AMU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 253: Henvendelse af 24/8-2010 fra Gigtforeningen vedr. opsamling fra rehabiliteringsmøde og notat om bortfald af sygedagpenge.

Resume og konklusionHvert år mister ca 6.000 personer retten til sygedagpenge som følge af varighedsbegrænsningen. En stor delaf disse overgår til anden offentlig forsørgelse, f.eks. revalidering eller førtidspension. En del af de personer,der falder for varighedsbegrænsningen efter de 52 uger, er ikke færdigudredte, og det kan derfor ikkeafgøres, om de kan gå tilbage i beskæftigelse, skal i revaliering, fleksjob eller førtidspension. Disse vil somudgangspunkt overgå til kontanthjælp. Men ca 1.000 personer har ikke ret til kontanthjælp, f.eks. fordi dehar en formue eller på grund af ægtefællens indtægt. Disse personer mister helt indtægten.Uanset ompersonerne overgår til kontanthjælp eller til egenforsøgelse, vil der dog være tale om et betydeligtvelfærdstab for de pågældende.

Problemstilling og formålEfter sygedagpengelovens § 24 ophører udbetaling af dagpenge efter 52 ugers. Udbetalingen stopper medudgangen af den kalendermåned hvor den 52. uge falder. En person kan således maksimalt få udbetaltsygedagpenge i samlet periode på 52 – 57 uger, afhængigt af om den 52. uge falder først eller sidst i enkalendermåned.Mange af de personer, der falder for varighedsbegrænsningen, er imidlertid endnu ikke færdigudredte, ogder kan derfor ikke komme en afklaring på, om de kan komme til at passe et normalt job, skal i fleksjob ellerrevalideres. Derfor kan sygedagpengeperioden ikke forlænges. Disse uafklarede personer kan efter ophøraf sygedagpenge få kontanthjælp, men hvis f.eks. den syges ægtefælle oppebærer en indtægt, er den på-gældende ikke berettiget til kontanthjælp og mister helt enhver form for indtægt. Hvad enten personenovergår til kontanthjælp, eller helt mister sin offentlige forsørgelse, er der tale om personer, som på grundaf deres sygdom oplever et betydeligt velfærdstab.Gigtforeningens rådgivning bliver ofte kontaktet af patienter, som falder for varighedsbegrænsningen, fordide fortsat er diagnostisk og behandlingsmæssigt uafklarede. Mange gigtsygdomme er af en sådan karakter,at det er meget vanskeligt at stille en diagnose. Stilles der en diagnose, kan det derefter ofte være vanske-ligt at finde frem til den rigtige medicinske behandlingsform. Dette kan der ofte gå et halvt til et helt årmed1. Hertil kommer, at udredningsperioden ofte forlænges på grund af ventetider i sundhedsvæsenet2,1

ventetider som bl.a. skyldes mangel på reumatologer3. Men når den rigtige behandling er fundet, vil mangepatienter i dag kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet f.eks. i form af et fleksjob.Ifølge sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 3 kan sygedagepengeperioden forlænges, ”hvisden sygemeldteer under, eller venter på lægebehandling, og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at villekunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 2 gange 52 uger regnet fra varighedsbegræns-ningens indtræden”.Her kommer mange gigtpatienter imidlertid til kort, idet det skal vurderes, at de kanvende tilbage til ordinær beskæftigelse, hvilket der ofte ikke er udsigt til. Derimod vil beskæftigelse på sær-lige vilkår være sandsynligt, men i praksis er dette ikke indeholdt i de gældende regler.Ifølge sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4 kan sygedagpengeperioden forlænges, ”densygemeldte ikkekan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinærearbejdsmarked, men det endnu ikke er endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleks-job eller til førtidspension, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 39 uger”.Det er et vigtigtskridt i den rigtige retning, men en forudsætning for forlængelse efter denne paragraf er, at det skal vurde-res – typisk af en læge – at afklaringen kan ske indenfor 39 uger.Dette notat indeholder en analyse af hvor mange personer, der falder for varighedsbegrænsningen samthvilken forsørgelse, de pågældende personer overgår til efter bortfaldet. Analysen omfatter sygedagpenge-sager, der blev begyndt i årene 2003 – 2009.

MetodeAnalysen er baseret på data fra DREAM databasen. DREAM er en forløbsdatabase, der administreres afArbejdsmarkedsstyrelsen og indeholder data fra bl.a. Beskæftigelses-, Velfæds-, og Undervisningsministeri-et. Databasen omfatter samtlige personer, der modtager visse offentlige overførselsindkomster, og er vel-egnet til forløbsanalyser over tid, hvor der fokuseres på skift mellem forskellige forsørgelsestyper. Data fraDREAM er suppleret med data om arbejdsindtægt fra Danmarks Statistik.Databasen indeholder ikke oplysninger om hvilken sygdom, der ligger til grund for sygefraværet.Derfor er det ikke muligt at udskille patienter med muskel- og skeletsygdomme i DREAM. Men da patientermed sygdomme i bevægeapparatet udgør en stor del af de langvarigt sygemeldte (25 %)4, vil mange af depersoner, som denne analyse omhandler, være patienter med gigtsygdomme.Det fremgår ikke umiddelbart af DREAM, om en sygedagpengesag ophører på grund af varigheds-begrænsningen. I analysen er det derforantaget, at alle sager, der ophører efter 52-57 ugers varighed,vedrører personer, der er faldet for varighedsbegrænsningen.

Analysen er udformet således, at alle sygedagpenge, der påbegyndes i et givet kalenderår (en kohorte),følges over tid. F.eks.: Alle sygedagpengesager, der starter i 2003, følges. En del af sagerne vil vare så læn-ge, at de falder for varighedsbegrænsningen. Dette vil ske i løbet af 2004. De personer, som falder for va-righedsbegrænsningen, følges videre mht. hvilken forsørgelse de får efter ophør af sygedagpenge, herun-der om de er offentligt forsørgede eller selvforsørgende. Videre følges personerne med hensyn til arbejds-2

indtægt i 2005. Metoden er illustreret i figuren nedenfor.Materialet omfatter 7 kohorter, der hver følges over 3 kalenderår:1. kalenderår: Sygedagpenge forløb starter2. kalenderår: Varighedsbegrænsning indtræder3. kalenderår: Arbejdsindtægt20031. kohorte2. kohorte3. kohorte4. kohorte5. kohorte6. kohorte7. kohorte9. kohorteDen nyeste kohorte i analysen er personer, der starter dagpengeperioden i 2009, for denne gruppe vil endel endnu ikke være afsluttede, og endnu ikke være faldet for varighedsbegrænsningen. Dette vil ske lø-bende igennem 2010. Den seneste kohorte, hvorfra der foreligger data om varighed, er den kohorte derstartede i 2008, og den seneste kohorte, hvorfra der foreligger oplysninger om arbejdsindkomst, er denkohorte, som påbegynder dagpengeperioden i kalenderåret 2007.200420052006200720072008 2009

ResultaterSygedagpengesagers varighedFigur 1 viser hvordan de godt 600.000 sygedagpengesager, der startede i 2008, efterhånden afsluttes. Detses, at hovedparten af sagerne er afsluttet inden for 13 uger, men at der efter de 13 uger fortsat restererca. 100.000 sager. Denne analyse omfatter de sager, som har en varighed på mellem 52 og 57 uger.Figur 1. Påbegyndte sygedagpengesager i 2007, fordelt på varighed.

Udviklingen i antal sygedagpengesager og antal sager, der falder for varigheds-begrænsningen.Figur 2 viser antallet af sygedagpengesager og antallet personer, der har været berørt af en sygedagpenge-sag, i hvert af årene 2003-2008. Det ses, at antallet af personer og antallet af sager i store træk har væretkonstant, i de 6 år analysen dækker.Figur 2. Antallet af påbegyndte dagpengesager og antal personer, der har været berørt af en dagpengesag.2003-2009

I figur 3 på næste side ses antallet af dagpengesager, der falder for varighedsbegrænsningen i årene 2004-2009. Det fremgår, at antallet er steget fra et niveau på knap 5.000 i årene 2003 – 2007 til knap 6.000 sageri 2008 og 2009.Det er bemærkelsesværdigt, at antallet af sygedagpengesager og antallet af personer, der er berørt afsygedagpengesager, ikke er steget i perioden, når det tages i betragtning ,at arbejdsløsheden har væretkraftigt faldende, og man kunne derfor forvente, at svagere grupper nu er kommet ud på arbejdsmarkedet.

Forsørgelsesstatus efter ophør af sygedagpengeVed hjælp af data i DREAM er det muligt at følge, hvordan de personer, der falder for varighedsbe-grænsningen, er forsørget. Det er således muligt at se, om de modtager offentlig forsørgelse - og i givet faldhvilken- eller, om de er selvforsørgende.Figur 5 viser forsørgelsesstatus en uge efter bortfald af sygedagpenge for sager, der faldt forvarighedsbegrænsningen i årene 2004 - 2009. Det ses, at personerne efter bortfald af sygedagpenge i vidudstrækning overgår til forskellige andre former for offentlig forsørgelse. Mange overgår således tilledighed, førtidspension og revalidering. Der er dog i perioden sket et fald i antallet, der overgår tilførtidspension, revalidering og fleksjob, mens der er en mindre stigning i antallet, der overgår tilkontanthjælp og ledighed.En stor gruppe får dog ikke nogen offentlig forsørgelse, men er selvforsørgende. Denne gruppe, der i 2009udgjorde 2227 personer, indeholder personer, som kommer i arbejde igen. Men gruppen indeholder ogsåpersoner, somikkeer kommet i beskæftigelse, men som ikke opfylder kravene til offentlig forsørgelse.Næste afsnit vil indeholde en nærmere analyse af gruppen, der ikke får nogen offentlig forsørgelse.5

Hvad sker der med de personer, som bliver selvforsørgende?De personer, der overgår til egenforsørgelse, kan som omtalt i forrige afsnit , inddeles i to grupper:Den ene gruppe består af personer, der er kommet i arbejde, og hvor sygedagpengene altså ererstattet af arbejdsindkomst.Den anden gruppe af selvforsørgende indeholder personer, som ikke er kommet i beskæftigelse,men som ikke opfylder kravene til offentlig forsørgelse.Sidstnævnte gruppe af personer er fortsat syge, men endnu ikke er færdigudredte på det tidspunkt, hvor defalder for varighedsbegrænsningen. Der er derfor ikke kommet en afklaring på, om de kan passe et job,skal have førtidspension etc. Såfremt disse ikke opfylder kravene til kontanthjælp, f.eks. på grund af formueeller ægtefællens indkomst, vil de indgå i gruppen af selvforsørgende. Denne sidste gruppe af personer stårsåledes helt uden indtægt efter, at de er faldet for varighedsbegrænsningen.For at undersøge hvor mange personer, der ender uden indkomst efter ophør af sygedagpengeretten, erder foretaget en samkøring mellem DREAM-databasen og Danmarks Statistiks oplysninger omerhvervsindkomst. I analysen er det undersøgt, hvor stor arbejdsindkomst de personer, der varselvforsørgende, havde i det efterfølgende indkomstår. 2009 er det seneste år, hvor der foreligger data omarbejdsindtægten. Nedenstående tabel 5 viser arbejdsindkomsten i 2008 og 2009 for de personer, der faldtfor varighedsbegrænsningen i løbet af hhv. 2007 og 2008, og som overgik til egenforsørgelse.Tabel 6. Personer,der faldt for varighedsbegrænsningen i 2007 og 2008, og som overgik til egenforsørgelse,fordelt på størrelsen af arbejdsindtægten i 2008 og 2009.Arbejdsindkomst. Personer (%)Indkomstår0-50.000 kr50.000 – 150.000 kr.150.000 kr. +I alt2008685 (32 %)225 (10 %)1245 (58 %)2155 (100 %)2009936 (36 %)256 (10 %)1395 (54 %)2587 (100 %)Kilde: DREAM og Danmarks Statistik6

I 2008 faldt i alt 5813 personer for varighedsbegrænsningen, blandt dem var der 2587, der overgik tilegenforsørgelse. Tabel 6 viser, at der blandt de 2587 personer som, overgik til egenforsørgelse, var 936,svarende til 36%,der havde en arbejdsindkomst på under 50.000 kr i det efterfølgende indkomstår(2009).Det fremgår videre, at det tilsvarende tal i indkomståret 2008 var på 685. Der er således tale omstigning på knap 40 % i antallet af personer, der falder for varighedsbegrængsningen, og som ikke kommer iarbejde, og som heller ikke får kontanthjælp eller anden form for offentlig forsørgelse.