Boligudvalget 2009-10
BOU Alm.del Bilag 82
Offentligt
INSPIRATIONSPUNKTER
18. juni 2010
Talepapir til åbent samråd i BOU alm. del den 18. juni2010 kl. 9.30 – 10.45-samrådsspørgsmål BG og BH af 8.juni 2009 stillet af Thomas Jensen (S) og samrådsspørgs-mål BJ, BK og BL af 8. juni 2009 stillet af Nanna Westerby(SF) om renoveringspuljenSpørgsmål BG:Hvad er ministerens holdning til, at lejere har fået en meget begrænsetandel af renoveringspuljen?Spørgsmål BH:Hvad er ministerens holdning til, at det er dem med de højeste indkom-ster, der har fået det største udbytte af renoveringspuljen?Spørgsmål BJ:Finder ministeren, at den samlede fordeling af puljens midler er retfær-dig og hensigtsmæssig, når det eksempelvis gælder, at borgere i Rungstedhar fået ti gange mere ud af puljen end borgere i Københavns Nordvest-kvarter?Spørgsmål BK:I lyset af ministerens forgængers udtalelser under 1. behandlingen af lov-forslaget om renoveringspuljen, hvor denne påstod, at ejere og lejerehavde lige adgang til midlerne i renoveringspuljen, hvordan vil ministe-ren så forklare, at knap 0,3 pct. af renoveringspuljens 86.000 udbetalin-ger er sket til lejere i alment boligbyggeri, 1,5 pct. til lejere generelt,mens Danmarks 10 pct. rigeste har fået mere end 18 pct. af midlerne frapuljen? Finder ministeren denne fordeling tilfredsstillende?Spørgsmål BL:Vil ministeren tage initiativ til, at evt. overskydende midler af renove-ringspuljen skal bruges der, hvor der er størst behov for renoveringerf.eks. i Danmarks nedslidte og udsatte lejeboligområder, så der her kankomme nye legepladser og bedre belysning? Og hvis ikke, hvordan for-venter ministeren, at eventuelle overskydende midler skal benyttes?
2/4
Svar:Tak for spørgsmålene. Alle spørgsmålene handler i min optikom puljens fordelingsmæssige aspekter, så jeg tror, at det ermest hensigtsmæssigt at besvare spørgsmålene samlet.
Lejernes andel af puljenFørst spørgsmålet om lejernes andel af renoveringspuljen.Ordningen blev skruet sådan sammen, at alle, både ejere, lejereog andelshavere, har kunnet søge om tilsagn. Ansøgningspro-ceduren var den samme for alle ansøgere,
Tilsagnene blev tildelt efter først-til-mølle-princippet, men pul-jen var åben så længe – ca. 6 uger – at alle, der ville søge, hav-de mulighed for det.
For at kunne tilgodese flest mulige danskere, blev det besluttet,at det kun var denenkelteboligejer, andelshaver eller lejer,som kunne søge om tilskud. Det betød, at ejerforeninger, an-delsboligforeninger, almene boligforeninger og private udleje-re ikke kunne søge penge fra puljen.
På den måde afskar vi muligheden for, at store foreninger – detgælder både ejerforeninger, andelsboligforeninger og almeneboligforeninger – med en enkelt ansøgning kunne tømme pul-jen på kort tid. Det kunne ellers ske, hvis foreningerne sendteansøgninger ind på meget store og dyre renoveringsprojekter,f.eks. tagrenoveringer eller vinduesudskiftninger på alle for-eningens ejendomme. Tilsvarende kunne private udlejere heller
3/4
ikke søge om tilskud til renoveringsarbejder på deres udlej-ningsejendom.
Begrænsningen betød dog ikke, at lejerne ikke havde adgangtil puljens midler. Lejerne kunne søge om tilskud til arbejder,som var omfattet af deres råderet. Det vil sige den del af boli-gen, hvor lejeren har vedligeholdelsespligten. Det kan f.eks.være el- eller malerarbejder eller et nyt badeværelse. Sammevilkår gjaldt også for andelshavere og ejere af ejerlejligheder.
Boligejere i parcelhuse har råderet over hele deres bolig, ogderfor kunne de søge om tilskud til alle arbejder på deres ejen-dom.
Mange lejere havde færre typer af renoveringsprojekter, somde kunne søge til, men der er altså intet, der har hindret dem iat søge til projekter som renovering af badeværelser eller ma-lerarbejde på samme vilkår som boligejerne.
IndkomstfordelingenLad mig nu vende mig mod spørgsmålet om, at dem med dehøjeste indkomster har fået det største udbytte af renoverings-puljen.
Hensigten med puljen var at skabe beskæftigelse. Som jeg alle-rede har redegjort for, var det derfor mest hensigtsmæssigt, atpuljen blev udformet således, at der blev givet et tilskud til ar-bejdslønnen på 40 pct. og 20 pct. på materialekøb. Det betød,
4/4
at man for at få andel i puljen selv skulle have størstedelen afpengene op af lommen, hvilket øgede beskæftigelseseffekten.Havde vi ikke valgt den høje egenfinansiering, havde beskæf-tigelseseffekten været mindre.
Vi havde som tidligere nævnt brug for at sætte gang i beskæf-tigelsen. Derfor udformede vi puljen, som vi gjorde, hvilketder jo også var bred opbakning til i Folketinget.
Er det så retfærdigt, at nogle borgere har fået større tilskud endandre? Når man tager puljens formål i betragtning, så menerjeg, at det er helt rimeligt, at nogle har fået mere end andre. Deborgere, der har fået større tilskud, har også haft flest penge opaf lommen.
Den geografiske fordelingI de enkelte regioner vil der naturligt være lokale udsving, hvornogle områder i gennemsnit har fået større tilskud end andre.Det er efter min mening helt naturligt, at tilskuddene ikke for-deler sig jævnt over alle kommuner i landet. Det skyldes dogikke puljens udformning.
Når vi ser på det regionale niveau, viser tallene, at tilskuddenefra puljen er fordelt nogenlunde ligeligt på regionerne. Det vi-ser, at pengene fra renoveringspuljen er kommet ud i heleDanmark. Og dermed er der blevet sat gang i beskæftigelsen ibyggeriet over hele landet.