BOU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 52: Henvendelse af 11/4-10 fra Hedda Gottschalck, København V vedrørende boligydelse og indefrysning af ejendomsskatter.

En case-storyDa ejendommen her belv et andelsselskab, købte jeg lejligheden, og så har jeg boet her lige siden.I de 30 år, der er gået fra dengang, er boligafgiften steget til det tidobbelte, men vi har jo også fåetfjernvarme, termoruder, seperate WC-er, grønnegård o.s.v. så det er jo i orden. Og jeg havde jo rådbåde til det og til at spare lidt op til alderdommen – jeg kunne jo regne ud, at folkepensionen villeblive noget mindre end en alm. løn til en ufaglært.Andelens værdi steg selvfølgelig også, men da vi ikke gik i flyttetanker, tog vi os ikke særligt afdet.Så gik jeg på pension, men heldigvis er der da noget der hedder boligydelse til pensionister, der bori andelsbolig. Man kan få et kommunalt lån med sikkerhed i andelen. Det søgte vi, og det fik vi –over 2.000 kr. om måneden – lige præcis så det gik op med at vi kunne leve nogenlunde som viplejede økonomisk set uden at tære på det i banken opsparede, som vi jo havde regnet med at skullebruge, når fryseren brød sammen eller tandlægen begyndte af fable om rodbehandling – eller derskete noget andet uforudset i den dyre ende.

Det var jo godt nok!Men så i år kom problemerne: Fra 1. januar 2010 regner Københavns kommune boligydelsen tilandelshavere ud på en ny måde, idet andelsens værdi delvis indgår i regnskabet forhusstandsindkomsten, og så fik vi en ”indkomst” der var for stor til at der kan gives boligydelse, forandelens værdi var jo i løbet af de 30 år steget til 2 millioner!De henviste til:Lovbekendtgørelse 981 af 1. oktober 2008, den henviser til SocialministerietsBekendtgørelse 994 af 8. november 2000, som henviser til PensionsstyrelsensVejledning nr. 103 af 23. oktober 2002.I kommunens brev til mig hedder det:Andelsværdien for private andelsboliger indgår ved en lovændring pr.1.1.2000 i beregningen af boligydelsen, idet både registreret oguregisteret formue opgøres og indgår i beregningen.Og så henvises der til vejledningens punkt 44, som er vedlagt, den gennemlæser jeg og finderformuleringen af formålsparagraffen:Herved ligestilles ejere af ejerboliger og andelsboliger mest muligtNej, det er da ikke ligestilling!

Bekendtgørelse af lov om lån til betaling af ejendomsskatterlov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring afligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 575 af 24. juni 1994, med de ændringer, der følgeraf § 2 i lov nr. 1100 af 29. december 1999.Herved bekendtgøres§ 1.Efter anmodning fra ejere af de ejendomme, der er nævnt i stk. 4, yder kommunerne, såfremt betingelserne i stk. 4 eropfyldt, lån til følgende udgifter:1) Udgifter til ejendomsskatter, herunder også ejendomsskatter til amtskommunen, der påhviler de pågældende ejendommemed tilhørende grund, gårdsplads og have.2) Udgifter til tilslutning af de pågældende ejendomme til kollektive anlæg i tilfælde, hvor der er tilslutningspligt.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at låneordningen ud over de udgifter, der er nævnt i stk. 1, også skal omfatte vej-og kloakudgifter og lign., der påhviler ejendommene.Stk. 3.Lån ydes af den kommune, som ejendommen ligger i.Stk. 4.Lån i medfør af stk. 1 og 2 kan kun ydes, såfremt1) ejeren eller dennes ægtefælle har fast bopæl her i landet og på det tidspunkt, til hvilket de pågældende beløb er forfaldnetil betaling, er fyldt 65 år eller får udbetalt pension efter lov om social pension eller lov om delpension eller modtagerefterløn,2) ejendommen indeholder en beboelseslejlighed, der fortrinsvis anvendes af ejeren eller hans husstand til beboelse, herunderogså til fritidsbeboelse. For så vidt angår to- eller flerfamilieshuse samt ejendomme, der anvendes både til bolig- og tilerhvervsformål, herunder landbrugsejendomme, kan lånet kun ydes til betaling af de ejendommen påhvilende skatter m.v.,der ifølge vurderingsmyndighedernes fordeling forholdsmæssigt falder på den af ejeren eller hans husstand beboedelejlighed,3) lånet efter reglerne i § 4 sikres ved tinglyst skadesløsbrev eller ejerpantebrev.Stk. 5.Personer, der ejer to eller flere af de i stk. 4 nævnte ejendomme, kan kun opnå lån til betaling af de ejendomsskatterm.v., der påhviler en af ejendommene.Stk. 6.Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde fravige betingelsen om, at ejeren eller dennes ægtefælle er fyldt 65år eller får udbetalt pension efter lov om social pension eller lov om delpension eller modtager efterløn, jf. stk. 4, nr. 1.Stk. 7.Reglerne i stk. 1-6 gælder også, hvor en ejendom er i sameje mellem flere. I disse tilfælde kan der dog kun ydes enlåneberettiget samejer lån til en del af det størst mulige lånebeløb efter stk. 1 og 2. Denne del svarer til den andel afejendommen, som den pågældende samejer og dennes husstand ejer.§ 2.Lånebeløbene anvendes af kommunalbestyrelsen umiddelbart til betaling af de skatter og afgifter, hvortil lånet er ydet.Amtskommunens andel med tilskrevne renter, jf. § 3, udbetales dog først ved det samlede lånebeløbs forfaldstid, jf. § 5.§ 3.Lånebeløbene forrentes med en årlig rente, der svarer til halvdelen af Nationalbankens diskonto den 1. oktober detforegående år. Renten beregnes fra den sidste rettidige indbetalingsdag for de skatter m.v., til hvis betaling lånebeløbeneanvendes. Renten tilskrives lånebeløbet ved årets udgang.§ 4.Til sikkerhed for betaling af lånebeløbet med påløbne renter tinglyses der et skadesløsbrev eller et ejerpantebrev medpant i ejendommen eller i en andel af ejendommen, jf. § 1, stk. 7.Stk. 2.Skadesløsbrevets eller ejerpantebrevets pålydende skal have panteret inden for den senest ansatte ejendomsværdi,reguleret efter vurderingslovens § 2 A. I tilfælde, hvor skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet tinglyses i en andel afejendommen, skal det have sikkerhed inden for en forholdsmæssig del af den regulerede ejendomsværdi.Stk. 3.Skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet skal have oprykkende prioritet. Kommunalbestyrelsen kan efter låntagerensanmodning forsyne skadesløsbrevet med rykningspåtegning eller tillade, at ejerpantebrevet rykker tilbage i forbindelse medanden lånoptagelse. Skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet skal dog fortsat have sikkerhed inden for de grænser, der er anført istk. 2.Stk. 4.Kommunalbestyrelsen skal tillade, at et skadesløsbrev eller et ejerpantebrev, der er tinglyst på ejendommen i medføraf § 4, rykker tilbage for lån, som senere ydes efter reglerne i realkreditloven, når lånet optages til indfrielse af lån, der hidtilhar haft sikkerhed i ejendommen forud for skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet. Det nye lån må dog ikke overstige restgældenpå hidtidige lån med tillæg af omkostninger ved låneomlægningen. Det nye låns løbetid og afdragsprofil skal endvidere væreuændret i forhold til hidtidige låns. Dog kan den faktiske løbetid på det nye lån forlænges til den nærmeste standardløbetid forobligationsserier.Stk. 5.Når skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet er tinglyst, kan lån ydes, indtil lånebeløbet med tilskrevne renter udgør 95pct. af skadesløsbrevets eller ejerpantebrevets pålydende.Stk. 6.Når yderligere lån herefter ikke kan ydes, afkræves senere påløbne renter ejeren i forbindelse med den fremtidigeopkrævning af kommunale ejendomsskatter og efter de for disse gældende regler.

§ 5.Lånebeløbene med tilskrevne renter forfalder til betaling, når ejendommen eller en andel af ejendommen skifter ejer.Hvis ejendommen ved ejerens død eller i forbindelse med ejerens optagelse på plejehjem, institution til personer medvidtgående fysiske eller psykiske handicap eller psykiatrisk institution overtages af et husstandsmedlem, kankommunalbestyrelsen dog tillade, at beløbet forbliver indestående, og at lån fortsat ydes. Dette gælder også, hvor enægtefælle overtager ejendommen til hensidden i uskiftet bo. En ægtefælle, som i de foran nævnte tilfælde overtagerejendommen, har dog krav på, at allerede ydede lån med tilskrevne renter forbliver indestående.Stk. 2.Hvis et lånebeløb, der er forfaldet til betaling efter stk. 1, er optaget af flere i forening, kan en låntager lade enforholdsmæssig del af lånebeløbet overgå til lån efter § 1, stk. 7.§ 6.Hvert år inden den 1. marts giver kommunalbestyrelsen låntageren meddelelse om kommunens tilgodehavender pr. 1.januar med angivelse af de i det foregående kalenderår betalte ejendomsskatter m.v. og tilskrevne renter.§ 7.Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.§ 8.De i henhold til § 1, stk. 4, nr. 2, fornødne fordelinger af de værdibeløb, der danner grundlag for skatte- ogafgiftsberegning, foretages af vurderingsmyndighederne efter lov om vurdering af landets faste ejendomme.Stk. 2.Udgiften ved fordelingen i henhold til stk. 1 afholdes af kommunen.§ 9.Kommunalbestyrelsen kan bemyndige en anden kommunalbestyrelse til helt eller delvis at varetage de opgaver, sompåhviler kommunalbestyrelsen efter denne lov.Stk. 2.En afgørelse, der er truffet efter bemyndigelse i medfør af stk. 1, kan ikke påklages til kommunalbestyrelsen i denkommune, hvor den faste ejendom er beliggende.§ 10.Udelades1)

Men vi kan altså ikke få et sådant lån, selv om en del af boligafgiften går til betaling afejendomsskat, iflg. regnskaberne for 2008 (de nyeste) har huset betalt 69.075 kr. i ejendomsskatter,da lejligheden udgør 117 kvadratmeter af de i alt 1.400 kvadratmeter , må andelen heraf være ca.117/1400, det får jeg til 5.772,69 kr. (noget over 400 kr. om måneden)Så nu må jeg altså gøre noget andet:1. Afvente og så genansøge, når husprisernes styrtdykken har medført, at andelskroneværdien erfaldet langt nok ned til, at vi igen er berettiget til det kommunale nedsparingslån. (Husprisernelige her forventes at gå yderligere ned, når metrobyggeriet på Enghave Plads påbegyndes)2. Bevise at andelen ikke kan sælges for 2 mill. ved at enten skaffe kopi af de sidste parsalgsopstillinger (seneste salg er foregået for halvandet år siden – en af den ovre i den andenopgang har haft andelen til salg i over et halvt år uden at kunne komme af med den til entilfredsstillende pris – altså en pris der ikke giver alt for stort underskud)3. Skaffe en valuarvurdering af lejligheden (det koster 4.000 kr. + moms!) Hos den lokaleejendomsmægler fik jeg kopi af en salgsopstilling af en lejlighed fra samme karré (men altsåikke fra samme ejendom) hvor en lejlighed der mindede en del om vores (men dog lidt finere iindretningen) var solgt til 1,5 mill. (selv om andelskroneværdien var lige så høj som vores) Ved