EPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 140: Oversigter over EU arbejdet 1. halvår af 2010 og internationale klima- og energirelaterede møder i 2010.

Opfølgning på en international klimaaftaleThe Copenhagen Accord lægger op til, at Parterne (herunder EU) senest 31. ja-nuar 2010 skal indmelde, hvilke reduktions- og indsatsmål, de vil forpligte sig til.EU's målsætning er klar, men det diskuteres blandt medlemsstaterne, hvordanEU's mål formuleres. En løsning forventes på plads snarest.I anden omgang skal EU tage stilling til hvordan Copenhagen Accord bedst ope-rationaliseres og til linjen og strategien for de kommende FN-forhandlinger(midvejsmøde i Bonn i juni) og COP16 i Mexico i november/december. Der villøbende være behov for at drøfte, hvordan EU's ledende rolle i forhandlingernebedst kan genvindes. I de forbindelse må det forventes at de mange planlagtetopmøder mellem EU og andre parter (USA, Latinamerika, Mexico, Ehyptenmm.) vil blive anvendt aktivt til klimadiplomati.Hvis EU i forbindelse hermed øger sit reduktionsmål i 2020 til op til 30%, vil derskulle ske en fordeling af denne ekstra indsats mellem kvotebelagte og ikke-kvotebelagte sektorer, samt en byrdefordeling mellem medlemslandene af denekstra indsats i de ikke-kvotebelagte sektorer.

Opfølgning på EU's klima- og energipakkeDer er planlagt beslutninger om en række detailregler, hvor særligt tre komité-sager vedrørende kvotedirektivet har økonomisk og politisk tyngde.1) Regler for fastsættelse af konkrete "benchmarks" for tildeling af gratis kvotertil ETS anlæg. Forslag til benchmarks forventes fremsendt til medlemslandene ijuni/juli 2010 og skal endeligt vedtages i december 2010.2) Rammer for auktionering af kvoter. Kommissionen planlægger at fremsætteet forslag primo 2010, der skal vedtages i juni 20103) Demonstration af CCS og innovativ VE. Der er afsat 300 mio. kvoter, og af-stemning om fordelingen heraf er planlagt i februar 2010.SET-PlanenKommissionen vurderer, at der er behov for investeringer i udviklingen af tekno-logier med lavt kulstofindhold af størrelsesordenen 50 mia. euro over de næste10 år for at nå SET-planens mål og for at EU kan nå sine 2020 mål. Pengeneskal primært komme fra industrien og fra medlemsstaterne. Teknologi områder-1

ne der fokuseres på er vind, bioenergi, a-kraft, CCS, solenergi, smart grids ogenergieffektivitet (energieffektive byer). Desuden kædes planen sammen medgrøn transport, herunder el-biler, der også indgår under Konkurenceevnerådet.Det forventes, at der i løbet af foråret bliver lanceret et Europæisk Industri Ini-tiativ for hvert af de syv teknologiområder, som vil indeholde en mere detaljeretkøreplan for den konkrete implementering af de enkelte områder. Finansieringaf SET-planen er sat på dagsordenen for energirådsmødet 11.-12. marts.Ny energipolitik for EuropaI løbet af det spanske formandskab forventes arbejdet med at udstikke rammer-ne for Europas energipolitik over en længere horisont at blive intensiveret. Denfremtidige energipolitik kan bl.a. forventes at handle om fremme af anvendelsenaf VE, energieffektivitet, infrastruktur og miljøvenlig transport og produktionsamt udviklingen af en kulstoffattig el-produktion.KlimatilpasningPå miljørådsmødet den 25. juni 2009 blev der vedtaget rådskonklusioner omklimatilpasning, som opfølgning af Kommissionen hvidbog, og området forven-tes at blive et betydeligt indsatsområde i 2010. Den første fase fra 2009-2012vil fokusere på 1) opbygning af en solid videnbase (clearingcenter), 2) integrereklimatilpasning i EU’s politikker, 3) udvikling af forskellige politiske instrumenter(modelværktøjer, indikatorer samt cost-benefit analyser) og endelig 4) øget in-ternationalt samarbejde omkring klimatilpasning. De første politikområder, derforventes gennemgået er landbrug, sundhed og vand, og arbejdet påbegyndesformentlig i starten af 2010.Forordning om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsynings-sikkerhedenPå baggrund af erfaringerne fra den ukrainsk-russiske gaskrise primo 2009præsenterede Kommissionen den 16. juli 2009 et forslag til forordning om op-retholdelse af gasforsyningssikkerheden. Forslaget hænger tæt sammen medlovgivningen om det indre marked, og et af hovedformålene med forordningener, at markedet skal fungere så lang tid som overhovedet muligt i en krisesitua-tion. I forslaget introduceres en fælles infrastrukturstandard (N-1), som indebæ-rer, at landenes resterende infrastruktur i tilfælde af en afbrydelse skal kunnedække den samlede gasefterspørgsel i 60 dage. Der lægges derfor op til en ud-bygning af energiinfrastrukturen med henblik på at sætte EU bedre i stand til atimødegå eventuelle fremtidige afbrydelser af gasforsyningerne. Forordningenforventes vedtaget i løbet af det spanske formandskab.CO2 for lette erhvervskøretøjerI forbindelse med klima- og energipakken fra december 2008 blev der vedtageten forordning, der stiller krav til personbilers maksimale udledning af CO2 pr.km. En lignende forordning vil blive forhandlet under spansk formandskab, mendet er usikkert om en vedtagelse heraf kan ske inden sommerferien. Forordnin-gen indebærer, at lette erhvervskøretøjer fra 2016 må udlede 175 g co2/km igennemsnit mod 203 g co2/km i 2007. Målet indfases fra 2014. Hvis bilfabrikan-2

EU og International

Energipolitik