BOU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 22: Erhvervs- og Byggestyrelsens rapport om renoveringspuljens direkte beskæftigelseseffekt samt statusnotat

Indholdsfortegnelse1. Indledning..................................................................................................................... 22. Ansøgninger, tilskud og udbetalinger fra renoveringspuljen ....................................... 33. Håndværkernes og materialeproducenternes aktivitet med de støttede projekter ........ 74. Renoveringspuljens direkte aktivitetseffekt ............................................................... 105. Konklusion ................................................................................................................. 15Bilag ............................................................................................................................... 16

1. IndledningØkonomi- og erhvervsministeren har i marts 2009 redegjort for de beskæftigelsesmæs-sige konsekvenser af renoveringspuljen i et svar til Folketingets Boligudvalg.1Redegø-relsen var baseret på beregningsmæssige antagelser om størrelsen af de støttede renove-ringsprojekter, fortrængning af andet privat forbrug, og om hvor stor en del af renove-ringspuljen, der tilfalder projekter, som også vil være gennemført uden tilskud. Idet dernu foreligger oplysninger om de faktiske udbetalinger fra renoveringspuljen, er det mu-ligt at skønne over den direkte beskæftigelseseffekt af renoveringspuljen baseret på op-lysninger om udbetalinger fra puljen. Undersøgelsen ser imidlertid primært på den be-skæftigelseseffekt, som puljen direkte har medført gennem de støttede renoveringspro-jekter.Renoveringspuljen var åben for ansøgninger fra den 14. april 2009 til den 25. maj 2009.I begyndelsen af august var der givet støttetilsagn svarende til hele puljen på 1,5 mia. kr.Knap 60 procent af tilsagnene er nu udbetalt, fordi håndværkernes arbejde er færdigt.Det betyder, at man kan danne sig et skøn over aktivitetseffekten af puljen på forskelli-ge tidspunkter. I denne rapport vurderes derfor den direkte aktivitetseffekt af puljen,(forstået som aktivitetsvirkningen i byggesektoren og den aktivitetsvirkning, byggeer-hvervets øgede materialeefterspørgsel giver anledning til i andre erhverv) fra 2009 til2012, bl.a. baseret på kendskabet til de faktiske udbetalinger til og med november 2009samt antagelser om resterende udbetalinger. Ligeledes belyses, om renoveringerne harført til bedre energistandard i boligerne.Den valgte beregningsmetode er baseret på oplysninger om tilsagn og faktiske udbeta-linger fra puljen. Beregningen af beskæftigelseseffekten i undersøgelsen er partiel ellerdirekte, da den kun vedrører de konkrete støttede projekter. En række afledte effekter erikke medregnet. Størrelsen af de afledte forbrugseffekter, der opstår, fordi de nye reno-veringsprojekter fortrænger andet privatforbrug, er skønnet som en tilføjelse til de øvri-ge beregninger.I kapitel 2 beskrives en række faktiske forhold om puljen. I kapitel 3 beregnes beskæfti-gelsen knyttet til arbejdet med de støttede projekter, og i kapitel 4 beregnes puljens di-rekte beskæftigelseseffekt ved at tage hensyn til, at nogle af de støttede projekter villehave været gennemført selv uden støtten eller ville være blevet lavet på et andet tids-punkt. Kapitlet er baseret på en interviewundersøgelse blandt modtagere af tilskud, ogder kan være en usikkerhed knyttet til svarene. Resultaterne fra interviewundersøgelsener tidligere offentliggjort.2

2. Ansøgninger, tilskud og udbetalinger fra renoveringspuljenRenoveringspuljens formål var "at styrke beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren"og at "bidrage til en generel modernisering af bygningsmassen, herunder også energibe-sparelser"3Gennem renoveringspuljen kunne boligejere, andelshavere og lejere få tilskud til vissetyper af boligforbedringer. Tilskudspuljen var på 1,5 mia. kr. og var åben for an-søgninger fra den 14. april 2009, til der var modtaget ansøgninger svarende til, at puljenpå 1,5 mia. kr. kunne uddeles. Det skete den 25. maj 2009. Tilskuddene blev givet efterførst-til-mølle-princippet og var på 40 procent af udgifter til arbejdslønninger, dog mak-simalt 15.000 kr., og 20 procent af omkostninger til energibesparende materialer, dogmaksimalt 10.000 kr.Interesserede husstande skulle søge om tilskud i Erhvervs- og Byggestyrelsen på bag-grund af et konkret tilbud fra håndværkere. Når husstandene havde modtaget tilsagn,kunne de afgive ordre til håndværkerne. Når det praktiske arbejde var udført, kunne til-skuddet udbetales. Tilskuddet udbetaltes til håndværkerne, men kom husstandene til go-de, fordi virksomhederne fraregnede tilskuddet i deres opkrævning hos husstandene.Erhvervs- og Byggestyrelsen, der administrerede puljen, modtog i alt godt 117.000 an-søgninger. Godt 81.000 ansøgninger blev afleveret første dag, puljen var åben, dvs. den14. april 2009, jf. figur 1. Antallet af ansøgninger faldt drastisk de to efterfølgende dageog dernæst gradvist over de efterfølgende uger indtil syv uger efter åbningen af puljen.Puljen blev lukket den 25. maj 2009 (i syvende uge efter åbningen).

Langt de fleste ansøgninger var behandlet og tilsagn givet inden udgangen af juni må-ned 2009, jf. tabel 1. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var på knap to måneder.Husholdningerne kunne gå i gang med projekterne, efter tilsagnet var givet.Tabel 1. Fordeling af givne tilsagn på måned, procent af alle tilsagnAprilMajJuniJuliEfter juliI alt825401710100Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen, administrative data, egne beregninger.Anm.: Kun ansøgninger, der har fået tilsagn, er medtaget i beregningerne. Ansøgninger med tal, der afvi-ger meget fra det forventede (fx ekstremt store omkostninger), er udeladt.

Tabellen viser, at mindst 10 procent af projekterne var færdige inden udgangen af juli2009, og eftersom der i praksis går lidt tid, fra et projekt er færdigt, til støtten udbetales,er andelen reelt større. Mindst 58 procent af projekterne var således færdige den 27. no-vember 2009. Feriemånederne har naturligvis påvirket aktivitetsmønstret.Den gennemsnitlige omkostning (håndværkerregning) ved boligrenoveringen var påknap 60.000 kr., og det gennemsnitlige tilskud var på godt 13.000 kr., jf. tabel 3.Tabel 3. Omkostninger til boligrenovering og tilsagn om tilskud, kr. pr. ansøgningi gennemsnitOmkostningskomponentLønMaterialerI altOmkostninger (kr. pr. projekt)35.16624.33959.505Tilskud (kr. pr. projekt)9.1963.87813.074Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen, administrative data, egne beregninger.Anm.: Kun ansøgninger, der har fået tilsagn, er medtaget i beregningerne. Ansøgninger med tal, der afvi-ger meget fra det forventede (fx ekstremt store omkostninger), er udeladt.

I tabel 4a og 4b er vist, hvilke dele af boligen, der er omfattet af renoveringsprojekterne,og om der har været søgt tilskud til energibesparende materialer. Hovedparten af reno-veringerne omfattede vinduer, døre eller tag, og to-tredjedel af renoveringerne omfatte-de energibesparende materialer. Reparation af vinduer skete således i 49 procent af pro-jekterne og isolation af tag i 23 procent af projekterne. I 17 procent af projekterne for-bedredes varmeanlæggene (de fire sidste rækker i tabel 4b).Relativt få renoveringer omfattede indvendige forbedringer, der ikke har med central-varmeanlægget at gøre. Dog fik 12 procent af husstandene tilsagn om tilskud til bedrekøkken eller bad og 10 procent til gulvarbejder.

Reparation eller fornyelse af køkken eller badGulvarbejderBrandsikring, fx nettilsluttede røgalarmerInstallation eller forbedring af ventilationInstallation eller forbedring af vand- og afløbsinstallatio-ner5Reparation eller fornyelse af elinstallationer3Udskiftning eller reparation af fjernvarmeunits2Rep./udsk. af olie-/gasfyr og varmeanlæg, instal./udsk. afvarmestyringsanlæg13Installation af varmepumper, herunder jordvarmepumper,dog ikke til køling3Maler- og tapetseringsarbejder3Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen, administrative data, egne beregninger.Anm.: Kun ansøgninger, der har fået tilsagn, er medtaget i beregningerne. Ansøgninger med tal, der afvi-ger meget fra det forventede (fx ekstremt store omkostninger), er udeladt.*Procenttallene summer ikke til 100, fordi et projekt kan omfatte flere typer renovering.

3. Håndværkernes og materialeproducenternes aktivitet med de støt-tede projekterI afsnittet er vurderet, hvornår håndværkernes arbejde med de støttede projekter foreta-ges. Vurderingen er vanskelig, fordi det kun vides, at arbejdet er foretaget mellem tids-punktet for tilsagn og tidspunktet for udbetaling af støtte, og fordi der pr. 27. november2009 kun er udbetalt støtte for 58 procent af tilsagnene.Det kan antages, at støtten udbetales en måned efter, at et projekt er afsluttet4, og tabel 2kan derfor bruges til at skønne over aktiviteten med projekterne frem til oktober5.For den del af projekterne, hvor støtten ikke er udbetalt, er antaget, at aktiviteten fra se-neste belyste måned fortsættes, indtil alle projekter er færdige, hvilket i så fald sker tid-ligt i februar 2010. Den samlede skønnede fordeling af, hvornår de støttede arbejder fo-retages, er vist i tabel 5.Tabel 5. Antaget fordeling af det faktiske arbejde på månederMånedAprilMajJuniJuliAugustSeptemberOktoberNovemberDecemberJanuarFebruarProcent02871217131313132

Fordelingen i tabel 5 er ganske vist usikker, men skal dog ses i lyset af, at arbejdet iføl-ge støttereglerne skal udføres senest 6 måneder efter, at der er givet tilsagn. Hvis arbej-det udføres netop 6 måneder efter tilsagnet er givet, viser tabel 1, at der vil blive udført17 procent af projekterne i januar og kun lidt derefter. Aktiviteten hos håndværkerne vilderfor næppe strække sig over en væsentligt længere periode end vist i tabel 5.Aktiviteten udtrykt i beskæftigelse og fordelt på måneder findes med udgangspunkt iden samlede puljes størrelse og procentfordelingen i tabel 5. Omregningen sker i enrække trin og med en række faktorer, der er opsummeret i tabel 6.4

Erfaringer fra tidligere tilskudsordninger viser, at det må forventes, at nogle ansøgerefrafalder deres tilsagn, og at der ikke bliver udbetalt det fulde tilsagnsbeløbet til alle an-søgninger. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre omfanget af uforbrugtemidler i renoveringspuljen. Der kan konstateres bortfald af tilsagn i størrelsesordenen 80mio. kr. Det reelle mindreforbrug kan dog først opgøres, når de sidste udbetalinger ersket, hvilket formentlig bliver sidst på foråret 2010.Fra det samlede faktiske støttebeløb kan husholdningernes samlede håndværkerregningberegnes til ca. 7 ½ mia. kr., fordi forholdet mellem tilskud og håndværkerregninger kanskønnes ud fra oplysningerne om tilskud og regninger i husholdningernes ansøgninger.Fra den samlede omsætning på 7 ½ mia. kr. hos håndværkerne kan den samlede beskæf-tigelse hos håndværkerne beregnes, fordi forholdet mellem omsætning og beskæftigelsekendes fra Danmarks Statistiks nationalregnskab. Ligeledes kan man ud fra national-regnskabets såkaldte input-output tabeller beregne, hvor mange der ansættes hos fxbyggematerialeproducenter, hver gang der ansættes en håndværker til reparation af bo-liger. Derved kan den samlede beskæftigelse, der umiddelbart er knyttet til de støttedeprojekter, beregnes. Det skal ikke forveksles med puljens effekt, jf. næste kapitel.Når der i beregningerne benyttes overordnet nationalregnskabsstatistik, antages, at destøttede projekter ligner gennemsnitlige renoveringsprojekter.Tabel 6. Omregning fra puljens størrelse til beskæftigelsePuljens størrelseFaktiske tilsagn om støtteOmregningsfaktor fra tilskud til håndværkerregningerSamlet omsætning hos håndværkere (inkl. moms)Omregningsfaktor fra omsætning til månedlig beskæftigelse blandt hånd-værkereSamlet håndværkerbeskæftigelseFaktor for beskæftigelse i andre erhverv pr. beskæftiget håndværkerSamlet beskæftigelse i andre erhvervBeskæftigelse i alt1,50 mia. kr.1,37 mia. kr.Faktor 5,4517,48 mia. kr.Faktor 13,142

98.325 måneder0,32331.364 månederca. 130.000 månederellerca. 11.000 årKilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen, administrative data, og Danmarks Statistik. Egne beregninger.1Se bilag 1a.2Faktoren er beregnet som følger: Fra nationalregnskabet vides, at forholdet mellem omsætning (pro-duktionsværdi) og beskæftigelse i reparationserhvervet i 2005 var på 1,57 (59,3 mia. kr. i forhold til93.286 beskæftigede). Omsætningen på 59,3 mia. kr. er målt i 2005-priser ekskl. moms, mens omsæt-ningstallet i tabellen er i aktuelle priser inkl. moms. Derfor skal faktoren korrigeres (nedad) for pris-stigningen siden 2005 (15 procent i følge byggeomkostningsindekset) og med en momsfaktor på 1,25.Endelig skal der ganges med 12 for at komme fra års- til månedsniveau.3Forholdet mellem beskæftigelse i reparationserhvervet og andre erhverv er beregnet ud fra DanmarksStatistiks opgørelser af direkte og indirekte beskæftigelsesindhold i reparationsydelser, se Danish In-put-Output Tables and Analyses 2007, side 86, på www.dst.dk.

Som nævnt er mindst 58 procent af alle projekterne afsluttet, og dermed har håndværke-re og ansatte hos materialeleverandører mv. allerede nu været beskæftiget med de støt-tede projekter i, hvad der svarer til 0,58*130.000 = 75.400 måneders beskæftigelse ellerca. 6.300 beskæftigede på årsniveau.Fordelingen på måneder af den samlede beskæftigelse på ca. 130.000 måneder er vist ifigur 2. Fordelingen er baseret på tabel 5, og figuren viser fx, at knap 22.000 håndvær-kere og ansatte i materialeproducerende erhverv var beskæftiget med de støttede projek-ter i september, og knap 17.000 var beskæftiget fra oktober 2009 til januar 2010.Figur 2. Beregnet beskæftigelse med de støttede renoveringsprojekter25000

4. Renoveringspuljens direkte aktivitetseffektPuljens effekt på beskæftigelsen fremgår naturligvis ikke af foregående afsnit, bl.a. fordider er set bort fra, at en del af renoveringsprojekterne ville være lavet uden tilskud. Idette afsnit beregnes derfor, hvordan husstandene ville have beskæftiget håndværkere,hvis puljen ikke havde eksisteret.Til beregningen af den hypotetiske beskæftigelse på projekterne, deles husstandene op ifire grupper, og for hver gruppe skønnes, hvornår håndværkerne ville have været sat ibeskæftigelse. Detaljerne i beregningerne er beskrevet i bilag 2. Beregningerne er i højgrad baseret på resultaterne fra den spørgeskemaundersøgelse, der er henvist til i fodno-te 2, side 3.Udsatteprojekter udgør 11 procent af projekterne. Renoveringspuljen blev første gangomtalt i medierne på www.politiken.dk den 21. februar 2009. Fra den dato og frem tilpuljens åbning kan husholdninger have udskudt deres ordrer til håndværkerne for at fådel i tilskuddene. Det gjorde 11 procent af de støttede husholdninger. Uden tilskud villedisse projekter være foretaget tidligt i året, de første allerede i februar 2009.Fremskudteprojekter udgør 60 procent af projekterne. På grund af tilskudsmulighedenfremskød familierne projekter, som de havde overvejet i nogen tid. Uden tilskud villebeskæftigelsen med disse projekter være gennemført frem til midten af 2012.For de 19 procentneutraleprojekter havde tilskudsmuligheden ikke betydning for,hvornår projekterne blev foretaget. Beskæftigelsen med disse projekter ville derfor skemed samme tidsprofil som i figur 2 og tabel 5.For de 10 procentnyeprojekter ville projekterne slet ikke være blevet foretaget, hvistilskudsmuligheden ikke havde eksisteret.Figur 3 viser den samlede beregning af, hvordan beskæftigelsen med renoveringsprojek-terne ville have været, hvis der ikke havde været tilskud. For eksempel viser figuren, atca. 4.500 personer ville have været beskæftiget med projekterne fra september til de-cember 2009, hvis puljen ikke havde eksisteret.

Effekten af puljen kan nu beregnes som forskellen mellem beskæftigelsen vist i hhv. fi-gur 2 og figur 3. Dog er der ikke regnet med en omregningsfaktor fra tilskud til hånd-værkerregninger på 5,45 (jf. tabel 6), men kun på 4,95. Det skyldes, at det antages, atdet kun er husholdninger med projekter, hvor tilskudsprocenten er over 10, der påvirkesaf tilskuddet. Se uddybning i bilag 1b.I figur 4 og tabel 7 er effekten vist, dog på kvartalsbasis. I første og til dels andet kvartal2009 havde puljen en negativ effekt, fordi ordrer blev udskudt. Beskæftigelseseffektener beregnet til 8.900 personer i tredje kvartal og 9.600 personer i fjerde kvartal 2009.Der er en negativ effekt fra andet kvartal 2010. Denne negative effekt er beregnet til2.600 personer i andet kvartal 2010 og vil aftage gradvist frem til andet kvartal 2012.Effekten skyldes som nævnt, at fremskudte projekter jo ikke gennemføres to gange.

Den præcise beregning af, i hvilke måneder og kvartaler renoveringsaktiviteten fore-kommer, er naturligvis usikker. Kvalitativt beskriver beregningerne dog formentlig ef-fekten ganske godt: Udskudte projekter og behandlingen af ansøgninger betyder en ne-gativ effekt, der varer til et stykke tid efter åbningen af puljen. Over en relativt kort pe-riode blev de fleste tilsagn givet, projekterne blev gradvist sat i gang, og der kan derforforventes en kraftig, midlertidig effekt, der omtrent forløber hen over andet halvår af2009 og lidt ind i 2010. Effekten klinger i al væsentlighed af omkring årsskiftet. Damange projekter blev fremskudt, vil der være en negativ effekt fra næste år.Regnet sammen over hele perioden fra første kvartal 2009 til andet kvartal 2012 svarerbeskæftigelseseffekten til 1.700 beskæftigede personer på årsbasis6, men beskæftigel-seseffekten er som nævnt positiv i nogle perioder og negativ i andre. Effekten skyldes,at 10 procent af projekterne er nye, og at projekterne er blevet udvidet som følge af pul-jen med i gennemsnit 8,4 procent.

Afledte samfundsøkonomiske effekter af renoveringspuljenDe samlede investeringsomkostninger i forbindelse med puljen kan ikke betragtessom puljens aktivitetseffekt. Dels ville en del af de renoveringsprojekter, der har op-nået tilskud, være gennemført uden tilskud. Dels vil husholdningernes udgifter til re-noveringsprojekter fortrænge andre aktivitetsskabende udgifter i husholdningerne.Omfanget af projekter, som også ville være gennemført uden tilskudOmkring 10 procent af tilskuddene fra renoveringspuljen er tilgået helt nye projekter,som ikke ville være iværksat uden tilskudsmuligheden, jf. Erhvervs- og Byggestyrel-sen, ”Effekter fra renoveringspuljen – resultater fra en interviewundersøgelse”. Dis-se nye projekter vil have en nettovirkning på aktiviteten i byggeriet. Dermed er opimod 90 procent af tilskuddet fra renoveringspuljen tilfaldet projekter, som entenville være gennemført under alle omstændigheder (30 procent), eller som er fremryk-ket til 2009 og 2010 (60 procent). Disse projekter vil i udgangspunktet ikke have ennettovirkning på aktiviteten – ud over en fremrykningseffekt. Der er dog medregneten vis positiv beskæftigelseseffekt fra disse projekter, idet projekterne er udvidet (medskønsmæssigt ca. 8 procent) i forhold til det oprindeligt planlagte.Nettovirkningen af tilskud til projekter, der også ville være gennemført uden tilskud,begrænser sig til aktivitetseffekten af den forøgelse af husholdningernes budget, somtilskuddet medfører. Nettovirkningen svarer således til forbrugskvoten af det udbetal-te tilskud.FortrængningseffektNår husholdningerne iværksætter nye renoveringsprojekter, vil der ske en vis for-trængning af andet privatforbrug. Dette skyldes, at en del af renoveringsprojekterneTallet fremkommer fra sidste kolonne i tabel 7 som gennemsnittet af kvartalerne i 2009 + gennemsnittetaf kvartalerne i 2010 + tallet for 2011 + halvdelen af tallet for 2012 (kun effekt til andet kvartal).6

finansieres ud af husholdningernes løbende budget, og det vil isoleret set have en ne-gativ beskæftigelsesvirkning. I beregningerne er lagt til grund, at mellem 40 og 60procent af husholdningernes omkostninger fortrænger andet forbrug på kort sigt. Setover en længere tidshorisont vil der ske en fuld fortrængning af andet privat forbrug.Når der tages hensyn til denne fortrængning af andet privat forbrug, er den afledteaktivitetsvirkning af renoveringspuljen i andet halvår af 2009 i størrelsesordenen4.000-6.000 beskæftigede. Denne aktivitetseffekt er fortrinsvis en fremrykningseffektfra 2010, og set over tre år er beskæftigelseseffekten 700 til 1.000 beskæftigede, nårfortrængningseffekten medregnes.Der vil endvidere være en række øvrige afledte effekter på samfundsøkonomien, somikke er indregnet i ovenstående. Eksempelvis er der ikke taget højde for den negativeeffekt som følger af, at de offentlige udgifter på 1,5 mia. kr. senere vil indebære enopstramning af finanspolitikken. Den samfundsøkonomiske nettovirkning på beskæf-tigelsen kan derfor være mindre end opgjort ovenfor.

5. KonklusionØkonomi- og erhvervsministeren har i marts 2009 redegjort for de beskæftigelsesmæs-sige konsekvenser af renoveringspuljen i et svar til Folketingets Boligudvalg. Redegø-relsen var baseret på beregningsmæssige antagelser om størrelsen af de støttede renove-ringsprojekter, fortrængning af andet privat forbrug, og om hvor stor en del af renove-ringspuljen, der tilfalder projekter, som også vil være gennemført uden tilskud.Undersøgelsen i denne rapport ser alene på den direkte eller 'partielle' effekt, som puljenhar medført gennem de støttede renoveringsprojekter. Skønnet over den partielle be-skæftigelseseffekt er baseret på de oplysninger om de faktiske udbetalinger fra renove-ringspuljen, der nu findes, såvel som på resultaterne fra en tidligere gennemført inter-viewundersøgelse blandt modtagere af tilskud.Undersøgelsen viser, at renoveringspuljen havde en effekt på beskæftigelsen for bygge-håndværkere og for materialebranchen ved at fremrykke projekter, som husholdninger-ne havde overvejet nogen tid. I tredje og fjerde kvartal 2009 skønnes puljen at have øgetbeskæftigelsen med hhv. 8.900 og 9.600 personer, når der ses bort fra den afledte effekti form af fortrængning af andet privatforbrug. Indregnes effekten fra fortrængning afandet forbrug, skønnes effekten at blive på 4.000-6.000 personer i andet halvår af 2009.Derved har puljen bremset faldet i byggebeskæftigelsen gennem anden halvdel af 2009.Da husholdningernes fremrykkede projekter ikke udføres en gang til i 2010 eller 2011,vil puljen have en negativ effekt i disse år. Ligeledes havde puljen haft en negativ effekti foråret 2009, fordi nogle husholdninger udsatte deres ordrer til håndværkerne, indtilpuljen åbnede. Modstykket til beskæftigelseseffekten i andet halvår 2009 er således la-vere beskæftigelse i første halvår af 2009 i størrelsesordenen 1.000 personer og ligele-des lavere beskæftigelse i de efterfølgende år.Set over tre år giver puljen en positiv effekt på godt 1.800 personer på årsniveau. Ind-regnes effekten fra fortrængning af andet forbrug, bliver effekten 700-1.000 personer setover tre år.Omtrent to-tredjedele af renoveringerne omfattede støtteberettigede energivenlige mate-rialer, og renoveringerne har derved forbedret energistandarden i boligerne.

BilagBilag 1. Faktorerne for omregning fra tilskud til samlet omsætning hos håndvær-kereBilag 1a. Faktoren i tabel 6Fra renoveringspuljens administrative dataregistre kendes de tilskudsberettigede hånd-værkerregninger til hvert projekt. For de projekter, hvor der ikke blot blev søgt om løn,men også tilskud til materialer, kan den samlede håndværkerregning opgøres. For disseprojekter var håndværkerregningerne 4,71 gange så store som tilskuddet.For projekter, hvor der kun blev søgt om tilskud til løn, men ikke til materialer, kendesmaterialeudgifterne ikke. Det skønnes derfor, at forholdet mellem samlede udgifter ogudgifter til løn svarer til forholdet mellem produktionsværdi og bruttoværditilvækst i he-le renoveringserhvervet. Dette forhold er på 1,78 (Danmarks Statistik, nationalregnska-bet, 2005). Fra puljens data vides, at forholdet mellem tilskud og løn er på 4,14.For at vægte tallene sammen til den samlede faktor på 5,45 i tabel 6 skal forholdet mel-lem tilskud til projekter med og uden tilskudsberettigede materialer kendes. Det fremgåraf tabel B2.Tabel B2. Fordeling af tilskud på typer af projekterAntal sagerPct. af alleProjekter med tilskudsberettigede materi-alerProjekter uden tilskudsberettigede materi-aler65 %35 %Gns. tilskudsstør-relse14.464 kr.10.476 kr.Fordeling korrige-ret for tilskudsstør-relse72 %28 %

Faktoren på 5,45 fremkommer derefter som 0,72*4,71 + 0,28*4,14*1,78 = 5,45.Bilag 1b. Faktorerne til beregning af beskæftigelseseffekter i kapitel 4I beregninger af beskæftigelseseffekter i kapitel 4 skal der imidlertid bruges en lidt an-den faktor end 5,45. Det skyldes, at det antageligt kun var de mindre projekter, hvor til-skuddet udgør en væsentlig del af de samlede udgifter, der var påvirket af tilskudsmu-ligheden. Som grænse for "mindre" projekter er valgt projekter, hvor omkostningerne erop til 10 gange det maksimale tilskud (således at tilskudsprocenten er mindst 10), dvs.250.000 kr. for projekter med tilskudsberettigede materialer og 150.000 kr. for projekteruden tilskudsberettigede materialer. Disse grænser påvirker forholdet mellem tilskud ogomkostninger. Således ændres faktoren på 4,71 (jf. ovenfor) til 4,40, og faktoren på 4,14ændres til 3,58.Den anvendte faktor i kapitel 4 er 0,72*4,40 + 0,28*3,58*1,78 = 4,95

Bilag 2. Beregning af beskæftigelse, hvis puljen ikke havde eksisteretTabel B1 viser, hvilke antagelser der er gjort for at beregne beskæftigelsen, hvis til-skudsmuligheden ikke havde eksisteret.Tabel B1. Antagelser bag beregning af beskæftigelse, hvis puljen ikke havde eksi-steretGruppeaf støttedeprojekterUdsatteAndel(pct.)*Puljens effekt på de pågældende hus-holdningers beslutningHvornår ville ordren være afgivet tilhåndværkere, hvis puljen ikke havdeeksisteret?Husstandene ville have afgivet or-dren til håndværkerne mellem den21/2 og 13/4-2009.Konkret er antaget, at 50 % af or-drerne ville være afgivet i hhv. fe-bruar og marts 2009.Det er yderligere antaget, at 1/4 afdet praktiske arbejde ville være ud-ført i hver af de 4 måneder, der føl-ger efter ordren.Neutrale19Tilskudsmuligheden havde ikke betyd-ning for beslutning om eller timing afboligrenoveringen.Det er antaget, at arbejdet med pro-jekterne ville være foretaget påsamme tidspunkt, som det faktisksker, dvs. med samme tidsprofil somi tabel 5.§Irrelevant – ordre ville ikke være af-givet.

.. fortsatFrem-skudte60For tilskudsmodtagerne betød tilskuddet,at projektet blev fremskyndet.Husstandene ville have afgivet or-drer til håndværkerne efter den 14/4-2009.25 % ville have afgivet ordrer indenfor et halvt år, 30 % har fremskudtordren et halvt til 1 år, 35 % mellem1 og 2 år, og 10 % mellem 2 og 3år.*Det er yderligere antaget, at 1/4 afdet praktiske arbejde ville være ud-ført i hver af de 4 måneder, der føl-ger efter ordren.* Fordelingen kendes fra publikationen, omtalt i fodnote 2, side 3.§Der er i interviewundersøgelsen (jf. fodnote 2, side 3) spurgt, om puljen påvirkede tidspunktet forordreafgivelse, snarere end det faktiske arbejde. Det kan derfor godt tænkes, at behandlingen af til-skudsansøgningen har betydet, at det faktiske arbejde blev forskubbet lidt.

Ud fra tabel B1 kan det beregnes, hvornår projekterne ville have forekommet. Niveauetfor beskæftigelsen er imidlertid også påvirket af, at nogle projekter blev udvidet pga.støttemuligheden. I gennemsnit var projekterne skønsmæssigt udvidet med 8,4 procent(se henvisning i fodnote 2, side 3).På baggrund af disse antagelser kan den hypotetiske beskæftigelse beregnes, jf. figurB1. Udsatte projekter ville have været foretaget i den første del af året. Neutrale projek-ter ville især have været udført midt på året, og fremskudte projekter ville have væretudført i den sidste del af året eller i 2010-2012.