Nydanske kvinders ressourcer i fokusKvindeprogrammets 11initiativer er:• Styrkelse af beskæftigelsen efter Gribskov-modellen.• Kvalificering af flere iværksæt-terkvinder.• Grundforløbspakker i erhvervs-uddannelserne.• Flere etniske minoritetskvinder i foreningslivet.• Værtsprogram for etniske mino-ritetskvinder og -familier.• Lokale integrationscentre i ud-satte boligområder.• Særlige frivilligordninger for mødre.• Integration af mødre og deres børn gennem Projekt Bydels-mødre.• Netværk mellem mødre på tværs af etnisk baggrund.• Forældreinformation.• Kampagnen ‘Mødre og døtre – kvinder i to kulturer’.Rollemodel i kampagnen ‘Mødre og døtre’ Khadija Y. H. Abdi vil gerne være forbillede for sine børn.

Kvinder med etnisk minoritetsbaggrund er vigtige, når det handler om helefamiliens integration. Det er veldokumenteret, at når kvinden er godt inte-greret, går det hendes børn bedre i skolen og også senere, når børnene skaluddanne sig og finde en plads på arbejdsmarkedet.I de senere år er det gået fremad mednydanske kvinders integration. Flerekvinder med etnisk minoritetsbaggrunder kommet i gang med en uddannelseog ind på arbejdsmarkedet.Der er dog stadig en betydelig gruppekvinder, som ikke har en uddannelse ogikke er i arbejde. På den baggrund gen-nemfører Integrationsministeriet efteraftale med satspuljepartierne Kvinde-programmet: Nydanske kvinders res-sourcer i fokus.Som navnet antyder, er formålet medprogrammet at gøre kvinder med etniskminoritetsbaggrund til aktive medborge-re i det danske samfund ved at aktiverekvindernes egne ressourcer.Programmet omfatter 11 initiativer, derskal styrke kvindernes muligheder for atfå et arbejde eller en uddannelse, del-tage i foreningslivet og opnå en videnom det danske samfund, som gør dembedre i stand til at fremme deres egenog deres børns integration i samfundet.

“Mange unge nydanskere føler, at delever i to kulturer – en dansk og enudenlandsk. Til gengæld er deres mødrebange for, at døtrene glemmer traditio-nerne fra deres egne hjemlande. ‘Hvadhvis hun forelsker sig i en mand, derikke er muslim? Hvad hvis hun bliver fordansk?’ Der er det vigtigt at vise, at detikke behøver at være et enten-eller,men at det kan være et både-og: Atman godt kan leve i og med to kultureruden at behøve at vælge den ene fra,”siger Helle Rahbæk Asserhøj.

Møder lægger op til debat og dialogMagasinet sendes ud til flere hundredeaktører, heriblandt sundhedsplejersker,sproglærere og beboerrådgivere og tilbiblioteker, skoler og pigeklubber. Des-uden giver et debatforum på internettetisær de yngre generationer mulighed forat komme med feedback. Det sammegælder de debatmøder, der er blevetholdt landet over som en del af kam-pagnen.“Det fungerer for eksempel sådan, aten gruppe kvinder spiser sammen, også deltager en af rollemodellerne somoplægsholder. Det er ikke meningen, atdet skal være et foredrag, men derimodet oplæg til debat. Vi kommer rundt omen bred vifte af temaer – teenageliv,kærester, fritidsinteresser. Og det er tit,at vi får åbnet op for en heftig debat.Heldigvis er reaktionen som regel, atde gerne vil have os til at komme igen.Vi får mange henvendelser,” fortællerHelle Rahbæk Asserhøj.Helle Rahbæk Asserhøj kan kontaktes på tlf. 51 80 81 58 eller på hr@alsresearch.dkLæs mere om kampagnen på:www.nyidanmark.dk/kvindeprogrammet

det bedste af to kulturer

En landsdækkende kampagne sætter fokus på, hvad det vil sige atvære nydansk kvinde i Danmark – både for mødre og døtre.Det er stærke nydanske mødre, manstøder på i en ny landsdækkende kam-pagne. Fem rollemodeller skal inspirereandre etniske minoritetsmødre til atstøtte deres døtres integration, f.eks.i forhold til uddannelse, arbejde ellerdeltagelse i fritids- og foreningsliv. Kam-pagnen hedder ‘Mødre og døtre – kvin-der i to kulturer’.En central pointe i kampagnen er, atnydanske piger ofte har brug for deresmødres støtte, hvis de skal skabe sig enplads i samfundet. Det gælder i høj gradom at inspirere mødre-generationen tilat tage større del i deres døtres liv. Mendet kan være svært at tale om abstrak-te emner og problemer, hvis man ikkehar noget konkret at forholde sig til.tilgængeligt på papir og internet – sompræsenterer en række rollemodellermed forskellig udenlandsk baggrund,og som målgruppen kan identificeresig med. Magasinet udgives på dansk,somali, arabisk, tyrkisk og urdu.“Nogle af vores rollemodeller er kom-met hertil som unge med deres foræl-dre, andre senere som flygtninge. Og dehar haft forskellige problemer og suc-cesoplevelser. Men de har det til fælles,at de har fået det til at fungere i detdanske samfund. Rollemodellerne for-står, at det kan være svært at være mori et nyt samfund med andre forventnin-ger og normer – men de ved også, atpigerne kan føle sig splittet mellem toverdener. Derfor er det vigtigt, at de fårstøtte hjemmefra,” mener projektlederHelle Rahbæk Asserhøj, Als Research.

Bydelsmødre er nøglen til integration

Projektet Flyt Fokus, hvor bydelsmødre hjælper nydanske familier i Århus, er en så stor succes, at de århusianskebydelsmødre nu bliver forbillede for bydelsmødre i Holstebro, Randers og Horsens.I foråret 2009 gik de første bydels-mødre på gaderne i Århus-bydeleneHerredsvang, Rosenhøj, Torveshøj ogGellerupparken. En gruppe mødre medanden etnisk baggrund end dansk besø-ger nydanske mødre for at tale om em-ner som kost, motion, børneopdragelseog dansk demokrati. Især gælder detom at styrke kendskabet til det danskesamfund, afdække myter og nedbrydefordomme.Bydelsmødreprojektet får støtte fra In-tegrationsministeriets Kvindeprogram.

Inspiration hentet i BerlinInspirationen er hentet fra det tyskeprojekt Stadtteilmütter, som har væreten stor succes i Berlin. De først hold år-husianske bydelsmødre har været gen-nem et undervisningsforløb på 16 uger,og flere er på vej. I alt forventer pro-jektleder Nimet Topcu fra Dansk Flygt-ningehjælp, at knap 40 kvinder bliveruddannet til at fungere som bydelsmori Århus.“Både bydelsmødrene og de mødre, somde besøger, får mulighed for at dannenetværk og lære om det danske sam-fund gennem dialog med andre i sammesituation. Der er et stort engagementblandt vores mødre, og de får god re-spons, når de tager på hjemmebesøg.Mange nydanske kvinder føler sig isole-rede fra det danske samfund. De har etbegrænset netværk, og det er vigtigt,at de oplever, at de ikke er alene. Deter en rigtig god ramme at mødes i,” for-tæller Nimet Topcu.“Man kan godt opfatte projektet som endannelsesrejse, for det handler på man-Bydelsmødre fra Århus, Holstebro, Randers og Horsens udveksler erfaringer på netværksmøde.

Århus er frontløber i det jyskeDe århusianske bydelsmødre er så popu-lære, at de nu er blevet rollemodellerfor bydelsmødreprojekter i Holstebro,Randers og Horsens.“Vi har erfaret, at kvinderne har såmange ressourcer at byde på, og deter meget effektivt, når vi bringer kvin-derne sammen, så de kan lære af hinan-den. Derfor har vi lavet netværksmøderfor bydelsmødrene i de jyske byer, såde nye bydelsmødre kan lære af dekvinder, som har høstet erfaringer medhjemmebesøg, det opsøgende arbejdeog samtalerne om forskellige emner,”forklarer Nimet Topcu.Nimet Topcu kan kontaktes på tlf. 28 44 34 35 eller på [email protected]Læs mere om bydelsmødrene på:www.nyidanmark.dk/kvindeprogrammet

Bydelsmødre i tingbjerg giver

hjælp til selvhjælp

Elfije Lushtaku er som bydelsmori Tingbjerg med til at støtte oghjælpe andre nydanske kvinder medat begå sig i det danske samfund.Hun går med kvinderne, når de skaltil samtale på skolen, i A-kassen el-ler på socialforvaltningen. Det giverkvinderne mod på selv at finde egneressourcer frem.Elfije er god til at falde i snak medandre mennesker på trappen, i bus-sen, på skolen og til sommerfesternei Tingbjerg. Siden Elfije blev uddannetsom bydelsmor i foråret 2009, har hunfortalt vidt og bredt om den støtte, somTingbjergs bydelsmødre giver andrekvinder. Og mange kvinder har tagetmod tilbuddet om hjælp til selvhjælp:“Mange nydanske kvinder bliver forafhængige af deres mands familie. Detbetyder, at de bliver isolerede hjemmei lejlighederne. De kommer ikke ud. Debliver ensomme og bange,” forklarerElfije Lushtaku.“Når jeg møder dem som bydelsmor,er de ofte nervøse for at henvende sigtil offentlige myndigheder, og de gørdet ikke alene. Derfor er de glade for,at jeg går med dem. Når de ser, at jegbare forklarer tingene, som de er, og atdanskerne er venlige og gerne vil lytte,så finder de selv modet til at tale dansk.En af kvinderne sagde til mig -‘nårdusidder der, forstår jeg godt dansk’. Detgiver ro, at jeg er med,” siger Elfije,som priser sig lykkelig for, at hun kommed i bydelsmor-projektet: “Det er enfantastisk oplevelse at kunne støtte oghjælpe andre. Når jeg ser, at kvindernefår mod til selv at komme videre, bliverjeg vildt glad.”

Børneopdragelse er på plakatenKvindernes børn, deres skolegang ogfritidsliv er emner, som rangerer højt pådagsordenen, når bydelsmødrene møderandre indvandrerkvinder i Tingbjerg.“Jeg har lært en masse om børneopdra-gelsen under uddannelsen til bydelsmor.Nu fortæller jeg kvinderne, at det ikkeer farligt at bede sine børn om at hjæl-pe til med at dække bord, lave mad oggøre rent. Børnene bliver faktisk stolte,når de løser en opgave,” konstatererElfije.

Succesrige bydelsmødrei TingbjergBydelsmødrene i Tingbjerg har gen-nemgået et 80 timers uddannel-sesforløb fordelt på fem måneder.De første bydelsmødre i Tingbjergfik kursusbevis i juni 2009. I dag erder 6 bydelsmødre i Tingbjerg, ogefterspørgslen efter at få besøg afen bydelsmor er meget stor.For yderligere informationer kontakt venligst:Projektansvarlig Margrethe Clausager på tlf. 3881 5700 eller [email protected]Læs mere om bydelsmødrene på www.nyidanmark.dk/kvindeprogrammet

etniske minoritetskvinder har fået et talerør

Etniske minoritetskvinder har fåetet talerør i Etniske Minoritetskvin-ders Råd, som så dagens lys i sep-tember 2009. Det nye kvinderåder inspireret af det veletableredeKvinderåd. Etniske minoritetskvin-ders Råd er blevet til som en delaf projektet‘Ind i foreninger – ud isamfundet’ støttet af Integrations-ministeriet.En gruppe kvinder fra ca. 25 etniskekvindeforeninger har stiftet en paraply-organisation for etniske minoritets-kvinder i Danmark. Ambitionen er, atkvinderne i fremtiden selv får mulighedat kommentere spørgsmål og emner, dervedrører dem.“Der er mange, som har meninger om,hvordan etniske minoritetskvinder hardet, og hvad de tænker, mener og gør.Til gengæld er det sjældent, at kvin-derne selv får lejlighed til at udtale sigom spørgsmål og problemstillinger, dervedrører dem. Det laver vi om på nu,”forklarer medstifter af rådet, FatmaØktem.“Rådet vil have holdninger til alt fraspørgsmål om burkaer til positiv særbe-handling af etniske minoritetskvinder.Vi vil gerne i dialog med pressen og of-fentligheden, så det er repræsentanterfor kvinderne selv, der udtaler sig omspørgsmål, som vedrører dem.”“Der er et dobbelt glasloft for etniskeminoritetskvinder. Det er kvinderneselv, som skal bryde igennem det. Deter dem, som har den viden og indsigt,der skal til for at løse de særlige udfor-dringer. Forbilledet for os er Kvinderå-det og det kvindepolitiske arbejde, sområdet har stået for i det sidste århund-rede,” forklarer Fatma Øktem.Initiativet søsættes i samarbejde medKvinderådet, der har et indgåendekendskab til de særlige udfordringer,kvinderne møder i det danske samfund.Tanken er, at de to organisationer medtiden vil blive smeltet sammen.For mere information og tilmelding kon-takt venligst:Fatma Øktem, tlf. 20 32 72 57, mail: [email protected]

danske kvinder til at være aktive i for-eningslivet og få dem ud af hjemmet,så er vi allerede langt. De må ikke nå atfå en sur smag i munden eller blive for-tvivlede, og det sker, hvis de af en elleranden grund bliver isoleret fra resten afsamfundet”, forklarer projektkoordina-tor Samaira Ali.“En lille del af vores mentees har væ-ret her i længere tid, men de har ikkeset muligheden for at komme ud afhjemmet. Derfor har de samme behovsom de nytilkomne: at lære sproget ogat lære om samfundet. Det kan voresmentorer hjælpe dem med. Og det kanvære en fordel, hvis mentorer og men-tees har rødder i samme land, fordi deså kender lidt mere til hinandens bag-grund og tankegang”.

mentorer åbner

døren til danmark

Mentorer med udenlandsk baggrund hjælper nydanske kvinder med at faldetil i Danmark. Et nyt københavnerprojekt bruger netværksdannelse og for-eningsliv som platform for integration.Mentorer og kvindenetværk skal få flerenydanske kvinder ud i foreningslivet.Det er tanken bag integrationsprojek-tet ‘Foreningsliv og mentorskab – enforeningsmentor ved hånden fra førstefod på dansk jord’, som er støttet afIntegrationsministeriets Kvindeprogram.I projektet lærer nytilkomne kvinder omlivet i Danmark af kvinder fra etniskekvindeforeninger med en baggrund, derminder om deres egen.Det er VerdensKulturCentret på Nørre-bro, der bestyrer projektet. Projektethar 37 mentees og 44 mentorer – og derkommer stadig flere til.VerdensKulturCentret har rekrutteretmentees ved at kontakte jobcentre ogsprogskoler i bl.a. Ballerup, Hellerup ogHvidovre. Mentorerne hentes primærtfra Kvindeforum, som er en sammen-slutning af etniske kvindeforeningerdannet på initiativ af projektleder for‘Foreningslivog mentorskab’ AlmaBekturganova Andersen.

Får flere mulighederMentorer og mentees mødes cirka engang om ugen, men det er op til de en-kelte at bestemme, hvor tit og hvad devil snakke om, afhængigt af deres be-hov. Der afholdes også netværksmøderfor mentorerne, så der skabes netværkpå tværs af kvindeforeningerne.“Vi holder netværksmøder for men-torerne om forskellige emner - f.eks.hvordan de kan hjælpe deres menteesmed det danske sprog, med at skabenetværk og med at integrere sig. Vi harogså arrangeret deciderede mentorkur-ser for at hjælpe vores mentorer,” sigerAlma Bekturganova Andersen.Projektleder Alma Bekturganova Ander-sen, kan kontaktes på tlf. 35 24 51 64 eller på [email protected]Projektkoordinator Samaira Ali, VerdensKulturCentret, kan kontaktes på tlf. 35 24 51 66 eller på samaira@verdenskulturcentret.dk