BOU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 5: Udkast til lovforslag om ændring af lov om bygnings- og boligregistrering (Indsamling af energioplysninger m.v.), fra økonomi- og erhvervsministeren

§1I lov om bygnings- og boligregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 12. september 2002, somændret ved § 2 i lov nr. 406 af 28. maj 2003, § 1 i lov nr. 601 af 24. juni 2005, § 1 lov nr. 1429 af21. december 2005 og § 3 i lov nr. 575 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:1.I§ 2, stk. 1, nr. 1og2,indsættes efter »installationer«: », energiforsyning«.2.I§ 2, stk. 4, § 3 f, stk. 3og§ 6, stk. 2,udgår », indenrigs- og sundhedsministeren« og », Inden-rigs- og Sundhedsministeriet«.3.I§ 3indsættes somstk. 5:»Stk. 5.Økonomi- og erhvervsministeren og kommunerne kan i kontroløjemed samkøre oplysnin-ger fra andre datakilder med Bygnings- og Boligregistret for at sikre tilstrækkelige og korrekte op-lysninger til brug for registreringen.«4.I§ 3 f, stk.1,indsættes efter »adressebetegnelser«: »samt skiltning heraf«.5.I§ 4indsættes somstk. 4:»Stk.4.Virksomheder, der leverer elektricitet, fjernvarme, naturgas, bygas eller fyringsolie til heleller delvis opvarmning, skal efter regler, der fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren, medde-le oplysninger om den enkelte slutbrugers forbrug til brug for registrets drift.«6.I§ 5indsættes somstk.5:»Stk.5.Ejendommens ejer har ret til indsigt i de i Bygnings- og Boligregistret registrerede energi-forbrugsoplysninger.«7.I§ 7, stk. 5,indsættes som3. pkt.:»Økonomi- og erhvervsministeren kan endvidere opkræve et beløb hos brugere af tjenester, deretableres med henblik på videregivelse af oplysninger til brug ved handel med fast ejendom m.v., tildækning af omkostningerne til etablering, drift, vedligeholdelse, udvikling og administration af tje-nesterne.«8.§ 8, stk. 1,affattes således:

»Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der for-sætligt eller ved grov uagtsomhed1) undlader rettidigt at meddele oplysninger, der afkræves efter § 4, stk. 1 og 4,2) afgiver urigtige oplysninger til Bygnings- og Boligregistret,3) uden tilladelse skaffer sig oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret,4) overtræder vilkår for behandlingen af meddelte oplysninger eller5) undlader at opsætte korrekt husnummerskilt i overensstemmelse med § 3 c, stk. 1.«9.§ 9, stk. 1,affattes således»I sager om overtrædelse af § 3 c, stk. 1, og § 4, stk. 1, samt overtrædelser af forskrifter, udstedt ihenhold til loven, kan kommunen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retsligforfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for ennærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bø-de, dog højst 5.000 kr.«10.I§ 9indsættes som stk. 4:»Stk. 4. Provenuet fra erkendte administrative bøder efter stk. 1 fordeles efter økonomi- og er-hvervsministerens nærmere bestemmelser mellem staten og den kommune, på hvis område kontrol-len udføres.«§2Loven træder i kraft den 1. januar 2010.§3Stk. 1.Loven gælder ikke for Færøerne.Stk. 2.Loven gælder ikke for Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft med de af-vigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. IndledningHovedformålet med lovforslaget er at synliggøre energiforbruget i bygninger ved at samle energiforsy-ningsselskabernes opgørelser af energiforbrug i Bygnings- og Boligregistret (BBR).Det øgede fokus på energibesparelser har medført en stigende interesse fra mange sider for et bedre og me-re nuanceret overblik over slutbrugernes forbrug af energi i form af tilført el, fjernvarme, fyringsolie og na-turgas. Ved at samle oplysninger om det faktiske forbrug vil myndigheder, forsyningsselskaber og privateparter få et bedre overblik over energiforbruget ved opvarmning m.v. af bygningsmassen. Oplysningerne vilgøre det muligt at lave en målrettet indsats mod de bygninger som har det største besparelsespotentiale. Be-sparelsespotentialet findes ved at bruge de indsamlede forbrugsoplysninger til beregninger og analyser ogved at inddrage supplerende oplysninger fra de bygninger, der er blevet energimærket, har fået foretagetvarmeberegninger etc.En centralisering af data vil give energiforsyningsselskaberne færre omkostninger i forbindelse med at be-svare henvendelser om energidata. De efterspurgte energidata udgør væsentlige elementer ved udarbejdelseaf grønne regnskaber, CO2-reduktionsmål, energiregnskaber m.v. i såvel den offentlige som private sektor.Energiforsyningsselskaberne har i dag vanskeligt ved at imødekomme disse forespørgsler om udlevering afforbrugsdata.Energioplysningerne kan samtidig gøres tilgængelige for private parter med henblik på at styrke markedetfor energirigtigt byggeri. Finansieringsvirksomheder, energitjenesteselskaber og håndværkerfirmaer vil kun-ne målrette tilbud mod bestemte boligområder og bygningstyper med et meget højt energiforbrug.BBR er et landsdækkende register over alle bygningernes faktiske og fysiske forhold, og er som sådant etoplagt sted at registrere det faktiske energiforbrug. BBR er allerede i dag stamregister for oplysninger ominstallationsforhold vedrørende opvarmning m.v. Det vil derfor være en naturlig forlængelse af registretsopgave, at registret tillige omfatter oplysninger om forbruget af energi i den enkelte bygning. Desuden findesinformationerne i vid udstrækning allerede i andre registre. Der er blot brug for at samle dem i BBR, hvorrelevante myndigheder, forsyningsselskaber og private parter let kan få adgang til dem.Forud for lovforslaget har økonomi- og erhvervsministeren ladet udarbejde en undersøgelse, der afdækkermulighederne for og omkostningerne ved indsamling af forbrugsoplysningerne for de forskellige energifor-syningsarter. Konklusionen på undersøgelsen er, at det er forholdsvist enkelt og billigt at indsamle forbrugs-oplysninger for el, naturgas, bygas og fjernvarme. Disse 4 forsyningsarter udgør ca. 65 pct. af energiforbru-get og ca. 70 pct. af den samlede CO2-udledning relateret til opvarmning af enfamiliehuse og etageboliger.Forbruget af fyringsolie er mere problematisk at registrere nøjagtigt. Fyringsolie udgør ca. 10 pct. af energi-forbruget og da det samtidig tegner sig for ca. 25 pct. af CO2-udledningen medtages det i lovforslaget, trodsde større udfordringer med indsamling af data. Når fyringsolie medtages, vil lovforslaget således medføreregistrering af ca. 95 pct. af CO2-udledningen relateret til opvarmning af enfamilieshuse og etageboliger.Det resterende energiforbrug til opvarmning m.v. udgøres af vedvarende energi, og især brænde. Brændeudgør den største og hurtigst voksende forsyningsart og virker i dag som en meget væsentlig opvarmnings-kilde i mange enfamilieshuse. Brænde er meget svært at registrere og vil give lav datakvalitet. Desuden ud-gør brændeforbruget en meget lille del af den samlede CO2-udledning fra bygninger, hvorfor brænde ikke vilvære omfattet af lovforslaget.Udmøntningen af lovforslaget vil blive koordineret med Energistyrelsens initiativ om etablering af etstamdataregister til håndtering af måledata til understøttelse af det frie elmarked.

Detailviden om energiforbruget er en vigtig forudsætning for at kunne gennemføre energirigtige initiativerog gøre det faktiske energiforbrug i bygninger synligt for en bred kreds af aktører, med særligt henblik på atkunne optimere besparelsesindsatsen og måle nytteeffekten af de enkelte initiativer.Herudover indeholder lovforslaget en række ændringer af mere teknisk karakter. Således foreslås bødebe-stemmelserne for undladelse af indberetning til BBR og ejers undladelse af korrekt husnummerskiltningændret. Endelig indsættes en hjemmel til et nyt ikke-fiskalt gebyr, der kan opkræves i forbindelse med tjene-ster, der etableres til brug for videregivelse af oplysninger i forbindelse med handel med fast ejendom m.v.Der vil herigennem kunne etableres en ny digital selvbetjeningsservice, der samler samtlige ejendomsoplys-ninger til brug for en ejendomshandel m.v., så brugere kan finde alle de nødvendige ejendomsoplysninger étsted, i én og samme arbejdsgang via Internettet. Det nye ikke-fiskale gebyr kan opkræves til dækning af om-kostninger vedrørende systemets etablering, drift, vedligeholdelse, udvikling og administration.2. Lovforslagets indholdLovforslaget indeholder følgende elementer:a, Indberetningspligt for forbrugsoplysninger.b, Ændring af bødebestemmelser.c, Opkrævning af gebyr for videregivelse af oplysninger om ejendomsdata.d, Mindre administrative rettelser.2.a Indberetningspligt for forbrugsoplysningerBBR blev etableret med udgangspunkt i oplysninger fra ejendommenes ejere i forbindelse med ejendoms-vurderingen i 1977. Efterfølgende er registret løbende blevet tilrettet med hjælp fra flere kilder, herunderisær ejers egne indberetninger og oplysninger fra den kommunale byggesagsbehandling. Oplysningerne kanogså være formidlet af ejendomsmægler eller via energimærkeordningen. Det oprindelige formål med BBRvar at tilvejebringe en systematisk registrering af bolig- og bygningsforhold til brug for såvel statslige somkommunale myndigheders administration og planlægning. BBR-data indgår i dag i fastsættelse af ejendoms-værdiskat, beregning af boligstøtte og de mellemkommunale udligningsordninger. Derudover danner BBRgrundlaget for byggestatistikker, som blandt andet indgår i konjunkturvurderinger. Private virksomheder somejendomsmæglere, realkreditinstitutter, banker m.v. bruger data fra registret som en integreret del af dereskundeservice. BBR er således i dag en vigtig del af samfundets datainfrastruktur.Via Internettet er der i dag adgang til en lang række oplysninger om samtlige landets ejendomme fra BBR,det fælleskommunale ejendomsdatasystem (ESR), planregistret, matrikelregistret, statens salgs- og vurde-ringsregister (SVUR), krydsreferenceregistret (KRR) samt udvalgte data fra bl.a. energimærke- og tilstands-rapporterne. Data videregives via en distributørordning, der er rettet mod erhvervslivet og andre, der harbehov for mere systematisk adgang til ejendomsdata. Bortset fra den del af bygningsmassen, der i dag erenergimærket, findes der ikke i dag noget samlet sted at hente oplysninger om bygningernes faktiske energi-forbrug. Den interesserede må derfor rette henvendelse til hvert enkelt forsyningsselskab, der over de senesteår har observeret en stærkt stigende efterspørgsel efter sådanne energidata på slutbrugerniveau. En centralindberetning af disse oplysninger vil derfor reducere de administrative byrder på området væsentligt.Med lovforslaget foreslås, at økonomi- og erhvervsministeren får hjemmel til at stille krav om indberetningaf oplysninger om slutbrugers energiforbrug direkte fra energiforsyningsselskaberne med henblik på registre-ring i BBR. Forslaget vil bl.a. medføre et samlet overblik over energiforbruget og energibesparelsespotentia-let i den eksisterende bygningsmasse.Lovforslaget udmøntes ved en bekendtgørelse der pålægger de relevante energiforsyningsselskaber at ind-berette deres slutbrugeres energiforbrug til BBR. Forslaget indeholder ingen krav om indberetning af oplys-ninger om slutbrugers forbrug af biobrændsler eller anden vedvarende energi.2.b. Ændring af bødebestemmelserEfter de gældende regler er der hjemmel til at idømme en administrativ bøde på 5.000 kr., hvis kommunenopdager, at ejeren har tilsidesat sin oplysningspligt eller afgivet urigtige oplysninger. Praksis har hidtil været,at provenuet fra bødestraffen er tilgået statskassen. Antallet af administrative bøder har hidtil ligget på et

minimum, hvilket til dels må tilskrives kommunalbestyrelsens manglende incitament til at rejse sager ogløfte bevisbyrden i en administrativ bødesag.I BBR-lovens adressebestemmelser findes i dag bestemmelser om skiltning med synligt og korrekt hus-nummer, men loven indeholder ingen sanktionsmuligheder i tilfælde af, at en husejer undlader en sådanskiltning. Under de nuværende regler er det således kun indberetningspligten, der er underlagt bødestraf,mens undladelse af skiltning eller bevidst forkert skiltning ikke er sanktionsbelagt. Henvendelser fra nøglein-teressenter, herunder Falck, 112 og en række kommuner viser samstemmende, at kommunalbestyrelsen børhave en klar hjemmel til at kunne sanktionere sådanne overtrædelser. Problemet er særligt stort, når ejerenopsætter skilt med et andet husnummer end det af kommunalbestyrelsen fastsatte, eller når ejeren ikke selvbebor den pågældende ejendom, og lejeren derfor bringes i fare, som følge af en forsinkelse af en ambulan-ceudrykning til adressen.Bødebestemmelsen foreslås derfor ændret således, at reglerne om sanktion i form af bøde for mangelfuldindberetning af BBR-oplysninger udvides til også at omfatte bøde for manglende skiltning med det hus-nummer, som er fastsat af kommunen.Det foreslås endvidere, at der åbnes for, at provenuet fra den administrative bøde kan tilfalde kommune-kassen. Hensigten er at styrke kommunalbestyrelsens praktiske muligheder for at opretholde et kontrolsy-stem, der kan sikre en højere datakvalitet i BBR.2.c. Opkrævning af gebyr for videregivelse af oplysninger om ejendomsdata.I forbindelse med handel med fast ejendom skal der indhentes en række oplysninger fra kommuner og an-dre myndigheder om ejendommen for at sikre, at handlen sker på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.Oplysningerne indhentes i dag via det kommunale ejendomsoplysningsskema og ved direkte kontakt tilandre myndigheder. Myndighederne besvarer henvendelserne hver for sig, og indhentningen er kun delvisautomatiseret, da flere af oplysningerne ikke er digitalt tilgængelige og derfor fremfindes manuelt. Det bety-der, at det er en tidskrævende og omkostningstung proces for alle parter (borgere, virksomheder og myndig-heder) at tilvejebringe de ønskede ejendomsoplysninger, og borgere og virksomheder rekvirerer normaltbistand hertil fra ejendomsmæglere eller advokater.I forbindelse med videregivelse af den del af ejendomsoplysningerne, der kommer fra kommunerne, harindenrigs- og socialministeren i dag bemyndigelse til at fastsætte regler om kommunalbestyrelsernes adgangtil at opkræve gebyr for meddelelse af ejendomsoplysninger til private i § 30 A i lov om beskatning til kom-munerne af faste ejendomme. Hjemlen er udnyttet i bekendtgørelse nr. 234 af 15. april 1988, hvori kommu-nerne gives hjemmel til at opkræve et gebyr på op til 400 kr. i forbindelse med meddelelse af ejendomsop-lysninger til private, hvilket i praksis sker via det kommunale ejendomsoplysningsskema.Det forhold, at der i dag ikke foreligger mulighed for at indhente de nødvendige oplysninger samlet ét stedvanskeliggør indhentningen, og gør det besværligt for borgere og virksomheder selv at indhente de nødven-dige og korrekte data.Det foreslås derfor, at økonomi- og erhvervsministeren bemyndiges til at etablere gebyrfinansierede tjene-ster til brug for videregivelse af oplysninger i forbindelse med handel med fast ejendom m.v. Herigennem vilder kunne etableres en løsning, der giver fuld digital og samlet adgang til de offentlige oplysninger, som ifølge gældende lovgivning og/eller standardaftaler m.v. er nødvendige for sælger og/eller køber i forbindelsemed en ejendomshandel. Gebyret vil i praksis komme til at træde i stedet for det gebyr, der har hjemmel i §30 A i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme. Den mængde af oplysninger, der tænkes vide-regivet gennem de nye gebyrfinansierede tjenester, der vil blive etableret på baggrund af hjemlen i dette lov-forslag, er imidlertid mere omfattende end de kommunale oplysninger.Gebyret vil kunne anvendes til dækning af omkostningerne til etablering, drift, vedligeholdelse, udviklingog administration af tjenesterne, herunder omkostningstunge digitaliseringer af oplysninger, der i dag aleneforeligger i papirform.Lovforslagets bestemmelser vedrørende gebyrfinansieret formidling af ejendomsdata finansieres ved akt-stykke 163, hvortil der henvises. Aktstykket er godkendt af Folketingets Finansudvalg den 25. juni 2009.

2.d. Mindre, tekniske justeringer.Ved bekendtgørelse nr. 49 af 29. januar 2004 om ændringer i ministeriernes forretninger blev ressortansva-ret for sager vedrørende beskyttelsesrum m.v. overført fra det daværende Indenrigs- og Sundhedsministeriettil Forsvarsministeriet. Siden har der ikke været nogen praktisk grund til, at det nuværende Indenrigs- ogSocialministerium ikke skal være omfattet af krav om BBR-registrering efter samme regler som øvrige of-fentlige og private bygningsejere.Ved lov nr. 1429 af 21. december 2005 om ændring af lov om bygnings- og boligregistrering, retsafgiftslo-ven og tinglysningsloven blev kommunalbestyrelsens pligt til at sikre den fornødne entydighed og kvalitet iBBR-registreringen indskærpet, jf. BBR-lovens § 3. I lovens forarbejder præciseres, at kommunalbestyrelsener ansvarlig for kontrol af BBR-data og har pligt til at reagere ved mistanke om uoverensstemmelse mellemoplysningerne i BBR og andre faktiske forhold. På denne baggrund udfører hovedparten af landets kommu-ner i dag en automatisk kontrol af en række logiske og naturlige sammenhænge mellem BBR-data og deøvrige offentlige ejendomsregistre.Som følge af de ressortmæssige ændringer undtages Indenrigs- og Socialministeriet fra de bestemmelser,der giver ret til visse sikkerhedsbetingede undtagelser i BBR-registreringen. Ændringen vil ikke påvirke re-gistreringen af bygninger, der i dag benyttes af Indenrigs- og Socialministeriet.Det præciseres, at kommunerne har ret til at sammenstille BBR-data med øvrige ejendomsdata i kontrol-øjemed. Den stærkt stigende brug af kortbaseret digital forvaltning gør det stadig vanskeligere for kommu-nen at kontrollere BBR-data uden at inddrage forskellige andre ikke-personfølsomme datakilder, der ses påsamme kort. F.eks. matrikelnr., vejforløb, afløbsforhold, tekniske kort m.v.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeUdmøntningen af lovforslagets bestemmelser vedrørende energidata vil indebære en statslig engangsudgiftpå ca. 5 mio. kr. til udvikling af en central it-løsning. Driftsomkostningerne forventes at være lave, idet løs-ningen vil være en udbygning af et eksisterende it-system.Lovforslagets bestemmelser vedrørende formidling af ejendomsdata finansieres ved aktstykke 163, hvortilder henvises. Aktstykket er godkendt af Folketingets Finansudvalg den 25. juni 2009.Der vil i udviklingsfasen være tale om betydelige udviklings- og digitaliseringsomkostninger. Der investe-res således indledningsvist i projektet, hvorefter gebyrindtægterne opnås efter idriftsættelsen af tjenesten. Datjenesten er fuldt gebyrfinansieret, afholdes der ikke bevillinger på finansloven til projektets udviklings- ogimplementeringsomkostninger, idet disse i stedet vil fremgå som regnskabsmæssige underskud på gebyrord-ningen, indtil projektet idriftsættes, og gebyrindtægterne fremkommer.Som følge af udviklings- og implementeringsomkostningernes størrelse vurderes det ikke hensigtsmæssigtat tilstræbe budgetbalance over projektets første 4 år, jf. Budgetvejledningens pkt. 2.3.1.2. I stedet vurderesdet hensigtsmæssigt med en indledningsvis 8-års balanceperiode. Dette medfører afvigelse fra pkt. 2.3.1.2. iBudgetvejledningen. Derefter følger gebyret den sædvanlige balanceperiode, jf. Budgetvejledningen. Fi-nansudvalget har ved aktstykke nr.163 af 25. juni 2009 tiltrådt finansieringsmodellen.Tjenesten vil betyde, at det bliver muligt for borgere og virksomheder selv at indhente ejendomsoplysnin-ger via en digital selvbetjeningsløsning, hvorved de relevante myndigheders sagsbehandlingstid vil nedbrin-ges markant fra de nuværende 2-3 uger til umiddelbar besvarelse.Ressourceforbruget, der medgår ved indhentningen af ejendomsoplysningerne, vil derudover blive reduce-ret væsentligt gennem tjenesten. I kommunerne vil den arbejdstid, der anvendes til udfyldelse af det kommu-nale ejendomsoplysningsskema falde bort. Borgere, virksomheder, ejendomsmæglere og advokater vil tilligeanvende mindre tid til indhentningen af ejendomsoplysningerne. For ejendomsmæglere og advokater vurde-res det, at tidsforbruget vil blive reduceret med henholdsvis 20 og 10 minutter pr. ejendomshandel.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget vurderes dels at bidrage til en reduktion af erhvervslivets omkostninger ved at indhente ener-giforbrugsoplysninger og dels at medføre en række informationsmæssige fordele på markedet.

Ved at samle oplysninger om det beregnede og faktiske energiforbrug i bygninger vil markedet for energi-rigtigt byggeri blive styrket. Finansieringsvirksomheder, energitjenesteselskaber og håndværksfirmaer vilkunne målrette tilbud mod bestemte boligområder og bygningstyper med meget højt energiforbrug.En centralisering af data vil give energiselskaberne færre omkostninger i forbindelse med at besvare hen-vendelser om energidata. De efterspurgte energidata udgør væsentlige elementer ved udarbejdelse af grønneregnskaber, CO2-reduktionsmål, energiregnskaber m.v. Energiselskaberne har i dag vanskeligt ved at imøde-komme disse forespørgsler om udlevering af forbrugsdata.Udmøntning af lovforslaget vil medføre erhvervsadministrative engangsomkostninger til omstilling af it-systemer hos private el-, naturgas-, olie- og fjernvarmeselskaber. Samlet set estimeres forsyningsselskaber-nes omstillingsomkostninger at ligge inden for ca. 20.000 arbejdstimer.De løbende omkostninger vil være minimale og vurderes at blive opvejet af et bortfald af de mange indivi-duelle forespørgsler, energiforsyningsselskaberne i dag oplever.Som følge af forslaget vedrørende formidling af ejendomsdata opnår ejendomsmæglere, advokatkontorerog finansielle aktører på ejendomsområdet m.v. en vedvarende reduktion af omkostninger i forbindelse medrekvirering af offentlige ejendomsoplysninger.Lovforslaget forventes derfor samlet set at medføre betydelige økonomiske fordele for erhvervslivet.Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CRK) har foretaget en foreløbigvurdering af de administrative konsekvenser ved at indsamle energiforbrugsdata fra energiforsyningsselska-berne. CRK vurderer foreløbigt, at energiforsyningsselskabernes løbende administrative omkostninger vilhave et omfang svarende til knap 1000 timer på samfundsniveau pr. år; mens tidsforbruget til kvalitetssikringaf data ikke er opgjort. EBST vurderer, at det samlede tidsforbrug inkl. Kvalitetssikring vil være et godtstykke under 10.000 timer på samfundsniveau pr. år. CKR udarbejder den endelige konsekvensvurdering iforbindelse med den almindelige høring.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLandsdækkende registreringer af energiforbruget i bygninger og boliger vil give et mere sammenhængendegrundlag for en lang række energibesparende tiltag, da registreringerne vil gøre det muligt præcist at udpegei hvilke bygninger og boliger, energiforbruget er unormalt højt. Herved opnås nye muligheder for at foretagesystematisk og langsigtet planlægning af energireducerende tiltag, for myndigheder såvel som private aktørerpå markedet, samtidig med, at effekten af disse tiltag bliver gjort målbare i et hidtil uset omfang.Når der ses på den tilknyttede CO2-udledning, står lovforslagets omfattede forsyningsarter for ca. 95 pct. afudledningerne som skyldes energiforbrug i enfamiliehuse og etageboliger. Ved at synliggøre forbruget iBBR åbnes der mulighed for, at parter, der anvender disse oplysninger, vil kunne arbejde for at nedbringeforbruget og dermed også CO2-udledningen.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.8. Hørte myndigheder og organisationerFølgende myndigheder, organisationer m.fl. har været hørt over udkastet til lovforslaget, der desuden harværet offentliggjort på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside og høringsportalen: Advokatsamfundet,BAT-Kartellet, Beskæftigelsesministeriet, Boligselskabernes Landsforening, Cenergi, CPR-kontoret, Dan-marks Statistik, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, DanskIndustri/Byggematerialebranchen, Dansk Postordre Handel, Dansk Total Distribution, Dansk Transport ogLogistik, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Landinspektørforening,Det Storkøbenhavnske Vejnavnesamarbejde, Det økologiske Råd, DFF-edb, Domstolsstyrelsen, DONG

Energy, DTU, Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlejlighedernes Landsforening, Energi- og olieforum,Energinet.dk, Energistyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Falcks Redningskorps, Finansministeriet,Finanstilsynet, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af danske Kraftvarmeværker, Foreningen afkommunale beredskabschefer, Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste, Forsvarsministeriet, FRI,Geoforum Danmark, HTS - Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, Indenrigs- og social-ministeriet, IT- og Telestyrelsen, Justitsministeriet, Jydske Grundejerforeninger, Kirkeministeriet, KL, Kli-ma- og Energiministeriet, KMD, Kolonihaveforbundet, Kommunalteknisk Chefforening, Konkurrencestyrel-sen, Kort- og Matrikelstyrelsen, Kulturministeriet, Københavns Energi, Let Byrder, Miljøministeriet, Mini-steriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeri-et for sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, NCC, Patent- og Vare-mærkestyrelsen, PET, Politiforbundet i Danmark, Post Danmark A/S, Post Danmark Brevproduktion &Transport, Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF), Folia, Realdania, Rigsarkivet, Rigspolitiet, Rigs-revisionen, Rockwool International A/S, Sikkerhedsstyrelsen, SKAT, Skatteministeriet, Skov- og Natursty-relsen, Slots- og Ejendomsstyrelsen, Statens Byggeforskningsinstitut, Statens Lufthavnsvæsen, Statsministe-riet, Søfartsstyrelsen, TAC Energy Solutions, Tekniq, Installatørernes organisation, Telekommunikationsin-dustrien i Danmark, Told- og Skattestyrelsen, Transportministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsmini-steriet, Vejdirektoratet, Velux, Økonomi- og Erhvervsministeriet, 112-sekretariatet og 3XN.9. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/Negative konsekvenser/mindre udgiftermerudgifterPositivt økonomisk potentiale for Statslige engangsomkostninger tilkommunerne. Forslaget vedrøren- udvikling af centrale IT løsningerog begrænsede driftsomkostnin-de formidling af ejendomsdatager.medfører endvidere en stor årligomkostningsreduktion for regio-ners miljøcentre og visse styrel-ser.IngenUdvidet og lettere adgang tilenergiforbrugsoplysninger. For-bedret servicekvalitet ved formid-ling af offentlige ejendomsdata.Visse administrative engangsom-Reduktion af omkostninger tilindhentelse og formidling af slut- kostninger til systemudvikling ogbegrænsede driftsudgifter.brugernes energiforbrugsoplys-ninger samt reduktion af omkost-ninger ved indhentning af ejen-domsoplysninger.Udvidet og lettere adgang tilIngenenergiforbrugsoplysninger ogejendomsoplysninger.Forslaget skaber videns grundlagIngenfor nedbringelse af energiforbru-get og CO2-udledning fra bygnin-ger og boliger.Lettere og billigere adgang tilIngenejendomsoplysningerLovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Med ændringen præciseres hvilke oplysninger, der registreres i BBR. Registret har i 30 år indeholdt forsy-ningsoplysninger for enhver ejendom, bygning og bolig. Allerede ved registrets oprettelse i 1977 var dethensigten, at registret på længere sigt ligeledes skulle indeholde oplysninger om forbruget. Præciseringenligger således i naturlig forlængelse af den foreslåede indsamling af forbrugsoplysninger.Til nr. 2Der er alene tale om en konsekvensrettelse som følge af en ressortmæssig ændring. Beredskabsområdet erved bekendtgørelse nr. 49 af 29. januar 2004 overført fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til Forsvarsmini-steriet. Det betyder, at Indenrigs- og Socialministeriets (tidligere Indenrigs- og Sundhedsministeriets) byg-ninger ikke længere bør opretholde den særlige mulighed for at frasige sig bygningsregistrering, fastsættelseaf adresser eller videregivelse af registrets data. Indenrigs- og Sundhedsministeriet foreslås derfor slettet fra§ 2, stk. 4, § 3 f, stk. 3, og § 6, stk. 2. Ændringen vil ikke påvirke sikkerhedsindstillingerne for en eventuelbygning under Indenrigs- og Socialministeriet, idet bestemmelsen blot flytter ansvaret herfor til Forsvarsmi-nisteriet.Til nr. 3Oplysningerne i Bygnings- og Boligregistret indgår i løsningen af en lang række statslige og kommunaleopgaver, herunder i beregninger af ejendomsværdiskatten, den mellemkommunale udligning og i fastsættel-sen af statens tilskud til kommunerne. Det er derfor væsentligt, at der sker tilstrækkelige og målrettede tiltagfor at sikre datakvaliteten i registret.Ved lov nr. 1429 af 21. december 2005 blev der som kontrolmiddel tilføjet en hjemmel i BBR-loven forkommuner til efter forudgående underretning, uden retskendelse og mod forevisning af behørig legitimationat få adgang til enhver ejendom med henblik på udvendig besigtigelse og opmåling for at tilvejebringe op-lysninger til brug for registreringen i bygnings- og boligregisteret. Det forudsattes i bemærkningerne, at derskulle foregå en række andre former for validering af data end den fysiske besigtigelse for at sikre datakvali-teten i Bygnings- og Boligregistret. Med lovforslaget præciseres det, at en sådan validering af de registreredeoplysninger i Bygnings- og Boligregistret bl.a. vil kunne finde sted ved, at økonomi- og erhvervsministerenog kommunerne i kontroløjemed samkører oplysninger fra andre datakilder med Bygnings- og Boligregistretfor at tilvejebringe de nødvendige oplysninger til brug for registreringen.Til nr. 4Det har i praksis været uklart i den eksisterende lovtekst, om ministerens hjemmel til at fastsætte nærmereregler om adresser jf. §§ 3 a – 3 e også omfatter reglerne om skiltning af adressen, jf. § 3 c. Det foreslås der-for tydeliggjort, at hjemlen også omfatter nærmere regler om skiltning. De nærmere regler om adresser er idag fastsat i bekendtgørelse nr. 1398 af 12. december 2006 om vejnavne og adresser af med senere ændrin-ger. Hjemlen skal bl.a. sikre at der er mulighed for at udforme reglerne for ejers skiltning af det fastsattehusnummer under hensyn til de foreslåede sanktionsmuligheder for mangelfuld skiltning.Til nr. 5Formålet med ændringen er at synliggøre energiforbruget i bygninger ved at samle energidata om bygnin-gens energiforsyning, om bygningers beregnede energiforbrug og energiforsyningsselskabernes opgørelser afforbrug i BBR. Det er således ikke hensigten at offentliggøre hvilken leverandør der forsyner den pågælden-de bygning.

Oplysninger om energiforsyning er allerede registreret i Bygnings- og Boligregistret, der indeholder oplys-ninger om opvarmningskilderne, men denne oplysning har kun begrænset værdi, hvis ikke den knyttes tiloplysninger om det faktiske energiforbrug af hver energikilde. Endelig har det vist sig, at brugerens adfærdofte betyder, at der er stor forskel på en bygnings beregnede og faktiske forbrug.Ved at samle oplysninger om både det beregnede og faktiske energiforbrug og energiforbrugets art, vilmyndigheder, forsyningsselskaber og private parter få et bedre overblik over energiforbrug og besparelsespo-tentiale i bygningsmassen.Oplysningerne vil gøre det muligt at lave en målrettet indsats mod de bygninger, som har det største bespa-relsespotentiale. Eksempelvis vil energimærkningsordningen kunne målrettes, så energikonsulenterne foreta-ger en mere dybdegående undersøgelse af de bygninger, hvor behovet er størst.Energioplysningerne kan samtidig gøres tilgængelige for private parter med henblik på at styrke markedetfor energirigtigt byggeri. Finansieringsvirksomheder, energitjenesteselskaber og håndværkerfirmaer vil kun-ne målrette tilbud mod bestemte boligområder og bygningstyper med et meget højt energiforbrug.Informationerne findes i vid udstrækning allerede. Der er blot brug for at samle dem i BBR, hvor relevantemyndigheder, forsyningsselskaber og private parter let kan få adgang til dem.En centralisering af data vil give energiselskaberne færre omkostninger i forbindelse med at besvare hen-vendelser om energidata. De efterspurgte energidata udgør væsentlige elementer ved udarbejdelse af grønneregnskaber, CO2-reduktionsmål, energiregnskaber m.v. i såvel den offentlige som private sektor. Energifor-syningsselskaberne har i dag vanskeligt ved at imødekomme disse forespørgsler om udlevering af forbrugs-data.De indsamlede energiforbrugsdata vil ikke være omfattet af kommunalbestyrelsens generelle pligt til atsikre BBR-datas entydighed og kvalitet jf. § 3 stk. 1. En eventuel opfølgning overfor energiforsyningsselska-berne vil udgå fra Økonomi- og Erhvervsministeriet.Forslaget er et led i udmøntningen af regeringens Strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger,som blev offentliggjort den 18. april 2009.Til nr. 6Videregivelsen af de indsamlede energiforbrugsoplysninger vil kunne ske videregives gennem det eksiste-rende videregivelsessystem i BBR-loven til borgere, virksomheder og myndigheder på baggrund af en vurde-ring efter almindelige regler i persondataloven for så vidt angår oplysninger om fysiske personer, enkelt-mandsvirksomheder og interessentskaber med disse som deltagere.Til nr. 7Det foreslås, at økonomi- og erhvervsministeren bemyndiges til at etablere gebyrfinansierede tjenester tilbrug for videregivelse af oplysninger i forbindelse med handel med fast ejendom m.v. Økonomi- og er-hvervsministeren har i dag hjemmel til at videregive oplysninger vedrørende fast ejendom og andre stedbe-stemte oplysninger, jf. BBR-lovens § 7, stk. 5, samt at kræve et beløb hos modtageren af oplysningerne tildækning af afgifter, der er pålagt modtagelse af oplysninger efter anden lovgivning. Der er derudover ikkehjemmel til at opkræve gebyrer.Den indsatte hjemmel tænkes anvendt til at opkræve et nyt ikke-fiskalt gebyr i forbindelse med brug af enny digital selvbetjeningstjeneste. Den nye tjeneste vil samle ejendomsoplysninger til brug for handel medfast ejendom m.v., så brugere via Internettet kan hente alle de nødvendige ejendomsoplysninger et sted i enog samme arbejdsgang. Det nye ikke-fiskale gebyr vil skulle dække omkostningerne til etablering, drift, ved-ligeholdelse, udvikling og administration af tjenesten, herunder de væsentlige omkostninger, der vil væreforbundet med digitaliseringen af de oplysninger, der i dag alene foreligger i papirform.Til nr. 8

Det følger af BBR-lovens § 3 c, at enhver bygningsejer har pligt til at skilte med det eller de husnumre,der er fastsat af kommunalbestyrelsen. Skiltet skal anbringes på en sådan måde, at det er synligt fra det ad-gangsgivende vejareal. Modsat de øvrige pligter, som bygningsejere er pålagt, er overtrædelse af § 3c ikkesanktioneret ved bødestraf efter BBR-lovens §§ 8 - 9. Således er en bygningsejer i dag under bødestraf pålagtat fortælle kommunen, hvilket husnummer han eller hun skilter med og faktisk anvender mens det ikke ersanktioneret med bødestraf at undlade at opsætte et sådant skilt.Når kommunerne håndhæver bestemmelsen støder de af og til på det problem, at en bygningsejer helt be-vidst skilter med en forkert adresse, eksempelvis som resultat af en strid med kommunen. Forkert eller man-gelfuld husnummerskiltning er både til gene for de beboere eller erhvervsdrivende som bor på adressen, ogfor de virksomheder, som leverer serviceydelser, f.eks. post og varer. I en ulykkessituation vil konsekvenser-ne være alvorlige, hvis politi og redningsmandskab ikke kan orientere sig.Forslaget om at give kommunalbestyrelsen sanktionsmuligheder overfor ejere, der undlader korrekt hus-nummerskiltning forventes at styrke indsatsen for korrekt og retvisende husnummerskiltning.Til nr. 9Det præciseres hvilke dele af § 4, der kan afgøres uden retslig forfølgning. Endelig foreslås det, at den nyebødestraf for undladelse af skiltning med husnummer også kan løses på denne måde uden retslig forfølgning.Til nr. 10Bestemmelsen foreslås ændret, således at der bliver hjemmel til at ændre på de nuværende bødebestem-melser, der automatisk lader ethvert gebyr tilfalde statskassen. Baggrunden for forslaget er, at det ønskes atgive kommunalbestyrelsen et større incitament til at forfølge sager om overtrædelse af § 4 samt overtrædelseaf forskrifter udstedt i henhold til loven, jf. § 9. På baggrund af erfaringer fra ministerens tilsyn med kom-munerne, jf. § 3, stk. 3, vurderes det, at netop det forhold, at bødeprovenuet tilfalder statskassen fratagerkommunalbestyrelsen et vigtigt incitament til at forfølge sagerne af egen drift. Dette beror antageligt ikke såmeget på beløbets størrelse, som det principielle i at arbejdet med håndhævelsen synliggøres i den kommu-nale forvaltning. Ændringen sigter mod, at bringe kommunalbestyrelsens incitament til at løse BBR-opgaventilbage mod det samme niveau, som før strukturreformen, hvor provenuet for ejendomsbeskatningen tilfaldtkommunekassen. Bødeforlæggene bruges i dag kun i begrænset omfang og kan aldrig overstige 5.000 kr.Den efterfølgende udmøntning vil ske i form af en bekendtgørelse, der fastsætter fordelingen af provenuetfra erkendte administrative bøder mellem staten og kommunen. Herudover vil der blive udstukket vejledenderetningslinjer for, hvilke tilfælde af undladelser, der bør opfattes som grove og dermed tangere bødeloftet,samt hvilke tilfælde, der bør finde et lavere leje. Dette for at sikre gennemsigtighed i udmålingen af de admi-nistrative bøder. I medfør af tilsynsforpligtelsen i § 3, stk. 3, vil økonomi- og erhvervsministeren løbendeholde øje med kommunernes administration af ordningen.Til § 2Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2010.Til § 3Den foreslåede bestemmelse om lovens territoriale gyldighed angiver, at loven ikke gælder for Færøerneog Grønland men kan sættes i kraft for Grønland ved kongelige anordning med de tilpasninger, som de sær-lige grønlandske forhold tilsiger.Afgrænsningen af de foreslåede ændringers territoriale gyldighed svarer til hovedlovens territoriale gyldig-hed.

§1I Lov om bygnings- og boligregistrering, jf.lovbekendtgørelse nr. 767 af 12. september2002, som ændret ved § 2 i lov nr. 406 af 85.maj 2003, § 1 i lov nr. 601 af 24. juni 2005, § 1i lov nr. 1429 af 21. december 2005 og § 3 i lovnr. 575 af 6. juni 2007, foretages følgende æn-dringer:§ 2.I bygnings- og boligregistret skal regi-streres oplysninger om:1) hver enkelt bygnings identifikation, opfø-relsesår, beliggenhed, størrelse, tekniskeforhold, indretning, installationer og an-vendelse og om2) hver enkelt bolig- eller erhvervsenhedsidentifikation, oprettelsesår, størrelse, hus-lejeforhold, indretning, installationer oganvendelse.(5)§ 2.I bygnings- og boligregistret skal regi-streres oplysninger om:1) hver enkelt bygnings identifikation, opfø-relsesår, beliggenhed, størrelse, tekniskeforhold, indretning, installationer og an-vendelse og om2) hver enkelt bolig- eller erhvervsenhedsidentifikation, oprettelsesår, størrelse, hus-lejeforhold, indretning, installationer oganvendelse.(5)Stk. 2.Økonomi- og erhvervsministeren kanfastsætte regler om registrering af andre oplys-ninger om bygnings- og boligforhold samt aftekniske anlæg mv., som har betydning for va-retagelsen af opgaver, der påhviler offentligemyndigheder eller har anden væsentlig sam-fundsmæssig interesse.(6)Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kan på eget ini-tiativ og for egen regning opbygge administra-1.I§ 2, stk. 1, nr. 1og2,indsættes efter »in-stallationer«: », energiforsyning«.

tive systemer oven på bygnings- og boligregi-sterets grænseflade.(7)Stk. 4.Økonomi- og erhvervsministeren kanefter forhandling med forsvarsministeren, in-denrigs- og sundhedsministeren og justitsmini-steren fastsætte særlige regler for registrering afoplysninger vedrørende ejendomme, bygningersamt tekniske anlæg mv., der anvendes af For-svarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsmini-steriet og Justitsministeriet.§ 3f.Økonomi- og erhvervsministeren kanfastsætte nærmere regler om tildeling og æn-dring af adressebetegnelser, jf. §§ 3 a-3 e, samtom yderligere krav til sikring af adressebeteg-nelsernes geografiske entydighed og deres regi-strering.(21)Stk. 2.Økonomi- og erhvervsministeren kanefter aftale med de dataansvarlige myndighederfastsætte regler om, at registreringen efter stk. 1skal tilknyttes andre administrative betegnelsersom matrikelnummer, bygningsnummer, ejen-domsnummer og lign.(22)Stk. 3.Økonomi- og erhvervsministeren kanefter forhandling med forsvarsministeren, in-denrigs- og sundhedsministeren og justitsmini-steren fastsætte særlige regler for tildeling ogændring af adresser vedrørende ejendomme,bygninger samt tekniske anlæg mv., der anven-des af Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sund-hedsministeriet og Justitsministeriet.Stk. 4.Det påhviler økonomi- og erhvervsmi-nisteren at træffe foranstaltninger for at sikre, atoplysninger om postnumre og deres geografi-ske afgrænsning er til rådighed for brugerne.§ 6.Oplysninger fra Bygnings- og Boligregi-stret kan anvendes med henblik på markedsfø-ring under iagttagelse af reglerne herom i lovom behandling af personoplysninger og lov ommarkedsføring.Stk. 2.Økonomi- og erhvervsministeren kanefter forhandling med forsvarsministeren, in-denrigs- og sundhedsministeren og justitsmini-steren fastsætte særlige regler for videregivelseaf oplysninger vedrørende ejendomme, bygnin-ger samt tekniske anlæg mv., der anvendes afForsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundheds-ministeriet og Justitsministeriet.

§ 3.Det påhviler kommunalbestyrelsen at sik-re den fornødne entydighed og kvalitet i regi-streringen af bygnings- og boligforhold samttekniske anlæg m.v.(8)Stk. 2.Kommunen har efter forudgående un-derretning, uden retskendelse og mod forevis-ning af behørig legitimation adgang til enhverejendom med henblik på udvendig besigtigelseog opmåling for at tilvejebringe oplysninger tilbrug for registreringen i bygnings- og boligre-gisteret.(9) Kommunen kan ved formodningom, at der er væsentlige afvigelser i oplysnin-ger, som ejeren er pligtig til at afgive, medretskendelse få adgang til indvendig besigtigel-se og opmåling.Stk. 3.Økonomi- og erhvervsministeren førertilsyn med kommunernes føring af bygnings-og boligregisteret samt med kommunernes ind-sats med rettidig indberetning og opfølgning påoplysninger i bygnings- og boligregisteret.(10)Stk. 4.Kommunerne skal efter anmodning fraøkonomi- og erhvervsministeren udlevere op-lysninger, data og dokumenter, som er nødven-dige for udøvelse af tilsynet.(11)§ 3 f.Økonomi- og erhvervsministeren kanfastsætte nærmere regler om tildeling og æn-dring af adressebetegnelser, jf. §§ 3 a-3 e, samtom yderligere krav til sikring af adressebeteg-

8.§ 8, stk. 1,affattes således:§ 8.Medmindre højere straf er forskyldt efterden øvrige lovgivning, straffes med bøde den,der forsætligt eller ved grov uagtsomhed1) undlader rettidigt at meddele oplysninger,der afkræves efter §4, stk. 1,2) afgiver urigtige oplysninger til Bygnings-og Boligregistret,3) uden tilladelse skaffer sig oplysninger fraBygnings- og Boligregistret eller4) overtræder vilkår for behandlingen af med-delte oplysninger.»Medmindre højere straf er forskyldt efterden øvrige lovgivning, straffes med bøde den,der forsætligt eller ved grov uagtsomhed1) undlader rettidigt at meddele oplysninger,der afkræves efter § 4, stk. 1 og 4,2) afgiver urigtige oplysninger til Bygnings-og Boligregistret,3) uden tilladelse skaffer sig oplysninger fraBygnings- og Boligregistret,4) overtræder vilkår for behandlingen af med-delte oplysninger eller5) undlader at opsætte korrekt husnummer-skilt i overensstemmelse med § 3 c, stk. 1.«

Bilag 1