Til energipolitisk udvalg.

Veddum d. 20 april 2010.

CC.: Nordjydske FolketingsmedlemmerByrådet i Mariagerfjord Kommune v. Borgmester H.C Maarup.

Vi har fra Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk fulgt den seneste tids debat om mindrekraftvarmeværker/barmarksværker. Som det værk, der har den højeste varmepris i landet tillader vios hermed at henvende os til Det Energipolitisk Udvalg med vores syn på sagen.Værket er et såkaldt barmarksværk, og dermed tvunget til at aftage dyr naturgas, lave el og som ensidegevinst at have en produktion af varme. I aftalen om værkets etablering ligger en forpligtelse tilat aftage naturgas. Resultatet er at værket p.t præsterer en pris der er en af landets absolut dyreste.P.t ca. 33.000 kr for 18.1 MW.Man kan sige at energipolitik er blevet negativ landdistriktspolitik ganske utilsigtet.Resultatet er i hvert fald:at det er meget svært at sælge huse,at nytilflyttere rådes til at etablere sig i byer der har billigere varmepriser af både banker ogkreditinstitutter.at en følelse af afvikling breder sig. De mennesker der i vores lokalområder beskæftiger sigmed at fortælle de positive historier får svære vilkår og få mennesker tror dem efterhåndenlængere.at lokalområdet ved siden af kæmper de sædvanlige kampe om at bevare købmand, skole,buslinier etc. Det virker som om at der skal kæmpes ekstraordinært.tilflytning kun et begreb vi oplever i forbindelse med de såkaldte sociale nomader.

Udmeldelser

Som følge af de meget høje priser på varme i vort område har vi modtaget udmeldelse fra ca. 40husstande svarende til 10% af vore kunder. Dette er helt ødelæggende for vores økonomi, da detgiver ringere udnyttelse af ledningsnettet og dermed højere regninger til de tilbageværendeforbrugere.Vores 3 landsbyer – Veddum, Skelund og Visborg – er alle 3 gode landsbyer med et stort og aktivtsports- og foreningsliv. Ligeledes har vi stadig en folkeskole og dagligvarebutikker.

Det skal de fortsætte med at være, men de høje varmepriser gør, at det er svært at sælge huse ogdermed tiltrække yngre borgere. Det kan på sigt få negativ betydning for skolen, foreningslivet ogdermed byernes liv. Der skal gøres noget nu med varmepriserne ellers risikerer vi på sigt, at voregode byer helt hensygner.Ved liberaliseringen af elmarkedet, gjorde bestyrelsen af værket foranstaltninger til at overgå fratre-last. De første meldinger var positive og værket tjente nogle penge. Som det er nu produceresder af naturgassen 37,2 % til el, og 55% til udelukkende varme. Dermed er virkningsgraden forgassen væsentlig reduceret idet strømproduktionen ligger stille i en stor del af tiden.Nogle siger at CO2 udledningen vil stige, hvis man giver et frit brændselsvalg. Dertil kan vi fralanddistrikterne kun sige: Det er muligt, men hvorfor skal landdistrikterne alene bære denne byrde,CO2 udledning er et problem der bedst løses på brede skuldre. Et problem der vel løses bedst ilange seje træk og ikke udelukkende baseret på en energipolitik, der i basis er udtænkt i starten af90 erne.Samme energipolitik der altså nu får nogle utilsigtede virkninger og bliver forstået og opfattet sommanglende politik og strategi på landdistriktsområdet. Det er i hvert fald sådan som ordene falderherude på egnen. Det ses som et konkret problem der trækker Danmark skævt.Bestyrelsen har igennem tiderne undersøgt mulige sideprojekter for at skabe flere indtægter, ellermindre udgifter. Især en ledning til Hadsundværket er i øjeblikket interessant, sagen er til udtalelse ienergiklagenævnet, og naturgasselskabet har helt automatisk gjort indsigelser. Frit brændselsvalgkan være de afgørende ord.I øvrigt har der på sidste forbrugermøde udspillet sig trusler om kollektiv udmelding.Lokalsamfundet lider og er ved at knække midt over, for nogle har de nødvendige ressourcer til atmelde sig ud, andre har ikke. Derved kan man komme i en situation hvor de mindst ressourcestærkebliver tvunget til at trække læsset og forblive.Ved liberaliseringen af elmarkedet, gjorde bestyrelsen af værket foranstaltninger til at overgå fratre-last. De første meldinger var positive og værket tjente nogle penge. Som det er nu produceresder af naturgassen 37,2 % til el, og 55% til udelukkende varme. Dermed er virkningsgraden forgassen væsentlig reduceret idet motorerne der laver strømmen ligger stille i en stor del af tiden.Der produceres altså ikke strøm og varme på samme tid – hele tiden. Dermed kan man sige at denoprindelige ide med samproduktion lider et afgørende nederlag

Vore væsentligste indvendinger er at:Referencen i forhold til fjernvarmepriser bør ikke være et oliefyr, men en individuelopvarmningskilde der er konkurrencedygtig - eksempelvis et pillefyr. I øvrigt mener vi, athele sammenligningstankegangen falder til jorden da elprisen ca. er den samme som i 1995.Forsyningssikkerheden i forhold til den samlede elproduktion i landet kan øges. Hvis de småværker producerer varme på motor kontinuerligt, kan de ikke stå til rådighed. Det betyder athvis vi producerer den samme varme på eksempelvis halm eller biomasse får man omvendten større forsyningssikkerhed da motorer da vil stå stille ( reservekraft) Derved kanstrømmen jo produceres i overvejende grad på vindmøller og dermed CO2 frit. Værket kan

starte motorerne op på 15 minutter. Med opførelsen af vindmøller øges behovet forreservekraft, hvis der i en periode skulle blive vindstille.

Nøgletal: 2008/2009

Navn: Veddum-Skelund-Visborg KraftvarmeværkTransmissionstab i procent af produceret varme: 42 %CO2- og naturgasafgifter af transmissionstab: 27814008 kr.Energiafgifter i alt: 6622383 kr.Antal forbrugere . 443Afgiftsfritagelse: 3010411 kr.CO2 afgiftsfritagelse: 292217 kr.

Vi vil inderligt opfordre energipolitisk udvalg til at tage vores henvendelse meget seriøst.Vi mener at et frit brændselsvalg vil være et afgørende skridt i den rigtige retning, således at detbliver en attraktiv opvarmningsform – en god historie – og dermed medvirke til at løse delanddistriktsproblemer vi står med i dag.Vi ved, at flere værker ligner os og har lignende problemer. Vi vil derfor opfordre til, at der tagesinitiativer, som en gang for alle kan løse samtlige barmarksværkers problemer.

Formand for bestyrelsenNiels Jørgen Godskesen.

BestyrelsesmedlemPeter Muhl.

Bilag: Sidste hele regnskabsår. 2008/2009