AMU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 282: Høringssvar og høringsnotat vedrørende forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland, fra beskæftigelsesministeren

Lov om arbejdsskadesikring i GrønlandKapitel 1Lovens formål§ 1.Formålet med denne lov er at yde erstatning og godt-gørelse til tilskadekomne eller deres efterladte ved arbejds-skade. Skaden skal være forårsaget af arbejdet eller de forhold,det foregår under, jf. §§ 5-7, men arbejdsgiveren behøver ikkeat have handlet ansvarspådragende. Gennem arbejdsgivernesfinansiering af erstatninger m.v. understøttes arbejdsmiljøsy-stemets forebyggelse af arbejdsskader.Stk. 2.Ved sagsbehandlingen inddrages både tilskadekom-ne eller deres efterladte og arbejdsgivere, forsikringsselska-ber, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, myndighe-der og læger. Herved tilgodeses behovet for ensammenhængende indsats over for de tilskadekomne eller de-res efterladte.Kapitel 2Den sikrede personkreds og lovens område§ 2.Personer, der er ansat af en arbejdsgiver til at udførearbejde i Grønland, er sikret efter denne lov. Arbejdet kanvære lønnet eller ulønnet og kan være varigt, midlertidigt ellerforbigående.Stk. 2.Medlemmer af arbejdsgiverens familie er sikret efterdenne lov, når de arbejder i virksomheden på en måde og i etomfang, der kan sidestilles med andre ansatte.Stk. 3.Selvstændige erhvervsdrivende, der arbejder i Grøn-land, kan sikre sig frivilligt efter denne lov, jf. § 52, stk. 2.Stk. 4.Personer, der er ansat til at udføre arbejde på et skibunder grønlandsk flag, er sikret efter denne lov.Stk. 5.Et levendefødt barn er sikret efter denne lov, hvis detinden fødslen har pådraget sig en sygdom som følge af mo-derens arbejde under graviditeten.Stk. 6.Et foster eller barn er sikret efter denne lov, hvis detsenere dokumenteres, at en påvirkning af forældrene før be-frugtningen eller efter fødslen har haft en skadelig effekt påfoster eller barn. Sådanne skader kan henføres under lovenefter § 7.§ 3.Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandlingmed Grønlands Selvstyre regler om, hvordan loven skal gældefor1) børn under 18 år, som er optaget til døgnophold på in-stitutioner eller opholdssteder inden for det sociale om-råde, og2) uddannelsessøgende eller andre personer, der opholdersig på et uddannelsessted eller på en arbejdsplads somled i et uddannelses- eller praktikforløb m.v.Stk. 2.Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter efter for-handling med Grønlands Selvstyre regler om, hvordan lovenskal gælde for personer, der udsendes til midlertidigt arbejdei udlandet i arbejdsgiverens tjeneste.§ 4.Arbejdsskadesikringen omfatter alt arbejde for arbejds-giveren. Det gælder arbejde i dennes virksomhed, erhvervs-mæssig eller ej, og i arbejdsgiverens personlige husholdningsamt udførelse af privat tjeneste for arbejdsgiveren og dennesfamilie.Stk. 2.Personer, der udfører følgende aktiviteter, er ligele-des sikret efter denne lov:1) Udøvelse af borgerlige eller kommunale ombud.2) Varetagelse af tillidshverv i forbindelse med de ansattesarbejdsforhold på virksomheden.3) Forsøg på at redde menneskeliv, forebygge ulykker ellerafværge større materielle og kulturelle tab, når forsøgetuden at være arbejde efter § 2 dog sker i sammenhængmed sådant arbejde.4) Forsøg på at redde menneskeliv i Grønland, uden at for-søget er en naturlig del af den pågældendes arbejde.Stk. 3.Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand-ling med Grønlands Selvstyre regler om, i hvilket omfangloven skal gælde for skader opstået under befordring til og fraarbejde.Kapitel 3Arbejdsskade§ 5.Ved arbejdsskade i denne lov forstås ulykke, jf. § 6, ogerhvervssygdom, jf. § 7, der er en følge af arbejdet eller deforhold, det er foregået under.

§ 6.Ved en ulykke forstås efter denne lov en personskadeforårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker plud-seligt eller inden for 5 dage.Stk. 2.For ulykker gælder retsvirkningerne i denne lov fraden dag, hvor ulykken indtræder, eller hvor den påvirkning,der har forårsaget ulykken, ophører, medmindre andet er fast-sat i loven.§ 7.Ved erhvervssygdomme forstås efter denne lov:1) Sygdomme, som efter medicinsk dokumentation er for-årsaget af særlige påvirkninger, som bestemte person-grupper gennem deres arbejde eller de forhold, detforegår under, er udsat for i højere grad end personeruden sådant arbejde. Endvidere sygdomme hos et leven-defødt barn, der er pådraget inden fødslen som følge afmoderens arbejde under graviditeten. Arbejdsskadesty-relsens direktør fastsætter efter forhandling med Er-hvervssygdomsudvalget, jf. § 9 i lov om arbejdsskade-sikring, i en fortegnelse, hvilke sygdomme der anses forat være af denne karakter.2) Andre sygdomme, herunder sygdomme hos et levende-født barn pådraget inden fødslen, hvis det godtgøres,enten at sygdommen efter den nyeste medicinske doku-mentation opfylder de krav, som er nævnt i nr. 1, 1. pkt.,eller at den må anses for udelukkende eller i overvejendegrad at være forårsaget af arbejdets særlige art.Stk. 2.Sygdomme som følge af påvirkninger af forældrenefør befrugtningen eller efter fødslen vil kunne henføres underloven ved ændring af fortegnelsen nævnt i stk. 1, nr. 1, ellerefter stk. 1, nr. 2, hvis det godtgøres, at disse påvirkninger harskadende effekt på foster eller barn.Stk. 3.Sygdomme, der er omfattet af stk. 1, nr. 2, og stk. 2,kan kun anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdoms-udvalget, jf. § 9 i lov om arbejdsskadesikring. Disse sygdom-me skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget, når Arbejds-skadestyrelsen skønner, at der er mulighed for, at sygdommenvil kunne anerkendes.§ 8.En person, der har pådraget sig en sygdom, som eroptaget i fortegnelsen over erhvervssygdomme, jf. § 7, stk. 1,har krav på ydelser efter loven, medmindre det anses for over-vejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold endde erhvervsmæssige.Stk. 2.For erhvervssygdomme gælder retsvirkningerne idenne lov fra den dag, hvor sygdommen anmeldes, medmin-dre andet er fastsat i loven.§ 9.Hvis Danmark er i krig, bliver skader, der opstår somfølge af krigshandlinger, ikke anset for at være arbejdsskader.Personer, der udfører arbejde om bord på fartøjer af enhverart, der sædvanligvis anvendes i søfarts- eller fiskerierhverv,er dog sikret efter denne lov i forbindelse med skader, deropstår som følge af krigshandlinger. Det samme gælder fi-skerikontrolskibe og havundersøgelsesskibe samt de perso-ner, der som fiskere og fangere er sikret efter § 67.Kapitel 4Ydelserne§ 10.Ydelserne efter loven er

§ 11.Erstatning og godtgørelse efter § 10, nr. 1, 3 og 4,fastsættes på grundlag af arbejdsskadens følger. Erstatning oggodtgørelse kan nedsættes eller efter omstændighederne bort-falde, hvis tilskadekomnes aktuelle lægelige eller sociale si-tuation ikke udelukkende kan henføres til arbejdsskaden.Stk. 2.Et påvist tab af erhvervsevne, et varigt mén eller enpersons død anses for at være en følge af arbejdsskaden, med-mindre overvejende sandsynlighed taler herimod eller andeter fastsat i denne lov.§ 12.Efterkommer den tilskadekomne ikke de krav, der ernævnt i § 43, eller modarbejder denne sin helbredelse ved til-sidesættelse af givne forskrifter, kan retten til erstatning helteller delvis bortfalde.Stk. 2.Hvis de efterladte modsætter sig obduktion, jf. § 41,stk. 2, kan retten til erstatning bortfalde.§ 13.Har den tilskadekomne forsætligt eller ved retsstridighandling eller undladelse fremkaldt eller væsentligt bidragettil arbejdsskadens indtræden, kan krav på dagpenge, erstat-ning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt ménnedsættes eller helt bortfalde. Den tilskadekomne skal i givetfald udtrykkeligt gøres opmærksom herpå.Sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m.§ 14.Under sagens behandling kan udgifter til sygebehand-ling eller optræning betales, hvis det er nødvendigt for at opnåbedst mulig helbredelse, når udgiften ikke kan afholdes af detoffentlige efter gældende regler om sundhedsydelser eller so-ciale ydelser. Optræningen skal foretages som efterbehand-ling under lægelig kontrol i umiddelbar tilknytning tilsygebehandlingen.Stk. 2.Under sagens behandling kan udgifter til anskaffelseaf proteser, briller og lignende hjælpemidler samt kørestolebetales, når det er nødvendigt for at sikre sygebehandlingenseller genoptræningens resultater, for at formindske arbejds-skadens følger eller for nøjere at kunne bestemme omfangetaf erhvervsevnetabet og graden af varigt mén og udgiften ikkekan afholdes af det offentlige efter gældende regler om sund-hedsydelser eller sociale ydelser.Stk. 3.Erstatning for fremtidige udgifter til helbredelse, op-træning og hjælpemidler som følge af arbejdsskaden, som ikkekan afholdes af det offentlige efter gældende regler om sund-hedsydelser eller sociale ydelser, fastsættes til et engangsbe-løb. Ved permanente udgifter udgør beløbet den forventede,gennemsnitlige årlige udgift ganget med den kapitaliserings-faktor, der er fastsat i medfør af § 31, stk. 4, for tab aferhvervsevne.

Stk. 4.Er et hjælpemiddel som nævnt i stk. 2 anvendt underarbejde, og er hjælpemidlet blevet beskadiget som følge afarbejdet eller de forhold, hvorunder det foregår, kan udgifter-ne til reparation, eventuelt fornyelse, af hjælpemidlet betales,når udgiften ikke kan afholdes af det offentlige efter gældenderegler om sundhedsydelser eller sociale ydelser.Stk. 5.Under sagens behandling kan udgifter til sygebe-handling eller optræning på privathospitaler og private kli-nikker i Grønland eller Danmark betales efter fradrag afeventuelle offentlige tilskud, når betalingen modsvares af entilsvarende besparelse på det samlede dagpengebeløb og påudgifterne til transport og ophold, som skønnes at kunne opnåsved, at den tilskadekomne ikke skal afvente behandling påoffentligt sygehus eller klinik.Stk. 6.Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter reglerom, i hvilket omfang udgifter efter stk. 1-5 kan dækkes, her-under udgifter afholdt inden sagen er anmeldt.Stk. 7.Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter reglerom, at forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervs-sygdomssikring kan tage stilling til krav vedrørende dækningaf udgifter omfattet af stk. 1-5.§ 15.Når der efter sygebehandling, optræning eller revali-dering er grundlag for at skønne over den tilskadekomnesfremtidige helbredstilstand og erhvervsmuligheder, afgør Ar-bejdsskadestyrelsen, om den tilskadekomne er berettiget tilerstatning for tab af erhvervsevne efter § 21 og godtgørelsefor varigt mén efter § 22. Afgørelse træffes inden 1 år efterarbejdsskadens anmeldelse. For erhvervssygdomme, der skalforelægges Erhvervssygdomsudvalget, er fristen 2 år.Stk. 2.Har arbejdsskaden medført døden, fastsættes indenfor samme frister som nævnt i stk. 1, regnet fra anmeldelsenaf dødsfaldet, om de efterladte er berettigede til overgangs-beløb ved dødsfald, erstatning for tab af forsørger og godtgø-relse til efterladte.Stk. 3.Forskud på erstatning for tab af erhvervsevne og pågodtgørelse for varigt mén kan udbetales i tiden inden denendelige afgørelse.Dagpenge§ 16.Hvis en arbejdsskade har medført fuld uarbejdsdyg-tighed, tilkommer der den tilskadekomne dagpenge.Stk. 2.Ved delvis uarbejdsdygtighed kan Arbejdsskadesty-relsen nedsætte dagpengene forholdsmæssigt.§ 17.Retten til dagpenge indtræder fra den første hele fra-værsdag efter arbejdsskaden og ophører den dag, tilskade-komne er arbejdsdygtig, uanset om den tilskadekomneundlader at træde i arbejde eller at raskmelde sig. Retten tildagpenge ophører dog senest den dag, hvor Arbejdsskadesty-relsens afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne efter§ 21 har virkning.§ 18.Dagpengene udgør samme beløb som den arbejds-markedsydelse pr. time, der er fastsat til enhver tid, og udbe-tales bagud hver 14. dag. Dagpengene beregnes på grundlagaf det gennemsnitlige antal timer, som lønmodtageren har væ-ret beskæftiget pr. uge inden for de seneste 13 uger. Detgennemsnitlige antal timer pr. uge kan ikke fastsættes til mereend 40 timer og ikke til mindre end 20 timer.

§ 19.En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær,som er en følge af en arbejdsskade, er berettiget til at modtagede dagpenge, jf. § 18, som den tilskadekomne er berettiget til.Et eventuelt overskydende dagpengebeløb udbetales til dentilskadekomne.§ 20.Retten til dagpenge er betinget af, at det ved en læge-erklæring dokumenteres, at tilskadekomne er uarbejdsdygtigsom følge af en arbejdsskade.Erstatning for tab af erhvervsevne§ 21.Har arbejdsskaden nedsat tilskadekomnes evne til atskaffe sig indtægt ved arbejde, har den pågældende ret til er-statning for tab af erhvervsevne. Der ydes ikke erstatning, hvistabet af erhvervsevne er mindre end 15 pct.Stk. 2.Ved bedømmelsen af tabet af erhvervsevne tageshensyn til tilskadekomnes muligheder for at skaffe sig indtægtved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af denpågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og mulig-heder for erhvervsmæssig omskoling og optræning.Stk. 3.Hvis den erhvervsmæssige situation ikke er afklaret,kan Arbejdsskadestyrelsen træffe en midlertidig afgørelse omerstatning for erhvervsevnetab.Stk. 4.Erstatning for tab af erhvervsevne til et barn medfosterskade eller til et barn med sygdomme som følge af på-virkning af forældrene før befrugtningen eller efter fødslen,jf. § 7, stk. 1, nr. 2, og § 7, stk. 2, kan tidligst ydes fra det 15.år.Stk. 5.Erstatningen tilkendes som en løbende ydelse, med-mindre den kapitaliseres efter reglerne i § 31.Stk. 6.Ved fuldstændigt tab af erhvervsevne udgør den lø-bende ydelse årligt 4/5 af tilskadekomnes årsløn, jf. § 28, ogved nedsættelse af erhvervsevnen en forholdsmæssig del he-raf.Stk. 7.Den årlige ydelse udbetales med 1/12 månedligt for-ud og løber fra det tidspunkt, hvor der er påvist et tab aferhvervsevne, dog ikke fra et tidspunkt, der ligger før arbejds-skaden er anmeldt. Er tilskadekomne på tidspunktet for afgø-relsen fyldt 63 år, udbetales erstatningen efter reglerne i § 31som et kapitalbeløb på 2 gange den årlige løbende erstatning,jf. stk. 6.Stk. 8.Den løbende erstatning efter stk. 7 ophører med ud-gangen af den måned, hvor modtageren fylder 65 år.Godtgørelse for varigt mén§ 22.Har en arbejdsskade påført tilskadekomne varigt mén,har den pågældende ret til godtgørelse. Godtgørelse ydes dogikke, hvis méngraden fastsættes til mindre end 5 pct.Stk. 2.Méngraden fastsættes på grundlag af skadens medi-cinske art og omfang og under hensyn til de ulemper i tilska-dekomnes personlige livsførelse, som arbejdsskaden harforvoldt.Stk. 3.Godtgørelse for varigt mén fastsættes til et kapital-beløb og udgør ved en méngrad på 100 pct. 752.000 kr.Beløbet reguleres efter § 29. Ved lavere méngrader udgørgodtgørelsen en forholdsmæssig del af 752.000 kr.Stk. 4.I ganske særlige tilfælde kan godtgørelse for varigtmén fastsættes til et højere beløb, dog højst 120 pct. af 752.000kr., reguleret efter § 29.

Stk. 5.Var tilskadekomne ved arbejdsskadens indtrædenfyldt 40 år, nedsættes godtgørelsen med 1 pct. for hvert år, denpågældende var ældre end 39 år ved arbejdsskadens indtræ-den. Var tilskadekomne fyldt 60 år, nedsættes godtgørelsenmed yderligere 1 pct. for hvert år, den pågældende var ældreend 59 år ved arbejdsskadens indtræden. Godtgørelsen ned-sættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69. år.Overgangsbeløb ved dødsfald§ 23.Har en arbejdsskade medført døden, har den efterladteægtefælle ret til et overgangsbeløb på 137.900 kr., hvis ægte-skabet var indgået før arbejdsskadens indtræden og samlivetbestod på tidspunktet for tilskadekomnes død. Beløbet regu-leres efter § 29.Stk. 2.Er ægteskabet indgået efter arbejdsskadens indtræ-den, har den efterladte ægtefælle krav på samme overgangs-beløb, hvis ægteskabet på tidspunktet for tilskadekomnes dødhavde bestået de sidste 2 år og ægtefællerne levede sammenpå tidspunktet for tilskadekomnes død.Stk. 3.Overgangsbeløbet tilkommer endvidere en efterladt,som før arbejdsskadens indtræden levede sammen med til-skadekomne i et ægteskabslignende forhold, hvis samlivet påtidspunktet for dødens indtræden havde bestået de sidste 2 år.Stk. 4.Efterlader afdøde sig ingen, der er berettiget til over-gangsbeløb efter stk. 1-3, kan overgangsbeløbet tilkendes enanden efterladt person, når særlige omstændigheder taler der-for.Erstatning for tab af forsørger§ 24.Den, der er berettiget til overgangsbeløb efter § 23,stk. 1-3, og som ved tilskadekomnes død har mistet en for-sørger, eller som ved dødsfaldet på anden måde har fået sineforsørgelsesmæssige forhold forringet, har ret til erstatningherfor. Erstatningen fastsættes under hensyn til forsørgelsensomfang og den efterladtes muligheder for at forsørge sig selv,når alder, helbredstilstand, uddannelse, beskæftigelse samtforsørgerforhold og økonomiske forhold tages i betragtning.Stk. 2.Erstatningen ydes i form af en tidsbestemt løbendeydelse, som årligt udgør 30 pct. af afdødes årsløn, jf. § 28.Erstatningen udbetales med virkning fra datoen for dødsfaldetmed 1/12 månedligt forud. Perioden kan højst fastsættes til 10år. Udbetales der i anledning af dødsfaldet efterindtægt, ud-betales ydelsen dog først fra udløbet af efterindtægtsperioden.Modtog afdøde løbende erstatning for tab af erhvervsevne ef-ter denne lov, udbetales erstatning for tab af forsørger først fraden 1. i den efterfølgende måned efter dødsfaldet.Stk. 3.Ydelse efter stk. 2 løber uændret i den fastsatte pe-riode, medmindre ydelsen helt eller delvis omsættes til kapi-talbeløb eller den berettigede afgår ved døden.Stk. 4.For efterladte ophører den løbende erstatning medudgangen af den måned, hvor modtageren fylder 65 år.§ 25.Efterlader afdøde sig børn, over for hvilke den på-gældende havde forsørgelsespligt eller bidragspligt, har hvertbarn, som har den anden af sine forældre i live, ret til en lø-bende årlig ydelse på 10 pct. af afdødes årsløn, jf. § 28, indtilbarnets fyldte 18. år.Stk. 2.Mister et barn, som modtager løbende ydelse efterstk. 1, den anden af sine forældre, tilkommer der for den re-

sterende tid barnet en årlig ydelse på 20 pct. af afdødes årsløn.Samme årlige ydelse tilkommer indtil barnets fyldte 18. århvert barn, for hvilket tilskadekomne ved sin død stod someneforsørger.Stk. 3.Er barnet ved det fyldte 18. år under uddannelse, ogtaler forholdene i øvrigt derfor, kan ydelsen forlænges til tids-punktet for uddannelsens afslutning, dog længst til pågælden-des fyldte 21. år. Samme ret har afdødes barn, som påtidspunktet for dødens indtræden var fyldt 18 år og under ud-dannelse.Stk. 4.Hvis ydelserne efter stk. 1-3 udregnes til mere end50 pct. af afdødes årsløn, nedsættes de enkelte ydelser til sam-let 50 pct. af afdødes årsløn. Ydes der samtidig erstatning efter§ 24, nedsættes ydelserne tilsvarende til 40 pct. af afdødesårsløn.Stk. 5.Ydelserne efter stk. 1-3 udbetales med virkning fradødsfaldet med 1/12 månedligt forud. Udbetales der i anled-ning af dødsfaldet efterindtægt, udbetales ydelsen dog førstfra udløbet af efterindtægtsperioden.§ 26.Hvis de samlede årlige ydelser efter §§ 24 og 25 udgørmindre end 70 pct. af afdødes årsløn, kan der inden for dennebegrænsning under særlige omstændigheder tillægges erstat-ning til andre, som afdøde helt eller delvis forsørgede, daarbejdsskaden indtraf. Erstatningen kan, bortset fra erstatningtil afdødes stedbørn under 21 år, udbetales som kapitalbeløb,jf. § 31.Godtgørelse til efterladte§ 27.Er dødsfaldet forvoldt forsætligt eller ved grov uagt-somhed, kan der tilkendes en særlig godtgørelse til de efter-ladte, der stod afdøde særligt nær.Stk. 2.Ved vurderingen af, om der skal betales godtgørelseefter stk. 1, og ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse skalder lægges særlig vægt på karakteren af skadevolderens hand-ling og på den lidelse eller krænkelse, som må antages at værepåført den eller de efterladte.Kapitel 5Årslønsfastsættelse og regulering§ 28.Årslønnen udgøres af tilskadekomnes samlede ar-bejdsfortjeneste i året før arbejdsskadens indtræden. Årsløn-nen fastsættes efter et skøn, når særlige ansættelsesforhold gørsig gældende, eller når tilskadekomne på grund af en er-hvervssygdom ikke har været beskæftiget til samme løn i heledet foregående år, eller hvis tilskadekomne har været ude aferhverv i en kortere eller længere periode før datoen for syg-dommens anmeldelse.Stk. 2.I årslønnen medregnes værdien af fri kost og logisamt værdien af andre naturalydelser. Arbejdsskadestyrelsensdirektør fastsætter værdien af kost og logi for personer, derhar ophold hos arbejdsgiveren.Stk. 3.Årslønnen kan ikke sættes højere end 451.000 kr.Beløbet reguleres efter § 29, stk. 1.Stk. 4.Er tilskadekomne under 18 år eller under uddannelse,kan der ved årslønsfastsættelsen tages hensyn til den erhvervs-indtægt, der kunne forventes efter det fyldte 18. år eller efteruddannelsens afslutning, hvis arbejdsskaden ikke havde fun-

det sted. Årslønnen skal dog ansættes til mindst 55.200 kr.,medmindre tilskadekomnes erhvervsevne allerede forud forarbejdsskadens indtræden var nedsat i væsentlig grad.Stk. 5.For selvstændige fangere, fiskere, fåreavlere, m.v.,der er sikret under gruppeforsikringen, jf. § 67, tillægges etbeløb til årslønnen til dækning af værdien af naturalier i formaf fangst og produktion m.v. til eget forbrug. Beløbet udgør1,5 gange satsen, der til enhver tid er gældende for kost pr.dag, jf. stk. 2. Årslønnen kan ikke ansættes til mindre end55.200 kr., når der bortses fra værdien af fangst og produktionm.v. til eget forbrug.Stk. 6.I tilfælde, hvor indtægtsforholdene varigt ville haveændret sig væsentligt, såfremt arbejdsskaden ikke var indtrådt,fastsættes årslønnen efter den forventede indtægt fra det tids-punkt, hvor indtægtsforholdene ville have ændret sig.Stk. 7.Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter nærmereregler for opgørelse af årsløn for selvstændige erhvervsdri-vende.Stk. 8.Til brug ved beregning og regulering af erstatningfor tab af erhvervsevne og tab af forsørger som løbende ydelsefastsættes en grundløn. Denne beregnes ved at gange den års-løn, der er fastsat efter reglerne i stk. 1-6, med forholdetmellem 55.200 kr. og det minimale årslønsbeløb, der var gæl-dende, da arbejdsskaden indtraf.§ 29.Méngodtgørelsen, jf. § 22, og den maksimale årsløn,jf. § 28, stk. 3, reguleres efter reglerne i § 25, stk. 1, i lov omarbejdsskadesikring.Stk. 2.Overgangsbeløbet, jf. § 23, og den minimale årsløn,jf. § 28, stk. 4 og 5, reguleres hvert år pr. 1. januar med enprocent svarende til ændringen i reguleringsprisindekset forGrønland for juli måned det foregående år i forhold til regu-leringsprisindekset for Grønland for juli måned 2009. Deherved fremkomne beløb afrundes til det nærmeste kronebe-løb, der er deleligt med 100.Stk. 3.De løbende ydelser, der er fastsat med udgangspunkti grundlønnen, jf. § 28, stk. 8, reguleres med samme procentsom de beløb, der er nævnt i stk. 2.Stk. 4.Arbejdsskadestyrelsens direktør bekendtgør hvert årinden udgangen af oktober måned, hvilke reguleringer der skalfinde sted. Ændringerne har gyldighed fra den følgende 1. ja-nuar.Stk. 5.Ved fastsættelsen af løbende erstatningsydelse, ka-pitalisering samt godtgørelsesbeløb beregnes erstatningen oggodtgørelsen, som om arbejdsskaden var indtruffet på afgø-relsestidspunktet.Stk. 6.Løbende årlig ydelse, der ikke er delelig med 12,forhøjes til det nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12.Kapitel 6Erstatningsudbetaling§ 30.Erstatninger, godtgørelsesbeløb og dagpenge efterdenne lov udbetales til tilskadekomne og efterladte, jf. dogstk. 6.Stk. 2.I særlige tilfælde kan Arbejdsskadestyrelsen udbe-tale erstatnings- og godtgørelsesbeløb til tilskadekomne ogefterladte og derefter kræve det udlagte beløb med tillæg af

rente, jf. § 65, ind hos forsikringsselskabet eller Arbejdsmar-kedets Erhvervssygdomssikring.Stk. 3.Arbejdsskadestyrelsen udbetaler dagpenge til tilska-dekomne mod efterfølgende refusion fra forsikringsselskabeteller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.Stk. 4.Udbetales de beløb, der er nævnt i stk. 1, senere end4 uger fra datoen for underretningen om beløbets tilkendelse,forrentes beløbet fra udløbet af 4-ugers-fristen, til betalingsker, med en årlig rente, der svarer til den rente, der er fastsati lov om renter ved forsinket betaling m.v. I de i § 33, stk. 1omhandlede tilfælde er fristen 14 dage fra datoen for kom-munens endelige meddelelse til den erstatningsudbetalendeom refusionskrav.Stk. 5.Retten til dagpenge, en tilkendt løbende erstatningfor tab af erhvervsevne og erstatning for tab af forsørger op-hører med udgangen af den måned, hvor modtageren af ydel-sen afgår ved døden.Stk. 6.Er erstatningen for den måned, hvori dødsfaldet fandtsted, og tidligere måneder ikke udbetalt, udbetales erstatnin-gen til modtagerens ægtefælle, hvis ægtefællerne levede sam-men ved dødsfaldet. Efterlader modtageren sig ingen samle-vende ægtefælle, udbetales beløbet til modtagerens dødsbo.§ 31.Løbende årlig erstatning tilkendt efter § 21 for tab aferhvervsevne på mindre end 50 pct. skal normalt og uden denerstatningsberettigedes samtykke omsættes til et kapitalbeløb.Erstatning for tab af erhvervsevne, der er tilkendt til personer,der er fyldt 63 år på tidspunktet for afgørelsen efter § 21, stk. 7,2. pkt., udbetales altid som et kapitalbeløb. Erstatning kan ikkeomsættes til kapitalbeløb, når der er truffet midlertidig afgø-relse om erstatning for tab af erhvervsevne efter § 21, stk. 3.Stk. 2.Ved løbende årlig erstatning tilkendt for tab af er-hvervsevne på 50 pct. og derover omsættes den del af erstat-ningen, der svarer til et tab af erhvervsevne på op til 50 pct.,til kapitalbeløb, når den erstatningsberettigede har anmodetherom. En tilkendt løbende erstatning kan ikke omsættes til etkapitalbeløb, når modtageren er fyldt 63 år.Stk. 3.Erstatning efter § 24 for tab af forsørger omsættes tilkapitalbeløb efter anmodning fra den erstatningsberettigede.Stk. 4.Omsætning af løbende ydelse til kapitalbeløb findersted på grundlag af ydelsens størrelse på omsætningstids-punktet, der er det tidspunkt, hvor kapitalbeløbet kan udbeta-les. Omsætning af erstatning har alene virkning for fremtiden.Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter efter forhandlingmed Grønlands Selvstyre regler for omsætning af løbendeydelse til kapitalbeløb.Stk. 5.Når der er truffet endelig afgørelse om erstatning fortab af erhvervsevne og den erstatningsberettigede har begæreterstatningen omsat til kapitalbeløb, udbetales beløbet til boet,hvis den erstatningsberettigede afgår ved døden, inden kapi-talbeløbet er udbetalt. Omsætning af løbende ydelse til kapi-talbeløb finder sted på grundlag af ydelsens størrelse på dagenfør dødsfaldet.§ 32.Tilkommer der som følge af arbejdsskaden tilskade-komne pension efter de gældende pensionsregler for tjeneste-mænd i Grønland, nedsættes værdien af tilskadekomneserstatning for tab af erhvervsevne efter denne lov. Nedsættel-sen udgør 2/3 af værdien af det beløb, hvormed tjeneste-

mandspensionen er forhøjet ud over den pension, der svarertil tjenestealderen på tidspunktet for pensioneringen.Stk. 2.Medfører arbejdsskaden døden, og tilkommer der deefterladte pension efter de gældende pensionsregler for tjene-stemænd i Grønland, nedsættes den løbende årlige ydelse efterdenne lov med 2/3 af det beløb, hvormed tjenestemandspen-sionen er forhøjet ud over den pension, der svarer til afdødestjenestealder ved dødsfaldet.Stk. 3.Bestemmelserne i stk. 1 og 2 anvendes tilsvarendepå andre erstatningsberettigede efter denne lov, for hvem derer fastsat pensionsregler, der svarer til reglerne for tjeneste-mænd i Grønland. I disse tilfælde betaler forsikringsselskabeteller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til pensions-giveren et beløb svarende til det beregnede fradrag i tilskade-komnes eller efterladtes erstatning efter denne lov.§ 33.Kommunen har krav på refusion fra forsikringssel-skabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, hvistilskadekomne eller de efterladte har fået udbetalt ydelser eftergældende regler inden for det sociale område for en periode,hvor der senere tilkendes dagpenge, jf. §§ 16-20, erstatningsom løbende ydelse for tab af erhvervsevne, jf. § 21, eller er-statning for tab af forsørger, jf. §§ 24-26. Refusionskravetomfatter forskellen mellem det beløb, som er udbetalt, og detbeløb, som ville være blevet udbetalt, hvis erstatningen varblevet udbetalt samtidig med de sociale ydelser. Kommunenskrav kan dog ikke overstige det beløb, der efter denne lov ertilkendt den pågældende for samme tidsrum. Refusionskravetbortfalder, hvis det ikke fremsættes inden 4 uger efter, at kom-munen har fået meddelelse om erstatningstilkendelsen.Stk. 2.Den erstatningsansvarlige skadevolder eller dennesansvarsforsikringsselskab har krav på at få godtgjort erstat-ning og godtgørelse fra arbejdsskadeforsikringsselskabet ellerArbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, når der er udbe-talt erstatning eller godtgørelse som følge af arbejdsskaden tiltilskadekomne eller dennes efterladte. Kravene fra den erstat-ningsansvarlige skadevolder eller dennes ansvarsforsikrings-selskab omfatter erstatnings- og godtgørelsesbeløb af sammeart, som arbejdsskadeforsikringsselskabet eller Arbejdsmar-kedets Erhvervssygdomssikring har pligt til at betale på dettidspunkt, hvor kravet fremsættes.§ 34.Krav på ydelser, som tilskadekomne eller dennes ef-terladte har efter loven, kan ikke ved aftale overføres til andre.Kreditorer kan ikke gøre udlæg eller foretage anden retsfor-følgning i disse krav.Kapitel 7Anmeldelse og sagsbehandling§ 35.En arbejdsulykke, der antages at kunne begrunde kravpå ydelser efter loven, skal anmeldes snarest muligt og senest9 dage efter skadens indtræden.Stk. 2.En arbejdsulykke, der ikke er anmeldt efter stk. 1, ogsom har medført, at tilskadekomne endnu ikke på 5-ugers-dagen for skadens indtræden kan genoptage sædvanligt arbej-de i fuldt omfang, skal anmeldes senest 9 dage herefter.Stk. 3.Stk. 1 og 2 finder også anvendelse for erhvervssyg-domme, dog regnes anmeldelsesfristerne fra det tidspunkt,

hvor den anmeldelsespligtige har fået kendskab til, at syg-dommen må antages at være erhvervsbetinget.Stk. 4.Arbejdsskadestyrelsen skal inden 48 timer underret-tes om dødsfald, der kan være forårsaget af en arbejdsskade,herunder ethvert dødsfald indtruffet på en arbejdsplads. Un-derretning skal finde sted, selv om den arbejdsskade, der kanhave medført dødsfaldet, allerede er anmeldt eller skal an-meldes efter stk. 1-3.§ 36.Anmeldelsespligten for arbejdsulykker påhviler densikringspligtige arbejdsgiver, jf. § 52.Stk. 2.For en person under arbejde i privat husholdning ellerunder udførelse af privat tjeneste, for hvem der ikke er for-sikringspligt, jf. § 52, stk. 6, påhviler anmeldelsespligtenarbejdsgiveren.Stk. 3.For en person, som har sikret sin egen person efter§ 52, stk. 2 og 4, og for en person omfattet af § 4, stk. 2, nr. 4,skal anmeldelsen foretages af den pågældende eller dennesefterladte.§ 37.Den anmeldelsespligtige arbejdsgiver, jf. § 36, og den,som har sikret egen person, jf. § 52, stk. 2 og 4, anmelderulykker til Arbejdsskadestyrelsen.Stk. 2.Stk. 1 finder ligeledes anvendelse for ulykker, når1) sikringspligten ikke er opfyldt, jf. § 52, stk. 1 og 4,2) der ikke er sikringspligt, jf. § 52, stk. 5 og 6, eller3) skaden er omfattet af § 4, stk. 2, nr. 4.§ 38.Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandlingmed Grønlands Selvstyre regler om, at læger og tandlæger skalanmelde såvel klare som formodede tilfælde af erhvervssyg-domme, som de pågældende gennem deres erhverv bliverbekendt med, til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet iGrønland.§ 39.Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter efter for-handling med Grønlands Selvstyre regler for, hvilke oplys-ninger anmeldelsen skal indeholde, og hvorledes anmeldelseskal ske. Det kan af reglerne fremgå, at arbejdsskader kan an-meldes elektronisk.Stk. 2.Arbejdsskadestyrelsens direktør kan fastsætte nær-mere regler for kommunalbestyrelsernes, ArbejdsmarkedetsErhvervssygdomssikrings og forsikringsselskabernes medvir-ken ved administrationen af loven.Stk. 3.Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter regler foranmeldelse af arbejdsskader og for afgivelse af lægeerklærin-ger, der er nødvendige til sagens behandling. Arbejdsskadesty-relsens direktør fastsætter endvidere regler for, i hvilketomfang lægeerklæringer og lægeattester, jf. stk. 4, skal hono-reres med fast takst, samt størrelsen af denne takst.Stk. 4.Forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets Er-hvervssygdomssikring afholder udgifterne til lægeerklærin-ger, herunder speciallægeerklæringer og obduktionserklærin-ger, og til udtalelser og dokumentationer i øvrigt, herunder tilnødvendige revisionsopgørelser samt til oversættelser.§ 40.Er anmeldelse ikke indsendt rettidigt, kan krav omerstatning efter loven dog rejses af tilskadekomne eller de ef-terladte inden for en frist af 1 år fra arbejdsskadens indtræden.For erhvervssygdomme, jf. § 7, regnes fristen fra det tids-

punkt, hvor tilskadekomne eller de efterladte har fået kends-kab til, at sygdommen må antages at være erhvervsbetinget.Der ses bort fra fristen, når det er dokumenteret, at tilskade-komne har været udsat for en arbejdsskade, jf. § 5, og tilska-dekomne eller efterladte har ret til erstatning efter § 14 eller§§ 21-27 som følge af arbejdsskaden. § 11, stk. 2, finder ikkeanvendelse ved vurderingen af årsagssammenhængen efterdenne bestemmelse.Stk. 2.Kan et anmeldt tilfælde ikke behandles på grund afforhold, der skyldes tilskadekomne eller de efterladte, bort-falder krav efter loven efter 5 år regnet fra arbejdsskadensindtræden.§ 41.Arbejdsskadestyrelsen kan udsende sagkyndige til atforetage undersøgelse på stedet.Stk. 2.Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen kan af ar-bejdsgivere, ansatte, kommuner og andre vedkommende, her-under sygehuse, institutter og behandlende læger m.v.,forlange meddelt enhver oplysning, styrelsen skønner er afbetydning. Dette omfatter blandt andet eventuelle politirap-porter, sygehusjournaler med hvad dertil hører, produktions-procedurer, oplysninger og rapporter om produkters ogstoffers kemiske bestanddele eller afskrift af sådanne rappor-ter, journaler og formler. Arbejdsskadestyrelsen kan forlangeretsligt forhør i overensstemmelse med kapitel 54 i retspleje-lov for Grønland, få udskrift heraf samt forlange, at derforetages obduktion efter reglerne om lovmæssige obduktio-ner, jf. dog § 12, stk. 2. Oplysningerne kan indhentes i elek-tronisk form.Stk. 3.Til brug for behandling af sager efter denne lov kanArbejdsskadestyrelsen og kommunerne udveksle oplysningerom oprettelse af arbejdsskadesager og sager om revalideringog førtidspension. Udvekslingen kan ske automatisk og udenborgerens samtykke.Stk. 4.For personer, der er nævnt i § 52, stk. 3, påhviler detskibsføreren at tilføre skibsdagbogen fyldige oplysninger omarbejdsskadens indtræden og omstændighederne i forbindelsehermed.§ 42.Ved behandlingen af sager om arbejdsskader i Grøn-land kan samtykke til at indhente oplysninger efter § 41indhentes ved, at tilskadekomne eller efterladte i den skriftligebekræftelse af, at en anmeldelse er modtaget, bliver gjort op-mærksom på, hvilke typer oplysninger det kan blive nødven-digt at indhente, og får en frist til eventuelt at gøre indsigelseimod dette.§ 43.Tilskadekomne skal snarest muligt efter arbejdsska-dens indtræden lade sig undersøge af en læge eller en person,der er ansat i sundhedsvæsenet, og som er bemyndiget til atforetage undersøgelse, og derefter gennemgå den lægebe-handling eller den optræning, som lægen eller Arbejdsska-destyrelsen finder nødvendig. Tilskadekomne skal om nød-vendigt lade sig indlægge til observation på sygehus ellerlignende institution. Tilskadekomne skal endvidere efter Ar-bejdsskadestyrelsens bestemmelse lade sig undersøge af enlæge udpeget af styrelsen, lade sig arbejdsprøve og efter an-modning afgive mundtlig forklaring for Arbejdsskadestyrel-

sen. Undlader tilskadekomne at efterkomme kravene efterdenne bestemmelse, anvendes reglen i § 12, stk. 1.Stk. 2.Tilskadekomne har ret til at få betalt rejseudgifterved lægebehandling m.v., jf. stk. 1, når lægebehandlingenm.v. sker efter Arbejdsskadestyrelsens anmodning. Tilskade-komne har endvidere ret til at få erstatning for dokumenterettabt arbejdsfortjeneste ved behandling m.v., jf. stk. 1, 2. og 3.pkt., hvis fraværet er af mindst 2 timers varighed. Som grund-lag for beregningen kan højst anvendes den timefortjeneste,der svarer til den årsløn, der er nævnt i § 28, stk. 3. I sager omulykker betales udgifterne af forsikringsselskabet. I sager omerhvervssygdomme betales udgifterne af ArbejdsmarkedetsErhvervssygdomssikring.Stk. 3.Stk. 2 gælder også, når Ankestyrelsen har begæretde oplysninger, der er nævnt i stk. 1.Stk. 4.Betingelsen om, at der skal foreligge en anmodningfra Arbejdsskadestyrelsen eller Ankestyrelsen, for at forsik-ringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-ring betaler udgifterne efter stk. 2 og 3, kan fraviges i detilfælde, hvor Arbejdsskadestyrelsen eller Ankestyrelsen fin-der oplysningerne nødvendige. I sager om arbejdsulykker skalforsikringsselskabet alene betale udgifter, der er opstået ellerafholdt efter skadens indtræden. I sager om erhvervssygdom-me skal Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring alene be-tale udgifter, der er opstået eller afholdt efter, at skaden eranmeldt, jf. § 8, stk. 2.Stk. 5.Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter regler forbetaling af udgifter efter stk. 2 og 3 og bekendtgør årligt, medhvilke beløb der kan betales for transport m.v.§ 44.Hvis det viser sig, at den anmeldte skade ikke er om-fattet af loven, træffer Arbejdsskadestyrelsen afgørelse her-om. For sager, der behandles efter § 6 om ulykker, træffesafgørelsen senest 3 måneder efter, at Arbejdsskadestyrelsenhar modtaget anmeldelsen. For sager, der behandles efter § 7,stk. 1, nr. 1, om erhvervssygdomme på fortegnelsen, er fristen6 måneder. For sager om erhvervssygdomme, der behandlesefter § 7, stk. 1, nr. 2, og § 7, stk. 2, der skal forelægges Er-hvervssygdomsudvalget, gælder alene den frist på 2 år, der ernævnt i § 15, stk. 1.Stk. 2.Afgår tilskadekomne ved døden efter skadens an-meldelse, finder fristerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse formeddelelse til de efterladte om, at dødsfaldet ikke er omfattetaf loven. Fristerne regnes her fra underretningen om dødsfal-det til Arbejdsskadestyrelsen.Stk. 3.Kan afgørelse efter stk. 1 og 2 ikke træffes inden forfristerne, skal tilskadekomne eller de efterladte underrettesherom. En sådan underretning er ikke en afgørelse, som kanpåklages.Kapitel 8AdministrationAfgørelseskompetence§ 45.Arbejdsskadestyrelsen træffer, medmindre andet erfastsat, afgørelse om alle spørgsmål efter denne lov.Stk. 2.Arbejdsskadestyrelsen er ved behandlingen af sagerefter denne lov ikke bundet af parternes påstande og er uaf-hængig af instruktioner om afgørelsen af den enkelte sag.

Genoptagelse§ 46.Efter anmodning fra tilskadekomne eller de efterladteeller på Arbejdsskadestyrelsens foranledning kan enhver af-gørelse om, at en skade ikke er omfattet af loven, genoptagesinden for en frist på 5 år fra afgørelsen. Det gælder tillige forsager, som er afvist på grund af for sen anmeldelse.Stk. 2.Har Arbejdsskadestyrelsen meddelt, at en anmeldtsygdom ikke hører under loven, og optages sygdommen se-nere på fortegnelsen, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, kan sagen genoptages,selv om der er forløbet mere end 5 år fra Arbejdsskadestyrel-sens afgørelse.§ 47.Efter anmodning fra tilskadekomne eller på Arbejds-skadestyrelsens foranledning kan erstatnings- og godtgørel-sesspørgsmålene, jf. §§ 14, 21 og 22, genoptages inden for enfrist af 5 år fra første afgørelse, hvis der er sket væsentligeændringer af de forhold, der blev lagt til grund for afgørelsen.Fristen for genoptagelse kan forlænges inden udløbet af 5-års-fristen. Når ganske særlige omstændigheder taler herfor, kander ses bort fra fristerne.Stk. 2.Modtageren af løbende ydelse efter § 21 skal under-rette forsikringsselskabet, Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-domssikring eller Arbejdsskadestyrelsen om enhver foran-dring i sine forhold, som kan formodes at medføre nedsættelseeller bortfald af ydelsen, ligesom forsikringsselskabet, Ar-bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller Arbejdsska-destyrelsen skal være opmærksom på, om der indtrædersådanne forandringer i modtagerens forhold.§ 48.Er en efterladt ikke anset for erstatningsberettiget efter§ 24, stk. 1, kan den pågældende inden for en frist på 5 år framodtagelsen af afgørelsen herom anmode om at få erstat-ningsspørgsmålet genoptaget. På samme måde kan en efter-ladt, der har fået tilkendt erstatning efter § 24, stk. 1, jf. stk. 2,inden for en frist på 5 år efter ydelsens ophør anmode om atfå erstatningsspørgsmålet genoptaget med henblik på tilken-delse af yderligere, tidsbestemt løbende ydelse.Klageadgang§ 49.Arbejdsskadestyrelsens afgørelser efter § 45 kan ind-bringes for Ankestyrelsen af1) tilskadekomne eller dennes efterladte,2) forsikringsselskabet i sager om ulykker,3) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i sager omerhvervssygdomme og4) arbejdsgiveren, for så vidt angår afgørelser om anerken-delse af arbejdsskader.Stk. 2.Klage efter stk. 1 skal indgives inden 4 uger efter, atklageren, jf. stk. 1, nr. 2-4, har modtaget afgørelsen. For til-skadekomne eller efterladte, jf. stk. 1, nr. 1, er fristen 6 uger.Opholder tilskadekomne eller de efterladte sig uden for Euro-pa, er fristen 3 måneder.Stk. 3.Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af kla-gefristerne, når der er særlig grund hertil.Stk. 4.I det omfang arbejdsgiveren, forsikringsselskabeteller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indbringerArbejdsskadestyrelsens afgørelse for Ankestyrelsen, har kla-gen opsættende virkning.

Stk. 5.Arbejdsskadestyrelsen videregiver ved afgørelsen afanerkendelsesspørgsmålet i arbejdsskadesagen oplysning omtilskadekomnes diagnose til arbejdsgiveren.Stk. 6.Inden Ankestyrelsen behandler en klage efter stk. 1,skal Arbejdsskadestyrelsen vurdere, om der er grundlag for atgive klageren helt eller delvist medhold. Klagen sendes derfortil Arbejdsskadestyrelsen.Stk. 7.Kan Arbejdsskadestyrelsen ikke give klageren med-hold, sendes klagen med begrundelsen for afgørelsen og gen-vurderingen videre til Ankestyrelsen.Stk. 8.De regler for behandling af klagesager, der er udstedti medfør af § 44, stk. 9, i lov om arbejdsskadesikring, findertilsvarende anvendelse for afgørelser efter denne lov.§ 50.Klager over Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-rings eller Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser efterdenne lov kan inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvorafgørelsen er meddelt, indbringes for det i henhold til lov omArbejdsmarkedets Tillægspension § 28 nedsatte ankenævn.§ 51.Forsikring & Pension har ankeadgang som nævnt i§ 49 i sager om arbejdsulykker, som af Arbejdsskadestyrelsenhenføres under § 52, stk. 6, og § 56.Kapitel 9Den sikringspligtige arbejdsgiver og selvstændigeerhvervsdrivende, der sikrer sig efter loven§ 52.Enhver arbejdsgiver, som i sin tjeneste beskæftigerpersoner som nævnt i § 2, har sikringspligt efter loven for dissepersoner, jf. dog stk. 5 og 6. Arbejdsgiveren opfylder sin sik-ringspligt ved at tegne forsikring mod følgerne af arbejdsu-lykker, jf. § 54, og tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervs-sygdomssikring mod følgerne af erhvervssygdomme, jf. § 60.Stk. 2.Selvstændige erhvervsdrivende sikrer egen personefter loven ved at tegne forsikring mod følgerne af arbejdsu-lykker, jf. § 54, og tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervs-sygdomssikring mod følgerne af erhvervssygdomme, jf. § 60.Stk. 3.Reder for et skib under grønlandsk flag har sikrings-pligt for enhver person omfattet af § 2, der er antaget til efterskibsførerens anvisninger at udføre arbejde om bord på skibet,uanset om den pågældende er ansat eller aflønnet af andre endrederen, og uanset om arbejdet vedrører andet end skibetsdrift.Stk. 4.Selvstændige erhvervsdrivende, der opfylder betin-gelserne i regler udstedt i medfør af § 69, kan opfylde deressikringspligt for de ansatte samt i det omfang, de personligtdeltager i virksomheden, sikre deres egen person ved tilmel-ding til gruppeforsikringen, jf. § 67. Sikringen under gruppe-forsikringen omfatter også bibeskæftigelse, der har relation tilhovederhvervet.Stk. 5.Staten, Grønlands Selvstyre og kommunerne har ikkepligt til at tegne forsikring mod følgerne af arbejdsulykker, jf.§ 54.Stk. 6.Sikringspligten omfatter ikke medhjælp under ar-bejde i privat husholdning eller under udførelse af privattjeneste, hvis den samlede beskæftigelse herved ikke oversti-ger 400 timer i et kalenderår. Udgifter ved arbejdsulykker, derovergår sådan medhjælp, betales forskudsvis af Arbejdsska-

destyrelsen og fordeles for hvert kalenderår på alle forsik-ringsselskaber, som tegner arbejdsskadeforsikringer i Grøn-land. Udgifterne fordeles efter regler fastsat afArbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet efter§ 48, stk. 6, 3. pkt., i lov om arbejdsskadesikring. Udgifter vederhvervssygdomme, der overgår sådan medhjælp, betales afArbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Arbejdsskade-styrelsen underretter Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-ring om branchetilhørsforhold under hensyn til arten afpåvirkningerne, intensiteten og den tidsmæssige udstrækningheraf. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henførerherefter udgifterne til en branche.§ 53.Ved ulykker betales udgifterne af den sikringspligtigearbejdsgivers forsikringsselskab eller gruppeforsikringen.Ved erhvervssygdomme betales udgifterne af Arbejdsmarke-dets Erhvervssygdomssikring. Det samme gælder, når der ertale om frivillig sikring efter § 52, stk. 2. Arbejdsskadestyrel-sen underretter Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringom branchetilhørsforhold under hensyn til påvirkningernesart, intensitet og tidsmæssige udstrækning. ArbejdsmarkedetsErhvervssygdomssikring henfører udgifterne til en branche.Stk. 2.Sikringspligtig arbejdsgiver for tilskadekomne erden arbejdsgiver, i hvis virksomhed eller tjeneste arbejdsska-den er sket, jf. dog stk. 3 og § 52, stk. 3 og 6. Kan arbejds-skaden henføres til flere arbejdsgivere, træffer Arbejdsska-destyrelsen afgørelse om, hvilken arbejdsgiver der ersikringspligtig.Stk. 3.Sikringspligtig arbejdsgiver for tilskadekomne ogfrivilligt sikrede, der har pådraget sig en erhvervssygdom, erarbejdsgiveren i den virksomhed, hvor tilskadekomne senestfør sygdommens påvisning har været udsat for skadelige på-virkninger, der antages at have medført den pågældende syg-dom. Det gælder dog ikke, hvis det godtgøres, at sygdommenskyldes arbejde i en anden virksomhed.Stk. 4.Hvis en sikringspligtig arbejdsgiver efter stk. 3 ikkemed rimelig sandsynlighed kan udpeges, eller hvis virksom-heden er ophørt, henfører Arbejdsskadestyrelsen skaden til enbranche. Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om branchetil-hørsforhold træffes efter en konkret vurdering af, i hvilkenbranche den tilskadekomne eller frivilligt sikrede især har væ-ret udsat for de påvirkninger, der antages at have medført denpågældende sygdom. Ved vurderingen indgår påvirkninger-nes art, intensitet og tidsmæssige udstrækning.Stk. 5.Når en skade er indtruffet som følge af sikrede per-soners forsøg på redning af menneskeliv, jf. § 4, stk. 2, nr. 3,refunderes forsikringsselskabets eller Arbejdsmarkedets Er-hvervssygdomssikrings ydelser af statskassen.Stk. 6.Hvis en person, der ikke i øvrigt er sikret efter loven,pådrager sig skade ved forsøg på redning af menneskeliv, jf.§ 4, stk. 2, nr. 4, betaler statskassen ydelserne efter loven.Stk. 7.I de tilfælde, der omfattes af stk. 5 og 6, beregnestilskadekomnes årsløn efter lovens almindelige regler.Stk. 8.Ved skader, der er en følge af udøvelse af borgerligeeller kommunale ombud, betaler staten, selvstyret og kom-munerne ydelser efter loven ved ulykker. ArbejdsmarkedetsErhvervssygdomssikring betaler ydelserne efter loven for så-danne skader ved erhvervssygdomme.

Kapitel 10SikringspligtTegning af forsikring§ 54.Sikringspligtige arbejdsgivere, jf. § 52, stk. 1 og 3, ogfrivilligt sikrede efter § 52, stk. 2, skal overføre deres risikofor ulykker til et forsikringsselskab, der tegner ulykkesforsik-ring efter denne lov, medmindre de er medlemmer af gruppe-forsikringen, jf. §§ 67-69.§ 55.En arbejdsgiver, der har undladt at tegne den lovplig-tige forsikring eller at holde en sådan forsikring i kraft, skalbetale et beløb svarende til den præmie, der skulle have væretbetalt til et forsikringsselskab. Arbejdsskadestyrelsen træfferafgørelse om beløbets størrelse. Beløbet indbetales til Ar-bejdsskadestyrelsen og godskrives alle forsikringsselskaber,som tegner arbejdsulykkesforsikring i Grønland, efter reglerfastsat af Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstil-synet i medfør af § 51 i lov om arbejdsskadesikring. Betalerarbejdsgiveren ikke det skyldige beløb, kan beløbet inddrivesefter reglerne i kapitel 7 i retsplejelov for Grønland.§ 56.Hvis der foreligger en arbejdsulykke og arbejdsgive-ren har undladt at opfylde sin sikringspligt ved at tegne for-sikring, betaler Arbejdsskadestyrelsen forskudsvis de udgif-ter, der er nævnt i § 10, § 39, stk. 3 og 4, og §§ 43 og 64.Stk. 2.Arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsskadestyrel-sen de udbetalte beløb, jf. stk. 1, medmindre Arbejdsskadesty-relsen skønner, at der har foreligget sådanne undskyldendeomstændigheder, at den pågældende helt eller delvis bør fri-tages for betaling. Arbejdsskadestyrelsen kan inddrive beløbetefter reglerne om tvangsfuldbyrdelse af pengekrav i afsnitVIII i retsplejelov for Grønland.Stk. 3.Arbejdsskadestyrelsen kan, i det omfang det skønnesrimeligt, eftergive arbejdsgiveren beløbet.Stk. 4.De beløb, som Arbejdsskadestyrelsen har udbetaltefter stk. 1, fordeles efter reglerne i § 52, stk. 6, 2. og 3. pkt.,med fradrag af eventuelt refunderet beløb efter stk. 2, på alleforsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikring iGrønland.Stk. 5.Hvis den virksomhed, hvor arbejdsulykken er ind-truffet, er ophørt og det ikke er muligt at udpege et forsik-ringsselskab, finder reglerne i stk. 1 og 4 tilsvarendeanvendelse.§ 57.Når et forsikringsselskab har overtaget en sikring-spligtig arbejdsgivers eller selvstændig erhvervsdrivendes ri-siko, jf. § 54, hæfter selskabet, selv om det ved forsikringsaf-talen er gået ud fra urigtige forudsætninger omforsikringsansvarets art og omfang.§ 58.I mangel af rettidig betaling af præmie for lovpligtigarbejdsskadeforsikring kan forsikringsselskabet inddrive be-løbet efter reglerne om tvangsfuldbyrdelse af pengekrav iafsnit VIII i retsplejelov for Grønland.§ 59.Hvis en bestand af arbejdsulykkesforsikringer tagesunder administration i Arbejdsskadestyrelsen i medfør af§ 250, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed eller i medfør af§ 275, stk. 2, i anordning nr. 1252 af 15. december 2004 om

ikrafttræden for Grønland af lov om finansiel virksomhed,skal alle skader, der anmeldes til forsikringsselskabet efterdatoen for forsikringsselskabets ophør, sendes til Arbejdsska-destyrelsen. Samtidig overdrages til Arbejdsskadestyrelsen dekapitaler, som selskabet har reserveret i henhold til lov omfinansiel virksomhed, og som vedrører selskabets bestand afforsikringer efter loven på ophørstidspunktet.Stk. 2.De udgifter, der følger af forsikringsbestandens ad-ministration, betales forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen ogfordeles efter de regler, der er udstedt i medfør af § 48, stk. 6,3. pkt., i lov om arbejdsskadesikring, for hvert kalenderår påalle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsik-ring i Grønland. De overdragne kapitaler fordeles efter sammeregler.Tilslutning til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring§ 60.Sikringspligtige arbejdsgivere, jf. § 52, og frivilligtsikrede efter § 52, stk. 2, skal betale bidrag til Arbejdsmarke-dets Erhvervssygdomssikring, jf. § 66, med mindre de ermedlemmer af gruppeforsikringen, jf. §§ 67-69.Stk. 2.Når Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring harovertaget en sikringspligtig arbejdsgivers eller selvstændigerhvervsdrivendes risiko, hæfter Arbejdsmarkedets Erhvervs-sygdomssikring, selv om den ved fastsættelsen af bidraget ergået ud fra urigtige forudsætninger om risikoens art og om-fang.Stk. 3.Den sikringspligtige, forsikringsselskabet og offent-lige myndigheder skal efter anmodning give Arbejdsmarke-dets Erhvervssygdomssikring oplysninger af betydning forfastsættelse af bidrag efter loven. Det samme gælder frivilligtsikrede efter § 52, stk. 2. Pligten til at udlevere oplysninger tilArbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring gælder ikke i detomfang, der efter anden lovgivning er fastsat en særlig tavs-hedspligt.Stk. 4.Til brug ved bidragsopkrævning og behandling afanmeldelser af erhvervssygdomme har Arbejdsmarkedets Er-hvervssygdomssikring elektronisk adgang til stamoplysnin-ger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions arbejdsgiver- ogpersonregistre, til oplysninger om arbejdsgivernes indbetalteATP-bidrag i Arbejdsmarkedets Tillægspensions opkræv-ningsregister samt til arbejdsgiverrelationer og indbetalteATP-bidrag på personniveau i Arbejdsmarkedets Tillægspen-sions lønmodtagerregister.§ 61.Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-sikring fastsætter de nærmere regler om betaling af bidrag,herunder om frist for betalingen. Det kan ved disse regler be-stemmes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring op-kræver et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglen-de betaling og kan give henstand med betaling samt eftergivebidrag, renter og ekspeditionsgebyr.Stk. 2.Sker betaling af bidrag ikke rettidigt, skal den sik-ringspligtige og den frivilligt sikrede efter § 52, stk. 2, fraforfaldsdagen betale renter af bidraget med den rentesats, dertil enhver tid er fastsat efter lov om renter ved forsinket beta-ling m.v.Stk. 3.Hvis bidrag ikke betales rettidigt, kan Arbejdsmar-kedets Erhvervssygdomssikring inddrive det skyldige beløb

efter reglerne om tvangsfuldbyrdelse af pengekrav i afsnitVIII i retsplejelov for Grønland.Stk. 4.Krav, der tilkommer Arbejdsmarkedets Erhvervs-sygdomssikring i medfør af dette kapitel, forældes efter reg-lerne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af vissefordringer, jf. lov nr. 104 af 31. marts 1965 om ikrafttrædelsefor Grønland af visse formueretlige love m.v.Stk. 5.Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan ind-hente de oplysninger hos grønlandske skattemyndigheder ogandre selvstyremyndigheder om den sikringspligtige og denfrivilligt sikrede efter § 52, stk. 2, som er nødvendige for atvaretage inddrivelsen af skyldige bidrag, renter og ekspediti-onsgebyr, herunder oplysninger om indkomst- og formuefor-hold.§ 62.Hvis der foreligger en erhvervssygdom og den sik-ringspligtige arbejdsgiver ikke har betalt bidrag, betaler Ar-bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring forskudsvis de ud-gifter, der er nævnt i § 10, § 39, stk. 3 og 4, og §§ 43 og 64.Stk. 2.Arbejdsgiveren skal refundere ArbejdsmarkedetsErhvervssygdomssikring de udbetalte beløb, jf. stk. 1, med-mindre Arbejdsskadestyrelsen skønner, at der har foreliggetsådanne undskyldende omstændigheder, at den pågældendehelt eller delvis bør fritages for betaling.Stk. 3.Arbejdsskadestyrelsen kan, i det omfang det skønnesrimeligt, eftergive arbejdsgiveren beløbet.Stk. 4.De beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-sikring har udbetalt efter stk. 1, fordeles med fradrag afeventuelt refunderet beløb efter stk. 2 efter reglerne i § 52,stk. 6, 4.-6. pkt.Stk. 5.Hvis refusionskrav efter stk. 2 og renter heraf efter§ 65 ikke betales rettidigt, kan Arbejdsmarkedets Erhvervs-sygdomssikring inddrive de skyldige beløb efter reglerne omtvangsfuldbyrdelse af pengekrav i afsnit VIII i retsplejelov forGrønland. § 61, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse.Fastsættelse af det samlede bidrag til ArbejdsmarkedetsErhvervssygdomssikring§ 63.Reglerne i §§ 58-58 c i lov om arbejdsskadesikringom fastsættelse af det samlede bidrag til ArbejdsmarkedetsErhvervssygdomssikring finder tilsvarende anvendelse for ar-bejdsgivere, der er sikringspligtige efter denne lov.Fælles bestemmelser om betaling for administration ogforrentning§ 64.Forsikringsselskaber, der tegner arbejdsulykkesfor-sikring, og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skalbetale for Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens admin-istration af de forhold, der er omfattet af loven, og somvedrører de pågældende. Beskæftigelsesministeren fastsætterregler for betalingen og opkrævningen heraf. Taksternes stør-relse bekendtgøres årligt af direktøren for Arbejdsskadesty-relsen.Stk. 2.Arbejdsskadestyrelsens direktør kan pålægge de for-sikringsselskaber, der er nævnt i stk. 1, og ArbejdsmarkedetsErhvervssygdomssikring at tilvejebringe statistiske oplysnin-ger og lignende.

§ 65.De beløb, der forskudsvis er udlagt af Arbejdsska-destyrelsen efter § 30, stk. 2, § 52, stk. 6, og § 56, stk. 1 og 5,eller af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter § 62,forrentes med en årlig rente, der svarer til gennemsnittet af dendag til dag-pengemarkedsrente, der er opgjort af National-banken. Renten beregnes efter regler fastsat af Arbejdsska-destyrelsens direktør efter § 60, stk. 1, i lov om arbejdsska-desikring.Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring§ 66.Reglerne om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-sikring i kapitel 11 i lov om arbejdsskadesikring finder tilsva-rende anvendelse for så vidt angår sammensætning, opgaver,administration, aktuarmæssige forhold, årsregnskab og revi-sion, investeringsregler og tilsyn.Gruppeforsikringen§ 67.Arbejdsskadestyrelsen er sikringsgiver for en grup-peforsikring for de arbejdsgivere samt deres ansatte, herundermedarbejdende ægtefæller, der er nævnt i § 52, stk. 4.Stk. 2.Ejere af skibe på 15 meter og derover kan ikke væremedlemmer af gruppeforsikringen.Stk. 3.§ 57 finder tilsvarende anvendelse for gruppeforsik-ringen.§ 68.Størrelsen af præmien for de personer, der er omfattetaf gruppeforsikringen, fastsættes af beskæftigelsesministerenefter indstilling fra Arbejdsskadestyrelsen og efter forhand-ling med Grønlands Selvstyre.Stk. 2.Såfremt de indbetalte præmier ikke kan dække er-statningsforpligtelserne, afholdes det manglende beløb af sta-ten.Stk. 3.Staten yder tilskud til nedsættelse af gruppeforsik-ringspræmien for virksomheder, der drives af enkeltpersoner.Tilskuddet ydes såvel til sikring af arbejdsgiverens egen per-son som til sikring af ansatte i virksomheden.Stk. 4.Tilskuddet, jf. stk. 3, der udgør 2/5 af præmien, ud-betales efter regler, der fastsættes af Arbejdsskadestyrelsensdirektør.§ 69.Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter efter for-handling med Grønlands Selvstyre regler om, hvilke selv-stændige erhvervsdrivende der kan være medlemmer afgruppeforsikringen, samt om optagelse i gruppeforsikring,opkrævning af præmie og opsigelse.Kapitel 11Forskellige bestemmelser§ 70.Ydelser i henhold til loven kan ikke danne grundlagfor regreskrav mod en skadevolder, der har pådraget sig er-statningspligt over for tilskadekomne eller deres efterladte.Tilskadekomnes eller de efterladtes krav mod den erstatnings-ansvarlige nedsættes i det omfang, der er betalt eller er pligttil at betale ydelser til de pågældende efter denne lov.§ 71.Aftaler mellem sikringspligtige og de berettigede erugyldige, når de går ud på eller fører til, at bestemmelser iloven ikke skal gælde, eller at de berettigede skal udrede enforsikringspræmie til et forsikringsselskab eller et bidrag til

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, som efter lovenpåhviler den sikringspligtige, eller at pligtige ydelser ikke skalberegnes efter loven. Ligeledes er aftaler om tilbageholdelsei løn i anledning af sikring efter loven ugyldige.§ 72.Efter overenskomst med andre stater kan beskæfti-gelsesministeren fastsætte regler om, i hvilket omfang lovensbestemmelser eller bestemmelserne i den fremmede stats til-svarende lovgivning skal anvendes på forhold, der reguleres iloven.§ 73.Ansatte i Arbejdsskadestyrelsen, herunder ansatte læ-gekonsulenter, må ikke være ansat i eller tage del i ledelsen afet forsikringsselskab eller Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-domssikring.§ 74.Efter anmodning kan Arbejdsskadestyrelsen underanvendelse af denne lovs bestemmelser i øvrigt afgive udta-lelser om spørgsmål vedrørende personskade, der ikke eromfattet af loven. Arbejdsskadestyrelsen kan tillige afgiveudtalelser efter § 10 i anordning om ikrafttræden af lov omerstatningsansvar i Grønland.Stk. 2.For sådanne udtalelser betales et beløb, der fastsættesaf Arbejdsskadestyrelsens direktør.§ 75.En sikringspligtig arbejdsgiver, der undlader at tegneforsikring eller tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-domssikring, kan pålægges bødeansvar.Stk. 2.En sikringspligtig arbejdsgiver, der undlader at holdeforsikringen i kraft eller betale bidrag til ArbejdsmarkedetsErhvervssygdomssikring, kan pålægges bødeansvar.Stk. 3.En sikringspligtig arbejdsgiver, der ikke rettidigt an-melder en indtruffet arbejdsskade eller ikke medvirker vedsagsoplysningen af en anmeldt arbejdsskade, jf. kapitel 7, kanpålægges bødeansvar.Stk. 4.For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, an-delsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålæg-ges selskabet som sådant bødeansvar.Stk. 5.Er overtrædelsen begået af den danske stat, Grøn-lands Selvstyre, en kommune eller kommunalt fællesskab, kander pålægges staten, Grønlands Selvstyre, kommunen eller detkommunale fællesskab bødeansvar.Kapitel 12Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser§ 76.Loven træder i kraft den 1. januar 2011.Stk. 2.Loven anvendes på1) arbejdsulykker, der indtræder den 1. januar 2011 ellersenere, og2) erhvervssygdomme, der anmeldes den 1. januar 2011 el-ler senere.Stk. 3.Samtidig med denne lovs ikrafttræden ophæves an-ordning nr. 991 af 3. oktober 2008 om ikrafttræden af lov omarbejdsskadesikring i Grønland.Stk. 4.Anordningen, jf. stk. 3, anvendes fortsat på1) ulykkestilfælde, der er indtruffet før den 1. januar 2011,og2) erhvervssygdomme anmeldt før den 1. januar 2011.

Stk. 5.Ved lovens ikrafttræden reguleres beløbene i §§ 22,23 og § 28, stk. 3, 4 og 5, samt § 77, i overensstemmelse med§ 29. Arbejdsskadestyrelsens direktør bekendtgør, hvilke re-guleringer der skal finde sted.§ 77.Dagpenge og løbende rente efter anordning nr. 42 af2. februar 1962 om ikrafttræden af lov om forsikring mod føl-ger af ulykkestilfælde i Grønland, fastsættes til 197,8 pct. afgrundrenten pr. 1. april 1984, jf. § 44 B, i anordning nr. 103af 19. marts 1984.Stk. 2.Dagpenge og løbende ydelse for skader indtruffetmellem den 1. januar 1980 og den 31. marts 1984 efter an-ordning nr. 558 af 28. december 1979 om ikrafttræden af lovom arbejdsskadeforsikring i Grønland, fastsættes til 197,8 pct.af grundydelsen pr. 1. april 1984, jf. § 44 A, i anordning nr.103 af 19. marts 1984.Stk. 3.Dagpenge og løbende ydelse for skader indtruffetmellem den 1. april 1984 og den 31. marts 1988 efter anord-ning nr. 558 af 28. december 1979 om ikrafttræden af lov omarbejdsskadeforsikring i Grønland, fastsættes til 197,8 pct. afden løbende ydelse, der svarer til grundlønnen.Stk. 4.Dagpenge og løbende ydelse efter anordning nr. 145af 16. marts 1988 om ikrafttræden af lov om arbejdsskadefor-sikring i Grønland, fastsættes til 197,8 pct. af den løbendeydelse, der svarer til grundlønnen.Stk. 5.Dagpenge og løbende ydelse efter anordning nr. 818af 11. september 1996 om ikrafttræden af lov om sikring modfølger af arbejdsskade i Grønland, fastsættes til 197,8 pct. afden løbende ydelse, der svarer til grundlønnen.Stk. 6.Dagpenge og løbende ydelse efter anordning nr. 273af 24. april 2001 om ikrafttræden af lov om sikring mod følger

af arbejdsskade i Grønland, fastsættes til 197,8 pct. af den lø-bende ydelse, der svarer til grundlønnen.Stk. 7.Dagpenge og løbende ydelser efter anordning nr. 991af 3. oktober 2008 om ikrafttræden af lov om arbejdsskade-sikring i Grønland, fastsættes til 108,1 pct. af den løbendeydelse, der svarer til grundlønnen.Stk. 8.Dagpenge, renter og løbende ydelser, jf. stk. 1-7,reguleres efter denne lovs § 29.§ 78.De bekendtgørelser, som er udstedt i medfør af an-ordning nr. 273 af 24. april 2001 om ikrafttræden af lov omsikring mod følger af arbejdsskade i Grønland og anordningnr. 991 af 3. oktober 2008 om ikrafttræden af lov om arbejds-skadesikring i Grønland, forbliver i kraft, indtil de ophæveseller ændres.§ 79.En sikringspligtig forsikringstager kan ikke opsige enforsikring, som er tegnet efter anordning nr. 991 af 3. oktober2008, på grund af en forhøjelse af præmien, som alene er be-grundet i en forøgelse af udgifterne, der er en følge af dennelov.§ 80.I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelsenr. 848 af 7. september 2009, som senest ændret ved lov nr.718 af 25. juni 2010, foretages følgende ændring:1.§ 90affattes således:»§ 90.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.«

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning1.1. Lovforslagets formål1.2. Lovforslagets baggrund2. Historisk om arbejdsskadesikringen i Grønland3. Den nuværende arbejdsskadeordning i Grønland3.1. Regelgrundlaget3.2. Administrationen4. Lovforslagets indhold i hovedtræk5. Oversigt over lovforslaget6. De væsentligste ændringer af den gældende retstilstand i forhold til gældende anordning6.1. Sikrede efter loven, der, efter at en arbejdsskade er indtruffet, bosætter sig uden for Grønland6.1.1. Gældende ret6.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser6.1.3. Lovforslagets indhold6.2. Erstatning for udgifter til behandling på private hospitaler og klinikker6.2.1. Gældende ret6.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser6.2.3. Lovforslagets indhold6.3. En fast dagpengesats for den særlige grønlandske dagpengeordning6.3.1. Gældende ret6.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser6.3.3. Lovforslagets indhold6.4. Tillæg til årslønnen for selvstændige erhvervsdrivende i gruppeforsikringen6.4.1. Gældende ret6.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser6.4.3. Lovforslagets indhold6.5. Justering af gruppeforsikringen6.5.1. Gældende ret6.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser6.5.3. Lovforslagets indhold7. Økonomiske konsekvenser for det offentlige7.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet7.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet8. Administrative konsekvenser for borgerne9. Miljømæssige konsekvenser10. Forholdet til EU-retten11. Høring12. Sammenfatning af lovforslagets konsekvenser1. IndledningRegelgrundlag for arbejdsskadeområdet i Grønland eranordning nr. 991 af 3. oktober 2008 om ikrafttræden aflov om arbejdsskadesikring i Grønland. Anordningen erudfærdiget i medfør af anordningshjemlen i § 90 i ar-bejdsskadesikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 848af 7. september 2009, der indeholder en hjemmel til atsætte lov om arbejdsskadesikring i kraft i Grønland medde ændringer, som følger af de særlige grønlandske for-hold.1.1. Lovforslagets formålRegeringen fremsætter nærværende lovforslag for attilvejebringe et mere fleksibelt regelgrundlag for ar-bejdsskadesikringen i Grønland. Ved forslaget videre-

føres reglerne i den gældende anordning med enkeltetilpasninger til de grønlandske forhold. Reglerne i lov-forslaget er fortsat i vidt omfang baseret på reglerne iarbejdsskadesikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.848 af 7. september 2009. Forslaget om at forankre dengrønlandske arbejdsskadesikring i en lov i stedet for somhidtil i en anordning skal gøre det muligt at implemen-tere aktuelle og fremtidige ønsker fra grønlandsk side tilændringer i retstilstanden, uafhængigt af, om der samti-digt foretages ændringer i lov om arbejdsskadesikring.1.2. Lovforslagets baggrundEn lov om arbejdsskadesikring i Grønland vil givemulighed for en hensigtsmæssig og fleksibel tilpasningaf reglerne om arbejdsskadesikring til de grønlandskeforhold, uafhængigt af fremtidige ændringer af lov omarbejdsskadesikring. En lov om arbejdsskadesikring viltillige give mulighed for at fravige den danske lov i størreomfang, end det er muligt inden for rammerne af denhjemmel, der findes i den danske lov til at udstede an-ordninger.Hidtil har arbejdsskadesikringen i Grønland hvilet påanordninger om ikrafttræden af de gennem tiderne skif-tende danske love om arbejdsskadesikring. En lov omarbejdsskadesikring i Grønland, som administreres afArbejdsskadestyrelsen af en lokal enhed i Nuuk, er enmere hensigtsmæssig løsning indtil det tidspunkt, hvorGrønlands Selvstyre ønsker at overtage arbejdsskade-området. Dette ses fra grønlandsk side ikke som aktueltfor tiden.Formålet med forslaget om at indføre en lov om ar-bejdsskadesikring i Grønland er således at skabe et merefleksibelt retsgrundlag for arbejdsskadesikringen iGrønland.2. Historisk om arbejdsskadesikringen i GrønlandRegelgrundlaget for arbejdsskadesikringen i Grønlandhar siden 1962 været anordninger om ikrafttræden af degennem tiden gældende danske arbejdsskadelove. An-ordningerne har sat den danske lovgivning i kraft medde ændringer, der var behov for af hensyn til de særligegrønlandske forhold.Den første lov, der blev sat i kraft, var lov om forsik-ring mod følger af ulykkestilfælde fra 1933 (ulykkes-forsikringsloven). Denne lov, som blev sat i kraft vedanordning nr. 42 fra 1962, indeholdt blandt andet reglerom dagpenge ved arbejdsskade samt regler om særligeforsikringsordninger for visse erhverv, som i tilpassetform blev overført til anordningen.

Disse elementer har siden været en del af den grøn-landske arbejdsskadesikring, selv om de med tiden udgikaf den danske arbejdsskadesikring. Således udgik dag-pengeordningen af lov om forsikring mod følger afulykkestilfælde i 1973, mens de særlige forsikringsord-ninger for søfarende, fiskere m.v. udgik af den danskeordning i 1994.Administrationen af arbejdsskadesikringen i Grønlandhar fra starten været varetaget af lokale institutioner, jf.betænkning 285 1961 vedrørende ulykkesforsikring iGrønland, side 23–25. Denne betænkning lå til grund foranordning nr. 42 af 2. februar 1962, hvorved Det Grøn-landske Nævn for Ulykkesforsikring blev oprettet, jf.anordningens § 9.Man valgte i forbindelse med den første anordning atoprette et nævn med landsdommeren for Grønland somformand, foruden landslægen i Grønland, samt 3 med-lemmer udpeget af landsrådet, herunder en repræsentantfor de forsikrede og en repræsentant for arbejdsgiverne.Udgifterne ved nævnets arbejde blev afholdt af stats-kassen.Nævnet blev nedlagt ved anordning nr. 991 af 3. ok-tober 2008. Ved anordningen kodificeredes den i praksisgældende ordning, hvorefter Nævnets sekretariat stodfor sagsbehandlingen og traf afgørelse i sagerne. Sekre-tariatet blev samtidigt omorganiseret til en selvstændigadministrativ enhed, kaldet Center for Arbejdsskadesik-ring, men fortsat med personale ansat af selvstyret.3. Den nuværende arbejdsskadeordning i Grønland3.1. RegelgrundlagetDen nugældende anordning er anordning nr. 991 af 3.oktober 2008, som satte lov nr. 422 af 10. juni 2003 omarbejdsskadesikring i kraft i Grønland med virkning fra1. januar 2009 med de ændringer, der følger af de særligegrønlandske forhold. Anordningen indeholder fortsatregler om dagpenge ved arbejdsskade samt om en grup-peforsikring for fiskere og fangere m.v., selv om der ikkelængere findes regler herom i lov om arbejdsskadesik-ring.På visse områder afviger den gældende anordning fralov om arbejdsskadesikring. Det drejer sig blandt andetom retten til dagpenge ved arbejdsskade, en særlig grup-peforsikringsordning for de små oprindelige erhverv, ensærlig anmeldeprocedure og længere frister for afgørel-ser. De enkelte afvigelser er beskrevet i de speciellebemærkninger til lovforslaget.3.2. Administrationen

Administrationen af arbejdsskadesikringen i Grønlandvaretages af Center for Arbejdsskadesikring, der er enenhed under selvstyret. Center for Arbejdsskadesikringer placeret under Styrelsen for Råd og Nævn under De-partementet for Erhverv og Arbejdsmarked.Center for Arbejdsskadesikring varetager administra-tionen af arbejdsskadesikringen i Grønland på grundlagaf delegation fra Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskade-styrelsen fører tilsyn med Centrets administration. Til-synet udøves på grundlag af en samarbejdsaftale, der erindgået mellem Departementet for Erhverv, Arbejds-marked og Erhvervsuddannelser ved Styrelsen for Nævnog Råd og Arbejdsskadestyrelsen i 2008.Denne ordning er indført med virkning af 1. januar2009 med hjemmel i § 46 i den gældende anordning.Som et led i aftalen skal Center for Arbejdsskadesik-ring to gange årligt tilsende Arbejdsskadestyrelsen nøg-letal vedrørende:– Antallet af anmeldte sager fordelt på sager om ulyk-ker og erhvervssygdomme– Antallet af verserende sager– Antallet af sager, der ikke er afgjort inden for 1-års-fristen, jf. anordningens § 16– Antallet af sager, der ikke er afgjort inden for 2-års-fristen, jf. anordningens § 16– Antal afgørelser fordelt på typer og erstatningsstør-relser– Indbetalte præmier til Gruppeforsikringen, herunderantallet af udsendte rykkereFormålet er at gøre det muligt for Arbejdsskadestyrel-sen i tide at foretage de nødvendige skridt til sikring afen effektiv administration. Arbejdsskadestyrelsen ogCenter for Arbejdsskadesikring mødes en gang om året,hvor samarbejdsaftalen kan justeres ved behov.Center for Arbejdsskadesikring er delvist selvfinan-sierende i kraft af administrationsgebyrer, som betalesaf forsikringsselskaberne og af Arbejdsmarkedets Er-hvervssygdomssikring for behandlingen af sager omarbejdsskadesikring. Indtægterne fra administrationsge-byrer udgjorde i 2008 1,24 millioner kr. Der ydes tilligeet tilskud fra staten til driften af Center for Arbejdsska-desikring. Tilskuddet udgjorde i 2009 ca. 1,6 millionerkr.3.3 Administrationen fremoverSamtidigt med, at lovforslaget træder i kraft, vil Centerfor Arbejdsskadesikring blive indlemmet i Arbejdsska-destyrelsen, som derved får en lokal enhed med sæde iNuuk.

Det er væsentligt, at administrationen af arbejdsska-desikringen fortsat er forankret i Grønland og fortsatvaretages af personale med lokalt kendskab. Der er der-for fortsat behov for en lokal administration, som skri-ver, taler og forstår grønlandsk, og som kan modtageanmeldelser og henvendelser samt forestå sagsoplys-ning m.v.Det nuværende personale i Center for Arbejdsskade-sikring vil blive ansat i Arbejdsskadestyrelsen, og der vilblive udarbejdet planer for en betryggende overgang tilansættelse i Arbejdsskadestyrelsen. Personalet vil bliveinddraget i planlægningen af overgangen. Det forudsæt-tes, at overførelsen af personale fra Center for Arbejds-skadesikring til Arbejdsskadestyrelsen vil ske efterlandstingsforordningen om arbejdstageres retsstillingved virksomhedsoverdragelse. Det forudsættes videre,at der indgås aftale mellem Departementet for Erhvervog Arbejdsmarked og Arbejdsskadestyrelsen herom.Centret modtager fra den danske stat et tilskud på fi-nansloven for 2010 på 1.657.375 kr. Derudover modta-ger centret en betaling for de sager, der anmeldes tilcentret. Der anvendes for de sager, der anmeldes til cen-tret, de samme takster som i Danmark. Med et forventetantal anmeldelser i 2010 på ca. 400 sager til en gennem-snitlig takst på ca. 3.500 kr. svarer det til årlige indtægterpå ca. 1,4 mio. kr.Arbejdsskadestyrelsen forventer, at styrelsens om-kostninger ved administrationen af området vil kunneske inden for de samme økonomiske rammer. Det vilsige, at styrelsen forventer at kunne administrere områ-det med en tilsvarende bevilling på finansloven samtmed de indtægter, der opkræves for behandlingen afsagerne.Arbejdsskadestyrelsen får en udgiftsbevilling på 1,7mio. kr. samt en indtægtsbevilling på 1,4 mio. kr. på fi-nansloven for 2011.4. Lovforslagets indhold i hovedtrækLovforslaget bygger på den nugældende anordning991 af 3. oktober 2008. Anordningen satte lov nr. 422 af2003 om arbejdsskadesikring med senere ændringer ikraft i Grønland med virkning fra 1. januar 2009.Der foreslås i lovforslaget en ordning for arbejdsska-desikring i Grønland, som svarer til den nugældendeordning i Grønland, som ligger tæt op ad ordningen iDanmark, idet der dog også fremover vil være mulighedfor at tilkende dagpenge efter den grønlandske ordning.Lovforslaget indeholder således de samme regler omsagsbehandling, om anerkendelse af skader og om ud-måling af erstatning som den danske lov om arbejdsska-desikring. Dermed kan den eksisterende praksis efter lov

om arbejdsskadesikring anvendes på sager om arbejds-skader i Grønland på disse områder.Det foreslås i lovforslaget, at ansvaret for administra-tionen i Grønland skal ligge hos Arbejdsskadestyrelsenmed Beskæftigelsesministeriet som ressortministerium.Det betyder, at det personale, som varetager administra-tionen af den nugældende anordning om arbejdsskade-sikring i Grønland i Center for Arbejdsskadesikring iGrønland, overgår til ansættelse i Arbejdsskadestyrel-sen.I lovforslaget medtages enkelte ændringer af den gæl-dende retstilstand ifølge anordningen, jf. nedenfor underpkt. 5.Det gælder et forslag om en udvidet adgang til at betalefor behandling på private hospitaler og klinikker, jf. for-slagets § 14, stk. 5, et forslag om en fast dagpengesats,jf. forslagets § 18 og et forslag om et tillæg til årslønnenfor værdien af fangst til eget forbrug, jf. forslagets § 28,stk. 5.5. Oversigt over lovforslagetLovforslaget følger systematikken i gældende anord-ning og i arbejdsskadesikringsloven.Lovforslagets kapitel 1 beskriver lovens formål.Lovforslagets kapitel 2 indeholder regler om den si-krede personkreds og lovens område. Hovedområdet erpersoner i arbejde for en arbejdsgiver, men der er tilligeregler, der sikrer personer i andre aktiviteter end arbejde.Det drejer sig om børn under sociale foranstaltninger,praktikanter og personer under kriminalforsorg samt omborgerlige ombud og redning af menneskeliv.Lovforslagets kapitel 3 indeholder regler om arbejds-skadebegreber samt grundlæggende regler om bevis forårsagssammenhæng mellem arbejde og skadesfølge.Lovforslagets kapitel 4 indeholder regler om de ydel-ser, som kan tilkendes ved arbejdsskade (erstatningspo-sterne) samt regler om betingelser for tilkendelse af deenkelte ydelser, herunder dagpenge, godtgørelse for va-rigt mén, erstatning for tab af erhvervsevne og erstatningtil efterladte.Lovforslagets kapitel 5 indeholder regler om fastsæt-telse af årsløn. Årslønnen er grundlaget for beregning aferstatning for tab af erhvervsevne og erstatning for tabaf forsørger.Lovforslagets kapitel 6 indeholder regler om udbeta-ling af erstatning. Som hovedregel udbetales erstatnin-ger til den berettigede. Hvis den berettigede er under 18år, skal udbetaling ske efter gældende regler om umyn-diges midler. Der er ligeledes regler om kommunernesret til refusion for sociale ydelser, som er udbetalt til

dækning af samme periode, som en erstatning skal dæk-ke, og om beskyttelse af krav på erstatning mod kredit-orforfølgelse.Lovforslagets kapitel 7 indeholder regler om anmel-delse af arbejdsskade og om sagsbehandling, herunderindhentelse af oplysninger til brug for sagsbehandlin-gen. Det er arbejdsgiverne og lægerne, som har pligt tilat anmelde henholdsvis arbejdsulykker og erhvervssyg-domme. Dog kan tilskadekomne eller de efterladte an-melde på egen hånd, hvis de anmeldelsespligtige ikkeanmelder skaden. Der er regler om anmeldefrister. Ar-bejdsgiveres eller lægers overskridelse af anmeldefri-sterne kan straffes med bøde. Dersom tilskadekomneeller de efterladte selv anmelder en arbejdsskade, skaldet ske inden 1 år fra skadens dato. Der er mulighed fordispensation ved for sen anmeldelse.Lovforslagets kapitel 8 indeholder regler om admin-istration og afgørelseskompetence. Den centrale be-stemmelse findes i § 45, som indebærer, at Arbejdsska-destyrelsen træffer alle afgørelser efter loven.Derudover indeholder kapitlet regler om genoptagelseaf afgjorte sager og om klageadgang. Afgørelser efterloven kan indbringes for Ankestyrelsen.Lovforslagets kapitel 9 indeholder regler om den sik-ringspligtige arbejdsgiver, det vil sige den arbejdsgiver,der vil blive holdt ansvarlig i tilfælde af, at en arbejds-skade indtræffer, og som derfor skal have sikret sig vedforsikringstegning og tilmelding til ArbejdsmarkedetsErhvervssygdomssikring.Lovforslagets kapitel 10 indeholder regler om, hvor-dan sikringspligten opfyldes. I hovedsagen skal densikringspligtige arbejdsgiver tegne forsikring for ulyk-ker i et forsikringsselskab samt tilmelde sin virksomhedtil Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Når ar-bejdsgiveren har opfyldt disse pligter, kan der ikke rejseskrav mod denne efter loven. Kapitlet indeholder tilligeregler om, at Arbejdsskadestyrelsen udbetaler erstat-ning, når en arbejdsgiver har forsømt sin sikringspligt.Endelig indeholder kapitlet regler om gruppeforsikrin-gen, som er en særlig forsikringsordning for de småselvstændige erhvervsdrivende inden for fisker- og fan-gererhvervene.Lovforslagets kapitel 11 indeholder regler om regres,kreditorbeskyttelse af krav på erstatning, habilitetskravtil medarbejdere i Arbejdsskadestyrelsen og om straf formanglende anmeldelse eller manglende opfyldelse afsikringspligten.Lovforslagets kapitel 12 indeholder regler om ikraft-trædelse og overgangsbestemmelser.

6. De væsentligste ændringer af den gældende retstil-stand i forhold til gældende anordning– Den i anordningens § 5 gældende regel om, at sikre-de, der bosætter sig uden for Grønland efter arbejds-skaden, overgår til sikring efter lov om arbejdsska-desikring, ophæves– Der indføres ret til erstatning for udgifter til behand-ling på private hospitaler og klinikker, når der erventetid på behandling i det offentlige system og ud-giften opvejes af den skønnede udgift til dagpengem.v. i ventetiden– Der indføres en fast dagpengesats for den særligegrønlandske dagpengeordning– Der indføres et tillæg til årslønnen svarende til dengennemsnitlige værdi af fangst til eget forbrug forselvstændige erhvervsdrivende i gruppeforsikringen– Den særlige grønlandske gruppeforsikring gøres fri-villig.Det første punkt er udtryk for et ønske fra Beskæfti-gelsesministeriets side, mens de sidste 4 punkter afspej-ler grønlandske ønsker om en justering af de gældenderegler.6.1. Sikrede efter loven, der, efter at en arbejdsskade erindtruffet, bosætter sig uden for Grønland6.1.1. Gældende retDet følger af § 5 i anordning 991 af 3. oktober 2008,at i tilfælde, hvor tilskadekomne eller dennes efterladteefter skadens indtræden tager fast bopæl uden for Grøn-land, anvendes reglerne i den danske lov om arbejds-skadesikring. Ifølge anordningens § 30, stk. 5, udbetalesog reguleres løbende ydelser til personer bosat uden forGrønland efter reglerne i § 25, stk. 2, i lov om arbejds-skadesikring.I sådanne tilfælde skal der ifølge nugældende anord-nings § 5 og § 30, stk. 5, foretages omberegning af enløbende erstatning tilkendt efter anordningen. Beregnin-gen sker på grundlag af lov om arbejdsskadesik-ring, § 25, stk. 2.Reglen i gældende anordnings § 5 er indført i 1979 ianordning 558 fra 1979 på grundlag af en anbefaling ibetænkning nr. 883 fra 1979 vedrørende arbejdsskade-forsikring i Grønland.Det fremgår af betænkningen og af bemærkningernetil forslaget, at baggrunden var de lavere ydelser efteranordningen, som førte til, at de tilskadekomne, der bo-ede i Danmark og fik ydelser efter anordningen, blevnegativt forskelsbehandlet.

6.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelserDet har i forbindelse med § 5 i den gældende anordningværet forudsat, at regelgrundlaget i Danmark og i Grøn-land reelt udgøres af samme lov, blot med forskelligereguleringer af ydelser og grundbeløb afhængigt af, ommodtageren boede i Grønland eller i Danmark.Disse forudsætninger er ændret, idet udviklingen harført til, at ydelserne i Grønland stort set svarer til, ydel-serne i Danmark. Derudover ændrer lovforslaget forud-sætningen om, at det er den samme lov, der gælder iGrønland som i Danmark. Det forekommer inkonse-kvent at indføre en lov om arbejdsskadesikring i Grøn-land, som kun gælder indtil den, der er berettiget tilydelser efter loven, vælger at bosætte sig uden for Grøn-land.Dertil kommer, at der er tale om en forsikringsbaseretordning, som finansieres af arbejdsgiverne via præmierog bidrag, og som forpligter forsikringsselskaberne ogArbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til at betaleerstatninger i henhold til loven. Forudsætningen for ensådan forsikringsbaseret ordning er, at forsikringssel-skaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-ring kan vurdere riskoen for hver enkelt arbejdsgiver iforhold til de ydelser, der kan blive tale om i tilfælde afskade.Det stemmer dårligt med disse forsikringsmæssigeforudsætninger, at den erstatningsberettigede ved atskifte bopæl kan opnå ydelser efter en anden forsik-ringsordning, der er baseret på en anden lovgivning ogmed en anden ydelsesregulering, selv om der for tidener tale om stort set de samme ydelser.6.1.3. Lovforslagets indholdDet foreslås, at bestemmelserne i den gældende an-ordnings § 5, og § 30, stk. 5, ikke medtages i lovforslaget.Det indebærer, at det retlige grundlag for tilskade-komnes ret til erstatning også ved flytning fra Grønlandskal findes i den foreslåede lov om arbejdsskadesikringi Grønland.Dette er i overensstemmelse med almindelige interna-tionale lovvalgsregler på området. Eksempelvis får entilskadekommen, der modtager ydelser fra den tyske ar-bejdsskadesikring, ikke sine ydelser reguleret efter lovom arbejdsskadesikring, når og hvis pågældende flyttertil Danmark.En afskaffelse af nugældende anordnings § 5 vil medden pris- og lønudvikling, der har været gældende i deseneste 5 år, ikke have nogen mærkbar betydning formodtagerne af løbende ydelser.

Et tænkt eksempel kan belyse virkningen af en ophæ-velse af den gældende anordnings § 5 og § 30, stk. 5: entilskadekomen med en årsløn på 250.000 kr. og en er-hvervsevnetabsprocent på 50, som flytter til Danmark,vil være berettiget til en månedlig løbende ydelse på9.881 kr. efter den gældende anordnings regler, mensydelsen, reguleret efter lov om arbejdsskadesikring, ud-gør 9.862 kr. Eksemplet er beregnet efter satserne for2009.Resultatet i eksemplet er, at en tilskadekommen, somfår omberegnet erstatningen efter omberegningsreglen iden gældende anordning, under de anførte forudsætnin-ger vil opleve en nedgang i den månedlige udbetaling på(9.881 - 9.862) kr. = 19 kr.Dette skyldes, at de grønlandske priser, der bestemmerden grønlandske regulering af løbende erstatninger, iperioden fra 2003 til 2009 har udviklet sig stort set iden-tisk med de danske lønninger, der bestemmer den danskeregulering af løbende erstatninger.Forslaget vil få virkning for ulykker, der indtræder ogerhvervssygdomme, der anmeldes på den foreslåedeikrafttrædelsesdato, den 1. januar 2011, og vil ikke på-virke ydelserne for tilskadekomne, der allerede er flyttetfra Grønland, og heller ikke ydelserne for tilskadekom-ne, der flytter fra Grønland efter den foreslåede ikraft-trædelsesdato, hvis ulykken er indtruffet eller erhvervs-sygdommen er anmeldt før den foreslåede ikrafttrædel-sesdato.Regeringens forslag udmøntes ved, at § 5 og § 30,stk. 5, i den nugældende anordning ikke medtages i for-slaget.6.3. Erstatning for udgifter til behandling på private ho-spitaler og klinikker6.3.1. Gældende retEfter § 15 i den gældende anordning 991 af 3. oktober2008 kan udgifter til sygebehandling, optræning og hjæl-pemidler under sagens behandling betales, hvis behand-lingen fremmer tilskadekomnes helbredelse, formind-sker arbejdsskadens følger eller er nødvendig for atbestemme méngraden eller erhvervsevnetabet, når ud-giften ikke kan afholdes af det offentlige. Reglen svarertil § 15 i lov om arbejdsskadesikring.6.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelserReglen om, at tilskadekomne kan få erstattet udgiftertil nødvendig og formålstjenlig behandling m.v., i detomfang behandlingen ikke kan gives vederlagsfrit af detoffentlige sundhedsvæsen, er tænkt at skulle virke i sam-

spil med det offentlige sundhedsvæsen, som forudsættesat kunne yde den nødvendige behandling inden for enlægeligt forsvarlig tid.Denne forudsætning er ikke altid til stede i Grønlandpå samme måde som i Danmark, idet der på grund afkapacitetsproblemer generelt er lange ventetider på be-handling og på enkelte områder meget lang ventetid.Den gældende regel kan imidlertid ikke udlægges der-hen, at arbejdsskadesikringen overtager forpligtelsen tilat betale for behandling, hvis det offentlige sundheds-væsen ikke er i stand til at yde den nødvendige behand-ling inden for en lægeligt forsvarlig tid. Det ville betydeen ikke tilsigtet overvæltning af udgifter fra sundheds-væsenet på arbejdsgiverne, som ikke er forudsat medreglen.Derimod vil det være formålstjenligt at indføre en re-gel, der giver mulighed for at udnytte ledig kapacitet påprivate hospitaler og klinikker i Grønland og i Danmark,uden at det medfører en generel overvæltning af sund-hedsudgifter på arbejdsgiverne. Der tænkes på de tilfæl-de, hvor en økonomisk beregning, baseret på et skønover udsigterne til hurtig og bedre helbredelse og der-med også udsigterne til en hurtigere tilbagevenden tilarbejdet, viser, at udgifterne til behandling på privatehospitaler og klinikker opvejes af de udgifter til dag-penge m.v., som det påhviler forsikringsselskaberne atbetale i ventetiden.6.2.3. Lovforslagets indholdDer foreslås efter grønlandsk ønske medtaget en regel,der giver udvidet ret for tilskadekomne til at få udgiftertil behandling på private klinikker og hospitaler i Grøn-land og i Danmark betalt.Det er fortsat det almindelige sundhedsvæsen, der eransvarligt for behandling og optræning af arbejdsskade-ramte. Udgifterne til sådan behandling og optræningpåhviler ikke arbejdsskadesikringen. Forslaget er derforen undtagelse fra denne hovedregel, inden for et snævertafgrænset område.Den foreslåede regel indebærer, at den, der er ramt afen arbejdsskade, kan få udgifter til behandling på pri-vathospitaler og private klinikker betalt under sagensbehandling – efter fradrag af eventuelle offentlige til-skud – når betalingen modsvares af en tilsvarende be-sparelse på det samlede dagpengebeløb og på udgifternetil transport og ophold, som skønnes at kunne opnås ved,at tilskadekomne ikke skal afvente behandling på of-fentligt sygehus. Det forudsættes således, at denne delaf lovforslaget bliver udgiftsneutralt for arbejdsgiverne.En sådan regel vil få karakter af et retskrav for dentilskadekomne. Forsikringsselskaberne og Arbejdsmar-

kedets Erhvervssygdomssikring kan imidlertid efter for-slagets § 14, stk. 7, som viderefører den gældendeanordnings § 15, stk. 6, tage stilling til behandling afsådanne krav. Den nævnte regel medfører, at hvis for-sikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-domssikring ikke tager stilling til kravet eller hvistilskadekomne ønsker en afgørelse, så skal Arbejdsska-destyrelsen træffe afgørelse herom. Det forventes derfor,at forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Er-hvervssygdomssikring selv i vidt omfang vil tage stillingtil krav, der rejses i medfør af forslaget.Regeringens forslag udmøntes i § 14, stk. 5.6.3. En fast dagpengesats for den særlige grønlandskedagpengeordning.6.3.1. Gældende retEfter den gældende anordnings §§ 17–18 har tilska-dekomne ret til dagpenge fra 1. fraværsdag, når tilska-dekomne er uarbejdsdygtig som følge af en arbejdsska-de. Hvis arbejdsskaden har medført delvis uarbejdsdyg-tighed kan dagpengene nedsættes forholdsmæssigt.Reglen om forholdsmæssig nedsættelse benyttes kunsjældent, idet det i langt de fleste tilfælde er sådan, attilskadekomne enten er fuldt uarbejdsdygtig i en kortereeller længere periode eller også medfører skaden ikkesygefravær. Det er forsikringsselskaberne og Arbejds-markedets Erhvervssygdomssikring, der betaler dagpen-gene.Adgangen til dagpenge i anledning af arbejdsskade harværet en bestanddel af arbejdsskadelovgivningen sidenden første lov om ulykkesforsikring af 1898. Reglerneom dagpenge udgik af ulykkesforsikringsloven i 1973med vedtagelsen af en dagpengelov, men blev bevaret iden ved anordning ikraftsatte ulykkesforsikringslov iGrønland, idet der ikke fandtes nogen anden dagpenge-ordning i Grønland.Dagpenge efter anordningen beregnes på grundlag afden enkelte tilskadekomnes årsløn, som også dannergrundlag for beregning af erstatning for tab af erhvervs-evne. Årslønnen divideres med 52, hvorved det ugenligedagpengebeløb fremkommer. Der kan ikke udbetalesdagpenge med et højere beløb end maksimumbeløbetefter lov om dagpenge, § 50, stk. 1. Maksimumbeløbeter i 2010 på 3.760 kr. pr. uge.Dagpengene udbetales, indtil tilskadekomne genopta-ger sit arbejde, eller indtil der træffes afgørelse omerstatning for tab af erhvervsevne. Der skal træffes af-gørelse om erstatning for tab af erhvervsevne og godt-gørelse for varigt mén inden 1 år fra arbejdsskadens

anmeldelse, dog inden 2 år ved erhvervssygdommeudenfor fortegnelsen, jf. § 15, stk. 1.En afgørelse kan gå ud på tilkendelse af midlertidigløbende ydelse for tab af erhvervsevne, hvis tilskade-komnes erhvervsmæssige situation er uafklaret. Der lig-ger heri implicit en begrænsning af dagpengeperiodentil højst 2 år.6.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelserDer er behov for en effektivisering af den eksisterendedagpengeordning. Der er ligeledes behov for en tilpas-ning til den dagpengeordning, der er indført i Grønlandved landstingsforordning nr. 5 af 1. juni 2006 om en ar-bejdsmarkedsydelse. Forslaget bygger på et grønlandskønske om en justering af de gældende regler om dag-penge fra arbejdsskadesikringen.Dagpengene er tænkt som kompensation for det mid-lertidige indtægtstab som følge af en arbejdsskade. Hvisarbejdsskaden medfører, at indtægtstabet er varigt, bli-ver det varige tab kompenseret via erstatningen for tabaf erhvervsevne. Det er en forudsætning, af dagpengenetilkendes hurtigst muligt efter 1. fraværsdag.De nugældende regler medfører imidlertid ofte forsin-kelse med udbetalingen af dagpengene. Det er ikkeualmindeligt, at dagpengene først kommer til udbetalingmange måneder efter, at tilskadekomne har genoptagetarbejdet.Dette skyldes for det første, at der skal træffes en af-gørelse af, om arbejdsskaden – det vil oftest sige ar-bejdsulykken – kan anerkendes efter anordningen, ogom sygefraværet skyldes den anerkendte arbejdsskade.Der kan i de fleste ulykkestilfælde træffes afgørelse omanerkendelse inden for 3 måneder, dog vil der ved er-hvervssygdomme kunne gå betydeligt længere tid.Dernæst skal der indhentes lønoplysninger fra arbejds-giver og skattevæsen til brug for beregning af en årsløn.Denne del af processen kan være meget tidskrævende oger den væsentligste årsag til forsinkelser med udbetalingaf dagpenge.Beskæftigelsesministeriet har derfor overvejet indfø-relse af en fast sats, svarende til arbejdsmarkedsydelsen.Dette ville medføre en betydelig forenkling og dermedogså hurtigere afgørelser. Samtidigt ville det medføre enkontinuitet i forhold til de modtagere, der er berettigettil arbejdsmarkedsydelse, idet de vil få den samme ydel-se fra første sygedag og indtil der træffes afgørelse omerstatning for tab af erhvervsevne.Det er en betingelse for tilkendelse af arbejdsmarkeds-ydelse, at modtageren er fyldt 18 år eller er forsørger, ertilmeldt folkeregistret i Grønland og har haft mindst 182

timers arbejde som lønmodtager i en forudgående peri-ode på 13 uger. Det betyder, at der vil være tilskade-komne, som ikke er berettigede til arbejdsmarkedsydel-se. For disse personers vedkommende er det af særligbetydning, at sagsbehandlingstiden nedsættes, i og medat der indføres en fast sats.Dog vil der fortsat være tilfælde af erhvervssygdom-me, hvor afgørelse om anerkendelse først kan træffesefter længere tids sagsbehandling, ofte først efter 1 år.Gennemsnitslønnen i Grønland udgjorde ifølge Grøn-lands Statistik 170.000 kr. i 2007. Dette giver 170.000kr. i dagpenge pr. år eller ca. 3.269 pr. uge efter gældenderegler for en gennemsnitsindkomst, mens dagpengeneberegnet efter forslagets regler udgør 147.326 kr. om år-et eller 2.833 kr. pr. uge, under forudsætning af enarbejdstid på 40 timer om ugen. Det betyder en nedsæt-telse af dagpengene med 22.674 kr. pr. år eller 436 kr.pr. uge for tilskadekomne med en gennemsnitsårsløn.Omvendt vil forslaget medføre højere dagpenge til ska-delidte med en lav indkomst.Det er især de selvstændige i gruppeforsikringen,hvoraf mange har årsindtægter på under 100.000 kr., dervil få højere dagpenge efter forslaget end efter nugæl-dende regler. Antallet af skadesager i gruppeforsikrin-gen er imidlertid kun på ca. 10 % af det samlede antalskadesager pr. år i Grønland eller ca. 36 ud af 382 sageri 2008. Der blev truffet afgørelse om tilkendelse af dag-penge i 36 sager i 2007.6.3.3. Lovforslagets indholdDet foreslås, at dagpengene udbetales på samme mådeog efter samme faste takst som arbejdsmarkedsydelsen,jf. § 12 i landstingsforordning nr. 5 af 1. juni 2006. Den-ne ydelse udgør 90 pct. af mindstelønnen for en ufaglærtarbejder i henhold til overenskomsten mellem SIK ogselvstyret og udbetales bagud for 14 dage ad gangen.Arbejdsmarkedsydelsen udgør i 2009: 70,83 kr. pr. time.Arbejdsmarkedsydelsen ydes fra 1. fraværsdag ved ar-bejdsskade og kan ydes i sammenlagt 13 uger. Der kanydes dagpenge for maksimum 40 timer og minimum 20timer pr. uge.Dagpengene vil efter forslaget højst kunne udgøre2.833 kr. pr. uge, hvis arbejdsmarkedsydelsen lægges tilgrund (40 x 70,83). Ved en årsløn på 250.000 kr. vil dentilskadekomne efter de nugældende regler få tilkendt188.500 kr. årligt eller 3.625 kr. pr. uge, mens vedkom-mende efter de nye regler får højst 147.326 kr. årligt eller2.833 kr. pr. uge, under forudsætning af, at vedkom-mende har arbejdet 40 timer om ugen forud for syge-meldingen. Forslaget medfører derfor en nedgang på

41.174 kr om året eller 792 kr. pr. uge for en tilskade-kommen med en relativt høj løn.En tilskadekommen med minimumsårsløn, som er55.200 kr. i 2010, vil efter de nugældende regler få til-kendt 55.200 kr. pr. år eller 1.061 kr. pr. uge. Efterforslaget vil dagpengene udgøre mindst 1.416,50 kr. pr.uge (20 x 70,83) til personer, der ikke kan godtgøre engennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 20 timer eller der-over.En tilskadekommen, der opfylder betingelserne for atmodtage arbejdsmarkedsydelse, vil få denne ydelse ud-betalt fra kommunen fra første fraværsdag og i indtil 13uger. Når der træffes afgørelse om dagpenge efter loven,vil kommunen være berettiget til refusion fra arbejds-skadeforsikringsselskabet, fra Arbejdsmarkedets Er-hvervssygdomssikring eller fra gruppeforsikringen forden udbetalte arbejdsmarkedsydelse i op til 13 uger,hvorefter tilskadekomne får den samme ydelse udbetalttil samme terminer fra arbejdsskadesikringen, doglængst indtil den dag, en afgørelse om erstatning for tabaf erhvervsevne efter lovens § 21 har virkning.Videre foreslås det, at det i lovforslagets § 17 tydelig-gøres, at dagpengeydelsen højst kan løbe til den dag, enafgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne efter lo-vens § 21 har virkning.Regeringens forslag udmøntes i §§ 17 og 18.6.4. Tillæg til årslønnen for selvstændige erhvervsdri-vende i gruppeforsikringen6.4.1. Gældende retI den gældende anordnings § 29, stk. 2, findes en regelom, at værdien af kost og logi samt værdien af andrenaturalydelser skal medregnes i årslønnen til brug forberegning af erstatning for tabt erhvervsevne og erstat-ning for tab af forsørger (samt af dagpenge efter gæl-dende regler). Der gives samtidigt bemyndigelse til, atArbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter værdien afkost og logi for personer, der har ophold hos arbejdsgi-veren. Der er ikke fastsat nærmere regler om tillæg afværdien af andre naturalydelser end kost og logi.6.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelserMedlemmerne af gruppeforsikringen er hovedsageligtselvstændige fiskere, fangere og fåreavlere. Der er fortiden omkring 160 medlemmer af gruppeforsikringen.Disse medlemmer har i varierende omfang ansatte med-arbejdere i deres virksomheder.Det økonomiske udbytte for medlemmerne af gruppe-forsikringen består dels i pengeindkomst fra salg af

fangst og dels i eget forbrug af naturalier i form af fangstm.v. i husholdningen. Der er derfor fra grønlandsk siderejst ønske om en regel, der gør det muligt at medregneværdien af naturalier til eget forbrug i årslønnen. Det erikke tanken, at tillægget skal gives til de ansatte, som ersikret under gruppeforsikringen i kraft af, at deres ar-bejdsgiver er medlem, idet de ansatte forudsættes atudføre arbejde mod løn.Der findes ifølge Grønlands Statistik ikke data, dermere præcist kan bruges til at opgøre værdien af natu-ralier til eget forbrug. Da værdien af naturalier til egetforbrug imidlertid udgør en betydningsfuld andel af ind-tægtsgrundlaget for denne personkreds, vil det værerimeligt og i overensstemmelse med de grønlandske for-hold at indføre en regel, der sikrer, at denne del af deterhvervsmæssige udbytte omregnes til et pengebeløb,der kan indgå ved beregningen af årslønnen.Det må antages, at der er en variation i andelen af na-turalier til efter forbrug, således at andelen for noglemedlemmer af gruppeforsikringen er højere end for an-dre. Jo lavere pengeindtægten er, jo højere må andelenaf naturalier til eget forbrug antages at være.I mangel af et mere præcist grundlag til ansættelse afværdien af naturalier til øget forbrug vil det være nær-liggende at tage udgangspunkt i værdien af kost, som harværet en fast bestanddel af årslønnen siden den førsteulykkesforsikringslov af 1898, og som derfor også fin-des i den gældende anordning. Værdien af kosten fast-sættes i de årlige reguleringsbekendtgørelser af Arbejds-skadestyrelsens direktør i medfør af den gældendeanordnings § 29, stk. 2, og § 30, stk. 4.Det pengebeløb, som kosten ansættes til, er oprindeligtfastsat som den udgift, en arbejdsgiver har til råvarer,som tilberedes i arbejdsgiverens husholdning og deri-gennem bliver til kost for de ansatte. Satsen for kost er i2010 sat til 77 kroner pr. dag for en voksen person.Det er nødvendigt af hensyn til en effektiv og hurtigadministration, at der indføres en fast sats, som nogen-lunde svarer til den gennemsnitlige værdi af naturaliertil eget forbrug for hele medlemsgruppen, idet det vilvære forbundet med betydelige administrative vanske-ligheder at skulle tage hensyn til individuelle familie-forhold for hver enkelt tilskadekommen, herunder tilantallet af hjemmeboende børn.6.4.3. Lovforslagets indholdDet foreslås, at der indføres et fast tillæg til årslønnensvarende til 1,5 gange den gældende sats for kost, som i2010 udgør 77 kr. pr. dag for en voksen person, somtillæg til årslønnen for de selvstændige erhvervsdriven-de, der er medlemmer af gruppeforsikringen. Tillægget

skal ikke gives til personer, der er ansat til arbejde formedlemmerne af gruppeforsikringen.Tillægget foreslås beregnet som det halve af den tilenhver tid gældende sats for kost pr. voksen pr. dag gan-get med 3, idet 2 børn antages at svare til 1 voksen. Detsvarer til 1,5 gange den gældende sats. Forslaget byggerpå en antagelse om, at egen fangst udgør halvdelen affamiliens kostforbrug.Forslaget bygger på en gennemsnitsbetragtning om 2voksne og 2 børn under 18 år pr. familie. Beregnings-metoden søger at ramme den gennemsnitlige værdi afnaturalier til eget forbrug for medlemmer af gruppefor-sikringen.Satsen foreslås på dette grundlag samlet beregnet som1,5 x 77 kr. (1 x 77 kr. for 2 voksne familiemedlemmerog ½ x 77 kr. for 2 børn), i alt 115,50 kr. pr. dag. Det vilsige årligt 42.157,50,00 kr. (115,50 x 365), beregnet ef-ter satsen for kost i 2010.Tillægget gives til den faktiske årsindkomst, som dentilskadekomne har tjent i året forud for skaden. Den fak-tiske årsløn med tillæg for naturalier til eget forbruggiver den årsløn, der skal lægges til grund for beregnin-gen af erstatning for tab af erhvervsevne og tab afforsørger. Hvis den tilskadekomnes faktiske årsind-komst var under minimumsårslønnen, som for 2010 ersat til 55.200 kr., så anvendes minimumsårslønnen i ste-det for den faktiske indtægt, og årslønnen bliver i dissetilfælde 55.200 kr. + 42.157,50 kr. = 97.357,50 kr. eftersatserne for 2010.Regeringens forslag udmøntes i § 28, stk. 5.6.5. Justering af gruppeforsikringen6.5.1. Gældende retEfter den gældende anordning, § 55, stk. 4, er enhver,der helt eller delvist ejer et skib, og som udfører arbejdepå skibet, forpligtet til at sikre sig selv i gruppeforsik-ringen. Det samme gælder ifølge § 55, stk. 5, enhver, derfor egen regning eller i fællesskab med andre driver er-hvervsmæssigt fiskeri, fangst, jagt og lignende samtfåreavl.Reglen i § 55, stk. 5, medfører, at arbejdsgivere indenfor de nævnte erhverv både sikrer sig selv og samtidigtopfylder deres sikringspligt over for deres ansatte vedtilmelding til gruppeforsikringen. Gruppeforsikringendækker både ulykker og erhvervssygdomme. En ar-bejdsgiver, der er medlem af gruppeforsikringen, skalikke tegne forsikring eller foretage tilmelding til Ar-bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring for sine ansat-

te, idet de ansatte også er sikret under gruppeforsikrin-gen.Efter anordningens § 70, stk. 1 og 2, er arbejdsgivereinden for de i § 55, stk. 5 nævnte erhverv medlemmer af– og dermed sikret under – gruppeforsikringen, både forså vidt angår dem selv og deres ansatte. Dog er ejere afskibe på 15 meter og derover ikke medlemmer af grup-peforsikringen.Gruppeforsikringen blev oprindeligt indført ved an-ordning nr. 42 fra 1962 og var tænkt som en opsam-lingsordning for de små erhverv, som ikke var medlem-mer af de oprindelige forsikringsforbund for søfart ogfiskeri, enten fordi de drev erhvervet fra skibe, der varfor små til at blive registreret, eller fordi de drev andresmåerhverv end søfart og fiskeri. Der er tale om entvangsforsikringsordning af samme art som de særligeforsikringsordninger for søfarende, fiskere m.v., der tid-ligere var en del af den danske ulykkesforsikring ogsenere arbejdsskadesikring, men som udgik af den dan-ske ordning med virkning fra 1. juli 1994.Idéen var at skabe et særligt forsikringsforbund fordisse erhvervsdrivende, idet man antog, at de formentligville undlade at tegne forsikring efter lovens almindeligebestemmelser og dermed ville være uforsikrede, dersomman ikke oprettede en tvungen ordning for dem. Det erkun de nævnte erhverv, der kan være medlemmer afgruppeforsikringen.Gruppeforsikringen er en særlig måde at finansiere ar-bejdsskadeerstatninger på inden for en afgrænset gruppeerhvervsdrivende. Dersom gruppeforsikringen ikke varoprettet, ville alternativet være forsikring for ulykker iet forsikringsselskab og tilmelding til ArbejdsmarkedetsErhvervssygdomssikring. Gruppeforsikringen blev op-rettet, fordi der var grund til at tro, at de små selvstæn-dige fangere og fiskere m.v. ikke ville kunne overskueat sikre sig på sædvanlig vis, jf. betænkning nr. 285 fra1961 vedrørende ulykkesforsikring i Grønland, side 19– 22.Ordningen har fungeret som en tvungen, statsstøttetordning for de nævnte erhverv. Der gives et tilskud frastaten på 2/5 af præmien til virksomheder, der drives afenkeltpersoner. Præmierne fastsættes af Arbejdsskade-styrelsens direktør. Præmierne er senest fastsat i be-kendtgørelse 873 af 3. oktober 2001 til 2.500 kr. pr. årmed virkning fra 2004. Efter fradrag af et statstilskud på1.000 kr. udgør præmien 1.500 kr. Præmierne fastsættesud fra et skøn over udgifterne i gruppeforsikringen.Erstatninger betales løbende af Center for Arbejds-skadesikring, det vil sige uden at der foretages hensæt-telser. Staten garanterer for underskuddet. Der har væretunderskud i gruppeforsikringen gennem mange år.

Staten betalte i 2008 et tilskud på 0,3 mio. kr. til præ-mierne til gruppeforsikringen, mens de reelt opkrævedepræmier udgjorde 0,4 mio. kr. De samlede erstatnings-udgifter udgjorde 8,9 mio. kr. Statens samlede betalingtil gruppeforsikringen udgjorde således 8,9 mio. kr. +0,3 mio. kr. eller i alt 9,2 mio. kr. Når de reelt opkrævedepræmieindtægter på 0,4 mio. kr. fratrækkes, udgør un-derskuddet således 8,8 mio. kr. i 2008.Gruppeforsikringen betaler erstatningerne, efterhån-den som de kommer til udbetaling i tiden efter, at ulyk-ken er sket, eller efter, at erhvervssygdommen er brudtud, med de midler, der stammer fra præmier fra med-lemmerne og tilskud fra staten. Det faldende medlems-tal, der har kunnet konstateres gennem nogle år, betyder,at der har været faldende præmieindtægter og dermed etstørre underskud, som skulle dækkes af staten.Efter § 72 i den gældende anordning udsteder direk-tøren for Arbejdsskadestyrelsen regler om opkrævningaf præmier til gruppeforsikringen. Bemyndigelsen erudnyttet i bekendtgørelse nr. 762 af 28. august 2001. Detfølger af bekendtgørelsens § 3, stk. 7, at det er en for-udsætning for medlemskab af gruppeforsikringen, at derer indbetalt præmie for forsikringsperioden, som er detkommende kalenderår.Reglen indebærer, at en arbejdsgiver, der ikke har be-talt præmien forskudsvist for det kommende kalenderår,ikke har ret til erstatning for skade på egen person fragruppeforsikringen, mens omvendt de ansatte har ret tilat få eventuel erstatning udbetalt fra gruppeforsikringen.Gruppeforsikringen vil efterfølgende gøre regres modarbejdsgiveren, medmindre arbejdsgiveren har sikret deansatte uden for gruppeforsikringen.6.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelserGruppeforsikringen blev indført ved anordning nr. 42fra 1962 og var tænkt som en opsamlingsordning for desmå erhverv, som ikke var medlemmer af de oprindeligeforsikringsforbund for søfart og fiskeri, enten fordi dedrev erhvervet fra skibe, der var for små til at blive re-gistreret, eller fordi de drev andre småerhverv end søfartog fiskeri.Idéen var at skabe et særligt forsikringsforbund fordisse erhvervsdrivende, idet man antog, at de formentligville undlade at tegne forsikring efter lovens almindeligebestemmelser og dermed ville være uforsikrede, dersomman ikke oprettede en tvungen ordning for dem.Med tiden har gruppeforsikringen antaget karakter afen frivillig ordning. Det har blandt andet ført til, at er-hvervsdrivende, som var tænkt at skulle være medlem-mer, har valgt at tegne forsikring uden for gruppeforsik-ringen.

Der er fortsat behov for en ordning, der omfatter demindre, oprindelige erhverv, og som udgør et prisbilligtalternativ til almindelig forsikring. Det anbefales efterønske fra grønlandsk side at gøre ordningen frivillig.Gruppeforsikringen vil efter forslaget stå som et valgfritalternativ til opfyldelse af sikringspligten for de ansatteog som alternativ til frivillig sikring af den selvstændigeselv.Det er hensigtsmæssigt, at ordningen for de selvstæn-dige, der opfylder betingelserne for at vælge gruppefor-sikringen, omfatter både den selvstændige selv, dennesmedarbejdende ægtefælle og familiemedlemmer og deansatte. Dette skyldes, at der fortsat er behov for en op-samlingsordning, som kan minimere risikoen for, atpersoner, der er beskæftiget inden for disse erhverv, eruforsikrede.Det er en forudsætning for de lave præmier i gruppe-forsikringen og dermed for, at gruppeforsikringen kanvære et attraktivt alternativ til sædvanlig forsikring, atder også fremover gives tilskud fra staten til præmierne,og at staten garanterer for underskuddet i gruppeforsik-ringen.For at sikre en udvikling i overensstemmelse med be-hovet i Grønland vil det være hensigtsmæssigt at be-stemme personkredsen i en bekendtgørelse udstedt afdirektøren for Arbejdsskadestyrelsen efter forhandlingmed Grønlands Selvstyre.6.5.3. Lovforslagets indholdVed forslaget videreføres gruppeforsikringen som enfrivillig ordning med bibeholdelse af den nugældendestatsgaranti for underskuddet og med bibeholdelse af til-skuddet til præmierne.Det betyder, at det også fremover er muligt for perso-ner, der driver et af de oprindelige småerhverv, at op-fylde deres sikringspligt for ansatte og samtidigt at sikresig selv i gruppeforsikringen, både for ulykker og er-hvervssygdomme.Det vil imidlertid fremover være muligt for dennegruppe erhvervsdrivende at vælge sædvanlig forsikringog tilmelding til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-sikring til opfyldelse af deres forsikringspligt i forholdtil de ansatte samt eventuelt en frivillig forsikring eftersamme regler for sig selv og den medarbejdende ægte-fælle.Den erhvervsdrivende kan ikke vælge gruppeforsik-ringen for sig selv og sædvanlig forsikring for de ansatteeller omvendt. Hvis den erhvervsdrivende vælger grup-peforsikringen, så er både den erhvervsdrivende selv,den medarbejdende ægtefælle og de ansatte forsikret igruppeforsikringen, som fortsat dækker både ulykker og

erhvervssygdomme. Dette skønnes nødvendigt af hen-syn til en hensigtsmæssig administration og et vist vo-lumen i gruppeforsikringen, og det svarer til princippeti den gældende ordning.Det foreslås, at personkredsen nærmere bestemmes ien bekendtgørelse, udstedt af Arbejdsskadestyrelsensdirektør efter forhandling med Grønlands Selvstyre, idetpersonkredsen derved bedre kan tilpasses skiftende for-hold i Grønland. Personkredsen bestemmes nærmere afdirektøren for Arbejdsskadestyrelsen efter forhandlingmed Grønlands Selvstyre i en bekendtgørelse. Det præ-ciseres i loven, at erhvervsdrivende inden for de angivneerhverv kan tilmelde sig gruppeforsikringen. Der hen-vises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 69.Det er tanken at videreføre medlemskredsen efter dengældende anordning, indtil medlemskredsen efter for-handling med Grønlands Selvstyre udvides eller ind-skrænkes.Som følge af, at administrationen af gruppeforsikrin-gen gøres til en frivillig ordning og administrationenovergår til Arbejdsskadestyrelsen, vil medlemskredsenog dermed kredsen af betalingsforpligtede kunne af-grænses præcist, og det vil være muligt at inddriveskyldige præmier mere konsekvent, end tilfældet er efterden nugældende anordning. Det forventes derfor, at un-derskuddet vil kunne nedbringes. Der vil dog også frem-over være et underskud, idet ordningen fortsat er tænktat skulle være statsstøttet.Regeringens forslag udmøntes i § 52, stk. 4, og §§ 67– 69.7. Økonomiske og administrative konsekvenser for detoffentligeDet skønnes, at det offentlige vil have en årlig merud-gift på 0,27 mio. kr. Det skønnes, at forslaget samlet setvil være udgiftsneutralt for kommunerne. Det skal un-derstreges, at beregningerne er forbundet med megetbetydelig usikkerhed. Beregningsusikkerheden betyder,at blot én erstatning mere eller mindre kan forrykke re-sultatet meget betydeligt. Det betyder også, at der kangå flere år, før der opstår de beregnede merudgifter, elleromvendt at merudgifterne i et år bliver betydeligt højere.Der er derfor overalt benyttet gennemsnitsbetragtninger,som set over tid må antages at give det korrekte resultat.De offentlige merudgifter finansieres delvis ved en for-højelse af gruppeforsikringspræmien med ca. 300 kr. imedfør af lovens § 68. Indtægten herved anslås til ca.120.000 kr. årligt. Den årlige merudgift for staten udgørsåledes netto 150.000 kr.Følgende elementer i forslaget har økonomiske kon-sekvenser for det offentlige:

Forslagets § 40, stk. 1, om en lempelse af adgangen tildispensation ved for sen anmeldelseAdgangen til dispensation ved for sen anmeldelseforeslås lempet, så det er muligt at opnå dispensation vedfor sen anmeldelse efter samme regler, som gælder efterlov om arbejdsskadesikring.Det er ikke muligt at fremskaffe data for Grønland pådette område, og de økonomiske konsekvenser er derforbaseret på data fra Danmark. Det skønnes, at ændringenvil medføre, at der tilkendes erhvervsevnetabserstatningi yderligere 1 sag, at der tilkendes méngodtgørelse iyderligere 4. Det skønnes på baggrund af dette, at deøkonomiske konsekvenser af dette element vil være 1,98mio. kr. Det skal understreges, at skønnet er forbundetmed meget betydelig usikkerhed.Det skønnes, at udgifterne fordeles med 0,08 mio. kr.til staten inkl. gruppeforsikringen og 1,89 mio. kr. tilforsikringsselskaberne. Fordelingen er baseret på deresandel af anmeldelserne i 2008.Forslagets § 18 om en fast dagpengesatsDer er i gennemsnit 30 dagpengesager om året. Detskønnes, at merudgiften vil være 200.000 kr. Den størstedel af merudgiften vil være for gruppeforsikringen, idetdet er her, de tilskadekomne vil opnå de største forhø-jelser. Det skønnes på den baggrund, at merudgifternesom følge af forslagets § 18 om en fast dagpengesatsudgør 150.000 kr. til staten inklusive gruppeforsikrin-gen.Forslagets § 28, stk. 5, om et tillæg til årslønnen formedlemmer af gruppeforsikringenErstatninger for tab af erhvervsevne beregnes på bag-grund af 4/5 af årslønnen. Det medfører, at for hvererhvervsevnetabsprocent, en tilskadekommen er til-kendt, vil vedkommende få en yderligere erstatning på324,12 kr.Den gennemsnitlige erhvervsevnetabsprocent var forafgørelser om erstatning truffet i 2008 på 48,75 procent.Det forudsættes, at der vil være 1–2 personer årligt, sombliver berørt af ændringen. Det skønnes, at merudgifter-ne for det offentlige er ca. 24.000 kr.Forslagets § 39, stk. 4, om oversættelserDet foreslås, at det pålægges forsikringsselskaberneog Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at betalefor oversættelser i arbejdsskadesagerne. Udgiften skøn-nes at udgøre 100.000 kr. om året, hvoraf staten inklu-sive gruppeforsikringen tegner sig for 12.000 kr.Der er ingen administrative konsekvenser af lovfor-slaget for det offentlige.

7.1. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-hvervslivetDet skønnes, at erhvervslivet vil få samlede merud-gifter som følge af forslaget på 2,04 mio. kr. Der er taleom en årlig udgift. Udgiften vil opnå den fulde effektallerede fra lovens ikrafttræden, da forsikringsselska-berne skal hensætte til reserver, når skaden sker.Følgende elementer i forslaget har økonomiske kon-sekvenser for erhvervslivet, det vil sige for arbejdsgi-verne, som via præmier og bidrag finansierer lovensydelser:Forslagets § 40, stk. 1, om en lempelse af adgangen tildispensation ved for sen anmeldelseForslaget skønnes at medføre merudgifter for er-hvervslivet på 1,89 mio. kr. i form af øgede præmier forarbejdsgiverne til forsikringsselskaberne.Forslagets § 18 om en fast dagpengesatsDer er i gennemsnit 30 dagpengesager om året. Detskønnes, at merudgiften vil være i alt 200.000 kr. Denstørste del af merudgiften vil være for gruppeforsikrin-gen, idet det er her, de tilskadekomne vil opnå de størsteforhøjelser. Det skønnes på den baggrund, at merudgif-terne for erhvervslivet som følge af forslagets § 18 omen fast dagpengesats udgør 50.000 kr. i form af præmiertil forsikringsselskaberne.Forslagets § 39, stk. 4, om oversættelserDet foreslås, at det pålægges forsikringsselskaberneog Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at betalefor oversættelser i arbejdsskadesagerne. Udgiften skøn-nes at udgøre 100.000 kr. om året, hvoraf forsikrings-selskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-ring, og dermed arbejdsgiverne, tegner sig for 88.000 kr.7.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivetDer er ingen administrative konsekvenser af lovfor-slaget for erhvervslivet.7.3. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget medfører ingen administrative konse-kvenser for borgerne.8. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget medfører ingen miljømæssige konse-kvenser.9. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

IngenIngenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekterved en håndsrækning. Bestemmelsen er identisk med§ 2, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring.Ifølge forslaget tilstk. 2,som viderefører anordnin-gens § 2, stk. 2, er medlemmer af arbejdsgiverens familiesikret efter loven, når deres arbejde i virksomheden sva-rer til andre ansattes arbejde. Bestemmelsen er parallelmed lov om arbejdsskadesikring, § 2, stk. 2, med denforskel, at arbejdsgiverens ægtefælle ifølge forslaget ogden gældende anordning er obligatorisk sikret efter for-slaget.Det modsatte er tilfældet efter lov om arbejdsskade-sikring, idet en medarbejdende ægtefælle, der ønskersikring efter lov om arbejdsskadesikring, skal sikre sigfrivilligt, jf. lov om arbejdsskadesikring, § 2, stk. 2, jf.stk. 3. Det frivillige element i lov om arbejdsskadesik-ring er efter grønlandsk ønske ikke medtaget i den gæl-dende anordning og heller ikke i forslagets § 2, stk. 2.Ifølge forslaget tilstk. 3får selvstændige mulighed forat sikre sig frivilligt. Bestemmelsen viderefører gælden-de anordnings § 2, stk. 3. Ved den danske arbejdsska-dereform, der trådte i kraft i Danmark den 1. januar 2004,

Bemærkninger til de enkelte bestemmelserTil § 1Bestemmelsen angiver det overordnede formål medloven og viderefører den nugældende anordnings § 1.Bestemmelsen svarer til § 1 i lov om arbejdsskadesik-ring.Til § 2Bestemmelserne i§ 2afgrænser den sikrede person-kreds og sikringsordningens territoriale anvendelsesom-råde. Bestemmelserne viderefører gældende anordnings§ 2 og svarer med de ændringer, der er redegjort for ne-denfor, til lov om arbejdsskadesikring, § 2.Istk. 1fastslås det, at personer, der er ansat til at udførearbejde i Grønland, er sikret efter denne lov. Udtrykket»ansat« skal forstås på samme måde som i lov om ar-bejdsskadesikring. Ansættelse kan være formel elleruformel, lønnet eller ulønnet. Ansættelse kan også ske

blev der indført en mulighed for, at selvstændige er-hvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller kunnesikre sig efter loven. Der er tale om en frivillig ordning.Samme ordning følger af § 2, stk. 3, i den grønlandskeanordning, dog med den forskel, at den medarbejdendeægtefælle efter den grønlandske anordning er obligato-risk sikret efter loven, jf. forslaget til stk. 2. Det foreslåsat videreføre denne ordning.Forslaget tilstk. 4viderefører den gældende anord-nings § 2, stk. 4, om, hvordan ansatte på skibe, der hørertil i Grønland, er sikret. Ordlyden er imidlertid ændret iforslaget til stk. 4 med det formål at præcisere, at det erarbejde på skibe under grønlandsk flag, der er dækket afloven. Der er ikke tilsigtet nogen realitetsændring medden ændrede ordlyd. Efter den gældende anordning erpersoner»der arbejder på et dansk skib med hjemsted iGrønland«ligestillet med personer, der er ansat til atarbejde i Grønland. Denne formulering har givet anled-ning til tvivl og foreslås derfor præciseret.Formuleringen af forslagetsstk. 4tager højde for, atder er etableret et særligt registreringssystem for skibemed hjemsted i Grønland. Et grønlandsk skib er, ifølgeSøfartsstyrelsens definition, et skib, der har hjemsted ien grønlandsk havn. Et skib, der er registreret i skibsre-gistret eller i den grønlandske fartøjsfortegnelse somhjemmehørende i en grønlandsk havn, har ret til at føredet grønlandske flag. Det er derfor muligt med den fore-slåede affattelse af § 2, stk. 4, at præcisere reglen, såledesat der ikke opstår nogen misforståelser om, hvilken lov-givning der skal anvendes. Søfolk, der bor i Grønland ogarbejder på et skib under dansk flag, er sikret efter lovom arbejdsskadesikring på samme måde som søfolk, derbor uden for Grønland. Omvendt er søfolk, der bor udenfor Grønland, herunder i Danmark, og arbejder på et skibunder grønlandsk flag, sikret efter den foreslåede regel.Forslagene tilstk. 5 og 6viderefører uændret bestem-melserne i gældende anordnings § 2, stk. 5 og 6, somsvarer til § 2, stk. 5 og 6, i lov om arbejdsskadesikring.Bestemmelserne fastslår, at fosterskader som følge afmoderens arbejde (stk. 5) eller arbejdsrelaterede påvirk-ninger af forældrene før befrugtningen eller efter fødslenkan berettige til erstatning efter reglerne om erhvervs-sygdomme.Til § 3Den foreslåede§ 3svarer til bestemmelsen i den nu-gældende anordnings § 3, som bemyndiger beskæftigel-sesministeren til at fastsætte regler om, hvordanarbejdsskadesikringen skal gælde for visse børn under18 år og visse uddannelsessøgende. Bestemmelsen be-myndiger endvidere Arbejdsskadestyrelsens direktør til

at fastsætte regler om, i hvilket omfang arbejdsskadesik-ringen skal gælde for udstationerede. Anordningen ogforslaget er parallelle med § 3 i lov om arbejdsskadesik-ring, med den forskel, at anordningen og forslaget ertilpasset de grønlandske forhold på 2 punkter:Anordningen angår dels børn, der er omfattet af lands-tingsforordninger inden for det sociale område, mens lovom arbejdsskadesikring medtager børn, der er omfattetaf lov om social service, afsnit IV. Derudover indeholderanordningen en bemyndigelse for Beskæftigelsesmini-steren til at fastsætte regler om, i hvilket omfang ar-bejdsskadesikringen skal gælde for personer, der eromfattet at kriminallov for Grønland. En tilsvarende be-stemmelse findes ikke i lov om arbejdsskadesikring,men i lov om fuldbyrdelse af straf.Forslaget tilstk. 1bemyndiger beskæftigelsesministe-ren til efter forhandling med selvstyret at udstede nær-mere regler om sikring af børn, der er optaget tildøgnophold på institutioner eller opholdssteder indenfor det sociale område og uddannelsessøgende i praktikm.v. Bestemmelsen svarer til den gældende anordnings§ 3, stk.1. Dog foreslås affattelsen afstk. 1, nr. 1,ændreti forhold til den gældende anordnings § 3, stk. 1, nr. 1,idet det præciseres, at reglerne kun vedrører børn, der eroptaget til døgnophold på institutioner eller opholdsste-der. Derved bringes bestemmelsen i overensstemmelsemed anvendelsesområder for den tilsvarende bestem-melse i lov om arbejdsskadesikring, § 3, stk. 1, nr. 1. Dervil blive udsendt en bekendtgørelse i forbindelse medikrafttrædelsen af den foreslåede lov. Bekendtgørelsenskal sikre, at den personkreds, som efter forhandlingmed selvstyret skal anses for omfattet af reglen, bliversikret efter loven efter samme retningslinier, som gælderfor den tilsvarende personkreds i Danmark i medfør afbekendtgørelse 937 af 26. november 2003 og bekendt-gørelse nr. 1272 af 29. november 2006, der er udstedtmed hjemmel i lov om arbejdsskadesikring, § 3, stk. 1,nr. 1 og 2.Forslaget tilstk. 2svarer til gældende anordnings § 3,stk. 2. Bestemmelsen bemyndiger direktøren for Ar-bejdsskadestyrelsen til at udstede nærmere regler omsikring af personer, der udsendes til arbejde i udlandet.Der vil blive udsendt en bekendtgørelse i forbindelsemed ikrafttrædelsen af den foreslåede lov. Bekendtgø-relsen skal sikre, at grønlandske arbejdstagere, der ud-sendes til midlertidigt arbejde i udlandet, forbliversikrede efter loven efter samme retningslinier, som gæl-der for danske arbejdstagere i medfør af bekendtgørelse853 af 20. oktober 2003, der er udstedt med hjemmel ilov om arbejdsskadesikring, § 3, stk. 2.Forslaget tilstk. 3svarer til den gældende anordnings§ 3, stk. 3. Bestemmelsen bemyndiger beskæftigelses-

ministeren til at fastsætte nærmere regler om, i hvilketomfang loven skal gælde for den personkreds, der eromfattet af kriminallov for Grønland. Bekendtgørelsenskal sikre, at personer under den grønlandske kriminal-forsorg sikres efter loven efter samme retningslinier,som gælder for personer under den danske kriminalfor-sorg i medfør af bekendtgørelse 382 af 19. maj 2004, derer udstedt med hjemmel i lov om fuldbyrdelse af straf,§ 6 og § 102.Til § 4§ 4giver sikringsret til personer, der udøver borgerligeombud, har tillidshverv eller forsøger redning af men-neskeliv. Bestemmelsen svarer til den nugældende an-ordnings § 4 og til § 4 i lov om arbejdsskadesikring.Til § 5Forslagets§ 5er en videreførelse af gældende anord-nings § 6, og svarer til lov om arbejdsskadesikring, § 6.Bestemmelsen angiver overordnet set, hvad der skalforstås ved begrebet arbejdsskade, nemlig ulykke og er-hvervssygdom. Bestemmelsen henviser til § 6 om ar-bejdsulykkesbegrebet og § 7 om erhvervssygdomsbe-grebet. Begreberne i forslagets §§ 6 og 7 er de sammesom i lov om arbejdsskadesikring, §§ 6 og 7. Der er taleom en videreførelse af de arbejdsskadebegreber, somblev indført med lov nr. 422 af 10. juni 2003 om ar-bejdsskadesikring (arbejdsskadereformen), og som si-den 1. januar 2009 har været gældende i Grønland. Deter ønskeligt, at disse begreber er de samme i Grønlandsom i Danmark. Der har siden arbejdsskadereformensikrafttræden den 1. januar 2004 dannet sig en praksisvedrørende forståelsen af begreberne, som umiddelbarter anvendelig på sager om arbejdsskader i Grønland efterforslagets §§ 5 og 6.Til § 6Bestemmelsen indeholder definitionen på en arbejds-ulykke. Bestemmelsen viderefører gældende anordnings§ 7 og svarer til lov om arbejdsskadesikring, § 6.Til § 7Forslaget i§ 7indeholder regler om erhvervssygdom-me og i hvilket omfang disse berettiger til arbejdsska-deerstatning. Forslaget viderefører reglen i den gælden-de anordnings § 8, som svarer til lov omarbejdsskadesikring, § 7.Formålet med bestemmelsen er at sikre anvendelsenaf de samme definitioner og af det allerede etableredesystem for behandling af ansøgninger om erstatning for

erhvervssygdomme, som gælder efter lov om arbejds-skadesikring, idet det er ønskeligt, at udviklingen påerhvervssygdomsområdet i Grønland følger udviklingeni Danmark, efterhånden som der anerkendes flere er-hvervssygdomme. Arbejdsskadestyrelsen har siden ar-bejdsskadereformen i 2003 foretaget en systematiskgennemgang af eksisterende lægevidenskabelig forsk-ning på erhvervssygdomsområdet. Dette arbejde vil bli-ve fortsat i fremtiden og vil også fremover dannegrundlag for en revision af fortegnelsen over erhvervs-sygdomme.Til § 8Bestemmelsen i§ 8fastslår, at en person, der har på-draget sig en lidelse, som er optaget i fortegnelsen overerhvervssygdomme,jf. § 7, stk. 1,har krav på ydelserefter loven, medmindre det er overvejende sandsynligt,at sygdommen skyldes andre forhold end de erhvervs-mæssige. Bestemmelsen indeholder således en grund-læggende bevislempelsesregel (formodningsregel) ogsvarer til nugældende anordnings § 9.Til § 9Bestemmelsen undtager skader forvoldt ved krigs-handlinger, hvis Danmark er i krig, men giver ret tilerstatning for visse persongrupper. Bestemmelsen vide-refører nugældende anordnings § 10. Som følge af rigs-fællesskabet mellem Danmark og Grønland vil detforhold, at Danmark er i krig, betyde, at også Grønlander i krig. Bestemmelsen skal derfor forstås på sammemåde som den tilsvarende bestemmelse i lov om ar-bejdsskadesikring, § 10.Til § 10Bestemmelsen i§ 10fastsætter de erstatningsydelser,som loven dækker, og svarer til den gældende anord-nings § 11. Bestemmelsen regulerer de samme forholdsom § 11 i lov om arbejdsskadesikring. Den gældendeanordnings ret til dagpenge ved arbejdsskade viderefø-res ved § 10, nr. 2, og §§ 16 - 20. Der henvises omdagpenge til afsnit 6.3 i de almindelige bemærkningertil lovforslaget.Til § 11Forslagets§ 11indeholder en bestemmelse om, at er-statning kun gives for arbejdsskadens følger. Bestem-melsen erstatter nugældende anordnings § 12, som erformuleret som den tilsvarende bestemmelse i den forudfor lov om arbejdsskadesikring gældende lov om sikringmod følger af arbejdsskade. Bestemmelsen giver mulig-

hed for at nedsætte erstatningen eller at lade erstatningenbortfalde, hvis skadens følger helt eller delvist skyldesandre forhold end arbejdsskaden. Der kræves imidlertidtungvejende bevis for, at et konstateret varigt mén og/eller et erhvervsevnetab eller tilskadekomnes død er helteller delvist forårsaget af andre forhold end arbejdsska-den. Bestemmelsen svarer til lov om arbejdsskadesik-ring, § 12. Den fyldige praksis, der er vedrørende densamme bestemmelse i lov om arbejdsskadesikring, vilkunne anvendes. Ved forslaget tilvejebringes den sam-me retstilstand i Grønland som i Danmark for så vidtangår en væsentlig retssikkerhedsgaranti for de tilska-dekomne.Til § 12Bestemmelsen i§ 12svarer til § 13 i lov om arbejds-skadesikring og den gældende anordnings § 13. § 12giver mulighed for at gøre en tabsbegrænsningspligtgældende over for tilskadekomne. Den tilskadekomneskal medvirke til de nødvendige lægelige undersøgelserog behandlinger. I modsat fald kan erstatningen bortfal-de. Bestemmelsen anvendes yderst sjældent i praksis.Dette skyldes, at de tilskadekomne har en egen interessei at opnå helbredelse for arbejdsskadens følger.Til § 13Bestemmelsen viderefører gældende anordnings § 14og svarer til bestemmelsen i lov om arbejdsskadesikring,§ 14. Reglen i § 13 handler om betydningen af egenskyld. Der er praksis for en meget indskrænkende for-tolkning af reglen. Det vil sige, at erstatning kun ned-sættes i helt særlige tilfælde, hvor skadesfølgen ikkekunne være indtrådt uden den retsstridige handling. Til-fælde af bevidst selvbeskadigelse ses i øvrigt yderstsjældent.Til § 14Bestemmelsen i§ 14giver tilskadekomne ret til er-statning for udgifter til nødvendig – det vil sige helbre-dende – behandling og til nødvendige hjælpemidler,proteser m.v., i det omfang behandlingen og hjælpemid-lerne ikke gives gratis i det almindelige sundhedsvæsenm.v. i Grønland. Forpligtelsen til at yde sygebehandlingog optræning til arbejdsskaderamte påhviler i Grønlanddet offentlige sundhedsvæsen på samme måde som iDanmark. Det påhviler ikke arbejdsskadesikringen atyde sygebehandling og optræning. Derimod kan udgif-ter, som tilskadekomne har haft til sygebehandling ogoptræning på grund af regler om egenbetaling, erstattesaf arbejdsskadesikringen, hvis sygebehandlingen elleroptræningen har en helbredende effekt.

Bestemmelsen viderefører gældende anordnings § 15og svarer til lov om arbejdsskadesikring, § 15. Dog fore-slås bestemmelserne i stk. 1–4 affattet således, at dertages højde for, at sundhedsydelser og sociale ydelserhviler på landtingsforordninger, men at disse forordnin-ger i fremtiden vil blive afløst af grønlandske love. Derer ikke tilsigtet nogen realitetsændring med den ændredeaffattelse. Endvidere foreslås der i forslaget indsat et nytstk. 5.Forslaget istk. 5giver den tilskadekomne ret til er-statning for udgifter til behandling og hjælpemidler ividere omfang, end tilfældet er efter gældende anordningog i videre omfang end efter lov om arbejdsskadesikring,§ 15. Der er tale om en regel, som allerede har væretpraktiseret i et vist omfang på frivilligt grundlag af en-kelte forsikringsselskaber i Grønland.Stk. 5vedrører alene udgifter til behandling under sa-gens behandling og ikke fremtidige behandlingsudgif-ter. Det er kun udgifter til behandling, som efter enkonkret vurdering kan fremskynde helbredelsen og der-ved afkorte dagpengeperioden, der kan erstattes. Udgif-ter til nødvendig transport er ifølge praksis dækket i detomfang, udgifterne ikke kan afholdes af det offentlige.Det foreslås, at forsikringsselskaberne og Arbejds-markedets Erhvervssygdomssikring kan tage stilling tilkrav om behandlingsudgifter på samme måde, som deter tilfældet efter gældende anordning.Dette skal også gælde i forhold til erstatning efter for-slagets § 14, stk. 5. Det betyder, at forsikringsselskabet,dersom det ikke mener at skulle betale udgiften, skalforelægge spørgsmålet for Arbejdsskadestyrelsen. Detsamme gælder, hvis tilskadekomne ikke er tilfreds medselskabets tilbud om betaling. I så fald træffer Arbejds-skadestyrelsen en afgørelse.Forudsætningen for, at Arbejdsskadestyrelsen i en af-gørelse kan pålægge forsikringsselskabet eller Arbejds-markedets Erhvervssygdomssikring at betale efter for-slagets stk. 5, er, at der er foretaget en beregning af deskønnede udgifter i forhold til den skønnede besparelse.Afgørelsen kan som andre afgørelser indankes for An-kestyrelsen.Der henvises til pkt. 6.2 i de almindelige bemærknin-ger.Til § 15Bestemmelsen i§ 15fastsætter frister for afgørelserom erstatning og erstatter gældende anordnings § 16.Ifølge den gældende anordnings § 16 skal afgørelseom anerkendelse og erstatning så vidt muligt træffes in-den 1 år og senest inden 2 år efter arbejdsskadens an-

meldelse. Bestemmelsen i forslaget svarer til lov omarbejdsskadesikring, § 16.Formålet med den foreslåede nye bestemmelse i§ 15er at indføre de samme fristregler i Grønland, som gæl-der i Danmark efter lov om arbejdsskadesikring. Forsla-get medfører, at den opstramning af fristerne forafgørelser, der blev indført ved lov nr. 422 af 10. juni2003 om arbejdsskadesikring (arbejdsskadereformen),nu også skal gælde ved behandlingen af arbejdsskadesa-ger i Grønland. Det vil sige, at der skal træffes samletafgørelse om anerkendelse og erstatning inden 1 år efterarbejdsskadens anmeldelse.Bestemmelsen indeholder ikke en frist for afgørelserom dagpenge. Det samme gælder den tilsvarende be-stemmelse i den gældende anordnings § 16. Der skønnesimidlertid ikke at være behov for en særlig frist fastsat iloven for Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om dagpen-ge, idet den tilskadekomne har et retskrav på dagpengeefter forslaget, og idet dagpenge efter deres art er tænktsom en ydelse, der skal kompensere for det midlertidigetab af indtægt, i modsætning til godtgørelse for varigtmén og erstatning for tab af erhvervsevne, som skalkompensere for fremtidige, varige tab.Fristen på 1 år for den samlede afgørelse udelukkerikke, at Arbejdsskadestyrelsen kan træffe afgørelse på ettidligere tidspunkt om eksempelvis spørgsmålet om detvarige mén, hvis det viser sig, at afklaringen af de er-hvervsmæssige forhold trækker ud. En sådan selvstæn-dig afgørelse af det varige mén vil tillige indeholde endelafgørelse om, at den anmeldte skade er anerkendt somarbejdsskade. Sagen vil derefter blive behandlet videremed henblik på den endelige afgørelse i sagen.Til § 16Bestemmelsen i§ 16giver tilskadekomne ret til dag-penge ved uarbejdsdygtighed som følge af en arbejds-skade og erstatter gældende anordnings § 17. Stk. 1 eraffattet i et mere tidssvarende sprog i forhold til gæl-dende anordnings § 17, stk. 1, men uden at der er tilsigtetnogen realitetsændring.Dagpengeordningen stammer fra ulykkesforsikrings-loven før 1973 og er blevet bibeholdt i Grønland, idetder ikke hidtil har været en dagpengeordning i Grønland.Det er forsikringsselskaberne i ulykkestilfælde, og Ar-bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i tilfælde aferhvervssygdom, der betaler dagpenge efter loven.Der er nu med landstingsforordning nr. 5 af 1. juni2006 om en arbejdsmarkedsydelse indført en dagpenge-ordning i Grønland, som også dækker arbejdsskade, jf.forordningens § 8, stk. 3. Der er derfor nu mulighed forat skabe et sammenhængende system af arbejdsmar-

kedsydelse og dagpenge, hvilket er tilsigtet med lovfor-slagets § 18. Der henvises til de almindelige bemærk-ninger, pkt. 6.3.Til § 17Bestemmelsen i§ 17fastlægger varigheden af dag-pengeretten og svarer indholdsmæssigt til gældende an-ordnings § 18. Ordlyden er gjort mere tidssvarende, menuden at der er tilsigtet nogen realitetsændring.Det er hensigten med henvisningen til § 21 at under-strege, at dagpengene ikke kan løbe længere, end til enafgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne får virk-ning. Dette gælder også efter gældende anordning. Æn-dringen er således rent redaktionel.Til § 18Efter gældende anordning, § 19, har den tilskadekom-ne ret til dagpenge ved uarbejdsdygtighed som følge afarbejdsskaden. Dagpengene beregnes på grundlag af dentilskadekomnes årsløn i året forud for skaden. Årslønnener også grundlaget for beregning af erstatning for tab aferhvervsevne og tab af forsørger. Årslønnen er som ud-gangspunkt den tilskadekomnes indtægt ved arbejde iåret forud for skaden.Ved forslagets§ 18ændres denne regel, idet det somnoget nyt foreslås, at der indføres en fast sats for dag-penge i stedet for den gældende regel om, at dagpengeneberegnes på grundlag af den individuelle årsløn. Satsenskal være den samme i alle tilfælde, uanset den tilska-dekomnes årsløn. Det foreslås at anvende den til enhvertid gældende sats for arbejdsmarkedsydelsen. Satsen an-vendes i forhold til tilskadekomnes individuelle gen-nemsnitlige timetal i 13 uger forud for sygemeldingen,dog højst 40 timer og mindst 20 timer. Det foreslås vi-dere, at dagpengene udbetales 14 dage bagud på sammemåde som arbejdsmarkedsydelsen.Formålet med forslaget er at forenkle og effektiviseredagpengesystemet, således at dagpengene kan kommetil udbetaling hurtigst muligt, efter anmeldelsen er mod-taget, til gavn for de tilskadekomne. Derudover er det etønske at skabe et sammenhængende system af arbejds-markedsydelse og dagpenge, således at der samlet setopnås en større sikkerhed for kompensation ved arbejds-skade umiddelbart efter 1. fraværsdag. Der henvises tilde almindelige bemærkninger, pkt. 6.3.Til § 19Ifølge reglen i forslagets§ 19indtræder en arbejdsgi-ver, der ifølge aftale eller overenskomst betaler lønunder sygdom, i retten til dagpenge efter loven. Forsla-

gets § 19 viderefører den gældende anordnings § 20,stk. 2, dog er ordlyden gjort mere tidssvarende, menuden at der er tilsigtet nogen realitetsændring hermed.Det foreslås, at nugældende anordnings § 20, stk. 1, ompersoner, der er berettiget til dagpenge efter lov om dag-penge, ikke videreføres, da bestemmelsen er overflødig,idet der ikke vil være personer, som har ret til dagpengeefter både dagpengeloven og lovforslaget.Til § 20Bestemmelsen i forslagets§ 20giver Arbejdsskadesty-relsen ret til at kræve lægeerklæring som dokumentationfor, at tilskadekomne er uarbejdsdygtig, og svarer ind-holdsmæssigt til gældende anordnings § 21. Ordlyden ergjort mere tidssvarende, uden at der er tilsigtet nogenrealitetsændring.Til § 21Bestemmelsen i§ 21svarer til gældende anordnings§ 22 om ret til erstatning for tab af erhvervsevne og tillov om arbejdsskadesikring, § 17.Til § 22Bestemmelsen i§ 22svarer i sin helhed til § 23 i gæl-dende anordning om godtgørelse for varigt mén og til§ 18 i lov om arbejdsskadesikring. Nuværende praksisefter lov om arbejdsskadesikring og gældende anordningkan videreføres umiddelbart.Til § 23Bestemmelsen i§ 23svarer i sin helhed til § 24 i gæl-dende anordning om overgangsbeløb ved dødsfald og til§ 19 i lov om arbejdsskadesikring.Nuværende praksis efter lov om arbejdsskadesikringog gældende anordning kan videreføres umiddelbart.Efter § 3 i anordning nr. 320 af 26. april 1996 omikrafttræden for Grønland af lov om registreret partner-skab har registrering af partnerskab som udgangspunktsamme retsvirkninger som indgåelse af ægteskab. Dettesvarer til reglen i § 3 i lov om registreret partnerskab, jf.lovbekendtgørelse nr. 938 af 10. oktober 2005.Til § 24Bestemmelsen i§ 24svarer i sin helhed til § 25 i gæl-dende anordning om erstatning for tab af forsørger tilægtefælle og samlever og til § 20 i lov om arbejdsska-desikring.Nuværende praksis efter lov om arbejdsskadesikringog gældende anordning kan videreføres umiddelbart.

Til § 25Bestemmelsen i§ 25svarer til § 26 i gældende anord-ning om erstatning for tab af forsørger til børn og til § 21i lov om arbejdsskadesikring.Nuværende praksis efter lov om arbejdsskadesikringog gældende anordning kan videreføres umiddelbart.Til § 26Bestemmelsen i§ 26svarer i sin helhed til § 27 i gæl-dende anordning om erstatning til andre end ægtefælle,samlever eller børn og til § 22 i lov om arbejdsskade-sikring.Nuværende praksis efter lov om arbejdsskadesikringog gældende anordning kan videreføres umiddelbart.Til § 27Bestemmelsen i§ 27svarer til § 28 i den gældendeanordning om godtgørelse til efterladte og til § 23 i lovom arbejdsskadesikring.Til § 28Bestemmelsen i§ 28svarer til nugældende anordnings§ 29 og indeholder regler for fastsættelse af den årsløn,som lægges til grund for beregning af erstatning for tabaf erhvervsevne samt tab af forsørger. Årslønsfastsæt-telse har siden den første ulykkesforsikringslov af 1898udgjort grundlaget for fastsættelsen af erstatningen fortab af erhvervsevne (tidligere invaliditetserstatningen).Reglen er den samme som i lov om arbejdsskadesikring,§ 24, dog er mindsteårslønnen fastsat til et beløb, der ertilpasset de grønlandske forhold.Der foreslås desuden i stk. 5 et tillæg til årslønnen forselvstændige erhvervsdrivende, og stk. 7 justeres.Med forslagetsstk. 5foreslås der som noget nyt et til-læg til årslønnen for selvstændige erhvervsdrivende un-der gruppeforsikringen, jf. forslagets § 52, stk. 4. Detteskyldes, at det økonomiske udbytte for selvstændige fi-skere, fangere og fåreavlere m.v. består dels i pengeind-komst fra salg af fangst, dels i eget forbrug af fangst ihusholdningen. Der er ikke nogen statistik, der belyserværdien af dette forbrug af egen fangst, og det foreslåsderfor at tage udgangspunkt i værdien af kost for ar-bejdstagere, der har bopæl hos arbejdsgiveren. Værdiener oprindeligt, det vil sige i ulykkesforsikringsloven af1898, fastsat som den udgift, en arbejdsgiver har til rå-varer, som tilberedes i arbejdsgiverens husholdning ogderigennem bliver til kost for de ansatte. Satsen for koster i 2010 sat til 77 kroner pr. dag for en voksen person.

Der foreslås derfor en fast sats for alle tilfælde på dethalve af den til enhver til gældende sats for kost, som i2010 udgør 77 kr. Der tages udgangspunkt i en familiepå 2 voksne og 2 børn, hvor satsen for børn sættes til dethalve af satsen for voksne. Dette giver 2 x 38,50 kr. for2 voksne familiemedlemmer og 1 x 38,50 kr. for 2 børn,i alt 115,50 kr. pr. dag. Det vil sige årligt 42.157,50 kr.beregnet efter satserne for 2010. Forslaget bygger på enantagelse om, at egen fangst udgør halvdelen af famili-ens kostforbrug. For enkelthedens skyld foreslås reglenformuleret som 1,5 gange den til enhver tid gældendesats for kost.Tillægget gives til den faktiske årsløn, hvis denneoverstiger mimimumsårslønnen, som for 2010 udgør55.200 kr. Hvis den faktiske årsløn er mindre end ellerdet samme som minimumsårslønnen, fastsættes årsløn-nen til minimumsårslønnen plus tillægget.Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt.6.4, og til bemærkningerne om de økonomiske konse-kvenser af forslaget.Forslaget tilstk. 6er affattet anderledes end den til-svarende regel i den gældende anordnings § 29, stk. 6,idet det foreslås, at ordene: »hvorefter dagpengene be-regnes« udgår. Dette er en konsekvens af forslagets § 18om, at dagpengene skal udgøre samme beløb som ar-bejdsmarkedsydelsen i stedet for at blive beregnet pågrundlag af årslønnen som efter den gældende anord-ning. Bestemmelsen har imidlertid betydning også forberegningen af årsløn til brug for afgørelser om erstat-ning for tab af erhvervsevne og forsørgertab.Forslaget tilstk. 7om regulering tilsigter en justering,idet ordet »dagpenge« udgår som konsekvens af forsla-get om at indføre en fast dagpengesats, jf. forslagets § 18.Til § 29Bestemmelsen i§ 29svarer til gældende anordnings§ 30 og indeholder regler om regulering af ydelser oggrundbeløb.Bestemmelserne om regulering af ydelser efter gæl-dende anordning adskiller sig fra reglerne om reguleringaf ydelser efter lov om arbejdsskadesikring, idet regule-ringen af overgangsbeløb til efterladte ægtefælle ellersamlever, jf. gældende anordnings § 24 samt minimums-årslønnen, jf. gældende anordnings § 29, stk. 4, reguleresefter det grønlandske reguleringsprisindeks, mens øvri-ge ydelser reguleres på samme måde som ydelser efterlov om arbejdsskadesikring, § 25. Denne forskel i regu-leringsmekanismen videreføres i forslaget. Den i gæl-dende anordnings § 30, stk. 5 indeholdte reguleringsbe-stemmelse for personer, der efter at være tilkendt enløbende ydelse tager fast bopæl uden for Grønland, bort-

falder i konsekvens af, at nugældende anordnings § 5ikke videreføres. Der henvises til de almindelige be-mærkninger, pkt. 6.1.Til § 30Bestemmelsen i§ 30svarer til § 31 i gældende anord-ning om udbetaling af erstatning til tilskadekomne ogefterladte og til § 26 i lov om arbejdsskadesikring. Ren-ter tilskrives efter anordning nr. 350 af 14. juli 1980 omikrafttræden for Grønland af lov om renter ved forsinketbetaling m.v.Bestemmelsen er justeret i lyset af ændringerne ved-rørende den administrative flytning af opgaver fra Cen-ter for Arbejdsskadesikring til Arbejdsskadestyrelsen.I praksis udbetaler Center for Arbejdsskadesikringdagpenge efter aftale med nogle forsikringsselskabermod et gebyr fra disse selskaber. Denne ordning foreslåsudvidet til at gælde i forhold til alle forsikringsselskaber,der udbyder arbejdsskadesikring i Grønland. Det fore-slås derfor som noget nyt i stk. 3, at Arbejdsskadesty-relsen udbetaler dagpenge til tilskadekomne modefterfølgende refusion fra forsikringsselskaberne og Ar-bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.Da Arbejdsskadestyrelsen ikke uden videre kan ind-træde i den aftale, som Center for Arbejdsskadesikringhar indgået med forsikringsselskaberne, vil Arbejdsska-destyrelsen sigte mod en justering af betalingen forsagsbehandling i Grønland til et niveau, der modsvarerden ekstra administration, der er forbundet med udbeta-ling af dagpenge og indeholdelse af skat.Til § 31Bestemmelsen i§ 31svarer til § 32 i gældende anord-ning om omsætning af løbende erstatning til kapitalbe-løb.Bestemmelsen svarer med tilpasninger, der skyldes degrønlandske forhold, til § 27 i lov om arbejdsskadesik-ring før ændringen af denne bestemmelse ved lov nr. 496af 6. juni 2007.Bestemmelsen indeholder således ikke regler om, atkapitaliseringsfaktorerne skal fastsættes i spring af heleår og måneder, samt regler om variabel folkepensions-alder, jf. også lov 1587 af 20. december 2006.Det er bekendtgørelse 449 af 8. juni 2009 om omsæt-ning af løbende ydelser til kapitalbeløb for ulykker ind-trådt og for erhvervssygdomme anmeldt før den 1. juli2007, der skal anvendes ved omsætning af løbende er-statning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger tilkapitalbeløb.

Til § 32Bestemmelsen i§ 32svarer til § 33 i gældende anord-ning om tjenestemandsfradrag for personer, der somfølge af arbejdsskaden får tilkendt forhøjet tjeneste-mandspension, og til § 28 i lov om arbejdsskadesikring.Til § 33Bestemmelsen i§ 33svarer til § 34 i gældende anord-ning om udbetaling til andre end tilskadekomne ellerefterladte i særlige situationer og til § 29 i lov om ar-bejdsskadesikring.Til § 34Bestemmelsen i§ 34svarer til § 35 i gældende anord-ning om overførelse af krav efter lov ved aftale og omkreditorforfølgning og til § 30 i lov om arbejdsskade-sikring.Til § 35Bestemmelsen i§ 35svarer til § 36 i gældende anord-ning om, hvilke skader der skal anmeldes, og om fristerfor anmeldelse af arbejdsskader og til § 31 i lov om ar-bejdsskadesikring.Der er foretaget en sproglig modernisering af bestem-melsen. Omskrivningen er ikke udtryk for en realitets-ændring.Til § 36Bestemmelsen i§ 36svarer til § 37 i gældende anord-ning om, hvem der har pligt til at anmelde arbejdsskader,og til § 32 i lov om arbejdsskadesikring.Til § 37Bestemmelsen i§ 37svarer til § 38 i gældende anord-ning om, hvortil anmeldelserne skal sendes.Bestemmelsen viderefører gældende retstilstand. Derer den forskel på gældende regler om anmeldelse af ar-bejdsskader i Danmark og i Grønland, at anmeldelser afulykker i Danmark går til forsikringsselskaberne, mensanmeldelser i Grønland i alle tilfælde går til Center forArbejdsskadesikring. Det er hensigtsmæssigt på grundaf forholdene i Grønland at videreføre den nuværendeanmelderegel på dette punkt.Til § 38Bestemmelsen i§ 38svarer til § 39 i gældende anord-ning om anmeldelse af erhvervssygdomme og til § 34,stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring.

Til § 39Forslagets§ 39indeholder regler om de oplysninger,der skal ledsage en anmeldelse, samt om hvordan an-meldelse skal ske. Reglen giver hjemmel til, at direktø-ren for Arbejdsskadestyrelsen kan fastsætte nærmereregler i bekendtgørelse. Bestemmelsen svarer til nugæl-dende anordnings § 40 og til § 35, stk. 2-4, i lov omarbejdsskadesikring med de tilpasninger, der følger afforskellene i anmeldeprocedurer mellem Danmark ogGrønland.Dog foreslås det istk. 4at indsætte en udtrykkelighjemmel til, at forsikringsselskaberne og Arbejdsmar-kedets Erhvervssygdomssikring skal betale for de nød-vendige oversættelser mellem dansk og grønlandsk. Deter nødvendigt at oversætte alle dokumenter i hver enestesag, idet grønlandsk er det officielle sprog i Grønland,og idet det ofte ikke er muligt at kommunikere på dansk.Det er rimeligt, at den hermed forbundne udgift betalesaf forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Er-hvervssygdomssikring. De samlede udgifter til oversæt-telse i 2007 var 124.000 kr., mens udgiften i 2008 var250.000 kr. Udgifterne i 2007, og især i 2008, var dogpåvirket af, at et meget stort efterslæb af sager blev af-viklet. Det skønnes, at udgifterne fremover vil ligge påca. 100.000 kr.Til § 40Bestemmelsen i§ 40giver tilskadekomne eller efter-ladte en mulighed for selv at anmelde krav på erstatningfor arbejdsskader, dersom arbejdsgiveren eller lægen ik-ke har anmeldt tilfældet. Anmeldelse skal ske inden foret år regnet fra arbejdsulykkens indtræden eller fra dettidspunkt, da tilskadekomne eller de efterladte har fåetkendskab til, at sygdommen må antages at være er-hvervsbetinget. Der kan dispenseres fra anmeldefristenunder de i bestemmelsen angivne betingelser.Bestemmelsen i§ 40, stk. 1,giver mulighed for dis-pensation ved tilskadekomnes anmeldelse ud over lo-vens 1-årsfrist. Bestemmelsen erstatter gældende anord-nings § 41, stk. 1. Den foreslåede bestemmelse svarer til§ 36, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring, som er indførtved lov 496 af 6. juni 2007, hvorved adgangen til dis-pensation ved for sen anmeldelse blev lempet. Det fore-slås, at dette også skal gælde for sager efter dengrønlandske ordning. Ved forslaget tilvejebringes densamme retstilstand i Grønland som i Danmark for så vidtangår adgangen til dispensation ved for sen anmeldelse.Dog foreslås det at videreføre reglen i § 41, stk. 1, sidstepunktum, i den gældende anordning, om at adgangen tilat dispensere fra 1-års-fristen ikke skal gælde for rettentil dagpenge. Dette fremgår af, at der i forslaget henvises

til lovens § 14 samt til lovens §§ 21-27. Det skønnes, atforslaget vil betyde, at de tilkendes godtgørelse for varigtmén i yderligere 4 sager pr. år og erstatning for tab aferhvervsevne i yderligere 1 sag pr. år. Den samlede eks-traomkostning skønnes herved at blive højst 1,98 mio.kr. om året. Skønnet er foretaget på grundlag af antalletaf for sent anmeldte sager efter lov om arbejdsskadesik-ring, idet der ikke foreligger data om dette for Grønlandsvedkommende. Skønnet er derfor forbundet med megetbetydelig usikkerhed.Til § 41Forslagets§ 41giver Arbejdsskadestyrelsen ret til atkræve oplysninger fra arbejdsgivere, kommuner, ansattepå sygehuse, læger og producenter m.v., som er nød-vendige for en sags behandling. Bestemmelsen videre-fører nugældende anordnings § 42 og svarer til § 37,stk. 1 og 2, i lov om arbejdsskadesikring. Bestemmelsengiver Arbejdsskadestyrelsen hjemmel til at pålæggeudenforstående – det vil sige læger, arbejdsgivere, pro-ducenter m.v. – at videregive oplysninger, som de liggerinde med, og som har betydning for arbejdsskadesagensoplysning, til Arbejdsskadestyrelsen. Bestemmelsen gi-ver ikke hjemmel til, at Arbejdsskadestyrelsen udensamtykke kan foretage husundersøgelser eller lignende.Til § 42Der foreslås med§ 42indført udtrykkelig hjemmel til,at de nødvendige oplysninger til behandling af sager omarbejdsskader i Grønland kan indhentes på grundlag afstiltiende samtykke på samme måde, som det gælder isager efter lov om arbejdsskadesikring. Bestemmelsensvarer til lov om arbejdsskadesikring, § 37 a. Der tilve-jebringes med forslaget den samme retstilstand i Grøn-land, som gælder i Danmark.Til § 43Forslagets§ 43pålægger den tilskadekomne at med-virke loyalt til de nødvendige lægelige undersøgelser ogbehandlinger. Som modstykke til den tilskadekomnesloyale medvirken har tilskadekomne ret til at få erstattetudgifter til transport og fortæring m.v. i forbindelse medde nødvendige undersøgelser. Bestemmelsen bygger pået tabsbegrænsningssynspunkt. Bestemmelsen videre-fører gældende anordnings § 43 og svarer til lov omarbejdsskadesikring, § 38.Konsekvensen af manglende medvirken kan være ned-sættelse eller bortfald af erstatningen i medfør af § 12.Bestemmelsen har i forskellig udformning været en be-standdel af arbejdsskadesikringen siden den første lov af1898, men har yderst sjældent ført til begrænsning eller

bortfald af erstatning. Reglen skal læses i sammenhængmed § 12.Til § 44Bestemmelsen i forslagets§ 44indeholder frister forArbejdsskadestyrelsens afgørelser om, at en anmeldtulykke eller sygdom ikke kan anerkendes som en ar-bejdsskade. Bestemmelsen svarer til reglen i lov omarbejdsskadesikring, § 39. Forslaget til § 44 skal ses isammenhæng med forslaget til§ 15.Det foreslås, at bestemmelsen erstatter den gældendeanordnings § 44, som giver tilskadekomne eller de ef-terladte ret til en afgørelse om anerkendelse. Denneafgørelsesform udgik af lov om arbejdsskadesikringmed lov nr. 422 af 10. juni 2003 og blev erstattet af densamlede afgørelse om anerkendelse og erstatning, jf. lovom arbejdsskadesikring, § 16. Samtidigt blev der med§ 39 i lov om arbejdsskadesikring indført en frist for af-gørelser om, at et anmeldt tilfælde ikke kunne anerken-des som en arbejdsskade.Forslaget har til formål at skabe overensstemmelsemellem retstilstanden i Danmark og i Grønland på detteområde, således at anerkendelse som selvstændig afgø-relsesform udgår og erstattes af en samlet afgørelse omanerkendelse og erstatning i de tilfælde, der kan aner-kendes, jf. forslagets § 15, samt en afgørelse inden forbestemte frister i de tilfælde, der ikke kan anerkendessom arbejdsskade.Bestemmelsen giver tilskadekomne eller de efterladteet krav på en afgørelse inden for bestemte tidsfrister, hvistilfældet ikke kan anerkendes som en arbejdsskade. Hvistilfældet omvendt kan anerkendes, gælder de i § 15 an-førte frister for afgørelse om erstatning for tab af er-hvervsevne og godtgørelse for varigt mén.Til § 45Bestemmelsen i forslagets§ 45fastlægger Arbejds-skadestyrelsens kompetence for så vidt angår behand-lingen af arbejdsskadesager i Grønland. Forslagetændrer kompetencebestemmelsen i den gældende an-ordnings § 46, hvilket er begrundet i, at administrationenovergår fra det nuværende Center for Arbejdsskadesik-ring til Arbejdsskadestyrelsen. Samtidigt og som kon-sekvens ophører Center for Arbejdsskadesikring som enselvstændig enhed under selvstyret. Der er derfor ikkebehov for den nugældende regel om delegation og tilsyn.Til § 46Bestemmelsen i§ 46erstatter § 48 i gældende anord-ning om genoptagelse af sager, der ikke er anerkendt

efter loven. Den foreslåede bestemmelse er identisk med§ 41 i lov om arbejdsskadesikring, som affattet ved lovnr. 186 af 18. marts 2009. Den foreslåede bestemmelsegiver i modsætning til den gældende anordnings § 48adgang til genoptagelse, også for sager, der er afvist somfor sent anmeldt. Formålet med forslaget er at opnå sam-me retstilstand i Grønland som i Danmark.Til § 47Bestemmelsen i§ 47svarer til § 49 i gældende anord-ning om genoptagelse af erstatningsudmålingen til til-skadekomne i arbejdsskadesager og til § 42 i lov omarbejdsskadesikring.Nuværende praksis efter gældende anordning og lovom arbejdsskadesikring kan anvendes umiddelbart.Til § 48Bestemmelsen i§ 48svarer til § 50 i gældende anord-ning om genoptagelse af erstatningsudmålingen til ef-terladte og til § 43 i lov om arbejdsskadesikring.Nuværende praksis efter gældende anordning og lovom arbejdsskadesikring kan anvendes umiddelbart.Til § 49Forslagets§ 49indeholder regler om anke til Anke-styrelsen. Forslaget svarer til nugældende anordnings§ 51 og lov om arbejdsskadesikring, § 44.Det foreslås, at bestemmelsen i den nugældende an-ordnings § 51, stk. 2, om afgørelser om branchetilhørs-forhold, ikke videreføres, idet bestemmelsen er overflø-dig, da Arbejdsskadestyrelsen ikke længere træfferafgørelse om branchetilhørsforhold, men blot givermeddelelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-ring herom. Dette bør også gælde for sager om arbejds-skader i Grønland.Derudover foreslås der af praktiske hensyn indsat enhenvisning i stk. 8 til den bekendtgørelse om behandlingaf klagesager, der er udstedt i medfør af lov om arbejds-skadesikring, § 44, stk. 9, idet det foreslås, at dennebekendtgørelse også skal gælde for klagesagsbehand-ling efter forslaget. Dette er begrundet i, at det er ønske-ligt, at der fremover gælder samme regler om behandlingaf klagesager i Grønland som i Danmark.Til § 50Bestemmelsen i forslagets§ 50omhandler klager overafgørelser truffet af Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-domssikring. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-ring træffer afgørelse om henføring af en virksomhed til

en branchegruppe i den branchegruppering, som dannergrundlag for erhvervssygdomssikringen, jf. lovforsla-gets§ 63.Bestemmelsen henviser til det i henhold til lovom Arbejdsmarkedets Tillægspension, § 28 nedsatte an-kenævn.Til § 51Bestemmelsen i forslagets§ 51viderefører gældendeanordnings § 52, som giver Forsikring og Pension an-keret for så vidt angår afgørelser efter forslagets §§ 52,stk. 6 og 56. Reglen svarer til lov om arbejdsskadesik-ring, § 46.Til § 52Forslagets§ 52bestemmer arbejdsgiverens sikrings-pligt i forhold til de ansatte. Bestemmelsen videreførergældende anordnings § 55 og svarer i vidt omfang til lovom arbejdsskadesikring, § 48, dog med de ændringer,der er nødvendige af hensyn til de grønlandske forhold.Der er tale om en bestemmelse, som i forskellig affat-telse har eksisteret siden forsikringspligtens indførelsemed ulykkesforsikringsloven af 1916. Der findes en me-get fyldig praksis vedrørende bestemmelsen i lov omarbejdsskadesikring, som umiddelbart kan anvendes.Det foreslås, at bestemmelsen i den nugældende an-ordnings § 55, stk. 4, om sikring af skibsejere, ikkevidereføres, idet skibsdrift, og dermed også skibsejere,medtages i forslagets§ 52, stk. 4.Skibsejere vil dermedfortsat kunne blive medlemmer af gruppeforsikringen påde vilkår, som gælder for gruppeforsikringen, herunderat skibet ikke må overstige 15 meter, jf. forslagets§ 67,stk. 2.Der er tale om en redaktionel ændring, som ikketilsigter nogen ændring af retstilstanden.Med forslaget tilstk. 4foreslås det at gøre gruppefor-sikringen til en frivillig ordning, i og med at ordlyden afforslaget til stk. 4 ændres til »kan« til forskel fra dengældende anordnings § 55, stk. 4 og 5, som anvenderordet »skal«. Det betyder, at en arbejdsgiver, som op-fylder betingelserne i regler udstedt i medfør af § 69 formedlemskab af gruppeforsikringen, kan vælge at opfyl-de sin sikringspligt for sine ansatte i et forsikringssel-skab og ved tilmelding til Arbejdsmarkedets Erhvervs-sygdomssikring, og på samme måde på frivillig basissikre sig selv som alternativ til gruppeforsikringen. Deerhvervsdrivende, som nævnes i forslagets§ 52, stk. 4,kan derfor vælge, om de vil opfylde deres sikringspligtved sædvanlig tegning af forsikring for ulykker i et for-sikringsselskab samt sikring for erhvervssygdomme vedtilmelding til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-ring eller ved tilmelding til gruppeforsikringen. Valgetaf gruppeforsikringen foreslås at omfatte den erhvervs-

drivende selv, dennes medarbejdende ægtefælle og deansatte.Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt.6.5.Til § 53Forslagets § 53 gør op med visse situationer, hvor derkan være tvivl om sikringspligten og betalingspligten forforsikringsselskaber, Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-domssikring og staten, samt giver regler for, hvilkenarbejdsgiver der i forskellige tvivlssituationer skal ansesfor sikringspligtig. Bestemmelsen viderefører gældendeanordnings § 56 og svarer til lov om arbejdsskadesik-ring, § 49.Til § 54Bestemmelsen i§ 54svarer til § 57 i gældende anord-ning om pligten til at tegne forsikring for følgerne afulykker og med tilpasninger til de grønlandske forholdtil § 50 i lov om arbejdsskadesikring.Til § 55Bestemmelsen i§ 55svarer til § 58 i gældende anord-ning om arbejdsgiverens pligt til at betale præmie, hvisder ikke er tegnet forsikring, eller hvis en forsikring ikkeer holdt i kraft. Bestemmelsen svarer med tilpasningertil de grønlandske forhold til § 51 i lov om arbejdsska-desikring.Til § 56Bestemmelsen i§ 56svarer til § 59 i gældende anord-ning om betaling af erstatning til tilskadekomne ogefterladte i de få situationer, hvor arbejdsgiveren ikkehar tegnet forsikring, og til § 52 i lov om arbejdsskade-sikring.Til § 57Bestemmelsen i§ 57svarer til § 60 i gældende anord-ning om den situation, at forsikringsselskabet er gået udfra urigtige forudsætninger ved forsikringens tegning ogtil § 53 i lov om arbejdsskadesikring.Til § 58Bestemmelsen i§ 58svarer til § 61 i gældende anord-ning om inddrivelse af præmier, når arbejdsgiveren ikkebetaler, og med tilpasninger til de grønlandske forholdtil § 60, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring.

Til § 59Bestemmelsen i§ 59svarer til § 62 i gældende anord-ning om den situation, at et forsikringsselskabs bestandaf arbejdsulykkesforsikringer tages under administra-tion, og til § 54 i lov om arbejdsskadesikring.Til § 60Bestemmelsen i§ 60svarer til § 63 i gældende anord-ning om tilslutning til Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-domssikring og med tilpasninger til de grønlandskeforhold til § 55 i lov om arbejdsskadesikring.Til § 61Bestemmelsen i§ 61svarer til § 64 i gældende anord-ning om fastsættelse af regler om betaling af bidrag.Bestemmelsen adskiller sig fra § 56 i lov om arbejds-skadesikring blandt andet ved, at fællesopkrævning afbidrag, som er indført i Danmark ved lov nr. 1538 af 20.december 2006 om ændring af lov om arbejdsskadesik-ring m.v., af praktiske grunde ikke er indført i Grønland.Renter tilskrives efter anordning nr. 350 af 14. juli 1980om ikrafttræden for Grønland af lov om renter ved for-sinket betaling m.v.Til § 62Bestemmelsen i§ 62svarer til § 65 i gældende anord-ning om betaling af erstatning til tilskadekomne ogefterladte i de få situationer, hvor arbejdsgiveren ikkehar tilsluttet sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-sikring, og med tilpasninger til de grønlandske forholdtil § 57 i lov om arbejdsskadesikring. Dog foreslås det,at stk. 5 i den gældende anordning om, at Arbejdsmar-kedets Erhvervssygdomssikring kan opkræve et beløbhos arbejdsgiveren, svarende til det bidrag, der efter den1. januar 1999 skulle have været indbetalt til ordningen,udgår, idet der er tale om en overgangsbestemmelse,som ikke længere har betydning.Til § 63Bestemmelsen i§ 63erstatter § 66 i gældende anord-ning om fastsættelse af de samlede bidrag til Arbejds-markedets Erhvervssygdomssikring. Forslaget tagerhøjde for den ændring af § 58 i lov om arbejdsskadesik-ring, der er indført ved lov nr. 1538 af 20. december2006, og lov nr. 496 af 6. juni 2007. Ved den senestelovændring blev det vedtaget, at bidraget til dækning afskader anmeldt fra og med 1. januar 2008 beregnes efteret princip om betaling for de løbende udgifter år for år(det såkaldte pay-as-you-go-princip), mens bidrag tildækning af skader anmeldt før 1. januar 2008 blev be-

regnet efter et hensættelsesprincip. Med henblik på atsikre en mere stabil udvikling i bidragssatserne blev detsamtidigt vedtaget at inddele arbejdsgiverne i færre ogstørre branchegrupper. Branchegrupperne er fastsat vedlov, jf. § 58 a i lov om arbejdsskadesikring.De grønlandske arbejdsgivere sikrer deres ansatte modfølgerne af erhvervssygdomme efter samme regler somarbejdsgivere i Danmark. Det betyder, at arbejdsgiverei Grønland indgår som en integreret del af bidragsfast-sættelsen i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.For at kunne fastholde denne model er det nødvendigt,at reglerne om fastsættelse af bidrag er enslydende forarbejdsgivere i Grønland og i Danmark. Som følge afden integrerede bidragsfastsættelse henføres arbejdsgi-vere i Grønland til de samme branchegrupper som ar-bejdsgivere i Danmark. Det foreslås derfor, at der iforslagets § 63 henvises til §§ 58-58 c i lov om arbejds-skadesikring. Det indebærer, at de bekendtgørelser, derudstedes i medfør af disse bestemmelser, får virkning forGrønland.I lov om arbejdsskadesikring, § 58, findes reglerne omarbejdsgiveres pligt til at betale bidrag til Arbejdsmar-kedets Erhvervssygdomssikring og om opkrævning afbidrag. I § 58 a oplistes hovedbranchegrupperne samtgives bemyndigelse til, at direktøren for Arbejdsskade-styrelsen kan fastsætte undergrupper til hovedbranche-grupperne. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørel-se nr. 1290 af 15. november 2007 om brancheunder-grupper i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.Bekendtgørelsen vil således ligeledes finde anvendelseved branchehenføring af arbejdsgivere i Grønland. Iføl-ge § 58 b skal der i forbindelse med bidragsfastsættelseopkræves et beløb til opbygning af puljer til udligningaf overskud og underskud i branchegrupperne.Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring får årligtet udtræk fra det grønlandske erhvervsregister (GER)indeholdende stamdata på alle arbejdsgivere i Grønland.Det betyder, at der er tilknyttet en branchekode til allearbejdsgivere i Grønland. Arbejdsmarkedets Erhvervs-sygdomssikring anvender denne branchekode, når enarbejdsgiver skal henføres til en branchegruppe.Arbejdsgivere i Danmark får beregnet deres bidrag tilArbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ud fra an-tallet af fuldtidsansatte beregnet på grundlag af arbejds-giverens indbetalte ATP-bidrag, jf. lov om arbejdsska-desikring, § 55, stk. 2. Da arbejdsgivere i Grønland ikkeer omfattet af ATP-reglerne, er denne regel ikke anven-delig for Grønlands vedkommende. Arbejdsgivere iGrønland skal derfor i medfør af lovens § 60, stk. 3, ind-berette beskæftigelsesoplysninger direkte til Arbejds-markedets Erhvervssygdomssikring, som beregner ar-bejdsgiverens bidrag for det enkelte kalenderår på basis

af de indberettede beskæftigelsesoplysninger vedrøren-de samme kalenderår. De grønlandske arbejdsgiveresrisiko for de ansattes erhvervssygdomme er således sik-ret efter samme principper som danske arbejdsgiveres,jf. også § 66.Til § 64Bestemmelsen i§ 64svarer til § 67 i gældende anord-ning om betaling for administration af skadesagerne iArbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen og med tilpas-ninger til grønlandske forhold til § 59 i lov om arbejds-skadesikring.Til § 65Bestemmelsen i§ 65svarer til § 68 i gældende anord-ning om forrentning af beløb og med tilpasninger tilgrønlandske forhold til § 60, stk. 1, i lov om arbejdsska-desikring.Til § 66Bestemmelsen i§ 66svarer § 69 i gældende anordning.Bestemmelsen indebærer, at reglerne i kapitel 11 i lovom arbejdsskadesikring om Arbejdsmarkedets Er-hvervssygdomssikring finder tilsvarende anvendelse iGrønland for så vidt angår Arbejdsmarkedets Erhvervs-sygdomssikrings sammensætning, opgaver, administra-tion, aktuarmæssige forhold, årsregnskab og revision,investeringsregler og tilsyn.Til § 67Ved forslagets§ 67lægges ansvaret for den i 1962etablerede gruppeforsikring hos Arbejdsskadestyrelsen.Hidtil har ansvaret ligget hos Center for Arbejdsskade-sikring, som foreslås nedlagt. Bestemmelsen erstatternugældende anordnings § 70, idet det foreslås at gøregruppeforsikringen frivillig, og idet det foreslås at be-myndige direktøren for Arbejdsskadestyrelsen til at fast-sætte regler om medlemskab, herunder at bestemmemedlemskredsen efter forhandling med Grønlands Selv-styre, jf. forslagets § 69. Der henvises til de almindeligebemærkninger, pkt. 6.5, og til bemærkningerne til for-slagets§ 52, stk. 4.Til § 68Forslagets§ 68vedrører finansieringen af gruppefor-sikringen. Bestemmelsen viderefører gældende anord-nings § 71.Dog foreslås istk. 1den ændring, at bekendtgørelsenudstedes »efterforhandling med Grønlands Selvstyre«.

Baggrunden for den foreslåede ændring er at tage højdefor, at Center for Arbejdsskadesikring, som er en enhedunder selvstyret, og som efter nugældende anordnings§ 71 indstiller præmiernes størrelse, nedlægges. Vedændringen sikres det, at Grønlands Selvstyre også frem-over får indflydelse på præmiefastsættelsen. Præmiernehar ikke været justeret siden 2001, og det er forudsat ibemærkningerne under pkt. 7, om økonomiske og ad-ministrative konsekvenser for det offentlige, at præmie-rne forhøjes med 300 kr. med virkning fra 1. januar 2011.Til § 69Forslagets§ 69giver bemyndigelse til Arbejdsskade-styrelsens direktør til at fastsætte regler om medlemskabaf gruppeforsikringen, herunder at bestemme medlems-kredsen, samt om betaling af præmie og om opsigelse.Bestemmelsen svarer til nugældende anordnings § 72.Dog foreslås den ændring, at den eksisterende hjemmeltil, at direktøren for Arbejdsskadestyrelsen kan fastsætteregler for opkrævning af præmier, udvides til at omfatteregler om medlemskab af gruppeforsikringen efter for-handling med selvstyret.Det foreslås således, at fastsættelse af medlemskred-sen skal ske efter forhandling med selvstyret, som hardet nødvendige overblik over erhvervsudviklingen iGrønland. Det kan på sigt ikke udelukkes, at nogle nu-værende småerhverv, som har mulighed for at væreomfattet af gruppeforsikringen, ikke eksisterer i fremti-den. Det kan også tænkes, at der opstår nye småerhverv,som skal tilbydes muligheden for medlemskab.Da gruppeforsikringen er en ordning, der er skabt tilat opfylde et særligt behov i Grønland for sikring af desmå, oprindelige erhverv, er det afgørende, at der ikkelægges for snævre rammer for, hvem der kan blive med-lem i fremtiden, men at selvstyret inddrages forud for enændring. Der er ikke med lovforslaget i sig selv tænkt atskulle ske nogen udvidelse eller indskrænkning af grup-peforsikringen i forhold til den nugældende medlems-kreds.Det foreslås videre, at der i en bekendtgørelse efterforhandling med selvstyret skabes de nødvendige tryggerammer for medlemskab, betaling af præmie, opsigelsem.v.Gruppeforsikringen efter § 67–69 er et særligt tilbudtil visse arbejdsgivere. Det betyder, at reglerne i §§ 54og 60 i forslaget om pligt til at tegne forsikring og til-slutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringanvendes, hvis disse arbejdsgivere ikke udnytter tilbud-det i §§ 67–69 i lovforslaget.Tilskadekomne og efterladte vil have ret til erstatningm.v. efter reglerne i §§ 56 og 62 i forslaget, hvis ar-

bejdsgiveren ikke har tegnet forsikring eller tilmeldt sigArbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller Grup-peforsikringen.Reglerne om inddrivelse af præmie og bidrag i §§ 58og 61 skal anvendes, hvis arbejdsgiveren hverken hartegnet forsikring eller tilsluttet sig ArbejdsmarkedetsErhvervssygdomssikring efter reglerne i §§ 54 og 60 iforslaget eller meldt sig ind i gruppeforsikringen efter§§ 67 – 69 i forslaget.En bekendtgørelse med regler om medlemskab afgruppeforsikringen og betaling af præmie bør også om-fatte regler om opsigelse i de tilfælde, hvor et medlemikke længere opfylder betingelserne for medlemsskab,for eksempel på grund af restance med betalingen afpræmien. Det er hensigtsmæssigt, at der i bekendtgørel-sen medtages regler om opsigelse, som så vidt muligtforebygger, at et medlem uforvarende bliver uforsikret,idet der er tale om erhvervsdrivende, som ofte ikke ervant til forsikringsidéen og som samtidigt har skiftendeindtægter.Til § 70Bestemmelsen i§ 70svarer til § 73 i gældende anord-ning om regres og om samordningen med krav mod denansvarlige skadevolder og til § 77 i lov om arbejdsska-desikring.Den omfattende retspraksis, der findes efter § 77 i lovom arbejdsskadesikring, kan anvendes umiddelbart iGrønland.Til § 71Bestemmelsen i§ 71svarer til § 74 i gældende anord-ning om aftaler mellem sikringspligtige og berettigedeog til § 78 i lov om arbejdsskadesikring.Til § 72Bestemmelsen i§ 72svarer til § 75 i gældende anord-ning om beskæftigelsesministerens kompetence til atfastsætte regler i forhold til andre landes lovgivning ogtil § 79 i lov om arbejdsskadesikring. Dog foreslås det,at stk. 2 i den gældende anordning om fravigelse fra lo-vens regler, i det omfang det er nødvendigt for anven-delse af De Europæiske Fællesskabers forordninger omsocial sikring for arbejdstagere m.v., udgår, da bestem-melsen ikke er relevant for Grønland.Til § 73Bestemmelsen i§ 73svarer til § 76 i gældende anord-ning om speciel habilitet for ansatte i Arbejdsskadesty-

relsen, herunder lægekonsulenter, og til § 80 i lov omarbejdsskadesikring.Til § 74Bestemmelsen i§ 74svarer til § 77 i gældende anord-ning om Arbejdsskadestyrelsens kompetence til at afgi-ve udtalelser om personskade, der ikke er omfattet afloven, og med tilpasninger til grønlandske forhold til§ 77 i lov om arbejdsskadesikring.Bestemmelsen indeholder hjemmel til, at Arbejdsska-destyrelsen kan afgive vejledende udtalelser til brug forretssager og forsikringsselskaber m.v.Til § 75Bestemmelsen i§ 75svarer til § 78 i gældende anord-ning og med tilpasninger til de grønlandske forhold til§ 82 i lov om arbejdsskadesikring. Undladelse af at sikrede ansatte eller af at anmelde indtrufne arbejdsskaderkan straffes efter kriminallov for Grønland, som i kapitel5 og kapitel 26 giver hjemmel for bødestraf, også for såvidt angår juridiske personer.Til § 76Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2011,og at den finder anvendelse på ulykker, der indtræfferog erhvervssygdomme, der anmeldes på ikrafttrædel-sesdagen. Samtidigt ophæves den nugældende anord-ning nr. 991 af 3. oktober 2008. Anordningen skal doganvendes på ulykker, der indtræffer og erhvervssyg-domme, der anmeldes før ikrafttrædelsesdagen. Løben-de ydelser efter tidligere anordninger opreguleres. Denforeslåede ikraftrædelsesbestemmelse og de tilhørendebestemmelser i forslagets §§ 76 til 79 svarer til praksis iforbindelse med ny lovgivning på arbejdsskadeområdet

i Danmark og er også benyttet i forbindelse med tidligereanordninger om ikrafttræden af arbejdsskadelovgivningi Grønland. Bestemmelserne sikrer, at nye og mere for-delagtige, og dermed også udgiftskrævende, regler førstfår virkning for erstatningssager efter lovens ikrafttræ-den. Samtidigt sikres, at ydelser tilkendt efter tidligeregældende anordninger opreguleres til nutidsværdi.Til § 77Bestemmelsen vedrører regulering af ydelser, som ertilkendt efter tidligere anordninger, og svarer til nugæl-dende anordnings § 80, dog er der indsat en regel i stk. 8,der tager højde for den nødvendige regulering af ydel-serne efter loven.Til § 78Bestemmelsen i forslagets§ 77skal sikre, at bekendt-gørelser udstedt med hjemmel i tidligere anordningerforbliver i kraft, indtil de afløses af bekendtgørelser ud-stedt med hjemmel i ny lov. Bestemmelsen svarer tilnugældende anordnings § 81.Til § 79Bestemmelsen skal sikre, at arbejdsgiverne ikke opsi-ger de tegnede forsikringer, fordi forsikringsselskaberneforhøjer præmierne til dækning af de ekstra omkostnin-ger, som lovforslaget medfører, og svarer til nugældendeanordnings § 82.Til § 80Der er tale om en ændring, der er en konsekvens af, atloven ikke længere sættes i kraft i Grønland ved konge-lige anordninger.