BOU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 91: Udkast til lov om beskikkede bygningssagkyndige, fra økonomi- og erhvervsministeren

Lov om beskikkede bygningssagkyndige m.v.1)Kapitel 1Erhvervet som beskikket bygningssagkyndig m.v.§ 1.Økonomi- og erhvervsministeren beskikker bygningssagkyndige til at udarbejde tilstandsrap-porter efter lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.Stk. 2.Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om beskikkelsen som byg-ningssagkyndig, herunder om ansvarsforsikring og andre betingelser for beskikkelsen, om gebyr forbeskikkelsen m.v., om bortfald af beskikkelsen samt om administration af beskikkelsesordningen.Stk. 3.Straffelovens §§ 144, 150, 152 og 155-157 finder tilsvarende anvendelse på beskikkedebygningssagkyndige.Kapitel 2Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige§ 2.Økonomi- og erhvervsministeren opretter et disciplinær- og klagenævn for beskikkede byg-ningssagkyndige.Stk. 2.Erhvervs- og Byggestyrelsen er sekretariat for disciplinær- og klagenævnet.§ 3.Nævnet behandler sager om, hvorvidt en beskikket bygningssagkyndig har tilsidesat de plig-ter, der følger af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. og regler fastsati medfør heraf samt regler fastsat i medfør af denne lov.Stk. 2.En beskikket bygningssagkyndig, der tilsidesætter de i stk. 1 nævnte pligter, kan af disci-plinærnævnet tildeles en påtale, en advarsel eller pålægges en bøde på maksimalt 100.000 kr. Bødentilfalder statskassen.Stk. 3.Hvis den bygningssagkyndige har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen overtrædel-se af sine pligter som bygningssagkyndig, jf. stk. 1, og de udviste forhold giver grund til at antage,at den pågældende ikke for fremtiden vil udøve sin virksomhed som bygningssagkyndig på forsvar-lig måde, kan nævnet frakende den bygningssagkyndige retten til at udøve virksomhed som byg-ningssagkyndig. Frakendelsen kan ske i et tidsrum fra 6 måneder til 3 år eller indtil videre.Stk. 4.Nævnets afgørelser efter stk. 2 og 3 skal indeholde oplysning om adgangen til domstols-prøvelse og fristen herfor, jf. §§ 11 og 12.Stk. 5.Nævnet sender meddelelse om en afgørelse til klageren og den bygningssagkyndige.Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. december 2005 om anerkendel-se af erhvervsmæssige kvalifikationer, (EU-Tidende 2005 nr. L 255, side 22) og dele af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv nr. 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EU-Tidende 2006 nr. L 376, s.36).1)

§ 4.Nævnet kan af egen drift indlede en disciplinærsag efter § 3. Endvidere kan fysiske og juridi-ske personer med retlig interesse i, at en disciplinærsag efter § 3 indledes, indgive anmodning her-om.§ 5.Nævnet kan til enhver tid ophæve en frakendelse efter § 3, stk. 3. Er frakendelsen sket indtilvidere, og afslår nævnet en ansøgning om ophævelse af frakendelsen, kan den pågældende forlangespørgsmålet indbragt for retten, såfremt der er forløbet 3 år efter frakendelsen. Sagen anlægges aføkonomi- og erhvervsministeren i den borgerlige retsplejes former. Godkender retten nævnets afgø-relse, kan spørgsmålet først på ny indbringes for retten efter 2 års forløb.§ 6.Nævnet behandler endvidere klager over tilstandsrapporter udfærdiget af bygningssagkyndigebeskikket efter denne lov. Klage over en tilstandsrapport kan indbringes af køberen eller sælgerenaf den ejendom, som tilstandsrapporten vedrører. Klage kan dog ikke indbringes af erhvervsdriven-de, der har solgt eller købt ejendommen som led i deres erhverv.Stk. 2.Nævnet kan ved klage over en tilstandsrapport tilkende klager en erstatning.Stk. 3.Nævnet kan opkræve et gebyr for at få behandlet en klage.§ 7.§§ 4-4h i lov om forbrugerklager finder anvendelse på nævnets afgørelser efter § 6.§ 8.Nævnet kan offentliggøre sine afgørelser og navne på og firmatilknytningsforhold for byg-ningssagkyndige, der er tildelt en advarsel, pålagt en bøde eller er frakendt retten til at udøve virk-somhed som bygningssagkyndig.§ 9.Nævnet består af en formand, som skal være landsdommer, og 6 andre medlemmer, hvoraf 2skal være repræsentanter for de bygningssagkyndige, 2 skal være repræsentanter for forbrugerne, og2 skal være personer med særligt kendskab til huseftersynsordningen.Stk. 2.Nævnets formand og medlemmer udpeges af økonomi- og erhvervsministeren, der ligele-des kan udpege en eller flere dommere som næstformænd. Formandskab og medlemmer udpegesfor en periode på indtil 4 år.§ 10.Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.§ 11.Nævnets afgørelse efter § 3, stk. 2, kan indbringes for retten af den bygningssagkyndige.Stk. 2.Indbringelse skal ske inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.Stk. 3.Afgørelsen indbringes ved, at den bygningssagkyndige anlægger sag mod nævnet i denborgerlige retsplejes former. Sagen anlægges ved den ret, i hvis kreds den bygningssagkyndige harsit forretningssted.§ 12.Den bygningssagkyndige kan forlange en afgørelse efter § 3, stk. 3, indbragt for retten.Stk. 2.Anmodning om sagsanlæg skal fremsættes over for Erhvervs- og Byggestyrelsen inden 4uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Erhvervs- og Byggestyrelsen anlægger hereftersag i den borgerlige retsplejes former mod den bygningssagkyndige.Stk. 3.Anmodning om sagsanlæg har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse udelukkeden pågældende fra at udøve virksomhed som bygningssagkyndig, indtil sagen er endeligt afgjort.Det kan ved dommen bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.§ 13.Forældelsesfristen for indbringelse af en sag for nævnet følger forældelsesfristen i § 3, stk.2, i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.§ 14.Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om nævnets virksomhed og sagsbehand-ling, klageadgang, opkrævning af gebyr, syn og skøn, afhøring af vidner, fordeling af sagsomkost-

ninger, offentliggørelse af nævnets afgørelser og om offentliggørelse af navne på og firmatilknyt-ningsforhold for bygningssagkyndige, der er tildelt en advarsel, en bøde eller er blevet frakendt be-skikkelsen som bygningssagkyndig.Kapitel 3Administrative bestemmelser§ 15.Økonomi- og erhvervsministeren kan henlægge sine beføjelser i medfør af denne lov til Er-hvervs- og Byggestyrelsen. Det kan endvidere i forskrifter, der fastsættes i medføre af denne lov,bestemmes, at opgaver i forbindelse med administrationen af beskikkelsesordningen overlades tilprivate.Stk. 2.Henlægger økonomi- og erhvervsministeren sine beføjelser efter denne lov til Erhvervs- ogByggestyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgang, herunder at klager ikke kan ind-bringes for anden administrativ myndighed.§ 16.Økonomi- og erhvervsministeren kan for bygningssagkyndige beskikket efter denne lovfastsætte nærmere regler, som er nødvendige for at opfylde Danmarks forpligtelser til opfyldelse afEU-retsakter vedrørende lovregulerede erhverv.Kapitel 4Ikrafttræden m.v.§ 17.Loven træder i kraft den 1. januar 2011.§ 18.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.Stk. 2.Loven kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft for Grønland med de æn-dringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

1. Indledning1.1. Lovforslagets hovedindhold1.2. Den overordnede baggrund for lovforslaget1.3. Hovedlinjer i lovforberedelsen2. Hovedpunkterne i lovforslaget2.1. Samlet disciplinær- og klagenævn2.1.1. Gældende ret2.1.2. Overvejelser i udvalg mv.2.1.3. Økonomi- og Erhvervsministeriets overvejelser2.1.4. Nævnsmodel2.2. Mulighed for tildeling af sanktion i form af bøde i disciplinærsager3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. De administrative konsekvenser for borgerne6. De miljømæssige konsekvenser7. Forhold til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer9. Sammenfattende skema1. IndledningHuseftersynsordningen er etableret i medfør af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejen-dom m.v. Efter denne lov kan sælgeren som udgangspunkt undgå at hæfte for fysiske mangler ved ejen-dommens bygninger, hvis sælgeren sørger for, at køberen inden købsaftalens indgåelse modtager en til-standsrapport udarbejdet af en beskikket bygningssagkyndig, et tilbud på en ejerskifteforsikring mod skjultefejl og et løfte fra sælgeren om i givet fald at ville betale halvdelen af præmien for den tilbudte forsikring.Hovedformålet med huseftersynsordningen er at begrænse problemerne med mangler ved fast ejendom påen måde, der er til fordel for både køber og sælger. Det er således et grundlæggende element i lovens ord-ning, at sælgeren til gengæld for den beskyttelse, der ligger i at blive fritages for sit almindelige mangel-sansvar, må sørge for, at køberens beslutningsgrundlag med hensyn til ejendommens eventuelle fysiskemangler bliver så fyldestgørende som muligt. Gennem tilstandsrapporten skal køberen have en detaljeretviden om ejendommens fysiske fejl og mangler. Gennem forsikringstilbuddet skal køberen gøres bekendtmed, i hvilket omfang og til hvilken pris det er muligt at forsikre sig mod risikoen for, at der er skjulte fejl,som den bygningssagkyndige ikke har kunnet opdage, og som derfor ikke er nævnt i tilstandsrapporten.Ordningen er i dag reguleret i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v., som hørerunder Justitsministeriet. I denne lov er økonomi- og erhvervsministeren bemyndiget til at fastsætte nærmereregler om blandt andet beskikkelsen og virksomheden som bygningssagkyndig.Kontrollen med de bygningssagkyndiges arbejde hører under Økonomi- og Erhvervsministeriet og vareta-ges af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Forbrugerklager over tilstandsrapporter med krav om erstatning behand-les derimod af Ankenævnet for Huseftersyn. Dette indebærer, at brugerne af ordningen, dvs. forbrugerne ogde ca. 600 bygningssagkyndige, møder to separate bedømmelses- og sanktionssystemer.

1.1 Lovforslagets hovedindholdFormålet med lovforslaget er at oprette et samlet disciplinær- og klagenævn for beskikkede bygningssag-kyndige for at styrke kvaliteten i tilstandsrapporterne gennem en ensartet behandling og vurdering af de sag-kyndiges arbejde samt sikre ensartet vurdering af de byggetekniske forhold. Samtidig udskilles reguleringenaf erhvervet som bygningssagkyndig fra lov om forbrugerbeskyttelse af erhvervelse af fast ejendom m.v. i enselvstændig lov.Af lovforslaget fremgår de overordnede rammer for et samlet disciplinær- og klagenævn for beskikkedebygningssagkyndige, herunder regler om sammensætning og kompetence, mens de nærmere regler om næv-nets organisation og sagsbehandling m.v. fastsættes i bekendtgørelsesform.Nævnet skal have de samme sanktionsmuligheder over for de beskikkede bygningssagkyndige, som Er-hvervs- og Byggestyrelsen har i dag, dvs. påtale, advarsel eller frakendelse af retten til at udøve virksomhedsom bygningssagkyndig. Nævnet skal endvidere som Ankenævnet for Huseftersyn have mulighed for at til-kende klager en erstatning i forbrugeklagersager. Som en del af nævnets reaktionsmuligheder foreslås detherudover som et nyt element, at nævnet i disciplinærsager skal kunne pålægge bygningssagkyndige en bø-de.Lovforslaget indeholder desuden regler om offentliggørelse af navnene på bygningssagkyndige, der har få-et tildelt advarsler, pålagt bøder eller fået frakendt retten til at udøve virksomhed som bygningssagkyndig,ligesom der i overensstemmelse med lov om forbrugerklager er indsat bestemmelser om, at nævnets afgørel-ser i forbrugerklagesager kan fuldbyrdes efter de almindelige regler herom.Lovforslaget indeholder endvidere hjemmel til at fastsætte regler om beskikkelse som bygningssagkyndig.Økonomi- og erhvervsministeren skal således med hjemmel i lovforslaget beskikke bygningssagkyndige tilat udarbejde tilstandsrapporter og fastsætte nærmere regler om ansvarsforsikring og andre betingelser forbeskikkelsen, om gebyr for beskikkelse m.v., om bortfald af beskikkelse samt om administrationen af be-skikkelsesordningen.De nærmere krav til indholdet af tilstandsrapporten, og dermed hvad den bygningssagkyndige skal foretagesig, vil fortsat være reguleret i lov om forbrugerbeskyttelse ved fast ejendom m.v., som hører under Justits-ministeriet.1.2 Den overordnede baggrund for lovforslagetI dag behandler og afgør Erhvervs- og Byggestyrelsen disciplinærsager i forhold til de beskikkede byg-ningssagkyndige, mens Ankenævnet for Huseftersyn behandler og afgør forbrugerklager over tilstandsrap-porter. De bygningssagkyndige og forbrugerne oplever derfor 2 af hinanden uafhængige systemer til be-dømmelse af henholdsvis de bygningssagkyndiges faglige niveau og forbrugerklager over tilstandsrapporter.Erhvervs- og Byggestyrelsen kan anlægge én praksis i forbindelse med behandlingen af disciplinærsager,mens Ankenævnet for Huseftersyn kan anlægge en anden praksis i behandlingen af forbrugerklager. En byg-ningssagkyndig kan dermed tildeles en advarsel for fejl i en tilstandsrapport, mens forbrugeren ikke tilkendeserstatning for samme fejl og omvendt.Samtidig er hele huseftersynsordningen reguleret i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fastejendom m.v., som hører under Justitsministeriet. Økonomi- og erhvervsministeren er i loven bemyndiget tilat fastsætte nærmere regler om bl.a. erhvervet som beskikket bygningssagkyndig. Det er fundet hensigts-mæssigt at udskille reguleringen af erhvervet som beskikket bygningssagkyndig i en særskilt lov for byg-ningssagkyndige, således at hver ressortminister har sin egen lovgivning for de dele af ordningen, som de eransvarlige for.1.3 Hovedlinjer i lovforberedelsenJustitsministeriet nedsatte i 2006 et udvalg, hvis opgave var at foretage en vurdering af den samlede husef-tersynsordning, og komme med forslag til forbedringer af ordningen. Som led i sit arbejde har udvalget be-handlet et forslag om et samlet disciplinær- og klagenævn for beskikkede bygningssagkyndige, hvor ram-merne for en samlet behandling af disciplinær- og forbrugersager blev forelagt for udvalget. Et bredt flertalaf udvalgets medlemmer har tilsluttet sig, at Økonomi- og Erhvervsministeriet arbejder videre med forslaget.

Udvalget bestod af et bredt udsnit af interessenter i ordningen og afgav betænkning nr. 1520 om huseftersyn-sordningen den 25. juni 2010.2. Hovedpunkterne i lovforslagetLovforslaget består af to hovedelementer: oprettelsen af et samlet disciplinær- og klagenævn for beskikke-de bygningssagkyndige og mulighed for at pålægge de bygningssagkyndige sanktion i form af bøde.2.1. Samlet disciplinær- og klagenævn2.1.1. Gældende retI dag behandler og afgør Erhvervs- og Byggestyrelsen disciplinærsager i forhold til de beskikkede byg-ningssagkyndige, mens Ankenævnet for Huseftersyn behandler og afgør forbrugerklager over tilstandsrap-porter. Disciplinærsagerne vedrører tildeling af sanktioner på grund af konstaterede fejl i en tilstandsrapport,mens forbrugerklagerne vedrører spørgsmålet om tilkendelse af erstatning på grund af konstaterede fejl i entilstandsrapport.Erhvervs- og Byggestyrelsen behandler disciplinærsager på baggrund af teknisk revision af et antal til-standsrapporter pr. år. Revisionen foregår i praksis ved, at en teknisk revisor foretager en fysisk gennemgangaf den konkrete ejendom, som den relevante tilstandsrapport vedrører. Erhvervs- og Byggestyrelsen kan vedalvorlige eller gentagne fejl i tilstandsrapporter tildele den bygningssagkyndige en påtale, en advarsel ellerinddrage beskikkelsen.Afgørelse om fratagelse af beskikkelse kan af den, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domsto-lene. Erhvervs- og Byggestyrelsen anlægger, på anmodning fra den pågældende, sag mod denne i den bor-gerlige retsplejes former.Erhvervs- og Byggestyrelsen offentliggør navne på og firmatilknytningsforhold for bygningssagkyndige,der har fået tildelt en advarsel eller har fået inddraget beskikkelsen. Offentliggørelsen sker på en liste på Er-hvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside www.boligejer.dk. Hvis afgørelsen indbringes for domstolene, kanoffentliggørelsen ikke ske, førend der foreligger endelig dom i sagen. Navne på bygningssagkyndige og fir-maer slettes 3 år efter optagelsen på listen.Ifølge lov om forbrugerklager, § 5, kan økonomi- og erhvervsministeren godkende oprettelsen af og ved-tægterne for private klage- eller ankenævn, som omfatter bestemte brancher eller andre afgrænsede områder.Ankenævnet for Huseftersyn blev oprettet i 2000 i medfør af den tidligere § 12 i lov om forbrugerklage-nævnet. Ankenævnet for Huseftersyn er oprettet i samarbejde mellem By- og Boligministeriet (nu Erhvervs-og Byggestyrelsen), Forbrugerrådet, de bygningssagkyndiges organisationer samt Forsikring og Pension, ogfinansieres primært gennem en årlig resultatkontrakt indgået mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen og anke-nævnet.Ankenævnet for Huseftersyn kan behandle klager fra både køber og sælger af en ejendom. Køber og sælgerkan kun klage over tilstandsrapporter, der er udfærdiget under huseftersynsordningen af beskikkede byg-ningssagkyndige.For at kunne klage til Ankenævnet for Huseftersyn skal den bygningssagkyndige endvidere have modtagetmeddelelse om klagen inden 5 år fra den overtagelsesdag, der er aftalt mellem køber og sælger, dog senest 6år fra rapportens datering. Dette gælder dog ikke, hvis den bygningssagkyndige har ydet en garanti for etlængere tidsrum eller har handlet svigagtigt eller groft uagtsomt.Ankenævnet tager stilling til samtlige omstændigheder i retsforholdet mellem parterne.Ankenævnet kan dog ikke behandle sager, som er afgjort ved endelig dom, gyldig bindende voldgift ellerretsforlig eller sager, der kan forventes afgjort i forbindelse med en straffesag.Ankenævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det må anses som åbenbart, at der ikke kan gives klage-ren medhold i klagen. Endvidere kan Ankenævnet afvise at behandle en klage, hvis klagen på grund af sinvanskelige eller principielle juridiske karakter, eller på grund af usikkerheden om bedømmelsen af de frem-komne oplysninger, eller af andre særlige grunde, skønnes uegnet til ankenævnsbehandling.

Ankenævnet offentliggør sine afgørelser i anonymiseret form for så vidt angår klagers navn, ligesom denbygningssagkyndiges navn ikke bliver offentliggjort i de tilfælde, hvor denne får medhold i nævnet. Herud-over offentliggør nævnet navnene på de bygningssagkyndige, som ikke efterkommer nævnets afgørelser.Klageren kan indbringe sagen for domstolene, når der er truffet afgørelse endelig afgørelse i klagensgen.2.1.2. Overvejelser i udvalg mv.Justitsministeriets udvalg om huseftersynsordningen har konkluderet følgende i forbindelse med behand-lingen af Økonomi- og Erhvervsministeriets forslag om en samlet nævnsbehandling af disciplinærsager ogforbrugerklager over tilstandsrapporter:”Det er udvalgets flertals opfattelse, at en gennemførelse af Økonomi- og Erhvervsministeriets forslagom etablering af ét samlet klagenævn, som skal behandle både forbrugerklager over tilstandsrapporter ogdisciplinærsager mod de beskikkede bygningssagkyndige, vil have en række fordele.Flertallet kan således tilslutte sig vurderingen af, at etableringen af ét klagenævn, som skal behandlebåde forbrugerklager og disciplinærsager, vil kunne skabe en større ensartethed og sammenhæng mellemde to sagstyper, herunder navnlig en større ensartethed i de faglige vurderinger af de byggetekniske for-hold, som i begge sagstyper spiller en meget vigtig rolle.Med forslaget vil klagesystemet efter flertallets opfattelse endvidere blive mere logisk og gennemskue-ligt for forbrugerne, ligesom det sikres, at de bygningssagkyndige – fordi det i modsætning til i dag vilvære én og samme særlige sagkyndige, der gennemgår de konkrete ejendomme – vil få klarere retnings-linjer for, hvordan de skal agere i ordningen.Det vil desuden i tilfælde, hvor der er rejst en disciplinærsag mod en beskikket bygningssagkyndig pågrundlag af en forbrugerklage, være en fordel for forbrugeren, at denne vil kunne få en fuldstændig gen-nemgang af sin ejendom, idet forbrugeren herigennem vil få mulighed for at rejse krav mod den byg-ningssagkyndige for eventuelle skader, som forbrugeren ikke i øvrigt var bekendt med.Flertallet har overvejet, hvorvidt det forhold, at der i en sag kan være grundlag for at tildele en beskik-ket bygningssagkyndig en disciplinær sanktion, uden at der samtidig er grundlag for at tilkende forbruge-ren en erstatning (f.eks. på grund af passivitet fra forbrugerens side), vil kunne give anledning til forvir-ring hos forbrugerne. Efter flertallets opfattelse adskiller en sådan situation sig imidlertid ikke fra, hvadder ville kunne ske i dag, ligesom der på en klar og tydelig måde kan informeres herom, f.eks. på klage-nævnets hjemmeside mv.”Udvalgets flertal har i øvrigt forudsat, at etableringen af et nyt klagenævn ikke vil medføre, at forbrugernesmulighed for at få behandlet en forbrugerklage fordyres, og at den fremtidige sagsbehandlingstid i forbruger-klagesager ikke forlænges i forhold til den nuværende sagsbehandlingstid i Ankenævnet for Huseftersyn.2.1.3. Økonomi- og Erhvervsministeriets overvejelserØkonomi- og Erhvervsministeriet vurderer, at et samlet nævn for forbruger- og disciplinærsager vil sikrestørre ensartethed og sammenhæng mellem de to sagstyper, og herunder sikre en ensartet faglig vurdering aftekniske forhold, samt bidrage til en mere effektiv kontrol af tilstandsrapporterne. En ensartet behandling afsagerne vil gøre systemet mere logisk og gennemskueligt for forbrugerne og samtidig give de bygningssag-kyndige klare retningslinjer for, hvordan de skal agere i ordningen. Dette vil sikre gode og retvisende til-standsrapporter til gavn for forbrugerne og højne retssikkerheden for de bygningssagkyndige.2.1.4. NævnsmodelDet nye nævn skal ifølge forslaget behandle både de klagesager, som Ankenævnet for Huseftersyn i dagbehandler, og de disciplinærsager, hvor Erhvervs- og Byggestyrelsen træffer afgørelse over for beskikkedebygningssagkyndige om alvorlige eller gentagne fejl i tilstandsrapporter og om tilsidesættelse af de pligter,der følger af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. og regler fastsat i medførheraf samt regler fastsat i medfør af denne lov. Nævnet skal derfor fuldt ud varetage de funktioner, som deteksisterende ankenævn varetager i dag. Herudover skal nævnet og dets sekretariat også varetage visse af de

opgaver Erhvervs- og Byggestyrelsen varetager i dag. Dvs. udførelse af teknisk revision af tilstandsrapporterog på baggrund heraf behandling af disciplinærsager mod bygningssagkyndige.Det er fortsat Erhvervs- og Byggestyrelsen, der beskikker de bygningssagkyndige, og det vil derfor ogsåfortsat være Erhvervs- og Byggestyrelsen, der behandler sager om bortfald af beskikkelsen i tilfælde, hvorvilkårene for beskikkelsen ophører i beskikkelsesperioden, f.eks. fordi den beskikkede bygningssagkyndigeikke længere er dækket af en ansvarsforsikring. Erhvervs- og Byggestyrelsen vil også fortsat varetage funkti-oner i forbindelse med opkrævning af gebyrer inden for huseftersynsordningen og lignende administrativeopgaver.Nævnet vil bestå af en formand, der skal være landsdommer. Nævnet vil derudover bestå af ligelig repræ-sentation af en række forbruger- og erhvervsrepræsentanter, samt uafhængige eksperter, som for eksempelundervisere ved de højere læreanstalter. Der vil blive fastsat nærmere administrative regler om, at de uaf-hængige eksperter altid deltager ved behandlingen af de disciplinære sager, som behandles og afsluttes afselve nævnet, men kun deltager i behandlingen af forbrugerklagesager, hvis disse er særligt komplicerede.En konkret klagesag over en tilstandsrapport kan indbringes af køber eller sælger af den omhandlede ejen-dom. Der vil blive fastsat administrative regler om, at nævnet kan afvise at behandle en klage, f.eks. hvis detmå anses for åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold.Disciplinærsager kan indbringes af fysiske og juridiske personer med en retlig interesse i sagen. Dette kanf.eks. være køber eller sælger af den omhandlede ejendom, den bygningssagkyndiges ansvarsforsikringssel-skab eller Erhvervs- og Byggestyrelsen. Det er nævnet, der vurderer, om en klager har en retlig interesse i atindbringe sagen for nævnet. Herudover kan nævnet på baggrund af en teknisk revision af egen drift rejse ensag mod en bygningssagkyndig, som formodes at have begået alvorlige eller gentagne fejl i forbindelse medudarbejdelse af tilstandsrapporten.Nævnet skal i disciplinærsager kunne tildele sanktioner i form af påtale, advarsel eller bøde. Nævnet vilendvidere kunne frakende den bygningssagkyndige retten til at udøve virksomhed som bygningssagkyndig. Iklagesager skal nævnet kunne tilkende erstatning, såfremt de almindelige erstatningsretlige betingelser herforer opfyldt.Selvom der fremover bliver en fuldstændig ensartet byggefaglig vurdering af de enkelte sager, vil en disci-plinærsanktion ikke automatisk medføre en erstatning eller omvendt. Selvom vurderingen af det byggetekni-ske forhold vil være den samme, altså om der er begået en faglig fejl eller ej, kan den efterfølgende juridiskebehandling, og dermed den endelig konsekvens, være forskellig for de 2 typer af sager. Dette skyldes, at derved den tekniske revision foretages en vurdering af, i hvilket omfang fejlene i tilstandsrapporten genereltudgør en risiko for brugerne af rapporten, mens der ved behandlingen af en forbrugerklage over en tilstands-rapport foretages en vurdering af, om betingelserne for at pålægge den bygningssagkyndige et erstatningsan-svar i forhold til den konkrete forbruger er opfyldt. En tilstandsrapport kan byggefagligt set være fejlbehæfteti en sådan grad, at den sagkyndige får en disciplinær sanktion. De berørte forbrugere er dog ikke automatiskberettiget til erstatning, da de øvrige almindelige betingelser for at tilkende erstatning også skal være opfyldt.Der kan f.eks. være tale om, at forbrugeren ikke har lidt et økonomisk tab eller har udvist passivitet.Nævnets afgørelser skal, for så vidt angår forbrugerklagesager, kunne fuldbyrdes på samme måde som af-gørelser fra Forbrugerklagenævnet og godkendte private klagenævn. Hvad angår bøder, vil disse kunne ind-drives efter de almindelige regler i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.Ligesom i dag vil navnene på de bygningssagkyndige, som ikke efterkommer nævnets afgørelser ved for-brugerklager, blive offentliggjort. Der vil ligeledes kunne ske offentliggørelse af navnene på de bygnings-sagkyndige, der får tildelt advarsler, bliver pålagt bøder eller får frakendt retten til at udøve virksomhed sombygningssagkyndig. Nærmere regler herom vil blive fastsat administrativt i medfør af den foreslåede § 14.Da der er tale om et uafhængigt nævn med særlig procesmåde, sammensætning og faglig kompetence, vilder ikke være adgang til administrativ rekurs i disciplinærsagerne. Det samme gælder forbrugerklagersager.Der vil være mulighed for at få prøvet nævnets afgørelser ved de almindelige domstole. Særligt for fraken-delse af retten til at udøve virksomhed som bygningssagkyndig gælder, at vedkommende kan kræve, at næv-net indbringer sagen for domstolene. Denne praksis er en videreførelse af den eksisterende praksis.

2.2. Mulighed for tildeling af sanktion i form af bøde i disciplinærsagerDet er i dag muligt at tildele bygningssagkyndige sanktioner i form af påtale, advarsel eller inddragelse afbeskikkelsen. I praksis har der i en række tilfælde, hvor der er konstateret nye alvorlige fejl i en tilstandsrap-port efter en allerede tildelt advarsel, ud fra en samlet bedømmelse af sagen vist sig ikke at være grundlag forat inddrage beskikkelsen. I stedet er der meddelt en fornyet advarsel. For at sikre den forudsatte præventiveeffekt af sanktionerne over for de sagkyndige indebærer forslaget som noget nyt, at nævnet skal kunne på-lægge de sagkyndige bøder.Anvendelsen af bøde som sanktion vil f.eks. kunne ske i tilfælde, hvor en sanktion for alvorlige fejl i enopfølgende sanktionssag skal kumuleres med en allerede tildelt sanktion, f.eks. en advarsel, og hvor en pro-portionalitetsafvejning fører til, at der ikke er grundlag for at frakende retten til at udøve virksomhed sombygningssagkyndig.Det vil være op til nævnet at fastlægge praksis for at pålægge bøder og fastsætte bødeniveauet. Nævnet,som er sammensat af erhvervs- og forbrugerrepræsentanter, uafhængige eksperter og en formand, der skalvære landsdommer, skal foretage en samlet afvejning af den konkrete situation, og på baggrund heraf, fast-lægge bødeniveauet i den aktuelle sag.Forslaget om at tildele bøder til de bygningssagkyndige indgår som en del af det forslag om et samlet di-sciplinær- og klagenævn for beskikkede bygningssagkyndige, som et bredt flertal af medlemmerne i Justits-ministeriets udvalg om huseftersynsordningen har tilsluttet sig.3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeUdgifterne til administration af huseftersynsordningen finansieres af gebyrer, som opkræves per udarbejdettilstandsrapport. Erhvervs- og Byggestyrelsen har i dag hjemmel i finansloven til at anvende en andel af ge-byrmidlerne som driftstilskud til Ankenævnet for Huseftersyn. Ordningen vil fortsat være fuldt ud gebyrfi-nansieret og vil derfor ikke medføre økonomiske konsekvenser for det offentlige.Forslaget vurderes at medføre begrænsede administrative konsekvenser for det offentlige.4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetDet vurderes, at etableringen af et entydigt retsgrundlag for de bygningssagkyndiges virke vil indebære enmindre økonomisk og administrativ lettelse for de bygningssagkyndige.Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering(CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministerietsvirksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, derberettiger, at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi-og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.5. De administrative konsekvenser for borgereDet vurderes, at lovforslaget ikke har administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserDet vurderes, at lovforslaget ikke har miljømæssige konsekvenser.7. Forhold til EU-rettenLovforslaget viderefører eksisterende administrativt fastsatte bestemmelser, der gennemfører dele af Euro-pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF (EU-Tidende 2006 nr. L 255, s. 22) om anerkendelse af er-hvervsmæssige kvalifikationer for så vidt angår beskikkede bygningssagkyndige.Lovforslaget viderefører eksisterende administrativt fastsatte bestemmelser, der gennemfører dele af Euro-pa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indremarked (EU-Tidende 2006 nr. L 376, s. 36) for så vidt angår erhvervet som beskikket bygningssagkyndig.Direktivet om tjenesteydelser i det indre marked skal være implementeret senest 28. december 2009.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Med stk. 1 foreslås det fastsat, at økonomi- og erhvervsministeren beskikker bygningssagkyndige til at ud-arbejde tilstandsrapporter. Bestemmelsen svarer til reglen i § 4, stk. 1, 1. pkt., i den nugældende bekendtgø-relse nr. 1290 af 14. december 2009 om huseftersynsordningen.Med forslagets stk. 2 gives økonomi- og erhvervsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler ombeskikkelsen som bygningssagkyndig, herunder om ansvarsforsikring og andre betingelser for beskikkelsen,om bortfald af beskikkelsen, om gebyr for beskikkelse samt om administration af beskikkelsesordningen.Bestemmelsen er en videreførelse af den nugældende § 4, stk. 2, 1. pkt., i lov om forbrugerbeskyttelse vederhvervelse af fast ejendom m.v. Med forslaget ændres ikke grundlæggende på kravene til at opnå beskikkel-se som bygningssagkyndig. Der vil således, som i dag, blive fastsat regler om, at personer for at blive be-skikket som bygningssagkyndige skal have en byggeteknisk grunduddannelse som bygningsingeniør, arki-tekt, bygningskonstruktør eller lignende, have mindst 5 års dokumenteret erhvervserfaring inden for de sidste10 år med bygningsundersøgelse eller tilsyn med byggeri samt leve op til en række formelle krav vedrørendemomsregistrering og ansvarsforsikring m.v. De nærmere regler om kravene for beskikkelse vil blive fastsatadministrativt i en bekendtgørelse om beskikkede bygningssagkyndige, der vil komme til at indeholde reglersvarende til de gældende regler om beskikkelse i bekendtgørelse om huseftersynsordningen.Der vil endvidere i medfør af bestemmelsen blive fastsat nærmere administrative regler om bortfald af be-skikkelsen, hvis vilkårene ophører i beskikkelsesperioden, f.eks. fordi den beskikkede bygningssagkyndigeikke længere er dækket af en ansvarsforsikring. Da Erhvervs- og Byggestyrelsen beskikkelser de bygnings-sagkyndige, er det også Erhvervs- og Byggestyrelsen, der som ansvarlig forvaltningsmyndighed, træfferafgørelsen om bortfald. Bortfalder en beskikkelse efter regler fastsat i medfør af stk. 2, vil den bygningssag-kyndige skulle søge beskikkelse på ny. Hvis den beskikkede bygningssagkyndige i øvrigt udøver en adfærd,der indebærer en overtrædelse af vilkårene for beskikkelsen, f.eks. udarbejder tilstandsrapporter uden at væredækket af en ansvarsforsikring, vil sagen kunne behandles af disciplinær- og klagenævnet i medfør af denforeslåede bestemmelse i § 3.Bestemmelsen i stk. 3 er en videreførelse af den gældende § 4, stk. 5, i lov om forbrugerbeskyttelse ved er-hvervelse af fast ejendom m.v. og indeholder en henvisning til en række af straffelovens regler om forbrydel-ser i offentlig tjeneste eller hverv m.v., herunder § 144 om uberettiget modtagelse af gave, § 150 om misbrugaf offentlig stilling, § 152 om tavshedspligt, § 155 om krænkelse af andres ret, § 156 om manglende opfyl-delse af tjenstlige pligter og § 157 om forsømmelse.Til § 2Med bestemmelsen foreslås oprettet et disciplinær- og klagenævn for beskikkede bygningssagkyndige. Derer tale om et offentligretligt reguleret disciplinær- og klagenævn. Oprettelsen af nævnet og hovedprincipper-ne for nævnets organisation og virksomhed reguleres i lov, mens den nærmere regulering vil blive fastsat iadministrative forskrifter.Oprettelsen af nævnet ved lov vil betyde, at nævnet i hele sin virksomhed er omfattet af forvaltningsloven,offentlighedsloven og persondataloven. Nævnet vil endvidere være underlagt de forvaltningsretlige grund-principper som f.eks. officialmaksimen og princippet om ligebehandling og proportionalitet. Endvidere vilnævnet være omfattet af de statslige regler for bevilling, budget, regnskab og revision.Da der er tale om et uafhængigt nævn med særlig procesmåde, sammensætning og faglig kompetence, vildet således ikke være underlagt instruktionsbeføjelser fra Økonomi- og Erhvervsministeriet.Med bestemmelsen i stk. 2 fastsættes det, at Erhvervs- og Byggestyrelsen er sekretariat for nævnet. Sekre-tariatet vil blive ledet af en sekretariatschef, der ansættes af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Sekretariatet vilherudover skulle bestå af jurister, bygningssagkyndige teknikere, generalister samt administrativt personale.

Til § 3Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås, at det nye disciplinær- og klagenævn får kompetence til at behandlesager om, hvorvidt en beskikket bygningssagkyndig har tilsidesat de pligter, der følger af lov om forbruger-beskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. og regler fastsat i medfør heraf samt regler fastsat i medføraf denne lov.Nævnet skal således behandle de disciplinærsager mod beskikkede bygningssagkyndige som følge af al-vorlige eller gentagne fejl i de af disse udarbejdede tilstandsrapporter, der hidtil er behandlet i den tekniskerevision, samt disciplinærsager i øvrigt om de bygningssagkyndiges tilsidesættelse af de pligter, der følger aflov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. og regler fastsat i medfør heraf samt reglerfastsat i medfør af denne lov.Der er ikke med formuleringen af stk. 1 tiltænkt nogen ændring i forståelse af begrebet alvorlige eller gen-tagne fejl i relation til de afvigelser mellem den af den bygningssagkyndige udarbejdede tilstandsrapport ogde faktiske forhold på ejendommen, som konstateres ved en teknisk revision. Den tekniske revision foregår ipraksis ved, at en teknisk revisor foretager en fysisk gennemgang af den konkrete ejendom, hvor den pågæl-dende bygningssagkyndige har udarbejdet den kontrollerede tilstandsrapport. Hele ejendommen gennemgåsog det kontrolleres om tilstandsrapporten, herunder karakterer og noter m.v., er retvisende og forståelig.De nærmere retningslinjer for, hvilke forhold de bygningssagkyndige skal registrere i en tilstandsrapport,herunder hvilke fysiske forhold der betragtes som skader ved bygningen, er beskrevet i Håndbog for Beskik-kede Bygningssagkyndige og i en lang række nyhedsbreve om huseftersynsordningen. Der er siden 2006 iErhvervs- og Byggestyrelsen udviklet en righoldig praksis om, hvilke konkrete byggetekniske forhold, dervurderet ud fra de gældende retningslinjer og de konkrete registreringer i de kontrollerede tilstandsrapporterbetragtes som alvorlige eller gentagne fejl. Denne praksis er offentliggjort på Fællessekretariat for eftersyns-og mærkningsordningernes (FEM sekretariatet) hjemmesidewww.femsek.dk.Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås, at nævnet kan tildele påtale og advarsel. Dette svarer til de sanktioner,som Erhvervs- og Byggestyrelsen i dag kan tildele de bygningssagkyndige i disciplinærsager. Den mildestesanktion er tildeling af påtale. I gentagelsestilfælde eller ved meget alvorlige fejl i tilstandsrapporterne kantildeles en strengere sanktion. Herudover foreslås, at nævnet får hjemmel til at pålægge den bygningssag-kyndige en bøde på maksimalt 100.000 kr. Der vil f.eks. kunne pålægges en bøde i tilfælde, hvor en sanktionfor alvorlige fejl i en opfølgende sanktionssag skal kumuleres med en allerede tildelt sanktion, f.eks. en ad-varsel, og en proportionalitetsafvejning medfører, at der ikke er grundlag for at frakende retten til at udøvevirksomhed som bygningssagkyndig.Ved fastsættelse af loftet for bøder er det på den ene side indgået i vurderingen, at loftet skal sikre mulig-hed for at pålægge bøder af en sådan størrelse, at disse vil få en reel præventiv effekt for de bygningssagkyn-dige, og således medvirke at højne kvaliteten af tilstandsrapporterne. På den anden side er det indgået i vur-deringen, at loftet bør afspejle, at de bygningssagkyndiges forseelser i forbindelse med udarbejdelse af til-standsrapporter ikke har indflydelse på samtlige elementer af en ejendomshandel. Det foreslås derfor, at bø-den maksimalt kan udgøre 100.000 kr.Ved udmåling af de konkrete bøder skal der foretages en proportionalitetsafvejning, hvor der tages hensyntil bl.a. forsømmelsens grovhed og skadevirkning, eventuelle gentagelsestilfælde, den mulige fortjeneste vedmanglende overholdelse af reglerne for den sagkyndige, ligesom indklagedes betalingsevne vil have betyd-ning.Med bestemmelsen i stk. 3 foreslås det, at nævnet ved den bygningssagkyndiges grove og oftere gentagneovertrædelser af sine pligter kan frakende den bygningssagkyndige retten til at udøve sin virksomhed sombygningssagkyndig. Bestemmelsen svarer til den kompetence, disciplinærnævnet for ejendomsmæglere hartil at frakende ejendomsmæglere retten til at drive sin virksomhed i medfør af § 29 b, stk. 2, i lov om omsæt-ning af fast ejendom. Der er ikke med formuleringen af bestemmelsen i stk. 3 tilsigtet nogen ændring i for-hold til den adgang for inddragelse af beskikkelsen som bygningssagkyndig på grund af alvorlige eller gen-tagne fejl i tilstandsrapporterne, som findes i den nugældende § 4, stk. 2, 3. pkt., i lov om forbrugerbeskyttel-se ved erhvervelse af fast ejendom m.v.

Det foreslås, at frakendelsen kan ske i et tidsrum fra 6 måneder til 3 år eller indtil videre. Efter de gældenderegler er der ikke fastsat regler om varigheden af en inddragelse, men det er fast antaget, at der vil kunne skebeskikkelse på ny efter 3 år fra meddelelse af inddragelsen af beskikkelsen.Bestemmelserne i stk. 4 og 5 svarer til regler for disciplinærnævnet for ejendomsmæglere i lov om omsæt-ning af fast ejendom.Til § 4Den foreslåede bestemmelse indebærer, at disciplinærsagerne vil kunne rejses af egen drift på baggrund afden tekniske revision, der fremover vil ske i regi af disciplinær- og klagenævnet.Nævnet skal varetage den tekniske revision af beskikkede bygningssagkyndige. Konkret betyder det, atnævnssekretariatet skal behandle de omkring 320 revisionssager, som hvert år behandles i det eksisterendesystem. Revisionssystemet skal, som i dag, fokusere på risiko og væsentlighed. De konkrete tilstandsrappor-ter skal dermed udvælges på baggrund af en række risikomomenter såsom tidsforbrug, typen af karaktereretc. Hertil kommer en række rapporter, som udtages på baggrund af, at den sagkyndige tidligere har fået ensanktion, ligesom en mængde rapporter udtrækkes tilfældigt.Det skal som i dag tilstræbes, at hver bygningssagkyndig skal gennemgå en teknisk revision én gang i løbetaf sin 3-årige beskikkelsesperiode.Det er ikke hensigten, at selve nævnet skal foretage en egentlig vurdering af samtlige revisionssager. Detforudsættes, at nævnets sekretariat selvstændigt kan vurdere og afslutte de ca. 70 % af revisionssagerne, somi dag afsluttes uden videre sagsbehandling i Erhvervs- og Byggestyrelsen. De resterende ca. 30 % af revisi-onssagerne, som kræver en nærmere sagsbehandling, forudsættes til dels behandlet og afsluttet af selve næv-net og til dels af formanden for nævnet i samarbejde med nævnssekretariatet. De sager, der behandles afformanden for nævnet i samarbejde med nævnssekretariatet, behandles efter bemyndigelse fra nævnet til attræffe afgørelse i ukomplicerede sager, hvor der ikke er tvivl om sagernes udfald. Der fastsættes administra-tivt nærmere bestemmelser herom.Herudover vil nævnet i øvrigt af egen drift kunne rejse en disciplinærsag, hvis nævnet under behandlingenaf en klagesag konstaterer, at den bygningssagkyndige har tilsidesat de pligter, der følger af lov om forbru-gerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. og regler fastsat i medfør heraf samt regler fastsat i med-før af denne lov.Disciplinærsager vil endvidere kunne rejses på baggrund af en klage fra enhver fysisk eller juridisk personmed retlig interesse i sagen. Hermed tænkes i første omgang på køber og sælger af en fast ejendom, menogså andre fysiske og juridiske personer, der kunne tænkes at have en tilstrækkelig grad af retlig interesse isagens afgørelse, eksempelvis Erhvervs- og Byggestyrelsen, den sagkyndiges ansvarsforsikringsselskab ogdet forsikringsselskab, som har indgået aftale om ejerskifteforsikringen. Det er nævnet, der vurderer, om enklager har en retlig interesse i at indbringe sagen for nævnet.Ved at give mulighed for at rejse en disciplinærsag ved klage sikres, at nævnet f.eks. i en forbrugerklage-sag udover at behandle spørgsmålet om eventuel erstatning også vil kunne tildele den bygningssagkyndigeen sanktion for faglige fejl, der måtte være begået af den pågældende sagkyndige. Tilsvarende vil der i enklagesag kunne tildeles en sanktion for faglige fejl i en tilstandsrapport, selvom de erstatningsretlige betin-gelser for tildeling af erstatning ikke er opfyldt.Til § 5Bestemmelsen svarer til § 29 e i lov om omsætning af fast ejendom, hvorefter disciplinærnævnet til enhvertid kan ophæve en frakendelse af retten til at udøve virksomhed som ejendomsmægler. Af retssikkerheds-mæssige grunde foreslås en tilsvarende bestemmelse medtaget for disciplinær- og klagenævnet for beskikke-de bygningssagkyndige.

Til § 6Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås, at det nye disciplinær- og klagenævn endvidere får hjemmel til at be-handle forbrugerklager over tilstandsrapporter udfærdiget af bygningssagkyndige beskikket til at udarbejdetilstandsrapporter efter denne lov.Dette indebærer, at nævnet skal behandle de klagesager, som i dag behandles i Ankenævnet for Husefter-syn, der blev oprettet i 2000 i medfør af den tidligere § 12 i lov om forbrugerklagenævnet. Ankenævnet forHuseftersyn er oprettet i samarbejde mellem By- og Boligministeriet (nu Erhvervs- og Byggestyrelsen), For-brugerrådet, de bygningssagkyndiges organisationer samt Forsikring og Pension.Klage over tilstandsrapporten kan indbringes af køberen eller sælgeren af den ejendom, tilstandsrapportenvedrører.Der vil blive fastsat administrative regler om at nævnet, ligesom det eksisterende ankenævn, skal benyttesig af en mindsteværdigrænse i forbindelse med behandlingen af forbrugerklager. Dette medfører, at nævnetkan afvise at behandle sager, hvis det skønnes, at udbedringen af de omhandlede forhold vil koste mindreend 5-8.000 kr.Efter bestemmelsen i stk. 2 skal nævnets kompetence omfatte muligheden for at tilkende en erstatning tilen forbruger, hvis de almindelige erstatningsretlige betingelser herfor er opfyldt.Efter bestemmelsen i stk. 3 skal der ved indgivelse af klagen til nævnet opkræves et mindre gebyr, som deter tilfældet i dag ved indgivelse af klage over en tilstandsrapport til ankenævnet for huseftersyn. Gebyret haralene til hensigt at sikre, at der ikke indgives ubegrundede klager.Til § 7Med bestemmelsen foreslås sikret, at reglerne i §§ 4-4h i lov om forbrugerklager finder anvendelse pånævnets afgørelser i forbrugerklagesager. Dette betyder bl.a., at afgørelser kan tvangsfuldbyrdes i forhold tilden erhvervsdrivende, medmindre denne indenfor en frist på 30 dage fra forkyndelsen af afgørelsen harmeddelt nævnet, at den pågældende ikke ønsker at være bundet af afgørelsen.Til § 8Med bestemmelsen foreslås, at nævnet kan offentliggøre sine afgørelser og navne på og oplysninger omfirmatilknytning for bygningssagkyndige, der har fået tildelt en advarsel, pålagt en bøde eller er frakendtretten til at udøve virksomhed som bygningssagkyndig.Reglen om offentliggørelse af nævnets afgørelser svarer til de regler, der gælder i dag for offentliggørelseaf afgørelser i klagersager fra Ankenævnet for Huseftersyn. Der vil blive tale om en anonymiseret offentlig-gørelse af nævnets afgørelser. Samtidig vil nævnet i forbrugerklagersager kunne offentliggøre navn og firma-tilknytning på de bygningssagkyndige, som ikke efterkommer nævnets afgørelser og ikke har meddelt dettetil nævnet indenfor en nærmere angiven frist.Reglen om offentliggørelse af navne på og oplysninger om firmatilknytning for bygningssagkyndige, der idisciplinærsager har fået tildelt en advarsel, pålagt en bøde eller er frakendt retten til at udøve virksomhedsom bygningssagkyndig, er en videreførelse af § 4, stk. 2, 3. pkt., i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhver-velse af fast ejendom m.v. Udover at afgørelsen om advarsel, bøde eller frakendelse af retten til at udøvevirksomhed som bygningssagkyndig fremover vil blive truffet af det nye disciplinær- og klagenævn, vil derikke ske nogen ændring i forhold til den gældende ordning for offentliggørelse.Den gældende regel om offentliggørelse af navne på og firmatilknytningsforhold for bygningssagkyndige,der har fået tildelt en advarsel eller fået beskikkelsen inddraget, blev indsat i lov om forbrugerbeskyttelse vederhvervelse af fast ejendom ved lov nr. 453 af 22. maj 2006. Formålet med bestemmelsen var at styrke for-brugeroplysningen, forbedre rapporternes kvalitet og sikre lige konkurrencevilkår blandt de bygningssag-kyndige.Med lovforslaget sker der alene en overførelse af de gældende regler om offentliggørelse af navne på ogfirmatilknytningsforhold for bygningssagkyndige, der har fået tildelt en advarsel eller fået beskikkelsen ind-

draget fra lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom mv. til den nye lov om beskikkedebygningssagkyndige, som konsekvens af at reguleringen af erhvervet som bygningssagkyndig udskilles tilsin egen lov.Til § 9Nævnet vil bestå af en formand, som skal være landsdommer beskikket efter retsplejelovens regler herom.Nævnet vil derudover bestå af ligelig repræsentation af en række forbruger- og erhvervsrepræsentanter samtuafhængige eksperter, som for eksempel undervisere ved de højere læreanstalter.Det følger af retsplejelovens § 47 a, stk. 2, at hverv som medlem af et offentligt nævn kun må varetages aflandsdommere, hvis det er bestemt ved lov eller godkendt af Bibeskæftigelsesnævnet, at hvervet skal vareta-ges af en sådan dommer. Da nævnet kommer til at træffe principielle afgørelser om de bygningssagkyndigesvirke, som vil have stor betydning også for sælgere og købere af fast ejendom, og da afgørelserne har væ-sentlig offentlig interesse, ligesom afgørelserne om frakendelse af retten til at udøve virksomhed som byg-ningssagkyndig vil have meget stor betydning for den enkeltes erhvervsudøvelse, anses det for hensigtsmæs-sigt at sikre, at hvervet som formand for nævnet fremover kan tildeles en landsdommer fra en overordnet ret.Nævnets sammensætning og behandling af den konkrete sag vil afhænge af, om nævnet behandler en for-brugerklagesag eller en disciplinærsag. I disciplinærsager træffes en myndighedsafgørelse overfor en borger,hvorimod der ved forbrugerklager er tale om en afgørelse af en tvist mellem to parter. Der vil blive fastsatnærmere administrative regler for behandling af de forskellige sager, herunder om at de uafhængige eksper-ter altid deltager ved behandlingen af de disciplinære sager, som behandles og afsluttes af selve nævnet, menkun deltager i behandlingen af forbrugerklager, hvis disse er særligt komplicerede.Medlemmer af nævnet skal leve op til almindelige habilitetskrav.Nævnet vil blive sekretariatsbetjent af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Sekretariatet skal bestå af jurister,teknikere, generalister samt administrativt personale. Det forudsættes, at den erfaring og sagkundskab, der idag findes i henholdsvis Ankenævnet for huseftersyn og Erhvervs- og Byggestyrelsen, forankres i det nyesekretariat.Efter stk. 2 udpeges nævnets formand og medlemmer af økonomi- og erhvervsministeren for en periode påindtil 4 år. Genudpegning ud over de 4 år vil kunne finde sted.Til § 10Da der er tale om et uafhængigt nævn med særlig procesmåde, sammensætning og faglig kompetence, vilnævnet ikke være underlagt instruktionsbeføjelser fra Økonomi- og Erhvervsministeriet. Nævnets afgørelservil derfor ikke kunne påklages til vedkommende ressortministerium eller i øvrigt til anden administrativmyndighed.Til § 11Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås, at afgørelser om påtale, advarsel eller bøde efter den foreslåede § 3,stk. 2, kan indbringes for retten af den bygningssagkyndige ved dennes egen foranstaltning. Der er tale omen videreførelse af den hidtil gældende retstilstand. Forslaget er endvidere i overensstemmelse med den ord-ning, der gælder for sanktioner i form af påtale, advarsel eller bøde fra disciplinærnævnet for ejendomsmæg-lere.Der foreslås ikke fastsat særlige regler om opsættende virkning. Det følger dermed af de generelle reglerherom, at indbringelse for retten ikke har opsættende virkning for afgørelsen, medmindre retten bestemmerdette. Dette svarer til de hidtil gældende regler på området.Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås fastsat en frist for indbringelse af sagen på 4 uger fra meddelelse afnævnets afgørelse til den pågældende.Efter stk. 3 skal sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former ved den retskreds, hvor den bygnings-sagkyndige har sit forretningssted.

Til § 12Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås, at afgørelser om frakendelse af retten til at udøve virksomhed sombygningssagkyndig af den bygningssagkyndige kan forlanges indbragt for retten. Der er tale om en viderefø-relse af den hidtil gældende retstilstand for indbringelse af afgørelser om inddragelse af beskikkelsen. For-slaget er endvidere i overensstemmelse med den ordning, der gælder for indbringelse af sanktioner i form afrettighedsfrakendelse fra disciplinærnævnet for ejendomsmæglere for retten.Bestemmelsen i stk. 2 svarer til den gældende ordning for indbringelse af afgørelser om inddragelse af be-skikkelsen og svarer i øvrigt til den ordning, der gælder for indbringelse af sanktioner i form af rettigheds-frakendelse fra disciplinærnævnet for ejendomsmæglere for retten.Med bestemmelsen i stk. 3 foreslås, at indbringelse af en afgørelse om rettighedsfrakendelse for retten somudgangspunkt har opsættende virkning, men at retten ved kendelse kan udelukke den bygningssagkyndigefra at udøve sin virksomhed, indtil sagen er endeligt afgjort.Til § 13Efter § 3, stk. 2, i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. har den, som vil påbe-råbe sig, at en fejl burde have været omtalt i tilstandsrapporten, ikke givet den bygningssagkyndige medde-lelse herom inden 5 år fra den overtagelsesdag, som er aftalt mellem køberen og sælgeren, dog senest 6 år frarapportens datering, mister den pågældende retten til at påberåbe sig, at fejlen burde have været omtalt i til-standsrapporten. Det gælder dog ikke, hvis den bygningssagkyndige har ydet en garanti for et længere tids-rum eller har handlet svigagtigt eller groft uagtsomt.Med den foreslåede bestemmelse sikres parallelitet mellem forældelsesfrist for at påberåbe sig fejl i til-standsrapporter og adgangen for at indbringe sager for disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygnings-sagkyndige.Til § 14Det er hensigten, at økonomi- og erhvervsministeren vil udstede en bekendtgørelse om disciplinær- og kla-genævnet for beskikkede bygningssagkyndige, hvor der fastsættes nærmere regler om nævnets virksomhed.Der vil således blive fastsat nærmere administrative regler om nævnets kompetence og organisation, her-under hvordan nævnet sammensættes ved behandling af forskellige sager og regler om medlemmernes habi-litet. Herudover vil der f.eks. blive fastsat nærmere administrative regler om sagernes forberedelse og afgø-relse samt om offentliggørelse af nævnets afgørelser.Til § 15Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 kan økonomi- og erhvervsministeren henlægge sine beføjelser tilErhvervs- og Byggestyrelsen, ligesom der gives hjemmel til at overlade opgaver i forbindelse med admini-strationen af godkendelsesordningen til private.Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 kan der fastsættes regler om klageadgang, herunder om afskæringaf klageadgang. Bestemmelserne er en videreførelse af den gældende § 4, stk. 3 og 4, i lov om forbrugerbe-skyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.Det er hensigten ved bekendtgørelse at fastsætte regler om ordningens forvaltning, der svarer til de gæl-dende regler i bekendtgørelsen om huseftersynsordningen. Således forventes den overordnende administrati-on at blive henlagt til Erhvervs- og Byggestyrelsen, mens opgaverne med forberedelse af sager om beskik-kelse af bygningssagkyndige, uddannelse af de bygningssagkyndige, information om ordningen og drift afIT-systemer som i dag forventes henlagt til private aktører under fornøden iagttagen af regler om udbud ogkonkurrenceudsættelse.Til § 16Det foreslås, at der indføres en bemyndigelse for økonomi- og erhvervsministeren til brug for fremtidigimplementering af EU-direktiver, der medfører krav om ændring i de administrative forskrifter, der er ud-

stedt i medfør af lov om beskikkede bygningssagkyndige. Med bemyndigelsen sikres, at der, for så vidt an-går beskikkede bygningssagkyndige, er hjemmel til at implementere de til enhver tid gældende EU-retligekrav vedrørende adgangen til udøvelse af lovregulerede erhverv i medlemsstaterne. Samtidig videreføreseksisterende administrativt fastsatte bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2005/36/EF (EU-Tidende 2006 nr. L 255, s. 22) om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikatio-ner og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjeneste-ydelser i det indre marked (EU-Tidende 2006 nr. L 376, s. 36).Til § 17Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2011. Med det valgte ikrafttrædelsestidspunkt sikres detlovgivningsmæssige grundlag for den fremtidige administration af huseftersynsordningen, når den eksiste-rende administrative ordning ophører med udgangen af 2010.Den nye lov om beskikkede bygningssagkyndige vil have virkning for klager over tilstandsrapporter indgi-vet til disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige og sager udtaget til teknisk revisionfra og med den 1. januar 2011.Der vil ved aftale blive fastlagt en overgangsordning, hvor klager over tilstandsrapporter, der er indgivet tildet eksisterende Ankenævn for Huseftersyn til og med den 31. december 2010, vil blive færdigbehandlet afAnkenævnet for Huseftersyn efter de hidtil gældende regler. Tilsvarende vil sager, der er udtaget til tekniskrevision til og med den 31. december 2010, blive behandlet af Erhvervs- og Byggestyrelsen efter de hidtilgældende regler.Til § 18Den foreslåede bestemmelse af lovens territoriale gyldighed angiver, at loven ikke gælder for Færøerne ogGrønland. Loven kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft for Grønland med de ændringer,som de grønlandske forhold tilsiger.