EPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 19: Publikationen: "Grøn forskning - Status og perspektiver", fra videnskabsministeren

Publikationen udleveres gratis,så længe lager haves, ved henvendelse til:Schultz GrafiskHerstedvang 10-122620 Albertslund[email protected]Telefon: 43632300fax: 43631969Hjemmeside: http://www.schultz.dkE-post: [email protected]Publikationen kan også hentespå Videnskabsministerietshjemmeside: http://www.vtu.dkLayout: enteneller A/STryk: Schultz Grafiskoplag: 2000Trykt september 2009iSBn: 978-87-923-7211-6iSBn (internet): 978-87-923-7212-3

forord1. indledning2. Danmark som internationalt centerfor grøn forskning og innovation3. Grønne udfordringer og muligheder3.13.2.3.2.1.3.2.2.3.2.3.3.2.4.3.2.5.3.2.6.Et godt udgangspunktSeks centrale forskningsområderfremtidens energisystemerfremtidens klima og klimatilpasningkonkurrencedygtige miljøteknologierBioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkterfremtidens produktionssystemerBæredygtig transport og infrastruktur

Det er regeringens ambition at gøre Danmark til en grøn vækstnation. Vi har et godt udgangspunkt,men hvis mulighederne i en grøn vækstdagsorden skal udnyttes, er en fokuseret forsknings- og inno-vationsindsats nødvendig.Vi skal værne om vores miljø og natur. Ny viden og nye innovative løsninger kan bidrage til at mindskenatur-, miljø- og klimabelastning og konsekvenserne heraf.Globalt er efterspørgslen efter grønne produkter og teknologier kraftigt stigende. Samtidig er danskforskning internationalt anerkendt, og danske virksomheder står stærkt inden for klima- og miljøvenligeløsninger. Vi har således gode forudsætninger for på én gang at værne om naturen og fremme vækst ogvelfærd.Det er derfor min vision, at Danmark udvikler sig til et internationalt center for grøn forskning oginnovation.Denne publikation er udarbejdet med henblik på at indkredse væsentlige grønne forskningsområderog give et bud på retningen for den fremtidige forsknings- og innovationsindsats på området. Udgangs-punktet er Videnskabsministeriets eksisterende ordninger og initiativer, og publikationen skal ses somet supplement til regeringens øvrige tiltag på det grønne område.Det er afgørende, at vi handler nu og prioriterer det grønne område inden for forsknings- og innovations-indsatsen og dermed bidrager til at løse verdens klima- og miljøudfordringer. Samtidig vil det være envigtig investering i Danmarks fremtidige vækst og velfærd.

Verden præges i dag af store miljø-, klima- ogenergiudfordringer. Jordens klima ændrer sig,og FN’s klimapanel peger på, at forandringerneprimært er menneskeskabte. Samtidig er verdensreserver af fossile brændstoffer ved at slippe op.Verden står derfor over for et stort behov for atreducere klimabelastning, forurening og ressour-ceforbrug.Ny viden og nye teknologier er en forudsæt-ning for at løse de globale udfordringer. OECDfastslår, at uden forskning og udvikling vil detikke i tilstrækkelig grad være muligt at forebyggeog reducere emission af drivhusgasser, reducereenergiforbruget og minimere skadelige miljø-mæssige påvirkninger.Danmark står allerede i dag stærkt på det grønneområde og har muligheden for at udbygge posi-tionen som et grønt foregangsland både somudvikler og bruger af ny viden og teknologiskeløsninger. Dansk forskning på grønne områder erinternationalt anerkendt, og danske virksomhederer langt fremme med hensyn til udvikling afklima- og miljøvenlige teknologier og produkter.

Grøn viden og teknologi efterspørges i stigendegrad i udlandet, og aktuelt har USA, Kina og enrække europæiske lande foretaget massive inve-steringer på området. Den stigende efterspørgseløger muligheden for dansk eksport af grøn videnog teknologi, og det skaber mulighed for nyearbejdspladser i Danmark.Det er regeringens ambition at gøre Danmarktil en grøn vækstnation. På den baggrund harregeringen taget en række initiativer. Det gælderblandt andet energiaftalen fra februar 2008,aftalen om grøn transportpolitik fra januar 2009,forårspakken om vækst, klima og lavere skat framarts 2009, aftalen om grøn vækst fra juni 2009samt erhvervsklimastrategien. I disse initiativerindgår forskning og innovation som ét virke-middel blandt andre.Formålet med denne publikation er at give etsamletbud på, hvordan grøn forskning og inno-vation kan bidrage til at gøre Danmark til engrøn vækstnation.

Boks 1. Grøn forskning og innovationEn grøn forsknings- og innovationsindsats skal bidrage til udvikling af nye grønne teknologiereller organisatoriske tiltag, der mindsker belastning af natur, miljø og klima ved eksempelvis atreducere forurening eller ressourceforbrug. Det gælder blandt andet forsknings- og innova-tionsaktiviteter, der sigter mod udvikling af nye miljøteknologier, energieffektivitet og energi-besparelser samt bedre planlægning og organisering af trafik, produktion og landbrug. Grønforskning skal samtidig understøtte, at politiske beslutninger træffes på et solidt og samfunds-økonomisk velfunderet grundlag. Med grøn forskning menes både grundlagsskabende oganvendelsesorienteret forskning. Grøn innovation omfatter videnspredning, kommercialiseringaf ny viden og samarbejde mellem offentlige videninstitutioner og private virksomheder.

Det er Videnskabsministeriets vision, at Danmarkskal være et internationalt center for grøn forsk-ning og innovation. Derved skal Danmark bidragetil at løse verdens klima- og miljøudfordringerog samtidig understøtte Danmarks fremtidigevelfærd og vækst. På centrale forskningsområdersom energi, miljø, klima, produktion, fødevarerog transport skal Danmark være internationaltkonkurrencedygtig og i stand til at tiltrækkeudenlandske forskere, virksomheder og investe-ringer.Vindområdet er et godt eksempel på et område,hvor Danmark allerede i dag er et internationaltcenter for grøn forskning og innovation. Vind-kraft er en industriel styrkeposition, og den dan-ske vindkraftbranche udgør et kompetencecen-trum for vindkraft i verden. De stærke danskeforskningsmiljøer inden for vindenergi og godeerfaringer med tæt samspil mellem forskning,industri og energipolitik har gjort det attraktivtogså for internationale vindmølleproducentersom Suzlon fra Indien og Gamesa fra Spanien atplacere centrale forsknings- og udviklingsaktivi-teter i Danmark.For at fastholde og udbygge Danmarks internatio-nale konkurrencedygtighed på viden og udviklingaf nye teknologier og metoder er det nødvendigtat understøtte eksisterende og opbygge nye stærkeforskningsmiljøer. Som eksemplet med dendanske vindkraftbranche illustrerer, fordrer dettæt samarbejde mellem offentlige forskningsin-stitutioner, private virksomheder og myndighedersamt tæt integration af forskning, innovation ogpolitik. Tiltrækning af talentfulde forskere ogstuderende, en forskningsinfrastruktur på højesteinternationale niveau samt videnudvekslingmed førende udenlandske forskningsmiljøer ersamtidig centrale forudsætninger for etablering afstærke grønne forskningsmiljøer i Danmark.En overordnet præmis for fortsat at være blandtde førende på grønne forskningsområder er, atder foretages målrettede investeringer fra bådeoffentlig og privat side, samt at der hjemhentesbetydelige midler fra EU’s rammeprogram.

Denne publikation indkredser i afsnit 3 indled-ningsvis seks forskningsområder, der er kende-tegnet ved væsentlige grønne problemstillinger,og hvor Danmark allerede indtager eller harmulighed for at opbygge en stærk forsknings-mæssig eller erhvervsmæssig position i verden.Derefter udfoldes i afsnit 4 de indsatsområder,som skal understøtte visionen om Danmark sominternationalt center for grøn forskning og inno-vation. Det drejer sig om:1. investeringer i grøn forskning og innovation:Grøn forskning og innovation skal prioriteresbåde i forskningsrådssystemet, af virksomhe-derne og offentlige forskningsinstitutioner samtgennem øget hjemtag fra EU’s forsknings- oginnovationsprogrammer.2. En koordineret og sammenhængende indsats:Der skal skabes yderligere sammenhæng mellemoffentlige ordninger, der understøtter forskning,innovation, udvikling og demonstration på detgrønne område.3. Etablering af grønne offentlig-privatekonsortier:Muligheden for at etablere størrekonsortier med deltagelse af sammenhængendesamarbejder mellem offentlige forskningsinstitu-tioner og private aktører skal styrkes.4. øget rekruttering af talentfulde forskereog investering i forskningsinfrastruktur:Eksisterende og nye grønne forskningsmiljøerskal styrkes og udbygges gennem investeringeri grøn storskala-forskningsinfrastruktur oggennem rekruttering af talentfulde forskere ogstuderende.5. Styrket internationalt engagement:Danske forskningsinstitutioner og virksomhederskal understøttes i at udveksle viden og samar-bejde med førende udenlandske grønne forsk-ningsmiljøer for at styrke den danske forskningog innovation.

Danmarks gode placering er, at Folketinget alle-rede tilbage i 1970’erne påbegyndte energi- ogmiljøregulering og gav incitamenter til grøn forsk-ning og udvikling samt understøttelse af effektivtinfrastruktur mv.Det er vanskeligt præcist at opgøre det samlededanske omfang af forskning og innovation, derkan karakteriseres som grøn. I regi af Videnskabs-ministeriet støttes, hvad der kan karakteriseressom grøn forskning og innovation, gennem DetStrategiske Forskningsråd, Rådet for Teknologiog Innovation, Højteknologifonden, Grundforsk-ningsfonden samt Det Frie Forskningsråd. Dertilkommer universiteternes basismidler, hvoraf endel anvendes til grøn forskning. Endvidere ud-mønter andre ministerier ligeledes midler til grønforskning og innovation.

3.1 Et godt udgangspunktDanmark er på mange områder et grønt foregangs-land både som udvikler og bruger af ny viden ogteknologiske løsninger. Danmark har siden1980’erne formået at opretholde en pæn økono-misk vækst, samtidig med at energiforbruget harværet stort set konstant, og drivhusgasudlednin-gerne er reduceret. Danmark og Irland er de landei Europa, der har den bedste energieffektivitet,hvilket vil sige det laveste energiforbrug i forholdtil BNP, jf. figur 1. En af forklaringerne på

Figur 4: Private FoU-udgifter for udvalgte forskningsområder 2007SundhedsforskningBioteknologiProgrammel som selvstændige produkterHardwareProgrammel integreret i andre produkterLevnedsmiddelforskningEnergiforskningMaterialeforskningÆldre- og hjælpemiddelforskningLedelses-,organisations- og kompetenceforskningMiljøforskningGenteknologiNanoteknologiBygge- og anlægsteknikForsvarsteknologi(mio. kr.) 0100020003000400050006000

Boks 2. Danmarks grønne erhvervsklyngerErhvervs- og Byggestyrelsens forsknings- og analyseenhed (forA) offentliggjorde i 2009 enkortlægning af danske virksomheder, der har grøn teknologi og grønne kompetencer som etvæsentligt forretningsområde. Der blev identificeret 720 virksomheder, som udvikler og sælgermiljø-, klima- og energieffektive teknologier. Virksomhederne har godt 120.000 fuldtidsbeskæf-tigede og omsætter for mere end 300 mia. kroner, og deres eksport voksede med godt 8 pct.årligt fra 2001 til 2006, hvilket er væsentligt over gennemsnittet for danske virksomheder i øvrigt.Den grønne erhvervsklynge er kendetegnet ved at have mange store virksomheder inden forsærligt industri og forretningsservice, og virksomhederne afsætter primært produkter, tjene-ster og løsninger til energiforsyningssektoren, industrien, byggeriet og offentlige institutioner. Deprodukter, tjenester og løsninger, der afsættes, har et højt videnindhold, og tæt ved 150 virksom-heder sælger forskning og udvikling inden for miljøeffektiv teknologi. Viden er derfor et centraltkonkurrenceparameter. ofte leverer de grønne virksomheder løsninger og teknologi, der er rettetmod flere grønne udfordringer på én gang.

En ny prognose, som Videnskabsministerietoffentliggjorde i juni 2009, viser, at der er risikofor, at erhvervslivets FoU-investeringer vil faldesom følge af den økonomiske krise. Undersøgelsenviser, at én ud af fem virksomheder stopper ud-viklingsprojekter. Samtidig overvejer flere virk-somheder at flytte FoU-aktiviteter til udlandet.Et generelt fald i de private FoU-investeringervil sandsynligvis også berøre private FoU-inve-steringer på det grønne område.En anden indikator for Danmarks position på detgrønne område er, at offentlige forskningsinsti-tutioner og virksomheders hjemtag af midler fraEU’s rammeprogram er højere på grønne områderend generelt, hvilket indikerer en vis styrke påområder som især energi-, miljø- og fødevare-området. Dette behandles yderligere i afsnit 4.1.Samlet set peger flere indikatorer på et godtdansk udgangspunkt for en indsats inden for grønforskning og innovation. Det gælder stigendeoffentlige investeringer, et godt hjemtag af grønneFoU-midler fra EU samt stærke erhvervsklyngerpå energi- og miljøområdet. Visse andre landeinvesterer dog betydeligt mere i forskning indenfor energi og miljø end Danmark. Samtidig kanden økonomiske krise få de private FoU-investe-ringer til at falde. Hvis Danmark skal fastholdeog udbygge sin position som grønt foregangsland,kræver det en fortsat prioritering af grøn forsk-ning og innovation.

3.2. Seks centraleforskningsområderI ”FORSK2015 – et prioriteringsgrundlag forstrategisk forskning”, der udkom maj 2008, blevder identificeret 21 særligt løfterige strategiskeforskningstemaer. FORSK2015-kataloget erresultatet af en omfattende dialogproces, der harinvolveret en lang række ministerier, organisatio-ner, forskningsråd mv. Kataloget er derfor et godtudgangspunkt for at identificere særlige forsk-ningsbehov og styrkepositioner, for så vidt angårgrøn forskning og innovation. I den forbindelseer seks temaer fra FORSK2015-kataloget særligtrelevante. Det gælder:••••Fremtidens energisystemerFremtidens klima og klimatilpasningKonkurrencedygtige miljøteknologierBioressourcer, fødevarer og andre biologiskeprodukter• Fremtidens produktionssystemer• Bæredygtig transport og infrastruktur.Disse seks temaer er i forbindelse medFORSK2015-processen identificeret ud fra fleresamfundshensyn som eksempelvis økonomisk

vækst og sundhed. Fælles er imidlertid, at enindsats indenfor et eller flere af disse temaer vilbidrage til at understøtte ambitionen om Danmarksom grøn vækstnation.Ud over de nævnte temaer vil temaet ”Intelligentesamfundsløsninger” fra FORSK2015-katalogetogså kunne prioriteres. Temaet er tværgåendeog dækker anvendelse af it i forhold til mangeforskellige sektorer og formål, hvoraf nogle ergrønne. Det er også væsentligt at forske i grøn it,dvs. hvordan CO2-udledningen fra it kan minime-res, og hvordan it kan hjælpe andre sektorer til atblive grønnere. Videnskabsministeriet lanceredei 2008 en handlingsplan for grøn it, og internatio-nalt er der stigende fokus på området.I det følgende beskrives hovedindholdet i deseks FORSK2015-temaer med hensyn til særligesamfundsudfordringer, forskningsbehov samtspecifikke danske forudsætninger og indsatserpå hvert af områderne. Desuden er der for hverttema et eksempel på et konkret forsknings- ellerinnovationsprojekt.

efter energi. Samtidig er forekomsten af lettilgængelig olie i undergrunden begrænset, ogforbruget af fossile brændsler skaber alvorligemiljø- og klimaproblemer. Endelig er sikker ogstabil energiforsyning af væsentlig økonomisksåvel som sikkerhedspolitisk betydning.Eksempler på forskningsbehovDer er behov for at investere i både grundlagsska-bende og anvendt forskning samt innovation ogdemonstration. Indsatsen kan rettes mod udvik-ling af helt nye energiteknologiske løsninger såvelsom mod videreudvikling af kendte teknologiersom fx vindkraft, bioenergi, lavenergiteknologi,kraftvarmeproduktion mv. På systemisk niveaukan forskningen fx rette sig mod at udvikle energi-infrastrukturen (naturgas, fjernvarme, el mv.) ogintegrationen af den vedvarende energi heri.Forskningsbehovet retter sig også mod anven-delsen af den producerede energi. Forskning ieffektiv og intelligent energianvendelse i bygnin-ger, byggeri og produktion, på systemniveau og itransportsektoren kan gennem nye teknologier ogadfærdsregulerende løsninger reducere energifor-bruget. Stigende brug af vedvarende energitek-nologier som fx vindkraft betyder, at udsvingenei energiproduktionen øges, hvilket skaber behovfor forskning i blandt andet energilagring ogintelligent energianvendelse, som er tilpasset pro-duktionsudsvingene. Forskningen kan også rettesig mod udvikling og implementering af teknolo-gier til opsamling og håndtering af CO2.

Boks 3: Co2neutralt byggeriUdvikling af nye byggekomponenter og byggesystemer kan være med til at sikre betydeligeenergibesparelser og optimal anvendelse af vedvarende energi. Det Strategiske forskningsrådhar derfor bevilget 25 mio. kr. til et projekt ved Aalborg Universitet til udvikling af nye intelligentebyggekomponenter og byggesystemer. Bygningers energiforbrug udgør 40 pct. af det samledeenergiforbrug i Danmark - og EU, men byggesektoren har samtidig et dokumenteret rentabeltbesparelsespotentiale på op mod 80 pct., der kan realiseres over de næste 40 år.

Danske forudsætninger og indsatser på områdetKombinationen af stigende energiforbrug, faldendeoliereserver og øgede krav til klima- og miljø-mæssig bæredygtighed skaber store erhvervspo-tentialer. Danmark har en række styrkepositionerpå energiområdet i kraft af virksomheder indenfor fx produktion, transmission, distribution ogenergiservice. En nylig opgørelse viser, at Dan-marks eksport af energiteknologi i 2008 var på64 mia. kr., mens den blot var ca. 5 mia. kr. i be-gyndelsen af 1990’erne. Hermed er dansk eksportaf energiteknologi – hvor vindmølleindustrienudgør en betydelig del – blevet større end danskeksport af olie og gas, og mulighederne for atfastholde de høje vækstrater er lovende.Energiområdet er højt prioriteret af regeringen,og i forlængelse af energiaftalen af 21. februar2008 blev det besluttet at fordoble midlerne tilforskning, udvikling og demonstration på energi-området. Der er i den forbindelse afsat midler fraglobaliseringsreserven, således at de offentligeinvesteringer udgør 750 mio. kr. i 2009 og 1 mia. kr.i 2010. Centrale aktører i udmøntningen er detEnergiteknologiske Udviklings- og Demonstra-tionsprogram (EUDP) og Det Strategiske Forsk-ningsråd.

hastigheden af klimaforandringerne, ligesom derer usikkerhed om regionale udsving og konse-kvenser, samt om hvordan man effektivt tagerklimaudfordringen op. Forandringer i klimaet harindflydelse på en lang række fysiske og biologiskesystemer. For Danmark er det blandt andet vigtigtat etablere ny viden om, hvordan klimaforandringerpåvirker danske forhold, således at samfundet kanforegribe effekterne af klimaforandringer samtafbalancere risici og muligheder, der måtte opståsom konsekvens heraf.Eksempler på forskningsbehovKlimaudfordringernes forskningsbehov er bredtog tværfagligt. Der er brug for grundlæggendeklimavidenskab og for bedre viden om de basalefysiske, kemiske, biologiske og geologiske pro-cesser, som fører til klimaændringer. Sammen-hængene mellem polare, globale og regionaleklimaforandringer udgør et væsentligt forsk-ningsområde, og Danmark har her særlige forud-sætninger, hvad angår den arktiske klimaforsk-ning i og omkring Grønland.For Danmark er det særlig væsentligt at få bedreviden om, hvilke konsekvenser klimaforan-dringerne får lokalt. Det indebærer forskningi, hvilken betydning klimaforandringerne fårglobalt og regionalt i en lang række forskelligesamfundssektorer. I den forbindelse er der brugfor forskning i nedskalering af de globale ogregionale klimamodeller til danske forhold som etgrundlag for, at der kan udvikles de nødvendigeplanlægningsværktøjer for tilpasning til frem-

Boks 4: klimaændringer kræver intelligent klimatilpasningrådet for Teknologi og innovation har bevilget midler til GTS-institutterne DHi og Teknologiskinstitut til at udvikle ny viden om, hvordan virksomheder og kommuner bedst muligt kan sikresig mod klimaændringer. Det sigter blandt andet mod at undgå oversvømmelser i lavtliggendeområder, problemer med kloakker samt vand i kældrene. Der skal også sikres bedre adgangtil den nyeste klimainformation for virksomheder og myndigheder, ligesom der udvikles til-pasningsstrategier og beslutningsgrundlag for landets forvaltere af afløbssystemer og andremyndigheder på området. Endelig vil danske virksomheder og rådgivere inden for relevantebrancher få adgang til teknologisk viden, de kan bruge i den internationale konkurrence.

tidens klima. Der er også behov for forskning iklimatilpasning og udvikling af innovative sam-funds- og erhvervsmæssige løsninger. Det gælderinden for klimafølsomme erhverv som landbrug,skovbrug, fiskeri og byggeri og i forhold til øko-systemer, kystlinjer og spildevandssystemer samtsundhed og forebyggelse. Ligeledes er der behovfor forskning i samfundsøkonomiske problemstil-linger og metodeudvikling inden for klima ogklimatilpasning, herunder hvordan man politisk,juridisk og økonomisk kan håndtere og imødegåklimaproblemer samt samfundsmæssigt mesthensigtsmæssigt tilpasse sig følgerne af klimaæn-dringerne.Danske forudsætninger og indsatser på områdetEn aktuel kortlægning af dansk klimaforskningviser, at dansk klimaforskning er et lille, meninternationalt stærkt forskningsfelt med et bety-deligt potentiale. Området vil blandt andet kunnestyrkes ved rekruttering af yngre kandidater ogudenlandske forskere.I medfør af regeringens strategi for tilpasning tilfremtidens klima er der etableret et Videncenterfor klimatilpasning. Dette center skal formidleden nyeste viden på området til en bred vifte afborgere, erhverv og beslutningstagere. Den nyesteviden på forskningsområdet indsamles af Koordi-neringsenheden for forskning i klimatilpasning,som i 2009 også har forestået en landsdækkendekortlægning og opgørelse af forskningsbehovet irelation til klimatilpasning med fokus på områ-derne, modeller, samfund, byggeri, landskab ogkyst.Regeringen har derudover taget en række initiativerfor at fremme forskning på området, herunderoprettelsen af et Klimaforskningscenter i Grøn-land, og i Videnskabsministeriet er der oprettet enny klimaenhed. I forbindelse med finansloven for2009 blev der afsat 38 mio. kr. i 2009 til forskningi ”Fremtidens klima og klimatilpasning” underDet Strategiske Forskningsråd. Heraf anvendesminimum 25 mio. kr. til etableringen af et nytnationalt klimaforskningscenter i 2009. Dettecenter forventes at bidrage til at skabe større sam-

3.2.3. konkurrencedygtige miljøteknologierSamfundsudfordringenPå globalt plan er produktion og forbrug konstantstigende, og det samme er mængden af affald ogbrugen af ressourcer. Den kraftige produktions-vækst i lande som fx Brasilien, Indien og Kinamedfører ofte omfattende forurening af jord, luftog vand, som medfører sygdom og forringedelivsvilkår for mange mennesker. Også i de vel-stående lande – hvor miljøkrav og -standarder erhøjere – er naturressourcer, økologiske systemerog biodiversitet under pres. Et rent miljø og en rignatur har desuden betydning for mange menne-skers velbefindende og velfærd.På den baggrund forventes det globale marked formiljøteknologi og miljøteknologiske løsninger atfå høje vækstrater i de kommende årtier, hvilketskaber store eksport- og vækstmuligheder forde ganske betydelige dele af dansk erhvervsliv,hvor miljøeffektive teknologier og løsninger ervæsentlige konkurrenceparametre. Også danskforskning står internationalt stærkt, målt på fxgodkendte miljøpatenter. En strategisk indsats påområdet skal bidrage til løsning af såvel globalesom danske miljøproblemer – herunder bidragetil den offentlige sektors opgaveløsning – ogsamtidig understøtte erhvervslivets eksport- ogvækstmuligheder.Eksempler på forskningsbehovMed miljøteknologi menes alle teknologier,der er mindre miljøbelastende end eksisterendealternativer. Det kan dreje sig om teknologier tilat reducere forurening af fx vand, luft og jord vedhjælp af rensning eller lignende, om mere miljø-venlige produkter og produktionsprocesser ellerbedre ressourcehåndtering. Forskningen kan fxrette sig mod vand og vandforsyning, der i mangelande er et vigtigt område, eller mod teknologiertil substitution af uønskede – fx hormonforstyr-

Boks 5: innovative teknologier til forurenet jord og grundvandDet Strategiske forskningsråd har bevilget 16 mio. kr. til et projekt på Danmarks Tekniske Uni-versitet (DTU). Historier om opløsningsmidlers og tungmetallers skadelige indvirkning på jordog grundvand er blevet hverdagskost. i Danmark forventes oprensningen at vare mere end 40 år,og de samlede omkostninger er anslået til 13,4 mia. kr. i forskningsprojektet beskæftiger DTU ogen række partnere sig med at udvikle metoder til accelereret oprensning af moræneler og pro-cesser, der stabiliserer og risikovurderer svært nedbrydelige organiske stoffer og tungmetaller.Projektet vil med andre ord fokusere på at udvikle nye teknologier til effektiv og miljøvenligoprensning, som giver optimal miljøgevinst for samfundet.

rende – stoffer i miljø og produkter. Det kan ogsåvære inden for mere procesorienterede områdersom fx integration af miljøhensyn i virksomhe-dernes produkter, materialer og processer forherigennem at sigte mod forebyggelsen af miljø-problemer.Danske forudsætninger og indsatser på områdetSom tidligere nævnt har Danmark en ikke uvæ-sentlig klynge af virksomheder, der beskæftigersig med miljøeffektive teknologier – ikke kuninden for energiområdet, men også inden for om-råder som ressourceoptimering, affald, vand ogluftforurening. En kortlægning fra 2009 identifi-cerede desuden 41 danske videninstitutioner, somarbejder med miljøteknologi inden for et bredt feltaf områder. I 2007 fremlagde regeringen en hand-lingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi,herunder blandt andet en pulje på 120 mio. kr. tiltest, udvikling og demonstration. I Det Strategi-ske Forskningsråd er der i perioden 2007-2008givet godt 70 mio. kr. i støtte til miljøteknologiskeprojekter, og i 2009 udmønter Det StrategiskeForskningsråd 127 mio. kr. til området.

diversiteten. Bæredygtig udnyttelse af naturres-sourcerne i fødevareproduktionen er en vigtigudfordring både globalt og i Danmark, hvor enstor del af det samlede areal anvendes til land-brug. Der er således stigende behov for at kom-binere effektiv og konkurrencedygtig biologiskproduktion med skånsom og bæredygtig land-skabs- og havudnyttelse i forhold til dyrkning,dyrehold, fangst og opdræt. Dansk landbrugsfortsatte vækst forudsætter, at nye mere miljø-venlige teknologier og driftsformer tages i brug,hvis bindende målsætninger og forpligtigelser påmiljø- og naturområdet samtidigt skal indfries.Også på sundhedsområdet stilles fødevarepro-duktionen over for stigende krav om at påtage siget større samfundsansvar i forhold til blandt andetfødevaresikkerhed, kvalitet og forebyggelse affedme og sygdom.Eksempler på forskningsbehovEt forskningsbehov knytter sig til udvikling afnye og eksisterende metoder og teknologier tilbæredygtig biologisk produktion, herunder ikkemindst økologisk jordbrug og fødevareproduk-tion. Andre perspektivrige områder kan væreudvikling og indførelse af nye plantematerialer,planteforædling eller klimarelaterede mulighederog problemer i forhold til biologisk produktion,herunder nye biobrændsler og sammenhængenemellem fødevareproduktion og bioenergi. Temaetretter sig også mod at tilvejebringe sundheds-fremmende fødevarer og mod at styrke forebyg-gelse samt øge menneskers og dyrs sundhed ogtrivsel. Forskningen skal bidrage til at udvikle etkonkurrencedygtigt og miljøeffektivt erhverv.

3.2.4. Bioressourcer, fødevarer og andrebiologiske produkterSamfundsudfordringenProduktionen af fødevarer og andre biologiskeprodukter har stor betydning for både natur, vel-færd og spiller en betydelig rolle for den danskeøkonomi, herunder for eksporten. Cirka 180.000personer er beskæftiget i fødevaresektoren. Jord-brug og fiskeri påvirker afgørende landskabet,grundvandet, fiskebestandene, klimaet og bio-

Boks 6: Sukkerroen kan få comebackrådet for Teknologi og innovation har medfinansieret Center for Bioenergi og miljøteknologiskinnovation (CBMi), der er et samarbejde mellem en række virksomheder, universiteter og GTS-institutter. CBMi skal blandt andet bidrage til udvikling og udbredelse af nye bioenergiformerbaseret på landbrugsprodukter. Centret arbejder fx med at udvikle en mere effektiv sukker-roeproduktion, hvor man fra starten sammentænker produktion af energi og foder. oprindeliger danske sukkerroer forædlet til effektiv sukkerproduktion, men CBMi forsøger i stedet at øgebiomasse pr. hektar og samtidig udnytte hele sukkerroen til både biobrændsel og proteinrigtfoder til kvæg og svin.

Danske forudsætninger og indsatser på områdetFødevaresektoren spiller en vigtig rolle for danskøkonomi og velfærd, og i 2008 nåede eksportenaf fødevarer op på 64 mia. kr. Landbruget og le-verandører af landbrugsteknologi er på en rækkeområder allerede langt fremme, når det gælderteknologi og kompetencer, der er mere skånsommefor miljø, natur og klima. Dansk forskning stårstærkt på fødevareområdet, og Danmark var deteuropæiske land, der set i forhold til BNP harhentet flest penge under EU’s rammeprogram forjordbrugs- og fødevareforskning. I forbindelsemed finansloven 2009 er der i regi af Det Strate-giske Forskningsråd afsat 95 mio. kr. i perioden2009-2010 til forskning i temaet ”Bioressourcer,fødevarer og andre biologiske produkter”. Der ersamtidig på finansloven for 2009 afsat 130 mio. kr.til fødevareforskning, som uddeles efter råd-givning fra Det Rådgivende Udvalg for Føde-vareforskning. Under Rådet for Teknologi ogInnovation understøttes innovation blandt andetgennem det forholdsvis nyligt oprettede GTS-institut Agrotech A/S. Endvidere har regeringeni 2008 besluttet at udvide Forskningscenter forØkologisk Jordbrug (FØJO) og give det et interna-tionalt mandat og en international bestyrelse. Iregi af Aftale om Grøn Vækst lancerer regeringenendvidere Grønt Udviklings- og Demonstrations-program (GUDP) til afløsning af Det RådgivendeUdvalg for Fødevareforskning og Innovationsud-valget.

3.2.5. fremtidens produktionssystemerSamfundsudfordringenProduktionen af fysiske produkter har stor betyd-ning for dansk økonomi, herunder ikke mindstfor eksporten, og udvikling og implementeringaf effektive produktionssystemer er en væsentligdrivkraft for samfundets velstandsudvikling. Demiljømæssige ambitioner samt krav til arbejds-miljø og sygdomsforebyggelse er stigende, hvilketskaber betydelige udfordringer – men også nyemuligheder – for erhvervslivet. For at sikre eksi-sterende samt skabelse af nye arbejdspladser, derlever op til samfundets forventninger til miljø,sundhed, sikkerhed og trivsel, skal virksomhe-derne være i front, når det gælder teknologier ogproduktionsformer, der er overlegne produktivi-tetsmæssigt, miljømæssigt og kvalitetsmæssigt,og som er svære at imitere for udenlandskekonkurrenter.Eksempler på forskningsbehovEn forskningsindsats inden for fremtidens pro-duktionssystemer skal styrke erhvervslivetskonkurrencekraft samt fremme anvendelse afny viden og bæredygtig produktion i Danmark,herunder bidrage til reduktion af energiforbrug,affaldsmængder og miljøpåvirkning fra virk-somhederne samt bidrage til bedre sundhedog arbejdsmiljø. Forskningen skal sigte modudvikling af nyt teknisk udstyr og dettes inte-

gration med virksomhedernes organisation ogledelsessystemer. Produktionsforskning er etbredt emnefelt, der på sin tekniske side inklude-rer områder som fx maskiningeniørvidenskab,metrologi, robot- og IKT-udvikling, sensorerog intelligent produtionsstyring samt mikro-,nano- og materialeteknologi. De ledelsesmæssigeog organisatoriske forskningsbehov inkludererressourceoptimering, industriel intelligens, leve-randørkædestyring og dannelse af vidennetværk,produktionskæder mv.Danske forudsætninger og indsatser på områdetDe danske forskningsmiljøer, som understøt-ter nye produktionsteknologier og -systemer, er

spredte, men mange er af høj kvalitet og kunnemed fordel øge samarbejdet yderligere. Der harikke tidligere i Danmark været afsat særligemidler til det tværfaglige produktionsforsknings-område, men det er et stort tema i EU-regi, hvordet såkaldte ”Factories of the future”-initiativindgår i Europa-kommissionens ”recovery plan”,der skal sikre en langsigtet og økonomisk ogmiljømæssigt bæredygtig imødegåelse af denverdensomspændende økonomiske krise. Flere afde forskellige delområder inden for produktions-forskningen – det gælder fx IKT-udvikling – harblandt andet fundet finansiering via forskelligestrategiske forskningstemaer.

Boks 7: fUTUrECEM – fremtidens bæredygtige cementproduktionHøjteknologifonden har bevilget 10 mio. kr. til et samarbejde mellem universiteter og erhvervslivom at anvende nanoteknologi til at udvikle cement, der kan fremstilles med lavere energiforbrugog forbedrede egenskaber. Cement er i dag det mest anvendte byggemateriale med en stigendeverdensproduktion på over 2 mia. tons om året, og cementproduktion er meget energikrævendeog dermed klima- og miljøbelastende. Projektet søger at udvikle miljøvenlige materialer, somkan erstatte klinkerandelen i cement, og det er et mål at reducere Co2-emissionen fra cement-fremstillingen med 30 pct. til gavn for klimaet.

3.2.6. Bæredygtig transportog infrastrukturSamfundsudfordringenVelfungerende transportsystemer er afgørendefor, at moderne samfund kan fungere. Transpor-ten af både mennesker og gods på land, til vandsog i luften har været stigende i de senere år – bådei Danmark og globalt. Den voksende transportbinder samfundet sammen og betyder øget mobi-litet for borgere og forbedrede indtjeningsmulig-heder for erhvervslivet. Men over de kommendeår vil den fortsatte vækst og stigende trængseløge luftforureningen, spildtid og transportsekto-rens CO2-udslip. Stigningen i transportbehovetstiller transportsystemerne over for en rækkeudviklingskrav. Miljøeffektivitet, energiforbrugtil transport og planlægning, logistik og koordina-tion af og imellem transportsystemerne er såledesvæsentlige udfordringer, og for transportsektoreneksisterer en særlig udfordring om at forene øko-nomisk vækst og høj mobilitet med et bedre miljøog en reduktion af CO2-udledningen.Eksempler på forskningsbehovForskningsbehovet retter sig både mod forbedringog optimering af de eksisterende transportsy-stemer, men også mod radikal nytænkning oginnovation i forhold til nye transport- og mobi-litetsløsninger. Forskningen kan både sigte modat tilvejebringe grundlag for politiske beslut-

ninger, mod udvikling af konkrete tekniske ogorganisatoriske løsninger og mod at understøtteerhvervsmuligheder. Forskningsbehovet retter sigblandt andet mod samspillet mellem transport-former, afvejning mellem kollektive og privatetransportsystemer, og udbygning og udnyttelseaf IKT til anvendelse i intelligente transport-systemer. Forskningen kan også rette sig modudvikling af nye, mere miljø- og energieffektivefremdriftsteknologier og alternative brændsels-teknologier. Derudover er der behov for forskninginden for integrerede teknologiske løsninger, somfokuserer på synergier mellem transport-, energi-og landbrugsområdet.Danske forudsætninger og indsatser på områdetDen 29. januar 2009 indgik regeringen, Socialde-mokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Fol-keparti, Det Radikale Venstre og Liberal Allianceen aftale om en grøn transportpolitik. I aftalenlægges der op til at styrke den grønne forsknings-indsats på transportområdet, og der peges på enrække konkrete transportforskningstemaer.Aftalen indebærer desuden, at der afsættes 60mio. kr. til udvikling og drift af en landstrafikmo-del. En del af udviklingsomkostningerne til mo-dellen kan have en forskningsmæssig karakter. IDet Strategiske Forskningsråd er der i 2008 givetgodt 34 mio. kr. i støtte til to transportprojekter,og i 2009 udmønter rådet 28 mio. kr. til området.

Boks 8: Drivkræfter og begrænsninger i transportudviklingenDet Strategiske forskningsråd har bevilget 17 mio. kr. til et projekt ved Danmarks Tekniske Uni-versitet. fortsat vækst i biltrafik, stærk vækst i flytrafik og voksende godstrafik gør transport-sektoren til den hurtigst voksende bidragyder af drivhusgasudslip på verdensplan. De færrestebetvivler, at der må gøres noget, men der er usikkerhed om hvordan og hvor meget, man skalgribe ind for ikke samtidig at skade økonomien og velfærden for meget. formålet med projekteter at skabe en dybere forståelse af drivkræfterne bag transportudviklingen for herigennem atafgøre, hvordan transportvæksten og dermed klimaeffekten kan reduceres med mindst mulignegativ effekt på økonomien.

4.1 investeringer i grøn forskningog innovationEn øget prioritering af grønne forsknings- oginnovationsmidler i både offentligt og privat regier en vigtig forudsætning for, at Danmark kanomstille sig til et grønt vækstsamfund. Samtidiger hjemtagning af midler fra EU’s rammeprogramen vigtig finansieringskilde.Statslige investeringer i grøn forskningog innovationDer prioriteres allerede i dag væsentlige midlertil grøn forskning og innovation i regi af blandtandet Videnskabsministeriet, Klima- og Energi-ministeriet, Fødevareministeriet og Miljømini-steriet. I Videnskabsministeriet uddeles midlernehovedsageligt af det forsknings- og innovations-bevilgende system, hvor Rådet for Teknologiog Innovation, Det Strategiske Forskningsrådog Højteknologifonden i perioden 2006-2008allokerede i omegnen af 1,4 mia. kr. til grønneinnovations- eller forskningsaktiviteter, jf. tabel2. Bevillingerne er øget i løbet af disse tre år, ogi 2008 udmøntede de tre råd tilsammen 530 mio.kr. Hertil kommer Det Frie Forskningsråd ogGrundforskningsfonden, der i vid udstrækningogså uddeler midler til forskningsprojekter indenfor grønne områder.

I forhold til fremtidige fordelinger af midler tilstrategisk forskning, vil de seks FORSK2015-temaer, der er beskrivet i afsnit 3, være særligtrelevante at prioritere i forhold til det grønneområde. Det gælder: Fremtidens energisystemer,Konkurrencedygtige miljøteknologier, Fremtidensklima og klimatilpasning, Bioressourcer, føde-varer og andre biologiske produkter, Fremtidensproduktionssystemer samt Bæredygtig transportog infrastrukturDet forsknings- og innovationsbevilgende systemer en vigtig kilde til at støtte og fremme grønforskning og innovation, men midler i regi af detforsknings- og innovationsbevilgende system ud-gør blot en del af de samlede offentlige og privateinvesteringer i forskning og innovation. En dansksatsning på grøn forskning og innovation vilsåledes være utilstrækkelig uden prioritering afområdet også på offentlige forskningsinstitutionerog virksomheder samt fokus på hjemtagning afmidler fra EU’s rammeprogram.Forskningsinstitutioner og virksomhedersinvesteringer i grøn forskning og innovationUniversiteterne har via deres basismidler storindflydelse på retningen i dansk forskning. Deter derfor væsentligt, at universiteterne prioriterer

noter:1) for Videnskabsministeriet er alene medtaget midlerne fra rTi, DSf og HTf. De opgjorte tal er baseret på en skønsmæssig sammentællingaf tilsagn til grønne projekter. Grønne projekter er defineret som værende ud fra definitionen i afsnit 1. for rTi er innovationsmiljøerne dogikke medregnet.2) Tallene omfatter midlerne i EUDP.3) Baseret på en skønsmæssig sammentælling af tilsagn til grønne projekter i regi af rUff, innovationsudvalget og Landdistriktsprogrammet.4) Tallene omfatter midlerne i Handlingsplan for miljøeffektiv teknologi, Teknologipuljen og Bekæmpelsesmidler.

grønne forskningsområder – alt afhængig afforudsætninger, styrkepositioner og satsnings-områder på det enkelte universitet. Der findesi dag ikke et overblik over den samlede grønneforskning på universiteterne, men der er ingentvivl om, at grøn forskning allerede i dag i stortomfang bliver prioriteret på universiteterne. Pånogle områder, eksempelvis klimaområdet, kander dog være behov for at opjustere indsatsen. Enaktuel kortlægning af den danske klimaforskningviser, at der er ca. 160 årsværk i den offenligeforskningssektor, der beskæftiger sig med klima-området. Det svarer til omkring halvanden pct.af de samlede offentlige forskningsårsværk iDanmark.De godkendte teknologiske serviceinstitutter(GTS’erne) har øget fokus på løsninger på klima-udfordringerne. GTS-nettet har i mange år arbej-det aktivt med teknologier inden for energi- ogmiljøområdet, men i de senere år er der kommetet stigende fokus på udviklingen af teknologiskeløsninger, der kan matche klimaudfordringerne.I GTS-nettet er der igangsat mere end 20 selv-stændige aktiviteter inden for miljø- og energi-området med et samlet budget på mere end 210mio. kr. via resultatkontrakter i perioden 2007-09.

Danske virksomheder står i dag stærkt på enrække grønne områder, ikke mindst inden for ud-vikling af nye energi- og miljøteknologier. Eks-port af grønne teknologier og knowhow vil medal sandsynlighed i stigende grad få betydning fordansk økonomi. Det er derfor vigtigt, at danskevirksomheder fastholder og udbygger grønneerhvervsmæssige styrkepositioner. Et betydeligtskridt i denne retning er erhvervsklimastrategien,der understøtter, at danske virksomheder tageret aktivt klimaansvar og samtidig fastholder ogstyrker fodfæstet på grønne eksportmarkeder.EU og Nordisk Topforskning som kilder tilinvesteringer i grøn forskning og innovationForuden statslige og private grønne investeringerudgør EU’s rammeprogram en væsentlig finansie-ringskilde. I EU’s 7. rammeprogram finansieresgrøn forskning og innovation primært gennemtemaområderne energi, miljø, fødevarer ogtransport. Tabel 3 viser hjemtag inden for disseområder, idet opgørelsen er begrænset til grønneeller bæredygtige forskningsprojekter. Tabellenviser, at hjemtaget for grønne danske forsknings-projekter eller projekter med dansk deltagelse erbetydeligt. Navnlig energiområdet skiller sig ud,hvor danske projekter har hjemtaget knap 8 pct.

note: Den grønne forskning mv. er skønsmæssigt isoleret i særprogrammet CooPErATion. Programmet udgør mere end � af foU-midlerneunder det 7. rammeprogram. Beløbene dækker skønsmæssigt de tilsagn, der er givet i perioden 2007 – 2008. opgørelsen af CooPErATion ialt dækker det samlede hjemtag til Dk for alle områderne inkluderet i CooPErATion. Udover områderne med grøn forskning, så inkludererCooPErATion områderne Sundhed, nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og produktionsteknologi (nMP), Samfundsfag og humaniora(SSH) samt Sikkerhed.

af de samlede EU-midler på området. På bådemiljø- og fødevareområdet er det danske hjemtagomkring 4 pct., mens hjemtaget er lidt over 2 pct.for bæredygtig transport.For at styrke hjemtaget og yderligere dansk del-tagelse i EU’s 7. rammeprogram tilbyder Viden-skabsministeriet informationsmøder, kurser,bistand og vejledning til danske ansøgere i allefaser af forberedelsen af en ansøgning samt gen-nemførelsen af et projekt under rammeprogram-met. Videnskabsministeriet indførte desuden i2006 en såkaldt præmieringspulje, der belønnerde danske universiteter for at deltage i og hjem-hente midler fra EU’s rammeprogram.I de senere år er der kommet større fokus påindustriel medvirken i rammeprogrammet.Videnskabsministeriet har i 2008 fået foretageten markedsundersøgelse, som har haft til hensigtat kortlægge potentielle nye, private deltagere tilEU’s rammeprogrammer. I forlængelse heraf harministeriet gennemført en opsøgende virksom-hedskampagne, hvor der er taget kontakt til 800danske virksomheder, der har potentialet, men

som ikke søger EU’s rammeprogram. Omkringhalvdelen af disse opererer inden for energi-,miljø-, fødevare- og transportsektorerne.Indsatsen inkluderer tilbud om rådgivning ogvejledning i både ansøgnings- og projektforløbet.Det er også vigtigt, at Danmark aktivt påvirkerformuleringen af det kommende 8. ramme-pro-gram, så der fokuseres på bæredygtige løsningerpå de store globale udfordringer, herunder særligtforskningsområder, hvor Danmark har særligestyrkepositioner. Indsatsen for at påvirke ramme-programmet udfoldes i afsnit 4.5.Foruden EU’s rammeprogram er det fælles nordi-ske initiativ, Nordisk Topforskning, en væsentligkilde til finansiering af forskning inden for klima,energi og miljø. Initiativet er i 2009 blevet søsatmed et budget på ca. 400 mio. kr. over de kom-mende fem år. En af målsætningerne er at øgesamarbejdet mellem grønne forskningsmiljøer iNorden, hvilket samtidig vil styrke forsknings-miljøernes mulighed for at gøre sig gældendei konkurrencen om forskningsmidler fra EU’srammeprogram.

ViDEnSkABSMiniSTEriET ViL TAGE føLGEnDE iniTiATiVEr:Videnskabsministeriet vil opfordre til, at seks forskningsområder bliver prioriteret i forholdtil fremtidige fordelinger af midler til strategisk forskning. Det gælder forSk2015-temaerne:fremtidens energisystemer, konkurrencedygtige miljøteknologier, fremtidens klima og klima-tilpasning, Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter, fremtidens produktions-systemer samt Bæredygtig transport og infrastruktur.Videnskabsministeriet vil fortsat støtte virksomheder og danske forskningsinstitutionermed henblik på at deltage i – og hjemtage midler fra – EU’s rammeprogram samt aktivt påvirkeformuleringen af det 8. rammeprogram i retning af grønne forskningsområder, herundersærlige danske styrkepositioner.Videnskabsministeriet vil opfordre videninstitutioner og virksomheder til fortsat og i stigendeomfang at prioritere midler til grøn forskning og innovation.

4.2 En koordineret ogsammenhængende indsatsHvis Danmark skal stå stærkt på udvalgte grønneområder, er det afgørende, at der skabes endnubedre sammenhæng mellem den offentligestøtte til forskning, innovation, demonstrationog udvikling. Det er vigtigt, at midler til dengrundlagsskabende såvel som anvendelsesoriente-rede forskning understøtter innovation og videreanvendelse i erhvervslivet. Derfor bør der være enrød tråd i prioriteringen af offentlige midler indenfor det grønne område, hvor der både allokeresmidler til forskning, innovation samt demonstrati-on og udvikling. Der skal i den forbindelse sikresen nøje koordination på tværs af de forskelligebetydelig koordinering sted, men der er behov forat styrke sammenhæng og koordination mellemde forskellige bevillingsorganer yderligere.Mange af de lande, som Danmark normalt sam-menligner sig med, er begyndt at sammentænkede offentlige investeringer i forskning og innova-tion gennem fælles forsknings- og innovations-

satsninger på prioriterede områder. Det gældereksempelvis USA (CITRIS-modellen), Holland(TI Pharma), Finland (Strategic Centres forScience, Technology and Innovation) og Østrig(COMET). I Danmark har vi ikke i samme om-fang skabt denne form for sammenhæng mellemforsknings- og innovationsmidlerne.Øget sammenhæng i forsknings-og innovationsindsatsenDet danske forsknings- og innovationsbevilgendesystem er i dag indrettet således, at de forskel-lige organer separat udmønter midler. Det FrieForskningsråd og Det Strategiske Forskningsrådudmønter midler til forskning, mens Rådet forTeknologi og Innovation udmønter midler tilbåde forskning og innovation. Dertil kommerHøjteknologifonden og Grundforskningsfonden,der ligeledes udmønter selvstændige midler tilforskning og udvikling. Endvidere udmøntesmidler til udvikling og demonstration under Ener-giteknologisk Udviklings- og Demonstrations-program (EUDP) og i fremtiden også under GrøntUdviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP).

Nedenstående figur illustrerer de væsentligsteoffentlige finansieringskilder for grøn forskningog innovation.Der skal være endnu større sammenhæng mellemmidler til forskning og midler, der sigter mod enstørre og effektiv spredning af viden til institu-tioner og erhvervsliv. Den nyligt offentliggjorteevaluering af forskningsrådssystemet peger på, atkoordinationen og sammenhængen mellem bevil-lingsordningerne kan forbedres.Videnskabsministeriet vil derfor i dialog med iførste omgang Rådet for Teknologi og Udviklingog Det Strategiske Forskningsråd søge at etablereen dansk model, der i lighed med de nævnte uden-landske tiltag styrker sammenhængen mellemforskning og innovation. Videnskabsministerietvil lægge op til, at tiltaget tager udgangspunkti de seks identificerede forskningsområder, jf.afsnit 3.2.Koordination på tværs af ministerierDet energiteknologiske Udviklings- og Demon-strationsprogram (EUDP) og det kommendeGrønt Udviklings- og Demonstrationsprogram(GUDP) er vigtige led i det dynamiske samspilmellem forskning, innovation og demonstra-tion. Denne sammenhæng er afgørende for,at virksomheder kan gøre brug af den viden,forskningen frembringer. En øget indsats formarkedsmodning forudsætter, at der sker en tætkoordination mellem forsknings- og innovations-bevilgende system og udviklings- og demonstrati-onsprogrammerne.På energiområdet har Det Strategiske Forsk-ningsråd allerede i dag et tæt samarbejde medEUDP. Samarbejdet, der på energiområdet ogsåinkluderer Energinet.dk og Højteknologifonden,har blandt andet resulteret i en årlig fælles publi-kation i 2007, 2008 og 2009 med alle bevilgede,igangværende og afsluttede projekter. Derudoverhar samarbejdet resulteret i en årlig energiforsk-

ningskonference i juni (EnergiForsk) samt fællesannoncering af opslåede midler og informations-møde i august for alle ordninger.Med etablering af GUDP er det vigtigt at sikreen tilsvarende koordination i forhold til relevantmiljø- og fødevareforskning. En sådan koordina-tion er hensigtsmæssig i forbindelse med opslagfor forskningsmidler og innovationsprojektersamt den løbende opfølgning på projekterne.Det er samtidig væsentligt, at prioritering af mid-ler til forskning og innovation samt demonstrati-on og udvikling går ”hånd i hånd”, således at dengensidige vekselvirkning mellem grundforskningog marked ikke brydes på grund af manglendeinvesteringer. Prioritering alene af demonstrationog udvikling vil være kortsigtet, idet langsigtetsucces forudsætter, at den relaterede grundlags-skabende eller anvendelsesorienterede forskningkontinuerligt føder nye ideer ind som grundlagfor ny demonstration og udvikling.Det er i det hele taget væsentligt fortsat at sikreen løbende og klar opgavefordeling og koordine-ring mellem de forskellige myndigheder, der harmed det grønne område at gøre, således at derer sammenhæng mellem den grønne forsknings-politik og den øvrige grønne politik. I forholdtil miljøteknologi til grønne områder som vand,affald, jordforurening luftforurening og kemika-lier er det eksempelvis løbende sikret, at der er enklar opgavefordeling og koordination mellem DetStrategiske Forskningsråd og Miljøministeriet.Indsatsen i Miljøministeriet har primært haftfokus på at støtte mindre udviklings- og demon-strationsprojekter i virksomhederne, og midlerneudbydes i tæt sammenhæng med miljøpolitikken iform af regulering, handlingsplaner og strategier.Det Strategiske Forskningsråd har primært ydettilskud til større sammenhængende forsknings-indsatser. Det er vigtigt, at der fortsat sker enkoordination mellem ministerierne, så der skabesen synergi på tværs af ministeriernes indsatser.

Boks 9. EUDP og GUDPDanmark har i 2008 etableret Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram(EUDP), der styrker indsatsen inden for særligt udvikling og demonstration af energiteknologi.Programmet har oplevet en stor søgning og stor villighed fra virksomheder og institutionertil at medfinansiere nye energiteknologiske projekter. i regi af Aftale om Grøn Vækst lancererregeringen endvidere Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP). Programmet skalbidrage til udviklingen af miljøteknologi, som kan understøtte et mere miljøvenligt og konkur-rencedygtigt fødevare-, jordbrugs-, fiskeri- og akvakulturerhverv.

ViDEnSkABSMiniSTEriET ViL TAGE føLGEnDE iniTiATiVEr:Videnskabsministeriet vil arbejde for at styrke sammenhæng og koordination mellem deoffentlige indsatser, der støtter grøn forskning og innovation. Derfor vil Videnskabsministerieti dialog med i første omgang rådet for Teknologi og Udvikling og Det Strategiske forskningsrådyderligere styrke sammenhængen mellem udbuddet af strategiske forskningsmidler og midler,der sigter mod en større og effektiv spredning af viden til institutioner og erhvervsliv.Videnskabsministeriet vil opfordre EUDP og Det Strategiske forskningsråd til at fastholde ogudbygge en tæt koordinering af forskningsmidler og midler til udvikling og demonstration, ogvil samtidigt opfordre til at et ligende samarbejde etableres mellem GUDP og Det Strategiskeforskningsråd.Videnskabsministeriet vil fortsat arbejde for at sikre synergi mellem forskningspolitikkenpå det grønne område og den øvrige grønne politik, således at der sikres en hensigtsmæssigopgavefordeling og koordination mellem de relevante myndigheder.

4.3 Etablering af grønneoffentlig-private konsortierHvis Danmark skal være et internationalt center forgrøn forskning og innovation kræver det et øgetsamarbejde mellem offentlige forskningsinstitu-tioner og erhvervslivet. Forpligtende og strategisksamarbejde mellem virksomheder og offentligeforskningsinstitutioner er af afgørende betydningfor at understøtte eksisterende – og opbygge nye –stærke videnmiljøer på det grønne område.Den offentlige og private forskning stimulerergensidigt hinanden. Viden, der genereres i regi afuniversiteter og andre offentlige videninstitutioner,skaber grundlag for kommercielle aktiviteter hosvirksomheder samt yderligere private investe-ringer i forskning og udvikling. Omvendt kanerhvervslivets kommercielle FoU-aktiviteter haveen tilbagevirkende påvirkning på den offentlige

forskning, herunder identifikation af nye forsk-ningsområder og nye efterspurgte problemstil-linger. Denne vekselvirkning er helt central forDanmarks evne til at tiltrække internationale in-vesteringer, de dygtigste forskere og i sidste endefor at være først med nye innovative løsninger,der efterspørges globalt.Internationale erfaringerEn række lande – eksempelvis Holland, Østrig ogUSA – har taget særlige initiativer for at fremmeoffentlig-privat samarbejde, jf. boks 10.En dansk modelEn dansk model skal tage udgangspunkt i de sær-lige forudsætninger og vilkår, der gør sig gæl-dende i Danmark. Dette udelukker dog ikke, atder overordnet set kan hentes inspiration fra deudenlandske erfaringer.

Boks 10. internationale modeller for offentlig-privat samarbejdeTi Pharma – Den nederlandske regering medfinansierer i alt fem såkaldte top institutter. TiPharma blev oprettet i juli 2006 som et af dem. Ti Pharma vil med baggrund i en meget innovativfarmaceutisk industri i nederlandene bidrage til at indfri landets sundhedspolitiske målsætnin-ger. Det gøres dels gennem finansiering og fremme af anvendt forskning af høj kvalitet i fællesoffentlige-private projekter, dels gennem uddannelse af forskere. Ti Pharma finansieres medhalvdelen fra offentlig side, mens resten deles ligeligt mellem hhv. de private og de akademiskepartnere. Den samlede omsætning var knap 12,8 mio. euro i 2007.CiTriS – CiTriS er et forskningsnetværk, der har hovedsæde på University of California, Berke-ley. netværket omfatter ud over UC Berkeley tre campusser på University of California i Davis,Merced og Santa Cruz. Desuden er en lang række industrielle partnere medlemmer af CiTriS,herunder Microsoft, iBM, SUn, intel, HP og Ericsson. CiTriS blev etableret i 2001 med det formålat promovere innovative forskningsfelter og etablere nye tværvidenskabelige forskningscen-tre, der involverer såvel forskere og erhvervsliv som regeringer og øvrige interessenter. CiTriShar foreløbig etableret 20 nye forskningscentre. En række forskningsfelter er fremtrædendei CiTriS-netværket, herunder Energy Efficiency, Transportation, Seismic Safety, Education,Health Care samt Environment

Danmarks Forskningspolitiske Råd har i en ana-lyse fra juni 2009 identificeret, at der er behov forvirkemidler, der fremmer de allertidligste stadieraf forskningssamarbejde og idéudveksling mellemde fremmeste offentlige og private forsknings-miljøer. Rådet finder således, at der er behov foren platform, hvor de bedste akademiske miljøerog de større virksomheder finder det attraktivt atmødes.I en dansk sammenhæng tages der allerede tiltagi denne retning. Rådet for Teknologi og Innova-tion medfinansierer fx innovationskonsortier ognationale innovationsnetværk, der på det grønneområde understøtter sammenhængen mellem denoffentlige forskningsindsats og anvendelsen af nyviden og teknologi i virksomhederne. Tilsvarendehar Det Strategiske Forskningsråds forsknings-projekter allerede betydeligt fokus på at styrkesamarbejdet mellem offentlig og privat forskning,

idet hovedparten af rådets forskningsprojekterindeholder erhvervsdeltagelse.Der er imidlertid behov for i endnu højere grad atsammentænke forskning og innovation. Viden-skabsministeriet vil derfor sammen med i førsteomgang Rådet for Teknologi og Innovation og DetStrategiske Forskningsråd undersøge mulighe-derne for i højere grad at sammentænke rådeneseksisterende indsatser. Det er i den forbindelsevigtigt at sikre, at forsknings- og innovationsmid-ler udbydes på en måde, der aktivt understøtteretablering af store konsortier bestående af eksem-pelvis virksomheder, universiteter, teknologiskeserviceinstitutter og teknologiske netværk påperspektivrige grønne områder. Det er samtidigvæsentligt, at de offentlige midler, der skal dannegrundlag for sådanne konsortier, har et betydeligtomfang og en vis tidshorisont.

ViDEnSkABSMiniSTEriET ViL TAGE føLGEnDE iniTiATiVEr:Videnskabsministeriet vil i dialog med i første omgang rådet for Teknologi og Udvikling ogDet Strategiske forskningsråd skabe større sammenhæng mellem grøn forskning og innovationog i den forbindelse understøtte etablering af store konsortier bestående af eksempelvisvirksomheder, universiteter, teknologiske serviceinstitutter og teknologiske netværk på grønneforskningsområder.

4.4 øget rekruttering af talentfulde forskereog investering i forskningsinfrastrukturDanmark skal fastholde og udbygge stærkeforskningsmiljøer på det grønne område. Forudenet tæt samarbejde mellem offentlige videninsti-tutioner og private virksomheder forudsætter detinvesteringer i storskala-forskningsinfrastrukturog rekruttering og uddannelse af forskere.ForskeruddannelseEn undersøgelse i regi af regeringens erhvervskli-mapanel viser, at 1/3 af landets virksomheder, derarbejder med klima- og cleantech-løsninger, harvanskeligt ved at rekruttere kvalificeret arbejds-kraft med relevante kompetencer. Det skyldesisær, at der ikke uddannes tilstrækkeligt mangekandidater. På tilsvarende vis kan der forekommerekrutteringsmæssige problemer på andre løfte-rige grønne forskningsområder, som kan være enhindring for en øget satsning enten i regi af virk-somheder eller offentlige forskningsinstitutioner.De danske universiteter tilbyder i stigende gradkurser og uddannelser inden for grønne områdersom klima, miljøteknologi, bioressourcer, bæ-redygtig transport og infrastruktur samt frem-tidens energi- og produktionssystemer. Senesthar Danmarks Tekniske Universitet i forbindelsemed regeringens eliteuddannelsesinitiativ fåetbevilget midler til oprettelse af et elitemodul påkandidatuddannelsen i miljøteknologi. Samtidighar Københavns Universitet, Aarhus Universitetog Danmarks Tekniske Universitet i forbindelsemed det forestående klimatopmøde etableret et”Climate Cooperation Forum”, hvor danske og in-ternationale studerende i løbet af sommeren 2009er blevet undervist af internationale topforskere ide mange forskellige aspekter af klimaforandrin-gerne. Der er dog grund til løbende at vurdere,om udbuddet af grønne relevante uddannelsersamlet set er dækkende i forhold til behovene hosforskningsinstitutioner og virksomheder.Forskeruddannelse varetages i overvejende gradaf universiteterne, og derfor ligger beslutningenom at fremme forskeruddannelse på grønne om-råder i høj grad hos universiteterne. Uddannelse

af ph.d.er og post.doc’er foregår dog ligeledesgennem forskningsrådssystemet. Eksempelvisbruger Det Strategiske Forskningsråd omkringhalvdelen af sine midler til uddannelse af ph.d.erog til post.doc’er. Prioritering af midler til strate-gisk forskning inden for de seks forskningstemaeri afsnit 3 vil derfor øge omfanget af forskeruddan-nelse på grønne forskningsområder.Som nævnt vil Videnskabsministeriet i dialogmed i første omgang Rådet for Teknologi og Ud-vikling og Det Strategiske Forskningsråd styrkesammenhængen mellem udbuddet af strategiskeforskningsmidler og midler, der sigter mod enstørre og effektiv spredning af viden til institu-tioner og erhvervsliv. Videnskabsministeriet vili den forbindelse opfordre rådene til, at forsker-uddannelse tænkes ind i disse fremtidige storeudbud på tværs af grøn forskning og innovation.Rekruttering af udenlandske forskereog studerendeRegeringen har i de seneste år taget en rækkeinitiativer for bedre at kunne rekruttere og fast-holde international arbejdskraft. Herunder harVidenskabsministeriet iværksat en lang rækketiltag, der har koncentreret sig om enten rekrut-tering eller fastholdelse af forskere og studerende.Det gælder blandt andet markedsføringsindsatsenaf Danmark som uddannelsesland, forskerskat-teordningen og netværksmidler til internationaltforskningssamarbejde.Videnskabsministeriet vil arbejde for, at derskabes større synergi og sammenhæng i den eksi-sterende indsats for at fremme adgangen til videnog kompetencer, herunder til grønne forsknings-områder. Specifikt gennemfører Videnskabsmini-steriet i 2009 en kortlægning af den eksisterendeindsats, som sammen med inddragelse af godpraksis på området kan danne grundlag for kon-krete indsatser for rekruttering og fastholdelse afudenlandske forskere og studerende.Videnskabsministeriet vil blandt andet tage ini-tiativ til, at Danmark i stigende grad benytter dedanske innovationscentre i udlandet til at profilere

Danmark som et internationalt center for grønforskning og uddannelse og herigennem tiltrækkeforskere og studerende til Danmark. Det gælderinnovationscentrene i Shanghai, Silicon Valley ogMünchen (se også afsnit 4.5) samt Danmarks nyeuniversitetscenter i Beijing.Videnskabsministeriet vil samtidig understøtte, atoffentlig-private konsortier for grøn forskning oginnovation (jf. afsnit 4.3) kan danne ramme ominitiativer til offentlig-privat samarbejde om re-kruttering af udenlandske forskere og studerende.Investering i grøn forskningsinfrastrukturDanmark skal have tidssvarende forskningsin-frastruktur i verdensklasse til at drive forskninginden for det grønne område. Derfor skal dersættes fornyet fokus på storskala-forsknings-infrastruktur i Danmark.Nationale investeringer i forskningsinfrastruktursikrer, at danske forskere har adgang til en avan-ceret forskningsinfrastruktur nationalt og inter-nationalt, og at Danmark fortsat kan tiltrække

talentfulde forskere fra hele verden. En avanceretforskningsinfrastruktur er med andre ord enpræmis for, at dansk forskning bringes helt i fronti den globale konkurrence om ny viden.Det gælder også for at kunne drive den yppersteforskning inden for de grønne områder. Miljø-forskere har for eksempel brug for biobanker ogdatabaser samt laboratoriefaciliteter. På natur-og landbrugsområdet kan der være behov forhavforskningsskibe og forsøgslandbrug, mensklimaforskere har brug for infrastruktur i form afmåle- og observationsstationer, forskningsskibeog fjernmålingsudstyr. Forskningsinfrastruktur-investeringer kan også understøtte målsætningeri regeringsaftaler, som fx ”En grøn transportpoli-tik”, hvor det er en målsætning, at ”Danmark bli-ver et grønt teknologilaboratorium for transport”.Ved fremtidige investeringer i storskala-forsk-ningsinfrastruktur vil Videnskabsministerietblandt andet have fokus på at understøtte grønforskning og innovation.

ViDEnSkABSMiniSTEriET ViL TAGE føLGEnDE iniTiATiVEr:Videnskabsministeriet vil opfordre forsknings- og innovationsbevilgende system til at havefokus på forskeruddannelse ved større bevillinger på tværs af grøn forskning og innovation.Videnskabsministeriet vil understøtte, at offentlig-private konsortier for grøn forskningog innovation kan danne ramme om konkrete initiativer til offentlig-privat samarbejde omrekruttering og fastholdelse af udenlandske forskere og ph.d.-studerende.Videnskabsministeriet vil tage initiativ til, at Danmark i stigende grad benytter de danskeinnovationscentre i udlandet til at profilere Danmark som et internationalt center for grønforskning og uddannelse og herigennem tiltrække forskere og studerende til Danmark.Videnskabsministeriet vil ved fremtidige investeringer i storskala-forskningsinfrastrukturblandt andet have fokus på at understøtte grøn forskning og innovation.

4.5 Styrket internationalt engagementForskning og innovation udføres i stigende grad iinternational konkurrence og samarbejde, og for-skere og studerende bliver tiltrukket af de bedsteforskningsmiljøer. Samtidig internationaliseresfinansieringen af forskning og innovation. Detteer ikke mindst tilfældet i Europa, hvor EU spilleren fremtrædende rolle i forhold til finansieringaf forskning og innovation. VirksomhedersFoU-investeringer sker også i stigende grad udfra en global tankegang og under hensyntagen tilarbejdskraftens kompetencer og pris, nærhed tilrelevante markeder og nærhed til stærke offent-lige forskningsmiljøer.Hvis danske forskningsmiljøer og virksomhederskal klare sig i den globale konkurrence omtalenter og ressourcer, bliver det i stigende gradnødvendigt at fokusere forsknings- og innova-tionsindsaten og samtidig udvikle forpligtendesamarbejder med udenlandske forskningsinstitu-tioner. Det gælder ikke mindst på grønne forsk-ningsområder, hvor den internationale konkur-rence i disse år skærpes betydeligt, og hvor dersker en væsentlig viden- og erfaringsudvekslingmed udlandet til gavn for det danske samfund.Bilaterale samarbejdsaftalerog innovationscentreFor at skabe gode rammebetingelser for dan-ske forskningsinstitutioners og virksomhedersdeltagelse i internationalt forskningssamarbejdehar Videnskabsministeriet blandt andet oprettetøremærkede puljer, herunder en pulje til præmi-ering af internationalt forskningssamarbejde. Derer desuden indgået bilaterale samarbejdsaftalerom forskning og innovation i blandt andet USA,Kina, Canada, Israel og Indien. Endelig er der op-rettet innovationscentre i Silicon Valley, Shanghaiog München.For specifikt at styrke Danmarks internationaleengagement for så vidt angår grøn forskning oginnovation, skal det grønne fokus i de eksiste-rende bilaterale aftaler styrkes, eller der skalindgås nye samarbejdsrelationer på udvalgte

grønne indsatsområder. Det skal ske med fokuspå, hvorvidt aftalerne kan understøtte danskestyrkepositioners videre udvikling og ekspone-ring. Videnskabsministeriet arbejder i øjeblikketpå at afdække mulighederne for at etablere et nytforsknings- og innovationssamarbejde med Brasi-lien, der blandt andet har særlige kompetencer påandengenerations-biobrændselsområdet.Desuden vil Videnskabsministeriet arbejde for atskabe yderligere synergi med andre ministeriersindsatser på det grønne område i udlandet. Detgælder fx i forhold de samarbejdsrelationer, sombåde Videnskabsministeriet og Miljøministeriethar til kinesiske myndigheder og institutioner.Samtidig vil Videnskabsministeriet fortsat for-følge mulighederne i innovationscentrene, hvorder enten er mulighed for at hente ny viden fraførende udenlandske forskningsmiljøer, ellerhvortil der er potentiale for at eksportere danskviden og knowhow på det grønne område. Inno-vationscentrene udgør således en effektiv plat-form for internationalt strategisk samarbejdemellem virksomheder og offentlige forsknings-institutioner i globale hot spots. Det gældereksempelvis innovationscentrerne i Shanghaiog Silicon Valley, jf. boks 11.

Boks 11. innovationscentre i globale, grønne hot spotsShanghaikina er på vej til at blive verdens største energimarked og har samtidig nogle af verdens størstemiljøproblemer. Dette skaber et enormt potentiale for samarbejde på Clean Tech området i kina.i den forbindelse kan innovationscenteret i Shanghai bidrage til at åbne døren til kina for danskeforskere og virksomheder. i juni 2009 afholdt innovationscentret i Shanghai eksempelvis et 48timers innovations race i samarbejde med Grundfos r&D afdeling i Suzhou og Tonji universitet.opgaven lød – Vand i den kinesiske husholdning i 2025. konkurrencen skabte mere end 300innovative ideer til bæredygtige vandløsninger i kinesiske hjem.Silicon Valleyi Californien fungerer innovationscenteret i Silicon Valley tilsvarende som en adgang til et afverdens centrale knudepunkter for grøn forskning og innovation. Silicon Valley undergår i disseår en grøn revolution: fra tidligere udelukkende at fokusere på ikT og bioteknologi til i stadighøjere grad at fokusere på Clean Tech og vedvarende energi. Det gælder både, når man ser påforskningsindsatsen på universiteterne i området, de mange nye startups og venturekapital-markedet, dvs. de investorer, der satser risikovillig kapital på videnintensive startups.

Internationaliseringen af forskning og innovationbetyder også, at det forsknings- og innovations-bevilgende system i tiltagende grad skal indrettestil et globalt forsknings- og innovationsrum. Detforsknings- og innovationsbevilgende system harallerede fokus på internationalisering af danskforskning. Den nyligt afsluttede evaluering afrådssystemet peger dog på, at indsatsen kanstyrkes, blandt andet hvad angår tiltrækning afudenlandske forskere til Danmark samt inter-national udveksling og uddannelse af danskeforskere. Der peges samtidig på nødvendighedenaf øget international programdeltagelse, herundercommon-pot-initiativer; initiativer, hvor forskel-lige forskningsbevilligende myndigheder gårsammen om at støtte forsknings- og innovations-projekter på tværs af lande grænser.Øget engagement i europæisk forskningI disse år intensiveres det europæiske forsk-ningssamarbejde. Konkret består samarbejdet iat nedbryde barrierer for den fri bevægelse forforskere, teknologi og viden i Europa, en effektivkoordinering af nationale og regionale forsk-ningsinitiativer, programmer og politikker samtinitiativer, der gennemføres og finansieres påeuropæisk plan.

Det er derfor afgørende, at Danmark aktivtpåvirker formuleringen af forskningsmæssigeprioritetsområder i det kommende 8. rammepro-gram. De første drøftelser på europæisk niveauom det 8. rammeprogram er allerede iværksat,og Danmark vil i stigende grad få en central rollei disse forhandlinger frem mod det danske EU-formandskab i foråret 2012. Videnskabsministe-riet arbejder for at indrette det 8. rammeprogram,så det i højere grad bliver fokuseret på at løsesamfundets store udfordringer, herunder priori-teringen af grønne forskningsområder. Der skalfokuseres mere på at levere bæredygtige løsningerpå de store globale udfordringer, vi står over for,herunder i høj grad områder som global opvarm-ning og vand- og energiforsyning.Der er endvidere vigtigt, at der gøres en særligindsats for at udbygge danske forskeres mulig-heder for at deltage i EU-forskernetværk, blandtandet som grundlag for internationale og tværvi-denskabelige projektskabende aktiviteter på detgrønne område.

ViDEnSkABSMiniSTEriET ViL TAGE føLGEnDE iniTiATiVEr:Videnskabsministeriet vil undersøge mulighederne for at styrke Danmarks position på detgrønne område igennem øget grøn fokus i eksisterende samarbejdsaftaler og evt. oprettelse afnye samarbejdsaftaler, hvor der er potentiale for danske styrkepositioners videreudvikling ogeksponering. Det gælder fx i Brasilien, hvor muligheder netop nu undersøges.Videnskabsministeriet vil igennem innovationscentrene i Silicon Valley, Shanghai og Münchenforfølge mulighederne for grøn eksport, hjemtagning af ny viden og knowhow for danske virk-somheder og forskningsinstitutioner samt rekruttering af udenlandske forskere og studerende.Videnskabsministeriet vil opfordre det forsknings- og innovationsbevilgende system til at styrkedet internationale fokus yderligere.Videnskabsministeriet vil aktivt søge at påvirke EU’s rammeprogram og den fælleseuropæiskeprogramlægning (joint programming), så de europæiske forskningsprioriteringer også fremoverunderstøtter grønne forskningstemaer og danske styrkepositioner inden for disse.Videnskabsministeriet vil arbejde for at skabe øget synergi mellem ministeriets og øvrige mini-steriers internationale forskningssamarbejde for på den måde at styrke danske virksomhedersmuligheder i de pågældende lande.Videnskabsministeriet vil fortsat arbejde for aktiv dansk deltagelse i internationalt forsknings-og udviklingssamarbejde om monitoreringen af klima- og miljøforandringer på jorden og iatmosfæren.

Grøn forskning – Status og perspektiverDenne publikation er udarbejdet med henblik på at indkredse væsentlige grønne forskningsområder og give et bud påretningen for den fremtidige forsknings- og innovationsindsats med særlig fokus på Videnskabsministeriets område.En grøn forsknings- og innovationsindsats skal bidrage til udvikling af ny viden og teknologi, der mindsker belastningaf natur, miljø og klima ved eksempelvis at reducere forurening eller ressourceforbrug. Det kan fx dreje sig om udviklingaf miljø- og energiteknologier samt nye løsninger inden for trafik, produktion og landbrug.Publikationens centrale vision er, at Danmark udvikler sig til et internationalt center for grøn forskning og innovation.Indsatsen skal bidrage til at løse danske såvel som globale klima- og miljøudfordringer. Samtidig vil det være en vigtiginvestering i eksport og beskæftigelse – og dermed i Danmarks fremtidige vækst og velfærd.