Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10
AMU Alm.del Bilag 41
Offentligt
Tværministeriel arbejdsgruppe om deltidsansatte brandmænd
17. november 2009
Redegørelse om deltidsansatte brandmænd1. Indledning og sammenfatning
Det kommunale redningsberedskab er kendetegnet ved udbredt brug af deltidsan-satte brandmænd. Opretholdelsen af den eksisterende model for redningsbered-skabet er derfor afhængig af fortsat fastholdelse og rekruttering af deltidsansattebrandmænd.Kommunale beredskabschefer oplever vanskeligheder ved rekruttering og fast-holdelse af deltidsansatte brandmænd. Samfundsudviklingen gør, at stadigt færrepersoner - i forhold til tidligere - både bor og arbejder inden for det samme be-grænsede geografiske område og dermed kan være til rådighed for redningsbered-skabet. Dertil kommer, at jobbet påvirker fritiden, idet deltidsansatte brandmændskal afse tid til vagter, øvelser og uddannelse.En række medier, Landklubben for Deltidsansatte Brandfolk og Foreningen afKommunale Beredskabschefer har før sommerferien bragt historier om, at pro-blemerne med rekruttering og fastholdelse af deltidsansatte brandmænd, kan for-stærkes af den nye generelle tidsbegrænsning for supplerende dagpenge på 30 ugerinden for 104 uger (2 år), der blev indført med lov nr. 481 af 17. juni 2008.På den baggrund er der nedsat en arbejdsgruppe bestående af Finansministeriet(formand), Forsvarsministeriet og Beskæftigelsesministeriet. Arbejdsgruppen skalbelyse rekrutteringssituationen for deltidsansatte brandmænd, herunder betydnin-gen af de nye regler for supplerende dagpenge.Arbejdsgruppen har valgt at se på fire områder med betydning for fastholdelse ogrekruttering af deltidsansatte brandmænd:••••Den generelle tidsbegrænsning for supplerende dagpenge.Afstandskrav for deltidsansatte brandmænd i forhold til arbejde, bolig ogophold i fritidenKrav om deltagelse i uddannelse og træning.Aflønning og kompensation, herunder samspillet med den eksisterendeaflønningsform og reglerne om fradrag for arbejde i Lov om arbejdsløs-hedsforsikring.
Undersøgelsen viser at:•Halvdelen af beredskabet består af deltidsansatte. I 2008 bestod redningsbe-redskabet af ca. 9.000 personer, heraf godt 4.500 deltidsansatte.•Brugen af deltidsansatte er størst i dele af Vestsjælland, Fyn, Nord- og Vest-jylland.
2
••••
•
••
Deltidsansatte brandmænd udgør mere end halvdelen af det anvendte per-sonel ved udrykninger til brand, redning, miljøuheld mv.Kommunalt ansatte deltidsbrandmænd har i gennemsnit 6,5 timer med tje-neste om ugen, heraf 3,5 timer med udrykninger.Samfundsudviklingen, de generelle ansættelsesvilkår samt uddannelseskra-vene vanskeliggør rekruttering og fastholdelse af de deltidsansatte brand-mændRedningsberedskabets rekrutteringsudfordringer har i gennemsnit væretmindre end den generelle udfordring for hele arbejdsmarkedet de seneste 3år. Antallet af forgæves rekrutterede stillinger inden for redningsberedskabethar hidtil udgjort omkring 0,5 pct. af de beskæftigede brandmænd. Til sam-menligning har alle forgæves rekrutterede stillinger hidtil udgjort 1,7 pct. afsamtlige beskæftigede.Modtagelsen af supplerende dagpenge har hidtil været begrænset. Omkring1,7 pct. af beskæftigede inden for redningsberedskabet modtog ydelsen i2006. Til sammenligning modtog ca. 5,1 pct. af alle beskæftigede ydelsensammen år.Op til 30 deltidsansatte brandmænd forventes på baggrund af statistiskeopgørelser årligt at blive berørt af den nye tidsbegrænsning for supplerendedagpenge.Indretningen af overenskomsterne betyder, at deltidsansatte brandmænd påkommunale overenskomster vil opbruge retten til supplerende dagpengehurtigere end ansatte på privat overenskomst ved samme timetal og ledig-hed.
2. Redningsberedskabets personel
Det kommunale redningsberedskab hører under kommunalbestyrelsen og skalkunne yde en i forhold til lokale risici forsvarlig, forebyggende, begrænsende ogafhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker ogkatastrofer, herunder krigshandlinger.Med udgangspunkt i den politiske aftale fra 2002, og den efterfølgende særligepolitiske aftale fra 2005 om indførelse af risikobaseret dimensionering af kommu-nernes redningsberedskab (udmøntet i bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 20051),var det ønsket og hensigten at give de enkelte kommuner mulighed for og pligt tilselv at tilrettelægge og organisere redningsberedskabet på baggrund af de lokalerisici.Med de gældende regler kan og skal kommunerne efter eget ønske og egen vurde-ring i dag fleksibelt tilrettelægge redningsberedskabet både hvad angår udryk-ningsområder, samarbejde med andre kommuner (herunder samordning), organi-
1
Heraf fremgår det, at det er kommunalbestyrelsens ansvar at fastlægge redningsberedskabetsorganisation, virksomhed, dimensionering og materiel på baggrund af en identifikation og analyseaf lokale risici samt et vedtaget serviceniveau.
3
sering af opgaveløsningen, herunder uddannelse af brandmandskabet, valg af egeteller entreprisebrandvæsen, deltids- eller fuldtidsbemanding, løsning af andrekommunale opgaver mv.Det kommunale redningsberedskab er kendetegnet ved udbredt brug af deltidsan-satte i beredskabet. I 2008 indgik 9.085 personer i det kommunale redningsbered-skab. Heraf var ca. halvdelen ansat på deltid,jf. tabel 2.1.Antallet af deltidsansattehar været omtrent uændret i perioden 2006-2008, mens antallet af heltidsansatte erfaldet svagt. Faldet kan afspejle bedre registreringer.Tabel 2.1Det kommunale redningsberedskab på landsplan, 2008AnsættelsesstatusHeltidsansatteDeltidsansatteFrivilligeAndetI alt20061.8334.5432.1922288.79620071.7694.5362.5022049.01120081.7314.5202.6322029.085
Kilde: Redningsberedskabets Statistiske beretning 2006, 2007 og 2008Anm: Opgørelserne før 2006 er behæftet med usikkerhed. Frivillige i udrykningshold er ikke opgjortsom selvstændig kategori før 2007. ”Andet” omfatter personer der både er ansat på deltid og heltidved forskellige beredskaber.
Omfanget af deltidsansatte i de kommunale redningsberedskaber varierer på tværsaf kommunerne. Deltidsansatte udgør generelt en større andel af redningsbered-skabet i de befolkningsmæssigt små kommuner end i de store kommuner.Brugen af deltidsansatte er størst i dele af Vestsjælland, Fyn, Nord- og Vestjylland.Her er mere end 9 ud af 10 i redningsberedskabet ansat på deltid. Omvendt erbrugen af deltidsansatte mindre i hovedstadsområdet samt i de større byer – År-hus, Odense og Randers m.fl.,jf. figur 2.1.Her er under halvdelen af beredskabetdeltidsansat.
Figur 2.1Deltidsansatte brandmænd i beredskabet i pct., 2008
4
Kilde: Redningsberedskabets statistiske beretning 2008.
Der er 334 kommunale stationer på landsplan. Disse stationer kan være drevet afkommunen selv, af Falck eller andre private operatører eller af frivillige brandværn(Sønderjylland).I flere kommuner er der kombinationer, hvor f.eks. en brandstation er drevet afFalck og en anden af kommunen selv eller af frivillige brandværn. De kommunalebrandstationer opdeles overordnet i brandstationer, hjælpebrandstationer og sted-lige beredskabsstyrker.Opdelingen i disse tre kategorier bygger på tidligere, nu ophævede regelsæt, mengiver en god fornemmelse for størrelsen af brandstationen og dermed kapacite-ten. En udrykning fra en brandstation skal selvstændigt kunne varetage et bredtspektrum af brand- og redningsopgaver (herunder ved miljøuheld). Udrykningenfra en hjælpebrandstation kan varetage mindre opgaver (f.eks. en containerbrand idet fri), men skal ellers normalt støttes op af en udrykning fra områdets brandsta-tion.Endelig er der på de mindste danske øer (f.eks. Nekselø, Agersø, Årø m.fl.) stedli-ge beredskabsstyrker, som er dimensioneret og bemandet under hensyn til de lo-kale forhold. Disse styrker har typisk begrænset indsatskapacitet, men udgør envigtig del af førsteindsatsen.
5
De 334 stationer er opdelt på 246 brandstationer, 62 hjælpebrandstationer og 26stedlige beredskabsstyrker. Samtlige 88 hjælpeberedskabsstationer og stedlige be-redskabsstyrker er bemandet med deltidsansatte brandmænd med undtagelse afOdense i en periode. Størstedelen af de 246 brandstationer er bemandet alene afdeltidsansattejf. tabel 2.2Tabel 2.2Bemanding af brandstationer, 2008Brandstationer, antalKun deltidsansatteBåde heltids- og deltidsansatteKun heltidsansatteI altKilde: Beredskabsstyrelsen.Kommuner med heltids- og deltidsbemanding af stationerne: Ballerup, Gladsaxe, Hillerød, Taastrup,Lyngby, Tårnby, Glostrup, Hvidovre, Greve, Roskilde, Esbjerg, Fredericia, Kolding, Vejle, Horsens,Randers, Silkeborg, Viborg, Århus (hovedbrandstationen), AalborgKommuner med heltidsbemanding af stationerne: København, Gentofte, Frederiksberg, Lellinge,Århus (Falck)2152011246
Boks 2.1Eksempler på lokale beredskaberStørre provinsby med eget redningsberedskabHoldledere og brandmænd er alle deltidsansatte. Det ses, at der er en fuldtidsansat viceberedskabsme-ster eller beredskabsmester, der udover sit faste arbejde med servicering af materiel og køretøjer, virkersom holdleder i dagtimerne (inden for normal arbejdstid).Der arbejdes ud fra den kommunale overenskomst for deltidsansatte. Der er 4 holdledere og 20 brand-mænd. Der er ca. 365 udrykninger om året, hvilket svarer til gennemsnitligt 7 udrykninger om ugen.Der er udarbejdet vagtlister, hvor den enkelte typisk har vagt hver 2. eller hver 3. uge. Vagterne er for enuge ad gangen (typisk mandag morgen kl. 08.00 til næste mandag morgen kl. 08.00). Der kan væresupplerende vagtlister til eksempelvis drejestige og/eller redningsvogn. Disse 2 køretøjer kører til hæn-delser i hele kommunen.I disse større provinsbyer er det endnu typisk, at det kun er vagtholdet, der alarmeres i deres vagtuge.Der kan være indgået aftale om, at holdledere og brandmænd også går med deres alarmmodtager ifriugerne, således at frivagten kan forsøges tilkaldt ved store hændelser. Der er for frivagten ikke møde-pligt.Der ses dog en stigende tendens til, at alle brandmænd tilkaldes i dagtimerne, idet det kan være svært
6
for vagtholdet at overholde afgangstidskravet i Bekendtgørelsenr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseretkommunalt redningsberedskab (senest ændret ved BEK nr. 872 af 6. juli 2007), samt den af kommunen
vedtagne udrykningssammensætning.Det ses også, at der er stationer, hvor der ikke er vagtforpligtelse. Der udbetales ikke vagthonorar. Allealarmeres til alle hændelser. Køretøjer fyldes op med holdleder og brandmænd efter ”først til mølle”-princippet. Der kan lokalt være aftaler mellem holdledere og brandmænd om at nogen har førsteret tilpladserne, men disse er som oftest af uformel karakter.Mindre by/kommune med eget redningsberedskabHoldledere og brandmænd er alle deltidsansatte. Der arbejdes ud fra den kommunale overenskomst fordeltidsansatte. Der er 3 holdledere og 13 brandmænd. Der er ca. 100 udrykninger om året, hvilketsvarer til gennemsnitligt 2 udrykninger om ugen.Der er udarbejdet vagtlister, hvor den enkelte typisk har vagt hver 3. uge. Vagterne er for en uge adgangen (typisk mandag morgen kl. 08.00 til næste mandag morgen kl. 08.00).I disse mindre provinsbyer ses det ofte at alle, også frivagten, alarmeres i dagtimerne, subsidiært i heledøgnet for at overholde afgangstidskravet i bekendtgørelsen om risikobaseret kommunalt redningsbe-redskab, samt den af kommunen vedtagne udrykningssammensætning.Der kan være indgået aftale om, at holdledere og brandmænd også går med deres alarmmodtager ifriugerne, således at frivagten kan forsøges tilkaldt ved store hændelser. Der er for frivagten ikke møde-pligt.Der ses dog en stigende tendens til, at alle brandmænd tilkaldes i dagtimerne, idet det kan være sværtfor vagtholdet at overholde afgangstidskravet i bekendtgørelsen om risikobaseret kommunalt red-ningsberedskab, samt den af kommunen vedtagne udrykningssammensætning.Det ses også, at der er stationer, hvor der ikke er vagtforpligtelse. Der udbetales ikke vagthonorar. Allealarmeres til alle hændelser. Køretøjer fyldes op med holdleder og brandmænd efter ”først til mølle”-princippet. Der kan lokalt være aftaler mellem holdledere og brandmænd om at nogen har førsteret tilpladserne, men disse er som oftest af uformel karakter.Større provinsby med entrepriseberedskab (Falck)Holdledere og brandmænd er alle deltidsansatte. Der arbejdes ud fra Falck-overenskomsten. Der er 4holdledere og 18 brandmænd. Der er ca. 330 udrykninger om året, hvilket svarer til gennemsnitligt ca.6,4 udrykninger om ugen.Alle alarmeres til alle hændelser. Køretøjer fyldes op med holdleder og brandmænd efter ”først til møl-le”-princippet. Der kan lokalt være aftaler mellem holdledere og brandmænd om, at nogen har førsterettil pladserne, men disse er som oftest af uformel karakter.Weekenderne er der aftaler om vagt jævnfør overenskomsten.
7
Lille provinsby med entrepriseberedskab (Falck)Holdledere og brandmænd er alle deltidsansatte. Der arbejdes ud fra Falck-overenskomsten. Der er 2holdledere og 8 brandmænd. Der er ca. 35 udrykninger om året, hvilket svarer til mindre end 1 omugen.Alle alarmeres til alle hændelser. Køretøjer fyldes op med holdleder og brandmænd efter ”først til møl-le”-princippet. Der kan lokalt være aftaler mellem holdledere og brandmænd om at nogen har førsterettil pladserne, men disse er som oftest af uformel karakter.Fuldtidsbemandet brandstationPå brandstationen er der ansat 35-60 holdledere og brandmænd. Der indgår 1 holdleder og 5-7 brandfolk ivagt, der er tilrettelagt som en døgnvagt. Efter en døgnvagt er der typisk 3 fridøgn.
En holdleder/brandmand har normalt ca. 90 døgnvagter på et år (afhænger lidt af om det er en kommunaleller Falck overenskomst).
Der er forskel på omfanget af deltidsansatte hos private og kommunale rednings-operatører. Hos private operatører udgør deltidsansatte i gennemsnit 78 pct. afdet aktive beredskab, mod 45 pct. hos kommunale operatører,jf. tabel 2.3.Tabel 2.3Det aktive redningsberedskab hos redningsoperatører, 2009KommunaltberedskabAnsættelsesstatusAntalHeltidsansatteDeltidsansatteFrivilligeAndetI altKilde: ODINAnm.: Øvrige omfatter frivillige brandværn (ca.2/3 af de registrerede), andre entreprenører og perso-nale, hvor ansættelsesforholdet ikke umiddelbart kendes.1.0451.7931.0521073.997Andel2645263100PrivatBeredskab(Falck A/S)Antal4822.522134833.221Andel157843100Antal2872031.75692.255Andel139780100Øvrige
Der foreligger ikke opgørelser af, hvor meget deltidsansatte brandmænd bidragertil den aktive indsats fx i form af timer med vagt og udrykning i forhold til densamlede aktive indsats. Men deltidsansatte udgjorde ca. 56 pct. af det anvendtepersonel på landsplan ved brand, redning, miljøuheld, herunder falsk alarm i 2008,jf. tabel 2.4.Det svarer omtrent til andelen af deltidsansatte brandmænd i det sam-lede beredskab.
8
Tabel 2.4Anvendelse af personel ved udrykninger, 2008AnsættelsesstatusHeltidsansatteDeltidsansatteFrivilligeAndet*I altKilde: ODINAnm: Opgørelsen er foretaget på baggrund af 32.969 udrykninger til brand, redning, miljøuheld,herunder blinde og falske alarm er i 2008. Opgørelsen inkluderer ikke udrykninger fra KøbenhavnsBrandvæsen.Andet*: Frivillige som indgår i udrykningsvagt mv.Anvendt personel, pct.34,455,98,90,8100,0
Kommunalt ansatte brandmænd på deltid har i gennemsnit omkring 6,5 timer pr.uge med aktiv tjeneste, heraf ca. 3,5 timer med udrykning og brandvagt,jf. tabel2.5.Der foreligger ikke oplysninger om timer med aktiv tjeneste blandt deltidsan-satte brandmænd i private redningskorps.Tabel 2.5Timer med aktiv tjeneste, kommunalt ansatte deltidsbrandmænd, maj 2009TjenesteformVagterUdrykningUddannelse/øvelserTimer pr. ansat i altKilde: LOPAKSAnm: Opgørelsen er foretaget på baggrund af kommunernes lønudbetalinger til deltidsansattebrandmænd. I opgørelsen indgår 1.264 deltidsansatte brandmænd. Maj 2009 er foreløbigt den ene-ste måned, hvor der foreligger indberetninger om timegrundlaget for lønudbetalinger for alle kom-muner. Antallet af timer varierer formentlig henover året.Timer pr. ansat pr. uge2,03,51,06,5Timer pr. ansat pr. mdr.814426
3. Udfordringer med fastholdelse og rekruttering af deltidsansatte brandmænd
Deltidsansatte udgør halvdelen af brandmændene i de kommunale redningsbe-redskaber. Opretholdelsen af den eksisterende redningsmodel, er afhængig af fort-sat rekruttering og fastholdelse af deltidsansatte brandmænd.På baggrund af tilkendegivelser fra Foreningen af Kommunale Beredskabschefer(FKB) og Landsklubben for Deltidsansatte Brandmænd (LfDB) er arbejdsgrup-pen blevet bekendt med fire problemstillinger i forhold til fastholdelse og rekrut-tering af deltidsansatte brandmænd.
9
Løn og anden kompensationLfDB har fremført, at den eksisterende aflønning og kompensation, herunderkompensation via dagpengesystemet, ikke står i forhold til arbejdets rådighedskravog indgriben i fritiden. Dette kan angiveligt vanskeliggøre rekruttering og fasthol-delse af deltidsansatte brandmænd.Udover vagter og tilkaldelse ved brand, skal deltidsansatte brandmænd afse tid tiluddannelse og øvelser, som normalt finder sted uden for almindelig arbejdstid.Deltidsansatte brandmænd modtager aflønning herfor. Derudover skal deltidsan-satte brandmænd bo, arbejde og opholde sig i umiddelbar nærhed af deres tjene-stested i de tidsrum, hvor de er på vagt.AfstandskravRedningsberedskabets udrykninger skal forlade brandstationen senest 5 minutterefter at stationen er blevet alarmeret, jf. krav fastsat i bekendtgørelse nr. 765 af 3.august 2005.Stadigt færre personer – i forhold til tidligere – både bor og arbejder inden for detsamme geografiske område, og i umiddelbar nærhed af brandstationen. Det inde-bærer, at redningsberedskabets rekrutteringsbase er mindre end tidligere.UddannelseskravUddannelsesmæssigt skal deltidsansatte brandmænd afse tid til de obligatoriskebrand- og redningsmæssige uddannelser. Mange arbejdsgivere giver ikke udenvidere de ansatte fri til at gennemføre disse uddannelser.Et andet vigtigt parameter i fastholdelsen af mandskabet går ud på, at en vigtig delaf uddannelsen af nye brandmænd består i ”sidemandsuddannelse”. Det er afgø-rende for den fortsatte uddannelse af nye kollegaer, at brandvæsenet har mulighedfor at fastholde brandmænd med nogen anciennitet, der besidder de kompetencersom unge kollegaer skal bibringes i forbindelse med øvelser og indsats.
10
Boks 3.1Uddannelse af brandmændDet er et kommunalt ansvar at gennemføre den grundlægende brandmandsuddannelse (udgør ca. 250 timer).Uddannelsen af hold- og indsatsledere gennemføres centralt ved Beredskabsstyrelsens skole i Tinglev.
Uddannelserne er særdeles praksisorienterede. Af hensyn til indlæringen og ikke mindst af hensyn til kommu-nernes eller Falcks behov for hurtigst muligt at kunne anvende nye hold- eller indsatsledere, når behovetopstår, er det væsentligt, at den samlede tid indtil de pågældende er færdiguddannede er så kort som mulig.Holdlederuddannelsen har en samlet varighed på 6 uger. Uddannelsen vil typisk strække sig over en samletperiode på 2½ til 3 måneder.
Den nye indsatslederuddannelse har en samlet varighed på 7 uger. Uddannelsen vil typisk strække sig over ensamlet periode på 3 til 4 måneder.
Lederuddannelsen kan således belaste hovedarbejdsgiveren relativt hårdt. Tendensen går i øvrigt imod, atflere og flere indsatsledere er fuldtidsansatte i kommunerne (i andre job end inden for redningsberedskabet).
Tidsbegrænsning for adgang til supplerende dagpengeDeltidsansatte brandmænd, der bliver ledige i forhold til deres hovedstilling kanmodtage supplerende dagpenge i uger med tjeneste, hvis pågældende opfylderbetingelserne for ret til dagpenge. Der gælder imidlertid en generel tidsbegræns-ning for adgangen til ydelsen på 30 uger inden for 104 uger.Herefter bortfalder retten til supplerende dagpenge indtil det fuldtidsforsikredemedlem har haft 26 ugers arbejde med mindst 30 timer om ugen indenfor 12 må-neder.Det indebærer, at deltidsansatte brandmænd, der har modtaget supplerende dag-penge i 30 uger inden for 104 uger, enten må fortsætte på deltid uden supplerendeydelse eller overgå til fuld ledighed, hvis de ikke kan finde fuldtidsbeskæftigelse.Beredskabet reduceres i de tilfælde, hvor deltidsansatte brandmænd overgår tilfuld ledighed.Omfang af rekrutteringsudfordringOpgørelser fra den såkaldte arbejdsmarkedsbalance, som giver et overblik overudbud og efterspørgsel efter arbejdskraft, indikerer at redningsberedskabets re-krutteringsudfordring i forhold til besættelse af både deltids- og fuldtidsstillingerhar været stort set uændret de seneste tre år,jf. tabel 3.1.
11
Tabel 3.1Forgæves rekruttering af brandmænd i beskæftigelsesregionerneAndel afHS+SJEfterår 2006Forår 2007Efterår 2007Forår 2008Efterår 2008Forår 2009Gennemsnit pr. halvår70027006SD0000000MJ60000151114NJ000083014I alt670027981134besk.1,00,00,00,41,50,20,5
Kilde: Rekrutteringsundersøgelserne 2006-2009.Anm.: Gennemsnittet er opgjort i rullende år. Hovedstaden og Sjælland (HS+SJ). Syddanmark (SD).Midtjylland (MJ). Nordjylland (NJ).
Over de seneste seks halvår har forholdet mellem forgæves rekrutteringer og be-skæftigede inden for redningsberedskabet i gennemsnit udgjort 0,5 pct. Ratioenvarierer betydeligt henover årene og på tværs af regioner. Den gennemsnitligeratio for alle stillingsbetegnelser er i samme periode 1,7 pct.,jf. tabel 3.2.Tabel 3.2Top 10 over stillingsbetegnelser med størst rekrutteringsvanskeligheder, foråret 2009Forgæves rekrut-Forgæves re-krutteringerLandbrugsmedhjælperTaxichaufførSygeplejerskerBogholderProgrammørSpeciallægePædagogLægesekretærSalgskonsulentSOSUAlle stillinger, forår 2009Alle stillinger, gennemsnit pr. halvårKilde: Rekrutteringsundersøgelserne 2006-2009.Anm.: Antallet af forgæves rekrutteringer er opgjort som gennemsnittet for de seneste 6 halvår.1531945642091891614233341741508.32046.688Beskæftigede ibranchen8301.9328.27815.69315.64813.48751.85681.22240.21868.8002.850.2882.806.176teringer, andel afbesk.18,410,06,81,31,21,20,80,40,40,20,31,7
12
Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB) skønner, at der mangler om-kring 250 deltidsansatte brandmænd på landsplan. Skønnet er foretaget på bag-grund af en uformel rundspørge blandt beredskabschefer i region Midtjyllandforetaget af FKB.Boks 3.1Arbejdsmarkedsbalancen - opgørelsesmetodeBeskæftigelsesregionerne offentliggør to gange årligt en Arbejdsmarkedsbalance på deres hjemmesi-der. Arbejdsmarkedsbalancen viser jobmulighederne for cirka 1.500 stillingsbetegnelser i hver af de firebeskæftigelsesregioner. Den udarbejdes på grundlag af en række kvantitative data, som fortæller omudbud og efterspørgsel på arbejdskraft i regionerne. De vigtigste data er ledighedsdata, data om virk-somhedernes rekrutteringssituation, data om jobåbninger i virksomhederne og data om beskæftigelse.Ved at sammenholde alle disse forskellige data dannes Arbejdsmarkedsbalancen.Mindst 14.000 danske virksomheder indgår i undersøgelsen af virksomhedernes rekrutteringssituation. Devirksomheder, som indgår i undersøgelsen, beskæftiger ca. 50 procent af den samlede beskæftigelse på detdanske arbejdsmarked.I undersøgelsen er virksomhederne blevet spurgt om følgende:(1) Hvorvidt de inden for de seneste to måneder forgæves har forsøgt at rekruttere nye medarbejdere?(2) Hvor mange personer det drejer sig om?(3) Om den forgæves rekruttering har betydet, at de har opgivet ordrer eller aktiviteter i de to måneder?
De adspurgte virksomheder er udvalgt i overensstemmelse med en stratificeret stikprøveplan, hvor udvælgel-seskriterierne er region, branche og antal ansatte. Stikprøveundersøgelsens resultater er skaleret op for atvære dækkende for hele arbejdsmarkedet i Danmark. Det betyder, at fordelingen af virksomheder efter bran-che, størrelse og beskæftigelsesregion i undersøgelsen svarer til fordelingen i den samlede population.
4. Lønforhold og anden kompensation
BaggrundFor deltidsansatte brandmænd gælder der to overenskomster for hhv. kommunaltansatte og ansatte hos Falck. I 2008 var 40 pct. af de deltidsansatte brandmændomfattet af den kommunale overenskomst, mens 56 pct. var omfattet af den pri-vate overenskomst,jf. tabel 4.1.
13
Tabel 4.1Beredskabet fordelt på overenskomster, 2009AnsættelsesstatusHeltidsansatteAntalKommunalt beredskabFalckFrivilligeAndetI altKilde: ODINAnm.: Øvrige omfatter frivillige og andet personel. Andet omfatter frivillige som indgår i udryknings-vagt mv.1.04548282791.814Andel5827015100DeltidsansatteAntal1.7932.52251984.518Andel405604100Antal1.1592171.5412173.141ØvrigeAndel377497100
Det skønnes, at kommunalt ansatte brandmænd på deltid i gennemsnit oppebæreren løn på knap 5.200 kr. pr. måned før skat. Lønnen afspejler ca. 26 timer pr. må-ned med tjeneste,jf. tabel 4.2.Det understreges, at der er tale om en gennemsnits-løn. Lønnen kan variere fra brandmand til brandmand ligesom den enkelte del-tidsbrandmand vil opleve forskelle i lønnen fra måned til måned afhængig af om-fanget af aktiv tjeneste i den pågældende periode. Der foreligger ikke oplysningerom lønudbetalinger til deltidsansatte hos Falck.Tabel 4.2Gennemsnitlig månedsløn, kommunalt ansatte deltidsbrandmænd, 1. halvår 2009TjenesteformGrundlønTillægSærlig feriegodtgørelseVagterUdrykningUddannelse/øvelserI altKilde: LOPAKSAnm.: Opgørelsen omfatter både menigt brandpersonel og holdledere. Opgørelsen er foretaget påbaggrund af lønudbetalinger fra januar til juni 2009.Månedsløn pr. ansat, kr.525453751.2832.1656815.182
Overenskomsterne for hhv. kommunalt og privat ansatte brandmænd omfatter inogen grad samme lønkomponenter:
14
•••
VagtbetalingTimebetaling for brand og brandvagtBetaling for uddannelse og øvelser
Til gengæld adskiller de to overenskomster sig på andre punkter. Den kommunaleoverenskomst omfatter en grundløn og en række tillæg for funktion og kvalifikati-on som udbetales sammen med timebetalinger for vagt, udrykninger, uddannelsersamt øvelser. Disse lønkomponenter betragtes som betaling for faktisk udførtarbejde i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand.Den private overenskomst omfatter vagt- og rådighedshonorarer, der gives sombetaling for at stå til rådighed for tilkaldelse. I visse tilfælde udbetales disse hono-rarer uden krav om, at den ansatte er på vagt eller står til faktisk rådighed for be-redskabet. Disse lønkomponenter betragtes ikke som betaling for faktisk udførtarbejde i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand.Distinktionen mellem hhv. betalinger for arbejde (samt rådighedsbetalinger medrådighedskrav) og rådighedsbetalinger uden rådighedskrav er central, fordi ugermed betalinger for arbejde forbruger af retten til supplerende dagpenge og mod-regnes det udbetalte beløb. Det gør rådighedsbetalinger uden rådighedskrav ikke.Rådighedsudbetalinger uden rådighedskrav må ikke dække over egentlig løn forarbejde.Lønstrukturen i de to overenskomster giver forskellige muligheder for at modtagesupplerende dagpenge.5. Sammenspil mellem løn og supplerende dagpenge
Efter gældende regler kan forsikrede personer med delvis ledighed og beskæftigel-se modtage supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger,jf. boks 5.1.Heref-ter bortfalder retten til supplerende dagpenge.For fuldtidsforsikrede personer genoptjenes retten ved 26 ugers arbejde medmindst 30 timer om ugen indenfor 12 måneder.
15
Boks 5.1Regelgrundlaget for supplerende dagpengeGenerelle betingelserSupplerende dagpenge er dagpenge udbetalt i en uge med arbejdsindkomst. Supplerende dagpenge udbeta-les i uger med:•Beskæftigelse på nedsat tid.•Påbegyndelse eller afslutning af et ansættelsesforhold.•Hjemsendelse på grund af vejrlig, materialemangel eller arbejdsfordeling.
For at få supplerende dagpenge ved delvis ledighed, skal personen opfylde de almindelige betingelser for rettil dagpenge, herunder kravet om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, være aktivt arbejdssøgende efterarbejde med fuld sædvanlig arbejdstid, være i stand til at overtage sådant arbejde og være tilmeldt jobcentret.
Vejrlig, materialemangel og arbejdsfordelingUanset kravet om rådighed kan der alligevel udbetales dagpenge i perioder med dårligt vejr, materiale mangelog arbejdsfordeling, hvis der i henhold til faglig aftale kan ske hjemsendelse i disse situationer, og hvis med-lemmet ikke har krav på løn i en sådan periode.
Nedsat tid med supplerende dagpengePersoner ansat på nedsat tid i et ansættelsesforholdmedopsigelsesvarsel kan kun modtage supplerendedagpenge, hvis arbejdsgiveren udsteder frigørelsesattest, hvormed arbejdsgiveren fritager arbejdstageren fordet opsigelsesvarsel, der ellers måtte gælde. Det skal sikre, at modtageren reelt står til rådighed for arbejds-markedet.
MindsteudbetalingsreglerEfter gældende regler kan en fuldtidsforsikret person være deltidsbeskæftiget i op til 29,6 timer om ugen ogmodtage supplerende dagpenge svarende til 7,4 timers ledighed om ugen. For deltidsforsikrede gælder, at dekan få supplerende dagpenge, hvis dagpengene i ugen udgør et beløb, der mindst svarer til dagpenge for 1/5af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden.
Tidsbegrænsninger i retten til supplerende dagpengeEfter gældende regler kan deltidsbeskæftigede personer maksimalt modtage supplerende dagpenge i 30 ugerinden for 104 uger. Herefter bortfalder retten til supplerende dagpenge indtil det fuldtidsforsikrede medlemhar haft 26 ugers arbejde med mindst 30 timer om ugen indenfor 12 måneder.Fradrag for arbejdeIndtægter modregnes i det udbetalte dagpengebeløb opgjort time for time. Alt faktisk udført arbejde i ugermed ledighed bruger af retten til supplerende dagpenge. Reglerne om fradrag for arbejde er ikke ændret iforbindelse med indførelsen af den generelle tidsbegrænsning i 2008.
Lønindkomst fradrages dagpengene. Fradrag for arbejde kan ske på to måder:•Den brugte tid fradrages som et timetal (kontrollabel arbejdstid).
16
•
Indtægten omregnes til et timetal ved hjælp af en omregningssats (ukontrol-label arbejdstid).
Beregningen af fradraget afhænger af, om arbejdet anses for kontrollabelt ellerukontrollabelt. Hvis man har lønnet arbejde (kontrollabelt arbejde) i en uge, skermodregningen time for time. Det er således ikke lønnen, der bliver modregnet,men timerne. En times fradrag i dagpengene betyder en reduktion af dagpengenepå ca. 98 kr., og da de fleste lønninger ligger over dette beløb, kan det altså godtbetale sig at arbejde.Fradrag for indtægter (ukontrollabelt arbejde) sker ved, at indtægten omregnes tiltimer ved hjælp af omregningssatsen. I det omfang der udbetales fx et vagthono-rar, vil lønnen skulle omregnes til et antal timer, som modregnes i dagpengene.Her bruges den såkaldte omregningssats, der i år ligger på 195,05 kr. pr. time.For deltidsansatte brandmænd sker der fradrag i dagpenge (modregning) for ind-tægter på følgende måde:••Der sker fradrag for arbejde i forbindelse med brandslukning, øvelser mv.Der sker fradrag for løn udbetalt for afholdelse af vagter, herunder hvismedarbejderen indkaldes til at udføre arbejde. Indtægten omregnes vedhjælp af omregningssatsen til timer, med mindre der ved overenskomst ellerlign. er fastsat et timetal, hvormed vagten indgår.Der sker ikke fradrag for løbende udbetaling af rådighedsbeløb, hvor med-arbejderen ikke er forpligtet til at stå til rådighed.
•
Uger med arbejde under 30 timer bruger af 30-ugers retten til supplerende dag-penge. For deltidsansatte brandmænd med supplerende dagpenge gælder det i dagat:•••Arbejde i forbindelse med brandslukning, øvelser mv. forbruger af 30 ugersretten til supplerende dagpenge, fordi det anses for arbejde i arbejdsløsheds-forsikringslovens forstand.Afholdelse af vagter forbruger kun af 30 ugers retten til supplerende dag-penge, hvis medarbejderen udfører faktisk arbejde under eller i forbindelsemed vagtens afholdelse, fx bliver indkaldt til brandslukning.Løbende udbetaling af rådighedsbeløb, hvor medarbejderen ikke er forplig-tet til at stå til rådighed, forbruger ikke af 30 ugers retten.
Der er lille forskel på de to overenskomster, fsva. lønkomponenter, der fradrager idagpengesatsen.Men overenskomsterne har forskellige konsekvenser for brugen af retten til sup-plerende dagpenge. Det vurderes, at benyttelsen af rådigheds- og vagtbetalingeruden faktisk udført arbejde efter den private overenskomst vil betyde, at privatan-
17
satte opbruger retten til supplerende dagpenge langsommere end deltidsansatte påden kommunale overenskomst ved samme timetal med arbejde og ledighed.Efter gældende regler er indtægter og vederlag fra en række borgerlige ombud oghverv undtaget fra reglerne om indtægtsfradrag. Det gælder eksempelvis indtægterfra hverv som medlem af en kommunalbestyrelse,jf. boks 5.2.Boks 5.2Særlige regler for borgerligt ombudAlmindeligt lønarbejde kan ikke opfattes som borgerligt ombud. Borgerligt ombud er tillidserhverv, manalmindeligvis (ud)vælges til.Borgerlige ombud er hverken omfattet af arbejdsmiljøloven, funktionærlovgivningen eller andre arbejdsretsli-ge regler. Hvis stillingen som deltidsansat brandmand får status af borgerligt ombud, vil deltidsansattebrandmænd miste væsentlige lovregulerede rettigheder.
For så vidt angår hverv, der vederlægges, vil det herudover få følgende konsekvenser i forhold til dagpenge-reglerne:
- Hvervet kan ikke danne grundlag for optagelse i en arbejdsløshedskasse.- Indsatsen kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet for opnåelse af dagpengeret.- Honoraret kan ikke medregnes ved beregning af dagpengesatsen.- Honoraret kan ikke medgå til optjening af skattefri præmie i efterlønsordningen.
6. Tidsbegrænsning for supplerende dagpenge
Den 28. februar 2008 indgik regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstreog Ny AllianceAftale om en jobplan.En af de centrale ændringer i jobplanen varaftalen om at harmonisere og begrænse retten til supplerende dagpenge.Ved lov nr. 481 af 17. juni 2008 blev reglerne om supplerende dagpenge ændretsåledes, at medlemmer henholdsvis med og uden opsigelsesvarsel blev ligestilletog omfattet af en generel tidsbegrænsning af retten til supplerende dagpenge.Lovændringen betyder, at forsikrede personer med deltidsbeskæftigelse i dag kanmodtage supplerende dagpenge i maksimalt 30 uger inden for 104 uger (2 år),uanset opsigelsesvarsel.Efter de tidligere regler var det for deltidsbeskæftigede med et opsigelsesvarsel ogen frigørelsesattest muligt at modtage supplerende dagpenge i en periode på 52uger indenfor 70 uger. For personer uden opsigelsesvarsel var det muligt at mod-tage supplerende dagpenge i 4 år indenfor 6 år, svarende til den almindelige dag-pengeperiode.
18
Retten til supplerende dagpenge genoptjenes ved 26 ugers arbejde med mindst 30timer om ugen indenfor 12 måneder (for et fuldtidsforsikret medlem).Deltidsansatte brandmænd var ikke omfattet af et opsigelsesvarsel og som følgeheraf, var de – og alle andre, der heller ikke var omfattet af et opsigelsesvarsel –ikke omfattet af den dagældende begrænsning i retten til supplerende dagpenge.Boks 6.1Deltidsansatte brandmænds adgang til supplerende dagpenge før lovændringen i 2008Deltidsansatte brandmænd var efter de tidligere regler ikke omfattet af et opsigelsesvarsel. Som følge heraf,var de – og alle andre, der heller ikke var omfattet af et opsigelsesvarsel – før lovændringen ikke omfattet afden dagældende begrænsning i retten til supplerende dagpenge. Det gælder fx visse grupper af vikarer,tjenere, havnearbejdere og andre løsarbejdere.
Arbejdsdirektoratet (tidligere Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen) gav i brev af 2. juli 1997 en udtalel-se vedrørende de deltidsansatte brandmænd og de dagældende regler om supplerende dagpenge, Udtalelsenindeholdt en redegørelse for de dagældende regler, jf. ovenfor.Dermed er der ikke tale om, at deltidsansatte brandmænd var omfattet af en særlig regel eller omfattet af enundtagelse forud for lovændringen, men alene tale om, at de, ligesom alle andre medlemmer uden opsigel-sesvarsler ikke var omfattet af den dagældende tidsbegrænsning i retten til supplerende dagpenge.
Lovændringen skal ses i lyset af trepartsaftalen fra forsommeren 2007, hvor rege-ringen, KL, AC, Danske Regioner, LO, FTF og AC tilsluttede sig det fælles mål,at de deltidsansatte i den offentlige sektor, som ønsker det, får mulighed for atarbejde fuld tid eller i flere timer.Formålet med trepartsaftalen var bl.a., at styrke rekruttering og fastholdelse afarbejdskraft i den offentlige sektor ved at øge arbejdstiden blandt ansatte på del-tid. Det skal i den forbindelse bemærkes, at deltidsansatte brandmænd adskiller sigfra størstedelen af deltidsansatte ved, at deltidsjobbet som brandmænd varetagesved siden af en hovedstilling.MedAftale om en jobplanønskede aftalepartierne:•••At understøtte intentionerne i trepartsaftalen via øget tilskyndelse hos ar-bejdsgivere og arbejdstagere til at efterspørge og udbyde arbejde på fuld tid.At løfte beskæftigelsen på længere sigt.At modvirke brugen af supplerende dagpenge som offentligt tilskud til varigdeltidsansættelse. Med supplerende dagpenge binder arbejdsgivere flere an-satte end de betaler for.
19
Forventet isoleret virkning af lovændring i forhold til beskæftigede i redningsberedskabetSkøn over virkningen af lovændringer, der regulerer adgangen til offentlige for-sørgelsesydelser, er forbundet med usikkerhed, fordi ændrede regler erfaringsmæs-sig påvirker målgruppens adfærd.Gruppen af personer i redningsberedskabet, som forventes at blive berørt af denye regler for supplerende dagpenge, belyses ved at betragte den faktiske anven-delse af supplerende dagpenge før de nye regler trådte i kraft. Metoden er baseretpå en statistisk opgørelse.Før indførelsen af den generelle tidsbegrænsning for supplerende dagpenge varbrandvæsen og redningstjeneste blandt de fagområder, hvor færrest beskæftigedemodtog supplerende dagpenge i løbet af året,jf. tabel 6.1.I 2006 modtog ca. 1,7 pct. af beskæftigede inden for brandvæsen og redningstje-neste supplerende dagpenge i løbet af året. Til sammenligning modtog 5,1 pct. afalle beskæftigede supplerende dagpenge i løbet af året.Tabel 6.1Modtagere af supplerende dagpenge efter brancher, 2006BrancheOffentlig administrationSocialErhvervsserviceKultur, fritid og anden serviceUndervisningLandbrug, fiskeri og skovbrugBygge og anlægEjendomshandel og udlejningHandel og transportIndustri, forsyning og råstofSundhedBeskæftigede, antal311.838352.863339.996158.418226.87860.141191.58039.435755.940452.979161.424Modtagere, pct.7,87,26,66,45,95,45,24,03,93,43,0
Brandvæsen og redningstjenesteFinansiering og forsikringI alt
7.61481.9813.141.087
1,71,05,1
Kilde: Indkomstregistret, Det centrale oplysningsseddelregister, RAM og egne beregninger.Anm: Opgørelsen omfatter heltids- og deltidsbeskæftigede personer i alderen 16-64 år. Personermed jobs i forskellige brancher kan optræde flere gange, herunder modtagere af supplerende dag-penge. Det samlede antal af beskæftigede i opgørelsen kan derfor ikke sammenlignes med den fakti-ske beskæftigelse
20
Den umiddelbare berørte målgruppe for lovændringen er de brandmænd, der hid-til har modtaget supplerende dagpenge i mere end 30 uger inden for 104 uger (2år), svarende til den nuværende tidsbegrænsning.Ifølge Det centrale oplysningsseddelregister og Indkomstregistret fik ca. 7.600personer udbetalt løn fra arbejdsgivere inden for brandvæsen eller redningstje-neste2. De 7.600 personer omfatter både hoved- eller bibeskæftigede inden forredningsberedskabet i løbet af 2006.Boks 6.2Metode for opgørelse af den umiddelbare målgruppe for den generelle tidsbegrænsningOpgørelsen af den umiddelbare målgruppe for den generelle tidsbegrænsning for supplerende dagpengetager udgangspunkt i den hidtidige faktiske benyttelse af supplerende dagpenge. Den umiddelbare målgrup-pe opgøres som de personer, der i 2006 modtog supplerende dagpenge i et omfang, at de ville opbruge rettentil supplerende dagpenge med den nugældende tidsbegrænsning på 30 uger inden for 104 uger (2 år). Opgø-relsen viser således, hvor mange af de hidtidige modtagere, der vil blive berørt af de nye regler ved uændretadfærd.Som udgangspunkt betragtes samtlige personer, der har modtaget løn i kortere eller længere tid fra en ar-bejdsgiver inden for brand- og redningstjeneste. Opgørelsen omfatter således både personer, der har brand-og redningstjeneste som hoved- og bibeskæftigelse. Dernæst optælles antallet af uger med supplerendedagpenge, som hver brandmand mv. modtog i 2006 og 2 år tilbage. Personer med mere end 30 ugers modta-gelse af supplerende dagpenge betragtes som den umiddelbare målgruppe.
Af disse modtog 7.251 personer (godt 95 pct.) ikke supplerende dagpenge indenfor en 2-årig periode, mens 30 personer (0,4 pct.) fik udbetalt supplerende dag-penge i mere end 30 uger i samme periode,jf. tabel 6.2.Disse 30 brand- og red-ningsfolk, kan således ud fra en statistisk betragtning ses som den forventede u-middelbare målgruppe for den nye generelle tidsbegrænsning.Tabel 6.2Brand- og redningsfolks brug af supplerende dagpenge inden for 2 år (2006)Antal uger0 uger1-10 uger11-20 uger21-30 ugerOver 30 ugerI altAntal personer7.2512793618307.614Andel, pct.95,23,70,50,20,4100,0
Kilde: Indkomstregistret, Det centrale oplysningsseddelregister, RAM og egne beregninger2
Opgørelsen omfatter ikke personer i ledende stillinger.
21
Den umiddelbare målgruppe ovenfor udgør en statisk beskrivelse af den isoleredevirkning af de nye regler for supplerende dagpenge.Målgruppen afspejler således de modtagere af supplerende dagpenge, der på bag-grund af deres hidtidige modtagelse af ydelsen, vil blive berørt af de nye regler veduændret adfærd.Der følger altid adfærdsændringer med justeringer af adgangen til offentlige for-sørgelsesydelser. Erfaringsmæssigt intensiveres jobsøgningen blandt ledige opmod udløbet af ydelsesperioden. Dermed vil en del af den umiddelbare målgruppefinde anden fuldtidsbeskæftigelse inden udløbet af tidsbegrænsningen. Det træk-ker i retning af, at antallet af faktisk berørte er mindre end den umiddelbare mål-gruppe på 30 personer.Andre vil opbruge retten til supplerende dagpenge. En del af disse personer vilenten fortsætte på deltid uden supplerende dagpenge eller overgå til fuld ledighed.Desuden er målgruppen som udgangspunkt for stor. Den omfatter både brand-og redningsfolk. Det trækker i retning af, at antallet af faktisk berørte er mindreend den umiddelbare målgruppe på 30 personer.Den umiddelbare målgruppe er beregnet i 2006, hvor ledigheden (knap 90.000fuldtidspersoner) var lavere end det estimerede strukturelle ledighedsniveau for2009 og 2010 (ca. 106.000 fuldtidspersoner). Den faktiske ledighed er senest op-gjort til knap 104.000 personer (sæsonkorrigeret) for august 2009. Det trækker iretning af, at antallet af faktisk berørte er større end den umiddelbare målgruppepå 30 personer.Det skønnes på den statistiske baggrund, at op til 30 brandmænd årligt vil bliveberørt af den nye tidsbegrænsning for supplerende dagpenge. Den forventedevirknings begrænsede omfang indebærer, at en fordeling af virkningen på kom-muneniveau vil være forbundet med betydelig usikkerhed.Det bemærkes, at der er tale om en forventet strukturel effekt, der alene tagerudgangspunkt i den isolerede virkning af den ændrede lovgivning. Det vil sige, atskønnet alene afspejler den direkte virkning af de nye regler i forhold til de hidti-dige modtagere af supplerende dagpenge ved et ledighedsniveau omkring detstrukturelle ledighedsniveau.Omfanget af berørte kan imidlertid variere afhængigt af udviklingen i den samledeledighed. Endvidere tager beregningen ikke højde for, hvordan den ændrede lov-givning påvirker beskæftigelsen i redningsberedskabet i forening med andre fakto-rer, der har betydning for fastholdelse og rekruttering, herunder bekymringernefra Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk og Foreningen af KommunaleBeredskabschefer.
