EPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 167: Klima- og Energiministeriets samlenotat vedrørende rådsmøde (energi) den 12. marts 2010.

1. Forslag til Rådets forordning om indberetning til Kommissionen om investeringspro-jekter i energiinfrastruktur i Det Europæiske Fællesskab og om ophævelse af forord-ning (EF)736/96 (infrastrukturordningen)KOM(2009) 361 af 16. juli 2009.Revideret notat af samlenotat forud for rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi)den 7. december 2009. Nye afsnit er markeret med streg i margenen.1. ResuméGældende forordning vedrørende medlemslandenes indberetning til Kommissionen om inve-steringer i el- og gasinfrastruktur strammes op, samtidig med at den administrative byrde vedindberetningen lettes. Indberetningen udvides både med hensyn til omfang og størrelse påindberetningspligtige anlæg og omfatter al infrastruktur af interesse for energiforsynings-sikkerheden og overgangen til en kulstoffattig økonomi.Sagen har i løbet af december 2009 og januar 2010 været forhandlet på embedsmandsniveaui energigruppen. Formandskabet udsendte den 11. januar 2010 en revideret tekst, der langthen ad vejen reflekterer de indsigelser, som medlemslandene har fremført i relation til Kom-missionens første forslag. Hovedparten af medlemslandene har stor fokus på at reducere deadministrative byrder i forhold til gældende forordning om indberetning. Det er vurderingen,at de resterende uenigheder i forhold til forordningen vil være til at løse. Forslaget er sat pådagsordenen for rådsmødet (energi) den 12. marts 2010 med henblik på politisk enighed.2. BaggrundMed henblik på at kunne imødegå problemer med forsyningssikkerheden, reducere klimaæn-dringerne og fastholde konkurrenceevnen, er der behov for, at Kommissionen følger situatio-nen vedrørende investeringer i energiinfrastruktur nøje. Den gældende forordning (EF)736/96, som forpligter medlemslandene til at indberette ny energiinfrastruktur anvendes ikkelængere systematisk af Kommissionen, og passer ikke til den seneste udvikling i energisekto-ren.3. HjemmelsgrundlagForslaget er fremsat i henhold til art. 284 i traktat om oprettelse af Det Europæiske Fællesskabog art. 187 i traktat om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab. Europa Parla-mentet vil blive hørt. Som led i overgangen til Lissabon-Traktaten vil hjemmelsgrundlaget forforordningen blive art. 337 i Traktat om den Europæiske Unions Funktionsmåde.Forslaget ophæver gældende forordning 736/96 vedrørende indberetning til Kommissionenom investeringsprojekter i energiinfrastruktur.4. NærhedsprincippetKommissionen vurderer, at Kommissionen og i særdeleshed dens markedsobservatorium forenergi vil blive bedre i stand til at følge EU-energisystemets udvikling, set på tværs af sekto-rerne og på EU-plan og opdage de potentielle problemer, som kan forsinke eller standse inve-steringsprojekter. At de forskellige delsektorer er indbyrdes forbundne, og at det indre markedeksisterer, betyder at EU-dimensionen bliver mere og mere relevant, hvilket berettiger denSide 2

rolle, EU-institutionerne og især Kommissionen indtager. En indsats er ifølge Kommissionenpå fællesskabsplan den eneste måde, hvorpå potentielle problemer på EU-plan kan opdages.Regeringen er enig i vigtigheden af at løse problemer med forsyningssikkerheden, reducereklimaændringerne og fastholde konkurrenceevnen, samt at det derfor på europæisk niveau ernødvendigt at følge situationen vedrørende investeringer i energiinfrastruktur nøje. Regerin-gen finder således, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-princippet.5. Formål og indholdDet overordnede formål er, at den gældende forordning strammes op, samtidig med at denadministrative byrde ved indberetningen lettes. F.eks. ændres indberetningsintervallerne fra idag årligt til fremover hvert andet år, ligesom medlemsstaterne kan undtages fra indberet-ningspligten, hvis Kommissionen allerede modtager tilsvarende oplysninger iht. anden EU-lovgivning.Medlemsstaterne skal efter at have modtaget indberetninger fra selskaberne indberette oplys-ninger til Kommissionen om investeringsprojekter. Indberetningen udvides både med hensyntil omfang og nye tærskler og omfatter al infrastruktur af interesse for energiforsyningssikker-heden og overgangen til en kulstoffattig økonomi. For at undgå gentagelse af indberetningertages der hensyn til eksisterende rapporterings- og overvågningsforpligtelser, forudsat at dergives tilsvarende oplysninger. Indberetningen finder sted hvert andet år, hvilket yderligere villette den administrative byrde og bringe pligten på linje med andre relevante bestemmelser.Data og oplysninger kan offentliggøres, medmindre de er forretningsmæssigt følsomme. Påbasis af de indsamlede data og andre relevante kilder skal Kommissionen regelmæssigt udar-bejde analyser af EU-energisystemets fremtidige udvikling set på tværs af sektorerne, så detbliver muligt at konstatere, hvor der kan opstå mangler og problemer, og skabe større gen-nemsigtighed for markedsaktørerne. Denne løsningsmodel giver et afbalanceret og sammen-hængende system.Forordningen fastsætter ensartede rammer for indberetning til Kommissionen af data og op-lysninger om investeringsprojekter i energiinfrastruktur i sektorerne for råolie, gas, elektrici-tet, biobrændsler og biobrændstoffer og vedrørende kuldioxid, der produceres i disse sektorer.Hvert andet år skal medlemsstaterne eller den enhed, de beskikker til denne opgave, indsamleog indberette data og oplysninger om investeringsprojekter vedrørende produktion, transportog oplagring. For at reducere den administrative byrde mest muligt åbnes der mulighed forfleksibilitet på følgende to punkter:–Virksomhederne har - med mindre medlemsstaterne bestemmer andet - pligt til at givemedlemsstaterne eller den kompetente enhed oplysninger om deres investeringspro-jekter, herunder nedlukningsprojekter.Medlemsstaterne undtages fra indberetningspligten, hvis de allerede giver Kommissi-onen tilsvarende oplysninger i henhold til EU-lovgivning, der er specifik for energi-sektoren. Det gælder ligeledes, hvis de organer, der er ansvarlige for planer for udbyg-ning af gas- og elnettene, indsamler de relevante data. I så fald bliver de bedt om atindberette de relevante data til Kommissionen, om nødvendigt ledsaget af medlemssta-tens bemærkninger.

Kommissionen foretager regelmæssigt en tværsektoriel analyse af udviklingen i Fællesskabetsenergisystems struktur og dets udsigter på grundlag af de indberettede data og oplysninger ogeventuelt andre påkrævede specifikke analyser. Det vil give mulighed for at konstatere, hvorder i fremtiden kan opstå huller i efterspørgsel og udbud og hindringer for investering. Medsådanne analyser bliver Kommissionen bedre rustet til at fremme bedste praksis og øge gen-nemsigtigheden for markedsaktørerne. For at nå frem til et fælles syn på disse spørgsmål vilresultaterne af disse analyser blive drøftet med interesserede parter og offentliggjort.I forordningens bilag fremgår konkret, hvilke anlæg der foreslås omfattet af indberetnings-pligten, herunder grænseværdier for investeringsprojekter. De omfattede sektorer er: råolie,gas, elektricitet, biobrændsler og biobrændstoffer og kuldioxid.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet er kommet med sin udtalelse. De væsentligste elementer heri handler om,at Europa-Parlamentet ønsker forordningens anvendelsesområde udvidet, hvilket ifølge Euro-pa-Parlamentet også bør afspejles i en ændring af hjemmelsgrundlaget, således at art. 194 iTraktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde bliver gældende.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforForslaget vil ophæve gældende forordning 736/96 vedrørende indberetning til Kommissionenom investeringsprojekter i energiinfrastruktur. Den nye forordning har efter vedtagelsenumiddelbart retsvirkning i medlemslandene.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-skyttelsesniveauetDer er tale om indberetningskrav og procedurer som ikke direkte har konsekvenser for statsfi-nanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Der kan dog, såfremt derikke findes indberetningsprocedurer efter anden EU-lovgivning, som kan erstatte hele ellerdele af indberetningerne, blive tale om en forøgelse i den administrative byrde ved indberet-ningen.9. HøringForslaget har været sendt i høring hos institutioner og organisationer med relation til energi-sektoren. Der er modtaget 13 høringssvar.Dansk Fjernvarme bemærker, at fjernvarmen udgør den næststørste danske energiinfrastrukturefter elnettet. Det forekommer derfor besynderligt, at EU kommissionen helt overser fjern-varmenettets betydning i energiinfrastrukturen.Dansk Erhverv støtter forslagets ambition om bedre overvågning og sikring af energiforsy-ningen inden for det europæiske fællesskab. I den forbindelse er sammenhængende oplysnin-ger om investeringsprojekter indenfor energisektoren i de enkelte medlemslande afgørendefor planlægning og indfrielse af Fællesskabets politiske målsætning om et mindre CO2-producerende energiforbrug.Korrekt datagenerering over investeringsplaner på energiområdet vil som udgangspunkt på-lægger virksomhederne yderligere administrative byrder. Dansk Erhverv finder det derfor be-Side 4

klageligt, at konsekvenserne for de virksomhedsrettede administrative byrder efter vores op-fattelse ikke tilstrækkeligt klart fremgår af forslaget. Dansk Erhverv skal i den forbindelsehenvise til, at det i begrundelsen for forslaget hedder, at formålet med revisionen af systemetfor indberetning om energiinvesteringer tillige er at lette de administrative byrder. Modsatdette opgøres under yderligere oplysninger (s.6), at der ikke vurderes at ske en unødig for-øgelse af de administrative byrder. Dermed angives indirekte, at forslaget forventes at føre tilen udvidelse af de administrative byrder for virksomhederne, trods det modsatte fremføressom forslagets formål indledningsvist.Specifikke bemærkningerIdet der henvises til artikel 4, stk. 1 og 2, vedrørende dataindsamling skal det naturligvis til-stræbes at indberetningerne kan ske fra allerede eksisterende kilder uden at inddrage virksom-hederne i det konkrete arbejde. I det omfang der er behov for yderligere indberetninger skalde relevante brancher inddrages i udarbejdelse af indberetningspraksis for at sikre, at indbe-retningen bliver lettest mulig og unødige irritationer samt administrative byrder undgås.Energinet.dk bemærker, at forordningen alene fastlægger "rammer", således at"Medlemssta-terne vil bevare betydelig fleksibilitet med hensyn til, hvordan de vil indsamle dataene.".Energinet.dk finder det vigtigt, at Energistyrelsen udnytter denne fleksibilitet med henblik på,at der skabes et smidigt og administrerbart system.Vedr. art. 3, stk. 1 bemærkes det, at tidsfristen for første indberetning (31. juli 2010) kan visesig svær at overholde, især set i lyset af indberetningsforpligtelsen udvides til at omfatte sek-torer, der ikke tidligere har været omfattet af forpligtelse til indberetning.Det bemærkes derudover, at dobbeltindberetninger skal undgås. Se hertil art. 3, stk. 2, litra (b)hvor der tages højde for at ENTSO-E og ENTSO-G skal arbejde med 10-årige systemudvik-lingsplaner, der udarbejdes på baggrund af nationale 10-årige investeringsplaner. ENS skalvære orienterede om dette arbejde i regi af ENTSOE/-G således, at der i indberetningerne kantages højde herfor - eventuelt sådan at formaterne tilpasses hinanden - eller således at ENT-SOE/-G på vegne at medlemsstaterne kan indberette de relevante data og oplysninger tilKommissionen.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Center for Koncernregulering (CKR) vurderer, at forslagetkan medføre administrative konsekvenser for det danske erhvervsliv. Som det fremgår af for-slaget, skal virksomheden hvert andet år indberette til myndighederne på det område, hvor in-vesteringsprojektet skal gennemføres. Der skal indberettes data og oplysninger angående pro-duktion, transport og oplagring. CKR stiller sig positive overfor Artikel 3, Stk.1, hvori det po-interes, at indsamlings – og indberetningsbyrden ikke må være uforholdsmæssigt stor.Kommissionen påpeger yderligere i Artikel 3, Stk. 2, at der skal gives mulighed for at undtagevirksomheder fra indberetningspligten, hvis Kommissionen i forvejen modtager tilsvarendeoplysninger i medfør af lovgivning. Denne fleksibilitet er yderst vigtig i forhold til at begræn-se de administrative og irritations-byrder for virksomhederne, og CKR anbefaler derfor, at da-ta i videst muligt omfang genbruges.Det er uklart for CKR hvilke og derfor også hvor mange, virksomheder der kan blive undta-get, hvorfor det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at opgøre de administrative konse-Side 5

kvenser mere præcist. CKR vurderer dog ikke, at forslaget vil indebære store byrder for er-hvervslivet.Dansk Industri finder det overordnet positivt, at Europa-Kommissionen med forslaget ønskerat harmonisere gældende regler på området. Samspillet mellem medlemsstaternes energiinfra-struktur er af afgørende betydning for den europæiske forsyningssikkerhed herunder videre-udviklingen af et velfungerende europæisk energimarked over landegrænserne.Vi finder imidlertid, at forslagets grænseværdier for indberetninger af investeringsprojekter ersat for lavt og kan skabe unødig administration. Særligt 10 MW grænsen for vindenergi påland forekommer meget lav.Forslaget stiller krav om, at Kommissionen underrettes om de investeringsprojekter, der skalpåbegyndes inden for fem år. Denne indberetningspligt kan konflikte med private virksom-heders fortrolighedsklausuler i startfasen af et projekts tilblivelse. Vi vil derfor opfordre til, atder indføres en undtagelse til underretningspligten.Forslaget har været drøftet i Klima- og energipolitisk Specialudvalg den 21. september 2009.Følgende bemærkninger fremkom.Vindmølleindustrien spurgte til sammenhængen mellem indberetningsforpligtelsen i denneforordning og andre eksisterende indberetningskrav. Man kunne evt. lade sig inspirere afCDM-systemet. Vindmølleindustrien støttede en grænseværdi på 100 MW, og mente at ind-beretningen burde foretages sektorvis i geografiske områder, for på den måde at få alle instal-lationer med.Det Økologiske Råd spurgte til, hvorfor man fra dansk side ønskede en grænseværdi på 100MW, hvilket ifølge Det Økologiske Råd ville signalere, at alt under 100 MW var uden betyd-ning.Dansk Fjernvarme mente, at man var nødt til at tage infrastrukturen til fjernvarme og -kølningmed. Man savnede en begrundelse fra Kommissionen for, hvorfor dette ikke var tilfældet.Landbrug og Fødevarer støttede forslaget, lagde vægt på fastlæggelsen af en grænseværdi,samt at systemet ikke måtte blive for bureaukratisk. Der burde i øvrigt ske en afklaring mht.definitionen af, hvornår der var tale om et kraftvarmeværk.Greenpeace udtrykte bekymring for, at det med en grænseværdi på 100 MW blev signaleret,at alt under 100 MW var irrelevant. Hensynet til forsyningssikkerhed måtte veje tungere endmindskelsen af administrative byrder.Forslaget har været drøftet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 13. november 2009.Der fremkom ingen bemærkninger.Forslaget har senest været drøftet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 10. februar2010. Der fremkom ingen bemærkninger.10. Regeringens foreløbige generelle holdningSide 6

Danmark kan generelt støtte initiativer, der sigter på at forbedre de europæiske energinet.Kommissionens fokus på forsyningssikkerhed, klimaændringer og konkurrenceevnen ersammenfaldende med fokus i dansk energipolitik. Fra dansk side hilses det velkomment, atder lægges op til en lettelse af den administrative byrde bl.a. i kraft af, at indberetning kunskal ske hvert andet år.For så vidt angår grænseværdien for hvilke elproduktionsanlæg, der skal være omfattet afindberetningspligten nedsættes denne væsentligt. Dermed kommer forordningen til at omfattestort set alle projekter med nye vindmøller på land og på havet, hvilket kan betyde, at der ikkesker den ønskede begrænsning af den administrative byrde. Det er vurderingen, at det forKommissionen alene vil være relevant at kende vindkraftkapaciteten i større afgrænsede geo-grafiske områder. Det vurderes desuden hensigtsmæssigt med en grænseværdi på 100 MW foralle elproducerende anlæg uanset teknologi samt at der leveres akkumulerede data for alleprojekter indenfor de nævnte teknologier på relevante geografisk afgrænsede områder.Det er desuden ikke tydeligt defineret, hvad der er et kraftvarmeværk, og hvad der er et ter-misk kraftværk. Da stort set alle elproducerende anlæg i Danmark også leverer varme i et ellerandet omfang, vil en afklaring heraf være nødvendig, såfremt grænseværdien for elproduce-rende anlæg ikke harmoniseres til 100 MW for alle anlæg.I relation til gasinfrastruktur er det fra dansk side opfattelsen, at der alene er tale om transmis-sionsledninger.Det vil endvidere være hensigtsmæssigt, at Kommissionen redegør for sine overvejelser ominddragelse af fjernkøling og fjernvarmenettet, som udgør et væsentligt element i energiinfra-strukturen.Endelig bør der fra Kommissionens side redegøres for, hvilke indberetninger efter anden EU-lovgivning der kan træde i stedet for indberetningspligten i denne forordning, da det vil havestor betydning for de administrative byrder, at der kan findes andre data.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerUnder forhandlingerne er der blandt medlemslandene generelt enighed om, at teksten bevægersig i den rigtige retning. Der er dog stadig tvivl om forordningen ikke giver dobbeltarbejde ogunødvendige administrative byrder. Der hersker også tvivl om, hvordan indberetningernepraktisk skal foregå. Kommissionen har nu præsenteret den ønskede oversigt over, hvilke op-lysninger medlemslandene skal indberette, og hvilke de har mulighed for at kommentere.Medlemslandene har sendt skriftlige kommentarer til de foreslået grænseværdier.Der stiles mod, at der kan opnås politisk enighed til den 12. marts 2009.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgFolketingets Europaudvalg modtog grundnotat i sagen den 28. august 2009. Sagen blev fore-lagt udvalget den 9. oktober 2009 med henblik på forhandlingsoplæg. Sagen har senest væretforelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for energirådsmødet den 7. december2009 i forlængelse af en statusrapport fra formandskabet.

2. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Øko-nomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Investering i udviklingen af teknologimed lav CO2 udledning (SET-planen)KOM(2009) 519 af 7. oktober 2009Revideret notat af samlenotat forud for rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi)den 7. december 2009. Nye afsnit er markeret med streg i margenen1. ResuméKommissionen har fremsendt en meddelelse om investering i udviklingen af teknologi med lavCO2 udledning. Meddelelsen er Kommissionens bud på hvordan man skal implementere denStrategiske Energiteknologi Plan (SET-planen). Kommissionen anfører i meddelelsen, at derer et behov for yderligere investeringer i energiteknologier med lav CO2 udledning for om-trent EUR 50 mia.(DKK 370 mia.). Meddelelsen har i sig selv ikke direkte konsekvenser forstatsfinanserne. Konkrete tiltag i forlængelse af meddelelsen kan dog medføre betydelige kon-sekvenser for statsfinanserne, ikke mindst i lyset af at Kommissionen vurderer, at de yderlige-re investeringer hovedsagligt skal foretages af industrien og af medlemsstaterne. Meddelelsenvurderes at have en positiv effekt på erhvervslivet. Regeringen er generelt positiv overformeddelelsen. Meddelelsen er sat på dagsorden til rådsmødet for energi den 12. marts 2010med henblik på at vedtage rådskonklusioner.Med henblik på implementeringen af de europæiske industriinitiativer har formandskabetfremsendt udkast til rådskonklusioner vedr. SET-planen. De overordnede principper byggerpå en åben, let og frivillig konstruktion, der ikke bidrager til øget bureaukrati udenfor detmest nødvendige for en effektiv implementering af industriinitiativerne. Regeringen forholdersig generelt positiv til det fremsendte forslag.2. BaggrundDen Strategiske Energiteknologiplan (SET-planen) blev vedtaget på rådsmødet for energi den28. februar 2008 (COM/2007/0723 final). Formålet med SET-planen er at accelerere udvik-lingen og udbredelsen i stor skala af omkostningseffektiv energiteknologi, der bidrager til op-fyldelsen af de europæiske energi- og klimamålsætninger. Planen indeholder virkemidler forplanlægning, implementering, ressourceforbrug og internationalt samarbejde. Formålet er atudnytte og samle forsknings-, udviklings-, og demonstrationsressourcerne indenfor EU i storeprogrammer for at accelerere processen. Planen bygger på et øget samarbejde mellem indu-stri, vidensinstitutioner og medlemsstater. SET planen fokuserer primært på 7 teknologiområ-der af fælles interesse, der samles i store programmer, de såkaldte ”European Industrial Initia-tives” (EII). Direkte samarbejde mellem videninstitutioner foregår i den såkaldte EuropæiskeEnergiforskningsalliance (EERA). De 7 teknologier, der fokuseres på, er vind, sol, intelligenteel-netværk, bioenergi, CCS, energieffektivitet og nuklear fission. Teknologierne er primærtudvalgt på grundlag af potentiel effekt, modenhed og udviklingspotentiale i forhold til de eu-ropæiske klima- og energimålsætninger og energisystemer.Formålet med meddelelsen om ”Investering i udviklingen af teknologi med lav CO2 udled-ning” er at skabe en ramme for finansieringen af SET planen.

3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdMeddelelsen er udarbejdet med henblik på, at skabe en ramme for finansieringen af SET-planen, dvs. udvikling og udbredelse af energiteknologier med lav CO2 udledning. Kommis-sionen vurderer, at der i alt er behov for en yderligere samlet investering på omtrent EUR 50mia. (ca. DKK 370 mia. ). SET-planens implementering skal bidrage til opnåelsen af EU’s2020 målsætninger. SET-planens teknologikøreplaners varighed er 10 år, fra 2010-2020. Iføl-ge Kommissionens meddelelse er den langsigtede vision, at udledningerne af CO2 skal mind-skes med 80 % i 2050 fra 1990 års niveauer.Kommissionen vurderer, at markedet ikke selv kan sørge for udvikling og udbredelse af nyeenergiteknologier, i det omfang der kræves for at opnå 2020 målsætningerne. Derfor menerKommissionen, at det er essentielt med en politik, der driver udviklingen hurtigere fremad ogdeler nogle af de risici med industrien, der er forbundet med denne satsning. Visionen er, atEuropa skal være førende i verden med rene og effektive lav-CO2-teknologier, som en driv-kraft for velstand, vækst og beskæftigelse. Målet skal bl.a. opnås gennem fælles strategiskplanlægning og en mere effektiv gennemførelse af programmer. Det forudsætter bl.a., at aktø-rer fra hele Europa samles og at man nedbryder de barrierer, der begrænser innovative pro-dukter og tjenesters udbredelse.Teknologikøreplaner.Teknologikøreplanerne, der ligger til grund for identificeringen af det reelle finansieringsbe-hov, fremlægges i et bilag til meddelelsen. Køreplanerne prioriterer teknologierne efter deresrespektive kortsigtede behov og mere langsigtet innovationspotentiale. Kommissionen har ba-seret beregningerne for omkostningsbehovet på den nuværende bedst tilgængelige informati-on, men understreger, at disse konstant vil blive revideret.Europæiske Industriinitiativer (EII).De europæiske industriinitiativer (EII) skal med udgangspunkt i industrien og teknologikøre-planerne udarbejde konkrete arbejdsprogrammer, der løser nogle af de identificerede udfor-dringer og flaskehalse i perioden 2010-2020. Adgangen til ressourcer vil være grundlæggendei udarbejdelsen og prioriteringen i de detaljerede arbejdsprogrammer. Det forventes, at mansøsætter 7 EIIs i løbet af 2010 indenfor vind, sol (solceller/PV) og koncentreret solenergi(CSP), intelligente elnet, bioenergi, CO2-lagring (CCS), energieffektivitet (Smart Cities) ognuklear fission. Endvidere er der startet et fælles teknologiinitiativ (JTI) for brint og brænd-selsceller, der løber fra 2008-2013 med et budget på EUR 470 mio. i EU støtte. Dette initiativligger i princippet udenfor SET planens prioriterede teknologiområder og JTI’erne er finansie-rede gennem fællesskabets budget. Kommissionen mener dog, at det er en forudsætning for,at teknologien skal opfylde sit potentiale, at man investerer yderligere EUR 5 mia. i perioden2013-2020. Det ligger indenfor rammerne af SET-planen, at listen med de prioriterede tekno-logier kan udvides.Europæisk Energiforskningsalliance (EERA).Side 9

Den Europæiske Energiforskningsalliance (EERA) er et samarbejde mellem europæiske nati-onale forskningsorganisationer. Samarbejdet skal løfte niveauet på det europæiske forsknings-samarbejde gennem fælles programlægning og kollektiv strategisk planlægning. Formålet erbl.a. at videreføre idéerne fra laboratorierne til industrien. Danmark er repræsenteret vedDanmarks Tekniske Universitet/Risø.Øvrige indsatsområder.På Rådets og Europa-Parlamentets anmodning arbejder Kommissionen med at finde yderlige-re teknologier med stort potentiale, der kan bidrage til at opnå klimamålsætningerne. Kom-missionen nævner vedvarende offshore-energikilder, vedvarende varme og kølingsteknologierog kernekraftsudfordringerne med bl.a. affald.Kommissionen mener, at Europa vil sakke bagud, hvis man ikke satser på grundforskning in-denfor energi. Det er derfor af stor betydning, at man allerede nu lægger grunden til næste ge-neration af energiløsninger, der skal sikre den europæiske konkurrenceevne i den stærke glo-bale konkurrence. Som eksempel peger Kommissionen på USA, hvor man for nylig har præ-senteret en satsning på 10 ”Energy Frontier Research Centres” med en investering på USD777 mio. Kommissionen vil satse EUR 1 mia. på grundforskning over de kommende 10 år.Internationalt samarbejde.Internationalt samarbejde er et fokusområde for Kommissionen, der vil arbejde for et øget in-ternationalt samarbejde. EU vil bidrage med en passende del støtte til multinationale pro-grammer og udbygge bilaterale samarbejdsaktiviteter vedrørende lav CO2-teknologi.Risikodeling og samling af ressourcerne.For at sikre fremskridt i SET-planen mener Kommissionen, at investeringerne i energitekno-logier skal øges fra de nuværende EUR 3 mia. til EUR 8 mia. (DKK 60 mia.) årligt. Det inde-bærer en yderligere investering over de kommende 10 år på EUR 50 mia. (DKK 370 mia.).Kommissionen foreslår en risikodelingsstrategi mellem private og offentlige aktører baseretpå den specifikke teknologis risiko og aktørernes deltagelse. Det vil sige, at den offentligestøtte til konkrete projekter skal øges med risikoen for teknologien på det pågældende tids-punkt. Udover offentlig finansiel støtte mener Kommissionen, at regulering og bedre konkur-rencevilkår kan udgøre et væsentligt offentligt bidrag på de områder, hvor der findes mar-kedssvigt.Kommissionen mener, at industrien skal tage et større ansvar for at fremskynde udviklingenaf nye energiteknologier og indføre dem på markedet. Set i lyset af den nuværende finansiellekrise vurderer Kommissionen, at det vil være sværere for industrien at skaffe finansieringgennem f.eks. banker til risikofylde energiteknologiprojekter. Kommissionen opfordrer derforde offentlige myndigheder til at være parate til at tilbyde passende incitamenter og være kon-sekvente i sine politiske udmeldinger, samt - såfremt det er nødvendigt - væsentligt at øge denoffentlige støtte.I 2007 finansieredes 70 % af den ikke-nukleare forskning af den private sektor. Kommissio-nen foreslår at undersøge muligheden for at dele byrden mellem den private og den offentligesektor. EU finansierer i dag 20 % af den samlede europæiske offentlige støtte. Kommissionenmener, at man bør overveje at hæve EU-andelen af den offentlige støtte betydeligt.

Kommissionen argumenterer for, at en øget offentlig finansiering på EU-niveau vil kunne ydeet større og mere effektivt bidrag på grund af dens rækkevidde og risikodeling. Kommissio-nen mener, at den europæiske ”fælles pulje” som EU programmerne udgør kan finansiere pro-jekter, der er for store eller har en alt for stor risiko til, at et enkelt medlemsland skal løfte det.Mulige kilder til offentlig finansiering.På EU-niveau findes der i dag rammeprogrammet for forskning og udvikling, IntelligentEnergi – Europa, ”New Entrants Reserve” under Emission Trading Scheme (ETS) med 300mio. kvoter, og fra 2013 det nye ETS hvor 50 % af indtægterne fra auktionering af kvoter børbruges til indsatsen mod klimaændringer, udviklingslande inkluderet. Det er dog medlemssta-terne der i sidste ende bestemmer, hvad auktioneringsprovenuet skal bruges til.Kommissionen understreger hvor vigtigt det er med hurtig koordineret handling for at nå må-lene og ikke sakke bagud i forhold til konkurrerende lande.Den samlede størrelse på EU’s bidrag er afhængig af medlemsstaternes interesse i at medfi-nansiere initiativerne under SET-planen Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurde-re, hvilke finansielle konsekvenser deltagelse i SET-initiativer vil have, da eventuel danskdeltagelse i projekter ikke er kendt.Gennem en sammenhængende partnerskabsstrategi mener Kommissionen, at man skal koor-dinere det store udvalg af finansieringsinstrumenter, der findes.For at øge virkningen og effektivisere gennemførelsen af SET-planen vil Kommissionen kon-centrere sig om at styrke koordinering af fællesskabets programmer og initiativer, f.eks. gen-opretningsprogrammet og midlerne fra New Entrants Reserve. Kommissionen bevæger sigmod en samfinansiering af programmer i stedet for finansiering af enkelte projekter. Dette vilkræve velfungerende offentlige-private partnerskaber med en høj grad af fleksibilitet. På mel-lemlang og lang sigt bør der ifølge Kommissionen skabes en stabil og forudsigelig ramme forfinansieringen af lav-CO2-teknologier.Kommissionen arbejder sammen med den Europæiske Investeringsbank (EIB) for at målretteEIBs øgede udlåning (EUR 9,5 mia. i 2009 og EUR 10,25 mia. i 2010) til energiteknologierindenfor SET-planen. Dette vil ske gennem at bruge risikodelingsfaciliteten (RSFF), øge re-surserne til Margueritefonden, skabe et nyt instrument til finansiering af markedsintroduktionaf energieffektivitet og vedvarende energikilder på markedet og øget støtte til risikokapital-markedet. Endvidere vil man vurdere, hvilke finansieringsløsninger der egner sig bedst til fi-nansiering af store demonstrationsprojekter, f.eks. gennem at blande tilskud med lånefinansie-ring. Yderligere foreslår Kommissionen, at der skal knyttes stærkere bånd mellem EIB og sty-regruppen for SET-planen.I sin konklusion opfordrer Kommissionen Rådet og Parlamentet til at:-Støtte teknologikøreplanerne for 2010-2020 og på grundlag af disse opfordreKommissionen til at iværksætte de europæiske industriinitiativer (EII) i 2010enes om at målrette eksisterende fællesskabsprogrammer mod at yde støtte tilSET-planens initiativer

opfordre medlemsstaterne til i højere grad at støtte finansieringen af lav-CO2-teknologi, bl.a. ved at målrette støtteinstrumenterne, og til at bidrage tilgennemførelsen af SET-planens initiativer ud fra principperne om fællesprogrammering og variabel geometri, der indebærer at medlemsstaterne bevarerkontrollen over de midler, de selv investerer i forskning mv.støtte forslaget om at styrke finansielle instrumenter, som EIB-Gruppen erinvolveret i, f.eks. risikodelingsfaciliteten (RSFF), Margueritefonden og facilitetenfor hurtigvoksende og innovative SMV'er (GIF), så instrumenterne kan bidrage tilfinansiering af SET-planenstøtte Kommissionens og Den Europæiske Investeringsbanks plan om at vurdere,hvordan store demonstrations- og markedsintroduktionsprojekter bedst kanfinansieres, og udvikle et særligt fælles instrument for energieffektivitet ogvedvarende energi til finansiering af den første introduktion af lav-CO2-teknologipå markedet samt støtte Kommissionens ideer til, hvordan finansieringen af lav-CO2-teknologi kan stimuleres på mellemlang sigt, ogvedtage at styrke igangværende og nye internationale teknologiorienteredeinitiativer.

Rådskonklusionerne gengiver i store træk indholdet af Kommissionens meddelelse og oven-stående konklusion.6. Europa-Parlamentets udtalelserDer foreligger ingen udtalelser fra Europa Parlamentet på nuværende tidspunkt.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforMeddelelsen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ellerbeskyttelsesniveauetMeddelelsen har i sig selv ingen direkte konsekvenser for statsfinanserne. Meddelelsen næv-ner ikke, hvor meget hver medlemsstat forventes at bidrage med. Det vurderes dog, at konkre-te tiltag i forlængelse af meddelelsen kan medføre betydelige konsekvenser for statsfinansernebåde gennem EU-budgettet og gennem opfordringer til øgede statslige investeringer, ikkemindst i lyset af meddelelsens omtale af et betydeligt investeringsbehov. Der lægges herud-over op til, at medlemsstaterne skal målrette deres nationale programmer til at understøtteSET planen gennem fælles programlægning baseret på såkaldt variabel geometri. Da deltagel-sen i aktiviteter indenfor SET planen er frivillige er det ikke muligt på nuværende tidspunkt atvurdere hvorvidt der vil være en eventuel effekt på statsfinanserne.Det vurderes, at forslagene i meddelelsen vil have en positiv effekt på samfundsøkonomiengennem en øget international eksponering for danske virksomheder, der deltager i program-merne. En øget eksponering kan lede til en øget eksport af dansk energiteknologi og dermedpositive effekter for beskæftigelse og spredning af dansk viden. Dette er på linje med regerin-gens ”Erhvervsklimastrategi”.

SET planen og meddelelsen vedrører udvikling og udbredelse af energiteknologier med lavCO2 udledning og vurderes derfor at have en positiv effekt på miljøet.Meddelelsen vurderes ikke have nogen effekt på beskyttelsesniveauet.9. HøringSpecialudvalgshøring den 13. september 2009Det Økologiske Råd mente, at meddelelsen var fragmenteret, og at der var for meget fokus påinvesteringssiden. DØR mente ikke, at Kommissionen efterspurgte en ambitiøs aftale i Kø-benhavn. DØR støttede målet om, at 50 % af indtægterne fra auktionering af kvoter skullebruges til indsatsen mod klimaforandringer som er nævnt i meddelelsen. DØR bemærkede iøvrigt, at intelligent fjernvarme burde inddrages blandt de teknologier som blev nævnt i med-delelsen.WWF støttede DØR’s bemærkninger og tilføjede, at man ikke mente at det overordnede am-bitionsniveau var godt nok set i lyset af Danmarks interesser indenfor 'grønne jobs'. WWFmente at man fra dansk side gik for tidligt på kompromis og fremførte, at der fandtes mereambitiøse udmeldinger om investeringer i energiteknologier med lav CO2-udledning, herun-der fx de seneste miljørådskonklusioner. WWF mente ikke at meddelelsens estimering svare-de til den firdobling af investeringer, der var tale om andre steder. Mht. spørgsmålet om,hvordan midlerne skulle skaffes, mente WWF, at det var godt, at man tog stilling hertil fraEU’s side. WWF var skeptisk overfor støtte til atomkraft og CCS og mente at fordelingen afmidler mellem teknologierne var ude af proportioner.Greenpeace bakkede op om bemærkningerne fra DØR og WWF. Greenpeace mente, at detvar vigtigt, at man investerede i bæredygtige teknologier, og at regeringen derfor skulle forsø-ge at ændre meddelelsens overskrift, hvilket ifølge Greenpeace ville udelukke atomkraft. Istedet mente Greenpeace at man skulle fremme støtten til bølgeenergi og geotermi. Greenpea-ce mente i øvrigt ikke, at CCS-teknologien var bæredygtig og at CCS-teknologien ikke villekunne bidrage til opfyldelsen af EU’s 2020-målsætninger.Vindmølleindustrien mente, at man burde ændre fordelingen af midlerne til de forskellige ty-per af teknologier, og mente at regeringen burde stille spørgsmålstegn ved om det var den rig-tige måde at bruge skatteborgernes penge på, at � af midlerne skulle anvendes til atomkraft.Dansk Energi støttede budskabet fra Kommissionen om 33 % privat og 33 % offentlig finan-siering samt tilsluttede sig Vindmølleindustriens synspunkt om en ændring af fordelingen afmidler. Mht. temaer ønskede man transport inddraget, herunder særligt elbiler.Sagen blev drøftet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 10. februar. Der fremkomfølgende bemærkninger.Greenpeace mente, at der ift. det langsigtede mål for CO2 reduktioner burde stå 80-95 %. Der-udover mente Greenpeace, ikke at CCS og Atomkraft bør være en del af SET-Planen. Greenpea-ce mener, at man istedet burde tilføje teknologier som geotermi, bølgeenergi og algeenergi.Vindmølleindustrien mente, at man burde fremrykke investeringerne, idet man mente at detteville være godt for dansk erhvervsliv.Side 13

10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen forholdt sig positiv til Kommissionens meddelelse, der blev behandlet på rådsmø-det (Energi) den 7. december 2009, idet der sættes fokus på energiteknologiudvikling der kanbidrage til at nå EU’s klimamålsætninger.Konklusionerne betoner medlemslandenes suverænitet i forhold til nationale forskningsmid-ler. I forlængelse heraf lægger Regeringen vægt på at få belyst, hvilket finansielt omfang del-tagelsen fra medlemsstaterne vil medføre, da SET-planen ikke er et traditionelt fælles europæ-isk instrument, men bygger på frivillig deltagelse gennem såkaldt variabel geometri. Regerin-gens eventuelle deltagelse i konkrete SET-projekter vil blive overvejet nærmere i lyset af denkonkrete finansieringsstruktur. Regeringen mener, at teknologier som på nuværende tidspunktikke er inkluderet i SET-planen, som fx geotermi og bølgeenergi, også bør kunne inkluderes,da de på samme måde kan bidrage til SET-planens mål.Regeringen er enig i, at fordelene ved omstilling til et low carbon samfund forøges, hvis EU’sindsats er del af en global transformation. Regeringen ser dog gerne en betoning af, at EU’somstilling til et low carbon samfund indebærer fordele, uanset hvad andre lande gør.Regeringen er enig i, at governancestrukturerne skal være lette og ikke bidrage til yderligerebureaukrati for medlemsstaterne eller andre interessenter udover det nødvendige.

11. Generelle forventninger til andre landes holdningerFormandskabet har fremsendt et udkast til rådskonklusioner, som overordnet vedrører finan-siering og ”governance” af industriinitiativerne. Det grundlæggende er, at medlemsstaterne,der deltager i industriinitiativ aktiviteter, beholder kontrollen over deres egne midler. I relati-on til ”governance” er skal strukturen ikke pålægge medlemsstater og industri bureaukrati,udover hvad der er nødvendigt.Endvidere opfordrer formandskabet i udkastet til en øget koordinering mellem SET-planen ogeksisterende nationale og fællesskabsprogrammer, hvilket Kommissionen også anbefaler i sinmeddelelse.. Ydermere opfordres der til, at bl.a. den Europæiske Investeringsbank (EIB) ud-vikler finansielle instrumenter, der kan imødekomme dele af behovet for finansiering.Generelt forholder sig de andre medlemslande positivt til rådskonklusionerne, og de indkom-ne ændringsforslag er i de fleste tilfælde af mindre væsentlig karakter.

1. ResuméEU´s strategi for vækst og beskæftigelse (Lissabon-strategien) udløber i 2010. Den kommendestrategi, der betegnes EU2020-strategien, ventes vedtaget på Det europæiske Råd i juni 2010.Kommissionen har gennemført en høringsproces om den kommende strategi og vil på denbaggrund fremlægge et udkast til EU2020-strategien primo marts.Ifølge Kommissionen skal EU2020-strategien udpege de områder, hvor EU og medlemslan-dene kan samarbejde om at fremme indsatsen for vækst og beskæftigelse. Kommissionen harudsendt et konsultationspapir forud for lancering af meddelelsen, hvor den lægger op til atEU2020-strategien i vidt omfang skal indeholde de samme fokusområder som Lissabon-strategien. I forhold til det energi- og miljømæssige lægger Kommissionen op til, at vækstenskal ske på et bæredygtigt grundlag, hvilket bl.a. skal ske ved at fremme en grøn økonomi,hvor transport- og energiinfrastrukturen skal opgraderes under hensyntagen til miljøet, hvormålrettede krav til energieffektivitet i produkter og systemer skal reguleres, og hvor industri-politikken skal fremme miljøeffektiv grøn teknologi og et velfungerende ”grønt indre mar-ked”.Kommissionens meddelelse om EU2020-strategien er sat på dagsordenen til energirådsmødetden 12. marts 2010 med henblik på en præsentation fra Kommissionen og udveksling af syns-punkter.2. BaggrundLissabon-strategien – EU´s strategi for vækst og beskæftigelse – udløber i 2010. Lissabon-strategien, der blev etableret i 2000, havde til formål at skabe vækst og beskæftigelse, styrkede økonomiske reformer i medlemslandene samt sikre den sociale samhørighed i EU. Denkommende strategi, der betegnes EU2020-strategien, er et af hovedtemaerne for det spanskeformandskab. Det forventes, at tilrettelæggelsen af EU2020-strategien vil præge EU´s dagsor-den i det kommende halvår, da strategien vil udgøre et strategisk vigtigt pejlemærke i EU forat sikre fremtidig økonomisk vækst.I 2008 opfordrede Det Europæiske Råd til, at relevante institutioner og interessenter påbe-gyndte overvejelserne om, hvordan Lissabon-strategien skal videreføres efter 2010. På denbaggrund drøftede Rådet (miljø) den 21. oktober 2009, hvordan indsatsen for miljø og bære-dygtig udvikling bedst muligt kan inddrages i en post 2010 Lissabon-strategi. Rådets konklu-sioner blev offentliggjort den 23. oktober 2009 (Annex 1489/09).Efterfølgende har Kommissionen udsendt en meddelelse om konsultation om den fremtidige”EU 2020” strategi COM (2009) 647/3 Provisional (efterfølgende benævnt EU2020-strategien). Kommissionen lægger i sit konsultationspapir op til at EU2020-strategien i vidtomfang skal indeholde de samme fokusområder som Lissabon-strategien og videreføre denstrategiske indsats for vækst og beskæftigelse. Formålet med konsultationsprocessen er, atbede om forslag til nye måder, hvor EU og medlemslandene kan samarbejde om at fremmeindsatsen for vækst og beskæftigelse. I den foreløbige meddelelse bebuder Kommissionen, atSide 15

den vil fremlægge en endelig meddelelse om EU2020-strategien inden det Europæiske Rådskommende forårstopmøde. Denne meddelelse forventes offentliggjort den 3. marts 2010.I marts 2009 fremsendte regeringen sit første dokument til Kommissionen med forslag til ind-holdet i en post 2010 Lissabon-strategi. Dokumentet skitserede fem strategiske indsatser forden fremtidige EU indsats; i) uddybning af det indre marked, ii) styrkelse af viden og innova-tion, iii) grøn vækst, iv) en styrkelse af den eksterne dimension samt v) styrkelse af regerings-strukturerne og gennemførelse af beslutninger og politikker. I februar 2010 har regeringen påbaggrund af Kommissionens foreløbige meddelelse om EU2020-strategien, fremsendt uddy-bende kommentarer i relation til de strategiske indsatser til Kommissionen.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdEU2020-strategien skal vedtages på et tidspunkt, hvor EU står over for en række globale ud-fordringer på grund af den aktuelle økonomiske krise, globalisering, klimaændringer, en ald-rende befolkning, presset på biodiversiteten og naturressourcer m.v. I Kommissionens konsul-tationspapir identificeres tre hovedprioriteter for EU2020-strategien:1.Værdiskabelse gennem vidensbaseret vækst.Denne prioritet fokuserer, på hvordan ud-dannelse, forskning og udvikling af den moderne digitale økonomi kan skabe innova-tion, social sammenhæng og nye muligheder.2.Bedre jobmuligheder og plads til alle i samfundet.Denne prioritet handler om at giveborgerne bedre rammer for at erhverve ny færdigheder, kreative evner og kapacitet tilat skabe innovation, blive iværksættere og omstille sig til nye behov på et omskifteligtarbejdsmarked.3.Skabelse af en konkurrencedygtig, sammenkoblet og grønnere økonomi.Denne priori-tet sætter fokus på, hvordan EU skal styrke sin konkurrenceevne og øge sin produkti-vitet ved at sætte fokus på at reducere og effektivisere sit forbrug af ikke vedvarendeenergi og ressourcer. Herved kan EU på en gang stimulere væksten og skabe forbed-ringer for miljøet. Samtidig skal centrale infrastrukturer opgraderes inden for bl.a.transport, energi og IT-området, de administrative byrder skal reduceres, og markedetsincitamenter til at efterspørge nye innovationer skal styrkes. Kommissionen har i densammenhæng særlig fokus på at fremme grønnere teknologier og grøn innovation nårnye industrier skabes, når eksisterende industrier moderniseres samt når infrastruktu-ren på energi og transportområdet opgraderes.I forhold til det energi- og miljømæssige lægger Kommissionen op til, at væksten skal ske pået bæredygtigt grundlag, hvilket bl.a. skal ske ved at fremme en grøn økonomi, hvor trans-port- og energiinfrastrukturen skal opgraderes under hensyntagen til miljøet, hvor der stillesmålrettede krav til energieffektivitet i produkter og systemer, og hvor industripolitikken skalfremme eco-innovation.Side 16

Stats- og regeringscheferne har haft en første drøftelse af den kommende strategi på det eks-traordinære, uformelle møde i Det europæiske Råd den 11. februar. Dernæst ventes Kommis-sionens strategiudkast at blive drøftet på forårstopmødet den 25.-26. marts med henblik påendelig vedtagelse af EU2020-strategien på mødet i Det europæiske Råd den 17.-18. juni.6. Europa-parlamentets udtalelserKommissionen lægger i sit konsultationspapir op til, at Europa-parlamentet får mulighed forat udtale sig om EU2020-strategien forud for mødet i Det europæiske Råd den 25.-26. marts.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenserIkke relevant.8.Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-skyttelsesniveauetSigtet med EU2020-strategien er at skabe øget vækst og beskæftigelse, hvorfor det må forven-tes, at den kommende strategi vil få positive effekter på samfundsøkonomien. Den fremlagtemeddelelse har ingen umiddelbare finansielle konsekvenser for Danmark. Det er for tidligt atsige noget om konsekvenserne for miljøet og beskyttelsesniveauet af en kommende EU2020strategi.9. HøringAlle danske interessenter og institutioner har været indbudt til at fremsende kommentarer ogforslag til Kommissionen senest den 15. januar 2010. Høringssvarene vil blive inddraget i denendelige meddelelse, som Kommissionen vil udsende om ”EU 2020 strategien” inden Det Eu-ropæiske Råds forårstopmøde 2010. Flere danske organisationer har afgivet selvstændige hø-ringssvar til Kommissionen.Samlenotatet har været til skriftlig høring i Specialudvalget med frist d. 24. februar. Der erindkommet nedenstående høringssvar.Det Økologiske Råd (DØR) og WWF Verdensnaturfonden finder den foreslåede danske posi-tion utilstrækkelig og opfordrer til, at ambitionsniveauet hæves. Den danske position synesikke for alvor at erkende, hvor alvorligt et problem for såvel klimaet som EU’s handelsbalan-ce ift. resten af verden, importen af fossile brændsler udgør. DØR og WWF er enige at grønneteknologier skal fremmes, men 2020-strategien skal også bruges som løftestang for at få ener-gibesparelser højere op på den politiske dagsorden. Det er helt afgørende, at klimastrategiensammentænkes med kriseløsning, og her indebærer energibesparelser såvel som vedvarendeenergi og udbygning af fjernvarme kolossale muligheder for jobskabelse. Samtidig opnås hø-jere energiforsyningssikkerhed og indsatsen overfor klimaforandringer øges. DØR og WWFopfordrer til, at Danmark arbejder for at fremme af energibesparelser og VE bliver en centraldel af EU's strategi for jobskabelse og dermed kriseløsning, at der på EU niveau fastsættes etbindende mål for energibesparelser i 2020 på 20 % (absolut) i forhold til slutenergiforbruget i2005, at revisionen af EU’s bygningsdirektiv vedtages, at der sikres korrekt og hurtig imple-mentering i medlemsstaterne, samt at der sikres skrappe krav til vidtgående energirenoveringaf eksisterende bygninger samt finansiering hertil, bl.a. gennem lempelse af reglerne for brugaf strukturfondene og gennem afsættelse af midler hertil i EU’s budget for 2014 til 2020, atEU’s målsætning for overgang til vedvarende energi opjusteres fra 20 til 25 % i 2020, at EUpåbegynder en planlægning af, hvordan EU kan reducere udslippet af drivhusgasser med 40% i 2020 ift. 1990, samt at EU sikrer ambitiøse energi- og miljøstandarder for produkter. Her-Side 17

ved skabes et forbedret hjemmemarked, som vil kunne drive en innovation af energieffektivteknologi.Under "Formål og indhold fremgår det, at der skal ’stilles målrettede krav til energieffektivi-tet i produkter og systemer’ (side 3 øverst). Landbrug & Fødevarer skal påpege, at et væsent-ligt element for at opnå energi- og miljømæssige resultater er brugerdreven innovation fremfor krav. Alt andet lige er det dog vigtigt i relation til eventuelle nye EU krav som nævnes, atder tages højde for eksisterende lovgivning for at sikre ens vilkår mellem EU-landene samtfor samhandel med tredje lande. Det er helt afgørende, at erhvervslivet inddrages i dialog omdette, hvis krav vurderes uundgåelige. Landbrug & Fødevarer er enig i, at det er afgørende, atEU som ledende aktør på klima- og miljøområdet skal sikre optimale betingelser for ’firstmover’ virksomheder og iværksættere med henblik på at understøtte bæredygtig vækst og be-skæftigelse. Samtidig skal man dog huske på, at fødevareerhvervet er storeksportør, hvor ogsåeksport til tredje lande i høj grad påvirker erhvervets konkurrenceevne. Understøttelse af engrøn økonomi er et essentielt element i EU's kommende 2020 strategi. Eksempelvis er detLandbrug & Fødevarers opfattelse, at der fortsat er et meget stort vækst- og beskæftigelsespotentiale i fremme af udbygningen med vedvarende energi, særligt bioenergi. EU bør arbejdeendnu mere med grøn energi, herunder arbejde for større anvendelse af fornybare ressourcer –recirkulation og biomateriale – med andre ord et mere biobaseret samfund. Ikke mindst i rela-tion til klimaforandringer og forsyningssikkerhed under regeringens holdning kan bioenergispille en betydelig rolle. Regeringen foreslår at sætte særligt fokus på el-biler, når der tales omfremme af grøn teknologi og innovation på transportområdet. Landbrug & Fødevarer skal herunderstrege, at dette blot er et af virkemidlerne. Biobrændstoffer er vigtige at nævne i dennesammenhæng, da det i øjeblikket er det eneste reelle alternativ til at sænke transportsektorensudledning af drivhusgasser. Biobrændstoffer bør derfor prioriteres på lige fod med el-biler.Landbrug & Fødevarer er enige i, at et velfungerende indre marked for energi er afgørende forat sikre konkurrencedygtighed for virksomhederne. Regeringen har påpeget, at minimums-standarder for beskatning af CO2 skal understøtte et grønt indre marked. Landbrug & Fødeva-rer finder, at det er overordentlig vigtigt, at beskatning af CO2 skal være ensartet i EU-landene, så der sikres lige EU-vilkår, men der skal samtidig tages højde for virksomhederneseksportkonkurrenceevne i forhold til tredje lande.Arbejdstilsynet forudsætter, at skabelse af en grønnere økonomi og reduktion og effektivise-ring af ikke vedvarende energi og ressourcer inkluderer et sikkert og sundt arbejdsmiljø, jf.den tredje hovedprioritet under "Formål og indhold".10. Regeringens foreløbige generelle holdningIfølge regeringen bør EU som ledende global aktør inden for klimadagsordenen og med enbefolkningsstørrelse på 500 mio. mennesker samt en solid teknologibase have optimale betin-gelser for som ”first mover” at høste gevinsterne ved en grøn dagsorden i form af øget vækst,innovation og beskæftigelse. Regeringen støtter derfor, at fremme af en grøn økonomi skalvære et væsentligt element i EU’s kommende strategi for vækst og beskæftigelse.Regeringen har overfor Kommissionen bl.a. peget på behovet for at imødekomme de udfor-dringer, der knytter sig til klimaforandringer og forsyningssikkerhed. Derfor bør klima- ogenergidagsordenen mainstreames i alle relevante EU-politikker. Regeringen har endvidere pe-get på, at fremme af miljø- og energieffektiv grøn teknologi og et velfungerende grønt indremarked bl.a. for energirelaterede produkter er centrale elementer i bestræbelserne for at skabeen grøn og energieffektiv økonomi i EU. Regeringen støtter også, at der sættes særlig fokusSide 18

på fremme af grønne teknologier og innovation i forhold til transportområdet. Det gælder bl.a.i forhold til el-biler, hvor udarbejdelsen af fælles europæiske standarder vil sikre, at el-bilernepå det europæiske marked kan benyttes i hele EU, og hvor der skal sikres en hensigtsmæssigintegration i el-systemet. Endelig har Regeringen påpeget nødvendigheden af at sikre et vel-fungerende indre marked for energi og udvikling af energiinfrastrukturen for at sikre konkur-rencedygtighed, integration af vedvarende energi, energisikkerhed og grøn vækst.De instrumenter regeringen foreløbigt har peget på, er bl.a. fælles miljø- og energistandarderfor produkter i EU, implementering af EU’s energi og klimapakke, fokusering af EU’s struk-tur og forskningsprogrammer så de understøtter klima, energi og miljøpolitikker samt imple-mentering af Den Strategiske Energiteknologiplan (SET-planen). Regeringen har desuden pe-get på nødvendigheden af at internalisere omkostningerne ved forurening, hvilket kunne skeved minimumstandarder for beskatning af CO2, hvilket stiller giver ensartede incitamenter foreuropæiske forbrugere og producenter og dermed understøtter et grønt indre marked.Regeringen vil i forbindelse med EU20020-strategien understrege ønsket om udvikling af et”grønt indre marked”. Med fælles energieffektive standarder kan EU med sine 500 mio. for-brugere påvirke den globale udvikling. Samtidig vil en fælles EU tilgang sikre lige konkur-rencevilkår, hvor Danmark har en særlig styrkeposition inden for grønne energiteknologier.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerGenerelt er der blandt medlemslandene stor enighed om den overordnede analyse af de globa-le udfordringer, EU står over for, herunder at der er behov for en efterfølger til Lissabon-strategien.Der er også generelt stor opbakning til Kommissionens konsultationspapir. Det gælder bådedet helt overordnede fokus i EU2020-strategien på vækst og beskæftigelse samt de tre temati-ske prioriteter (værdiskabelse gennem vidensbaseret vækst; bedre jobmuligheder og plads tilalle i samfundet; samt skabelsen af en konkurrencedygtig, sammenkoblet og grønnere øko-nomi). Det gælder især en udbygning af det indre marked, herunder et indre marked for energisamt tilknyttede foranstaltninger i form af energi- og transportnetværk.Mange medlemsstater fremhæver sammenhængen mellem strategiens økonomiske, sociale ogmiljømæssige dimension, og flere medlemsstater ønsker øget fokus på den sociale dimension.Der er endvidere generel opbakning til at skabe en bedre sammenhæng mellem EU2020-strategien og andre relevante strategier.Den konklusion som Rådet (miljø) vedtog på sit møde den 21. oktober 2009 som input til post2010 Lissabon-strategien, vurderes fortsat at være et godt og dækkede udgangspunkt for, atmiljø og klima bliver et fokusområde i EU2020-strategien.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmøde (generelleanliggender) den 22. februar 2010.

4. Forslag til Europa-Parlamentes og Rådets Forordning (EF) om foranstaltninger tilopretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden og ophævelse af direktiv 2004/67/EFKOM(2009) 363 af 16. juli 2009Revideret notat af samlenotat forud for rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi)den 7. december 2009. Nye afsnit er markeret med streg i margenen.1. ResuméDen foreslåede forordning har til formål at forbedre de hidtil gældende rammer for oprethol-delsen af naturgasforsyningssikkerheden. Der indføres en mere ensartet og koordineret til-gang til sikring af forsyningssikkerheden igennem såvel forebyggende foranstaltninger somforanstaltninger til at håndtere konkrete forsyningsafbrydelser, herunder en koordinerings-mekanisme på fællesskabsniveau. Forslaget skal ses på baggrund af erfaringerne fra den rus-sisk-ukrainske forsyningskrise i januar 2009, som påvirkede gasforsyningen til Fællesskabetvia Ukraine. En ny væsentlig afbrydelse kan ikke udelukkes. Forslaget står i tæt sammenhængmed lovgivningen vedr. det indre energimarkedet. Et velfungerende konkurrencedygtigt indremarked er forudsætningen for øget forsyningssikkerhed på fællesskabsniveau. Samtidig er enfælles tilgang til opretholdelsen af naturgasforsyningssikkerheden nødvendig for at sikre, atdet indre marked ikke bliver sat ud af kraft i konkrete krisesituationer.Forslaget forventes sat på dagsordenen for energirådsmødet den 31.maj 2010 med henblik påat opnå politisk enighed.2. BaggrundDen russisk-ukrainske gaskrise i januar 2009, som forårsagede en afbrydelse af gasforsynin-gerne til Fællesskabet via Ukraine, påviste behovet for en mere sammenhængende og effektivhåndtering af naturgasforsyningsafbrydelser. Som reaktion på krisen opfordrede Det Europæi-ske Råd og Europa-Parlamentet til, at revisionen af det eksisterende direktiv til opretholdelseaf naturgasforsyningssikkerheden (direktiv 2004/67/EF) fremskyndes.Det gældende direktiv synes ikke tilstrækkeligt mere, fordi det giver medlemsstater et stortspillerum til ensidigt at træffe foranstaltninger for at håndtere gasafbrydelser, som kan true detindre markeds funktionalitet. Der stilles derfor forslag om, at det gældende direktiv erstattesmed den foreslåede forordning. EU-Kommissionen finder, at en forordning er et mere veleg-net instrument end et direktiv, fordi en forordning har umiddelbar retsvirkning i medlemssta-terne og derfor ikke forudsætter en tidskrævende implementering i de nationale lovgivninger.Hertil kommer, at forordningen sikrer ensartede regler i alle medlemslandene.3. HjemmelsgrundlagForslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fælles-skab, særligt artikel 95, og skal vedtages efter proceduren i artikel 251 (om fælles beslutnings-tagen mellem Rådet og Parlamentet). Som led i overgangen til Lissabon-Traktaten vil hjem-melsgrundlaget for forordningen blive ændret til art. 194, stk. 2 i Traktaten om den Europæi-ske Unions Funktionsmåde.4. Nærhedsprincippet

For så vidt angår forholdet til nærhedsprincippet, understreger Kommissionen under henvis-ning til det indre energimarked og forsyningskrisen i januar 2009 den stigende europæiskedimension af naturgasforsyningssikkerheden, som retfærdiggør en øget koordinering ogKommissionens direkte involvering. Når EU's forsyningssikkerhed trues, menes Kommissio-nen bedst egnet til at koordinere de fælles aktioner og at facilitere dialogen med tredjelande.Kommissionen påpeger det indre markeds centrale rolle for forsyningssikkerheden: en fælles,omfattende og effektiv tilgang til at sikre gasforsyningen er forudsætningen for, at det indremarked også kan fungere i konkrete krisesituationer.Regeringen er enig i, at et velfungerende, konkurrence-præget indre energimarked er en for-udsætning for at forbedre forsyningssikkerheden på EU-niveau og dermed også på nationaltplan. Videre er regeringen enig i, at en justering af de eksisterende fælles regler på EU-niveau, især den ensartede udformning af reglerne på tværs af medlemslandene og den øgedekoordinering vil bidrage til at forbedre mulighederne for effektivt at tackle konkrete krisesitu-ationer og at øge forsyningssikkerheden igennem præventive mekanismer. Regeringen findersåledes, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

5. Formål og indholdDen foreslåede forordning har til formål at beskytte Fællesskabets gasforsyningssikkerhedgennem en ensartet tilgang til opretholdelsen af gasforsyningssikkerhed ved at der:a) fastsættes fælles forsyningssikkerhedsstandarder (standarder for forsyningsin-frastrukturen og for opretholdelse af forsyningen til uafbrydelige gaskunder itilfælde af forsyningssvigt)b) sker koordinering af forebyggende foranstaltninger gennem handlingsplanerc) sker koordineret håndtering af konkrete forsyningsafbrydelser gennem nødpla-ner og indførelse af en reaktionsmekanisme på fællesskabsniveauInfrastrukturstandardenindebærer, at et medlemslands resterende infrastruktur (”N-1”) i til-fælde af en afbrydelse af dens største gasforsyningsinfrastruktur skal kunne være i stand til atdække den samlede gasefterspørgsel i 60 dage med udsædvanlig stor gasefterspørgsel i denkoldeste periode, der statistisk set forekommer hvert tyvende år. Standarden vil også kunneopfyldes på regionalt niveau. Desuden vil den kunne opfyldes igennem foranstaltninger på ef-terspørgselssiden, som kan kompensere for en afbrydelse af forpligtelser. Infrastrukturstan-darden indebærer tillige, at transmissionssystemoperatørerne som udgangspunkt sørger for, at”reverse flows” er muligt på alle samkoblingspunkter ved grænserne inden for to år efter for-ordningens ikrafttræden.Der fastsættes desuden ensartede relateredeforsyningsstandarderfor visse kundegrupper.Disse omfatter som udgangspunkt alle husholdningskunder. Der skal sikres gasforsyninger tildisse kunderi 60 dage med usædvanlig stor gasefterspørgsel i de koldeste perioder, der statistisk setforekommer hvert tyvende åri 7 dage i tilfælde af ekstrem koldt vejr, som statistisk set forekommer en gang hverttyvende åri 60 dage i nødsituationer, som er nærmere defineret i forslaget.Side 21

For at sikre gennemførelse af forslagets krav, skal hvert medlemsland udpegeen kompetentmyndighed.Denne myndighed fastsætter en forebyggende handlingsplan og en nødplan, som skal værekoordineret med andre medlemslandes kompetente myndigheder og forelægges Kommissio-nen. Kommissionen kan kræve ændringer.Handlingsplanen,der skal ajourføres hvert andet år, skalsikre opfyldelsen af ovennævnte forsyningssikkerhedsstandarder,vurdere de risici, der påvirker forsyningssikkerheden,indeholde forebyggende foranstaltninger for at imødegå de påpegede risici, ogoplyse om relevante offentlige serviceforpligtelser.Nødplanen,som skal tage udgangspunkt i nærmere definerede kriseniveauer (varslingsniveau,alarmering, nødsituation) skaldefinere alle relevante aktørers roller og ansvarsområder,definere procedurer for hvert kriseniveau,etablere en kriseorganisation (kriseleder/krisehold),fastslå konkrete foranstaltninger for at håndtere situationen (primært markedsbaseredeforanstaltninger, inkl. kompensationsordninger og handelsaftaler med sigte på at stillegas til rådighed i tilfælde af en nødsituation; sekundært andre foranstaltninger såsomstrategiske gaslagre, tvungen brændselsomlægning etc.), ogbeskrive samarbejdsmekanismer på tværs af grænserne.Den udpegede kompetente myndighed skal oplyse Kommissionen om, at der er iværksat et afkriseniveauerne. Kommissionen verificerer, om erklæringen af en nødsituation er berettigetog at den ikke påvirker det indre markeds funktion og urimeligt bebyrder naturgasselskaber.Forslaget skaber desuden mulighed for ennødmekanisme på fællesskabsniveau.En sådannødmekanisme skal Kommissionen kunne aktivere,hvis et medlemsland anmoder om dethvis Fællesskabet mister mere end 10 pct. af sin daglige gasimport fra tredjelandehvis der er mere end én kompetent myndighed, der har erklæret en nødsituation på na-tionalt niveau.

6. Europa-Parlamentets udtalelserDet forventes, at Europa Parlamentet afgiver sin udtalelse ved udgangen af februar 20107. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDanmark har gennemført det gældende direktiv 2004/67/EF om foranstaltninger til oprethol-delse af naturgasforsyningssikkerheden med bekendtgørelsen nr. 884 af 21. august 2006 omvaretagelse af naturgasforsyningssikkerheden. Forordningen vil erstatte den gældende be-kendtgørelse. Vedtages forordningen vil der være behov for ændring af lov om naturgasforsy-ning med henblik på at sikre overensstemmelse mellem naturgasforsyningsloven og forord-ningen, som har umiddelbar retsvirkning i de nationale lovgivninger.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-skyttelsesniveauetForslaget forventes ikke at have nogen statsfinansielle konsekvenser. Den forventede udbyg-ning af gasinfrastrukturen mod Tyskland, som vil have betydning for, hvordan Energinet.dkvil kunne opfylde forordningens N-1 standard, er der under alle omstændigheder behov for afhensyn til den danske forsyningssikkerhed – se nærmere i punkt 10. Tilbagebetaling af inve-steringer til udbygningen vil i givet fald ske via gastarifferne. Forslaget skønnes ikke at havemiljømæssige konsekvenser.9. HøringForslaget har været sendt i høring med frist den 24. august 2009 hos: Advokatsamfundet, Af-fald Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheforeningen for Decentral Kraft-varme, CO-industri, DAKOFA, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederifor-ening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme For-ening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Metal, Dansk Transport ogLogistik, Danske Advokater, Danske Havne, Danske Maritime, Danske Regioner, Elspare-fonden, Energinet.dk, Fagligt Fællesforbund - 3F, Forbrugerrådet, Foreningen Danske Kraft-varmeværker, Foreningen for Energi og Udvikling, Foreningen af Rådgivende Ingeniører,Foreningen for Slutbrugere af Energi, Færøernes Representation i København, GreenpeaceDanmark, HTS, Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen, Det Økologiske Råd, Håndværks-rådet, Kommunernes Landsforening, Landbrugsraadet, Landsorganisationen i Danmark,Mærsk Oil, Naturgasdistributionsselskaberne, NOAH, North Sea Operators Committee –Denmark, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Organisationen for Vedvarende Energi, RE-NO-SAM, Sammenslutningen af Danske Elforbrugere (SDE), Statens Byggeforskningsinsti-tut, Verdensnaturfonden – WWF, Vindmølleindustrien, Arbejdstilsynet, By- og Landskabs-styrelsen, EOGS’s Center for Kvalitet i Erhvervs Regulering (CKR), Energitilsynet, Er-hvervs- og Byggestyrelsen, Finansministeriet, Forbrugerstyrelsen, Forsvarsministeriet, Grøn-lands Hjemmestyre, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug ogFiskeri, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for Videnskab, Teknologi ogUdvikling, Risø (Systemanalyseafd.), Skatteministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Statsmini-steriet, Søfartsstyrelsen, Transportministeriet, Udenrigsministeriet, Økonomi- og Erhvervsmi-nisteriet.

Der er modtaget i alt 16 høringssvar, hvoraf følgende har haft kommentarer:Energinet.dk – som i dag har ansvaret for varetagelsen af forsyningssikkerheden – er overord-net set positivt indstillet over for forordningen. Energinet.dk påpeger imidlertid, at forordnin-gen tydeligt er påvirket af den russisk-ukrainske gaskrise i januar 2009. Afbrydelsen af forsy-ningerne fra Rusland påvirkede særligt en række lande med stor importafhængighed og sår-barhed. Forordningens indhold har derfor fokus på at modvirke kriser af denne type og kanmedføre store omkostninger for enkelte lande, som ikke modsvares af en forbedret forsy-ningssikkerhed.Energinet.dk understreger, at forordningen kun vil have en begrænset reel effekt på Danmarksforsyningssikkerhed, fordi forsyningssituationen i Danmark afviger markant fra forsyningssi-tuationen i de central- og østeuropæiske lande.Energinet.dk rejser tre forhold i forordningen, som selskabet finder problematiske, og som børrejses i de forstående drøftelser i EU:A. Regionalt perspektivForordningen indeholder bestemmelser om, at forsyningssikkerheden ikke længere er et rentnationalt anliggende, men derimod et regionalt- og fællesskabsproblem. Dette indebærer bl.a.koordinering af nødplaner med nabolandene. Energinet.dk finder, at dette er et positivt tiltag,men finder samtidig, at der er behov for at rammerne for forpligtigelsen til koordinering af be-redskabet og solidarisk ageren drøftes yderligere og præciseres. Endvidere opfordrer Energi-net.dk til, at producenter og ejere af opstrømsrørledninger inddrages i koordinering af forsy-ningssikkerheden, herunder pålægges krav om udveksling af oplysninger om investeringer,produktionsdata m.v.B. Definition af N-1Den nuværende dimensionering af nødforsyningsberedskabet i Danmark sikrer uafbrydeligeforbrugeres dækning ved udfald af den største forsyningskilde (N-1) i 60 dage i en normalvinter. Derudover sikres forsyningen i tre døgn i en særlig kold vinter, som statistisk indtræf-fer hvert 20 år. I forordningen foreslås en ny standard som indebærer, at medlemslandene vedudfald af største forsyningskilde skal sikre uafbrydelige forbrugeres dækning i 60 dage medusædvanlig stor gasefterspørgsel i den koldeste periode, der statistisk indtræffer hvert 20 år.For Danmarks vedkommende vil der være tale om en væsentlig fordyrelse, som endvidere vilhave negative virkninger på gasmarkedet, herunder gaslagermarkedet. Det usandsynlige ihændelsen (brud på søledning er en 100 års hændelse som skulle ske samtidig med en koldperiode, som statistisk indtræffer hvert 20 år) betyder, at Energinet.dk ikke fuldt ud kan støtteforordningens krav til definition på N-1.C. Indre marked i relation til forsyningssikkerhedForordningen skal ses i sammenhæng med den 3. liberaliseringspakke og har som målsætningat styrke såvel det indre marked som gasforsyningssikkerheden i EU. Energinet.dk er forbe-holden over for forordningens gennemgående princip, om at markedsbaserede instrumenteraltid gives forrang, medmindre ekstraordinære omstændigheder fører til, at den kompetentenationale myndighed – efter EU-Kommissionens godkendelse – sætter markedet ud af funkti-on. I dag suspenderer Energinet.dk markedet i en nødforsyningssituation, og selskabet overta-Side 24

ger forsyningen af det danske marked. Med de nuværende betingelser for nødforsyning vurde-res dette at være den bedste model. Energinet.dk ønsker derfor, at spørgsmålet om markeds-mekanismers forrang for centraliserede løsninger rejses i forbindelse med forhandlinger i EU,samt at der tages hensyn til den danske models specifikke omstændigheder.Energitilsynets sekretariat bemærker, at det nye forslag stiller skrappere krav til de enkeltemedlemsstater for at opretholde forsyningssikkerheden.Forslaget indfører således nye forsyningssikkerhedsstandarder (7-dages hændelse og 60-dageshændelse) i forhold til den 3-døgns hændelse og 60-døgns hændelse, som den gældende dan-ske bekendtgørelse (BEK 2006-08-21 nr. 884) opererer med.Forslaget indfører også en ny standard for infrastruktur. Således kræves der også, at gas skalkunne strømme i begge retninger på alle sammenkoblingspunkter senest to år efter, at forord-ningen træder i kraft, undtagen hvis dette ikke vil øge forsyningssikkerheden for nogen afmedlemsstaterne (artikel 6, stk. 5).Sekretariatet bemærker, at ansvaret for den danske forsyningssikkerhed og efterlevelsen afstandarder i dag ligger hos Energinet.dk, og at Energinet.dk derfor er kompetent til at kom-mentere på de nye forsyningssikkerhedsstandarder og fysiske krav til systemet. Energitilsynethar derfor ikke yderligere bemærkninger til de (nye) materielle krav i forslaget.Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder, at udbygning af infrastrukturen er etvigtigt område. Det er lige så vigtigt, at der også fokuseres på tiltag, som kan forbedre den in-denlandske forsyning ved en effektivisering i udnyttelsen og udvindingen af naturgas og ud-nyttelsen af andre former for gas, herunder biogas. En optimal udnyttelse af husdyrgødning ogorganiske restfraktioner fra husholdninger og industri vil kunne spille en betydelig rolle i for-hold til forsyningssikkerheden.DONG Storage nævner, at der er en række forhold, hvor de konkrete virkninger af forordnin-gen på nuværende tidspunkt meget vanskeligt kan vurderes. Det gælder bl.a.:Hvorvidt forsyningssikkerhedsstandarder skal opfyldes på regionalt plan el-ler alene på nationalt plan.Hvorvidt forslaget ændrer på rollefordelingen omkring sikring af forsynings-sikkerheden i forhold til den rollefordeling, der gælder i Danmark i dag,hvor transmissionsselskabet har en altovervejende forpligtelse. Det gælderf.eks. den fremtidige rollefordeling omkring udarbejdelse og gennemførelseaf nødplaner.I hvilken grad standarderne indebærer en stramning af de nuværende forsy-ningssikkerhedsstandarder i Danmark.Konsekvenser af nødsituationer på fællesskabsniveau og Kommissionensudmøntning af de til Kommissionen tillagte kompetencer.

kan blive omkostningsfyldt for de danske gasforbrugere. Selskabet foreslår, at de gældendestandarder i Danmark omkring forsyningssikkerhed (60 dages forsyning i normal vinter og tredage i spidssituation) fortsat kan anvendes.Endelig kan selskabet støtte anvendelsen af lagre på tværs af landegrænser på lige vilkår oganbefaler, at det overvejes, hvorvidt der kan skabes en mere markedsbaseret rollefordelingend tilfældet er i dag ved at kommercielle aktører og slutbrugere får mere ansvar.Dansk Industri finder det vigtigt, at der støttes op om den forsatte udvikling af et velfungeren-de gasmarked med en høj grad af forsyningssikkerhed. Forsyningssikkerhed er en forudsæt-ning for vækst i industrien, ligesom markedet ikke kan være velfungerende, hvis markeds-kræfterne løbende sættes ud af kraft. Derfor findes det positivt, at Kommissionen med forsla-get ønsker at sikre, at markedet opretholdes længst muligt, og at EU-medlemslandene agerersamlet i en krise.Brancheforeningen for biogas finder det er hensigtsmæssigt at fastlægge foranstaltninger tilsikring af den fremtidige forsyningssikkerhed på gasområdet i en forordning i lyset af de me-get store samfundsøkonomiske konsekvenser, der er på spil. Det er således særdeles vigtigt, atder på fællesskabsniveau tages skridt til at forbedre forsyningssikkerheden, hvilket er helt af-gørende i forhold til den europæiske konkurrenceevne.Udbygning af infrastrukturen er naturligvis et vigtigt område til sikring af en sammenhæn-gende forsyning og dermed forbedret forsyningssikkerhed. Det er ligeså vigtigt at fremme til-tag, som kan forbedre den indenlandske forsyning.Her er det imidlertid afgørende at være opmærksom på, at det ikke kun bør være gennem ef-fektivisering i udnyttelsen og udvindingen af naturgas. Det er således mindst lige så vigtigt atfokusere på muligheden for udnyttelse af andre former for gas, herunder biogas.Rammenotatet har været sendt i høring i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg med fristden 19. oktober 2009. Følgende bemærkninger fremkom.Danske HavneDet kan tilføjes, at udover biogas kan flydende naturgas (LNG), som transporteres i tankskibe,være med til at øge forsyningssikkerheden. Da LNG som forsyningsform og teknologi er i ha-stig vækst og ret udbredt i andre lande, må regeringen have en holdning til området.Dansk FjernvarmeEnig i, at N-1 definitionen måske ikke i enhver henseende dækker behov eller er nødvendig.En fleksibel definition efter geografi og risikovurdering forekommer mere hensigtsmæssig.Muligheden for at vende flow er væsentlig for forsyningssikkerheden. Denne mulighed børogså inddrages for offshore-forbindelser, idet det for forsyningssikkerheden for landene om-kring Nordsøen ikke blot er hensigtsmæssigt, at de danske felter kan levere til Holland, menogså at kunne modtage gas fra de øvrige felter i Nordsøen. Med hensyn til forsyningssikker-hed via afbrydelighed bør der etableres ensartede regler i fællesskabet, så afbrydelighed kanleveres over grænser. Hvis der via afbrydelighed og reverse flow kan skabes tilstrækkelig for-syningssikkerhed, vil dette alt andet lige være at foretrække frem for yderligere investering iforsyningsledninger.Side 26

Dansk Industri (DI)DI finder det vigtigt at støtte den forsatte udvikling af et velfungerende gasmarked med en højgrad af forsyningssikkerhed. Forsyningssikkerhed må imidlertid ikke blive et påskud for atovervælte udgifter på energiforbrugerne. DI er enige i, at etableringen af den nødvendige ogtilstrækkelige gasinfrastruktur i og mellem medlemsstaterne er en forudsætning for at kunnetakle afbrydelser af gasforsyningen. Men det er også vigtigt, at forsyningssikkerhed skabes påden mest omkostningseffektive måde. Omkostningerne skal være markedsmæssige forsvarli-ge. Den enkelte medlemsstat har et betydeligt nationalt ansvar for at liberalisere sin energisek-tor og diversificere sin energisammensætning og leverandørafhængighed.ForbrugerrådetForbrugerrådet finder, at det i forbindelse med forhandlingen af forordningen bør være etdansk standpunkt, at der skal sigtes efter, at der ikke sker en fordyrelse for de enkelte hus-holdninger som følge af forordningen. Hvis der bliver tale om prisstigninger for husholdnin-gerne, bør dette ske på en gennemsigtig måde, hvor de fordyrende elementer fremgår klart forforbrugeren.Forslaget har været drøftet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 13. november 2009.Følgende bemærkninger fremkom.Dansk Industri spurgte til, om der ville blive taget højde for større virksomheder, som ikkehar mulighed for at skifte brændsler.DØR fandt, at man ikke burde udbygge gasforsyningen i Danmark pga. gaskrisen mellemUkraine og Rusland. Behovet for udfasning af gas burde indgå i regeringens holdning. DØRbemærkede endvidere, at det ville styrke det danske argument om ikke at udbygge med mangegaslagre i Danmark, hvis strategien på sigt var at udfase gassen.Sagen blev drøftet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 10. februar. Der fremkomfølgende bemærkninger.Greenpeace spurgte til, hvilket realistisk kompromis regeringen forventede ville komme påplads mellem medlemslandene og Kommissionen fsva. spørgsmålet om definitionen af be-skyttede kunder.Dansk Industri lagde vægt på, at forsyningssikkerhed skal skabes til den rette pris. Det ernødvendigt at erkende, at Danmark ikke har mulighed for at agere solo ift. forsyningssikker-hedsspørgsmål, men at Danmark er bundet op på forpligtelser ift. de øvrige EU-medlemslande. Danmark deltager aktivt i det indre marked, og det er i den sammenhæng vig-tigt at have for øje, at medlemslandene har forskellige grader af forsyningssikkerhed som føl-ge af forskellige udviklingstrin og mere eller mindre tilstrækkelig udbygning af forsynings-sikkerheden. Danmark bør ikke satse på at være selvforsynende på alle områder inden for VE,og der bør ske en afvejning heraf ift. evt. brud på forsyningssikkerheden. Omkostningerneskal indtænkes.10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Den danske regerings generelle holdning er at fremme en stærk klima- og energipolitik i EU,herunder forsyningssikkerhed som en af søjlerne under den 2. Strategiske Energiredegørelse.Den danske regering er derfor overordnet positivt indstillet overfor forslaget fra Kommissio-nen. En ensartet udformning af reglerne på tværs af medlemslandene og den øgede koordine-ring vil bidrage til at forbedre mulighederne for effektivt at tackle konkrete krisesituationer ogøge forsyningssikkerheden igennem præventive mekanismer.Regeringen kan støtte Kommissionens forslag om at gennemføre revisionen af det eksisteren-de direktiv om gasforsyningssikkerhed i form af en EU-forordning, fordi det er vigtigt, at derhurtigst muligt fortages en forbedring af Fællesskabets gasforsyningssikkerhed med henblikpå bedre at kunne håndtere en gaskrise i lighed med den, som Europa oplevede i januar 2009.Om de enkelte dele i forslaget finder regeringen, at der er behov for at belyse de økonomiskekonsekvenser af forslaget nærmere og tage dem i betragtning i vurdering af forordningensforanstaltninger.Forordningens forslag til definition af den såkaldte N-1 hændelse kan medføre unødige mer-omkostninger for landets gasforbrugere. For lande med en vis forsyningsdiversitet og med højimportafhængighed kan definitionen af N-1 forekomme fornuftig, men på kort og mellem-langt sigt, er dette ikke tilfældet for Danmark, fordi produktionen fra den danske del af Nord-søen også i de kommende år vil være den største forsyningskilde for Danmark. Sandsynlighe-den for et totalt stop for importen fra Tyra-feltet i en 60 dages periode er så lille, at det vilmedføre uforholdsmæssigt store omkostninger at sikre sig mod hændelsen. Danmark kan medden eksisterende gasinfrastruktur ikke opfylde forordningens N-1 standard, hvorfor Danmarkhar taget substantielt forbehold i forbindelse med de første forhandlinger med henvisning til,at forordningens tekst bør vedrøre afbrydelse af rørledninger og ikke bortfald af national pro-duktion.Den danske naturgasproduktion topper i disse år, hvorfor Danmark inden for en kortere år-række får behov for adgang til nye gasressourcer. Energinet.dk har anmodet om klima- ogenergiministerens godkendelse af udbygning af infrastrukturen mod Tyskland med henblikpå, at der fra 1. oktober 2013 fysisk kan importeres gas fra Tyskland, som erstatning for detforventede fald i leverancerne. Det skal understreges, at der uanset kravene i gasforordningenunder alle omstændigheder er behov for udbygning af transmissionsnettet af hensyn til forsy-ningssikkerheden.Herudover lægges der i forordningen op til en forholdsvis snæver definition af beskyttedeforbrugere, dvs. forbrugere der skal kunne forsynes i tilfælde af en afbrydelse af gasforsynin-gen. I forordningen lægges der op til, at det kun er husholdninger, mindre industrivirksomhe-der, hospitaler m.v., som er beskyttede kunder mens industrien og elværker skal skifte til an-det brændsel. Udbredelsen af gasbaseret decentral kraftvarme er meget udbredt i Danmark, ogmange af disse værker har ikke mulighed for at skifte til andet brændsel. Derfor har Danmarktaget forbehold for en definition, som ikke tillader at decentrale kraftvarmeværker og fjern-varmeværker kan være beskyttede kunder.Herudover vil det være ønskeligt med en tydeliggørelse af forordningens tekst om rammernefor forpligtelsen til at koordinere beredskabet på regionalt og fællesskabsplan, herunder soli-dariske aktioner med henblik på at få præciseret forpligtelsen til koordinering af beredskabet.Side 28

Med hensyn til den danske forsyningssikkerhedsmodel kan konsekvensen af forordningen væ-re, at det bliver nødvendigt, at den danske model, som er baseret på en centraliseret planløs-ning, tages op til overvejelse i forhold til en mere markedsbaseret model.Det bemærkes, at regeringen er enig i, at en øget anvendelse af vedvarende energi, herunderbiogas vil bidrage til at forbedre landets energiforsyningssikkerhed. En øget anvendelse afbiogas vil imidlertid kun kunne bidrage til at afbøde virkningerne af forordningen.Det bemærkes, at Energistyrelsen, Energinet.dk og EU-repræsentationen har haft et bilateraltmøde med Europa-Kommissionen med henblik på at forklare Danmarks forbehold over for N-1 infrastrukturstandarden og den snævre definition af beskyttede kunder.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerForslaget har været til en første gennemgang i Rådets arbejdsgruppe for energi. Formandska-bet har den 14. januar fremlagt et revideret forslag, som er under diskussion i Rådets arbejds-gruppe for energi.Alle lande har overordnet set tilkendegivet en positiv holdning til forslaget. Der synes såledesat være enighed om, at der i lyset af gaskrisen i januar 2009 er behov for en ændring af det ek-sisterende direktiv om gasforsyningssikkerhed.For så vidt angår N-1 infrastrukturstandarden, er der i formandskabets reviderede tekst tagethøjde for det danske problem ved ændring af formularen om, hvorledes beregningen af N-1infrastrukturstandarden skal ske. Hertil kommer, at klima- og energiministeren har godkendtEnerginet.dk's ansøgning om udbygning af gasinfrastrukturen med en kompressorstation modTyskland, hvorved Danmark vil kunne importere gas fra Tyskland. Med den reviderede tekstog udbygningen mod Tyskland har Danmark ikke problemer med at opfylde N-1 infrastruk-turstandarden.Danmark har ved forhandlingerne rejst forbehold over for en snæver definition af ”beskyttedekunder”, fordi andelen af beskyttede kunder i Danmark er meget høj. Når andelen er så høj iDanmark hænger det bl.a. sammen med den store andel af naturgasbaserede decentrale kraft-varmeværker. Det fremgår af den reviderede tekst, at beskyttede kunder må omfatte hushold-ninger, mindre industrier og væsentlige sociale funktioner, og at andelen af beskyttede kunderkun må udgøre en bestemt procentdel af det samlede gasforbrug, hvorom der endnu forhand-les. I Danmark udgør andelen af beskyttede kunder ca. 80 %, hvoraf en betydelig del er de-centrale kraftvarmeværker..Andre lande har ikke et tilsvarende problem, hvorfor Danmark står relativt isoleret med øn-sket om at fastholde muligheden for at fjernvarme og decentrale kraftvarmeværker kan værebeskyttede kunder og fastholdelse af en samlet høj andel af beskyttede kunder i forhold tilgasforbruget. Det er derfor vurderingen, at Danmark næppe vil kunne opnå forståelse for øn-sket om at fastholde sin høje andel af beskyttede kunder.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet(Transport, Telekommunikation og Energi) den 7. december 2009.Side 29