Boligudvalget 2009-10, Socialudvalget 2009-10
BOU Alm.del Bilag 64, SOU Alm.del Bilag 265
Offentligt
Ældre Sagens undersøgelse af plejeboliggaranti og byggeriaf plejeboligerHvordan virker garantien i praksis? Imødekommer den ældres reelle ønsker?Hvordan ser kommunernes planer for byggeri af nye plejeboliger ud?PlejeboliggarantienÆldre fik pr. 1. januar 2009 en plejeboliggaranti. Garantien er et ambitiøst påbud i lovform tilde danske kommuner. Den går ud på, at ældre, der er godkendt til en plejebolig højst måvente i to måneder, før de bliver tilbudt en plejebolig. Men garantien på to måneder gælderkun, hvis man siger ja til den plejebolig eller plejehjemsplads, som kommunen tilbyder - li-gegyldigt, hvor den ligger og hvilken beskaffenhed, den har. Afslås kommunens tilbud, slet-tes man ikke fra den generelle venteliste, men beregningen af to måneders fristen annulle-res og en ny frist løber fra det tidspunkt, hvor afslaget er modtaget af kommunen.I de nye storkommuner kan der være langt fra den ene ende af kommunen til den anden,ligesom nogle kommuner stadig anviser plads i en utidssvarende plejehjemsbolig eller enplejebolig, som ikke er demensindrettet, selvom den ældre er dement. Derfor er garantien isin nuværende udgave ikke god nok. Mange siger nemlig nej tak til tilbud, fordi de ønsker:En demensindrettet plejeboligEn moderne, tidssvarende plejeboligEn plejebolig i nærheden af familien eller andre nære pårørendeEn plejebolig i deres lokalområde, hvor de kan forblive en del af deres lokale miljø medalt, hvad det indebærer af tryghed, kontinuitet og mulighed for at bevare kontakten tilmennesker, de kender og har et forhold til
De ældre, som har specifikke ønsker til valg af plejebolig, opføres påspecifikke ventelister.
Ældre Sagens mærkesager om plejeboliger1. Demensboliger25.000 mennesker som er 80+årige er i dag moderat til svært demente. Om ti år vil tallet nåop på 31.000. De kan ikke klare sig derhjemme og har behov for en demensindrettet bolig.I hele landet er der kun 5.609 demensboliger ifølge kommunernes egne indberetninger tilDanmarks Statistik. De fleste kommuner har en dækningsgrad på mellem 1 og 5 pct. med de-mensboliger til deres indbyggere, som er 80+årige. Dvs. at for hver 100 af kommunens80+årige er der kun en demensbolig til mellem én og fem af disse. Det er alt for lidt.Der er for Ældre Sagen ingen tvivl om, at en demensindrettet bolig modvirker stress og øgerlivskvaliteten blandt beboerne. Ellers uundgåelige konflikter mellem demente og ikke-dementebeboere mindskes og udgifter til personaletimer og medicin til at dæmpe angste, urolige ogaggressive demente nedbringes. Også stress hos personalet og bekymring og utilfredshedblandt pårørende påvirkes positivt af en god demensindretning.2. Utidssvarende plejehjemsboligerKommunerne har indberettet ca. 10.000 utidssvarende plejehjemspladser mm. til DanmarksStatistik. Men det er ikke anstændig politik i et velfærdssamfund som det danske at lade vores
1
svageste medborgere bo i utidssvarende plejehjemboliger, hvor de ikke har plads til deres eg-ne møbler og ting. Det er med til at svække både hukommelse og identitet samt øge følelsenaf hjemløshed. Læg dertil, at mange deler toilet og bad med mennesker med en demenssyg-dom, der har svært ved at orienterer sig, og at mange af værelserne er svært tilgængelige,hvis man sidder i kørestol, så er beskrivelsen knap så festlig.I 1996 trådte Plejeboligreformen, der skulle omdanne de mange utidssvarende plejehjemsboli-ger og beskyttede boliger til moderne tidssvarende boliger, i kraft. Mere end 10 år efter, er derstadig ca. 10.000 utidssvarende boliger til ældre tilbage.3. Behov for byggeri af moderne plejeboligerDer bliver flere ældre i Danmark. Fra 2010 til 2020 forventes antallet af ældre på 80 år ellermere at stige fra ca. 228.000 til ca. 283.000. Det vil sige, at vi får 55.000 flere 80+årige iden periode. Det stigende antal ældre betyder, at der bliver behov for flere plejeboliger.Den gennemsnitlige dækningsgrad med moderne plejeboliger til mennesker på 80+ år er 15pct. Det er Ældre Sagens opfattelse, at dækningsgraden med moderne plejeboliger bør liggepå 20 pct. i alle landets kommuner. Det er det niveau den gennemsnitlige dækningsgrad liggerpå i dag, når de gamle utidssvarende plejehjemspladser tælles med.
Ældre Sagens undersøgelseGallup har i perioden februar – april 2010 for Ældre Sagen gennemført en landsdækkendeundersøgelse af:1. Kommunernes overholdelse af plejeboliggarantien2. Kommunernes konkrete planer om eller igangværende byggeri af moderne plejeboli-gerUndersøgelsen er gennemført som telefoninterviews med lederne af kommunernes visitati-onsudvalg og med kommunernes byggesagsansvarlige for byggeri af plejeboliger. Kommu-nerne har ønsket at være anonyme.I alt 95 pct. af visitationslederne - svarende til 92 kommuner - og 92 pct. af de byggesag-sansvarlige - svarende til 90 kommuner - har deltaget i undersøgelsen.
Undersøgelsens formålTil del 1:Kan kommunerne opfylde plejeboliggarantien på to måneder?Hvor mange ældre er opført påspecifikke ventelister,fordi de ønsker at påvirke, hvil-ken plejebolig eller plejehjemsplads, de skal flytte ind i?Hvor mange står på venteliste fraandre kommuner?
Til del 2:Vil kommunerne bygge nye moderne plejeboliger for at opfylde garantien?Vil kommunerne bygge nye plejeboliger, så de er demensindrettede?Vil kommunerne nedlægge deres utidssvarende plejehjem?Ombygge dem til demensboliger?
2
Ombygge dem til aflastningsboliger/akutpladser/rehabiliteringspladser?Hvordan er status på plejeboligbyggeriet ultimo 2010, 2011, 2012 og 2013De nye plejeboligers beliggenhed (centralt eller decentralt)?
Undersøgelsens centrale resultaterVentelister og plejeboliggaranti78 pct. af kommunerne har under 10 personer på dengenerelle venteliste.6 pct. af kommunerne har over 20 personer på dengenerelleventeliste.80 pct. af kommunerne har en længste ventetid på 2 måneder eller derunder på dengenerelleventeliste.De opfylder derfor plejeboliggarantien. 13 pct. af kommunerne har en længste ven-tetid på over 2 måneder, og opfylder dermed ikke plejeboliggarantien. (8 pct. af kommunernesvarer ved ikke).160 pct. af kommunerne har over 20 personer på én eller flerespecifikkeventelister.71 pct. af kommunerne har en ventetid på over 2 måneder på despecifikke ventelister.70 pct. af kommunerne angiver, at der på despecifikke ventelisterer personer, der ønsker atflytte idemensbolig.87 pct. af disse kommuner angiver at det drejer sig om under 10personer.I 60 pct. af kommunerne er der over 20 personerfra en anden kommunepå venteliste til enplejebolig/plejehjemsplads.Bygning af plejeboliger59 pct. af kommunerne har konkrete planer, eller er i gang med at bygge fleremoderneplejeboliger.Af disse kommuner er der 92 pct. som vil bygge over 20 enheder (plejeboliger).Over halvdelen af kommunerne, 55 pct. bygger alle de nye plejeboliger, så de også erindrettet til demente.Blandt de 38 pct., somikkebygger alle boliger til demente, angiver 55 pct., at de vil byggeunder 10 enheder, så de også er indrettede til demente.Den primære årsag til ikke at bygge flere moderne plejeboliger er, at der allerede er byggettilstrækkeligt med plejeboliger.Kun 6 pct. af alle kommuner angiver at havetomme plejeboliger.Hovedårsagen til dette er, atudbuddet af plejeboliger overstiger den aktuelle efterspørgsel.52 pct. af kommunerne har på nuværende tidspunktutidssvarende boliger.
94 pct. af kommunerne angiver, at de aktuelt kan opfylde plejeboliggarantien. Dette stemmer dog ikke overens med,at 13 pct. af kommunerne angiver, at den længste ventetid på den generelle venteliste er over 2 måneder.
1
3
Blandt disse kommuner har 51 pct. konkrete planer om at ombygge boligerne til moderne ple-jeboliger. 32 pct. angiver, at de skal nedlægges. 15 pct. angiver, at de utidssvarende boliger54 pct. af de kommuner, som vil ombyggede utidssvarende boliger,vil ombygge alle deutidssvarende boliger, så de også er indrettet til demente.
Ældre Sagen mener:Om ventelister og ventetiderDet er positivt, at 80 pct. af kommunerne kan opfylde plejeboliggarantien, og at 78 pct. harunder 10 personer stående på deresgenerelle venteliste.32 pct. i region hovedstaden har dog over 10 personer på dengenerelle venteliste.Det skyl-des efter al sandsynlighed, at der er mange ældre, som vil bo i hovedstadsområdet, hvorderes familie og pårørende bor.
Det er utilfredsstillende, at 13 pct. af kommunerne har en ventetid på over to måneder ogkan derfor ikke opfylde den lovbestemte plejeboliggaranti, der trådte i kraft 1. januar 2009.Det understreger behovet for at byggeri af plejeboliger, i de kommuner, hvor dækningspro-centen er under 20.
Det er ikke tilfredsstillende, at 60 pct. af kommunerne har over 20 personer på en eller flerespecifikke ventelister,og at 71 pct. af kommunerne har en ventetid på over to måneder pådisse ventelister. I 70 pct. af kommunerne er der på de specifikke ventelister personer, derønsker at flytte i demensbolig.
Det kan derfor konkluderes, at den lovpligtige plejeboliggaranti stadig ikke opfyldes af allelandets kommuner. Desuden opfylder plejeboliggarantien langt fra ældres helt rimelige øn-sker om at få indflydelse på deres valg af plejebolig, herunder f.eks. ønsket om en demens-bolig.Det forhold, at 70 pct. af kommunerne har personer på de specifikke ventelister, som ønskerendemensbolig,understreger nødvendigheden af, at langt flere plejeboliger indrettes somdemensboliger. 60 pct. af beboerne i plejeboliger og plejehjem skønnes i dag at være de-mente.Det forhold, at 60 pct. af kommunerne har over 20 personer på venteliste fraandre kommu-ner,er et klart signal om, at ældre vægter det, at bo i nærheden af deres pårørende højt.Om bygning af plejeboligerDet er stærkt utilfredsstillende, at overhalvdelen af landets kommuner (52 pct.) angiver, atde stadigvæk har utidssvarende plejeboliger. Og det er helt uacceptabelt, at 15 pct. af kom-munerne angiver, at de utidssvarende boliger forbliver som der er, indtil videre.
4
Det er positivt, at 59 pct. af kommunerne har konkrete planer om eller er i gang med at byg-ge flere moderne plejeboliger, og at 92 pct. af disse vil bygge mere end 20 enheder (plejebo-liger).Det er i særlig grad positivt, at 55 pct. af kommunerne vil bygge alle de nye plejeboliger, såde er demensindrettede.Mange kommuner er således blevet opmærksomme på behovet for at bygge og indrette ple-jeboliger som demensboliger. Allerede i dag skønnes tres procent af beboerne i plejehjem ogplejeboliger at være demente.Derimod er det yderst negativt, at hele 52 pct. af kommunerne stadig harutidssvarende bo-liger.De dårligste plejehjemsboliger er enten:utilgængelige for kørestolsbrugere uden hjælpmindre end 15 kvm.uden eget toilet og/eller bad
Det er positivt, at blandt de kommuner, som har konkrete planer om at ombygge deres utids-svarende boliger til moderne plejeboliger, vil lidt over halvdelen (54 pct.) ombygge disse tildemensboliger.Det er også positivt, at hele 38 pct. af de kommuner, som har utidssvarende boliger, vil om-bygge disse til aflastningspladser, akutpladser eller rehabiliteringspladser. Man kan også kaldedem en slagsbuffer-boliger.Det er positivt, at 59 pct. af kommunerne tilkendegiver, at de nye plejeboliger skal placeres ibymæssigt miljø.Kun 8 pct. af kommunerne prioriterer beliggenhed tæt på natur.Det er efter Ældre Sagens opfattelse klog politik, fordi det fremmer muligheden for at få besøgog for at være i kontakt med et stimulerende miljø.
Initiativer som følge af Ældre Sagens undersøgelse:1. Der bør fra Folketing og regering tages politiske initiativer, så de resterende utidssva-rende plejehjemsboliger nedlægges eller ombygges indenfor de næste to år2. Der bør ske en udbygning med moderne plejeboliger i de kommuner, hvor dæknings-graden med moderne plejeboliger er under 20 pct.3. Der bør overvejes at gøre det til et krav i almenboligloven og bygningsreglementet mm.at nye plejeboligerskalbygges og indrettes som demensboliger. Det er ikke dyrere, ogdet vil være en god fremtidssikring af plejeboligbyggeriet, da ca. 60 pct. af beboerenallerede i dag har demenssygdomme og endnu flere må forventes at få det.4. Der bør ske en opblødning og omformulering af plejeboliggarantien, så den i højeregrad giver ældre, der er visiteret til en plejebolig, mulighed for at få indflydelse påhvilken plejebolig, de kommer til at bo i.Ældre Sagen er opmærksom på, at garantien selvfølgelig ikke kan give ret til at flytteind i én helt bestemt plejebolig, hvor der pt. ikke er plads. Men vi mener, at garantieni sin nuværende udformning er for usmidig og ”skrabet” og, at der bør ske en præcise-ring af lovteksten, der giver de ældre flere valgmuligheder.
5
Ældre Sagen foreslår derfor, at lovteksten i almenboliglovens § 54 a, stk. 1 og § 14 iudlejningsbekendtgørelsen opblødes og omformuleres, så den visiterede ældre skaltilbydes en plejebolig mm. inden for garantiperioden på grundlag af sine ønsker, sådansom de fremgår af en prioriteret liste: er der ikke plads i 1. prioritet, rykker garantienned til 2. prioritet osv.Vi foreslår fem valgmuligheder inden for garantiperioden ud fraden betragtning, at der så med overvejende sandsynlighed vil være mulighed for attilvejebringe en egnet og ønsket bolig.På den måde får den visiterede ældre mulighed for at kunne søge om at flytte ind i enud af fem prioriterede plejeboligbebyggelser mm. uden at skulle begynde helt forfrapå garantiperioden, som det nu er tilfældet, hvis den ældre ønsker en bestemt pleje-bolig eller plejehjemspladsRef.: Margrethe Kähler, 20.05.10
6