Indholdsfortegnelse:1. Oversigt og resumé...................................................................................................12. Psykiske sygdomme efter mobning og chikane ....................................................53. Depression efter stresspåvirkning..........................................................................74. Brystkræft efter natarbejde..................................................................................195. Hjertesygdomme og natarbejde ...........................................................................206. Kviksølvforgiftning hos klinikassistenter og tandlæger....................................227. Degenerative forandringer i halshvirvelsøjlen ...................................................248. Særlig indsats om plejearbejde og bevægeapparatssygdomme .......................259. Udviklingen i praksis om erhvervssygdomme i 2009 ........................................2510. Udviklingen i tal 2009 ..........................................................................................4511. Nye temaer i 2010.................................................................................................52

1. Oversigt og resumé1.1. IndledningErhvervssygdomsudvalget har til opgave løbende at forhandle med Arbejdsskadestyrelsenom revision af, hvilke sygdomme der kan optages på erhvervssygdomsfortegnelsen ogdermed umiddelbart kan anerkendes som erhvervssygdomme af Arbejdsskadestyrelsen.Udvalget har også mulighed for konkret at anerkende andre sygdomme som erhvervssyg-domme, selv om disse ikke er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen.Erhvervssygdomsudvalget består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, Sund-hedsstyrelsen, Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Udvalget har tilknyttet en rækkearbejdsmedicinske og andre lægefaglige eksperter.Erhvervssygdomsudvalget har i 2009 afholdt 13 møder og behandlet 283 sager.Baggrunden for denne afrapportering og de væsentligste principielle temaer, som Ar-bejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget har drøftet i 2009, beskrives kort i detfølgende og gennemgås nærmere i kapitel 2-8. Kapitel 9-10 indeholder en mere generelbeskrivelse af udviklingen i praksis og tal vedrørende udvalgets arbejde. I kapitel 11 gen-nemgås de nye temaer, som Erhvervssygdomsudvalget vil sætte fokus på i 2010.

1.3. Tema 1: Psykiske sygdommeSpørgsmålet om sammenhængen mellem arbejdsmæssige belastninger og psykiske syg-domme er i de senere år kommet stadig mere i fokus. Der blev i 2008 anmeldt cirka 3.500sager om psykiske sygdomme som arbejdsskader – mod kun cirka 700 i 2001, og tenden-sen er den samme i de fleste vestlige lande. Da disse problemstillinger er relativt nye iforhold til de ”klassiske” erhvervssygdomme, mangler der fortsat de nødvendige forsk-ningsresultater og dermed eksakt viden om, i hvilket omfang arbejdsmæssige belastningerkan føre til psykiske sygdomme. I 2009 har Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdoms-udvalget behandlet følgende principielle spørgsmål på dette område.1.3.1. Psykisk sygdom efter mobning og chikaneI september 2009 drøftede Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget en nyrapport om mobning og chikane. Rapporten viste, at der er en vis sammenhæng mellemudsættelse for mobning og chikane og visse psykiske symptomer. Rapporten viste imid-lertid ikke en sammenhæng mellem egentlige psykiske sygdomme og udsættelse formobning og chikane.Beskæftigelsesministeren har efter mødet i Erhvervssygdomsudvalget bedt Arbejdsmiljø-forskningsfonden om at sætte fokus på forskning i årsagssammenhæng i relation til mob-ning og chikane. Ved indkaldelse af forskningsprojekter i marts 2010 arbejdes der derfor iArbejdsmiljøforskningsfonden på, at der iværksættes forskning inden for dette emne.Erhvervssygdomsudvalget vil fortsat få forelagt eventuelle sager til en konkret vurderingaf, om sygdommen med overvejende sandsynlighed er forårsaget af arbejdets særlige art.Læs mere ikapitel 2.1.3.2. Depression efter stressEt centralt tema i 2009 har været, om stresspåvirkninger på arbejdet kan medføre psykisksygdom. Baggrunden for dette tema er, at Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsud-valget i februar 2008 drøftede en udredningsrapport om emnet. Udredningsrapporten vistenogen dokumentation for, at man kan udvikle depression, hvis man har været udsat forhøje psykiske krav og ringe støtte på arbejdet igennem længere tid. Dokumentationenrækker dog ikke til optagelse af depression som følge af stress på fortegnelsen over er-hvervssygdomme. Disse typer sager har derfor været forelagt for Erhvervssygdomsudval-get på to principielle møder i marts og november 2009 med henblik på en konkret vurde-ring af, om sygdommen med overvejende sandsynlighed er forårsaget af arbejdets særligeart. Læs mere ikapitel 3.

1.4. Tema 2: Sygdomme i forbindelse med natarbejdeErhvervssygdomsudvalget har gennem de sidste par år drøftet de helbredsmæssige konse-kvenser af natarbejde. Særligt har brystkræft og hjertesygdom som følge af natarbejdeværet i fokus. Indtil nu er der anerkendt knapt 70 tilfælde af brystkræft som følge af nat-arbejde efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget. Danmark er, såvidt vides, detførste land, der har anerkendt brystkræft som følge af natarbejde. Den danske praksis harderfor også vakt stor international interesse.1.4.1. Brystkræft efter natarbejdeI 2007 besluttede Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget, at brystkræft eftertilbagevendende natarbejde gennem mindst 20 år ville kunne anerkendes som arbejds-skade efter en konkret vurdering i Erhvervssygdomsudvalget. Arbejdsskadestyrelsen ogErhvervssygdomsudvalget skal se på emnet igen, når rapporten fra IARC offentliggøres iløbet af 2010. Læs mere ikapitel 4.1.4.2. Hjertesygdomme og natarbejdeArbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget har i januar 2009 drøftet en ny ud-redningsrapport om sammenhængen mellem natarbejde og såkaldt iskæmisk hjertesyg-dom. Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget blev enige om, at der ikke ertilstrækkelig medicinsk dokumentation for årsagssammenhæng mellem iskæmisk hjerte-sygdom og natarbejde og/eller skifteholdsarbejde. Dermed kan iskæmisk hjertesygdomikke optages på fortegnelsen over erhvervssygdomme.Eventuelle sager vil fortsat blive forelagt for Erhvervssygdomsudvalget til en konkret vur-dering af, om sygdommen med overvejende sandsynlighed er forårsaget af arbejdets sær-lige art. Læs mere om natarbejde og hjertesygdom ikapitel 5.

1.5. Tema 3: KviksølvSkader som følge af udsættelse for kviksølv har også været i fokus gennem de senere år,såvel politisk som mediemæssigt. I slutningen af 2005 iværksatte beskæftigelsesministe-ren en handlingsplan med det formål at afdække klinikassistenters og tandlægers hel-bredsskader efter arbejde med kviksølv. Samtidig blev cirka 950 konkrete tilfælde an-meldt til Arbejdsskadestyrelsen.I 2009 blev der etableret en statslig særordning, som skal sikre, at erstatning til personer,der har fået skader som følge arbejde med kviksølv på Grindstedværket i Grindsted, bliverudbetalt af staten, uanset at deres sager er forældede. Sagerne behandles i øvrigt efter reg-lerne i arbejdsskadesikringsloven.1.5.1. Kviksølvforgiftning hos klinikassistenter og tandlægerEn ny registerundersøgelse om sammenhængen mellem udsættelse for kviksølv og syg-domme hos klinikassistenter og tandlæger blev det sidste led i beskæftigelsesministerenshandlingsplan for undersøgelse af klinikassistenters og tandlægers mulige helbredsskaderefter arbejde med kviksølv. Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget drøftedeundersøgelsen på et møde i maj 2009 og blev enige om, at der på baggrund af undersøgel-sen ikke er tilstrækkelig medicinsk dokumentation til at optage yderligere sygdomme ef-ter udsættelse for kviksølv på fortegnelsen.

1.6. Tema 4: BelastningsskaderBelastningsskader var et særligt fokusområde i de politiske forhandlinger i forbindelsemed vedtagelsen af arbejdsskadereformen, der for erhvervssygdommenes vedkom-mende trådte i kraft den 1. januar 2005. Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsud-valget har siden da gennemført en lang række ændringer af erhvervssygdomsfortegnel-sen, som har lempet betingelserne for anerkendelse af belastningsskaderne. I 2009 harErhvervssygdomsudvalget behandlet følgende emner på dette område:1.6.1. Degenerative forandringer i halshvirvelsøjlenVed degenerative forandringer i halshvirvelsøjlen forstås nedslidning, gigtiske forandrin-ger og diskusprolaps. Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget har på et mødei februar 2009 drøftet en ny udredningsrapport om sammenhængen mellem degenerativeforandringer i halshvirvelsøjlen og arbejdsmæssige belastninger. Arbejdsskadestyrelsensog Erhvervssygdomsudvalgets konklusion blev, at der ikke er tilstrækkelig medicinsk do-kumentation for årsagssammenhæng mellem degenerative forandringer i halshvirvelsøjlenog arbejdsmæssige belastninger. Derfor kan degenerative forandringer i halshvirvelsøjlenikke optages på fortegnelsen over erhvervssygdomme.Erhvervssygdomsudvalget vil få forelagt eventuelle sager på dette område til en konkretvurdering af, om sygdommen med overvejende sandsynlighed er forårsaget af arbejdetssærlige art. Læs mere ikapitel 7.1.6.2. Særlig indsats om plejearbejde og bevægeapparatskaderArbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget har i 2008 afsluttet et projekt, derhavde til formål at afdække belastningerne ved rengøringsarbejde. Projektet førte til fle-re anerkendelser af sygdomme på dette område. En opfølgning viser, at stigningen eropretholdt efter, at projektet er afsluttet. Læs mere ikapitel 10.3I forlængelse af rengøringsprojektet gennemfører Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervs-sygdomsudvalget i 2009-2010 et tilsvarende projekt på plejeområdet. Læs mere ikapi-tel 8.

om erhvervssygdomme med overvejende sandsynlighed er forårsaget af arbejdets sær-lige art.Udvalget har drøftet i alt 283 sager, hvoraf 137 sager blev indstillet til anerkendelse.Retspraksis omkring anerkendelse af erhvervssygdomme har ikke budt på principielledomme i 2009.Retslægerådet har ændret praksis med hensyn til vurderingen af sandsynligheden. Ar-bejdsskadestyrelsen har derfor besluttet igen at se på konkrete sager med udtalelser fraRetslægerådet, der er omfattet af den ændrede praksis hos Retslægerådet. Kun 2 af sa-gerne har senest været behandlet i Arbejdsskadestyrelsen. Disse sager er blevet genop-taget, og de har været forelagt Erhvervssygdomsudvalget igen.Ankestyrelsen har udsendt 10 principielle afgørelser af betydning for Arbejdsskadesty-relsens vurdering i erhvervssygdomme.Læs mere og se eksempler på udvalgets konkrete vurdering i en række erhvervssyg-domssager ikapitel 9.1.7.2. Udviklingen i tal 2009Arbejdsskadereformen i 2003 havde blandt andet til formål at sikre anerkendelse af fleresager om erhvervssygdomme fra 2005. Sigtelinjen var omkring 1.000 flere anerkendtesager om året, og det mål er nået for sager fra det senest afsluttede reformår 2007. Der eranerkendt cirka 1.600 flere erhvervssygdomssager i 2007 i forhold til 2002. Udviklin-gen viser også, at stadig flere sager om erhvervssygdomme anmeldes, herunder atkræftsygdomme udgør en støt stigende andel heraf. Det skyldes navnlig, at der ved enlovændring i 2007 er indført en automatisk anmeldeordning af visse kræftsygdomme tilArbejdsskadestyrelsen fra Sundhedsstyrelsen. Størstedelen af stigningen på cirka 600sager fra skadeår 2005 til 2007 skyldes en stigning i antallet af anerkendte hudsyg-domme. Stigningen i antallet af anerkendte hudsygdomme skyldes en stigning i antalletaf anmeldte hudsygdomme. Læs mere ikapitel 10.

På et møde i september 2009 blev nogle af resultaterne i undersøgelserne præsenteret forArbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget af lektor Annie Høgh fra Køben-havns Universitet og seniorforsker Åse Marie Hansen fra Det Nationale Forskningscenterfor Arbejdsmiljø.Undersøgelsen giver ikke noget entydigt svar på en sammenhæng mellem mobning ogchikane og udviklingen af egentlige psykiske sygdomme, hvilket er nødvendigt, hvis psy-kiske sygdomme som følge af mobning og chikane skal kunne optages på erhvervssyg-domsfortegnelsen. Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget blev derfor enigeom, at det er nødvendigt at finde mere konkret viden om sammenhænge mellem mobningog chikane og udvikling af psykisk sygdom.Beskæftigelsesministeren har efter mødet i Erhvervssygdomsudvalget bedt Arbejdsmiljø-forskningsfonden om at sætte fokus på forskning i årsagssammenhæng i relation til mob-ning og chikane. Ved indkaldelse af forskningsprojekter i marts 2010 arbejdes der derfor iArbejdsmiljøforskningsfonden på, at der iværksættes forskning inden for dette emne.Imens vil Arbejdsskadestyrelsen som hidtil forelægge konkrete sager om mobning ogchikane og psykiske sygdomme for Erhvervssygdomsudvalget, som så konkret vil vur-dere, om sygdommen med overvejende sandsynlighed skyldes arbejdets særlige art.2.2. Undersøgelse om mobning og chikane på arbejdspladsenUndersøgelsen ”Mobning og negativ adfærd på arbejdspladsen” er lavet for Det NationaleForskningscenter for Arbejdsmiljø og udarbejdet af Annie Høgh, Åse Marie Hansen,Charlotte Bloch, Eva Gemzøe Mikkelsen, Carolina Magdalene Maier, Roger Persson, Ja-cob Pedersen, Hanne Giver og Ole Olsen.Undersøgelsen har haft til formål at generere ny viden om årsager til og konsekvenser afmobning samt negativ adfærd på arbejdspladsen samt at udvikle, afprøve og evaluere red-skaber til forebyggelse af konflikter og mobning. Formålet har også været at fastslå, hvor-når mobning er så udtalt, at den fører til et (kronisk) ændret kortisolniveau, der måles somen tidlig og følsom indikator for potentielle helbredsskader.Undersøgelsens konklusioner sammenfattet:Definitionen på mobning er: En person bliver mobbet, når personen gentagnegange over længere tid bliver udsat for negative, nedværdigende eller krænkendehandlinger, som personen ikke kan forsvare sig imod.Cirka 1,4 til 2 procent af de adspurgte personer følte sig mobbede hyppigt.Mellem 6,7 og 9,4 procent af de adspurgte personer følte sig mobbede af og til.Undersøgelsen viste, at personer, der er udsat for mobning, har flere psykiske ogsomatiske stressreaktioner, dårligere selvrapporteret helbred, dårligere søvnkva-litet samt et lavere fysiologisk stressrespons, som muligvis kan tolkes som ettegn på begyndende udbrændthed.

3. Depression efter stresspåvirkning3.1. PraksisStressfaktorer på jobbet i form af høje krav i arbejdet og/eller lav grad af social støtte påarbejdet kan i nogle tilfælde føre til depression. Dokumentationen rækker dog ikke til op-tagelse af depression som følge af stress på fortegnelsen over erhvervssygdomme.Det viser udredningsrapporten ”The relationship between work-related stressors and thedevelopment of mental disorders other than post-traumatic stress disorder”. Rapporten erudarbejdet af reservelæge Nicole Conrad og ledende overlæge Bo Netterstrøm fra Ar-bejdsmedicinsk Klinik, Hillerød. Rapporten blev fremlagt på et møde i Erhvervssyg-domsudvalget i februar 2008.Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget besluttede på mødet, at der skulleforelægges sager for Erhvervssygdomsudvalget om depression efter stress, i form af højepsykiske krav og/eller lav grad af social støtte, med henblik på en konkret vurdering af,om sygdommen med overvejende sandsynlighed skyldes arbejdet.Det er kun sager om sygdommen depression, opstået som følge af de nævnte stressfakto-rer, der forelægges udvalget. For andre psykiske sygdomme, som for eksempel angst ogforskellige belastningsreaktioner, er der så begrænset eller utilstrækkelig dokumentationfor en øget risiko som følge af stress, at udvalget normalt ikke vil kunne indstille dem tilanerkendelse.Se hele udredningsrapporten her (rapporten er på engelsk, men har dansk resumé).Rapporten kan også ses på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside www.ask.dk under”Forskning og projekter”.3.2. Mere om de konkrete sagerI 2009 har der været afholdt 2 principielle møder med konkrete sager om stress og depres-sion.Der er følgende rammer for sager om stress og psykisk sygdom, der bør forelæggesErhvervssygdomsudvalget:En lægeligt dokumenteret depression.Påvirkning i form af høje psykiske krav og/eller lav grad af social støtte.For eksempel fortsatte, meget stramme deadlines og højt arbejdspres, et megetstort psykisk pres fra meget krævende klienter eller indsatte eller en høj grad afmanglende støtte fra ledelsen.Relevant påvirkning stort set konstant og i månedsvis.Ingen klare konkurrerende private årsager til sygdommens opståen.

Nedenfor refereres de 6 sager, der blev afgjort i enighed, og derefter de 10 sager, der blevafgjort med dissens.3.3. Følgende 6 sager blev afgjort i enighed3.3.1. Sager fra mødet i marts 2009Afvisning af depression (pædagog)En pædagog, ansat i en børnehave gennem 20 år, udviklede depression. I løbet af 2005 steg ar-bejdspresset i børnehaven, og det psykiske arbejdsmiljø blev ifølge tilskadekomne værre og værre.Der var mange langtidssygemeldte kollegaer og mange opsigelser, hvorfor der ofte manglede er-farent personale. Tilskadekomnes medarbejdersamtale blev udskudt og aldrig afholdt, og når hunville tage det dårlige arbejdsmiljø op på møder, fik hun ikke mulighed for det. Endvidere er detoplyst, at tillidsrepræsentanterne på et tidspunkt nedlagde deres hverv, hvilket tilskadekomne me-ner var fordi, de ikke kunne trænge igennem over for ledelsen.Arbejdsgiver oplyste, at der var travlhed i institutionen og sygemeldinger, der betød, at man an-vendte vikarer i stort omfang. Det psykiske arbejdsmiljø var ikke tilfredsstillende, hvorfor ledelseniværksatte forskellige tiltag.I årene op til sygemeldingen havde tilskadekomne været udsat for belastende episoder i privatli-vet.Efter Erhvervssygdomsudvalgets vurdering var det ikke overvejende sandsynligt, at tilskadekom-nes depression var forårsaget af de påvirkninger, hun havde været udsat for under arbejdet sompædagog i en børnehave. Selv om arbejdet var præget af travlhed, dårligt psykisk arbejdsmiljø ognogle ledelsesmæssige problemer, så mente udvalget ikke, at det var sandsynliggjort eller doku-menteret, at der havde været tale om egentlig manglende støtte fra kollegaer eller ledelse i et om-fang, der kunne begrunde udviklingen af en depression. Tilskadekomne havde desuden været ud-sat for psykiske belastninger i sit privatliv i et ikke uvæsentligt omfang.

Afvisning af depression (uddannelseskonsulent)En uddannelseskonsulent var ansvarlig for erhvervsuddannelser ved en række skoler. I efteråret2007 udviklede tilskadekomne en depression. Frem til symptomdebut havde han tre medarbejderetil at hjælpe med arbejdsopgaverne.En af disse medarbejdere blev i 2007 mobbet af andre sekretærer, som han ikke havde indflydelsepå, hvorfor tilskadekomne gik til lederen med problemet. Han oplevede ikke, at denne reagerede,selv om situationen var tilspidset, og det endte med, at sekretæren sagde op. Da en anden af med-arbejderne var på barsel, havde han alene en administrativ medarbejder tilbage, og først længeefter blev stillingen besat igen. I perioden frem til den sekretær blev ansat, havde han i en månedstid arbejdsdage på op til 10 til 11 timer uden mulighed for at afspadsere.I efteråret 2007 blev han yderligere kampagneleder for et stort landsdækkende projekt. Igen ud-førte han selv en del af de administrative opgaver og rejste desuden en del, hvorfor han havde ar-bejdsdage på op til 12 timer, idet han valgte at tage hjem frem for at overnatte. Om aftenen besva-rede han desuden spørgsmål på mailen om projektet.Fra januar 2008 blev der ansat en mellemleder, som skulle tage sig af den personalemæssige le-delse, hvorfor tilskadekomnes arbejdsbyrde lettedes. Han blev i 2008 kontaktet om, at hans nyesekretær nu skulle være sekretær for en anden, hvilket han blev meget vred over, fordi han havdebrugt måneder på at lære hende op.Arbejdsgiver har bekræftet, at tilskadekomne har haft de anførte arbejdsopgaver, som han i kraftaf sin stilling frit kunne planlægge at løse, som han ville. Desuden blev den store arbejdsmængde i8

Afvisning af depression (pædagog/miljøterapeut)En pædagog/miljøterapeut udviklede i løbet af 2007 en depression. Siden 2001 havde hun arbej-det som afdelingsleder. Der var samarbejdsvanskeligheder i forhold til forstanderen og vicefor-standeren, idet tilskadekomne ikke følte loyalitet og fortrolighed i forholdet til disse. Hun efter-spurgte supervision eksternt i forhold til de konkrete sager, hun behandlede, men blev alene til-budt denne supervision af viceforstanderen.Forstander og viceforstander gennemførte i 2007 en strukturændring, som tilskadekomne ikkemente, at hun var blevet informeret om på forhånd. Derfor følte hun sig krænket, da ændringenblev offentliggjort på et personalemøde. Efterfølgende opstod der yderligere problemer i ledelses-gruppen, og disse kulminerede på et møde, efter hvilket hun fik en påtale, der blev sendt til orien-tering til alle i ledergruppen.Hun blev herefter sygemeldt, og ved den opfølgende sygefraværssamtale kunne viceforstanderenslet ikke genkende det billede, hun havde af det pågældende møde. Arbejdsgiver kunne stort set ik-ke tilslutte sig nogen af de episoder, som tilskadekomne havde anført som belastende, men havdegjort, hvad de kunne for, at ledelsesgruppen skulle fungere. Først ved Arbejdsskadestyrelsenshenvendelse blev arbejdsgiver klar over, at der var et udækket behov for yderligere forståelse ogstøtte.Efter Erhvervssygdomsudvalgets vurdering var det ikke overvejende sandsynligt, at tilskadekom-nes depression var forårsaget af de påvirkninger, hun havde været udsat for under arbejdet sompædagog/miljøterapeut. Selv om arbejdet var præget af et dårligt psykisk arbejdsmiljø, hvor der inogen grad var tale om manglende støtte fra ledelsen, så havde denne belastning ikke haft et om-fang, der med overvejende sandsynlighed var årsag til, at tilskadekomne udviklede en depression.Heller ikke tilskadekomnes oplevelse af ikke at kunne få ekstern supervision eller hendes følelseaf, at ledelsen ikke stolede på hende, mente udvalget sandsynliggjorde eller dokumenterede, at derhavde været tale om egentlig manglende støtte fra kollegaer eller ledelse i et omfang, der kunnebegrunde udviklingen af en depression.

Tilskadekomne havde en stor specialviden, hvorfor der blev trukket meget på tilskadekomnes viden.Der var et øget antal administrative opgaver – også i vinterhalvåret. Tilskadekomne havde tidli-gere kontorhjælp, som blev sparet bort ved fusionen, og tilskadekomne måtte derefter selv klare al-le de rutineprægede administrative opgaver. Samtidig med, at opgavemængden steg, havde til-skadekomne ikke den fornødne tid til at løse alle opgaverne.Tilskadekomne arbejdede op mod 60 timer om ugen. Derudover stod tilskadekomne til rådighed ifritiden, hvis der opstod pludselige ændringer i vejrlig med videre. Arbejdsgiver og tilskadekomnevar ikke helt enige i beskrivelsen af arbejdsforholdene. Et vidne kunne bekræfte tilskadekomnes be-skrivelse, men oplyste samtidig, at det ikke var muligt at oplyse for hele perioden, da de kun havdeværet kollegaer i kortere perioder. Tilskadekomne udviklede i løbet af sommeren 2006 en depres-sion.Efter Erhvervssygdomsudvalgets vurdering var det ikke overvejende sandsynligt, at tilskadekomnesdepression var forårsaget af arbejdet som salgs- og entrepriseleder. (§ 7, stk. 1, nr. 2, 2. led)Selv om tilskadekomnes arbejde i perioder af året og i tiltagende grad havde været præget aftravlhed og lange arbejdsdage og tilskadekomne følte, at han ikke fik den tilstrækkelige opbakningaf ledelsen, så kunne arbejdet ikke generelt anses for at være karakteriseret af hyppige og megetvanskelige deadlines.Selv om tilskadekomne oplevede, at det ikke var velset at tage ansvar og komme med sin vurderingog sine synspunkter i relation til arbejdsopgavernes udførelse, og selv om tilskadekomne oplevede,at tilskadekomnes nærmeste ledelse ikke lyttede, når tilskadekomne kom med ideer, mente udvalgetikke, at det var sandsynliggjort, at der havde været tale om egentlig manglende støtte fra kolle-gaer eller ledelse i et omfang, der kunne begrunde udviklingen af en depression.

Afvisning af depression (viceskoleinspektør)Tilskadekomne havde været ansat som viceskoleinspektør gennem flere år. Arbejdet bestod i admi-nistrative opgaver i tilknytning til skolen. Tilskadekomne oplevede, at der ikke i dagligdagen var rotil at gøre noget færdigt uden afbrydelser. Arbejdet var desuden præget af komplekse arbejdsopga-ver og manglende tid til at løse opgaverne.Det stressende arbejdstempo var gældende året rundt, selv om der på en skole er perioder medspidsbelastninger og mindre belastende perioder. Kravene til opgaverne kom fra flere sider, her-under medarbejdere, kommunen, skolebestyrelsen og ledelsen. Tilskadekomne udviklede fra 2005depressive symptomer og fik i 2006 stillet diagnosen depression.Efter Erhvervssygdomsudvalgets vurdering var det ikke overvejende sandsynligt, at tilskadekomnesdepression var forårsaget af arbejdet som viceskoleinspektør. (§ 7, stk. 1, nr. 2, 2. led)Selv om tilskadekomne havde mange administrative arbejdsopgaver og manglede ro til at udføreopgaverne, og selv om der blev stillet krav om opgaveløsning fra flere sider, så kunne arbejdet ik-ke generelt anses for at være karakteriseret af hyppige og meget vanskelige deadlines. Udvalgetmente heller ikke, at det var sandsynliggjort, at der havde været tale om manglende støtte fra kol-legaer eller ledelse i et omfang, der kunne begrunde udviklingen af en depression.

patienter i kommunen og et generelt dårligt psykisk arbejdsmiljø. Tilskadekomne oplevede i for-bindelse hermed ikke opbakning fra ledelsen eller ændringer af normeringen, selv om der var me-get travlt. Tilskadekomne oplevede stor udskiftning blandt lederne i hjemmeplejen, og der har ikkeværet støtte om arbejdet, anerkendelse eller personalepleje fra ledelsens side.Desuden blev der ved kommunesammenlægningen indført et nyt IT-system, som tilskadekomne ogtilskadekomnes kollegaer først kunne tage i anvendelse et halvt år efter, at der var blevet undervisti det. Systemet fungerede desuden ikke optimalt, og tilskadekomne oplevede 3 til 4 gange ugent-ligt, at borgere faldt ud af systemet.Tilskadekomne oplevede det som emotionelt belastende at besøge kræftpatienter og deres pårø-rende samt psykisk syge borgere. Tilskadekomne havde dagligt 2 til 3 besøg af denne slags.Fra 2006 til 2007 oplevede tilskadekomne en forværring af sin psykiske tilstand, og tilskadekomneudviklede en depression af moderat til svær grad.Efter Erhvervssygdomsudvalgets vurdering var det ikke overvejende sandsynligt, at tilskadekomnesdepression var forårsaget af arbejdet som hjemmesygeplejerske. (§ 7, stk. 1, nr. 2, 2. led)Selv om tilskadekomne havde ansvar for pleje af terminalt syge patienter og havde været under-lagt stigende krav i forbindelse med kommunesammenlægningen, så kunne arbejdet ikke genereltanses for at være karakteriseret af hyppige og meget vanskelige deadlines. Tilskadekomne havdeheller ikke arbejdet med vanskelige klienter og indsatte. Selv om tilskadekomne oplevede, at kra-vene i forbindelse med kommunesammenlægningen ændrede sig, herunder at der kom flere termi-nale patienter, og selv om der var problemer i forbindelse med gennemførelsen af nyt IT-system,og selv om tilskadekomne ikke oplevede anerkendelse eller personalepleje fra ledelsens side, såmente udvalget ikke, at det var sandsynliggjort, at der havde været tale om egentlig manglendestøtte fra kollegaer eller ledelse i et omfang, der kunne begrunde udviklingen af en depression.Det indgik i udvalgets vurdering af sagen, at tilskadekomne havde været ansat med en ugentligarbejdstid på 25 timer, fordelt over 3 arbejdsdage efterfulgt af 2 til 3 fridage. Det indgik også iudvalgets vurdering, at tilskadekomne allerede i 2003, hvilket ligger flere år forud for de arbejds-mæssige belastninger, oplevede psykiske gener, som tilskadekomne havde været i anti-depressivmedicinsk behandling for.

3.4. Følgende 10 sager blev afgjort med dissens3.4.1. Sager fra mødet i marts 2009Anerkendelse af depression (farmakonom)En kvindelig farmakonom havde siden 2001 været ansat på et hospitalsapotek. I løbet af foråret2007 blev der indført nyt IT-system, hvilket affødte meget ekstraarbejde, og da hendes kollega ef-ter sommerferien var sygemeldt, stod hun med to personers arbejde. Hun var superbruger og blevderfor pålagt yderligere opgaver, idet hun i løbet af en måned skulle udarbejde og implementereapotekets hjemmeside til trods for, at hun alene havde 1 kursusdags erfaring i dette. Ingen andrepå apoteket kunne hjælpe med denne opgave. Hun skulle herudover starte en elektronisk doku-mentationsdatabase op og i løbet af 2 måneder implementere et nyt elektronisk patientjournalsy-stem, som var en kæmpeopgave. Ved siden af skulle hun give omkring 2.000 varer nye data i for-bindelse med regionssammenlægningen.Hun følte ikke, at hun fik ordentlig supervision. Hun manglede støtte og opbakning fra ledelsen ogfølte sig ikke klædt på til de opgaver, som hun blev pålagt. Endelig fik hun ingen anerkendelse for– som den eneste – at have overholdt deadline for implementeringen af patientjournalsystemet.

Flertallet i Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at det var overvejende sandsynligt, at tilskade-komnes depression var opstået som følge af den særlige belastning, som hun havde været udsatfor som farmakonom, idet hun i en periode på cirka et halvt år havde haft mange ekstra opgaverog har manglet tilstrækkelig støtte fra sin leder. (§ 7, stk. 1, nr. 2., 2. led)Årsagen var, at hun i efteråret 2007 blev pålagt flere ekstraopgaver med deadlines, der var sværeat nå. Opgaverne skulle nås samtidig med, at hun passede sit almindelige arbejde på apoteket.Hun var i en periode nødt til at møde på arbejde før tiden for at nå det hele. Hun har under heleforløbet følt, at hun ikke var ordentligt klædt på til at løse opgaverne, og at hun ikke fik anerken-delse for, at hun alligevel nåede at løse opgaverne til tiden.Et mindretal i udvalget bestående af Dansk Arbejdsgiverforening og De Offentlige Arbejdsgiveremente ikke, at hendes depression med overvejende sandsynlighed skyldes de arbejdsmæssige be-lastninger, da disse ikke synes at være tilstrækkeligt belastende til at udvikle en depression og ikkeer ud over, hvad man kan forvente i den stilling, som hun havde haft som farmakonom.

Anerkendelse af depression (servicechef)Tilskadekomne havde været ansat som kundechef med forskellige leder-/chefstillinger siden 1996.I 2005 fik hun en ny chef, som havde en del praktiske problemer med at udføre opgaverne, hvorforhun overtog flere og flere af hans opgaver. Hun skulle lave materiale til møder, som ofte skulleændres i sidste øjeblik. Om søndagen modtog hun en liste over opgaver, der skulle klares i løbet afden følgende uge. Da hun skulle være klar mandag morgen, var hun nødt til at arbejde søndag.Desuden var der mange opgaver, som kom til og skulle være færdige i løbet af dagen, hvorfor dervar mange, korte deadlines.I forbindelse med en reduktion i medarbejderstaben blev hun nødt til at overtage mange af deresopgaver. Hun søgte og fik en anden stilling, men da chefen bad hende blive, følte hun sig pressettil at blive i stillingen.Den ugentlige arbejdstid var oplyst til at være mellem 70 og 80 timer, og selv om hun flere gangesammen med chefen havde forsøgt at finde alternative løsninger, endte det alligevel med at bliveved det gamle i løbet af kort tid.Selv om chefen ikke kunne bekræfte, at belastningen havde haft et omfang som oplyst, havde flerekollegaer bekræftet, at tilskadekomne arbejdede mange timer om ugen, at der blev trukket megetpå hendes erfaring, at hun ofte blev kontaktet om aftenen og at hendes arbejde generelt var præ-get af korte deadlines.Flertallet i Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at det var overvejende sandsynligt, at tilskade-komnes depressive enkeltepisode var forårsaget af de påvirkninger, hun havde været udsat for un-der sit arbejde som kundechef. (§ 7, stk. 1, nr. 2, 2. led)Årsagen er, at arbejdet havde været præget af meget lange arbejdsdage og korte, daglige dead-lines. Hertil kom, at hendes chef havde trukket meget på hendes erfaring, så hun måtte varetageflere af hans opgaver ud over sine egne.Et mindretal bestående af Dansk Arbejdsgiverforening og De offentlige Arbejdsgivere mente, atder ikke var overvejende sandsynlighed for, at det var arbejdet, der var årsag til udviklingen afhendes psykiske sygdom. Mindretallet lagde særlig vægt på de beskrevne belastninger i privatli-vet.

kollegaer, men de forlod efterhånden sygehuset, således at han til sidst stod tilbage som den ene-ste infektionsmedicinske speciallæge til både at være vagtbærende overlæge på disse afsnit og tilat stå for undervisningen af studerende.På den akutte modtageafdeling var der et stort flow af patienter og et stort arbejdspres, idet hanflere gange dagligt skulle visitere patienter videre til hospitalets andre afdelinger.Som led i arbejdet som medicinsk speciallæge havde han desuden været amts- og regionsvisitatorfor det infektionsmedicinske speciale, uddannelsesansvarlig, klinisk lektor, fast underviser for tur-nuslæger og beredskabsansvarlig overlæge ved den medicinske afdeling.I forbindelse med regionsdannelsen i 2007 fik han yderligere arbejdsopgaver pålagt, uden at dervar tilsvarende ressourcer, og selv om han forsøgte at gøre ledelsen opmærksom på problemerne,følte han ikke, at han blev hørt.Flertallet i Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at det var overvejende sandsynligt, at tilskade-komnes depression var opstået som følge af den særlige belastning, han som vagtbærende over-læge havde været udsat for med meget lange arbejdsdage og høje psykologiske krav ved modta-gelsen og visiteringen af patienter.Flertallet tog ved vurderingen endvidere i betragtning, at han som led i sit arbejde havde haft an-svar som amts- og regionsvisitator for det infektionsmedicinske speciale, uddannelse af læger iden infektionsmedicinske hoveduddannelse og undervisning af turnuslægerne samt fungeret somberedskabsansvarlig overlæge ved medicinsk afdeling. (§ 7, stk. 1, nr. 2, 2. led)Det indgik desuden i flertallets vurdering af sagen, at han som overlæge havde haft ansvaret foren stor integreret funktion, der ifølge arbejdsgiveren ikke på noget tidspunkt havde været opdelt i2 ledelsesmæssige adskilte områder, og at han i perioden frem til aktuelle sygemelding var deneneste infektionsmediciner ved afdelingen, efter at to af hans kollegaer havde sagt deres stillingerop.Et mindretal i udvalget bestående af Dansk Arbejdsgiverforening og De offentlige Arbejdsgiveremente ikke, at det var arbejdet, der var den overvejende sandsynlige årsag til udviklingen af denpsykiske sygdom.

Afvisning af depression (kontorassistent)En nyuddannet kontorassistent blev ansat i efteråret 2006 til at implementere ekspeditionen af pasog kørekort i kommunen. Hun deltog i kurser og oplæring ved politiet, som hidtil havde haft an-svaret for denne opgave. Arbejdet bestod i at udarbejde vejledninger til både pas og kørekort, op-lære kollegaerne i at udstede pas og kørekort samt forestå den praktiske ekspedition af pas og kø-rekort.Hun mødte massiv modstand fra kollegaerne, når hun præsenterede de nye opgaver og arbejds-gange, og følte ingen støtte fra ledelsen. Hun blev omplaceret indtil flere gange og skulle ved hveromplacering starte med at lære kollegaer op i, hvordan pas og kørekort skulle ekspederes.Flertallet i Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at det ikke var overvejende sandsynligt, at til-skadekomnes depression var forårsaget af de påvirkninger, hun havde været udsat for under ar-bejdet som kontorassistent. (§ 7, stk. 1, nr. 2, 2. led)Selv om arbejdet har været præget af travlhed, så kunne arbejdet ikke generelt anses for at værekarakteriseret af hyppige og meget vanskelige deadlines. Selv om hun havde oplevet at have megettravlt og havde haft lange arbejdsdage, og selv om hendes kollegaer ytrede sig negativt om ar-bejdsopgaverne, så mente udvalget ikke, at det var sandsynliggjort eller dokumenteret, at derhavde været tale om egentlig manglende støtte fra kollegaer eller ledelse i et omfang, der kunne13

Afvisning af depression (fængselsfunktionær)En fængselsfunktionær var siden 1. maj 1996 ansat på en forvaringsanstalt. Arbejdet som fæng-selsfunktionær var præget af flere psykisk belastende oplevelser med de indsatte, herunder delta-gelse i flere voldsomme magtanvendelser og udsættelse for trusler fra de indsatte gennem årene.Som følge af nedskæringer på bemandingen blev stadigt flere arbejdsopgaver umulige at nå at lø-se, hvilket medførte, at hun ikke i samme grad som tidligere følte sig tryg, når hun var på arbejde.I efteråret 2007 blev der fra flere ledere, som havde forladt arbejdspladsen, rettet en kritik moddet uniformerede personale på anstalten. Dette medførte en undersøgelse ved Kammeradvokaten,som viste, at kritikken mod de ansatte ikke var retfærdig. På grund af den negative omtale og kri-tikken i medierne forlod mange ansatte arbejdspladsen. Derefter var der ikke tilstrækkelig tillidinternt i personalegruppen, ligesom de daglige rutiner blev skiftet ud med mere ligegyldig og til-fældig forvaltning af reglerne.Arbejdsgiver bekræftede, at tilskadekomne i den daglige omgang med de anbragte havde fåetubehagelige og truende tilkendegivelser, hvilket hun gennem årene havde lært at leve med. Derforelå en rapport fra Arbejdstilsynet, hvis påbud om at forbedre det psykiske arbejdsmiljø blevstadfæstet af Arbejdsmiljøklagenævnet.Flertallet i Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at det ikke var overvejende sandsynligt, at hen-des depression var forårsaget af de påvirkninger, hun havde været udsat for under sit arbejde somfængselsfunktionær. (§ 7, stk. 1, nr. 2, 2. led)Selv om hun i arbejdet havde oplevet, at hun og kollegaerne var tiltagende belastet af offentlig kri-tik af hendes personalegruppe, undersøgelse ved Kammeradvokaten, dårligt arbejdsmiljø og dår-lig trivsel blandt medarbejderne, så kunne hendes arbejde ikke generelt anses for at være ka-rakteriseret af hyppige og meget vanskelige deadlines.Heller ikke selv om hun oplevede, at ledelsen var medvirkende til den kritik, der blev rejst i medi-erne, så mente flertallet i udvalget ikke, at det var sandsynliggjort, at der var tale om egentligmanglende støtte fra kollegaer eller ledelse i et omfang, der kunne begrunde udviklingen af en de-pression.Der var efter flertallets opfattelse tale om en generel kritik og mangel på opbakning på hele ar-bejdspladsen og ikke specifikt i relation til tilskadekomne personligt. Samlet kunne det derfor ikkeanses for sandsynliggjort, at tilskadekomnes depression var forårsaget af arbejdet.Et mindretal bestående af LO og FTF vurderede, at depressionen med overvejende sandsynlighedvar forårsaget af de belastninger, som hun havde været udsat for på arbejdet. Disse medlemmer afudvalget lagde særlig vægt på de lægelige udtalelser i sagen og det forhold, at tilskadekomnehavde arbejdet med krævende indsatte, som stillede krav om særdeles høj og konstant følelses-mæssig involvering i arbejdet fra de ansatte.

3.4.2. Sager fra mødet i november 2009Anerkendelse af depression (centerleder)Tilskadekomne var frem til kommunesammenlægningen i 2007 centerleder på et ældrecenter. Vedkommunalreformen gennemførte man strukturændringer, og tilskadekomne blev centerleder forendnu et ældrecenter. Meningen var, at tilskadekomne skulle være leder på halv tid på hvert ældre-center.Det nye center havde været uden ledelse i 3 år, og stedet var præget af kaos. Tilskadekomne ople-vede, at der var mobning, uformel ledelse, omsorgssvigt af beboerne og modstand mod forandrin-ger. Opgaven var at skabe ordentlige forhold og implementere en ny arbejdsmetode. Samtidig blevsituationen på det første ældrecenter præget af samarbejdsproblemer og kaos. Personalet her kun-ne ikke acceptere, at ledelsen skulle deles med et andet ældrecenter.I perioden var der stor udskiftning i ledelsesgruppen på det andet ældrecenter, og derudover mang-lede en halvtids administrativ medarbejder. Derfor stod tilskadekomne meget alene med de ar-bejdsmæssige problemer og med ekstra administrative opgaver. Samtidigt var der et stort ydre po-litisk pres med krav om dokumentation, visioner, oprettelse af hjemmeside, udarbejdelse af handle-planer, lokalråd, bruger-pårørenderåd og mange andre ting, der skulle løses i sidste øjeblik. I hele2007 måtte tilskadekomne arbejde langt mere end normeret for at nå sine opgaver. Tilskadekomnearbejdede således mere end 50 timer om ugen. I fritiden var der hyppigt opkald fra personalet.Tilskadekomne blev sygemeldt i starten af 2008 og fik efterfølgende stillet diagnosen depression.Flertallet i Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at det var overvejende sandsynligt, at tilskade-komnes depression var opstået som følge af den særlige belastning, tilskadekomne havde været ud-sat for som centerleder. (§ 7, stk. 1, nr. 2, 2. led)Årsagen var, at tilskadekomne som centerleder var tildelt ledelsesansvar for 2 mod tidligere 1 æl-drecenter. Det nye ældrecenter var præget af kaos og personalekonflikter, og personaleproblemerblussede op på det første ældrecenter. Flertallet i udvalget lagde desuden vægt på, at tilskade-komne havde meget ekstraarbejde, havde lange arbejdsdage, stod til rådighed i fritiden og skullerette op på et ældrecenter i kaos og løse personalekonflikter og oplevede manglende støtte fra le-delsen.Et mindretal i udvalget bestående af Dansk Arbejdsgiverforening og De Offentlige Arbejdsgiveremente ikke, at tilskadekomnes depression med overvejende sandsynlighed skyldtes de arbejdsmæs-sige belastninger, da disse ikke syntes at være tilstrækkeligt belastende til at udvikle en depressionog ikke var ud over, hvad man kunne forvente i stillingen som centerleder.

Anerkendelse af depression (institutadministrator)Tilskadekomne arbejdede som institutadministrator og havde tidligere arbejdet 50 timer om ugenog herudover også lidt hjemmefra. Tilskadekomne fungerede i det daglige som personalechef. Fraefteråret 2007 begyndte tilskadekomne at føle sig mere arbejdsmæssigt belastet og havde en øgetarbejdsmængde. Tilskadekomne blev længere på arbejde end de 10 timer, som tilskadekomne ellershavde arbejdet dagligt. Ligeledes begyndte tilskadekomne at arbejde flere timer dagligt hjemmefra.Tilskadekomne var kørt ind i en rytme, hvor der kun var plads til arbejde, nødvendig spisning og ensmule søvn. I weekenderne arbejdede tilskadekomne minimum 5 timer om dagen hjemmefra.Den samlede stab på arbejdspladsen på 80 medarbejdere voksede til 130 medarbejdere i den tid,hvor tilskadekomne var ansat. I samme periode havde arbejdspladsen ikke fået mere plads/flere lo-kaler. Dette medførte frustration og ”slagsmål” om lokalerne blandt de ansatte. Tilskadekomnehavde til opgave at forsøge at løse disse problemer.

Samtidig med dette var der også udskiftning af indtil flere IT–systemer som følge af en fusion meden anden arbejdsplads. Fra efteråret 2007 og frem var der store problemer med at få de nye syste-mer til at fungere. Tilskadekomne måtte bruge megen tid og energi på at forsøge at få det nye sy-stem til at virke. Først i sommeren 2008 lykkedes det at få det ene system til at fungere nogenlunde.I efteråret 2009 fik man et af de andre systemer til at virke nogenlunde.Tilskadekomne mistede på kort tid tre ud af fire fagsekretærer. Dette medførte, at tilskadekomne ien periode stod med en række opgaver, som tilskadekomne enten selv forsøgte at løse eller måtteforsøge at få andre til at løse. Tilskadekomne fik efterhånden besat stillingerne, men det haltede he-le foråret og forsommeren. Tilskadekomne fik i maj 2008 konstateret en depression.Et flertal i Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at det var overvejende sandsynligt, at tilskade-komnes depression var opstået som følge af den særlige belastning, tilskadekomne havde været ud-sat for som institutadministrator. (§ 7, stk. 1, nr. 2, 2. led)Flertallet lagde vægt på, at tilskadekomne i en lang periode havde haft meget lange arbejdsdagesamt arbejde i weekenderne. Tilskadekomne havde desuden haft mange komplekse arbejdsopgaver,hvor tilskadekomne blandt andet måtte varetage arbejdsopgaver for andre ansatte i forbindelsemed ledige stillinger, da det var nødvendigt, at opgaverne blev udført. Desuden havde tilskade-komnes arbejde i en længere periode været præget af stort arbejdspres i forbindelse med at få nød-vendige IT-systemer til at fungere.Et mindretal i udvalget bestående af Dansk Arbejdsgiverforening og De Offentlige Arbejdsgiveremener ikke, at tilskadekomnes depression med overvejende sandsynlighed skyldes de arbejdsmæs-sige belastninger, da disse ikke synes at være tilstrækkeligt belastende til at udvikle en depression.

Afvisning af depression (koordinerende jordemoder)Tilskadekomne havde arbejdet som afdelingsjordemoder i flere år. I 2006 blev tilskadekomne ud-peget til at være koordinerende jordemoder sammen med to kollegaer. En lang række af opga-verne i denne funktion var dog de samme, som tilskadekomne tidligere havde haft som afdelings-jordemoder. Som koordinerende jordemoder skulle tilskadekomne ofte være den ekstra hånd, sva-re på telefonopkald og påtage sig en masse andre opgaver.Afdelingen oplevede store rekrutteringsproblemer omkring 2006, og på et tidspunkt manglede derop mod 40-45 procent af normeringen. Det betød et stort forbrug af vikarer. I denne periode komtilskadekomne dagligt ind til konferencerne og måtte introducere sig for nye vikarer, og til tidervar 4 ud af 5 personaler fra et vikarbureau. Disse vikarer var ikke bekendt med det elektroniskesystem og havde derfor svært ved at følge med, hvorfor tilskadekomne ofte måtte overtage flere afderes opgaver i en vagt.På grund af den store personalemangel tog tilskadekomne desuden også ofte ekstra vagter, da til-skadekomne havde svært ved at få dem afsat blandt de øvrige jordemødre. Tilskadekomne blevogså nødt til at få omvisiteret fødende til et andet sygehus. Endelig oplevede tilskadekomne, at derskete et skift i måden, hvorpå de fødende forholdt sig til personalet. Der var mange flere klager,og alle medarbejdere skulle være påpasselige med, hvad der skete på afdelingen, i en grad, somde ikke tidligere havde været vant til.Mange af de opgaver og funktioner, som tilskadekomne tidligere med glæde påtog sig, blev plud-selig taget for givet, og tilskadekomne følte sig ikke længere anerkendt for sin daglige indsats.Omkring 2006 begyndte tilskadekomne at opleve arbejdsmiljøet som svært belastende, og til sidstsøgte tilskadekomne en nyoprettet stilling. Selv om tilskadekomne søgte denne allerede i april må-ned 2007, kunne tilskadekomne ikke tiltræde i den nye stilling før i september 2007, da der ikkevar jordemødre til at overtage tilskadekomnes stilling på fødegangen. Tilskadekomne fortsattederfor i perioden fra maj til 1. september 2007 med at arbejde som koordinerende jordemoder.16

Tilskadekomne fik det psykisk dårligt fra 2007 til starten af 2008. I 2008 blev tilskadekomne sy-gemeldt og fik stillet diagnosen depression.Et flertal i Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at det ikke var overvejende sandsynligt, at tilska-dekomnes depression var forårsaget af arbejdet som jordemoder. (§ 7, stk. 1, nr. 2, 2. led)Selv om tilskadekomne havde haft mange vagter, hyppigt havde været nødt til at anvende vikarerog havde oplevet et stadigt stigende pres i sit daglige arbejde med gravide og fødende fra omkring2006, så mente flertallet i Erhvervssygdomsudvalget ikke, at dette arbejde generelt set kunne an-ses for at have været karakteriseret af mange hyppige og meget vanskelige deadlines. Flertallet iudvalget vurderede således, at belastningen samlet set ikke havde været tilstrækkelig.Det indgik i flertallets vurdering, at tilskadekomnes psykiske sygdom først debuterede omkring 1til 2 måneder efter, at belastningen ophørte.At tilskadekomne også oplevede, at det var hendes ansvar at stå for koordineringen af vagter samttage vare på de fødende, mente flertallet i udvalget ikke sandsynliggjorde, at der havde været taleom egentlig manglende støtte fra kollegaer eller ledelse i et omfang, der kunne begrunde udviklin-gen af en depression.Et mindretal bestående af LO og FTF vurderede, at depressionen med overvejende sandsynlighedvar forårsaget af de belastninger, som tilskadekomne havde været udsat for på arbejdet. Dissemedlemmer af udvalget vurderede, at belastningen havde været tilstrækkelig til at forårsage til-skadekomnes depression, da der havde været tale om et stort ansvar og høje krav. Det indgik imedlemmernes vurdering, at tilskadekomne havde arbejdet som koordinerende jordemoder på fø-deafdelingen frem til 1. september 2007, og at der på denne baggrund var tidsmæssig sammen-hæng mellem tilskadekomnes depression og arbejdsbelastningen.

Afvisning af depression (områdeleder)Tilskadekomne var områdeleder, og arbejdet bestod i at styre IT-systemer, som tog sig af udstedel-sen af id-kort til personalet på arbejdspladsen. I begyndelsen havde tilskadekomne 2 ansatte, mendette blev senere udvidet til 3 personer.Det blev besluttet at udskifte alle adgangskort/id-kort for samtlige ansatte i alle firmaer på ar-bejdspladsen. Der skulle udskiftes adskillige adgangskort og flere kortlæsere.Forud for udskiftningen var der en planlægningsproces, som gik godt. Tilskadekomne havde tilopgave at have kontakt med de firmaer, som skulle havde udleveret kortene til deres ansatte. Til-skadekomne skulle samle oplysninger om for eksempel, hvor de ansatte skulle have adgang til atfærdes, for at de kunne få de rigtige oplysninger kodet ind i kortene.Den praktiske udskiftning af kortene skulle begynde i slutningen af 2007 og være færdig i august2008. Der blev ikke lavet nogen test, før man tog det nye system i brug.Arbejdsbyrden som leder af id-kort kontoret tiltog efterhånden, som den faktiske udskiftning afkortene skulle påbegyndes. Tilskadekomne foretog de sidste 3 måneder af 2007 indsamling af op-lysninger og kommunikation med de mange firmaer, som skulle foretage udprintning af kortene.Ved siden af det daglige arbejde havde tilskadekomne mindst 2 ugentlige møder med projektlede-ren for at sikre fornuftig opbygning af de mange adgangsformer.I begyndelsen af 2008 begyndte man at udlevere kortene til brugerne, og det gik godt i starten, dade gamle kortlæsere kunne læse magnetstrimlen i de nye kort. Da man i foråret begyndte at ud-skifte kortlæsere, viste det sig imidlertid, at der var mange fejl på de nye kort, og alt var kaotisk,fordi de nye kortlæsere ikke kunne læse de nye kort med fejl i. Dette betød, at mange menneskerikke kunne få adgang til de zoner, som de havde brug for adgang til.17

Tilskadekomne fik i denne periode mange henvendelser dagligt fra utilfredse brugere. Henvendel-serne kom via telefon, mobiltelefon og mail og ved personligt fremmøde. Der var meget utilfredsekunder, men tilskadekomne blev ikke decideret truet. Desuden var der lange køer af utilfredse an-satte.Kontoret måtte bruge mange timer på alternative løsninger, og tilskadekomne sad meget alenemed mange af arbejdsopgaverne, da det kun var tilskadekomne og tilskadekomnes nærmeste kol-lega, som kendte noget til det rent systemmæssige ved id-kortene, hvorfor alle henvendelser skullegå gennem tilskadekomne og tilskadekomnes kollega. Tilskadekomne havde kun selv fået 2-3 da-ges undervisning i systemet.Tilskadekomne havde bedt ledelsen om at vente med udskiftningen, da tilskadekomne ikke villekunne overholde den fastsatte deadline for implementering. Ledelsen ville ikke ændre i det plan-lagte tidsforløb. Tilskadekomne følte sig svigtet af ledelsen og følte sig ikke klædt på til opgaven.Tilskadekomnes arbejdsgiver har bekræftet arbejdsbeskrivelsen, og arbejdsgiver har desuden op-lyst, at presset på tilskadekomnes kontor stod på i perioden maj til august 2008. Efterfølgende varder oprydningsopgaver, der ikke havde været tid til i den forløbne periode.Tilskadekomne fik det psykisk dårligt i foråret 2008 og udviklede i sommeren 2008 en depression.Flertallet i Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at det ikke var overvejende sandsynligt, at tilska-dekomnes depression var forårsaget af arbejdet som områdeleder. (§ 7, stk. 1, nr. 2, 2. led)Selv om tilskadekomne i arbejdet havde haft en periode med lange arbejdsdage, store udfordrin-ger af teknisk art, krævende arbejdsopgaver og personer, der stillede krav til tilskadekomne ogmedarbejderne om hurtig levering af id-kort, der fungerede, så kunne arbejdet ikke generelt ansesfor at være karakteriseret af hyppige og meget vanskelige deadlines eller arbejde med vanskeligeklienter.Selv om tilskadekomne i en periode oplevede at have haft arbejdsdage på op mod 10 timer, så me-ner flertallet i udvalget ikke, at det var sandsynliggjort, at der har været tale om egentlig mang-lende støtte fra kollegaer eller ledelse i et omfang, der kunne begrunde udviklingen af en depres-sion. Flertallet i udvalget lagde blandt andet vægt på, at den beskrevne belastende periode medlange arbejdsdage og rykkere fra andre personer ikke havde en sådan varighed, at dette kunnevære årsagen til sammenbruddet i 2008 og tilskadekomnes depression.Et mindretal i udvalget bestående af LO og FTF vurderede, at depressionen med overvejendesandsynlighed var forårsaget af de belastninger, som tilskadekomne havde været udsat for på ar-bejdet. Disse medlemmer af udvalget vurderede, at belastningen havde været tilstrækkelig til atforårsage tilskadekomnes depression, da belastningen havde varet over længere tid – også førselve indførelsen af kortlæserne.

Tilskadekomne var en enkelt gang udsat for direkte fysisk overlast, idet tilskadekomne fik et vand-glas i hovedet. Tilskadekomne havde ikke følt sig i livsfare eller været udsat for dødstrusler, mender havde været et konstant stort pres i dagligdagen. For at reducere antallet af konfrontationermed eleverne valgte tilskadekomne at låse sig inde i frikvartererne.Tilskadekomne oplevede en vis støtte fra klassens to klasselærere, med hvem tilskadekomne havdeet godt samarbejde, men tilskadekomne havde ingen væsentlig sparring og støtte fra ledelsen ellerelevernes forældre og følte sig tiltagende isoleret, trist og ked af det. Desuden følte tilskadekomne,at der manglede supervision fra ledelsen.Tilskadekomnes arbejdsgiver har bekræftet tilskadekomnes ansættelse og tilskadekomnes belast-ning. Arbejdsgiver oplyste dog, at det ikke var korrekt, at der ikke skete supervision. Skoleinspektø-ren havde jævnlige møder med lærerteamet, i snit hver 14. dag, hvor blandt andet uenigheder i denpædagogiske praksis blev drøftet. Det er dog rigtigt, at specielt én elev var særdeles negativ overfor tilskadekomne, og der fandtes en anden placering til vedkommende.Tilskadekomne har efterfølgende oplyst, at supervisionen ofte blev aflyst, og at drengen, der særligthavde chikaneret tilskadekomne i specialklassen, fortsat kom på skolen.Flertallet i Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at det ikke var overvejende sandsynligt, at tilska-dekomnes depression var forårsaget af arbejdet som socialpædagog. (§ 7, stk. 1, nr. 2, 2. led)Selv om tilskadekomne dagligt har undervist vanskelige og udadreagerende drenge i alderen 12-17 år, og selv om disse har været negative og fjendtlige over for tilskadekomne, så har der ikkeværet tale om en sådan påvirkning, at det efter flertallets vurdering kan være årsag til tilskade-komnes depression. Flertallet i udvalget har desuden vurderet, at det ikke er dokumenteret, at ar-bejdet som socialpædagog generelt anses for at være karakteriseret af hyppige og meget vanskeli-ge deadlines. Flertallet i udvalget mener heller ikke, at det er sandsynliggjort, at der har været ta-le om manglende støtte fra kollegaer eller ledelse i et omfang, der kan begrunde udviklingen af endepression.Et mindretal i udvalget bestående af LO og FTF vurderede, at depressionen med overvejendesandsynlighed var forårsaget af de belastninger, som tilskadekomne havde været udsat for på ar-bejdet. Disse medlemmer af udvalget vurderede, at belastningen var tilstrækkelig til at forårsagetilskadekomnes depression, da tilskadekomne i sit arbejde som socialpædagog havde været udsatfor en stor psykisk belastning i form af arbejde med udadreagerende og larmende unge, der ikkekendte til almindelige sociale adfærdsnormer.

4.2. Mere om rapportenHenrik Kolstads udredningsrapport har titlen ”Nightshift work and risk of breast cancerand other cancers. A critical review of the epidemiological evidence”.I processen med at udarbejde rapporten har Henrik Kolstad fået hjælp af forskningschefJørgen H. Olsen, Kræftens Bekæmpelse, der har fungeret som projektleder for DASAMsvidenskabelige komité med henblik på at sikre standarden for evidensvurderingen, samt tosærligt sagkyndige reviewere, programleder Johnni Hansen, Kræftens Bekæmpelse, ogprofessor Anders Ahlbom, Karolinska Instituttet i Stockholm, der begge tidligere har la-vet store undersøgelser på området med vidt forskellige resultater. Dertil kommer bistandtil bedømmelse fra en kvalitetssikringskomité, der har bestået af professor Staffan Skerf-ving, Lund, overlæge Johan Hviid Andersen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning, over-læge Sigurd Mikkelsen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup, og afdelingslæge SusanneWulff Svendsen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus.Rapportens hovedkonklusioner sammenfattet:Der er begrænset dokumentation for en årsagssammenhæng mellem natarbejde ogbrystkræft.Der er utilstrækkelig dokumentation for en årsagssammenhæng mellem natarbejde ogprostatakræft, natarbejde og tyktarmskræft og natarbejde og alle kræftformer set un-der ét.

forstås dødsfald på grund af blodprop i hjertet, blodprop i hjertet eller angina pectoris(brystsmerter fra hjertet).Dette fremgår af en ny udredningsrapport om iskæmisk hjertesygdom og natarbejdeog/eller skifteholdsarbejde, udarbejdet af overlæge og ph.d. Poul Frost, overlæge HenrikKolstad fra Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus, og overlæge Jens Peter Bonde fra Ar-bejdsmedicinsk Klinik, Bispebjerg.På et møde i januar 2009 blev Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget påbaggrund af rapporten enige om, at der ikke er tilstrækkelig medicinsk dokumentationfor årsagssammenhæng mellem iskæmisk hjertesygdom og natarbejde og/eller skifte-holdsarbejde. Dermed kan iskæmisk hjertesygdom ikke optages på fortegnelsen overerhvervssygdomme.Eventuelle sager, hvor der er et beskedent tobaksforbrug, og hvor personen ikke harsukkersyge, forhøjet koncentration af fedt i blodet eller en klar arvelig disponering foriskæmisk hjertesygdom, vil blive forelagt for Erhvervssygdomsudvalget til en konkretvurdering af, om sygdommen med overvejende sandsynlighed er forårsaget af arbejdetssærlige art.5.2. Mere om udredningsrapportenPoul Frost fremlagde på mødet i januar 2009 udredningsrapporten: ”Review of the epi-demiologic evidence concerning a causal relation between night shift work and ische-mic heart disease”.Udredningsrapporten gennemgår den nyeste internationale forskning på området.Forfatternes konklusioner sammenfattet:Studierne sondrer ikke mellem natarbejde og skifteholdsarbejde. Det er ikkesamme påvirkning, om man arbejder om aftenen eller natten, men typisk vilfolk, der arbejder om aftenen, være i skift mellem forskellige vagter, hvilket in-debærer en konstant ændring af døgnrytmen. Man kan derfor anvende konklusi-onerne for natarbejde på folk, der har skifteholdsarbejde uden natarbejde.Dødeligheden på grund af iskæmisk hjertesygdom er mere end halveret gennemde sidste 20 år generelt i befolkningen. Forklaringen er ændring i rygevaner,kost og motionsvaner samt nedsat blodtryk.Personer, der har natarbejde, stopper ikke med at ryge eller går ikke ned i vægt isamme omfang som personer, der ikke har natarbejde. Der er altså andre risiko-faktorer for personer med natarbejde end for personer uden natarbejde.Det er stort set alene mænd, der er undersøgt i studierne, der er lagt til grund forudredningsarbejdet. Grundlaget for at sige noget om forskelle mellem kvindersog mænds risiko for at udvikle iskæmisk hjertesygdom er spinkelt.Der er begrænset evidens for en årsagssammenhæng mellem natarbejde og/ellerskifteholdsarbejde og risikoen for udviklingen af iskæmisk hjertesygdom hosmænd.Der er utilstrækkelig evidens for årsagssammenhæng mellem natarbejde og/ellerskifteholdsarbejde og risikoen for udviklingen af iskæmisk hjertesygdom hoskvinder, fordi der ikke er tilstrækkelig forskning på området.

6. Kviksølvforgiftning hos klinikassistenter og tandlæger6.1. PraksisUdsættelse for kviksølv medfører ikke generelt øget risiko for sygdom hos klinikassi-stenter og tandlæger.Det viser en ny registerundersøgelse kaldet ”Kviksølv og helbred – en registerundersø-gelse blandt klinikassistenter og tandlæger” af seniorforsker Knud Juel, Statens Institutfor Folkesundhed.Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget drøftede principielt registerundersø-gelsen på et møde i maj 2009. Rapporten er tidligere blevet drøftet på en konference, somArbejdstilsynet afholdt den 14. og 15. april 2009. Registerundersøgelsen var en del af mi-nisterens fempunktsplan for at undersøge sammenhængen mellem udsættelse for kviksølvog sygdomme hos klinikassistenter og tandlæger. Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssyg-domsudvalget vurderede på baggrund af registerundersøgelsen, at der fortsat ikke er til-strækkelig medicinsk dokumentation til at optage yderligere sygdomme efter udsættelsefor kviksølv på fortegnelsen.Undersøgelsen gav ikke holdepunkter for at antage, at klinikassistenter og tandlægersom gruppe betragtet har pådraget sig kviksølvrelaterede helbredsskader, og ligeledesfinder man ikke et dårligere helbred end sammenlignelige grupper/befolkningen somhelhed.Idet der er tale om en registerundersøgelse, kan det ikke udelukkes, at nogle tandlæger el-ler klinikassistenter har været udsat for så store påvirkninger af kviksølv, at de kan havefået en skade som følge af denne udsættelse. De sager, der allerede er anmeldt til Arbejds-skadestyrelsen, behandles på grundlag af den viden, der nu er fremkommet.Hvis en person har symptomer, der kan være forårsaget af udsættelse for metallisk kvik-sølv, vil pågældende blive undersøgt på Arbejdsskadestyrelsens foranledning. Efter dengældende fortegnelse over erhvervssygdomme kan hjerneskade/demens, skader på ny-rerne samt eksem efter særlig stor udsættelse for kviksølv anerkendes.

Rapportens formål var todelt, idet den skulle belyse,om klinikassistenter og tandlæger havde en øget forekomst af en række syg-domme i forhold til relevante kontrolgrupper, og om denne eventuelle øgede fore-komst kunne relateres til udsættelse for metallisk kviksølv,om børn af kvindelige klinikassistenter/tandlæger havde en øget forekomst af enrække sygdomme i forhold til relevante kontrolgruppers børn, og om denne even-tuelle øgede forekomst kunne relateres til udsættelse for metallisk kviksølvKlinikassistenterne i undersøgelserne blev sammenlignet med lægesekretærer, sygeplejer-sker og advokatsekretærer, mens tandlægerne blev sammenlignet med læger og advoka-ter. Der er mange fælles træk ved disse ansættelser, for eksempel at de sjældent skifter er-hverv, når de først er startet inden for branchen.Undersøgelsens konklusioner sammenfattet:Det er svært at vurdere, hvilke forhold der spiller ind på udviklingen af syg-domme, idet også andre ting bidrager til sygdomme, herunder kost, rygning, alko-hol, motion, arvelige forhold, uddannelse, alder og køn.Registerundersøgelsen kan bruges til at afsløre selv få tilfælde af egentlig forgift-ning af kviksølv, mens blodprop og lungekræft alene kan afsløres, hvis der ermange tilfælde i forhold til normalbefolkningen. Dette skyldes, at der er mangeandre kendte årsager til netop disse sygdomme. Træthed og søvnløshed kan ikkeafsløres i registerundersøgelsen. Registerundersøgelsen kan ikke afvise, at der kanvære en øget forekomst af gener og symptomer, som ikke opfanges af de anvendtesygdomsregistre hos klinikassistenter og tandlæger i forhold til kontrolgrupperne.ATP var en central kilde for undersøgelsen. Dette er en svaghed ved registerun-dersøgelsen, idet indbetalingerne registreres under hovedbranchenummer. Det be-tyder, at ikke alle kommunale tandlæger og klinikassistenter indgår i undersøgel-sen, da de er registreret sammen med kommunernes øvrige ansatte. Det har voldtnogle problemer at udskille klinikassistenterne i forhold til tandlægerne, men dethar været muligt at krydse data fra ATP med andre oplysninger (CPR-stillingsko-der, autorisationsregisteret og Danmarks Statistik) og ad den vej udskille de an-satte i en tandlægepraksis i 2 grupper.Rapporten er opdelt i 3 kohorter: ATP-kohorten (129.000), kvindekohorten(107.000) og børnekohorten (102.000). Der var i undersøgelsen lavet hypoteserfor hver af kohorterne om, hvilke indflydelser på helbredstilstanden lave doser afkviksølv kunne have. Undersøgelsen kunne dog ikke påvise en overhyppighed ide 3 grupper i forhold til kontrolgrupperne.Omkring eksponeringen for kviksølv er der ikke registreret konkrete tal for udsæt-telsen for de enkelte kvinder i undersøgelsen. Der er alene kendskab til gen-nemsnitsudsættelse i Danmark, som kan sammenholdes med ansættelsens længde.Over tid ved man, at udsættelsen er blevet mindre.Rapporten konkluderer, at der ved registerundersøgelsen ikke er fundet holde-punkter for, at udsættelse for kviksølv øger risikoen for dårligt helbred blandt dan-ske klinikassistenter og tandlæger, når der måles på dødelighed, indlæggelser ogsclerose, fertilitet og aborter og fødselsudfald.

7. Degenerative forandringer i halshvirvelsøjlen7.1. Praksis for sager om degenerative forandringer i nakkenDer er ikke tilstrækkelig medicinsk dokumentation for, at degenerative forandringer ihalshvirvelsøjlen kan opstå som følge af arbejdsmæssige belastninger. Ved degenerativeforandringer i halshvirvelsøjlen forstås nedslidning, gigtiske forandringer og diskus-prolaps.Dette viser en ny udredningsrapport, udarbejdet af overlæge og ph.d. Svend Lings fra Ar-bejdsmedicinsk Klinik, Odense, overlæge og ph.d. Jonas Winkel Holm fra Arbejdsmedi-cinsk Klinik, Køge, samt professor og ph.d. Charlotte Leboeuf-Yde fra Rygcenter Fyn.På et møde i februar 2009 blev Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget påbaggrund af rapporten enige om, at der ikke er tilstrækkelig medicinsk dokumentation foren årsagssammenhæng mellem degenerative forandringer i halshvirvelsøjlen og arbejds-mæssige belastninger. Det betyder, at degenerative forandringer i halshvirvelsøjlen ikkekan optages på fortegnelsen over erhvervssygdomme.Erhvervssygdomsudvalget vil fortsat få forelagt eventuelle sager, hvor der har været løftettunge byrder direkte på nakke-skulderåget gennem mange år, og hvor der har været gen-tagne bevægelser af nakken med kraftige påvirkninger af denne med henblik på en kon-kret vurdering af, om sygdommen med overvejende sandsynlighed skyldes arbejdets sær-lige art.7.2. Mere om udredningsrapportenPå mødet i februar 2009 fremlagde Jonas Winkel Holm udredningsrapporten: ”What arethe causes of cervical spinal degeneration?”.Rapporten gennemgår den nyeste internationale forskning på området.Forfatternes konklusioner sammenfattet:Der er utilstrækkelig evidens for en årsagssammenhæng mellem degenerative for-andringer i halshvirvelsøjlen og eksposition for ekstreme hovedstillinger, gen-tagne bevægelser, vibrationseksponering, dykning, sport og alle undersøgte er-hverv, bortset fra eksposition i form af bæring af tunge byrder på hovedet i en be-tydelig del af arbejdstiden.Der er begrænset evidens for årsagssammenhæng mellem degenerative forandrin-ger af halshvirvelsøjlen og kraftpåvirkninger af halshvirvelsøjlen udefra, herunderbæring af tunge byrder på hovedet.Der er begrænset evidens for årsagssammenhæng mellem degenerative forandrin-ger af halshvirvelsøjlen og repetitive bevægelser af halshvirvelsøjlen med eksternimpulspåvirkning.Der er utilstrækkelig evidens for dosis-responssammenhænge.24

9. Udviklingen i praksis om erhvervssygdomme i 20099.1. Konkrete sager vurderet af udvalget i 2009Erhvervssygdomsudvalget har i 2009 på i alt 13 møder foretaget en konkret vurdering af,om sygdomme med overvejende sandsynlighed er forårsaget af arbejdets særlige art i 283sager.Af de 283 sager blev 137 sager indstillet til anerkendelse. Det svarer til en anerkendelses-procent på cirka 48 procent af de forelagte sager. 111 sager eller cirka 39 procent blevindstillet til afvisning, mens 35 sager eller 12 procent blev udsat med henblik på indhen-telse af yderligere oplysninger.Med eksemplerne nedenfor gives et indblik i udvalgets arbejde med vurdering af de kon-krete sager.9.2. Eksempler på nogle af udvalgets vurderinger i 20099.2.1. Psykiske sygdommeEks. 1: Anerkendelse af depression hos butiksassistent som følge af udsættelse for sexchi-kaneEn butiksassistent udviklede depression, efter at tilskadekomne havde oplevet at være udsat for sex-chikane fra indehaveren af en butik. De første måneder var ansættelsesforholdet præget af mob-ning, hvor tilskadekomne blev nedsættende behandlet. Derefter ændrede ansættelsesforholdet sig,så indehaveren ved flere lejligheder fremkom med verbale seksuelle bemærkninger mod hende, oghan havde ved flere lejligheder befamlet tilskadekomne. Arbejdsgiver blev efterfølgende dømt i ret-ten på grund af mange vidneforklaringer og tilskadekomnes sammenhængende forklaring.

Eks. 3: Anerkendelse af uspecifik belastningsreaktion hos politiassistentTilskadekomne udviklede efter flere års ansættelse som politiassistent en uspecifik belastningsreak-tion. Tilskadekomne var beskæftiget i forskellige afdelinger, men fra 1988 til 2003 anvendte tilska-dekomne en politihund i forbindelse med arbejdet.90 procent af arbejdet bestod i, at tilskadekomne sammen med en kollega, der også havde politi-hund, tog ud, når der var anmeldt ballade på gaden. Tilskadekomne havde typisk 10-12 vagter permåned i tidsrummet klokken 21.00-05.00. De øvrige arbejdstimer blev brugt på hundetræning ogkontorarbejde. I starten af ansættelsen kunne tilskadekomne sammen med kollegaen tale folk til ro,men efterhånden vendte billedet. Tilskadekomne måtte nærmest bruge magtanvendelse i 70 procentaf tilfældene. Der var tale om anholdelse, brug af håndjern eller andre pacificeringsmetoder, fjer-nelse af voldelige mænd fra hjemmet med videre. Tilskadekomne blev sendt ud til episoder varie-rende mellem små ufarlige situationer med drengebøller til mere organiseret kriminalitet, hvor dervar voldsomme fysiske og psykiske trusler mellem bandemedlemmer.En hovedopgave var at eftersøge bortgåede personer, og tilskadekomne havde flere gange fundetsådanne personer, der havde begået selvmord, eller personer, der var faldet og var døde. Tilskade-komne havde flere gange fundet personer, der havde lagt sig på togskinner eller hængt eller skudtsig. Desuden havde tilskadekomne flere gange fundet personer, der var blevet myrdet. Tilskade-komne havde modtaget talrige trusler og en enkelt trussel på livet.Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at det var overvejende sandsynligt, at den uspecificerede be-lastningsreaktion var en følge af arbejdet. Det indgik i vurderingen, at tilskadekomne havde væretudsat for adskillige belastende oplevelser med voldsomme, truende og modstræbende borgere iforbindelse med udøvelse af arbejdet. Udvalget lagde vægt på, at han i sit arbejde med politihundjævnligt havde været alene sammen med sin hund og afsøgt øde steder og fundet døde personer,der havde begået selvmord, var blevet myrdet eller var døde af andre årsager.

Eks. 4: Anerkendelse af uspecifik belastningsreaktion hos socialrådgiverTilskadekomne udviklede i 2006 en uspecifik belastningsreaktion. Tilskadekomne havde arbejdetsom socialrådgiver siden 1996. Tilskadekomne havde ansvaret for mennesker i kategori 4 og 5,som var de mest komplekse sager. Tilskadekomne havde løbende cirka 60 sager, der skulle følgesop med samtaler med borgerne hver tredje måned, så kommunen ikke mistede penge ved statsrefu-sion. Tilskadekomne havde desuden også andre typer sager, hvor der var ugentlige møder. Herud-over deltog tilskadekomne i en række møder i forbindelse med sit hverv som tillidsrepræsentant.Tilskadekomne oplevede at blive udsat for trusler fra klienter flere gange. Tilskadekomne oplevededesuden i de senere år, at der var mere at lave, og sagerne blev mere komplekse og tunge.Et flertal i Erhvervssygdomsudvalget fandt det overvejende sandsynligt, at tilskadekomnes uspeci-fikke belastningsreaktion var opstået som følge af arbejdet. Det indgik i flertallets vurdering, at til-skadekomne flere gange i perioden fra 2001 til 2006 var blevet truet af klienter, der havde væretutilfredse med behandlingen af deres sager.Et mindretal bestående af Dansk Arbejdsgiverforening og De Offentlige Arbejdsgivere fandt det ik-ke overvejende sandsynligt, at arbejdet var årsag til tilskadekomnes uspecifikke belastningsreak-tion, set i lyset af de belastninger, tilskadekomne havde været udsat for. Mindretallet lagde desudenvægt på, at tilskadekomne havde følt sig presset til at lade sagen føre i det arbejdsskaderetlige sy-stem.

Eks. 5: Anerkendelse af uspecifik belastningsreaktion hos socialrådgiverTilskadekomne udviklede symptomer på en uspecifik belastningsreaktion. Tilskadekomne havdeværet ansat som socialrådgiver siden 2005. I ansættelsesperioden var tilskadekomne udsat forvoldsomme trusler fra en klient. Tilskadekomne var fra starten overladt til sig selv med denne sag. I2007-2008 kom der både indirekte og direkte trusler på livet mod tilskadekomne og tilskadekomnesfamilie. Det blev tiltagende ubehageligt at have med sagen at gøre, også hvad angik de admini-strative opgaver. Tilskadekomne ønskede egentlig at blive fuldstændigt fritaget for sagen og følte,at ledelsen forsøgte at bagatellisere problemet. Efterfølgende holdt tilskadekomne flere møder medklienten. Disse møder var fortsat meget ubehagelige, og klienten sagde ubehagelige ting til tilska-dekomne.Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at det var overvejende sandsynligt, at den uspecifikke belast-ningsreaktion var forårsaget af, at tilskadekomne igennem længere tid var udsat for gentagne trus-ler og aggressiv adfærd fra en klient. Truslerne var både indirekte og direkte og angik både til-skadekomne og tilskadekomnes familie.

9.2.2. BrystkræftEks. 6: Afvisning af højresidig brystkræft hos en mandlig arbejdslederTilskadekomne havde arbejdet på treholdsskift som arbejdsleder i en samlet periode på 22 år med igennemsnit 2 nattevagter i tidsrummet 22.30 til 6.30 per uge, da han fik konstateret højresidigbrystkræft.I forbindelse med sagens behandling blev der indhentet en ekspertvurdering fra forskningschef ogoverlæge Jørgen H. Olsen fra Kræftens Bekæmpelse med henblik på vurdering af dokumentationenfor en mulig årsagssammenhæng ud fra den nyeste viden på området. Af hans vurdering fremgårblandt andet:Om brystkræft genereltMandlig brystkræft er med cirka 20-30 nye tilfælde om året i Danmark en overordentlig sjældensygdom. De to formentlig stærkeste risikofaktorer for mandlig brystkræft er en arvelig disponeringfor sygdommen og en kromosomlidelse benævnt Kleinefelters syndrom. Den genetiske disponeringtil sygdommen skyldes især visse medfødte mutationer i det såkaldte BRCA2-gen. Vurderet på re-sultater fra en islandsk undersøgelse skønnes det, at helt op mod 40 procent af de mandlige bryst-27

kræfttilfælde i befolkningen kan skyldes denne genetiske disponering. Andre undersøgelser skøn-ner, at kromosomlidelsen Kleinefelters syndrom er forbundet med en cirka 50 gange forøget risikobrystkræft hos mænd. Langt svagere virkende risikofaktorer for mandlig brystkræft synes at være:en moderat til svær overvægt, højere socialøkonomisk status, gynækomasti (tendens til brystdan-nelse) og forsinket nedsynkning af testiklerne i pungen, eventuelt i kombination med infertilitet. Ethøjt "naturligt" østrogenniveau hos manden er muligvis én af flere bagvedliggende mekanismer,selv om konkrete undersøgelser af frit østrogen i blodet hos mandlige brystkræftpatienter ikke giverentydig støtte til hypotesen. På grund af cancerens sjældenhed er eventuelle erhvervsmæssige år-sager til sygdommen kun sparsomt belyst. Undersøgelser antyder en sammenhæng mellem mandligbrystkræft og fremstilling af stål, udsættelse for stærk hede samt automobilfremstilling. Der er tildato ikke offentliggjort videnskabelige undersøgelser, som har til formål at vurdere risikoen formandlig brystkræft ved skifteholdsarbejde eller fast natarbejde.Skifteholdsarbejde med biologisk døgnrytmeforstyrrelse (shift-work that involves circadian disrup-tion): I løbet af de seneste 10 år er der offentliggjort undersøgelser, som peger på, at arbejde i kun-stigt lys i døgnets mørke timer for kvinder kan være en risikofaktor for brystkræft. Forskere på om-rådet mener, at risikoforøgelsen kan skyldes mangel på søvnhormonet melatonin. Melatonin dan-nes i en kirtel i hjernen i løbet af natten, mens man sover. Udskillelsen af hormonet hæmmes ellerafbrydes, hvis man er vågen og opholder sig i kunstig belysning. Der findes mange former for skif-teholdsarbejde, men de former for skifteholdsarbejde, hvor der indgår tilbagevendende natarbejde,ser ud til at give de største forstyrrelser i menneskets naturlige biologiske døgnrytme.Der er til dato offentliggjort 8 videnskabelige undersøgelser af risikoen for brystkræft hos kvinder,som har eller har haft skifteholdsarbejde. Af disse viser de 6, at risikoen er let til moderat forhøjethos kvinder med mangeårigt skifteholdsarbejde inklusive natarbejde i forhold til kvinder, som harværet på fast dagarbejde. Ser man samlet på de 8 undersøgelser, er skifteholdsarbejde i gennem-snit forbundet med en 40 procents risikoforøgelse for brystkræft. Men ser man specielt på 3 under-søgelser, hvor man har været i stand til at vurdere effekten på lang sigt, viser de samstemmende, atrisikoen for brystkræft er statistisk signifikant forøget efter 20-30 års natarbejde, foreneligt med enfordoblet risiko for kvindelig brystkræft. Risikoestimaterne for korterevarende natarbejde, det vilsige mindre end 20 år, synes ikke at være konsistent forhøjede.En dansk forsker, Henrik Kolstad, har sammen med en ekspertgruppe i en ny gennemgang afforskningslitteraturen på området opsamlet den nyeste viden om den mulige sammenhæng mellembrystkræft og natarbejde. I rapporten konkluderes det dog, at dokumentationen for en årsagssam-menhæng mellem tilbagevendende natarbejde og brystkræft samlet set er begrænset.Der er ingen tilgængelige undersøgelser af risikoen for mandlig brystkræft ved tilbagevendendenatarbejde. Selv om der er god grund til at tro, at et regelmæssigt arbejde om natten har sammevirkning på døgnrytmen hos mænd, som det har på kvinder, er det ikke dermed givet, at døgnryt-meforstyrrelsen fører til en forøgelse af brystkræftrisikoen hos mænd. Dels er den absolutte risikofor brystkræft hos mænd langt mindre (20-30 tilfælde om året) end den tilsvarende risiko hos kvin-der (cirka 4.000 tilfælde om året), dels er der solide indikationer på, at årsagsprofilen bag bryst-kræft er forskellig hos mænd og kvinder. Når det gælder brystkræft, kan observationer fra undersø-gelser af kvinder derfor ikke automatisk overføres til også at gælde for mænd.Jørgen H. Olsen har i erklæringen sammenfattende vurderet, at der i tilskadekomnes tilfælde er retstærke indikationer på, at tilskadekomnes kræftsygdom har en væsentlig genetisk (arveligt betinget)baggrund. Det er derfor efter Jørgen H. Olsens vurdering overvejende sandsynligt, at tilskadekom-nes sygdom skyldes andre forhold end arbejdet.Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at det ikke var overvejende sandsynligt, at tilskadekomnessygdom i form af højresidig brystkræft var forårsaget af natarbejdet gennem 22 år som arbejdsle-der, hvor tilskadekomne havde natarbejde i cirka en tredjedel af arbejdsdagene. Det indgik i vurde-ringen, at der specifikt var oplyst 2 tilfælde af brystkræft i tilskadekomnes nære familie, der betød,at tilskadekomnes risiko for at udvikle brystkræft måtte anses for øget.28

9.2.3. BelastningsskaderEks. 7: Anerkendelse af tennisalbue hos maskinarbejderTilskadekomne udviklede en højresidig tennisalbue. Tilskadekomne havde været ansat som maskin-arbejder gennem mange år. I starten af ansættelsen arbejdede tilskadekomne i produktionen og ud-førte arbejde med en stor fræser. Tilskadekomne skulle i den forbindelse løsne og fastspænde bol-tene på dækslerne med venstre hånd ved hjælp af en topnøgle. Boltene blev spændt fast med 32 kiloog blev efterspændt med en momentnøgle.Fra omkring 2002 til 2003 skulle tilskadekomne 4 dage om ugen arbejde med serieproduktion afdelkomponenter til motorer. Der var tale om forskellige komponenter som løftebeslag og topstyk-ker, og de enkelte emner vejede fra 100 gram op til 45 kilo. I løbet af 2 arbejdsdage havde tilskade-komne eksempelvis fremstillet 400 løftebeslag. Hvert løftebeslag blev fastspændt i en skruestik medet relativt kraftbetonet træk med højre hånd og dernæst fræset ved hjælp af en fræser. Hvert enkeltløftebeslag skulle efterfølgende løsnes i skruestikken med et skub med højre hånd. De enkelte emnerskulle fastspændes i fixturer eller skruestik eller opspændes direkte på maskinen. Tilskadekomneanvendte højre hånd til fastspænding og håndtering af alle delene.Sagen blev forelagt for Erhvervssygdomsudvalget, da Ankestyrelsen havde vurderet, at sagen ikkeopfyldte erhvervssygdomsfortegnelsens krav til repetition.Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at det var overvejende sandsynligt, at tilskadekomne havdefået højresidig tennisalbue som følge af arbejdet. Udvalget lagde vægt på, at arbejdet gennem enlængere årrække havde indebåret kraftfulde og albueledsbelastende arbejdsbevægelser med aka-vede fastspændinger og opspændinger af emner i fixturer og skruestik mange gange dagligt. Udval-get tog med i betragtning, at der er god tidsmæssig sammenhæng mellem sygdommens opståen ogarbejdet, herunder at albuegenerne gradvist tiltog, efter at tilskadekomne overgik til serieproduk-tion af delkomponenter med kraftfulde og relativt hyppige, albueledsbelastende arbejdsbevægelser.

Eks. 8: Anerkendelse af bentilvækst på skinnebenene under knæene hos en tilsynsførendeTilskadekomne udviklede en bentilvækst på forsiden af skinnebenene lige under knæleddet. Tilska-dekomne havde arbejdet 25 år som tilsynsførende, hvor tilskadekomne skulle besigtige trykbehol-dere og dampkedler for at kontrollere for eventuelle defekter.Dampkedlerne bestod af forskellige enheder, der typisk var mindre end 1meter høje, hvor tilskade-komne kom ind gennem et mandehul. Tilskadekomne kravlede rundt på hænder og knæ på ujævntunderlag, idet kedlerne ofte var bølgeformede indvendigt eller der lå rør, som tilskadekomne skullepassere. I enkelte tilfælde var der tale om store kedler, hvor tilskadekomne kunne stå op, i andre til-fælde var kedlerne så små, at tilskadekomne kun kunne stikke hovedet ind. Det mest typiske for bå-de kedler og trykbeholdere var dog, at de var omkring 1 meter. Han inspicerede for revner, skrevrapport og afleverede denne til firmaet.Der var flere eftersyn i sommerhalvåret, og dette indebar mange inspektioner per dag. Tilskade-komne kravlede stort set hele dagen på knæ, bortset fra når tilskadekomne udfyldte rapporter oggik fra den ene enhed til den anden. I vinterhalvåret var der færre periodiske eftersyn, men der varogså – som resten af året – bud efter tilskadekomne ved defekte anlæg og ved eftersyn af nye anlæg.Om vinteren foretog tilskadekomne også eftersyn af armaturer, hvilket ikke indebar kravlende ar-bejde.Tilskadekomne havde samlet set arbejdet i knæliggende stilling eller kravlende i 2 timer dagligt.Indtil for 10 år siden arbejdede tilskadekomne uden knæpuder. Først de sidste 3-5 år har der væretknæbeskyttelse i arbejdsbeklædningen i form af puder fortil på bukserne.

Eks. 9: Afvisning af dobbeltsidig rotator cuff-sygdom hos stilladsarbejderTilskadekomne udviklede i slutningen af 2005 dobbeltsidigt rotator cuff-syndrom. Fra 1983 til 2008var tilskadekomne ansat som stilladsbygger. Tilskadekomne arbejdede med rørkonstruktioner. Detdrejede sig om 6 meter lange rør med hver en vægt på cirka 37 kilo. Konstruktionerne blev skruetsammen med stilladskoblinger. Mængden af opbygning og nedtagning af stilladser varierede fradag til dag, men løftemæssigt drejede det sig om 1-4 tons om dagen. Afhængigt af arbejdets omfangvar der 2-4 mand på sjakket. I cirka halvdelen af opgaverne kunne man anvende kraner og andethejseudstyr. Ved den øvrige del blev transporten i højden udført manuelt. Emnerne blev så løftet frastilladsniveau til stilladsniveau. Halvdelen af den manuelle forflytning af emner foregik med hæn-derne løftet over skulderniveau.Det var særligt belastende at demontere stilladserne, når beslagene eller stilladskoblingerne varrustet delvist fast. Det krævede stor kraft at løsne emnerne igen. Ved siden af det regulære stillads-byggearbejde havde tilskadekomne også rigningsarbejde, hvor tilskadekomne monterede taljer tiltransport af tunge emner. Det kunne være ventiler og pipelines med en vægt mellem 50 kilo og 15tons. I forbindelse med dette arbejde udførte tilskadekomne manuel transport af taljer med en vægtpå op til 50 kilo stykket. Disse løft blev ofte foretaget på steder med snævre pladsforhold. Tilskade-komne mente, at det hårdeste arbejde var at bære emner på nakken, for eksempel taljer, samt atskille stilladsdele fra hinanden.Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at det ikke var overvejende sandsynligt, at tilskadekomnesdobbeltsidige rotator cuff-syndrom var forårsaget af arbejdet som stilladsarbejder. Årsagen var, atselv om tilskadekomne havde haft tunge løft i akavede stillinger i forbindelse med nedtagning afstilladser, havde denne udsættelse kun udgjort en mindre del af arbejdsopgaverne. Udvalget fandtdet derfor ikke overvejende sandsynligt, at de tunge løft, delvist over skulderhøjde, var årsag til til-skadekomnes dobbeltsidige skuldersygdom.

Eks. 10: Afvisning af kroniske lænderygsmerter hos murerTilskadekomne udviklede i 2005-2006 kroniske lænderygsmerter. Tilskadekomne arbejdede sommurer fra 1969 til 2000. Tilskadekomne udførte traditionelt murerhåndværk på nybyggeri og repa-rationsarbejde. Arbejdet bestod i fuldmuring, flisearbejde, betonstøbning af gulve, varieret pudse-arbejde, lægning af tegltag og støbning af sokler. Tilskadekomne arbejdede ofte uden oppasningfra murerarbejdsmand. Den samlede daglige løftebelastning var omkring 7 tons. Enkeltbyrderne låmellem få kilo og 40-50 kilo tunge trillebørlæs med sand eller beton.Fra 2001 til 2006 arbejdede tilskadekomne som industriarbejder, hvor tilskadekomne håndteredehalvautomatiske maskiner til modstandssvejsning af trådkurve og net. Tilskadekomne lagde mate-rialet i en maskine og tog færdigsvejsede emner fra. Byrderne vejede omkring 5 kilo. Der var endaglig løftebelastning på omkring 10 tons.Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at det ikke var overvejende sandsynligt, at tilskadekomneskroniske lænderygsmerter var forårsaget af de påvirkninger, tilskadekomne havde været udsat forunder arbejdet som henholdsvis murer og industriarbejder. Årsagen var, at tilskadekomnes lænde-rygsmerter opstod i 2005-2006, hvor tilskadekomne i en periode på cirka 5 år havde haft løftear-bejde med enkeltløft på kun 5 kilo. Selv om tilskadekomne som murer indtil 2001 havde tungere en-keltløft og i perioden 2001 til 2006 løftede 10 tons dagligt, mente udvalget ikke, at tilskadekomnesrygsmerter var forårsaget af arbejdet som murer, da smerterne først opstod 5-6 år efter, at dennebelastning var ophørt.30

Eks. 11: Anerkendelse af kroniske lænderygsmerter hos jord- og betonarbejderTilskadekomne udviklede kroniske lænderygsmerter gennem længere tid med en forværring i2008. Tilskadekomne havde været beskæftiget gennem mange år som jord- og betonarbejder. Til-skadekomne udførte som hovedarbejdsfunktion grundstøbning (fundament og gulvstøbning).Grundstøbning foregik over en periode på flere uger og indebar forskellige arbejdsopgaver. Samletset indebar arbejdet med grundstøbning meget løftearbejde i varierende omfang. Løftearbejdet va-rierede fra 1-1,5 tons op til 6 tons med enkeltløft på 10 til 250 kilo. Løftene foregik ved manuelgravning, udlægning af vibratordæk (200-250 kilo), udlægning af sokkelsten med videre.Det er desuden beskrevet, at tilskadekomne i cirka en fjerdedel til en tredjedel af arbejdstiden ud-førte jernbinding af terrændæk (fundament og gulv), der for 85-90 procents vedkommende sketemed ryggen i stærkt foroverbøjet stilling.Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at det var overvejende sandsynligt, at tilskadekomnes kroni-ske lænderygsygdom var en følge af arbejdet. Årsagen var, at tilskadekomne i mange år har udførtgrundstøbning, der har indebåret jernbinding i en fjerdedel til en tredjedel af arbejdstiden. Dettearbejde med jernbinding blev udført i stærkt foroverbøjet stilling samtidig med, at tilskadekomnedagligt havde haft løftearbejde svarende til 1,5 til 6 tons dagligt.

9.2.4. FosterskaderEks. 12: Afvisning af fosterskade hos barn af radarteknikerTilskadekomnes søn var født med genmutation og fysiske defekter. Faderen havde anmeldt sagen.Faderen havde i knap 13 år arbejdet som radertekniker. I jobbet som radartekniker havde han ar-bejdet eller ledet arbejde ved en række radarer, og der kan have været arbejde tæt på radarenssender op til 15 timer per uge.Efter Erhvervssygdomsudvalgets vurdering var der ikke medicinsk dokumentation for, at tilskade-komnes søns sygdom i form af EEC-syndrom/genmutation generelt set kunne skyldes påvirkningerpå arbejdspladsen. (§ 7, stk. 1, nr. 2, 1. led)Erhvervssygdomsudvalget vurderede desuden, at det ikke var overvejende sandsynligt, at tilskade-komnes søns sygdom var en følge af de arbejdsmæssige udsættelser, tilskadekomne havde væretudsat for som radartekniker. (§ 7, stk. 1, nr. 2, 2. led)Årsagen var, at der efter det oplyste ikke havde været tale om en udsættelse for stråling, der kunneforårsage skade på stamceller eller kromosomer. Det indgik i Erhvervssygdomsudvalget vurdering,at der ikke var medicinsk dokumentation for årsagssammenhæng mellem elektromagnetisk ellerioniserende stråling og humane fosterskader efter strålingspåvirkning af faderen.

Eks. 14: Afvisning af streptokokker hos tilsynsteknikerTilskadekomne fik i 2004 en infektion af hjerteklappen med streptokokker (streptococcus bovis en-docardit) med svære komplikationer. Tilskadekomne havde arbejdet som tilsynstekniker fra 1987med udtagning af prøver på et svineslagteri. Under slagtningen skulle tilsynsteknikerne inspicereog undersøge tarme, undersøge svinekroppene og undersøge plukssættene. Tilsynsteknikerne varpå den måde i direkte kontakt med inficeret eller potentielt inficeret materiale. Herudover kunneder ske uheld ved opskæring, hvor der gik hul på tarmene, hvilket betød, at tarmindhold dryppedened over tarmsætterne og ud i omgivelserne. Arbejdet foregik ved direkte beføling uden brug afhandsker. Tilskadekomne fik jævnligt rifter i huden i forbindelse med berøringen af dyrene medskarpe knoglesplinter. Få gange om året udtog veterinærkontrollen desuden prøver af hakket okse-kød. Proceduren var, at der blev udtaget hele emballerede produkter, som blev nedkølet og sendt tillaboratorium. På intet tidspunkt blev emballagen brudt, og tilsynsteknikerne var på intet tidspunkt idirekte kontakt med det hakkede oksekød.Efter Erhvervssygdomsudvalgets vurdering var det ikke overvejende sandsynligt, at tilskadekomnesblodforgiftning skyldtes arbejdet. Udvalget lagde vægt på, at bakterien streptoccus bovis ikke fore-kommer naturligt hos grise, og at der ikke var påvist en kendt infektion, for eksempel i tilskadekom-nes hud, der ville være en naturlig indgangsport for en infektion med denne bakterie. Udvalget lag-de desuden til grund, at tilskadekomne kun i begrænset omfang havde været i kontakt med prøver afhakket oksekød. Udvalget foretog en gennemgang af litteraturen om streptococcus bovis, der viste,at der ikke var en kendt forbindelse mellem udsættelse for bakterier på arbejdet og hjerte-klapbetændelse hos mennesker. Derimod var der en mulig årsagssammenhæng til sygdomme i tar-mene uden forbindelse til arbejdet.

Eks. 15: Afvisning af årehindelækage (øjet) hos sekretærTilskadekomne fik i 2006 stillet diagnosen årehindelækage i øjet.Tilskadekomne har arbejdet som sekretær siden 2000. I 2005 fik tilskadekomne en nyoprettet stil-ling som sekretær. Mængden af arbejde, der skulle varetages i stillingen, var ikke justeret. Tilska-dekomnes arbejdsopgaver omfattede 2 sekretærfunktioner.Tilskadekomnes arbejde var en stadig strøm af mindre opgaver med korte deadlines og en del fru-strationer i forbindelse med utilfredshed over forskellige ting. Tilskadekomne var alene om opga-ven, og der var ingen afløsning. Tilskadekomne var desuden beskæftiget med at organisere møderog konferencer.Efter et halvt års ansættelse stod det klart, at der var for mange opgaver i stillingen, og tilskade-komne blev lovet, at problemerne skulle løses, men der gik yderligere et halvt år, før der kom en af-løser. Først i efteråret 2006 skete en sådan omorganisering, at tilskadekomne alene havde opgavenmed den ene sekretærfunktion og hermed en væsentlig reduktion i arbejdsbyrden.Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at det ikke var overvejende sandsynligt, at tilskadekomnesøjensygdom var en følge af arbejdet. I vurderingen indgik, at tilskadekomne i den første periode af32

Eks. 16: Afvisning af tandslid hos laborantTilskadekomne havde af en tandlæge fået stillet diagnosen syreskader på tænderne. Erhvervssyg-domsudvalget var ikke enigt i denne diagnose, men vurderede på baggrund af de lægelige oplys-ninger, at der var tale om tandslid (erosioner).Tilskadekomne havde som laborant i 23 år været beskæftiget med at prøvesmage virksomhedenslæskedrikke. Alt efter varetype blev koncentraterne fortyndet før smagning med sukker, syre ogvand. Den smagsklare prøve havde typisk et sukkerindhold på 10-12 procent (nogle varer dog 20procent) og en pH-værdi på 2,9-3,9. En anden færdigvaregruppe havde generelt et sukkerindholdpå over 60 procent. Surhedsgraden i denne vare varierede mere, men pH-værdierne var cirka 2,9-6,4. Smagskontrollen blev altid udført af mindst 2 laboranter. Såfremt der var mange prøver i for-længelse af hinanden og man fandt det nødvendigt at rense munden for foregående smagsindtryk,kunne man skylle munden med vand eller spise en kiks. Ofte tog man blot en ekstra slurk af den nyeprøve. De første mange år af tilskadekomnes ansættelse skyllede man ikke munden efter endtsmagning, fordi det dengang ikke var almen viden, at læskedrikke kunne medføre syreskader påtænderne. Først da tandlægerne i 1990'erne gjorde opmærksom på, at overdreven indtagelse af læ-skedrikke kunne medføre tandskader, begyndte man på laboranternes initiativ at skylle munden ef-ter endt smagning.Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at det ikke var overvejende sandsynligt, at tilskadekomnestandslid var opstået som følge af arbejdet som prøvesmagende laborant. Udvalget lagde vægt på,at de foreliggende kliniske fotos viste, at der var kraftige slibeskader i forbindelse med retraktioneraf tandkødet, og at voldsom tandbørstning i denne relation kunne have stor betydning for udviklin-gen af eventuelle syreskader. Den relative betydning var ukendt, men man ved, at der kunne væreen relation, der bevirkede, at erosionen blev mere udtalt. Det indgik i vurderingen, at erosioner eralmindeligt forekommende uden erhvervsrelation. Udvalget vurderede desuden på baggrund af enartikel, at udefrakommende væsker ikke som det første ramte tændernes forsider. Drik af et glas el-ler af en flaske eller spisning med en ske medførte ifølge artiklen, at det var tændernes bagsider,der primært blev ramt.

Eks. 17: Afvisning af inhalationsfeber hos mejerimedarbejderTilskadekomne udviklede inhalationsfeber i 2001. Tilskadekomne var fra 2000 til 2001 ansat sommejeriarbejder. Under udførelsen af dette arbejde håndterede og rengjorde tilskadekomne storemængder ost forurenet med usædvanligt store mængder skimmelsvamp. Specielt i juli 2001 håndte-rede tilskadekomne store mængder ost med blåskimmelsvamp. Tilskadekomne havde i 25 år røget3-5 cigaretter dagligt.Erhvervssygdomsudvalget vurderede ud fra de lægelige oplysninger i sagen, at tilskadekomne ikkehavde fået påvist en allergisk alveolitis (allergisk lungebetændelse), idet tilskadekomne ikke havdefået påvist dannelse af antistoffer rettet mod et inhaleret organiske stoffer fra eksempelvis skim-melsvamp. Udvalget fandt samtidig, at selv om det ikke kunne udelukkes, at tilskadekomne havdehaft en inhalationsfeber (ODTS eller toksisk alveolitis) i løbet af 2001, var der ikke tilstrækkeligdokumentation for, at tilskadekomnes symptomer skyldtes denne sygdom.Udvalget mente, at tilskadekomnes lungegener i form af let restriktiv, nedsat lungefunktion mednormal diffusion overvejende sandsynligt er fuldt forenelige med den stillede diagnose polyneuro-pati (nervebetændelse i mange nerver) og det ved røntgenundersøgelse konstaterede emfysem (ry-gerlunger). Udvalget var desuden enigt i den stillede diagnose amyotrofisk lateral sklerose (moto-risk nervecellesygdom).

Eks. 18: Anerkendelse af Parkinsons sygdom hos gartnermedhjælper/traktorførerEn gartnermedhjælper udviklede Parkinsons sygdom efter 20 års udsættelse for store mængder afsprøjtemidler på arbejdet. Om vinteren udførte tilskadekomne skovarbejde og snerydning. Underskovarbejdet sprøjtede tilskadekomne grankulturer med Simazin cirka 2 timer per uge i vintersæ-sonen. Om foråret sprøjtede tilskadekomne grønne områder i cirka 3 uger med pesticider. Tilska-dekomne sprøjtede også med både Reglone (diquat), Bladan, Round-up og Fusilage. Tilska-dekomne arbejdede også med sprøjtemiddelet Manocezeb i september-november og januar-marts,hvor tilskadekomne sprøjtede drivhuse på 400 kvadratmeter. Arbejdet blev udført 8 timer dagligt.Det meste af tiden gik tilskadekomne med en rygbåren sprøjte med håndsprøjte. Tilskadekomnehavde symptomer på forgiftning efter udsættelsen for sprøjtemidler.I en længere periode var tilskadekomne også ansat som traktorfører. Både forår, sommer og ef-terår arbejdede tilskadekomne cirka 3-4 uger med udspredning af pesticider. Tilskadekomne kørtetraktor med påsat sprøjtebom for og bag. Periodisk anvendte tilskadekomne også håndsprøjte. Til-skadekomne sprøjtede med Round-up og GSA-TOP (Simazin) frem til 1995. Fra 1995 sprøjtede til-skadekomne alene med Round-up. Fra 1994 brugte tilskadekomne halvmaske og fra 1995 fuldma-ske samt tætsluttende dragt ved arbejde med håndsprøjte. Tilskadekomne anvendte også fuldmaskei førerhuset på traktoren, da dette ikke kunne aflukkes helt.3 gange per sæson brugte tilskadekomne en hel arbejdsdag på at sprøjte blomsterkummer med Ma-ladan. Tilskadekomne sprøjtede i alt 700 kummer. Tilskadekomne arbejdede også med udstrøningaf Prefix cirka 1 uge per år. Øvrige midler var svampegifte, herunder Maladan, Rubigan, Matre-gon, Fussilade og Naneb samt forskellige pesticider og herbicider.Efter Erhvervssygdomsudvalgets vurdering var det overvejende sandsynligt, at tilskadekomne hav-de fået Parkinsons sygdom, fordi der igennem en lang årrække på arbejdet havde været udsættelsefor store mængder sprøjtemidler.Generelt har forskningen gennem årene givet et stigende bevis for en sammenhæng mellem udsæt-telsen for pesticider og udviklingen af Parkinsons sygdom. Det gælder især, hvis man har væretlangvarigt udsat for herbicider (ukrudtsmidler) og insekticider (insektbekæmpelsesmidler). Der erdog ikke påvist en sammenhæng med specifikke stoffer i sprøjtemidlerne.Erhvervssygdomsudvalget lagde vægt på, at tilskadekomne havde været udsat for pesticider gen-nem 20 år, og at tilskadekomne igennem de første 8 år havde akutte forgiftningssymptomer. Dervar desuden god tidsmæssig sammenhæng mellem udsættelsen og udviklingen af sygdommen i1996. Det indgik i udvalgets vurdering, at tilskadekomne ikke havde en familiær disponering forsygdommen, og at tilskadekomnes tobaksforbrug havde været beskedent.

9.3. Sygdommen sklerodermi vurderet af udvalget i 2009Sygdommen sklerodermi er en såkaldt bindevævssygdom, hvor organismen danner anti-stoffer mod sit eget væv.På et møde i oktober 2009 blev der forelagt 4 konkrete sager, hvor de tilskadekomne hav-de fået stillet diagnosen sklerodermi som følge af udsættelse på arbejdet. På mødet re-degjorde Arbejdsskadestyrelsen for den eksisterende viden om sammenhængen mellemsklerodermi og arbejde. Alle 4 sager blev anerkendt.Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget vil overveje, om der skal iværksæt-tes et udredningsarbejde eller lignende med henblik på afdækning af den medicinske do-kumentation for sammenhængen mellem sklerodermi og arbejdsmæssige påvirkninger.9.3.1. Fire konkrete sager om sklerodermiSag nr. 1:Tilskadekomne havde i perioden 1989-1998 været beskæftiget som gulvlægger, hvor handels havde foretaget slibning af betongulv, dels foretaget udstrøning af kvarts med skovl.Efter Erhvervssygdomsudvalgets vurdering var det overvejende sandsynligt, at tilskadekomnessygdom, sklerodermi, var opstået som en følge af arbejdet. Udvalget vurderede, at tilskadekomnehver dag havde været udsat for betonstøv ved slibning af betongulv, ligesom tilskadekomne havdeværet direkte udsat for kvartsstøv, når dette blev strøet ud over gulvet.

9.4. ForskningArbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget har siden starten af 2005 udbudt op-gaver om udarbejdelse af referencedokumenter om årsagssammenhæng mellem arbejds-mæssige belastninger og en lang række sygdomme.Referencedokumenterne har sikret det videnskabelige grundlag for at vurdere, om nyesygdomme/påvirkninger eventuelt skal optages på fortegnelsen, eller om der er videnska-beligt grundlag for at ændre de nuværende krav på fortegnelserne. Referencedokumen-terne har i flere tilfælde ført til optagelse af nye sygdomme på fortegnelsen (for eksempelhofteslidgigt) og til ændringer af de eksisterende krav på denne (for eksempel nakke-skuldersmerter).Referencedokumenterne har desuden medvirket til at afdække, om der er grundlag for atforelægge nye typer sager for Erhvervssygdomsudvalget med henblik på vurdering udenfor fortegnelsen. Referencedokumenterne har således også bidraget til at ændre praksisomkring forelæggelse for udvalget på flere områder (for eksempel museskader, stress oghjertesygdom samt depression).I enkelte tilfælde har referencedokumenterne afdækket, at der ikke på nuværende tids-punkt er grundlag for at ændre de gældende krav til anerkendelse (for eksempel kviksølvhos tandplejere og skuldersygdomme).Ved de seneste opslag har der imidlertid vist sig at være problemer med at få kvalificeredeansøgere til flere projekter, også selv om enkelte opgaver har været genopslået. Det vur-deres umiddelbart at hænge sammen med, at der er tale om meget specielle temaer på om-råder med få potentielle ansøgere (støj- og lydoverfølsomhed samt stemmesygdomme) ogemner af begrænset forskningsmæssig interesse. Derudover har opgaverne vedrørt områ-der, hvor den medicinske forskning er meget sparsom og derfor ikke udgør tilstrækkeligtgrundlag for et referencedokument (for eksempel lunatum malaci og lyskebrok).På denne baggrund har Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget på et møde idecember 2009 drøftet at anvende en ny flerstrenget udredningsmodel, der blandt andetskal sikre, at de mere specielle områder også bliver behandlet til brug for den videre vur-dering i Erhvervssygdomsudvalget.

9.6. FormandsafgørelserDen 1. juli 2007 blev lov om arbejdsskadesikring ændret med indsættelsen af § 34, stk. 2,der gav Sundhedsstyrelsen en pligt til at underrette Arbejdsskadestyrelsen om særligekræftdiagnoser. Arbejdsskadestyrelsen vurderede på baggrund af lovændringen, at antalletaf anmeldelser på hastekræftsager ville stige. Lovændringen medførte et øget behov foren særlig procedure til at hastebehandle visse erhvervssygdomssager.Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget besluttede derfor at tilrettelægge ensærlig procedure for hastebehandling af kræftsager. Erhvervssygdomsudvalget bemyndi-gede formanden for udvalget eller dennes suppleant til at give indstilling i sager om livs-truende erhvervssygdomme, hvor der er risiko for, at tilskadekomne dør inden for kort tid.Indstillingen i den pågældende sag forelægges efterfølgende for Erhvervssygdomsudval-get til orientering. Bemyndigelsen kan til enhver tid tilbagekaldes af Erhvervssygdoms-udvalget.Det drejer sig om sager, hvor tilskadekomne har en livstruende kræftsygdom, som ikke eromfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme. På grund af de alvorlige diagnoser erder en risiko for, at tilskadekomne dør i løbet af få dage eller uger, hvilket vil sige indenErhvervssygdomsudvalgets næste møde. Det blev derfor vurderet, at hensynet til de til-skadekomne gjorde det nødvendigt at iværksætte en særlig procedure.Formanden indstiller på baggrund af bemyndigelse efter § 8 i bekendtgørelse af forret-ningsorden for Erhvervssygdomsudvalget nr. 935 af 26. november 2003.I 2009 har formanden afgivet 3 indstillinger på vegne af Erhvervssygdomsudvalget.9.6.1. Formandsafgørelser i 3 konkrete sager i 2009Sag 1: Anerkendelse af højresidig brystkræft hos sygeplejerskeEn sygeplejerske fik efter cirka 24 års natarbejde konstateret højresidig brystkræft.Erhvervssygdomsudvalget har på baggrund af de nuværende forskningsresultater omkring bryst-kræft og natarbejde, herunder især en udredningsrapport fra Henrik Kolstad, fastlagt en praksisfor indstilling til anerkendelse. Efter praksis indstilles der som udgangspunkt til anerkendelse, hvisder har været arbejdet mange timer om natten (inden for tidsrummet 23-06) i mindst 20-30 år ogmindst 1 gang om ugen i gennemsnit. Dette vurderes således som en væsentligt øget risiko for atudvikle brystkræft. Der må ikke være klare konkurrerende årsager til sygdommen.Formanden for Erhvervssygdomsudvalget indstillede efter § 8 i bekendtgørelse af forretningsordenfor Erhvervssygdomsudvalget nr. 935 af 26. november 2003 på udvalgets vegne, at sagen skulleindstilles til anerkendelse. Det blev vurderet som overvejende sandsynligt, at tilskadekomnes syg-dom, i form af højresidig brystkræft, var forårsaget af natarbejdet. I denne vurdering indgik, at til-skadekomne havde haft natarbejde som minimum 1 gang om ugen i cirka 24 år, og at der ikke varoplyst andre væsentlige risikofaktorer, der kunne forklare sygdommens opståen.Udvalget blev på efterfølgende erhvervssygdomsudvalgsmøde orienteret om sagen.

Sag nr. 3: Afvisning af højresidig brystkræft hos stewardesseEn stewardesse fik efter cirka 17 års natarbejde konstateret højresidig brystkræft.Erhvervssygdomsudvalget har på baggrund af de nuværende forskningsresultater omkring bryst-kræft og natarbejde, herunder især en udredningsrapport fra Henrik Kolstad, fastlagt en praksisfor indstilling til anerkendelse. Efter praksis indstilles der som udgangspunkt til anerkendelse, hvisder har været arbejdet mange timer om natten (inden for tidsrummet 23-06) i mindst 20-30 år ogmindst 1 gang om ugen i gennemsnit. Dette vurderes således som en væsentligt øget risiko for atudvikle brystkræft. Der må ikke være klare konkurrerende årsager til sygdommen.Formanden for Erhvervssygdomsudvalget indstillede efter § 8 i bekendtgørelse af forretningsordenfor Erhvervssygdomsudvalget nr. 935 af 26. november 2003 på udvalgets vegne, at sagen skulleindstilles til afvisning. Det blev vurderet, at det ikke var overvejende sandsynligt, at tilskadekomnessygdom, i form af højresidig brystkræft, var forårsaget af natarbejdet. I denne vurdering indgik, attilskadekomne havde haft natarbejde 1-2 gange om ugen i 16,7 år.Udvalget blev på efterfølgende erhvervssygdomsudvalgsmøde orienteret om sagen.

9.7. Udvikling i retspraksis i 20092009 har ikke budt på principielle domme af betydning for anerkendelsesspørgsmålet forerhvervssygdomme.Retslægerådet har ændret praksis i forbindelse med vurderingen af sandsynlighed. I de-cember 2006 ophørte Retslægerådet med at vurdere en sammenhæng som ”overvejendesandsynlig” og begyndte i stedet at vurdere sammenhænge som ”sandsynlige”. Ændrin-gen blev først meldt ud til domstolene og styrelserne i september 2009.Udtalelser fra Retslægerådet har kun i meget begrænset omfang betydning for udfaldet afafgørelserne i forbindelse Arbejdsskadestyrelsens behandling af de konkrete arbejdsska-desager.Arbejdsskadestyrelsen har gennemgået 1353 arbejdsskadesager, som kunne være rele-vante i forbindelse med Retslægerådets praksisændring. Kun 2 af sagerne har senest væretbehandlet i Arbejdsskadestyrelsen. Disse sager er blevet genoptaget, og de har været fo-relagt Erhvervssygdomsudvalget igen (se de konkrete sager nedenfor). Arbejdsskadesty-relsen har desuden gjort Ankestyrelsen opmærksom på de sager, som senest er behandletder.38

9.7.1. Konkrete sager med udtalelser fra RetslægerådetSag nr. 1: Afvisning af belastningsreaktion hos buschaufførTilskadekomne havde været ansat som buschauffør gennem flere år. Fra maj til december 2001 op-levede tilskadekomne problemer med en driftsleder i forbindelse med arbejdsopgaverne som til-lidsmand.Tilskadekomne oplevede forskellige hændelser, heriblandt, at driftslederen undlod at videresende etbrev og i stedet kom med ukorrekte beskyldninger mod tilskadekomne. Tilskadekomne blev ogsåbeskyldt for at have røbet fortrolige oplysninger fra møder. Driftslederen beskyldte også tilskade-komne for at skabe uro på arbejdspladsen, da tilskadekomne ikke ville have en skriftlig uenigheds-erklæring i en sag. I december 2001 opstod der uenighed mellem tilskadekomne og driftslederenom udlevering af julegaver til personalet.Tilskadekomnes arbejdsgiver har bekræftet ansættelsesforholdet og oplyst, at driftslederen og til-skadekomne ikke havde den bedste kemi, men at den samlede vurdering var, at der foregik et sam-arbejde om løsningen af fælles problemer og opgaver. Arbejdsgiver kunne ikke bekræfte, at derskulle have været personlige angreb på enkeltpersoner.Tilskadekomne blev sygemeldt i slutningen af 2001 og fik stillet diagnosen belastningsreaktion.Efter Erhvervssygdomsudvalgets vurdering var der ikke medicinsk og teknisk erfaring for, at til-skadekomnes sygdom, belastningsreaktion, generelt set kunne skyldes påvirkninger på arbejds-pladsen. (§ 10, stk. 1, nr. 2, 1. led)Et flertal i Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at det ikke var overvejende sandsynligt, at tilska-dekomnes belastningsreaktion var en følge af de belastninger, tilskadekomne havde haft i arbejdetsom buschauffør og tillidsmand, hvor tilskadekomne gennem en periode på nogle måneder ople-vede gentagne samarbejdsproblemer og stridigheder med driftslederen, der i flere tilfælde havdekritiseret tilskadekomnes arbejde og var fremkommet med trusler om fyring. (§ 10, stk. 1, nr. 2, 2.led)Flertallet lagde vægt på, at de beskrevne belastninger ikke havde haft en sådan karakter, at de medovervejende sandsynlighed var tilstrækkelige til at forårsage en belastningsreaktion.Det var uden betydning for flertallets vurdering, at Retslægerådet havde udtalt, at det ikke lod sigsikkert afgøre, hvilken relativ betydning tilskadekomnes private og arbejdsmæssige forhold kunnehave haft i udviklingen af den psykiske sygdom. Dette skyldtes, at de arbejdsmæssige belastnin-ger ikke med overvejende sandsynlighed var tilstrækkelige til at forårsage en belastningsreaktion.Et mindretal bestående af LO og FTF mente, at belastningsreaktionen med overvejende sandsyn-lighed var forårsaget af arbejdet som buschauffør. (§ 7, stk. 1, nr. 2, 2. led)Årsagen var, at de arbejdsmæssige belastninger havde været tilstrækkelige til at forårsage syg-dommen. Disse medlemmer af udvalget var ikke enige med Retslægerådet i vurderingen af, at til-skadekomne af natur var følsom og let konfliktsky. Mindretallet vurderede, at det var de arbejds-mæssige belastninger, der med overvejende sandsynlighed havde forårsaget tilskadekomnes be-lastningsreaktion.

150 gange i løbet af hver arbejdsdag. Børnene vejede mellem 8 og 20 kilo. De fleste af løftene harværet op til skulderhøjde, men sjældent over skulderhøjde.Ud over løftearbejdet havde tilskadekomne 2 gange om ugen kørt med en trækvogn og en barne-vogn. Trækvognen med 4 børn blev trukket med højre arm, og i venstre arm trak tilskadekomne enbarnevogn. Tilskadekomne kørte med vognene over en distance på 2 x 3 kilometer. Tilskadekomnehavde udviklet dobbeltsidigt rotator cuff-syndrom.Flertallet i Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at der ikke var medicinsk og teknisk erfaring for,at tilskadekomnes sygdom dobbeltsidigt rotator cuff-syndrom skyldtes de påvirkninger, tilskade-komne havde været udsat for som dagplejer. (§ 10, stk. 1, nr. 2, 1. led)Selv om Retslægerådet havde givet udtalelse i sagen og oplyst, at der kunne være en mulig sam-menhæng mellem belastningen og skuldersygdommen, var det flertallets vurdering, at det ikke varovervejende sandsynligt, at arbejdet som dagplejer havde forårsaget det dobbeltsidige rotator cuff-syndrom. (§ 10, stk. 1, nr. 2, 2. led) I vurderingen indgik, at arbejdet ikke havde indebåret en særligpåvirkning og belastning for skuldrene, der med overvejende sandsynlighed kunne antages at med-føre en særlig risiko for udvikling af en skuldersygdom.Flertallet i udvalget lagde vægt på, at Retslægerådets udtalelse i sagen ikke kunne medføre, at år-sagssammenhængen mellem arbejdet og skuldersygdommen kunne anses for overvejende sandsyn-lig. Det indgik i flertallets vurdering, at tilskadekomne havde fået konstateret leddegigt i skulderen,og at der er hyppigt forekommende forandringer af degenerativ karakter i rotator cuffen, når manhar leddegigt.Et mindretal bestående af LO mente, at tilskadekomnes dobbeltsidige rotator cuff-syndrom medovervejende sandsynlighed var forårsaget af arbejdet som dagplejer. (§ 10, stk. 1, nr. 2, 2. led)Mindretallet lagde vægt på, at Retslægerådet vurderede årsagssammenhængen som mulig. Derud-over indgik det i mindretallets vurdering, at en arbejdsmedicinsk professor i forbindelse med rets-sagen havde udtalt, at de arbejdsmæssige belastninger med overvejende sandsynlighed havde for-årsaget det dobbeltsidige rotator cuff-syndrom.

9.8. Principafgørelser fra Ankestyrelsen i 2009Ankestyrelsen har i løbet af 2009 truffet 10 principielle afgørelser om anerkendelses-spørgsmålet for erhvervssygdomme. De 9 principafgørelser vedrører rengøringsarbejde.9.8.1. Psykisk sygdomPrincipafgørelse 75-09 om anerkendelse af posttraumatisk belastningsreaktionAnkestyrelsen anerkendte posttraumatisk belastningsreaktion som erhvervssygdom hos en chauf-før efter fortegnelsens punkt F.1.Ankestyrelsen lagde afgørende vægt på, at tilskadekomnes arbejdsvilkår som chauffør havde med-ført helt ekstraordinære belastninger, og at dette var tilstrækkeligt til, at betingelsen om trau-matiske begivenheder eller situationer, ligeledes af en exceptionelt truende eller katastrofeagtigkarakter, var opfyldt. Tilskadekomne havde ligeledes en reel oplevelse af, at fejltrin fra hans sidekunne få fatale følger, ikke blot for ham selv, men også for de børn, han havde ansvar for somchauffør. De beskrevne symptomer var forenelige med diagnosen posttraumatisk belastningsreak-tion, og de beskrevne arbejdsmæssige episoder kunne betegnes som exceptionelt truende og varrelevante for udviklingen af diagnosen.Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at tilskadekomnes symptomer var opstået inden for 6 måne-der efter ansættelsens ophør, og at der således var relevant tidsmæssig sammenhæng mellem de40

9.8.2. AlbuesygdommePrincipafgørelser 147-09, 148-09 og 149-09 om tennisalbue og golfalbue efter rengøringsar-bejdeAnkestyrelsen har på et principielt møde behandlet et antal sager til afklaring af praksis for aner-kendelse af tennisalbue og golfalbue efter beskæftigelse med rengøringsarbejde. Sagerne vedrørtefortegnelsen over erhvervssygdomme, punkt C.4.1. og C.4.2.I sag nr. 1 (Principafgørelse nr. 147–09)fastslog Ankestyrelsen, at betingelserne for anerken-delse af tennisalbue ikke var opfyldt. Ankestyrelsen vurderede, at arbejdet, i form af rengøring ef-ter brand -, storm - og vandskader, i betydelig grad havde indebåret vekslende og varieret ar-bejde, hvorfor mange forskellige muskelgrupper var blevet belastet.Ankestyrelsen fandt endvidere, at arbejdet med vandsuger i en cirka 6-måneders periode maksi-malt havde udgjort 20-25 timer. Arbejdet med vandsuger fandtes endvidere ikke at have indebåretbevægelser med en betydelig cyklushyppighed, idet selve vandsugeren stod stille i forbindelse medarbejdet og alene slangen blev trukket.Efter en samlet vurdering af alle arbejdsfunktionerne som rengøringsassistent fandt Ankestyrel-sen, at arbejdet ikke kunne anses for at have indebåret tilstrækkeligt hurtigt gentagne, kraftfuldeog/eller akavede arbejdsbevægelser i bekendtgørelsens forstand til, at sådanne opgaver kunnemedføre anerkendelse efter fortegnelsen over erhvervssygdomme, punkt C.4.1.Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, da der ikke varny medicinsk dokumentation for, at det beskrevne rengøringsarbejde kunne være årsag til udvik-ling af tennisalbue. Endvidere havde det beskrevne arbejde heller ikke indebåret en sådan særligpåvirkning eller belastning af albuen, at arbejdet udelukkende eller i overvejende grad kunne an-tages at have medført en særlig risiko for udvikling af tennisalbue. Ankestyrelsen ændrede Ar-bejdsskadestyrelsens anerkendelse af højresidig tennisalbue som en erhvervssygdom.I sag nr. 2 (Principafgørelse nr. 148–09)fastslog Ankestyrelsen, at betingelserne for anerken-delse af golfalbue ikke var opfyldt. Ankestyrelsen vurderede, at arbejdet med gulvvask med moppehavde indebåret hurtigt gentagne, akavede og kraftfulde arbejdsbevægelser, men fandt, at dentidsmæssige udstrækning af disse belastninger ikke havde været tilstrækkelig til, at dette kunnemedføre anerkendelse efter erhvervssygdomsfortegnelsen. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der fra1992 til 2005 havde været udført belastende gulvrengøring, svarende til 2½ time dagligt, samt si-den sommeren 2005 i 1-2 måneder forud for symptomdebut svarende til omkring 3½ time dagligt,hvilket ikke var tilstrækkeligt, idet der som udgangspunkt skulle være tale om udsættelse svarendetil 3-4 timer dagligt gennem længere tid, for at der kunne ske anerkendelse af golfalbue efter er-hvervssygdomsfortegnelsen.Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, da der ikke varny medicinsk dokumentation for, at det beskrevne rengøringsarbejde kunne være årsag til udvik-ling af golfalbue. Endvidere havde det beskrevne arbejde heller ikke indebåret en sådan særligpåvirkning eller belastning af albuen, at arbejdet udelukkende eller i overvejende grad kunne an-tages at have medført en særlig risiko for udvikling af golfalbue. Ankestyrelsen stadfæstede Ar-bejdsskadestyrelsens afslag på anerkendelse af golfalbue.I sag nr. 3 (Principafgørelse nr. 149–09)fastslog Ankestyrelsen, at betingelserne for anerken-delse af tennisalbue ikke var opfyldt. Ankestyrelsen vurderede, at arbejdet med gulvvask medmoppe havde indebåret hurtigt gentagne, akavede og kraftfulde arbejdsbevægelser, men fandt, atden tidsmæssige udstrækning af disse belastninger ikke havde været tilstrækkelig til, at dette kun-ne medføre anerkendelse efter erhvervssygdomsfortegnelsen. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der41

fra 1992 til 2005 havde været udført belastende gulvrengøring, svarende til 2½ time dagligt, samtsiden sommeren 2005 i 1-2 måneder forud for symptomdebut svarende til omkring 3½ time dag-ligt, hvilket ikke var tilstrækkeligt, idet der som udgangspunkt skulle være tale om udsættelse sva-rende til 3-4 timer dagligt gennem længere tid, for at der kunne ske anerkendelse af tennisalbueefter erhvervssygdomsfortegnelsen.Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, da der ikke varny medicinsk dokumentation for, at det beskrevne rengøringsarbejde kunne være årsag til udvik-ling af tennisalbue. Endvidere havde det beskrevne arbejde heller ikke indebåret en sådan særligpåvirkning eller belastning af albuen, at arbejdet udelukkende eller i overvejende grad kunne an-tages at have medført en særlig risiko for udvikling af tennisalbue. Ankestyrelsen stadfæstede Ar-bejdsskadestyrelsens afslag på anerkendelse af tennisalbue.

9.8.3. SkuldersygdommePrincipafgørelser 150-09, 151-09,152-09 og 153-09 om skuldersygdomme efter rengørings-arbejdeAnkestyrelsen har på et principielt møde behandlet et antal sager til afklaring af praksis for aner-kendelse af skuldersygdomme (rotator cuff – supraspinatus tendinit – bicepstendinit) efter beskæf-tigelse med rengøringsarbejde. Alle sagerne var omfattet af erhvervssygdomsfortegnelsens punktC.5.1. og C.5.2.I sag nr. 1 (Principafgørelse 150-09)fastslog Ankestyrelsen, at betingelserne for anerkendelse ef-ter fortegnelsen over erhvervssygdomme var opfyldt. Ankestyrelsen lagde vægt på, at tilskade-komne i en periode på cirka 2 år før sygdomsdebut havde været beskæftiget 50-55 timer om ugenmed rengøringsarbejde, og at hun havde udført skulderbelastende vådmopning af cirka 65 gulveom dagen, hvor kraftbelastningen overvejende lå på venstre skulder/arm.Dette arbejde udgjorde mindst halvdelen af en normal arbejdsdag. Ankestyrelsen vurderede, atdette var tilstrækkeligt til, at erhvervssygdomsfortegnelsens betingelser under punkt C.5.1. omgentagne og kraftfulde og/eller akavede skulderbevægelser var opfyldt. Ankestyrelsen ændredeArbejdsskadestyrelsens afgørelse og anerkendte tilskadekomnes venstresidige supraspinatus ten-dinit.I sag nr. 2 (Principafgørelse 151-09)fastslog Ankestyrelsen, at sagen ikke var tilstrækkeligt op-lyst til, at der kunne træffes afgørelse om anerkendelse efter fortegnelsen over erhvervssygdommeaf et højresidigt rotator cuff-syndrom. Sagen blev hjemvist til Arbejdsskadestyrelsen med henblikpå indhentelse af en mere præcis arbejdsbeskrivelse af rengøringsarbejdet de seneste 5 år, hvorhan hovedsagelig rengjorde S-tog, kombineret med tillidsmandsarbejde. Ankestyrelsen hjemvistesagen til Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestyrelsen skulle herefter træffe ny afgørelse i sagen.I sag nr. 3 (Principafgørelse 152-09)fastslog Ankestyrelsen, at betingelserne for anerkendelse ef-ter fortegnelsen over erhvervssygdomme, punkt C.5.2, af et rotator cuff-syndrom ikke var opfyldt.Ankestyrelsen lagde vægt på, at tilskadekomnes arbejde på et sygehus med vådmopning af gulvemed 8-talsbevægelser, samt vådmopning af vægge og lofter, havde indebåret gentagne og til delskraftfulde skulderbevægelser, men at den tidsmæssige udstrækning af belastningerne ikke havdeværet tilstrækkelig til, at skuldersygdommen kunne anerkendes. Tilskadekomne havde kun udførtrelevant skulderbelastende arbejde under halvdelen af en normal arbejdsdag. Hendes resterendearbejde i form af kørsel med patienter, servering af mad med videre havde været varieret og udensærligt skulderbelastende funktioner. Ankestyrelsen vurderede også, at tilskadekomnes arbejde iet supermarked ikke var relevant skulderbelastende. Tilskadekomne havde ikke arbejdet medoverarmen statisk løftet til omkring 60 grader eller mere.Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for forelæggelse af sagen for Erhvervssygdomsudvalget, idetder ikke var ny medicinsk dokumentation for, at det beskrevne rengøringsarbejde kunne være år-sag til udvikling af rotator cuff-syndrom. Det beskrevne rengøringsarbejde på et sygehus havde i42

et væsentligt omfang været varieret og gav derfor ikke anledning til særligt længerevarende, skul-derbelastende funktioner. Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.I sag nr. 4 (Principafgørelse 153-09)fastslog Ankestyrelsen, at betingelserne for anerkendelse ef-ter fortegnelsen over erhvervssygdomme, punkt C.5.2, af en venstresidig bicepstendinit ikke varopfyldt. Ankestyrelsen lagde vægt på, at tilskadekomnes arbejde med vådmopning af ujævne ognoprede gulve med videre havde indebåret gentagne og til dels kraftfulde skulderbevægelser, menat den tidsmæssige udstrækning af disse belastninger ikke havde været tilstrækkelig til, at det kun-ne medføre anerkendelse efter erhvervssygdomsfortegnelsen. Kvinden havde udført relevant skul-derbelastende arbejde maksimalt 35-40 procent af arbejdsdagen. Hendes resterende arbejde hav-de været varieret og uden særligt skulderbelastende funktioner. Hun havde heller ikke arbejdetmed overarmen statisk løftet til omkring 60 grader eller mere.Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for forelæggelse af sagen for Erhvervssygdomsudvalget, idetder ikke var ny medicinsk dokumentation for, at det beskrevne rengøringsarbejde kunne være år-sag til udvikling af bicepstendinit. Det beskrevne rengøringsarbejde på en operationsgang havdeværet relativt varieret og gav derfor ikke anledning til særlige, længerevarende skulderbelastendefunktioner. Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

9.8.4. HåndledssygdommePrincipafgørelser 154-09, 155-09,156-09 og 157-09 om karpaltunnelsyndrom efter rengø-ringsarbejdeAnkestyrelsen har på et principielt møde behandlet et antal sager til afklaring af praksis for aner-kendelse af karpaltunnelsyndrom efter beskæftigelse med rengøringsarbejde. Alle sagerne varvedrørende fortegnelsen over erhvervssygdomme, punkt C.2.b.I sag nr. 1 (Principafgørelse 154-09)fastslog Ankestyrelsen, at betingelserne for anerkendelse ef-ter fortegnelsen over erhvervssygdomme ikke var opfyldt. Ankestyrelsen vurderede, at arbejdetmed gulvvask med brug af moppe indebar hurtigt gentagne og akavede arbejdsbevægelser medbrug af kraft, men fandt, at den tidsmæssige udstrækning af dette arbejde ikke havde været til-strækkelig til, at dette kunne medføre anerkendelse efter fortegnelsen over erhvervssygdomme,idet det belastende arbejde ikke havde været udført mere end cirka 2 timer dagligt.Ankestyrelsen fastslog videre, at arbejdet fra 1993 til 2001 med at afkalke fliser under anvendelseaf kraftfulde arbejdsbevægelser indebar en relevant påvirkning i forhold til udvikling af karpal-tunnelsyndrom, men fandt, at dette arbejde heller ikke havde haft en tidsmæssig udstrækning, derkunne medføre sygdommen, idet dette arbejde alene blev udført 1-2 gange om måneden.Ankestyrelsen vurderede desuden, at arbejdet med afkalkning af fliser efter 2001 ikke havde inde-båret tilstrækkeligt relevante påvirkninger til, at det kunne medføre udvikling af karpaltunnel-syndrom, selv om dette arbejde blev udført dagligt. Ankestyrelsen lagde herunder særlig vægt på,at det var beskrevet, at afkalkning af fliser efter 2001 blev udført med en svamp uden anvendelseaf kraftfulde arbejdsbevægelser. På baggrund af beskrivelsen af dette arbejde fandt Ankestyrelsen,at arbejdet ikke havde indebåret en sådan repetivitet, at der kunne ses bort fra, at arbejdet ikkesamtidigt havde været tilstrækkelig kraftfuldt og/eller akavet.Ankestyrelsen fastslog endeligt, at arbejdet med betjening af gulvvaskemaskine svarende til et partimer om ugen, betjening af poleremaskine 1-2 gange om året, støvsugning, aftørring af borde,vindueskarme og gelændere, tømning af skraldespande, rengøring af toiletter, rengøring af om-klædningsrum samt klargøring af værelser med skift af sengetøj, aftørring af møbler, støvsugningog rengøring af toilet og bad, ikke havde indebåret arbejdsbevægelser, der kunne karakteriseressom værende tilstrækkeligt repetitive, akavede eller kraftfulde i en tilstrækkelig tidsmæssig ud-strækning til, at påvirkningerne kunne medføre anerkendelse efter fortegnelsen over erhvervssyg-domme. Ankestyrelsen lagde herunder særlig vægt på, at arbejdet havde indebåret varierendefunktioner, der heller ikke efter en samlet vurdering kunne anses for relevante i forhold til udvik-43

ling af karpaltunnelsyndrom.Efter en samlet vurdering af alle arbejdsfunktionerne som rengøringsmedarbejder fandt Ankesty-relsen, at arbejdet ikke havde indebåret tilstrækkelige påvirkninger til, at sygdommen, i form afhøjresidigt karpaltunnelsyndrom, kunne anerkendes i medfør af fortegnelsen over erhvervssyg-domme, punkt C.2.b.Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, idet der ikkevar ny medicinsk dokumentation for, at det beskrevne rengøringsarbejde kunne være årsag til ud-vikling af karpaltunnelsyndrom. Det beskrevne arbejde havde heller ikke indebåret en sådan sær-lig påvirkning eller belastning af hånd/håndled, at arbejdet udelukkende eller i overvejende gradmåtte antages at være årsag til det højresidige karpaltunnelsyndrom. Ankestyrelsen stadfæstedeArbejdsskadestyrelsens afvisning af højresidigt karpaltunnelsyndrom som en erhvervssygdom.I sag nr. 2 (Principafgørelse 155-09)fastslog Ankestyrelsen, at betingelserne for anerkendelse ef-ter fortegnelsen over erhvervssygdomme ikke var opfyldt. Ankestyrelsen vurderede, at arbejdetmed gulvvask med moppe uden pressesystem omkring 4-6 timer dagligt indebar hurtigt gentagneog akavede arbejdsbevægelser med brug af kraft, men fandt, at den tidsmæssige udstrækning afarbejdet ikke havde været tilstrækkelig til, at det kunne medføre anerkendelse efter fortegnelsenover erhvervssygdomme, idet det belastende arbejde ikke havde været udført mere end 8-9 måne-der forud for symptomdebut. Ankestyrelsen fandt videre, arbejdet ikke havde indebåret sådanneyderst omfattende påvirkninger, at kravet til den tidsmæssige udstrækning af arbejdet forud forsymptomdebut kunne nedsættes til under 2 år.Ankestyrelsen vurderede desuden, at arbejdet med rydning og aftørring af borde, tømning af pa-pirkurve samt vask og rengøring af toiletter og bad ikke havde indebåret arbejdsbevægelser, derkunne karakteriseres som værende tilstrækkeligt repetitive, akavede eller kraftfulde i bekendtgø-relsens forstand til, at påvirkningerne kunne medføre anerkendelse efter fortegnelsen over er-hvervssygdomme. Ankestyrelsen lagde særlig vægt på, at arbejdet havde indebåret varierendefunktioner, der heller ikke efter en samlet vurdering kunne anses for relevante i forhold til udvik-ling af karpaltunnelsyndrom.Efter en samlet vurdering af alle arbejdsfunktioner som rengøringsmedarbejder fandt Ankestyrel-sen, at arbejdet ikke havde indebåret tilstrækkelige påvirkninger til, at sygdommen i form af dob-beltsidigt karpaltunnelsyndrom kunne anerkendes i medfør af fortegnelsen over erhvervssygdom-me, punkt C.2.b. Ankestyrelsen bemærkede, at der i vurderingen af sagen var inddraget det for-hold, at der i 2004 blev konstateret en konkurrerende sygdom, der efter en lægelig vurdering i sigselv kunne forårsage udvikling af karpaltunnelsyndrom.Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, idet der ikkevar ny medicinsk dokumentation for, at det beskrevne rengøringsarbejde kunne være årsag til ud-vikling af karpaltunnelsyndrom. Det beskrevne arbejde havde heller ikke indebåret en sådan sær-lig påvirkning eller belastning af hænder/håndled, at arbejdet udelukkende eller i overvejendegrad måtte antages at være årsag til dobbeltsidigt karpaltunnelsyndrom. Ankestyrelsen stadfæ-stede Arbejdsskadestyrelsens afvisning af dobbeltsidigt karpaltunnelsyndrom som en erhvervssyg-dom.I sag nr. 3 (Principafgørelse 156-09) fastslog Ankestyrelsen, at betingelserne for anerkendelse ef-ter fortegnelsen over erhvervssygdomme ikke var opfyldt. Ankestyrelsen vurderede, at arbejdetmed gulvvask med moppe havde indebåret hurtigt gentagne og kraftfulde arbejdsbevægelser, menfandt, at den tidsmæssige udstrækning af disse belastninger ikke havde været tilstrækkelig til, atdette kunne medføre anerkendelse efter erhvervssygdomsfortegnelsen. Ankestyrelsen lagde vægtpå, at der fra 1992 til 2005 havde været udført belastende gulvrengøring, svarende til 2½ timedagligt, samt siden sommeren 2005 i 1-2 måneder forud for symptomdebut svarende til omkring3½ time dagligt, hvilket ikke var tilstrækkeligt, idet der som udgangspunkt skal være tale om ud-sættelse svarende til 3-4 timer dagligt gennem længere tid, for at der kan ske anerkendelse af kar-44

paltunnelsyndrom efter erhvervssygdomsfortegnelsen.Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, da der ikke varny medicinsk dokumentation for, at det beskrevne rengøringsarbejde kunne være årsag til udvik-ling af karpaltunnelsyndrom. Endvidere havde det beskrevne arbejde heller ikke indebåret en så-dan særlig påvirkning. Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afvisning af dobbeltsi-digt karpaltunnelsyndrom som en erhvervssygdom.I sag nr. 4 (Principafgørelse 157-09) vurderede Ankestyrelsen, at den daglige tidsmæssige ud-strækning af de beskrevne rengøringsopgaver skulle belyses nærmere.Tilskadekomne havde arbejdet som rengøringsassistent, og der var anmeldt højresidigt karpal-tunnelsyndrom. Der var tale om varierende arbejdsopgaver, herunder vådmopning, fejning, støv-sugning, aftørring af borde, stole og lignende, rengøring af toilet/bad, rengøring af køkken, vindu-espudsning, sengeredning, hovedrengøring og rengøring af fodlister. Ankestyrelsen hjemviste sa-gen til Arbejdsskadestyrelsen til ny behandling efter yderligere belysning af den daglige tidsmæs-sige udstrækning af de beskrevne rengøringsopgaver samt yderligere belysning af, hvorledes ar-bejdet med vådmoppe var foregået.

10. Udviklingen i tal 2009Arbejdsskadereformen havde blandt andet til formål at sikre flere anerkendelser af er-hvervssygdomme fremover. Sigtelinjen var, at cirka 1.000 flere sager skulle anerkendesårligt fra 2005 og frem i forhold til sammenligningsåret 2002.Et væsentligt middel hertil var udarbejdelsen af en ny fortegnelse, der skulle gælde forsygdomme anmeldt fra og med 2005. Den nye fortegnelse, der nu har været i kraft i godt5 år, baserer sig på et nyt erhvervssygdomsbegreb, hvor kravet til den medicinske doku-mentation er lempet set i forhold til det tidligere erhvervssygdomsbegreb og den tidligerefortegnelse. Flere nye sygdomme er optaget på den nye fortegnelse, og desuden er kra-vene til anerkendelse af især sygdomme i hånd, arm, skulder og nakke samt høresyg-domme reduceret meget i forhold til før 2005.Tabel 1 viser antallet af anerkendelser for skadeårene 2002, 2005 og 2007. 2007 er detseneste reformår, hvor næsten alle sager er afsluttede. Der er anerkendt godt 1.000 flereerhvervssygdomssager i skadeår 2005 i forhold til 2002. Der er anerkendt cirka 1.600 fle-re erhvervssygdomssager i skadeår 2007 i forhold til 2002. Størstedelen af stigningen påcirka 600 sager fra skadeår 2005 til 2007 skyldes en stigning i antallet af anerkendte hud-sygdomme. Stigningen i antallet af anerkendte hudsygdomme skyldes en stigning i antal-let af anmeldte hudsygdomme (jf. tabel 2). Anerkendelsesprocenten for hudsygdommeanmeldt i 2007 er cirka 74 procent.De største stigninger i antallet af anerkendte sager fra årgang 2002 til årgang 2005 ses forskuldersygdomme, høresygdomme og albuesygdomme, hvor kravene til anerkendelse erlempet mest med den nye fortegnelse.I øvrigt sker der løbende ændringer af den nye fortegnelse i takt med, at Arbejdsskadesty-relsen og Erhvervssygdomsudvalget får udarbejdet nye udredninger om erhvervssyg-domme.

Et andet karakteristisk træk ved udviklingen er, at der anmeldes stadig flere sager om er-hvervssygdomme (se tabel 2 nedenfor). I 2008 blev der anmeldt knap 19.000 sager omerhvervssygdomme, mens tallet i 2002 var cirka 12.500. Det svarer til en stigning på cirka50 procent.På flere områder, blandt andet skuldersygdomme, knæsygdomme og hudsygdomme, erstigningen på mellem 45 og 100 procent. For hoftesygdomme er stigningen på cirka 125procent. For psykiske sygdomme er stigningen tredoblet fra 2002 til 2008, ligesom derogså ses en voldsom stigning i antallet af anmeldte kræftsygdomme over perioden.Tabel 2: Antal anmeldte erhvervssygdomme fordelt på anmeldeår og anmeldedi-agnose

2

Anmeldediagnose/antalanmeldelser per årHudsygdommeHøresygdommeVibrationssygdommeLunge-luftvejssygdommeKræftsygdommeSkuldersygdommeSkulder-nakkesygdommeAlbuesygdommeHånd-underarmssyg-dommeRygsygdommeHoftesygdommeKnæsygdommeGigtsygdommeNervesygdommePsykiske sygdommeAndre sygdommeI alt*2009 er foreløbige tal20021.3091.7961732971911.0865921.4829921.4934123517220031.2361.5712043132001.1995551.4809241.3283927521920041.2561.7261793192011.3545751.6409351.4594129823520051.3571.7101734392601.7807862.0151.1671.7815245836720061.5161.8181435263181.9467931.9871.1521.7999144632820072.1821.6811175885641.9988241.9891.1001.8061284512922008 2009*1.909 1.6971.876 1.714120805135126995131.962 1.7308307851.847 1.4971.0421.793924202458361.58596424201

Stigningen i antallet af anmeldte kræftsygdomme kan forklares ved, at Arbejdsskadesty-relsen har taget flere initiativer for at få anmeldt kræftsygdomme fra lægerne, herunderiværksat en målrettet kampagne rettet mod de læger, der behandler kræftpatienter.I juli 2007 blev der desuden – ved lovændring – etableret en ordning med automatiskanmeldelse af visse kræftsygdomme til Arbejdsskadestyrelsen fra Sundhedsstyrelsen. Detdrejer sig om næsekræft og lungehindekræft, der ofte er arbejdsbetingede.Sundhedsstyrelsen har kendskab til alle tilfælde af disse kræftsygdomme, og den automa-tiske anmeldeordning sikrer, at Arbejdsskadestyrelsen får kendskab til tilfældene, hvorvedden tilskadekomne har muligheden for at få behandlet sin sag.Stigningen i antallet af anerkendte kræftsygdomme fra 115 i 2002 til 173 i 2007 (jf. tabel1) skal sammenholdes med stigningen i antallet af anmeldelser. Stigningen i antallet afanerkendte kræftsygdomme skyldes således ikke, at der er flere, der får kræft af arbejdet,men at flere af dem, der faktisk får kræft af arbejdet, får deres sag anmeldt og dermed fårmulighed for erstatning.Tabel 3 viser antallet af anmeldelser af næsekræft og mesotheliom fra 2. halvår 2005 ogfrem. Antallet af anmeldelser har været stigende fra 2. halvår 2007 og frem.Tabel 3: Antal anmeldte næsekræft- og mesotheliomsager, fordelt på anmeldeår oganmeldediagnose2.1.2.1.2.1.2.1.Året for an-halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvårmeldelsen/2006200620072007200820082009anmeldediag- 2005nose4349434783716177Mesotheliom060876668161Næsekræft43554355159137142138I alt

Antallet af anerkendte psykiske sygdomme har været stigende i perioden 2000 til 2009,som det fremgår af tabel 6. Når der alligevel anerkendes forholdsvis få sager om psykiskeerhvervssygdomme, hænger det især sammen med, at der mangler forskning, der viserden fornødne dokumentation for en sammenhæng mellem de nævnte påvirkninger oven-for og psykiske sygdomme.Posttraumatisk belastningsreaktion efter exceptionelt truende eller katastrofelignendehændelser blev dog i 2005 optaget på fortegnelsen, fordi dokumentationen for en årsags-sammenhæng her var tilstrækkelig. Det har medført en stigning i anerkendelser i sager omposttraumatisk belastningsreaktion efter for eksempel trusler, vold, grove krænkelser ogbeskyldninger og andre voldsomme hændelser på arbejdet. Stadigt flere sager om andrepsykiske sygdomme end posttraumatisk belastningsreaktion anerkendes ligeledes efterden samme type påvirkninger efter forelæggelse for udvalget.I tabel 7 ses udviklingen i antallet af psykiske sygdomme, der er anerkendt i perioden2002 til 2009, fordelt på diagnoser. Det er alene sygdommen posttraumatisk belastnings-reaktion, der siden 1. januar 2005 har kunnet anerkendes uden forelæggelse for Erhvervs-sygdomsudvalget. Anerkendelse af andre psykiske sygdomme forudsætter, at sagerne fo-relægges for Erhvervssygdomsudvalget.I 2008 blev det aftalt med Erhvervssygdomsudvalget, at sager om depression efter vissestore stresspåvirkninger på arbejdet nu forelægges for udvalget. Antallet af anerkendte er-hvervssygdomme som følge af depression har været stigende.50

10.3. Opfølgning på anerkendelsesprocenten i rengøringssagerneI forbindelse med reformen fra 2005 nedsatte Arbejdsskadestyrelsen en arbejdsgruppe,der skulle se på nedslidningsskader inden for rengøringsområdet. Før rengøringsprojektetblev sat i gang, var anerkendelsesprocenten i rengøringssager på 1,7 procent.Arbejdsgruppen undersøgte i 2007-2008 i alt 225 sager omhandlende sygdomme i det øv-re bevægeapparat efter arbejde med rengøring. Projektets resultater blev forelagt Er-hvervssygdomsudvalget på et principielt møde i maj måned 2008, hvor en del konkretesager blev forelagt enten til orientering eller til drøftelse og et sammenfattende notat blevgodkendt af Erhvervssygdomsudvalget. Samlet var anerkendelsesprocenten for de sager,der indgik i indsatsen, omkring 7 procent.Arbejdsskadestyrelsen har i august 2009 lavet en ny opgørelse over tal for sager, hvor til-skadekomne har arbejdet inden for rengøringssektoren. Tallene dækker over anmeldelseraf sygdomme til Arbejdsskadestyrelsen efter 1. januar 2008, hvor der er truffet afgørelse51

senest 31. juli 2009. Disse sager var ikke en del af de sager, der blev forelagt for Er-hvervssygdomsudvalget i maj 2008.Der er i alt behandlet 718 sager, hvoraf de 50 sager er anerkendt. Dette svarer til en gen-nemsnitlig anerkendelsesprocent på 7,0 procent af de anmeldte sager inden for dette om-råde. Fordelingen af anerkendelser og afvisninger for de enkelte sygdomme, både i antalog procent, fremgår af nedenstående skema. Det må konstateres, at stigningen i antallet afanerkendte rengøringssager er opretholdt også efter, at selve projektet er afsluttet.Tabel 9: Antal anerkendelser og afvisninger i rengøringssager, både i antal og pro-cent, opgjort på slutdiagnoserSlutdiagnoserAndre sygdommei bevægeappara-tetMyoserNakkesygdommeSkuldersyg-dommeSkulder og nak-kesygdomOverarmssyg-dommeAlbuesygdommeUnderarmssyg-dommeHåndsygdommeArmsygdommeNervesygdommeI altAntalsager i alt12124117856421765471175718Anerkendelseantal01085027520250Anerkendelseprocent08,304,58,9012,47,74,302,7Afvisningantal12114117051419060451173668Afvisningprocent10091,710095,591,910087,692,395,710097,3

1

Antal anerkendte erhvervssygdomme anmeldt i 2005, fordelt på slutdiagnose

Antal anerkendte bevægeapparatsygdomme 2002 og 2005, fordelt på anmeldeår og

slutdiagnose

2