Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2009-10, Uddannelsesudvalget 2009-10, Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10
PØU Alm.del Bilag 154, UDU Alm.del Bilag 353, AMU Alm.del Bilag 285
Offentligt
894239_0001.png
894239_0002.png
894239_0003.png
894239_0004.png
894239_0005.png
894239_0006.png
894239_0007.png
894239_0008.png
894239_0009.png
894239_0010.png
894239_0011.png
894239_0012.png
894239_0013.png
894239_0014.png
894239_0015.png
894239_0016.png
894239_0017.png
Mænd ogDe oplagte valgdaginstitutionsarbejdets- om drenges veje ind og ud afmoderniseringuddannelserneSteen Baagøe NielsenSteen Baagøe NielsenLektor, PhDLeder af Center for Velfærd, Profession og HverdagslivForskerskolen for livslang læringInstitut for Psykologi og UddannelsesforskningPhD-forsvar -Universitet200521. dec.Roskilde
Piger1.Pædagog2.Sygeplejerske3.Frisør4. Journalist5. Psykolog6. Advokat7. Dyrlæge8. Læge,Lærer9.Politibetjent10.Fysioterapeut
Drenge1. Ingeniør2.Tømrer3. Journalist4.Politibetjent5.Elektriker6. Arkitekt/revisor/musiker7. Advokat/læge/kok8.Automekaniker,Bankrådgiverejendomsmgl.lærer
Valget som ’oplevessom et oplagt valg’:Den unge er ’ikke i tvivl’ eller forstår ’det nødvendige valg’Valget bekræftes ofte af familie og venner som det’fornuftige’ eller ’det der lige er dig’Det understøttes ofte af fx vejledere som et ’realistisk’ valg
Valget afspejler dét, som der socialt er’lagt op til’:Genspejler oftest familiens egneuddannelsesforudsætninger og karriereorienteringerDe unge følges med dem, som ligner dem selvFormidles ofte via uudsagte sociale og kønnedeforventninger blandt venner og familie mv.
Oliver (20), der læser jura:Jeg tror egentlig altid, lige siden jeg var helt lille, atjeg har leget med tanken [om at studere jura]… fordiat mine forældre [er jurister], så på en eller andenmåde identificerer man sig med det…så det var altidbare: næste skridt det er gymnasiet, altså!Fordi jeg aldrig nogen sinde har været i tvivl om, at jegpå en eller anden måde gerne ville have en højuddannelse, men jeg har aldrig rigtig gjort mig tankerom hvad det skulle være.Baagøe Nielsen og Rieck Sørensen(2004)Unges valg af uddannelse og job - udfordringer ogveje til det kønsopdelte arbejdsmarked, Center for Ligestilingsforskning, RUC
ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER – Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning
Omar, der efter skolepraktik endelig var kommet i læresom mekaniker, men netop har mistet sin praktikplads:Jeg haraltidlavet cykler og knallerter - og alt muligt. Såh…jeg har valgt mekaniker. Jeg havde også tænkt mig atblive politimand. Men dér havde jeg det svært med [det]skriftlige. Så jeg valgte mekaniker.Nogen gange kan man godt sige, at det handler om pengeogså, ik’. For mig handler det ikke [om det]!Det er bare den uddannelse, jeg har villet ha’, siden jegvar lille.Det jeg har ønsket mig, ik’.Det er jo uddannelsen, der er det vigtigste for fremtiden.Man ved jo ikke, hvad der sker om fem år, altså.
ROSKILDE UNIVERSITET – Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning
”We don’t need no education, we don’t need nothought control...”Citat: Statsminister Fredrik Reinfeldtved Polar Music Prize-idet han begrundede tildelingen af1.000.000 Sv. kr. til Pink Floyd i 2008:
“Pink Floyd…captured the mood and spirit of a wholegeneration in their reflections and attitudes.”Roger Waters sammen medIslington School Choir:Another Brick in the Wall, 1979
ROSKILDE UNIVERSITET – Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning
Anti-skole-kultur er fortsat en velkendt oggrundlæggende del af skolen.Modstand mod ’uddannelsesvejen’ er en accepteretog veletableret social strategi for de som ’vil andreveje’:Den skjulte læreplanSkolen fungerer - i sociologisk forstand - som socialtopdelende, sorterende og allokerende(tilindustrisamfundets arbejdsdelinger)foruden at være kvalificerende mv...ROSKILDE UNIVERSITET – Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning
En gruppe af ’raske drenge’forventestidligt atopføre sig på måder, som set ud fra skolensformelle formål er ’urolige’ eller marginale, mensom langt op i skolen ofte vil være endominerende og fuldt acceptabel skolekultur-selv om den i det post-industrielle samfund erdekvalificerende-og efterhånden indebærer begrænsninger ideres individuelle uddannelses mulighederne.ROSKILDE UNIVERSITET – Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning
Den sociale dynamik (gen)skabes gennem fx:at drengene ’policer’ eller kontrollerer hinanden omkring at leve op tilgruppens uskrevne regler:’Usmart’ at læse og forberede sig – og deltage med fagligtengagement (selv-distancering).Aktiv modarbejdning af skolearbejdeMobning, hån og joking overfor ’stræberne’ og ’nørderne’:bøsse!, tudefjæs!osv.Institutionernes og omverdenens prioritering af andre aktiviteter:Typisk musik, sport - og generelt konkurrenceprægede, fysiske og socialeaktiviteter.Sociale spilleregler og kompetencer opbygges omkring en aktivmaskulinitetsskabendedynamik i anti-skole-kulturenROSKILDE UNIVERSITET – Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning
Survey spørgsmål til de 20-21-årige unge:Har du nogensinde overvejet at søge en af de uddannelser eller job,som traditionelt har været søgt af det andet køn?SvarMændKvinderTotal antal
JaNejTotal
15,7%84,3%351 =100%
34,6%65,4%433 =100%
N=205N=579N=784
Fra: Nielsen, Steen Baagøe og Aase Reick Sørensen (2004)Unges valg af uddannelse og job –udfordringer og veje til det kønsopdelte arbejdsmarked.Center for ligestillingsforskning.Roskilde Universitet.ROSKILDE UNIVERSITET – Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning
En ung mand, der har valgt at læse til pædagog,fortæller tøvende:…min far, han var sgu ret skuffet… på en eller andenmåde. Jeg tror stadig han håber på, at jeg skifter til …folkeskolelærer… i det mindste…Han ville aldrig finde på at ansætte en pædagog! Hanføler vel også, at det er meget sådan… jeg ved ikke…om det er lidt for bløde idealer til …. at det ikke heltkan hænge sammen med hans hardcoreforretningsverden”
ROSKILDE UNIVERSITET – Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning
Fokuser på den gruppe drenge som faktisk falder igennem!Forstå det som en dimension af en almen og dybt forankret , menogsåi stigende grad uheldig maskulinitetsskabende dynamiki skoleog uddannelse – som har klar social slagside.Støt drengene i at gå ind i et bredere uddannelsesvalg og gå imodoplevelser af direkte og indirekte diskrimination i forbindelse meduddannelses- og karrierevalg.Kan vi tænke uddannelser, der i større grad imødekommer deenkelte drenges forskelligartede erfaringer og orienteringer?Mere rummelige uddannelser og mere ’målrettede’ mod specifikkeerhvervsfunktioner?Legitimér (utraditionel) uddannelse via løn og job!?