BOU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 18: Henvendelse af 7/12-09 fra Digegruppen Reersø vedr. Klimaændringer og nye diger på Reersø

Hvordan bevarer vi velfærdssamfundet under de omstillinger vi alle står over for,ved et forandret klima i de kystnære områder?Befolkningen i mange kyst- og ø-kommuner specielt omkring Store- og Lille Bælthar været prisgivet hver gang, der har været stormflod i de seneste årtier(fig. 16a i medfølgende materiale).I disse situationer går der værdier tabt, foruden det psykiske pres det kan væreat bo i disse områder, hvor man ikke ved om man mister endnu mere af sit hjemnæste gang stormfloden kommer. De gange beredskabet sættes i gang kan derogså være fare for liv.En del af levebrødet for lokalbefolkningen vil måske også blive truet, hvis debeboere med fast bopæl og sommerhusejere, der overkommer det, har tænkt sigat begynde at fraflytte de berørte områder pga. de tiltagende stormflods-hændelser.Samtidig er de fastboende pensionister (helår/sommerhus) taget som gidsel oghar svært ved at klare opgaverne efter sådanne situationer.Disse projekter skal efter digegruppens mening ses som en landspolitiskproblemstilling med de tiltagende klimatiske forandringer. Med fare for ensocialøkonomisk skævvridning og slagside, hvis der ikke handles.Klimatilpasning er for alle, og ikke kun for de rige kommuners borgere (f.eks.Nordsjælland).Vi appelerer stærkt til en løsning hvor Stat, kommune, EU og berørte borgere går

ind og udvikler, finansierer og økonomisk løfter disse opgaveløsninger ifællesskab med øremærket midler. Penge fra stimulus pakkerne ville også væremeget velkomne.Naturfremmende projekter bør også være en naturlig del af løsningerne samtidigtmed at vor boliger omkring bælt-havene sikres i en lang årerække fremover.Sikringen af Vadehavet og den Jyske Vestkyst er idag finansieret af Staten ogvaretages af Kystdirektoratet.Det er Digegruppens opfattelse, at tiden er begyndt at rinde ud, og at dermangler lovgivning, direktiver, økonomisk støtte og ingeniørvejledning påområdet. Det kan ikke altid være lodsejernes og med held kommunernes opgaveat løse disse projekter alene.Når kommunerne er påvirket af den økonomiske krise og har underskud påbugettet, kvier de sig ved at gå ind i sådanne opgaver.Kommunerne prioritere forståeligt økonomi til pleje, omsorg, skolerenoveringer,veje mm. Kommunerne kan også synes det er svært at forsvare, at der anvendesså relativt “store” summer på kun en “mindre” del af borgerne ogsommerhusejere i kommunen.Derfor har kommunens udviklingsstab i Kalundborg foranlediget at Reersø i 2008,som en del af et større område i kommunes sydlige del, kom med i et samarbejdeunder EU – BaltCICA.Området udgør Tissø nedre å-system og de lavtliggende kystarealer i tilknytninghertil. Omkring Tissø er der tale om fremtidig regnvands-regulering.BaltCICA søger i et samarbejde mellem udpegede kommuner, humanistiske ognaturvidenskabelige fakulteter ved universiteterne i Østersølandene at afdækkeklimaændringernes effekt, borgernes holdning, omkostninger ogtilpasningsmuligheder for de udpegede forsøgsområder i Østersøregionen.Næstved og Esbjerg kommuner har ligesom Kalundborg i 2004 været faciliteret iet lignende holdningsafdækkende workshop/rapport program underteknologirådet/miljøministeriet.Denne deltagelse kan I værste fald lede til en årelang teknokratisering afprocessen i kassetænkningens tjeneste, med flere ressourcer spildt og forarmningaf lokalsamfundet.Derfor er der mange på Reersø, som i stedet venter på en effektiv, hurtig og reelhandling - inden det bliver for sent.Gruppen har på lokalt initiativ arbejdet med mulighederne for at etablere digerpå Reersø siden stormfloden i 2006.Gruppen blev nedsat af deltagerne ved et lokalt stormflodsmøde oven på deomkostningsfulde dage i 2006, som kostede Stormrådetkr. 23,5 mill.iudbetalte erstatninger kun på Reersø. Samtidigt blev der nedsat en Sikrings- ogBeredskabsgruppe(sewww.Reersoe.dkoghttp://www.stormraadet.dk/Aarsberetninger/Documents/stormraadets_beretning_2007_2008.pdf).Grupperne består både af sommerhusejere og helårsbeboere.Reersø fik for øvrigt beredskabsmæssigt i 2009, i tilfælde af stormflod, tildeltbetegnelsen ø-status.På grundlag af tilgængelig klimaviden, kan der regnes med at et projekt af dennekarakter vil have en afbødende virkning ica. 75-100 år.Det er nok tid til at begynde at tænke på alternative løsningsforslag.Løsningsforslag for en velplanlagt begyndende afvikling eller en mulig flytning ifremtiden den dag hvor Danmark uigenkaldeligt bliver mindre.En veltilrettelagt flytning kan måske hvile på en indefrosset del af grundskylden,tilvejebringelse af en del af klimaafgiftsmidlerne og tilbud af lempelige statslån i

forbindelse med ejerskifte eller ved forældelse af pågældende bolig.Disse midler sigter på anvendelse til reetablering af tilpasset boliger ogbeskyttelse af natur i området eller reetablering på udpegede højere liggendearealer længere inde i landet.Reersø er et lille samfund af stor kulturel og naturmæssig bevarelsesværdi og hari dag en mellemstor erhversvirksomhed på havnen samt flere enkle mindreerhverv placeret i og omkring landsbyen. Reersø er anset som et attraktivtturistmål.Sommerhusområdet udgøres af godt 400 og helårsbeboende er ca 220 husstande.TDC har desuden en radiostation på Reersø.Kommunen har forøvrigt for nyligt investeret store summer i at renoverekloaknettet.Efter Digegruppens viden, er vi sammen med Hedensted, Lolland-Falster ogSlagelse blandt nogle af de få, der arbejder aktivt med problematikken med atetablere ny beskyttelse af beboelse i øjeblikket herhjemme, ud over bare atreparere på mindre strækninger.Martin H. Carlsen har sammen med Digegruppen udarbejdet og sammensat dette oplæg iform af en projektbeskrivelse bl.a. med referencer til tilgængelig klimaviden.Materialet har oprindeligt været tænkt som et udvidet program/diskussionsgrundlag idebatten og beslutningsprocessen omkring diger i den lokale debat.