AMU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 58: EU note fra EU konsulenten om Fremtidens EU i 2020

SammenfatningEuropa-Kommissionen fremlagde den 24. november 2009 sit førsteudspil til, hvordan Lissabon-strategien om vækst og beskæftigelse kan.forlænges efter dens udløb i 2010Vedtagelsen af en ny EU-strategi for vækst og beskæftigelse ventes atblive en af de absolutte hovedprioriteter for det kommende spanskeformandskab. En ny revideret strategi ventes at kunne vedtages påforårstopmødet 2010.Ifølge Kommissionens udspil er EU’s overordnede vision for 2020 atskabe en bæredygtig social markedsøkonomi samt en grønnere ogmere intelligent økonomi.

Kommissionen fremlægger udspil til 2020-strategiEuropa-Kommissionen fremlagde den 24. november 2009 sit første udspil til,1hvordan Lissabon-strategien om vækst og beskæftigelse kan forlænges efter2dens udløb i 2010. Meddelelsen er meget overordnet og danner grundlag foren offentlig høring med henblik på input til det videre arbejde.Vedtagelsen af en ny EU-strategi for vækst og beskæftigelse ventes at bliveen af de absolutte hovedprioriteter for det kommende spanske formandskab.En ny revideret strategi ventes at kunne blive vedtaget på forårstopmødet2010.

EU’s 2020 strategiIfølge Kommissionens udspil er EU’s overordnede vision for 2020 at skabe enbæredygtig social markedsøkonomi samt en grønnere og mere intelligentøkonomi. Strategien skal kombinere medlemsstaternes indsats med effektivbrug af EU’s redskaber.EU skal gå forrest som en global leder i omstillingen mod en ”videnbaseret,sammenkoblet, grønnere og mere rummelig økonomi med hurtig og bæredyg-tig vækst, høj beskæftigelse og sociale fremskridt.”Kommissionen mener, at en fælles EU-strategi for vækst og beskæftigelse for2020 bør fokusere på følgende tre prioriterede mål:I. Værdiskabelse gennem videnbaseret vækstII. Bedre jobmuligheder og plads til alle i samfundetIII. Skabelse af en konkurrencedygtig, sammenkoblet og grønnere økono-miI. Værdiskabelse gennem videnbaseret vækstEn videnbaseret vækst i Europa kræver, at der satses på mereuddannelse,forskning, innovationogkreativitet.

Det er derfor vigtigt, at Europas universiteter bliver til ”egentlige lokomotiver”for viden og vækst.Dette vil kræve flere investeringer i universiteterne, reformer, tættere samar-bejde med erhvervslivet samt større åbenhed over for omstilling.De europæiske universiteter bør i højere grad evalueres i forhold til de bedsteuniversiteter i verden. Hertil kommer, at man bør øge mobiliteten blandt destuderende, så de får bedre adgang til viden, samt nye sprog og netværker.. Uddannelse er afgørende, hvis man skal forebygge udsatte og bogligt sva-ge unges udstødelse fra samfundet og arbejdsmarkedet. Der skal her sættesind, således at ingen bliver udelukket fra at få en uddannelse.EU skalstyrke forskningsindsatsenved at forene EU’s og landenes res-sourcer og højne niveauet, så EU kan måle sig med de bedste forskningsmil-jøer i verden. EU’s virksomheder skal have hurtigere adgang til resultaterne afdenne forskning, f.eks. gennem privat-offentlige partnerskaber.Der skal ligeledes skabes et ”indre marked” for forskere, så der kommer flereattraktive karrieremuligheder inden for forskningsverden.EU skal også skabe mere attraktive rammevilkår forinnovationogkreativi-tetved at fremme udviklingen af videnbaserede virksomheder. Ifølge Kom-missionen bør innovative virksomheder have adgang til offentlig/privatevækstkapitalpuljer.Der er samtidig behov for et velfungerende system for intellektuelle rettighe-der, som yder en effektiv beskyttelse af rettigheder, som kan bane vejen fornye iværksættervirksomheder.Endelig skal EU satse på at udnytte potentialet i den digitale økonomi fuldt ud.On-line-tjenester (som e-sundhed) rummer ifølge Kommissionen et enormtuudnyttet vækst-potentiale.II. Bedre jobmuligheder og plads til alle i samfundetMange job i Europa risikerer at gå tabt i forbindelse med den økonomiske ogfinansielle krise.Omdannelsen af EU til en grøn videnøkonomi skal sætte skub i jobskabelsen,men det vil kræve arbejdstagere med nye kvalifikationer og færdigheder.Ifølge Kommissionen spiller flexicurity her en nøglerolle. Udfordringen består ibåde at skabe et fleksibelt arbejdsmarked og øge trygheden for den enkeltegennem en passende social beskyttelse og livslang læring.Der er dog samtidig behov for at øge arbejdskraftens mobilitet i EU, så folkudnytter nye muligheder og flytter derhen, hvor arbejdet er.

Samtidig finder Kommissionen det vigtigt at bekæmpe fattigdom og udstødel-se fra arbejdsmarkedet. Det er derfor nødvendigt med moderne socialsik-rings- og pensionssystemer, som er tilpasset krisen og den øgede mængdeældre i Europa.Kommissionen finder, at der er betydelige muligheder for at øge beskæftigel-sesfrekvensen blandt indvandrere med lavt uddannelsesniveau.Kommissionen peger på, at folk der har mistet arbejdet, kan tilskyndes til atblive selvstændige. Det kræver dog bl.a., at man fjerner hindringer, der af-skrækker folk fra at tage dette spring.

III. Skabelse af en konkurrencedygtig, sammenkoblet og grønnereøkonomiHvis EU fortsat skal være konkurrencedygtig i en globaliseret økonomi medhøje energipriser, CO2-restriktioner og knappe ressourcer, er der ifølgeKommissionen behov for en langt mere effektiv anvendelse af ressourcerne,herunder energi og nye grønne teknologier.At skabe en grønnere økonomi i Europa er dog ikke kun et spørgsmål om atskabe nye industrier, men også at fremskynde en modernisering af EU’s eksi-sterende virksomheder.Ifølge Kommissionen er det her afgørende atskabe en højere produktivitethos virksomhederne for at mindske presset på ressourcerne. Her vil isærfremme af energieffektive produkter og systemer spille en rolle, men ogsåhandel med emissioner, skattereformer, tilskud, subsidier, lån, en offentliginvesterings- og indkøbspolitik samt målrettede forsknings- og innovations-budgetter vil være centrale instrumenter.Endelig er det ifølge Kommissionen helt afgørende for EU’s konkurrenceevneat få opgraderet ogsammenkoblet EU-landenes infrastruktur.Der skal iEU investeres i bæredygtige højhastighedsnet – herunder fibernet og trådløstbredbånd, så hurtigt som muligt.Der er også behov for at nytænketransport- og energipolitikken.Udviklingen af intelligente opgraderede transport- og energiinfrastruktur børher være et fokusområde.Store europæiske projekter som f.eks. Galileo, GMES og intelligente veje,jernbane (ERTMS) og lufttrafikstyring (SESAR) vil spille en nøglerolle i inte-grationen på transportområdet.På energiområdet vil EU inden 2030 skulle træffe vigtige strategiske beslut-ninger, idet Kommissionen forventer, at op imod halvdelen af de eksisterende

Hvordan kommer vi videre?Hvordan når EU 2020-målene om at skabe en grønnere og mere intelligentøkonomi og kommer videre, når den økonomiske og finansielle krise aftager?Første opgave er ifølge Kommissionen at skabe nogle overordnede ”exitstra-tegier”,der kan sikre en afbalanceret og bæredygtig vækst samt sunde finan-ser.En af hovedudfordringerne er i den forbindelse at finde den rette balancemellem behovet for finanspolitisk stimulans på kort sigt og behovet for at gen-oprette holdbare offentlige finanser og makroøkonomisk stabilitet.Det vil ifølge Kommissionen især være vigtigt med en effektiv koordination påEU-niveau, så man sikrer ensartede konkurrencevilkår i finanssektoren ogerhvervslivet samt tager højde for de makroøkonomiske følgevirkninger afEU’s koordinerede exitstrategi.EU’s Stabilitets- og Vækstpagt spiller en vigtig rolle, når det drejer sig om atsikre, at budgetpolitikken på den ene side sikrer finanspolitisk konsolideringog på den anden side skaber en omlægning af de offentlige investeringer, dersikrer, at EU’s tematiske 2020-mål kan nås.Der er således afgørende, at medlemsstaterne afsætter penge på de offentli-ge budgetter til denne omstilling.Ifølge Kommissionen sikrer Stabilitets- og Vækstpagten, at medlemsstaternehar råderum til at investere i fremtiden – i forskning, udvikling og nye teknolo-gier, i innovation, i undervisning, mv. Kommissionen vil dog samtidig sørge forat indarbejde nogle af disse prioriteter i de kommende års EU-budgetter.Endelig er det nødvendigt at undersøge om der er alternative finansierings-muligheder som finansiering fra Den Europæiske InvesteringsbankFrist for høringssvar