Det Energipolitiske Udvalg 2009-10
EPU Alm.del Bilag 118
Offentligt
Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.1)I medfør af § 3, stk. 6, § 4, § 5, stk. 3, § 6, stk. 3, § 8, stk. 2, § 9, stk. 2 og § 11 i lov nr. 468 af 12.juni 2009 om bæredygtige biobrændstoffer fastsættes efter bemyndigelse i § 9, stk. 1 i lov om bære-dygtige biobrændstoffer:Kapitel 1Definitioner§ 1.Ved VE-direktiv i denne bekendtgørelse forstås Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring ogsenere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (EU-Tidende 2009 nr. L 140, side 16).§ 2.Ved et areal med høj biodiversitetsværdi forstås et areal, som havde en af følgende statusser ijanuar 2008 eller derefter, uanset om arealet stadig har denne status:1) primærskov og andre træbevoksede arealer, det vil sige skov og andre træbevoksede arealermed hjemmehørende arter, hvor der ikke er noget klart synligt tegn på menneskelig aktivitet, oghvor de økologiske processer ikke er forstyrret i væsentlig grad2) følgende områder, jf. dog stk. 2:a) der ved lov har fået status som, eller af den relevante kompetente myndighed er udlagt som,naturbeskyttelsesområde, ellerb) til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, der er an-erkendt i internationale aftaler eller er medtaget på lister udarbejdet af mellemstatslige or-ganisationer eller Den Internationale Naturværnsunion (IUCN), idet disse områder dog skalvære anerkendt af Kommissionen,3) græsarealer med høj biodiversitet, som er:a) naturlige, det vil sige græsarealer, der ville forblive græsarealer uden menneskelig interven-tion, og som opretholder den naturlige artssammensætning og de økologiske kendetegn ogprocesser, ellerb) ikke-naturlige, det vil sige græsarealer, der ville ophøre med at være græsarealer uden men-neskelig intervention, og som er artsrige og ikke nedbrudte, medmindre det dokumenteres,at det er nødvendigt at høste råmaterialet for at bevare deres status som græsarealer.Stk. 2.Stk. 1, nr. 2 finder ikke anvendelse, såfremt det dokumenteres, at produktionen af råmateri-ale til brug for produktion af biobrændstoffer ikke har forstyrret området.
Kapitel 2Bæredygtighedskriterier§ 3.Råmaterialer til biobrændstoffer, der anvendes til at udvikle energi kan, uanset dyrkningssted,kun indgå til opfyldelse af en virksomheds forpligtelse efter lovens § 3, stk. 1, såfremt de opfylderbæredygtighedskriterierne i §§ 4-8.
1)
Denne bekendtgørelse gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF omfremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse afdirektiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (EU-Tidende 2009 nr. L 140, side 16).
§ 4.Besparelsen i drivhusgasemissionen ved anvendelse af biobrændstoffer skal være mindst 35pct., jf. dog stk. 2.Stk. 2.Med virkning fra den 1. januar 2017 skal besparelsen i drivhusgasemissionerne ved anven-delse af biobrændstoffer være mindst 50 pct. Fra den 1. januar 2018, skal besparelsen i drivhusgas-emissionen for biobrændstoffer, der er produceret i anlæg, som tages i brug den 1. januar 2017 ellerderefter, være mindst 60 pct.Stk. 3.Besparelsen i drivhusgasemissionen som følge af anvendelse af biobrændstoffer beregnes ioverensstemmelse med beregningsmetode nr. 1 i bilag 1.§ 5.Biobrændstoffer, kan kun indgå til opfyldelse af en virksomheds forpligtelse efter lovens § 3,stk. 1, såfremt de ikke fremstilles af råmaterialer fra et areal med høj biodiversitetsværdi.§ 6.Biobrændstoffer, der skal indgå til opfyldelse af en virksomheds forpligtelse efter lovens § 3,stk. 1, må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer med stort kulstoflager, det vil sige arealer, derhavde en af følgende statusser i januar 2008, og som ikke længere har denne status:1) vådområder, det vil sige arealer, der permanent eller i en betydelig del af året er vanddækkedeeller vandmættede,2) sammenhængende skovarealer, det vil sige arealer på over en hektar bevokset med træer af enhøjde på over fem meter og med en kronedækningsgrad på mindst 30 pct. eller med træer, derkan nå disse tærskler på lokaliteten, eller3) arealer på over en hektar bevokset med træer af en højde på over fem meter og med en krone-dækningsgrad på mellem 10 pct. og 30 pct. eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokali-teten, medmindre det dokumenteres, at arealets kulstoflager før og efter omlægning er således,at det ved anvendelse af metodologien i bilag 2, del C, vil opfylde betingelserne i § 3.Stk. 2.Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis arealet på det tidspunkt, hvor råmaterialet blev udvun-det, havde samme status som i januar 2008.§ 7.Biobrændstoffer, der skal indgå til opfyldelse af en virksomheds forpligtelse efter lovens § 3,stk. 1, må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer, der var tørvebundsarealer i januar 2008, med-mindre det dokumenteres, at dyrkning og høst af dette råmateriale ikke indebærer afvanding af hid-til udrænet jord.§ 8.Landbrugsråvarer, der dyrkes i EU og anvendes til produktion af biobrændstoffer, og somskal indgå til opfyldelse af en virksomheds forpligtelse efter lovens § 3, stk. 1, skal fremstilles ioverensstemmelse med kravene og standarderne i bestemmelserne under overskriften »Miljø« i delA og i punkt 9 i bilag II til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles reglerfor den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse afvisse støtteordninger for landbrugere og i overensstemmelse med de mindstekrav til god landbrugs-og miljømæssig stand, der er fastsat i henhold til nævnte forordnings artikel 6, stk. 1.§ 9.Biobrændstoffer, der er fremstillet af affald og restprodukter, som ikke stammer fra landbrug,akvakultur, fiskeri og skovbrug, skal alene opfylde bæredygtighedskriterierne i § 4 for at kunnemedvirke til opfyldelse af en virksomheds forpligtelse efter lovens § 3, stk. 1.Kapitel 3Kontrol med overholdelsen af bæredygtighedskriterierne§ 10.En virksomhed skal årligt og inden den 1. april indsende en dokumenteret rapport til Energi-styrelsen, der skal indeholde oplysninger om, hvordan virksomheden det foregående år har opfyldtvirksomhedens forpligtelse efter lovens § 3, stk. 1, herunder om opfyldelse af forpligtelsesprocent
og bæredygtighedskriterier, og hvorvidt virksomheden har indgået aftale om opfyldelse i andenvirksomhed, jf. lovens § 3, stk. 4. Rapporten skal første gang indsendes i 2011.Stk. 2.Såfremt virksomheden har anvendt biobrændstof omfattet af lovens § 3, stk. 2 til opfyldelseaf sin forpligtelse efter lovens § 3, stk. 1, skal mængden af de anvendte biobrændstoffer fremgå afrapporten, ligesom der skal vedlægges dokumentation for, at biobrændstofferne er omfattet af lo-vens § 3, stk. 2.Stk. 3.Virksomheden skal hvor det er muligt anvende de opgørelsesmetoder, der er beskrevet i bi-lag 2. Såfremt virksomheden ikke kan anvende de i bilaget nævnte opgørelsesmetoder skal dette,samt valg af anden opgørelsesmetode, begrundes udførligt.§ 11.For at biobrændstoffer kan indgå til opfyldelse af virksomhedens forpligtelse efter lovens §3, stk. 1, skal virksomheden dokumentere, at den opfylder bæredygtighedskriterierne i §§ 4-8. Tildette formål skal virksomheden anvende et massebalancesystem, der:1) tillader, at partier af råmaterialer eller biobrændstoffer med forskellige bæredygtighedskarakte-ristika blandes,2) kræver, at oplysninger om bæredygtighedskarakteristikaene og de i nummer 1 nævnte partiersstørrelse forbliver knyttet til blandingen og3) fastsætter, at summen af alle partier, der trækkes ud af blandingen, beskrives som havende desamme bæredygtighedskarakteristika i de samme mængder som summen af alle partier, der til-føres blandingen.§ 12.Virksomheden skal dokumentere, at der er etableret en uafhængig kontrol, og skal sørge foren tilstrækkelig standard for den uafhængige kontrol af de oplysninger de forelægger for Energisty-relsen. Virksomheden skal endvidere stille de data, der er anvendt til at udarbejde oplysningerne tilrådighed for Energistyrelsen.§ 13.I det omfang Fællesskabet har indgået aftaler med tredjelande i henhold til VE-direktivetsart. 18, stk. 4, og Kommissionen har besluttet at disse aftaler godtgør, at biobrændstoffer der erfremstillet af råmaterialer dyrket i disse lande overholder VE-direktivets bæredygtighedskriterier idirektivets artikel 17, og virksomheden fremlægger dokumentation for, at deres biobrændstof eromfattet af en sådan aftale, finder §§ 10-12 ikke anvendelse.§ 14.I det omfang Kommissionen har besluttet, at frivillige ordninger i henhold til VE-direktivetsart. 18, stk. 4 indeholder nøjagtige data om bæredygtighedskriterier, der overholder VE-direktivetsbæredygtighedskriterier i direktivets artikel 17, og virksomheden fremlægger dokumentation for, atderes biobrændstof er omfattet af en sådan ordning finder §§ 10-12 ikke anvendelse.Kapitel 4Gradvis indfasning§ 15.Forpligtelsesprocenten efter lovens § 3, stk. 1, indfases gradvist i årene 2010 til 2011 ogfastsættes til 0,75 pct. i 2010 og 3,3 pct. i 2011. Herefter er den årlige forpligtelsesprocent 5,75 pct.Kapitel 5Klageadgang, overgangsbestemmelse, straf og ikrafttrædelse§ 16.Afgørelse truffet af Energistyrelsen i henhold til denne bekendtgørelse kan ikke påklages tilklima- og energiministeren.
Kapitel 6Straf§ 17.Med bøde straffes virksomheder, der overtræder § 4, stk. 1 og 2, § 10, stk. 1, §§ 11 og 15.Stk. 2.Med bøde straffes virksomheder, der angiver urigtige oplysninger efter § 9, stk. 2.Stk. 3.Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelo-vens 5. kapitel.Kapitel 7Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser§ 18.Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2010.§ 19.For biobrændstoffer der produceres i anlæg, der var i drift den 23. januar 2008, finder § 4,stk. 1 først anvendelse fra den 1. april 2013.
Energistyrelsen den xx. december 2009Ib Larsen/Henrik Andersen
Bilag 1Beregning af drivhusgaseffekten af biobrændstoffer - VE-direktivets artikel 19Beregning af drivhusgaseffekten af biobrændstoffer og flydende biobrændsler1.Besparelsen i drivhusgasemissionen i forbindelse med anvendelse af biobrændstoffer og flydende biobrændslerberegnes med henblik på § 4 på følgende måde:a)hvor en standardværdi for besparelse i drivhusgasemissionen for den pågældende produktionsvej er fastlagt i delA eller B i bilag 2, og hvor el-værdien for de pågældende biobrændstoffer eller flydende biobrændsler beregnet ihenhold til bilag 2, del C, punkt 7, er lig med eller mindre end nul, ved at anvende denne standardværdib)ved at anvende en faktisk værdi beregnet i overensstemmelse med den metodologi, der er fastlagt i bilag 2, delC, ellerc)ved at anvende en værdi beregnet som summen af faktorerne i den formel, der er nævnt i bilag 2, del C, punkt 1,hvor de disaggregerede standardværdier i bilag 2, del D eller E, kan anvendes for nogle faktorer, og de faktiskeværdier beregnet i overensstemmelse med den metodologi, der er fastlagt i bilag 2, del C, for alle andre faktorer.2.a)b)c)Standardværdierne i bilag 2, del A, for biobrændstoffer og de disaggregerede standardværdier for dyrkning ibilag 2, del D, for biobrændstoffer og flydende biobrændsler må kun anvendes, når råmaterialerne hertil er:dyrket uden for Fællesskabetdyrket i Fællesskabet i områder, der er optaget på de lister, der er nævnt i stk. 2, elleraffald eller restprodukter, der ikke stammer fra landbrug, akvakultur eller fiskeri.
For biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der ikke er omfattet af litra a), b) eller c), anvendes de faktiske værdierfor dyrkning.3.Bilag 2 kan tilpasses tekniske og videnskabelige fremskridt, bl.a. ved tilføjelse af værdier for yderligere produk-tionsveje for biobrændstoffer for de samme eller for andre råmaterialer og ved ændring af metodologien i del C.Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, herunder ved atsupplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i VE-direktivets artikel 25, stk. 4.Hvad angår standardværdierne og metodologien i bilag 2, lægges der særlig vægt på:— metoden for medregning af affald og restprodukter— metoden for medregning af biprodukter— met oden for medregning af kraftvarmeproduktion, og— den status, restprodukter fra landbruget får som biprodukter.Standardværdierne for biodiesel fra vegetabilsk eller animalsk olieaffald tages op til revision så hurtigt som mu-ligt.Enhver tilpasning af eller tilføjelse til listen over standardværdier i bilag 2 skal overholde følgende:Hvis en faktors bidrag til de samlede emissioner er lille, eller hvis der er begrænset variation, eller hvis omkost-ningerne eller vanskelighederne ved at fastslå de faktiske værdier er store, skal standardværdierne være typiskefor normale produktionsprocesser.I alle andre tilfælde skal standardværdierne fastsættes konservativt sammenlignet med normale produktionspro-cesser.Der fastsættes detaljerede definitioner, herunder tekniske specifikationer, som er nødvendige for kategorierne ibilag 2, del C, punkt 9. Sådanne foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i det-te direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i VE-direktivets artikel 25, stk. 4.
a)
b)
4.
Bilag 2Regler for beregning af drivhusgaseffekter af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og defossile brændstoffer de sammenlignes medA.Typiske værdier og standardværdier for biobrændstoffer, når de produceres uden nettokulstofemission som følgeaf ændret arealanvendelseTypisk besparelse i driv-husgasemissioner61 %32 %23 %45 %53 %69 %56 %71 %Standardværdi for bespa-relse i drivhusgasemissio-ner52 %16 %16 %34 %47 %69 %49 %71 %
Produktionsvej
Ethanol fra sukkerroerEthanol fra hvede (procesbrændsel ikke præciseret)Ethanol fra hvede (brunkul som procesbrændsel i kraftvar-meanlæg)Ethanol fra hvede (naturgas som procesbrændsel i konventi-onelt kedelanlæg)Ethanol fra hvede (naturgas som procesbrændsel i kraftvar-meanlæg)Ethanol fra hvede (halm som procesbrændsel i kraftvarmean-læg)Ethanol fra majs, produceret i EF (naturgas som proces-brændsel i kraftvarmeanlæg)Ethanol fra sukkerrørAndelen fra vedvarende energikilder i ETBE (ethyl-tert-butylether)Andelen fra vedvarende energikilder i TAEE (tert-amylethylether)Biodiesel fra rapsolieBiodiesel fra soyabønnerBiodiesel fra solsikkeolieBiodiesel fra palmeolie (ikkespecificeret proces)Biodiesel fra palmeolie (procesmed methanopsamlingfraoliemøllen)Biodiesel fra vegetabilsk eller animalsk* olieaffaldHydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrøHydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikkeHydrogeneret vegetabilsk palmeolie (ikkespecificeret pro-ces)Hydrogeneret vegetabilsk palmeolie (procesmed methanop-samlingfra oliemøllen)Ren vegetabilsk olie fra rapsfrøBiogas fra organisk husholdningsaffald, som komprimeret
Svarende til produktionsvejen for den anvendte ethanolSvarende til produktionsvejen for den anvendte ethanol45 %58 %40 %36 %62 %88 %51 %65 %40 %68 %58 %80 %38 %51 %31 %19 %56 %83 %47 %62 %26 %65 %57 %73 %
naturgasBiogas fra gylle, som komprimeret naturgasBiogas fra fast husdyrgødning, som komprimeret naturgas*84 %86 %81 %82 %
Ekskl. animalsk olie fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori 3-materiale i over-ensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 omsundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum1.Skønnede typiske værdier og standardværdier for fremtidige biobrændstoffer, der i januar 2008 er på markedet iforsvindende mængde eller slet ikke, når de produceres uden nettokulstofemission som følge af ændret arealan-vendelseTypisk besparelse idrivhusgasemissioner87 %80 %76 %95 %93 %95 %92 %94 %91 %Standardværdi forbesparelse i drivhus-gasemissioner85 %74 %70 %95 %93 %95 %92 %94 %91 %
B.
Produktionsvej
Ethanol fra hvedehalmEthanol fra træaffaldEthanol fra dyrket træFischer-Tropsch-diesel fra træaffaldFischer-Tropsch-diesel fra dyrket træDME (dimethylether) fra træaffaldDME (dimethylether) fra dyrket træMethanol fra træaffaldMethanol fra dyrket træAndelen fra vedvarende energikilder i MTBE (methyl-tert-butylether)C.1.Metode
Svarende til produktionsvejen for den anvendtemethanol
Emissionen af drivhusgasser fra produktion og anvendelse af transportbrændstoffer, biobrændstoffer og andreflydende biobrændsler beregnes ved følgende udtryk:E=eec+el+ep+etd+eu- esca–eccs-eccr–eee,hvorEeecelepetdeu======de samlede emissioner fra anvendelsen af brændstoffetemissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialernede årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsenemissionerne fra forarbejdningemissionerne fra transport og distributionemissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet
1
EFT L 273 af 10.10.2002, s. 1.
escaeccseccreee
=
emissionsbesparelser fra akkumulation af kulstof i jorden ved hjælp af forbedret landbrugsfor-valtningemissionsbesparelser fra separation og binding af kulstofemissionsbesparelser fra separation og erstatning af kulstofemissionsbesparelser fra overskydende el fra kraftvarmeværker.
===
Emissioner fra fremstilling af maskiner og udstyr medregnes ikke.2.3.Drivhusgasemissionerne fra brændstoffer,E,udtrykkes i gram CO2-ækvivalenter pr. MJ brændstof, gCO2eq/MJ.Uanset bestemmelsen i punkt 2 kan de værdier, der beregnes i gCO2eq/MJ for transportbrændstof, korrigeres forforskelle mellem brændstofferne med hensyn til udført nyttearbejde, udtrykt i km/MJ. Sådanne korrektioner måkun foretages, hvis der fremlægges bevis for forskellene i udført nyttearbejde.Besparelsen i drivhusgasemissioner for biobrændstoffer og andre flydende biobrændsler beregnes ved følgendeudtryk:BESPARELSEhvorEBEF5.==de samlede emissioner fra biobrændstoffet eller det andet flydende biobrændselde samlede emissioner fra det fossile brændstof, der sammenlignes med.=(EF- EB)/EF
4.
Ved beregningen efter punkt 1 medregnes drivhusgasserne CO2, N2O og CH4. Der benyttes følgende koefficien-ter ved beregning af CO2-ækvivalenter:CO2: 1N2O: 296CH4: 23
6.
I emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne,eec, skal indgå emissioner fra følgende: selve ud-vindingen eller dyrkningen; indsamling af råmaterialerne; svind og lækager; fremstilling af kemikalier eller pro-dukter, der benyttes ved udvindingen eller dyrkningen. Separation af CO2ved dyrkning af råmaterialer medreg-nes ikke. Certificeret reduktion af drivhusgasemissioner ved afbrænding (flaring) på olieproduktionssteder, hvorsom helst i verden, fratrækkes. I stedet for de faktiske værdier af emissionen fra dyrkning kan der benyttes skøn,der bygger på gennemsnit for geografiske områder, der er mindre end dem, der ligger til grund for beregningenaf de faste værdier.Årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen, el, beregnes vedfordeling af de samlede emissioner ligeligt over 20 år. Sådanne emissioner beregnes ved følgende udtryk:elhvorelCSR=de årlige drivhusgasemissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealan-vendelsen (målt i vægtmængde CO2-ækvivalenter pr. biobrændstofenergienheddet kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til reference-arealanvendelsen (målt i vægtmængdekulstof pr. arealenhed, inkl. jord og planter). Som referencearealanvendelse gælder arealanvendel-sen 20 år, før råmaterialet er høstet, dog tidligst januar 2008=(CSR– CSA) x MWCO2/MWCx 1/20 x 1/P -eB,
7.
=
CSA
=
det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til den faktiske arealanvendelse (målt i vægtmængdekulstof pr. arealenhed, inkl. jord og planter).I tilfælde, hvor kulstoflagrene akkumuleres overmere end et år, skal den værdi, der tillægges CSA, være det skønnede lager pr. enhed efter tyveår, eller når afgrøden er moden, afhængigt af hvilket der er tidligst
▌P=afgrødens produktivitet (målt i biobrændstoffets eller det andet flydende biobrændsels energiind-hold pr. arealenhed pr. år)bonus for 29 gCO2eq/MJ biobrændstoffer eller andet flydende biobrændsel, hvis biomassestammer fra genoprettede forringede arealer på de i punkt 8 omhandlede betingelser.
eB8.
=
Bonussen på 29 gCO2eq/MJ finder anvendelse, hvis det kan dokumenteres, at det pågældende areala)b)ikke blev udnyttet til landbrugsformål eller nogen anden aktivitet i januar 2008 oghører under en af følgende kategorier:i)stærkt forringet areal, herunder sådanne arealer, der tidligere har været udnyttet til landbrugs-formålstærkt forurenet areal.
ii)
Bonussen på 29 gCO2eq/MJ finder anvendelse i en periode på op til X år fra tidspunktet for omlægningen afjorden til landbrugsmæssig udnyttelse, forudsat at der på arealer, der hører under nr. i), sikres en regelmæs-sig vækst i kulstoflageret samt en anselig nedbringelse af erosionen, og at der på arealer, der hører under nr.ii), sker en nedbringelse af jordforureningen.9.Kategorierne i punkt 8, litra b), defineres som følger:a)"stærkt forringede arealer" betyder arealer, hvor der enten er sket en betydelig tilsaltning i et betyde-ligt tidsrum, eller hvis indhold af organiske materialer er særlig lavt, og som er stærkt eroderet"stærkt forurenede arealer" betyder arealer, der ikke er egnet til dyrkning af fødevarer eller foder pågrund af jordforureningen.
b)
Sådanne arealer skal omfatte arealer, der har været genstand for en kommissionsbeslutning i overensstem-melse med artikel 18, stk. 4, fjerde afsnit.▌10.Kommissionen vedtager inden den 31. december 2009 en manual til beregning af kulstoflagre i jorden pågrundlag af IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser - bind 4 - 2006. Når Kommissionen hargjort dette, skal manualen fungere som grundlag ved beregning af kulstoflagre i jorden i forbindelse med det-te direktiv.I emissionerne fra forarbejdning, ep, skal indgå emissioner fra følgende: selve forarbejdningen; svind og lækager;fremstilling af kemikalier eller produkter, der benyttes ved forarbejdningen.Ved opgørelse af det elforbrug, der ikke produceres på brændstofproduktionsanlægget selv, antages intensitetenaf drivhusgasemissionerne ved produktion og distribution af den pågældende elektricitet at have samme størrelsesom den gennemsnitlige emissionsintensitet ved produktion og distribution i et nærmere defineret område. Pro-ducenter kan fravige denne regel, idet de ▌kan benytte en gennemsnitsværdi for et enkelt elværks elproduktion,hvis det pågældende værk ikke er tilsluttet til elnettet ▌.12.I emissionerne fra transport og distribution,etd, skal indgå emissioner fra transport og oplagring af råmaterialerog halvfabrikata samt oplagring og distribution af færdigvarer.Emissionerne fra transport og distribution, somder tages hensyn til i medfør af punkt. 6, er ikke omfattet af dette punkt.
11.
13.
Emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet,eu, sættes til nul for biobrændstoffer og andre flydende bio-brændsler.Emissionsbesparelser fra separation oggeologisk lagring,eccs,som der ikke allerede er taget hensyn til i ep, måkun omfatte emissioner, der undgås ved separation og binding af den CO2, hvis emission er direkte knyttet tiludvinding, transport, forarbejdning og distribution af brændstof.Emissionsbesparelser fra separation og erstatning af kulstof,eccr, må kun omfatte emissioner, der undgås vedseparation af den CO2, hvis kulstof hidrører fra biomasse, og som anvendes til at erstatte fossilt CO2, der indgår ikommercielle produkter og tjenesteydelser.Emissionsbesparelser fra overskydende el fra kraftvarmeværker,eee, medregnes for så vidt angår den oversky-dende el, der produceres på brændstofproduktionsanlæg med kraftvarmeværk, undtagen hvis det benyttedebrændsel er et andet biprodukt end et restprodukt fra landbruget. Når denne overskydende el gøres op, ansætteskraftvarmeværkets størrelse til, hvad der mindst er nødvendigt for, at kraftvarmeværket kan levere den nødven-dige varme til brændstofproduktionen. Emissionsbesparelsen ved denne overskydende el sættes lig med denmængde drivhusgas, der ville være udledt ved produktion af samme elektricitetsmængde på et kraftværk medsamme brændsel som kraftvarmeværkets.Hvis der ved en brændstofproduktionsproces fremstilles en kombination af det brændstof, hvis emissioner erunder beregning, og et eller flere andre produkter ("biprodukter"), fordeles drivhusgasemissionerne mellembrændstoffet eller dets mellemprodukt og biprodukterne i forhold til deres energiindhold (udtrykt ved nedrebrændværdi for alle andre biprodukter end el).De emissioner, der skal fordeles ved beregningen underpunkt 17,ereec+el, + de brøkdele afep,etdogeee,somfinder sted til og med sidste procestrin i fremstillingen af biproduktet. Hvis der på et tidligere procestrin er sketallokering til biprodukter, træder den brøkdel af disse emissioner, der i det sidste procestrin er tilskrevetbrændstofmellemproduktet, i stedet for den fulde emission ved beregningen.For biobrændstoffer og andre flydende biobrændsler skal alle biprodukter, herunder el, der ikke er omfattet afpunkt 16,tages med ved beregningen, undtagen restprodukter fra landbruget såsom halm, bagasse, bælge, avnerog skaller. Biprodukter med negativt energiindhold sættes ved beregningen til et energiindhold på nul.Affald, restprodukter fra landbruget,herunderhalm, bagasse, bælge, avner og skaller, og restprodukter frafor-arbejdning, herunder råglycerin (glycerin, der ikke er raffineret),sættes til at have drivhusgasemissioner pånul i de processer i deres livscyklus, der ligger forud for indsamlingen af disse materialer.For brændstoffer, der fremstilles i raffinaderier, benyttes raffinaderiet som den enhed, der lægges til grund forberegningen ipunkt 17.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
Ved beregninger efter udtrykket i punkt 4 for biobrændstoffer benyttes som værdi for emissionen fra det fossilebrændstof, der sammenlignes med,EF, den senest kendte faktiske gennemsnitsemission fradem fossile del afbenzin og diesel, der bruges iFællesskabet,som indberettet ifølge [direktiv 98/70/EF]. Foreligger der ingen data,benyttes værdien 83,8 gCO2eq/MJ.Ved beregninger efter udtrykket i punkt 4 for flydende biobrændsler til elproduktion benyttes for emissionen fradet fossile brændstof, der sammenlignes med, EF, værdien 91 gCO2eq/MJ.Ved beregninger efter udtrykket i punkt 4 for flydende biobrændsler til varmeproduktion benyttes for emissionenfra det fossile brændstof, der sammenlignes med, EF, værdien 77 gCO2eq/MJ.Ved beregninger efter udtrykket i punkt 4 for flydende biobrændsler til kombineret kraftvarmeproduktion benyt-tes for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, EF, værdien 85 gCO2eq/MJ.
D.
Disaggregeredestandardværdierfor biobrændstoffer og flydende biobrændsler
Dyrkning: 'eec' som defineret i del CProduktionsvej for biobrændstof og andet flydende bio-brændselEthanol fra sukkerroerEthanol fra hvedeEthanol fra majs, produceret i EFEthanol fra sukkerrørAndelen fra vedvarende energikilder i ETBE (ethyl-tert-butylether)Andelen fra vedvarende energikilder i TAEE (tert-amylethylether)Biodiesel fra rapsolieBiodiesel fra solsikkeolieBiodiesel fra soyabønnerBiodiesel fra palmeolieBiodiesel fra vegetabilsk eller animalsk olieaffaldHydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrøHydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikkeHydrogeneret vegetabilsk palmeolieRen vegetabilsk olie fra rapsfrøBiogas fra organisk husholdningsaffald, som komprimeretnaturgasBiogas fra gylle, som komprimeret naturgasBiogas fra fast husdyrgødning, som komprimeret naturgasForarbejdning (herunder overskydende el): 'ep- eee'som defineret i del CProduktionsvej for biobrændstof og andet flydende bio-brændselEthanol fra sukkerroerEthanol fra hvede (procesbrændsel ikke præciseret)Ethanol fra hvede (brunkul som procesbrændsel i kraftvar-meanlæg)Ethanol fra hvede (naturgas som procesbrændsel i konventi-onelt kedelanlæg)Ethanol fra hvede (naturgas som procesbrændsel i kraftvar-meanlæg)Ethanol fra hvede (halm som procesbrændsel i kraftvarmean-Typiske drivhusgasemis-sioner(gCO2eq/MJ)19323221141Standardværdi for driv-husgasemissioner(gCO2eq/MJ)26454530191Typiske drivhusgasemis-sioner(gCO2eq/MJ)12232014Standardværdi for driv-husgasemissioner(gCO2eq/MJ)12232014
Svarende til produktionsvejen for den anvendte ethanolSvarende til produktionsvejen for den anvendte ethanol2918191403018153000029181914030181530000
læg)Ethanol fra majs, produceret i EF (naturgas som proces-brændsel i kraftvarmeanlæg)Ethanol fra sukkerrørAndelen fra vedvarende energikilder i ETBE (ethyl-tert-butylether)Andelen fra vedvarende energikilder i TAEE (tert-amylethylether)Biodiesel fra rapsolieBiodiesel fra solsikkeolieBiodiesel fra soyabønnerBiodiesel fra palmeolie (ikkespecificeret proces)Biodiesel fra palmeolie (procesmed methanopsamlingfraoliemølle)Biodiesel fra vegetabilsk eller animalsk olieaffaldHydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrøHydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikkeHydrogeneret vegetabilsk palmeolie (ikkespecificeret pro-ces)Hydrogeneret vegetabilsk palmeolie (procesmed methanop-samlingfra oliemølle)Ren vegetabilsk olie fra rapsfrøBiogas fra organisk husholdningsaffald, som komprimeretnaturgasBiogas fra gylle, som komprimeret naturgasBiogas fra fast husdyrgødning, som komprimeret naturgasTransport og distribution: 'etd' som defineret i del CProduktionsvej for biobrændstof og andet flydende bio-brændselEthanol fra sukkerroerEthanol fra hvedeEthanol fra majs, produceret i EFEthanol fra sukkerrørAndelen fra vedvarende energikilder i ETBE (ethyl-tert-butylether)Andelen fra vedvarende energikilder i TAEE (tert-amylethylether)Biodiesel fra rapsolieBiodiesel fra solsikkeolieBiodiesel fra soyabønnerTypiske drivhusgasemis-sioner(gCO2eq/MJ)2229Standardværdi for driv-husgasemissioner(gCO2eq/MJ)2229151211
Svarende til produktionsvejen for den anvendte ethanolSvarende til produktionsvejen for den anvendte ethanol1616183513910103074148822222649181313134295201111
Svarende til produktionsvejen for den anvendte ethanolSvarende til produktionsvejen for den anvendte ethanol11131113
Biodiesel fra palmeolieBiodiesel fra vegetabilsk eller animalsk olieaffaldHydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrøHydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikkeHydrogeneret vegetabilsk palmeolieRen vegetabilsk olie fra rapsfrøBiogas fra organisk husholdningsaffald, som komprimeretnaturgasBiogas fra gylle, som komprimeret naturgasBiogas fra fast husdyrgødning, som komprimeret naturgasI altProduktionsvej for biobrændstof og andet flydende bio-brændselEthanol fra sukkerroerEthanol fra hvede (procesbrændsel ikke præciseret)Ethanol fra hvede (brunkul som procesbrændsel i kraftvar-meanlæg)Ethanol fra hvede (naturgas som procesbrændsel i konventi-onelt kedelanlæg)Ethanol fra hvede (naturgas som procesbrændsel i kraftvar-meanlæg)Ethanol fra hvede (halm som procesbrændsel i kraftvarmean-læg)Ethanol fra majs, produceret i EF (naturgas som proces-brændsel i kraftvarmeanlæg)Ethanol fra sukkerrørAndelen fra vedvarende energikilder i ETBE (ethyl-tert-butylether)Andelen fra vedvarende energikilder i TAEE (tert-amylethylether)Biodiesel fra rapsolieBiodiesel fra solsikkeolieBiodiesel fra soyabønnerBiodiesel fra palmeolie (ikkespecificeret proces)Biodiesel fra palmeolie (procesmed methanopsamlingfraoliemølle)Biodiesel fra vegetabilsk eller animalsk olieaffaldHydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrøHydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikkeHydrogeneret vegetabilsk palmeolie (ikkespecificeret pro-
511151354
511151354
Typiske drivhusgasemis-sioner(gCO2eq/MJ)3357574639263724
Standardværdi for driv-husgasemissioner(gCO2eq/MJ)4070705544264324
Svarende til produktionsvejen for den anvendte ethanolSvarende til produktionsvejen for den anvendte ethanol463550543210412950524158683714443262
ces)Hydrogeneret vegetabilsk palmeolie (procesmed methanop-samlingfra oliemølle)Ren vegetabilsk olie fra rapsfrøBiogas fra organisk husholdningsaffald, som komprimeretnaturgasBiogas fra gylle, som komprimeret naturgasBiogas fra fast husdyrgødning, som komprimeret naturgasE.27351713122936231615
Skønnede disaggregeredestandardværdierfor fremtidige biobrændstoffer, der i januar 2008 er på markedet iforsvindende mængde eller slet ikke
Disaggregerede standardværdier fordyrkning: 'eec' som defineret i del CProduktionsvej for biobrændstof og andet flydende biobrændselTypiske drivhusgas-emissioner(gCO2eq/MJ)316141515Standardværdi fordrivhusgasemissioner(gCO2eq/MJ)316141515
Ethanol fra hvedehalmEthanol fra træaffaldEthanol fra dyrket træFischer-Tropsch-diesel fra træaffaldFischer-Tropsch-diesel fra dyrket træDME (dimethylether) fra træaffaldDME (dimethylether) fra dyrket træMethanol fra træaffaldMethanol fra dyrket træAndelen fra vedvarende energikilder i MTBE (methyl-tert-butylether)
Svarende til produktionsvejen for den anvendtemethanol
Disaggregerede standardværdier forforarbejdning (herunder overskydende el): ''ep- eee' som defineret i del CProduktionsvej for biobrændstof og andet flydende biobrændselTypiske drivhusgas-emissioner(gCO2eq/MJ)512000Standardværdi fordrivhusgasemissioner(gCO2eq/MJ)717000
Ethanol fra hvedehalmEthanol fra træFischer-Tropsch-diesel fra træDME (dimethylether) træMethanol fra træAndelen fra vedvarende energikilder i MTBE (methyl-tert-butylether)
Svarende til produktionsvejen for den anvendtemethanol
Disaggregerede standardværdier fortransport og distribution: 'etd' som defineret i del CProduktionsvej for biobrændstof og andet flydende biobrændselTypiske drivhusgas-Standardværdi for
emissioner(gCO2eq/MJ)Ethanol fra hvedehalmEthanol fra træaffaldEthanol fra dyrket træFischer-Tropsch-diesel fra træaffaldFischer-Tropsch-diesel fra dyrket træDME (dimethylether) fra træaffaldDME (dimethylether) fra dyrket træMethanol fra træaffaldMethanol fra dyrket træAndelen fra vedvarende energikilder i MTBE (methyl-tert-butylether)I altfor dyrkning, forarbejdning, transport og distributionProduktionsvej for biobrændstof og andet flydende biobrændselTypiske drivhusgas-emissioner(gCO2eq/MJ)111720465757242324242
drivhusgasemissioner(gCO2eq/MJ)242324242
Svarende til produktionsvejen for den anvendtemethanol
Standardværdi fordrivhusgasemissioner(gCO2eq/MJ)132225465757
Ethanol fra hvedehalmEthanol fra træaffaldEthanol fra dyrket træFischer-Tropsch-diesel fra træaffaldFischer-Tropsch-diesel fra dyrket træDME (dimethylether) fra træaffaldDME (dimethylether) fra dyrket træMethanol fra træaffaldMethanol fra dyrket træAndelen fra vedvarende energikilder i MTBE (methyl-tert-butylether)
Svarende til produktionsvejen for den anvendtemethanol