EPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 151: Talepapir fra åbent samråd ad spm. C, D og E den 4/2-10, fra økonomi- og erhvervsministeren.

Talepapir til åbent samråd i EPU alm. del, den 4. februar 2010– samrådsspørgsmål C, D og E af 9. december 2010 stillet afPer Clausen (EL) om udflytning af vindmøllejob, vækst ogbeskæftigelse inden for vedvarende energi samt testfacilitetertil udvikling af vedvarende energi.SpørgsmålCMener ministeren, at det er tilfredsstillende, at danske vindmøllejob flyt-tes ud fra Danmark?

SpørgsmålCDet første spørgsmål lyder: Mener ministeren, at det ertilfredsstillende, at danske vindmøllejob flyttes ud fraDanmark?Lad mig starte med at konstatere, at den danske vind-mølleindustri de sidste 10 år har oplevet en nærmesteksplosiv vækst med gennemsnitlige årlige vækstrater påover 20 procent. Og ikke mindst de seneste år er det gåetstærkt.I 2008 var bruttoomsætningen for vindmølleindustrien iDanmark på 53 mia. kr. Industrien eksporterede for 42mia. kr., og der var 28.300 ansatte i Danmark.Til sammenligning var der ca. 20.000 ansatte og en eks-port på lige ved 20 mia. kr. i 2005. Det er en vækst ieksporten på over 100 procent og en vækst i beskæfti-gelsen på over 40 procent fra 2005 til 2008.Når dette er sagt, må vi dog også se i øjnene, at vindmøl-leindustrien på linje med det øvrige erhvervsliv og især

eksporterhvervene har mistet arbejdspladser som led iden globale, økonomiske krise det seneste år.I vindmølleindustrien har den finansielle krise bevirket,at en række planlagte projekter på internationalt plan harværet udskudt. Det har ført til nedskæringer i produktio-nen.I forhold til den finansielle krise har vi dog gjort voresvia kreditpakken og erhvervspakken, der har styrketeksport og finansieringsmuligheder for erhvervslivet.Det er også kommet vindmølleindustrien til gavn i formaf eksportgarantier.Øget globaliseringMen jeg tror også, at vi skal erkende, at udviklingen iden danske vindmølleindustri det seneste år også afspej-ler, at markedet for vindmøller ændrer sig og er blevetmere globalt. På alle kontinenter investeres der i vind-møller, og der er nye vækstmarkeder, blandt andetNordamerika, Kina og Indien.Og det medfører nye udfordringer.For at kunne konkurrere globalt er det ofte nødvendigt athave noget af produktionen på vækstmarkederne.Det giver mulighed for at reducere omkostninger til pro-duktion og drift – og styrker konkurrencekraften. Det erikke mindst tilfældet for vindmøller, der er store og tun-ge, og hvor transportomkostningerne er relativt store.

På det mere modne marked for vindmøller kræver kun-derne også tæt kontakt med producenterne og forventer istigende omfang, at producenterne kan gå i dialog om atløse kundens samlede behov – test, net-tilslutning, ser-vice og vedligehold. Det betyder igen, at producenternevil gå i dialog med underleverandørerne om konkreteløsninger, og at det i stigende omfang efterspørges, atunderleverandører også er til stede på vækstmarkederne.Endvidere betyder fremvæksten af store nye markederogså, at der bliver flere spillere. Konkurrencen skærpes.Hvis du ikke er på et nærmarked, så er det rimeligt sik-kert, at en konkurrent snart vil være der.Alt i alt betyder det, at virksomhederne inden for vind-industrien på linje med mange andre erhverv skal kunneagere globalt for at fastholde en positiv udvikling. Dethar de danske vindmølleproducenter heldigvis været go-de til, og jeg tror også, at det vil være med til at fasthol-de arbejdspladser i Danmark på lang sigt.Gode rammer skal sikre fortsat job i DanmarkErfaringerne viser dog også, at det ikke nødvendigvis erde samme job, vi beholder – som dem, der flytter ud.Det klassiske eksempel er tekstilbranchen, hvor mangeproduktionsjob blev udflyttet, mens mere videntunge oghøjproduktive job inden for design og markedsføringblev fastholdt i Danmark.

Jeg tror dog ikke, at vi med vindmølleindustrien vil op-leve et tilsvarende forløb som i tekstilbranchen.Men forventer tværtimod, at vindmølleindustrien fortsatvil have en betydelig produktion og et højt aktivitetsni-veau i Danmark.Vi har en rigtig stærk vindklynge, der bygger på sam-lokaliseringen af produktion, forskning og udvikling,testfaciliteter og uddannelse.Og der er fortsat store markedsmuligheder i Nordeuropa.Særligt forventes en markant udbygning af havvindmøl-ler. Den europæiske vind-energi-organisation (EWEA)forventer, at den installerede off-shore kapacitet i Euro-pa vil vokse fra omkring 1,5 GW i 2008 til 40 GW i2020.Vindmølleindustrien vurderer, at et konservativt skønfor det kommercielle potentiale i EU frem til 2020 er opmod 1.100 mia. kr. i investeringer.Og peger på, at offshore udbygningen ikke mindst vilske i Nordsøen og i Østersøen. I forhold til begge områ-de ligger vi jo godt placeret.Jeg forventer derfor, at vindmølleindustrien også frem-over vil investere i Danmark, således at vi fortsat harmange vindmøllejob.

Indsats ift. krise og særligt ramte områderJeg vil dog også gerne sige til udvalget, at regeringen ermeget opmærksom på, at nedlæggelsen af arbejdspladseri vindmølleindustrien er sket i områder, der både liggeruden for de større byer, og hvor der i forvejen er blevetnedlagt en del produktionsarbejdspladser. Det er selv-følgelig en selvstændig udfordring.Her har jeg tilbudt, at – hvad jeg kalder et statsligt ud-rykningshold – kan træde til.Det statslige bidrag vil afhænge af det konkrete behov iområdet, men kan bl.a. fungere som én adgang til statenog bistå med information og rådgivning om statslige ogEU-ordninger, der kan medfinansiere konkrete regionaleog lokale vækstinitiativer.

Her vil jeg gerne sige, at jeg synes, at vi allerede har enambitiøs politik for at fastholde og udvikle grøn vækstog grønne job i Danmark.Det er regeringens mål, at Danmark på sigt skal bliveuafhængig af fossile brændstoffer, og vi har derfor ned-sat en Klimakommission, der skal komme med bud på,hvordan og hvornår det kan opnås, og de barsler med enrapport i starten af efteråret.Danmark skal i henhold til EU's klima- og energipoli-tik øge sin udbygning med vedvarende energi, så denkan dække 30 procent af energiforbruget i 2020. Her harvi ikke mindst fra dansk side gjort en stor indsats for, atEU-målsætninger blev så ambitiøse, som de blev.I forbindelse med aftalen om Grøn vækst har vi endvide-re skabt rammerne for, at op mod 40 procent af husdyr-gødningen i Danmark kan udnyttes til grøn energi i2020. Og vi har som vision, at Danmark skal være etgrønt vækstlaboratorium.Og med Erhvervsklimastrategien har vi sat som mål, atDanmark fortsat skal være blandt de lande i OECD, der

står stærkest inden for klimaløsninger. Og at et stigendeantal virksomheder skal aktivt tage et klimaansvar.Dette er blot et udpluk af de mål, vi har sat os inden forden grønne økonomi for at møde udfordringerne på kli-ma- og energiområdet og udvikle Danmark til en føren-de grøn vækstøkonomi.Men det er klart, at mål og visioner ikke gør det alene.Derfor har vi afsat betydelige midler til investeringer iforskning, uddannelse og testfaciliteter på det grønneområde.De statslige midler til grøn forskning og innovation,samt test, demonstration, udvikling og markedsmodninger øget markant fra 2006 til 2010, så der i 2010 investe-res over 1,8 mia. kr. fra offentlig side.I forbindelse med udmøntningen af globaliseringsmid-lerne er der afsat 760 mio. kr. til Fonden til grøn omstil-ling og erhvervsmæssig fornyelse fra 2010 til 2012,hvoraf en stor del forventes at gå til at styrke innovation,markedsmodning og eksport af helhedsløsninger på detgrønne område.Desuden er der afsat 210 mio. kr. fra 2010 til 2012 til atteste nye faciliteter i stor skala via programmet GreenLabs DK.Vi har således de seneste år – og ikke mindst med ud-møntningen af globaliseringsmidlerne fra 2010 til 2012

– gødet jorden for fremtidig vækst og beskæftigelse påområdet.Oveni dette har vi løbende en tæt dialog med industrienog andre relevante parter om rammevilkårene på områ-det.Der er løbende dialog med Megavind, hvor en rækkevirksomheder og universiteter deltager.Jeg vil også gerne fremhæve, at erhvervslivet deltogmeget aktivt i udformningen af klimastrategien. Og dia-logen med erhvervslivet er også central, når regeringensvækstforum skal drøfte "grøn vækst" i februar.Etableringen af Lindoe Offshore Renewables Center erogså et eksempel på tæt samarbejde mellem regeringen,industrien og de regionale og lokale aktører. RegionSyddanmark og Økonomi- og Erhvervsministeriet støtterblandt andet udarbejdelsen af en forundersøgelse somgrundlag for beslutningen om centrets aktiviteter.Endelig vil jeg fremhæve, at regeringen også årligt haren dialog med formandskaberne for de regionale vækst-fora om, hvordan vi kan bygge bro mellem den nationaleog den regionale vækstindsats. De regionale vækstforainvesterer over 1 mia. kr. årligt i regional vækst og allestøtter aktiviteter inden for klima- og energiområdet.Koblingen af ambitiøse mål og store investeringer igrønne løsninger fra forskning til marked – samt en lø-

Spørgsmål EAfslutningsvis spørges, hvordan jeg vil sikre, at der stil-les de fornødne testfaciliteter til rådighed for udviklingaf vedvarende energi i Danmark.Jeg vil gerne slå fast, at demonstration og test er vigtigeelementer i den fortsatte udvikling af den danske styrke-position inden for vedvarende energi.Derfor styrker regeringen også løbende rammerne her-for. Som nævnt tidligere er der nu over 1,8 mia. kr. i2010 til grøn vækst.Men lige så vigtigt er det, at vi med de nye programmerkan bidrage i hele udviklingskæden fra forskning tilmarked.I den forskningstunge ende af udviklingskæden har videt strategiske forskningsråd og Højteknologifonden.Til at støtte udviklingen af nye teknologier eller partner-skaber har vi Energiteknologisk Udviklings- og Demon-strations Program (EUDP) og Grønt Udviklings- ogDemonstrationsprogram (GUDP).

EUDP har blandt andet finansieret etableringen af et vi-dencenter for vindmøllekomponenter.Som noget nyt har vi Green Labs DK, hvor man skalkunne teste løsninger under realistiske omstændigheder istor skala. Green Labs DK støtter etableringen affacili-teter,hvor også små- og mellemstore virksomheder kanfå mulighed for at afprøve deres teknologier og produk-ter under realistiske omstændigheder.I den sidste del af udviklingskæden, hvor vi er tættere påmarkedet, finder vi Fonden for Grøn omstilling og er-hvervsmæssig fornyelse.Fonden skal blandt andet kunne støtte markedsmodningog kommercialisering af nye grønne løsninger og støttegrøn innovation og eksport af helhedsløsninger på miljø-og klimaområdet.Endelig har vi fra regeringens side også taget initiativ tilat etablere en ny national teststation for prototypemølleri Østerild.Det er min forventning, at de nye programmer og aktivi-teter, der er sat i søen, imødekommer industriens behovfor testfaciliteter.

Afslutningsvis vil jeg derfor summe op, at vindmøllein-dustriens investeringer i udlandet er en nødvendig del afindustriens udvikling for at få del i de nye vækstmarke-der – og at det også er en udvikling, der kan bidrage tilat fastholde vækst og beskæftigelse i vindmølleindustri-en på sigt i Danmark.