Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10
AMU Alm.del Bilag 274
Offentligt
891108_0001.png
891108_0002.png
891108_0003.png
NOTAT
16. september 2010
Notat til Folketingets Europaudvalg og Arbejdsmar-kedsudvalg
J.nr. 2010-00130894. Kontor/JVR/

Afgivelse af skriftligt indlæg i tysk præjudiciel sag, C-214/10 Winfried Schulte

mod virksomheden KHS AG.

1. Indledning

Landesarbeitsgericht Hamm har i en sag anlagt af Winfried Schulte mod KHS AGforelagt EU-domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:Skal artikel 7, stk. 1, fortolkes således, at den er til hinder for national lovgivningog/eller praksis, hvorefter retten til årlig betalt mindsteferie ophører ved udløbet afreferenceperioden og/eller overførselsperioden, også når arbejdsgiveren har væretuarbejdsdygtig i en længere periode (hvorved denne længerevarende uarbejdsdyg-tighed har til følge, at retten til mindsteferien kan samles sammen for flere år, hvismuligheden for en sådan overførsel ikke er tidsmæssigt begrænset)?Såfremt dette spørgsmål besvares benægtende, skal denne overførselsmulighed dabestå i en periode på mindst 18 måneder.

2. Sagens baggrund

Sagen drejer sig om en tysk maskinarbejder, der fik en blodprop i 2002, og somfølge heraf var uarbejdsdygtig indtil ansættelsesforholdet ophør i 2008. Sagen ved-rører feriebetalingen for 2006-2008, idet tidligere krav var opgivet som følge af etsærlig tysk forhold.Efter den tyske Bundesurlaubsgesetz § 7, stk. 3, skal ferien gives og afholdes in-denfor det løbende kalenderår. Ferien kan kun overføres til næste kalenderår, hvisdet er begrundet i tvingende grunde i virksomheden eller i arbejdstagerens person-lige forhold. I tilfælde af overførsel skal ferie gives og afholdes inden for de treførste måneder af det efterfølgende kalenderår. Efter § 7, stk. 4, skal feriegodtgø-relsen udbetales, hvis ferien ikke helt eller delvis kan gives på grund af ansættelses-forholdets ophør.Arbejdsforholdet er omfattet af Den fælles kollektive overenskomst for Nordrhein-Westfalens Metal- og Elektronikindustri af 18. december 2003. Efter § 11, stk. 1,ophører feriekravet tre måneder efter kalenderårets udløb., medmindre feriekravetforgæves er gjort gældende, eller ferien af driftmæssige årsager ikke har kunnet af-holdes. Kan ferien ikke holdes på grund af sygdom ophører feriekravet 12 månederefter det i stk. 2 nævnte tidsrum. Efter stk. 3 udbetales feriegodtgørelse kun såfremtarbejdsforholdet ophører.
Arbeitsgericht Dortmund tilkendte maskinarbejderen feriegodtgørelse for det lov-givningsmæssige mindstekrav for årene 2006-2008 med henvisning til, at arbejds-tageren ikke har haft mulighed for at gøre brug af sin ret til at holde ferien indenfratrædelsestidspunktet.Landesarbeitsgericht Hamm mener, at kravet på feriepenge for 2006 er fortabt efteroverenskomstens regler.Med henvisning til C-350/06 (Schulz-Hoff) er det tilladt i national ret at have be-stemmelser om fortabelse af ferierettigheder. Det er imidlertid en forudsætning, atarbejdstageren har haft mulighed for at gøre brug af denne ret.I den foreliggende sag havde arbejdstageren ikke denne mulighed. Retten er imid-lertid i tvivl, om retten kan gøres gældende så langt tilbage som i den foreliggendesag.Formålet med direktivet er, at give arbejdstageren en ret til en reel mulighed for athvile ud. Retten mener ikke, at det er ensbetydende med, at arbejdstageren kan ak-kumulere ferie i det angivne omfang og slet ikke i det uendelige.Retten mener ikke, at Domstolen har taget stilling til, om det i national ret er tilladtat forhindre, at feriekrav for flere år samles sammen. Domstolen har dog i flere sa-ger udtalt, at ferien kun vil have det fulde udbytte, hvis den holdes i det år, hvorden er foreskrevet, men denne hviletid mister ikke sin betydning såfremt den hol-des på et senere tidspunkt. Se hertil C-124/05 Federatie Nederlandse Vakbewegingog C-520/06 Stringer.Retten henviser desuden til, at Domstolen i sag C-350/06 har udtalt, at der i direk-tivet er taget hensyn til ILO’s principper om tilrettelæggelsen af arbejdstiden, hvor-for dette ikke kan udelukkes, at art. 7 skal fortolkes således, at kravet på ferie ertidsmæssigt begrænset. Retten henviser i den forbindelse til ILO-konventionen nr.132 af 24. juni 1970, art. 9, hvorefter den årlige betalte ferie skal gives senest et årefter udløbet af det år, hvori feriekravet er optjent for så vidt angår den uafbrudtedel og 18 måneder for så vidt angår den øvrige del. Det bemærkes dog, at Danmarkaldrig har ratificeret denne konvention.Endvidere er retten af den opfattelse, at sagsøgerens krav for 2007-2008 hverken erbortfaldet i medfør af de overenskomstmæssige bortfaldsfrister, eller at det kan an-tages, at arbejdsforholdet er suspenderet. Retten forelægger derfor Domstolenspørgsmålet for at kunne træffe afgørelse om kravet for 2006.

3. Sagens betydning for Danmark

Sagen har principiel betydning for Danmark, idetLandesarbeitsgericht Hammsforelæggelse rejser spørgsmålet om medlemslandenes ret til enten ved lov elleroverenskomst selv at fastlægge regler om overførsel af ferie, når lønmodtagerenhar været afskåret fra at holde sin ferie på grund af sygdom.
2
Hvis Domstolen når frem til, at art 7 er til hinder for, at medlemsstaterne enten vedlov eller overenskomst kan fastsætte regler om, at retten til erstatningsferie, somfølge af sygdom udløber ved udløbet af referenceperioden og/eller overførselsperi-oden, er det tvivlsomt om ferieloven er i overensstemmelse hermed.Efter den danske ordning aftales muligheden for at overføre ferie i tilfælde af syg-dom ved overenskomst jf. ferielovens § 40. Herudover er det et krav, at arbejdsgi-veren og lønmodtageren konkret indgår aftale om overførslen inden ferieårets ud-løb, jf. 19, stk. 2. Det er herudover op til overenskomstens parter at fastlægge denærmere betingelser for overførslen.En lønmodtager, som ikke er omfattet af en overenskomst, som giver mulighed foroverførsel af ferie, kan således kun få feriepengene udbetalt, da retten til at holdeferien kun gælder i ferieåret, jf. 12, stk. 1.Lønmodtageren kan altid ensidigt vælge at få sine feriepenge udbetalt, hvis løn-modtageren har været forhindret i at holde sin ferie i ferieåret på grund af sygdom,jf. § 38, sammenholdt med feriebekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 1 og stk. 3 og 4.Hvis en lønmodtager har overført ferie til det efterfølgende ferieår efter § 40 og ihele dette ferieår ikke har haft mulighed for at holde sin ferie på grund af sammesygdom, vil lønmodtageren igen kunne aftale med arbejdsgiveren at overfører feri-en til det efterfølgende ferieår. Ferieloven som sådan indeholder således ikke be-grænsninger i muligheden for at akkumulere ferien, men omvendt kan begrænsnin-ger heri fremgå af en overenskomst.Det er regeringens opfattelse, at den danske ordning, hvor overførsel af ferie i højgrad er reguleret ved kollektiv overenskomst, sikrer en fleksibilitet på arbejdsmar-kedet med mulighed for tilpasning til de enkelte brancher.Ordningen med, at det i høj grad er overladt til arbejdsmarkedets parter at fastlæg-ge de nærmere ferierettigheder, er en del af den danske model, hvorefter løn- ogansættelsesforhold i høj grad reguleres ved kollektiv aftale.På den baggrund har regeringen afgivet indlæg i sagen.
3