EPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 242: Opfølgning på samrådsspm. Q om intelligente målere - oversendelse af beregningsgrundlag, fra klima- og energiministeren

Indholdsfortegnelse:0.01.02.03.04.05.06.07.08.09.010.011.012.0ResuméIndledningHvad forstås ved prisfleksibelt elforbrug.Hvorfor prisfleksibelt elforbrug?Prisfleksibelt elforbrug og dets betydning for prisdannelsen imarkedet og udbudsbetingelserPotentialer for anvendelse af prisfleksibelt elforbrug.Måler-, tovejskommunikations- og styringsteknologi.Ændrede afgifter og tariffer til fremme af anvendelsen affleksibelt elforbrug.Økonomi og nytteværdier.Aktørernes og myndighedernes roller i forbindelse medudbredelsen af det prisfleksible elforbrug.Forsknings- og udviklingsmæssige initiativer.SammenfatningKommende initiativerSide 11Side 18Side 23Side 27Side 28Side 41Side 44Side 49Side 56Side 3Side 4Side 5Side 6

ResuméDenne redegørelse beskriver anvendelsen af prisfleksibelt elforbrug og mulighederne for at øge detsudbredelse i det danske elsystem. Fordele og begrænsninger anskueliggøres. Det vurderes, hvorvidtomkostningerne ved at udbrede fjernaflæsning og online-måling til flere forbrugere end i dag stårmål med fordelene.I redegørelsen konstateres det, at et mere prisfleksibelt elforbrug kan bidrage til at gøre elmarkedetmere effektivt. Samtidig kan et prisfleksibelt elforbrug medvirke til at øge forsyningssikkerheden,og forbrugerne gives reel mulighed for at reducere deres omkostninger til indkøb af elektricitet.Omkostningerne der er forbundet med at gøre elforbruget mere fleksibelt, herunder installation afdet nødvendige målerudstyr, står imidlertid ikke i dag i forhold til de økonomiske ogkomfortmæssige gevinster, som vil være et resultat af et mere fleksibelt elforbrug. De samfunds- ogprivatøkonomiske værdier ved et mere fleksibelt elforbrug kan ikke alene finansiere deomkostninger, der er forbundet med iværksættelsen af det fleksible elforbrug.Lige nu er der alene god samfundsøkonomi i at fremme og øge anvendelsen af det fleksibleelforbrug blandt de storforbrugere som allerede i dag fjern- og online aflæses, og som har mulighedfor at opnå en gevinst ved at tilrettelægge elforbruget i forhold til markedsprisen.På noget længere sigt vil der efter overvejende sandsynlighed blive bedre samfundsøkonomi i aktivtat fremme anvendelsen af det fleksible elforbrug udover den gruppe af storforbrugere som i dagfjern- og online aflæses. Det forudsætter, at omkostningerne til installation af nye målere ogdriftsudgifterne til håndtering af data bringes yderligere ned. Muligheden for at det vil ske, er tilstede. Det vil også øge værdien af et fleksibelt elforbrug, hvis forholdet mellem udbud ogefterspørgsel bliver mere anstrengt og prisspidserne tilsvarende højere og hyppigere. Også detforventes at ske på sigt. Endelig er der mulighed for, at den installerede teknologi i forbindelse meddet fleksible elforbrug samtidig kan nyttiggøres til andre formål, det kunne være overvågning afenergiforbrug, fjernbetjening, alarmer, tv, internet eller lignende.Nogle netvirksomheder har truffet beslutning om at udskifte den eksisterende målerpark med nyemålere, fordi det for dem indbefatter en række fordele, som gør, at de forbundne omkostninger kanaccepteres. Det forventes, at flere netvirksomheder vil følge efter. På denne måde kan udbredelsenaf det prisfleksible elforbrug vise sig at være en realitet, inden den samfundsøkonomiske værdi afdet prisfleksible elforbrug isoleret set tilsiger det. Det er derfor vigtigt, at der allerede nupåbegyndes et arbejde med at udarbejde obligatoriske standarder og funktionsspecifikationeromkring målerudskiftning.

Det fremgår af ”Energistrategi 2025”, at regeringen vil opstille et handlingsprogram for at skabe etmere fleksibelt- og priselastisk elforbrug med henblik på at fremme et velfungerende marked.På denne baggrund nedsatte Energistyrelsen en arbejdsgruppe, der skulle undersøge mulighedernefor at fremme det prisfleksible elforbrug. Arbejdsgruppen, der har været sammensat afrepræsentanter fra Energinet.dk og Energistyrelsen, fremlægger med denne redegørelse sineanbefalinger af, hvorvidt og i hvilket omfang myndighederne bør iværksætte tiltag for atfremskynde en øget anvendelse af prisfleksibelt elforbrug. Arbejdsgruppen vil gerne hermed takkede mange personer, organisationer, fabrikanter, elselskaber mv., som har medvirket konstruktivt tilredegørelsens udarbejdelse.Et mere prisfleksibelt elforbrug kan være en gevinst for forbrugerne i form af lavere elpriser,forbedret forsyningssikkerhed og markedsfunktion og indpasning af mere miljøvenlig elproduktion(især vindkraft). De praktiske muligheder og omkostningerne forbundet med at gøre forbruget mereprisfleksibelt har imidlertid hidtil været for høje sammenholdt med den samfundsøkonomiske ogbrugerøkonomiske gevinst ved forbrugerfleksibiliteten, hvorfor det ikke har fundet anvendelse isærlig udbredt grad.Behovet for aktivering af forbrugssiden til aflastning af effektbalancen har været kendt ogindlysende i årtier. Meget har været gjort for at få tingene sat i bevægelse. Indførelse af tidstarif i1980´erne er måske det mest vellykkede eksempel. En tidstarif er imidlertid ikke anvendelig i etmarked, hvor prisen ikke kun er afhængig af efterspørgslen, og der er behov for at reagere med etdøgns eller få timers varsel.I dag baseres en stadig større del af elproduktionen på produktionsteknologier som vindmøller ogkraftvarmeværker, hvor det er svært at tilpasse produktionsmængden til svingninger i efterspørgslenefter el. Dette har forøget behovet for et mere prisfleksibelt elforbrug. Særligtvindkraftproduktionen har en tilfældig og uplanlagt produktionsprofil. Hvis elforbruget(efterspørgslen) er ufleksibelt, må alene andre produktionsteknologier (produktionsudbud) udlignevindkraftens udsving, da det er meget dyrt at lagre el, f.eks. i batterier.Med introduktionen af det liberaliserede elmarked samt etableringen af den nordiske elbørs NordPool, har danske elforbrugere samtidig fået mulighed for at købe el på timebasis. Det indebærer, atforbrugerne kan reducere udgifterne til køb af el ved at placere forbruget på de tidspunkter, hvor

markedsprisen på el er lav. Statistikken fra Nord Pool viser, at der er et relativt stort potentiale for atopnå en lavere el-pris, idet timepriserne varierer betragteligt.En forudsætning for anvendelsen af prisfleksibelt elforbrug i det nuværende elsystem er, atforbrugerens forbrug kan måles med korte intervaller, og/eller at der kan ske en eksternkommunikation med forbrugerens måler og installationer, hvad kun et fåtal har mulighed for i dag.Ny og billigere IT- og kommunikationsudstyr på markedet sammenholdt med det større behov forindpasning af mere vindmølleproduktion har gjort det mere nærliggende at etablere det nødvendigeudstyr hos forbrugerne, således at forbrugeren kan tilrettelægge sit elforbrug i forhold til prisen.Forbrugeren vil dermed indirekte på kort sigt påvirke efterspørgslen af kapacitet i nedadgåenderetning, når belastningen er anstrengt og prisen derfor er høj, og omvendt opadgående når prisen erlav, hvilket indikerer, at der er et vist produktionsoverskud i markedet - f.eks. når det erprognosticeret, at vindmøllerne producerer meget. På længere sigt vil det føre til relativt færreomkostninger til investeringer i ny kraftværkskapacitet, når der ikke i samme omfang efterspørgesdyr spidslastkapacitet.En anden væsentlig forudsætning for at elforbruget kan blive mere prisfleksibelt, er, at forbrugernetager det til sig og oplever det som et gode. Er incitamentet ikke tilstrækkeligt, kan teknikken ikkealene sikre det.Myndighederne har sammen med systemansvaret og netvirksomhederne et ansvar forforsyningssikkerheden, og at markedet fungerer effektivt. I denne redegørelse vurderes det derfor,om det er meningsfyldt og økonomisk begrundet at pålægge netvirksomhederne, at gennemføreinstallationen af det nødvendige udstyr, herunder timemåling og/eller mulighed fortovejskommunikation hos alle forbrugere eller flere end i dag. Det vurderes også, om der er behovfor andre initiativer, herunder lovgivningsmæssigt tiltag samt forskning og udvikling på området.

- at reducere - eventuelt som substituering til anden energikilde - eller afbryde forbruget iperioder, hvor prisen overstiger værdien ved anvendelsen,- at forøge elforbrug, eventuelt som substituering af anden energikilde, når elprisen erlavere end marginalnytten og prisen for anden energikilde.Ændringen i forbruget kan aktiveres enten manuelt af elforbrugeren, automatisk via styringsudstyrpå forbrugsstedet eller af elleverandøren på kundens vegne.Prisfleksibelt elforbrug omfatter også reduktion eller ophør af elforbrug i perioder hvor dette efteraftale og mod betaling kan indgå som reguleringsreserve. Dette skal ske enten via automatiskreguleringsudstyr eller manuelt via elleverandøren efter ordre fra systemansvaret.Prissignalet fra markedet kan være:----Prisen fra Nord Pools SpotmarkedPrisen fra Nord Pools ElbasmarkedPriser fra regulerkraftmarkedet eller balancemarkederIndividuelle priser eller signaler aftalt mellem kunden og elleverandøren.

Desuden kan elforbruget tænkes at aktiveres via frekvensen i elsystemet – elforbruget agererdermed fleksibelt men ikke prisfleksibelt. Dette vil kun være relevant for at forhindre elsystemet atbryde sammen fysisk i driftsøjeblikket.Der kan skelnes mellemkortsigtetprisfleksibelt elforbrug, som reagerer dynamisk på prisvariation imarkederne, menslangsigtetprisefleksibelt elforbrug forekommer, når kunder over tid reagerer påen trend i stigende eller faldende elpriser. En stigende trend kan få kunderne til en mere effektiv el-anvendelse gennem investeringer i apparatur med lavere effektforbrug eller direkte spare elforbrug.

Det ses eksempelvis, at der ved i 2005 at flytte forbruget fra midt på dagen til midt om natten villekunne være opnået en besparelse på gennemsnitlig op mod 15 øre/kWh, mens besparelserne i deøvrige år er lidt lavere.For årene 2003-2005 har forskellen mellem maksimum timepris og minimum timepris inden fordøgnet fordelt sig som vist på nedenstående figur. Der er dog ikke medtaget de 8 døgn, svarende til0,7 % af tiden, hvor prisforskellen har været over én kr./kWh.Dette er dog gennemsnitsbetragtninger og dækker over, at der forekommer ekstremsituationer medmeget høje eller meget lave priser i en række timer hvert år.

Baseret på denne fordeling ville der i perioden kunne opnås en besparelse på gennemsnitlig ca. 18øre/kWh ved at flytte en kWh fra den dyreste til den billigste time inden for døgnet.Statistikken for timevariationerne i markedsprisen viser, at der er et potentiale for at opnå en lavereelpris. Dette potentiale vil vokse i takt med, at kapacitetsbalancen i elsystemet forventes af bliveskærpet over de kommende år. Denne skærpelse er en naturlig del af den effektivisering, somliberaliseringen af elmarkedet bidrager med.Da det ikke kan forventes, at en kommerciel aktør vil investere eller opretholde et driftsberedskab iet kraftværk, der forudses at køre ganske få timer om året for at dække en efterspørgsel, der yderstsjældent forekommer, er der kun forbruget til at sikre balancen i markedet i de situationer.Alternativt kan man fra centralt hold initiere bygning af ny og tilstrækkelig kapacitet eksempelvis iform af udbud, men da vil samfundet og forbrugerne ikke opnå de langsigtede gevinster af detliberaliserede marked i form af optimal kapacitetstilpasning. En tvangsmæssig afkobling af forbrugfra centralt hold anses som en uattraktiv løsningsmulighed.Et mere fleksibelt elforbrug, hvor forbruget reagerer på stigende elpriser, kan medvirke til at skabebedre balance mellem udbud og efterspørgsel på kort og lang sigt, og dermed minimere situationermed over- eller underinvestering i elsektoren. Der skabes en bedre balance mellem udbud ogefterspørgsel med basis i den marginale værdisætning. Et fleksibelt elforbrug kan således medvirketil at sikre realiseringen af det samfundsøkonomiske optimum, hvor værdien i forbrug af denmarginale enhed modsvarer dennes produktionsomkostninger.I detailmarkedet i dag er alle elhandelskontrakter indgået under den forudsætning, at elleverandørenleverer varen, dvs. at der er fysisk el til rådighed for kunden. Dvs. kunden forventer, at elmarkedetfungerer - og et velfungerende elmarked vil sikre denne forsyningssikkerhed såvel på kort og langsigt.Den overvejende del af elektriciteten sælges i dag til fast pris til slutkunderne, hvilket effektivthindrer endda meget høje prissignaler fra markedet i at nå frem til slutkunderne. Kunden har såledesintet incitament til at reagere på dem.Anvendelsen af et mere prisfleksibelt elforbrug ville kunne fungere som en væsentligrisikoafdækning for forbrugere og elleverandører, der i dag er sårbare overfor perioder med højepriser. Meget høje priser kan selv i kortere perioder få drastiske økonomiske konsekvenser forelleverandører med fastpriskontrakter og større forbrugere, der køber el på spotmarkedet – vel atmærke hvis disse ikke har forudset dem og/eller ikke har betalt en ”risikopræmie” og prissikret sigmod disse ekstremt høje spotpriser.

Incitamentet for kommercielle aktører til at bygge ny kapacitet skabes af en stabil prisudvikling,hvor der gradvis kommer flere prisspidser og/eller perioder med priser, som gør det attraktivt atbygge. Et mere prisfleksibelt elforbrug vil stabilisere markedets funktion, så der er høj sikkerhed forstabil prisdannelse – også når behovet for investeringer i ny kapacitet viser sig. Med et fleksibeltelforbrug sender kunderne et prissignal til producenterne om den reelle betalingsvilje for de sidsteMW og skaber dermed et stabilt grundlag for kommercielle investeringer i kapacitet.Der er nogen debat om, hvorvidt det er antallet af ekstreme prisspidser eller en mere stabil trend imarkedsprisen, der giver en investor incitamenter til at investere i ny kapacitet. Mest sandsynligt erdet dog, at en mere konstant og stabil udvikling i markedspriserne, giver de mest klareinvesteringsincitamenter. Hermed bliver prisfleksibelt elforbrug nærmere en forudsætning for - enden konkurrent til - investeringer i ny kapacitet, da et prisfleksibelt elforbrug er det eneste, der kantøjle ekstreme prisspidser og dermed sikre en stabil prisudvikling.3.3Forebygge anvendelse af markedsmagt

Den internationale markedsåbning har hidtil sikret, at systemansvaret har kunnet håndtere dendistribuerede produktion teknisk. I fremtidens elsystem med forventning om en endnu større andelvindkraftproduktion kan et prisfleksibelt elforbrug medvirke til indpasningen af den miljøvenligeelproduktion på markedet. Da vindkraft har lave marginalomkostninger, kan store mængdervindkraft udløse lave spotpriser på el i området – fra tid til anden ses endda nulpriser. I det omfangelforbruget forøges ved lave priser som følge af vindkraftproduktionen, forøges nyttiggørelsen af enmiljøvenlig energikilde i Danmark, og desuden imødegås faren for kritisk eloverløb, og kravene tilreguleringsevnen af forsyningssystemet reduceret. Et eksempel på øget anvendelse af elektricitetved lave priser er den kommende mulighed for brug af elektricitet til opvarmning ifjernvarmeanlæg.

Et prisfleksibelt elforbrug, hvor forbruget reduceres ved stigende priser, vil reducere behovet foranvendelse af spidslastanlæg. Uden prisfleksibelt elforbrug reagerer forbrugerne ikke påprissignalet, og spidslastforbrug skal dækkes. Hvis kunderne får et prissignal og ikke vil betalemarginalprisen for ekstra elproduktion, så falder spidslastforbruget. Aktivering af forbrugssiden kanpå denne måde reducere anvendelsen af spidslastkapacitet i det omfang, at forbrugsreaktioner erøkonomisk attraktive.Spidslastanlæg har typisk en høj marginalpris pr. MW og dårlige miljøegenskaber. Det vilsamfundsøkonomisk og miljømæssigt derfor være en fordel, hvis elforbrug bliver afbrudt, når detikke har en nytteværdi over marginalomkostningen for spidslastanlæggene. Derved begrænsesspidslastbehov og prisspidser i markedet. Det kan desuden give en miljøfordel, hvis flytning afforbrug giver bedre udnyttelse af vindkraften og dermed fortrænger fossil elproduktion.3.6Forsyningssikkerhed

Den systemansvarlige virksomhed har ansvaret for sikker drift af elsystemet i driftsdøgnet, herunderat der er balance mellem produktion og forbrug. I den forbindelse køber den systemansvarligevirksomhed operationelle reserver og systemtjenester for at sikre rådighed over de nødvendigeressourcer til at løse denne opgave. Forbruget kan indgå i disse markeder på lige fod medproduktionssiden, og kan potentielt antages at kunne levere både manuelle, automatiske ogfrekvensstyrede reserver.Det prisfleksible elforbrug forventes primært at kunne indgå som manuel reguleringsreserve, idetophør af forbrug er ligeværdig med opregulering af produktion. De samlede manuelleopreguleringsreserver er omkring 1000 MW, som indtil videre får en fast kapacitetsbetaling afstørrelsesorden 700 mio. kr./år for at stå til rådighed. Hertil kommer betaling for energilevering i detomfang de aktiveres. Med en forventning om øget konkurrence på dette regulerkraftmarked er dermulighed for, at omkostninger hertil bliver reduceret til gavn for elforbrugerne.Prisen på el afspejler, hvor anstrengt systemet er. I et elsystem, hvor Danmark er placeret mellemdet nordiske og det europæiske elsystem, er forsyningssikkerhed også et spørgsmål omudvekslingskapacitet. Et prisfleksibelt elforbrug i Danmark eller vores nabolande – med

tilstrækkelig kapacitet på udlandsforbindelserne - kan medvirke til at højne forsyningssikkerheden ialle lande.Et prisfleksibelt elforbrug kan derved bidrage til at styrke elsystemets evne til at modstå fejl ogdermed også højne driftsikkerheden, hvis det er muligt at frakoble forbrug i situationer medaccelererende fejl, hvor systemet er truet af totalt nedbrud og dermed værne vigtige funktioner modfrakobling.Et fleksibelt elforbrug forventes således mod betaling at kunne anvendes af systemansvaret tilimødegåelse af "brownouts", når kritiske situationer i elsystemet kræver, at den systemansvarligeafbryder dele af forbruget for at undgå et egentligt "blackout" med total nedbrud.Ved "brownouts" forstås normalt afbrydelse af elforbrug i visse geografiske områder bestemt afelsystemets struktur. Afbrydelsen af elforbrug har til formål at skabe øjeblikkelig balance mellemutilstrækkelig elproduktion og "for stort" elforbrug. Alternativet er total kollaps af elsystemet tilskade for alle elkunder. Brownouts søges annonceret på forhånd, så borgere og virksomheder kantræffe forholdsregler til imødegåelse af farlige situationer.Disse typer afbrydelser af elforbrug har imidlertid den svaghed, at der ikke sonderes mellemelkunders økonomiske konsekvenser af afbrydelsen. Gentagende afbrydelser får derfor ofte denfølge, at virksomheder med vitale elbehov investerer i egen nødforsyning.Her kan et prisfleksibelt elforbrug bruges til at imødegå brownouts. Det kan ske ved, at elkundergennem deres elhandler tilkendegiver, hvor meget elforbrug de er villig til at lade afkoble og modhvilken økonomisk kompensation. Elhandleren kan tilbyde systemansvaret summen af kundersafbrydelige elforbrug mod betaling.Systemansvaret får dermed mulighed for at afbryde nødvendige effektmængder for at sikresystembalancen, uden at være nød til at tvangsafbryde i form af ”brownouts”.I dag kan det være vanskeligt for forbrugssiden at medvirke og spille ind med et fleksibeltelforbrug. Der kan derfor være behov for at justere produkterne på markederne for systemtjenesterog operationelle reserver for at gøre det lettere for forbrugssiden at deltage.

Elspot på Nord Pool er et "Day-ahead"-marked, hvor prisen og mængden af den handlede elfastsættes time for time dagen før driftsdøgnet. Normalt inden kl. 14:00 offentliggøres priserne fordet efterfølgende døgn. I forbindelse med indkøb vurderer elhandlerne dagen før driftsdøgnet, hvormeget el de skal købe til deres kunder. Forudsigelsen af elforbruget bygger som oftest på de sidstedages elforbrug korrigeret for elhandlerens viden om indflydelsen af kalenderforhold ogvejrforhold.Når der er uoverensstemmelse mellem den indkøbte elmængde og det realiserede forbrug, håndteresdette gennem afregning af ubalancer, hvor elhandleren risikerer en meromkostning. Da der typisk erstor sikkerhed i forudsigelsen af forbruget, er størrelsesordenen af balanceomkostningerne i forholdtil samlet målt forbrug i gennemsnit 0,2 øre/kWh.

Hvis efterspørgselskurven gøres prisfleksibel og rykker lidt til venstre ved høje priser, vilpriskrydset rykke skråt nedad. Den prisfleksible forbruger vil dermed spare udgifterne ved den ikke-købte energi (prisen uden prisfleksibelt elforbrug/aktiverede prisfleksibelt elforbrug) og vil desuden– som alle andre forbrugere – opnå en besparelse i kraft af den lavere elpris (forskellen mellem deto priskryds multipliceret med det totale forbrug i timen).Selv om sidstnævnte besparelse formentlig ofte vil være den største af de to, hvis mange forbrugerereagerer samtidigt, inddrages den ikke eksplicit i de følgende samfundsøkonomiske beregninger, idet der i øvrigt er tale om en simpel økonomisk omfordeling mellem producenten og forbrugerenuden umiddelbar samfundsøkonomisk betydning.Aktivering af prisfleksibelt elforbrug i spotmarkedet skal tage højde for de gældende regler ogansvarsområder, men også for de praktiske forhold. Det almindelige timebud kan anvendes i detilfælde, hvor det afstås fra forbrug, og hvor der ikke er et eftersving: "Hvis prisen kommer over X,så reduceres forbruget med Y". I de tilfælde, hvor en afbrydelse i en periode fører til øget forbrug ien efterfølgende periode, kan dette ikke umiddelbart håndteres med de nuværende budformer påspotmarkedet. Følgende kan ikke umiddelbart tilbydes:- "Forbruget reduceres, hvis prisen kommer over X, men forøges med Y i de følgendetimer".- "Forbruget reduceres i de X dyreste timer, men forøges i de følgende timer".Hvis sådanne ressourcer skal ind i spotmarkedet, kan det kun ske ud fra en prognose (et gæt) overnæste dags pris. Nord Pool har imidlertid oplyst, at hvis behovet opstår, vil det kunne arrangeressom en mulighed.Der er alene en variabel energibetaling i spotmarkedet. Mindste handlede energimængde påspotmarkedet er 0,1 MWh/h.4.2Elbasmarkedet

Elbas er et kommercielt Nord Pool-marked, der er indført i Sverige, Finland og Østdanmark. Elbasforventes indført i Vestdanmark i april 2007. Elbas er et marked, hvor kunderne (forbrugs- ogproduktionsbalanceansvarlige) kan handle sig i balance tættere på driftstimen (1-2 timer førdriftstimen) end i spotmarkedet. Hvis vind- og vejrprognoser ændrer sig, er det muligt at korrigerekøb og salg på Elbas-markedet, så man mindsker de ubalancer, der ellers ville være mellem købteelmængder og realiserede forbrug. Et prisfleksibelt forbrug vil på sigt kunne bydes ind på Elbas pålige fod med produktion. Der er alene en variabel energibetaling på Elbas-markedet. Mindstehandlede energimængde på Elbas er 1 MWh.

Når spotmarkedet og Elbas har fastlagt køb og salg af elektricitet time for time, overgår det tekniskeansvar, for at systemet er i balance, til systemansvaret. Systemansvaret kontrollerer, at aktørernesplaner for forbrug og produktion i elmarkedet er i balance dagen før driftsdøgnet. Der foretagesløbende justeringer i driftsdøgnet af denne afstemning. Især vindkraftproduktionen vil ofte afvigefra prognosen fra dagen før, da produktion fra vindmøller er svær at forudsige mellem 12 og 36timer før driftstimen, men også anden produktion og forbruget kan være årsag til ubalancer. Dertilkommer eventuelle handler i Elbas markedet.Balanceringen foretages via regulerkraftmarkedet, hvor producenter mod betaling tilbyder at ændreproduktionen i forhold til planen. Forbrugere kan også deltage i dette marked ved at tilbydeændringer i deres forbrug. Det er af lige stor værdi for at holde balancen i systemet, at en forbrugerafbryder forbrug eller en producent øger produktionen, hvis der er behov for opregulering.Bud i regulerkraftmarkedet kan ændres i både pris og mængde indtil kort tid før driftstimen.Reguleringen skal være fuldt aktiveret senest 15 minutter fra bestilling. Forbrugere, som kan øgeeller mindske deres forbrug inden for denne tidshorisont efter modtagelse af et signal om, at deresbud er blevet udvalgt, kan deltage på lige fod med produktionsressourcer. Elleverandørerne villekunne pulje forbrugernes bud, så også relativt små mængder kan komme i spil. Dog kræves onlinemålerudstyr for at deltage i regulerkraftmarkedet.Det er aktørerne selv, der melder aktiveringspriserne i regulerkraftmarkedet. Alle regulerkraftbud ihele Norden samles på en fælles budliste, hvorfra de billigste ressourcer aktiveres først underhensyntagen til eventuelle begrænsninger i overføringskapaciteten. På grund af den korterereaktionstid er prisen i regulerkraftmarkedet typisk lidt højere for opregulering end energiprisen iElspot og Elbas-markedet.

Regulerkraft aktiveres i blokke af typisk 10-25 MW. Der er derfor behov for, at nogle(elleverandører) koordinerer og samordner mindre regulerkraftbud hvis prisfleksibelt elforbrug skalblive en handelsvare på lige fod med, hvad producenterne kan tilbyde. Alternativt kunne dergenerelt åbnes for at acceptere mindre bud end 10 MW.En dybfryser, der på årsbasis bruger 250 kWh, har et gennemsnitligt effektforbrug på 28 W. Derskal derfor ca. 350.000 frysere til før der statistiks forekommer et effektforbrug på 10 MW. Med en(hypotetisk) kapacitetsbetaling på 350.000 kr./år pr. MW ville betalingen pr. fryser være omkring10 kr./år. Hertil kommer en evt. lille merbetaling ved aktivering svarende til forskellen mellemopreguleringsprisen og spotprisen (fryseren bruger den samme energi selvom den afbrydes i enperiode) Der er også en begrænsning på, hvor længe den kan afbrydes.Elvarme (om vinteren), hvor de ca. 100.000 elvarmehuse samlet vel har et effektforbrug på 500MW, når det er koldt, vil være mere tilgængelig. Ud fra de fysiske love vil disse ved kortvarigeafbrud dog skulle genkøbe den tilsvarende elmængde, så det er kun merprisen og kapacitetsbetaling.Elvandvarmere i boliger har typisk et gennemsnitlig forbrug på 200 W (mindst om sommeren, hvorforbruget og tabene er mindst), så der kunne kapacitetsbetalingen, givet at den opfylder de sammekrav som der stilles til produktionssiden, måske udgøre op til 100 kr./år.4.5Balancemarkedet

Efter hvert driftsdøgn opgøres det, hvilke balanceansvarlige aktører, der har haft ansvar for deubalancer, der er udreguleret i regulerkraftmarkedet. De balanceansvarlige betaler gennembalancemarkedet for den regulering, som systemansvaret har foretaget på grund af deresprognosefejl. De beskrevne afvigelser hos de enkelte balanceansvarlige kan til dels udlignehinanden. De systemansvarliges køb og salg af regulerkraft - som er en fysisk leverance afelektricitet - bliver derfor normalt mindre end summen af alle balanceansvarliges køb og salg afbalancekraft.Et fleksibelt elforbrug kan udnyttes af forbrugsbalanceansvarlige til at reducere udgifterne tilbalancekraft. Dette har en værdi svarende til det sparede indkøb af balancekraft fra densystemansvarlige, og kan kun forventes at have en begrænset gennemsnitlig værdi, da regulerkraftog dermed balanceprisen som oftest ligger ganske tæt op ad spotmarkedsprisen.I ekstreme situationer kan værdien dog være ganske betydelig. Man vil i fremtiden kunne komme tilat opleve, at der ikke kan dannes et priskryds i spotmarkedet, hvis efterspørgslen ikke agererprisfleksibelt i markedet, men - som vi kender den i dag - har en bestemt størrelse uanset prisen.Dette vil kunne lede til meget høje balancekraftpriser.

Udover at foretage indkøb i regulerkraftmarkedet indkøber systemansvaret også bilateraltsystemtjenester og reguleringsreserver. Disse ressourcer anvendes også for at sikre driftsikkerheden.Produktionskapacitet eller afbrydelse af forbrug vil kunne stilles til rådighed, eventuelt mod en fastkapacitetsbetaling og en energibetaling, når kapaciteten aktiveres. Både produktionskapacitet ogforbrug (med omvendt fortegn) kan stilles til rådighed for systemansvaret mod kapacitetsbetaling.Den samme kapacitet må ikke bydes ind i spotmarkedet, men skal konstant være til rådighed forsystemansvaret. Når der opstår ubalancer i elsystemet, aktiveres disse ressourcer, og der betales for,udover at stå til rådighed, også for den leverede energi. Der er tale om produkter, som kan indgå ielhandlernes "kurv" af tilbud over for elkunder, for at disse kan realisere værdien på markederne afderes individuelle priselasticitet. På denne måde betales kunderne eksplicit for deres bidrag tilforsyningssikkerheden.De tjenester, den systemansvarlige indkøber for at opretholde forsyningssikkerheden, består afforskellige ydelser, som skal kunne aktiveres med forskelligt varsel. Demomentanedriftsforstyrrelsesreserverreagerer på få sekunder på frekvensændringer. Demanuelle reserver,som skal erstatte produktion, som falder ud, aktiveres på op til 90 minutter i Østdanmark og 15minutter i Vestdanmark.De forskellige reserver aktiveres på forskellig vis i dag. For de frekvensstyrede reserver sendessignalet automatisk ud til leverandøren via frekvensen, mens de andre reserver aktiveres via etseparat signal fra den systemansvarlige.Forbruget kan, hvis det kan levere en reduktion inden for de fastsatte tidskrav, bidrage til alle dissenødvendige tjenester. Forbruget har sin største fordel i en meget kort, teknisk reaktionstid, nårsignalet om aktivering er modtaget. Dette medfører især en fordel i forbindelse med de momentanedriftsforstyrrelsesreserver, men kan også være en fordel i forbindelse med de andre reserver.

En potentiel mulighed er at lade forbruget virke somfrekvensstyret reserve.Eksempelvis kan enfryser i en husholdning eller en industriel ovn - uden nævneværdige negative konsekvenser -afbrydes i kortere tid. Afbrydelsen kan ske automatisk uden behov for kommunikation fåmillisekunder efter, at frekvensen bliver for lav. Forbrug anvendt som frekvensstyret reserve kansåledes være både teknisk og økonomisk effektivt.En hensigtsmæssig anvendelse af forbrugersiden vil, udover en øget systemsikkerhed, bidragepositivt til markedet for frekvensstyret reserve og potentielt kunne medføre en samfundsøkonomiskbesparelse.Da balancen i el systemet skal holdes hele tiden, er hurtige reserver som generatorer, som erfrekvensstyret og kan aktiveres på få sekunder, påkrævede i systemet. Disse bliver i dag stillet tilrådighed for systemansvaret mod betaling. Udbudsbetingelserne og de tekniske specifikationer fordisse reserver er fastsat af systemansvaret. Nedenstående tabel viser Energinet.dk'sudbudsbetingelser for disse reserver:BeskrivelseAktiverings tid (sekunder)DK-vest100 % i 30 sekDK-øst50% i 5 sek.100% i 30 sekikke defineredeikke defineredeikke defineredeikke definerede5 månederjaScada

Det kan være ganske vanskeligt at opgøre potentialet for prisfleksibelt elforbrug. Potentialet kanopgøres teknisk, men der er ingen garanti for, at potentialet kommer i spil med mindre de retterammer og forudsætninger er til stede, og forbrugeren finder det favorabelt.Der findes derfor ikke nogen metode til at opgøre potentialet for prisfleksibelt elforbrug, der erbedre end markedets og forbrugernes accept og brug af muligheden. Generelt kan det antages, athvis elprisens udsving over døgnet bliver meget høj, forventes der at blive stor interesse for atetablere den nødvendige infrastruktur og have mulighed for at flytte sit elforbrug fra dyre timer tilbilligere timer. Omvendt vil perioder med beskeden prisfluktuation i elmarkedet og en stabilprisudvikling være begrænsende for interessen.5.1Faktorer som påvirker potentialet for fleksibelt elforbrug

Aktivering og brugen af fleksibelt elforbrug kræver automatiseret måleraflæsning og minimumtimemåling, for at reaktioner på prissignaler kan registreres og udløse ændret afregning. Engrundlæggende forudsætning for en vurdering af potentialet er derfor spørgsmålet om, hvor mangeelforbrugere der har installeret timemålings udstyr. I dag bliver alle forbrugere med et årligt forbrugstørre end 100.000 kWh som minimum timemålt, svarende til omkring 55 procent af det samledeelforbrug.Den teknologiske udvikling inden for målerudstyr m.v. vil virke fremmende på potentialet i taktmed, at nye målere og kommunikationsværktøjer billiggøres og vinder frem i udbredelse. Ligesomsystematisk udskiftning af elmålere hos danske elforbrugere med indkøb af store serier vil bringestykomkostningerne ned.I hvor høj grad kunderne har elhandelskontrakter, som ”synliggør” markedsprisen - kontrakter, somfølger markedsprisen vil også være faktor i forholdet til potentialet. For de kunder, som ikke har endecideret kontrakt med en elhandler (dvs. alle forsyningspligtkunder) er det vigtigt, at de afregnesefter markedspriserne. Kunder med fastpriskontrakter har ingen økonomiske incitamenter til atflytte forbruget fra tidspunkter med høje priser til et tidspunkt med lavere priser, uanset om deresforbrug timemåles.

Prisfleksibelt elforbrug vil være mest fordelagtigt for elkunder med stort forbrug, hvor de forbundneomkostninger til målerudstyr mere typisk ville kunne finansieres af de sparede omkostninger tilelforbrug. Men også almindelige husholdningskunder kan have fordel af fleksibelt elforbrug dog ivæsentligt mindre omfang.Da prisfleksibelt elforbrug relaterer sig til aftaget fra det kollektive net, kan der identificeresforskellige tiltag hos forbrugerne, der falder ind under definitionen. Det vil sige tiltag, som kanreducere eller forøge kundernes aftag. Især større kunder vil nogle gange have et potentiale ud overmuligheden for at omlægge forbrug. Mange virksomheder har i dag installeret eget nødstrømsanlægsom backup for kernefunktioner, der ville kunne opstartes ved prisspidser. Disse virksomheder vil iprincippet kunne medvirke med et potentiale svarende til nødstrømsanlæggets effektydelse.- Det kan f.eks. være muligt at supplere egentlige forbrugsreduktioner ved opstart afegenproduktion, hvis markedsprisen på el overgår prisen ved egenproduktion.- Nogle større kunder har flere energikilder at skifte imellem og kan aftage ekstra el, nårelprisen er lavere end prisen for anvendelsen af andre energikilder. Eksempelviselforbrug til fjernvarme.- Opstart af nødstrømsanlæg kan i visse situationer være attraktivt, hvis markedsprisen påel overgår prisen ved egenproduktion.Nogle brancher er mere elintensive end andre og derfor også mere indlysende kandidater til at dragefordele af at tilrettelægge forbruget i forhold til prisen. Umiddelbart fremstår støberier, frysehuse,tørringsanlæg, industriovne, el til opvarmning, gadebelysning, grolys på gartnerier og el tilprocesenergi og air-condition som gode kandidater.For almindelige husholdningsforbrugere er elvarme i parcelhuset, elvandvarmere, køl og frys,(op)vaskemaskiner og tørretumblere i husholdninger foretrukne kandidater, der kan bringes ianvendelse. Elvarmekunder er et eksempel på mindre kunder med et stort potentiale, da

komforttabet ved kortvarige afbrud af varmen er ganske begrænset. Små kunder vil normalt kunhave mulighed for at flytte eller begrænse forbruget.Flytning af elforbrug er teknisk set et spørgsmål om ind- og udkobling af elektriske effekter(apparater). Langt fra alle effekter har dog mulighed for at blive ind- og udkoblet, uden at det vil fåøjeblikkelig konsekvens for virksomhedens produktion eller elkundens serviceniveau. Nogleeffekter kan sagtens afbrydes i flere timer, hvis der kan opmargasineres energi i såkaldte termiskelagre, ligesom forbrug kan udskydes mange timer, hvor det ikke er væsentligt om servicentilvejebringes øjeblikkeligt - eksempelvis tøjvask. Andre effekter kan ikke tåle at blive afbrudttilfældigt.Andet forbrug kan kun udkobles ganske kortvarigt, mens langt den største part af elforbruget megetnødigt lader sig afbryde. Potentialet skal derfor ikke kun opgøres i MW men også i tid (h).5.3Brancheopdelt potentialeopgørelse i Danmark

Nedenfor er gengivet en teknisk-praktisk vurdering af potentialet opdelt på brancher. Forerhvervene stammer potentialerne for Elkraft Systems rapport fra 2001: "Fleksibilitet i elforbruget".Potentialerne er udvidet til hele landet, og vurderingen af potentialet for boliger omfatter aleneelvarme i denne opgørelse. Øvrigt potentiale hos almindelige husholdningsforbrugere er ikkevurderet, men skønnes at være i størrelsesorden 100 MW.Forbrug(GWh/år)ØstLandbrugNærings- og nydelsesmiddelTekstil m.m.TræindustriPapir- og grafisk industriKemisk industriSten-, ler- og glasindustriJern- og metalværkerStøberierJern- og metalindustriHandel & ServiceSum, erhverv4471.5075.097405518141232281.116211528Vest2.1501.7381942815271.0797191171961.3042.20610.511I alt2.5552.2562084047552.1959306451961.7513.71315.608Øst13130251742602054155Potentiale(MW)Vest6943461116156105979318I alt8256481633203210791344731001187

Tabellen viser, at potentialet for fleksibelt elforbrug i Danmark kan opgøres til omkring 760 MW.Som det fremgår af ovenstående tabel udgør potentialet i boligsektoren lidt mere end en tredjedel afdet samlede beregnede potentiale. Dette potentiale er forbundet med de største omkostninger måltpr. energienhed. Der vil således for boligsektoren i højere grad være behov for at medtage andrenytteværdier såsom effektivere fakturering af faktisk forbrug, forbedret kontrol af spændingskvalitetog udjævning af belastning og andet hos de mindre forbrugere, eller lade ikke-elrelaterede ogafledte service, såsom alarmer, TV, internet o.lign., indgå i beregningerne, hvis der skal udvises etpositivt resultat.5.4Potentialer set i nordisk sammenhæng

Samarbejdsorganisationen for de systemansvarlige i Norden, Nordel, har forsøgt at give et skønover potentialet for prisfleksibelt elforbrug indenfor de nordiske lande. Det samlede potentialeopgøres til 12.000 MW, hvoraf 2.000 MW i dag er aktiveret som operationel reserve, og 1.600 MWgenerel forbrugerreaktion er umiddelbart identificeret [Nordel: "Peak Production Capability andPeak Load in the Nordic Electricity Market", april 2004].Nordel estimatet viser, at der i Danmark er et potentiale på mindst 500 MW, svarende til ca. 8 % afdet maksimale danske effektforbrug. Nordels vurdering er, at det samlede potentiale for Nordel-området er at få 21 % af effektforbruget gjort prisfleksibelt. Norge, Sverige og Finland har somfølge af omfattende anvendelse af elvarme potentialer på henholdsvis 31 %, 18 % og 20 %prisfleksiblet elforbrug af deres samlede effektforbrug. Sammenlignet med data fra andre landeuden for Nordel er dette estimat højt. Lande eller elselskaber, som allerede har realiseret forskelligegrader af prisfleksibelt elforbrug, har formået at aktivere 2-5 % af effektmaksimum.

Inden for Nord Pool området er der en unik mulighed for, at reaktionen på prissignalet sker hos denelkunde, som har den laveste transaktionsomkostning. Sammensætningen af industrien i de nordiskelande er forskellig. Norge, Sverige og Finland har meget store elkunder inden for f.eks. aluminiumog papirindustri. Transaktionsomkostningen pr. MW, der indgår i reaktionen på prissignalet, vilderfor ofte være lavest hos disse meget store elkunder, der kun kræver et signal, modsat engeografisk spredt samling af mindre elkunder i Danmark.Dette fænomen kan betyde, at realiseringen af prisfleksible elforbrug målt i aktive MW vil blivemeget asymmetrisk Nordel-landene imellem. For opnåelse af de markedsmæssige fordele har detteimidlertid ingen betydning, hvis forbindelserne mellem prisområderne har tilstrækkelighandelskapacitet, da ændret elforbrug i Norge og eller for den sags skyld Nordtyskland er lige sågodt som ændret forbrug i Nordjylland eller på Fyn, hvis det sker ud fra samme transparenteprissignal.5.5Hidtidige erfaringer

Fra 2005 har alle elkunder med et årligt forbrug større end 100.000 kWh – svarende til 55 procentaf forbruget og ca. 47.000 kunder i Danmark – haft mulighed for at reagere på prissignaler imarkedet og udløse ændret afregning.Imidlertid har kun en relativ beskeden del indtil nu reageret på selv kraftige prisspidser.Undersøgelser viser, at der er flere årsager hertil. Den vigtigste er ifølge undersøgelserne, atforbrugerne fokuserer på deres kerneaktivitet – produktionen – og ikke ønsker at bruge ressourcerpå at følge med i udviklingen på elmarkedet eller afdække egne muligheder for at reagere, i hvertfald ikke før der er flere penge at spare ved at agere på markedet. Det medfører også, at kun megetfå forbrugere handler på spotmarkedet og/eller har spotmarkedrelaterede kontrakter og dermed”ser” de kraftige prissignaler.Dette forstærkes yderligere af, at elhandlerne ikke synes at opmuntre forbrugerne til en prisfleksibeladfærd ved for eksempel at tilbyde salgskontrakter, der belønner en sådan adfærd. Og dette på trodsaf undersøgelser viser, at det tekniske potentiale i det danske erhvervsliv og den offentlige sektorkan opgøres til ca. 8 procent af maksimal belastningen.Derudover kan der peges på, at forbrugerne måske mangler forståelse og information for det atreagere prisfleksibelt og måske har svært ved at se, hvilke tekniske muligheder der i praksis er iegen virksomhed.På sigt, i takt med at kapacitetssituationen bliver mere anstrengt, forventes det, at antallet afprisspidser vil øges betragteligt, og at prisspidserne vil blive væsentligt højere end i dag. Det kanøge interessen for et fleksibelt elforbrug.

Energinet.dk har ladet gennemføre interview undersøgelser af en række virksomheder med et stortelforbrug og store eludgifter set i forhold til omsætningen. Flere af de interviewede virksomhederudtrykte betænkelighed ved at afbryde forbrug, men som regel viste der sig alligevel nogleinteressante muligheder under interviewene.I firserne – da der endnu ikke fandtes et frit elmarked - indførtes en treledstarif for fortrinsvis destørre forbrugere, som til en hvis grad afspejlede belastningen af systemet. Denne omlægning aftariffen betød et fald i maksimalbelastningen på ca. 10 procent. Der kan gives en række forklaringerpå, hvorfor belastningskurven ændrede udseende. Men den helt dominerende årsag var indførelsenaf den tidsopdelte afregning.I udlandet har der været flere undersøgelser af forbrugernes villighed til at gøre deres elforbrugmere fleksibelt. I Florida i USA har et forsøg med indførelse af en fast 3-tidstarif, kombineret medet fjerde trin med en særlig høj pris for privatkunder, vist en reduktion i effektforbruget på igennemsnit 2 kW pr. husstand per døgn ved de høje elpriser. I Norge har et forsøg, som omfattede10.000 hovedsageligt privatforbrugere, og hvor der blev indført differentierede elpriser hen overdøgnet afhængig af kapacitetsbelastningen med en forskel på 1 kr. fra lav til højprisperioder,medført en forbrugsreduktion i højprisperioderne på 0,2-1,0 kWh/h.

Alle godt 3 millioner elforbrugere i Danmark får i dag målt deres elforbrug. Langt den overvejendedel af den nuværende målerpark er ikke i stand til at måle en forbrugers elforbrug med kortetidsintervaller, lagre måledata, modtage og videreformidle data, som er en forudsætning for atkunden kan opnå en økonomisk gevinst ved at være fleksibel. De fleste elmålere aflæses i dagmanuelt, typisk en gang årligt, hvor målerdata kommunikeres manuelt til netvirksomheden fx viatelefon, internettet eller ved hjælp af et aflæsningskort som postes.Af de godt 3 millioner elmålere i Danmark er det i dag kun en brøkdel - omkring 1,25 % af målerne,hvor der overvejende er tale om et forbrug på mere end 100.000 kWh/år – der kan måle forbrugetmed korte intervaller, afgive og modtage informationer. Skal det fleksible elforbrug bringes ianvendelse hos samtlige forbrugere i Danmark, betyder det således, at yderligere knap 3 millionerelmålere skal udskiftes, svarende til en investering i størrelsesorden 5 milliarder kroner. Alternativtkan man forestille sig, at en delmængde af disse forbrugere – først og fremmest dem der har et stortfleksibelt forbrugspotentiale, og som ønsker at aktivere dette – fik muligheden. Selvomnytteværdien herved totalt set er mindre, vil nytteværdien pr investeret krone være betydelig størreend, hvis alle forbrugere bliver omfattet.

Målere, der kan opfylde kriterierne for fleksibelt elforbrug, er i dag en ”hyldevare”. Der er relativtmange firmaer på markedet, der udbyder disse målere og det tilhørende og nødvendigekommunikations- og IT-udstyr. Prisen på sådan målerudstyr er faldet gennem de sidste par år,hvorfor også stadig flere netvirksomheder - såvel nationalt som internationalt – ses at vælge atudskifte de gamle målere med nye interaktive målere. Der kan forventes et yderligere prisfald i taktmed, at efterspørgslen øges.Den relativt begrænsede udbredelse betyder, at der endnu ikke er indhøstet tilstrækkelige erfaringermed, om teknologien lever op til forventningerne i stor skala. Men del- og forsøgsprojekterforetaget som led i beslutningsgrundlaget for nogle af de projekter, der nu udfoldes i fuld skala,viser lovende resultater.De automatiske målersystemer (interaktive målere) kan groft opdeles i to kategorier: Systemer medeget netværk og systemer med punkt til punkt kommunikation.El målerne leveres ofte med mulighed for også at aflæse målerdata fra andre forsyninger f.eks.vand, varme eller naturgas. Elmåleren fungerer dermed som dataopsamling for flere forsyninger(Multi Utility), hvorved driftsøkonomien for måle- og kommunikationsenheden kan fordeles overflere brugere.Systemer med eget netværkSystemer med ”eget netværk” er systemer, der er baseret på et netværk, der etableres i de enkelteforsyningsområder enten via Internet, som powerline- (kommunikation via elnettet) ellerradiokommunikation. I de to sidstnævnte systemer anvendes koncentratorer, som opsamler ogvidereformidler data fra og til de installerede målere og kommunikerer med hovedcentralen(netvirksomheden) for eksempel via GSM/GPRS eller via bredbånd. Koncentratorerne opsættestypisk i 10/0,4 kV transformerstationerne. Erfaringer viser, at kommunikation via elnettet på højerespændinger end 0,4 kV ofte fører til fejl i dataoverførelsen, hvorfor det foretrækkes at opsamle ogvidereformidle data fra lokalt placeret enheder, hvorfra datainformationer videreformidles.Systemer med punkt til punkt kommunikationSystemer med punkt til punkt kommunikation er baseret på eksisterende trådløse netværk(GMS/GPRS). Fordelen ved at vælge denne teknologi er, at installationen kan begrænses til denenkelte forbruger og netvirksomhed, og at udbygningen kan foretages selektivt i de områder og ellerhos forbrugere, der hurtigt giver en økonomisk gevinst. Driftserfaringerne med teknologien er gode.Ulempen er, at driftsomkostningerne kan blive ret høje som følge af mobiltelefonselskabernestaksering, hvis der skal sendes mange beskeder mellem målerenhed og netvirksomheden.

Uanset hvilket et måler-system der vælges, skønnes udskiftningsomkostningerne at ligge istørrelsesorden 1.500 kr. pr måler (forbruger) inklusiv installation og opsætning samt hjemtagnings-og kommunikationsudstyr. Omkostninger til hjemtagnings- og kommunikationsudstyr udgør istørrelsesorden 400 – 500 kr. pr målepunkt, og det er uanset om der vælges et system med egetnetværk eller et system med punkt til punkt kommunikation. Den generelle udbredelse af bredbåndtil de enkelte husstande og virksomheder vil kunne eliminere mange kommunikationsovervejelserog i nogen grad kunne medvirke til at bringe omkostningerne ned.6.2Forbrugsstyringsteknologi

Ud fra de generelle prisvariationer (jævnfør figur i afsnit 3 side 7) kan forbrugerne alene vedomlægning af vanerne opnå besparelser. Det drejer sig primært om at flytte f.eks. forbrug til vask,opvask og tørring fra dagtimerne til nattetimerne. Denne mulighed er allerede indbygget i en rækkemaskiner, hvor starttidspunktet kan forskydes.Hvis forbrugerne i større omfang skal kunne agere på prissignaler, er der yderligere behov for, atforbruget ude hos den enkelte husstand eller virksomhed i et vist omfang kan styres automatisk i deenkelte apparater på baggrund af manuelt indlagte informationer og/eller udefrakommendemeddelelser.Automatisk styring forudsætter installation af en central enhed i boligen eller virksomheden, somkan modtage signaler udefra og omsætte og videreformidle informationer til de forbrugsapparater,der ønskes omfattet af en automatisk styring og fjernkontrol. Enheden kan meget vel inkorporeresog være en del af målerenheden. Denne enhed koster mellem 1.500 og 2.500 kr. pr. stk. afhængigaf, hvor avanceret styring der er tale om. En yderligere omkostning er enhedens standby forbrug,der kan udgøre ca. 100 kr. årligt.I de seneste 25 år er der talt meget om det ”intelligentehus”,der styrede de forskellige systemer iboligen efter det aktuelle behov og klima. Systemerne skulle samtidig bane vej for en række andreforbrugerrelevante tilbud – overvågning, internet, underholdning m.m.Disse koncepter har kun opnået en begrænset udbredelse i boligerne til trods for, at prisen på måle-,styrings- og kommunikationsudstyr i dag ikke burde være en reel hindring. Forklaringen på denringe udbredelse skal ifølge Elsparefonden findes i følgende to forhold.For detførsteer der primært markedsført lukkede systemer, der ikke kan kombineres med andreprodukter og koncepter. I et lukket univers er udvidelsesmulighederne begrænsede, og prisen påekstraudstyr og tillægstjenester er ofte høj.

For detandethar tilbudene omhandlet ledningsbaserede løsninger med storeinstallationsomkostninger og manglende fleksibilitet, når behovene ændres. I fremtidensvelisolerede bolig vil elapparater med indbygget ”intelligens” svare for ca. halvdelen afbygningernes samlede energiforbrug. En styring af disse apparater forudsætter en trådløskommunikation.Allerede i dag installeres der i mange nye elforbrugende apparater hardware til fjernkontrol. Iforbindelse med produktionen af disse apparater, vil der kun være en lille meromkostning forbundetmed også at få systemet styret til at reagere på prissignaler. Apparater der ikke allerede harmulighed for fjernkommunikation, men har intelligens indbygget, såsom vaskemaskiner ogtørretumblere, skal tilføres hardware i form af en kommunikationsenhed. Her findes der alleredeforholdsvis billige løsninger til trådløs radio-kommunikation.Et mere avanceret system er et såkaldt CTS-system, der kan programmeres med forbrugerenspræferencer og dagsrytme, så (alt) overflødig energiforbrug, herunder også varme ognaturgasforbrug minimeres og tilrettelægges efter markedsprisen. Et CTS-system kan regulere deforskellige enheder i bygningen efter de variable priser på energien. Når prisen er lav, hentes derenergi ind i huset, og de forskellige lagre fyldes op, mens der lukkes, når prisen er høj.CTS-systemet kan således sikre, at husholdninger og virksomheder bliver en aktiv del af detfremtidige energisystem. Udover at forbruge energi, kan husholdninger og virksomheder selvproducere varme og el ved hjælp af egne mikro-kraftvarmeanlæg, forskellige former forvarmepumper og solceller. CTS-systemet åbner op for muligheden for, at husholdninger på sigt kanblive leverandør af op- og nedreguleringsreserver til Energinet.dk.Ved hjælp af signaler fra Energinet.dk via den forbrugsbalanceansvarlige til CTS-systemet ellersom en direkte reaktion på et frekvensfald kan eksempelvis køle- og fryseskabe i husholdningernelevere nogle af de mest kritiske reserver, nemlig de frekvensstyrede og de manuellereguleringsreserver. Hvis f.eks. alle køle- og fryseskabe i Danmark kunne afbrydes med kort varsel(indenfor sekunder), ville de udgøre en reservekapacitet på ca. 200 MW, hvilket omtrent svarer tildet samlede behov for automatiske og frekvensstyrede reserver. Forbrugerne vil ikke opleve nogenkomfort forringelse, hvis deres køle- og fryseskab står stille i en kort periode.CTS-systemet er i handlen i dag, men der er også her tale om, at de enkelte virksomheder selvdefinerer standarden i kommunikationen. Det betyder, at det kun er virksomhedens egne produkter,der passer ind i systemet. Der er også her brug for de såkaldte ”åbne standarder”, som blandt andetkendes fra software-verdenen.

I 2008 er det planen, at et konsortium med Danfoss i spidsen skal begynde at teste et systembestående af 100 mikro-kraftvarmeanlæg, baseret på brændselsceller, i boliger. Intentionen er, atsystemet også skal bidrage til at gøre det danske energisystem mere fleksibelt.Generelt må det imidlertid siges, at få firmaer har konkrete produkter på markedet, som givermulighed for fjernstyring af energiforbruget samt mulighed for overvågning af huset med hensyn tilalarmer og elforbrug.Der er fortsat behov for, at disse styringsfunktioner udvikles og erfaringer indhentes. Det vurderesat være af væsentlig betydning, at disse styringsenheder baseres på ”åbne standarder”. Dervedsikres det, at såvel forbruger som de leverandører af services, som forbrugeren kontraherer med, haradgang til at aflevere og modtage de fornødne og ønskede informationer, og kunden ikke skal ud oginvestere i nyt udstyr, hver gang kunden skifter leverandør.

derfor en typisk elpris på 50 – 70 øre/kWh. Disse kunders reaktion på prissignaler vil relativt settydeligere kunne ses på elregningen.Det kunne overvejes at ændre tariffer og afgifter hen imod at gøre dem mere variable i forhold tilmarkedsprisen på el, for derigennem at øge forbrugerens motivation til at gøre sit elforbrug merefleksibelt i forhold til prisen.Hvis tarifferne skal være variable, er det vigtigt, at tarifferne er så tæt relaterede til debagvedliggende omkostninger for at maksimere den økonomiske effektivitet. Man kan i teorienanvende en tarifering svarende til de marginale omkostninger til tab. Tilsvarende kan en tariferinganvendes til at sende et korrekt prissignal i forhold til en marginal udbygning af elnettet. Tabene inettet er en funktion af belastning af nettet. Der kunne derfor argumenteres for, at tarifferne børvære højere, således at de afspejler de ekstra omkostninger til nettab, når belastningen er større.I et system med meget produktion tilsluttet i distributionsnettene, kan man imidlertid ikke entydigtkonkludere, at det er når forbruget (eller priserne) er høje, at nettene er mest belastede. Det er fleresteder lige så ofte, når stor produktion i de lokale net skal transporteres op på højerespændingsniveauer, at belastningen er stor. Dertil kommer, at tabet i nettet udgør kun en marginaldel af de samlede omkostninger. En ukorrekt tidstariffering vil forvride markedet og føre til etsamlet samfundsøkonomisk tab.På nuværende tidspunkt er det endvidere ikke forbruget, der giver behov for udbygning aftransmissionsnettene i Danmark. Derimod er det nye produktionsanlæg som f.eks.havvindmølleparker og øget transit f.eks. som følge af en ny forbindelse over Storebælt.

En række danske større og mindre netvirksomheder har besluttet sig og er i fuld gang med atinstallere nye elmålere hos alle kunder. Målere der dels kan registrere forbruget med kortetidsintervaller, dels kan modtage og afgive informationer (tovejskommunikation). Dissevirksomheder har anført, at investeringen i nye målere står mål med de fordele, investeringenfrembyder for netvirksomheden. Mange andre netvirksomheder overvejer løbende - i takt mederfaringer indhentes og prisen pr enhed falder - om det er favorabelt at installere nyt målerudstyrhos forbrugeren.I Sverige er det af myndighederne besluttet, at alle 5 millioner elforbrugere skal kunne faktureres pådet faktiske forbrug og månedsaflæses medio 2009. Den samlede investering er vurderet til 8 - 10mia. d.kr., svarende til en gennemsnitlig omkostning på ca. 1.600 – 2.000 kr. pr måler. I praksisbetyder det, at alle kunder får installeret en måler, der er forberedt eller hurtigt kan forberedes tiltimemåling, og som kan fjernaflæses. Beslutningen er motiveret af, at den ”gamle” måde at måleelforbruget i Sverige indeholdt et for stort antal fejlindikationer, hvilket ikke er tilfældet i Danmark.I Norge er det ind til videre besluttet, ikke at stille det som et krav, at alle forbrugere skal have nyefjernaflæste tidsmålere installeret. Myndighederne (NVE) i Norge vurderer, at der fortsat udestårvæsentlige ubesvarede spørgsmål, når det gælder omkostninger og specielt nytteværdier foraktørerne i markedet og samfundet som helhed. NVE kan således ikke anbefale, at myndighederneiværksætter tiltag, der kan udbrede timemåling og tovejskommunikation – men flerenetvirksomheder har dog ud fra en bred selskabsøkonomisk betragtning frivilligt udskiftet deresmålerpark.I Italien er 30 millioner elmålere ved at blive udskiftet til nye fjernaflæste digitale målere.Tilskyndelsen i Italien har ikke så meget været at opnå mulighed for at udbrede et mere fleksibeltelforbrug, men snarere at en stor del af elforbruget slet og ret ikke har været målt.8.1.2Netvirksomhedernes nytteværdier

De danske netvirksomheders formål og tilskyndelse til at installere tidsintervalmålere ogtovejskommunikation har som regel også et andet formål end at kunne tilbyde forbrugeren målingmed korte tidsintervaller, som navnlig har elleverandørernes bevågenhed. For netvirksomhedenåbner nye målere først og fremmest for en smidigere afregning af kunden og for muligheden forafregning af faktisk månedsforbrug i stedet for acontoafregning af skabelonforbrug som i dag.De netvirksomheder, som har besluttet sig for at udskifte målerparken til nye målere, harformentligt vurderet, om der kan opnås reduceret omkostninger til måleværdihåndtering og

afregning af kunden. Hyppigere fakturering kan samtidig have en positiv likviditetseffekt fornetvirksomhederne. Dette må dog selvsagt vejes op mod omkostningerne til øget fakturering.Men også andre fordele kan opnås. Hurtigere rutiner og afregning ved fraflytning og en rækkeservicer i forbindelse med elkvaliteten er tillige nogle af de fordele, nye elmålere frembyder fornetvirksomheden. Netvirksomhederne får med installation af tovejskommunikations styringendvidere mulighed for fra centralt hold at foretage åbning og lukning af et forbrugssted.Funktionen kan f.eks. benyttes ved flytning eller ved manglende betaling.Nye målere giver også netvirksomheden mulighed for en bedre kontrol af balance i nettet ogoptimal kobling af nettet, som også medvirker til en reducering af energitab. Fremtidigenetinvesteringer vil kunne udarbejdes ud fra faktiske værdier, og der kan på denne måde også sparesanlægsinvesteringer, vurderer de netvirksomheder, som har taget beslutning om opsætning af nyemålere.Netvirksomhedernes investering i nye elmålere åbner op for, at tidsinterval registrering afelforbruget bliver mulig. Men det er som nævnt ikke den funktion, som er i netvirksomhedernessøgelys, når der i dag tages beslutning om udskiftning af målere. Det skyldes hovedsagelig, atnetvirksomhederne ikke har direkte egen fordel deraf, men det ligger også i, at intervalmålingbetyder en væsentlig øget datamængde, som skal håndteres. Kommunikationsomkostningerneknyttet til datahåndteringen kan blive høje ikke mindst afhængig af, på hvilken mådedatakommunikationen mellem den enkelte forbruger og netvirksomheden finder sted.8. 1.3Andre mulige nye forretningsområder eller synergier for netvirksomhederne vedopsætning af nye målere

Også andre nytteværdier kan komme på tale, når der installeres nye målere ogkommunikationsudstyr hos forbrugerne.Alarm ved spændingsudfaldNye målersystemer giver mulighed for automatisk detektering og alarmering af spændingsudfaldhos kunder, hvilket dels vil være en hjælp for netvirksomhedens driftsfunktion og dels være enservice over for kunden.Måling og afregning af varme- og vandforbrugForsyningsvirksomheder, der ud over el forsyner med for eksempel naturgas, vand eller varme, kanudnytte nye målersystemer til at indhente data om forbrug af alle leverancerne. Bimålere kan levereforbrugsdata til en fælles kommunikationsenhed på forbrugsstedet. Alle data kan sendes automatiskind til centralen herfra. Som for elforbrug kan automatisk måling af gas, vand- og varmeforbrugformentlig også suppleres med services som registrering af vandspild samt temperatur og afkøling.

Forsyner netvirksomheden kun med el, kan andre forsyningsvirksomheder tilbydes samarbejde omanvendelse af målersystemet, udstedelse af regninger m.v.Forbrugsregnskaber for udlejningsejendommeAdministratorer af udlejningsejendomme kan tilbydes udarbejdelse af samlede fordelingsregnskaberfor gas, el, vand og varme. Forudsætningen er, at der monteres bimålere, der kan registrereforbruget i hvert lejemål.Periodeforbrug for ferieboligerDe nye målersystemer giver også mulighed for at levere måleraflæsninger for afgrænsede perioder.Det giver mulighed for eksempelvis at tilbyde udlejere af ferieboliger data om forbrug iudlejningsperioder, så betaling for forbrug kan afregnes i forbindelse med udbetaling af depositum.Der er få omkostninger forbundet med denne ydelse, hvis fjernaflæste målere er installeret.Forbrugsregnskaber for virksomhederMed nye målersystemer kan virksomheder tilbydes registrering af delforbrug af hensyn tilafgiftsberettigelse, miljøcertificeringer, omkostningskalkuler, omkostningsfordeling m.v.Installering af bimålere vil være en forudsætning herfor. Servicen kan udvides til at gælde for andreenergiformer og vandforbrug.ForbrugsovervågningForbrugerne kan tilbydes alarmering ved store forbrugsafvigelser. Servicen kan ses som enudvikling af myndighedskravet om informative elregninger.8.1.4Økonomien for netvirksomhederne

Beregninger af nytteværdier for netvirksomhederne ved at installere nye målere viser, at det fornogle virksomheder isoleret set kan være til gavn for virksomheden, mens andre beregninger viser,at det vil medføre øgede omkostninger for virksomheden. Beregningen kan falde meget forskelligud fra virksomhed til virksomhed.Økonomien for den enkelte virksomhed er for eksempel afhængig af boligmassen- ogforbrugssammensætning i forsyningsområdet og netvirksomhedens muligheder for at gøre brug afkommunikationsveje. Stor andel af tæt sammenhængende boliger reducerer selvsagt omkostningerpr. enhed. Og skal virksomheden selv forestå opbygningen af kommunikationssystemer eller erafhængig af at skulle anvende eksempelvis telenettet til en uforholdsvis høj pris, vil det også spilleind i forhold til at få økonomi i projektet.

Det har også stor betydning, om netvirksomheden i forvejen står overfor en gennemgribendeudskiftning af den eksisterende målerpark. I en sådan situation vil det bedre kunne betale sig forvirksomheden at udskifte de gamle målere med nye og moderne målere.Nye forretningsområder som nævnt ovenfor, der direkte relaterer sig til fjernaflæste målere ogtovejskommunikation, kan tages med i beregningen af nytteværdier for netvirksomhederne, menskønnes at have små potentialer, både med hensyn til omfang og indtjening.Uanset hvilket måler-system der vælges, skønnes udskiftningsomkostningerne pt. at ligge istørrelsesorden 1.500 kr. pr. måler (forbruger) inklusiv installation og opsætning samthjemtagnings- og kommunikationsudstyr. Omkostninger til hjemtagnings- ogkommunikationsudstyr udgør heraf i størrelsesorden 400 – 500 kr. pr. målepunkt, og det er uansetom, der vælges et system med eget netværk eller et system med punkt til punkt kommunikation.Baseret på interviews med en række netvirksomheder og rapporter herom, vurderesdriftsomkostningerne at svinge mellem 20 og 40 kr./år pr. målepunkt – størst med et punkt til punktsystem grundet større omkostninger til telekommunikation.I regnskabet indgår, at elforbruget i en gammel elmåler indregnes som nettab for netvirksomheden.Elforbruget i nye målere opgives til 0,18 W - 2,2 W, mens de gamle (”Ferrari”) målere bruger 5,6W. Netvirksomheden opnår således en besparelse ved udskiftning til en mere moderne måler afstørrelsesorden 10 kr./år pr. måler, dette uanset om målerne kan måle med korte intervaller ogfjernaflæses.De samlede driftsbesparelser for netvirksomheden kan skønnes at variere mellem 10 kr. og 200 kr.pr. målepunkt. Netto kan der skønnes at være tale om en driftsbesparelse på typisk omkring 75 kr.pr. målepunkt årligt til finansiering af investeringerne. Der er endnu ingen egentlige driftserfaringer,hvorfor beløbet er behæftet med stor usikkerhed.Installeres der yderligere styringsteknologi i boligen eller virksomheden vil installationsomkost-ningerne øges med omkring 1.500 - 2.500 kr., og driftsomkostningerne vil øges med godt 100 kr.årligt.Erfaringer viser, at længden af udskiftningsperioden (”udrulningen”) har væsentlig indflydelse påprojektøkonomien. Des længere udskiftningsperiode desto dårligere økonomi. Årsagen hertil er, atnogle af besparelserne på driften først slår fuldt ud igennem, når udskiftningen er fuldt gennemført.Så længe nogle kunder fortsat vil skulle afregnes manuelt, vil netvirksomheden være nødsaget til atopretholde og videreføre driften af det tidligere og gamle afregningssystem for så vidt angårhåndtering af målerdata, afregning af kunder m.v. Derfor er projektøkonomien meget afhængig afudrulningsperiodens længde.

Derfor gælder det også, at såfremt udskiftningen af målere kun sker hos en delmængde af kunderne- eksempelvis kunder med et forbrug over f.eks. 25.000 kWh/år - vil den største del af besparelsernei håndtering af målerdata, afregning og kunder ikke blive realiseret, også pga. at hovedparten afkundemassen ligger i gruppen med forbrug under 25.000 kWh. Omvendt ligger det størsteøkonomiske potentiale for anvendelsen af prisfleksibelt elforbrug hos forbrugere med et forbrugover 25.000 kWh.Cost-benefit analyser foretaget af netvirksomheder, som enten overvejer en målerudskiftning ellerhar taget beslutning herom, viser, at udskiftningen af hele målersystemet i en netvirksomhed meddagens priser og en udrulningsperiode på under 3 år, almindeligvis vil være overskudsgivende indenfor en afskrivningsperiode på 10 - 15 år. Dette kan i lyset af den generelle teknologiske udvikling påIT-området vise sig at være for lang tid, når der er tale om relativt avanceret IT-teknologi. Der erbehov for, at såvel driftsomkostninger som prisen på automatiserede målere reduceres, før allenetvirksomhederne entydigt anser det for en god forretning at skulle udskifte gamle, stadigfunktionelle målere med nye.Elnetselskaberne er omfattet af en indtægtsrammeregulering, hvorefter selskabernes priser ikke kanstige ud over niveauet pr. 1. januar 2004, regnet i faste priser. Inden for denne ramme kan selska-berne gennem rationalisering oparbejde et overskud. De selskaber, der ønsker at opnå en forrent-ning, vil derfor have fokus på at sænke deres omkostninger, herunder omkostningerne til nettab ogadministration. Det økonomiske incitament til at sikre effektiv drift formodes at virke svagereoverfor de forbrugerejede selskaber, hvor der ikke er samme fokus på forrentningen.Elnetselskaber, der beslutter at udskifte de gamle manuelt aflæste målere med ny teknologi, vil selvskulle bære omkostningerne hertil inden for deres indtægtsramme. De må derfor formodes atforetage udskiftningen, når det er økonomisk fordelagtigt for dem, enten som led i den almindeligeudskiftning, eller fordi der opnås andre fordele herved. Det kunne være, at andre vil betale for deoplysninger, der kan skaffes via fjernaflæste målere.Såfremt systemansvaret, nu Energinet.dk, beslutter at kræve opsætning af fjernaflæste målere ud fraet hensyn til forsyningssikkerheden, vil et sådant pålæg betyde, at netvirksomhederne kan kræve atfå deres indtægtsrammer hævet tilsvarende. Det indebærer, at omkostningen umiddelbart overvæltespå forbrugerne. I betragtning af beløbets størrelse bør der kunne dokumenteres væsentlige sam-fundsøkonomisk fordele ved et sådant pålæg.Såfremt systemansvaret alene sætter minimumskrav til ydeevnen af de fjernaflæsere, som elnetsel-skaberne af egen drift måtte beslutte at opsætte, vil dette ikke give anledning til en tilsvarendeforhøjelse af indtægtsrammerne. Det vil da kun være merprisen, som selskaberne kan kræve at få

Opsætning af time-, kvartersmålere eller online målere (5 min. interval) og etablering aftovejskommunikation til forbrugerne vil give elleverandørerne mulighed for at ophøre medskabelonafregningen og tilbyde nye kontraktformer. Elleverandørernes administrative omkostningertil ikke-timemålte (skabelonafregnede) kunder vil umiddelbart kunne reduceres, og der åbnesmulighed for at tilbyde skabelonafregnede – fortrinsvis privatkunder - et bredere produktudbud. Detvil samtidig fremme konkurrencen mellem elleverandørerne.Elleverandørerne har indtil i dag ikke haft særlig fokus på privatkundemarkedet, og det er på trodsaf, at markedssegmentet for denne kundegruppe udgør en betragtelig del af det samlede elforbrug iDanmark (35 %). Elleverandørerne holder sig tilbage, fordi de finder, at privatkundemarkedetgrundet den nuværende måler- og afregningsform er relativ tids- og ressourcekrævende.Som det er i dag uden mulighed for fjernaflæsning og automatisk måleraflæsning, finderelleverandøren kommunikationen mellem kunde og leverandør for relativt problematisk. Indsatsenfor at have rigtige forbrugsdata og stamdata, herunder adresse, aflæsningsterminer, estimeredeårsforbrug og skift af afregningstype m.m. er meget stor i forhold til den potentielle gevinst målt pr.kunde. Herudover er det at levere til en privatkunde ofte forbundet med en øget og tidskrævendetelefonsupport med forklaringer af aconto-opgørelser og lignende.Elleverandørerne har en forventning om, at timemåling og tovejskommunikation vil kunneeffektivisere afregningen af privatkunderne samtidig med, at elleverandørerne får mulighed for attilbyde flere variationer af produkter, herunder elspot, terminsprodukter og elleverancer medforskellig forsyningssikkerhed indbygget, men også afledte produkter lige fra alarmer til temperaturregulering og energiovervågning m.v. kan komme i spil. Forhold som kan medvirke til at gøreprivatkundemarkedet interessant for elleverandørerne.Givet at den nødvendige teknologi er tilstede, ville elleverandørerne på vegne af en gruppe elkunderkunne udnytte optimeringen af prisfleksibelt elforbrug på markedet, og dermed sikre kundernebilligst mulig el. Elleverandørerne får desuden mulighed for på kundernes vegne at byde op- ognedregulering ind på markedet, hvilket – alt afhængig af kontrakterne eller andre ”aftaler” mellemelhandleren og kunden samt eventuelt, hvor ofte målingerne udføres - medfører særlig afregning afkunden.Elleverandørerne vil kunne bruge kundernes udbudte mængde forbrugsfleksibilitet i eksempelvishøjprisperioder eller perioder med manglende reservekapacitet, og derved reducere behovet for køb

af strøm til en meget høj pris. Derved kan elleverandørerne begrænse deres betaling for ubalancerved at have prisfleksible elforbrugere i sin kundegruppe. De økonomiske gevinster kan fordelesmellem elleverandør og elkunder.For at kunden finder det attraktivt, skal der lægges vægt på, at det skal være let for den enkelteforbruger at anvende og tilbyde et fleksibelt elforbrug i markedet. Grundidéen bør derfor være, atdet er forbrugeren, der bestemmer og agerer ud fra den aktuelle markedssituation. Elleverandørensender prissignaler, og hver enkel kunde har indstillet automatikken, så den enkelte kundespræferencer er i fokus.8.2.1El-leverandørernes omkostninger

Det vurderes ikke, at en omstilling til automatiseret aflæsning betyder, at der skal foretagesændringer i de eksisterende IT-systemer hos elleverandørerne, og der vil heller ikke skulle anskaffesnyt. Elleverandørerne anvender allerede i dag IT-systemer, der kan håndtere fjernaflæste ogtimemålte forbrugere. Tvært imod vil der være funktioner, som kunne fases ud, herunder aconto-fakturering, saldoafregning, afregning af skabelonkunder m.m.De væsentligste ændringer vil være driftsbaseret, idet der må forventes en væsentlig forøgelse i EDIkommunikation og dermed væsentlig forøgelse af datamængder. Det er dog vurderingen, atmængden af EDI kommunikationen ikke vil stille krav om yderligere ressourcer, idetkommunikationen af forbrugsdata for de nuværende ikke-automatisk aflæste kunder(skabelonkunder) er meget mere ressourcekrævende. Endvidere er omkostninger til nye diske tileksisterende IT-systemer relativt lave.Det antages derfor, at elleverandørerne vil være yderst positive overfor, at samtlige elmålere iDanmark blev udskiftet til målere, der kan registrere forbruget med korte intervaller (time,kvartersværdier eller online målinger) samt modtage og afgive data. Dertil kommer den væsentligforbedret markedsfunktion.8.3Nytteværdier for systemansvaret

Et velfungerende elmarked sikrer det samfundsøkonomiske optimum, hvor værdien af forbrug afden marginale enhed modsvarer dennes optimum. Det er således relevant især for at fåspotmarkedet til at fungere endnu bedre. Et velfungerende elspotmarked sikrerforsyningssikkerheden på lang sigt på den mest effektive måde.Forsyningssikkerheden på kort sigt, dvs. at sikre at forbrug og produktion er i balance idriftsdøgnet, sikres bl.a. gennem indkøb af reserver. Et fleksibelt elforbrug i form af afbrydeligeelbelastninger kan være et billigere alternativ til de manuelle opreguleringsreserver, som desystemansvarlige i dag køber ved produktionsselskaberne. De manuelle reguleringsreserver og til envis grad de frekvensstyrede, de hurtig aktive og de langsom aktive driftsforstyrrelsesreserver er isærinteressante at se på i forbindelse med elforbrug. Spørgsmålet er således, om det er økonomisk atlade forbrug indgå i disse reserver for at sikre forsyningssikkerheden i driftsdøgnet.At få mere vindkraft (og eventuelt på længere sigt elproduktion fra andre miljøvenlige teknologier)ind i elsystemet i større målestok uden at sætte forsyningssikkerheden over styr er en udfordringpga. vindkraftens vanskeligt forudsigelige elproduktion. Indpasningen af vindkraft vil bliveforbedret i det omfang elforbruget øges i situationer med stor vindkraftproduktion.Hvor stor en rolle prisfølsomt elforbrug, og elforbrug som reserver og systemtjenester kommer til atspille for systemansvaret, afhænger i høj grad af prisen/omkostningerne af dette i forhold til andretiltag, givet at disse andre tiltag opnår samme effekt. Disse andre tiltag er f.eks. at betaleproduktionssiden for at levere ydelserne, at intensivere markedsovervågningen yderligere, eller atbygge nye transmissionsledninger. Derfor er det vanskeligt at prissætte nytteværdien entydigt. Menved at se på, hvad systemansvaret historisk har betalt for forskellige former for reserver, kan fås envis prisindikation - i al fald for værdien for at sikre forsyningssikkerheden i driftsdøgnet.Hvis en reserve bliver aktiveret i regulerkraftmarkedet betales regulerkraftprisen. Denne liggernormalt tæt op af spotprisen, men kan til tider afvige ganske betragteligt.

Hvis forbrugerne ophører med skabelonafregning og overgår til timemåling og afregning efterspotmarkedsprisen, vil elregningen ændre sig afhængig af, hvordan det reelle forbrug har været iforhold til det gennemsnitlige forbrug, der er prissættende ved skabelonafregningen. Forbrugeremed elforbrug primært i prisbillige timer vil opleve mindre elregning, mens forbruger med stortforbrug i højprisperioder vil få større elregning.Specielt de forbrugere, som har et stort forbrug, når elprisen er høj, og som kan agere prisfleksibelt,kan have fordele af, at forbruget kan timeafregnes. Dette vil give mulighed for at tilrettelæggeelforbruget i forhold til de faktiske timepriser i markedet og flytte forbrug fra dyre timer til timermed lavere pris.Baseret på beregningerne med de historiske data, jævnfør bilag 2, kan der opnås en besparelse pågennemsnitlig omkring 12 øre/kWh på det flyttede forbrug. For en husholdning, der gennemsnitligtbruger ca. 10 kWh/døgn, vil en flytning af 1 kWh/døgn svarende til 10 % af forbruget, kunne giveen årlig besparelse på 55 kr. inklusiv moms.For større virksomheder kan der i situationer, hvor prisen er særlig høj, være betydelige gevinsterved at flytte forbruget. Selvom de timemåles, har de dog hidtil ikke reageret særligt prisfølsomt. Detkan skyldes, at de ikke hidtil har været bevidste om mulighederne, at de har købt fastpriskontrakter,eller at værdien af deres produktion vurderes at være højere end at agere prisfleksibelt. Gevinsterneer gennemsnitlig for små til, at virksomheder formår at finde deres marginale betalingsvillighed pr.kWh/h og at have rettet opmærksomheden på tilfældige og relativt sjældent forekomne højeprisspidser.Mulighederne for at øge elforbruget ved lave elpriser øges i fremtiden, idet det er vedtaget atreducere afgifterne for el anvendt til opvarmning i fjernvarmeanlæg. Dette kan medvirke til atindpasning af øget vindkraft bliver lettere.Som tidligere beskrevet påvirker et øget fleksibelt elforbrug elmarkedet og medvirker til lavereforbrugerpriser bl.a. som følge af reduceret mulighed for udøvelse af markedsmagt. Virkningerneheraf indgår ikke i den samfundsøkonomiske vurdering, da der primært er tale om en omfordelingmellem producenter og forbrugere. Størrelsen heraf er vurderet at være omkring 150 mio. kr./årjævnfør bilagx.Dette svarer en gennemsnitlig prisreduktion på omkring 0,5 øre/kWh.

Forbrugerne kan måske også få mulighed for at tilbyde udkobling af på forhånd udvalgte apparater.En ydelse som elleverandører kan ”opsamle” og videreformidle som regulerkraft. Elleverandørerkan også have interesse i denne ydelse i forhold til deres balancehåndtering. I det omfangselskaberne har fordele heraf, kan disse deles med forbrugerne. På nuværende tidspunkt kan det dogikke værdisættes.Sammenfattende er det vurderingen, at målerudskiftning og tilhørende øget nyttiggørelse af muligfleksibilitet i elforbruget mindst vil være økonomisk neutral for forbrugerne. Forbrugerne vil dogkunne opnå yderligere gevinster ved samtidig at spare på elektriciteten, men dette forudsætteralmindeligvis ikke ny måler, men kan realiseres helt uafhængigt heraf.8.5Synergier med energibesparelser

Prisfleksibelt elforbrug har ikke som primært formål at give elbesparelser. Prisfleksibelt elforbrugkan skærpe opmærksomheden hos kunden og dermed som positiv følgevirkning resultere ibesparelser. Hvis f.eks. en virksomhed gennemgår sin bedrift for at udvælge elforbrugendemaskiner, der kan omfattes af reaktion på prissignaler, så kan denne gennemgang kaste lys påbesparelsesmuligheder. Anvendelse af avanceret styringsteknologi kan også give bådeenergibesparelser og prisfleksibelt elforbrug.I visse tilfælde fører en tilpasning af forbruget, til den aktuelle elpris, til et lidt højere elforbrug. Detgælder således i nogle tilfælde i forbindelse med køleanlæg.Besparelsesmuligheden kan imidlertid også opstå som en samlet besparelse på udgifterne til energi.Hvis virksomheden vælger at reagere på signal om lav elpris ved at substituere, f.eks. dyrerenaturgas- eller olieforbrug med forøget elforbrug, så vil virksomheden opleve en samlet økonomiskbesparelse. Dette til trods for, at elforbruget stiger.8.6Samfundsmæssig værdi af prisfølsomt elforbrug

Nye målere forventes at give netvirksomhederne en driftsbesparelse i forhold til den hidtidigeskabelonafregning af forbrugere med årlige (selv)aflæsninger. Størrelsen heraf er vanskelig atvurdere, og det er usikkert, i hvor høj grad det er muligt at realisere en evt. besparelse, såfremt kunen del af forbrugerne får nye målere.Et prisfølsomt elforbrug kan give en række samfundsmæssige gevinster i form af sparedeproduktionsomkostninger ved flytning af forbrug fra perioder med høje marginalomkostninger tilperioder med lavere marginalomkostninger, reduceret maksimalforbrug, begrænsning afmulighederne for udøvelse af markedsmagt samt miljømæssige gevinster som følge af bedremulighed for anvendelse af miljøvenlige anlæg.Det antages, at der ved flytning af forbrug spares produktionsomkostninger svarende til forskellen ielprisen. Det er således forudsat, at forskellen i elprisen afspejler de sande samfundsmæssigeforskelle i produktionsomkostningerne, og der ikke forekommer velfærdstab for forbrugerne somfølge af, at elforbruget finder sted på et andet tidspunkt, er udskudt eller reduceret. De årligebesparelser herved er beregnet til 30 mio. kr. forudsat prisvariationer svarende til forholdene i 2003-2005, jævnfør bilagy.Det skønnes, at det prisfølsomme elforbrug vil give en reduktion af maksimaleffekten på 600 MW.Værdien heraf er beregnet til 30 mio. kr. årligt svarende til omkostningerne ved at afbryde ettilsvarende forbrug i en time én gang hvert år, idet følgeomkostninger ved manglende levering er sattil 50 kr./kWh. Det skal dog bemærkes, at der hidtil ikke har været leveringsstop pga. af manglendekapacitet og derved behov for afbrydelse af forbrug. Den fastsatte besparelse medtages derfor førstfra 2012, hvor sandsynligheden for at mangle kapacitet forventelig foreligger.Beregning af de samfundsøkonomiske tab som følge af udøvelse af markedsmagt er ikke let. Degennemførte analyser, jævnfør bilag 2 tyder dog på, at der ikke sker nogen betydende ændring herafsom følge at større fleksibilitet. Der ses derfor bort fra evt. reduktioner i tabet.Der ses desuden bort fra eventuelle øvrige samfundsmæssige gevinster, f.eks. sparede omkostningerhos elleverandørerne, reduceret miljøbelastning og reducerede omkostninger til regulerkraft ogreserver mv.Under ovennævnte forudsætninger samt at:alle 3 mio. forbrugere får ny måler i perioden 2007-2011, dvs. der installeres 600.000 målerehvert år i 5-årsperioden og omkostninger/gevinster øges i takt med udskiftningen,måler- og installationsomkostninger udgør 1500 kr./måler. Levetiden antages i gennemsnitat være 10 år, hvorefter der sker tilsvarende reinvesteringer i perioden 2017-2021de samlede årlige driftsbesparelser udgør 75 kr./måler

er nutidsværdien af de samfundsøkonomiske omkostninger beregnet over en 20-årig periode med enkalkulationsrente på 6 %. Resultatet heraf er en meromkostning på 3,4 mia. kr. Der er således underdisse forudsætninger ikke umiddelbart nogen samfundsmæssig gevinst ved at fremme prisfleksibeltelforbrug.Antages, at målerne bliver billigere med tiden, og de i et vist omfang erstatter udslidte målere, kanmerprisen ved målerudskiftning skønsmæssigt reduceres til 1.000 kr./måler. Herved reduceresnutidsværdien af meromkostningerne til 1,2 mia. kr.Installation af nye målere kan medvirke til at øge brugernes opmærksomhed på elforbruget ogdermed medføre elbesparelser ud over det, der sker af sig selv eller som følge af andre særligetiltag. Der foreligger ikke data, som kan dokumentere størrelsen af eventuelle besparelser, men detforekommer ikke helt urealistisk i bedste fald at kunne opnå en årlig besparelse på 0,6 TWhsvarende til ca. 2 % af elforbruget. Kombineret med reducerede måleromkostninger fås med detteen samfundsmæssig gevinst på 2,3 mia. kr.Såfremt der opnås forholdsmæssige samme besparelser ved alene at aktivere det forbrug, som iforvejen timemåles, vil de samfundsmæssige gevinster være 1 mio. kr. pr MW. Ved fuld aktiveringaf potentialet i det timemålte forbrug, ca. 400 MW, vil der uden meromkostninger kunne realiseresen samfundsmæssig gevinst af størrelsesorden 400 mio. kr.Sammenfattende tyder det på, at der er samfundsøkonomiske meromkostninger ved at installere nyemålere for alene at fremme prisfleksibelt elforbrug, men hvis der som følge heraf samtidigrealiseres en elbesparelse, kan der opnås en samfundsøkonomisk gevinst. Det er dog ingenforudsætning for realisering af elbesparelser, at der installeres nye målere. En aktivering af den delaf forbruget, som i forvejen timemåles, vil dog medføre en samfundsmæssig gevinst.Det kan også konstateres, at værdien af et prisfleksibelt elforbrug ikke alene kan finansiere deomkostninger, der er forbundet med fuld udnyttelse af det prisfleksible elforbrug. Der er behov for,at den installerede teknologi samtidig kan nyttiggøres til andre formål, det kunne være overvågningaf energiforbrug, fjernbetjening, alarmer, tv, internet eller lignende.

Netvirksomhederne er i dag i henhold til lovgivningen ansvarlige for netdrift og måling afelforbruget. Netvirksomhederne vil derfor være ansvarlige for investering og opsætning af målereog for udstyr, der gør det muligt, at forbrugsdata kan indhentes og videreformidles.En fuld udvikling af det prisfleksible elforbrug forudsætter, at det samtidig er muligt, at der kan skeen ekstern kommunikation til elforbrugerens apparater. Det ville være naturligt, atnetvirksomhederne påtog sig et vist ansvar herfor. Det kan ske enten ved, at målerenheden erforberedt til kommunikationsudstyr, eller netvirksomheden etablerer det nødvendige udstyr. Det ervigtigt, at myndighederne opstiller standarder herfor. Standarder der blandt andet sikrer, at ogsåandre udbydere, herunder elleverandører efter kundens accept kan få adgang til dissekommunikationslinier (”åbne standarder”).Netvirksomhederne vil tilsvarende få en vigtig informationsrolle omkring oplysning ommulighederne i anvendelsen af fleksibelt elforbrug i forhold til forbrugerne.I et vidensdelingsperspektiv har netvirksomhederne ligeledes en rolle med at videreformidle dereskonkrete erfaringer i forbindelse med opsætning af målere og valg af kommunikationsudstyr tilsærligt andre netvirksomheder.9.2Elleverandører/forbrugsansvarlige

systemansvaret udmærket fungere som katalysator og finansierende part i udviklingsprojekter,frem til og med fuldskala demonstrationsprojekter, som afvikles i fuld offentlighed. Målet måvære, at det fleksible forbrug efter en demonstrationsperiode skal blive økonomisk bæredygtigtuden subsidier.Systemansvaret kan også i et vist omfang samarbejde med elleverandører og Nord Pool om atudvikle de rette spotmarkedsprodukter. Desuden kan systemansvaret sætte hensigtsmæssigerammer for at forbrug kan indgå i regulerkraft- og reservemarkedet – produkter somsystemansvaret i forvejen efterspørger hos producenterne.I et internationalt perspektiv er det en opgave for den systemansvarlige virksomhed i samarbejdemed andre relevante systemansvarlige at arbejde for, at der i de nordiske lande og i EU-regi åbnesfor grænseoverskridende udnyttelse af fleksibelt elforbrug og harmoniserede regler for fleksibeltelforbrug.9.4Udstyrsleverandører

Fabrikanter af målere, kommunikationsudstyr, elvarmeapparaturer, forbrugsapparater oghvidevarer, software m.fl. kan bidrage til udbredelsen af fleksibelt elforbrug ved at udvikle ogproducere produkter, der kan fremme og er forberedt på anvendelsen af prisfleksibelt elforbrug.Eksempelvis styringsteknologi der kan placeres i den enkelte husstand eller virksomhed, som på enbillig og simpel måde kan modtage og afgive signaler, herunder også hvidevarer og andreforbrugsapparater som kan styres og fjernovervåges automatisk.Danmark kan blive førende på området, være med til at sætte standarden, og udviklingenindeholder et dansk eksportpotentiale.9.5Myndighederne

Lovgivning og andre regler for elsektoren kan have behov for at blive tilpasset, så det prisfleksibleelforbrug kan udfolde sig frit og effektivt. Overordnet er det myndighedernes ansvar at sikre, atlovgivningen er indrettet, så den ikke modvirker, men fremmer udbredelsen af prisfleksibeltelforbrug.Tilsvarende vil det være en myndighedsopgave at sikre, at der etableres fælles tekniske standarderfor måling og videreformidling af kundernes forbrugsdata, herunder hyppigheden af målingerne.Det er væsentligt at sikre, at der ikke opstår unødige tekniske barrierer for udveksling afforbrugsdata mellem de involverede aktører, herunder forbrugere, netvirksomheder, elleverandører

og systemansvaret. For den software der ligger bag videreformidlingen og styringen af kundensmåledata, er det ligeledes vigtigt, at der anvendes fælles åbne softwarestandarder.Myndighederne vil også have en rolle i forskning og udvikling omkring anvendelsen afprisfleksibelt elforbrug.Derudover er det en myndighedsopgave at arbejde for, at der i de nordiske lande udarbejdesharmoniserede regler for prisfleksibelt elforbrug og i EU-regi åbnes for udnyttelse af detprisfleksible elforbrug.Myndighederne vil sammen med netvirksomhederne, elleverandørerne og systemansvaret få envigtig rolle i forbindelse med iværksættelse af informationskampagner, der på en ligefrem mådeanskueliggøre mulighederne i prisfleksibelt elforbrug overfor elkunderne.9.6Forbrugerne

teknologien interessant for netvirksomhederne. Der kan dog fortsat være behov for at effektiviserefremstillingen med henblik på at nedbringe priserne.Den fortsatte udvikling og billiggørelse af produktionen af udstyret forventes at blive varetaget afleverandørerne af målersystemerne.10.2 ForbrugsstyringsteknologiUd fra de generelle prisvariationer (jævnfør figur i afsnit 4) kan forbrugerne alene ved omlægningaf vanerne opnå besparelser. Det drejer sig primært om at flytte f.eks. forbrug til vask, opvask ogtørring fra dagtimerne til nattetimerne. Denne mulighed er allerede indbygget i en række maskiner,hvor starttidspunktet kan forskydes.Hvis forbrugerne i større omfang skal kunne agere på prissignaler, er der yderligere behov for, atforbruget ude hos den enkelte husstand eller virksomhed i større omfang kan styres automatisk i deenkelte apparater på baggrund af manuelt indlagte informationer og eller udefrakommendemeddelelser.Automatisk styring forudsætter installation af en central enhed i boligen eller virksomheden, somkan modtage signaler udefra, og omsætte og videreformidle informationer til de forbrugsapparater,der ønskes omfattet af en automatisk styring og fjernkontrol. Enheden kan meget vel inkorporeresog være en del af målerenheden. En sådan enhed forventes at koste mellem 1.500 og 2.500 kr.afhængig af, hvor avanceret styring der er tale om. En yderligere omkostning er enhedens standbyforbrug, der dog forventes at kunne minimeres til nogle få Watt.I de seneste 25 år er der talt meget om det ”intelligentehus”,der styrede de forskellige systemer iboligen efter det aktuelle behov og klima. Systemerne skulle samtidig bane vej for en række andreforbrugerrelevante tilbud – overvågning, Internet, underholdning m.m.Disse koncepter har kun opnået en begrænset udbredelse i boligerne til trods for, at prisen på måle-,styrings- og kommunikations-udstyr i dag ikke burde være en reel hindring. Forklaringen på denringe udbredelse skal ifølge Elsparefonden findes i følgende to forhold.For detførsteer der primært markedsført lukkede systemer, der ikke kan kombineres med andreprodukter og koncepter. I et lukket univers er udvidelsesmulighederne begrænsede, og prisen påekstraudstyr og tillægstjenester er ofte høj.For detandethar tilbudene omhandlet ledningsbaserede løsninger med storeinstallationsomkostninger og manglende fleksibilitet, når behovene ændres. I fremtidensvelisolerede bolig vil elapparater med indbygget ”intelligens” svare for ca. halvdelen af

bygningernes samlede energiforbrug. En styring af disse apparater forudsætter en trådløskommunikation.Allerede i dag installeres der i mange nye elforbrugende apparater hardware til fjernkontrol. Iforbindelse med produktionen af disse apparater, vil der kun være en lille meromkostning forbundetmed også at få systemet styret til at reagere på prissignaler. Apparater der ikke allerede harmulighed for fjernkommunikation, men har intelligens indbygget, såsom vaskemaskiner ogtørretumblere, skal tilføres hardware i form af en kommunikationsenhed. Her findes der alleredeforholdsvis billige løsninger til trådløs radio-kommunikation.Et mere avanceret system er et såkaldt CTS-system, der kan programmeres med forbrugerenspræferencer og dagsrytme, så (alt) overflødig energiforbrug herunder også varme ognaturgasforbrug minimeres og tilrettelægges efter markedsprisen. Et CTS-system kan regulere deforskellige enheder i bygningen efter de variable priser på energien. Når prisen er lav, hentes derenergi ind i huset, og de forskellige lagre fyldes op, mens der lukkes, når prisen er høj.CTS-systemet er i handlen i dag, men der er også her tale om, at de enkelte virksomheder selvdefinerer standarden i kommunikationen. Det betyder, at det kun er virksomhedens egne produkter,der passer ind i systemet. Der er også her brug for de såkaldte ”åbne standarder”, som blandt andetkendes fra software-verdenen.CTS-systemet kan sikre, at husholdninger og virksomheder bliver en aktiv del af det fremtidigeenergisystem. Udover at forbruge energi, kan husholdninger og virksomheder selv producere varmeog el ved hjælp af egne mikro-kraftvarmeanlæg, forskellige former for varmepumper og solceller.CTS-systemet åbner op for muligheden for, at husholdninger på sigt kan blive leverandør af op- ognedreguleringsreserver til Energinet.dk.Ved hjælp af signaler fra Energinet.dk via de balanceansvarlige til CTS-systemet eller som endirekte reaktion på et frekvensfald kan eksempelvis køle- og fryseskabe i husholdningerne leverenogle af de mest kritiske reserver, nemlig de manuelle reguleringsreserver eller de frekvensstyredeog automatiske reserver. Hvis alle køle- og fryseskabe i Danmark kunne afbrydes med kort varsel,ville de udgøre en reservekapacitet på ca. 200 MW, hvilket omtrent svarer til det samlede behov forautomatiske og frekvensstyrede reserver. Forbrugerne vil ikke opleve nogen komfort forringelse,hvis deres køle- og fryseskab står stille i en kort periode.I 2008 er det planen, at et konsortium med Danfoss i spidsen skal begynde at teste et systembestående af 100 mikro-kraftvarmeanlæg i boliger. Intentionen er bla., at systemet skal bidrage til atgøre det danske energisystem mere fleksibelt. Blandt andet vil forbrugerne også kunne tilbydemanuelle og langsomme reserver.

Generelt må det imidlertid siges, at få firmaer har konkrete produkter på markedet, som givermulighed for fjernstyring af energiforbruget samt mulighed for overvågning af huset med hensyn tilalarmer og elforbrug.Der er fortsat behov for, at disse styringsfunktioner udvikles og erfaringer indhentes. Det vurderesat være af væsentlig betydning, at disse styringsenheder baseres på ”åbne standarder”. Dervedsikres det, at såvel forbruger som de leverandører af services, som forbrugeren kontraherer med, haradgang til at aflevere og modtage de fornødne og ønskede informationer, og forbrugeren ikke skalud og investere i nyt udstyr, hvis der skiftes leverandør.10.3”Markedet”

Der er en vigtig rolle i at udvikle en samlet prissætning, som dækker energiprisen og de forskelligemuligheder for at stille reserve og regulerkraft til rådighed. Der er behov for at udvikle dekontraktformer, som gør det muligt at udnytte priselastisk elforbrug, så prissignalet når frem tilkunden, og der findes et gensidigt tilstrækkeligt fordelagtigt afregningssystem. Dette kan omfattekontraktformer, som f.eks. kombinerer en spotpris med et tillæg afstemt efter mulighederne for atstyre forbruget efter spotpriserne. Jo mere forbrug der kan styres, jo mindre er tillæget. Gevinstenfra engrosmarkedet skulle gerne være stor nok til at gøre forretningsområdet attraktivt.Det er samtidig vigtigt, at elbørsens budformer spiller aktivt med, og ikke er en barriere for, at detprisfleksible elforbrug udspiller sig i markedet.Der er behov for yderligere forskning og udvikling af markedet for prisfleksibelt elforbrug,herunder udvikling af kontraktformer, som kan gøre det attraktivt for kunderne at reagere påprissignalerne i markedet.10.4Igangværende og fremtidig forskning vedrørende prisfølsomt og fleksibeltelforbrug igangsat af Energinet.dk

Energinet.dk´s forskningsprogrammer for 2006 og til dels 2005 har omfattet indsatsområdet”Styring af Elforsyningssystemer og Elforbrug”, herunder moderne kommunikationsteknologi.Prisfleksibelt elforbrug betragtes som et vigtigt element heri. Fokus er blevet lagt på udvikling ogafprøvning af moderne kommunikationsudstyr til opsamling af information samt automatisk styringog optimering af enkelte enheder.Blandt de indkomne ansøgninger er det valgt at fokusere på projekter, som vil bidrage til at forbedremarkedet for regulerkraft- og spotmarkedydelser, bestemme og udvikle potentialet for fleksibeltelforbrug i forskellige forbrugersegmenter og sikre elsystemets stabilitet og drift.

De prioriterede ansøgninger under det supplerende 2005-udbud omhandler:Elforbrug som frekvensstyrede driftsforstyrrelsesreserverDemonstration af interaktive elmåleres egnethed til at realisere prisfleksibelt elforbrug ispot-, regulerkraft- og reservemarkedet på baggrund af større, repræsentative bygningeranvendt af servicevirksomhederMuligheder for at aktivere affaldsforbrændingsanlæg i regulerkraftmarkedetAnvendelsen af nye agentbaserede styringsstrukturer i elsystemet.De prioriterede ansøgninger under 2006 udbuddet omhandler:Analyse og demonstration af prisfleksibelt elforbrug i husholdningssegmentetKortlægning og demonstration af mulighederne for, at gartnerierhvervet kan tilpasseelforbrug og elproduktion til markedspriserneAnalyse af de tekniske og økonomiske muligheder for at udvalgte, storeindustrivirksomheder kan agere prisfleksibelt i elmarkedetUdvikling af styrings- og reguleringsstrategier for distributionssystemer med megetdecentral produktionskapacitet og prisfleksibelt elforbrug herunder belysning afmulighederne for, at de underliggende net kan køre i ø-drift i særlige driftssituationer.Indsatsområdet overlapper delvist med systemansvarets egenfinansierede projekter og forskninginden for drift og udvikling af elforsyningssystemer.Som tidligere beskrevet er der stor usikkerhed knyttet til potentialet for prisfleksibelt elforbrug.Energinet.dk er interesseret i at se nærmere på potentialet - også og især i Danmark. Derfor harEnerginet.dk PSO F&U program 2005 og 2006 støttet otte forsknings-, udviklings- ogdemonstrationsprojekter med tilsammen ca. 20 mio. kr. inden for styring af elforsyningssystemer ogelforbrug. I alle PSO-støttede projekter er potentialeopgørelsen for prisfleksibelt elforbrug en vigtigdel af projektet. Det forventes derfor, at der om nogle år er et bedre grundlag for at vurdere detdanske potentiale.Med henblik på at stimulere yderligere forskning og udvikling af teknologi, der kan bidrage til øgetprisfleksibelt og elastisk forbrug på elområdet, bør styring af elforsyningssystemer og elforbrugfortsat være et indsatsområde for PSO F&U-program.

overstiger værdien ved anvendelsen, eller at elforbruget forøges eventuelt ved at erstatte en andenenergikilde, når elprisen er lavere end prisen for en anden energikilde.Ændringen i forbruget kan aktiveres enten manuelt af forbrugeren, automatisk via styringsudstyr påforbrugsstederne eller af elleverandøren på kundens vegne.Prisfleksibelt elforbrug omfatter også reduktion eller ophør af elforbrug i perioder, hvor dette efteraftale og mod betaling kan indgå som reguleringsreserve.Fordele ved prisfleksibelt elforbrugPå elmarkedet fastsættes spotprisen time for time dagen i forvejen på baggrund af udbud ogefterspørgsel af elektricitet. Hidtil har efterspørgslen været meget lidt afhængig af prisen. En afgrundene hertil er, at forbrugerne i stor udstrækning ikke oplever prisvariationer, enten fordi de harindgået en fastpriskontrakt med elleverandøren eller afregnes efter en skabelon, hvor den enkelteforbrugers elforbrugsmønster ikke påvirker elprisen.Med en mere prisfleksibel efterspørgsel forventes det, at markedsfunktionen forbedres så udbud ogefterspørgsel lettere kommer i balance, hvorved prisdannelsen stabiliseres, og priserne reduceres.For de forbrugere, der kan flytte forbruget fra højprisperioder til lavprisperioder, vil der være endirekte økonomisk gevinst. Samtidig vil forbrugsreduktioner ved høje markedspriser reducereproducenternes muligheder for at udøve markedsmagt, og derved kan der generelt opnås lavereelpriser til gavn for alle forbrugere.For at sikre at der er elproduktionskapacitet svarende til forbruget, indgår systemansvaret aftalermed producenter om at stille ekstra kapacitet til rådighed for op eller nedregulering. I det omfangdet i spidsbelastningssituationer er muligt at afbryde eller forøge elforbruget, kan dette indgå på ligefod med produktionsanlæg, idet reduceret forbrug er ligeværdig med øget produktion og omvendt.Med et mere fleksibelt elforbrug kan der forventes større udbud og dermed mere konkurrence omde systemtjenester, som systemansvaret køber for at sikre driften af elsystemet.Hvis elforbruget kan øges, når prisen er lav, kan dette medvirke til at forbedre indpasningen afstørre mængder ureguleret elproduktion. Lave elpriser kan eksempelvis forekomme i Danmark, nårder er stor vindmølleproduktion og samtidig kapacitetsbegrænsninger i transmissionsledningerne.Endelig kan det forventes, at et prisfleksibelt elforbrug vil reducere behovet for spidslastkapaciteteller behovet for at tvangsafbryde forbrug i en fremtidig situation, hvor elsystemet kan komme ifare for fysisk sammenbrud på grund af utilstrækkelig kapacitetsudbygning. Der er også en potentielmiljøfordel, hvis afbrydelse af elforbrug erstatter opstart af spidslastproduktion.

Forudsætningen for prisfleksibel efterspørgselEn forudsætning for at forbrugerne får fordel af at agere prisfleksibelt, er, at forbruget måles ogafregnes med de tidsintervaller, der er gældende for prissætningen. I praksis vil det være påtimebasis, da elprisen på spotmarkedet fastsættes for hver time.Der er i alt ca. 3 mio. forbrugssteder med en elmåler. Forbrug over 100.000 kWh pr. år måles i dagpå timebasis. Dette omfatter ca. 50.000 forbrugere, der tilsammen aftager ca. 55 % af det samledeelforbrug i Danmark.På ca. 98,5 % af alle forbrugssteder anvendes en summerende måler, der typisk aflæses manuelt éngang om året af forbrugeren, som herefter fremsender målervisningen til netvirksomheden via brev,telefon eller internet. Såfremt disse forbrugere skal have fordele af at være prisfleksible, kræver detinstallation af op mod 3 mio. nye målere, der som minimum kan timeaflæses. I praksis betyder det,at målerne skal kunne fjernaflæses, og såfremt de også skal kunne videreformidle prisoplysningermv. til forbrugeren, kræves desuden en eller anden form for 2-vejskommunikation.Forbrugere, der afregnes på timebasis, har mulighed for at spare penge ved at flytte forbruget. Hidtilhar elpriserne som gennemsnit været højere i dagtimerne end om natten. Der kan således opnåsgevinster ved at flytte eller udskyde forbruget. Dette kan gøres uden konkret kendskab tiltimepriserne, men genvinsten kan optimeres, hvis udvalgte forbrugsapparater i husstanden ellervirksomheden kan styres automatisk for eksempel på baggrund af udefra kommende prissignalereller af signaler fra elleverandøren. De stigende mængder elproduktion fra vindkraft kan give storeudsving i produktionen i selve driftsdøgnet og dermed behov for at regulere elforbruget tilsvarende.Her vil døgnvariationer ikke være tilstrækkelig responstid, der vil være behov for on-line reaktionog timeregistrering.I det omfang forbrug skal indgå som regulerkraft, kræves efter de nu gældende regler, at forbrugetkan afbrydes inden for 15 minutter, at den reducerede effekt kan måles, samt at den samledereduktion er minimum 10 MW. Dette medfører typisk krav om online-måling, samt atelleverandøren kan regulere forbruget samtidig hos mange forbrugere. Eksempelvis vil detoverslagsmæssigt kræve, at en elleverandør kan stoppe driften af 350.000 husholdningsfrysere for atopnås en samlet effektreduktion på 10 MW.MåleromkostningerDe økonomiske gevinster ved øget anvendelse af prisfleksibilitet skal sammenholdes medmeromkostningerne til installation og drift nye af målere samt med de økonomiske besparelser, derforventes opnået som følge af fjernaflæsning mv.Baseret på samtaler med en række netvirksomheder, som enten har overvejet at installere nyemålere eller har besluttet og igangsat en udskiftning af samtlige målere, kan det skønnes, at

udskiftningsomkostningerne pt. er i størrelsesorden 1.500 kr. pr. måler inklusiv installation ogopsætning samt hjemtagnings- og kommunikationsudstyr. Omkostninger til hjemtagnings- ogkommunikationsudstyr udgør i størrelsesorden 400 – 500 kr. heraf.Det vurderes desuden, at driftsomkostningerne svinger mellem 20 og 40 kr./år pr. målepunkt, mensde samlede driftsbesparelser skønnes at variere mellem 10 kr. og 200 kr. pr. målepunkt. Netto kandriftsbesparelsen derfor skønnes at være omkring 75 kr. pr. målepunkt årligt. Der er endnu ingenegentlige driftserfaringer, hvorfor beløbet er behæftet med stor usikkerhed.De forventede driftsbesparelser fremkommer angiveligt som følge af fuld elektronisk behandling afsamtlige måledata, fjernaflæsning i forbindelse med ejerskifte, leverandørskift, kontrol mv.,løbende afregning efter faktisk forbrug og reduceret tab fra dårlige betalere, overvågning af ogreduceret afbrydelsestid i nettet, reduceret nettab som følge af bedre kontrol og drift af nettet samtsparet energiforbrug ved målerdrift.De netvirksomheder, der beslutter at udskifte de gamle manuelt aflæste målere med ny teknologi,vil selv skulle bære omkostningerne hertil inden for deres indtægtsramme. Dette betyder, atvirksomhedernes priser ikke kan stige ud over niveauet pr. 1. januar 2004 regnet i faste priser. Demå derfor formodes at foretage udskiftningen, når det er økonomisk fordelagtigt for dem, enten somled i den almindelige udskiftning, eller fordi der opnås andre fordele herved.Størrelsen af det prisfleksible elforbrugDet er vanskeligt at opgøre potentialet for prisfleksibelt elforbrug. Potentialet kan opgøresteknisk/fysisk, men der er ingen garanti for, at potentialet kommer i spil, med mindre de retterammer og forudsætninger er til stede, og forbrugeren finder det favorabelt.Der findes derfor ikke nogen metode til at opgøre potentialet for prisfleksible elforbrug, der er bedreend markedets og forbrugernes accept og brug af muligheden. Generelt kan det antages, at hviselprisernes variationer over døgnet bliver meget store, forventes der at blive stor interesse for atflytte elforbrug fra dyre timer til billigere timer. Omvendt vil perioder med beskedneprisfluktuationer i elmarkedet og en stabil prisudvikling være begrænsende for interessen.Potentialet vil være begrænset af, i hvor høj grad forbrugerne har handelsaftaler, hvor prisen ikkefølger markedsprisen. Forbrugere med fastpriskontrakter har ingen økonomiske incitamenter til atflytte forbruget fra tidspunkter med høje priser til et tidspunkt med lavere priser, uanset om deresforbrug timemåles.Det er vurderet, at det forbrug i Danmark, det potentielt er muligt at få til at agere prisfleksibelt, er500-700 MW svarende til ca. 10 % af det samlede spidslast forbrug. Dette skøn forudsætter, at

forbrugernes nuværende nærmest ufleksible efterspørgsel ikke er den ”sande”, men den vil væremere fleksibel ved kendskab til priserne.Et mål for fleksibiliteten er den såkaldte elasticitet, der er et udtryk for den relative forbrugsændringsom følge af en relativ prisændring. Således fås med en elasticitet på -0,05 at forbruget reduceresmed 0,05 % ved prisforøgelse på 1 %.Hidtil er der dog ikke meget der tyder på, at forbruget er særligt fleksibelt. Således har destorforbrugere, der allerede i dag timemåles, og som derfor har mulighed for at reagere påprissignalerne, praktisk talt ikke ændret deres forbrugsmønster. Det kan måske skyldes, at de somfølge af de tidligere tidsdifferentierede tariffer i det omfang, det er muligt, allerede har tilpassetforbruget til de gennemsnitlige prisvariationer.Andre grunde kan være, at de i praksis foretrækker faste priser og derfor har indgået aftaler herommed elleverandøren, som måske heller ikke har søgt at fremme aftaler, som tilskynder tilprisfleksibilitet, eller at de finder, at besparelserne er for små i forhold til besværet ved at væreopmærksom på tilfældige og relativt sjældent forekomne høje prisspidser.Der er således ikke umiddelbar grund til at antage, at priselasticiteten gennemsnitlig er større end -0,05, hvilket svarer til at det fulde potentiale for prisfleksibelt elforbrug på ca. 600 MW aktiveresved en 10-dobling af markedsprisen på el.Der er igangsat en række forsknings- og udviklingsprojekter, som dels skal vurdere mulighederneog betingelserne for, at forbruget kan blive mere prisfleksibelt, og dels undersøge mulighederne forat aktivere forbruget i regulerkraftmarkedet. Resultaterne af projekterne forventes i løbet af et par årat give et bedre grundlag for at fastsætte størrelsen af det prisfleksible forbrug.ForbrugerøkonomiFor en forbruger, der overgår til timemåling og afregning efter spotmarkedsprisen, vil elregningenændre sig afhængig af, hvordan forbruget er i forhold til det gennemsnitlige forbrug, der erprissættende ved skabelonafregningen. Forbrugere med elforbrug primært i prisbillige timer vil meduændret forbrugsmønster få en mindre elregning, mens forbrugere med stort forbrug ihøjprisperioder vil få en større elregning.Forbrugerne kan ved timeafregning opnå en besparelse ved at tilrettelægge elforbruget i forhold tilde faktiske timepriser i markedet og flytte forbrug fra dyre timer til timer med lavere pris.Baseret på beregninger med de historiske elspotpriser for årene 2003-2005 kan der opnås enbesparelse på gennemsnitlig omkring 12 øre/kWh på det flyttede forbrug. For en husholdning, der

gennemsnitligt bruger ca. 10 kWh/døgn, vil en flytning af 1 kWh/døgn svarende til 10 % afforbruget, kunne give en årlig besparelse på 55 kr. inklusiv moms.For større virksomheder kan der i situationer, hvor prisen er særlig høj være betydelige gevinsterved at flytte forbruget. Selvom de allerede timemåles, har de dog hidtil ikke reageret særligtprisfølsomt.Et mere fleksibelt elforbrug påvirker elmarkedet og medvirker til lavere forbrugerpriser bl.a. somfølge af reduktion af producenternes muligheder for udøvelse af markedsmagt. Størrelsen heraf ervurderet at kunne være op til omkring 150 mio. kr./år. Dette svarer til en gennemsnitligprisreduktion på omkring 0,5 øre/kWh.Forbrugerne kan måske også få mulighed for at tilbyde udkobling af på forhånd udvalgte apparater.En ydelse som elleverandører kan ”opsamle” og videreformidle som regulerkraft. Elleverandørerkan også have interesse i denne ydelse i forhold til deres balancehåndtering. I det omfangselskaberne har fordele heraf, kan disse deles med forbrugerne. På nuværende tidspunkt kan det dogikke værdisættes.Omkostningerne til målerudskiftningerne skal afholdes inden for netvirksomhedernesindtægtsrammer. Da disse maksimalt må stige med inflationen medfører målerudskiftning ikkeumiddelbart øgede omkostninger for forbrugerne.Prisefleksibelt elforbrug har ikke som formål at medføre elbesparelser, idet disse kan realiseres heltuafhængigt af målertype. En målerudskiftning kan dog medvirke til at øge opmærksomheden hosforbrugerne og dermed som positiv følgevirkning resultere i elbesparelser. Hvis f.eks. envirksomhed gennemgår sin bedrift for at udvælge elforbrugende maskiner, der kan omfattes afreaktion på prissignaler, så kan denne gennemgang samtidig medvirke til identifikation afbesparelsesmuligheder. Anvendelse af avanceret styringsteknologi kan også give bådeenergibesparelser og prisefleksibelt elforbrug.Besparelsen kan imidlertid også være en reduktion af udgifterne til energi. Hvis virksomheden harmulighed for ved lave elpriser at substituere, f.eks. dyrere naturgas- eller olieforbrug med forøgetelforbrug, så vil virksomheden opleve en samlet økonomisk besparelse. Dette til trods for, atelforbruget stiger. Et eksempel herpå er anvendelse af el til opvarmning i fjernvarmeanlæg, hvor deter vedtaget at reducere afgifterne for at gøre denne anvendelse mere attraktiv.Både den potentielle reduktion af elforbruget som følge af større opmærksomhed, og eventuelsubstituering af andet energiforbrug (f.eks. oliekedler med elkedler) kan medføre en miljøfordel.Samfundsøkonomiske forhold

Den samfundsøkonomiske værdi af de øgede muligheder for forbrugerne for at agere prisfølsomtkan beregnes som forskellen mellem en fremskrivning af de nuværende forhold og en udviklingmed øget prisfølsomhed.Investering i nye målere medfører en merudgift, primært i indkøb og installation, men eventueltogså i driftsfasen. Størrelsen heraf afhænger delvis af, i hvilken takt målerne installeres, idetmeromkostningerne er mindre, såfremt de eksisterende målere alligevel skal udskiftes pga. alder.Desuden kan det forventes, at der med tiden vil fremkomme billigere målere.Nye målere forventes at give netvirksomhederne en driftsbesparelse i forhold til den hidtidigeskabelonafregning af forbrugere med årlige (selv)aflæsninger. Størrelsen heraf er vanskelig atvurdere, og det er usikkert, i hvor høj grad det er muligt at realisere en evt. besparelse, såfremt kunen del af forbrugerne får nye målere.Et prisfølsomt elforbrug kan give en række samfundsmæssige gevinster i form af sparedeproduktionsomkostninger ved flytning af forbrug fra perioder med høje marginalomkostninger tilperioder med lavere marginalomkostninger, reduceret maksimalforbrug, begrænsning afmulighederne for udøvelse af markedsmagt samt miljømæssige gevinster som følge af bedremulighed for anvendelse af miljøvenlige anlæg.Der er gennemført beregninger af de samfundsmæssige gevinster ved prisfleksibelt elforbrug medde historiske elpriser for perioden 2003-2005. Det er herunder antaget, at der ved flytning af forbrugspares marginale produktionsomkostninger svarende til forskellen i elprisen. Det er såledesforudsat, at forskellen i elprisen afspejler de sande samfundsmæssige forskelle iproduktionsomkostningerne, og der ikke forekommer velfærdstab for forbrugerne som følge af, atelforbruget finder sted på et andet tidspunkt, er udskudt eller reduceret. De gennemsnitlige årligebesparelser herved er beregnet til omkring 30 mio. kr.Det skønnes, at det prisfølsomme elforbrug kan give en reduktion af det maksimale effektbehov påop til 600 MW. Værdien heraf er beregnet til 30 mio. kr. årligt svarende til omkostningerne ved atafbryde et tilsvarende forbrug i en time én gang hvert år. Besparelse medtages fra 2012, idet derførst herefter forventes at være sandsynlighed for at mangle kapacitet.Der er set bort fra eventuelle øvrige samfundsmæssige gevinster, f.eks. sparede omkostninger hoselleverandørerne, reduceret miljøbelastning og reducerede omkostninger til regulerkraft og reservermv.De samfundsøkonomiske beregninger er gennemført under forudsætning af, at alle ca. 3 mio.forbrugere får nye målere over en 5-årig periode. Med en kalkulationsrente på 6 % er nutidsværdienaf de samfundsøkonomiske omkostninger over en 20-årig periode beregnet til 3,4 mia. kr. Der er

således med de anvendte forudsætninger ikke umiddelbart nogen samfundsmæssig gevinst ved atfremme et prisfleksibelt elforbrug.Resultatet er følsomt over for omkostningerne ved målerudskiftning og driftsbesparelserne herved,samt ikke mindst af om der som følge heraf realiseres elbesparelser uden yderligere omkostninger.Lavere måleromkostninger kombineret med større elbesparelser vil således resultere i ensamfundsmæssig gevinst.Sammenfattende tyder det på, at der netto er samfundsøkonomiske meromkostninger ved atinstallere nye målere hos alle forbrugere for alene at fremme prisfleksibelt elforbrug. Der vil dogvære samfundsmæssige gevinster ved i større udstrækning at aktivere det prisfleksible forbrug hosde forbrugere, som i dag er omfattet af timemåling, da dette ikke forudsætter omkostninger til nyemålere mv. Dertil kommer potentialer ved at lade de nye elmålere løse flere aflæsningsopgaver foranden forsyning, f.eks. vand, varme eller naturgas.NetvirksomhederFor netvirksomhederne giver installation af nye moderne elmålere, der kan fjernaflæses, en rækkegevinster, som ikke relaterer sig direkte til det fleksible elforbrug. Måledata kan behandles fuldtelektronisk, ejer- og leverandørskift bliver lettere, forbruget afregnes løbende og tab som følge afdårlige betalere reduceres. Samtidig får de måske også bedre muligheder for at fremmeelbesparelser, ligesom ny teknologi kan nyttiggøres til andre formål, f.eks. overvågning,fjernbetjening, alarmer, tv, internet eller lignende.ElleverandørerHidtil har de kommercielle elleverandører ikke været særligt interesserede i små forbrugere medskabelonafregning, da disse medfører meget administrativt arbejde. I takt med at der installeres nyemålere forventes elleverandørerne at kunne effektivisere afregningen af små forbrugere oghusholdninger samtidig med, at de får mulighed for at tilbyde flere variationer af kontraktformer,herunder elspot, terminsprodukter, elleverancer med forskellig forsyningssikkerhed indbygget samtnyttiggørelse af forbruget i regulerkraftmarkedet. Desuden er der også mulig for at tilbyde afledteprodukter som f.eks. alarmer, temperaturregulering og energiovervågning m.v.

med en forbrugers fleksible elforbrug. På sigt vil alle have en elmåler, der teknologisk er mereavanceret end de nuværende.For at være på forkant med denne udvikling og sikre en udvikling, der kan leve op til fremtidenskrav til og behov for aktivering af det prisfleksible elforbrug og for at fremme udviklingen i øvrigt,kan der være brug for at opstille nogle fælles og harmoniserede tekniske og funktionelle standarderomkring installation af nye målere. Det er væsentligt at sikre, at de relativt store investeringer i nytmålerudstyr også kan nyttiggøres i forbindelse med prisfleksibelt elforbrug, og at det kan ske på ensådan måde, som dels fremmer konkurrencen i markedet, og dels kan medvirke til at øgeforsyningssikkerheden, og at det ikke kun sker i forhold til nogen snævre selskabsmæssigeovervejelser.Det kunne overvejes snarest at sammensætte en arbejdsgruppe, som kunne fremkomme med forslagtil standarder, der om nødvendigt kan danne grundlag for lovgivningsmæssige tiltag.Arbejdsgruppen bør repræsenteres af specialister inden for målerteknik ogforbrugerstyringsteknologi samt med viden om de funktionelle krav.Endvidere ses der at være behov for at iværksætte yderligere forsknings- og udviklingsaktivitet medhenblik på at tilvejebringe intelligent teknologi, der kan fremme effektiv og fleksibel anvendelse afelektricitet i hjemmet eller virksomheden. Teknologien skal kunne aktiveres såvel manuelt somudefra. F.eks. skal teknologien gøre det muligt, at apparater reagerer på tilsendte prissignaler.Aktiviteterne skal ses i sammenhæng med de igangværende energibesparelsesmæssige initiativer.Inden for rammerne af det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram kunne detforeslås, at der bliver ydet støtte til projekter, der kan fremme en hurtigere teknologiudvikling,herunder igangsættes demonstrationsprojekter.Desuden kunne det foreslås, at der fortsat inden for Energinet.dk´s PSO-finansieredeforskningsprogrammer bør være mulighed for at støtte projekter, der er omfattet af indsatsområdet”Styring af Elforsyningssystemer og Elforbrug”, herunder moderne kommunikationsteknologi.Fokus bør blive lagt på udvikling og afprøvning af moderne kommunikationsudstyr til opsamling afinformation samt automatisk styring og optimering af enkelte enheder. Endvidere bør der blivefokuseret på projekter, som vil bidrage til at forbedre spotmarkedet og markederne for regulerkraftog reserver, bestemme og udvikle potentialet for fleksibelt elforbrug i forskelligeforbrugersegmenter og sikre elsystemets stabilitet og drift.Storforbrugerne, der i dag har mulighed for at tilrettelægge elforbruget prisfleksibelt og opnå engevinst herved, udnytter på ingen måde fuldt ud det tekniske/fysiske potentiale, som dennekundegruppe ligger inde med. Nogle storforbrugere vurderer, at gevinsterne ikke på nuværendetidspunkt er tilstrækkelige til, at de ønsker at bruge ressourcer herpå. Andre synes ikke at væreinformeret tilstrækkeligt om mulighederne og er usikre på, hvordan det skal gribes an.

Sammenholdt med at denne brugergruppes potentiale er betydeligt lettere tilgængeligt end mindreforbrugeres, er det ikke på nuværende tidspunkt fundet meningsfyldt at nedsætte den nuværendegrænse fastsat af branchen på 100.000 kWh/år for, hvornår forbruget skal kunne fjern- ogintervalaflæses.På længere sigt, hvis og når potentialet hos denne forbrugergruppe synes udtømt, kan det bliveaktuelt at stille krav om, at også forbrugere med et mindre årligt forbrug generelt skal indbefattes.Myndighederne og Energinet.dk vil løbende følge udviklingen, herunder om pris- og omkostningerudvikler sig i gunstig retning.I stedet kunne det overvejes at igangsætte en informationskampagne over for storbrugerne medhenblik på at få virksomhederne til at rette opmærksomheden på de muligheder, der vitterligt er.Det skønnes, at et målrettet informationsinitiativ ”gratis” kan realisere et potentiale på 3-400 MW.Den samfundsøkonomiske gevinst er ca. 1 mio. kr. for hver MW, der aktiveres.Energinet.dk har igangsat et PSO-projekt, som skal kortlægge og fremme industriens udbud afprisfleksibelt elforbrug. Konkret vil seks virksomheder med samlet årligt forbrug på 440 GWh bliveanalyseret og muligheder vil blive demonstreret.Det kunne foreslås, at Energinet.dk på samme tid påbegynder en revurdering af deresudbudsbetingelser for navnlig regulerkraft med henblik på, at det bliver mere tilgængeligt forforbrugssiden at deltage i udbuddene.Energinet.dk bør i det hele taget fungere som katalysator og finansierende part i udviklingsprojekterfrem til og med fuldskala demonstrationsprojekter, som afvikles i fuld offentlighed.Systemansvaret kan også i et vist omfang samarbejde med elleverandører og Nord Pool om atudvikle de rette spotmarkedsprodukter. Desuden kan systemansvaret sætte hensigtsmæssige rammerfor at forbrug kan indgå i regulerkraft- og reservemarkedet – produkter som systemansvaret iforvejen efterspørger hos producenterne.Det kunne samtidig foreslås, at pålægge netvirksomhederne en informationspligt over forstorforbrugerne om, hvilke muligheder man som fjern- og intervalaflæst forbruger har.Der er forbrugere med et årligt forbrug under 100.000 kWh, som i dag ville have glæde af at bliveafregnet i forhold til sit faktiske forbrug og have mulighed for at tilrettelægge forbrugetprisfleksibelt. Derfor kunne der lægges op til at ændre elforsyningsloven således, at enhverelforbruger uanset forbrugsstørrelse kan stille krav til netvirksomheden om mod betaling at fåskiftet sin elmåler med en måler, der kan sikre, at forbrugeren kan optimere sin elregning gennemtimemåling. Netvirksomheden skulle samtidig forpligtes til på opfordring at installere detnødvendige udstyr til en rimelig betaling og forpligtes til at informere om muligheden.

Forslaget kunne følges op af et krav om, at der altid i nye bygninger skal installeres en måler, derkan fjernaflæses og måle elforbruget med korte intervaller efter fastsatte standarder. Kravet vil ogsåomfatte netvirksomheders beslutninger om en generel eller større målerudskiftning eksempelvisboligblok eller samlet vejstrækning.Derudover kunne det på det lange sigt overvejes at ændre lovgivningen omforsyningspligtvirksomheder på det tidspunkt, hvor samtlige forbrugere har fået installeret nye ogmere avancerede timemålere. I dag er forsyningspligtvirksomhederne forpligtet til at levere etkvartalsvis fastprisprodukt til mindre ikke-timemålte forbrugere og ét spotprisprodukt til størretimemålte forbrugere. Reglerne for levering til storforbruger kunne udvides til også at omfattemindre timemålte forbrugere, så forsyningspligtvirksomheden udelukkende er forpligtet til at levereét produkt nemlig et spotprisprodukt. Det vil motivere forbrugeren til at agere prisfleksibelt, ogsamtidig få forbrugeren til i højere grad at overveje og vurdere, om det er det optimale produkt iforhold til sit behov, hvilket alt andet lige vil fremme konkurrencen i slutbrugermarkedet.Myndighederne og Energinet.dk bør endvidere fortsætte det igangværende samarbejde i nordiskregi om at udvikle og nyttiggøre det prisfleksible elforbrug. Et prisfleksibelt elforbrug i voresnabolande kan have ligeså stor markedsmæssig værdi, hvis forbindelserne mellem prisområdernehar tilstrækkelig handelskapacitet, og hvis det sker ud fra samme transparente prissignal. Der erderfor behov for harmoniserede regler i Norden og i hele EU.Elleverandørerne bør se det som en væsentlig opgave at udvikle og udbyde de kontrakter, som gørdet muligt for elkunderne at udnytte mulighederne i prisfleksibelt elforbrug. Elleverandører børherunder - eventuelt i et samarbejde med den systemansvarlige virksomhed og Nord Pool - udvikletyper af kontrakter, som specifikt kan indhente gevinsterne ved det prisfleksible elforbrug.Elleverandørerne vil tilsvarende netvirksomhederne have en vigtig rolle i forhold til udbredelsen afinformation om mulighederne i anvendelsen af prisfleksibelt elforbrug.

ForbrugselasticitetTraditionelt antages det, at under perfekte markedsforhold vil forbrugernes efterspørgsel aftage medstigende priser. Denne sammenhæng udtrykkes i form af en priselasticitet, der et udtryk for denmarginale ændring i efterspørgslen som følge af en marginal ændring i prisen. Dette kanmatematisk udtrykkes:dM/M = e * dP/P => M/M0= (P/P0)^ehvor M er mængde, P er pris og e er priselasticiteten.Jo mere forbrugerne reagerer på elprisen, jo større elasticitet svarer det til. Der foreligger dog ikkesærligt underbyggede værdier for elasticiteten i praksis.I et norsk studie vurderes de norske husholdningers priselasticitet at være af størrelsesorden -0,5.Dette svarer til, at hvis elprisen fordobles, så falder efterspørgslen til 70 %. Dette sker dog næppe påkort sigt. Således medførte høje elpriser i vinteren 2002/2003, hvor prisen i perioder var 2-3 gangehøjere end normalt, kun en reduktion i forbruget på ca. 5 %.Da en markedspris på el i Danmark på omkring 30 øre/kWh kun udgør ca. 15 % afhusholdningernes samlede elpris, vil en fordobling af markedsprisen kun forøge forbrugernes prismed ca. 15 %. De -0,5 på den samlede elpris svarer derfor, alt andet lige, til en priselasticitet på ca. -0,1 alene på markedsprisen.Der foreligger pt. ikke dokumentation for danske husholdningers priselasticitet. De har hidtil ikkehaft et incitament til at ændre forbruget, da de afregnes efter en skabelon uafhængig af, hvornårforbruget finder sted.De større forbrugere afregnes allerede på timebasis og der kan være betydelige gevinster ved atflytte forbruget. Der er dog ikke meget, der tyder på de har ændret forbruget mere end de alleredehar gjort som følge af de tidligere tidsdifferentierede tariffer for aftagepligtig elproduktion ognettariffer. Det kan til dels skyldes, at de ikke hidtil har været bevidste om mulighederne eller vedprissikring bevidst har søgt at mindske prisvariationerne, samt at der ikke i elmarkedet er udvikletprodukter, som understøtter fleksibilitet.

Figur 1Besparelser ved prisfleksibelt elforbrugVærdien af prisfleksibelt elforbrug kan findes ved at beregne besparelserne ved at flytte et elforbrugfra en periode med høje priser til en periode med lave priser. En anden model er at beregne værdienaf en reduktion af elforbruget, når priserne høje og med fradrag af værdien af et øget forbrug, når deer lave svarende.Besparelserne herved afhænger dels af, hvor stor et forbrug, der er prisfølsomt, og dels af forskellenmellem elpriserne. De største gevinster opnås når der er store prisvariationer inden for kort tid, idetikke det umiddelbart forventes, at være muligt at flytte forbrug over en længere periode, f.eks. fravinter til sommer.Størrelsesordenen af gevinsterne ved fleksibilitet kan vurderes på grundlag af historiske prisforløb.På månedsbasis har elprisen i Danmark siden 2000 varieret som vist på figur 2. Det ses, at der både

Model 2: prisfølsomt forbrugMed model 2 antages at forbrugerne i den enkelte time reagerer på elprisen efter elasticitetskurven,således at forbruget reduceres ved høje priser og øges ved lave priser.Det forudsættes, at forbruget i forhold til det nuværende uelastiske forbrug i hver time ændresafhængig af elprisen efter formlen:M = M0* (P/P0) ^ ehvor M er det ”nye” prisfølsomme forbrug, M0er det hidtidige forbrug i timen, P er elprisen itimen, P0er referenceværdien for elprisen og e er elasticiteten. Forholdet M/M0er på figur 1optegnet som funktion af prisforholdet.For priser gående mod 0 går forbruget mod uendeligt. Da der forekommer nul-priser er detnødvendigt at fastlægge en øvre grænse for forbrugsudvidelsen. Under hensyntagen til at det

fleksible forbrug er skønnet til ca. 10 % af det samlede forbrug, anvendes et loft forforbrugsudvidelsen på 10 % i en enkelte time.Som referenceværdi for elprisen P0anvendes en gennemsnitlig elpris over en periode. Vælges enperiode på 1 døgn svarer det nogenlunde til model 1, hvor der inden for 24 timer sker en reduktionaf forbruget i timer med elpriser over gennemsnittet og en forøgelse i timerne med priser undergennemsnittet.Vælges en konstant referenceværdi for en længere periode, f.eks. et år, vil der ske en forøgelse afforbruget i længere perioder med lave priser, f.eks. om sommeren, og en reduktion i længereperioder med højere priser, f.eks. om vinteren. Selv hvis der vælges en referenceværdi som giversamme årlige forbrug som det nuværende, vil der med store variationer over året ske en betydelig”flytning” af elforbruget fra en del af året til en anden.For de 3 år, 2003-2005, er besparelsen ved at agere prisfølsomt beregnet time for time somforskellen mellem omkostningerne til det faktiske forbrug og det prisfleksible forbrug ved enelasticitet på -0,05.Der er benyttet referenceværdier for elprisen svarende til det løbende gennemsnit af 24 timer(døgn), løbende gennemsnit af 168 timer (uge) og den konstante værdi, som medfører uændretforbrug på årsbasis (år). Selvom de 2 første referenceværdier medfører lidt ændret forbrug, ses derbort herfra, da ændringen er meget lille på årsbasis.De beregnede besparelserne fremgår af figur 6 og 7.Umiddelbart forekommer det mest realistisk at forvente pristilpasning af elforbruget inden for enkort tidsperiode. Benyttes resultaterne for døgnet er den gennemsnitlige besparelser for hele landet ide 3 år omkring 30 mio. kr. Dette resultat er på linie med beregningerne med model 1.

I gruppen 0-20 MWh/år er der ifølge Danmarks statistik ca. 115.000 enfamiliehuse med elvarmesvarende til ca. 4 % af forbrugerne. Et parcelhus med elvarme har et gennemsnitligt elforbrug på ca.10 MWh/år, hvorved de elopvarmede huses samlede forbrug udgør omkring 10 % afforbrugergruppens elforbrug.Siden 1. januar 2005 er alle forbrug større end 100.000 kWh/år timemålt. Dette omfatter knap40.000 forbrugere, svarende til ca. 1,2 % af alle forbrugere, med omkring halvdelen af elforbruget iDanmark.MålereForudsætningen for at forbrugerne kan opnå gevinster ved prisfølsomt elforbrug er, at forbrugettimeafregnes. Hvis det som nu i lagt overvejende grad skabelonafregnes, har forbrugerne ikke harnogen tilskyndelse til at ændre forbrugsmønsteret. I praksis betyder det, at der skal installeres nyemålere hos op mod 3 mio. forbrugere, såfremt alle skal have en individuel timeafregning.De mulige gevinster skal derfor sammenholdes med omkostningerne til installation og drift af nyemålere samt etablering og drift af aflæsnings- og datahåndteringsmetoder.Investering i nye målere medfører en merudgift, primært i indkøb og installation men også idriftsfasen. Størrelsen heraf afhænger delvis af, i hvilken takt målerne installeres, idetmeromkostningerne er mindre, såfremt den eksisterende måler alligevel skal udskiftes pga. alder.Desuden kan det forventes, at der med tiden vil fremkomme billigere målere.

Nye målere forventes at give netvirksomhederne en driftsbesparelser i forhold til den hidtidigeskabelonafregning af forbrugere med årlige (selv)aflæsninger. Størrelsen heraf er vanskelig atvurdere, og det er usikkert i hvor høj grad det er muligt at realisere en evt. besparelse, såfremt kunen del af forbrugerne får nye målere.En række netvirksomheder har påbegyndt eller planlagt udskiftning af eksisterende elmålere mednye fjernaflæste timemålere. Hovedargumenterne herfor er bl.a. mulighederne for:fuld elektronisk behandling af samtlige måledatafjernaflæsning i forbindelse med ejerskifte, leverandørskift, kontrol mv.løbende afregning efter faktisk forbrug og reduceret tab fra dårlige betalere/snydovervågning af og reduceret afbrydelsestid i nettetreduceret nettab som følge af bedre kontrol og drift af nettetsparet energiforbrug (nettab) ved målerdriftPå baggrund af besøg hos 4 danske netvirksomheder er det indtrykket, at det forventes atmålerprisen inklusiv installation vil være at størrelsesorden 1.500 kr., mens der ikke foreliggerveldokumenterede erfaringer af driftsomkostninger. De vurderes dog at være beskedne, formentligaf størrelsesorden 25 kr./år pr. måler.De besparelser der kan opnås i praksis ved udskiftning til fjernaflæste målere kendes endnu ikke oger vanskeligt af forudsige. Således er det indtrykket, at de selskaber der har overvejet installation afnye målere har meget forskellige vurderinger varierende fra besparelser på op mod 200 kr/måler tilforventninger om øgede driftsudgifter.Med stor usikkerhed skønnes installation af nye målere indtil videre at give en årlig driftsbesparelsepå 100 kr./år pr. måler.Samfundsøkonomisk vurderingDen samfundsøkonomiske værdi af de øgede muligheder for forbrugerne for at agere prisfølsomtberegnes som forskellen mellem en fremskrivning af de nuværende forhold og en udvikling medøget prisfølsomhed.Prisfølsomt elforbrug kan bl.a. give følgende samfundsmæssige gevinster:1. sparede produktionsomkostninger ved flytning af forbrug fra perioder med højemarginalomkostninger til perioder med lavere marginalomkostninger,2. sparet etablering af ny produktionskapacitet som følge af reduceret maksimalforbrug,3. reducerede samfundsmæssige tab som følge af begrænsning af mulighederne for udøvelseaf markedsmagt,

4. reducerede miljøbelastninger som følge af bedre mulighed for anvendelse af miljøvenligeanlæg,5. øvrige besparelser f.eks. færre omkostninger til regulerkraft.Det antages, at der ved flytning af forbrug spares marginale produktionsomkostninger svarede tilforskellen i elprisen. Det er således forudsat, at forskellen i elprisen afspejler de sandesamfundsmæssige forskelle i produktionsomkostningerne og der ikke forekommer velfærdstab forforbrugerne som følge af elforbruget finder sted på et andet tidspunkt, er udskudt eller reduceret. Deårlige besparelser herved er beregnet til 30 mio. kr. forudsat prisvariationer svarende til forholdene i2003-2005, jævnfør bilag 1.0.Det skønnes, at det prisfølsomme elforbrug vil give en reduktion af maksimaleffekten på 600 MW.Værdien heraf er beregnet til 30 mio. kr./år svarende til omkostningerne ved at afbryde ettilsvarende forbrug i en time en gang hvert år, idet følgeomkostninger ved manglende levering er sattil 50 kr./kWh. Det skal dog bemærkes, at der hidtil ikke har været leveringsstop pga. af manglendekapacitet og derved behov for afbrydelse af forbrug. Den fastsatte besparelse medtages derfor førstfra 2012.Beregning af de samfundsøkonomiske tab som følge af udøvelse af markedsmagt er ikke let. Degennemførte analyser, jævnfør bilag 4.0, tyder dog på, at der ikke sker nogen betydende ændringheraf som følge at større fleksibilitet. Der ses derfor bort fra evt. reduktioner i tabet.Der ses desuden bort fra eventuelle øvrige samfundsmæssige gevinster, f.eks. sparede omkostningeri elhandelsselskaberne, reduceret miljøbelastning og reducerede omkostninger til regulerkraft mv.Under antagelse af, at:3 mio. forbrugere får ny måler i perioden 2007-2011, dvs. der installeres 600.000 målerehvert år i 5-årsperioden og omkostninger/gevinster øges i takt med udskiftningen.måler- og installationsomkostninger udgør 1.500 kr./måler. Levetiden antages i gennemsnitat være 10 år, hvorefter der sker tilsvarende reinvesteringer i perioden 2017-2021de årlige driftsomkostninger udgør 25 kr./målerde årlige driftsbesparelser udgør 100 kr./målerde samfundsmæssige gevinster ved det prisfølsomme elforbrug udgør 30 mio. kr/ården samfundsmæssige besparelse ved at undgå afbrydelse af 600 MW udgør 30 mio. kr årfra og med 2012der ses bort fra alle øvrige samfundsmæssige forholder nutidsværdien af de samfundsøkonomiske omkostninger beregnet over en 20-årig periode med enkalkulationsrente på 6 %. Resultatet heraf er en meromkostning på 3,4 mia. kr.

Der er således under disse forudsætninger ikke umiddelbart nogen samfundsmæssig gevinst ved atfremme prisfleksibelt elforbrug.FølsomhedsanalyserAntages, at målerne bliver billigere med tiden og de i et vist omfang erstatter udslidte målere, kanmerprisen ved målerudskiftning skønsmæssigt reduceres til 1.000 kr./måler.Da usikkerheden om de mulige driftsbesparelser er stor, kan det ikke udelukkes, at de kan være tætpå 0 eller udgøre op mod 200 kr./år pr. måler.Installation af nye målere kan medvirke til at øge brugernes opmærksomhed på elforbruget ogdermed medføre elbesparelser uden yderligere omkostninger ud over det, der sker af sig selv ellersom følge af andre særlige tiltag. Der foreligger ikke data, som kan dokumentere størrelsen afeventuelle besparelser, men det forekommer ikke helt urealistisk i bedste fald at kunne opnå en årligbesparelse på 0,6 TWh svarende til ca. 2 % af elforbruget.Ved ændring af hver af ovenstående forhold fås nutidsværdien af meromkostningerne:

Nutidsværdi, mia.kr.Grundberegning3,44Målerpris 1.000 kr./måler1,25Driftsbesparelse 0 kr./måler6,84Driftsbesparelse 200 kr./måler0,04Årlig elbesparelse 0,6 TWh-0,07Måler 1000 kr. og årlig elbesparelse 0,6 TWh-2,27Det ses, at resultat især er følsomt for forudsætninger vedr., målerinvesteringer, tilhørendedriftsbesparelser og elbesparelse. Med mindre værdien af det flyttede forbrug er væsentlig højereend forudsat, har det kun begrænset indflydelse på resultatet.Under forudsætning af, at der ingen omkostninger er forbundet med aktivering af det prisfleksibleforbrug, hvilket f.eks. vil være tilfældet såfremt alle forbrugere havde nye målere og reagerede påelprisen, er nutidsværdien af meromkostningerne -0,60 mia. kr. Der er således ensamfundsøkonomisk gevinst på ca. 1 mio. kr. for hver MW der agere prisfleksibelt.

Det vil derfor kunne opnås en samfundsmæssig gevinst på ca. 400 mio. kr. såfremt det forbrug, derallerede timemåles, kunne aktiveres fuldt ud uden ekstra investeringer og uden ændringer idriftsomkostningerne.Sammenfattende tyder det på, at der er samfundsøkonomiske meromkostninger ved at installere nyemålere for alene at fremme prisfleksibelt elforbrug fuldt ud, men hvis der som følge heraf samtidigrealiseres en gratis elbesparelse, kan der opnås en samfundsøkonomisk gevinst. Det er dog ingenforudsætning for realisering af elbesparelser, at der installeres nye målere.Forbrugerøkonomiske forholdNår forbrugerne ophører med skabelonafregning og overgår til timemåling, vil elregningen ændresig afhængig af, hvordan forbruget er forhold til det gennemsnitlige forbrug, der har været grundlagfor skabelonafregningen. Forbrugere med elforbrug primært i billige timer vil opleve mindreelregning, mens forbruger med stort forbrug i højprisperioder vil få større elregning, forudsat atforbrugerne ikke ændrer deres forbrugsmønster.Specielt de forbrugere, som kan agere prisfleksibelt og har et stor forbrug når elprisen er høj kanhave fordele af, at forbruget kan timeafregnes. Dette vil give mulighed for at tilrettelæggeelforbruget i forhold til de faktiske timepriser i markedet og flytte forbrug fra dyre timer til timermed lavere pris.Baseret på beregningerne med de historiske data, jævnfør bilag 1.0, kan der opnås en besparelse pågennemsnitlig op mod 12 øre/kWh eksklusiv moms på det flyttede forbrug. For en husholdning, dergennemsnitligt bruger ca. 10 kWh/døgn, vil en flytning af 1 kWh/døgn svarende til 10 % afforbruget, kunne give det en årlig besparelse på 55 kr. inklusiv moms.For større virksomheder kan der være betydelige gevinster ved at flytte forbruget. Selvom detimemåles, har de dog hidtil ikke reageret særligt prisfølsomt. Det kan til dels skyldes, at de ikkehidtil har været bevidste om mulighederne, samt at der ikke i elmarkedet er udviklet produkter somunderstøtter fleksibilitet.Det skal bemærkes, at der pt. ikke findes en budform på elmarkedet, som fuldt ud kan håndtere ensituation hvor en del af forbruget i en time bortfalder såfremt elprisen overstiger en given værdi og istedet indtræffer i timen efter forudsat en lavere elpris. Dette skulle dog teknisk set være muligtetablere.Mulighederne for at øge elforbruget ved lave elpriser øges i fremtiden, idet Folketinget har vedtagetat reducere afgifterne for el anvendt til opvarmning i fjernvarmeanlæg. Dette kan medvirke til atindpasning af øget vindkraft bliver lettere.

Et øget prisfølsomt elforbrug påvirker elmarkedet og medvirker til lavere forbrugerpriser bl.a. somfølge af reduceret mulighed for udøvelse af markedsmagt. Virkningerne heraf indgår ikke i densamfundsøkonomiske vurdering, da der er tale om en omfordeling mellem producenter ogforbrugere. Størrelsen heraf er vurderet at være omkring 150 mio. kr./år jævnfør bilag 4.0. Dettesvarer en gennemsnitlig prisreduktion på omkring 0,5 øre/kWh.Forbrugerne kan måske også få mulighed for at tilbyde udkobling af på forhånd udvalgte apparater.En ydelse som elhandelsesselskaber kan ”opsamle” og videreformidle som regulerkraft.Elhandelsselskaber kan også have interesse i denne ydelse i forhold til deres balancehåndtering. Idet omfang selskaberne har fordele heraf, kan disse deles med forbrugerne. På nuværende tidspunktkan det dog ikke værdisættes.Netvirksomhederne er underlagt en indtægtsrammeregulering. Det betyder at disse ikke må stigemere end inflationen. I det omfang netvirksomhederne på eget initiativ gennemfører enmålerudskiftning vil dette derfor ikke give anledning til øgede omkostninger for forbrugerne.Netvirksomhedernes omkostninger afhænger i nogen grad af, om der er tale om en forceretudskiftning eller det sker som led i den almindelige løbende udskiftning af målere. En rækkeselskaber har fremlagt skøn, hvor der over en årrække er balance eller næsten balance mellemomkostningerne til målerudskiftning og de forventede driftsbesparelser. Disse skøn er dog behæftetmed betydelig usikkerhed.Forbrugerne vil med nye målere kunne opnå flere fordele som f.eks. korrekte månedsafregninger,månedlig forbrugskontrol, lettere leverandørskifte, spændingsovervågning, hurtigere indgriben vedmålerfejl samt mulighed for tillægsydelser som måleraflæsning efter behov, simple alarmer ogstyring af elektriske apparater. Disse fordele er ikke værdisat.Sammenfattende er det vurderingen, at målerudskiftning og tilhørende øget prisfølsomt elforbrugmindst vil være økonomisk neutral for forbrugerne. Forbrugerne vil dog kunne opnå yderligeregevinster ved samtidig at spare på elektriciteten, men dette forudsætter almindeligvis ikke ny måler,men kan realiseres helt uafhængigt heraf.

teknologiske udvikling i dag vil gøre det muligt at udvikle effektive, smarte og billige målesystemeri fremtiden. Men udfordringerne omkring det at designe et marked samt usikkerheden omkringforbrugerkarakteristik bliver stadig debatteret. I det følgende vil der blive præsenteret nogleeksempler på erfaringer fra forskellige lande. Forsøget vil fokusere på en forståelse af, hvordanforbrugerne reagerer over for forskellige kommercielle kontrakter.Som det første vil der blive præsenteret en liste med korte beskrivelser af de enkelte cases. Dernæstvil der blive diskuteret studier af cases i USA, hvor spotpriser/dynamiske tariffer er blevet indført istor udstrækning. I de amerikanske cases var det muligt at lave relativt detaljerede analyser afforbrugeradfærden.

Norske Reguler Kraft Options Marked (RKOM), hvor der gennem vinteren 2003-2004 blevindkøbt 1.000 MW forbrug til regulerkraft.I Frankrig har EDF den såkaldte Tempotarif, som i 10 år har været anvendt over for 500.000forbrugere, heraf 350.000 husholdningskunder med elvarme. Der er tale om en dynamisk elpristarif med tre prisniveauer, og hvor prisperioderne udmeldes dagen før, se www.tempo.tm.fr.Den typiske reaktion på den højeste tarif er en reduktion i elforbruget på 1 kW pr. husstand. Senærmere i "Demand Response in the Nordic Countries" (Nordel, 2004, side 16).Gulf Power i Florida har anvendt en Critical Peak Pricing tarifform til husholdningskunderkaldet GoodCent Select. Der er tale om en fast 3-tidstarif kombineret med et fjerde trin med ensærlig høj pris. Som en del af systemet er der udviklet et kommunikationssystem, som også kanafbryde aircondition og andet forbrug, som ønskes afbrudt ved de høje priser. Der erdokumenteret en reduktion i elforbruget på i gennemsnit 2 kW pr. husstand ved de høje priser.Se nærmere i "Demand Response in the Nordic Countries" (Nordel, 2004, side 17) ogwww.southerncompany.com/gulfpower/residential/select.asp.Finske driftsforstyrrelsesreserver for vinteren 2004-2005 omfatter bl.a. 1.000 MW forbrug, sombåde kan aktiveres manuelt fra Fingrids kontrolrum, og som kan aktiveres automatisk vedfrekvensfald. Der er tale om energiintensive industrivirksomheder.

I New Zealand er der erfaringer med at anvende frekvensafkobling af vandvarmere sommomentane driftsforstyrrelsesreserver. Ved at sende et signal ud via elnettet (ripple control) kanelvandvarmerne afbrydes på bare 6 sek. Der er udviklet et markedssystem, som fra 1999 til2003 har givet en betaling til ejere af sådanne frekvensstyrede vandvarmere en betaling på 150kr./år. Hver vandvarmer bidrager typisk med 1 kW pr. husstand. Størrelsen af betalingenvarierer måned for måned, idet prisen afgøres efter udbud, der er baseret på det aktuelle behov.De 150 kr./år gælder for den nordlige ø af New Zealand i 2002. (EnerMail, december 2003,Enermet).EFFLOCOM – forsøg med prisfleksibelt elforbrug til elvarme i udvalgte husstande i SEAS-området. Forsøget omfattede 25 elvarmehuse med et forbrug på mere end 16.000 kWh/år.Husene fik installeret timemålere og udstyr, som automatisk kan afbryde elvarmen efter påforhånd fastsatte kriterier. Via en hjemmeside havde husstandene meget stor fleksibilitet medhensyn til at fastlægge, i hvilke rum, hvornår, hvor længe og ved hvilken pris, der måtteafbrydes for deres elvarme. Betalingen var 1, 2 eller 3 kr./kWh for det forbrug, som blevafbrudt. I en 100 timers testperiode i vinteren 2003/2004 blev elvarmen afbrudt i op til 3 timerom formiddagen og 3 timer om eftermiddagen. Hvert hus fik afbrudt elvarme på op til 5 kW.Beboerne har oplevet meget få gener i forbindelse med afbrydelserne. Den gennemsnitligeindtægt for en husstand var 600 kr. og 24 ud af 25 husstande vil anbefale deltagelse i et sådanprojekt til andre.Det svenske Skånska Energi gennemførte et pilotprojekt, hvor der blev installeret timemålerehos forbrugere med elvarme. Der blev sendt en SMS til kunderne, når prisen nåede op over 0,3,0,5 og 1 Euro/kWh. Der blev sendt høje prissignaler 15 gange, hvilket dækkede omkring 39timer på et år. Der blev observeret en belastningsreduktion på 50 %, og der blev ikke observeretnogen yderligere reaktion i forhold til prisniveauet 0,5 og 1 Euro/kWh sammenlignet med prisen0,13 Euro/kWh. Det blev rapporteret, at forbrugerne havde sparet 10-150 Euro pr. år. Menforbrugerne havde også alternativ opvarmning.

3. Case-studier i USA3.0 Niagara Mohawk Power Company (New York)Siden 1998 har elselskabet Niagara Mohawk Power Company tilbudt RTP (Real Time Prices).Real-time priser er en tarif, hvor elregningen beregnes ud fra kundens timemæssige forbrug prissatefter el engro time priser. RTP blev tilbudt forbrugere, der havde et forbrug, som var større end 2MW om året. Siden New York har liberaliseret detailmarkedet for el har forbrugerne haft mulighedfor at vælge alternative leverandører med forskellige tariffer. Disse tariffer inkluderede ogsåhedging mekanismer. De som vælger at gå bort fra den normale RTP kan for eksempel vælge

spotprisindekseret "day ahead"-pris (spot price indexed day ahead price).Udover detailmarkedethavde forbrugerne også mulighed for at deltage i Demand Response (DR) programmer, hvorsystemoperatøren i New York tilbød finansiel erstatning for frivillig afbrydelse. En undersøgelseudført af University of California har blandt andet målt forbrugernes reaktion på prisen.Kunderne reagerede på timepriser ved enten:1.Flytte forbruget til en periode med lavere pris (5 % af kunderne)2.komplet reduktion(sparet) (31 % )3.Både at flytte forbruget og sparet (10 %)4.Ude af stand til at flytte forbruget (54 %)N.B.: De fleste af de kunder, der var ude af stand til at flytte deres forbrug som reaktion på RTPdeltog i systemoperatørens DR-programmer. Dette indikerer, at ud af 54 %, som erklæredemanglende evne til at reagere på RTP, var der nogle, som indirekte reagerede aktivt på prissignalerudover RTP.Den gennemsnitlige krydspriselasticitet2var:Stat og uddannelse = 0,3Industri = 0,11Kommerciel = 0,0Ved en prisspids på $ 0,50/kWh blev 10 % af den normale spidslastefterspørgsel reduceret.Statsorganer og institutioner havde en højere respons på ekstreme prisspidser. Industrielle kunderhavde den højeste respons, når forhold mellem spidslast og lavlast var høj.

Det er desuden værd at bemærke, at ejerskabet af egen produktion viste sig at være positivt ioverensstemmelse med højere prisrespons.For nogle kunders vedkommende var deltagelsen i systemoperatørens reaktionsprogram inødbelastning/korttidsbelastning motiveret af andre hensigter end omkostningsbesparelser. 59 % serDR som en samfundsservice (Lawrence Berkeley National Laboratory, 2005).Mange kunder fik installeret teknologi til at håndtere belastningen som en hjælp til prisrespons, mender blev ikke observeret nogen sammenhæng mellem ejerskabet af dette udstyr og prisresponsen.Kunder som blev interviewet angav, at de anvendte udstyret for at reducere forbruget generelt ogikke specielt for at reagere på kortvarigeprisændringer.

Mange kunder mener, at omkostningerne ved installationen af den teknologi, der muliggør DR, erfor store – når man tager de få timer, hvor man udnytter den til prisrespons i betragtning. Hvisplanlæggerne er overbeviste om nødvendigheden af teknologi, som muliggør DR, burde de derforoverveje at hjælpe kunderne med at installere dette udstyr og kombinere dette med undervisning ogtræning. Alternativt kan udbyderen tilbyde disse produkter som en del af servicepakken.4. Sammendrag af 8 case-studier af Demand Response i 8 elselskabers områder i USA3Case-studierne blev udført i USA, hvor RTP er blevet implementeret hos kommercielle ogindustrielle kunder. En oversigt over disse case-studier inklusive minimumkravet for kWh fordeltagelse kan ses i bilag 1.Observationer fra de 8 cases1) Valgfri RTP resulterede I lav grad af deltagelse (mindre end 2 % af forbrugerne skiftede til RTP).Årsager:- Minimale besparelser på elregningen sammenlignet med andre alternativer- Tarifplanlæggerne tilbød kun en uniform tarif (intet mix af fast og variabel betaling), ingenfinansielle hedging mekanismer tilknyttet RTP- Studiet blev udført kort tid efter, at RTP blev introduceret.En undtagelse var elselskabet I Georgia, hvor en høj grad af markedsføring samt enforbrugerbevidsthedskampagne førte til 83 % RTP-deltagelse. Forbrugerne fik en hedgingmekanismer, og der blev observeret langtidsbesparelser på elregningerne selv hos dem, der ikkereagerede på priser.2) Et betydeligt antal af dem der fik standard RTP valgte andre produkter eller skiftedeelleverandør. Ud af 8 cases som blev studeret, viste nogle af dem en deltagelse, der var højere endgennemsnittet. Dette kan forklares ud fra, hvor lang tid kunderne havde før de kendte timepriserne("day ahead"-timepriser resulterede i højere deltagelse).3) Indirekte påvirkninger: Standard RTP-kunder, som fortsatte med RTP, udgjorde kun 3 % afspidslasten. Den potentielle positive direkte påvirkning var hermed begrænset. Men der erobserveret andre indirekte positive påvirkninger:3

- Forbrugere, som får standard RTP-tariffer, har tendens til at blive mere bevidste om deresforbrug af el, og selv om de vælger ikke at deltage i RTP-tariffen, har de tendens til at vælgeandre leverandører, som har spotmarked-indekserede priser.- Når standard RTP-prissætning bliver implementeret, bliver forbrugerne nødt til at tilegne sig enviden, og dette kan medvirke til at forøge forbrugerbevidstheden.- Samtidig med implementeringen af standard RTP, bliver leverandørerne nødt til at installeretimemålingsudstyr, og dette kan ligeledes have forøget forbrugerbevidstheden.4) Standard RTP-kunder gik væk fra deres standardleverandør og valgte spotmarked-indekseredetariffer. Mange alternative leverandører oplevede en stigning i deres markedsandel. En årsag tildette har været lav volatilitet på spotmarkedet. Forbrugerne valgte dermed ikke faste betalinger forat undgå risikotillæg for faste priser.5) Hvis en større andel af elkunder konfronteres med standard RTP, vil andelen af kunder påspotmarked-indekserede priser stige proportionelt hermed.6) Kunder med RTP-tariffer som fik besked om priserne i forvejen, opnåede at få enspidslastreduktion på 10-20 % af deres samlede efterspørgsel ved meget høje priser.Appendix 1: source (Lawrence Berkeley National

2.0 Resume og konklusionMed udgangspunkt i data for 2010 vedrørende forbrug, produktion og udvekslingskapaciteter iNorden er der gennemført simuleringer af fuldkommen konkurrence og markedsmagt for ethydrologisk normalår. Ved markedsmagtsimuleringerne er der taget hensyn til de nye ejerforholdvedrørende produktionen i Danmark, hvor DONG, Elsam og Energi E2 er fusioneret, og Vattenfallhar overtaget danske anlæg. Den kommende elektriske Storebæltsforbindelse er desuden indregnet.Til vurdering af efterspørgselselasticitetens betydning for samfundsøkonomien er gennemførtsimuleringer med forskellige efterspørgselselasticiteter i Danmark. Ved sammenligning afsimuleringer af fuldkommen konkurrence og markedsmagt er beregnet det samfundsøkonomisketab og tabet for forbrugerne, som udøvelsen af markedsmagt medfører. På basis heraf er beregnet,hvor meget disse tab kan reduceres ved øget efterspørgselselasticitet. Beregningerne viserimidlertid, at det samfundsøkonomiske tab for Danmark er næsten konstant, det vil sige meget lidtafhængig af efterspørgselselasticiteten.En effekt for forbrugerne fås ved stor efterspørgselselasticitet. Resultater fra sammenligning afpriser fra markedsmagtsimuleringer for hver de undersøgte efterspørgselselasticiteter er ioverensstemmelse hermed. Forskellen mellem konsumenttabene hidrørende fra udøvelsen afmarkedsmagt fra simuleringer med henholdsvis -0,01 og -0,3 udgør i Danmark ca. 100 mio.EUR/år.Uddybning af disse resultater er blandt andet opnået gennem analyse af resultater fra enkelteudvalgte timer. Det er dokumenteret med et eksempel, at reduktionen af efterspørgslen i Danmarksom følge af markedsmagt og efterspørgselselasticitet medfører reduktion af importen men ikkenævneværdig reduktion af prisen eller produktionen, hvormed der kan udøves markedsmagt.Der er foretaget en sammenligning af de beregnede priser fra markedsmagtsimuleringerne med denlaveste og den højeste af de undersøgte efterspørgselselasticiteter. På basis af sammenligningen erfordelingen af prisforskelle mellem de to simuleringer opgjort. I ca. 10 % af tiden falder prisen iDanmark med 5-57 EUR/MWh, hvis efterspørgselselasticiteten ændres fra -0,01 til -0,3. I ca. 3 % af

3.0 Introduktion til MARSI det følgende gives en kort introduktion til MARS. For yderligere information henvises til [ref. 1]der er at finde på Energinet.dk's hjemmeside.3.1GenereltMARS(MARketSimulation)er Energinet.dk's markedsmodel til simulering af priser,produktioner, efterspørgsel og udvekslinger i kraftmarkedet. Simuleringen sker på timebasis eftersamme principper som Nord Pool med opdeling af Norden i prisområder og med prisafhængigbudgivning.Modelområdet omfatter Norden (Nord Pool-området) samt Nordtyskland, der fungerer somrandområde. Modellen håndterer både vandkraft og termisk produktion, kernekraft samt vindkraft.På efterspørgselssiden tages der hensyn til priselasticitet.Der er lagt særlig vægt på at kunne simulere strategisk adfærd på producentsiden ved anvendelse afspilteori, det vil sige producenternes muligheder for at udøve markedsmagt. Foruden analyse afstrategisk adfærd kan modellen bruges til at simulere de markedsmæssige konsekvenser af f.eks.:-----Ændringer i transmissionskapaciteter som følge af udbygning eller revisionerUdbygning med ny produktionskapacitetÆndringer i markedsdesignÆndringer i efterspørgselFremtidig yderligere stramning af kapacitetsbalancen i Norden.

Kalibreringskonstanten k estimeres for hver time og hvert prisområde på basis af observationer imarkedet.Funktionstypen er iso-elastisk. Det vil sige, at elasticiteten, defineret som den relative ændring afefterspørgslen divideret med den relative prisændring, er ens overalt på kurven.3.3MarkedsmagtDet nordiske kraftmarked er et oligopol-marked, hvor få producenter i kraft af deres størrelse kanbestemme prisen. I et oligopol-marked må producenterne forvente en reaktion på egne dispositionerfra de øvrige. Det vil sige, at en producents profit ikke kun er afhængig af producentens egnedispositioner i markedet, men også af de øvrige producenters dispositioner, og at egne dispositionerpåvirker de øvrige producenters profitfunktioner.I MARS er simulering af markedsmagt en simulering af producenternes profitmaksimering, idet detforudsættes, at alle producenter, der gives mulighed for at udøve markedsmagt, ønsker atmaksimere deres egen profit. Målet for simuleringen af dette multikriterieproblem er at finde enligevægt for markedet. Den søgte ligevægt er en Nash-ligevægt, for hvilken det gælder, at alleproducenter hver for sig har valgt den optimale udbudsstrategi givet de øvrige producentersstrategier. Ved strategier forstås et sæt af diskrete påslagskoefficienter ( ), der anvendes vedopstillingen af producentens udbudskurve som:

konkurrence og markedsmagt time for time for et helt år. Simuleringerne er gennemført for ethydrologisk normalår og med vandværdier beregnet med Samkøringsmodellen. For den termiskeproduktion er anvendt IEAs brændselsprisprognose fra november 2005.Den kommende elektriske Storebæltsforbindelse er indregnet med kapaciteter for el-markedet på600 MW mod øst og 300 MW mod vest.IFigur 1ses prisområderne samt udvekslingsforbindelserne i modellen.4.0.2EjerforholdProduktionsanlæggene i Danmark er ved den nye ejerstruktur blevet delt mellem Vattenfall og detnye danske selskab bestående af Elsam, Energi E2 og DONG. Vattenfall og det nye selskab har isimuleringerne mulighed for at udøve markedsmagt både øst og vest for Storebælt. I Figur 1 ses enoversigt over alle de producenter, der i de aktuelle simuleringer er givet mulighed for udøvelse afmarkedsmagt. Det fremgår, at flere producenter kan udøve markedsmagt i flere prisområder.Eksempelvis kan Vattenfall udøve markedsmagt i Østdanmark, Vestdanmark, Sverige og Tyskland.Der er i nærværende simuleringer fokuseret på udøvelsen af markedsmagt i Danmark, hvorforproducenterne her har flere strategier (påslagskoefficinter) at vælge mellem. Valget af udøvere afmarkedsmagt og deres strategier er valgt ud fra en kortere indledende simulering. Ikke nævnteøvrige producenter i Norden og i Tyskland forudsættes alle at være pristagere.

Vurderingerne af efterspørgselselasticitetens samfundsøkonomiske betydning er foretaget ved førstpå basis af simuleringer af fuldkommen konkurrence og markedsmagt at beregne detsamfundsøkonomiske tab og tabet for forbrugerne, som udøvelsen af markedsmagt medfører.Dernæst beregnes, hvor meget disse tab kan reduceres ved sammenligning af situationen medforskellige efterspørgselselasticiteter.Beregningerne viser, at det samfundsøkonomiske tab for Danmark er næsten konstant, det vil sigemeget lidt afhængig af efterspørgselselasticiteten. Beregninger for hvert af de danske prisområderviser, at der på Sjælland er en faldende tendens, mens tabet vokser i Jylland og på Fyn vedvoksende fleksibilitet hos forbrugerne. Se Figur 2.For konsumenttabet hidrørende fra udøvelsen af markedsmagt ses imidlertid et fald som følge afefterspørgselselasticiteten i begge danske prisområder. Faldet er dog først særlig markant ved ligmed -0,3. Forskellen mellem konsumenttabene ved henholdsvis -0,01 og -0,3 udgør ca. 100 mio.EUR/år.Samfundsøkonomisk tab som følge af markedsmagt.2010 som normalår.6050Mio. EUR/årMio. EUR/år

Figur 3Overskud i udvalgt time (W7D4H10).Det fremgår, at billederne for lig -0,01, -0,05 og -0,1 ikke er væsentligt forskellige. Først medlig -0,3 ses en radikal ændring. Her er alle overskudsændringer små i de enkelte lande. Det vil sige,markedsmagten har tilnærmelsesvis ingen betydning i denne time, hvis er lig med -0,3.Figur 4 illustrerer, hvorfor indflydelsen af variationen af er mindre end forventet. For hverefterspørgselselasticitet viser billederne priskryds i Østdanmark for fuldkommen konkurrence ogmarkedsmagt i samme udvalgte time (uge 7, dag 4, time 10). Produktionsanlæg, hvormed derudøves markedsmagt, er repræsenteret i den del af udbudskurverne, der har stor hældning.Selv om efterspørgslen bliver mere og mere elastisk, opnås der ved markedsmagt samme pris iØstdanmark ved lig med -0,01, -0,05 og -0,1. Dette skyldes, at reduktionen af efterspørgslen somfølge af markedsmagt og efterspørgselselasticitet medfører reduktion i importen, men ikkenævneværdig reduktion af produktionen i Østdanmark. Det er altså muligt for producenterne iØstdanmark at fastholde en høj pris.

Figur 4Priskryds i Østdanmark i udvalgt time (W7D4H10). FK: Fuldkommenkonkurrence. MM:Markedsmagt5.2Sammenligning af to markedsmagtsimuleringerDer er foretaget en sammenligning af de beregnede priser fra markedsmagtsimuleringerne medefterspørgselselasticiteterne -0,01 og -0,3. Et eksempel på priser fra de to simuleringer er vist iFigur 5.På basis af sammenligningen er fordelingen af prisforskelle mellem de to simuleringer opgjort, jf.Tabel 1. Timen med den største forskel på ca. 57 EUR/MWh forekommer i uge 7, dag 4, time 10,hvor der er lav vindkraftproduktion, se afsnit 0. I ca. 10 % af tiden falder prisen i Danmark medmere end 5 EUR/MWh, hvis efterspørgselselasticiteten ændres fra -0,01 til -0,3 (Sum af allekategorier i Tabel 1). I ca. 3 % af tiden falder prisen med mere end 20 EUR/MWh (Sum af de sidstefire kategorier i Tabel 1). Det er desuden beregnet, at gennemsnitsprisen i Danmark falder med ca. 2EUR/MWh ved ændring af efterspørgselselasticiteten fra -0,01 til -0,3.Resultater fra sammenligning af markedsmagtsimuleringerne for alle de undersøgteefterspørgselselasticiteter er vist i Figur 6 og Figur 7 i form af varighedskurver for de beregnedepriser. Det fremgår i overensstemmelse med resultaterne vedrørende konsumenttabet, atvarighedskurverne for lig -0,01, -0,05 og -0,1 ikke er væsentligt forskellige. Først med lig -0,3forekommer en nævneværdig forskel.

Figur 7Varighedskurver for beregnede priser i Østdanmark fra markedsmagtsimuleringer medhver af de undersøgte efterspørgselselasticiteter.5.3Vindkraftens betydningFor at afdække, hvilken indflydelse vindkraften har på de fundne resultater, er der foretaget enyderligere opdeling af ovennævnte timer med prisforskelle mellem markedsmagtsimuleringernemed lig med -0,01 henholdsvis -0,3. Opdelingen er sket i tre kategorier som vist iTabel 2påbasis af varighedskurver for vindkraftproduktionen i modellen, se Figur 8.KategoriHøj vindkraftproduktionGennemsnitligvindkraftproduktionLav vindkraftproduktionVestdanmark> 1000 MWh500-1000 MWh< 500 MWhØstdanmark> 300 MWh50-300 MWh< 50 MWh

Figur 8Varighedskurver for vindkraftproduktion i modellen for henholdsvis Øst- og Vestdanmark.Resultaterne fremgår af Figur 9 og Figur 10, hvor timerne er fordelt både afhængig afvindkraftproduktionen og prisforskellen mellem markedsmagtsimuleringer med lig med -0,01 og -0,3.I Østdanmark dominerer timer med gennemsnitlig vindproduktion, mens det i Vestdanmark er timermed lav vindkraftproduktion, der dominerer specielt ved de store prisforskelle. Timer med højvindkraftproduktion er kun med i begrænset omfang, hvilket er i overensstemmelse med, at højvindkraftproduktion reducerer mulighederne for udøvelse af markedsmagt.Vindkraftfordeling i Vestdanmark400350300

Europa Parlamentets og Rådets Direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet islutanvendelserne og om energitjenester foreskriver i artikel 13, at medlemsstaterne sørger for, ”atslutkunder i forbindelse med forbrug af elektricitet, naturgas, fjernvarme og/eller fjernkøling samtvarmt brugsvand, så vidt det er teknisk muligt, økonomisk fornuftigt og står i rimeligt forhold tilden potentielle energibesparelse, udstyres med individuelle målere til en konkurrencedygtig pris,som nøjagtigt afspejler slutkundens faktiske energiforbrug og angiver det faktiskeforbrugstidspunkt.Når en eksisterende måler udskiftes, stilles der altid sådanne individuelle målere til rådighed til enkonkurrencedygtig pris, medmindre dette ikke er teknisk muligt eller ikke omkostningseffektivt iforhold til den anslåede potentielle energibesparelse på lang sigt. Når der oprettes en ny bygning,eller der foretages større renoveringsarbejder som omhandlet i direktiv 2002/91/EF, stilles der altidsådanne målere til rådighed til en konkurrencedygtig pris.”Det vurderes, at dansk lovgivning allerede lever op til direktivets krav omkring el-måling. Der er idag krav om, at alle boliger skal have målt deres energiforbrug individuelt. Direktivet stiller ikkekrav om online-måling eller timemåling.