AMU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 95: Orientering om forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere (Skærpelse af anmeldelsespligten ifm. udstationering)

§1I lov om udstationering af lønmodtagere, jf. lovbekendtgørelse nr. 849 af 21. juli 2006, som ændret ved lov nr. 263af 23. april 2008 og lov nr. 1394 af 27. december 2008, foretages følgende ændringer:1.Lovenstitelaffattes således:”Lov om udstationering af lønmodtagere m.v.”2.§ 1, stk. 1,affattes således:”§§ 2-6 a, § 7 a, stk. 1 og stk. 3-7, og § 7 b-e finder anvendelse i situationer, hvor udenlandske virksomheder iforbindelse med levering af tjenesteydelser udstationerer lønmodtagere til Danmark.3.I§ 1indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:”Stk. 3.§ 7 a, stk. 2-7, og § 7 b-e finder anvendelse i situationer, hvor en tjenesteydelse leveres i Danmark af enudenlandsk selvstændig virksomhed, som ikke udstationerer lønmodtagere til Danmark. Ved selvstændig virksomhed,som ikke udstationerer lønmodtagere, forstås i denne lov enhver udenlandsk fysisk eller juridisk person, der leverertjenesteydelser i Danmark uden at udstationere lønmodtagere.”Stk. 3 bliver herefter stk. 4.4.§ 5 a – cophæves.5.Efter § 7 indsættes:”Kapitel 3 aRegistret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT)§ 7 a.En udenlandsk virksomhed, der udstationerer lønmodtagere til Danmark i forbindelse med levering aftjenesteydelser, skal anmelde følgende oplysninger til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:1) Den anmeldelsespligtige virksomheds navn og forretningsadresse m.v.2) Dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen.3) Sted for levering af tjenesteydelsen.4) Kontaktperson for den anmeldelsespligtige virksomhed i Danmark. Kontaktpersonen skal være tilknyttetvirksomheden og udpeges af virksomheden blandt de personer, der arbejder i Danmark i forbindelse med levering aftjenesteydelsen. Oplysninger om kontaktpersonen skal tydeligt fremgå.5) Virksomhedens branchekode.6) Identiteten af lønmodtagere, som virksomheden udstationerer, og udstationeringsperiodens varighed.Stk. 2.En udenlandsk selvstændig virksomhed, der leverer tjenesteydelser i Danmark uden at udstationerelønmodtagere til Danmark, skal anmelde følgende oplysninger til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:1) Den anmeldelsespligtige virksomheds navn, forretningsadresse og kontaktoplysninger.2) Dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen.

3) Sted for levering af tjenesteydelsen.4) Virksomhedens branchekode.Stk. 3.Anmeldelse efter stk. 1 og 2, skal ske efter lov om fremgangsmåden ved anmeldelse m.v. af visse oplysningerhos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.Stk. 4.Oplysningerne kan alene anvendes til1) danske myndigheders kontrol af, om virksomheder overholder lovgivningen, som finder anvendelse i forbindelsemed udstationering, og2) statistik om udenlandske virksomheder og udstationerede lønmodtagere.Stk. 5.Oplysningerne skal anmeldes, senest samtidig med at leveringen af tjenesteydelsen i Danmark påbegyndes.Ændringer vedrørende oplysningerne skal anmeldes senest 8 dage efter ændringen.Stk. 6.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om anmeldelse af oplysninger efter stk. 1-5, herunder omhvilke forhold anmeldere eller andre selv kan eller skal registrere i styrelsens it-system samt brugen af dette system.Stk.7.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tjenesteyderens pligt til at fremsende dokumentation tilhvervgiver.§ 7 b.En virksomhed skal ikke foretage anmeldelse efter § 7 a, hvis1) levering af tjenesteydelsen ikke varer over 8 dage,2) levering af tjenesteydelsen sker som led i levering af et teknisk anlæg eller en teknisk installation og3) den udstationerede lønmodtager eller den selvstændige virksomhed, jf. § 7 a, stk. 2, har til opgave og erspecialiseret i eller kvalificeret til at montere, installere, efterse, reparere eller informere om et teknisk anlæg eller enteknisk installation i Danmark.Stk. 2.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om at undtage yderligere situationer fra anmeldelsespligtenefter § 7 a.§ 7 c.Der kan gives offentlig adgang til de oplysninger, der er nævnt i § 7 a, stk. 1, nr. 1, 4 og 5, og stk. 2, nr. 1 og 4.Der kan endvidere gives offentlig adgang til oplysninger om, hvorvidt virksomheden har igangværende aktiviteter iDanmark.Stk. 2.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling for oplysninger, der videregives efter stk. 1. Idet omfang oplysningerne stammer fra CVR-registeret, skal betaling for oplysningerne og videregivelse heraf ske ioverensstemmelse med reglerne i lov om Det Centrale Virksomhedsregister.§ 7 d.En hvervgiver af en tjenesteydelse i Danmark skal sikre sig dokumentation for, at den udenlandske tjenesteyderhar foretaget anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, når tjenesteydelsen leveres inden for følgende brancher:a) Bygge- og anlægsvirksomhed.b) Landbrug, skovbrug og gartneri m.v.Stk. 2.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om hvervgivers pligter, herunder at hvervgivere aftjenesteydelser indenfor andre brancher kan omfattes af dokumentationskravet.§ 7 e.Tilsynet med overholdelsen af anmeldelsespligten efter § 7 a, varetages af Arbejdstilsynet.Stk. 2.Enhver tjenesteyder, der er pålagt anmeldelsespligt efter denne lov, skal efter anmodning give Arbejdstilsynetde oplysninger, der er nævnt i § 7 a, stk. 1 og 2.”6.I§ 8, stk. 1ændres ”Arbejdsmarkedsstyrelsen” til: ”Arbejdstilsynet”.7.I§ 8, stk. 2,ændres i1. pkt.”Styrelsen” til: ”Arbejdstilsynet”, og i2. pkt.”Arbejdsmarkedsstyrelsen” til:”Arbejdstilsynet”.8.Overskriftentil § 10 affattes således:”Strafbestemmelser”9.§ 10affattes således:”§ 10.Med bøde straffes den arbejdsgiver, der trods påkrav uden rimelig grund undlader at yde ferie og betalingherfor efter § 6.10.Efter§ 10indsættes:”§10 a.Med bøde straffes:1) Den, der undlader rettidigt at anmelde oplysninger eller afgiver urigtige eller mangelfulde oplysninger efter § 7 a.

2) Den, der undlader at sikre sig dokumentation i henhold til § 7 d.Stk. 2.Ved straffens udmåling efter stk. 1, betragtes det som en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen erbegået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, eller hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået enøkonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.Stk. 3.Ved straffens udmåling efter stk. 1, betragtes det som en formildende omstændighed, hvis overtrædelsen erbegået i undskyldelig uvidenhed eller undskyldelig misforståelse af retsreglerne.§ 10 b.I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser iforskrifterne eller af vilkår, der meddeles efter forskrifterne.§ 10 c.Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.”

1. Indledning og baggrundLovforslaget har til formål at skærpe anmeldelsespligten i forbindelse med levering af tjenesteydelser tilDanmark for dermed at sikre en bedre efterlevelse og håndhævelse af de danske regler, som gælder i forbindelse medudstationering og levering af tjenesteydelser til en modtager i Danmark. Det skal samtidig sikres, at myndigheder ogarbejdsmarkedets parter får bedre mulighed for at kunne komme i kontakt med udenlandske tjenesteydere.De hidtidige erfaringer med den lovpligtige anmeldelse til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (herefterRUT) tyder på, at de gældende regler ikke virker godt nok, idet en række udenlandske tjenesteydere ikke sender denlovpligtige anmeldelse til RUT. Pr. 1. januar 2010 har i alt 714 virksomheder sendt anmeldelse til RUT, heraf noglemere end én anmeldelse, siden anmeldelsespligten trådte i kraft d. 1. maj 2008. Selv om antallet af udenlandskevirksomheder i Danmark må formodes at være faldet på grund af krisen og afmatningen i bygge- og anlægsbranchen, erder ikke grund til at betvivle, at det registrerede antal ligger under det reelle antal. Dermed giver registeret ikke etretvisende billede af omfanget af udstationerede lønmodtagere i Danmark, og det indeholder ikke de nødvendigeoplysninger og datagrundlag til brug for myndighedernes kontrol og håndhævelse af gældende lovgivning eller til brugfor arbejdsmarkedets parters rolle med at sikre rimelige løn- og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked.Forslaget er en udmøntning af aftalen af 3. december 2009 mellem regeringen, Venstre, Konservative,Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om styrkelse af Register for UdenlandskeTjenesteydere (RUT).Det fremgår af aftalen, at partierne har konstateret, at der stadig er udfordringer i relation til udenlandskevirksomheder, der udstationer lønmodtagere i Danmark. For disse virksomheder blev der med virkning fra 1. maj 2008indført en pligt til at meddele sig til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med henblik på registrering i RUT. Baggrunden foretableringen af RUT er, at et stigende antal udstationerede lønmodtagere i Danmark gør det påkrævet at have et bedreoverblik over udstationerende virksomheder og udstationerede lønmodtagere i Danmark med henblik på at kunnekontrollere overholdelsen af fx arbejdsmiljølovgivningen og skattelovgivningen samt for at give arbejdsmarkedetsparter bedre muligheder for at varetage deres interesser.Ifølge aftalen skal en bedre håndhævelse af pligten til at sende anmeldelse til RUT imødegå disse udfordringerog varetage hensynet til, at gældende regler og spilleregler på det danske arbejdsmarked overholdes. I den forbindelsebør myndighederne og arbejdsmarkedets parter have bedre mulighed for at komme i kontakt med den udenlandsketjenesteyder. Endvidere skal der af hensyn til arbejdsmiljøet iværksættes initiativer til at forbedre kontrollen med deudenlandske selvstændige virksomheder, som ikke udstationerer lønmodtagere, men som leverer tjenesteydelser til enmodtager i Danmark (i den politiske aftale af 3. december 2009 omtalt som ”enkeltmandsvirksomheder”).På den baggrund er partierne enige om følgende nye initiativer, som er indeholdt i nærværende lovforslag:

2. Lovforslagets indhold2.1. Gældende retPr. 1. maj 2008 blev der med ændringen af udstationeringslovens § 5 a, jf. lov nr. 263 af 23. april 2008, indførten pligt for udenlandske tjenesteydere, som udstationerer lønmodtagere til Danmark, til at anmelde en rækkeoplysninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor der samtidig blev etableret et register over udenlandskevirksomheder og udstationerede lønmodtagere i Danmark (RUT). Anmeldelsespligten og etableringen af RUT blevindført for at sikre et forbedret datagrundlag for myndighederne med henblik på, at myndighederne kan føre et mereeffektivt og målrettet tilsyn med, om også udenlandske virksomheder og deres ansatte overholder f.eks.arbejdsmiljølovgivningen og skatte- og afgiftslovgivningen. Derudover blev RUT etableret for at visse af oplysningernekan offentliggøres og gøres tilgængelige for blandt andet arbejdsmarkedets parter for dermed at tilgodese deresmuligheder for at sikre de udstationerede lønmodtagere løn- og arbejdsvilkår svarende til niveauet i Danmark.Efter de gældende regler skal en udenlandsk virksomhed, som udstationerer lønmodtagere til Danmark iforbindelse med levering af tjenesteydelser, indberette oplysninger om den anmeldelsespligtige virksomheds navn ogforretningsadresse mv., dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen, sted for levering af tjenesteydelsen,kontaktperson for den anmeldelsespligtige virksomhed i Danmark, virksomhedens branchekode, samt identiteten af deneller de lønmodtagere, som virksomheden udstationerer og varigheden af den enkelte lønmodtagersudstationeringsperiode, jf. lovens § 5 a, stk. 1. De anmeldte oplysninger danner et fælles datagrundlag og indgår i RUT iErhvervs- og Selskabsstyrelsen. Myndighederne kan indhente og bruge oplysningerne i registeret til at føre kontrol med,at også udenlandske virksomheder overholder den danske lovgivning i forbindelse med udstationering af lønmodtagere,og særligt skattemyndighederne og Arbejdstilsynet har brug for oplysningerne i RUT i forbindelse med skattemæssigkontrol og kontrol med overholdelsen af arbejdsmiljølovgivningen. Efter de gældende regler kan arbejdsmarkedetsparter på lige fod med andre private indhente de oplysninger fra RUT, der følger af § 10 i bekendtgørelse nr. 301 af 6.april 2009 om Register over Udenlandske Tjenesteydere (RUT-registret), jf. § 5 c, stk. 1, i den gældende lov (indsat vedændringslov nr. 263 af 23. april 2008) med henblik på at sikre rimelige løn- og arbejdsvilkår på det danskearbejdsmarked. De oplysninger, som bl.a. arbejdsmarkedets parter kan indhente, omfatter den udenlandske virksomhedsnavn og adresse, virksomhedens teleoplysninger, kontaktpersonen for virksomheden i Danmark, virksomhedensbranchekode, samt oplysning om hvorvidt virksomheden har aktiviteter i Danmark.For så vidt angår selvstændige virksomheder, som ikke udstationerer lønmodtagere (de som i den politiske aftaleaf 3. december 2009 omtales som ”enkeltmandsvirksomheder), skal de efter den gældende lovgivning hverken sendeoplysninger til RUT, idet de ikke udstationerer ansatte, eller lade sig momsregistrere, medmindre de leverertjenesteydelser til ikke-erhvervsdrivende. Dette efterlader både SKAT og Arbejdstilsynet med nogle udfordringer iforhold til at kontrollere overholdelsen af henholdsvis skatte- og afgiftslovgivningen og arbejdsmiljølovgivningen for

denne gruppe af virksomheder. Det betyder, at danske myndigheder ikke kan få indblik i, hvilke udenlandskeselvstændige virksomheder, som har aktiviteter i Danmark. Det betyder også, at arbejdsmarkedets parter ikke harmulighed for at undersøge om de pågældende virksomheder reelt er selvstændige, eller om der er tale om”camouflerede lønmodtagere”.Efter de gældende regler er det alene den udenlandske tjenesteyder, som udstationerer ansatte, som har pligt til atanmelde oplysninger til RUT, hvorimod hvervgiveren i Danmark ikke har pligt til at sikre sig, at der er foretaget dennødvendige anmeldelse af oplysninger til RUT. Der er således ikke idag noget incitament for hvervgiver til at sikre sig,at den udenlandske tjenesteyder har foretaget anmeldelse til RUT. Hvervgiver bidrager derfor ikke til at understøtteanmeldelsespligten, hvilket kan være medvirkende til, at indførelsen af anmeldelsespligten i 2008 til RUT ikke har hafttilstrækkelig gennemslagskraft.For så vidt angår oplysninger vedrørende kontaktpersonen er det efter de gældende regler ikke nærmerepræciseret, hvem der kan være kontaktperson for den anmeldelsespligtige virksomhed fx om personen skal væretilknyttet den udstationerende virksomhed og være udpeget blandt de personer, som arbejder i Danmark i forbindelsemed levering af tjenesteydelsen. De manglende krav til hvem, der kan være kontaktperson, har vist sig at vanskeliggørefx Arbejdstilsynets og arbejdsmarkedets parters mulighed for at komme i kontakt med den udenlandske virksomhed.Det har ofte vist sig vanskeligt at komme i kontakt med den udenlandske tjenesteyder i Danmark, og det har ikke væretet alternativ at rette henvendelse til et virksomhedens hovedsæde, idet den udenlandske virksomhed ofte ikke har etreelt hovedsæde med personale i hjemlandet. Endvidere har arbejdsmarkedets parter erfaret, at udenlandsketjenesteyderes henvisning til en dansk advokat som kontaktperson, ikke er tilstrækkeligt til at få de nødvendigeoplysninger om udstationeringen.

Ved ændringen af udstationeringsloven i 2008 blev det i loven fastsat, at overtrædelse af anmeldelsespligtenkunne straffes med bøde, jf. lovens § 10. Sanktionsbestemmelsen i loven foreskriver ikke særlige procedurer og angiverikke noget niveau for bødens størrelse.Med hensyn til kontrol og efterforskning er det derfor de almindelige bestemmelser i Retsplejeloven, der gælder,dvs. at politiet/anklagemyndigheden har mulighed for at foretage efterforskning og rejse tiltale. Med hensyn tilbødeniveauet er det domstolene, der fastsætter dette. Politiet/anklagemyndigheden kan indstille et niveau ud frabødestørrelsen i sammenlignelige tilfælde/anden lovgivning.I forbindelse med indsættelsen af den tidligere bestemmelse i skattekontrollovens § 7 E ved lov nr. 408 af 8. maj2006 om hvervgiverens pligt til at indberette en række oplysninger, der svarer til dem, som udenlandske virksomheder idag skal sende til RUT, angav man i lovbemærkningerne et vejledende bødeniveau i normaltilfælde på 5.000 kroner forførstegangsforseelser, mens den i gentagelsestilfælde blev fordoblet. Samtidig blev der angivet, at skærpende ellerformildende omstændigheder kunne føre til fravigelse af dette udgangspunkt. På baggrund af bestemmelsens forhistorieog bødeniveauet efter tidligere, lignende bestemmelser i Skattekontrolloven har Beskæftigelsesministeriet efter høringaf bl.a. Justitsministeriet i en vejledning til myndighederne antaget, at der vil blive taget udgangspunkt i et niveau på5.000 kr. i normaltilfælde for manglende anmeldelse til RUT. Politiet har i hvert fald i ét tilfælde anvendt bødeforlæg på5.000 kr. Det er i den politiske aftale af 3. december 2009 klart tilkendegivet, at partierne bag aftalen ønsker enfordobling af det nuværende bødeniveau for overtrædelse af anmeldelsespligten til RUT, således at bødeniveauet inormaltilfælde bør være 10.000 i modsætning til det nugældende niveau på 5.000 kr. Skærpelsen af bødeniveauet er i

aftalen begrundet i, at anmeldelsespligten til RUT bl.a. tjener til skattemæssige kontrolformål og til at giveArbejdstilsynet bedre mulighed for at kontrollere overholdelsen af arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynets tilsynmed udenlandske virksomheder har vist, at der kan være problemer med arbejdsmiljøet på udenlandske virksomheder,og udenlandsk arbejdskraft er et prioriteret indsatsområde for Arbejdstilsynet. Af hensyn til Arbejdstilsynets mulighederfor at tilrettelægge sit arbejde og forvalte sine ressourcer bedst muligt, er det væsentligt, at der sker anmeldelse til RUT,samt at oplysningerne i anmeldelsen er korrekte. Derfor finder partierne bag den politiske aftale det nødvendigt atskærpe bødeniveauet, således at bøden for manglende overholdelse af anmeldelsespligten og hvervgiverpligten inormaltilfælde bør være 10.000 kr.Efter de gældende regler er der ikke nogen myndighed, som har ansvaret for at kontrollere og håndhæve, atudenlandske tjenesteydere har anmeldt oplysninger til RUT, idet Erhvervs- og Selskabsstyrelsens rolle udelukkende erat modtage anmeldelse og registrere de modtagne data m.v., hvilket har vist sig at være uhensigtsmæssigt i forhold til atsikre efterlevelsen af anmeldelsespligten efter udstationeringsloven. I forhold til anmeldelsespligten til RUT kanArbejdstilsynet efter de gældende regler kun underrette politiet, hvis tilsynet konstaterer, at der tilsyneladende ikke erforetaget anmeldelse til RUT. Arbejdstilsynet har ikke hjemmel til at behandle sagen, inden den overgives til politiet.Efter de gældende regler, jf. lovens § 5 b, er visse kortvarige udstationeringer undtaget fra anmeldelsespligten, hvis derer tale om montering, installation m.v. (den såkaldte montørregel). Der er imidlertid ikke hjemmel til at undtageyderligere udstationeringssituationer fra kravet om anmeldelse.

2.2. Hovedelementer i lovforslagetDer foreslås en række udvidelser af pligten til at anmelde oplysninger til RUT, således at udenlandsketjenesteydere i højere grad efterlever og gør brug af registeret og anmelder de nødvendige oplysninger om deresaktiviteter i Danmark. Anmeldelsespligten til RUT og de foreslåede udvidelser har et skattemæssigt kontrolformål ogvil desuden forbedre Arbejdstilsynets mulighed for at kontrollere overholdelsen af arbejdsmiljølovgivningen. Af hensyntil Arbejdstilsynets mulighed for at tilrettelægge sit arbejde og forvalte sine ressourcer bedst muligt, er det væsentligt, atudenlandske tjenesteydere, der leverer tjenesteydelser i Danmark, efterlever anmeldelsespligten til RUT og foretagerrettidig og korrekt anmeldelse af en række oplysninger til RUT, således at Arbejdstilsynet har de præcise oplysninger tilat kunne foretage kontrolbesøg. Samtidig forbedres arbejdsmarkedets parters muligheder for at sikre de udstationeredelønmodtagere løn- og arbejdsvilkår svarende til niveauet i Danmark samt at undersøge, om tjenesteydere udenudstationerede lønmodtagere reelt er selvstændige.For det første foreslås det at udvide lovens anvendelsesområde til også at indeholde bestemmelser omanmeldelsespligt til RUT for selvstændige virksomheder, som ikke udstationerer lønmodtagere. Det foreslås således atindføre en anmeldelsespligt for selvstændige virksomheder for dermed at give Arbejdstilsynet mulighed for kontrollereoverholdelsen af arbejdsmiljølovgivningen overfor den gruppe af udenlandske virksomheder, som udfører aktiviteter iDanmark. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til afsnit 4 om forholdet til arbejdsmiljølovgivningen ogArbejdstilsynets tilsynsvirksomhed.Ordningen vil blive integreret i RUT. Anmeldelsespligten, herunder vedr. arbejdssted, vil føre til en reelligestilling med danske virksomheder, i forhold til hvilke Arbejdstilsynet på andet grundlag (CVR, nem mulighed for atrette henvendelse) har adgang til de relevante oplysninger.

En online-version af RUT er under udarbejdelse, og der skal i udviklingen af denne løsning tages højde for, atanmeldelsespligten for såvel selvstændige virksomheder som andre udenlandske virksomheder er så enkel at leve op tilsom muligt. Der skal således sikres størst mulig sammenhæng mellem anmeldelsespligten i RUT og evt. andreanmeldelses-/registeringspligter, som den udenlandske virksomhed mødes med i forbindelse med sine opgaver iDanmark med henblik på, at dobbeltregistrering så vidt muligt undgås.For det andet foreslås det at indføre en pligt for hvervgiveren til at sikre sig dokumentation for, at denudenlandske tjenesteyder har foretaget anmeldelse til RUT. Baggrunden for hvervgiverpligten er, at udbredelsen afkendskabet til RUT overfor udenlandske tjenesteydere har vist sig vanskelig på trods af diverse informationskampagner.En pligt for den hvervgiver, der befinder sig i Danmark, til at medvirke til, at der er sket anmeldelse til RUT, vil bidragetil øget registrering og dermed overholdelse af udstationeringsloven. Pligten for hvervgiveren gælder bådeerhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende, som er modtagere af tjenesteydelser. Hvervgiverpligten vil efter forslagetvære begrænset til levering af tjenesteydelser indenfor bygge- og anlægsbranchen, samt det grønne område (landbrug,skovbrug, gartneri mv.). Dette er begrundet i, at det særligt er inden for disse områder, at der er oplevet problemer medarbejdsmiljøforholdene samt løn- og arbejdsvilkår.Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at udvide hvervgiverpligten til andre brancher i tilfælde af konstateredeproblemer. Det er forudsat i aftalen, at det sker i samråd med arbejdsmarkedets parter. Derudover bemyndigesbeskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om tjenesteyderens pligt til at fremsende dokumentation tilhvervgiveren, og samt om selvstændige virksomheders anmeldelsespligt. Endelig bemyndiges beskæftigelsesministerentil at undtage yderligere situationer fra anmeldelsespligten efter den såkaldte montør-regel i lovens § 7 b.For det tredje foreslås det at præcisere og skærpe kravene til, hvem der kan være kontaktperson for denanmeldelsespligtige virksomhed, idet kontaktpersonen fremover skal være en person tilknyttet den udstationerendevirksomhed og som skal være udpeget blandt de personer, som arbejder i Danmark i forbindelse med levering aftjenesteydelsen. Både Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter har brug for at kunne komme i kontakt med en person,der reelt repræsenterer virksomheden i forbindelse med udstationeringen i Danmark.For det fjerde foreslås det at skærpe strafbestemmelsen for manglende overholdelse af anmeldelsespligten tilRUT. Med hensyn til bødeniveauet er det domstolene, der fastsætter dette. Politiet/anklagemyndigheden kan indstille etniveau ud fra bødestørrelsen i sammenlignelige tilfælde/anden lovgivning. Det er i den politiske aftale af 3. december2009, som udmøntes med dette lovforslag, klart tilkendegivet, at man ønsker en fordobling af det nuværendebødeniveau for overtrædelse af anmeldelsespligten til RUT, således at bødeniveauet i normaltilfælde bør være 10.000.Det er i forslaget præciseret, hvilke forhold der skal lægge vægt på ved strafudmålingen med hensyn til skærpende ogformildende omstændigheder.For det femte foreslås det, at Arbejdstilsynet fremover varetager tilsynet med anmeldelsespligten til RUT, jf.lovforslagets § 7 e, samt at Arbejdstilsynet fremover varetager opgaven som dansk forbindelseskontor.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.Lovforslaget har mindre administrative konsekvenser for hvervgivere i Danmark, som fremover skal sikre sigdokumentation for, at den udenlandske tjenesteyder har foretaget anmeldelse til RUT. Hvervgiverpligten vil efterforslaget være begrænset til levering af tjenesteydelser indenfor bygge- og anlægsbranchen, samt det grønne område(landbrug, skovbrug, gartneri mv.). Men beskæftigelsesministeren bemyndiges at udvide hvervgiverpligten til andrebrancher i tilfælde af konstaterede problemer samt at undtage bestemte situationer fra anmeldelsespligten.Lovforslaget vil endvidere medføre en mindre forøgelse af den administrative byrde for alle udenlandskevirksomheder, som leverer tjenesteydelser til en modtager i Danmark, blandt andet fordi også udenlandskevirksomheder, der ikke udstationerer lønmodtagere bliver underlagt en anmeldelsespligt til RUT, og derudover bliverkravene til oplysning af kontaktperson skærpet.Hvervgiverpligten og de skærpede krav til anmeldelsespligten vil blive tilrettelagt under hensyntagen til at gøredet så nemt for virksomhederne som muligt, herunder med mulighed for i fremtiden at anmelde oplysningerne og evt.ændringer via Internettet og i den forbindelse have adgang til samlede oplysninger om at levere tjenesteydelser iDanmark. Anmeldelse af alle oplysningerne i forbindelse med udstationering vil fremover skulle ske samlet med énindgang via anmeldelse til et centralt register i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Den ene indgang vedr. anmeldelse afoplysninger i forbindelse med udstationering vil være en lettelse for de udenlandske virksomheder og vil kunnemodsvare den administrative byrde, som er forbundet med kravet om flere oplysninger.Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR)med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslagetbliver forelagt et virksomhedspanel.

Lovforslaget har mindre administrative konsekvenser for hvervgivere i Danmark, herunder for ikke-erhvervsdrivende private, som fremover skal sikre sig dokumentation for, at den udenlandske tjenesteyder har foretagetanmeldelse til RUT. Hvervgiverpligten vil efter forslaget være begrænset til levering af tjenesteydelser indenfor bygge-og anlægsbranchen, samt landbrug, skovbrug og gartneri m.v. (det grønne område).8. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.9. Forholdet til EU-rettenKommissionen har den 4. april 2006 udsendt en meddelelse om retningslinjerne for udstationering aflønmodtagere som led i udveksling af tjenesteydelser, jf. KOM(2006) 159 endelig. I meddelelsen anføres deadministrative procedurer, som værtsmedlemsstaten inden for fællesskabsretten kan kræve overholdt med henblik på atkontrollere, at udstationeringsdirektivets bestemmelser om arbejdsvilkår overholdes under udstationeringen. Deforeslåede ændringer ligger indenfor disse retningslinjer. Hvervgiverpligt er ikke direkte omtalt i retningslinjerne, mendet er forudsat i disse, at hvervgivere kan pålægges solidarisk ansvar for tjenesteyderens forpligtelser, hvilket er merevidtgående end den foreslåede hvervgiverpligt.Den foreslåede anmeldelsespligt for selvstændige virksomheder ligger inden for EU-rettens rammer, da den vilføre til en reel ligestilling med danske virksomheder med hensyn til Arbejdstilsynets muligheder for at føre kontrol medarbejdsmiljøreglerne for selvstændige.10. HøringLovforslaget har været sendt til høring hos KL, Danske Regioner, Dansk Arbejdsgiverforening,Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, KristeligArbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, FTF, Akademikernes Centralorganisation, KristeligFagbevægelse, Ledernes Hovedorganisation, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Kommunale Tjenestemænd ogOverenskomstansatte, Advokatrådet, Datatilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (Center for Kvalitet iErhvervsRegulering).

retningslinjerne for udstationering af lønmodtagere som led i udveksling aftjenesteydelser, jf. KOM(2006) 159 endelig. I meddelelsen anføres deadministrative procedurer, som værtsmedlemsstaten inden forfællesskabsretten kan kræve overholdt med henblik på at kontrollere, atudstationeringsdirektivets bestemmelser om arbejdsvilkår overholdes underudstationeringen. De foreslåede ændringer ligger indenfor disse retningslinjer.Hvervgiverpligt er ikke direkte omtalt i retningslinjerne, men det er forudsat idisse, at hvervgivere kan pålægges solidarisk ansvar for tjenesteyderensforpligtelser, hvilket er mere vidtgående end den foreslåede hvervgiverpligtDen foreslåede anmeldelsespligt for selvstændige virksomheder ligger indenfor EU-rettens rammer, da den vil føre til en reel ligestilling med danskevirksomheder med hensyn til Arbejdstilsynets muligheder for at føre kontrolmed arbejdsmiljøreglerne for selvstændige.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Det foreslås, at lovens titel ændres til "lov om udstationering af lønmodtagere mv.", idet forslaget ændrer lovensanvendelsesområde til fremover også at indeholde bestemmelser, som omfatter selvstændige virksomheder, som ikkeudstationerer lønmodtagere i Danmark og hvervgivere af tjenesteydelser i Danmark.Til nr. 2 (§ 1, stk. 1)Det foreslås at justere lovens § 1, stk. 1, således, at lovens anvendelsesområde tager højde for de alleredegældende regler om anmeldelsespligt for udenlandske virksomheder, der udstationerer lønmodtagere til Danmark, samtde foreslåede bestemmelser om pligten for hvervgiver til at sikre sig dokumentation for, at den udenlandske tjenesteyderhar foretaget anmeldelse til RUT.Til nr. 3 (§ 1, stk. 2)Det foreslås at ændre lovens anvendelsesområde, således at udenlandske selvstændige virksomheder, der ikkeudstationerer lønmodtagere ved levering af tjenesteydelser, også omfattes af loven. Det fremgår af forslaget, at der vedselvstændig virksomhed, som ikke udstationerer lønmodtagere, forstås enhver udenlandsk fysisk eller juridisk person,der leverer tjenesteydelser i Danmark uden at udstationere lønmodtagere.Til nr.4 (§ 5 a – c)Det foreslås at ophæve bestemmelserne i § 5 a – c, idet bestemmelserne erstattes af et nyt kapitel 3 a, som samlerbestemmelserne om anmeldelsespligten m.v. til RUT.Til nr.5 (nyt kap. 3 a)Det foreslås at samle bestemmelserne om anmeldelsespligten m.v. til RUT i et nyt selvstændigt kapitel 3 a, somfår overskriften: Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Dette vil gøre loven mere overskuelig og tydeliggørede forskellige forpligtelser, der påhviler henholdsvis udenlandske tjenesteydere, der udstationerer lønmodtagere,udenlandske selvstændige virksomheder uden udstationerede lønmodtagere, samt hvervgivere.

(Til ny § 7 a, stk. 2)Det foreslås, at en selvstændig virksomhed, der ikke udstationerer lønmodtagere, som leverer tjenesteydelser iDanmark, skal anmelde en række oplysninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på tilsvarende måde, som udenlandskevirksomheder, der udstationerer lønmodtagere i Danmark i forbindelse med levering af tjenesteydelser. Anmeldelsen afoplysninger sker med henblik på registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (RUT).For det første skal den selvstændige virksomhed give oplysninger om virksomhedens navn og forretningsadressei hjemlandet eller et eventuelt registreringsnummer og registreringssted hos en udenlandsk registreringsmyndighed.Hvis virksomheden tidligere har anmeldt oplysninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og i den forbindelse har fåettildelt et CVR-nummer, kan det anvendes ved efterfølgende anmeldelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og i øvrigtsom legitimation over for danske myndigheder. Hvis en udenlandsk virksomhed allerede er registreret i CVR,eksempelvis efter reglerne om fast driftssted i Danmark, vil de data, der allerede ligger i CVR om virksomheden blivegenbrugt. Dette sikrer, at virksomheden ikke tvinges til at indberette de samme data flere gange til offentlige danskemyndigheder. Desuden skal den selvstændige virksomhed give oplysninger om, hvordan virksomheden kan kontaktes,idet virksomheden selv er ”kontaktperson” og skal kunne svare på de spørgsmål, som myndighederne har hjemmel til atstille. Det vil fx ikke være tilstrækkeligt alene at anmelde en advokat, hvis advokaten ikke er direkte involveret direkte ilevering af tjenesteydelsen. Kontaktoplysninger kan fx være et mobiltelefonnummer.Urigtige eller mangelfulde kontaktoplysninger vil efter forslaget kunne sanktioneres med bøde, jf. nedenforbemærkningerne til nr. 10.For det andet skal den selvstændige virksomhed give oplysninger om varigheden af leveringen aftjenesteydelsen, det vil sige tidspunktet for, hvornår leveringen af tjenesteydelsen påbegyndes og tidspunktet for,hvornår tjenesteydelsen afsluttes. Pligten gælder i forhold til det forventede start- og sluttidspunkt.For det tredje skal den selvstændige virksomhed give oplysning om det sted, hvor tjenesteydelsen skal leveres.Det kan fx være adressen på det sted, hvor et byggeri skal udføres.For det fjerde skal den selvstændige virksomhed oplyse om, hvilken branche virksomheden arbejder inden for.Oplysningen gives i form af en branchekode, som er den opdeling af brancher, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsenarbejder med, og som fx anvendes i forbindelse med registrering efter CVR-loven.Selvstændige virksomheder bliver med forslaget underlagt samme forpligtelser i henhold til denne lov somøvrige virksomheder. Manglende eller urigtige oplysninger vil ligeledes kunne sanktioneres.Den foreslåede hvervgiverpligt gælder også i forhold til selvstændige virksomheder, der ikke udstationererlønmodtagere.Som det er tilfældet i dag, vil skattemyndighederne fortsat have adgang til RUT, og adgang til oplysninger omselvstændige virksomheder, som ikke udstationerer lønmodtagere, kan indgå som element i skattemyndighedernesprioritering af indsatser.

Til § 7 c.Bestemmelsen i den gældende lovs § 5 c, om offentlig adgang til visse oplysninger i RUT, foreslås i forslaget til§ 7 c, stk. 1, udvidet til også at omfatte tilsvarende oplysninger, som er anmeldt til RUT af selvstændige virksomheder,der ikke udstationerer lønmodtagere. De oplysninger, som lovforslaget giver offentlig adgang til, er denanmeldelsespligtige virksomheds navn, forretningsadresse og kontaktoplysninger samt virksomhedens branchekode.Endvidere foreslås der givet offentlig adgang til oplysninger om, hvorvidt virksomheden har igangværende aktiviteter iDanmark, jf. forslaget til § 7 c, stk. 1, 2. pkt.Den gældende bestemmelse i lovens § 5 c, stk. 2, om Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmel til at fastsætteregler om betaling for videregivelse eller offentliggørelse af registerets oplysninger videreføres i forslaget til § 7 c, stk.2. Men med ændringen af § 7 c, stk. 1, får Erhvervs- og Selskabsstyrelsen også adgang til at fastsætte regler om betalingog videregivelse af oplysninger i RUT vedr. selvstændige virksomheder, som ikke udstationerer lønmodtagere.

(Tilny 7 d)Det foreslås, at der i loven indsættes en bestemmelse om, at en hvervgiver af en tjenesteydelse i Danmark skalsikre sig dokumentation for, at den udenlandske tjenesteyder har foretaget anmeldelse til RUT. Hvervgiverpligten vilefter forslaget i første omgang være begrænset til bygge- og anlægsbranchen samt landbrug, skovbrug, og gartneri m.v.(det grønne område). Pligten vil omfatte alle modtagere af tjenesteydelser indenfor de nævnte brancher, herunder ikke-erhvervsdrivende private. Hvis den udenlandske tjenesteyder selv bruger udenlandske underentreprenører, viltjenesteyderen være hvervgiver i forhold til disse, og dermed vil hvervgiverpligten påhvile tjenesteyderen,Hvervgiveren skal sikre sig, at tjenesteyderen har foretaget anmeldelse til RUT umiddelbart efter, at levering aftjenesteydelsen er påbegyndt. For at gøre pligten så nem at håndtere som muligt, foreslås det, at ikrafttrædelsen afbestemmelsen afventer, at on-line løsningen af RUT er færdigudviklet. Dette vil muliggøre, at tjenesteyder kan sendehvervgiveren et skærmprint af de indtastede oplysninger.

Hvervgiverens manglende sikring af, at der er sket anmeldelse, bliver efter forslaget strafsanktioneret, jf.forslaget til ny § 10.Der foreslås endvidere en bemyndigelsesbestemmelse, således at beskæftigelsesministeren efter samråd medarbejdsmarkedets parter kan fastsætte nærmere regler om hvervgivers pligter. Det vil blandt andet i en bekendtgørelseblive fastsat, at hvervgiveren skal sikre sig, at den udenlandske tjenesteyder i anmeldelsen til RUT har oplyst korrektsted for levering af tjenesteydelsen og korrekt angivelse af tjenesteydelsens varighed.Efter forslaget bemyndiges beskæftigelsesministeren endvidere til at udvide anvendelsesområdet forhvervgiverpligten til andre brancher i tilfælde af konstaterede problemer. Det vil ske efter samråd medarbejdsmarkedets parter, som forudsat i den politiske aftale. Hvervgiverpligten forudsættes at træde i kraft, når detekniske ændringer i RUT er implementeret. Dette vil ske ved brug af den foreslåede bemyndigelse tilbeskæftigelsesministeren om at sætte lovændringen i kraft ved bekendtgørelse, jf. nedenfor under bemærkningerne tillovforslagets § 2, stk. 2.

(Til ny § 7 e)For at sikre, at der er én myndighed, som varetager tilsynet med anmeldelsespligten til RUT, foreslås det, atArbejdstilsynet fremover varetager dette tilsyn.Med henblik på at kunne gennemføre et sådan tilsyn, foreslås det, at enhver tjenesteyder, der er pålagt enanmeldelsespligt efter denne lov, efter anmodning skal give Arbejdstilsynet de oplysninger, der er nævnt i forslaget til §7 a, stk. 1 og 2. Arbejdstilsynet kan benytte oplysningerne til at identificere den pågældende virksomhed, således at detved opslag i RUT kan kontrolleres, at den pågældende har opfyldt sin anmeldelsespligt.Efter lovforslaget vil Arbejdstilsynet fremover være den myndighed, som i første omgang har ansvaret for atundersøge eventuelle overtrædelser af lovens bestemmelser om anmeldelsespligt. Såfremt Arbejdstilsynet efter en sådanundersøgelse finder, at der bør gås videre med sagen, overlades sagen til politiet med indstilling om, at der rejses tiltale.Som led i myndighedssamarbejdet om kontrol af udenlandske virksomheder vil Arbejdstilsynet tillige oplyseandre relevante myndigheder, herunder særligt SKAT, om udenlandske virksomheder, som ikke har overholdt deresanmeldelsespligt til RUT. Dette vil så efterfølgende kunne foranledige, at fx SKAT kan udtage virksomheden tilopfølgende kontrol i forhold til overholdelse af skatte- og momslovgivningen.Arbejdstilsynet fører efter forslaget ikke tilsyn med, om hvervgiveren overholder sine forpligtelser efter dennelov. Hvervgiverens pligter håndhæves derimod af politiet.

Til nr.10 (§ 10 a - c)Forslaget til § 10 a, stk. 1, nr. 1, er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, nr. 1), idet detdog yderligere præciseres, at det ikke kun er manglende anmeldelse til RUT, som sanktioneres, men også urigtige ellermangelfulde oplysninger. Det vil kunne straffes med bøde, fx de anmeldte oplysninger vedr. kontaktperson er forbundetmed fejl, som ikke muliggør kontakt med den pågældende udenlandske tjenesteyder.I forslaget til § 10 a, stk. 1, nr. 2, foreslås det, at en hvervgiver, som undlader at sikre sig dokumentation foranmeldelse til RUT efter forslaget til § 7 d, kan straffes med bøde. Formålet med en sanktionsbestemmelse forhvervgivere er at sikre en effektiv efterlevelse af hvervgiverens pligter efter forslaget til § 7 d. For private, ikke-erhvervsdrivende, hvervgivere, der ikke er vant til at indgå kontrakter, forudsættes det dog, at manglende opfyldelse afhvervgiverpligten i førstegangstilfælde som udgangspunkt ikke medfører sanktion. En sanktion forudsættes dog atkunne idømmes, hvis det kan dokumenteres, at der er handlet med forsæt.I forslaget til § 10 a, stk. 2, præciseres det, hvilke forhold domstolene bør lægge vægt på ved udmåling af straffor manglende overholdelse af lovens bestemmelser. Præciseringen har til formål at skærpe straffen for manglendeoverholdelse af anmeldelsespligten for den udenlandske virksomhed og pligten for hvervgiveren i Danmark, således atbødeniveauet generelt hæves. Det forudsættes, at der med den foreslåede strafbestemmelse, skal ske en skærpelse afstrafudmålingen, således at bødeniveauet i normaltilfælde er 10.000 kr.Det tilkommer domstolene ud fra en samlet vurdering at fastsætte bøden i den enkelte sag, og bøden kanfastsættes til et større eller mindre beløb end bødeniveauet i normaltilfælde afhængigt af sagens konkreteomstændigheder. Således bør bøden gradueres afhængigt af overtrædelsens grovhed, undskyldelige omstændigheder, fxantal af ansatte eller kort udstationeringsperiode mv.I den ene ende af spektret finder man f.eks. en lille håndværksmester med en enkelt eller få udstationerede, somved en fejl har givet mangelfulde oplysninger. I den anden ende af spektret har man en stor virksomhed med mangeudstationerede, som med forsæt har undladt at indsende oplysninger, eller som bevidst har givet forkerte oplysningerom f.eks. kontaktperson. I vurderingen indgår både virksomhedens størrelse og den planlagte udstationeringsperiode.Den omstændighed, at overtrædelsen opdages på et tidligt tidspunkt, bør ikke føre til en lempelse.Efter den foreslåede § 10 a, stk. 2, forudsættes det at være en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen erbegået forsætligt eller groft uagtsomt, eller hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået økonomisk fordelfor den pågældende selv eller andre.Der kan være situationer, hvor anmeldelsespligten omgås ved at camouflere ansatte som selvstændigevirksomheder. Bliver en virksomhed grebet i at omgå anmeldelsespligten på denne måde, bør det ved straffastsættelsenanses som en særligt skærpende omstændighed. Ligeledes vil gentagelsestilfælde være en skærpende omstændighed.

Det foreslås i § 10 a, stk. 3, at det ved straffens udmåling efter § 10 a, stk. 1, bør betragtes som en formildendeomstændighed, hvis overtrædelsen er begået i undskyldelig uvidenhed eller undskyldelig misforståelse af retsreglerne.Den foreslåede pligt for hvervgivere til at sikre sig, at der er sket anmeldelse til RUT, må formodes i fleretilfælde at føre til, at hvervgiveren retter henvendelse til tjenesteyderen vedrørende manglende anmeldelse. Såfremttjenesteyderen ikke anmelder oplysninger til RUT efter en henvendelse fra hvervgiver, vil det kunne være en indikationpå, at tjenesteyderens overtrædelse er forsætlig, hvilket vil påvirke bødefastsættelsen. Derimod vil det ikke være enundskyldende omstændighed, hvis tjenesteyderen ikke har modtaget en henvendelse fra hvervgiveren. Tjenesteyderenhar selv, som det er tilfældet i dag, ansvaret for at indsende oplysninger.Bødeniveauet for overtrædelse af hvervgiverpligten bør som hovedregel tage udgangspunkt i samme niveau, somniveauet for den udenlandske tjenesteyder. Såfremt det kan godtgøres, at hvervgiveren har handlet med forsæt forbevidst at undgå anmeldelse til RUT gennem aftale med tjenesteyderen herom, vil det være en skærpendeomstændighed. Derimod vil det være en formildende omstændighed, hvis en privat, ikke-erhvervsdrivende hvervgiver,som ikke er vant til at indgå kontrakter, ikke har sikret sig dokumentation for, at der er sket anmeldelse til RUT.Lovforslaget indeholder flere bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsættenærmere regler i forskrifter i henhold til loven. For at sikre en effektiv efterlevelse af reglerne foreslås det i § 10 b, atbeskæftigelsesministeren får mulighed for administrativt at fastsætte regler om håndhævelsen af bekendtgørelser ogandre forskrifter, som vedrører forhold omfattet af lov om udstationering af lønmodtagere m.v.. Herved opnås, atovertrædelser af bekendtgørelser, der udstedes med hjemmel i lov om udstationering af lønmodtagere, kan straffes.Den forslåede § 10 c, er en videreførelse af gældende bestemmelse i § 10, stk. 2, om juridiske personersstrafansvarTil § 2Det foreslås, at loven træder i kraft 1. juni 2010, jf. dog stk. 2. Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministerenfasttætter tidspunktet for ikrafttræden af udstationeringslovens § 1, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, samtudstationeringslovens 7 a, stk. 2, og § 7 d, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5. Forslaget om en udskudt ikrafttrædener nødvendig, idet gennemførelsen af anmeldelsespligten for selvstændige virksomheder og hvervgiverpligten børafvente, at en on-line version af RUT er færdigudviklet. On-line løsningen har været forudsat siden oprettelsen af RUT,men færdigudviklingen har afventet de politiske forhandlinger om ændringen af RUT for at kunne indarbejde nye reglerfra starten.