Indholdsfortegnelse1. Indledning...................................................................................................32. Udviklingen og lovens indflydelse.............................................................42.1. Udviklingen i den kønsopdelte beskæftigelsesfrekvens......................4Tabel 1. Udviklingen i beskæftigelsesfrekvenser...................................42.2. Foreløbig vurdering af lovens indflydelse ..........................................53. Synspunkter fra organisationer og myndigheder .......................................63.1. Høringen..............................................................................................63.2. Høringssvarene....................................................................................73.3. Bemærkninger og synspunkter til lovovervågning af loven ...............7a. Akademikernes Centralorganisation (AC) .........................................7b. Dansk Arbejdsgiverforening (DA).....................................................8c. Dansk Journalistforbund (DJ).............................................................9d. Dansk Kvindesamfund .....................................................................10e. Dansk Kunstnerråd ...........................................................................10f. Datatilsynet .......................................................................................11g. Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)....................................11h. Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd FTF ..................12i. Kristelig Arbejdsgiverforening .........................................................13j. Kristelig Fagbevægelse KRIFA ........................................................14k. KVINFO...........................................................................................14l. Landsorganisationen i Danmark (LO) ..............................................15m. Liberale Erhvervs Råd.....................................................................16n. Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger............16Tabel 2. Udviklingen i orlovsperioder, 2006-2009, procent (SALA)..174. Afsluttende bemærkninger og konklusion ...............................................185. Bilag .........................................................................................................195. Bilag .........................................................................................................195.1. Ramme for evaluering af barseludligningsloven ..............................195.2. Ministeriets brev af 23. juni 2009 til DA-Udligning.........................22

1. IndledningLoven om barseludligning på det private arbejdsmarked (barseludligningsloven –Lov nr. 417 af 8. maj 2006) blev vedtaget med det formål at etablere en udlig-ningsordning for arbejdsgivere. Denne udligningsordning skal sikre, at der skerindbyrdes udligning af arbejdsgivernes udgifter til løn i forbindelse med med-arbejdernes adoptions-, graviditets-, barsel-, fædre-, eller forældreorlov.Loven har som overordnet formål at fremme ligestillingen mellem kvinder ogmænd på det private arbejdsmarked. Formålet skal sikres ved, at alle lønmodtagerebliver omfattet af en barseludligningsordning, således at der ikke er lønmodtager-grupper, der bliver valgt fra, fordi arbejdsgiverne får markante økonomiske udgif-ter under barsel. Et resultat af loven er altså, at arbejdsgiverne i mindre grad behø-ver at gøre sig overvejelser om, hvilket køn de ansætter, da de får en del af deresudgifter til løn i forbindelse med en medarbejders barselorlov dækket.For at overvåge virkningen af barseludligningsloven blev det i lovforslaget hertilbesluttet, at der 3 år efter lovens ikrafttræden skal foretages en opgørelse af, i hvil-ket omfang loven har haft indflydelse på udviklingen i andelen af beskæftigedekvinder i den fødedygtige alder. Rammerne for denne lovovervågning er Finans-ministeriets retningslinjer for udarbejdelse af redegørelse til folketingsudvalg iforbindelse med lovovervågning. Det er i lovforslaget bestemt, at datagrundlaget erDanmarks Statistiks tabeller RAS33 og RAS9.Da loven trådte i kraft 1. oktober 2006, sker opgørelsen pr. 1. oktober 2009.Rapport afgives til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg med kopi tilFinansministeriet:[email protected]

2.2. Foreløbig vurdering af lovens indflydelseDet er ikke uden problemer at evaluere effekten af barseludligningsordningen påbasis af RAS-tallene.Beskæftigelsesfrekvenserne vil være påvirket af en lang række forhold – på kortsigt især den økonomiske vækst og konjunktursituationen – og på længere sigt bl.a.incitamentet til at arbejde ved fx skat og indkomstoverførsler, uddannelsesniveau,brancheforskydninger etc.Det er forbundet med stor usikkerhed at skønne over, hvad konjunkturerne vil be-tyde for kvindebeskæftigelsen. Det kan dog konstateres, at den nuværende lavkon-junktur som dansk økonomi befinder sig i, har ramt de typiske mandebrancher somindustrien og byggeriet hårdest - aktuelt er ledigheden således højere for mænd endfor kvinder, mens servicesektoren, herunder den offentlige sektor, hvor kvindebe-skæftigelsen er høj, ikke har været nær så hårdt ramt.Det er derfor ikke umiddelbart muligt at henføre (noget af) udviklingen i beskæf-tigelsesfrekvenserne til et eventuelt bidrag fra barseludligningen. Selv om beskæf-tigelsesfrekvensen har været stigende, er det vanskeligt at konkludere, om ændrin-ger i andelen skyldes barseludligningsordningen.Hertil kommer en række mere tekniske problemer ved at anvende RAS-tabellerne:Tallene i tabel 1 stammer fra den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, hvorbeskæftigelsen er opgjort ultimo november året før. Således er beskæftigelsen iRAS 2008 – det seneste år der aktuelt er oplysninger for - opgjort ultimo november2007.I forhold til at sammenligne en udvikling før og efter barseludligningsordningensindførelse pr. 1. oktober 2006 har man således det problem, at der vil være et del-vist overlap mellem perioderne – hvis man fx sammenligner 2006-2007 med 2007-2008, da udligningsordningen jo faktisk havde været i kraft i noget af 2006-2007.Det fremgår for øvrigt, at stigningen i beskæftigelsesfrekvenserne for kvinder ge-nerelt og i de fertile aldre var kraftigere i 2006-2007 end i 2007-2008. Hertil kom-mer som nævnt, at det seneste år, hvor der foreligger tal for beskæftigelsen i RASer ultimo november 2007. Dette giver en evalueringsperiode af barseludlignings-ordningen på cirka 1 år. Det er kort tid.Et andet ”problem” er, at kvinder på barsel i RAS-statistikken tæller med sombeskæftigede – selvom de ikke arbejder - hvis de har et ansættelsesforhold påstatustidspunktet i november.Sammenfattende er det ikke umiddelbart muligt ud fra disse RAS-tal at belyseeffekten af barseludligningsordningen.

3. Synspunkter fra organisationer og myndigheder3.1.HøringenBeskæftigelsesministeriet sendte udkastet til foreløbig rapport i ekstern høring den21. oktober 2009 til en række myndigheder, organisationer mv. og bad om at mod-tage eventuelle bemærkninger og synspunkter til, hvorvidt barseludligningslovenlever op til de konkrete målsætninger.Endvidere fremgik det af ministeriets høringsbrev:”Rammerne for denne lovovervågning er Finansministeriets retningslinjer for ud-arbejdelse af redegørelse til folketingsudvalg i forbindelse med lovovervågning.Formålet med lovovervågning er at styrke og systematisere vurderingerne af, omde mål, der sættes for lovgivningen, bliver nået, og om forudsætningerne holder.Når et lovforslag er udvalgt til lovovervågning, fremgår dette af lovforslagets al-mindelige bemærkninger. Det fremgår også af lovbemærkningerne, hvilke konkretemålsætninger eller succeskriterier, der er sat med lovforslaget, og som der dermedskal følges op på i forbindelse med redegørelsen om lovovervågning.For at overvåge virkningen af barseludligningsloven blev det i lovforslaget hertilbesluttet, at der 3 år efter lovens ikrafttræden skal foretages en opgørelse af, i hvil-ket omfang loven har haft indflydelse på udviklingen i andelen af beskæftigedekvinder i den fødedygtige alder. Det er også bestemt, at datagrundlaget er Dan-marks Statistiks tabeller RAS33 og RAS9. Lovovervågningen er altså en selvstæn-dig redegørelse uden sammenhæng til den evaluering af barseludlignings-ordningen, som også fremgår af loven.”Ministeriet har hørt følgende:Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Arbejdsgiverforeningen Kondi-torer, Bagere og Chokolademagere, Arbejdsmarkedets Tillægspension, BusinessDanmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Dansk Arbejdsgiverforening,Dansk Journalistforbund, Dansk Kvindesamfund, Danske Arkitektvirksomheder,Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, DS Håndværk ogIndustri, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af Aktive Kvinder,Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede RevisorerFRR, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd FTF, KommunaleTjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommunernes Landsforening, KristeligArbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kvinderådet, KVINFO, Lands-organisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd,Ligebehandlingsnævnet, Personalestyrelsen og Sammenslutningen af LandbrugetsArbejdsgiverforeninger.Høringsfristen var sat til fredag den 6. november 2009, kl. 12.Beskæftigelsesministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført med kursiv.

3.2.HøringssvareneVed høringsfristens udløb var der modtaget 22 høringssvar, herunder et hørings-svar fra Dansk Kunstnerråd.Advokatrådet, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Foreningen af StatsautoriseredeRevisorer, Foreningen Registrerede Revisorer FRR, Kommunale Tjenestemænd ogOverenskomstansatte, Kommunernes Landsforening og Personalestyrelsen har ikkehaft bemærkninger til den det foreløbige rapportudkast.Arbejdsgiverforeningen Konditorer, Bagere og Chokolademagere, Business Dan-mark, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danske Arkitektvirksomheder, Dan-ske Regioner, Den Danske Dommerforening, DS Håndværk og Industri, Forenin-gen af Aktive Kvinder, Kvinderådet, Ledernes Hovedorganisation og Ligebehand-lingsnævnet har ikke fundet anledning til at fremkomme med bemærkninger til ud-kastet.

3.3.Bemærkninger og synspunkter til lovovervågning aflovena. Akademikernes Centralorganisation (AC)bemærker i relation til rapporten, atAC er enig i konklusionen, at det ikke umiddelbart er muligt på basis af tal fra RASat belyse effekten af barseludligningsloven. I stedet foreslår AC, at Beskæftigelses-ministeriet iværksætter en survey, hvor virksomhedsledere spørges dels til kend-skabet til barseludligningsloven, dels til hvorvidt de i mindre omfang end tidligeregør sig overvejelser om kønnet på eventuelle fremtidige medarbejdere som følge afbarseludligningsordningen, jf. lovens overordnede formål. Hermed kan der skabesviden om, hvorvidt formålet med loven er nået.I henhold til målsætninger og resultater er det AC’s opfattelse, at barseludlignings-loven ikke lever op til sine målsætninger. AC har gennemført en undersøgelse, derviser, at arbejdsgiverne ikke kender til barseludligningsloven, og at størrelsen afkroneloftet ikke fremmer ligestillingen, for så vidt angår de højtuddannede/højt-lønnede.Det siger sig selv, at for at loven skal have den ønskede ligestillingsmæssige effekt,er det afgørende, at arbejdsgiverne kender til ordningen, og dermed indretter sinevilkår og reaktioner efter refusionsmulighederne.Det siger også sig selv, at hvis niveauet for refusion er for lavt, er der ikke det til-strækkelige incitament til stede hos arbejdsgivere, der ønsker at ansætte højtuddan-nede og højtlønnede, til at se bort fra kønnet hos deres eventuelt fremtidige med-arbejdere. Og kroneloftet er for lavt, når arbejdsgiverne får mindre end halvdelen afde faste lønudgifter refunderet. Hertil kommer, at den indtjening, som virksom-heden går glip af pga. orloven, ej heller dækkes.AC forudsætter, at målet med barseludligningsloven har været at sikre ligestillingfor alle lønmodtagere – også de højtuddannede og højtlønnede.AC opfordrer Beskæftigelsesministeriet til at benytte lejligheden til at sikre, atrefusionsadgangen konstrueres således, at alle lønmodtagere sikres ligestilling.7

Dette kan eksempelvis ske ved at fastsætte refusionsbeløbet til 80 % af arbejds-giverens udgifter udover minimumssatsen.Hertil kommer, at i langt de fleste tilfælde vil forældre planlægge en orlovsperiodesåledes, at moderen anvender de første mange dagpengeuger. Dette indebærer, atadgangen for faderens arbejdsgiver til refusion næsten udelukkende er af formelkarakter – og ikke reel. Denne konstruktion er efter AC’s opfattelse direkte i stridmed lovens ligestillingsmæssige formål, idet loven jo har til hensigt at sikre reelligestilling – og ikke kun formel. AC skal derfor opfordre til, at der indføres en øre-mærket barsel til mænd i 3 måneder med økonomisk kompensation. Dette vil sikreden reelle ligestilling, som er lovens hensigt.AC skal benytte sig af lejligheden til at opfordre til, at ministeriet ved en kommen-de ændring af loven ændrer refusionsmulighederne, således at selvstændige/free-lancere også omfattes – og dermed også omfattes af lovens ligestillingsmæssigeformål.Beskæftigelsesministeriet bemærker:•Det er allerede politisk vedtaget at gennemføre en survey om virksomhederskendskab til barselsudligningsloven og om holdningen til at ansætte kvinder iden fødedygtige alder og til mænds barselorlov. Denne survey indgår som led iden kommende evaluering af barseludligningsordningen, som skal gennem-føres efter loven. Vedlagt som bilag til redegørelsen er den vedtagne rammefor evalueringen af barseludligningsloven.•Kroneloftet, som er fastsat i loven, skal ses i sammenhæng med, at det er hen-sigten, at barseludligningsordningen ikke skal virke løndrivende. Øger manrefusionen til fuld dækning, kan dette skabe et lønpres. Samtidig er barselud-ligningsordningen en arbejdsgiverbetalt ordning. Øger man derfor udbeta-lingen, må også det arbejdsgiverbetalte bidrag tilsvarende øges. Kroneloftethar derfor også været medvirkende til, at ordningen opfattes som rimelig ogsolidarisk. I dag er der i loven for den lovbaserede barseludligningsordning(Barsel.dk) fastsat en regulering, hvorefter kroneloftet følger den almindeligelønudvikling. Det sker på baggrund af en årlig indstilling fra ATP’s bestyrelse,hvori arbejdsmarkedets parter er repræsenteret, og efter forhandling medFinansministeriet. Det vil kræve en lovændring at hæve kroneloftet herudover.•Barseludligningsloven regulerer ikke fordelingen af orlovsperioder mellem for-ældre, og loven indeholder ingen målsætninger herom. Regler om såkaldt øre-mærket barsel til mænd hører ikke naturligt hjemme i barseludligningsloven.•Det er allerede politisk vedtaget at gennemføre en analyse af de grupper, somer på barselorlov uden arbejdsgiver som led i den kommende evaluering afbarseludligningsordningen. Se herom i den politisk vedtagne ramme for eva-luering af barseludligningsloven (vedlagt som bilag til redegørelsen). Samtidigovervejer regeringen muligheden for, om det er muligt at etablere en barsel-udligningsordning for selvstændige og i givet fald en mulig model herfor. Disseovervejelser er endnu ikke tilendebragt.b. Dansk Arbejdsgiverforening (DA)finder, at det er uhensigtsmæssigt at gen-nemføre denne analyse uden sammenhæng med den lovrevision, som skal gennem-TT

føres efter udløbet af overenskomstforhandlingerne i 2010. Derfor skal det anbe-fales, at rapporten udarbejdes som led i denne lovrevision.Det vil desuden give mere tid, således at det bliver muligt at etablere et datagrund-lag, som kan give kvalificerede bidrag til overvejelserne af, hvorvidt lovens formåler opfyldt.Det foreliggende udkast til rapport giver ikke et kvalificeret bidrag til at vurdere,om lovens formål er opfyldt. Det anføres også direkte i udkastet, hvor man skriver:”Sammenfattende er det ikke umiddelbart muligt ud fra disse RAS-tal at belyseeffekten af barseludligningen”.DA skal derfor anbefale, at man bruger mere tid på at foretage en kvalificeretvurdering af lovens effekt.Beskæftigelsesministeriet bemærker:•Rammerne for denne lovovervågning er Finansministeriets retningslinjer forudarbejdelse af redegørelse til folketingsudvalg i forbindelse med lovover-vågning. Herefter påhviler det ministeren at fremkomme med sin redegørelseud fra de konkrete målsætninger, som fremgår af lovforslagets bemærkninger.Samtidig indgik det som led i det politiske forlig omkring barseludlignings-loven at gennemføre en bredere uafhængig evaluering af loven. Lovovervåg-ningen er altså en selvstændig redegørelse uden sammenhæng til den evalu-ering af barseludligningsordningen, som også skal gennemføres efter loven.c. Dansk Journalistforbund (DJ)finder ikke, at rapporten på 3½ sider kan liggetil grundlag for at konkludere på, hvorvidt lov om barselsudligning lever op til lo-vens formål.TT

Rapporten berører selv, at det ikke er muligt at belyse effekten af Barsel.dk ud fraRAS-tallene, bl.a. fordi de seneste tal er fra november 2007. Andre tal, der er nyereend RAS-tal kunne være relevante at se på, er:1) Fødselstallet i perioden.2) Trækket på barsel.dk versus trækket på barselsdagpenge3) Udviklingen i antallet af refusioner i Barsel.dkAd. 1) Har det stigende, men stadigt for lave fødselstal i Danmark oplevet en størrestigningsgrad efter indførslen af Barsel.dk?Ad. 2) Findes der tal for, hvor mange private arbejdsgivere, der ikke søger refusioni Barsel.dk, men kun barseldagpenge? DJ oplever mange arbejdsgivere, der burdevære omfattet af ordningen, men ikke er klar over dens eksistens.Ad. 3) En forudsætning for en effekt af barseludligningsloven er, at den bliverbrugt. Kan man spore en stigning i refusionsantallet?Herudover skal DJ endnu en gang påpege, at loven stadig ikke dækker den del afarbejdsmarkedet, der er freelancere, løstansatte, selvstændige, mikrovirksomhederog medhjælpende ægtefæller. Alle grupper, der – hvis de ikke skulle på barsel –ville være i beskæftigelse og dermed ud fra et ligestillingsmæssigt aspekt bør væreomfattet af den samme udligning som resten af arbejdsmarkedet.

Hvis loven skal have den optimale effekt på beskæftigelse og fødselstal, bør detteutilsigtede hul i loven lukkes til gavn for både samfundsudviklingen, ligestillingen,antallet af kvindelige iværksættere i Danmark og fleksibiliteten på det danskearbejdsmarked.Beskæftigelsesministeriet bemærker:•Det vil ikke være muligt at belyse effekten af barseludligningsloven eller afBarsel.dk ud fra fødselstallet eller antallet af refusioner (Ad 1 og 3). Såvel fød-selstallet som antallet af refusioner er ligeledes påvirket af en række forhold, fxantallet af kvinder i de fertile aldre, samlivsfrekvenser, konjunkturer, adfærds-normer mv. Over de sidste 50 år har alene fødselstallet været kraftigt svingen-de med et toppunkt på knap 90.000 i midten af 1960’erne til et lavpunkt pågodt 50.000 i starten af 1980’erne.•Omkring trækket på Barsel.dk versus trækket på barseldagpenge (Ad 2) er derallerede i dag en indbygget sammenhæng. Barsel.dk udbetaler lønrefusion påbaggrund af arbejdsgivers ansøgning til kommunen om dagpengerefusion forudbetalt løn til ansatte under graviditets- og barselorlov. Lønrefusion udbe-tales, hvis timelønnen overstiger dagpengesatsen. Oplysning om ansøgt dag-pengerefusion videregives automatisk til brug for Barsel.dk Hvis en arbejds-giver ikke modtager refusion fra Barsel.dk er årsagen enten, at timelønnen erlavere end dagpengesatsen, eller at arbejdsgiver ikke har ansøgt kommunenom dagpengerefusion. Endelig kan årsagen være, at arbejdsgiver ikke udbe-taler løn under ansattes graviditets- og barselsorlov. Barsel.dk ligger ikke indemed tal, som kan belyse fordelingen mellem de nævnte årsager til at vissearbejdsgivere ikke modtager refusion.•Hvad angår synspunktet om at udvide barselsudligningsordningen til også atomfatte lønmodtagergrupper, som er på barselorlov uden en arbejdsgiver(freelancere, løstansatte mv.), og til at omfatte selvstændige og deres med-arbejdende ægtefæller henvises til Beskæftigelsesministeriets bemærkningerherom ovenfor under a.d. Dansk Kvindesamfundhar gennemgået den foreløbige rapport, og man er enigi, at det sammenfattende ikke umiddelbart er muligt ud fra de opgjorte RAS-tal atbelyse effekten af barseludligningsordningen.TT

individuelle ordninger og i mange tilfælde, slet ingen økonomisk dækning i for-bindelse med barsel. For korttidsansatte vil det endda ofte være sådan, at arbejds-giveren har betalt til barseludligningsordningen, men uden at kunne tilbyde kunst-nerne at kunne gøre brug af ordningen.Manglende barselsordninger på det kunstneriske arbejdsmarked betyder, at mændog kvinder ikke ligestilles, og at det kan være svært for kvinderne at fastholde ogudbygge deres position på det kunstneriske arbejdsmarked.Beskæftigelsesministeriet bemærker:•Hvad angår synspunktet om at udvide barseludligningsordningen til også atomfatte lønmodtagergrupper, som er på barselorlov uden en arbejdsgiver(freelancere, korttidsansatte mv.), og til at omfatte selvstændige henvises tilBeskæftigelsesministeriets bemærkninger herom ovenfor under a.f. Datatilsynethar ikke fundet, at udkastet til den foreløbige rapport giveranledning til bemærkninger. Datatilsynet skal dog for god ordens skyld henledeopmærksomheden på, at hvis rapporten giver anledning til en ændring af loven, derhar betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af oplys-ninger, skal der indhentes en udtalelse fra Datatilsynet, jf. persondatalovens § 57.TTT

Barseludligningsordningen har på nuværende tidspunkt kostet private virksom-heder omkring 150 mio. kr. alene til ATP’s administration af ordningen. Pengeneer spildt, hvis ordningen ikke har nogen effekt.Det er FA’s vurdering, at der ikke har været nogen beskæftigelseseffekt af barsel-udligningsordningen for medarbejdere i den finansielle sektor. De seneste år harbeskæftigelsen været stærkt stigende i sektoren, men samtidig er andelen af kvinderfaldet gennem perioden fra 2006 til 2008.Den manglende dokumenterede beskæftigelseseffekt sætter for alvor spørgsmåls-tegn ved barseludligningsordningens eksistensberettigelse. Med ordningen er skabtet uigennemskueligt administrativt system, og bidragsyderne har ikke mulighed forat følge de pengestrømme, der flyder ind og ud af ordningen.Gennem en lang periode er der blevet opsparet midler, som kun langsomt vil blivetilbagebetalt til virksomhederne. Som følge af fejlskøn havde den centrale barsel-udligningsordning ved udgangen af 2008 et overskud på 350 mio. kr. DA’s barsels-fond havde samme problem, men i DA’s barselsfond blev betalingerne standset, så

overskuddet blev nedbragt. Beskæftigelsesministeriet nægtede at gøre noget tilsva-rende.Virksomheder, der i mellemtiden er ophørt med at eksistere, har bidraget til ordnin-gens overskud, uden at de får gavn af, at bidraget nu er sænket.Lovens formål om at udligne arbejdsgivernes udgifter til løn i forbindelse medmedarbejdernes adoptions-, graviditets-, barsel-, fædre- eller forældreorlov vur-derer FA dermed ikke er opfyldt for den periode, lovovervågningen vedrører. Deri-mod har loven bidraget til mere administration og deraf følgende administrations-udgifter, samt statslig dikteret pligtopsparing blandt private virksomheder.Beskæftigelsesministeriet bemærker:•Der henvises til ministeriets bemærkninger ovenfor under b om rammerne fordenne lovovervågning.•Synspunktet om manglende gennemskuelighed i Barsel.dk’s administration erikke velbegrundet. Barsel.dk administreres i dag, uden at den enkelte arbejds-giver har administrativt besvær med at få udbetalt refusion. Når refusionenberegnes, benytter Barsel.dk oplysninger, som arbejdsgiverne allerede harafgivet til kommunerne, og udbetaling af refusionen sker automatisk tilarbejdsgivernes nemkonto. Arbejdsgiverne kan via Barsel.dk hjemmeside se,hvordan refusionen er beregnet. Bidraget til Barsel.dk beregnes for langt defleste arbejdsgivere på baggrund af deres betalinger til ATP og opkræves viaPBS eller et lønservicebureau.•Det er velkendt, at der over nogen tid er opsparet et overskud i barseludlig-ningsordningerne. Det har aldrig været meningen, at der skulle indbetalesbidrag til barseludligningsordningen, for at pengene hober sig op som over-skud i ordningerne. Tværtimod skulle udgifterne i ordningen (dvs. refusion,etablering, administration og kontrol) svare til bidragene. I første omgang varsituationen ved lovens tilblivelse imidlertid den, at der skulle sikres tilstrække-lige midler til refusion, hvorefter man må have ventet, at der på sigt blev sikretden forudsatte balance i udgifter og indtægter. Det er bare ikke sket. Regerin-gen foreslog derfor en justering af ordningen. Lovforslaget blev dog aldrigfremsat, idet det ikke kunne samles politisk opbakning til at gennemføre æn-dringen forud for en planlagt lovrevision.•Det er kommet frem, at nogle decentrale ordninger selv har søgt at nedbringeet oparbejdet overskud i ordningen ved at indføre perioder med ekstraordinærtlavt bidrag eller med bidragsfrihed. Det var baggrunden for, at ministeriet medet enslydende brev af 23. juni 2009 til 6 decentrale ordninger redegjorde for,hvordan reglerne er. Vedlagt som bilag til denne redegørelse er ministerietsbrev af 23. juni 2009 til DA’s barselsfond.h. Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd FTFbemærker, at der eret behov for en række justeringer af barselsudligningsordningen, hvis den reelt skalopfylde det tilsigtede ligestillingsformål, da den nuværende ordning i Barsel.dkindebærer ulighed mellem fastansatte og en voksende gruppe af ikke-fastansattemedarbejdere.TT

FTF skal derfor opfordre til, at ordningen moderniseres således, at den også tagerhøjde for og tilgodeser de atypiske, utraditionelle ansættelsesforhold, der kende-tegner det dynamiske og fleksible arbejdsmarked, og som i stigende omfang vinderindpas på det danske arbejdsmarked som f.eks. brug af freelancere.FTF er bekendt med, at regeringen er i gang med et teknisk udredningsarbejde medhenblik på at udforme en model, således at freelancere og selvstændige fremoverskal omfattes af barseludligningsloven. FTF ser frem til at følge dette arbejdenærmere.Herudover bør ordningen omfatte vikarer, der er tilknyttet et vikarbureau, idet refu-sionen skal forholde sig til omkostningerne ved at ansætte vikarer i hele barselsløn-perioden. Der bør i forlængelse heraf indføres regler, der sikrer, at refusionsbeløbetrent faktisk benyttes til aflønning af vikarer.Angående den fremsendte rapport skal FTF henvise til, at effekten af barseludlig-ningsordningen ikke kan udledes af de nævnte RAS-tal, ligesom FTF efterlyser enbeskrivelse af ordningens betydning for mødres og fædres brug af barselorlov.Der er ligeledes vigtigt for FTF, at barseludligningsloven modernisere således, atder udarbejdes en model, der indregner pensionsbidrag, idet FTF mener, at pensioner en naturlig del af den samlede løn, hvorfor bidrag til pension også bør være enintegreret del af lønrefusionen.Beskæftigelsesministeriet bemærker•Hvad angår synspunktet om at udvide barseludligningsordningen til også atomfatte lønmodtagergrupper, som er på barselorlov uden en arbejdsgiver(freelancere, ikke-fastansatte m.fl.), og til at omfatte selvstændige henvises tilministeriets bemærkninger herom ovenfor under a.•Hvad angår barseludligningsordningens betydning for mødres og fædres brugaf barselsorlov finder ministeriet også denne del dækket af, hvad der alleredeer vedtaget for den kommende evaluering af barseludligningsordningen. Derhenvises til ministeriets bemærkninger herom ovenfor under a og til denvedlagte ramme for evalueringen af barseludligningsloven.•Hvad angår niveauet for refusion henvises til ministeriets bemærkninger omdet lovfastsatte kroneloft under a.i. Kristelig Arbejdsgiverforening(KA) er meget enig i de synspunkter, der frem-kommer i den foreløbige rapport om lovovervågning af barseludligningsloven. Detvil for Kristelig Arbejdsgiverforening være umuligt at sige noget kvalificeret om,hvorvidt lovgivning om barseludligningsordning har ført til, at flere kvinder i denfødedygtige alder, er kommet i arbejde. Ud fra faktuelle tal fra KAH Barselsfondkan KA konstatere, at antallet af orlov samt tilbagebetalingsprocenten har været sti-gende siden 2006, hvor ordningen trådte i kraft. Dette er dog ikke nødvendigvis etudtryk for, at der er flere kvinder i den fødedygtige alder beskæftiget på voresmedlemsvirksomheder. Det kan være et udtryk for, at flere og flere er opmærk-somme på muligheden for refusion fra barselsfonden.TT

Loven var tænkt som en særlig hjælp til ligestillingen i små- og mellemstore virk-somheder. Derfor kunne det være interessant om de statistiske tal i rapporten kunneanalyseres nærmere for at finde ud af, om der er en særlig tendens for små- og mel-lemstore virksomheder, når det drejer sig om kvinders beskæftigelsesfrekvens.KRIFA gør også opmærksom på, at der er et behov for pension og feriegodtgørelsefor alle på barsel, samt i nogle tilfælde større lønrefusion. Disse tre elementer harstor økonomisk betydning for de barslende og deres familier. Fx når en kvinde ikkemodtager pensionsudbetaling i forbindelse med børnefødsler, hvilket giver hende ethårdt økonomisk slag i seniortilværelsen, eller når en mand ikke kan få refunderettilstrækkeligt op til sit lønniveau, så familien ikke har råd til, at han tager enbetragtelig del af barslen.Beskæftigelsesministeriet bemærker•Hvad angår muligheden for at analysere udviklingen i kvinders beskæftigelses-frekvens i små- og mellemstore virksomheder, henviser ministeriet til de pro-blemstillinger, som der er redegjort for i rapporten under punkt 2.2, bl.a. usik-kerheden i forhold til en konjunkturpåvirkning. Ministeriet må derfor henholdesig til, hvad der allerede er vedtaget for den kommende evaluering af barselud-ligningsordningen, jf. ministeriets bemærkninger herom ovenfor under a og tilden vedlagte ramme for evalueringen af barseludligningsloven.•Hvad angår niveauet for refusion henvises til ministeriets bemærkninger omdet lovfastsatte kroneloft under a. Samtidig skal ministeriet henvise til, at dernetop er sket en regulering af refusionssatsen for Barsel.dk i juni 2009, hvorkroneloftet blev hævet med 12½ % for at sikre, at refusionen også kan dækkeudgiften til feriegodtgørelse.k. KVINFOmå med beklagelse tilslutte sig rapportens konklusion om, at de an-vendte statistikker ikke kan give et retvisende billede af barselsudligningslovenstilsigtede ligestillingseffekter. Rapporten kan derfor ikke svare på, hvorvidt ellerhvordan loven rent faktisk fungerer.TT

Beskæftigelsesministeriet bemærker:•Der henvises til ministeriets bemærkninger ovenfor under b om rammerne fordenne lovovervågning. Hvad angår at inddrage andre evalueringer og iværks-ættes større empiriske undersøgelser, må ministeriet henholde sig til, hvad derallerede er vedtaget for den kommende evaluering af barseludligningsordnin-gen, jf. ministeriets bemærkninger herom ovenfor under a og til den vedlagteramme for evalueringen af barseludligningsloven.l. Landsorganisationen i Danmark (LO)vil gerne anføre, at tidsfristen på dennehøring har været meget kort, hvorfor det ikke har været muligt for LO at forholdesig meget detaljeret til høringsmaterialet endsige inddrage en bredere kreds idialogen herom. LO er samtidig overrasket over formen på dette udkast til rapport.Det er således meget usikkert, om dette udkast til rapport taler ind i denlovrevision, som der er forudsat i loven, og som er berammet til folketingsåret2009-10 - og som LO/DA ved brev af 24. august har bedt om bliver udsat til efterforårets overenskomstforhandlinger. Eller om der er tale om en, uafhængig afdenne lovrevision, redegørelse til udvalget, jf. følgebrevet.TT

Når tvivlen opstår skyldes det, at rapporten forsøger at forholde sig til lovensindhold og intentioner, og dermed påbegynder en dialog om en lovrevision. Det vilderfor være ualmindeligt vanskeligt at adskille de to formål.Det er endvidere LO's vurdering, at rapporten er meget mangelfuld i vurderingen afeffekten af barseludligningsloven. I en sådan vurdering bør man stille følgendespørgsmål:•Er alle lønmodtagere blevet omfattet af en barseludligningsordning?•Er der stadig lønmodtagere, der vælges fra på grund af deres køn, og hvadbegrundes det med?•Er der tilstrækkelig viden om loven?•Hvordan er beskæftigelsessammensætningen blevet ændret i de brancher, somloven omfatter?Det datagrundlag, der lægges til grund i rapporten, kan ikke besvare ovenståendespørgsmål. Det kan derfor undre, at man ikke har følt sig foranlediget til at ændreog udvide sit datagrundlag. Der kan således opnås yderligere vigtig viden gennemen kvalitativ undersøgelse.I relation til de analyser, der bliver præsenteret, konkluderes det, at ”Sammen-fattende er det ikke umiddelbart muligt ud fra disse RAS-tal at belyse effekten afbarseludligningsordningen". Opgaven er dermed ikke løst, og det er derfor over-raskende, at Beskæftigelsesministeriet alligevel vælger at sende rapporten i høring.

Det er LO's holdning, at det kan lade sig gøre at foretage en langt bedre analyse afeffekten på kvinders beskæftigelse. Det kan simpelt ske ved at udvælge de rele-vante brancher i RAS-statistikken. Alternativt og endnu mere præcist kan der tagesudgangspunkt i oplysninger fra ATP, der administrerer ordningen. Det bør forsøgesat sammenkøre de oplysninger på virksomhedsniveau, der findes i ATP, med datafor beskæftigelsen på virksomheder, der findes i Danmarks Statistik. På den mådekan det sikres, at udviklingen i kvinders beskæftigelse kun bliver vurderet på derelevante virksomheder, hvorved eventuelle effekter af loven vil fremstå klarere.LO ser frem til nye og mere grundige analyser i forbindelse med en egentliglovrevision.Beskæftigelsesministeriet bemærker•Der henvises til ministeriets bemærkninger ovenfor under b om rammerne fordenne lovovervågning. I øvrigt må ministeriet henholde sig til, hvad der alle-rede er vedtaget for den kommende evaluering af barseludligningsordningen,jf. ministeriets bemærkninger herom ovenfor under a og til den vedlagteramme for evalueringen af barseludligningsloven.m. Liberale Erhvervs Rådhar på det generelle plan henvist til det af AC i sit hø-ringssvar hertil anførte. Herudover skal Liberale Erhvervs Råd endnu engang på-pege, at loven stadig ikke dækker den del af arbejdsmarkedet, der består af selv-stændige, freelancere og medhjælpende ægtefæller m.v. Skal loven have den opti-male effekt på beskæftigelse og fødselstal, bør dette utilsigtede hul i loven lukkestil gavn for både samfundsudviklingen, ligestillingen, antallet af kvindelige selv-stændige og iværksættere i Danmark samt og, ikke mindst, den meget hensigts-mæssige fleksibilitet på det danske arbejdsmarked.TT

Beskæftigelsesministeriet bemærker:•Hvad angår synspunktet om at udvide barseludligningsordningen til også atomfatte lønmodtagergrupper, som er på barselorlov uden en arbejdsgiver(freelancere m.fl.), og til at omfatte selvstændige, iværksættere og medhjæl-pende ægtefæller henvises til Beskæftigelsesministeriets bemærkninger heromovenfor under a.n. Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeningerfinder det uklart,om ministeriet udover virkningerne af ordningen ”Barsel.dk” også ønsker en vur-dering af virkningerne af de decentrale barseludligningsordninger på arbejdsmar-kedet, herunder beskæftigelsesfrekvensen for kvinder og mænd.TT

omfang af far-forældreorlov. Det kan skyldes, at der ved overenskomstforhandlin-gerne i 2008 blev indrømmet fuld løn i yderligere tre uger til fædre, og at SALABarseludligning pr. 5. januar 2008 indførte refusion for arbejdsgiverens udgifter iden anledning. Det kan ikke udelukkes, at arbejdsgivere og ansatte i forbindelsemed den økonomiske krise og deraf følgende arbejdsmangel har aftalt, at nybagtefædre tager barselorlov i øget omfang, hvorved virksomheden helt eller delvistrefunderes lønnen i den pågældende periode.Hvad angår forholdet mellem mødres og fædres orlovsperiode henvises til neden-stående tabel. For at udelukke indflydelsen fra ovenstående konjunkturbetingedeforhold er alene regnet på forholdet mellem mødres barselorlov og fædreorloven iforbindelse med fødslen.Tabel 2. Udviklingen i orlovsperioder, 2006-2009, procent (SALA)OrlovsperioderMødre, pct.Fædre, pct.2006/0734662007/0834662008/0944562009/10

1

4159

4. Afsluttende bemærkninger og konklusionFor at overvåge virkningen af barseludligningsloven er det i lovforslaget besluttet,at der 3 år efter lovens ikrafttræden skal foretages en opgørelse af, i hvilket omfangloven har haft indflydelse på udviklingen i andelen af beskæftigede kvinder i denfødedygtige alder. Datagrundlaget er ifølge lovforslaget bestemt til bestemtetabeller i Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS).På baggrund heraf har Beskæftigelsesministeriet redegjort for udviklingen i be-skæftigelsesfrekvensen for kvinder i de fertile aldre (20-44 år) og for mænd i dentilsvarende alder i årene 2004-2008. Det kan konstateres, at beskæftigelsesfre-kvenserne for begge køn generelt har været stigende, hvilket dog også må ses isammenhæng med en forholdsvis kraftig økonomisk vækst i perioden. Det sesogså, at kvinder generelt har lavere beskæftigelsesfrekvens end mænd, men atkvinderne i de senere år har halet ind på mændene.Det er ikke uden problemer at evaluere effekten af barselsudligningsordningen påbasis af RAS-tallene, og sammenfattende er det ikke muligt at belyse effekten afbarseludligningsordningen.Beskæftigelsesministeriet har i rapporten redegjort herfor, og et udkast til foreløbigrapport har været i ekstern høring hos en række organisationer mv. med henblik påat modtage eventuelle bemærkninger og synspunkter til, hvorvidt barseludlignings-loven lever op til de konkrete målsætninger.Det brede generelle indtryk er, at barseludligningsloven opfattes som en land-vinding for ligestillingen i Danmark, og ønskerne om at udvide ordningen måligeledes tages til indtægt herfor. Alene Finanssektorens Arbejdsgiverforeningsynes endog meget kritisk over for ordningen.Det overordnede indtryk er dog også, at de hørte organisationer har svært ved atbidrage til en analyse effekten af barseludligningsordningen eller en egnet metodehertil. Der er rejst en række forslag til analyser og en række ønsker til ordningen,som kun vil kunne imødekommes ved lovændring. Temaerne findes umiddelbart atvære dækket ind af den ramme, der allerede er vedtaget for den kommende evalu-ering af barseludligningsordningen og lovrevision. Denne rapport kan derfor indgåi det videre arbejde hermed og indgå som grundlag for den eksterne uafhængigerevision, som skal foretages.