UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om sygedagpenge

(Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpengepå søgnehelligdage m.v.)§1I lov nr. 563 af 9. juni 2006 om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. XXaf XXX 2010, foretages følgende ændringer:1.I§ 13, stk. 1,indsættes som 2. pkt.:”Ved opfølgningen skal der altid tages nødvendigt hensyn til den sygeshelbredstilstand.”2.§ 13, stk. 4,affattes således:”Stk. 4.Ved alle opfølgninger holdes en individuel samtale, jf. dog stk. 5 og6. Opfølgningen kan dog ske telefonisk, digitalt eller ved brev, hvis1) den sygemeldtes helbredssituation skønnes uproblematisk, ogtilbagevenden på fuld tid sker inden for 14 dage regnet fra dettidspunkt, hvor samtalen skal finde sted,2) den sygemeldte er i tilbud eller3) den sygemeldte er delvis uarbejdsdygtig og har genoptaget arbejdetdelvist.”3.I§ 13indsættes efter stk. 4 som nye stykker:”Stk.5.Hvis sygdommen forhindrer en individuel samtale, jf. stk. 4, kanopfølgningen ske telefonisk, digitalt eller ved brev.Stk. 6.Hvis alvorlig sygdom forhindrer enhver form for kontakt til densygemeldte, foregår opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte (standby).”Stk. 5 bliver herefter stk. 7.

4.I§ 24indsættes somstk. 3:”Stk.3.Ved beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 medregnesikke søgnehelligdage.”5.I§ 25, stk. 2,ændres ”§ 24, stk. 2” til: ”§ 24, stk. 2 og 3”.6.I§ 32, stk. 1, nr. 1,ændres ”13 uger” til: ”26 uger”, og ”120 timer” til:”240 timer”.7.I§ 32, stk. 2,ændres ”13-ugers-perioden” til: ”26-ugers-perioden”.8.I§ 50, stk. 3og§ 52, stk. 2,ændres ”pr. dag” til: ”pr. dag, jf. dog § 53 a”.9.I§ 51, 1. pkt.,ændres ”været syg” til: ”været syg, jf. dog § 53 a”.10.Efter § 53 indsættes ikapitel 18:”§53 a.En person har ikke ret til sygedagpenge på søgnehelligdage.”§2Loven træder i kraft den 2. juli 2012, dog træder § 1, nr. 1-3, i kraft den 3.januar 2011.§3Stk. 1.§ 1, nr. 6-7, finder anvendelse på sygdomstilfælde, hvor 1.fraværsdag er den 2. juli 2012 eller senere.Stk. 2.§ 1, nr. 4-5 og 8-10, finder anvendelse på personer, der modtagersygedagpenge den 2. juli 2012 eller senere.Stk. 3.Ved opgørelse af sygedagpengeperioden efter § 24, stk. 1 eller § 25,stk. 1, medregnes ikke søgnehelligdage, der ligger efter den 2. juli 2012.Stk. 4.Ved opgørelse af beskæftigelsesperioder efter § 32 medregnesbeskæftigelse, der ligger før den 2. juli 2012.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslagets indhold2.1. Forlængelse af beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge frakommunen2.1.1. Gældende ret2.1.2. Forslagets indhold2.2. Ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage2.2.1. Gældende ret2.2.2. Forslagets indhold2.3. Præcisering af fleksibiliteten i reglerne om sygedagpengeopfølgning2.3.1. Gældende ret2.3.2. Forslagets indhold3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige3.1. Forlængelse af beskæftigelseskravet3.2. Ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.4.1. Økonomiske konsekvenser4.2. Administrative konsekvenser5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer9. Sammenfattende skema

Desuden er der i lovforslaget medtaget et forslag om en præcisering affleksibiliteten i de nuværende regler om, hvordan kommunerne skal foretagesygedagpengeopfølgningen.2. Lovforslagets indhold2.1. Forlængelse af beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge frakommunenSygedagpenge er oprindeligt tænkt som en korttidsydelse (1 år) med enrelativ høj sats. Heraf følger et forholdsvist lempeligt beskæftigelseskravsammenlignet med dagpenge ved arbejdsløshed.Sygedagpengeloven omfatter en række bestemmelser, der muliggør atsygedagpengeretten kan forlænges ud over 1 år, når bestemte betingelser eropfyldt. Disse forlængelsesbestemmelser er løbende blevet udvidet – senest iforbindelse med finansloven for henholdsvis 2007, 2008 og 2010 – uden atbeskæftigelseskravet er fulgt med. Udgangspunktet er dog fortsat, atsygedagpenge er tidsbegrænset til et år.Med de eksisterende forlængelsesmuligheder kan sygemeldte, der opfylderen eller flere betingelser for forlængelse, modtage sygedagpenge i flere år ogi nogle tilfælde i en endnu længere periode.Forslaget sikrer, at denne mulighed for at få sygedagpenge i en længereperiode modsvares af et krav om øget forudgående beskæftigelse.2.1.1. Gældende retEfter gældende regler er en sygemeldt lønmodtager berettiget tilsygedagpenge fra kommunen, når ét af følgende beskæftigelseskrav eropfyldt:- Lønmodtageren har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i deseneste 13 uger før sygdommen med mindst 120 timersbeskæftigelse.- Lønmodtageren ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge,hvis personen var blevet ledig og ikke havde været syg.- Lønmodtageren inden for den seneste måned har afsluttet enerhvervsmæssig uddannelse af en vis varighed.- Lønmodtageren er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der erreguleret ved eller i henhold til lov.- Lønmodtageren er ansat i fleksjob.Personer, der har pådraget sig en arbejdsskade, er berettiget til sygedagpengefra kommunen, uanset om et af beskæftigelseskravene er opfyldt eller ej.Hvis lønmodtageren er berettiget til løn under sygdom, udbetalessygedagpengene til arbejdsgiveren som lønkompensation.Beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiveren er, at lønmodtageren harhaft 8 ugers uafbrudt ansættelse med mindst 74 timers beskæftigelse.4

For så vidt angår sygemeldte selvstændige erhvervsdrivende erbeskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra kommunen, at der inden forde seneste 12 måneder har været udøvet selvstændig virksomhed i mindst 6måneder, heraf den seneste måned forud for sygefraværet.2.1.2. Forslagets indholdDet foreslås, at det nuværende beskæftigelseskrav for, hvornår enlønmodtager er berettiget til sygedagpenge fra kommunen, hæves fra 13ugers uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet med mindst 120 timersbeskæftigelse til 26 ugers uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet medmindst 240 timers beskæftigelse.Der ændres ikke på de øvrige beskæftigelseskrav, der kan give ret tilsygedagpenge. Det betyder, at den sygemeldte fortsat kan opfyldebeskæftigelseskravet ved fx at være dagpengeberettiget medlem af enarbejdsløshedskasse. Der ændres heller ikke på beskæftigelseskravet iforhold til arbejdsgiveren.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6-7.2.2. Ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage2.2.1. Gældende retEfter gældende lovgivning har arbejdsgiveren ikke pligt til at udbetalesygedagpenge på søgnehelligdage i arbejdsgiverperioden på de tre førsteuger af fraværsperioden. Efter praksis gælder det tilsvarende, når det erkommunen, der udbetaler sygedagpenge i de tre første fraværsuger. Efter detre første uger udbetales også sygedagpenge på søgnehelligdage.Søgnehelligdage er helligdage, der ikke falder på en søndag, fx Skærtorsdagog Store Bededag. Derimod er fx grundlovsdag og juleaftensdag ikkeofficielle helligdage i Danmark, og disse dage er derfor ikkesøgnehelligdage.Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr.10 for så vidt angår en nærmere beskrivelse af en søgnehelligdag.

2.3. Præcisering af fleksibiliteten i reglerne om sygedagpengeopfølgningen2.3.1. Gældende retEfter gældende regler i sygedagpengelovens § 13, stk. 4, holdes der somudgangspunkt individuelle samtaler ved alle opfølgninger isygedagpengesager. Opfølgningen kan ske telefonisk i visse situationer. Nårsygdommen forhindrer samtale, kan opfølgningen endvidere ske på andenmåde, herunder fx ved at kontakte sygehuset.2.3.2. Forslagets indholdMed forslaget præciseres det, at sygedagpengeopfølgningen i de tilfælde,hvor den i dag kan ske telefonisk, fremover kan ske telefonisk, ved brev ellerdigitalt, fx ved en e-mail.Desuden foreslås formen for opfølgningen præciseret i de tilfælde, hvoralvorlig sygdom forhindrer opfølgning ved individuel samtale, ogopfølgningen skal ske uden kontakt med den sygemeldte (stand by).Opfølgningen skal da i stedet iværksættes ved hjælp af kontakt til fx læge,sygehuslæge og andre kommunale forvaltninger for at skaffe oplysninger isagen om borgerens helbred og behandlingsforløb. Opfølgningen medkontakt med den sygemeldte sættes således på stand by.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-3.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige3.1. Forlængelse af beskæftigelseskravetMed lovforslaget forlænges beskæftigelseskravet for, hvornår en person erberettiget til sygedagpenge fra kommunen fra 13 uger til 26 uger. Justeringenskønnes samlet at berøre 4.400 forløb og medføre offentlige mindreudgifterpå 35 mio. kr. i 2012 og på 70,1 mio. kr. fra 2013 og fremefter.Forslaget skønnes at medføre mindreudbetaling af sygedagpenge på samlet125,7 mio. kr. Heraf skønnes kommunerne at spare 61 mio. kr., og statensparer 64,7 mio. kr.For de ikke arbejdsløshedsdagpengeberettigede personer, der ikke opfylderdet nye beskæftigelseskrav, vil en del kunne modtage kontanthjælp. Derskønnes på den baggrund merudgifter til kontanthjælp på 16,7 mio. kr.svarende til merudgifter for kommunerne på 10,9 mio. kr. og 5,8 mio. kr. forstaten.Forslaget træder i kraft den 2. juli 2012 for nye sygedagpengeforløb, hvorforder først er fuld effekt i 2013.

Tabel 2.1.a. Konsekvenser vedrørende sygedagpenge- ogkontanthjælpsudbetalingerne fordelt på kommune og stat som følge afforslag om at forlænge beskæftigelseskravet fra 13 til 26 ugerMio. kr.2011201220132014Kommuner- Sygedagpenge--30,5-61,0-61,0- Kontanthjælp5,510,910,9Staten- Sygedagpenge--32,4-64,7-64,7- Kontanthjælp2,95,85,8I alt--54,5-109,0-109,0For personer, der via deres ansættelse er sikret ret til løn under sygdom, vildet være arbejdsgiveren, der mister sygedagpengerefusionen. Det er skønnet,at 75 pct. af de sygemeldte er beskæftigede og modtager løn under sygdomaf arbejdsgiveren.Forslaget indebærer merudgifter for kommunerne og regionerne somarbejdsgivere for de ansatte, der ikke opfylder det nye beskæftigelseskrav,idet de ikke længere er berettiget til refusion for disse personer. De samledeoffentlige mindreudgifter til sygedagpenge svarer derfor kun tilmindreudgifterne vedrørende private arbejdsgivere og til ikkearbejdsløshedsdagpengeberettigede personer. De private arbejdsgivereskønnes at miste sygedagpengerefusion på 27,7 mio. kr. i 2012 og på 55,4mio. kr. i 2013 og frem.Kommunernes, regionernes og statens andel af merudgiften til sygedagpengeopgøres på baggrund af en vægtet andel af beskæftigelsen og sygefraværet.De øgede arbejdsgiverudgifter skønnes at udgøre 24,2 mio. kr. forkommunerne, 6,0 mio. kr. for regionerne og 8,7 mio. kr. for staten ved fuldindfasning.Tabel 2.1.b. Øgede arbejdsgiverudgifter fordelt på kommune, region ogstat som følge af forslag om at forlænge beskæftigelseskravet fra 13 til26 ugerMio. kr.2011201220132014Kommuner-12,124,224,2Regioner-3,06,06,0Staten-4,48,78,7I alt-19,538,938,9De samlede offentlige mindreudgifter skønnes at være på 35 mio. kr. i 2012og på 70,1 mio. kr. fra 2013 og fremefter.

Tabel 2.1. Økonomiske konsekvenser fordelt på kommune, region ogstat som følge af forslag om at forlænge beskæftigelseskravet fra 13 til26 ugerMio. kr.2011201220132014Kommuner--12,9-25,9-25,9Regioner-3,06,06,0Staten--25,1-50,2-50,2I alt--35,0-70,1-70,1De økonomiske konsekvenser af forslaget skal forhandles med kommunerneog regionerne.Forslaget vurderes alene at have begrænsede administrative konsekvenser fordet offentlige.3.2. Ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdageMed lovforslaget foreslås det, at der ikke udbetales sygedagpenge påsøgnehelligdage fra hverken arbejdsgiveren eller kommunen. Forslagetskønnes samlet at indebære offentlige mindreudgifter på 203,6 mio. kr. årligti et gennemsnitsår.Lovforslaget skønnes at betyde mindreudgifter til sygedagpenge på 365,7mio. kr. ved fuld indfasning. Heraf skønnes kommunerne at havemindreudgifter på 201,1 mio. kr. og staten på 164,6 mio. kr.Som følge af at der ikke ydes refusion af udgifter til sygedagpenge påsøgnehelligdage, vil bidragene fra forsikringsordningerne for frivilligtforsikrede og forsikrede mindre arbejdsgivere falde. Samlet set forventesbidragsindtægterne at falde med 11 mio. kr. ved fuld indfasning. Statensbesparelse reduceres dermed med 11 mio. kr. og bliver på 153,6 mio. kr. vedfuld indfasning.Forslaget træder i kraft den 2. juli 2012, hvorfor der er regnet med 2søgnehelligdage i 2012.Tabel 2.2.a. Mindre sygedagpengeudgifter fordelt på kommune og statsom følge af forslag om at ændre reglerne for udbetaling afsygedagpenge på søgnehelligdageMio. kr.2011201220132014Kommuner--57,5-201,1-201,1Staten--43,9-153,6-153,6I alt--101,4-354,7-354,7For de arbejdsgivere, der udbetaler løn eller sygedagpenge til ansatte undersygdom, betyder forslaget mindre i sygedagpengerefusion. Forslagetindebærer merudgifter for kommunerne og regionerne som arbejdsgiverevedrørende den mistede sygedagpengerefusion på søgnehelligdage for desygemeldte ansatte. Den samlede offentlige mindreudgift ved forslaget

svarer derfor til mindreudgifterne vedrørende private arbejdsgivere ogsygemeldte personer, der modtager sygedagpenge. De private arbejdsgivereskønnes at miste sygedagpengerefusion på 40,9 mio. kr. i 2012 og på 143,1mio. kr. i 2013 og frem.Kommunernes, regionernes og statens andel af merudgiften til sygedagpengeopgøres på baggrund af en vægtet andel af beskæftigelsen og sygefraværet.De øgede arbejdsgiverudgifter skønnes at udgøre 94 mio. kr. forkommunerne, 23,4 mio. kr. for regionerne og 33,7 mio. kr. for staten vedfuld indfasning.Tabel 2.2.b. Øgede arbejdsgiverudgifter fordelt på kommune, region ogstat som følge af forslag om at ændre reglerne for udbetaling afsygedagpenge på søgnehelligdageMio. kr.2011201220132014Kommuner-26,894,094,0Regioner-6,723,423,4Staten-9,633,733,7I alt-43,1151,1151,1De samlede offentlige mindreudgifter skønnes at være i størrelsesordenen58,3 mio. kr. i 2012 og 203,6 mio. kr. fra 2013 og fremefter.

kr. vedrørende forslaget om søgnehelligdage og 55,4 mio. kr. vedrørende detnye beskæftigelseskrav.4.2. Administrative konsekvenserForslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center forKvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslagetskal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenserfor erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagtvirksomhedspanelet. Forslaget har derfor ikke været forelagt Økonomi- ogErhvervsministeriets virksomhedspanel.5. Administrative konsekvenser for borgerneForslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserForslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenForslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.8. Hørte myndigheder og organisationerForslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationerm.v.: Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Foreningen af Socialchefer iDanmark, Ankestyrelsen, Danske Statsforvaltninger, DanskeHandicaporganisationer, Det Centrale Handicapråd, Kristelig Fagbevægelseog Kristelig Arbejdsgiverforening.9. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/ mindreudgifterØkonomiskeStat:konsekvenser for stat, 2011: 0 mio. kr.regioner og kommuner 2012: 79,4 mio. kr.2013: 229,3 mio. kr.2014: 229,3 mio. kr.Kommuner:2011: 0 mio. kr.2012: 88,0 mio. kr.2013: 262,1 mio. kr.2014: 262,1 mio. kr.Regioner:2011: 0 mio. kr.2012: 0 mio. kr.2013: 0 mio. kr.2014: 0 mio. kr.Negative konsekvenser /merudgifterStat:2011: 0 mio. kr.2012: 20,0 mio. kr.2013: 59,2 mio. kr.2014: 59,2 mio. kr.Kommuner:2011: 0 mio. kr.2012: 44,4 mio. kr.2013: 129,1 mio. kr.2014: 129,1 mio. kr.Regioner:2011: 0 mio. kr.2012: 9,7 mio. kr.2013: 29,4 mio. kr.2014: 29,4 mio. kr.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Efter sygedagpengelovens § 13, stk. 4, skal der ved opfølgningen i ensygedagpengesag altid tages nødvendigt hensyn til den sygeshelbredstilstand. Det foreslås at tydeliggøre dette generelle hensyn ved atflytte bestemmelsen herom frem fra § 13, stk. 4 til § 13, stk. 1.Til nr. 2 og 3Efter sygedagpengelovens § 13, stk. 4, skal der ved alle opfølgninger isygedagpengesager som udgangspunkt holdes individuelle samtaler. I vissesituationer kan opfølgningen ske telefonisk. Når sygdommen forhindrersamtale, kan opfølgningen endvidere ske på anden måde, herunder udenkontakt med den sygemeldte.Med forslagene om ændret formulering af stk. 4 og indsættelse af stk. 5 og 6præciseres det, at opfølgningen i de tilfælde, hvor den i dag kan sketelefonisk, fremover kan ske telefonisk, ved brev eller digitalt, fx ved en e-mail. Desuden præciseres det, at hvis sygdommen forhindrer en individuelsamtale, kan opfølgningen ske telefonisk, digitalt eller ved brev. Endeligforeslås der en redaktionel præcisering af formen for opfølgningen i detilfælde, hvor sygdommen forhindrer opfølgning ved individuel samtale, ogopfølgningen skal ske uden kontakt med den sygemeldte (stand by).

Hvis alvorlig sygdom forhindrer, at opfølgningen sker ved samtale elleranden form for kontakt med den sygemeldte, skal opfølgningen foregå udenkontakt med den sygemeldte. Opfølgningen iværksættes i stedet ved hjælp afkontakt til fx læge, sygehuslæge, andre kommunale forvaltninger, medhenblik på at tilvejebringe oplysninger i sagen om borgerens helbred ogbehandlingsforløb. Men opfølgningen med kontakt med den sygemeldtesættes på stand by.Stand by anvendes i situationer med alvorlig sygdom som fx kræftsygdom,hvor den sygemeldte er indlagt, i gang med et omfattende behandlingsforløb,eller netop har gennemgået en stor operation, og hvor kontakt med densygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig. Det er sygemeldtes samledesituation, der skal lægges til grund ved vurderingen af, om opfølgningen skalsættes på stand by. Sygemeldtes psykiske tilstand skal således også indgå ivurderingen, og der skal i vurderingen være særlig opmærksomhed på denpsykiske tilstand i forbindelse med livstruende sygdomme.Det beror altid på en konkret vurdering i den enkelte sag, hvordanopfølgningen tilrettelægges.I sager hvor jobcentret er i tvivl om, hvorvidt opfølgningen med personligtfremmøde er muligt og hensigtsmæssigt, eksempelvis i forbindelse medalvorlig kræftsygdom eller anden alvorlig sygdom, skal jobcentret kontakteden syges egen læge eller sygehusets læge, før der evt. indkaldes tilopfølgningssamtale. Jobcenteret vurderer på baggrund af lægens input, omopfølgningen sættes på stand by, fordi sygdommen forhindrer opfølgningenved kontakt med den sygemeldte. Der skal være tungtvejende grunde, hvisjobcentret ikke beslutter at sætte opfølgningen på stand by, når der foreliggeroplysninger om, at kontakt til sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller muligpå grund af sygemeldtes helbredssituation.Når en sag er sat på stand by, foretager jobcentret opfølgningen uden kontaktmed sygemeldte. Ved hver opfølgning skal jobcentret kontakte sygemeldtesegen læge eller sygehuslægen for at indhente informationer om udviklingenog på den baggrund vurdere, om sagen fortsat skal være på stand by.Sager, hvor opfølgningen er sat på stand by vil altid blive visiteret tilkategori 3. Anden opfølgning er således senest inden 3 måneder regnet fra 1.fraværsdag. Efterfølgende opfølgninger er herefter senest hver 3. måned.Kommunen skal ved hver opfølgning tage stilling til, om opfølgningenfortsat skal ske uden kontakt til den sygemeldte, eller om opfølgningen kantilrettelægges med kontakt.I sager, hvor opfølgningen er sat på stand by, kan kommunen efter enkonkret vurdering beslutte fx ved brev at oplyse den sygemeldte om, hvemden pågældende har som kontaktperson i kommunen, og at sygemeldte selvhar mulighed for at henvende sig for at få vejledning og hjælp, så længesagen er sat på stand by.

Til nr. 4 og 5I sygedagpengelovens § 24 er der fastsat regler om, hvilke dage dermedregnes ved opgørelsen af sygedagpengeperioden i forbindelse medvarighedsbegrænsningen.Der er med de foreslåede ændringer tale om konsekvensændringer som følgeaf forslaget i § 1, nr. 10 om, at der ikke udbetales sygedagpenge påsøgnehelligdage. Med hensyn til en nærmere beskrivelse af ensøgnehelligdag henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 10.Det foreslås med forslaget i § 1, nr. 4, at der i sygedagpengelovens § 24indsættes som nyt stk. 3, at der i opgørelse af sygedagpengeperioden på 52uger efter sygedagpengelovens § 24, stk. 1, ikke skal medregnessøgnehelligdage.Med forslaget i § 1, nr. 5 om ændring af sygedagpengelovens § 25, stk. 2,foreslås det, at søgnehelligdage heller ikke skal medregnes ved opgørelse afden særlige sygedagpengeperiode på 26 uger, der gælder for personeromfattet af sygedagpengelovens § 25, stk. 1.Med forslagene sikres, at der ved opgørelsen af sygedagpengeperioden iforbindelse med varighedsbegrænsningen ikke medregnes dage, hvor densygemeldte ikke har været berettiget til sygedagpenge på søgnehelligdage.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.

Til nr. 6 og 7I sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 1, er det fastsat, at en lønmodtager harret til sygedagpenge, hvis den pågældende har været tilknyttetarbejdsmarkedet uafbrudt i de seneste 13 uger før sygdommens indtræden ogi denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer.Efter forslaget skal dette beskæftigelseskrav udvides, således at det fremoverbliver et krav, at lønmodtageren skal have været tilknyttet arbejdsmarkedetuafbrudt i de seneste 26 uger før sygdommens indtræden og i denne periodehar været beskæftiget i mindst 240 timer.Som konsekvens heraf foreslås en ændring i sygedagpengelovens § 32, stk.2, således at der henvises til en 26-ugers-periode i stedet for den nuværende13-ugers-periode.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.Til nr. 8 og 9Der er i sygedagpengelovens §§ 50-52 fastsat regler om sygedagpengenesstørrelse til lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledigemedlemmer af en arbejdsløshedskasse.

Med de foreslåede ændringer i lovens § 50, stk. 3, § 51, stk. 1, og § 52, stk.2, er der tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om ikke atudbetale sygedagpenge på søgnehelligdage, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.Med forslaget sikres det, at det tydeligt fremgår af de 3 ovennævntebestemmelser i sygedagpengeloven, at der ved udbetaling af sygedagpengetil lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige medlemmer af enarbejdsløshedskasse ikke udbetales sygedagpenge på søgnehelligdage.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.Til nr. 10Der stilles forslag om, at der som § 53 a indsættes en ny bestemmelse isygedagpengeloven om, at en person ikke har ret til sygedagpenge påsøgnehelligdage.Søgnehelligdage er helligdage, der ikke falder på en søndag. Det erSkærtorsdag, Langfredag, 2. påskedag, Store Bededag, KristiHimmelfartsdag, 2. pinsedag. Endvidere er 1. og 2. juledag samt Nytårsdagogså søgnehelligdage, forudsat de ikke falder på en søndag. Der kan såledesvære mellem 6-9 søgnehelligdage i løbet af et kalenderår.Den 1. maj, grundlovsdag, juleaftensdag samt nytårsaftensdag er ikkeofficielle helligdage i Danmark, og disse dage er derfor ikkesøgnehelligdage.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.

Lovforslaget sammenholdt med gældende reglerGældende formuleringLovforslaget§1I lov nr. 563 af 9. juni 2006 omsygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr.XX af XXX 2010, foretages følgendeændringer:§ 13.Kommunen fastlægger vedvisitationen efter § 12 proceduren foropfølgningsforløbet, herunder hyppighed afden løbende opfølgning.Stk. 2.I sager, der er omfattet af § 12, nr.1 og 3, skal der første gang senest følges opinden udgangen af den 8. uge regnet fraførste fraværsdag. Der skal anden gangsenest følges op inden 3 måneder regnet fraførste fraværsdag. Herefter skal der følgesop senest hver 3. måned.Stk. 3.I sager, der er omfattet af § 12, nr.2, skal der første gang senest følges opinden udgangen af den 8. uge regnet fraførste fraværsdag. Herefter skal der følgesop mindst hver 4. uge.Stk. 4.Ved alle opfølgninger holdes derindividuelle samtaler. Opfølgningssamtalenkan ske telefonisk, hvis sygemeldteshelbredssituation skønnes uproblematisk ogtilbagevenden på fuld tid sker inden for 14dage regnet fra det tidspunkt, hvor samtalen1.I§ 13, stk. 1,indsættes som 2. pkt.:”Ved opfølgningen skal der altid tagesnødvendigt hensyn til den sygeshelbredstilstand.”2.§ 13, stk. 4,affattes således:”Stk. 4.Ved alle opfølgninger holdes enindividuel samtale, jf. dog stk. 5 og 6.Opfølgningen kan dog ske telefonisk,digitalt eller ved brev, hvis1) den sygemeldtes helbredssituationskønnes uproblematisk, ogtilbagevenden på fuld tid skerinden for 14 dage regnet fra dettidspunkt, hvor samtalen skal findested,2) den sygemeldte er i tilbud eller3) den sygemeldte er delvisuarbejdsdygtig og har genoptagetarbejdet delvist.”3.I§ 13indsættes efter stk. 4 som nye

skal finde sted. Opfølgningssamtalen kanske telefonisk, når sygdommen forhindrerindividuel samtale, når den sygemeldte er itilbud, eller når den sygemeldte er delvisuarbejdsdygtig og har genoptaget arbejdetdelvis. Når sygdommen forhindrer ensamtale, kan opfølgningen ske ved brev,digitalt eller på anden måde uden kontakt tilden sygemeldte. Ved opfølgningen skal deraltid tages nødvendigt hensyn til den sygeshelbredstilstand.Stk. 5. - - -§ 24.Udbetalingen af sygedagpengeophører efter udløbet af en kalendermåned,når der er udbetalt sygedagpenge, herundernedsatte sygedagpenge, eller løn undersygdom for mere end 52 uger i de 18forudgående kalendermåneder, jf. dog § 25.Stk. 2.Ved beregningen afsygedagpengeperioder efter stk. 1medregnes ikke de dage, for hvilke der erudbetalt dagpenge eller løn1) fra arbejdsgiveren eller kommunen i deførste 2 uger af fraværsperioden vedsygdom eller2) i anledning af graviditet, barsel elleradoption eller ved børns alvorligesygdom, jf. lov om ret til orlov ogdagpenge ved barsel (barselloven).§ 25.Udbetalingen af sygedagpengeophører efter udløbet af en kalendermåned,når der er udbetalt sygedagpenge, herundernedsatte sygedagpenge, eller løn undersygdom for mere end 26 uger i de 12forudgående kalendermåneder til personer,der1) modtager førtidspension bortset frainvaliditetsydelse,2) opfylder de helbredsmæssige betingelserfor at kunne få førtidspension bortset frainvaliditetsydelse eller3) har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a ilov om social pension.Stk. 2.Ved beregningen afsygedagpengeperioder efter stk. 1 finder§ 24, stk. 2, tilsvarende anvendelse.Stk. 3.- - -

§ 32.En lønmodtager har ret tilsygedagpenge fra kommunen, når denpågældende1) har været tilknyttet arbejdsmarkedetuafbrudt i de seneste 13 uger førsygdommens indtræden og i denneperiode har været beskæftiget i mindst120 timer samt ikke har ret tilsygedagpenge fra arbejdsgiveren forsamme periode og beskæftigelsesforhold,2) hvis uarbejdsdygtigheden ikke varindtrådt, ville have været berettiget tilarbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse,der træder i stedet herfor, jf. lov omarbejdsløshedsforsikring m.v.,3) inden for den seneste måned har afslutteten erhvervsmæssig uddannelse af mindst18 måneders varighed,4) er elev i lønnet praktik i en uddannelse,der er reguleret ved eller i henhold til lov,eller5) er ansat i fleksjob, jf. kapitel 13 i lov omen aktiv beskæftigelsesindsats.Stk. 2.I opgørelsen af 13-ugers-perioden istk. 1, nr. 1, indgår perioder, hvorlønmodtageren har1) arbejdet som lønmodtager,2) arbejdet som selvstændigerhvervsdrivende umiddelbart forud forarbejdet som lønmodtager og medvirksomheden har opfyldtbeskæftigelseskravet efter § 42,3) modtaget sygedagpenge eller dagpengeefter lov om ret til orlov og dagpenge vedbarsel,4) modtaget arbejdsløshedsdagpenge elleren ydelse, der træder i stedet herfor,5) afholdt ferie med løn ellerferiegodtgørelse,6) modtaget godtgørelse i enopsigelsesperiode fra LønmodtagernesGarantifond eller7) været omfattet af en arbejdskonflikt.Stk. 3.- - -

efter en 5-dages-uge med lige store andelepr. dag.Stk. 4.- - -§ 52.- - -Stk. 2.Til selvstændige erhvervsdrivendeudbetales sygedagpenge efter en 5-dages-uge fra mandag til fredag med lige storeandele pr. dag.§ 51.Sygedagpenge til et ledigt medlem afen anerkendt arbejdsløshedskasse udgørsamme beløb, som personen kunne havemodtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvisden pågældende ikke havde været syg. Tilpersoner, der ved deltagelse i aktiviteterefter lov om en aktiv beskæftigelsesindsatsmodtager ydelser, som træder i stedet forarbejdsløshedsdagpenge, udgørsygedagpengene et beløb svarende til denaktuelle indtjening, dog maksimalt dethøjeste sygedagpengebeløb.9.I§ 51, 1. pkt.,ændres ”været syg” til:”været syg, jf. dog § 53 a”.