EPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 242: Opfølgning på samrådsspm. Q om intelligente målere - oversendelse af beregningsgrundlag, fra klima- og energiministeren

I dag baseres en stadig større del af elproduktionen på produktionsteknologier somvindmøller, hvor det er svært at tilpasse produktionsmængden til svingninger i efterspørgslenefter el. Dette har forøget behovet for et mere prisfleksibelt og intelligent elforbrug.Vindkraftproduktionen har en vanskelig forudsigelig produktionsprofil. Hvis elforbruget(efterspørgslen) samtidig er ufleksibelt, må alene andre produktionsteknologier(produktionsudbud) udligne vindkraftens udsving, da det er meget dyrt at lagre el, f.eks. ibatterier.Med introduktionen af det liberaliserede elmarked samt etableringen af den nordiske elbørsNord Pool, har danske elforbrugere samtidig formelt fået mulighed for at købe el påtimebasis. Det indebærer principielt, at forbrugerne kan reducere udgifterne til køb af el ved atplacere forbruget på de tidspunkter, hvor markedsprisen på el er lav.Ny og billigere IT- og kommunikationsudstyr på markedet sammenholdt med det større behovfor indpasning af mere vindkraft har gjort det mere nærliggende at undersøge mulighedernefor at etablere det nødvendige udstyr hos forbrugerne, således at forbrugeren kan tilrettelæggesit elforbrug i forhold til prisen.

Forbrugeren vil kunne medvirke til at øge forsyningssikkerhedenForbrugeren vil indirekte påvirke efterspørgslen af spidslastkapacitet, kendetegnet ved højepriser, i nedadgående retning, og omvendt opadgående når prisen er lav, hvilket indikerer, atder er et vist produktionsoverskud i markedet - f.eks. når det er prognosticeret, atvindmøllerne producerer meget. På længere sigt vil det alt andet lige føre til relativt færreomkostninger til investeringer i ny spidslastkapacitet eller transmissionsforbindelser til andreelspotområder.Forbruget kan flyttes manuelt eller automatiskEn flytning af forbruget kan aktiveres enten manuelt af elforbrugeren, automatisk viastyringsudstyr enten på forbrugsstedet eller af elleverandøren på kundens vegne. Eksempelvisvil forbrugeren oplade sin elbil og lade opvaskemaskine og vaskemaskine køre iblæsevejrsnætter med masser af vindenergi, og dermed aflaste de konventionelle kraftværker ide ”dyre” timer, hvor forbrug som vanskeligt kan flyttes, finder sted.Forbruget kan indgå som reguleringsressourceIntelligent elforbrug er ikke kun et spørgsmål om at tilrette sit elforbrug efter prisen ielspotmarkedet, hvor prisen bliver bestemt dagen i forvejen for hver time det efterfølgendedriftsdøgn. Det intelligente elforbrug omfatter også muligheden for en reduktion eller øgningaf elforbrug på meget kort sigt (kvartersniveau eller kortere), hvor dette efter aftale medEnerginet.dk kan indgå som op-, henholdsvis nedreguleringsreserve. Dette skal ske ved hjælpaf automatisk reguleringsudstyr, typisk via den balanceansvarlige efter ordre frasystemansvaret Energinet.dk.BesparelserEndelig kan intelligent elforbrug også være et spørgsmål om at reducere sit forbrug manueltefter modtagelse af ”intelligente” råd og informationer eller gennem automatiske sluk og tændfunktioner.

Generelt skal tre ting opfyldes for at elforbruget har mulighed for at blive intelligent:1) Minimum timemåling af forbrug12) Incitament at reagere3) Mulighed for at reagere i praksisUdstyrDen optimale komplette og fulde udnyttelse af det ”intelligente elforbrug” forudsætter, at der ialle husholdninger og målesteder dels er installeret en fjernaflæst elmåler, som kan måleforbruget på minimum timebasis, dels at der yderligere parallelt hermed er installeretkommunikationsudstyr, som gør, at elforbrugende installationer automatisk udkobler ellerændrer deres forbrug, når prisen er høj eller indkobler, når prisen er lav. Endvidereforudsættes at udstyret yderligere indeholder IT software, der følger målingerne og giver goderåd og advarsler, når forbruget ikke udvikler sig hensigtsmæssigt og kan give besked omuhensigtsmæssigt forbrug. Kun et fåtal af forbrugere har i dag sådant et udstyr. Forbrugeren1

skal tillige foretage sine indkøb af strøm på en elspotkontrakt baseret på prisen time for time.Dette har kun et fåtal mulighed for i dag, eller de som har mulighed udnytter den ofte ikke.En mindre omfattende installation kan dog også realisere dele af det ”intelligente elforbrug”.Foretages alene en udskiftning af måleren med én der kan fjernaflæses og målestrømforbruget med timeværdier, ville det betyde, at forbrugeren manuelt ville kunne flytte sitelforbrug fra dyre timer til billige timer og derved reducere sin elregning, forudsat atforbrugeren har en kontrakt baseret på elspotpriser og får information om elspotpriserne i tideigennem et for forbrugeren lettilgængelig medie. Egentlige elbesparelser vil ikke kunneimødeses. Hvor stor effekt det vil have for systemet som helhed vil være forbundet med en visusikkerhed.MålereDer er ca. 3 millioner forbrugssteder i Danmark. Af de godt 3 millioner elmålere i Danmark erdet i dag omkring 12 % af kunderne, der har installeret en fjernaflæst timemåler, og det erovervejende forbrugere med et forbrug på mere end 100.000 kWh/år. Kun en mindre del heraf- omkring 1,25 % af målerne – er sat op til at kunne måle forbruget med korte intervaller,afgive og modtage informationer, og derved kunne købe og blive afregnet efter en elspotpris.Forsvindende få har yderligere installeret egentlig styringsudstyr, der automatisk kan regulereforbruget.

Elmålere, som kan fjernaflæses og måle forbruget på timebasis, er i dag veludviklet og findesi mange varianter på markedet, mens kommunikationsudstyr og IT software, som automatiskkan udkoble eller ændre forbrug i hjemmet og give råd om energibesparelser, kun i ringe grader veludviklet og findes i handel og vandel. De enkelte elementer i det ”intelligente elforbrug”er således på nuværende tidspunkt på forskellige teknologiske og økonomiske stader.Med Energi Industrien i spidsen har et konsortium af danske elselskaber ogudstyrsproducenter sat sig for at realisere tanken om det komplette intelligente elforbrug i dedanske husholdninger. Projektet gennemføres med tilskud (PSO) fra Energinet.dk. SiemensA/S og Danfoss A/S er klar med de første versioner af det kommunikations- ogautomationsudstyr, der skal gøre det let for husstandene at reagere på udsving i elprisen. Ogsåandre projekter har fokus på det intelligente elforbrug.

Omkostninger til en egentlig ” intelligent” styringsenhed, der indeholder et minimum afstyringsteknologi, men som åbner mulighed for automatisk at styre en kundes elforbrug medsignaler udefra, vil øge omkostningerne med yderligere 2.000 – 3.000 kr.Ønskes den komplette ”pakke”, som også kan bidrage med energibesparelser, vilomkostningerne stige yderligere. Dertil kommer eksterne omkostninger til IT-udstyr ogsoftware hos fx netvirksomheder og elhandelsselskaber.En landsdækkende udbredelse af det intelligente elforbrug vil økonomisk være istørrelsesorden 3 – 18 milliarder kroner afhængig af, hvor avanceret udstyr der installeres ogom de allerede installerede målere indregnes.

Netvirksomhederne må som måleransvarlige forestå opsætningen af nye målere. Spørgsmåleter, om netvirksomhedernes omkostninger forbundet til indkøb og opsætning af nye målere ogde forbundne driftsomkostninger umiddelbart kan dækkes af de gevinster, der følger af enautomatiseret måleraflæsning.IndtægtsrammereguleringElnetselskaberne er omfattet af en indtægtsrammeregulering, hvorefter selskabernes priserikke kan stige ud over niveauet pr. 1. januar 2004, regnet i faste priser. Inden for denneramme kan selskaberne gennem rationalisering oparbejde et overskud. De selskaber, derønsker at opnå en forrentning, vil derfor have fokus på at sænke deres omkostninger, herunderomkostningerne til nettab og administration. Det økonomiske incitament til at sikre effektivdrift formodes at virke svagere overfor de forbrugerejede selskaber, hvor der ikke er sammefokus på forrentningen.Elnetselskaber, der er af egen drift beslutter at udskifte de gamle manuelt aflæste målere medny teknologi, vil selv skulle bære omkostningerne hertil inden for deres indtægtsramme. Demå derfor formodes at foretage udskiftningen, når det er økonomisk fordelagtigt for dem,enten som led i den almindelige udskiftning, eller fordi der opnås andre fordele herved. Detkunne være, at andre fx gas, vand- og varmeselskaber vil betale for de oplysninger, der kanskaffes via fjernaflæste målere.Såfremt det fra myndighedernes side besluttes at kræve opsætning af fjernaflæste målere udfra et hensyn til forsyningssikkerheden, vil et sådant pålæg betyde, at netvirksomhederne kankræve at få deres indtægtsrammer hævet tilsvarende. Det indebærer, at omkostningenumiddelbart overvæltes på forbrugerne.Side /214

Såfremt der alene fastsættes minimumskrav til ydeevnen af de fjernaflæsere, som elnetsel-skaberne af egen drift måtte beslutte at opsætte, vil dette ikke give anledning til en tilsvarendeforhøjelse af indtægtsrammerne.Netvirksomheder realiserer målerudskiftningEn række større og mindre netvirksomheder har besluttet sig for og er i fuld gang med atinstallere nye elmålere hos alle kunder. Disse virksomheder har anført, at investeringen i nyemålere står mål med de fordele, investeringen frembyder for netvirksomheden.NytteværdierDe danske netvirksomheders formål og tilskyndelse til at installere tidsintervalmålere ogtovejskommunikation har som regel et andet formål end at kunne tilbyde forbrugeren målingmed korte tidsintervaller, som navnlig har elleverandørernes bevågenhed. Fornetvirksomheden åbner nye målere først og fremmest for en smidigere afregning af kunden ogfor muligheden for afregning af faktisk månedsforbrug i stedet for acontoafregning afskabelonforbrug som i dag.De netvirksomheder, som har besluttet sig for at udskifte målerparken til nye målere, harformentligt vurderet, om der kan opnås reduceret omkostninger til måleværdihåndtering ogafregning af kunden. Hyppigere fakturering kan samtidig have en positiv likviditetseffekt fornetvirksomhederne. Dette må dog selvsagt vejes op mod omkostningerne til øget fakturering.Men også andre fordele kan opnås. Hurtigere rutiner og afregning ved fraflytning og en rækkeservicer i forbindelse med elkvaliteten er tillige nogle af de fordele, nye elmålere frembyderfor netvirksomheden. Netvirksomhederne får med installation af tovejskommunikationsstyring endvidere mulighed for fra centralt hold at foretage åbning og lukning af etforbrugssted. Funktionen kan f.eks. benyttes ved flytning eller ved manglende betaling.Nye målere giver også netvirksomheden mulighed for en bedre kontrol af balance i nettet ogoptimal kobling af nettet, som også medvirker til en reducering af energitab. Fremtidige net-investeringer vil kunne udarbejdes ud fra faktiske værdier, og der kan på denne måde ogsåspares anlægsinvesteringer, vurderer de netvirksomheder, som har taget beslutning omopsætning af nye målere.Netvirksomhedernes investering i nye elmålere åbner også for, at tidsinterval registrering afelforbruget bliver mulig. Men det er som nævnt ikke den funktion, som er inetvirksomhedernes søgelys, når der i dag tages beslutning om udskiftning af målere. Detskyldes hovedsagelig, at netvirksomhederne ikke har direkte egen fordel deraf, men det liggerogså i, at intervalmåling betyder en væsentlig øget datamængde, som skal håndteres.Kommunikationsomkostningerne knyttet til datahåndteringen kan blive høje ikke mindstafhængig af, på hvilken måde datakommunikationen mellem den enkelte forbruger ognetvirksomheden finder sted.Også andre nytteværdier kan komme på tale for netvirksomhederne, når der installeres nyemålere og kommunikationsudstyr hos forbrugerne. Nye målersystemer giver mulighed forautomatisk detektering og alarmering af spændingsudfald hos kunder, hvilket dels vil være enhjælp for netvirksomhedens driftsfunktion og dels være en service over for kunden.

Forbrugerne kan tilbydes alarmering ved store forbrugsafvigelser. Servicen kan ses som enudvikling af myndighedskravet om informative elregninger.Samarbejde med andre forsyningsvirksomhederForsyningsvirksomheder, der ud over el forsyner med for eksempel naturgas, vand ellervarme, kan udnytte nye målersystemer til at indhente data om forbrug af alle leverancerne.Bimålere kan levere forbrugsdata til en fælles kommunikationsenhed på forbrugsstedet. Alledata kan sendes automatisk ind til centralen herfra. Som for elforbrug kan automatisk målingaf gas, vand- og varmeforbrug formentlig også suppleres med services som registrering afvandspild samt temperatur og afkøling. På denne måde kan elselskabernes omkostningerfordeles på flere forsyningsvirksomheder.Økonomien for netvirksomhederneBeregninger af nytteværdier for netvirksomhederne ved at installere nye målere viser, at detfor nogle virksomheder isoleret set kan være til gavn for virksomheden, mens andreberegninger viser, at det vil medføre øgede omkostninger for virksomheden. Beregningen kanfalde meget forskellig ud fra virksomhed til virksomhed.Økonomien for den enkelte virksomhed er for eksempel afhængig af boligmassen- ogforbrugssammensætning i forsyningsområdet og netvirksomhedens muligheder for at gørebrug af kommunikationsveje. Stor andel af tæt sammenhængende boliger reducerer selvsagtomkostninger pr. enhed. Og skal virksomheden selv forestå opbygningen afkommunikationssystemer eller er afhængig af mod betaling at skulle anvende eksempelvistelenettet, vil det også spille ind i forhold til at få økonomi i projektet.Det har også stor betydning, om netvirksomheden i forvejen står overfor en gennemgribendeudskiftning af den eksisterende målerpark. I en sådan situation vil det bedre kunne betale sigfor virksomheden at udskifte de gamle målere med nye og moderne målere.Nye forretningsområder kan have betydning for økonomienNye forretningsområder som nævnt ovenfor, der direkte relaterer sig til fjernaflæste målere ogtovejskommunikation, kan tages med i beregningen af nytteværdier for netvirksomhederne,men skønnes at have små potentialer, både med hensyn til omfang og indtjening.DriftsomkostningerBaseret på interviews med en række netvirksomheder og rapporter herom, vurderesdriftsomkostningerne at svinge mellem 20 og 100 kr./år pr. målepunkt.Brancheorganisationen Dansk Energi har fået foretaget beregninger, der når frem til løbendeomkostninger pr. måler på ca. 135 kr. årligt. Der hersker således stor usikkerhed omomkostningerne. Men det er åbenbart, at omkostningerne stiger i takt med at data flowetstiger, således øges omkostningerne til IT-udstyr for kunder som afregnes med timeværdier tilforskel fra kunder der afregnes med måneds- og årsværdier hentet hjem via fjernaflæsning.DriftsbesparelserDe samlede driftsbesparelser for netvirksomheden kan skønnes at variere mellem 10 kr. og200 kr. pr. målepunkt. Netto kan der skønnes at være tale om en driftsbesparelse på typiskomkring 75 kr. pr. målepunkt årligt til finansiering af investeringerne. Der er endnu ingen

egentlige driftserfaringer, hvorfor beløbet er behæftet med stor usikkerhed. Dansk Energi´sberegninger vurderer besparelsen pr. måler til ca. 80 kr. årligt.I regnskabet indgår, at elforbruget i en gammel elmåler indregnes som nettab fornetvirksomheden. Elforbruget i nye målere opgives til 0,18 W - 2,2 W, mens de gamle(”Farraris”) målere bruger 5,6 W. Netvirksomheden opnår således en besparelse vedudskiftning til en mere moderne måler af størrelsesorden 10 kr./år pr. måler, dette uanset ommålerne kan måle med korte intervaller og fjernaflæses.Styringsteknologi øger omkostningerneInstalleres der yderligere styringsteknologi i boligen eller virksomheden vilinstallationsomkostningerne øges med omkring 2.000 - 3.000 kr., og driftsomkostningerne viltilsvarende øges med godt 100 kr. årligt fortrinsvis til et øget elforbrug.Vigtigt med kort udskiftningsperiodeErfaringer viser, at længden af udskiftningsperioden (”udrulningen”) har væsentligindflydelse på projektøkonomien. Des længere udskiftningsperiode desto dårligere økonomi.Årsagen hertil er, at nogle af besparelserne på driften først slår fuldt ud igennem, nårudskiftningen er fuldt gennemført. Så længe nogle kunder fortsat vil skulle afregnes manuelt,vil netvirksomheden være nødsaget til at opretholde og videreføre driften af det tidligere oggamle afregningssystem for så vidt angår håndtering af målerdata, afregning af kunder m.v.Derfor er projektøkonomien meget afhængig af udrulningsperiodens længde.5.2El-leverandørernes nytteværdier

Nye kontraktformerOpsætning af time-, kvartersmålere eller online målere (5 min. interval) og etablering aftovejskommunikation til forbrugerne vil give elleverandørerne mulighed for at ophøre medden nuværende udbredte skabelonafregning (fastpriskontrakter) og tilbyde nyekontraktformer. Elleverandørernes administrative omkostninger til ikke-timemålte(skabelonafregnede) kunder vil umiddelbart kunne reduceres, og der åbnes mulighed for attilbyde skabelonafregnede – fortrinsvis privatkunder - et bredere produktudbud. Det vilsamtidig fremme konkurrencen mellem elleverandørerne.Forventet større fokus på privatkundemarkedetElleverandørerne har indtil i dag ikke haft særlig fokus på privatkundemarkedet, og det er påtrods af, at markedssegmentet for denne kundegruppe udgør en betragtelig del af det samledeelforbrug i Danmark (35 %). Elleverandørerne holder sig tilbage, fordi de finder, atprivatkundemarkedet blandt andet grundet den nuværende måler- og afregningsform er relativtids- og ressourcekrævende.Som det er i dag uden mulighed for fjernaflæsning og automatisk måleraflæsning, finderelleverandøren kommunikationen mellem kunde og leverandør for relativt administrativt”besværligt”. Indsatsen for at have rigtige forbrugsdata og stamdata, herunder adresse,aflæsningsterminer, estimerede årsforbrug og skift af afregningstype m.m. er meget stor iforhold til den potentielle gevinst målt pr. kunde. Herudover er det at levere til en privatkundeofte forbundet med en øget og tidskrævende telefonsupport med forklaringer af aconto-opgørelser og lignende.Side /217

Elleverandørerne har en forventning om, at timemåling og tovejskommunikation vil kunneeffektivisere afregningen af privatkunderne samtidig med, at elleverandørerne får mulighedfor at tilbyde flere variationer af produkter, herunder kontrakter baseret på elspotpris,terminsprodukter og elleverancer med forskellig forsyningssikkerhed indbygget, men ogsåafledte produkter lige fra alarmer til temperatur regulering og energiovervågning m.v. kankomme i spil. Forhold som kan medvirke til at gøre privatkundemarkedet interessant forelleverandørerne.Elleverandørernes omkostningerDet vurderes ikke, at en omstilling til automatiseret aflæsning betyder, at der skal foretagesstørre ændringer i de eksisterende IT-systemer hos elleverandørerne, og der vil heller ikkeskulle anskaffes nyt. Elleverandørerne anvender allerede i dag IT-systemer, der kan håndterefjernaflæste og timemålte forbrugere. Tværtimod vil der være funktioner, som kunne fases ud,herunder aconto-fakturering, saldoafregning, afregning af skabelonkunder m.m.De væsentligste ændringer vil være driftsbaseret, idet der må forventes en væsentlig forøgelsei EDI kommunikation og dermed væsentlig forøgelse af datamængder. Det er dogvurderingen, at mængden af EDI kommunikationen ikke vil stille krav om yderligereressourcer, idet kommunikationen af forbrugsdata for de nuværende ikke-automatisk aflæstekunder (skabelonkunder) er meget mere ressourcekrævende. Endvidere er omkostninger tilnye diske til eksisterende IT-systemer relativt lave.Det antages derfor, at elleverandørerne vil være positive overfor, at samtlige elmålere iDanmark blev udskiftet til målere, der kan registrere forbruget med korte intervaller (time,kvartersværdier eller online målinger) samt modtage og afgive data. Dertil kommer denvæsentlig forbedret markedsfunktion.5.3Nytteværdier for systemansvaret

Energinet.dk er ansvarlig for et velfungerende elmarked og forsyningssikkerheden. Misbrugaf markedsmagt indgår også i denne betragtning. Indpasning af miljøvenlig elproduktion, herisær den fluktuerende vindkraft, er desuden en særlig udfordring.Dette indebærer, at Energinet.dk interesserer sig for at gøre elforbruget mere intelligent ogprisfleksibelt i spotmarkedet og få elforbruget aktiveret i regulerkraftmarkedet og indgå somreserver på lige fod med produktionssiden og som alternativ til øget udbygning aftransmissionsforbindelser.ForsyningssikkerhedEt velfungerende elmarked sikrer det samfundsøkonomiske optimum, hvor værdien af forbrugaf den marginale enhed modsvarer de marginale omkostninger af dette forbrug. Det er såledesrelevant især for at få spotmarkedet til at fungere endnu bedre. Et velfungerende elspotmarkedsikrer forsyningssikkerheden på lang sigt på den mest effektive måde.Forsyningssikkerheden på kort sigt, dvs. at sikre at forbrug og produktion er i balance idriftstimen således at frekvensen og udvekslingen med udlandet kan holdes, sikres bl.a.gennem indkøb af reserver. Et fleksibelt og intelligent elforbrug i form af afbrydeligtSide /218

elforbrug kan potentielt være et billigere alternativ til de manuelle opreguleringsreserver, somEnerginet.dk i dag køber på produktionssiden. De manuelle reguleringsreserver og til en visgrad de frekvensstyrede og automatiske reserver er interessante at se på i forbindelse medelforbrug. Spørgsmålet er således, om det er økonomisk for forbrugeren at indgå i disseopreguleringsreserver for at sikre forsyningssikkerheden i driftstimen.Allerede i dag har nogle forbrugere vurderet, at det er hensigtsmæssigt at give bud pånedregulering, dvs. øget forbrug, til Energinet.dk, idet de substituerer en anden energikildenår de bliver bedt om at forbruge mere el.Indpasning af vindkraftAt få mere vindkraft (og eventuelt på længere sigt elproduktion fra andre miljøvenligeteknologier som fx biogas og solceller) ind i elsystemet i større målestok uden at sætteforsyningssikkerheden over styr er en udfordring pga. vindkraftens vanskeligt forudsigeligeelproduktion. Indpasningen af vindkraft vil blive forbedret i det omfang elforbruget øges isituationer med stor vindkraftproduktion og når eksportmulighederne er udtømte.Hvor stor en rolle et intelligent og prisfleksibelt elforbrug, herunder elforbrug som reserver ogsystemtjenester kommer til at spille for systemansvaret, afhænger i høj grad afprisen/omkostningerne af dette i forhold til andre tiltag, givet at disse andre tiltag opnårsamme effekt. Disse andre tiltag er f.eks. at betale produktionssiden for at levere ydelserne, atintensivere markedsovervågningen yderligere, eller at bygge nye transmissionsledninger.Derfor er det vanskeligt at prissætte nytteværdien entydigt.5.4Brugerøkonomi

Elregningen vil ændre sigHvis forbrugerne ophører med skabelonafregning (fastpriskontrakter) og overgår tiltimemåling og desuden afregning efter spotmarkedsprisen, vil elregningen ændre sigafhængig af, hvordan det reelle forbrug har været i forhold til det gennemsnitlige forbrug, derer prissættende ved skabelonafregningen.Forbrugere med elforbrug primært i prisbillige timer vil opleve mindre elregning, mensforbruger med stort forbrug i højprisperioder vil få større elregning. Skabelonafregningen,dvs. afregning på baggrund af en gennemsnitlig forbrugsprofil summeret over ikke-timeaflæste forbrugere, blev indført, fordi timemåling var for dyrt til småforbrugere.Den nuværende kvartalsvise a conto betaling og efterfølgende efterregulering i forhold tilfaktisk forbrug vil ophøre. Installation af en fjernaflæst måler vil for eksempel muliggøremånedsvis afregning af kundens elforbrug. Dette vil andet lige effektivisere afregningen afkunderne og gøre sammenhængen mellem elforbrug og afregning mere gennemskuelig forkunden.Storforbrugere har de største fordeleSpecielt de forbrugere, som har et stort forbrug, når elprisen er høj, og som kan agereprisfleksibelt, kan have fordele af, at forbruget kan timeafregnes. Dette vil give mulighed forat tilrettelægge elforbruget i forhold til de faktiske timepriser i markedet og flytte forbrug fradyre timer til timer med lavere pris.Side /219

For en almindelig dansk husholdning, der gennemsnitligt bruger ca. 10 kWh/døgn, vil enflytning af 1 kWh/døgn svarende til 10 % af forbruget, kunne give en årlig besparelse på ca.75 kr. inklusiv moms. Ikke alt forbrug kan flyttes. Fx giver det ikke mening at flytte elforbrugtil lys til dagtimerne, ligesom det vil være svært at flytte aftenmadlavning til sene nattetimer.De 10 % vurderes at være det maksimale en almindelig forbruger vil kunne flytte.For større danske virksomheder kan der i situationer, hvor prisen er særlig høj, potentielt værebetydelige gevinster ved at flytte forbruget. Selvom de timemåles, har de dog hidtil ikkereageret særligt prisfølsomt. Det kan skyldes, at de ikke hidtil har været bevidste ommulighederne, at de har købt fastpriskontrakter, eller at værdien af deres produktion vurderesat være højere end at agere prisfleksibelt. Gevinsterne er tilsyneladende gennemsnitlig for småtil, at virksomheder formår at finde deres marginale betalingsvillighed pr. kWh/h og at haverettet opmærksomheden på tilfældige og relativt sjældent forekomne høje prisspidser.Forbrugerne kan yde regulerkraftForbrugerne har også mulighed for at tilbyde udkobling af på forhånd udvalgte apparater.Dette er en ydelse som den forbrugsbalanceansvarlige kan ”opsamle” og videreformidle somreserver og regulerkraft. Forbrugsbalanceansvarlige kan også have interesse i denne ydelse iforhold til deres balancehåndtering. I det omfang selskaberne har fordele heraf, kan dissedeles med forbrugerne.

På nuværende tidspunkt kan det dog ikke værdisættes entydigt, men må hele tiden holdes opimod at købe tilsvarende ydelser fra produktionssiden. På nuværende tidspunkt overstigeromkostningerne for de fleste forbrugere dog indtjeningsmulighederne, også idet kravene tilregulerkraft er større end til almindeligt prisfleksibelt elforbrug i elspotmarkedet. Derfor erdet primært større forbrugsenheder (inkl. elkedler i decentrale kraftvarmeværker) som - i alfald indtil videre - har vist interesse for dette marked.EnergibesparelserIntelligent elforbrug kan muligvis føre til energibesparelser hos forbrugeren. Dels kan detgennem øget information om elforbruget skærpe opmærksomheden hos kunden og dermedsom positiv følgevirkning resultere i besparelser, dels kan anvendelse af avanceretstyringsteknologi, der slukker for unødigt forbrug, føre til besparelser.Det skal dog opvejes af, at den tilknyttede styringsenhed i sig selv medfører et forøgetelforbrug, da den intelligente styringsenhed alt andet lige vil skulle være online en stor del afdøgnet. Hvis styringsenheden er koblet op på hjemme pc’en vil det kunne medføre, atcomputeren skal være tændt og online en stor del af døgnets timer med øget elforbrug tilfølge.

6.0 Samfundsmæssig værdi af intelligent elforbrugDen foretagne analyse af den samfundsmæssige værdi af prisfølsomt elforbrug er foretaget påtre forbrugertyper:Storforbrugere (årligt elforbrug over 100 GWh).Elvarmeforbrugere.Øvrige forbrugere uden elvarme.En finere opløsning på forbrugertyper har ikke været mulig på grund af mangel på data.Den samfundsmæssige værdi bestemmes af en række positive og negative faktorer. Dissebeskrives i dette afsnit hver for sig og sammenvejes til sidst.MålereInvestering i nye målere og styringsudstyr medfører en merudgift, primært til indkøb oginstallation men eventuelt også i driftsfasen. Størrelsen heraf afhænger delvis af, i hvilken taktmålerne installeres, idet meromkostningerne er mindre, såfremt den eksisterende måleralligevel skal udskiftes på grund af alder. En timemåler er antaget at koste 1500 kr2.Storforbrugerne har allerede timemålere, og ca. 1 million ikke-storforbrugere er på vej til at fådet. Investeringen til disse målere regnes ikke med i vurderingen, da denne antages at kommeaf andre årsager.Nye, fjernaflæste målere forventes at give netvirksomhederne en driftsbesparelse i forhold tilden hidtidige skabelonafregning af forbrugere med årlige (selv)aflæsninger. Størrelsen herafer vanskelig at vurdere, og det er usikkert, i hvor høj grad det er muligt at realisere en evt.besparelse, såfremt kun en del af forbrugerne får nye målere. Der er antaget en gennemsnitlig2

besparelse på 75 kr. pr. år pr. måler. Besparelsen regnes kun med for forbrugere, der ikke hareller vil få måler.AutomatikTimemålere giver forbrugerne den information, der er nødvendig for at flytte deres forbrug tilperioder med lave priser. Forsøg indikerer, at der, i hvert fald i en periode, faktisk sker enforbrugsrespons alene ved at forbrugerne kender elprisens variationer.Betragtes store grupper af forbrugere under ét og over lang tid vurderes det imidlertid, atviden om elprisens timevariation ikke i sig selv er nok til at få aktiveret potentialet forfleksibelt/intelligent elforbrug. Den ”almindelige” forbruger kan ikke forventes over tid atvedblive med at have opmærksomhed på sit elforbrug hver dag time for time. Der er derforogså behov for installation af automatik, der sørger for at flytte elforbruget til perioder medlav elpris. Det er beregningsmæssigt antaget, at denne automatik forudsætter eksistensen af entimemåler. I visse tilfælde vil automatik dog kunne fungere uden måler, hvorved detøkonomiske regnestykke ville forbedres.Det er i beregningerne nedenfor antaget, at kun 20 % af de potentielle besparelser kan opnåsved måling alene, dvs. at opnåelsen af de resterende 80 % kræver installation af automatik.For storforbrugerne, som allerede har målere, antages de 20 % opnået allerede, dvs. værdienheraf medregnes ikke.Der antages en pris på 3000 kr. pr. måler for denne automatik, dog 25.000 kr. forstorforbrugere. Automatikken antages at have øgede driftsomkostninger på 200 kr. pr. år pr.måler, hvoraf ca. halvdelen er elforbrug.Besparelser på spotmarkedetVed at flytte elforbruget fra tidspunkter med høj elpris til tidspunkter med lav elpris kan derspares penge. Hvor meget afhænger af hvor stor en del af elforbruget, som er fleksibelt, oghvor mange timer dette forbrug kan flyttes. Det er antaget, at 12 % af elforbruget erprisfleksibelt, dog 33 % for elvarme.Figuren nedenfor angiver besparelsen ved at flytte en MWh elforbrug som funktion af antalletaf timer, det maksimalt er muligt at flytte denne MWh. Der er antaget elforbrugsvariationersom i 2007. Der kan altså hentes op til ca. 80 kr. pr. MWh ved forbrugsflytning. Etenfamiliehus uden elvarme har et årsforbrug på 4-5 MWh, så der er altså tale om en muliggevinst på 300-400 kr./år.Der er i beregningen antaget en ”effektivitet” på 70 %, dvs. at man i praksis kun kan opnå 70% af den teoretiske gevinst ved at flytte forbruget.Det er i den sammenfattende beregning antaget, at forbruget kan flyttes op til 12 timer.Følsomheden for denne antagelse kan aflæses af nedenstående figur.

Effektbesparelse.Flytning af elforbruget væk fra tidspunkter med høj pris er næsten det samme som at flytteelforbruget væk fra tidspunkter, hvor produktionsapparatet er mest belastet. Herved kan derpotentielt spares etablering af elkapacitet. Potentialet er opgjort til ca. 760 MW kapacitet, derherved kan spares. Værdien heraf er knap 1 mio. kr. pr. MW pr. år. På kort sigt er der dogoverkapacitet i det danske elsystem. Besparelsen kan derfor først høstes på lidt længere sigt,når forsyningssikkerheden bliver mere anstrengt. I Energistyrelsens seneste fremskrivningersker dette typisk omkring 2015.I princippet kunne man sammenkoble beregningen af besparelsen på spotmarkedet medberegningen af værdien af effektbesparelsen ved at regne på elforbrugsvariationerne omkring2015. Dette har dog ikke været muligt. Det er i stedet antaget, at værdien af forbrugsflytningmed de nuværende prisvariationer plus (kapital-)værdien af sparet effekt på lang sigt (2015)giver samme resultat som værdien af forbrugsflytning med 2015-prisvariationer. Dette er isagen natur en noget usikker tilgang.EnergibesparelserInstallation af automatik, jf. ovenfor, til flytning af elforbrug muliggør også at der kanforetages visse energibesparelser. Et eksempel er automatisk slukning af lys, når der ikke erpersoner i et lokale. Potentialet for de herved opnåede energibesparelser vurderes at være istørrelsesordenen 2 % af det samlede elforbrug eller ca. 650 GWh.SammenvejningI tabel 1 til 3 nedenfor er foretaget en sammenvejning af omkostninger og indtægter vedfleksibelt elforbrug. Tabel 1 afgiver en række fælles forudsætninger. Tabel 2 er beregnet medforudsætning om, at alle forbrugere installerer timemåler og automatik, mens tabel 3forudsætter, at kun storforbrugere installerer automatik.Side /2113

KonklusionKonklusionen på ovenstående beregninger er:Der er økonomisk fordel ved at investere i automatik m.h.p. flytning af elforbrug forstorforbrugere. Størsteparten af fordelen ligger i den fremtidige effektbesparelse forelsystemet. Værdien af forbrugsflytning alene kan næsten betale for automatikken(med den forudsatte pris på 25.000 kr. pr. forbruger).Der er økonomisk fordel ved at investere i såvel timemålere som automatik m.h.p.flytning af elforbrug for elvarmeforbrugere. Størsteparten af fordelen ligger i denfremtidige effektbesparelse for elsystemet. Værdien af forbrugsflytning alene kanbetale for godt 60 % af omkostningerne til målere og automatik (med den forudsattepris på 4500 kr. pr. forbruger).Der er ikke økonomi i investering i timemålere for småforbrugere, ej heller iautomatik. Denne konklusion er relativt klar og beror på relativt høje investeringer forat kunne flytte et ret lille elforbrug.Det understreges afslutningsvist, at der er tale om overslagsmæssige beregninger, idet visseforudsætninger er groft skønnede.Side /2116

Kun få forbrugere kan måle deres forbrug med korte intervallerAlle godt 3 millioner forbrugssteder i Danmark får i dag målt deres elforbrug. Langt denovervejende del af den nuværende målerpark er ikke i stand til at måle en forbrugers elforbrugmed korte tidsintervaller, lagre måledata, modtage og videreformidle data, som er enforudsætning for at kunden kan opnå en økonomisk gevinst ved at være fleksibel. De flesteelmålere aflæses i dag manuelt, typisk en gang årligt, hvor målerdata kommunikeres manuelttil netvirksomheden fx via telefon, internettet eller ved hjælp af et aflæsningskort som postes.Af de godt 3 millioner elmålere i Danmark er det i dag omkring 12 % af kunderne (360.000),der har installeret en fjernaflæst timemåler, overvejende hos forbrugere med et forbrug påmere end 100.000 kWh/år. Men kun en mindre del - omkring 47.000 af målerne - er sat op tilat kunne måle forbruget med korte intervaller, afgive og modtage informationer, og dermedhar mulighed for at købe og blive afregnet efter timepriserne i markedet.Kun et fåtal har derfor i dag adgang til at følge deres elforbrug time for time over døgnet. Ensynliggørelse af elforbruget kan være kilde til energibesparelser. Ingen selskaber harinvesteret i avanceret styringsteknologi hos kunderne – i dag er det op til kunden selv i dag, atinstallere et sådant udstyr.Når kun et fåtal af de kunder som har fået installeret en ny måler, kan afregnes eftertimepriser i markedet, beror det typisk på, at netvirksomhederne ikke også har investeret i detnødvendige og ekstra IT-udstyr. Netvirksomhederne har ikke umiddelbart noget økonomiskincitament til at foretage de ekstra investeringer udover timemåleren. Grunden er, at detkommer forbrugeren og handelsselskaberne til gode at spare eller flytte på elforbrugeren, menikke netselskaberne. Det skal dog bemærkes, at det i sidste ende kun er forbrugerne til atbetale for alle omkostninger til målingsudstyr og ovennævnte ekstraudstyr, idetnetselskaberne og handelsselskaberne vil søge at få deres omkostninger dækket der.Udover de netvirksomheder som allerede har installeret nye målere hos kunderne, har endnuen række netvirksomheder taget beslutning om at installere fjernaflæste målere hos dereskunder. Samlet forventes der således indenfor en kortere årrække at være lidt over 1 millionkunder med nye moderne målere.Forbrugerejede virksomheder er mere villige til at udskifte målereBetegnende for de selskaber som har taget beslutning om udskiftning af de ældre målere mednye moderne målere, er, at de typisk er forbrugerejede, ligger inde med en større kapital eftersalg af kraftværker og har investeret i fibernet. Selskaber, som ikke har den nødvendige friekapital og/eller er aktieselskaber som fx DONG Energy, ses ikke på samme måde villige til attræffe beslutning om målerudskiftning, medmindre at indtægtsrammen, som selskaberne eromfattet af, forhøjes. Disse selskaber ser det ikke som en god business case at investere i enaltomfattende målerudskiftning.Intet tyder på, at disse netvirksomheder inden for en kortere årrække vil træffe beslutning ommålerudskiftning, med mindre selskaberne fra centralt hold pålægges at gøre det. Det vilindebære, at indtægtsrammen kan øges med omkostningerne hertil. Og ingen selskaberSide /2117

Kun få har reageret på høje priser i markedetFra 2005 har alle elkunder med et årligt forbrug større end 100.000 kWh – svarende til 55procent af forbruget og ca. 47.000 kunder i Danmark – haft mulighed for at reagere påprissignaler i markedet og udløse ændret afregning.Imidlertid har kun en relativ beskeden del indtil nu reageret på selv kraftige prisspidser. Ogdet på trods af, at der fx i industrien er stribevis af muligheder. Det gælder frysehuse, cement-produktion, smeltning og opvarmning af materialer, køling og sikkert meget mere. Alle -mulige energikrævende processer kan styres, så de trækker mest, når det kan betale sig ogmindst, når driften bare er nødvendig.Virksomhederne fokuserer på deres kerneaktiviteterUndersøgelser viser, at der er flere årsager hertil. Den vigtigste er ifølge undersøgelserne, atvirksomhederne fokuserer på deres kerneaktivitet – typisk produktion af varer. De ønsker ikkeat bruge ressourcer på at følge med i udviklingen på elmarkedet eller afdække egnemuligheder for at reagere, i hvert fald ikke før der er flere penge at spare ved at agere påmarkedet. Det medfører også, at kun meget få forbrugere handler på spotmarkedet og/eller harspotmarkedrelaterede kontrakter og dermed ”ser” de kraftige prissignaler.Elhandlerne kunne spille en mere aktiv rolleDette forstærkes yderligere af, at elhandlerne ikke i særlig udbredt grad synes at opmuntreforbrugerne til en prisfleksibel adfærd ved for eksempel at tilbyde salgskontrakter, derbelønner en sådan adfærd. Samtidig er der en tendens til, at kunderne foretrækkerfastpriskontrakter pga. elprisens variation og kundernes risikoaversion og behov forbudgetlægning. Dette er tilfældet på trods af, at undersøgelser viser, at det tekniske potentialei det danske erhvervsliv og den offentlige sektor kan opgøres til ca. 8 procent af maksimalbelastningen.Derudover kan der peges på, at forbrugerne måske mangler forståelse og information for detat reagere prisfleksibelt og måske har svært ved at se, hvilke tekniske muligheder der i praksiser i egen virksomhed.Projekt ”Energiudsigten”I et projekt ”Energiudsigten” i Syd Energi, hvor der er installeret nye målere hos samtligeogså de mindre forbrugere, har man forsøgt at kortlægge mulighederne for, at danskerne kanmotiveres til at flytte dele af deres elforbrug fra de tider af døgnet, hvor el er dyrest tiltidspunkter, hvor el er billigst.Den foreløbige konklusion af den første statistiske analyse er, at elforbruget kan ændres ift.elpris. Det understreges dog, at dette endnu er et forsigtigt skøn, og at husholdningskunderunder påvirkning af medieomtale, og når de ved, at de bliver overvågede, vil kunne skubbe enSide /2118

mindre del af deres elforbrug fra dyre til billige timer. Det er dog ikke muligt på nuværendetidspunkt at sige, hvor mange MW det kunne være f.eks. for Danmark.Sammenfattende siges det, at det tilsyneladende kan lade sig gøre at skubbe i al fald noget afforbruget over på de "billige" timer gennem en massiv kampagne fx "energiudsigt" på TVkombineret med en hjemmeside. Men at det er vanskeligt for forbrugeren at gennemskue,hvad en elspotpriskontrakt indebærer, og at det derfor kun er lykkedes at få ganske fåforbrugere til at vælge denne kontraktform. Desuden er miljøargumentet muligvis meremotiverende for mange forbrugere end elprisen.Muligt at spare på strømmenSamtidig har man i Syd Energi´s område testet forskellige ”feedback-modeller”, hvorforbrugerne modtog sms- eller e-mailbeskeder om elforbruget hver dag, uge eller måned ellerafhængigt af afvigelser fra forbruget i den foregående periode. Forsøget har vist, atforbrugerne derved har sparet op til 2,2 procent på deres elregning, alene fordi de løbendeblev informeret om forbruget via SMS, e-mail eller internet. Med installation af fjernaflæstemålere kan strømforbruget hele tiden opgøres, og i projektet blev der koblet et system oven påmålerdata fra Syd Energis IT-systemer, som informerede kunderne.Selvom den opnåede elbesparelse ved brug af feedbacksystemet i sig selv ikke opvejerudgiften til installation af intelligente elmålere og nødvendig IT-udstyr, kan systemet i et vistomfang medvirke til at finansiere udgiften til installation af målere.Udenlandske erfaringerI udlandet har der været flere undersøgelser af forbrugernes villighed til at gøre dereselforbrug mere fleksibelt.I Florida i USA har et forsøg med indførelse af en fast 3-tidstarif, kombineret med et fjerdetrin med en særlig høj pris for privatkunder, vist en reduktion i effektforbruget på igennemsnit 2 kW pr. husstand per døgn ved de høje elpriser. Ca. 200 testfamilier i statenWashington skar i gennemsnit 10 % af elregningen, da de fik mulighed for selv at styre dereseget elforbrug til bl.a. aircondition og vandvarmere.I Norge har et forsøg, som omfattede 10.000 hovedsageligt privatforbrugere, og hvor der blevindført differentierede elpriser hen over døgnet afhængig af kapacitetsbelastningen med enforskel på 1 kr. fra lav til højprisperioder, medført en forbrugsreduktion i højprisperioderne på0,2-1,0 kWh/h.Det skal bemærkes, at elforbruget såvel i USA som i Norge gennemsnitligt er betydeligthøjere pr husstand end i Danmark, og at forbruget i disse undersøgelser ikke reagerede pårigtige markedspriser, som de findes i det relativt velfungerende nordiske elmarked. IDanmark findes der ingen grund til at gribe ind i et relativt velfungerende marked og sættekunstig høje elpriser eller varierende priser for at motivere forbrugere til at afbryde eller flyttederes forbrug.

VisionenVisionen er, at det i fremtiden skal være nemt og helt enkelt at styre ens strømforbrug altefter, hvor meget opgaven haster. I fremtiden kan man forestille sig et elsystem, hvorelforbruget tilrettelægges efter pris og spiller en aktiv rolle i at sikre forsyningssikkerheden ogindpasningen af VE.Overordnet er der en energipolitisk interesse i, at energisystemet er så fleksibelt og effektivtsom muligt, med henblik på at sikre at Danmark kan opfylde de nationale og internationalemål for reduktion af klimagasser og miljøpåvirkninger.Elforsyningen skal derfor tænkes på en helt anden måde. Vi skal væk fra et marked, hvorudbuddet af strøm altid tilpasses efterspørgslen. Det skal gøres muligt for elforbrugeren atkunne agere i det virkelige marked for el. Forbrugeren skal kunne kende priserne og styreefter dem, hvis det er økonomisk for forbrugeren.Den ”intelligente” forbrugerDet intelligente hjem skal styre vores bygninger og boliger efter vores aktuelle behov ogklima, koblet med priserne. Det skal gøre hverdagen lettere ved at tilbyde overvågning oginformationshåndtering.I private hjem skal trådløse systemer tænde og slukke for apparater, styre varmen eller skruened for det elektriske lys. De skal kunne overvåge boligen og sørge for at starte alarmer vedfx indbrud, fugt i kælderen, eller hvis forbruget bliver uforklarligt højt. Elvandvarmeren skalkoncentrere sig om at køre på de billige tidspunkter, og samtidig ikke lade det gå overkomforten. Opladningen af den elektriske bil sker, når elprisen er lav. Der er installeret en"dyppekoger" (varmepatron) i gas- eller oliefyret, så det laver elvarme i perioder, hvor detbedst kan betale sig, og kun trækker på olietanken eller gasledningen, når det bedre kan betalesig rent økonomisk. Man skal kunne indstille ens personlige "billig"-niveau derhjemme, såelvarmen fx overtager, når prisen åbner for det.Virksomhederne vil skulle spille aktivt med. Nogle brancher er mere elintensive end andre ogderfor også mere indlysende kandidater til at drage fordele af at tilrettelægge forbruget iforhold til prisen. Umiddelbart fremstår støberier, frysehuse, tørringsanlæg, industriovne, el tilopvarmning, gadebelysning, grolys på gartnerier og el til procesenergi og air-condition somgode kandidater.ElbilerSet fra elselskabernes side ligger der en udfordring i udvikling af teknologi og know-how iforhold til indpasning af miljøvenlige elbiler i elsystemet og udnyttelse af fluktuerendeelproduktion fra vindmøller. Batterierne kan virke som ellager og forbedrer dervedmulighederne for at optimere energiudnyttelsen og indpasning af vedvarende energi.Udvikling af dette samspil mellem elsystem og batterier vil være værdi for elsystemet og kansamtidig skabe basis for ny dansk viden og bidrage med nye danske energiteknologiskeløsninger.

Energinet.dk bruger i dag ca. 800 millioner kr. årligt på at sikre at elsystemet er i balance hverdriftstime året rundt. Et tal, der på sigt forventes at kunne nedbringes ved intelligentanvendelse af strømmen – alt andet lige.Netvirksomheder er begyndt udskiftning af målereDet ”intelligente elforbrug” er dog kun i sin vorden og ikke tilstrækkeligt udbredt til at spilleen afgørende rolle i dag. Nogle netvirksomheder er dog påbegyndt udskiftningen oginstallation af nye målere hos samtlige elforbrugere i deres forsyningsområde.Inden for en overskuelig tid vil således over 1 million elmålere være udskiftet. Flerenetvirksomheder kan forventes at ville følge efter. Andre igen udskifter til moderne målere itakt med, at måleren alligevel skal udskiftes. På denne måde forventes flere og flereelforbrugere i Danmark på sigt at være i besiddelse af en måler, der i et vist omfang kannyttiggøres i forbindelse med en forbrugers intelligente elforbrug. På sigt forventes det, at alleforbrugere vil have installeret en ny og mere moderne måler, men kun få vil have udstyr sompå intelligent- og automatisk vis vil kunne styre elforbruget.Avanceret styringsteknologi er ikke fuldt udvikletDet udvidede ”intelligente elforbrug” forventes at lade vente noget længere på sig.Udbredelsen af mere avanceret styringsteknologi i hjemmet, som ville kunne føre til en fuldudnyttelse af det intelligente elforbrug, ligger noget længere ud i fremtiden. Dertil er detteknologiske stade ikke tilstrækkeligt og investeringsomkostningerne står ikke i dag mål medde gevinster forbrugeren kan opnå.Det må være målet, at teknologien udvikles og billiggøres, og kan blive en naturlig del af dengenerelle teknologiske udvikling, der sker i husstanden i disse år, såsom udbredelse afbredbånd, trådløs telefoni, automatisk styring af varmeforbrug, varmefølere i rummene,husstandsalarmer, fjernbetjening af elektroniske apparater, automatisk sluk og tænd udstyr,lysdæmpning, TV-overvågning, etc.ElsparefondenElsparefonden har udviklet en hjemmeside ”Min Bolig”, som er en teknologisk platform fordet intelligente hjem og som i fremtiden kommer til at fungere som et kontrolcenter overtrådløse apparater i hjemmet. Min Bolig er et gratis værktøj, som analyserer husstandenselforbrug og udpeger konkret spareråd. På den nye udgave af Min Bolig kan forbrugernevælge at styre alle deres eldrevne apparater i det intelligente hjem. Min Bolig åbner den 1.oktober 2008. Elsparefonden kører en massiv oplysningskampagne, der skal promovereplatformen og give borgerne en klar idé om mulighederne med morgendagens intelligentehjem.Det er en forudsætning, at elselskaberne stiller kundens (måle)data til rådighed for ”MinBolig”.