EPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 144: Henvendelse af 1/2-10 fra VinduesIndustrien i Danmark vedrørende bogen "Værd at vide om vinduer".

FORORDVinduer er en bygnings åbninger mod omverdenen –dens øjne og ører. Vinduerne har stor betydning forvores velbefindende, når vi er inden døre, og for enbygnings udseende.Gode vinduer begrænser energiforbruget – og det harvi stor fokus på i disse år. Vinduer kan også holde støjude. Men ud over disse funktionelle krav har vinduerogså stor betydning for bygningsarkitekturen, og deter vigtigt at være opmærksom på, når man reno-verer.VinduesIndustrien har med dette hæfte søgt at for-midle viden om vinduers mange egenskaber og an-vendelsesmuligheder på en måde, så forbrugere kanfinde hjælp og vejledning til at efterspørge de løsnin-ger, der netop imødekommer deres behov.I en tid hvor der er fokus på at reducere energifor-bruget i bygninger, vil dette hæfte være et bidrag til,at flere boligejere kommer i gang med at udskifte el-ler forbedre de gamle vinduer, så energiforbruget kanreduceres væsentligt samtidig med, at boligejernekan opnå en række andre fordele.Dir. Finn LauritzenErhvervs- og Byggestyrelsen

NYE ELLER RENOVEREDE VINDUER?Hvis dine vinduer er ved at være slidt ned,kan du enten renovere de gamle eller købenye. Men det er ingen simpel afgørelse. Detafhænger af brugervenlighed, energivenlig-hed, økonomi, æstetik, sikkerhed og måskeogså støjreduktion osv.BRUGERVENLIGHEDEt vindue skal være så brugervenligt sommuligt, men samtidig skal det også være ener-givenligt, økonomisk, flot, sikkert og måskeogså støjreducerende osv.ÆSTETIKEt vindue må gerne være flot, men det skalogså være brugervenligt, energivenligt,økonomisk, sikkert og måske også støjreduce-rende osv.INDEKLIMAEt vindue må gerne hjælpe med at få etgodt indeklima, men det skal også være bru-gervenligt, energivenligt, økonomisk, sikkertog måske også støjreducerende osv.DAGSLYSEt vindue må gerne skabe et godt lys inden-for, men det skal også være brugervenligt,energivenligt, økonomisk, sikkert og måskeogså støjreducerende osv.

ENERGIEt vindue må gerne være energivenligt,men det skal også være brugervenligt, økono-misk, sikkert og måske også støjreducerendeosv.STØJEt vindue må gerne kunne lukke støj ude,men det skal også være brugervenligt, energi-venligt, økonomisk, sikkert osv.SIKKERHEDEt vindue skal være sikkert, men det skalogså være brugervenligt, energivenligt, øko-nomisk og måske også støjreducerende osv.LEVETIDEt vindue skal have en god, lang levetid,men det skal også være brugervenligt, energi-venligt, økonomisk, sikkert og måske ogsåstøjreducerende osv.MILJØEt vindue må gerne være mijømæssigtbæ-redygtigt,men det skal også være brugerven-ligt, energivenligt, økonomisk, sikkert ogmåske også støjreducerende osv.CE-MÆRKNINGEt vindue skal fra 1. feb. 2010 være CE-mærket, men hvad fortæller CE-mærketmig om brugervenlighed, energivenlighed,økonomi, sikkerhed, og måske også støjreduk-tion osv.

MÆRKNINGSORDNINGEREt vindue må gerne være mærket for altmuligt, men hvilket mærke skal man vælge,hvis man fx ønsker kvalitet, og hvordan finderman rundt i junglen?INDBYGNINGEt vindue skal kunne indbygges, men hvadbetyder indbygningen og ikke mindst en for-kert indbygning for vinduets brugervenlighedog levetid samt forhold som indeklima, energi-forbrug og evnen til at reducere støj?PRISEt vindue skal være pengene værd, dvs. detskal være lige så brugervenligt, energivenligt,sikkert og støjreducerende, som man forventerog betaler for.RUDERHvilken betydning har ruden for energi-forbruget, lys, sikkerhed samt evnen til atreducere støj - og kan vinduet blive bådeenergivenligt og reducere støjen samtidig?

Dette hæfte er opdelt i temaer. Hvert tema er en ny vinkel, somdu måske skal forholde dig til, hvis du overvejer at skifte vinduer.Hvert tema er relevant i forhold til forskellige problematikkermed vinduer, men det er måske ikke alle temaer, som er ligerelevante for dig og din situation. Derfor er hæftet bygget opsådan, at du kan nøjes med at læse de temaer, som har relevansfor dig. For at vælge det bedste vindue er det nemlig vigtigt attage udgangspunkt i de specifikke forhold, det enkelte vindueskal sidde i. Og det er naturligvis forskelligt fra bygning til byg-ning.Temaerne har to sider. Højre side er en introduktion til selvetemaet, og venstre side handler om konsekvenser temaerneimellem. Venstresiderne giver dig altså mulighed for at krydslæsetemaerne. Således kan du fx se, hvad et miljømæssigtbæredyg-tigtvindue har af konsekvenser for prisen i afsnittet Pris undertemaet Miljø.Ord i kursiv, som fxbæredygtigtovenfor, vil du kunne finde iordlisten sidst i hæftet, hvor der vil være en ordforklaring.Alle temaer har desuden en række spørgsmål. Dette er spørgs-mål, som måske vil være relevante for dig. Nogle får du svar påher i hæftet, andre må du tage videre til den rette fagperson, fxhåndværker, forhandler eller arkitekt.På det næste opslag ”Hvad er et vindue?” kan du læse om vindu-ets delkomponenter.

HISTORISK RETTESNOR FOR DANSKE VINDUERVinduer fremstillet før 1950 er ofte sprosse- el-ler dannebrogsvinduer. Hovedparten af disse erfremstillet med stor andelkernevedog kan somregel renoveres med gode resultater. Monteringaf forsatsramme medenergiglasoptimerervinduetsenergi-ogstøjdatatil nutidens niveaueller højere. Den ekstra indadgående rammegør det dog mere besværligt at pudse og åbnevinduet.Fra 1930 til starten af 1960’erne begyndte vin-duer med større glasflader af faste vinduespar-tier uden poste og sprosser at vinde indpas.Vinduerne er generelt af god kvalitet, men kanvære vanskelige at energirenovere med en for-satsramme pga. størrelsen. I nogle tilfælde kanen ny 2-lagsrude monteres i det gamle vindue,men i mange tilfælde vil en udskiftning væredet smarteste.Fra slutningen af 60’erne blev 2-lagsruden merealmindelig, og nye konstruktioner, materialerog produktionsformer kom til. Mange vinduerfremstillet i den periode havde ikke den bedstekvalitet, bl.a. fordi de kom på markedet udenat være ordentligt gennemprøvede.I 60’erne og i 70’erne blev mange dannebrogs-vinduer skiftet til vinduer med 2-lagsruder udenposte og sprosser. For de fleste af dem gælder,at ruderne har nået den alder, hvor de skalskiftes. Her bør man overveje at skifte helevinduet for at bringe bygningens oprindeligearkitektur tilbage.

Vinduets hovedbestanddele er rude, ramme,beslag,karm, posteog sprosser. Ruden sikrer tilførsel af dagslys og giver udsyn.Den holdes af rammen, som kan være fast eller bevægelig medhængsler eller andrebeslag.Hvis rammen er bevægelig, kanvinduet åbnes for udluftning eller evt. bruges somredningsåb-ning.Rammens anslagsflade er karmen, som også sikrer vinduetsfastgørelse til muren. Karmen opdeles af poste, og rammenopdeles af sprosser.Vinduer fremstilles også som koblede rammer og som forsatsram-mer. Vinduer fremstilles i træ, plast,kompositmaterialerogmetal samt forskellige kombinationer heraf.Lidt historie - vinduets historie strækker sig helt tilbage til denordiske oldtidshuse. Dengang var vinduet blot en lem, der fun-gerede som lysåbning og røgtræk over de åbne ildsteder.De første ruder bestod af forskellige gennemsigtige materialer, fxdyreskind og hinder, men omkring år 1400 begyndte man at brugeglas. Vinduets udvikling har fulgt samfundets udvikling.Brugervenlighed, sikkerhed og ikke mindstbæredygtighedernogle af de nye krav til nutidens vinduer, ud over naturligvis kra-vene om masser af lys og mulighed for masser af frisk luft.I de senere år har der således været en stor udvikling af vinduetsegenskaber i forhold til mindre energiforbrug, bedre indbrudssik-kerhed, bedre tæthed, bedre støjdæmpning, nemmere betjeningog mindre vedligeholdelse.

BRUGERVENLIGHEDNogle vinduer giver mulighed for at montereforsatsrammer. En forsatsramme mindskerbåde varmeregningen og evt. trækgener. Mendet bliver lidt mere besværligt at pudse ogåbne vinduet.Indadgående vinduer kan normalt ikkepåmonteres en forsatsramme.ÆSTETIKEn udskiftning af de originale vinduer ibe-varingsværdigeeller ældre bygninger bør gø-res med stor omhu og respekt for bygningensoriginale facadearkitektur. Er vinduesarkitek-turen ikke original, kan en vinduesudskiftningvære en lejlighed til at bringe den originalefacadearkitektur tilbage til boligen. Vær sær-ligt opmærksom på bredden af evt. sprosser.INDEKLIMANye eller renoverede vinduer giver boligenen ekstra tæthed, og du bør derfor væreekstra opmærksom på at lufte ud regelmæs-sigt for at opretholde et sundt indeklima.Vurder, om den valgte renovering vil medføre,at udluftning i praksis bliver for besværlig,fx ved forsatsrammer. Er det tilfældet, børløsningen genovervejes, så udluftningen kanske på anden vis.DAGSLYSUndersøg, om den valgte løsning giver sam-me mængde dagslys som den eksisterende.Hvis ikke, kan det få betydning for såvel in-deklima som elregning. Er der mulighed for at

udvide rudearealet, uden at gå på kompromismed husets arkitektur, vil mængden af dagslysindenfor øges (søg evt. rådgivning).ENERGIRenovering af gamle vinduer ved monteringaf en forsatsramme er ofte energimæssigt enlige så god løsning som nye vinduer, men deter mindre brugervenligt. Vær opmærksom på,at bygningsreglementets energibestemmelserskal overholdes.STØJEn eftermonteret forsatsramme giver ofteen særdeles god lydisolering. Koblede vinduerhar også positiv indvirkning på lydisoleringen.Spørg din rådgiver, om du kan få en positiv ef-fekt af at vælge en særlig rude, da også rudenhar indvirkning på vinduets støjreduktion.SIKKERHEDHvis dit vindue alligevel skal renoveres, kandu samtidig forbedre sikkerheden ved atindbygge forskellige anordninger og/ellerudskifte ruden og dens montering.LEVETIDOvervej, om renovering af vinduet står målmed den forventede efterfølgende levetid, dadentekniske levetidofte er kortere end denfaktiske.INDBYGNINGHvis dit vindue alligevel skal renoveres, kandet være en god ide samtidig at renovere

Dårlige vinduer kan være kilde til dårligt indeklimasamt belaste varmeregningen unødigt. Men om enrenovering vil være tilstrækkeligt, kan være svært atvurdere.- Er bygningenbevaringsværdig,eller ligger den i et område, hvor derer restriktioner i forhold til størrelse, materialer og farve?- Hvad er den skønnede levetid af mit renoverede vindue?(Kan renovering betale sig frem for at købe nye vinduer?)

En renovering kan fx bestå i at montere en forsatsramme på deteksisterende vindue, udbedre skader på karm og ramme og givedem en ny gang maling, udskiftebeslag,tætningslister, kitfals,glaslistereller måske skifte ruden.Men i nogle tilfælde er en renovering ikke tilstrækkelig, og så måman investere i helt nye vinduer. Oftest sker det, fordi de gamlevinduer er nedbrudte og for dyre at renovere, fordi de ikke leverop til de ønskede funktionskrav, eller fordi de ikke passer tilhusets arkitektur.Hvis det er nødvendigt at udskifte de originale vinduer i etbevaringsværdigteller ældre byggeri, bør det gøres med storomhu og stor respekt for bygningens originale arkitektur.Undersøg ved kommunen, om du bor i et område, hvor der errestriktioner i forhold til vinduesudskiftning som størrelse, mate-rialevalg og farvevalg. Det vil ofte fremgå af en lokalplan for detpågældende område af byen.For at finde ud af om du skal købe nye vinduer eller renoverede gamle, skal du først gøre dig klart, hvilke krav/behov du har.Så vil det være nemmere for dig sammen med en fagmand atvurdere, om et nyt vindue eller en renovering af det eksisterendeer den bedste løsning for dig.

NYE ELLER RENOVEREDE VINDUER?Renoveres vinduet ved at påmontere enforsatsramme, bliver det mere besværligt atbetjene og pudse vinduet, da du skal åbne torammer. Normalt vil den inderste ramme åbneindad og den yderste ramme åbne udad.ÆSTETIKEn bygnings æstetiske udtryk kan begrænsedit valg af vinduestyper samtåbnefunktioner.Fx kan meget brede lave vinduer ikke væresidehængte. Ved smalle vindueskonstruktionerer det særligt vigtigt, at materialevalg, kon-struktionsdetaljer og komponenter er tænktsammen, så vinduet bliver robust og tæt.ENERGIVælg energieffektive vinduer, der samtidighar stor styrke og robusthed. En forsatsrammekan give samme gode energiegenskaber, mennedsætte brugervenligheden.STØJEn bedre støjreduktion kan opnås med enforsatsramme, men brugervenligheden ned-sættes. Vægten af de anvendtelydruderkangive begrænsninger i forhold tilåbnefunktio-nerog størrelser. Sådanne begrænsninger kanbetyde, at du må dele vinduet op eller vælgeen andenåbnefunktion.SIKKERHEDLamineret glas skaber bedre sikkerhed, mengiver en tungere vinduesramme. Det kan givenogle begrænsninger i forhold til valg afåbne-

funktionog størrelse. Brugervenligheden kanogså blive påvirket af sikkerhedsforanstaltnin-gerne. Det kan fx være nødvendigt at brugeflere kræfter for at lukke vinduet.CE-MÆRKNINGProducenten kan vælge at teste vinduernesbrugervenlighed og bruge det i forbindelsemed CE-mærkningen.MÆRKNINGSORDNINGERDVC-mærket stiller krav til vinduernesbrugervenlighed.INDBYGNINGNogleåbnefunktionerkan stille særlige kravtil indbygning for at undgå, at de rammermuren eller tilstødende vinduer, når de åbnes.Hvis indbygningen ikke er sket iht. producen-tens forskrifter, kan vinduerne komme til atgå dårligt. Det er fx vigtigt, atdiagonalmå-leneer ens.PRISNogleåbnefunktionerer dyrere end andre.Kræves fx ekstratætningslisterellerbeslagpga. ekstreme forhold, vil det normaltbetyde en højere pris. Men generelt er egen-skaber som tæthed og robusthed inkluderet iprisen.

Brugervenlighed er et nøgleord i forhold til vinduer. Brugervenlig-hed handler ikke kun om alle de selvfølgelig krav til fx tæthedog robusthed, man har til sine vinduer i den daglige brug. Dethandler også om vinduets betjening. Der er mange forskelligeåbnefunktioner,så der er med stor sandsynlighed også en løs-ning, der passer til dig. Men her er det dig, der er eksperten, forkun du ved, hvordan vinduet skal bruges.Først og fremmest skal du vælge, om vinduet skal være udadgå-ende eller indadgående. Der er fordele og ulemper ved beggeløsninger. Et udadgående vindue kan fx være svært at pudseindefra, og et indadgående vindue kan tage plads og dermedbegrænse indretningsmulighederne.Vinduets styrke er også centralt for brugervenligheden. Detforventes fx, at vinduet ikke buer faretruende meget i stormvejr,og at det kan holde til ”små-uheld”, som fx når noget kommer iklemme under lukning, eller når terrassedøren bliver brugt til ensvingtur.Placeringen afgrebetog de kræfter, der kræves for at bruge det,er ligeledes forhold, der er meget vigtige – især hvis du er køre-stolsbruger eller på anden måde hæmmet af et handicap.Brugervenligheden kan komme helt i top, men den kommer detikke af sig selv; det kræver gode, gennemtænkte detaljer ogløsninger.

NYE ELLER RENOVEREDE VINDUER?En beslutning om bevaring eller udskiftningbør baseres på æstetiske og funktionelle krav.BRUGERVENLIGHEDHvis vinduerne placeres dybt imurhullet,kan det give begrænsninger i valg afåbne-funktioner(primært problematisk i forbin-delse med sidehængte og topvendevinduer).På den anden side kan en dyb indbygning ydeekstra sikkerhed i forhold til vejr og vind.INDEKLIMAHvis bygningens oprindelige arkitektur ermed meget store faste partier, og du ønskerat forbedre indeklimaet med flere opluk-kelige vinduer, kan du være nødt til at gå påkompromis med æstetikken, da oplukkeligevinduer ikke kan laves så store som faste.DAGSLYSDer er i Norden tradition for et let og enkeltdesign, som giver en god udnyttelse af dagsly-set. Mørke farver på vinduets indvendige sidegiver en markant ramme om udsigten, menlaver samtidig stor kontrast til dagslyset.ENERGITag udgangspunkt i den æstetisk bedste løs-ning, og få derefter hjælp af en fagmand tilat optimere løsningen energimæssigt. Posteog sprosser påvirker vinduetsenergidata.Hvordan og hvor meget anhænger af vinduetskonstruktion.

LEVETIDHvis ruden har udtjent sin levetid, kan detogså være en anledning til at foretage enæstetisk opgradering af vinduet.INDBYGNINGDer er i Norden tradition for at indbyggevinduet så langt ude imurhullet,at detnæsten flugter med den ydre facade. Detgiver bygningen et let udtryk, hvorimod til-bagetrukne vinduer understreger bygningenstyngde.PRISVinduer med poste og sprosser er dyrereend vinduer med én stor rude. Men denæstetisk bedste løsning vil ofte være en godinvestering, da de rette vinduer øger husetsværdi.Valg af særlige farver eller specielle ruder- fx jernfattigt glas - må forventes at haveindflydelse på prisen.RUDERRudernes kemiske sammensætning har bl.a.betydning for farvegengivelse. Jernfattigt glaser det klareste glas på markedet og dermeddet, der har den bedste farvegengivelse.Billederne illustrerer hvordan forskelligevinduesvalg påvirker den ’samme’ bygning -farvevalg, poste, sprosser, tilbygning med nyevinduesdimensioner etc.

Vinduer er vigtige for bygningers udtryk. Et æstetiskgodt valg af vinduer styrker bygningens karakter-træk. Omvendt kan et æstetisk skævt valg af vinduernærmest vælte hele bygningens arkitektur.- Skal der betales merpris, hvis jeg ønsker en speciel farve/overflade?- Bør vinduet have poste eller sprosser? Og bør der være flere vinduer isammemurhul?- Hvordan kan mit vindue optimeres energimæssigt, uden at det påvir-ker bygningens karaktertræk negativt?

Vinduer kaldes også for bygningernes øjne. De kan ligesom hosmennesker fortælle en masse om karaktertræk – og som medøjne kigger man både ud af dem og ind i dem. I modsætning tiløjne kan man imidlertid skifte vinduer ud, hvis de ikke passer tilhuset, eller hvis de er for nedslidte til at kunne renoveres.Når du vil skifte vinduer, er det som udgangspunkt en god idé atkigge på, hvilke vinduer bygningen oprindeligt er opført med. Vedat kende hustypen og arkitekturen kan du føre bygningens karak-tertræk videre, også fx ved tilbygninger eller etablering af nyemurhullertil vinduer (fx ved ønsket om større vinduer). Det ervigtigt for bygningens karakter, at du er konsekvent i dine valg.Vinduernes placering og størrelse har stor betydning både inde ogude. Store vinduesarealer får væggene til at virke mindre mas-sive, mens små vinduer har den modsatte effekt. Højt placeredevinduer trækker dagslys langt ind i rummet, mens vinduer, somgår helt ned til gulvet, skaber en mere direkte forbindelse mel-lem inde og ude. Det hele er med til at give bygningen sit udtryk.Hvis du af den ene eller den anden årsag ønsker vinduer, der ikkeer af samme type og format som bygningens oprindelige, anbefa-les det at søge fagbistand, fx hos en arkitekt. Vinduer, som ikkeharmonerer husets arkitektur, kan forringe husets værdi i en evt.salgssituation.

NYE ELLER RENOVEREDE VINDUER?Et nedslidt eller utidssvarende vinduekan forårsage træk og fugt og således havebetydning for dit indeklima. Hvis en energi-renovering er opnået ved hjælp af forsats-ramme, kan regelmæssige udluftningsvaneropretholdes ved altid at holde et par vinduerfri for potteplanter, så det er nemt at åbne deindadgående forsatsrammer.BRUGERVENLIGHEDHar du svækkede fingerkræfter eller erkørestolsbruger, bør du vælge enåbnefunk-tion,du let kan betjene, så du ubesværet kanlufte ud.Ved valg afudeluftventilerskal placeringenovervejes nøje for at imødekommetilgængelighed og så vidt muligt undgå træk-gener. Undgå fx at placereudeluftventilerudfor en spiseplads eller en sofagruppe.ÆSTETIKVær opmærksom på bygningens arkitektur,så forbedring af indeklimaet ikke sker påbekostning af æstetikken. Det kan dog værenødvendigt med nogle kompromisser.DAGSLYSDagslyset påvirker en anden del af indekli-maet, nemlig stemning og velvære. En kom-bination af højLT-værdifor ruden og en storglasandelgiver dig mest muligt dagslys.ENERGIAlt efter vinduernes placering og størrelse

kan de tilføre så meget varme til boligen,at der er tale omoverophedning.Vurderderfor størrelse, placering og vindues-/rude-typen for de enkelte facader. Især ved storevinduespartier mod syd kansolafskærmningovervejes.Kuldenedfaldopstår, hvis der er en stortemperaturforskel mellem vinduesnichen ogresten af rummet.Kuldenedfaldføles somtræk. Generne kan nedbringes med en var-mekilde tæt ved vinduet eller med et vindue,der isolerer bedre.STØJVinduer reducerer støjen bedst, når de erlukkede, men kan af hensyn til fx temperatureller luftkvalitet ønskes åbne. Det sammegælder forudeluftventiler.SIKKERHEDVentilationsstillingeni et vindue bør kunanvendes, når du er hjemme, da det forsik-ringsmæssigt bliver betragtet som et åbentvindue. De mest udsatte vinduer er dem ikælder og stueplan.MILJØNogle materialer (bl.a. vinyl) nedbrydeshurtigere i fugtige miljøer, med det resultatat koncentrationen af kemiske stoffer iluften øges. Ligeledes vil der skeafgasningfra nymalede overflader, elektronik, skrald,rengøringsmidler etc. Vær derfor særligopmærksom på muligheden for ventilation ide situationer.

MÆRKNINGSORDNINGERVinduer med Indeklimamærket er testet iforhold tilafgasning.De overholder bl.a. kravtil afgasningsmængde af visse stoffer, herunderformaldehyd.INDBYGNINGEn god fuge er vigtig for ikke at risikere fugti muren, med deraf følgende skimmelsvampan-greb. Samtidig kan en dårlig udført fuge ellermanglende isolering rundt om vinduet medføretrækgener.PRISDet er vigtigt, at faste vinduer ikke vælgespå bekostning af oplukkelige på grund af pri-sen.Udeluftventilervil typisk koste ekstra.

Dårligt indeklima øger risikoen for at få kræft, hjertekarsygdom-me og infektionssygdomme. Det kan også medføre allergiskereaktioner og forårsage en række mindre alvorlige tilstande, somhovedpine eller luftvejs- og øjenirritationer.Boliger gøres mere og mere tætte. Det betyder færre trækgenerog nemmere opvarmning, men det betyder også, at vi indånderden samme stillestående luft, hvis vi ikke husker at lufte ud.Udluftning og ventilation er vigtigt for at få et godt indeklima.Astma- og allergiforbundet anbefaler såledesudluftning medgennemtræktre gange dagligt i 5-10 minutter. Desuden anbefalesdet at begrænse fugtgivende aktiviteter.Bygninger i det danske klima suger fugt i løbet af sommeren.Fugten skal opvarmes og udluftes væk om efteråret og vinterenfor at undgå kondensgener og risiko for fugtproblemer. Om vinte-ren anbefales det at opvarme alle rum til ca. 20 �C.Et tegn på dårligt indeklima kan være indvendig kondens påruden. Kondens på ruden er som sådan ikke farligt, men det eret tegn på, at der er for meget fugt i luften, for ringeluftcirku-lationved vinduet, for lavtluftskiftei boligen, eller at der er etvindue med for lavoverfladetemperatur.Udeluftventileri vinduerne kan understøtte, men ikke erstatteden daglige udluftning. Ulempen vedudeluftventilerkan væretrækgener. En anden mulighed ermekanisk ventilation.Men hervil manglende filterudskiftning, vedligeholdelse og rensning af rørkunne medføre en væsentlig luftforurening og reduceret ventila-tionsmængde.

NYE ELLER RENOVEREDE VINDUER?Rammer, karme, poste og sprosser tager endel af rudearealet og dermed en del af detdagslys, der kan trænge ind i boligen. Udskift-ning af dine gamle vinduer vil således kunneforbedre dagslyset i din bolig, men husk attage hensyn til bygningens arkitektur.ÆSTETIKDen ønskede effekt af dagslyset kan stridemod husets æstetik og konstruktion. Det kanderfor være en god ide at søge arkitektråd-givning ved store ændringer i vinduernesstør-relse, udformning og placering.INDEKLIMAVinduernes størrelse og placering påvirkerlyset og dermed stemningen. Ruder med lavLT-værdikan fx give følelsen af, at det ermørkt udenfor.ENERGIFor hvert lag glas, lyset passerer, reduceresdagslysmængden (LT-værdien) med ca. 10 %.En 3-lagsrude vil således lukke mindre dagslysind end en standard 2-lagsrude.Ved effektiv udnyttelse af dagslyset kanbehovet for elektrisk lys reduceres og dermedmedføre en el-besparelse. Overvej dog aktivsolafskærmningved store vinduesarealer, dade ellers kan give anledning tiloverophed-ning.

CE-MÆRKNINGCE-mærkningen kræver kun oplysninger omrudensLT-værdi,men det er vinduetsLT-værdi,der reelt fortæller, hvor meget dagslysdu får. Du kan selv finde den ved at gangerudensLT-værdimed vinduetsglasandel.Jo højereLT-værdi,jo mere dagslys.INDBYGNINGIndbygningenhar ret stor betydning forlysindfald. Hvis vinduet placeres i den yderstedel afmurhullet,kommer der mest muligt lysog solvarme ind, mens muren vil fungere somet udhæng ved et tilbagetrukket vindue.Etmurhulmed lyse flader vil reflekterelyset bedre og dermed lukke mere lys ind iboligen.PRISRuder med jernfattigt glas har en bedre far-vegengivelse ogLT-værdi,men koster genereltmere end andre ruder.RUDERDa lyset kommer gennem ruden, har valg afrude stor betydning for omfanget og kvalite-ten af det lys, du får ind i bygningen. Fxer rudens farvegengivelse afgørende for hvor-dan farver gengives - i gulligt lys kommer enrød bøf fx til at se grå ud.LT-værdienvil altid være mindre for vinduetend for ruden.

Døgnets gang justerer menneskets indre ur. Dagslyset påvirkervores døgnrytme, søvnkvalitet, temperatur og hormonbalance. Viskal helst eksponeres for kraftigt lys i dagtimerne og helst sove itotal mørke.Lys skaber stemning. Blandt andet derfor tænker arkitekter lysind i udformningen af en bygning. Mennesket drages af lyset, ogderfor sker både aktiviteter og indretning ofte ud fra vinduernesplacering.Ud over den sundhedsmæssige gevinst findes også en energiøko-nomisk gevinst ved dagslyset. Den energiøkonomiske gevinst op-nås ved at orientere, placere og udforme vinduerne, så dagslysetkommer derhen, hvor der er behov for lys. Optimal placering ogindretning i forhold til dagslyset kan således mindske behovet forat tænde lamper.Et par grundregler:- jo flere lag glas og belægninger, jo mindre lys kommer der ind.- højt placerede vinduer bringer lyset langt ind i rummet.- i mørke rum giver dagslyset anledning til større kontraster endi lyse rum.- stor kontrast i lysstyrke kan virke ubehageligt/give blænding.- i dybe rum er det er svært at opnå et tilfredsstillende dagslysniveau uden brug af ovenlys eller andre foranstaltninger.- det bedste lys fås, hvis der er vinduer mod flere verdenshjørner.

NYE ELLER RENOVEREDE VINDUER?Ældrebevaringsværdigevinduer kan oftebringes op til de nuværende energikrav vedhjælp af en forsatsramme medenergiglas.Det er vigtigt også at kontrolleretætningsli-sterne.BRUGERVENLIGHEDRenovering af gamle vinduer ved monteringaf en forsatsramme kan energimæssigt væreen lige så god løsning som nye vinduer, ognogle gange bedre – men de er mindre bruger-venlige.3-lagsruder vejer 50 % mere end 2-lagsruderog stiller således større krav til styrken afbeslag.Det kan have betydning for, hvor storevinduer du kan købe.ÆSTETIKPoste og sprosser vil reducere vinduetsenergibalance,ligesom små vinduer vil havedårligereenergibalanceend store. Du bør dogikke lade det være afgørende for, hvordandine vinduer skal se ud, fordi vinduer, somikke harmonerer med husets arkitektur, kanforringe husets værdi.INDEKLIMAMekanisk ventilationkræver vedligeholdel-se af rør og udskiftning af filtre. Ellers kan detmedføre en betydelig luftforurening.Varmetabetomkring et vindue kan medførefor store temperaturforskelle omkringvinduet, som igen kan medføre træk. Trækkan bl.a. mindskes vedudvendig natisolering,

opvarmning af den køligere luft ved vindueteller med et mere varmeisolerende vindue.DAGSLYSGenerelt vil produkter, der tager udgangs-punkt i at minimerevarmetabet,ofte havebrede konstruktioner. Produkter med fokus påenergibalancevil derimod ofte have slankekonstruktioner. Brede konstruktioner lukkermindre dagslys ind end slanke.3-lagsruder lukker ca. 10 % mindre dagslysind end 2-lagsruder. Ligeledes kan der kommemindre dagslys ind, hvis der er en belægningpå glasset for at forbedreU-værdien.STØJ3-lagsruder medfører et lavtvarmetab,menikke nødvendigvis godestøjdata.Derimodgiver forsatsrammer både godestøj-ogenergidata.Det har kun ringe betydning forstøjdataene,hvilken gas der bruges i ruden.SIKKERHEDAnvendelse afsikkerhedsglasvil for det me-ste have indflydelse på energiegenskaberne.LEVETIDHvis du bestiller vinduer med meget småeller meget store rudefelter, skal du forventeen kortere levetid for 3-lagsruder.MILJØPt. er det stadig energiforbruget i brugsfa-sen, der står for langt den største del af etvindues miljøbelastning. Jo bedre vinduernesenergibalancebliver, jo større betydning får

de andre faser i et vindueslivscyklus.3-lagsruders større vægt stiller øgede kravtil hjælpemidler i hele den fase, hvor vinduetskal håndteres, også under indbygning, for ikkeat påvirke arbejdsmiljøet negativt.CE-MÆRKNINGDen danske lov kræver, at der deklareres forU-værdii CE-mærkningen.MÆRKNINGSORDNINGERDer er pt. en dansk energimærkningsordningunder udvikling, som vil blive baseret påEreffor etreferencevindue.INDBYGNINGVed for lidt isolering i fugen vil der væreforøgetvarmetabrundt om vinduet. Få evt.hjælp til at sikre, at bygningsreglementetskrav overholdes på dette punkt.PRISNogle tiltag med henblik på at forbedreenergiegenskaberne kan være forbundet meden meromkostning, fx vil valg af ruder medkrypton medføre en betydelig merpris.RUDERRudens areal udgør en stor andel af vinduet,så rudens energiegenskaber har stor betydningfor hele vinduets egenskaber.Risikoen for udvendig kondens er størst vedhøjisolerende ruder. Det kan være særligt ge-nerende, fx hvis vinduet er placeret der, hvor Inyder udsigten om morgenen.

En bygningsvarmetabforegår gennemklimaskærmen. Klimaskær-menbestår bl.a. af ydervægge og vinduer. Her har et vinduestørrevarmetabend en ydervæg. Men til forskel fra ydervæggenkan vinduet tilføre energi til boligen i form af dagslys og varmefra solen.Der findes grundlæggende to tilgange til energioptimering.1) En minimering afvarmetabet.Her handler det om at gøre enbygningsklimaskærmså isolerende som muligt. Denne metodepasser godt sammen medmekanisk ventilation.For vinduer vilfokus være på at mindskevarmetabetved at øge isoleringsevnen(U-værdien). Metoden kan dog være på bekostning af dagslyskva-liteten.2) En forøgelse af varmetilskuddet, og dermed en begrænsningaf varmeforbruget ifyringssæsonen.Dvs en metode baseret påenergibalance.Energioptimeringen i denne metode fokuserer på,at vinduet kan bidrage med energi ifyringssæsonen.Hvor megetafhænger af vinduernes udformning og placering. Optimeringved denne metode vil også bidrage til mere dagslys, som betydermindre elforbrug til lys.Bygningsreglementet stiller krav til både bygningens og vinduernesenergiforbrug. Hvis du bliver i tvivl om den mest energirigtigeløsning for dig, så søg rådgivning hos vinduesforhandleren ellerproducenten.

NYE ELLER RENOVEREDE VINDUER?Monteres en forsatsramme på et ældre vin-due, vil vinduets samledestøjdataforbedres.Generelt vil det være en god ide at skiftetætningslisteri forbindelse med renovering afdine vinduer – specielt hvis du har støjgener.BRUGERVENLIGHEDHvis støj skal reduceres, er det er vigtigt,at vinduerne er tætte. Opnås støjreduktionenvha. en forsatsramme, bliver det merebesværligt at åbne og pudse vinduet pga.den ekstra indadgående ramme.Lydruderkan være meget tunge. Det kan give noglebegrænsninger i, hvor store vinduer du kan få.INDEKLIMAFor at få et sundt indeklima er der brug forventilation. Hvis ventilationen opnås viaudeluftventileri vinduerne, bliver vinduetssamlede evne til at reducere støj dårligere.Udeluftventilersevne til at reducere støjmåles ikke på samme måde som vinduets, såde opgivne værdier kan derfor ikke direktesammenlignes.ENERGIEt støjreducerende vindue kan både påvirkevinduetsenergidatapositivt og negativt. Deter derfor en god ide at spørge producentenom bådestøj-ogenergidata.En forsatsram-me vil dog altid bidrage til bedreenergidata.SIKKERHEDNogetsikkerhedsglasvil være hærdet. Enhærdning af glasset har ingen indvirkning på

vinduetsstøjdata.Bruges derimod lamineretglas, skal du være mere påpasselig. Den folie,der bruges i ruderne for at opnå godestøj-data,er ikke nødvendigvis den samme, somder bruges for at opnå gode sikkerhedsegen-skaber. Det er derfor vigtigt, at du sikrer dig,at den lamineredelydrudeogså er godkendtsomsikkerhedsglas,hvis du har brug for, atdit vindue har begge egenskaber.MILJØLydruderer ofte tungere end standard2-lagsruder. Det kan stille specielle krav tilhåndtering og de hjælpemidler, der er tilrådighed fx i forbindelse med indbygning.CE-MÆRKNINGProducenten kan vælge at teste sine vin-duers evne til at reducere støj med forskel-lige ruder og bruge det i forbindelse medCE-mærkning.INDBYGNINGDet er ikke nok, at vinduet i sig selv er godttil at reducere støjen – det er også vigtigt, atdet bliver bygget ind, så støjen ikke forplan-tes gennem fugen. En god tommelfingerregeler, at isoleringen i fugen skal stoppes ca. tregange så hårdt som normalt.PRISLydruderer dyrere end standard 2-lagsru-der. Kunsten er at finde den rette balance, fordet er ikke altid den dyreste løsning, der erden optimale til formålet.

Støj trænger ind i huset mange steder.Støjniveauet indenfor afhænger både afafstanden til støjkilden og af de enkeltebygningsdeles evne til at reducere støjen,samt hvor stor en andel de udgør af faca-den/taget. Støjniveauet afhænger dog ogsåaf de enkelte rums udformning. Om detpågældende støjniveau giver anledning tilgener eller ej er dog meget individuelt fraperson til person.

Støj kan blandt andet give søvnforstyrrelser, stress, forøget risikofor hjertekarsygdomme samt indlærings- og motivationsbesværhos børn. De rette vinduer kan hjælpe til at reducere støj.Det danske bygningsreglement stiller kun indirekte krav tilvinduers støjreduktion. Mange faktorer spiller ind i en støjbereg-ning, så det er ikke noget, man selv skal give sig i kast med.En tommelfingerregel siger dog, at et støjniveau op til 58 dB vilblive dæmpet tilstrækkeligt af en typisk tæt dansk vindueskon-struktion med en standard 2-lagsrude i et almindeligt hus. Har dustore støjgener, anbefales det, at du søger professionel rådgiv-ning, fx hos en akustiker, da det er et komplekst emne.Op til en vis grænse kan støjreduktionen forbedres ved at brugeen bedre rude. På et tidspunkt bliver selve vindueskonstruktionendog det svage led. Husk, at det er støjreduktionen for helevinduet og ikke for ruden alene, der fortæller dig, hvad du reeltkøber.Reduceres støjen med 8-10 dB, fornemmes det som en halvering.De fleste standardruder er i dag opbygget af 2 stk. 4 mm glas.Ved at skifte det ene af disse glas ud med et 6 mm glas forøgesreduktionen af støjen med ca. 3 dB, altså ikke en halvering, mendog en mærkbar reduktion for relativt få penge. Ved meget højestøjniveauer (>85 dB) vil en reduktion på 3 dB halvere slitagen påøret.Den angivne støjreduktion gælder naturligvis kun for et lukketvindue. Så snart du åbner vinduet, vil støjreduktionen nærme sig0 dB for almindelige vindueskonstruktioner.

100Symfoniorkester niveau)Lastbil, forbikørsel 10 m (max (max ved tilhørerne)90Høj hjemmestereoStart af propelpassagerfly, 30 mHårtørrer, 0,3 m80Støjgrænse på arbejdspladser, 85 dB(A), (8 timer)Støvsuger, 1 mLastbil, forbikørsel 10 m (max niveau)90Personbil, forbikørsel 10 m (max niveau)Hårtørrer, 0,3 1 mm80Støjgrænse på arbejdspladser, 85 dB(A), (8 timer)Håndmixer, max hastighed,70Støvsuger, 1 mLastbil, forbikørsel 10 m (max niveau)Støj i personbil, 80 km/tHårtørrer, 0,3 m Personbil, forbikørsel 10 m (max niveau)80Emhætte, 0,5 mHåndmixer, max Normal tale, 1 Støvsuger,70Vindstøj i træer i skov, vindhastighed 8 m/shastighed, 1 mm160mStøj i personbil, 80 km/t forbikørsel 10 m (max niveau)Personbil,Opvaskemaskine, 1 mEmhætte, maxHåndmixer, 0,5 mm70Vaskemaskine, vask, 1 hastighed, 1 m Åben plan kontor (tale og anden støj)Normal tale, 1 m60Vindstøj i træer i skov, vindhastighed 8 m/sStøj i personbil, 80 km/t50Opvaskemaskine, 1 mEmhætte, 0,5 m Baggrundsstøj i koncertsal med publikumVaskemaskine, vask, 1Normal tale, 1 m Åben plan kontori (tale og andenskov, vindhastighed 8 m/sm60Vindstøj i træer i støj)Baggrundsstøj villakvarter langt fra store vejeOpvaskemaskine,50Ventilationsstøj i kontor140mHvisken, 0,3 mi koncertsal PCVaskemaskine, vask, 1 m BaggrundsstøjÅben plan kontor (tale og anden støj)Stille enmandskontor medmed publikumBaggrundsstøj i villakvarter langt fra store veje50Laptop computer, 1 mHvisken, 0,3 1 m40Ventilationsstøj i kontor i koncertsal med publikumBaggrundsstøjKøleskab, m30Stille enmandskontor med PCi villakvarter langt fra store vejeBaggrundsstøjLaptop computer, 1 mHvisken, 0,3 m Stille skov, vindhastighed 1 m/s40Ventilationsstøj i kontorKøleskab, 1 m30Stille enmandskontor med PCStille soveværelse20Laptop computer, 1 mKøleskab, 1 m Stille skov, vindhastighed 1 m/s30Stille soveværelse2010Stille soveværelse100HøretærskelHøretærskel

NYE ELLER RENOVEREDE VINDUER?Nedslidte vinduer yder mindre sikkerhedmod både indbrud og personuheld.BRUGERVENLIGHEDEt vindue med indbrudshæmmende egen-skaber kan have ekstra lukkepunkter eller enspeciel udformning af dem. Det kan betyde,at du skal bruge flere kræfter til at betjenevinduet. Det er ikke sikkert, at producententilbyder indbrudshæmmende løsninger påalleåbnefunktioner,så det er en god ide atundersøge det, inden du køber.Enbørnesikringpåvirker ligeledes vinduetsbrugervenlighed i større eller mindre omfang,afhængig af dens virkeform, og om vinduetskal åbnes meget eller lidt.ENERGIVinduetsenergidataændres typisk, når dervælges en rude medsikkerhedsglas.I mangetilfælde er det dog en lille forringelse, og detbør ikke være afgørende for, omsikkerheds-glasvælges eller ej.STØJDen folie, der bruges isikkerhedsglas,er ikke nødvendigvis den samme folie, deranvendes for at give godestøjdata.Det erderfor en god ide at spørge om data for ditsamlede vindue med den aktuelle rude.CE-MÆRKNINGCE-mærkningen stiller krav om, atpudsesik-ringerhar en vis minimumsstyrke.

INDBYGNINGDet er vigtigt, at vinduerne er indbyggetiht. producentens monteringsanvisning, fx atde er understøttede og ordentligt fastgjorttil muren, så de ikke nemt kan pilles ud ellerbrydes op. Søg evt. rådgivning hos en tømrer.PRISRuder med hærdet eller lamineret glas erdyrere end standard 2-lagsruder. Laves spe-cielle tiltag for at gøre vinduet indbrudshæm-mende eller vælgesbørnesikringer,vil detmed stor sandsynlighed også påvirke prisen.Det vil enpudsesikringderimod normalt ikke.Facts om indbrudssikkerhed:Vinduer kan ikke blive indbrudssikre,kun indbrudshæmmende. Det betyder, aten tyv altid kan komme ind, men tiden,han skal bruge, kan få ham til at opgive.I forhold til forsikringer gælder, at derskal være synlige tegn på indbrud, og at etvindue iventilationsstillingbliver betrag-tet som et åbent vindue. De mest udsattevinduer er dem i kælder og stueplan.Ruder med hærdet eller lamineretglas er sværere at slå itu end standard2-lagsruder.Indbrudssikkerhed handler i høj grad omat tænke sig om og følge nogle simpleråd. Se evt.:www.crimprev.dkwww.stopindbrud.dk

Sikkerhed dækker over flere ting, men kan grundlæggende opde-les i to hovedkategorier – indbrudssikkerhed og personsikkerhed.Den bedste sikring mod, at en tyv smadrer ruden, er laminerederuder. Laminerede ruder tager lang tid at trænge igennem pga.sejheden. En lidt mindre effektiv løsning er hærdede ruder. Herer det vigtigt, at vinduetsglaslistersidder indvendigt, da enhærdet rude er sårbar over for et slag på kanten. Ved udvendigeglaslisterer det vigtigt, at ruden er limet, så den ikke kan pillesud. For at opnå god indbrudssikkerhed kan der også være behovfor speciellebeslag,og du kan vælge at få lås på dine vinduer.Vær dog opmærksom på, at lås ikke er tilladt på vinduer, der skalfungere somredningsåbningi tilfælde af brand. Hvis du ønskerindbrudshæmmende vinduer, er det vigtigt, du gør opmærksompå det, inden du køber.Personsikkerhed handler om at forhindre uheld. Fx kan brug afsikkerhedsglasforhindre, at du kan falde igennem ruden, hvis duskulle være uheldig at snuble hen imod et vindue. Brug afsikker-hedsglaskan være en god ide på særlig udsatte steder, og detkan faktisk også være et lovkrav. Lamineret glas giver den størstesikkerhed, men hærdet glas er i nogle tilfælde nok. Vinduer kanogså udstyres med speciellebeslag,der sikrer mod uheld. Detkan værepudsesikringer, børnesikringerogfaldsikring.Sikrin-gerne er selvfølgelig kun sikkerhedsforanstaltninger og må ikkeerstatte den sunde fornuft, eller fx opsyn med børn.Generelt spillerbeslageneog deres fastgørelse til vinduerne enstor rolle i forhold til både indbrudssikkerhed og personsikker-hed.

NYE ELLER RENOVEREDE VINDUER?Spørg altid fagfolk til råds, når det skalvurderes, om vinduerne med fordel kanrenoveres, eller om de bør udskiftes. Der erflere rådgivere, arkitekter og organisationer iDanmark, som giver gode råd og vejledning.Hvis du vælger at renovere, er det en godide også at renovere eller udskifte fugen.BRUGERVENLIGHEDGentagen forkert eller uhensigtsmæssigbrug af vinduet vil påvirke levetiden, ogsåselvom der til en vis grad er taget højde fordet i produktet.INDEKLIMANedslidte vinduer og vinduer, der ikke er til-strækkeligt vedligeholdte, kan give anledningtil forringet indeklima, fx trækgener.ENERGIVinduers tæthed bør kontrolleres hvert 1-2år. Attætningslisternefungerer efter hensig-ten, har afgørende betydning for en tilstræk-kelig tæthed. Utætte vinduer koster både påvarmeregningen og indeklimaet.Tætningsli-sterneskal altid kunne udskiftes.SIKKERHEDNedslidte eller misligholdte vinduer ydermindre sikkerhed end nye eller vedligeholdtevinduer. De er generelt nemmere at bryde op,og der er større risiko for, at fx enpudsesik-ringikke længere virker efter hensigten.

CE-MÆRKNINGCE-mærkningen kræver, at producentenstiller bl.a. bruger- og vedligeholdelsesvejled-ning til rådighed.MÆRKNINGSORDNINGERDer findes ingen mærkningsordningerfor vinduer, der omfatter alle forhold oggaranterer en levetid på 30-50 år. Er vinduetimidlertid kvalitetsmærket, overholder detsom minimum de krav, der stilles i ordningen.Pt. er DVC det eneste danske kvalitetsmærkefor vinduer.INDBYGNINGEn korrekt indbygning er en forudsætningfor en lang levetid af vinduet. Er vinduet fxikke rigtig understøttet, kan det medføre etuhensigtsmæssigt slid, der er med til at ned-bryde det. Se producentens monteringsvejled-ning, eller søg evt. rådgivning hos en tømrer.PRISPris, kvalitet og levetid er som ved andreprodukter ofte tæt forbundne. En prissam-menligning af nye produkter eller af enudskiftning kontra en renovering bør derforforetages ud fra en helhedsvurdering, hvor le-vetid, vedligeholdelse, reparationsmulighed,energiforbrug og æstetik indgår.I forbindelse med køb af nye vinduer børman altid undersøge, hvilke kvalitets- oggarantiordninger producenten er tilsluttet.

Levetiden for vinduer kan være vanskelig at fastsætte præcist.Som udgangspunkt, og under forudsætning af regelmæssig vedli-geholdelse, bør det dog kunne forventes, at et nyere vindue i detdanske klima holder i 30-50 år, og en 2-lagsrude i 20 år (3-lagsru-der muligvis lidt kortere).Vinduetstekniske levetider oftest betydeligt kortere end denmulige levetid. Udviklingen af nye vinduestyper, mulighed forbedre og mere tidssvarende egenskaber eller ændrede brugerbe-hov, er væsentlige årsager til, at vinduerne ofte bliver udskiftettidligere. Æstetiske hensyn kan ligeledes føre til udskiftning afvinduet før endt levetid.Vinduers levetid er bl.a. afhængig af konstruktion og materiale-valg samt regelmæssig vedligeholdelse, indbygning, geografiskplacering og orientering i forhold til verdenshjørnerne.Alene i Norden kan der være store forskelle på, hvad der ernødvendigt for at sikre vinduer en tilstrækkelig lang levetid. Detdanske klima med mange frost-/tø-perioder, blæst med havgusog megen slagregn stiller store krav til vinduets konstruktion ogmaterialer.

INDEKLIMAFor at sikre levetiden af vinduet brugesforskellige metoder til overfladebehandling.Nogle overfladebehandlinger medfører enafgivelse af kemiske stoffer til indeklimaet.Ved nye vinduer vil transporttiden fra fabrik-ken dog ofte sikre, at alle stoffer erafgasset,inden du får vinduet.ENERGIAt et vindue er produceret afbæredygtigeråvarer og leveret til kunden medbæredygtigtransport, betyder ikke, at vinduet erbæredygtigti brug. Brugsfasen er en megetafgørende faktor for vinduets samlede miljø-belastning, men samtidig en faktor, der ersvær at medregne i enlivscyklusvurdering.Det skyldes, at miljøbelastningen i brugsfasener en kombination af bl.a. vinduetsenergi-dataog indbygning, men også af din adfærd.LEVETIDVinduets levetid påvirker miljøvurderingenaf produktet.Livscyklusvurderingenbereg-nes typisk over en årrække, fx 40 år. Hvislevetiden kun er 20 år, betyder det, at miljø-belastningen bliver ekstra høj, da vinduet skaludskiftes i løbet af den satte levetid på 40 år.CE-MÆRKNINGI forbindelse med CE-mærkning af vinduerog døre vil det blive pålagt producenterne atdeklarere, hvis der afgives farlige stoffer fravinduet i forbindelse med brug (afgasning).

MÆRKNINGSORDNINGERDer findes mange mærknings- og certifice-ringsordninger. Nogle omhandler udelukkendemiljø, mens andre inddrager miljø i størreeller mindre grad. Nogle omhandler hele vin-duet, andre delkomponenter heraf, fx træet.PRISPrisen for etbæredygtigtvindue er i reglenikke højere end for et vindue, hvor miljøikke har været primær fokus. Der kan dogvære undtagelser, fx hvis efterspørgslen på etbæredygtigtmateriale stiger hurtigere endudbuddet.RUDERAnvendes 3-lagsruder frem for 2-lagsruderfor at mindskevarmetabetfra vinduet, øgesmiljøbelastningen i dele af vinduetslivscyk-lus.Den ekstra glasskive betyder 50 % ekstramateriale, der skal udvindes, håndteres ogbortskaffes. Der er dog situationer, hvor denøgede miljøbelastning i de dele aflivscyklu-senopvejes af den øgede energibesparelse ibrugsfasen. Miljøbetragtningerne bør derforomfatte helelivscyklusen.I dag anvendes enten krypton eller argon ienergiruder. Da krypton imidlertid er et bi-produkt af argonproduktionen, vil en generelerstatning af argon med krypton i ruder ikkeværebæredygtigt.Krypton er en dyr og knapressource, der derfor bør anvendes med storomtanke.

Miljø forbinder de fleste mennesker med vores forhold tilnaturen. Det vil blandt andet sige begreber som plantedække,luftforurening, vandmiljø og ikke mindst klimaforandringer.Der er udarbejdet en række værktøjer, som producenter og dusom forbruger kan bruge til at vurdere vinduets miljøpåvirkning.Med dem er det muligt at lave en vurdering af hele vinduetslivs-cyklus. Livscyklussenomfatter udvinding af råstoffer, produkti-onsforløbet, transport til kunden, brugsfasen og endelig bortskaf-felsen, når vinduet kasseres.Der findes flere forskellige metoder til vurdere et vindues miljø-påvirkning. I Danmark er de mest udbredteLCA(livscyklusvurde-ring)ogMVD(MiljøVareDeklaration).MVDer en ny ordning,som er udarbejdet af en uafhængig konsulent i samarbejde medrepræsentanter fra bl.a. den danske vinduesindustri, for at sikreat alle vigtige parametre er med.I forbindelse med arbejdsmiljø er det især tunge løft ved håndte-ring, der bør være fokus på. Det gælder både under fremstillingaf vinduet og ved håndteringen på byggepladsen. Det er vigtigt,at vinduet ikke vejer mere end højst nødvendigt, og her spillervalget af rude en stor rolle.

BRUGERVENLIGHEDProducenten kan vælge at deklarere vær-dier for fx tæthed i forhold til vand og luft.Vinduerne kan også testes for forskelligeandre egenskaber, der giver en indikation afvinduets stabilitet og styrke.DAGSLYSVinduetsLT-værdifortæller, hvor megetdagslys du reelt får ind. CE-mærkningenkræver imidlertid kun angivelse afLT-værdienfor ruden alene. Det er derfor vigtigt, at duogså får oplyst, hvor storglasandelener.Jo større den er, jo mere vil vinduetsLT-værdinærme sig rudens.ENERGIDer gælder det samme forg-værdiensomforLT-værdien.Du skal også være opmærk-som på, at den deklareredeU-værdier foretreferencevinduepå 1230 mm × 1480 mmuden poste og sprosser og med producentensstandardrude.Energidataenefor dit vinduevil være anderledes. Standardværdien erimidlertid god og retvisende nok, når der skalvælges mellem forskellige fabrikater.STØJOpgivesstøjdatasammen med CE-mærket,vil værdierne være for hele vinduet og ikkeruden alene. Det er vigtigt, da den værdigiver det reelle billede af, hvad du får.SIKKERHEDMed CE-mærkningen vil der være garanteret

en vis minimumsstyrke af evt.pudsesikringer.Pudsesikringenskal være testet i et vindue imodsætning til hidtil, hvor beslagproducentenhar testet beslaget alene.LEVETIDCE-mærkningen kræver også, at produ-centen skal give oplysninger om håndtering,montering, brug, vedligehold, og om hvordansliddele skiftes. Det gør de fleste dog al-lerede.MILJØHvis et vindue afgiver farlige stoffer underbrug, skal det dokumenteres, at lovgivningensgrænseværdier overholdes.MÆRKNINGSORDNINGEREn producent kan vælge at mærke sine pro-dukter med andet end CE-mærket. De mær-ker vil henvise til frivillige mærkningsordnin-ger og vil ikke være en del af CE-mærkningen.De er dog ofte baseret på samme dokumenta-tion, som bruges til CE-mærkningen.PRISPrisen påvirkes ikke af en CE-mærkning.Mærkningen er imidlertid med til at sikre, atdu nemmere kan sammenligne forskellige pro-dukters ydeevne og dermed indirekte prisen.RUDERRuder skal også CE-mærkes. Salg af vinduer,hvor kun ruden er CE-mærket, vil være ulov-ligt efter 1. feb. 2010.

CE-mærket er ikke et kvalitetsmærke i samme forstand somfx DVC-mærket. CE-mærket er udelukkende et bevis på, at debeskrevne procedurer i detEuropæiske Byggevaredirektiveroverholdt, og at producenten står inde for det.Formålet med byggevaredirektivet er at nedbrydetekniske han-delsbarriererinden for EU. Med CE-mærket vil alle producentersåledes arbejde efter samme retningslinier og standarder.Når producenterne arbejder efter samme retningslinier og stan-darder, er det nemmere at sammenligne forskellige produkter,når der skal vælges.Der er også retningslinier for, hvordan vinduets egenskaber skalkommunikeres – det kaldes ”deklarering af ydeevne”. Det letterkommunikationen mellem producent og kunde.CE-mærket giver sikkerhed for, at den ydeevne der er deklareret,er bestemt hos etanerkendt institut,og at kvaliteten efterføl-gende er ensartet. Det skriver producenten under på i enover-ensstemmelseserklæring.I Danmark skal der som minimum deklareres forU-værdierfor etreferencevindue,styrken afsikkerhedsbeslagsamtg-ogLT-værdifor producentens standardrude.Producenten kan også vælge at deklarere for, hvor tætte vindu-erne er, hvor godt de modstår en decemberstorm, og hvor megetde dæmper støj.

WUPPIWUPPI A/S står bag den landsdækkendeindsamlings- og genanvendelsesordning forbyggeaffald af hård PVC i Danmark, herunderplastvinduer. Bag selskabet står den samledebranche af producenter og importører afhårde PVC-byggeprodukter.WUPPI-systemet bygger på branchens egenmangeårige erfaring med indsamling og gen-anvendelse af hård PVC.Udtjente plastvinduer kan gratis afleveresi containere på en række genbrugspladserrundt om i landet. Der kan desuden opstillescontainere på byggepladser (efter aftale).Mærket siger ikke noget om vinduets bruger-venlighed, levetid ogenergidatamv.

PEFC”Programme for the Endorsement ofForest Certification schemes Denmark”.PEFC-mærket træ giver garanti for, at træeter dyrket og fældet i overensstemmelse medbæredygtigskovdrift, og at der ersporbar-hed.Et vindue kan kun PEFC-mærkes, såfremttræet/skovdriften, savværket og producentenaf vinduet alle er certificerede.Antallet af certificerede skove er stigende påverdensplan.Mærket siger ikke noget om træets kvaliteteller om vinduets ydeevne og egenskabergenerelt.

FSC”Forest Stewardship Council” er en globalmærknings- og certificeringsordning.FSC-mærket træ giver garanti for, at træeter dyrket og fældet i overensstemmelse medbæredygtigskovdrift, og at der ersporbarhed.FSC-mærket giver samtidig en garanti for, atdyre- og planteliv beskyttes, at der tages hen-syn til folkeslag, der anvender skovene, samtat der sikres uddannelse, sikkerhedsudstyr ogordentlig løn til skovarbejdere.Antallet af skove med egnet træ i god danskkvalitet til vinduer, er pt. begrænset.Mærket siger ikke noget om træets kvaliteteller om vinduets ydeevne og egenskabergenerelt.

MiljøvaredeklarationenMiljøvaredeklarationeroplyser om de væsent-ligste miljøegenskaber for et produkt i heledetslivscyklus”fra vugge til grav”.Miljøvaredeklarationerer ikke en garanti for,at produktet erbæredygtigt,men et supple-ment til miljø- og energimærker. De kanbruges til markedsføring for virksomheder,der ønsker at dokumentere deres produktersmiljøegenskaber over for professionelle indkø-bere og særligt interesserede forbrugere.Miljøvaredeklarationerneunder den danskeordning (MVD-DK) verificeres af etuvildigtorgan,og selve ordningen er baseret på inter-nationale standarder og anerkendte metoder.

Dansk Indeklima Mærkning (DIM)Et indeklimamærket vindue giver dokumenta-tion for, at produktet er afprøvet for afgivelseaf kemikalier til indeluften (afgasning).Indeklimamærkningen kan give forbrugerneet redskab til at vælge mere indeklimavenligeprodukter. Der stilles i mærket krav tilen øvre grænse forafgasningaf en rækkekemiske forbindelser samt test og krav tillugtindtryk fra produktet.Mærket siger ikke noget om vinduets bruger-venlighed,energidataog levetid mv.

SvanemærkeSvanemærket er det officielle nordiske miljø-mærke. Formålet er at fremme energioptime-rede og mindre miljøbelastende produkter, fxvinduer.Der stilles krav til vinduetsU-værdi,samtrudensLT-ogg-værdi.Der stilles desuden kravtil bl.a. kemikalier, maling, imprægnering,kildesortering af affald og tilsætningsstoffer.Men Svanemærket tillader bl.a. vakuumim-prægneret træ - en metode, der af miljøhen-syn er næsten helt afskaffet i Danmark.Mærket bør således bruges som valgparametermed omhu.Mærket siger ikke noget om kvalitet, bruger-venlighed,støjdataog sikkerhed mv.

Vinduer er en bygningskomponent, der skal opfylde mange funk-tioner og have en lang holdbarhed, i et til tider barsk dansk vejrmed slagregn, kulde og blæst. Samtidig skal vinduet være funk-tionelt og give mulighed for udluftning til gavn for indeklimaet.Rækken af egenskaber er lang. Derfor er der etableret forskelligemærkningsordninger med forskellige fokusområder. Dissemærkningsordninger er din hjælp til at vælge det helt rigtigeprodukt. Det er dog relevant at undersøge, hvad den enkelteordning fortæller noget om – og måske mere vigtigt – hvad denikke fortæller noget om.Foruden de her beskrevne frivillige ordninger findes der enCE-mærkning for vinduer og yderdøre, der bliver lovpligtig fra01.02.2010. Den er beskrevet selvstændigt på de foregåendesider.Ligeledes findes der miljø-, arbejdsmiljø- og kvalitetsstyrings-certificeringer efter internationale standarder. Den mest kendteer nok ISO 9001. Ingen af dem er medtaget her, men spørg evt.producenten, om de har internationale certifikater.Det kan også forekomme, at producenter har mærkninger, der erbaseret på frivillige nationale ordninger fra udenlandske marke-der. De er ligeledes ikke beskrevet her, men generelt gælder detsamme – undersøg både, hvad de siger noget om, og hvad de ikkesiger noget om.

EnergimærketDer findes pt. ingen energimærkningsordningfor vinduer i Danmark.Det forventes, at en ordning introduceres iløbet af vinteren 2009. Ordningen bliver fri-villig, men med tydelig relation til de kom-mende energikrav i bygningsreglementet.Den bliver baseret påEreffor etreference-vinduemed producentens standardrude. Denvil med stor sandsynlighed være forbundetmed kontrol af etuvildigt organ.En energimærkning siger typisk kun nogetom vinduetsenergidataog ikke noget omkvalitet, brugervenlighed,støjdataog sik-kerhed mv.

BRUGERVENLIGHEDVinduets brugervenlighed kan blive for-ringet, hvis vinduet ikke er hensigtsmæssigtindbygget. Nogleåbnefunktionerkræver fxstørre fugebredde end andre, for at vinduetikke rammer muren, når det åbnes.ÆSTETIKI Danmark er vinduet traditionelt placeret iden yderste del afmurhullet.Det får murentil at virke let. Modsat synliggør et tilbage-trukket vindue murens tykkelse og gør denmere tung og massiv. Det bedste resultatopnås normalt ved at følge husets oprindeligearkitektur.INDEKLIMAEn dårlig udført fuge kan betyde trækgenerog fugt inde i muren. Fugten kan medføre, atder kommer skimmelsvamp. Både trækgenerog skimmelsvamp er skadeligt for indekli-maet.DAGSLYSPlaceringen af vinduet samt materialer ogfarve i det færdigemurhulhar betydning for,hvor meget lys og varme der kommer ind. Hvisvinduet fx trækkes tilbage, virkermurhulletsom et udhæng og afskærmer for både lys ogvarme. Lyse farver vil reflektere mest lys indog mindske risikoen for blænding.ENERGII forbindelse med udskiftning af vinduer, børdu sikre dig, at isoleringen i muren op tilmurhulletkontrolleres, og at der evt. efter-

isoleres. Hvis isoleringen er sunket sammen,vil du have et unødigtvarmetab.Samtidig kandu oplevekuldenedfaldog forøget risiko forkondensgener.STØJFugen kan udgøre et svagt område i forholdtil støjreducerende vinduer, nye som renove-rede. Indbygningen bør derfor være ekstraomhyggelig udført og stopningen ekstra fast.Det anbefales, at der bruges ca. tre gange såmeget mineraluld som normalt.SIKKERHEDEr vinduet ikke tilstrækkeligt understøttetog fastgjort, kan det nemmere brydes op ellertages helt ud.LEVETIDEn forkert eller mangelfuld indbygning kannedsætte vinduets levetid væsentligt.CE-MÆRKNINGCE-mærkningen kræver, at producentenbl.a. skal stille monteringsvejledning tilrådighed.PRISHusk også at få en pris på, hvad indbygnin-gen af vinduerne koster.RUDERRuder, der er tungere end standard 2-lagsru-der, kan stille ekstra krav til understøtning,fastgørelse og håndtering. Følg altid produ-centens anvisninger.

En forudsætning for et godt resultat er, at de nye vinduer passeri demurhuller,de er beregnede til. For at sikre det bør opmålingforetages af fagfolk, fx en tømrer eller murer.Du bør altid vælge fagfolk, der har erfaring med at indbyggevinduer. Det er vigtigt, at vinduet er korrekt understøttet og fast-gjort til muren, at der er taget højde for udvidelsesmuligheder ifugebredden, at vinduet er i lod og vatter med ensdiagonalmål,samt at rammen er justeret og slutter tæt til karmen.Vinduet indbygges med en fuge (typisk 10-15 mm) mellem karmog murværk. Udvendigt skal der være en fuge eller afdækning,der sikrer mod vandindtrængning. Indvendigt skal der ligeledesvære en fuge, der sikrer lufttætheden. Fugerne stoppes normaltmed mineraluld. Stopningen skal være fast/tæt for at mindskevarmetabetomkring vinduet.Hovedparten af de danske producenter er ordreproducerende, ogder anvendes ofte forkortelser og tekniske betegnelser i tilbudog ordrebekræftelse. Da vinduerne som udgangspunkt hverkenbyttes eller tages tilbage, er det vigtigt, at du får afklaret even-tuelle tvivlsspørgsmål, inden du godkender ordren, så du er heltsikker på, at du får bestilt det rigtige i de rigtige mål og farver.Ved levering bør du kontrollere, at vinduerne er i overensstem-melse med det bestilte, samt at der ikke er åbenlyse fejl,mangler eller evt. transportskader. Ved reklamationer skal leve-randørenaltid underrettes straks, hvorefter ansvaret for korrektopbevaring overgår til dig - se producentens anvisning.

NYE ELLER RENOVEREDE VINDUER?Der bør anlægges helhedsbetragtninger påøkonomien ved sammenligninger mellemgamle og nye vinduer. Hvis fx husets vinduerer i god stand og passer til arkitekturen, såkan en renovering med en forsatsramme værebåde den bedste og billigste løsning. I storevinduespartier med gammeldags 2-lagsruderkan nye vinduer være den bedste løsning, for-di brugervenligheden ellers nedsættes. Der erflere rådgivere, arkitekter og organisationer iDanmark, som giver gode råd og vejledning.BRUGERVENLIGHEDDer kan være forskel på prisen, alt efterhvilken typeåbnefunktiondu ønsker. Hvis duhar specielle krav til vinduets funktion, derevt. gør ekstrabeslagellertætningslisternødvendige, kan det ligeledes påvirke prisen.ÆSTETIKÆstetisk er det også vigtigt at anlægge enhelhedsbetragtning, når du vælger vinduesløs-ning. Den dyreste løsning kan godt vise sig al-ligevel at være den økonomisk bedste løsning,da det kan forhøje husets værdi.INDEKLIMAOplukkelige vinduer er dyrere end faste. Dubør dog ikke lade prisen afgøre, om du vælgerdet ene eller det andet. Et godt indeklima ervigtigt.Hvis du vælgerudeuftventiler,vil det ogsåpåvirke prisen.

ENERGIDu bør ved prissammenligninger også fåoplysninger om vinduernesenergidata,da dekan variere meget fra produkt til produkt.SIKKERHEDKræves fx særligebeslagfor at sikre entenmod personskader eller indbrud, vil det imange tilfælde påvirke prisen.MILJØHvis efterspørgslen på et særligtbæredyg-tigtmateriale overstiger udbuddet, kan detpåvirke prisen.MÆRKNINGSORDNINGEREr producenten tilsluttet en kvalitetsordningfor vinduer med en tilhørende garantisikring,er du som privatforbruger sikret maksimalt.Pt. er DVC det eneste danske kvalitetsmærke.INDBYGNINGNår du køber vinduer, er det vigtigt, at om-kostninger til indbygning indgår som led i dineøkonomiske overvejelser.RUDERRuder med specielle egenskaber vil normaltkoste ekstra. Det gælder fx sikkerhedsruderog ruder af jernfattigt glas, persiennerudereller ornamentruder til fx badeværelset.

Nye vinduer skal være pengene værd. De skal altid opfylde beho-vene i boligen mht. tilførsel af dagslys og frisk luft, og de skalleve op til bygningsreglementets krav til energi,redningsåbnin-gerog sikkerhed under brug. Ibevaringsværdigehuse eller huse ibevaringsområder kan der af æstetiske eller kulturhistoriske år-sager være yderligere krav, fx til anvendelse af særlige materia-ler og udformninger.Vinduernes ydeevne afspejles ofte i prisen. Hvis du har særligeønsker i forhold til fx støjreduktion, indbrudssikkerhed ellerenergi, kan du henvende dig til producenten og få konkrete op-lysninger, inden du vælger.Du bør som udgangspunkt vælge et vindue, der er egnet og aner-kendt til de danske klimaforhold. Du bør også undersøge, omproducenten er omfattet af en kvalitets- og garantiordning, derbl.a. sikrer dig, hvis producenten går konkurs.Når du sammenligner prisen på forskellige vinduer, skal du væresikker på, at sammenligningsgrundlaget er ens. Det er altid mestretvisende at prissammenligne vinduer ud fra en helhedsbetragt-ning, der også omfatter brugsfasen – og ikke kun holdbarhed,vedligeholdelse og reparationsmuligheder, men også energifor-brug, som kan variere meget fra vindue til vindue. I sammenlig-ningen bør også indgå en vægtning af de forskellige egenskaber iforhold til dine konkrete ønsker og behov.

Funktionsruder anvendes, når der er særligekrav til vinduets funktion, som ikke kan op-fyldes med en standard 2-lagsrude. Nedenforkan du læse om forskellene mellem standard2-lagsruden og funktionsruder i hovedtræk.3-LAGS RUDEGrundlæggende er forskellen den ekstraglasskive. Fordelene er et mindrevarmetabgennem vinduet og en øget reducering afkul-denedfaldet.Ulemperne er, at mængden afdagslys og varme fra solen bliver mindre, ogat der forekommer flere timer med udvendigkondens (ca. 1500 timer årligt for 3-lagsrudenmod ca. 500 timer årligt for 2-lagsruden).Fordi vægten af ruden øges med 50 %, kan dervære størrelsesbegrænsninger for vinduet ogsærlige krav til håndtering under indbygning.LYDRUDEPrincippet i en lydrude er, at der anvendesforskellig opbygning af glasskiverne, typisk iform af forskellige glastykkelser og lamineretglas med en lydfolie. Det vil i mange tilfældehave indflydelse på afstandsprofilets bredde.Både vægt, asymmetrisk opbygning af rudenog anvendelse af lamineret glas har positiv ef-fekt på støjreduktionen, men i nogle tilfældenegativ effekt påenergidataene.Vægten afruden vil ofte øges, og det kan give størrelses-begrænsninger for vinduet og særlige krav tilhåndtering under indbygning. En lydfolie kanvære godkendt til anvendelse i situationermed krav til personsikkerhed.

SIKKERHEDSRUDE (PERSONSIKKERHED)Personsikkerhed opnås typisk ved at brugelamineret glas på den side af ruden, hvorkravet om sikkerhed er. Bådeenergidataogvægt kan blive påvirket, men normalt kun imindre grad. I nogle tilfælde er det tilstræk-keligt, at glasskiven er hærdet. For at rudenmå bruges til personsikkerhed, er det vigtigt,at den er testet og godkendt af etanerkendtinstitut.SIKKERHEDSRUDE (INDBRUDSSIKKERHED)Indbrudssikkerhed opnås normalt med enlamineret glasskive. I mange tilfælde vilruden være identisk med en rude til person-sikkerhed. En lidt mindre sikker løsning erhærdet glas, der dog kræver en indvendigglasliste.ANDRE FUNKTIONSRUDEREn ornamentrude forhindrer gennemsyn.Den yderste glasskive er enten med indstøbtmønster eller matteret. Mængden af dagslysog varme fra solen vil blive mindre, men detvarierer fra type til type hvor meget.Jernfattigt glas tillader ekstra megetdagslys at trænge ind. Den eneste forskelligger i selve materialet, der anvendes tilglasskiverne.Der findes også ruder med indbygget persi-enne og ruder med film, tryk osv.

1. Yderste glasskiveNormalt 4 mm. Kan fås som hærdet.2. AfstandsprofilBruges til at adskille glassene. I dag ofte rust-frit stål eller plast (varm kant). Breddenvarierer typisk fra 15-24 mm. Indeholder småkugler, der opsamler fugt inde i ruden. Rudenpunkterer, når effekten af kuglerne er opbrugt.3. FugematerialeLimer glas og afstandsprofil sammen.4. BelægningFor at forbedre rudensenergidatakan glassetvære forsynet med en tynd og næsten usynligfilm. Filmen er typisk sårbar over for fysiskkontakt og vender derfor ind i hulrummet. Derfindes en film med lidt dårligere egenskaber,der kan tåle fysisk kontakt. Den bruges typisktil enkeltglas løsninger, fx i en forsatsramme,hvor der ikke er noget hulrum til beskyttelse.En film kan også være solafskærmende. Det vili større eller mindre grad give følelsen af, atdet er mørkt udenfor.5. Inderste glasskiveNormalt 4 mm. Kan fås som hærdet.6. HulrumBestår i dag normalt af ca. 90 % Argon og 10 %luft. Førhen var 2-lagsruder udelukkende fyldtmed luft. I stedet for Argon kan der anvendesKrypton, som dog er en meget dyr og knap res-source, der bør anvendes med stor omtanke.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at ruden alene ikke givervinduet dets funktion. Ruden udgør en procentvis stor andel afet vindue, og den har derfor en væsentlig betydning for vinduetssamlede funktion. Ruden påvirker mængden af dagslys,energida-ta,brugervenlighed, miljøbelastning og levetid. Ruden er centralfor vinduets sikkerhedsniveau og dets evne til at reducere støj.Og ruden er med til at definere en bygnings æstetiske udtryk.Sidst men ikke mindst er ruden med til at bestemme prisen. Endel af de funktioner, der kan indbygges i en rude, påvirker prisen.Der er forskellige metoder til at ændre en rudes funktion. Tyk-kelsen og antallet af glaslag, belægningen på glasset, materialettil afstandsprofilet og gassen mellem de enkelte glaslag. I forholdtil sikkerhed og reducering af støj bruges ofte en løsning, hvor toglaslag limes sammen med en form for folie. Den løsning kendesogså fra bilruder. I andre situationer skabes muligheden for atyde sikkerhed ved en hærdning af en eller flere af glasskiverne.Hærdet glas kendes bl.a. fra glasborde.Et stykke glas har en given styrke. Styrken øges i takt med glas-skivernes tykkelse. Hvis glasset går i stykker, er der risiko for atskære sig. Med en lamineret rude øges styrken en smule. Risikoenfor at skære sig og falde igennem minimeres dog væsentligt, daskårene bliver hængende på folien. Styrken af en glasskive kanøges markant ved at hærde den. Får den imidlertid et slag påkanten, vil den nemt gå i stykker. Skårene er dog ikke skarpe, ogrisikoen for at blive skåret er derfor begrænset.12345

Bæredygtig/bæredygtighed:Bæredygtighed er et udtryk for etprodukts slid på naturgrundlaget. Et bæ-redygtigt produkt er med til at skabe debedst mulige betingelser for menneskerog miljø både nu og i fremtiden.Børnesikring:Beslag, der minimerer risikoen for, atbørn op til 5 år kan åbne vinduet og faldeud.Diagonalmål:Jf. figuren nedenfor. Det er vigtigt, at aog b er ens, dvs. a = b.

Det Europæiske Byggevaredirektiv:På baggrund af retningslinjerne i DetEuropæiske Byggevaredirektiv laves enrække harmoniserede standarder for deenkelte bygningskomponenter, herundervinduer.Faldsikring:En sikring, der får rammen til at blivehængende, i tilfælde af at noget går istykker.Fyringssæson:På baggrund af statistiske data er fyrings-sæsonen i Danmark defineret til at ligge frad. 24/9 til d. 13/5.g-værdi:Den andel af solens varme, der trængerigennem ruden/vinduet. Hvis mængden afsolvarme udenfor er 1 (=100 %), og rudensg-værdi er 0,63 (=63 %), betyder det, at63 % af solens varme trænger gennemruden. Jo højere g-værdi, jo mere varme.Vinduets g-værdi betegnes ’gw’ og eraltid lavere end rudens g-værdi, da derikke trænger varme gennem ramme ogkarm.Glasandel:Rudens andel i det samlede vindue. Kunden synlige del af ruden medregnes.Glasliste:

Energibalance, Eref:Vinduets totale energiudnyttelse i fy-ringssæsonen, hvor der tages højde forvinduets evne til at holde varmen inde ogsamtidig udnytte energien fra solen. Enpositiv værdi betyder, at der lukkes merevarme ind end ud, dvs. vinduet giver etenergitilskud. Eref baseres på nogle stan-dardforhold mht. orientering, fordelingaf vinduer i forhold til verdenshjørner,skyggeforhold mv. Ved sammenligning afprodukter bør Eref for referencevinduetanvendes (se også ”Referencevindue”).Energidata:Energidata er en samlet betegnelse foren rudes eller et vindues energimæssigeegenskaber. Vinduets energidata omfatterEref, Uw-værdi, g-værdi og LT-værdi.Energiglas:Et energiglas har en speciel energibe-lægning, der formindsker varmetabet.

Kompositmaterialer:En fællesbetegnelse for sammensattematerialer. Det kan fx være glasforstær-ket plast, hvor glasfibre blandes med etplastmateriale, bl.a. kendt fra møllevin-ger.Kuldenedfald:Kold luft vejer mere end varm luft og”falder” derfor ned. Sådan er det altid,fordi luften ved vægge/vinduer normalter koldere end i resten af rummet. Kulde-nedfald forværres imidlertid, hvis der erutilstrækkelig varmekilder i nærheden afydermuren, eller hvis varmetabet gennemvæggen/vinduerne er øget.Livscyklus:Et produkts livscyklus går fra ”vugge tilgrav”, altså fra råmaterialefremstilling,til produktion, til brug og bortskaffelsesamt til transport i og imellem alle faser-ne. I nogle tilfælde er begrebet udvidettil ”vugge til vugge”, hvor det kasseredeprodukt igen bliver til råmateriale.Livscyklusvurdering, LCA:Opgørelse af et produkts miljøbelast-ninger fra ”vugge til grav”, dvs. fraråmaterialefremstilling, til produktion, tilbrug ogbortskaffelse samt til transport i og imel-lem alle faserne.LT-værdi:Også kaldet ’lystransmittans’. Denandel af solens lys, der trænger gennemruden/vinduet. Hvis mængden af sollysudenfor er 1 (=100 %), og rudens LT-værdier 0,81(=81 %), betyder det, at 81 % afsolens lys trænger gennem ruden. Johøjere LT-værdi jo mere dagslys. VinduetsLT-værdi er altid lavere end rudens, dader ikke trænger lys gennem ramme ogkarm.Luftcirkulation:En ringe luftcirkulation, fx i en vindues-niche, betyder, at den kolde luft i nichenikke bliver blandet op med den varme luftlængere inde i rummet. Derved vil luftensrelative fugtighed stige (se også ”Kulde-nedfald” og ”Luftskifte”).

Luftskifte:Et udtryk for, hvor mangegange i timen et rum får tilførtny luft svarende til rummetsvolumen. Jo højere tallet er, jomere ny luft. Bygningsreglemen-tet stiller krav til luftskiftet,bl.a. i opholdsrum. Ved en rum-højde på 2,5 m skal luftskiftetvære på 0,5.Lydrude:Fællesbetegnelse for ruder, derhar formålet at reducere støj.Se nærmere beskrivelse undertemaet ”Ruder”.Mekanisk ventilation:Ventilation via elektrisk drevneventilatorer. Det kan erstattes el-ler kombineres med naturlig ven-tilation, hvor ventilationen skervia vindens kraft og luftstrømmefx gennem vinduer.Miljødeklarationer:Miljødeklarationer siger nogetom produkters miljøegenskaberfra vugge-til-grav i ord og tal.Murhul:Det hul i muren, hvor vinduetinkl. fuge skal være. Et murhulmed fuld finish, som fx paneler,kaldes ”lysning”.MVD/MiljøVareDeklaration:En frivillig mærkningsordninginden for miljø. MVD står for”MiljøVareDeklaration”.Overensstemmelseserklæring:Et juridisk bindende dokument,hvori producenten erklærer, atkravene i den harmoniseredestandard er overholdt (se”Europæiske Byggevaredirektiv”).Skal på forlangende forevises.

Overfladetemperatur:Når overfladetemperaturen på vinduerangives, er det under forudsætning af 0�Cude og 20�C inde. Overfladetemperaturen(eller ’randzonetemperatur’) er normaltangivet for rudekanten, da det typisk erdet koldeste punkt.Overophedning:Hvornår man vil føle, at der er tale omoverophedning, vil være variere fra per-son til person, men det vil typisk være,når temperaturen overstiger 26-28�C. Menallerede hvis rumtemperaturen i længereperioder overstiger 23�C, kandet være forbundet med ubehag at op-holde sig i rummet.Pudsesikring:En pudsesikring fastholder et topven-devindue i en position, hvor ydersiden afvinduet sikkert kan pudses indefra.Redningsåbning:En redningsåbning er en åbning direkteud til det fri. Den skal kunne åbnes inde-fra let og uden nøgle, så der fremkommeren åbning, som man nemt kan kommeud af. Typisk siger man en bredde (B) påmin. 0,5 m og en højde (H) på min. 0,6 msamtidig med at B+H skal være mere end1,5 m.Referencevindue:Et vindue uden poste og sprosser medproducentens mest solgte rude. Vinduetskal have målene 1,23m × 1,48m, der erdet europæiske standardmål. Fremovervil de danske energikrav blive baseret påenergibalancen for det oplukkelige refe-rencevindue (se også ”Energibalance”).Sikkerhedsbeslag:Et beslag, der skal yde sikkerhed imodpersonskader, fx en pudsesikring (se også”pudsesikring”). Børnesikringer er ikkeomfattet af denne betegnelse.Sikkerhedsglas:Fællesbetegnelse for glas, der kan ydeekstra sikkerhed imod personskader ogindbrud. Se nærmere beskrivelse undertemaet ”Ruder”.

Solafskærmning:Solafskærmning kan bestå af indvendigegardiner, udvendige ”gardiner”, rudermed indbyggede persienner eller varme-og lysdæmpende effekt samt markiser,udhæng mv. Ud over en æstetisk virkninghar de forskellige typer af afskærmningerforskellige funktioner. Ens for dem alle er,at de holder lyset ude, men hvor megetafhænger af den specifikke løsning.Udvendige ”gardiner” holder varmenude og er således gode til at forhindreoverophedning, hvor indvendige gardinerholder varmen inde og derfor er veleg-nede til at formindske varmetabet, nårder er mørkt.Markiser og store udhæng holder var-men ude, primært når solen står højt påhimlen, dvs. de er gode til at nedbringerisikoen for overophedning om sommeren,samtidig med at de ikke forhindrer solensvarme i at komme ind i fyringssæsonen,hvor den bidrager positivt til opvarmnin-gen.Ruder med indbyggede persienner harsamme effekt som indvendige gardiner.Ruder med varme- og lysdæmpendeeffekt holder typisk ikke bedre på varmenend standard 2-lagsruder, men holder tilgengæld varmen ude (hele året rundt).Det vil i større eller mindre grad givefølelsen af, at det er mørkt udenfor.Samtidig forhindrer mange solafskær-mende løsninger, at der kan kigges ind(og ud).Sporbarhed:Sporbarhed betyder, at det er muligtat følge fx en komponent helt tilbage fradens oprindelse. Fx at det er muligt atfølge et stykke træ tilbage til, hvilket træi hvilken skov det er taget fra, samt hvor-når det er fældet.Støjdata:Støjdata er en samlet betegnelse forde egenskaber, der beskriver et vindues(eller rudes) evne til at reducere støj.Støjdata omfatter Rw(C;Ctr).Tallet foranparentesen er vinduets samlede evne tilat reducere støj, både dybe og høje toner– altså en form for et gennemsnitstal.Tallene i parentes er korrektionstal. Ckorrigerer de høje toner og Ctr de dybe.Støj fra bytrafik vil normalt være dybe

toner, og det er derfor typisk vinduernesevne til at reducere denne støj, der errelevant. Ved at lægge Rw og Ctr sammenfindes vinduets reelle evne til at reducereden form for støj.Teknisk handelsbarriere:Når hvert land har sin egen helt speci-fikke måde at stille krav til en vare på,er konsekvensen typisk, at det er megetbesværligt og dyrt for en producent atsælge sine varer i flere lande. Nedbrydestekniske handelsbarrierer, sikres varernesfri bevægelighed og dermed den friekonkurrence på tværs af EU.Tekniske levetid:Produktets levetid, før det bliver tekno-logisk forældet. Produktet er ikke i stykkermen der er kommet nye teknologier, fxdesigns eller materialer, der gør, at manønsker at udskifte produktet. Fx er enmobiltelefons tekniske levetid væsentligkortere end dens mulige levetid.Tætningsliste:

En tætningsliste sikrer, at spalten mellemramme og karm er tæt i forhold til luft ogvand. Et utæt vindue giver anledning tilet forøget varmetab, trækgener og i noglesituationer støjgener.Udeluftventil:En udeluftventil i et vindue leder friskudeluft ind i rummet via en spalte i vin-duet. Den kan typisk åbnes og lukkes manu-elt, og i nogle tilfælde kan den forsynesmed et filter, som forhindrer forskellige

partikler som fx pollen i at komme ind.Åbningen vil normalt være så lille, at detikke udgør en sikkerhedsmæssig risikoat efterlade den åben, selv om man ikkeer hjemme. Der er ikke nødvendigvis ensammenhæng mellem størrelsen af ven-tilen og den mængde frisk luft, den kanlukke ind. Det er luftgennemstrømningen,der reelt fortæller, hvor meget frisk luftdu får – jo højere tallet er, jo mere luft.Da en udeluftventil giver anledning til,at der er et hul ud til det fri, kan enuhensigtsmæssig placering af den giveanledning til trækgener, ligesom anvendel-sen i meget støjbelastede områder vilforøge støjgenerne indenfor.Udluftning med gennemtræk:Ved at skabe gennemtræk øges luft-strømmenes hastighed, og den dårligeindeluft erstattes effektivt med ny friskudeluft.Udvendig natisolering:En udvendig natisolering kunne væreskodder, markiser, udvendige persien-ner m.m. Det ekstra lag foran vinduet ermed til at holde på varmen om natten, ogmindsker derved både risikoen for indven-dig og udvendig kondens.U-effektiv, Ueff:Vinduets totale energiudnyttelse i fy-ringssæsonen, hvor der tages højde forvinduets evne til at holde varmen inde ogsamtidig udnytte solens varme. En negativværdi betyder, at der lukkes mere varmeind end ud. Ueff er en omskrivning afenergibalancen (Eref), således at værdienangives som et energitab parallelt tilresten af klimaskærmen.Uvildigt organ:Et uvildigt organ er et organ, der ikkehar fx økonomiske interesser i, at etprodukt opnår rettighed til at bære etspecifikt mærke.U-værdi:Et mål for, hvor meget varme der tabesgennem 1 m� af klimaskærmen. Varmeta-bet for ruden hedder ’Ug’ og for vinduet’Uw’. Rudens U-værdi er uafhængig af denaktuelle rudestørrelse. Vinduets U-værdiafhænger af, hvor stor en andel

af vinduet, der er ramme/karm, og hvorstor en andel der er rude. I udvælgelses-fasen vil det være tilstrækkeligt at sam-menligne forskellige vinduers U-værdierangivet for referencevinduet.Varmetab:Se „U-værdi”Ventilationsstilling:Rammen fastholdes i en position, dergiver en lille sprække til luftgennem-strømning. I nogle vinduer er der enspeciel position i lukkebeslaget.Åbnefunktion:En åbnefunktion beskriver en måde atåbne et vindue. Åbnefunktionerne kaninddeles i to hovedkategorier, udadgå-ende og indadgående.De mest normale former for udadgåendeåbnefunktioner1) Sidehængt: Vinduet åbner om enlodret akse helt ude i siden, og vinduet vilnormalt være højere, end det er bredt.Sidehængte vinduer kan ikke pudsesindefra.2) Sidestyret: Vinduet åbner om enlodret akse ude ved den ene side. Etsidestyret vindue er normalt højere, enddet er bredt, men det kan godt pudsesindefra.3) Tophængt/topstyret. Vinduet åbnerom en vandret akse i toppen. Det er nor-malt svært at pudse indefra.4) Topvende. Vinduet åbner om envandret akse midtpå, og det giver mu-lighed for, at rammen kan vendes heltrundt, når vinduet skal pudses.De mest normale typer af indadgåendeåbnefunktioner1) Sidehængt/drejefunktion. Vinduetåbner om en lodret akse helt ude i siden.Vinduet kan pudses indefra.2) Bundhængt/kip-funktion. Vinduet åb-ner om en vandret akse helt nede i bun-den. Vinduet er normalt svært at pudseindefra, men det giver god mulighed forat skabe baggrundsventilation i form af

Billeder og diagrammer:ForsideFacade med tilmurede vinduer:Charlotte DarreLæsevejledningpost it: Charlotte DarreLæsesal: Charlotte DarreHvad er et vindue?Akvareller: ArkiGramIndholdsfortegnelsepuslespil: DOVISTASide 1-2Ipod: DOVISTARejsegramofon: Charlotte DarreHvid Opel: VinduesIndustrienBlå folkevogn: Charlotte DarreRusten bil : VinduesIndustrienSide 3-4Hytte i Snestorm: Mikko RompainenUrværk: DOVISTASide 5-62 mus: VinduesIndustrienVillaer med forskellige Vinduer:Ellen Katrine HansenSide 7-8Fugtophobning i boliger: ArbejdsmiljøfondetRelativ luftfugtighed: ENØK i bygningerHøreværn: DOVISTANæseklemme: DOVISTASkimmel: VinduesIndustrienLys for enden: Charlotte DarreSide 9-10Sol: Charlotte DarreVindue med gardin: Charlotte DarreUdsigt fra café: Charlotte DarrePige der leger i solen: VinduesIndustrienSide 11-12Energidiagrammer: DOVISTAHøjspænding og sol: Charlotte DarreSide 13-14Trafik: DOVISTALyddiagram: DOVISTAStøj påvirker: ACCU-DanStøjbarometer: DELTASide 15-16Far og datter: VinduesIndustrienIndbrudstyv: DOVISTALåst hus: VinduesIndustrienSide 17-18Timeglas: DOVISTAUr komponenter: VinduesIndustrienSide 19-20Vandhane: Mikko RompainenHund: Mikko RompainenFodaftryk: Mikko RompainenSide 21-22Bro: Charlotte DarreEU flag: Erhvervs- og ByggestyrelsenEU kort: VinduesIndustrienEU stjerner: VinduesIndustrienside 25-26Stik: DOVISTAFacade med forskellige indbygning:Charlotte DarreSide 27-28Penge: DOVISTAPlastickrus kontra glas: DOVISTASide 31-32Rudetyper: DOVISTARudesammensætning: ArkiGramOrdlisteDiagrammer: ArkiGram