EPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 108: Udkast til lovforslag om ændring af forsyningslovene

§1I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 8. november 2006, med de ændringer, derfølger af § 13 i lov nr. 534 af 6. juni 2007, § 3 i lov nr. 548 af 6. juni 2007, § 1 i lov nr. 549 af 6.juni 2007, § 11 i lov nr. 465 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 503 af 17. juni 2008, lov nr. 504 af 17.juni 2008, lov nr. 505 af 17. juni 2008, § 8 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 78 i lov nr. 1392 af 27.december 2008, § 7 i lov nr. 1400 af 27. december 2008, § 1 i lov nr. 386 af 20. maj 2009, § 7 i lovnr. 460 af 12. juni 2009, lov nr. 508 af 12. juni 2009 og § 16 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, foretagesfølgende ændringer:1.Ifodnotentil lovens titel indsættes efter »gennemfører«: »dele af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energi-kilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF (EF-Tidende 2009, nr. L 140, s.16), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om straffe-retlig beskyttelse af miljøet (EF-Tidende 2008, nr. L 328, s. 28),«.2.§ 8affattes således:»§ 8.Alle elforbrugere her i landet skal i forhold til disses totale elforbrug betale en forholdsmæs-sig andel af de kollektive elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger ved at gennemførede offentlige forpligtelser, som påhviler dem som nævnt i nr. 1-5, med mindre andet følger af §§ 8a, 8b, 9 og 9 a:1) Energinet.dk’s omkostninger til indbetalinger og ydelser efter bestemmelserne i §§ 18, 21, 36-49 og § 52, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi.2) Energinet.dk’s omkostninger til ydelser efter bestemmelserne i § 9 b, § 27 a, stk. 1, nr. 2, og §§28 a, 29, 30, 58, 58 a og 58 b og § 59 a, stk. 1 og 2.

3) Omkostninger som Energinet.dk efter klima- og energiministerens bestemmelse afholder tildækning af etablering af elproduktionsanlæg på havet, jf. § 26, stk. 6, i lov om fremme af ved-varende energi.4) Netvirksomhedernes omkostninger til de ydelser, som disse er pålagt ifølge § 22, stk. 6, og § 67i denne lov og § 30 i lov om fremme af vedvarende energi.5) Transmissionsvirksomhedernes omkostninger til dækning af de opgaver, som disse er pålagtifølge § 30 i lov om fremme af vedvarende energi.Stk. 2.De kollektive elforsyningsvirksomheders øvrige omkostninger i medfør af denne lov og lovom fremme af vedvarende energi påhviler de brugere, der modtager virksomhedens ydelser, og op-kræves gennem den enkelte virksomheds tariffer.Stk. 3.De kollektive elforsyningsvirksomheders administrationsomkostninger vedrørende indbeta-linger og betaling af ydelser som nævnt i stk. 1 opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer.Stk. 4.For Energinet.dk opgøres i stk. 2 og 3 omkostningerne, som er nævnt for hele landet ogopkræves hos de brugere, der modtager Energinet.dk’s ydelser.Stk. 5.De kollektive elforsyningsvirksomheder afholder hver for sig omkostningerne til de offent-lige forpligtelser, som påhviler dem ifølge stk. 1. Energinet.dk opgør omkostningerne og fordelin-gen af disse på elforbrugerne. På grundlag heraf opkræver netvirksomhederne beløb fra elforbru-gerne til dækning af omkostningerne og indbetaler de opkrævede midler til Energinet.dk, som dæk-ker de kollektive elforsyningsvirksomheders afholdte omkostninger til de offentlige forpligtelser.Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af de nævnte opgaver og omsamarbejde herom mellem de kollektive elforsyningsvirksomheder.«3.§ 8 a, stk. 2,ophæves.Stk. 3 bliver herefter stk. 2.4.I§ 8 b, § 9 a, stk. 1-4,og§ 85 a, stk. 1,ændres»§8, stk. 2 og 3,« til:»§8, stk. 1,«.5.I§ 9, stk. 1, nr. 1,ændres »§ 8, stk. 2,« til: »§ 8, stk. 1,«.6.I§ 22, stk. 3,indsættes som2. pkt.:»Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om måling af elektricitet og formidling af for-brugsdata i slutforbruget.«7.I§ 22,indsættes somstk. 9:»Stk. 9.Indtægter og omkostninger forbundet med energibesparelser efter bestemmelsen i stk. 1,nr. 7, skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra netvirksomhedens øvrige driftsmæssige indtægter ogudgifter. Indtægterne dækker de medgåede omkostninger i regnskabsåret. For meget henholdsvisfor lidt opkrævede beløb reguleres via midlertidige prisændringer i det følgende regnskabsår.«8.I§ 28, stk. 2,indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:»7) Forestå varetagelsen og driften af en datahub til håndtering af måledata m.v.«Nr. 7-13 bliver herefter nr. 8-14.9.§ 28, stk. 2, nr. 11,der bliver nr. 12, affattes således:»11)Varetage opgaver vedrørende betaling for offentlige forpligtelser ifølge §§ 8, 8 a, 8 b, 9 og 9a og kompensation for CO2-afgift ifølge § 9 b samt regler fastsat i medfør af disse bestemmelser.«10.I § 29, stk. 2, ændres »§ 8, stk. 3, nr. 1,« til: »§ 8, stk. 1, nr. 2,«.

11.I§ 63 a, stk. 1 og 2,ændres »kan fastsætte« til: »fastsætter«.12.I§ 63 a, stk. 1,indsættes efter »udstedelse«: », overførelse og annullering«.13.I§ 63 a, stk. 2,ændres »kan herunder fastsætte« til: »fastsætter herunder«.14.§ 63 a, stk. 4,affattes således:»Stk. 4.Klima- og energiministeren fastsætter regler om dokumentation af oplysninger som nævnti stk. 1 og 2. Herudover fastsætter ministeren regler om tilsyn og kontrol med oprindelsesgarantiersom nævnt i stk. 1 og rigtigheden af oplysninger som nævnt i stk. 2.«15.I§ 63 a, stk. 7,indsættes efter »omkostninger«: »ved udstedelse, overførelse og annullering afoprindelsesgarantier og«.16.I§ 65indsættes før stk. 1 som nyt stykke:»»§65.Udbetaling af pristillæg for elektricitet omfattet af 58 a og beregning af pristillæg forelektricitet fra produktionsenheder omfattet af § 58 og elproduktionsanlæg omfattet af § 58 b samtregler fastsat i medfør af disse bestemmelser sker på grundlag af måling af elektricitet leveret til detkollektive elforsyningsnet. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvorledes pristillægefter § 58 beregnes til egenproducenter af elektricitet som nævnt i § 8 a, stk. 1.«Stk. 1-3 bliver herefter stk. 2-4.17.I§ 70, stk. 4,indsættes som ny sætning efter 1. pkt.:»Ved beregningen af forrentningen indgår ikke omkostninger og indtægter, som hidrører fra vare-tagelsen af energispareaktiviteter, jf. § 22.«18.§ 70, stk. 9, 6. pkt.,ophæves.19.§ 95ophæves.§2I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1116 af 8. november 2006, som ændret ved§ 2 i lov nr. 549 af 6. juni 2007, § 2 i lov nr. 503 af 17. juni 2008 og § 2 i lov nr. 386 af 20. maj2009, foretages følgende ændringer:1.Ifodnotentil lovens titel indsættes efter »gennemfører«: »dele af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energi-kilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF (EF-Tidende 2009, nr. L 140, s.16),«2.I§ 2,indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:»Stk. 4.Loven finder ikke anvendelse på transmissionsnet på søterritoriet, i den eksklusive øko-nomiske zone og på dansk kontinentalsokkelområde, der ikke har tilslutning til det danske naturgas-forsyningsnet.«Stk. 4 bliver herefter stk. 5.3.I§ 2,indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 5, som stk. 6:

»Stk. 6.Klima- og energiministeren kan bestemme, at transmissionsselskaber, hvis anlæg ikke hardirekte indflydelse på det danske naturgassystem, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestem-melser.«4.I§ 24, stk. 2udgår: »på faste vilkår«.5.I§ 37, stk. 3, nr. 3indsættes efter »stk. 1«: », herunder at indskudskapitalen ikke forrentes«.§3I lov nr. 386 af 20. maj 2009 om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning fore-tages følgende ændringer:1.I§ 3indsættes somstk. 6:»Stk.6.Merforrentning, jf. § 70, stk. 4, i lov om elforsyning som affattet ved § 1, nr. 4, optjent ireguleringsåret 2008 kan reduceres ved tilbagebetaling til forbrugerne senest med udgangen af2010. Senest en måned efter lovens ikrafttræden giver virksomhederne Energitilsynet meddelelseom reduktionens størrelse og afviklingen heraf i form af en midlertidig tarifnedsættelse. Ved opgø-relsen indregnes en forrentning af ikke tilbagebetalte beløb svarende til den lange byggeobliga-tionsrente plus 1 procentpoint fra og med den 1. januar 2010, indtil beløbet er endeligt afviklet.Energitilsynet udmelder snarest, efter meddelelsen er modtaget, en reguleret indtægtsramme for2010 til de berørte virksomheder.«§4I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 17. maj 2005, som ændret bl.a. ved § 3 ilov nr. 520 af 7. juni 2006, § 5 i lov nr. 548 af 6. juni 2007, § 3 i lov nr. 503 af 17. juni 2008 og se-nest ved § 8 i lov nr. 461 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:1.Ifodnotentil lovens titel indsættes efter »gennemfører«: »dele af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energi-kilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF (EF-Tidende 2009, nr. L 140, s.16), og«.2.I§ 1, stk. 1,ændres »den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi« til:»den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, anvendelse af energi«.3.I§ 1, stk. 1,ændres »samt at formindske energiforsyningens afhængighed af olie« til: »samt atsikre forsyningssikkerheden ved at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brænds-ler«.4.§ 2, stk. 1, 1. pkt.,affattes således:»§ 2.Ved kollektive varmeforsyningsanlæg forstås virksomhed, der driver følgende anlæg meddet formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, jf. dog stk. 2:«.5.I§ 2, stk. 1, nr. 4,udgår »med en varmekapacitet på mere end 0,25 MW«.6.I§ 2indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk. 2.Kollektive varmeforsyningsanlæg som nævnt i stk. 1 omfatter ikke anlæg til produktion afopvarmet vand, damp eller gas, der har en varmekapacitet på under 0,25 MW, eller anlæg til frem-

føring af opvarmet vand, damp eller gas, hvor de produktionsanlæg, der leverer til anlægget, sam-menlagt har en varmekapacitet på under 0,25 MW.«Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.7.Efter§ 2indsættes:»§ 2 a.Klima- og energiministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik på atgennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet afdenne lov.«8.§ 20, stk. 2,affattes således:»Stk. 2.Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om indregning af yderligere udgifter ogomkostninger end nævnt i stk. 1, herunder regler om indregning af driftsmæssige afskrivninger,henlæggelser til nyinvesteringer og, med det i § 21 nævnte tilsyns (Energitilsynets) tiltræden, for-rentning af indskudskapital, jf. dog stk. 7.«9.§ 20, stk. 4,affattes således:»Stk. 4.Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om et prisloft for opvarmet vand ellerdamp fra affaldsforbrændingsanlæg. Ved prisloftsreguleringen tages hensyn til miljøbeskyttelseslo-vens regler om organisering af affaldssektoren. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler omfordelingen af omkostningerne til behandling af affald og produktion af varme på affaldsforbræn-dingsanlæg.«10.§ 21, stk. 1,indsættes som 2. pkt.:»Energitilsynet kan fastsætte regler om, at anmeldelse skal foretages elektronisk.«2. og 3. pkt. bliver herefter 3. og 4. pkt.11.I§ 23 h, stk. 4, nr. 1,udgår »på den i § 23 k, stk. 2 nævnte måde«.12.I§ 23 h, stk. 4, nr. 2,udgår »på den i § 23 k, stk. 2 nævnte måde eller på den i § 44, stk. 2, i lovom elforsyning nævnte måde«.13.I§ 23 hindsættes efter stk. 4 som nyt stykke:»Stk. 5.I stedet for at forbrugerne vælger mindst to medlemmer af virksomhedens bestyrelse efterstk. 4, nr. 1, kan repræsentantskabet nævnt i stk. 4, nr. 2, vælge mindst to forbrugere, hvis ejen-domme er tilsluttet virksomhedens anlæg, som medlemmer af virksomhedens bestyrelse, såfremtrepræsentantskabet vælger bestyrelsen for den øverste juridiske person efter stk. 4, nr. 2.«Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.14.I§ 23 h, stk. 5,som bliver stk. 6, ændres »stk. 4, nr. 1« til: »stk. 4, nr. 1, eller stk. 5«.15.§ 23 h, stk. 6,som bliver stk. 7, ophæves. Stk. 7, som bliver stk. 8, bliver herefter stk. 7.16.I§ 23 i, stk. 4,ændres »aktieselskabslovens § 49, stk. 6, § 59, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt.« til: »sel-skabslovens § 120, stk. 1«.17.I§ 23 k, stk. 3, nr. 2,ændres »på den i § 23 h, stk. 3, nævnte måde« til: »på måden, som ernævnt i § 23 h, stk. 3-5,«.

§5I lov om Energinet.dk, jf. lovbekendtgørelse nr. 224 af 16. marts 2009, som ændret ved § 15 i lovnr. 516 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:1.Ifodnotentil lovens titel indsættes efter »gennemfører«: »dele af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet (EF-Tidende2008, nr. L 328, s. 28),«.2.Efter § 24 indsættes:»§ 24 a.Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes Energinet.dk ellervirksomhedens helejede datterselskaber med bøde, hvis de1) etablerer og driver anlæg omfattet af § 4 b uden tilladelse,2) tilsidesætter vilkår for en tilladelse efter § 4 a for anlæg omfattet af § 4 b eller3) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter lovens § 4 c.«§6I lov nr. 1392 af 27. december 2008 om fremme af vedvarende energi, som ændret ved lov nr. 509af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:1.Ifodnotentil lovens titel indsættes efter »gennemfører«: »dele af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energi-kilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF (EF-Tidende 2009, nr. L 140, s.16), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om straffe-retlig beskyttelse af miljøet (EF-Tidende 2008, nr. L 328, s. 28),«.2.I§ 2, stk. 3, § 30, stk. 1, og § 34, stk. 6,ændres »kan fastsætte« til: »fastsætter«.3.I§ 9, stk. 1,indsættes som3. pkt.:»Forhavvindmøller afholdes det offentlige møde, inden der udstedes etableringstilladelse efter §25.«4.I§ 26, stk. 6,ændres »§ 8, stk. 3, nr. 3,« til: »§ 8, stk. 1, nr. 3«.5.I§ 30, stk. 1, nr. 4,ændres »§ 8, stk. 2-5,« til: »§ 8, stk. 1-3,«.6.I§ 45indsættes somstk. 3-5:»Stk. 3.Ejeren af et elproduktionsanlæg, som har været omfattet af § 57, stk. 3, i lov om elforsy-ning eller regler fastsat efter samme lovs § 57, stk. 7, som indsat ved lov nr. 495 af 9. juni 2004, kanvælge at modtage pristillæg svarende til disse bestemmelser i 20 år fra nettilslutningen af anlægget,dog mindst til og med 31. december 2018. Tilvalget er bindende og har efter elproducentens valgvirkning fra den 1. juli 2008 eller senere.Stk. 4.Tilvalg efter stk. 3 er betinget af, at elproducenten underretter Energinet.dk herom. Tilvalghar virkning fra den første dag i en måned og med forudgående varsel på mindst en måned.Stk. 5.Ved ophør af pristillæg efter stk. 3 ydes der pristillæg efter stk. 2.«7.I§ 49, stk. 5,ændres »§ 8, stk. 2« til: »§ 8, stk. 1, nr. 1«.

8.I§ 51, stk. 2, nr. 1,udgår: »36,«.9.I§ 55indsættes før stk. 1 som nyt stykke:»§ 55.Udbetaling af pristillæg og andre ydelser for elektricitet omfattet af §§ 36-50 og regler fast-sat i medfør af disse bestemmelser sker på grundlag af måling af elektricitet leveret til det kollektiveelforsyningsnet.«Stk. 1-3 bliver herefter stk. 2-4.§7Lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 692 af 25. august1999, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1363 af 20. december 2000, bekendtgørelse nr. 186 af 16.marts 2001, lov nr. 337 af 16. maj 2001 og lov nr. 315 af 22. maj 2002, ophæves.§8Stk. 1.Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af klima- og energiministeren. Ministerenkan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven.Stk. 2.§ 22, stk. 9, som affattet ved § 1, nr. 7 og § 70, stk. 4, 2. pkt., som affattet ved § 1, nr. 17,har virkning fra den 1. januar 2010.Stk. 3.§ 37, stk. 3, nr. 3, som ændret ved § 2, nr. 5, har virkning fra den 1. januar 2005. I reglerfastsat af klima- og energiministeren kan der træffes bestemmelse om forrentning af de omhandledeselskabers kapital med virkning fra den 1. januar 2005.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse:1. Indledende bemærkninger2. Lovforslagets indhold2.1. Implementering af VE-direktivet2.2. Oprettelse af datahub2.2.1.Gældende ret og motivationen for etableringen af en datahub2.2.2.Forslaget2.3. Fastsættelse af standarder for måling af el i slutforbruget2.3.1.Gældende ret og arbejdsgruppens overvejelser2.3.2.Forslaget2.4. Implementering af miljøstraffedirektivet2.5. Finansiering af energispareaktiviteter2.6. Gastransmissionsledninger uden betydning for regulering af den danske naturgasforsyning2.7. Regulering af merforrentning2.8. Præcisering af hjemlen til at fastsætte regler for forrentning af naturgasselskabernes indskudskapital2.9. Varmeforsyningsloven2.10. Ensartede tariffer for Energinet.dk og justering af pristillæg til ældre biomasseværker2.11. Forskellige ændringer af mere detaljeret eller teknisk karakter3. Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, regioner og kommuner4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. Miljømæssige konsekvenser6. Administrative konsekvenser for borgerne7. Forholdet til EU-retten8. Høring9. Sammenfattende skema

Endvidere foreslås det, at indtægter, der hidrører fra energispareindsatsen, ikke indgår i beregningen afnetvirksomhedernes forrentning. Desuden foreslås en overgangsordning for selskaberne med hensyn til op-nået merforrentning i 2008.Derudover foreslås visse gastransmissionsledninger undtaget fra naturgasforsyningslovens anvendelsesom-råde, og der foreslås foretaget en præcisering af hjemlen til at fastsætte regler for forrentning af naturgassel-skabernes indskudskapital.Endvidere foreslås ændringer af varmeforsyningsloven, hvorved bl.a. lovens formålsbestemmelse samtregler om forbrugerindflydelse ændres. Herudover foreslås indførelse af ensartede tariffer for Energinet.dksom konsekvens af etableringen af den elektriske Storebæltsforbindelse samt en justering af pristillæg tilældre biomasseværker.Endelig foreslås en række ændringer af mere detaljeret eller teknisk karakter, såsom ophævelse af lov omudnyttelse af vedvarende energi.

2. Lovforslagets hovedindholdI det følgende behandles de enkelte elementer i lovforslaget. Under hensyn til, at lovforslaget indeholder enrække selvstændige delelementer, behandles baggrunden for de enkelte elementer og hovedindholdet af deforeslåede ændringer samlet for hvert af disse elementer.2.1. Implementering af VE-direktivetEuropa-Parlamentet og Rådet vedtog den 23. april 2009 direktiv nr. 2009/28/EF om fremme af anvendel-sen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og2003/30/EF (VE-direktivet). Direktivet skal senest være gennemført i national lovgivning den 5. december2010. Dette gælder dog ikke reglerne om nationale handlingsplaner for vedvarende energi, som skal la-ves tidligere.VE-direktivet indeholder et overordnet mål om, at andelen af energi fra vedvarende energikilder skal væremindst 20 pct. af Fællesskabets udvidede endelige energiforbrug i 2020. For Danmark skal andelen af energifra vedvarende energikilder udgøre mindst 30 pct. af Danmarks udvidede endelige energiforbrug i 2020.VE-direktivet indeholder en række bestemmelser, som skal fremme anvendelsen af energi fra vedvarendeenergikilder med henblik på at nå disse målsætninger. En del af disse regler ligger inden for VE-lovens ogforsyningslovenes områder. Det drejer sig bl.a. om reglerne om oprindelsesgarantier for elektricitet og reg-lerne om adgang til og drift af nettene.Mange af reglerne er allerede gennemført i disse love eller vil blive gennemført ved udnyttelse af ministe-rens mulighed for at udstede bekendtgørelser, herunder de generelle hjemler til at gennemføre EU-regler. Detgælder f.eks. oplysningskrav over for producenter ved nettilslutning. Andre dele af VE-direktivet forudsætterpræciseringer på lovniveau. Hjemlen i elforsyningsloven til at fastsætte regler om oprindelsesgarantier fore-slås i den forbindelse præciseret og uddybet, hvorefter den gældende bekendtgørelse om oprindelsesgarantiervil blive ændret i overensstemmelse med direktivets krav.2.2. Oprettelse af datahub2.2.1. Gældende ret og motivationen for etableringen af en datahubAktører i markedet har efterspurgt et centralt register, hvorfra de kan indhente alle relevante måledata tilafregningsformål og håndtere leverandørskift, uden at de nødvendigvis skal have kontaktflade til flere for-skellige netvirksomheder. Den nuværende metode til håndtering af data giver anledning til vanskelighedermed korrekt dataudveksling mellem markedets aktører og skaber nogle unødige barrierer for nye aktører.Disse vanskeligheder udspringer blandt andet af, at hver elleverandør i dag skal kommunikere med 86netvirksomheder, og hver netvirksomhed skal kommunikere med alle de leverandører og balanceansvarlige,der er på markedet indenfor deres forsyningsområde.

Etableringen af en datahub vil bidrage til udviklingen af et effektivt marked. En datahub vil endvidere væreden mest fremtidssikre løsning i lyset af planerne om et fælles nordisk detailmarked. Energinet.dk gøres an-svarlig for datahub’ens udvikling og drift.I tillægsbetænkning over forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning,fremsat den 8. oktober 2008 (også kaldet L3), anfører klima- og energiministeren, at der vil blive taget defornødne lovgivningsmæssige initiativer til etablering af en datahub hos Energinet.dk.2.2.2. ForslagetMed lovforslaget bliver det muligt for Energinet.dk at etablere og drive en central datahub, der indeholdersåvel et landsdækkende stamdataregister som en IT-funktion, der skal være i stand til at udveksle afreg-ningsmåledata til markedets aktører og håndtere leverandørskift m.m. Energinet.dk får ansvaret for opbyg-ningen af en datahub, herunder ansvars- og opgave fordelingen mellem netvirksomheder, leverandører, ba-lanceansvarlige og Energinet.dk.2.3. Fastsættelse af standarder for måling af el i slutforbruget2.3.1. Gældende ret og arbejdsgruppens overvejelserMange netvirksomheder udskifter og installerer i disse år digitale elmålere med mulighed for fjernaflæs-ning hos forbrugerne, og som kan måle elforbrug med timeværdier. Hvis der skal være sikkerhed for, at dissemålere understøtter udbredelsen og brugen af det intelligente og fleksible elforbrug, som ønskes fremmet, ogikke medvirker til dannelsen af uhensigtsmæssige barrierer for den frie konkurrence på elmarkedet, finderpartierne bag den energipolitiske aftale af 21. februar 2008, at der kan være brug for at udmelde fælles ogharmoniserede funktionelle standarder om indhentning og formidling af måledata.Til dette formål nedsatte klima - og energiministeren i januar 2009 en arbejdsgruppe, der fik til opgave atbeskrive, hvilke informationer elmåleren skal kunne måle og registrere af afregningshensyn. Arbejdsgruppenskulle endvidere komme med oplæg til, hvilke informationer måleren skal kunne aflevere til kunden medhenblik på at opnå energibesparelser, samt hvilke informationer der skal kunne hjemtages af hensyn til funk-tionen i elmarkedet. Arbejdsgruppen udkom med en rapport i juni 2009.I rapporten indkredses hvilke målerkrav, der synes påkrævede, hvis forbrugeren skal kunne belønnes øko-nomisk for at agere tidsfleksibelt og dermed hjælpe energisystemet, og hvad der skal til for at motivere for-brugeren til en energibevidst og energibesparende adfærd. Målerkravene udmøntes i en række forslag tilobligatoriske krav, som bør gælde for netvirksomhedernes hjemtagning af måledata og videreformidling afmålte værdier, såfremt de skal understøtte udbredelsen af fleksibelt elforbrug og elbesparelser. Krav somikke i dag er omfattet af elforsyningsloven.2.3.2. ForslagetKlima- og energiministeren gives i lovforslaget hjemmel til at kunne fastsætte nærmere krav til måling afelektricitet og formidling af måledata i slutforbruget. Kravene vil tage afsæt i arbejdsgruppens anbefalinger.For at sikre den fornødne fleksibilitet i forhold til behovet for eventuelle nye krav, f.eks. som følge af denteknologiske udvikling, foreslås det, at bestemmelsen om fastsættelse af krav for elmålinger udmøntes i enbekendtgørelse.2.4. Implementering af miljøstraffedirektivetLovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet. For at opnå overensstemmelse med direktivets krav fore-slås tilføjet en straffebestemmelse i lov om Energinet.dk. Energinet.dk vil herefter kunne straffes, hvis virk-somheden ikke respekterer de bestemmelser i lov om Energinet.dk, som gennemfører habitat-direktivet ogfuglebeskyttelsesdirektivet på havet.

2.5. Finansiering af energispareaktiviteterNetvirksomhederne pålægges med aftale af 20. november 2009 mellem klima- og energiministeren og net-og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie repræsenteret ved Dansk Energi, DanskFjernvarme, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, HNG/Naturgas Midt-Nord, DONG Energy, NaturgasFyn samt Energi- og Olieforum om selskabernes fremtidige energispareindsats at sikre væsentligt større be-sparelser i slutbrugernes energiforbrug end tidligere. Det forudsættes, at omkostningerne hertil bæres af for-brugerne. Aftalen løber fra den 1. januar 2010. Aftalen specificerer i detaljer, hvorledes besparelser og om-kostningerne forbundet hermed opgøres, og hvorledes indtægterne indregnes. For at sikre et gennemskueligtsystem, hvor forbrugerne alene dækker de nødvendige omkostninger til indsatsen, er det nødvendigt at ændreden økonomiske regulering af selskaberne på dette punkt.Reglerne vil have virkning fra energispareaftalens virkningstidspunkt, den 1. januar 2010.2.6. Gastransmissionsledninger uden betydning for regulering af den danske naturgasforsyningI lovforslaget foreslås det, at naturgasforsyningslovens § 2, om lovens anvendelsesområde ændres. Det fo-reslås, at det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at loven ikke finder anvendelse på transmissionsnet påsøterritoriet, i den eksklusive økonomiske zone og på dansk kontinentalsokkelområde, der ikke har tilslut-ning til det danske naturgasforsyningsnet. Der henvises til § 2, nr. 2, i de specielle bemærkninger. Der er taleom en præcisering af den gældende retstilstand.Der foreslås endvidere indsat et stk. 6 i bestemmelsen. Det er ikke usandsynligt, at der i årene fremover vilblive etableret større udenlandsk finansierede gastransmissionsledninger med en fysisk tilknytning til dansklandterritorium, men uden betydning for reguleringen af den danske naturgasforsyning. Lovforslaget giverministeren hjemmel til helt eller delvis at undtage disse anlæg fra lovens bestemmelser.2.7. Regulering af merforrentningMed ændringen af elforsyningsloven ved lov nr. 386 af 20. maj 2009 blev prisbestemmelserne præciseretfor netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder. Ændringerne havde virkning fra fremsættelsenaf lovforslaget, L 3, den 8. oktober 2008. I forbindelse med Folketingets behandling af lovforslaget blev enrække bestemmelser i L3 imidlertid ændret, herunder bestemmelsen om afvikling af merforrentning, dvs. dendel af en virksomheds forrentning, der overstiger den lange byggeobligationsrente plus 1 procentpoint.Merforrentning, der er optjent i et reguleringsår, opgøres det følgende år i forbindelse med regnskabsaf-læggelsen. Med det oprindelige lovforslag skulle merforrentning betales tilbage til forbrugerne. Ikke tilbage-betalt merforrentning ville blive pålagt morarenter som incitament til en hurtig tilbagebetaling.Ved Folketingets behandling af lovforslaget blev dette ændret til, at den berørte virksomheds indtægts-ramme reduceres med et beløb svarende til merforrentningen, jf. lov nr. 386 af 20. maj 2009. Der sker såle-des ikke en tilbagebetaling af den opnåede merforrentning til forbrugerne, men virksomhedernes indtægts-ramme reduceres fremadrettet. Nedsættelse af indtægtsrammen sker i to trin, idet indtægtsrammen reduceresmed et beløb svarende til 33 pct. af den opnåede merforrentning i året efter, merforrentningen er opgjort, og67 pct. i det følgende år.En virksomhed kan imidlertid som alternativ til at få en reduktion af indtægtsrammen vælge at undgå mer-forrentning ved at foretage en midlertidig prisnedsættelse, der sikrer, at årets forrentning ikke overstiger for-rentningsloftet.De nye bestemmelser har virkning for merforrentning, der opgøres efter lovens ikrafttræden den. 8. oktober2008. Da bestemmelsen først blev endeligt udformet og vedtaget i foråret 2009, havde virksomhederne ikkemulighed for at undgå merforrentningen i 2008 gennem midlertidige prisnedsættelser. Det indebærer, at mer-forrentning optjent i 2008 medfører en tilsvarende varig reduktion af de berørte virksomheders indtægts-rammer.Lovforslaget vedrører regulering af merforrentning, der er optjent i reguleringsåret 2008 og opgjort vedregnskabsaflæggelsen i 2009. Med lovforslaget gives virksomhederne mulighed for at vælge at undgå ennedsættelse af deres indtægtsrammer som følge af merforrentning optjent i 2008 ved en tilbagebetaling til

forbrugerne af det for meget opkrævede beløb. Tilbagebetalingen skal ske inden udgangen af 2010, og ikketilbagebetalte beløb forrentes fra og med den 1. januar 2010.2.8. Præcisering af hjemlen til at fastsætte regler for forrentning af naturgasselskabernes indskudskapitalPå baggrund af en afgørelse fra Energiklagenævnet af 12. oktober 2009 (1031-3 og 1031-5) er der skabtusikkerhed om, hvorvidt § 10, stk. 8, i bekendtgørelse om indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgas-distributionsselskaber (nr. 38 af 14. januar 2005) har den fornødne hjemmel i naturgasforsyningsloven.På baggrund af den usikkerhed, som Energiklagenævnets afgørelse skaber omkring gældende ret, præcise-res hjemlen med virkning fra den 1. januar 2005, således at gældende ret fastholdes.2.9. VarmeforsyningslovenVarmeforsyningslovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse afenergi og at formindske energiforsyningens afhængighed af olie. Lovforslaget ændrer formålsbestemmelsensåledes, at regeringens vision om et samfund uafhængigt af fossile brændsler tydeliggøres, og således atvægtning af miljøet i samfundsøkonomien ligeledes tydeliggøres.Varmeforsyningsloven giver klima- og energiministeren hjemmel til at fastsætte regler om visse omkost-ninger, der kan indregnes i varmeprisen. Med forslaget udvides hjemlen således, at der kan fastsættes reglerom indregning af yderlige omkostninger, i varmeprisen, eksempelvis omkostninger til kompensation vedkonvertering fra individuel naturgasforsyning til fjernvarme. På denne måde kan det præciseres under hvilkeforudsætninger en kompensation kan indregnes i varmeprisen.Endvidere ændres varmeforsyningslovens krav om forbrugerindflydelse i koncerner med såvel varmefrem-føringsanlæg som elnetvirksomhed. I dag kan kravet opfyldes således, at varmeforbrugere, forudsat at dedeltager i valget af bestyrelsen til den øverste juridiske person i koncernen, kan vælge to medlemmer til be-styrelsen for fremføringsanlægget. Den eksisterende regulering indebærer, at der afholdes to valg: ét til atvælge bestyrelsen i den øverste juridiske person og ét til at vælge to medlemmer i fremføringsanlæggets be-styrelse. Med lovforslaget bliver det under visse forudsætninger også muligt, at opfylde forbrugerindflydel-seskravet for koncerner med både varme og el ved afholdelse af kun ét valg, hvori varmeforbrugere deltager.

2.10.Ensartede tariffer for Energinet.dk og justering af pristillæg til ældre biomasseværkerI dag er der to tarifområder (Øst- og Vestdanmark) for en del af elforbrugernes betalinger til offentlige for-pligtelser (PSO) og for Energinet.dk’s system- og nettariffer, hvorimod PSO-betalinger til pristillæg til VE-elektricitet udlignes på landsplan. Opdelingen i to tarifsystemer er blevet opretholdt ved oprettelsen af Ener-ginet.dk i 2005. Med etableringen af den elektriske Storebæltsforbindelse, som ventes ibrugtaget i slutningenaf 2010, bortfalder imidlertid begrundelsen for at opretholde to tarifsystemer. Der foreslås derfor en ændringaf elforsyningsloven, hvorved alle PSO-betalinger og Energinet.dk’s system- og nettariffer opgøres og op-kræves på landsplan.I forbindelse med indførelse af det nye pristillæg til biomasse som følge af den energipolitiske aftale af 21.februar 2008 er der sket en utilsigtet forringelse af tilskuddet for enkelte små ældre kraftvarmeværker. Detteforeslås der rettet op på i VE-lovens regler om pristillæg, således at disse værker får mulighed for at vælge atgå tilbage til deres tidligere pristillæg. Ændringen vil kun medføre ubetydelige meromkostninger.2.11. Forskellige ændringer af mere detaljeret eller teknisk karakterLovforslaget indeholder endvidere en række tekniske ændringer af de love, som er omfattet af lovforslaget.F.eks. indeholder forslaget en præcisering af reglerne om udbetaling af pristillæg i elforsynings- og VE-lovene, således at det eksplicit fremgår, at pristillæg til miljøvenlig elproduktion gives til elektricitet leverettil det kollektive elforsyningsnet. Endvidere indeholder lovforslaget en justering af reglerne om afholdelse afdet offentlige møde om værditabsordningen i forhold til havvindmøller.I varmeforsyningsloven vil hjemlen til prisloftreguleringen for affaldsforbrændingsanlæg i forbindelse meddet tværministerielle arbejde om ny organisering af affaldssektoren blive udvidet for at kunne rumme andreprisloftsmodeller.

Endelig foreslås lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v. ophævet, fordi den ikke længere finderanvendelse.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, regioner og kommunerForslaget vil give Energinet.dk øgede omkostninger i forbindelse med etableringen og driften af data-hub’en. Omkostningerne indhentes gennem en forhøjelse af nettarifferne. På omkostningssiden er anlægs-omkostninger for etablering af en datahub opgjort til at ligge i intervallet 30–85 millioner kroner og de årligedriftsomkostninger er skønnet til 5–13 millioner kroner, hvilket svarer til, at de gennemsnitlige omkostningerpr. forbrugssted vil beløbe sig til en engangsudgift i størrelsesorden ca. 15-30 kr. og årlige driftsomkostnin-ger på ca. 2-5 kr. pr forbrugssted. Det vurderes, at de økonomiske fordele ved en datahub vil overstige deomkostninger, der er forbundet med at etablere og drive en datahub. De økonomiske fordele ses i netvirk-somhedernes besparelser i forbindelse med en central datahåndtering frem for en decentral datahåndteringsamt ved den forbedrede konkurrence på elmarkedet, som datahub’en vil føre til.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget om indførelsen af en datahub forventes at føre til en forbedret konkurrence på elmarkedet. Nyeelleverandører vil andet lige få nemmere ved at komme ind på og være aktive på markedet, idet de nuværen-de adgangsbarrierer, såsom indhentning af oplysninger hos netvirksomheder, der i forvejen har et koncern-forbundet elhandelsselskab, elimineres. Leverandørskiftet gennemføres således fremover i datahub’en oguafhængigt af netselskabernes udlevering af oplysninger.Endvidere forudsættes det, at målerkravene skal gælde for målere, der kan måle forbrug med korte tidsin-tervaller og fjernaflæses, og som netvirksomhederneaf egen driftbeslutter at udskifte. Målerkravene vil så-ledes ikke komme til at gælde for allerede eksisterende målere, ligesom forslaget ikke vil gælde i de tilfælde,hvor netvirksomheden beslutter sig for at udskifte til en elmåler, som kun kan måle det akkumulerede for-brug. Forslaget vil således ikke betyde, at Energitilsynet vil kunne forhøje netvirksomhedernes indtægts-rammer, da funktionskravene ikke medfører en væsentlig merudgift i forhold til dagens standard for målere,der kan måle forbrug med korte tidsintervaller og fjernaflæses. Netvirksomhederne har således ikke mulig-hed for, at opkræve en højere nettarif hos forbrugeren. Skæringsdatoen for hvornår, en netvirksomhed harbesluttet at udskifte en måler, er dagen, hvor afgivelse af ordren af nye målere er effektueret.Det foreslås, at Energinet.dk’s net- og systemtariffer og PSO-betalinger skal fastsættes på landsplan fremfor som hidtil i to tarifområder øst og vest for Storebælt. Ændringen foreslås under hensyn til etableringen afden elektriske Storebæltsforbindelse. Forskellen i beløb pr. kWh mellem de to nuværende tarifområder varie-rer kvartalsvis blandt andet på grund af udsving i elmarkedsprisen og vindmølleproduktionen. Forskellen hari de sidste par år gennemsnitligt udgjort lidt over 1 øre pr. kWh.Desuden foreslås det, at biomasse fyrede kraftvarmeværker, som tidligere fik pristillæg, som sammen medmarkedsprisen udgjorde 60 øre pr. kWh, får mulighed for at opretholde den hidtidige støtte til udløb. Denforøgede støtte ved ændringen vurderes at være ca. 6 millioner kr. ved de nuværende elmarkedspriser. Dastøtten afhænger af markedsprisen, vurderes det ud fra den forventede prisudvikling, at ændringen vil væreneutral efter 2011.Endvidere har forslaget den konsekvens for erhvervslivet, at netvirksomheder og regionale transmissions-virksomheder får mulighed for at bevare deres indtægtsramme for 2008 ubeskåret med en midlertidig pris-nedsættelse.Derudover har lovforslaget en begrænset positiv effekt på erhvervslivets administrative belastning, idetregler for forbrugerindflydelse i varmeforsyningsloven bliver forenklet.5. Miljømæssige konsekvenserForslaget vil betyde, at der på sigt, vil blive mulighed for en bedre udnyttelse og indpasning af vindenergi.Brug af intelligent måling, herunder bl.a. muligheden for prisfleksibelt elforbrug, vil øge forbrugerens inci-tament til at spare på energien samt forbedre mulighederne for at få indpasset vindmøllestrømmen i energisy-stemet og dermed få nedsat CO2forbruget.

Lovforslaget har desuden en positiv effekt på miljøet, idet formindskelse af energiforsyningens afhængig-hed af fossile brændsler bliver en del af varmeforsyningslovens formål.6. Administrative konsekvenser for borgerneMålingen af de godt 3 millioner forbrugssteder i Danmark sker i dag typisk med en måler, der aflæses ma-nuelt. Aflæsningen sker én gang årligt af forbrugeren selv. Forbrugeren kommunikerer herefter selv de aflæ-ste målerdata videre til netvirksomheden, f.eks. via telefon, internet eller ved hjælp af et aflæsningskort sompostforsendes. Ved opsætning af fjernaflæste elmålere hos forbrugeren, vil forbrugeren undgå selvaflæsningog den efterfølgende indrapportering til netvirksomheden.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke nye regler om statsstøtte, som kræver notifikation hos Kommissionen.Ministeren gives med forslaget en hjemmel til at kunne fastsætte regler om måling af elektricitet i slutfor-bruget. Bestemmelsen vil senere hen blive udmøntet i en bekendtgørelse om målerkrav. Ved udfærdigelsenaf bekendtgørelsen vil det skulle overvejes, om der skal ske notifikation hos Kommissionen efter den særligeinformationsprocedure for indberetning af oplysninger om tekniske forskrifter.8. HøringLovforslaget er den 17. november 2009 sendt i høring til:3F Fagligt Fællesforbund, Aalborg Portland A/S, ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, A/S DanskShell, Advokatrådet - Advokatsamfundet, Altinex Oil Denmark A/S, Affald Danmark, Ankenævnet på Ener-giområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening, Brancheforenin-gen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Centralkommunernes TransmissionsselskabI/S (CTR), CO-industri, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danish Offshore Indu-stry, Danmarks Jægerforbund, Danish Operators, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederifor-ening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk Energi,Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geotermi ApS,Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Standard, Danske Regioner, Dansk Transport og Logistik (DLTL),Datatilsynet, De Grønne, DONG Energy A/S, Dong E&P, DS Håndværk & Industri, DTU, Elsparefonden,Energiklagenævnet, Energi- og Olieforum.dk, Energitilsynet, Energitjenesten, E. On. Danmark A/S, Forbru-gerrådet, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR), Foreningen afRådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen for Slutbrugere af Energi, Foreningen af Statsautoriserede Reviso-rer, Foreningen af Varmepumpefabrikanter i Danmark, Frederiksberg Kommune, Frie Elforbrugere, Fælles-sekretariatet for Hovedstadsregionens Naturgas I/S og Naturgas Midt-Nord I/S, Greenpeace, GTS (GodkendtTeknologisk Service), Hess ApS, Håndværksrådet, Indukraft Sekretariatet c/o Dansk Industri, Ingeniørfor-eningen i Danmark (IDA), IT-Branchen, ITEK, Jyske Grundejerforening, KOOPERATIONEN, KTO -Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KL (Kommunernes Landsforening), KøbenhavnsKommune – Teknik- og Miljøforvaltningen, Landbrugsraadet, Landsorganisationen i Danmark (LO), MærskOlie og Gas AS, Naturgas Fyn, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Organisationen for VedvarendeEnergi, Realkreditforeningen, RenoSam, SDE - Sammensluttede Danske Energiforbrugere, SamvirkendeEnergi- og Miljøkontorer, Statoil Gazelle A/S, Statoil A/S, Telekommunikationsindustrien, Tekniq, Tekno-logisk Institut, TRE-FOR, Vattenfall A/S, Vindmølleindustrien og WWF Verdensnaturfonden, Østkraft.Høringssvarene vil blive fremsendt til Folketinget ledsaget af de kommentarer, som høringssvarene måttegive anledning til.

(Fodnoten)Fodnoten ajourføres, således at der også henvises til VE-direktivet og miljøstraffedirektivet. Dele af dissedirektiver implementeres ved dette ændringsforslag, implementeres ved bekendtgørelse med hjemmel i love-ne ellererallerede implementeret ved elforsyningslovens gældende bestemmelser.Til nr. 2(§ 8)Der foreslås visse ændringer i § 8 om forbrugernes betaling af de kollektive elforsyningsvirksomhedersnødvendige omkostninger ved gennemførelse af forpligtelser, som de er pålagt i medfør af elforsyningslovenog VE-loven. Bestemmelsen omfatter såvel de offentlige betalingsforpligtelser, som påhviler de kollektiveelforsyningsvirksomheder og dækkes af alle elforbrugerne (PSO-betalinger) (forslagets § 8, stk. 1) som deøvrige opgaver, som indregnes i de kollektive elforsyningsvirksomheders net- og systemtariffer til deresbrugere (forslagets § 8, stk. 2 og 3, jf. stk. 4) For overskuelighedens skyld er § 8 affattet på ny i sin helhed.Efter de nugældende bestemmelser i § 8 opgøres PSO-betalingerne til dels for hvert af de hidtidige forsy-ningsområder henholdsvis vest og øst for Storebælt. Dette skal ses i sammenhæng med, at der endnu ikkefindes nogen fysisk forbindelse mellem de to områder, som indtil oprettelsen af Energinet.dk i 2005 ejedes afEltra og Elkraft. Ifølge den gældende § 8, stk. 3, er nogle af PSO-betalingerne således blevet fordelt for-holdsmæssigt på forbrugerne i hvert af de to forsyningsområder. Endvidere er Energinet.dk’s net- og system-tariffer ifølge § 8, stk. 7, opgjort for hvert af de to områder. Derimod er betalingsforpligtelserne til VE- elek-tricitet, jf. lovens § 8, stk. 2, blevet udlignet på landsplan.Opgørelsen af betalingsforpligtelser for hvert af de to forsyningsområder vil miste sin praktiske betydning,når det nye højspændingskabel under Storebælts bliver ibrugtaget, hvilket ventes at ske inden udgangen af2010.Det foreslåedestk. 1omhandler PSO-betalingerne. Bestemmelsen, som viderefører de gældende stk. 1-3,indeholder bestemmelser om dækningen af de kollektive elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostnin-ger ved gennemførelsen af de offentlige forpligtelser, som påhviler alle elforbrugere (PSO-betalinger). Degældende stk. 2 og 3 om PSO-betalinger, som afholdes henholdsvis af alle elforbrugere her i landet og afelforbrugere i hvert af de to forsyningsområder, er skrevet sammen, og tillige er stk. 1 om de generelle prin-cipper for omkostningsfordelingen blevet ændret som konsekvens af, at alle PSO-betalinger fremover opgø-res på landsbasis.Det fremgår af stk. 1, 1. pkt. i den foreslåede bestemmelse, at alle elforbrugere her i landet skal betale enforholdsmæssig andel af de kollektive elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger ved at gennem-føre de offentlige forpligtelser, som påhviler dem som nævnt i bestemmelsens nr. 1-5. Dette svarer medsproglige justeringer til det gældende stk. 1. Det fremgår tillige, at elforbrugerne skal betale disse omkost-ninger i forhold til disses totale elforbrug. Dette svarer til den gældende stk. 2 om opgørelsen af de PSO-forpligtelser, som afholdes af alle elforbrugere her i landet. Derved præciseres det, at PSO-betalingerne op-gøres i forhold til det samlede elforbrug i landet i modsætning til tidligere opgørelser for hvert af de to forsy-ningsområder.Det fremgår endvidere, at bestemmelserne om fordeling af PSO-betalingen på alle forbrugere fraviges, idet omfang andet følger af §§ 8 a, 8 b, 9 og 9 a. Denne del af bestemmelsen er uændret.Opregningen af PSO-forpligtelser i nr. 1-5 svarer med enkelte redaktionelle ændringer til de gældende stk.2 og 3.Stk. 4om opgørelsen af Energinet.dk’s tariffer for virksomhedens net- og systemydelser er ændret i forholdtil det gældende stk. 6, således at det fremgår, at Energinet.dk’s omkostninger efter stk. 2 og 3 (svarende tilde gældende stk. 4 og 5) opgøres for hele landet og opkræves hos de brugere, der modtager Energinet.dk’sydelser. Principperne for Energinet.dk’s tarifering fremgår af lovens § 71, som henhører under Energitilsy-net. Også denne ændring skal ses i sammenhæng med etableringen af Storebælts-kablet.Stk. 2, 3og5svarer til de gældende stk. 4, 5 og 7.

Til nr. 6(§ 22, stk. 3)Elforsyningslovens § 22 omhandler netvirksomhedernes forpligtelser, herunder netvirksomhedernes pligttil at måle levering og aftag af elektricitet i nettet. Herudover fastsætter § 22 en række bemyndigelser forklima- og energiministeren til at fastsætte regler vedrørende netvirksomhedernes forpligtelser.Som en naturlig forlængelse af det målerkrav- og ansvar, som netvirksomhederne har efter § 22, indsættes isamme bestemmelse en bemyndigelse for klima- og energiministeren til at fastsætte krav til måling af elek-tricitet og videreformidling af forbrugsdata i slutforbruget.Formålet med kravene er, at de skal understøtte udbredelsen af det intelligente og tidsfleksible elforbrugsamt elbesparelser. Det intelligente og fleksible elforbrug er en forudsætning for indpasning af yderligerevindkraft og elbiler i elsystemet. Tanken er, at kravene skal sikre, at forbrugeren får mulighed for at blivebelønnet økonomisk for at agere tidsfleksibelt. Kravene skal samtidig medvirke til at motivere forbrugeren tilen energibevidst og energibesparende adfærd.Kravene vedrører således de informationer, som måleren skal måle og registrere, samt de forbrugsdata,som skal formidles til forbrugeren. Krav til måleroplysninger kan f.eks. omhandle oplysninger om, medhvilke intervaller forbruget skal kunne aflæses, oplysninger om aktuelt forbrug, oplysninger om akkumuleretforbrug fordelt på tidsværdier, akkumulerede data for spændingskvalitet m.v. Kravene vil også kunne omfat-te krav til de data, som skal vises på elmålerens display, samt de data, som lokalt skal kunne hentes ud af el-måleren og på forbrugerens foranledning f.eks. overføres i digital form på en åben standard til en visnings-form valgt af forbrugeren.Målerkravene, som kan fastsættes efter den foreslåede bestemmelse vil i første omgang alene gælde for demålere der kan måle forbrug med korte tidsintervaller og fjernaflæses, som netvirksomhederne af egen driftbeslutter at udskifte, og vil således på nuværende tidspunkt ikke gælde for de eksisterende målere. Forslagetvil endvidere ikke gælde i de tilfælde, hvor netvirksomheden træffer beslutning om at udskifte til en elmåler,som kun kan måle det akkumulerede forbrug.

Til nr. 8(§ 28, stk. 2, nr. 7)Elforsyningslovens § 28, stk. 2 omhandler de opgaver, som Energinet.dk skal udføre. Med forslaget udvi-des Energinet.dk’s opgaver til også at omfatte driften af en datahub. Driften af en datahub anses for at væreen naturlig forlængelse af Energinet.dk’s nuværende ansvarsområde. Energinet.dk er allerede i dag forpligtettil efter § 28, stk. 2, at udarbejde forskrifter for netvirksomhedernes målinger, herunder til afregnings- ogsystemdriftsformål. Energinet.dk’s udarbejdelse af forskrifter er uddybet i bekendtgørelsen om systeman-svarlig virksomhed nr. 1463 af 19. december 2005 § 8. Ligeledes har Energinet.dk en generel forpligtelse tilat bidrage til at sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for konkurrence på markedet.Med lovforslaget bliver det muligt for Energinet.dk at etablere og drive en central datahub, der indeholdersåvel et landsdækkende stamdataregister som en IT-funktion, der skal være i stand til at udveksle afreg-ningsmåledata til markedets aktører og håndtere leverandørskift m.m. Energinet.dk får ansvaret for opbyg-ningen og funktionaliteten af en datahub, herunder ansvars- og opgavefordelingen mellem netvirksomheder,leverandører, balanceansvarlige og Energinet.dk.Datahub’en vil blive etableret med egen database, der indeholder alle nødvendige stamdata inkl. forbrugs-profiler og alle måledata til balance-, saldo- og kundeafregning.Datahub’en bliver således et datatrafikalt knudepunkt, som administrerer transaktioner og kommunikationmellem alle elmarkedets aktører, netvirksomheder, elleverandører, herunder forsyningspligtvirksomheder,balanceansvarlige og Energinet.dk. Dette betyder, at aktørerne vil komme til at kommunikere med data-hub’en på en standardiseret måde, og aktørerne vil ikke længere skulle udveksle data bilateralt. Datahub’envil indeholde alle nødvendige data til markedsafregning og tilbudsgivning, som aktørerne skal bruge, ogdatahåndteringen skal sammenknytte engros- og detailmarkedet.I løsningen skal endvidere indarbejdes muligheder for tilkobling til andre nationale markeder. Datahub’enskal være den kommunikationsmæssige brobygger til udenlandske markeder, når detailmarkedet ikke længe-re kun er et nationalt anliggende. I tillæg hertil skal elforbrugerne tilbydes adgang til at se og eventuelt for-midle eller give accept til formidling af egne data (stamdata og elforbrug) til en modtager, og legitime inte-ressenter skaffes adgang til dataudtræk fra datahub’en til samfundsnyttige formål, såsom at opnå energibe-sparelser.Endelig skal datahub’en kunne håndtere, at der er handelsselskaber, som ønsker at samfakturere de ydelserforbrugerne modtager efter elforsyningsloven.Netvirksomhederne vil fortsat være ansvarlige for indhentning af måledata og dataansvarlige for både må-le- og stamdata. Netvirksomhederne er forpligtet til at sende måledata til databasen. Energinet.dk fastlæggerkriterierne for dette.Indførelse af en datahub som afløser for det nuværende decentrale system vil være obligatorisk for alle ak-tører i markedet, netvirksomheder, elleverandører og balanceansvarlige på det danske elmarked.Aktører, elforbrugere og andre legitime interessenter sikres adgang til data uden separat betaling. Den dag-lige brug af datahub’en skal være gebyrfri. Det er hensigten, at udviklingsomkostninger og løbende drift afdatahub’en afregnes og afskrives over Energinet.dk’s tariffer.Til nr. 9(§ 28, stk. 2, nr. 11)

I forslaget vedrørende § 28, stk. 2, nr. 11, hvorefter Energinet.dk varetager opgaver vedrørende betaling foroffentlige forpligtelser ifølge § 8 og regler fastsat i medfør af denne bestemmelse, præciseres det, at Energi-net.dk tillige varetager opgaver vedrørende §§ 8 a, 8 b, 9 og 9 a og kompensation for CO2-afgift ifølge § 9 bsamt regler fastsat i medfør af disse bestemmelser.De nævnte bestemmelser har naturlig tilknytning til Energinet.dk’s administration af § 8. Ved §§ 8 a, 8 b, 9og 9 a og bekendtgørelser i medfør heraf er der fastsat undtagelser fra principperne i § 8, hvorefter PSO-betalingsforpligtelserne fordeles på alle forbrugere. Ved § 9 b indføres en kompensationsordning for nærme-re angivne CO2-afgiftsforhøjelser for elektricitet fra værker, som ikke omfattes af CO2-kvoter. § 9 b, som erindsat ved lov nr. 528 af 17. juni 2008, er endnu ikke trådt i kraft under hensyn til en afklaring af forholdet tilEU-statsstøttereglerne, men forventes sat i kraft inden for kortere tid.Til nr.10(§ 29, stk. 2)Der foretages konsekvensrettelse i § 29, stk. 2, i forbindelse med ændringerne af § 8, jf. bemærkningernetil denne ændring.Til nr. 11(§ 63 a, stk. 1 og 2)Da ministeren er forpligtet til at udnytte bemyndigelsen med henblik på at opfylde en række direktiver (el-direktivet, VE-direktivet og kraftvarmedirektivet), foreslås bemyndigelsen ændret, således at det fremgår, atder skal udstedes regler herom.Til nr. 12(§ 63 a, stk. 1)Forslaget præciserer som led i gennemførelsen af VE-direktivet bemyndigelsen til ministeren til at fastsæt-te regler om oprindelsesgarantier. Det foreslås således, at det tilføjes i § 63 a, stk. 1, at ministeren også skalfastsætte regler om overførelse og annullering af oprindelsesgarantier, sådan som det fremgår af VE-direktivets art. 15. Der vil herefter også skulle fastsættes regler om tilsyn og kontrol i forhold til overførelseog annullering af oprindelsesgarantier, jf. henvisningen i stk. 4 til stk. 1 og om betaling herfor, jf. stk. 7.VE-direktivets art. 15 indeholder en række ændringer til de gældende regler om oprindelsesgarantier, somer udmøntet i bekendtgørelse nr. 1 af 6. januar 2004 om oprindelsesgaranti for VE-elektricitet. Bekendtgørel-sen forventes efterfølgende ændret i overensstemmelse med kravene i direktivet.Til nr. 13(§ 63 a, stk. 2)Da ministeren er forpligtet til at udnytte bemyndigelsen med henblik på at opfylde eldirektivet, foreslåsbemyndigelsen ændret, således at det fremgår, at der skal udstedes regler herom.Til nr. 14(§ 63 a, stk. 4)Der er primært tale om en redaktionel ændring, som skal ses i forlængelse af, at der indsættes en bemyndi-gelse til ministeren i stk. 1 til også at fastsætte regler om overførelse og annullering af oprindelsesgarantier.Der er henvises således til tilsyn og kontrol med oprindelsesgarantier generelt. Heri er også indeholdt tilsynog kontrol med rigtigheden af oplysningerne. Herudover ændres bemyndigelsen, således at det er et krav, atder udstedes regler herom.

Til nr. 15(§ 63 a, stk. 7)Forslaget præciserer, hvilke omkostninger der kan dækkes af elproducenten ved udstedelse m.v. af oprin-delsesgarantier. Det findes mest korrekt at indsætte udstedelse, overførelse og annullering af oprindelsesga-rantier direkte i lovteksten og ikke blot lade det indgå i tilsyn og kontrol, sådan som det er tilfældet i dag.Elproducenterne betaler således allerede Energinet.dk’s nødvendige omkostninger ved udstedelse af oprin-delsesgarantier og registrering af disse, jf. § 8 i bekendtgørelse nr. 1 af 6. januar 2004 om oprindelsesgarantifor VE-elektricitet. På grund af de ændrede krav til oprindelsesgarantier i henhold til VE-direktivet kan detikke udelukkes, at omkostningerne ved udstedelse m.v. og tilsyn og kontrol øges, hvilket vil medføre enstigning i omkostningerne til elproducenterne.Muligheden for at pålægge elleverandøren omkostninger ved kontrol og tilsyn med rigtigheden af oplys-ningerne efter stk. 2 berøres ikke af forslaget.Til nr. 16(§ 65, stk. 1)Ydelse af pristillæg til miljøvenlig elproduktion forudsætter, at pristillægget, som er finansieret af el-forbrugerne som en offentlig betalingsforpligtelse, alene ydes til elektricitet, som er blevet leveret til detsammenhængende kollektive elforsyningssystem. Dette gjaldt i forbindelse med den tidligere aftagepligt formiljøvenlig elektricitet, og det gælder ligeledes for de pristillæg, som ydes i tillæg til markedspriserne forelektricitet, og som betales af elforbrugerne som en offentlig forpligtelse.Princippet kommer til udtryk i regelsættet i konkrete tilfælde, herunder i bestemmelserne i bekendtgørelsenom pristillæg til elektricitet fra decentral kraftvarme m.v. om beregning af grundbeløb efter § 58, men det erikke præciseret generelt. For at undgå misforståelser foreslås der derfor indsat en bestemmelse såvel i elfor-syningsloven som i VE-loven, hvorved forholdet præciseres.Der foreslås derfor indsat et nytstk. 1i § 65 om generelle betingelser for udbetaling af pristillæg, hvorveddet præciseres, at udbetaling af pristillæg for elektricitet omfattet af 58 a og beregning af pristillæg for elek-tricitet fra produktionsenheder omfattet af § 58 og elproduktionsanlæg omfattet af § 58 b samt regler fastsat imedfør af disse bestemmelser skal ske på grundlag af måling af elektricitet leveret til det kollektive elforsy-ningsnet.Tilsvarende bestemmelser foreslås i VE-lovens § 55, stk. 1.Pristillæg efter § 58 a til mindre decentrale kraftvarmeværker og elproducerende affaldsforbrændingsanlægydes pr. leveret kWh. Pristillæg efter § 58 til større decentrale kraftvarmeværker og elproducerende affalds-forbrændingsanlæg og pristillæg efter § 58 b til to værker, som tidligere var omfattet af den såkaldte kraft-varmegaranti, beregnes efter nærmere fastsatte regler som et grundbeløb. Det følger af bestemmelsen, atberegningen skal baseres på leveringen af elektricitet til elforsyningsnettet.Ifølge 2. pkt. kan klima- og energiministeren fastsætte regler om, hvorledes pristillæg efter § 58 beregnestil egenproducenter af elektricitet som nævnt i § 8 a, stk. 1. Bestemmelsen viderefører en tilsvarende hjem-mel i den gældende § 8 a, stk. 2. Der er med hjemmel i § 8 a, stk. 2, fastsat bestemmelser i bekendtgørelsenom pristillæg til elektricitet fra decentral kraftvarme m.v. om beregning af grundbeløb efter § 58, hvorvedgrundbeløbet på nærmere angivet måde korrigeres, når der er opnået nettoafregning af elektricitet til egetfor-brug. Det er hensigten at opretholde disse bestemmelser.§ 8 a, stk. 2, om beregningen af pristillæg til decentral kraftvarme m.v. efter §§ 58 og 58 a foreslås samti-dig ophævet, da indholdet er tilgodeset ved den her foreslåede affattelse af § 65, stk. 1. En bemyndigelse i §8 a, stk. 2, til at fastsætte regler om ydelse af pristillæg efter § 58 a til mindre decentrate kraftvarmeværkerog elproducerende affaldsforbrændingsanlæg, som opnår nettoafregning, er ikke blevet udnyttet. Det fremgåraf bemærkningerne til bestemmelsen, at der kan fastsættes regler for disse anlæg om, at der kun ydes pristil-læg til elektricitet, som er leveret til elforsyningsnettet, det vil sige svarende til lovforslaget.

(§ 70, stk. 4)Hovedreglen er, at virksomhedens forrentning udgøres af virksomhedens resultat før finansielle poster ogskat. Ved opgørelsen af virksomhedens resultat indgår blandt andet virksomhedens driftsomkostninger ogdriftsmæssige indtægter. Den foreslåede bestemmelse indebærer en undtagelse herfra, idet omkostninger ogindtægter fra energispareaktiviteter ikke medgår ved opgørelsen af forrentningen. Netvirksomhedernes ener-gispareaktiviteter skal økonomisk set hvile i sig selv. Set over tid vil der således ikke være et overskud forvirksomhederne forbundet hermed. Der vil dog kunne være mer- eller mindreindtægter i de enkelte regn-skabsår, som udlignes året efter. For at undgå at sådanne tilfældige udsving får negative økonomiske konse-kvenser for virksomhederne, fastslår bestemmelsen, at indtægter og omkostninger, der hidrører fra energispa-reindsatsen, ikke indgår i beregningen af virksomhedernes forrentning. Dette sikres ved, at sådanne indtægterog omkostninger holdes regnskabsmæssigt adskilt fra virksomhedens øvrige driftsmæssige indtægter og om-kostninger, jf. § 22, stk. 9.Til nr. 18(§ 70, stk. 9, 6. pkt.)Der er tale om en redaktionel ændring, idet § 70, stk. 9, 6. pkt., gentager § 70, stk. 10, hvortil der henvises.Til nr. 19(§ 95)Bestemmelsen foreslås ophævet som konsekvens af, at lov om udnyttelse af vedvarende energikilder fore-slås ophævet ved § 7 i denne lov.

Til nr. 2(§ 2, stk. 4)Den foreslåede bestemmelse præciserer, at loven ikke finder anvendelse på transmissionsnet på søterritori-et, i den eksklusive økonomiske zone og på dansk kontinentalsokkel, der ikke har tilslutning til det danskenaturgasforsyningsnet.Naturgasforsyningsloven har til formål at sikre, at Danmarks naturgasforsyning tilrettelægges og gennem-føres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbe-skyttelse, jf. lovens § 1, stk. 1. En transmissionsledning, som ikke har tilslutning til det danske naturgasfor-syningsnet, men blot passerer dansk søterritorium, den eksklusive økonomiske zone eller dansk kontinental-sokkelområde, har ikke betydning for Danmarks naturgasforsyning. Det fremgår ikke udtrykkeligt af dengældende naturgasforsyningslovs § 2, at loven ikke finder anvendelse i denne situation. Den foreslåede be-stemmelse har til formål at præcisere lovteksten.

muligheden vil finde anvendelse for gastransmissionsledninger, der har en fysisk tilknytning til dansk land-territorium, men ikke har betydning for reguleringen af det danske naturgasmarked.Naturgasforsyningslovens § 2, stk. 4, giver allerede hjemmel til, at mindre anlæg og mindre omfattende ak-tiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvis undtages fra lovens bestemmelser. Hjemlen er blevet an-vendt til at give dispensation for den eksisterende transmissionsledning fra Dragør til Sverige, hvis formålalene er at forsyne det svenske marked med naturgas. Dispensationen omfatter bl.a. transmissionsbevillings-kravet, transmissionsselskabers forpligtelser, priser og betingelser for transmissionsydelser m.v. I lovforsla-get fra 1999 fremgår det af bemærkningerne, at ministeren havde til hensigt at give ledningsejeren dispensa-tion fra lovens bestemmelser.Det er dog tvivlsomt, om hjemlen kan anvendes til at undtage større infrastrukturprojekter fra lovens be-stemmelser. Lovforslaget vil udvide dispensationsmuligheden, således at ministeren kan undtage projektervedrørende etablering af transmissionsledning uanset deres størrelse. En eventuel dispensation vil dog værebetinget af, at den pågældende ledning drives i overensstemmelse med bestemmelserne i gasdirektivet og igasforordningen for den del af ledningen, der er beliggende på dansk område.

Til nr. 5(§ 37, stk. 3, nr. 3)Der er alene tale om en præcisering af gældende ret, som er nødvendiggjort af en afgørelse fra Energikla-genævnet, der ikke fandt hjemlen i bestemmelsen tilstrækkelig til at bære indtægtsrammebekendtgørelsens §10, stk. 8, der fastslår, at indskudskapitalen ikke skal forrentes i perioden fra den 1. januar 2005 og frem til31. december 2014.Det præciseres i bestemmelsen, at muligheden for at fastsætte satser for forrentning også rummer mulighedfor at fastsætte forrentningen af indskudskapitalen til nul.Bestemmelsen fastslår muligheden for at fastlægge de forrentningssatser, der kan anvendes ved indregningaf forrentning af kapital, herunder indskudskapital. Naturgasprojektet er et offentligt projekt, der har væretbaseret på en væsentlig statsstøtte. Da det ikke var meningen, at statsstøtten skulle kanaliseres videre tilkommunerne, blev der med en ny lov om naturgasforsyning (L 449 af 31. maj 2000) kun givet mulighed for,at virksomhederne kunne opnå forrentning af indskudskapital i perioden frem til 2014, såfremt der blev reali-seret ekstraordinære effektiviseringsgevinster i forhold til indtægtsrammen.Bemyndigelsen i naturgasforsyningslovens § 37, stk. 3, nr. 3, er udmøntet i indtægtsrammebekendtgørel-sens § 10, stk. 8, der fastslår, at forrentning af indskudskapitalen ikke indgår i indtægtsrammen for perioden1. januar 2005 til 31. december 2014. En tilsvarende bestemmelse forventes indsat i den bekendtgørelse, derforventes at afløse den nævnte med virkning fra den 1. januar 2010.Til § 3Der er tale om et forslag til ændring af ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov nr. 386 af 20. maj 2009. Den for-slåede bestemmelse er en overgangsregel, som vedrører reguleringen af elforsyningslovens regler vedrørendeen netvirksomheds forrentning.Virksomhedens forrentning opgøres for hvert reguleringsår i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, dersker i foråret det følgende år. Forrentning optjent i reguleringsåret 2008 opgøres således ved regnskabsaf-læggelsen i 2009. Såfremt en virksomhed opnår en forrentning af sine netaktiver, der overstiger den lange

byggeobligationsrente plus 1 procentpoint, er der tale om merforrentning, jf. § 70, stk. 4. Merforrentningenopgøres som et beløb. Efter den generelle bestemmelse nedsættes virksomhedens indtægtsramme varigt meddette beløb med 33 pct. i året, efter merforrentningen er opgjort i årsrapporten, og de resterende 67 pct. i detfølgende år. For merforrentning optjent i 2008 vil nedsættelsen af indtægtsrammen således ske i 2010 og2011. Indtægtsrammerne for 2010 udmeldes af Energitilsynet ultimo december 2009.Såfremt en virksomhed har optjent en merforrentning i reguleringsåret 2008, kan virksomheden vælge, atreducere beløbet gennem tilbagebetaling til forbrugerne. Nedsættelsen af virksomhedens indtægtsrammereduceres tilsvarende. Såfremt virksomheden vælger at tilbagebetale det fulde beløb, berøres virksomhedensindtægtsramme ikke af merforrentning optjent i 2008.For at undgå en nedsættelse af indtægtsrammen som følge af merforrentning optjent i 2008, er det en for-udsætning, at virksomheden senest en måned efter lovens vedtagelse meddeler Energitilsynet, at virksomhe-den ønsker helt eller delvist at tilbagebetale merforrentningen optjent i 2008. Meddelelsen skal være vedlagten plan over tilbagebetalingen i form af en midlertidig tarifnedsættelse. Tilbagebetalingen skal være afsluttetinden udgangen af 2010. Ved udarbejdelse af tilbagebetalingsplanen skal virksomheden tage hensyn til, atalle ikke tilbagebetalte beløb forrentes med den lange byggeobligationsrente plus 1 procentpoint fra og medden 1. januar 2010.Energitilsynet udmelder en reguleret indtægtsramme for 2010 til de berørte virksomheder snarest eftermodtagelsen af meddelelsen om, at virksomheden ønsker at benytte muligheden for tilbagebetaling af heleeller dele af merforrentningen optjent i reguleringsåret 2008.Bestemmelsen sigter således på at fastholde forbrugerhensynet i lov nr. 386 af 20. maj 2009, samtidig medat virksomhederne undgår utilsigtede virkninger som følge af den periode, der gik fra fremsættelsen af lov-forslaget, L 3, den 8. oktober 2008 til dets vedtagelse.Forbrugerhensynet sikres dels ved, at for meget opkrævede beløb betales tilbage til forbrugerne inden ud-gangen af 2010, dels ved at endnu ikke tilbagebetalte beløb forrentes.Hensynet til virksomhederne sikres ved, at de berørte virksomheder gennem en tilbagebetaling til forbru-gerne kan vælge at undgå en reduktion af deres indtægtsrammer, svarende til merforrentningen i 2008. Debevarer således den fleksibilitet, der ligger i en rummelig indtægtsramme. Dette har særlig relevans for virk-somheder, der står overfor større renoveringsopgaver, idet sådanne opgaver skal finansieres inden for virk-somhedernes indtægtsrammer.Til § 4

Til nr. 1(fodnoten)Fodnoten ajourføres, således at der henvises til VE-direktivet. Dele af direktivet er allerede implementeretved varmeforsyningslovens gældende bestemmelser.Til nr. 2(§ 1, stk. 1)Forslaget ændrer varmeforsyningslovens § 1, stk. 1, som fastlægger varmeforsyningslovens formål. Var-meforsyningslovens formål er bl.a. at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse afenergi. Forslaget ændrer formålsbestemmelsen således, at vægtning af miljøet i samfundsøkonomien blivertydeliggjort.Fremhævelsen af miljøhensyn i formålsbestemmelsen er sket ved varmeforsyningsloven af 1990, lov nr.382 af 13. juni 1990. Af de bemærkninger, som ledsagede ændringen dengang, fremgik det, at: »Miljøvare-tagelsen indgår allerede i dag, bl.a. med henvisning til samfundsøkonomiske hensyn, med en betydelig vægtved tilrettelæggelsen af energiforsyningen og forbruget. Imidlertid har de med forureningen forbundne risicii det seneste årti antaget en så omfattende og alvorlig dimension, at det forekommer naturligt, at varetagelsen

af miljøhensyn nu direkte fremgår af selve lovens formålsbestemmelse.« Bemærkningerne understregedeimidlertid også, at en forudsætning for realisering af de ønskede miljømæssige mål var en hensigtsmæssigtilrettelæggelse af den samfundsøkonomiske ressourceindsats. Samfundsøkonomien var således stadig detoverordnede kriterium ifølge bemærkningerne: »Som hidtil vil samfundsøkonomiske kriterier derfor væreafgørende for valget af de midler i varmeforsyningsplanlægningen, som skal hidføre en reduktion af miljøbe-lastningen.«I bekendtgørelse nr. 1295 af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsy-ningsanlæg (projektbekendtgørelsen) samt de samfundsøkonomiske analyser er samfundsøkonomien, i over-ensstemmelse med formålsbestemmelsens hensigt, det overordnede kriterium, hvori der indgår forskelligehensyn, som f.eks. miljømæssige hensyn. Det er ikke meningen, at de forskellige elementer, der indgår i desamfundsøkonomiske analyser, vægtes hver for sig mod det samfundsøkonomiske resultat. Den samfunds-økonomiske analyse udgør nemlig allerede en samlet vurdering af de miljømæssige og økonomiske aspekterved et givet projekt.Formålsbestemmelsens nye ordlyd fra 1990 har imidlertid medført, at der i konkrete sager er opstået uklar-hed om vægtning af miljøet i samfundsøkonomien. Formålsbestemmelsens ordlyd kan nemlig, i modsætningtil det, som følger af bemærkningerne, give det indtryk, at samfundsøkonomi og effekter på miljøet skal vur-deres hver for sig. Dette har medført, at der er opstået tvivl om, om reguleringen i den nævnte bekendtgørelseog de samfundsøkonomiske analyser var i overensstemmelse med varmeforsyningslovens formålsbestem-melse.Formålet med lovforslaget er derfor at sikre, at miljøet vægtes korrekt ved den samfundsøkonomiske vur-dering af varmeprojekter, dvs. i overensstemmelse med formålsbestemmelsens hensigt, som det fremgår afbemærkningerne til lovforslaget af 1990.Det forslås i den forbindelse at ændre varmeforsyningslovens formålsbestemmelse således, at det tydelige-re fremgår, at samfundsøkonomien er det overordnede kriterium. Med forslaget bliver lovens formål om atfremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi til bygningers opvarmning ogforsyning med varmt vand på denne baggrund ændret til at fremme den mest samfundsøkonomiske, herundermiljøvenlige, anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand.Der er ikke tale om en materiel ændring.Til nr. 3(§ 1, stk. 1)Forslaget ændrer varmeforsyningslovens § 1, stk. 1, som fastlægger varmeforsyningslovens formål. Var-meforsyningslovens formål er bl.a. at formindske energiforsyningens afhængighed af olie. Forslaget ændrerformålsbestemmelsen således, at regeringens vision om et samfund uafhængigt af fossile brændsler fremgåraf bestemmelsen. Desuden bliver der med ændringen eksplicit henvist til forsyningssikkerheden, som lovensoverordnede formål.Med forslaget bliver lovens formål om at formindske energiforsyningens afhængighed af olie således æn-dret til et formål om at sikre forsyningssikkerheden ved at formindske energiforsyningens afhængighed affossile brændsler.Til nr. 4, 5 og 6(§ 2)Forslaget ændrer varmeforsyningslovens § 2 således, at der indføres en generel bagatelgrænse på 0,25 MWfor at udelukke små demonstrations- og udviklingsprojekter fra varmeforsyningslovens regler. Bagatelgræn-sen gælder allerede for blokvarmecentraler. Formålet med forslaget er at sidestille regulering af blokvarme-centraler og andre kollektive varmeforsyningsanlæg.

(§ 2 a)Varmeforsyningsloven indeholder i dag ikke nogen generel hjemmel for klima- og energiministeren til atfastsætte regler til gennemførelse af EU-lovgivning. Der er allerede fastsat EU-regler om fremme af visseenergiformer, såsom kraftvarmeproduktion og vedvarende energi. I fremtiden kan det forventes, at også an-dre forhold, som er omfattet af varmeforsyningsloven, bliver reguleret af EU-lovgivning eller anden interna-tional lovgivning, som kræver gennemførelse i loven.I en række andre forsyningslove, bl.a. elforsyningsloven, naturgasforsyningsloven, VE-loven og offshore-sikkerhedsloven, er der allerede i dag indført en generel hjemmel for klima- og energiministeren til at fast-sætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventio-ner og EU-regler. Det forslås at give klima- og energiministeren samme hjemmel i varmeforsyningsloven.Formålet hermed er, at ministeren kan fastsætte eventuelle nye EU-relaterede regler, som det i øvrigt vil væ-re hensigtsmæssigt at fastsætte i en bekendtgørelse.Til nr. 8(§ 20, stk. 2)Efter regler fastsat af klima- og energiministeren kan der indregnes driftsmæssige afskrivninger, henlæg-gelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital i varmepriserne. Med forslaget vil denne hjemmeludvides, således at klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at yderligere omkostninger kan ind-regnes i varmepriserne.Den foreslåede ændring skal rette op på, at omkostninger til skat ikke er håndteret i den nuværende varme-forsyningslov. I forbindelse med Energitilsynets gennemgang af regnskaber i Region Midtjylland er tilsynetblevet opmærksom på dette problem.Kollektive varmeforsyningsanlæg og andre producenter og leverandører af varme, som er omfattet af var-meforsyningslovens prisbestemmelser, er i det omfang, de er skattepligtige, også skattepligtige af varmevirk-somheden efter reglerne i skattelovgivningen. Varmeforsyningslovens prisbestemmelser indeholder ikkeregler om, hvordan de omfattede virksomheder prismæssigt skal forholde sig til skat. Som udgangspunkt mået betalt skattebeløb betragtes som en nødvendig omkostning, men da virksomhederne kan have forskelligeskattebeløb, alt efter om skatten eksempelvis behandles skattemæssigt eller regnskabsmæssigt, herunder ombeløbet aktuelt forfalder eller først skal betales på et senere tidspunkt, bør regelgrundlaget være af tekniskdetaljeret karakter.For at skabe sammenhæng mellem varmeforsyningslovens prisbestemmelser og den til enhver tid gælden-de skattelovgivning, foreslås det derfor, at ministerens hjemmel i den nugældende § 20, stk. 2, udvides tilogså at fastsætte regler for indregning af skattemæssige omkostninger.Desuden blev Energitilsynet i forbindelse med en konkret sag opmærksom på, at omkostninger til skrot-ning af værk heller ikke fremgår af varmeforsyningslovens § 20, stk. 1. Det forhold kan have uhensigtsmæs-sige konsekvenser, hvis indregningen efter varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, først kan ske i skrotningsåret,idet der i så fald vil være en stor risiko for, at varmeprisen overstiger henholdsvis substitutionspris og prislofti det pågældende år. Dette kan medføre, at værket må lukkes med stort underskud. Derudover må skrot-ningsomkostninger betragtes som en omkostning ved produktion på et værk, som ikke nødvendigvis børbæres alene af de forbrugere, der er tilsluttet værket umiddelbart frem til, at det skrottes.Klima- og energiministeren kan endvidere med forslaget give nærmere regler for indregning af kompensa-tion ved projekter for ændring af områdeafgrænsningen, jf. § 7 i bekendtgørelse nr. 1295 af 13. december2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen). Projekt-bekendtgørelsen regulerer projekter for distributionsnet, herunder projekter til ændring af områdeafgræns-ningen mellem naturgasforsyningen og fjernvarmeforsyningen (også kaldt: konverteringsprojekter). Af pro-jektbekendtgørelsens § 7, stk. 2, fremgår det, at kommunalbestyrelsen kun kan godkende konverteringspro-jekter, hvis: 1. samfundsøkonomiske hensyn taler imod at opretholde områdeafgrænsningen, og 2. de berørteforsyningsselskabers økonomiske forhold ikke forrykkes væsentlig.

Dette betyder, at kommunalbestyrelsen ikke kan godkende et konverteringsprojekt, hvis der er tale om, atgasselskabernes økonomiske forhold forrykkes væsentlig ved konverteringen. Kompensation til gasselska-berne kan medføre, at kravet om balance i de økonomiske forhold alligevel bliver opfyldt. Kommunalbesty-relsen skal i dette tilfælde vurdere, om den pågældende forrykkelse bliver kompenseret, før projektet kangodkendes.Energitilsynet har den 23. februar 2009 tilkendegivet, at kompensation ved konverteringsprojekter er ind-regningsberettiget, såfremt kommunalbestyrelsen har vurderet, at kompensationen er en forudsætning forgennemførelse af projektet. Energitilsynet vil således lægge den projektgodkendende myndigheds afgørelsetil grund for vurderingen af, om omkostningen kan betragtes som et delelement i enten underskuddet i for-bindelse med udbygningen af forsyningssystemerne, eller i anlægssummen. Forslaget giver klima- og ener-giministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler for indregningsberettigede kompensationsbetalinger.Ændringen skal derudover åbne op for indregning af »grønne« omkostninger i varmeprisen, dvs. omkost-ninger, som et forsyningsselskab foretager til at opnå en »grøn« profil. Varmeforsyningslovens § 20, stk. 1,tillader indregning af nødvendige omkostninger i varmeprisen. I mange tilfælde vil et kollektivt varmeforsy-ningsanlæg have mulighed for at vælge klima- og miljøvenlige varer og tjenesteydelser. Betingelsen, at om-kostninger er nødvendige, betyder nemlig ikke, at det billigste tilbud skal vælges. En forsyningsvirksomhedvil således f.eks. have mulighed for at købe miljøvenlige firmabiler og at bruge grøn strøm, selv om dissevarer kan fås billigere i den ikke-grønne udgave. Med nærmere regler kan det tydeliggøres, i hvilket omfangsåkaldte ’grønne’ omkostninger kan indregnes i varmeprisen.Som ovenstående viser, kortlægger Energitilsynets og Energistyrelsens sagsbehandling til tider omkostnin-ger, som det er sagligt at indregne i varmeprisen, men som ikke indgår i den nuværende regulering. Det kanikke udelukkes, at udviklingen m.v. kan vise, at øvrige præciseringer er nødvendige. I stedet for blot at æn-dre lovbestemmelsen, så de konstaterede problemstillinger håndteres, foreslås det derfor, at ministeren giveshjemmel til at fastsætte regler om yderligere omkostninger. Der vil ved regelfastsættelsen blive lagt vægt på,at omkostningerne, for at kunne blive indregnet i priserne, som regel skal være nødvendige. Da det er Ener-gitilsynet, som er tillagt beføjelsen til at bedømme, om en omkostning er nødvendig efter varmeforsynings-loven, vil hjemmelbestemmelsen som udgangspunkt blive udnyttet på grundlag af en indstilling fra Energitil-synet.Til nr. 9(§ 20, stk. 4)Forslaget ændrer hjemlen til prisloftreguleringen for affaldsforbrændingsanlæg, som bliver udvidet for atkunne rumme andre prisloftsmodeller end den nuværende substitutionsmodel, således at reguleringen kanændres.I den gældende varmeforsyningslov har ministeren hjemmel til at fastsætte regler om et prisloft for opvar-met vand og damp fra affaldsforbrændingsanlæg. Hjemlen er imidlertid begrænset af bemærkningerne tillovforslaget, hvoraf det fremgår, at »princippet for beregning af prisloftet vil tage udgangspunkt i, hvordanprisen ville have set ud, hvis der ikke var et affaldsforbrændingsanlæg i den pågældende by, og der i stedetvar blevet etableret et værk i overensstemmelse med de energipolitiske retningslinjer«.Princippet for beregningen af prisloftet er administrativt tungt, og resultatet af beregningen af prisloftetbygger på et relativt usikkert datagrundlag (beregningen af, hvad prisen ville have været, hvis der ikke havdeværet etableret et affaldsforbrændingsanlæg). Det medfører økonomisk usikkerhed for varmeforbrugerne oget affaldsforbrændingsanlæg.Som eksempel kan nævnes, at prisloftet for affaldsforbrændingsanlæg, der leverer varme til fjernvarmenet,der ellers ville være forsynet af et decentralt naturgasforsynet kraft-varme-værk, gennem de senere år er ste-get voldsomt i forhold til stigningen i prisloftet for affaldsforbrændingsanlæg, der leverer varme til et fjern-varmenet, der ellers ville forsynet af et centralt kulfyret kraft-varme-værk. Denne stigning i prisloftet foranlæg, der leverer varme til fjernvarmenet, der ellers ville være forsynet af et decentralt naturgasforsynetkraft-varme-værk, kan henføres til de stigende priser på naturgas og er således ikke begrundet i, at affalds-forbrændingsanlægget har fået større stigning i driftsomkostninger.

Resultatet er, at affaldsforbrændingsanlæg, der leverer varme til fjernvarmenet, der ellers ville være forsy-net af et decentralt naturgasforsynet kraft-varme-værk, kan få mulighed at lade varmeforbrugerne dække enstørre del af omkostningerne til forbrænding af affald.Omvendt gælder det for affaldsforbrændingsanlæg, der leverer varme til fjernvarmenet, der ellers ville væ-re forsynet af et decentralt naturgasforsynet kraft-varme-værk, at affaldsforbrændingsanlægget risikerer envoldsom reduktion af prisloftet, hvis fjernvarmenettet skifter karakter, f.eks. ved erstatning af naturgas medbiomasse-kraftvarme eller etablering af store varmepumper i det pågældende fjernvarmenet.I forbindelse med det tværministerielle arbejde om ny organisering af affaldssektoren vurderes forskelligeformer for konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingen. En prisloftsmodel, der som den nuværende giverstore konkurrencemæssige fordele gennem mulighed for højere varmesalgspriser til forbrændingsanlæg, derleverer varme til fjernvarmenet, der ellers ville være forsynet af et decentralt naturgasforsynet kraft-varme-værk, vil føre til konkurrenceforvridning mellem anlæg beliggende ved forskellige typer af fjernvarmenet.Derudover kan den gældende prisloftsmodel have nogle utilsigtede miljøeffekter. Det økonomiske incita-ment vil nemlig være størst til at etablere forbrændingsanlæg, hvor der fortrænges dyr, men effektiv, natur-gas, hvilket er i modstrid med den miljømæssigt fordelagtige fortrængning af kul.Energitilsynet, som beregner og udmelder prislofterne, har derfor taget initiativ til drøftelser med affalds-forbrændingsbranchen og fjernvarmebranchen for at se på muligheder for ændringer af principperne for be-regning af prislofterne. Forskellige løsningsmuligheder er strandet på begrænsningen af beregningsprincip-perne i den eksisterende hjemmel.Ved forslaget beholdes hjemlen for klima- og energiministeren til at fastsætte regler om et prisloft for op-varmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg, men tilføjes det, at der ved prisloftsreguleringen tageshensyn til miljøbeskyttelseslovens regler om organisering af affaldssektoren. Herved tænkes der på lov nr.513 af 12. juni 2009, som ændrer miljøbeskyttelsesloven, bl.a. til indførelse af benchmarking af affaldsfor-brændingsanlæg. Desuden skal der ved udarbejdelsen af en ny prisloftsmodel tages hensyn til mulig fremti-dig ændring af miljøbeskyttelsesloven, som følge af det tværministerielle arbejde om ny organisering af af-faldssektoren.Til nr. 10(§ 21, stk. 1)I medfør af varmeforsyningslovens § 21, stk. 1, skal virksomheder omfattet af prisbestemmelserne anmel-de tariffer, omkostningsfordeling og andre betingelser til Energitilsynet. Anmeldelsen skal ske efter reglerfastsat af tilsynet. Energitilsynet har i Bekendtgørelse nr. 394 af 25. maj 2009 fastsat regler om anmeldelsen,bl.a. at den skal foretages elektronisk.Elektronisk anmeldelse har tydelige fordele med hensyn til offentliggørelse og analysemuligheder. Detforventes desuden, at elektronisk anmeldelse på længere sigt vil nedbringe virksomhedernes administrativebelastning. Kravet er ikke særligt indgribende, da den kun vil gælde virksomheder og ikke fysiske personer.Gældende opfattelse er imidlertid, at formkrav for kommunikation – uanset om det handler om kommuni-kation med virksomheder eller personer – ved henvendelser til offentlige myndigheder kræver lovhjemmel.Det er bl.a. fastlagt i betænkningen fra Justitsministeriets udvalg om retsvirkninger af digital signatur m.v.om e-signatur og formkrav i lovgivningen (betænkning 1400/2000).Forslaget ændrer derfor Energitilsynets hjemmel til at fastsætte regler om anmeldelse jf. § 21, stk. 1, såle-des, at det præciseres, at Energitilsynet kan fastsatte regler om elektronisk anmeldelse.Til nr. 11(§ 23 h, stk. 4, nr. 1)§ 23 h, stk. 4, indeholder forbrugerindflydelseskravet i koncerner med både varmeføringsvirksomhed ogelnetvirksomhed. Ved valget af to bestyrelsesmedlemmer til fremføringsvirksomheden skal der i dag anven-

des afstemningsmetoden nævnt i § 23 k, stk. 2, dvs. at valget skal ske på en sådan måde, at forbrugerindfly-delsen i rimeligt omfang afspejler antallet af forbrugere og det faktiske energiforbrug.Forslaget ændrer § 23, stk. 4, nr. 1, således, at der ikke længere henvises til § 23 k, stk. 2. Dette medfører ikombination med ændringen med hensyn til § 23 k, stk. 3, at det under visse forudsætninger bliver muligt, atvælge mellem to afstemningsmetoder: enten metoden nævnt i varmeforsyningsloven § 23 k, stk. 2, eller me-toden nævnt i elforsyningslovens § 44. Dvs. at valget skal ske enten på en sådan måde, at det afspejler antal-let af forbrugere og det faktiske energiforbrug, eller på en måde, der giver enhver tilsluttet forbruger ligeindflydelse uanset forbrug.Det er dog kun muligt, at stemme efter elforsyningslovens § 44, stk. 2, når der er tale om en fremførings-virksomhed, der er forbrugerejet eller kommunalt ejet eller ejet af en selvejende institution, og der er kon-cernforbundet med en elnetvirksomhed. Elforsyningslovens afstemningsmetode kan desuden kun anvendes,når elnetvirksomheden opfylder kravet om forbrugerindflydelse på den måde, som nævnt i elforsyningslo-vens § 41, stk. 3. I alle andre tilfælde skal der stemmes jf. § 23 k, stk. 2.Afskaffelsen af forpligtelsen til at anvende afstemningsmetoden nævnt i lovens § 23, stk. 2, ved valget afto medlemmer til varmefremføringsvirksomhedens bestyrelse hænger sammen med den foreslåede indførelseaf en ny § 23 h, stk. 5. Eftersom denne ændring forudsætter at begge afstemningsmetoder kan anvendes, erder ikke nogen grund til at fastholde kravet om afstemning jf. § 23 k, stk. 2, ved opfyldelse af indflydelses-kravet efter § 23 h, stk. 4, nr. 1.Ændring af afstemningsreglerne medfører, at det kan forekomme, at der ikke bliver stemt efter forbrug no-get steds.Der henvises til § 4, nr. 12, 13 og 17, og bemærkningerne hertil.Til nr. 12(§ 23 h, stk. 4, nr. 2)§ 23 h, stk. 4, indeholder forbrugerindflydelseskravet i koncerner med både varmeføringsvirksomhed ogelnetvirksomhed. Ved valget af flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for den øverste juridiske person kander i dag vælges mellem afstemningsmetoden nævnt i varmeforsyningsloven § 23 k, stk. 2, eller den nævnt ielforsyningslovens § 44, stk. 2. Dvs. at valget skal ske enten på en måde, at det afspejler antallet af forbruge-re og det faktiske energiforbrug, eller på en måde, der giver enhver tilsluttet forbruger lige indflydelse udan-set forbrug.Forslaget ændrer § 23, stk. 4, nr. 2, således, at der ikke længere henvises til de afstemningsmetoder, derkan anvendes. Dette bliver med forslaget fremover reguleret i lovens § 23 k, stk. 2 og 3. Der vil imidlertidstadig kunne vælges mellem de to nævnte afstemningsmetoder. Der er således ikke tale om en materiel æn-dring.Ændring af afstemningsreglerne medfører, at det kan ske, at der ikke bliver stemt efter forbrug noget steds.Der henvises til § 4, nr. 11, 13 og 17 og bemærkningerne hertil.Til nr. 13(§§ 23 h, stk. 5)Den gældende varmeforsyningslovs § 23 h, stk. 4, regulerer forbrugerindflydelse i koncerner med såvelvarmefremføringsanlæg som elnetvirksomhed. Forbrugerindflydelse kan i disse koncerner opfyldes ved, atvarmeforbrugere, forudsat at de deltager i valget af bestyrelsen til den øverste juridiske person i koncernen,vælger to medlemmer til bestyrelsen for fremføringsvirksomheden.Varmeforbrugere har ved anvendelse af den gældende § 23, stk. 4, ikke bestemmende indflydelse, som el-lers er hovedreglen efter lovens § 23 h, stk. 1-3. De er imidlertid sikret en vis indflydelse både via deltagel-sen i valget af flertallet af medlemmer i bestyrelsen for den øverste juridiske person og ved valget af mindst

to medlemmer direkte til fremføringsvirksomhedens bestyrelse. Den gældende bestemmelse blev indført vedlov nr. 520 af 7. juni 2006 og indebærer, at der skal afholdes to valg.Forslagets formål er at udvide særreglen i varmeforsyningslovens § 23 h, stk. 4, således, at indflydelses-kravet fremover også kan opfyldes ved afholdelse af kun ét valg, hvori varmeforbrugerne deltager, i stedetfor to. Hertil forslås det, at det under visse forudsætninger bliver muligt, at vælge mindst to varmeforbrugeresom medlemmer til fremføringsvirksomhedens bestyrelse via det repræsentantskab, som også vælger flertal-let af medlemmerne i bestyrelsen for den øverste juridiske person.Med ændringsforslaget i det nye stk. 5 kan indflydelseskravet i koncerner, hvori indgår elnet- og varme-fremføringsvirksomhed, således også opfyldes ved at:1. varmeforbrugerne deltager i valget af flertallet af bestyrelsen for den øverste juridiske person via et re-præsentantskab,og2. bestyrelsen for den øverste juridiske person vælger direkte eller indirekte flertallet af fremføringsvirk-somhedens bestyrelse,samtidigt med at3. repræsentantskabet herudover vælger mindst to varmeforbrugere som medlemmer af fremføringsvirk-somhedens bestyrelse.Ved valget skal afstemningen som regel ske efter § 23 k, stk. 2, dvs. på en sådan måde, at antallet af for-brugere og det faktiske energiforbrug afspejles. For at sikre, at der kun skal afholdes ét valg, hvori både el-og varmeforbrugere deltager, skal det imidlertid være muligt, at afstemningen også kan ske efter elforsy-ningslovens § 44, stk. 2, dvs. på en måde, der giver enhver tilsluttet forbruger lige indflydelse uanset forbrug.Til det formål ændrer forslaget afstemningsreglerne i § 23 k. Der henvises til § 4, nr. 11, 12 og 17 og be-mærkningerne hertil.Undtagelsen efter varmeforsyningslovens § 23 h, stk. 5, skal ligesom den gældende undtagelse efter § 23h,stk. 4, alene gælde for fremføringsvirksomheder, der er forbrugerejet eller kommunalt ejet eller ejet af enselvejende institution, og der er koncernforbundet med en elnetvirksomhed. Elforsyningslovens afstem-ningsmetode kan desuden kun anvendes, når elnetvirksomheden opfylder kravet om forbrugerindflydelse påden måde, som nævnt i elforsyningslovens § 41, stk. 3.På den ene side bryder den foreslåede bestemmelse, ligesom den eksisterende undtagelse efter § 23 h, stk.4, med de gældende principper om bestemmende indflydelse og om afstemning på en måde, som sikrer, atantallet af forbrugere og det faktiske energiforbrug afspejles. Desuden forringes varmeforbrugernes indfly-delse i forhold til den gældende § 23 h, stk. 4, nr. 1, idet varmeforbrugere efter den foreslåede § 23 h, stk. 5,ikke længere kan vælge medlemmer direkte til fremføringsvirksomhedens bestyrelse. Varmeforbrugernedeltager herudover kun i valget af repræsentantskabet, idet elforbrugerne har flertal. Til gengæld skal mindstto medlemmer af fremføringsvirksomhedens bestyrelse være varmeforbrugere, hvis ejendomme er tilsluttetvirksomhedens anlæg.På den anden side sikres det, at der kan organiseres ét valg, hvori alle forbrugerne – herunder el- og varme-forbrugerne – deltager og varmeforbrugerne er fortsat sikret en vis indflydelse via koncerninterne valg gen-nem repræsentantskabet og bestyrelsen for den øverste juridiske person.Forslaget udvider den i § 23 h, stk. 4, eksisterende mulighed for at opfylde forbrugerindflydelseskravetfrem for at erstatte den. På denne måde kan koncerner med både varme og el i vedtægterne vælger mellementen at lade varmeforbrugere vælge to gange jf. § 23, stk. 4, eller at lade et repræsentantskab foretager allevalg, jf. § 23 h, stk. 5, hvilket medfører, at varmeforbrugerne kun skal vælge én gang.Fordelen ved valget jf. § 23 h, stk. 4, er at dette giver varmeforbrugerne en mulighed for at vælge repræ-sentanter, som ikke selv er varmeforbrugere, såsom sagkyndige på varmeområdet. Desuden er varmeforbru-gerne sikret en vis indflydelse både via deltagelsen i valget af flertallet af medlemmer i bestyrelsen for denøverste juridiske person og ved valget af mindst to medlemmer direkte til fremføringsvirksomhedens besty-relse. Ved valget jf. § 23 h, stk. 5, skal valget af bestyrelsesmedlemmer i den øverste juridiske person og ifremføringsvirksomheden ske via et repræsentantskab. Repræsentantskabet kan desuden kun vælge varme-

forbrugere, og ikke f.eks. sagkyndige på varmeområdet, som medlemmer af fremføringsvirksomhedens be-styrelse. Fordelen ved valget jf. § 23 h, stk. 5, er imidlertid, at det kan foretages forholdsvis enkel og såledesmedfører det en mindre administrativ belastning for koncernen.Til nr. 14Ændringen er en konsekvensrettelse af forslaget om indførelse af en ny § 23 h, stk. 5. Bestemmelsen sikrer,at de forbrugervalgte bestyrelsesmedlemmer i fremføringsvirksomheden skal have samme rettigheder ogpligter som de øvrige bestyrelsesmedlemmer gælder også for bestyrelsesmedlemmerne valgt efter den fore-slåede § 23 h, stk. 5.Til nr. 15(§ 23 h, stk. 6)Ved indsættelsen af den nye § 23 h, stk. 5, bliver det gældende stk. 5 til stk. 6. Det gældende stk. 6 ophæ-ves som konsekvensrettelse af den nye selskabslov. Efter den gældende bestemmelse i varmeforsyningslo-vens § 23 h, stk. 6, finder aktieselskabslovens § 59, stk. 1, og stk. 2, 2. punkt, ikke anvendelse, ved valg afmedlemmer af fremføringsvirksomhedens bestyrelse efter § 23 h, stk. 4, hvis fremføringsvirksomheden dri-ves i aktieselskabsform. I selskabsloven, som bl.a. har erstattet den gældende aktieselskabslov, videreføresde gældende bestemmelser i aktieselskabslovens § 59, stk. 1, og stk. 2, 2. pkt., der handler om repræsentant-skaber, ikke, hvorfor varmeforsyningslovens § 23 h, stk. 6, bliver overflødig.Der er ikke tale om en materiel ændring.Til nr. 16(§ 23 i, stk. 4)Efter den gældende bestemmelse i varmeforsyningslovens § 23 i, stk. 4, finder aktieselskabslovens § 49,stk. 6, § 59, stk. 1 og stk. 2, 2. punkt, ikke anvendelse, hvis fremføringsvirksomheden drives i aktieselskabs-form. Med forslaget ændres denne bestemmelse således, at selskabslovens § 120, stk. 1, ikke finder anven-delse, hvis fremføringsvirksomheden drives i aktieselskabsform. Ændringen er en konsekvensrettelse påbaggrund af den nye selskabslov. I selskabsloven, som bl.a. har erstattet den gældende aktieselskabslov, eraktieselskabslovens § 49, stk. 6, som bestemmer, atflertallet af bestyrelsens medlemmer skal vælges af gene-ralforsamlingen,videreført som § 120, stk. 1. Bestemmelserne i aktieselskabslovens § 59, stk. 1 og stk. 2, 2.pkt., der handler om repræsentantskaber, videreføres ikke, hvorfor en henvisning til denne regel er blevetoverflødig.

Der er ikke tale om en materiel ændring.Til nr. 17(§ 23 k, stk. 3)Med forslaget ændres forbrugerindflydelseskravet for koncerner, hvori indgår både elnet- og varmefremfø-ringsvirksomhed. Muligheder for valg af bestyrelsesmedlemmer til fremføringsvirksomheden udvides, såle-des at der kan afholdes ét valg i stedet for to, hvori varmeforbrugere deltager.Ved alle valg efter § 23 h, stk. 4 og 5, skal der kunne vælges mellem afstemning jf. varmeforsyningslovens§ 23 k, stk. 2, eller afstemning efter elforsyningslovens § 44, stk. 2. Dvs. enten efter antallet af forbrugere ogdet faktiske energiforbrug eller på en måde, der giver enhver tilsluttet forbruger lige indflydelse udanset for-brug. Til det formål ændrer forslaget afstemningsreglerne i varmeforsyningslovens § 23 k, stk. 3, som regule-rer muligheden for at anvende begge afstemningsmetoder.Ændringen medfører, at muligheden for at anvende begge afstemningsmetoder udvides til virksomheder,der opfylder kravet om forbrugerindflydelse efter § 23 h, stk. 4 og 5. Eftersom forenkling til én valghandling

i stedet for to forudsætter at begge afstemningsmetoder kan anvendes, er der ikke nogen grund til at fastholdekravet om afstemning efter antallet af forbrugere og det faktiske forbrug jf. § 23 k, stk. 2, ved opfyldelse afindflydelseskravet efter § 23 h, stk. 4, nr. 1, dvs. når det er varmeforbrugerne, der vælger to medlemmer tilfremføringsvirksomhedens bestyrelse. Ændring af afstemningsreglerne medfører, at det kan ske, at der ikkebliver stemt efter forbrug noget steds.Det er dog kun muligt, at stemme efter elforsyningslovens § 44, stk. 2, når der er tale om en fremførings-virksomhed, der er forbrugerejet eller kommunalt ejet eller ejet af en selvejende institution, og der er kon-cernforbundet med en elnetvirksomhed. Elforsyningslovens afstemningsmetode kan desuden kun anvendes,når elnetvirksomheden opfylder kravet om forbrugerindflydelse på måden, som nævnt i elforsyningslovens §41, stk. 3. I alle andre tilfælde skal der vælges jf. § 23 k, stk. 2.

Til nr. 2(§ 24 a)Europa-Parlamentet og Rådets vedtog den 19. november 2008 direktiv 2008/99/EF om strafferetlig beskyt-telse af miljøet. Direktivet trådte i kraft den 26. december 2008. Ifølge direktivet skal medlemsstaterne indenden 26. december 2010 sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkommedirektivet. Direktivet forpligter bl.a. medlemsstaterne til at gøre en adfærd strafbar, såfremt den er strafbarefter habitatdirektivet. Såfremt habitatdirektivet eksempelvis kræver en tilladelse, før der påbegyndes et byg-geprojekt indenfor et beskyttet levested, forpligter miljøstraffedirektivet medlemsstaterne til at gøre en over-trædelse heraf strafbart.§ 4 b i lov om Energinet.dk indeholder regler om, at visse anlægsprojekter kun kan opnå tilladelse fra kli-ma- og energiministeren såfremt sådanne projekter ikke skader et international naturbeskyttelsesområdes(såkaldte Natura 2000-områder) integritet eller såfremt væsentlige samfundsinteresser, herunder af socialeller økonomisk art, gør det bydende nødvendigt at gennemføre projektet fordi der ikke findes nogen alterna-tiv løsning. § 4c i lov om Energinet.dk giver klima- og energiministeren hjemmel til at træffe »passende for-anstaltninger, herunder ved fastsættelse af vilkår eller meddelelse af påbud eller forbud« for at undgå forrin-gelse af naturtyperne og levestederne for arterne i habitatområder mv. samt forstyrrelser af de arter, somområderne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for målsætninger i habitatdi-rektivet. Bestemmelserne blev tilføjet i lov om Energinet.dk ved lov nr. 548 af 6. juni 2007 om ændring aflov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om elforsyning, lov om kystbeskyttelse, lov om havne ogforskellige andre love.For at sikre en overensstemmelse med miljøstraffedirektivet indeholder lovforslaget en bestemmelse, hvor-efter Energinet.dk og virksomhedens helejede datterselskaber kan straffes med bøde, hvis de etablerer ogdriver anlæg omfattet af § 4b i lov om Energinet.dk’s uden tilladelse, tilsidesætter vilkår for en tilladelseefter § 4 a for anlæg omfattet af § 4 b eller undlader at efterkomme påbud eller forbud efter lovens § 4 c.Til § 6Til nr. 1(Fodnoten)

Fodnoten ajourføres, således at der henvises til VE-direktivet og miljøstraffedirektivet. Dele af disse direk-tiver implementeres ved dette ændringsforslag eller vil blive implementeret ved bekendtgørelse med hjem-mel i lovene.Til nr. 2(§ 2, stk. 3, § 30, stk. 1 og § 34, stk. 6)Da ministeren er forpligtet til at udnytte bemyndigelserne med henblik på at opfylde VE-direktivet, fore-slås bemyndigelserne ændret, således at det fremgår, at der skal udstedes regler herom.VE-direktivet indeholder i art. 2 dels en definition af energi fra vedvarende energikilder dels definitioner afenkelte energikilder. Da der ikke er fuldt sammenfald mellem vedvarende energi i VE-loven og VE-direktivet, vil det være nødvendigt at fastsætte nærmere regler om, hvilke energiformer, der kan betegnessom vedvarende energikilder i forhold til oprindelsesgarantier.Til nr. 3(§ 9, stk. 1)Ved udformningen af den gældende bestemmelse i§ 9, stk. 1,blev der lagt vægt på at sikre, at det offentli-ge møde om værditabsordningen blev afholdt, inden opstilleren traf beslutning om at foretage investering ide pågældende vindmøller. Herved kunne opstilleren danne sig et overblik over de krav, som ville blive stil-let. Bestemmelsen fastslår på den baggrund, at mødet skal afholdes inden 4 uger før udløbet af høringsfristenfor det offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg.Bestemmelsen er udformet med sigte på landvindmøller, hvor plangrundlaget afklares gennem reglerne ilov om planlægning. Værditabsordningen finder imidlertid også anvendelse på havvindmøller, som ikke erudbudt, hvilket navnlig kan være relevant for de kystnære havvindmøller eller møller i de indre farvande.Havvindmøller godkendes efter VE-loven og ikke efter lov om planlægning. Der er derfor behov for at fast-slå, hvornår mødet om værditabsordningen senest skal være afholdt, når der er tale om havvindmøller.Som for landvindmøller er det væsentligt at sikre, at opstilleren kan få et overblik over de sandsynlige ud-gifter til værditabsordningen, inden der træffes endelig investeringsbeslutning. Et havvindmølleprojekt star-ter med, at Energistyrelsen udsteder en forundersøgelsestilladelse. Opstilleren skal i denne fase foretage denødvendige tekniske og miljømæssige undersøgelser og herefter aflevere en forundersøgelsesrapport tilEnergistyrelsen.Energistyrelsen vurderer herefter på baggrund af forundersøgelsesrapporten, om der er grundlag for atfremme projektet, hvilket sker gennem en etableringstilladelse. I den forbindelse foretages myndighedshø-ring, VVM-vurderinger m.v. Hvis opstilleren skal have et overblik over de mulige udgifter til værditabsord-ningen, inden investeringsbeslutningen træffes, bør det offentlige møde om værditabsordningen derfor afhol-des efter indgivelse af forundersøgelsesrapporten, som belyser projektets tekniske og miljømæssige forhold,og inden meddelelse af etableringstilladelsen.Det foreslås derfor med ændringsforslaget, at mødet om værditabsordningen senest skal være afholdt, in-den Energistyrelsen udsteder etableringstilladelse efter lovens § 25 til de pågældende havvindmøller.

Der er tale om rettelser af henvisninger som konsekvens af de foreslåede ændringer i elforsyningslovens §8, jf. dette lovforslags § 1, nr. 4.Til nr. 6(§ 45, stk. 3-5)Det foreslås, at ejere af elproduktionsanlæg nettilsluttet senest den 21. april 2004, som fremstiller elektrici-tet ved afbrænding af biomasse, og som har fået pristillæg efter tidligere gældende bestemmelser i elforsy-ningslovens § 57, kan vælge fortsat at få pristillæg af denne størrelse i stedet for pristillægget efter § 45 i VE-loven på 15 øre pr. kWh i tillæg til elmarkedsprisen.Pristillægget ifølge VE-loven til elektricitet fremstillet ved afbrænding af biomasse er et led i den energipo-litiske aftale af 21. februar 2008. Pristillægget gives uden tidsbegrænsning, herunder også for elektricitet fraeksisterende anlæg. Pristillægget gives med virkning fra den 1. juli 2008.Enkelte kraftvarmeværker med biomasse som brændsel, som var nettilsluttet før den 21. april 2004, hargjort gældende, at det nye pristillæg er en forringelse i forhold til deres tidligere støtte efter elforsyningslo-vens § 57, som blev indsat ved lov nr. 495 af 9. juni 204. Dette pristillæg udgjorde sammen med elmarkeds-prisen 60 øre pr. kWh i 20 år, dog mindst i 15 år regnet fra den 1. januar 2004. Elproducenterne henviser til,at de under de tidligere forudsætninger har investeret i anlæg, som kun dårligt lader sig regulere efter prisud-svingene på elmarkedet.Under hensyn til, at omlægningen af pristillægget vurderes at have utilsigtede konsekvenser for disse an-læg, foreslås der derfor en valgfri adgang til at bevare den hidtidige støtte til udløb. Forslaget vil kun berøreet beskedent antal kraftvarmeværker med mindre kapacitet.Det fremgår af den foreslåedestk. 3,at ejeren af et elproduktionsanlæg, som var omfattet af den tidligere §57 i elforsyningsloven, som blev indsat ved lov nr. 495 af 9. juni 2004, kan vælge at modtage pristillæg sva-rende til de hidtidige bestemmelser. Bestemmelsen omfattede anlæg, som alene anvendte VE-brændsler ogvar nettilsluttet senest den 21. april 2004. Som udgangspunkt drejer tilvalget sig om pristillægget efter dentidligere § 57, stk. 3, som sammen med elmarkedsprisen udgjorde 60 øre pr. kWh. For enkelte industriellekraftvarmeanlæg udgjorde pristillægget dog sammen med markedsprisen 43 øre pr. kWh ifølge en bekendt-gørelse med hjemmel i den tidligere § 57, stk. 7, i elforsyningsloven, som ligeledes blev indsat ved lov nr.495 af 9. juni 2004. Her vil tilvalget gælde den hidtidige støtte på 43 øre pr. kWh, idet det ikke er hensigtenat forhøje det gældende støtteniveau efter de tidligere regler.Ved tilvalget gives pristillægget i en periode svarende til den hidtidige støtteperiode, 20 år fra nettilslutnin-gen af anlægget, dog mindst til og med 31. december 2018. For at sikre gennemsigtighed og klarhed omkringvilkårene og niveauet for støtten fremgår det endvidere, at elproducentens tilvalg er bindende, således atelproducenten ikke inden udløbet af støtteperioden kan vælge at genoptage pristillægget på 15 øre pr. kWhefter stk. 2.Elproducenten kan vælge at få det hidtidige pristillæg ved lovens ikrafttræden eller senere inden for støtte-perioden. Det beror på elproducentens bestemmelse, hvorvidt tilvalget skal have virkning fra den 1. juli2008, hvor det nye pristillæg på 15 øre pr. kWh fik virkning, eller fra et senere tidspunkt. Et tilvalg fra ensenere dato end 1. juli 2008 kan dog ikke forlænge støtteperioden ud over det, der er nævnt i stk. 2.Stk. 4indeholder procedurer for tilvalg efter stk. 3. Det fremgår således, at tilvalget er betinget af, at elpro-ducenten underretter Energinet.dk herom. Af hensyn til administrationen af pristillægget fremgår det videre,at tilvalget har virkning fra den første dag i en måned og med forudgående varsel på mindst en måned.Når varigheden af et pristillæg efter stk. 3 er udløbet, præciseres det istk. 5,at elektriciteten fra anlæggetovergår til at få pristillæg efter stk. 2, idet der ikke er nogen tidsgrænse for dette pristillæg. Tilsvarende gæl-der ved udløb af pristillæg til elværksfinansierede anlæg, jf. § 46, stk. 3.

Til nr. 9(§ 55, stk. 1)Ydelse af pristillæg til miljøvenlig elproduktion forudsætter, at pristillægget, som er finansieret af el-forbrugerne som en offentlig betalingsforpligtelse, alene ydes til elektricitet, som er blevet leveret til detsammenhængende kollektive elforsyningssystem. Dette gjaldt i forbindelse med den tidligere aftagepligt formiljøvenlig elektricitet, og det gælder ligeledes for de pristillæg, som ydes i tillæg til markedspriserne forelektricitet, og som betales af elforbrugerne som en offentlig forpligtelse.Princippet kommer til udtryk i regelsættet i konkrete tilfælde, men det er ikke præciseret generelt. For atundgå misforståelser foreslås der derfor indsat en bestemmelse såvel i VE-loven som i elforsyningsloven,hvorved forholdet præciseres.Der foreslås derfor indsat et nytstk. 1i VE-lovens § 55 om generelle betingelser for udbetaling af pristil-læg, hvorved det præciseres, at udbetaling af pristillæg og andre ydelser for elektricitet omfattet af lovens §§36-50 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser skal ske på grundlag af måling af elektricitet leveret tildet kollektive elforsyningsnet.Til § 7Loven foreslås ophævet, fordi den ikke længere finder anvendelse, og fordi den kan forveksles med lov omfremme af vedvarende energi.Til § 8Det foreslås istk. 1,at ministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, og at dele af loven kansættes i kraft på forskellige tidspunkter. Hovedparten af loven forventes sat i kraft umiddelbart efter vedta-gelsen.Ændringerne i reglerne om tariffer som følge af etableringen af den elektroniske storebæltsforbindelse, kandog først sættes i kraft, når forbindelsen er blevet etableret. Dette forventes at ske i slutningen af 2010.Stk. 2fastslår, at ændringerne af den økonomiske regulering af netselskaberne som følge af energispareaf-talen af 20. november 2009 har virkning fra den 1. januar 2010, idet aftalen har virkning fra denne dato.Stk. 3fastslår, at ændringen i naturgasforsyningslovens § 37, stk. 3, nr. 3, skal have virkning fra et tids-punkt før lovens ikrafttræden. Den foreslåede ændring af bestemmelsen har alene til formål at præcisere dengældende bestemmelse, og dermed også hjemlen for bekendtgørelse om indtægtsrammer og åbningsbalancerfor naturgasdistributionsselskaber (nr. 38 af 14. januar 2005), som havde virkning fra den 1. januar 2005. Dader alene er tale om en præcisering af den gældende retstilstand, og da ingen selskaber i øvrigt i perioden fra2005-2009 har opnået forrentning af indskudskapital, vurderes bestemmelsen ikke at have ekspropriativvirkning.

ger til indbetalinger og ydelser efter bestem-melserne i §§ 18, 21 og 36-49 og § 52, stk. 1, ilov om fremme af vedvarende energi opkræveshos alle danske elforbrugere med samme beløbi forhold til disses totale elforbrug.Stk. 3.Omkostninger til nedennævnte ydelseropgøres af Energinet.dk for hvert af de to om-råder, hvortil der er udstedt bevilling til sy-stemansvarlig virksomhed efter den tidligeregældende § 27, og opkræves hos alle elforbru-gerne i de respektive områder:1) Energinet.dk’s nødvendige omkostningertil ydelser efter bestemmelserne i § 27 a,stk. 1, nr. 2, §§ 28 a, 29, 30 og 58, 58 a og58 b og § 59 a, stk. 1 og 2.2) Netvirksomhedernes nødvendige omkost-ninger til de ydelser, som disse er pålagtifølge § 22, stk. 6, og § 67 i denne lov og§ 30 i lov om fremme af vedvarende energi.3) Omkostninger, som Energinet.dk efter kli-ma- og energiministerens bestemmelse af-holder til dækning af etablering af elpro-duktionsanlæg på havet, jf. § 26, stk. 6, ilov om fremme af vedvarende energi.4) Transmissionsvirksomhedernes nødvendigeomkostninger til dækning af de opgaver,som disse er pålagt ifølge § 30 i lov omfremme af vedvarende energi.Stk. 4.De kollektive elforsyningsvirksomhe-ders øvrige omkostninger i medfør af denne lovog lov om fremme af vedvarende energi påhvi-ler de brugere, der modtager virksomhedensydelser, og opkræves gennem den enkelte virk-somheds tariffer, jf. dog stk. 6.Stk. 5.De kollektive elforsyningsvirksomhe-ders administrationsomkostninger vedrørendeindbetalinger og betaling af ydelser som nævnti stk. 2 og 3 opkræves gennem den enkeltevirksomheds tariffer, jf. dog stk. 6.Stk. 6.For Energinet.dk opgøres de i stk. 4 og5 nævnte omkostninger for hvert af de to områ-der, hvortil der er udstedt bevilling til system-ansvarlig virksomhed efter den tidligere gæl-dende § 27, og opkræves hos de brugere i derespektive områder, der modtager Energi-net.dk’s ydelser.Stk. 7.De kollektive elforsyningsvirksomhederafholder hver for sig omkostningerne til de of-fentlige forpligtelser, som påhviler dem ifølge

1) Energinet.dk’s omkostninger til indbetalin-ger og ydelser efter bestemmelserne i §§18, 21, 36-49 og § 52, stk. 1, i lov omfremme af vedvarende energi.2) Energinet.dk’s omkostninger til ydelserefter bestemmelserne i § 9 b, § 27 a, stk. 1,nr. 2, og §§ 28 a, 29, 30, 58, 58 a og 58 bog § 59 a, stk. 1 og 2.3) Omkostninger som Energinet.dk efter kli-ma- og energiministerens bestemmelse af-holder til dækning af etablering af elpro-duktionsanlæg på havet, jf. § 26, stk. 6, ilov om fremme af vedvarende energi.4) Netvirksomhedernes omkostninger til deydelser, som disse er pålagt ifølge § 22, stk.6, og § 67 i denne lov og § 30 i lov omfremme af vedvarende energi.5) Transmissionsvirksomhedernes omkostnin-ger til dækning af de opgaver, som disse erpålagt ifølge § 30 i lov om fremme af ved-varende energi.Stk. 2.De kollektive elforsyningsvirksomhe-ders øvrige omkostninger i medfør af denne lovog lov om fremme af vedvarende energi påhvi-ler de brugere, der modtager virksomhedensydelser, og opkræves gennem den enkelte virk-somheds tariffer.Stk. 3.De kollektive elforsyningsvirksomhe-ders administrationsomkostninger vedrørendeindbetalinger og betaling af ydelser som nævnti stk. 1 opkræves gennem den enkelte virksom-heds tariffer.Stk. 4.For Energinet.dk opgøres i stk. 2 og 3omkostningerne, som er nævnt for hele landetog opkræves hos de brugere, der modtagerEnerginet.dk’s ydelser.Stk. 5.De kollektive elforsyningsvirksomhe-der afholder hver for sig omkostningerne til deoffentlige forpligtelser, som påhviler dem iføl-ge stk. 1. Energinet.dk opgør omkostningerneog fordelingen af disse på elforbrugerne. Pågrundlag heraf opkræver netvirksomhedernebeløb fra elforbrugerne til dækning af omkost-ningerne og indbetaler de opkrævede midler tilEnerginet.dk, som dækker de kollektive elfor-syningsvirksomheders afholdte omkostningertil de offentlige forpligtelser. Klima- og ener-giministeren kan fastsætte regler om gennemfø-relsen af de nævnte opgaver og om samarbejde

forpligtelser efter § 8, stk. 2 og 3, for det elfor-brug, som medgår til at producere fjernvarmetil forbrugere ved hjælp af elektricitet. Fritagel-sen gælder i 4 år fra ikrafttrædelsen af dennebestemmelse.Stk. 2.En elforbruger, der producerer varmepå et kraft-varme-værk med henblik på at dæk-ke sit eget varmeforbrug, betaler ikke beløb tildækning af omkostninger til offentlige forplig-telser efter § 8, stk. 2 og 3, for det elforbrug,som medgår til at producere varme i det varme-producerende anlæg ved hjælp af elektricitet.Fritagelsen gælder i 4 år fra ikrafttrædelsen afdenne bestemmelse.Stk. 3.Der betales ikke beløb til dækning afomkostninger til offentlige forpligtelser efter §8, stk. 2 og 3, for elektricitet, som fremstilles påsolcelleanlæg med en installeret effekt på højst6 kW pr. husstand, og som er undtaget fra elaf-gift ifølge lov om afgift af elektricitet.Stk. 4.Omkostninger til offentlige forpligtelser,som ikke dækkes som følge af ovenståendebestemmelser, opkræves med en forholdsmæs-sig andel hos de øvrige forbrugere efter de i § 8,stk. 2 og 3, nævnte principper.Stk. 5…Stk. 6…§ 85 a.Klima- og energiministeren kan fast-sætte regler om udøvelse af tilsyn og kontrolmed opkrævning og udbetaling af beløb tildækning af nødvendige omkostninger ved atgennemføre de offentlige forpligtelser, der på-hviler de kollektive elforsyningsvirksomhedersom nævnt i § 8, stk. 2 og 3.Stk. 2…§ 9.Netvirksomhedernes og Energinet.dk’somkostninger til ydelser efter bestemmelserne i§§ 36-49 og § 52, stk. 1, i lov om fremme afvedvarende energi, opkræves hos elforbrugerneefter følgende principper:1) For et årligt elforbrug på 100 GWh ellerderunder pr. forbrugssted opkræves en for-holdsmæssig andel af netvirksomhedernesog Energinet.dk’s samlede omkostninger tilde nævnte ydelser i overensstemmelse medde i § 8, stk. 2, nævnte principper, herunder

nes målinger.11) Varetage opgaver vedrørende betaling foroffentlige forpligtelser ifølge § 8 og reglerfastsat i medfør af denne bestemmelse.12) Sikre, efter pålæg fra klima- og energimini-steren, midlertidig videreførelse af den be-villingspligtige aktivitet i tilfælde af, at enbevilling inddrages i medfør af § 54, stk. 1eller 4, jf. § 54, stk. 6 og 8.13) Anvende gennemsigtige, ikkediskrimine-rende, markedsbaserede metoder ved an-skaffelse af den energi, den anvender til atudføre sit hverv.§ 28. …11)Varetage opgaver vedrørende betaling foroffentlige forpligtelser ifølge § 8 og regler fast-sat i medfør af denne bestemmelse.14.§ 28, stk. 2, nr. 11,der bliver nr. 12, affattessåledes:»11)Varetage opgaver vedrørende betalingfor offentlige forpligtelser ifølge §§ 8, 8 a, 8 b,9 og 9 a og kompensation for Co2-afgift ifølge§ 9 b samt regler fastsat i medfør af disse be-§ 29. …Stk. 2.Klima- og energiministeren kan fast- stemmelser.«sætte regler om de i stk. 1 nævnte projekter,herunder regler om, at en plan herfor skal god-15.I § 29, stk. 2, ændres »§ 8, stk. 3, nr. 1,« til:kendes, før udgifterne hertil kan pålægges for- »§ 8, stk. 1, nr. 2,«brugerne, jf. § 8, stk. 3, nr. 1.

§ 65.Udbetaling af pristillæg efter bestem-melserne i §§ 58, 58 a og 58 b og regler fastsat imedfør af disse bestemmelser kan tilbagehol-des, hvis elproducenten uanset anmodning ikkeinden for en fastsat frist meddeler fyldestgøren-22.I§ 65indsættes før stk. 1 som nyt stykke:de oplysninger til brug for en afgørelse om ud-»»§65.Udbetaling af pristillæg for elektrici-betaling af pristillægget eller tilsyn og kontroltet omfattet af 58 a og beregning af pristillægmed udbetalingen.for elektricitet fra produktionsenheder omfattetaf § 58 og elproduktionsanlæg omfattet af § 58b samt regler fastsat i medfør af disse bestem-melser sker på grundlag af måling af elektricitetleveret til det kollektive elforsyningsnet. Kli-ma- og energiministeren kan fastsætte reglerom, hvorledes pristillæg efter § 58 beregnes til§ 70….egenproducenter af elektricitet som nævnt i § 8Stk. 4.Såfremt en virksomheds forrentning af a, stk. 1.«den nødvendige kapital, der udgøres af densStk. 1-3 bliver herefter stk. 2-4.netaktiver med et tillæg på 2 pct., overstigerden lange byggeobligationsrente plus 1 pro-23.I§ 70, stk. 4,indsættes som ny sætning ef-centpoint, betragtes overskridelsen som merfor- ter 1. pkt.:rentning. Merforrentningen opgøres som et be-løb. Virksomhedens indtægtsramme nedsættes»Ved beregningen af forrentningen indgår ik-varigt med dette beløb. Indtægtsrammen redu- ke omkostninger og indtægter, som hidrører fraceres med 33 pct. af beløbet i det regnskabsår, varetagelsen af energispareaktiviteter, jf. § 22.«der følger aflæggelsen af den årsrapport, hvormerforrentningen konstateres. Indtægtsrammenreduceres året efter med de resterende 67 pct. afbeløbet. Nedsættelsen korrigeres for alleredepålagte, men ikke fuldt ud gennemførte nedsæt-telser som følge af nedbringelse af merforrent-ning fra tidligere år.§ 70….Stk. 9.Inden for de i stk. 2 nævnte rammerfastsætter Energitilsynet årligt en indtægtsram-me for hver af de berørte virksomheder underhensyntagen til den enkelte virksomheds effek-tiviseringspotentiale. Såfremt en netvirksomhedeller regional transmissionsvirksomhed ikke24.§ 70, stk. 9, 6. pkt.,ophæves.overholder fristen for indsendelse af de nød-vendige oplysninger eller afgiver mangelfuldeeller fejlagtige oplysninger til brug for Energi-tilsynets fastlæggelse af indtægtsrammen ogopgørelse af effektiviteten, kan Energitilsynet

§ 95.Klima- og energiministeren kan ophævekapitel 2 i lov om udnyttelse af vedvarendeenergikilder m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 837af 7. oktober 1992, som senest ændret ved lovnr. 427 af 10. juni 1997.47.§ 95ophæves.Lov om ændring af lov om naturgasforsyning§2I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgø-relse nr. 1116 af 8. november 2006, som ændretved § 2 i lov nr. 549 af 6. juni 2007, § 2 i lovnr. 503 af 17. juni 2008 og § 2 i lov nr. 386 af20. maj 2009, foretages følgende ændringer:Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-rer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2003/55/EF af 26. juni 2003 om fælles reglerfor det indre marked for naturgas og om ophæ-velse af direktiv 98/30/EF, (EF-Tidende 2003,nr, L 176, side 57)§ 2.…Stk. 4.Klima- og energiministeren kan be-1.Ifodnotentil lovens titel indsættes efter»gennemfører«: »dele af Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009om fremme af anvendelsen af energi fra vedva-rende energikilder og om ændring og senereophævelse af direktiv 2001/77/EF (EF-Tidende2009, nr. L 140, s. 16),«2.I§ 2,indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:»Stk. 4.Loven finder ikke anvendelse på

afviklingen heraf i form af en midlertidig tarif-nedsættelse. Ved opgørelsen indregnes en for-rentning af ikke tilbagebetalte beløb svarendetil den lange byggeobligationsrente plus 1 pro-centpoint fra og med den 1. januar 2010, indtilbeløbet er endeligt afviklet. Energitilsynet ud-melder snarest, efter meddelelsen er modtaget,en reguleret indtægtsramme for 2010 til de be-rørte virksomheder.«Lov om ændring af lov om varmeforsyning§4I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelsenr. 347 af 17. maj 2005, som ændret bl.a. ved §3 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, § 5 i lov nr. 548af 6. juni 2007, § 3 i lov nr. 503 af 17. juni2008 og senest ved § 8 i lov nr. 461 af 12. juni2009, foretages følgende ændringer:Loven indeholder bestemmelser, der gennem-fører dele af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2004/8/EF af 11. februar 2004 omfremme af kraftvarmeproduktion på grundlag afen efterspørgsel efter nyttevarme på det indreenergimarked og om ændring af direktiv92/42/EØF, (EU-Tidende 2004 nr. L 052, side50).1.Ifodnotentil lovens titel indsættes efter»gennemfører«: »dele af Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009om fremme af anvendelsen af energi fra vedva-rende energikilder og om ændring og senereophævelse af direktiv 2001/77/EF (EF-Tidende2009, nr. L 140, s. 16), og«.2.I§ 1, stk. 1,ændres »den mest samfundsøko-nomiske og miljøvenlige anvendelse af energi«til: »den mest samfundsøkonomiske, herundermiljøvenlige, anvendelse af energi«.3.I§ 1, stk. 1,ændres »samt at formindskeenergiforsyningens afhængighed af olie« til:»samt at sikre forsyningssikkerheden ved atformindske energiforsyningens afhængighed affossile brændsler«.

§ 23 h.…Stk. 4.En virksomhed som nævnt i stk. 1, derer ejet af forbrugere, kommuner eller en selv-ejende institution, og som er koncernforbundetmed en netvirksomhed med bevilling i henholdtil § 19 i lov om elforsyning, kan i stedet for påden i stk. 3 nævnte måde opfylde kravet omforbrugerindflydelse på følgende måde:1) Forbrugerne, hvis ejendomme er tilsluttetvirksomhedens anlæg, skal på den i § 23 k,stk. 2, nævnte måde vælge mindst to med-lemmer af virksomhedens bestyrelse entendirekte eller via et repræsentantskab, og2) forbrugerne, hvis ejendomme er tilsluttetvirksomhedens anlæg, eller, såfremt virk-somheden er kommunalt ejet, kommunal-bestyrelserne i virksomhedens forsynings-område skal deltage på den i § 23 k, stk. 2,nævnte måde eller på den i § 44, stk. 2, ilov om elforsyning nævnte måde i valget afflertallet af medlemmerne i bestyrelsen forden øverste juridiske person, og denne be-styrelse vælger herefter direkte eller indi-rekte virksomhedens bestyrelse.

§ 2.…Stk. 3.Klima- og energiministeren kan fast-2.I§ 2, stk. 3, § 30, stk. 1, og § 34, stk. 6,æn-sætte nærmere regler om, hvilke energiformerdres »kan fastsætte« til: »fastsætter«.som kan betegnes som vedvarende energikilder.§ 30.Klima- og energiministeren kan fastsæt-te nærmere regler om vindmøllers tilslutning tilelforsyningsnettet, herunder regler om,§ 34.…Stk. 6.Energinet.dk kan fastsætte forskrifterfor anmeldelse efter stk. 2 og forskrifter inde-holdende generelle kriterier for nedreguleringefter stk. 3.§ 9.Den, der ønsker at opstille vindmøller,som kræver VVM-tillladelse efter lov om plan-lægning, skal i høringsperioden og inden 4 ugerfør udløbet af høringsfristen for det offentlig-gjorte forslag til kommuneplantillæg med tilhø-rende VVM-redegørelse afholde et offentligtmøde, hvor der redegøres for opstillingens kon-sekvenser for de omkringliggende faste ejen-domme. For møller, der ikke kræver VVM-tilladelse, afholdes det offentlige møde, inden 4uger efter at kommunen har offentliggjort afgø-relse om, at VVM-tilladelse ikke er påkrævet.3.I§ 9 stk. 1,indsættes som3. pkt.:»Forhavvindmøller afholdes det offentlige mø-de, inden der udstedes etableringstilladelse efter§ 25.«

§ 45.…6.I§ 45indsættes somstk. 3-5:»Stk. 3.Ejeren af et elproduktionsanlæg, somhar været omfattet af § 57, stk. 3, i lov om el-forsyning eller regler fastsat efter samme lovs §57, stk. 7, som indsat ved lov nr. 495 af 9. juni2004, kan vælge at modtage pristillæg svarendetil disse bestemmelser i 20 år fra nettilslutnin-gen af anlægget, dog mindst til og med 31. de-cember 2018. Tilvalget er bindende og har efterelproducentens valg virkning fra den 1. juli2008 eller senere.Stk. 4..Tilvalg efter stk. 3 er betinget af, atelproducenten underretter Energinet.dk herom.Tilvalg har virkning fra den første dag i en må-ned og med forudgående varsel på mindst enmåned.Stk. 5.Ved ophør af pristillæg efter stk. 3ydes der pristillæg efter stk. 2.«§ 49.…Stk. 5.Klima- og energiministeren kan fast-sætte nærmere regler om, at en plan for anven-delsen af midlerne i puljen skal godkendes afministeren, før udgifterne hertil kan pålæggesforbrugerne, jf. § 8, stk. 2, i lov om elforsyning.Ministeren kan endvidere fastsætte nærmereregler om tildeling af tilskud, herunder om til-skudsstørrelser, om hel eller delvis bortfald aftilsagn og tilbagebetaling af tilskud og omregnskabsaflæggelse og afrapportering af akti-viteter.