Beskæftigelsesministeren viger fortsat uden om sagens kerne

AK-Samvirkes gensvar i ferie-/efterlønssagen

AK-Samvirke skrev den 27. april 2010 til beskæftigelsesministeren på baggrund af samrådet medFolketingets Finansudvalg den 8. april 2010 vedrørende ferie-/efterlønssagen.Ministeren har nu sva-ret os med henvisning til hendes besvarelse af 4. maj 2010 til spørgsmål nr. 2 (FIU § 17 alm. del.) fraFinansudvalget. AK-Samvirke skal på den baggrund overfor Folketingets Finansudvalg tillade os, atfremkomme med vores kommentarer til ministerens svar:Udgangspunktet for refusionsreglerne er, at a-kassen skal have dækket de retmæssigt afholdte ud-læg til betaling af ydelser til medlemmerne. Herudover er der hjemmel til, at ministeren kan fastsæt-te regler om, at a-kassernes ret til refusion kan bortfalde, hvis a-kassen har begået en fejl.Vi er derfor enige med ministeren i, at formålet med refusionsreglerne bl.a. er at sikre en korrekt ogfejlfri administration i a-kasserne. Derfor er det også glædeligt, at fejludbetalinger fra a-kassernesside kun er ganske sjældent forekommende i forhold til det store antal udbetalinger, der foretages afa-kasserne.Vi er derimod ikke enige i ministeriets beskrivelse af refusionsreglerne som et absolut og objektivtansvar, der indebærer, at nærmest uanset hvilken fejl der er begået i a-kassen, skal dette medføre tabaf refusion.

I tilfælde af en uretmæssig udbetaling til et medlem, er det i arbejdsløshedsforsikringslovens § 86,stk. 4 fastsat, at tilbagebetaling skal foretages - "uanset om staten har lidt et tab" og at der i ganskesærlige tilfælde kan gives tilladelse til, at a-kassen helt eller delvis får ret til refusion, hvis statenikke har lidt et økonomisk tab af samme størrelse som det fejludbetalte beløb.En tilsvarende klar lovhjemmel findes ikke i forbindelse med retmæssige udbetalinger. Ministerensfortolkning vil i praksis kunne betyde mulighed for mistet refusion, hvis a-kassen fx foretager enfejlindtastning i udbetalingssystemet, men først får korrigeret fejlen ved en senere udbetaling.I ferie-/efterlønssagerne er det jo ikke spørgsmålet om hvorvidt de pågældende opfylder betingel-serne for ret til ydelser. De har jo ubestridt ret hertil, og de har fået udbetalt efterløn. Derimod er dertale om en korrektion af allerede foretagne udbetalinger, fordi a-kasserne ikke fik vejledt medlem-merne om, at de i visse tilfælde kunne undgå at få foretaget et fradrag. Havde a-kasserne oprindeligtværet opmærksomme herpå, ville staten jo allerede have haft afholdt udgiften.I denne forstand har a-kasserne formelt set administreret fejlagtigt, uanset at administrationen harværet i overensstemmelse med fast praksis og i overensstemmelse med den retsopfattelse lovgiverhar haft for efterlønsreglerne, nemlig at der ikke må forekomme dobbeltforsørgelse. Endvidere viserministerens sagsanlæg mod Arbejdsmarkedets Ankenævn, at staten ville have administreret på heltsamme måde. Efterfølgende har man derfor ændret udbetalingsreglerne, så det nu klart fremgår, atenhver udbetaling af feriepenge både før, under og efter perioden med efterløn skal medføre fradragi efterlønnen. Endvidere har man ændret arbejdsløshedsforsikringslovens bestemmelse om a-kassernes vejledningspligt.Efter AK-Samvirkes opfattelse var det imidlertid ikke en sådan problemstilling, der blev forelagtpolitikerne med henblik på, at reglerne i arbejdsløshedsforsikringsloven om refusion til a-kasserneblev ændret i 2003.Og hermed kommer vi så ind på kernen i forhold til det, der var grundlaget for Aktstykke 83 ogrefusionsspørgsmålet.AK-Samvirke har ikke ændret opfattelse af de retlige forhold. Det ligger jo netop ikke inden forvores kompetence at afgøre, i hvilket omfang Aktstykke 83 omfatter andre sager end de af ministe-riet hævdede. Når vores advokat i brevet af 1. juli 2009 udtaler sig herom, er det jo netop på bag-grund af en konstatering af, at ministeriet åbenbart har denne snævrere retsopfattelse, som jo blevudmeldt til a-kasserne ved Arbejdsdirektoratets rundskrivelse 42/2008 af 17. november 2008 om ensåkaldt ”ny sagstype”.Det var jo årsagen til, at vi ønskede en dialog med ministeren om problemstillingen, fordi vi kunnekonstatere, at man åbenbart ikke havde forelagt et fuldstændigt beslutningsgrundlag for FolketingetsFinansudvalg. Nemlig at der forelå en række andre helt tilsvarende sager, hvor det afgørende var, ihvilket omfang a-kasserne formelt havde vejledt medlemmerne om at undgå det fradrag i efterløn-nen, som ændringen af ferieloven skabte.Disse øvrige sager kunne ministeriet jo heller ikke anfægte ved domstolene, når man nu ikke havdeheld med de første to typer af sager. Derimod prøver man at skabe indtrykket af, af de øvrige sager

er markant forskellige fra de første to. Det virker dog ejendommeligt al den stund, at man selv skel-ner mellem de to første sagstyper indbyrdes og anfører, at der kun gives refusion i den anden type,fordi de er vanskelige at skelne fra hinanden. Og så den omstændighed, at man åbenbart ikke vedfremlæggelsen af Aktstykke 83 redegør for de yderligere sager, som man ikke vil yde refusion for.Det havde jo været fair, om man allerede ved den fremlæggelse havde oplyst nærmere om de typeraf sager og omfanget heraf, man åbenbart ikke vil refundere.I Arbejdsdirektoratets rundskrivelse 70/07 af 20. december 2007 (som blev erstattet af rundskrivelse6/08 af 31. januar 2008) oplyses det, at samtlige 8.500 sager, der på dette tidspunkt er oversendt tildirektoratet, vil blive hjemvist til a-kasserne. Rundskrivelsen blev udsendt til a-kasserne på bag-grund af beslutningen om ikke at anke Østre Landsrets dom samt tilslutningen fra Finansudvalgetom at yde refusion. Direktoratet oplyser her, at ”også andre klagesager om fradrag for ferie ved enfejl er kommet i bunken af ferie-efterlønssager”. Imidlertid ville direktoratet ikke fremfinde dissesager, som man anser ved en fejl ligger i denne bunke, hvorfor man sendte det hele retur til a-kasserne. Endvidere oplyste direktoratet, at rundskrivelsen ikke kunne finde anvendelse i forhold tilsager, hvor der var sket udbetaling af feriepenge efter ferielovens § 30, stk.1.Derfor virker det højst ejendommeligt at ministeren afviser, at man ikke har haft kendskab til hvilkesager, der skulle forelægges for Arbejdsmarkedets Ankenævn al den stund, at man jo netop har haftet meget bredt udvalg sager liggende i direktoratet.Følgen heraf har været, at a-kasserne ikke har kunnet få klarhed over hvilke sager, ministeriet øn-skede at yde refusion i. Ved ovennævnte rundskrivelse 42/08 beskrives den første ”nye sagstype”.Og nu har Arbejdsdirektoratet så den 17. maj 2010 udsendt en 27 sider stor skrivelse til a-kasserne,med angivelse af de yderligere 2 nye sagstyper. I øvrigt i overensstemmelse med ministerens besva-relse af 5. maj 2010 på spørgsmål 7 fra Finansudvalget af 8. april 2010.A-kasserne skal altså nu for tredje gang gennemgå udbetalingerne af efterløn i perioden 1. januar2004 – 30. april 2006 med henblik på udsøgning af medlemmer, der har modtaget feriepenge førovergangen til efterløn eller udbetaling af feriepenge efter ferielovens § 30, stk. 1. Som noget nytanfører direktoratet i sin skrivelse, at a-kasserne nu skal være særligt opmærksomme på forældel-sesproblemstillingen. Hertil kommer renteproblemstillingen, hvor fx den manglende mulighed for atafgøre sager efter ferielovens § 30, stk.1, nu har forsinket udbetalingen i mindst to år med heraffølgende øgede omkostninger.Det er bl.a. også på denne baggrund, at a-kasserne naturligvis ikke har taget skridt til at indbringesagerne til afgørelse for domstolene. Der er jo ingen grund til unødigt at belaste retssystemet.Men omvendt havde vi naturligvis forventet, at ministeriet ville yde refusion henset til baggrundenfor disse sagers opståen.I AK-Samvirke er vi ikke bekymrede for, at der ved ydelse af refusion i disse sager vil opstå risikofor at slække a-kassernes incitament til at opfylde den strenge vejledningspligt overfor medlemmer-ne. Tværtimod har hele forløbet omkring dette ulyksalige sagskompleks jo netop skærpet a-kassernes opmærksomhed omkring vigtigheden af fyldestgørende vejledning.

Så meget mere tankevækkende er det, at ministeren hverken mundtligt eller i de skriftlige besvarel-ser til Folketingets Finansudvalg med et eneste ord er kommet ind på baggrunden for sagernes op-ståen, nemlig fejl i ministeriets lovforberedende arbejde. Dette blev fastslået med statsrevisorernesbemærkning til rigsrevisionens beretning 18/2007, hvilken påtale blev taget til efterretning af dendaværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen.Afslutningsvis skal AK-Samvirke for god ordens skyld overfor Folketingets Finansudvalg oplyse,at AK-Samvirke først har fået kendskab til ministeriets afgørelse af 28. januar 2010 om afslag pårefusion efter vores henvendelse til Folketinget Finansudvalg den 1. februar 2010.