Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10
AMU Alm.del Bilag 287
Offentligt
894649_0001.png
894649_0002.png
894649_0003.png
894649_0004.png
894649_0005.png
894649_0006.png
894649_0007.png
894649_0008.png
894649_0009.png
894649_0010.png
Uddannelse, efteruddannelse ogløbende opkvalificering påarbejdsmarkedetHøring i Folketingets ArbejdsmarkedsudvalgChefkonsulent Jørgen Bang-Petersen29. september 2010

Arbejdsomkostninger i ind- og udland

Procentvis årlig ændring, fremstilling
Danmark
Udlandet
91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10ANM.: Søjlerne angiver forskellen mellem stigningstakten i de danske og udenlandske omkostninger. Til højrefor den lodrette linje anvendes timefortjenesten i fremstillingsvirksomhed (opgøres kvartalvis) som indikatorfor udviklingen i de samlede arbejdsomkostninger (opgøres kun årligt). Udlandet omfatter Danmarks 11største samhandelslande på baggrund af Nationalbankens vægte i det effektive kronekursindeks. Disse landeer Tyskland, Storbritannien, Sverige, USA, Frankrig, Holland, Italien, Belgien, Japan, Norge og Finland.KILDE: DA’s Internationale LønStatistik, Nationalbanken og egne beregninger.

Svag udvikling i produktiviteten

Gennemsnitlig årlig vækst i arbejdsproduktiviteten, pct.1980-19951995-2008
ANM.: Der er for Danmark taget højde for, at Danmarks Statistiks revision afNationalregnskabet pr. 6. november 2009 indebærer, at produktivitetsvæksten i2007 var omkring 2 pct. højere end hidtil antaget.KILDE: OECD og ØEM.

Flere offentligt ansatte – ikke flere privat

Antal beskæftigede, 1.000 personer
Anm.: Ekskl. orlov. Beskæftigelsen er i 2. kvartal 2010 hentet fra detkvartalsvise nationalregnskab og er sæsonkorrigeret.Kilde: Danmarks Statistik (Nationalregnskabet).

Arbejdsstyrken frem til 2040

Andel af arbejdsstyrken, 16 år og derover
KILDE: DREAM-modellens uddannelsesfremskrivning (2008)

PISA-score

Gennemsnit af pisa-score i emnerne matematik, læsning og naturvidenskab
OECD
ANM.: *Der findes ikke tal for test score i læsning for USAKILDE: Pisa-raport (2006)

Folkeskolen – en akilleshæl

•Kommunerne lever ikke op til det ansvar, som ergivet dem af Folketinget•Alt for mange forlader folkeskolen uden denødvendige færdigheder•Folkeskolen er dyr og ineffektiv•Årsag til stort frafald på erhvervsskolerne•Særligt stort problem for unge mandligeindvandrere

Hvad skal beskæftigelsesindsatsen løse

•Ledige og andre ydelsesmodtagere skal hurtigt i job•Undgå udstødning fra arbejdsmarkedet•Håndhæve pligten om at stå til rådighed forarbejdsmarkedet•Bruge uddannelsesaktivering som et middel ikke somet mål•Understøtte et fleksibelt og mobilt arbejdsmarked

Hvad ved vi om uddannelsesaktivering

•Uddannelse som redskab har de laveste effekter -privat jobtræning virker bedst•Udannelsesaktivering forlænger ledighedsperioder,fordi ledige nedsætter jobsøgningen under uddannelse•Korte jobrettede kurser kan give mening•Jobrettede AMU-forløb virker for mænd•Uddannelsesaktivering er en dyr foranstaltning

Sammenfatning

•En stor og kvalificeret arbejdsstyrke er forudsætningfor vækst og beskæftigelse•Folkeskolens resultater skal løftes•Arbejdsgiverne er for uddannelse både tilbeskæftigede og ledige•Uddannelse for ledige bør bruges med omtanke ogmed et klart mål om job