EPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 168: Henvendelse af 25/2 fra Det Miljøøkonomiske Råd og Forbrugerrådet vedrørende vismændenes miljørapport.

Bemærkninger til diskussionsoplæg fra Det Miljøøkonomiske Råd(DMØR), 25. februar 2010Kapitel 1. LandbrugKapitlet rummer en spændende analyse og en række væsentlige pointer vedr. landbrugetsproblemer lige nu: Driftsafkastet i landbruget har været faldende siden 1990 i en grad, såspecielt svinebranchen har været tabsgivende. EU’s landbrugsstøtte har ikke virket somindtægtstøtte, men er blevet kapitaliseret i jordpriserne, således at gevinsten ligger hos delandmænd, som ejede jorden på de tidspunkter, hvor støtten er omlagt, senest i 2005.Produktivitetsvæksten angives at have været negativ siden 2003 – alligevel beskæftigeren stor del af kapitlet sig med et scenarie med høj produktivitetsvækst, uden at detsandsynliggøres hvorledes en sådan vækst skulle kunne opstå igen. Samtidig har vækstenallerede overskredet grænserne for miljømæssig bæredygtighed, specielt inden for denanimalske produktion. Det diskuteres, hvorvidt den nuværende belønning af landmændfor at forurene mindre bør erstattes af ”forureneren betaler”-princippet – i så fald vilmarginalerne for dyrkning af jorder og omfanget af den animalske produktionuundgåeligt blive sænket betydeligt.Produktivitets- og vækstbegreberne er entydigt koblet til produktion af landbrugsvarer.Her bør fokus retters mod en flersidet palet af samfundsmæssige goder, som landbrugetbør medvirke til at tilvejebringe: Ud over fødevarer også beskyttelse af grundvand ogoverfladevand, nedsættelse af klimabelastningen, dyrkning af biomasse og produktion afklimavenlig energi, opretholdelse af biodiversitet og skabelse af ny natur og rekreativeområder. Rapporten bruger megen plads på at diskutere en afskaffelse af EU’slandbrugsstøtte på et tidspunkt, hvor dette er helt usandsynligt at få gennemført i EU.Selv om det er et godt langsigtet mål, bør der nu arbejdes med øget modulation ogomlægning til miljøstøtte, som kan gøre det rentabelt at producere hele den nævnte vifteaf offentlige goder. Rapporten overser, at en øget frivillig modulation vil give en øgetværdi af de danske investeringer, idet den frivillige modulation kun kræver 25 % nationalmedfinansiering i modsætning til den tvungne del hvor ca. 50 % er national finansiering.Vedr. næringsstoffer: Rapporten lægger regeringens mål om reduktion af 19.000 ton N tilgrund. Men det er kun baseret på Miljøcentrenes vurderinger af reduktionsbehovet iområder indenfor vidensniveau I og II. Behovet i områder, som placeres i VidensniveauIII (f.eks. Sønderjylland) udskydes til efter 2015. Derfor er det samlede reduktionsbehovsnarere i størrelsesordenen 25.000 ton N. Til gengæld har rapporten fat i en væsentligpointe, nemlig at Grøn Vækst kun har fastlagt virkemidler til reduktion af omkringhalvdelen af de 19.000 ton N – resten tilskrives en virkning fra omsætteligekvælstofkvoter, et usikkert virkemiddel som først – hvis det lykkes at fylde et konkretindhold i det – vil få virkning fra 2012. Rapporten påpeger, at der kan være sværeproblemer omkring grænseområder mellem vandområder med forskellige reduktionskrav.Rapporten peger på generelle nationale løsninger på dette problem – herved overser man,at den positive del af vandplanerne netop er, at der udpeges konkrete reduktionsmål for

de enkelte vandområder, og at det mest effektive svar herpå er anvendelse af regionale oglokale virkemidler.Vedr. landbrugets klimapåvirkning: Rapporten fokuserer på kvoter, selv om det samtidigpåpeges, at virkningen af kvoter for drivhusgasudledningen vil have en meget ringeeffekt. Rapporten overser anbefalingerne fra ”Landbrug og klima” fraFødevareministeriet, dec. 2008. Her peges på en række konkrete og omkostningseffektivevirkemidler: Dyrkning af energipil til kraftvarme, bioforgasning af gylle, udtagning aflavtliggende jorder, efterafgrøder. Disse virkemidler vil med stor sandsynlighed væreeffektive virkemidler i modsætning til omsættelige kvælstofkvoter.Rapporten overser stort set muligheden for at skabe en indsats med omfattendesynergieffekter. Det Økologiske Råd har i sit scenarie ”Et bæredygtigt landbrug i 2020”1peget på en række virkemidler, som virker både i forhold til natur og biodiversitet, vandog klima. Her er de væsentligste virkemidler udtagning af 400.000 ha af de mest sårbare(og urentable i dyrkningsmæssig henseende) jorder, etablering af efterafgrøder, reduktionaf svineproduktionen med 30 %, samt en 50 % reduktion i ammoniakemissionen frastaldene. Scenariet er gennemregnet af Fødevareøkonomisk Institut og kan finansieresgennem en overførsel af 20 % af EU’s landbrugsstøtte til miljøstøtte, så der sikres enrentabilitet i naturplejen og den nødvendige ekstensive dyrkning af de sårbare jorder.Faktisk er det muligt at forbedre rentabiliteten i planteavlen ved at udtage de mindstgivende jorder – denne mulighed indgår ikke i rapporten.Rapporten angiver en entydig sammenhæng mellem vækst i produktionen ogmiljøpåvirkningerne, således at en fremadskridende strukturudvikling skaber øgedemiljøpåvirkninger. Her overses den effekt, der ligger i, at større staldanlæg har øgedechancer for udnyttelse af nye effektive miljøteknologier, som f.eks. bioforgasning af gylleog luftrensning.Rapporten har en ensidig fokus på brug af afgifter - på kvælstof, fosfor,drivhusgasudledning og pesticider. Afgifter er et godt instrument på en række områder(f.eks. fosfor og pesticider), mens det på andre områder vil være langt mere effektivt at gåind med konkrete lokale virkemidler, der hvor behovet er størst. Dette svarer også tilkonklusionerne fra forarbejdet til Vandmiljøplan III, hvor en øget brug afafgiftsinstrumentet blev afvist, og hvor der blev peget på regionale virkemidler frem forøget brug af generelle virkemidler.Kapitel 3: Energiforbrug og drivhusgasudledningRapporten bygger på den grundholdning, at Verden agerer økonomisk rationelt, hvorforfastlæggelse af ens afgifter over alle sektorer kan få markedet til at klare alt. Men sådaner virkeligheden ikke.Grundlæggende tager rapporten udgangspunkt i, at målet er at overholde den danskeudledningsforpligtelse i 2020 både inden for og uden for kvotesektoren. Men det er en1

meget kortsigtet betragtning. Målet er at sikre klimaet, hvilket kræver en reduktion if.eks. Danmark til omkring 0 ton CO2i 2050 – ved hjælp af vedvarende energi ogenergibesparelser - svarende til 80 – 95 % reduktioner af udledningen af drivhusgasser.Overholdelse af 2020 kravene skal sikre, at de anvendte virkemidler bringer os frem til2050. Det handler ikke kun om at suboptimere frem til 2020 – der skal udvikles teknologiog opbygges styrkepositioner i dansk erhvervsliv til at nå de næste etaper. Det gør manikke ved overvejende at købe kvoter i udlandet. Rapporten nævner ganske vist 2050-målet, men forholder sig ikke til, at en øget indsats frem til 2020, vil gøre det lettere at nå2050-målet.Rapporten foregiver, at der er en modsætning mellem reduktion af drivhusgasser ogforsyningssikkerhed. Men begge dele skal nås samtidig, og det skal sikres, at dansk (ogeuropæisk) konkurrenceevne fremmes gennem innovation. Det kræver, at investorernesusikkerhed over for fremtidens rammebetingelser reduceres. En høj kvotepris her og nuer ikke nok, hvis den af andre grunde trues i fremtiden.Rapporten nævner, at hverken den nuværende kvotepris på 100 pr ton CO2eller denforeslåede afgift for ikke kvoteomfattede virksomheder på 150 kr pr ton CO2er nok til atnå reduktionerne i DK. Man forudsætter en kvotepris på 225 kr pr. ton CO2i 2013 (side328), men uden at underbygge, hvorpå antagelsen bygger. Rapporten antager, at alenebrug af afgifter og kvoter vil sikre en høj og stabil kvotepris, men argumenterer ikkeherfor. I virkeligheden ses ingen tendenser i kvotemarkedet til en sådan stigning, snarerekan peges på at det nu er prisen på CDM-kreditter, som er styrende, og ved overudbudheraf vil EU’s kvotemarked risikere en kollaps pga. af alt for mange kvoter.Rapporten hverken nævner eller diskuterer truslerne mod EU’s kvotesystem. Det gælderrecessionen, som har givet alt for mange kvoter, og den store mængde overskydendeAAU’er (varm luft) inden for og uden for EU. Prisen for reduktionerne er faldet gevaldigt– 20 % reduktion i EU koster nu meget lidt. Det fører til lave priser for kvoter.Rapporten påviser, at Danmark ikke vil nå målet om 20% reduktion i den ikke-kvotebelagte sektor. Men i stedet for at foreslå, hvad der kan gøres ved det, anbefalesblot, at Danmark køber sig til sine reduktioner. Men vi bør i stedet benytte mulighedenfor at få gang i energirenoveringen af bygninger og nye innovative virksomheder ved atstille skrappe energi- og produktkrav på det nationale marked og inden for EU. Hervedskabes job samt økonomisk grobund for virksomhederne, som så kan hamle op med defremadstormende asiatiske virksomheder.Rapporten nævner ikke, hvad usikkerheden om, hvordan Kyoto-Protokollen fremover vilfungere, kan betyde for hele eksistensen af fleksible mekanismer i sin nuværende form.Uden KP i fremtiden er der jo heller ingen ”varm luft”.Rapporten vurderer ikke virkemidler for at holde en nødvendig høj kvotepris, såsomminimumspriser ved auktionering fra 2013, som bl.a. foreslået af Dansk Energi og støttetaf en række grønne organisationer. Når rapporten ikke forholder sig til, hvordan en højkvotepris skal sikres, er det svært at fæste lid til dens anbefaling af at undlade støtte til

vedvarende energi og droppe målene for reduktion af bruttoenergiforbrug, når blotkvoteprisen er høj. Det er tværtimod helt afgørende at opretholde disse mål ogvirkemidler, i hvert fald så længe det ikke kan sikres, at kvoteprisen er på stabilt højtniveau, og så længe der er åbent for at købe sig fra sine forpligtelser via CDM m.v.Rapporten anbefaler en CO2-afgift for den ikke-kvotebelagte sektor på 225 kr/t CO2.Ideen er i princippet god, men så længe man ikke anviser virkemidler til, hvordan man vilfå kvoteprisen så højt op, vil der blot blive tale om favorisering af den kvotebelagte fremfor den ikke-kvotebelagte sektor. Herunder foreslås en afgift på landbrugets methan-udslip, men det nævnes ikke, hvordan denne tænkes pålagt. Hvis det pålægges som enafgift pr. dyreenhed dansk dyrehold, mens import af animalske produkter friholdes (somSkattekommissionen foreslog i 2009) vil det blot give en konkurrencefordel til importenuden at gavne miljøet, og det vil ikke give incitamenter til mere miljøvenlig produktion.En bedre løsning ville være en afgift på gylle, som ikke bioforgasses, kombineret med enafgift på kød – importeret såvel som dansk produceret.Rapporten forventer en meget lav prisfremskrivning for brændsler, kvoter og el-priser,som ikke inddrager den seneste fremskrivning fra IEA. Hermed skævvridesanbefalingerne.Rapporten medregner en meget stor stigning i brug af biomasse i Danmark – en stigningsom nødvendigvis må medføre meget import. Da alle 27 EU-lande på samme måderegner med massivt at bruge mere biomasse, kan tilgængeligheden af denne biomasseikke anses for sandsynlig. Men rapporten har ingen internationale vurderinger af hverkentilgængelig biomasse eller prisstigninger herpå.Rapporten kritiserer Energistyrelsens fremskrivninger af det danske energiforbrug for atvære meget optimistiske. Dette er vi enige i. Hvor Energístyrelsen forventer et fald på 2,5% årligt fremlægger denne rapport et forventet fald på 1,25 %. Endvidere forventerEnergistyrelsen en stigning i det endelige energiforbrug på bare 1,5 % fra 2008 til 2025,hvorimod denne rapport vurderer stigningen til godt 5,5 %.Dvs. at Energistyrelsenovervurderer effekten af hidtidige virkemidler og derfor er medvirkende til at DK ikke vilnå fastsatte mål, på grund af at man slører behovet for yderligere virkemidler med alt foroptimistiske tal.Opsummerende bygger kapitlet på en utrolig tiltro til, at kvoteregulering kan løse alt.Netop nu, hvor EU's kvotesystem er tæt på kollaps, foreslås at droppe andre virkemidlersom støtte til vedvarende energi og mål for reduktion af bruttoenergiforbrug. Det foreslåsogså, at man skal kunne købe kvoter i stedet for at opfylde reduktionskrav i ikke-kvotesektoren. Der er tværtimod brug for på den ene side at arbejde i EU for at reddekvotesystemet ved at få indført minimumspris på kvoter, og samtidig sikre at der er andrevirkemidler, hvis det ikke lykkes at bringe kvotesystemet til at fungere.

Kapitel 4: International klimapolitikDMØR erkender, at to graders målet er absolut nødvendigt. Men nævner ikke, at nyerevidenskab peger på, at det snarere er 1½ grad, som er ”tipping point”, idet selv et tograders maksimum ikke giver garanti for undgåelse af irreversible processer.Kapitlet mangler en række vigtige elementer, herunder en række forslag, som faktiskligger på bordet i klimaforhandlingerne. Herved bliver hele kapitlet ikke særlig brugbart.Der mangler bl.a. analyser afat CDM ikke fungerer i forhold til manglende additionalitet, og at enhedsprisenfor CDM-kreditter reelt er en kolossal overpris for mange typer af reduktioner –især HFC23 reduktion og lossepladsgasprojekter.effekten af de mange revisionsforslag som sektorCDM, PolicyCDM,reduktionsfaktorer efter teknologi m.v., som blandt EU arbejder for,.hvordan en skovmekanisme til reduktion af afskovning i u-lande ville kunneindpasses i et kvotesystem, og hvorledes lækager og manglende permanens kunneundgås.hvordan NAMA’s kunne operationaliseres og passes ind i de fleksiblemekanismer.Fremtiden for de overskydende AAU’er (den såkaldte ”varme luft”), da disse forøjeblikket truer både de globale reduktioner og EU’s kvotemarked.