Talepapir til åbent samråd i BOU alm. del den 18. juni

2010 kl. 9.30 – 10.45

samrådsspørgsmål BE og BF af 8.

juni 2009 stillet af Thomas Jensen (S) om renoveringspul-

jen

Spørgsmål BE:

Er ministeren tilfreds med beskæftigelsesvirkningen af renove-ringspuljen? Herunder om den tiltænkte beskæftigelseseffektikke var forudsat, at renoveringspuljens midler kom hurtigt udat arbejde?

Spørgsmål BF:

Hvad har ministeren foretaget sig, og hvad vil ministerenfremadrettet gøre for at sikre at renoveringspuljens resterendemidler kommer ud i samfundet og skaber arbejdspladser?

Svar:

Formål med puljenDet er vigtigt at slå fast, at loven om renoveringspuljen blevvedtaget den 2. april 2009. Formålet med puljen var først ogfremmest at styrke beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren.Som følge af den økonomiske situation var der sket et markantfald i beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen, og regerin-gen ønskede at afbøde situationen.

Med undtagelse af Det Radikale Venstre stemte alle partier forloven. Der var således bred opbakning til både formålet og kri-terierne for tildeling af tilsagn fra puljen.

For at fremskynde og øge antallet af renoveringsarbejder, gavpuljen mulighed for, at alle beboere i private boliger, det vil si-ge ejere, lejere og andelshavere, kunne søge om tilskud til ar-bejder på deres bolig.

Der kunne søges om tilskud på 40 pct. af arbejdslønnen til enrække nærmere angivne arbejder, f.eks. tagrenovering ellervinduesudskiftning. Tilskuddet kunne dog højst udgøre 15.000kr.

Herudover kunne der opnås tilskud på 20 pct. af materialepri-sen til 5 udvalgte energibesparende materialer. Materialetil-skuddet kunne maksimalt udgøre 10.000 kr.

Hvis ansøgeren fik tilskud til både arbejdsløn og materiale,kunne der i alt opnås tilskud på 25.000 kr.

BeskæftigelseseffektenLad mig nu vende mig imod spørgsmålet om beskæftigelsesef-fekten, og om puljen har levet op til forventningerne. Det kortesvar er ja - det har den, men lad mig uddybe mit svar.

Erhvervs- og Byggestyrelsen gennemførte i efteråret 2009 enundersøgelse af renoveringspuljens beskæftigelsesvirkning.

Undersøgelsen byggede på data fra en spørgeskemaundersø-gelse blandt modtagere af tilskud fra puljen og på data vedrø-rende de faktiske udbetalinger fra renoveringspuljen. Dermedgiver undersøgelsen et realistisk billede af puljens beskæftigel-seseffekt.

For at kunne vurdere puljens virkning blev ansøgerne spurgtom, hvorvidt de ville have igangsat deres renoveringsprojektuden puljen, og om hvorvidt muligheden for at få tilskud frapuljen havde fået dem til at fremskynde renoveringsprojekter.

Netop ”fremrykningseffekten" af puljen var vigtig. Byggerietvar midt i et stort dyk i aktiviteten, og det var derfor vigtigt atunderstøtte byggebranchen ved at fremrykke planlagte aktivite-ter fra 2010 og 2011 til 2009.

Undersøgelsen viste, at ca. 70 pct. af ansøgerne enten frem-skyndede deres projekter eller satte gang i helt nye projekter.Heraf ville 10 pct. af ansøgerne aldrig have igangsat projektetuden puljen, og 60 pct. fremrykkede deres renoveringsprojektpå grund af puljen. Samtidig blev nogle af de fremrykkede pro-jekter større end planlagt på grund af tilskuddet, hvilket ogsåbidrog til øget aktivitet.

Ser vi udelukkende på beskæftigelsen i byggeriet, viste under-søgelsen, at puljen havde en direkte beskæftigelseseffekt på8.900 personer i 3. kvartal 2009 og 9.600 personer i 4. kvartal

2009. Da undersøgelsen blev lavet i november 2009, blev be-regningerne af beskæftigelseseffekten udarbejdet ud fra denantagelse, at 1,4 mia. kr. af puljen ville blive udbetalt.

Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at sige præcis, hvormeget vi ender med at udbetale fra puljen. Det skyldes bl.a., attilsagnene om tilskud løbende udløber. Vi vil lave en endeligvurdering af beskæftigelseseffekten, når ordningen er løbet tilende. Det vil sige i efteråret 2010, efter de sidste tilsagn er ud-løbet.

Der er lige nu udbetalt tilskud for over 1,1 mia. kr. Med de til-sagn, der er bortfaldet indtil nu – og hvis vi medregner admini-strationsomkostninger – vil intervallet for udbetalinger liggemellem 1,2 og knap 1,4 mia. kr. Hvis fx der kun skulle bliveudbetalt 1,2 mia. kr., vil beskæftigelseseffekten være ca. 900personer lavere i de nævnte kvartaler.

Selv med dette scenarie er der altså stadig tale om, at puljenhar haft en betydelig beskæftigelseseffekt i sidste halvdel af2009.

Kom pengene hurtigt ud at arbejde?Kom pengene så hurtigt ud at arbejde? Hertil er svaret også ja.Der blev åbnet for ansøgninger til puljen den 14. april 2009.Allerede dagen efter puljens åbning blev de første tilsagn givet,og den 30. juni 2009 var der meddelt over 80.000 tilsagn. Det,

mener jeg, lever op til forventningerne for tildeling af støtte.Det er offentlige penge og vi skal sikre os, at der ikke er hum-bug og svindel, og med de kontrolmekanismer, der er i det.Derfor er det en ekstrem hurtig udmøntning - meget impone-rende.

Puljens resterende midlerAlle tilsagn om tilskud er endnu ikke blevet trukket fra puljen,ligesom nogle tilsagn ikke vil blive brugt af ansøgerne. Der eraltså stadig penge tilbage i puljen, som endnu ikke er kommettil udbetaling. Hvor mange ved vi altså som nævnt ikke endnu– det kræver som nævnt bl.a., at fristen for alle tilsagn er udlø-bet.

De penge, der ikke bliver udbetalt, skyldes, at nogle ansøgereenten beslutter, at de alligevel ikke vil gennemføre det renove-ringsprojekt, de har fået tilsagn om tilskud til, eller at de ikkefår arbejdet gennemført inden for den frist på 8 måneder, somfremgår af loven.

Fristerne fremgår i øvrigt af alle tilsagnsbreve, og Erhvervs- ogByggestyrelsen sender ansøgerne en orientering, når tilsagnetnærmer sig udløbsdatoen.

Vi har ikke lagt skjul på, at der kunne ende med at være pengetilbage i puljen. Det har vi også set i forbindelse med tidligerelignende puljer.

I forbindelse med udformningen af puljen blev det netop aftaltmed forligspartierne, at der skulle gives tilsagn for alle midler-ne i puljen, men at der ikke skulle gives flere tilsagn, end dervar midler til i puljen. Det blev også aftalt, at eventuelle over-skydende penge skulle fordeles, når man havde set på, hvormange penge, der var tilbage og så skulle man drøfte det i for-ligskredsen. Der er altså ikke nogen forudsætning, som hedderom, at de resterende midler skal genanvendes i en renoverings-pulje.

Min holdning er, at vi skal afvente og se, hvad resultatet af deubrugte tilsagn i sidste ende bliver, førend vi begynder at spe-kulere om, hvad pengene eventuelt kunne bruges til. Det ertrods alt sund fornuft - ikke mindst i disse tider, hvor økonomi-en er presset.

Lad mig slutte af med at gentage, at puljens formål var at un-derstøtte byggebranchen i en krisetid. Og det har den gjort.

Tiden er en samfundsøkonomisk anden nu, end da vi udforme-de puljen. Der er igen spirende tegn på positiv vækst i danskøkonomi, og udviklingen i ledigheden har det seneste halve årudviklet sig positivt. Selv om beskæftigelsen er faldet markant,er ledigheden lavere end ventet.

Når det er sagt så følger regeringen selvfølgelig den økonomi-ske udvikling nøje, også i bygge- og anlægsbranchen.

Og så skal man jo også huske, at vi som led i kriseindsatsenudover renoveringspuljen har iværksat en fremrykning af of-fentlige bygge- og anlægsarbejder på en række områder i 2009og 10, der positivt påvirker aktiviteten og skaber arbejdsplad-ser. Og hvor der vil være et ikke ubetydeligt overløb ind i2011, der nok som følge af kommunernes anlægsarbejder, måforventes højere end tidligere ventet.

Virkningerne heraf - ikke bare i resten af året, men også ind i2011 - må indgå i vurderingen af den samlede offentlige ind-sats i forhold til bygge- og anlægsbranchen, herunder spørgs-målet om anvendelse af uforbrugte midler fra renoveringspul-jen.

Det var ordene fra min side. Opsummeret - det har været enstor succes beskæftigelsesmæssigt. Der blev givet hurtige til-sagn - pengene blev brugt hurtigt og når vi i det tidlige efterårfår et overblik over, hvor mange penge, der er brugt i puljen,vil vi tage stilling til, hvad der så skal gøres.