Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10
AMU Alm.del Bilag 220
Offentligt
KAPITEL FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE
1
Ankestyrelsens praksisundersøgelse om
Fleksjob ogledighedsydelseJuni 2010
2
ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
TitelUdgiverHjemmesideISBN
Fleksjob og ledighedsydelse, juni 2010Ankestyrelsen, Amaliegade 25, Postboks 9080, 1022 København KTelefon 33 41 12 00, Telefax 33 41 14 00, E-post [email protected]www.ast.dk978-87-7811-118-0
IndholdForordSideKapitel1 Resumé og anbefalinger2
KAPITEL FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE
3
Bevilling af fleksjob – materiel vurdering2.1 Hovedresultatet af den materielle vurdering2.2 Regelgrundlaget2.3 Krav om væsentlig og varig begrænsning af arbejdsevnen2.4 Krav om arbejdsprøvning og andre foranstaltninger2.5 Fleksjob eller førtidspension
3
Bevilling af fleksjob – formel vurdering3.1 Hovedresultatet af den formelle vurdering3.2 Regelgrundlaget3.3 Krav til sagernes oplysning og dokumentation3.4 Krav til grundlaget for afgørelsen og arbejdsevnemetoden3.5 Dokumentation for udvikling af ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet3.6 Begrundelse og skriftlighed
4
Revurdering af retten til fleksjob for personer på ledighedsydelse – materiel vurdering4.1 Regelgrundlaget4.2 Fortolkningen af reglerne4.3 Revurderingernes overensstemmelse med lovgivning og praksis4.4 Pligten til revurdering4.5 Fristen for revurdering4.6 Tilbud efter kapitel 10 og 11 i beskæftigelsesindsatslovenRevurdering af retten til fleksjob for personer på ledighedsydelse – formel vurdering5.1 Regelgrundlaget5.2 Krav til sagernes oplysning og dokumentation5.3 Krav til grundlaget for revurderingen og arbejdsevnemetoden
5
Bilag1 Metode2 Resultater3 Indkaldelsesbreve til kommuner og nævn4 Regelgrundlaget5 Principafgørelser6 Måleskemaer7 Høringssvar
4
ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
ForordReglerne om bevilling af fleksjob blev ændret pr. 1. juli 2006. I bemærkningerne til loven eranført, at der vil blive fulgt op på de nye regler ved to praksisundersøgelser fra Ankestyrelsen.Den første undersøgelse omfatter tiden frem til 2008, og den sidste undersøgelse omfatter defølgende to år indtil 2010. Denne praksisundersøgelse er den sidste af de to nævntepraksisundersøgelser.I bemærkningerne til lovændringen er der henvist til Ankestyrelsens praksisundersøgelse omfleksjob fra januar 2006, der viste, at kommunerne i næsten halvdelen af sagerne havdetilkendt fleksjob på et utilstrækkeligt grundlag. Det var navnlig et problem, at der ikke vartilstrækkelig dokumentation for varig begrænsning af arbejdsevnen.Undersøgelsen har fokus på kommunernes praksis, når de bevilger fleksjob. Undersøgelsenhar også fokus på nævnenes praksis, når de ændrer et kommunalt afslag på fleksjob tilbevilling af et fleksjob. Derudover er fokus i undersøgelsen, i hvilket omfang kommunernehar gennemført revurdering af retten til fleksjob til personer, som modtager ledighedsydelse ioverensstemmelse med regler og praksis.Udover forpligtelsen i forhold til det anførte i lovbemærkningerne, har Ankestyrelsen pligt tilpå landsplan at koordinere, at afgørelser, som efter de sociale og/eller beskæftigelsesmæssigelove kan indbringes for Ankestyrelsen og nævnene i Statsforvaltningerne, træffes ioverensstemmelse med lovgivningen.Ankestyrelsen kan ikke som led i praksiskoordineringen på fleksjobområdet tagekommunernes eller nævnenes afgørelser op af egen drift.Praksisundersøgelsen skal i henhold til retssikkerhedslovens § 79 a behandles på et møde ikommunalbestyrelsen i de deltagende kommuner. Bestemmelsen præciserer detkommunalpolitiske ansvar for at følge op på klageinstansernes praksisundersøgelser ogunderstreger kommunalbestyrelsens ansvar for at implementere retssikkerheden ikommunerne.
KAPITEL FORORD
5
1Resumé oganbefalingerAnkestyrelsen har gennemført en undersøgelse af kommunernes og nævnenes praksis, når detræffer afgørelser om bevilling af fleksjob. Ankestyrelsen har også vurderet kommunernespraksis i forhold til afgørelser om revurdering af retten til fleksjob for personer påledighedsydelse.Sagerne er gennemgået af Ankestyrelsen med henblik på en vurdering af, om de trufneafgørelser er i overensstemmelse med lovgivning og Ankestyrelsens praksis.I undersøgelsen indgår 164 afgørelser, heraf 132 fra 14 kommuner og 32 afgørelser fra 5beskæftigelsesankenævn. 72 af de kommunale afgørelser omhandler bevilling af fleksjob og60 afgørelser omhandler revurdering af retten til fleksjob for personer på ledighedsydelse.
1.1Bevilling af fleksjobUndersøgelsen viser en klar forbedring af kommunernes sagsbehandling på fleksjobområdet iforhold til tidligere undersøgelser. Kommunerne har forbedret sin sagsbehandling på alle demålte parametre. Der er dog stadig en fjerdedel af sagerne, hvor der ikke har værettilstrækkeligt grundlag for bevilling af fleksjob.Undersøgelsen viser, at hvor det i 2008 var 57 procent af kommunernes afgørelser, der samletset var i overensstemmelse med lovgivning og praksis, er det nu tilfældet for 74 procent afafgørelserne.For beskæftigelsesankenævnenes vedkommende viser undersøgelsen, at 75 procent afnævnenes afgørelser er i overensstemmelse med lovgivning og praksis.For beskæftigelsesankenævnene er undersøgelsen ikke sammenlignelig med tidligereundersøgelser.Resultatet af undersøgelsen viser, at det navnlig er problemet, at der tilkendes fleksjob, selvom arbejdsevnen ikke er varigt og væsentligt nedsat, og at arbejdsprøvningen ikke har væretrelevant eller fyldestgørende.
6
ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
Undersøgelsen viser ligeledes, at både kommuner og nævn skal have fokus på, atoplysningsgrundlaget i sagerne er tilstrækkeligt. I 14 procent af kommunernes sager erafgørelsen truffet på et utilstrækkeligt grundlag. For nævnenes vedkommende drejer det sigom 19 procent af afgørelserne.
Ankestyrelsen anbefaler, at både kommuner og beskæftigelsesankenævn haropmærksomhed på, at:•arbejdsevnen ikke kan anses for væsentligt nedsat, hvis lidelsen kun medfører funktionsnedsættelse ibegrænset omfang, og der i øvrigt er gode ressourcerarbejdsevnen ikke kan anses for væsentligt nedsat, hvis oplysningerne om funktionsnedsættelse er imodstrid med funktionsniveauet i hjemmetforholde sig kritisk til fremlagt dokumentation, herunder angivelse af præcise arbejdstider for, hvor megetpågældende kan arbejdearbejdsprøvningen primært skal tage sigte på beskæftigelse på normale vilkår og ikke på bevilling affleksjobarbejdsprøvningen skal være tilrettelagt under hensyn til individuelle forhold og ikke begrænses tilstandardiseret afprøvningder ved arbejdsprøvningen skal være fokus på belysning af ressourcervarighed og fremmøde ved arbejdsprøvningen skal være så væsentlig, at det kan danne grundlag for envurdering af arbejdsevnender foreligger et tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag i sagen
•
•
•
•
••
•
Ankestyrelsen anbefaler, at kommunerne øger opmærksomheden på, at••sagsbehandlerne skal inddrage relevante oplysninger i en aktiv dialog med borgerensagsbehandlerne skal have kendskab til regler og praksis for at kunne udarbejde fyldestgørenderessourceprofiler, som kan danne grundlag for korrekte afgørelser
KAPITEL FORORD
7
Ankestyrelsen anbefaler, at beskæftigelsesankenævnene har øget opmærksomhed på,at•nævnene kun kan ændre kommunernes afslag på fleksjob, når der er fyldestgørende grundlag herfor
1.2Revurderinger af retten til fleksjob for personer på ledighedsydelseI 2 ud af 3 sager er kommunernes revurderinger samlet set i overensstemmelse medlovgivning og praksis.I forhold til den tilsvarende undersøgelse i 2008 er der tale om en klar forbedring. I 2008var revurderingen kun i 36 procent af sagerne i overensstemmelse med lovgivning ogpraksis.I 70 procent af sagerne er revurderingen desuden foretaget rettidigt. I 30 procent af sagernevar der enten ikke foretaget nogen revurdering eller revurderingen var ikke foretagetrettidigt. Også på dette punkt er der tale om en klar forbedring af kommunernessagsbehandling. I 2008 var revurderingen kun foretaget rettidigt i halvdelen af sagerne.
Ankestyrelsen anbefaler, at kommunerne har øget opmærksomhed på, at:••foretage revurdering i alle tilfælde, hvor der er krav om detfå indarbejdet rutiner, der sikrer at sagerne fremtages efter 12 måneder på ledighedsydelse,således at kommunen kan nå at foretage revurdering før der er gået 18 månederskærpe opmærksomheden på at overholde 18 måneders fristen for revurderingafklare på et tidligt tidspunkt, hvilke oplysninger der skal indhentesiværksætte nødvendige undersøgelser og andre foranstaltninger i rette tidformålet med revurderingen kan forspildes, hvis den foretages for tidligt.kommunerne fortsætter den gode kurs og anvender tilbud i alle sager
•••••
8
ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
•
er s korrekthed
2Bevilling af fleksjob –materiel vurderingKapitlet indeholder først orientering om hovedresultatet af den materielle vurdering afhenholdsvis kommunernes og beskæftigelsesankenævnenes afgørelser om bevilling affleksjob,jf. afsnit 2.1.Herefter oplyses om, hvilket regelgrundlag, der anvendes, jf. afsnit 2.2. Det drejer sig omregelgrundlaget for bevilling af fleksjob, jf. afsnit 2.2.1 og regelgrundlaget forbeskæftigelsesankenævnenes efterprøvelse, jf. afsnit 2.2.2Endelig redegøres for resultaterne med hensyn til anvendelsen af betingelsen om, aterhvervsevnen er varigt og væsentligt nedsat, jf. afsnit 2.3 og kravet om arbejdsprøvningm.v., jf. afsnit 2.4.I tilslutning hertil er det også vurderet, om der var grundlag for førtidspension i stedet forfleksjob, se jf. afsnit 2.5.
2.1Hovedresultatet af den materielle vurdering2.1.1Kommunernes afgørelserDen aktuelle undersøgelse viser en klar forbedring af kommunernes sagsbehandling påfleksjobområdet i forhold til tidligere undersøgelser. Hvor det i 2006 var 54 procent afafgørelserne, der samlet set var i overensstemmelse med lovgivning og praksis, var dettilfældet for 57 procent af afgørelserne i 2008.Ved denne undersøgelse er 74 procent af kommunernes afgørelser i overensstemmelse medlovgivning og praksis,jf. tabel 2.1.Tabel 2.1Overensstemmelse med lovgivning og praksis – kommunernes afgørelserAntalAfgørelsen er samlet set rigtig53Procent74
KAPITEL FORORD
9
Afgørelsen ville blive ændret eller sagen hjemvist, hvis det var en klagesagI alt
1972
26100
Det er Ankestyrelsens indtryk, at kommunerne har draget erfaringer fra de tidligereundersøgelser og praksis på området, og at oplysningsgrundlaget, og navnligsagsbehandlernes aktive indsats ved udarbejdelsen af ressourceprofiler, er betydeligtforbedret.Ankestyrelsen har dog vurderet i godt en fjerdedel af sagerne, at der efter en samlet vurderingikke var grundlag for bevilling af fleksjob. Der er tale om i alt 19 afgørelser ud af de målte 72sager. Der er således fortsat behov for, at kommunerne sætter mere fokus på borgernesressourcer frem for begrænsninger og herunder, at der iværksættes relevant arbejdsprøvningm.v., se afsnit 2.3 og 2.4.
2.1.2Beskæftigelsesankenævnenes afgørelser75 procent af beskæftigelsesankenævnenes afgørelser er vurderet at være i overensstemmelsemed lovgivning og praksis,jf. tabel 2.2.Tabel 2..2Overensstemmelse med lovgivning og praksis – nævnenes afgørelserAntalAfgørelsen er samlet set rigtigAfgørelsen ville blive ændret eller sagen hjemvist, hvis det var en klagesagI alt24832Procent7525100
For beskæftigelsesankenævnene er undersøgelsen ikke sammenlignelig med tidligereundersøgelser. Praksisundersøgelsen om fleksjob og ledighedsydelse i 2008 omfattede ikkenævnene. Praksisundersøgelsen i 2006 omfattede nævnenes afgørelser, men bådestadfæstelser og ændringer, og der var blandt de undersøgte sager kun ganske få bevillinger.Det er således nyt, at den foreliggende undersøgelse udelukkende omfatter nævnenesbevillinger.I relativt få af de sager, hvor nævnet har tilkendt fleksjob, er årsagen til nævnets ændring, atkommunens afgørelse var åbenbart ulovlig. I flertallet af de øvrige sager har det primærtværet spørgsmålet om at vurdere dokumentationen i sagerne og dermed en ændretbevisbedømmelse.I en fjerdedel af beskæftigelsesankenævnenes sager har Ankestyrelsen vurderet, at der ikkevar tilstrækkeligt grundlag for at bevilge fleksjob. I disse sager har Ankestyrelsen såledesvurderet, at der var grundlag for at stadfæste kommunernes afgørelser om afslag på fleksjob.
10 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
2.2Regelgrundlaget2.2.1Regelgrundlaget for bevilling af fleksjobDe gældende regler om fleksjob findes i § 69 – 75 i loven om en aktiv beskæftigelsesindsats.Der henvises til bilag 4.Regler om fleksjob blev indført i 1998 og tager efter lovteksten sigte på personer med varigebegrænsninger.Oprindeligt kunne der ydes et tilskud til lønnen på en tredjedel, halvdelen eller to tredjedelesvarende til den nedsatte arbejdsevne, og det var en betingelse, at mulighederne forrevalidering til beskæftigelse på normale vilkår skulle være udtømte, før der kunne tilbydes etfleksjob.Ved lovændringen i 2003 bortfaldt muligheden for tilskud på en tredjedel. Tilskuddet ersåledes nu halvdelen eller to tredjedele af lønnen, afhængigt af den nedsatte arbejdsevne.Denne lovændring medfører derfor en skærpelse i forhold til, hvem der fremover vil kunnekomme i betragtning til et fleksjob.Ved lovændringen i 2003 blev betingelsen om, at mulighederne for revalideringen skullevære udtømte ændret til følgende formulering: ”Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevantetilbud efter denne lov samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplaceringpå arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinærbeskæftigelse. Undtaget herfra er tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at gennemføre denævnte foranstaltninger forud for visitationen.”Ifølge lovbemærkningerne er baggrunden for præcisering af visitationsreglen følgende: ”Eftergældende regler kræves, at pågældende har en varigt nedsat arbejdsevne, og at kommunenvurderer, at pågældende ikke kan revalideres til ansættelse på ordinære vilkår, herunderansættelse efter overenskomstens sociale kapitler.Der fokuseres således på personens muligheder for aktuelt eller i fremtiden at blive i stand tilat udføre beskæftigelse på normale vilkår. Det afgørende er, hvad personen kan eller ikke kanbringes til at klare i forhold til enhver form for arbejde på arbejdsmarkedet. Der skal derforses bredt på nuværende og fremtidige beskæftigelsesmuligheder og ikke alene på eventuelletidligere erhverv eller på personens ønsker til et bestemt erhverv.”
KAPITEL FORORD
11
De centrale betingelser for fleksjob er herefter, at arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat,og at der er dokumentation for, at der er foretaget relevant arbejdsprøvning i alle erhvervm.v., se nærmere henholdsvis afsnit 2.3 og 2.4.
2.2.2Regelgrundlaget for klageinstansernes efterprøvelseI § 69 i loven om retssikkerhed og administration på det sociale område er fastsat: ”Det socialenævn, beskæftigelsesankenævnet og Ankestyrelsen kan efterprøve retlige spørgsmål.”Der er nærmere redegjort for klageinstansernes efterprøvelse i Socialministeriets vejledningom retssikkerhed og administration på det sociale område, punkt 219 -227.Det fremgår blandet andet, at klageinstanserne undersøger, om en afgørelse lider af retligemangler ud fra en bedømmelse af gældende ret, herunder administrativ praksis. Den retligeefterprøvelse bliver mere intens, jo mere indgribende en afgørelse er i forhold til borgeren.Klageinstansen efterprøver også, om sagen er tilstrækkeligt oplyst, og om de faktiskeomstændigheder, som en afgørelse bygger på, er korrekte.Ved Ankestyrelsens vurdering af nævnenes afgørelser har vi derfor taget stilling til, omnævnets efterprøvelse af kommunens afgørelse er sket i overensstemmelse medretssikkerhedslovens § 69, eller om nævnets afgørelse ville blive ændret eller sagen hjemvist,hvis der var en klagesag i Ankestyrelsen.
2.3Krav om væsentlig og varig begrænsning af arbejdsevnen2.3.1Resultater og anbefalingerI 80 procent af kommunernes sager har Ankestyrelsen vurderet, at der i høj grad eller i nogengrad er dokumentation for, at arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat,jf. tabel 2.3.Tabel 2.3Dokumentation for væsentlig og varig begrænsning i arbejdsevnen – kommunernes afgørelserAntalDokumenteret i høj gradDokumenteret i nogen gradDokumenteret i ringe gradIkke dokumenteretI alt401711472Procent5624155100
I 20 procent af sagerne er det i ringe grad eller slet ikke dokumenteret, at arbejdsevnen ervarigt og væsentligt nedsat. Der er tale om en vis forbedring i forhold til 2008, hvor der var
12 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
tilstrækkelig dokumentation i 60 procent af sagerne, og utilstrækkelig dokumentation i 40procent.I 84 procent af beskæftigelsesankenævnenes afgørelser har Ankestyrelsen vurderet, at der ihøj grad eller i nogen grad er dokumentation for, at arbejdsevnen er varigt og væsentligtnedsat,jf. tabel 2.4.Tabel 2..4Dokumentation for væsentlig og varig begrænsning i arbejdsevnen – nævnenes afgørelserAntalDokumenteret i høj gradDokumenteret i nogen gradDokumenteret i ringe gradIkke dokumenteretI alt9185032Procent2856160100
I 16 procent af sagerne er det i ringe grad eller slet ikke dokumenteret, at arbejdsevnen ervarigt og væsentligt nedsat. Nævnenes afgørelser blev ikke undersøgt i 2008.
Undersøgelsen viserAt kommunerne har øget opmærksomhed på, at det er en betingelse for fleksjob, atarbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat.
Ankestyrelsen anbefaler, at kommunerne har opmærksomhed på, at••sagsbehandlerne skal inddrage relevante oplysninger i en aktiv dialog med borgerensagsbehandlerne skal have kendskab til regler og praksis for at kunne udarbejde fyldestgørenderessourceprofiler, som kan danne grundlag for korrekte afgørelser
Ankestyrelsen anbefaler, at både kommuner og beskæftigelsesankenævn haropmærksomhed på, at:•arbejdsevnen ikke kan anses for væsentligt nedsat, hvis lidelsen kun medfører funktionsnedsættelse ibegrænset omfang, og der i øvrigt er gode ressourcerarbejdsevnen ikke kan anses for væsentligt nedsat, hvis oplysningerne om funktionsnedsættelse er imodstrid med funktionsniveauet i hjemmet
•
KAPITEL FORORD
13
•
såvel kommune som nævn skal forholde sig kritisk til fremlagt dokumentation, herunder angivelse afpræcise arbejdstider for, hvor meget pågældende kan arbejde
2.3.2Generelle bemærkningerI lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er det udtrykkeligt nævnt, at arbejdsevnen skal værevarigt nedsat. Kommunen yder tilskud med halvdelen eller to tredjedele af lønnen, afhængigaf graden af den nedsatte arbejdsevne, mens der siden 2003 ikke har været mulighed for atyde tilskud med en tredjedel. Der henvises nærmere herom til afsnit 2.1.1.Til belysning af praksis henvises navnlig til følgende Principafgørelser: A-9-99, N-11-06 og N-14-06 samt 110-09, se bilag 5.Principafgørelse 110-09 er den seneste offentliggjorte afgørelse om tilkendelse af fleksjob ogomhandler en sag, hvor kommunen havde givet afslag på fleksjob, mensbeskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse til en bevilling af fleksjob.Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at arbejdsevnen ikke kunne anses for nedsat i et såvæsentligt omfang, at det gav ret til fleksjob. I begrundelsen er blandt andet fremhævet, atborgeren ved arbejdsprøvningen havde et normalt arbejdstempo og udviste god kvalitet ogomhyggelighed i arbejdet. Hun havde givet udtryk for, at hun kunne komme op på 30 timerugentligt, hvilket revalideringscentret havde fundet realistisk.Om vurderingen af arbejdsevnen kan generelt bemærkes, at der er tale om en særdeleskompleks samlet vurdering af de 10 elementer, som er beskrevet i ressourceprofilen, samtøvrige forhold, som for eksempel alder.
2.3.3Problemstillinger i sagerneI det følgende bliver gennemgået en række af de problemstillinger, som danner grundlag forAnkestyrelsens anbefalinger, jf. ovenfor.Opmærksomhed på ressourcer og sagsbehandlerens aktive indsatsVurderingen af arbejdsevnen forudsætter, at der ikke kun er opmærksomhed på borgerensbegrænsninger, men også fokus på borgerens ressourcer og muligheder for at udvikle dem.Det er ikke nok, at lidelser her og nu medfører en væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen. Deter en betingelse, at arbejdsevnen er varigt nedsat.I nogle af de undersøgte sager er der ved vurderingen af funktionsniveauet lagt for megetvægt på oplysningerne om begrænsninger, uden at der er den nødvendige dokumentation
14 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
herfor. Navnlig ved smertetilstande uden objektivt grundlag skal der være detaljeredeoplysninger om, hvordan, hvornår og hvor hyppigt smerterne opstår, og hvilkebegrænsninger smerterne medfører i den daglige livsførelse. Oplysningerne skalsammenholdes med samtlige oplysninger fra praktikstedet og borgerens egne oplysninger omfritidsinteresser, sociale forhold m.v.Hensynet til det timetal, borgeren angives at kunne arbejdeI vejledningen om aktivloven fra 1998, punkt 346, er det oplyst, at den nedsatte arbejdsevnekan vise sig både ved, at den pågældende ikke kan arbejde fuldt effektivt på fuld tid og ved, atden pågældende kan arbejde fuldt effektivt, men da kun på nedsat tid. Samlet set skalarbejdspræstationen sættes i forhold til den begrænsning i arbejdsevnen, som dannergrundlag for fastsættelse af løntilskuddet.I et stort antal af sagerne konkluderer såvel borgeren selv, arbejdsgiveren,arbejdsprøvningsstedet, undersøgende læger og lægekonsulenter, at borgeren højst kan klareat arbejde i 20 timer på normale vilkår, eller hvis timetallet er højere, at borgeren højst kanklare at arbejde med skånehensyn på flere timer, men at det på grund af skånehensyn svarertil 20 timer. Det anførte gælder såvel i sager med fysiske lidelser som med psykiske lidelser ogudtales generelt uden sammenhæng med den konkrete jobsituation.Ankestyrelsen bemærker, at det ikke kan udelukkes, at det angivne timetal i nogle tilfælde erinflueret af, at det vurderes at have betydning for, om der er ret til fleksjob eller ikke. Det måderfor så vidt muligt belyses, hvad der er baggrunden for angivelse af det præcise timetal, ogat timetallet ikke må vurderes alene i forhold til den konkrete jobsituation, men bør vurderesbredt i forhold til andre jobmuligheder.ArbejdsfastholdelseUdgangspunktet er, at det skal vurderes, om borgeren kan blive på hidtidig arbejdsplads udenoffentlig støtte, men ved eventuel hjælp af de sociale kapitler.Hvis borgeren ikke kan blive på hidtidig arbejdsplads uden offentlig støtte, skal detundersøges, om der er mulighed for, at borgeren kan blive selvforsørgende i ethvert erhverv.Hvis dette er muligt, er der ikke ret til fleksjob i det hidtidige erhverv.Det afhænger af en konkret individuel vurdering, om der er behov for arbejdsprøvning, og omdet i givet fald kan ske på hidtidig arbejdsplads eller inden for hidtidigt arbejdsområde, ellerom det er nødvendigt at foretage en ekstern arbejdsprøvning.
KAPITEL FORORD
15
Til illustration kan henvises til Principafgørelse N-11-05, der vedrørte en selvstændiglandmand med en betydelig knælidelse og N-8-05 om en hotelejer med udbredte fysiskelidelser.Indstillingerne i ressourceprofilenKommunalbestyrelsen træffer afgørelse om bevilling af fleksjob på baggrund afressourceprofilen.Ressourceprofilen indeholder sagsbehandlerens beskrivelse og en vurdering af elementerne iressourceprofilen. Beskrivelsen udarbejdes på baggrund af dialogen med borgeren og deindhentede oplysninger. Den socialfaglige vurdering er sagsbehandlerens bedømmelse af deoplysninger og den dokumentation, der er indhentet i forhold til arbejdsmarkedet.Bedømmelsen skal være baseret på borgerens og de foreliggende oplysninger, analyseret ogsammenholdt med sagsbehandlerens socialfaglige viden og praksiserfaring. Det er dernærmere redegjort for i Vejledning af 23. oktober 2002 om førtidspension fra 1. januar 2003.I mange af de sager, hvor nævnet har ændret kommunens afgørelse, har der været enmodsætning mellem oplysningerne i ressourceprofilen, hvor sagsbehandleren samlet harvurderet, at arbejdsevnen er væsentligt nedsat, og kommunens afslag på fleksjob.Hvis kommunen foretager en anden vurdering af arbejdsevnen end den, der fremgår afressourceprofilen, og kommunen i modstrid med indstillingen giver afslag på fleksjob, skalkommunen redegøre nærmere for begrundelsen herfor. Alternativt kan kommunen bedesagsbehandleren om at uddybe ressourceprofilen på særlige områder med henblik på, atgrundlaget for afgørelsen bliver fyldestgørende.Nævnet har tilsvarende mulighed for at hjemvise sagen til kommunen med henblik på, atressourceprofilen suppleres med yderligere oplysninger. Hvis nævnet finder kommunensbegrundelse for afslag for mangelfuld, kan det dog også medføre, at nævnet tilkenderfleksjob, hvilket nævnet imidlertid kun kan gøre, hvis der er den nødvendige dokumentation.Undersøgelsen viser således, at det er vigtigt, at sagsbehandlerne er tilstrækkeligt oplyste omregler og praksis, og at de udarbejder fyldestgørende ressourceprofiler i overensstemmelsehermed, som kan danne grundlag for korrekte afgørelser.Til illustration af problemstillingen kan Ankestyrelsen henvise til Principafgørelse P-19-05,hvor Ankestyrelsen hjemviste sagen til kommunen, da afgørelsen var truffet på etufuldstændigt grundlag.
16 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
2.3.4Eksempler på afgørelser hvor Ankestyrelsen er enig – væsentlig og varignedsættelseKommunesag, 7: Væsentlig nedsættelse – udbredte skånehensyn – psykiske begrænsningerEn smed på 43 år, som havde været beskæftiget på samme arbejdsplads i 20 år, var sygemeldti flere år på grund af depression og angst. Ifølge diverse oplysninger fra en psykiater havdehan behov for varige skånehensyn. Hans tilstand var i det væsentlige behandlingsresistent iforhold til diverse psykofarmaka og psykoterapi.Arbejdsprøvningen hos den tidligere arbejdsgiver skete med en lang række skånehensyn ogvæsentligt nedsat timetal.Ankestyrelsen vurderer, at der forelå en fyldestgørende arbejdsprøvning, selv om derudelukkende er sket arbejdsprøvning på hidtidig arbejdsplads, da der er tale om en storarbejdsplads. Der var derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, at bevilling af fleksjobvar i strid med praksis.Kommunesag, 29: væsentlig nedsættelse - udbredte skånehensyn – fysiske begrænsningerEn kvinde på 54 år uden uddannelse havde alvorlig og udbredt slidgigt og følger efter brud.Hun led af konstante smerter i hænder, hofter, fødder og knæ, som forværredes af belastning.Hun fik relevant smertebehandling og havde indrettet sin tilværelse efter sin tilstand. Der varikke yderligere behandlingsmuligheder.Hun fik fleksjob i en butik som daglig leder, hvor arbejdsopgaverne varierede mellemadministrative opgaver og butiksarbejde. Der var blandt andet tale omarbejdspladsindretning samt pauser med mulighed for at gå hjem og hvile sig.Ankestyrelsen vurderer, at tilkendelsen var i overensstemmelse med regler og praksis.Kommunesag, 63: Væsentlig nedsættelse - udbredte skånehensyn – psykiske begrænsningerEn kvinde på 34 år led af tilbagevendende depressioner siden teenagealderen samtpersonlighedsændring, usikkerhed, tendens til isolation og social tilbagetrækning,initiativløshed samt overfølsomhed over for selv de mindste ændringer i livet. Det vurderedesat være kronisk. Der havde været syv tilbud siden april 2003.Hun blev bevilget fleksjob i en tøjbutik, hvor der skulle tages hensyn til, at hun var skrøbeligog ikke måtte udsættes for stress og belastninger.Ankestyrelsen vurderer, at der var grundlag for at bevilge fleksjob for at sikre hendestilknytning til arbejdsmarkedet på længere sigt.
KAPITEL FORORD
17
Kommunesag, 66: Væsentlig nedsættelse – meget ung – psykisk sygUng kvinde, der led af skizofreni blev anset for psykiatrisk velbehandlet, hvilket alene betød,at hun havde det så godt som muligt. Hun blev beskrevet som skrøbelig og skulle holdepauser mellem opgaver (også derhjemme), da hun ellers fik ”tankemylder”, som kunne væretegn på forværring af sygdommen.Hun klarede et arbejdsprøvningsforløb, hvor hun fik afgrænsede og overskuelige opgaver, oghvor hun kunne arbejde alene. Det fungerede godt både til hendes egen og arbejdsgiverenstilfredshed, dog således, at der var en del fravær, og arbejdstiden var nedsat til gennemsnitligt3 timer om dagen i 4 dage pr. uge.Ankestyrelsen vurderer, at der var dokumentation for behovet for væsentlige skånehensyn, ogat der forelå en hensigtsmæssig udnyttelse af hendes ressourcer.Nævnssag, 141: Varig lidelse - depression – risiko for tilbagefaldEn kontorfuldmægtig på 45 år blev opsagt på grund af sygdom efter 20 år på sammearbejdsplads. Gennem de seneste år havde hun været udsat for store belastninger både privatog på arbejde. Hun gennemgik flere praktikforløb, der viste, at hun havde gode personligekompetencer, men let blev stresset og ikke tålte pludselig forandring og uforudsigelighed.Hun magtede ikke at arbejde mere end 18 timer om ugen, selv om hun nu havde arbejde medfysiske opgaver uden store krav, hvor hun trivedes. Hun havde behov for forudsigeligerammer og undgåelse af ophobede opgaver og nedsat arbejdstid.Ifølge psykiatrisk speciallægeerklæring var hun under pres fra kommunen, der ønskede, athun skulle sætte timetallet i vejret, noget som hun ikke var i stand til. Speciallægen fandt, atrisikoen for at falde tilbage i nye depressioner var øget med årene, og at hun ikke var i standtil at klare et større arbejdspres end svarende til 18-20 timer ugentlig. Der var tale omblivende tilstand uden udsigt til bedring.I ressourceprofilen havde sagsbehandleren indstillet, at der blev bevilget fleksjob, menkommunen afslog fleksjob med den begrundelse, at dokumentationsgrundlaget ikke vartilstrækkeligt i forhold til at beskrive og vurdere skånebehovet, og behandlingsmulighedernevar ikke udtømte.Nævnet fandt, at der var tilstrækkeligt grundlag for fleksjob.Ankestyrelsen bemærker, at kommunens sagsbehandler ikke har fokuseret nok på borgerensressourcer og muligheden for at blive selvforsørgende på fuld tid. Det afhænger dog af enkonkret vurdering, om sagsbehandleren – helst i dialog med kommunens lægekonsulent –kunne have indgået i yderligere dialog med borgeren med hensyn til muligheden for at øge
18 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
arbejdstiden under hensyn til, at det klart fremgår, at hun har været udsat for storebelastninger, men at hendes tilstand er væsentligt bedret.Ankestyrelsen har på baggrund af sagsforløbet og det foreliggende oplysningsgrundlag ikkeanset det for at være klart i strid med praksis, at nævnet har tilkendt fleksjob. Til støtte fornævnets afgørelse kan blandt andet henvises til den lægelige opbakning fra hendes psykiater,kommunens sagsbehandlers samlede vurdering, ressourceprofilen samt nævnetslægekonsulents bemærkninger. Ingen af disse oplysninger er isoleret set bindende fornævnets afgørelse, men indgår i den samlede juridiske vurdering af dokumentationen for, ihvilket omfang arbejdsevnen er nedsat.Nævnssag, 151: varig lidelse - lægelig dokumentation – ikke grundlag for krav om revalideringEn kontorassistent på 46 år havde udtalte smerter i nakken, der var yderligere forværretvæsentligt efter 2 operationer. Der var desuden tale om en skrøbelig personlighed medmindreværdsfølelse. Hun var arbejdsprøvet med kontoropgaver.Kommunen har i overensstemmelse med sagsbehandlerens indstilling givet afslag på fleksjob,da der var mulighed for revalidering. Nævnet har tilkendt fleksjob.Ankestyrelsen bemærker, at kommunens ressourceprofil er meget professionel og tager sigtepå at forbedre arbejdsevnen. Sagsbehandleren i kommunen har inddraget en række afgørelserfra Ankestyrelsen i vurderingen og har i overensstemmelse med retningslinjer aktivtfokuseret på hendes ressourcer og mulighederne for at støtte hende med revalidering.Ankestyrelsen er dog enig med nævnet i, at der forelå tilstrækkeligt grundlag for tilkendelseaf fleksjob.
2.3.5Eksempler på afgørelser hvor Ankestyrelsen er uenig – væsentlig og varignedsættelseKommunesag, 021: ikke væsentlig nedsættelse af erhvervsevnen - knæprotese på grund af slidgigt – relativtbegrænset skade – ikke tilstrækkeligt oplystEn mand på 59 år var sygemeldt i et halvt år fra sit arbejde som driftsleder i ægtefællensfirma, hvor ægtefællen var direktør for firmaet. Der var tale om administrativt arbejde med atudarbejde tilbud og tilse byggepladser. Under sygemeldingen fik han en knæprotese pågrund af slidgigt. Efterfølgende var der belastningsrelaterede smerter og hævelse, især sidstpå dagen. Der var muskelsvind, indskrænket bevægelighed og ansamling ved knæleddet.Generne medførte blandt andet, at han ikke længere kunne spille tennis eller fiske. Hanhavde også gener fra hænder og fødder. Ifølge ressourceprofilen havde kommunen ikke
KAPITEL FORORD
19
fundet det relevant at vurdere hans ressourcer og udviklingsmuligheder, da han skullearbejde inden for sit nuværende arbejdsområde.Ankestyrelsen vurderer, at sagen ikke var tilstrækkeligt belyst, hverken lægeligt ellerarbejdsmæssigt. Der var ikke derfor ikke fyldestgørende dokumentation for, at arbejdsevnenvar væsentligt nedsat i ethvert erhverv.Nævnssag, 156: ikke væsentlig nedsættelse af erhvervsevnen - gode ressourcer – klar, men relativt begrænsetskadeEn 38-årig mand, der var veluddannet og havde gode ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet,pådrog sig et kompliceret benbrud. På grund af følgerne var der klare skånehensyn, og hanblev opsagt fra sit arbejde som salgschef på grund af sygdom. Han fandt selv et job, der varnormeret til halv tid, og som han meget gerne ville beholde.Ankestyrelsen finder, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for en så væsentlignedsættelse af erhvervsevnen, at der var grundlag for fleksjob.Nævnssag, 159: arbejdsprøvning i hidtidigt erhverv ikke fyldestgørendeSagen vedrører en ufaglært enlig kvinde med 3 voksne børn. Tidligere arbejdede hun ivuggestue, men de seneste 3 år arbejdede hun som rengøringsassistent frem tilsygemeldingen.Hun er lægeligt gennemundersøgt, uden at der er fundet en forklaring på hendes talrigegener. MR scanning af nakken har påvist mindre discusdegeneration samt 2 prolapser udenudstråling. Det er vurderingen, at der er skånebehov for skulder/nakkebelastende arbejdeeller arbejde med arme over skulderhøjde.Hun var i arbejdsprøvning i 4 uger 3 timer om dagen på sin arbejdsplads med rengøring. Derer i sagen ingen oplysninger om resultatet af arbejdsprøvningen, herunder arbejdsgiversvurdering. Der foreligger heller ikke oplysninger om muligheden for at øge arbejdstiden.Der burde være foretaget en arbejdsprøvning uden for hendes eget arbejdsområde, foreksempel i en daginstitution, hvor hun havde mange års erhvervserfaring fra.Ankestyrelsen vurderer, at der ikke på det foreliggende grundlag var ret til fleksjob, da derikke er fyldestgørende dokumentation herfor.Nævnssag, 162: ikke væsentlig nedsættelsen af erhvervsevnen – klarer omfattende hjemlige opgaverSpecialarbejder, senest med hårdt fysisk arbejde, blev sygemeldt på grund af følger efterpiskesmæld. Der blev foretaget en meget kort arbejdsprøvning i lettere butiksarbejde med
20 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
afvekslende opgaver. Arbejdsprøvning i blomsterbutik medførte mange buk og vrid, somgjorde hovedpinen værre. I ressourceprofilen blev indstillet til, at der blev tilkendt fleksjob.Kommunen gav afslag på fleksjob, da arbejdsprøvningerne ikke med sikkerhed godtgjorde, atarbejdsevnen var nedsat væsentligt. De lægelige dokumenter gav heller ikke tilstrækkelig klardokumentation. Nævnet vurderede, at der forelå den nødvendige dokumentation.Ankestyrelsen vurderer, at der ikke var grundlag for fleksjob. Oplysningerne omarbejdsprøvning og lægeerklæring må sammenholdes med, at hun har mange opgaver ihjemmet, også af fysisk karakter. Ulykkestilfældet fandt sted under barsel, og der er ingenoplysninger om, at hun har problemer med at klare dette barn eller de 2 andre børn samtægtefællens 13-årige barn, der er på besøg hver anden weekend. De bor i et stort hus på 194kvadratmeter med have. Ægtefællen er førtidspensionist på grund af dårlig ryg og kunne ikkehjælpe med tunge opgaver i hjemmet. Hun måtte derfor feje eller støvsuge, vaske gulve, selvom hun efterfølgende var helt ødelagt. Hun var også nødt til at gøre lidt i haven.Ankestyrelsen vurderer, at der ikke forelå den nødvendige dokumentation for, at hendesarbejdsevne var nedsat i væsentligt omfang, idet hendes oplysninger om nedsatfunktionsniveau var i modstrid med funktionsniveauet i hjemmet.Ankestyrelsen bemærker, at kommunens afgørelse om afslag på fleksjob ikke erfyldestgørende begrundet. Sagsbehandleren, der har udarbejdet ressourceprofilen, harfokuseret meget på ansøgers oplysninger om begrænsninger og på den baggrund indstillet tilbevilling af fleksjob. Sagsbehandleren har således kun refereret opgaverne i hjemmet, menhar ikke sammenholdt oplysningerne og anvendt dem i aktiv dialog med borgeren.Kommunen kunne derfor forud for en afgørelse om afslag have bedt sagsbehandleren om atuddybet ressourceprofilen og blandt andet sammenholde oplysningerne om hendesfunktionsevne henholdsvis i hjemmet og på arbejdspladsen. Kommunen havde herefter haftet klarere grundlag for at træffe den korrekte afgørelse og eventuelt give en merefyldestgørende begrundelse for et afslag.
2.4Krav om arbejdsprøvning og andre foranstaltninger2.4.1Resultater og anbefalingerI 67 procent af kommunernes sager har Ankestyrelsen vurderet, at der i høj grad eller i nogengrad er dokumentation for, at der har været foretaget tilstrækkeligt arbejdsprøvning og andreforanstaltninger for at bringe eller fastholde borgeren i ordinær beskæftigelse, indenkommunen har visiteret til fleksjob,jf. tabel 2.5.
KAPITEL FORORD
21
Tabel 2.5Dokumentation for afprøvning af tilbud eller andre foranstaltninger – kommunernes afgørelserAntalDokumenteret i høj gradDokumenteret i nogen gradDokumenteret i ringe gradIkke foretaget arbejdsprøvningÅbenbart formålsløstI alt3513713472Procent491810185100
I 28 procent af de kommunale sager var der ikke gennemført en tilstrækkeligarbejdsprøvning. Enten var der i ringe grad dokumentation for arbejdsprøvning, eller der varslet ikke foretaget arbejdsprøvning. I 5 procent af sagerne er det vurderet, at der var åbenbartformålsløst at iværksætte arbejdsprøvning.I 74 procent af beskæftigelsesankenævnenes afgørelser er det vurderet, at der var foretagettilstrækkelige foranstaltninger for at bringe eller fastholde borgeren i ordinær beskæftigelse,
jf. tabel 2.6.Tabel 2.6Dokumentation for afprøvning af tilbud eller andre foranstaltninger – nævnenes afgørelserAntalDokumenteret i høj gradDokumenteret i nogen gradDokumenteret i ringe gradIkke foretaget arbejdsprøvningÅbenbart formålsløstI alt101444032Procent314313130100
I 26 procent af beskæftigelsesankenævnenes sager har Ankestyrelsen vurderet, at nævnet hartilkendt fleksjob, uden at der forelå den nødvendige dokumentation for, at alleforanstaltninger var afprøvet.
Undersøgelsen viserAt der ikke i alle sager er foretaget en fyldestgørende og relevant arbejdsprøvning.
Ankestyrelsen anbefaler, at både kommuner og beskæftigelsesankenævn har opmærksomhed på, at:•arbejdsprøvningen primært skal tage sigte på beskæftigelse på normale vilkår og ikke på bevilling af
22 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
fleksjob•arbejdsprøvningen skal være tilrettelagt under hensyn til individuelle forhold og ikke begrænses tilstandardiseret afprøvningder ved arbejdsprøvningen skal være fokus på belysning af ressourcervarighed og fremmøde ved arbejdsprøvningen skal være så væsentlig, at det kan danne grundlag foren vurdering af arbejdsevnen
••
2.4.2Generelle bemærkningerUndersøgelsen viser, at kommunerne er blevet mere opmærksomme på, at det er enbetingelse for bevilling af fleksjob, at alle relevante tilbud har været afprøvet for at bringeeller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Undtaget herfra er tilfælde, hvor deter åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud for visitationen.Det er dog ikke i alle sager, at der er foretaget en fyldestgørende og hensigtsmæssigarbejdsprøvning, der i tilstrækkelig grad belyser, i hvilket omfang arbejdsevnen er nedsat ogmuligvis kan forbedres.Til belysning af praksis henvises til Ankestyrelsens Princip afgørelser. P-12-05 omhandlermangelfuld arbejdsprøvning, hvor der ikke var taget hensyn til ansøgers kompetencer oginteresser.Ved vurderingen af, om der er sket tilstrækkelig arbejdsprøvning, kan det tages i betragtning,om det lægelige grundlag for borgerens begrænsninger er sikkert. I sådanne tilfælde erformålet med arbejdsprøvningen navnlig at belyse borgerens øvrige ressourcer ogmulighederne for at udvikle dem.Som eksempel kan nævnes, at for personer med utvivlsom alvorlig ryglidelse, for eksempelvarige svære smerter efter diskusprolaps og stivgøring, skal arbejdsprøvningen somudgangspunkt ikke belyse pågældendes begrænsninger, da de allerede vil være kendte i vidtomfang. En sådan arbejdsprøvning er overflødig og vil i værste fald bidrage til at fastslå, atpågældende ikke har arbejdsevne.Arbejdsprøvningen skal derfor navnlig have fokus på, hvilke ressourcer og mulighederborgeren i øvrigt har for at udvikle sin arbejdsevne inden for andre områder endrygbelastende opgaver.
KAPITEL FORORD
23
Hvis det lægelige grundlag derimod er usikkert, er der også behov for, at begrænsningernenærmere belyses og dokumenteres. I sådanne sager vil de undersøgende lægers vurderingernavnlig være foretaget på baggrund af borgerens egne oplysninger om helbredstilstanden.Der er i sådanne tilfælde behov for, at borgerens egne oplysninger vurderes på baggrund af enkvalificeret konkret arbejdsprøvning, som nærmere belyser funktionsniveauet.Som eksempel kan nævnes personer med diffuse rygsmerter eller andre syndromsager, hvorder ikke er en lægelig forklaring på smerterne. I sådanne tilfælde er der behov for over en vistid at søge belyst, om funktionsniveauet svarer til det af borgeren og eventuelt også afarbejdsgiver oplyste, såvel ved udførelsen af arbejdsopgaver som andre opgaver.Til belysning af problemstilling kan særligt henvises til P-12-05 om en 31-årig kvinde medfølger efter piskesmæld. Ankestyrelsen kritiserede i den sag arbejdsprøvningen, herunder atder ikke var blevet taget hensyn til kompetencer og interesser og til de begrænsninger, derallerede var dokumenteret ved tidligere arbejdsprøvninger.Undertiden spørges om, hvor mange arbejdsprøvninger, der kan kræves. Svaret må være, atder som udgangspunkt skal foretages en relevant og fyldestgørende arbejdsprøvning, menhvis der er mangler ved tidligere undersøgelser, eller der som følge af resultatet opstår behovfor yderligere arbejdsprøvninger, må disse iværksættes. Behovet afhænger af den konkretesag.
2.4.3Eksempler på afgørelser hvor Ankestyrelsen er enig – fyldestgørendearbejdsprøvningKommunesag, 5: Relevant arbejdsprøvning på 4 måneder - klare fysiske begrænsningerEn 54-årig uddannet billedkunstner, der havde haft bijob som chauffør, fik i november 2006en hjerneblødning og efterfølgende indopereret en ventil i hjernen. Følgerne var synsbesvær,nedsat kraft og præcision, koncentrations- og indlæringsproblemer. Der var diverseskånehensyn, herunder ingen tunge løft og ikke stå på stiger.Han blev arbejdsprøvet i 4 måneder med administration, oprydning, istandsættelse og øvrigforefaldende arbejde. Arbejdstiden blev øget fra 15 til 20 timer, og arbejdet blev ifølgearbejdsgivers redegørelse udført i ca. halvt tempo.Ankestyrelsen bemærker, at der må anses at være foretaget en relevant arbejdsprøvning påbaggrund af den klare lægelige baggrund, og at der derfor er tilstrækkeligt grundlag fortilkendelse af fleksjob.Kommunesag, 16: Arbejdsprøvning åbenbart formålsløs
24 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
En kvinde på 54 år havde en kræftsygdom med dårlig prognose.Arbejdsgiveren havde vist alle skånehensyn, herunder ændret placering, havde givet hendeændrede arbejdsopgaver, nedsat tid mv.. Arbejdet var ikke fysisk belastende, og der kunnenæppe findes en arbejdsprøvning, der kunne vise flere arbejdsressourcer. Kommunen foretogderfor ikke en formel arbejdsprøvning.Ankestyrelsen vurderer, at det under de givne forhold, herunder de af arbejdsgiver udvisteskånehensyn, må anses for åbenbart formålsløst med en mere formel arbejdsprøvning.Kommunesag, 28: Arbejdsprøvning på hidtidig arbejdsplads tilstrækkelig – klare kognitive symptomerEn revisor fik som 57-årig apopleksi. Han drev selvstændig virksomhed somforsikringsmægler, hvor han inden sygdommen arbejdede 60-70 timer om ugen.Sygdommen påvirkede hans kognitive evner, og gennem et forløb på hjerneskadecenter fikhan hjælp til at erkende begrænsningerne og afhjælpe dem. Han fik også hjælp af sineansatte. Hjerneskadecentret udtalte, at arbejdsindsatsen ikke kunne øges udover halv tid.Ifølge den lægelige vurdering ville ansøgers begrænsninger blive mere markante inden forandre arbejdsområder end det nuværende område, hvor han havde stor erfaring og viden.Ankestyrelsen vurderer, at han kunne være arbejdsprøvet i noget mindre intellektuelt ogmere fysik præget arbejde. På baggrund af de lægelige tilkendegivelser samt ansøgerensalder, ses det dog ikke at være i strid med praksis, at der ikke har været arbejdsprøvning ianden virksomhed.Kommunesag, 31: Arbejdsprøvning på hidtidig arbejdsplads anset for fyldestgørendeEn mekaniker på 52 år var uhelbredelig syg på grund af tarmkræft. Han udtrættedes hurtigtfysisk og psykisk. Han var arbejdsprøvet på sin tidligere arbejdsplads, hvor han kunne klare 3timer om dagen 5 dage om ugen, det vil sige en 15 timers arbejdsuge.Ankestyrelsen vurderer, at det på baggrund af den lægelige dokumentation efter en konkretvurdering var tilstrækkeligt med en kortvarig arbejdsprøvning på den hidtidige arbejdsplads.Kommunesag, 56: Erhvervsskifte nødvendig – uhensigtsmæssig arbejdsprøvning tilstrækkelig efter konkretvurderingEn kvinde på 50 år ophørte på grund af en ryglidelse efter 30 års arbejde i postvæsnet. Hunblev opereret for diskusprolaps med stivgørende operation og havde efterfølgende fåetforværring i smertetilstanden. Hun havde ingen boglig uddannelse, men havde kompetencerefter arbejdet som overpostbud. Hun blev arbejdsprøvet i køkken/kantine funktioner og
KAPITEL FORORD
25
efterfølgende med lettere rengøringsopgaver, som hun dog ikke kunne klare. Da der ikke varforslag til etkonkret fleksjob, blev hun visiteret til ledighedsydelse.Ankestyrelsen finder, at sagen er et eksempel på særdeles uhensigtsmæssig arbejdsprøvning.Generelt må antages, at personer med rygproblemer ikke kan klare køkkenarbejde ogrengøringsopgaver, og det må derfor anses for overflødigt at arbejdsprøve pågældende i disseopgaver. Det kan desuden også være uhensigtsmæssigt, idet der sættes fokus påbegrænsningerne i stedet for på ressourcerne.Det er kommunens opgave at finde opgaver, hvor der tages hensyn til dokumenteredeskånehensyn, som i det foreliggende tilfælde er, at det ikke må være rygbelastende arbejde.Denne opgave var ikke tilstrækkeligt løst i foreliggende sag. Vi har dog vurderet på baggrundaf navnlig de lægelige oplysninger og efter en samlet vurdering, at der ikke var grundlag forat anse tilkendelsen af fleksjob for at være klart i strid med praksis.Nævnssag, 145: Arbejdsprøvning på museum ikke evalueret tilstrækkeligtEn chauffør på 38 år var udsat for trafikulykke og havde efterfølgende nakkesmerter m.v.samt depression. Han skulle ifølge den lægelige dokumentation skånes mod tunge løft, og dervar behov for varierede arbejdsstillinger. På længere sigt var der et varigt skånebehov iforhold til den daglige arbejdstid, der i øvrigt burde placeres i dagtimerne.I ressourceprofilen indstillede kommunens sagsbehandler, at han blev tilkendt fleksjob.Kommunen gav dog afslag på fleksjob under henvisning til, at arbejdsprøvningen var forløbetpositivt. På grund af det langvarige fravær fra arbejdsmarkedet, var der behov forlængerevarende optræning. Hans helbredsklager var ikke understøttet af objektive fund.Nævnet tilkendte fleksjob og lagde vægt på resultatet af arbejdsprøvningen, som nævnetfandt relevant og hensigtsmæssig. Arbejdsprøvningen foregik på museum i 3 måneder, hvorhan fungerede godt, navnlig i starten, men trættedes hurtigt og derfor ikke kunne klare atøge arbejdstiden.Ankestyrelsen bemærker, at nævnet har tillagt resultatet af den konkrete arbejdsprøvningstor vægt. Det ses dog ikke at være særligt belyst eller overvejet, om arbejdet sommuseumsvagt på længere sigt var det rette arbejde for ham og matchede hans ressourcer.Ankestyrelsen vurderer, at nævnets afgørelse om tilkendelse af fleksjob må anses for at væreudtryk for en mild bedømmelse, men ikke klart i strid med praksis. Dette vurderes påbaggrund af, at der er en vis støtte herfor såvel i den lægelige dokumentation samt i resultatetaf arbejdsprøvningen og indstillingen i ressourceprofilen. Desuden er der ikke er oplysninger,
26 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
der tyder på et bedre funktionsniveau, end det han selv oplyser, og forløbet havde væretlangvarigt. Kommunens sagsbehandler burde have belyst sagen bedre, herunder grundigerehave evalueret arbejdsprøvningen på museet for at belyse, hvad det var, der trættede ham.Det ville have forbedret grundlaget for, at der blev truffet en fuldt ud korrekt afgørelse.
2.4.4Eksempler på afgørelser hvor Ankestyrelsen er uenig – ingen eller mangelfuldarbejdsprøvningKommunesag, 1: Ikke relevant arbejdsprøvet – psykiske symptomerEn veluddannet kvinde, der havde haft en ledende stilling og været seminarielektor ophørte ijob på grund af mobning og også i et efterfølgende job på grund af stress og mobning. Hunhavde tidligere arbejdet i konkurrenceprægede miljøer og havde arbejdet mange timer omugen.Hun var behandlet for sine psykiske problemer, men havde nedsat stresstærskel og problemermed hukommelse, strukturering og koncentration. Hun fik samme dag somarbejdsprøvningen begyndte oplysning om, at der var nogle tidlige tegn på sclerose, og at endel af hendes psykiske problemer kunne skyldes sclerosen.Hun blev udelukkende arbejdsprøvet i et job, hvor hun arbejdede meget selvstændigt medanalyse og udarbejdelse af rapport.Ankestyrelsen bemærker, at det fremgår, at hun selv lagde meget vægt på at bruge sinuddannelse og tidligere beskæftigelse og gerne ville have intellektuelt udfordrende arbejde.Arbejdsprøvningen med selvstændig analyse og rapport kan dog ikke siges at værehensigtsmæssig, da det netop må have forudsat struktureringsevner, hukommelse ogkoncentration, som var hendes skånehensyn. For at belyse ressourcer og øvrige mulighederburde der være iværksat arbejdsprøvning med mere rutineprægede opgaver, for eksempel ikontorarbejde. Arbejdsevnen skal vurderes i forhold til ethvert erhverv og ikke kun i forholdtil hendes hidtidige arbejdsopgaver.Kommunesag 59: Ikke relevant arbejdsprøvning – kognitive problemerEn kvinde havde som 34-årig fået apopleksi og havde nogle kognitive problemer som følgeheraf. Hun havde været gennem et forløb på hjerneskadecentret, hvor det blev vurderet, athun næppe burde arbejde i støj og larm, da det blandt andet ville påvirkekoncentrationsevnen.Hun var ansat i en bank, og havde fået problemer med at multitaske, for eksempel kunne hunikke længere lave notater, mens hun talte med kunderne, men måtte lave dem efterfølgende.
KAPITEL FORORD
27
Ankestyrelsen bemærker, at hun kun blev arbejdsprøvet på hidtidig arbejdsplads, hvor hunvar omgivet af andre, der talte i telefon. Afprøvningen blev afbrudt på grund afgraviditetsgener. Så vidt ses burde hun være arbejdsprøvet i et andet og roligere miljø og medarbejdsopgaver, der ikke stillede så store krav til koncentration og organisation.Nævnssag, 150: mangelfuld arbejdsprøvning på hidtidig arbejdspladsEn revisorassistent på 42 år blev sygemeldt fra sit stabile job på grund af ledsmerter, som hunvar i medicinsk behandling for. Hun blev undersøgt af diverse specialister, og der var ikkeenighed om diagnosen hos de erklærende læger. Kommunens lægekonsulent havde vurderet,at der ikke var lægelig dokumentation for varigt nedsat funktionsbegrænsning, mensnævnets lægekonsulent i et kortfattet notat fastslog, at hun led af Morbus Becterew.Borgeren havde selv foranstaltet arbejdsprøvning på sin hidtidige arbejdsplads, hvor det blevvurderet, at hun ikke kunne arbejde mere end halv tid.Kommunen meddelte afslag på fleksjob, mens nævnet på baggrund af lægekonsulentens klareudtalelse tilkendte fleksjob.Ankestyrelsen finder, at arbejdsprøvningen, som er foranstaltet af borgeren selv på denhidtidige arbejdsplads, ikke fuldt ud kan lægges til grund som dokumentation for væsentligtnedsat arbejdsevne. For så vidt angår den lægelige dokumentation, mangler der en nærmereredegørelse fra nævnets lægekonsulent med hensyn til, på hvilket grundlag hans udtalelsehviler. Det er på denne baggrund vurderet, at nævnet ikke havde tilstrækkeligt grundlag forat tilkende fleksjob.Nævnssag, 159: arbejdsprøvning i hidtidigt erhverv ikke fyldestgørendeSagen vedrører en ufaglært enlig kvinde med 3 voksne børn. Tidligere arbejdede hun ivuggestue, men de seneste 3 år som rengøringsassistent frem til sygemeldingen.Hun er lægeligt gennemundersøgt, uden at der er fundet en forklaring på hendes talrigegener. MR scanning af nakken har påvist mindre discusdegeneration samt 2 prolapser udenudstråling. Det er vurderingen, at der er skånebehov for skulder/nakkebelastende arbejdeeller arbejde med arme over skulderhøjde.Hun var i arbejdsprøvning i 4 uger 3 timer om dagen på sin arbejdsplads med rengøring. Derer i sagen ingen oplysninger om resultatet af arbejdsprøvningen, herunder arbejdsgiversvurdering. Der foreligger heller ikke oplysninger om muligheden for at øge arbejdstiden.Der burde være foretaget en arbejdsprøvning uden for hendes eget arbejdsområde, foreksempel i en daginstitution, hvor hun havde mange års erhvervserfaring fra.
28 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
Ankestyrelsen vurderer, at der ikke på det foreliggende grundlag var ret til fleksjob, da derikke er fyldestgørende dokumentation herfor.
2.5Fleksjob eller førtidspension2.5.1Resultatet – fleksjob eller førtidspensionAnkestyrelsen har vurderet, at der ikke er eksempler på sager, hvor der var grundlag for attilkende pension i stedet for fleksjob, hverken i forhold til kommunernes afgørelser eller iforhold til nævnenes afgørelser.
2.5.2Eksempler på afgørelser hvor Ankestyrelsen er enig i tilkendelsen af fleksjob ogikke førtidspensionKommunesag, 034: fleksjob og ikke førtidspension - Diverse væsentlige skånebehovEn mand på 54 år, som var billedkunstner og chauffør, fik i 2006 en hjerneblødning og fikefterfølgende indopereret en ventil i hjernen. Følgerne var blandt andet synsbesvær, nedsatkraft og præcision, koncentrations- og indlæringsproblemer. Der var diverse skånebehov –ingen tunge løft og ikke stå på stiger.Han blev arbejdsprøvet i 3 måneder med blandt andet administration, oprydning,istandsættelse og forefaldende arbejde. Arbejdstiden blev øget fra 15 – 20 timer. Ifølgearbejdsgiver blev arbejdet udført i halvt tempo.Ankestyrelsen vurderer som kommunen, at den rette ydelse er fleksjob og ikke førtidspension.Kommunesag, 055: fleksjob og ikke førtidspension - overgår senere til førtidspensionEn tidligere autolakerer, som havde svær håndeksem, blev arbejdsprøvet i en børnehave, hvorhan ophører efter få dage. Kommunen erkendte, at det indebar gentagen håndvask og derforvar uhensigtsmæssigt. Han var derefter i Kvickly, men tilstanden blev forværret. Endelig blevhan arbejdsprøvet i Jobcenter, hvor han kunne arbejde i 20 timer med reel arbejdsindsats på60 procent.Kommunen tilkendte efterfølgende førtidspension.Ankestyrelsen bemærker, at sagen er et eksempel på et grænsetilfælde, hvor der først harværet etableret fleksjob, men efterfølgende må tilkendes førtidspension.Nævnssag, 158: kun kortvarig arbejdsprøvning tilstrækkelig – konkret vurderingDer var tale om en mand på 52 år, der led af Hortons hovedpine, slem migræne,spændingshovedpine, slidgigt i ryggen, flere diskusprolapser og kronisk betændelse i
KAPITEL FORORD
29
blærehalskirtel. Der var lægelig dokumentation for, at erhvervsevnen var betydeligt nedsat ialle fag. Han var medhjælper i ægtefællens virksomhed.Han ville meget gerne arbejde og havde klaret arbejdsprøvning i 3-4 timer om dagen i 2måneder. Kommunen fandt, at arbejdsprøvningen i revalideringsinstitution var for kortfattet.Nævnet fandt, at han var omfattet af personkredsen for fleksjob.Ankestyrelsen bemærker, at det afhænger af den helt konkrete vurdering af samtlige forhold,hvor langvarig arbejdsprøvningen skal være for, at arbejdsevnen kan vurderes. I denforeliggende situation var der en entydig lægelig dokumentation for, at erhvervsevnen varnedsat, og arbejdsprøvningen viste på den ene side, at borgeren funktionsevne var nedsat pågrund af lidelserne, men samtidig, at han havde en sådan funktionsevne, at der var grundlagfor fleksjob.
30 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
3Bevilling af fleksjob –formel vurderingKapitlet indeholder Ankestyrelsens formelle vurdering af kommunernes ogbeskæftigelsesankenævnenes afgørelser om bevilling af fleksjob, det vil sige en vurdering afretssikkerhed i sagsbehandlingen.
3.1Hovedresultater af den formelle vurderingKommunerne har i alle sager, med undtagelse af en enkelt, udarbejdet en ressourceprofil.Ressourceprofilerne er dog ikke i alle tilfælde fyldestgørende. I 21 procent af kommunernesafgørelser er grundlaget for afgørelsen ikke fyldestgørende.I 25 procent af nævnenes afgørelser forelå ikke en fyldestgørende ressourceprofil, da1nævnet traf afgørelse.
Ankestyrelsen anbefaler på baggrund af resultaterne, at der foreligger et tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag isagen med henblik på:••••At sikre borgerens retssikkerhedAt sikre, at borgeren får den rigtige ydelseAt sikre kontinuitet i sagsbehandlingen på kortere og længere sigtAt klageinstanser og andre myndigheder har mulighed for at vurdere afgørelsens korrekthed
1 Det bemærkes, at det er kommunerne, der udarbejder ressourceprofilerne.
KAPITEL FORORD
31
3.2RegelgrundlagetVed den formelle vurdering af sagerne har Ankestyrelsen lagt vægt på de generelle regler omkrav til sagernes oplysning og dokumentation samt de særlige regler ibeskæftigelsesindsatsloven om kravet til grundlaget for afgørelsen og anvendelsen afarbejdsevnemetoden.I retssikkerhedslovens § 10 er fastsat, at myndigheden har ansvaret for, at sagerne er oplyst itilstrækkeligt omfang til, at der kan træffes afgørelse.Reglen bygger på officialprincippet, som er en forvaltningsretlig grundsætning, der har væretgældende i mange år. Det indebærer, at kommunen skal oplyse sagen og påse, om der erindhentet de nødvendige oplysninger. Officialprincippet indebærer også, at det ermyndighedens ansvar at afklare bevismæssige uklarheder.Ifølge en almindelig ulovbestemt retsgrundsætning skal der foreligge dokumentation isagerne for alle væsentlige forhold og ekspeditioner. Forvaltningen, herunder for eksempel enny sagsbehandler ved sagsbehandlerskift, skal have mulighed for at få et overblik over sagen.Desuden gælder der er krav om, at grundlaget for tildeling af ydelsen eller tilskuddet skalfremgå af hver enkelt sag, jf. bekendtgørelse nr. 1305 af 15. december 2009 om statsrefusionog tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Velfærdsministeriets,Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrationsressortområder, § 31.Endelig henvises til retssikkerhedslovens § 76, stk. 2, 2. pkt. og § 78, stk. 2. 2. pkt. Efter dissebestemmelser skal Ankestyrelsen respektive beskæftigelsesankenævnene følge kommunernespraksis. En forudsætning for dette er, at kommunerne kan dokumentere, hvilken afgørelseman har truffet i sagen og med hvilken hjemmel.For at sikre et bedre dokumentationsgrundlag i afgørelserne om fleksjob blev der pr. 1. juli2006 indført en regel, der præciserede kravene til dokumentationsgrundlaget ibeskæftigelsesindsatsloven.Ved lovændring nr. 565 af 9. juni 2006 blev der indsat følgende regel:§ 70 a. Grundlaget for en afgørelse om fleksjob skal bestå af:
32 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
1)
en redegørelse for, at relevante tilbud efter denne lov samt andre foranstaltningerhar været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinærbeskæftigelseen redegørelse for, at den pågældendes ressourcer samt muligheden for at anvendeog udvikle dem, som udarbejdes i samarbejde med den pågældende og indeholderdennes egen opfattelse af forholdeneen redegørelse for, hvorfor den pågældendes arbejdsevne anses for varigt begrænset,ogen redegørelse for, hvorfor arbejdsevnen ikke kan anvendes til at opnå eller fastholdebeskæftigelse på normale vilkår.
2)
3)
4)
Stk. 2. Kommunen anvender reglerne om krav til undersøgelse af arbejdsevne samtsagsbehandling i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om fleksjob, som erfastsat i medfør af § 4 a, stk. 3.Ifølge § 4 a stk. 3 fastsætter Beskæftigelsesministeren regler om krav til undersøgelse afarbejdsevnen samt om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelsenog behandling af sager om fleksjob. Disse regler blev indsat ved lov nr. 523 af 24. juni 2005med ikrafttræden 1. januar 2007.Arbejdsevnemetoden, som reglen sigter til, blev dog også anvendt forud for lovændringen.Pligten til at anvende arbejdsevnemetoden fremgik af de tidligere regler udelukkende afbekendtgørelsen om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne § 11, stk.2, hvorefterbekendtgørelsen skal bruges, når kommunen behandler sager om revalidering og fleksjob.Det bemærkes, at de ovennævnte sagsbehandlingsregler har karakter af garantiforskrifter.Reglerne har til formål at sikre, at afgørelsen får et materielt korrekt indhold. Det indebærer,at der gælder en formodning for, at afgørelsen er påvirket af sådanne mangler, hvis reglerneikke er fulgt. Konsekvensen heraf er, at afgørelsen er ugyldig, medmindre det konkret kanafkræftes, at manglerne har påvirket afgørelsens resultat
3.3Krav til sagernes oplysning og dokumentation3.3.1Resultatet og anbefalinger – Sagernes oplysning og dokumentationI 81 procent af kommunernes sager er der bevilget fleksjob på grundlag af fyldestgørendeoplysninger,jf. tabel 3.1.
KAPITEL FORORD
33
Tabel 3.1Oplysningsgrundlagets samlede tilstrækkelighed – kommunernes afgørelserAntalIngen oplysninger manglerEnkelte mindre oplysninger manglerFlere og/eller væsentlige oplysninger manglerAfgørende oplysninger manglerI alt431510472Procent6021145100
I 19 procent har der manglet så væsentlige oplysninger, at Ankestyrelsen ville have ændreteller hjemvist sagen. Det en væsentlig forbedring i forhold til tidligere undersøgelser.Tilsvarende er der i 81 procent af nævnenes sager bevilget fleksjob på grundlag affyldestgørende oplysninger,jf. tabel 3.2.Tabel 3.2Oplysningsgrundlagets samlede tilstrækkelighed – nævnenes afgørelserAntalIngen oplysninger manglerEnkelte mindre oplysninger manglerFlere og/eller væsentlige oplysninger manglerAfgørende oplysninger manglerI alt2154232Procent6516136100
I 19 procent har der manglet så væsentlige oplysninger, at Ankestyrelsen ville have ændreteller hjemvist sagen, hvis det havde været en klagesag i Ankestyrelsen.
3.3.2Generelle bemærkninger – sagernes oplysning og dokumentationNår der er tale om en sag om fleksjob, skal kommunen foretage en samlet vurdering afborgerens situation og behov på længere sigt.Kommunen skal derfor identificere de problemer, der skal undersøges og sørge for attilvejebringe de nødvendige oplysninger, der kan belyse, om der er ret til ydelser.Kommunen skal gennemgå de modtagne oplysninger, og samtidig skal kommunen vurdere,om oplysningerne er af tilstrækkeligt høj kvalitet, eller om de giver anledning til yderligereundersøgelser.Hvis der forekommer alt for generelle eller modstridende oplysninger, må kommunenforsøge at få yderligere oplysninger.
34 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
Er der tvivl om holdbarheden af et væsentligt faktum, hører det med til oplysning af sagen, atkommunen skal forsøge at få denne tvivl afklaret, således at det ved en sædvanligbevismæssig vurdering kan afgøres, om den pågældende oplysning kan lægges til grund vedafgørelsen, for eksempel ved partshøring af borgeren.Hvor mange oplysninger, der skal til for, at sagen kan anses for tilstrækkeligt oplyst, beror pået skøn. Vurderingen skal dog kunne forklares over for borgeren og omverdenen. Det ervigtigt at huske, at bevisbyrden som udgangspunkt er hos kommunen, og at byrden kan løftesved, at kommunen tilvejebringer oplysninger, der sandsynliggør, at betingelserne for attræffe afgørelse er til stede.Kommunen skal ikke alene indhente de nødvendige oplysninger, men også anvende demkonstruktivt.Det kan ikke udelukkes, at kommunerne i visse tilfælde kan have haft kendskab tiloplysninger, som ikke fremgår af de medsendte akter. Kommunerne kan have gjort detrigtige, selv om det ikke fremgår af sagen.Kommunen er derfor forpligtet til at indhente oplysninger, som dokumenterer, atarbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat. Disse oplysninger skal fremgå af sagen af hensyntil borgerens retssikkerhed, kontinuitet i sagsbehandlingen, for eksempel vedsagsbehandlerskift, ved ansøgning om nyt fleksjob, ved aktindsigt osv. Desuden skalklageinstanser have muligheden for at foretage vurdering af rigtigheden af afgørelsen og førekontrol.
3.3.3Konkrete eksempler – ikke enig – utilstrækkeligt oplysningsgrundlagKommunesag, 50: meget mangelfuld ressourceprofil og ingen beskrivelser af arbejdsprøvningerneSagen vedrørte en kvinde på 35 år, som var sygemeldt på grund af psykiske problemer ogdårlig ryg. Hun havde haft en meget svær opvækst og et voldeligt ægteskab, men var nusamlevende med forstående og støttende mand.Ankestyrelsen vurderer, at ressourceprofilen er meget mangelfuld. Hovedparten af punkterneer ikke udfyldt. Efter de seneste oplysninger fra læge og psykolog, der er nogle år gamle, erder ingen objektive fund, der giver grundlag for ”væsentlig nedsat arbejdsevne”. Der er ingenbeskrivelse af ressourcer og der er ikke fyldestgørende beskrivelser af arbejdsprøvningerne, dadet ikke fremgår, hvor hun har været, hvad hun har lavet, med hvilke skånehensyn, oghvordan hun har klaret det.
KAPITEL FORORD
35
Ankestyrelsen vurderer derfor, at der ikke har været tilstrækkeligt grundlag for, atkommunen kunne træffe den korrekte afgørelse om, hvorvidt der var grundlag for fleksjob ogi det foreliggende tilfælde dermed ledighedsydelse, eller der eventuelt skulle være bevilgetrevalidering eller anden ydelser.
3.4Krav til grundlaget for afgørelsen og arbejdsevnemetodenSom det fremgår af punkt 3.2 ovenfor om regelgrundlaget er der ved lovændring pr. 1. juli2006 indført en regel om kravet til dokumentationsgrundlaget i beskæftigelsesindsatsloven.Desuden er det udtrykkeligt fastslået i loven, at arbejdsevnemetoden skal anvendes.Hensigten med arbejdsevnemetoden var blandt andet, at opnå større ensartethed isagsbehandlingen
3.4.1Kravet om ressourceprofilI undersøgelsen er der udarbejdet ressourceprofil i alle sager undtagen i en sag.Det er forsat godt indarbejdet i sagsbehandlingen i kommunerne, at der skal foreligge enressourceprofil i sager om fleksjob. I nogle tilfælde kaldes det fortsat ”arbejdsevnevurdering”eller andet navn. Ankestyrelsen finder dog, at det er mest hensigtsmæssigt, at der genereltanvendes ordet ”ressourceprofil”, så der ikke er tvivl om, hvad der sigtes til, både forborgeren, men også for nye sagsbehandlere.
3.5Dokumentation for udvikling af ressourcer i forhold tilarbejdsmarkedetVed beskrivelsen og vurderingen af de enkelte elementer i ressourceprofilen indgårmulighederne for yderligere udvikling af borgerens ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet,jf. arbejdsevnebekendtgørelsen § 7, stk. 2, nr. 2.Undersøgelsen viser, at grundlaget for afgørelsen i 79 procent af de kommunale sager erfyldestgørende,jf. tabel 3.3.Tabel 3.3Er grundlaget for afgørelsen fyldestgørende?AntalI høj gradI nogen gradI ringe gradIkke fyldestgørende4215105Procent5821147
36 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
I alt
72
100
I 21 procent af sagerne er der ingen eller kun dokumentation i ringe grad for, at der har væretet fyldestgørende grundlag for afgørelsen. Resultatet svarer til praksisundersøgelse i 2008.Spørgsmålet svarer stort set til det spørgsmål, der er stillet til nævnenes sager, nemlighvorvidt der er udarbejdet en fyldestgørende ressourceprofil. I disse nævnssager er der taleom en vurdering af kommunernes arbejde, men det påhviler dog også nævnene at påse, atressourceprofilerne er fyldestgørende.Ankestyrelsen har vurderet, at der i nævnenes sager er udarbejdet en fyldestgørenderessourceprofil i 75 procent af sagerne svarende til 28 sager,jf. tabel 3.4.Tabel 3.4Er der udarbejdet en fyldestgørende ressourceprofil - nævneneAntalJa, der er udarbejdet en fyldestgørende ressourceprofilNej, der er ikke udarbejdet en fyldestgørende ressourceprofilI alt28432Procent7525100
Mens der i 4 sager svarende til 25 procent ikke er udarbejdet fyldestgørende ressourceprofil.
3.6Begrundelse og skriftlighedPligten til skriftlig begrundelse af en afgørelse fremgår af forvaltningslovens § 22 og § 24. Detfølger endvidere af forvaltningslovens § 23, at en borger ikke kan forlange at få en skriftligbegrundelse for en afgørelse, hvis afgørelsen betyder, at borgeren har fået fuldt ud medhold.Da der har været tale om bevilling af det ansøgte, er spørgsmålet om skriftlig begrundelsevurderet lempeligt idet borgeren kun kan forlange en skriftlig begrundelse, hvis afgørelsen ertil ugunst for borgeren.I 94 procent foreligger der en skriftlig afgørelse, i 31 procent foreligger der et skriftligt notatog i 7 procent har afgørelsen en anden form,jf. tabel 3.5.Tabel 3.5Afgørelsens form – kommunale afgørelserAntalSkriftlig afgørelseSkriftligt notat i kommunens journal4522Procent6331
KAPITEL FORORD
37
Anden formI altTabellen summer ikke til 100 procent på grund af afrunding.
572
7100
I 86 procent af sagerne fremgår det af sagen med hvilken hjemmel afgørelsen er truffet,jf.
tabel 3.6.Tabel 3.6Hjemmel for afgørelsen fremgår – kommunale afgørelserAntalI høj gradI nogen gradI ringe gradNejI alt511101072Procent7115014100
38 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
4Revurdering af retten tilfleksjob for personer påledighedsydelse –materiel vurderingKapitlet indeholder Ankestyrelsens materielle vurdering af kommunernes revurderinger afretten til fleksjob.Hovedresultaterne kan opsummeres således:I 2 ud af 3 sager er revurderingerne samlet set i overensstemmelse med lovgivning ogpraksis.I forhold til den tilsvarende undersøgelse i 2008 er der tale om en klar forbedring. I 2008var revurderingen kun i 36 procent af sagerne i overensstemmelse med lovgivning ogpraksis.I 42 ud af 60 sager, svarende til 70 procent, er revurderingen foretaget rettidigt. I 7 sagerhar kommunerne ikke foretaget revurdering. og i 11 sager blev revurderingen ikkeforetaget rettidigt.Også på dette punkt er der tale om en klar forbedring af kommunernes sagsbehandling. I2008 var revurderingen kun foretaget rettidigt i halvdelen af sagerne.I 50 ud af de 53 sager, hvor kommunerne har foretaget revurdering, er betingelserne forfleksjob fortsat opfyldt i høj eller i nogen grad. Og i 51 af de 53 sager har kommunerne itilstrækkeligt omfang anvendt tilbud efter kapitel 10 og 11 i beskæftigelsesindsatsloven.
KAPITEL FORORD
39
4.1RegelgrundlagetKommunerne har siden 1. juli 2006 skullet vurdere, om personer, der modtagerledighedsydelse fortsat efter 12 måneders ledighed opfylder betingelserne for at få et fleksjob.Det fremgår af § 74 c i lov om aktiv socialpolitik.Revurderingen blev rykket frem fra efter 18 måneders ledighed til efter 12 månedersledighed. Herefter skal kommunen revurdere sagen, hver gang personen på ny har modtagetledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Samtidig blev det konkretiseret i loven,hvad der skal foreligge som grundlag for revurderingen. Grundlaget er bygget op om degældende betingelser for at få et fleksjob, og grundlaget for vurderingen skal dokumenterespå den enkelte sag.Ved vurderingen skal kommunerne anvende tilbud efter kapitel 10 (vejledning ogopkvalificering) og 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Der skal som grundlag for revurderingen foreligge en redegørelse for, at der er anvendttilbud. Det skal herudover dokumenteres, at der er foretaget en vurdering af personensressourcer samt mulighederne for at anvende og udvikle dem. Redegørelsen skal udarbejdes isamarbejde med personen og indeholde personens egen opfattelse af forholdene. Der skaltillige foreligge en redegørelse for, hvorfor arbejdsevnen fortsat anses for varigt nedsat.Endelig skal det fremgå, at det er vurderet, om der kan være grundlag for at påbegynde en sagom førtidspension.Perioder med ledighedsydelse under barsel medregnes ikke ved beregningen af 12 og 18måneders perioderne.Den 1. februar 2010 blev det præciseret, at vurderingen skal være afsluttet, senest nårpågældende har modtaget ledighedsydelse i 18 måneder.Det blev samtidig tilføjet, at en tilflytningskommune får mulighed for en ekstra frist. Når enperson, der modtager ledighedsydelse eller har opsagt et fleksjob, flytter til en andenkommune, skal denne kommune afslutte vurderingen inden for fristen på 18 måneder.Kommunen skal dog senest inden for 6 måneder efter flytningen afslutte vurderingen, hvisfristen på 18 måneder ikke kan overholdes på grund af flytningen.Vi henviser til lov nr. 1508 af 27. december 2009.
40 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
4.2Fortolkningen af reglerneAnkestyrelsens vurdering i nærværende praksisundersøgelse er foretaget på samme grundlagsom i den tidligere undersøgelse fra 2008.Ankestyrelsen lagde i den undersøgelse til grund, at•••kommunen skal have afsluttet vurderingen inden for 18 måneder medledighedsydelseperioder med sygdom skal medregnes ved opgørelse af henholdsvis 12 og 18 månederder skal ske vurdering inden for fristen på det grundlag, det har været muligt atfremskaffe, uanset om personen er sygemeldt, der er ventetid på undersøgelser ellerpersonen er aktivt arbejdssøgende på tidspunktet for revurderingentilbud efter kapitel 10 og 11 i beskæftigelsesindsatslovenskalanvendes og væreafsluttet inden for fristen på 18 måneder. Det kan i nogle tilfælde være vanskeligt atanvende tilbud inden for tidsfristen. I givet fald må der så redegøres herfor ogforetages revurdering på det foreliggende grundlagpligten til at anvende tilbud efter kapitel 10 og 11 må anses for tilstrækkeligt opfyldtved, at der er redegjort for grunden til, at personen ikke kan deltage på grund afsygdom, for eksempel forestående operationder ikke er forskel på, om der er tale om ”afgørelse” eller ”vurdering”, udover at deter tilstrækkeligt med et notat, når det drejer sig om fortsat berettigelse tilledighedsydelse.
•
•
•
Med hensyn til vurderingen af, om revurderingen er foretaget rettidigt, har vi vurderet, atpåbegyndelse af revurdering kort tid før, der er gået 12 måneder, er i orden. Derimod skalrevurderingen være afsluttet senest på den dag, hvor der er gået 18 måneder. Vedoverskridelse med 1 dag er kommunens revurdering vurderet til at være forkert.Vi har ved denne fortolkning lagt vægt på den nugældende ordlyd af § 74 c oglovbemærkningerne hertil.
4.3Revurderingernes overensstemmelse med lovgivning ogpraksisUd af det samlede antal på 60 sager, er der foretaget en afsluttet revurdering i 52 af sagerne,svarende til 87 procent. I 10 af disse sager er revurderingen foretaget for sent. I én sag errevurderingen påbegyndt, men ikke afsluttet. I 7 sager mangler revurderingen helt. Der burdehave været foretaget og afsluttet revurdering i alle 60 sager.
KAPITEL FORORD
41
I 2 ud af 3 sager er revurderingerne samlet set i overensstemmelse med lovgivning og praksis.Det vil sige, at revurderingerne er foretaget rettidigt og med en fyldestgørende redegørelse forgrundlaget for vurderingen,jf. tabel 4.1.Tabel 4.1Overensstemmelse med regler og praksisAntalRevurderingen er i overensstemmelse med regler og praksisRevurderingen er ikke overensstemmelse med regler og praksisDer er slet ikke foretaget revurderingI alt4013760Procent662212100
I 13 sager, svarende til 22 procent af sagerne, er revurderingen foretaget, dog ikke ioverensstemmelse med reglerne. I 7 sager, svarende til 12 procent af sagerne, foreligger ingenrevurdering i sagen. Alt i alt er der alvorlige fejl i 34 procent af sagerne.I 11 af disse sager har kommunerne foretaget revurderingen for sent, det vil sige mere end 18måneder efter visitationen til fleksjob og overgangen til ledighedsydelse, eller 18 månederefter seneste revurdering. Der er tale om overskridelser fra én dag op til 8 måneder, og i éttilfælde er revurderingen slet ikke afsluttet.I 2 sager er revurderingen sket rettidigt, men grundlaget for vurderingen er ikke godt nok.
Ankestyrelsen anbefaler, at kommunerne øger deres opmærksomhed særligt i forhold til:- at foretage revurdering i alle tilfælde, hvor der er krav om det
4.3.1Betingelse for fleksjob skal fortsat være opfyldtAnkestyrelsen har også vurderet, hvorvidt betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt. I 50sager, svarende til 84 procent, af de sager, hvor kommunen har eller burde have foretagetrevurdering er betingelserne for fleksjob fortsat opfyldt i høj eller nogen grad,jf. tabel 4.2.Tabel 4.2Betingelserne for fleksjob fortsat opfyldtAntalFleksjobbetingelserne er opfyldt i høj gradFleksjobbetingelserne er opfyldt i nogen gradFleksjobbetingelserne er opfyldt i ringe gradFleksjobbetingelserne er ikke opfyldtKan ikke vurderes pga. manglende revurdering3713217Procent62223112
42 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
I alt
60
100
I 3 sager, svarende til 4 procent, er betingelserne for fleksjob ikke længere opfyldt eller kunopfyldt i ringe grad. De 3 sager er henholdsvis den ene sag, hvor revurderingen ikke erafsluttet, og de 2 sager, hvor revurdering er sket, men hvor vi har vurderet, at grundlaget forvurderingen ikke var godt nok, jf. tabel 4.1 ovenfor.I de sidste 7 sager, svarende til 12 procent kan den fortsatte ret til fleksjob ikke vurderes,eftersom kommunerne ikke har foretaget revurdering i disse sager.
4.4Pligten til revurderingKommunerne har en ubetinget pligt til at foretage revurdering. Eneste undtagelse er, hvispersonen er på barsel. Perioder med ledighedsydelse under barsel medregnes ikke i 12 og 18måneders fristerne.Ud af det samlede antal på 60 sager, er der foretaget revurdering i 52 af sagerne. I én sag errevurdering påbegyndt, men ikke afsluttet, og i 7 sager mangler revurderingen. Det erAnkestyrelsens vurdering, at der burde være foretaget og afsluttet revurdering i alle de 8sager, hvor det ikke er sket.I 3 af de indsendte sager var der endnu ikke krav om revurdering, fordi de 18 måneder endnuikke var gået. Ankestyrelsen har valgt at tage disse sager ud af undersøgelsen.Kommunerne har således foretaget revurdering i 87 procent af de sager, hvor revurderingskulle være foretaget,jf. tabel 4.3.Tabel 4.3Forekomsten af revurderingerAntalRevurdering foretagetRevurdering påbegyndt men ikke afsluttetRevurdering manglerI alt521760Procent87112100
I 1 procent af sagerne har kommunerne påbegyndt, men ikke afsluttet revurderingen og i 12procent af sagerne har kommunerne slet ikke foretaget revurdering.Kommunerne har således i 88 procent af sagerne været opmærksomme på pligten tilrevurdering.
KAPITEL FORORD
43
Ankestyrelsen anbefaler, at kommunerne:- er meget opmærksom på at få indarbejdet rutiner, der sikrer at sagerne fremtages efter 12 måneder påledighedsydelse, således at kommunen kan nå at foretage revurdering før der er gået 18 måneder
4.4.1Eksempler - hvor revurdering er sket inden for tidsfristerne og grundlaget er iordenSag 072En 37-årig kvindelig cand. polit. blev bevilget fleksjob den 1.november 2007. Hun havde følgerefter tarmkræft og havde haft blodpropper i hjernen og i benene. Hun havde en venstresidiglammelse og havde udviklet epilepsi.Kommunens visitationsteam godkendte den 14. oktober 2008, at der skulle ske revurdering,som skulle være afsluttet senest den 30. april 2009. Sagen blev videregivet til sagsbehandler tilvidere ekspedition.Den 9. november 2008 blev ressourceprofilen opdateret, der blev iværksat arbejdsprøvning iperioden 1. februar – 31. marts 2009 som kontorassistent på nedsat timetal og tempo, og derblev indhentet aktuelle lægelige akter.Herefter blev ressourceprofilen på ny ajourført den 24. april 2009. Borgeren blev partshørtden 27. april og der blev sendt skriftlig afgørelse den 27. april 2009.Ankestyrelsen bemærker, at kommunen har indarbejdet faste rutiner for fremgangsmådenved revurdering, som sikrer dels, at revurderingen finder sted inden for fristerne dels, atvurderingerne bygger på et aktuelt og fyldestgørende grundlag.Sag 074En 49-årig ufaglært mand med en række fysiske problemer blev visiteret til fleksjob i maj2007. Kommunen foretager revurdering den 17. oktober 2008. Redegørelsen efter § 74 cindeholder oplysninger om arbejdsprøvning juli - september 2008, og der er redegjort forressourcer, arbejdsevne, og at der ikke skønnes at være grundlag for førtidspension.Der er sendt skriftlig afgørelse om revurderingen til borgeren den 20. oktober 2008 medbegrundelse for vurderingen. Kommunen har samtidig meddelt, at opgaven med at finde etfleksjob til borgeren ligger hos en privat aktør.
44 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
Ankestyrelsen bemærker, at kommunen har indarbejdet faste rutiner for fremgangsmådenved revurdering, som sikrer dels, at revurderingen finder sted inden for fristerne dels, atvurderingerne bygger på et aktuelt og fyldestgørende grundlag.Sag 076En 49-årig kvinde med sklerose blev visiteret til fleksjob og fik ledighedsydelse fra den 1.november 2008.Kommunen foretog revurdering den 7.oktober 2009. på det tidspunkt havde kvinden væretsygemeldt siden den 22. juni 2009. Hun havde indtil da været i virksomhedspraktik fra den11. maj 2009.Kommunen ajourførte ressourceprofilen og vurderede, at det burde afklares, om der vargrundlag for at påbegynde sag om førtidspension. Sagen afventede yderligere lægefagligvurdering af eventuel resterhvervsevne fra scleroseklinikken, hvorefter sagen skulleforelægges kommunens lægekonsulent.Ankestyrelsen vurderede, at revurderingen var god nok henset til, at der var tale om ensygemeldt kvinde, som ikke havde mulighed for at deltage i yderligere arbejdsprøvning.Vi tillagde det ikke betydning, at revurdering var foretaget ca. 3 uger for tidligt, se mereherom nedenfor i afsnit 4.5.Sag 112En 54-årig mand blev visiteret til fleksjob og ledighedsydelse 1. september 2008 pga. dårligryg, frossen venstre skulder, depression og posttraumatisk syndrom. Han var kommet hertilsom flygtning fra Bosnien i 1993.Kommunen iværksatte revurdering ca. den 21. august 2009. Kommunen udarbejdederedegørelse efter § 74 c, som indeholdt oplysninger om:1) Tilbud: Han havde i september 2008 været hos jobkonsulent, i juli – september 2009 deltoghan i et sundhedsfremmende og forebyggende forløb og ca. 30. november 2009 blev hanhenvist til anden aktør til yderligere vurdering af arbejdsevnen.2) Ajourført ressourceprofil: Ressourceprofilen blev ajourført med vurdering og redegørelsefor ressourcer. Borgeren blev inddraget ved samtale.3) Fortsat nedsat arbejdsevne: Kommunen har henvist til lægeerklæring fra før visitationen ogefterfølgende erklæring fra ergoterapeut. Der er desuden oplysning om, at han er henvist til
KAPITEL FORORD
45
center for rehabilitering med ventetid til 2010. Kommunens lægekonsulent har vurderet delægeligelige oplysninger.4) Førtidspension: Kommunen har vurderet, at han ikke opfylder betingelserne.Ankestyrelsen bemærker, at der er foretaget en præcis og fyldestgørende vurdering medredegørelse som foreskrevet i § 74 c.Sag 113En teknisk assistent på 59 år med diverse lidelser fik ledighedsydelse fra 10. august 2008.Kommunen foretog revurdering den 16. september 2009.Kommunens redegørelse indeholdt oplysninger om, at hun efter tilkendelsen afledighedsydelse blev tilknyttet en jobkonsulent i september 2008 – juni 2009. Hun var dogsygemeldt i 5 måneder af denne periode. Hun blev genhenvist til jobkonsulent med henblikpå revurdering den 2. juli 2009. Hun blev sygemeldt med henblik på operation af skulderenden 9. september 2009.Ankestyrelsen vurderer, at grundlaget for revurderingen er rimeligt, og så godt som det kanvære set i lyset af sygemeldingen.
4.4.2Eksempler - hvor revurdering er påbegyndt, men ikke afsluttet i rette tidSag 133En tidligere fabriksarbejder på 59 år med diverse ortopædiske problemer får ledighedsydelsefra 1. september 2007. Kommunen orienterer ham i august 2008 om, at han fortsat eromfattet af målgruppen for fleksjob, og at han skal henvises til anden aktør. Der foreligger frasamme tidspunkt et notat i kommunens journal om revurdering efter § 74 c. Det fremgårheraf, at der ikke er anvendt tilbud inden for de sidste 12 måneder, at ressourceprofilen eropdateret, men ikke i samarbejde med borgeren, at arbejdsevnen fortsat er nedsat, og at derikke skal påbegyndes sag om førtidspension. Anden aktør iværksætter et praktikforløb. Derforetages ikke senere inden for 18 måneders fristen nogen yderligere revurdering.Kommunen har løbende fulgt op efter reglerne om sygedagpenge.Ankestyrelsen bemærker, at opfølgning efter reglerne om sygedagpenge ikke kan erstatterevurderingen efter § 74 c. For at revurderingen er god nok skal alle betingelserne i § 74 cvære opfyldt. Dvs. der skal være anvendt tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven, og der skalvære redegjort herfor, samt for ressourcer, arbejdsevne og om der er grundlag for
46 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
førtidspension. Sagen er derfor ikke behandlet korrekt efter reglerne om revurdering af rettentil fleksjob under ledighedsydelse.
4.4.3Eksempler - hvor revurderingen er sket rettidigt, men grundlaget for revurderingenikke er godt nokSag 091Revurderingen er foretaget rettidigt. Borgeren er visiteret til fleksjob og får ledighedsydelsefra den 1. januar 2008. Kommunen foretager revurdering den 25. juni 2009.Revurderingen er imidlertid meget kortfattet, Det oplyses, at der er anvendt tilbud efter kap.10 og 11, idet borgeren har været i praktik, men der mangler oplysninger og udtalelser frapraktikstedet. Der er henvist til opdateret ressourceprofil, som imidlertid ikke foreligger isagen. Eneste ressourceprofil er fra 2007.Kommunen har ikke foretaget en selvstændig vurdering af borgerens oplysninger. Der er ikommunens journalnotater alene henvist til, at borgeren har oplyst, fortæller osv.Ankestyrelsen bemærker, at der på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke kan tagesstilling til, om borgeren fortsat opfylder betingelserne for fleksjob. Vi har derfor vurderet, atsagen ikke er behandlet korrekt efter reglerne om revurdering af retten til fleksjob underledighedsydelse.Sag 095Revurderingen er foretaget rettidigt den 19. januar 2009. Der har imidlertid ikke væretanvendt tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven. Anden aktør har i november 2007 anført, atdet kunne overvejes om psykiatrisk/terapeutisk støtte kunne være relevant. Det ses ikke atdette har været overvejetAnkestyrelsen bemærker, at det er et krav efter § 74 c, at der har været anvendt tilbud efterbeskæftigelsesindsatsloven, og at der er redegjort for tilbuddene ved revurderingen. Sagen erderfor ikke behandlet korrekt efter reglerne om revurdering af retten til fleksjob underledighedsydelse.
KAPITEL FORORD
47
4.5Fristen for revurderingI 70 procent af sagerne er revurderingen foretaget rettidigt,jf. tabel 4.4.Tabel 4.4Revurderingens rettidighedAntalRevurderingen er foretaget rettidigRevurderingen er ikke foretaget rettidigRevurdering er slet ikke foretagetI alt4211760Procent701812100
I 18 procent af sagerne er revurderingen ikke foretaget rettidigt, og i 12 procent af sagerne errevurdering slet ikke foretaget. Det betyder, at de tidsmæssige krav der gælder forrevurdering, ikke er overholdt i 30 procent af sagerne.
Ankestyrelsen anbefaler på baggrund af resultaterne, at kommunerne:- skærper opmærksomheden på at overholde 18 måneders fristen for revurdering- på et tidligt tidspunkt afklarer, hvilke oplysninger, der skal indhentes- iværksætter nødvendige undersøgelser og andre foranstaltninger i rette tid
4.5.1Eksempler - hvor revurdering er sket efter, at de 18 måneder er gåetSag 093Borgeren får ledighedsydelse fra den 1. april 2007. Der er således forløbet 18 måneder den 1.oktober 2008.Den 6. januar 2009 har kommunen skrevet et kortfattet notat, og der er udarbejdetressourceprofil den 20. januar, men der skal først da indhentes lægelige oplysninger ogiværksættes eventuelt praktik.Ankestyrelsen bemærker, at der burde være iværksat undersøgelser tidligere, så sagen kunnevære vurderet tidligere. 18 måneders fristen kan ikke suspenderes, selv om der mangleroplysninger. Sagen lever således ikke op til kravene. Vi har derfor vurderet, at sagen ikke erbehandlet korrekt efter reglerne om revurdering af retten til fleksjob under ledighedsydelse.
48 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
Sag 105En 56-årig ufaglært kvinde med slidgigt i begge håndled visiteres til fleksjob den 1. april 2008.Hun afventer operation med indsættelse af kunstig knogle i håndleddet, først i højre, senere ivenstre håndled. Der har været løbende opfølgning, men hun har været sygemeldt heleperioden og forventes først at være til rådighed for fleksjob i begyndelsen af 2010. Der erforetaget revurdering efter § 74 c. Den er ret kortfattet, men efter omstændighederne i orden.Revurderingen er dog foretaget 12 dage for sent.Ankestyrelsen bemærker, at sygdom ikke udskyder 18 måneders fristen for, hvornårrevurdering skal ske. Vi har derfor vurderet, at sagen ikke er behandlet korrekt efter reglerneom revurdering af retten til fleksjob under ledighedsydelse.Sag 121En 37-årig gift kvinde med 2 børn, uddannet pædagog med stabil tilknytning tilarbejdsmarkedet frem til sygemelding i april 2004 på grund af depression og angst, fårledighedsydelse fra den 15. april 2008.Kommunen foretager revurdering den 16. oktober 2009.Kvinden har i 2008 været i arbejdsprøvning i SFO og fulgt forløb på Fobi Skolen.Arbejdsprøvningen ophørte i november 2008. I 2009 giver hun udtryk for at arbejde indenforældreområdet kunne være en mulighed, samt arbejde med fysisk og psykisk handicappedepersoner. Hun bliver herefter arbejdsprøvet i perioden 17. februar -31. marts 2009 på etældrecenter, med mulighed for forlængelse. Der bliver holdt opfølgningssamtale i marts2009. Praktikken forlænges med 3 måneder til udgangen af juni 2009. Vedopfølgningssamtale i august 2009 bliver det aftalt, at arbejdstiden øges til 16 timer. Endvidereer der givet tilkendegivelser om ansættelse i fleksjob i januar 2010.Ankestyrelsen bemærker, at det er meget positivt, at kommunen lytter til borgerens ønsker,fokuserer på muligheder og tilgodeser borgerens begrænsninger, blandt andet ved atforlænge praktikken. Derved får de sat en positiv spiral i gang.Desværre er revurderingen foretaget én dag for sent. De 18 måneder er gået den 15. oktober2009. Det er derfor vurderet, at sagen ikke er behandlet korrekt efter reglerne om revurderingaf retten til fleksjob under ledighedsydelse.
4.5.2Revurdering er foretaget for tidligtI enkelte tilfælde er revurderingen sket for tidligt. Ankestyrelsen har vurderet disse sager somværende i overensstemmelse med regler og praksis, hvis der er tale om revurderingumiddelbart før de 12 måneder er gået efter visitation til fleksjob eller sidste revurdering.
KAPITEL FORORD
49
Ankestyrelsen er dog opmærksom på, at formålet med revurderingen kan forspildes, hvis denforetages for tidligt.
Ankestyrelsen anbefaler på den baggrund, at kommunerne:- skærper opmærksomheden på at formålet med revurderingen kan forspildes, hvis den foretages for tidligt. I 12måneders perioden bør kommunen snarere fokusere på, at få borgeren i fleksjob frem for at vurdere retten tilfortsat ledighedsydelse.
4.5.3Eksempler hvor revurdering er sket før 12 månederSag 097Borgeren er visiteret til fleksjob den 1. juli 2007. Revurdering er foretaget den 3. juni 2008.Ankestyrelsen fandt revurderingen i orden, selv om den var foretaget ca. 3 uger for tidligt.Sag 114Borgeren er visiteret til fleksjob den 3. august 2008. Revurdering er foretaget den 15. juli2009.Ankestyrelsen fandt revurderingen i orden, selv om den var foretaget ca. 14 dage for tidligt.Sag 130Borgeren er visiteret til fleksjob den 13. august 2007. Den første revurdering blev foretagetden 16. september 2008, og den anden revurdering er foretaget den 17. august 2009.Ankestyrelsen fandt revurderingen i orden, selv om den var foretaget ca. 1 måned for tidligt.
4.6Tilbud efter kapitel 10 og 11 i beskæftigelsesindsatslovenVed vurderingen af, om betingelserne for at få fleksjob fortsat er opfyldt, skal kommunenanvende tilbud om vejledning, afklaring og virksomhedspraktik efter kapitel 10 og 11 i lovom en aktiv beskæftigelsesindsats.Ankestyrelsen har lagt til grund, at tilbud skal være anvendt inden revurdering af retten tilfleksjob er afsluttet. Pligten til at anvende tilbud efter kapitel 10 og 11 må anses fortilstrækkeligt opfyldt ved, at der er redegjort for grunden til, at pågældende ikke kan deltagepå grund af sygdom eller for eksempel en forestående operation.
50 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
Det kan i nogle tilfælde være vanskeligt at anvende tilbud inden for tidsfristen. I givet fald måkommunen redegøre herfor og foretage revurdering på det foreliggende grundlag. Der er ikkeregler, der giver mulighed for at fravige kravet om anvendelse af tilbud, for eksempel vedsygdom eller, hvis det er åbenbart formålsløst at give tilbud.I 51 af de 53 sager, hvor kommunerne har foretaget revurdering, er der i høj grad eller inogen grad anvendt tilbud efter kapitel 10 og 11 i beskæftigelsesindsatsloven,jf. tabel 4.5.Tabel 4.5Anvendelse af tilbud efter kapitel 10 og 11 i beskæftigelsesindsatslovenAntalAnvendelse i høj gradAnvendelse i nogen gradAnvendelse i ringe gradTilbud ikke anvendtRevurdering manglerI altTabellen summer ikke til 100 procent på grund af afrunding.
Procent63221112100
381311760
I de sidste 2 af de 53 sager er der i ringe grad eller slet ikke anvendt tilbud efter den nævntelovgivning.
Ankestyrelsen anbefaler på baggrund af resultaterne, at kommunerne:- fortsætter den gode kurs og anvender tilbud i alle sager
4.6.1Eksempler – hvor der er anvendt tilbud i høj eller nogen gradSag 072En 37-årig kvindelig cand. polit. blev bevilget fleksjob den 1.november 2007. Hun havde følgerefter tarmkræft og havde haft blodpropper i hjernen og i benene. Hun havde en venstresidiglammelse og havde udviklet epilepsi.Den 9. november 2008 blev ressourceprofilen opdateret, der blev iværksat arbejdsprøvning iperioden 1. februar – 31. marts 2009 som kontorassistent på nedsat timetal og tempo, og derblev indhentet aktuelle lægelige akter.Ankestyrelsen bemærker, at kommunen har anvendt tilbud i beskæftigelsesindsatsloven tilbrug for revurderingen. Vi har vurderet, at anvendelsen er rimelig, og at sagen er behandletkorrekt efter reglerne om revurdering af retten til fleksjob under ledighedsydelse.
KAPITEL FORORD
51
Sag 111En 42-årig kvinde, uddannet i skolepraktik som kontorassistent, med forskellige fysiskelidelser, blev visiteret til fleksjob fra den 1. september 2008. Kommunen foretog revurderingden 21. august 2009.Om arbejdsprøvning var det oplyst, at kvinden havde været på jobsøgningsforløb i oktober2008, i virksomhedspraktik februar – marts 2009, henvist til anden aktør den 16. april 2009og igen i virksomhedspraktik i juli – september 2009.Kommunen vurderede på grund af hendes manglende tilknytning til arbejdsmarkedet ogerfaringen fra virksomhedspraktikken, at der kunne være behov for mentorordning vediværksættelse af kommende praktikker og ansættelse i fleksjob.Ankestyrelsen bemærker, at kommunen i fuldt tilstrækkelig grad har anvendt tilbud ibeskæftigelsesindsatsloven til brug for revurderingen.
4.6.2Eksempler – der er kun i ringe grad anvendt tilbudSag 091Revurderingen er foretaget rettidigt. Borgeren er visiteret til fleksjob og får ledighedsydelsefra den 1. januar 2008. Kommunen foretager revurdering den 25. juni 2009.Revurderingen er imidlertid meget kortfattet, Det oplyses, at der er anvendt tilbud efter kap.10 og 11, idet borgeren har været i praktik, men der mangler oplysninger og udtalelser frapraktikstedet. Der er henvist til opdateret ressourceprofil, som imidlertid ikke er med i sagen.Eneste ressourceprofil er fra 2007.Ankestyrelsen bemærker, at det på baggrund af de foreliggende oplysninger er vurderet, atkommunen kun i ringe omfang har anvendt tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven. Det er alti alt vurderet, at sagen ikke er behandlet korrekt efter reglerne om revurdering af retten tilfleksjob under ledighedsydelse.
4.6.3Eksempler – hvor der er ikke anvendt tilbudSag 095Revurderingen er foretaget rettidigt den 19. januar 2009. Der har imidlertid ikke væretanvendt tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven. Anden aktør har i november 2007 anført, atdet kunne overvejes om psykiatrisk/terapeutisk støtte kunne være relevant. Det ses ikke atdette har været overvejetAnkestyrelsen bemærker, at det er et krav efter § 74 c, at der har været anvendt tilbud efterbeskæftigelsesindsatsloven, og at der er redegjort for tilbuddene ved revurderingen. Sagen er
52 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
derfor ikke behandlet korrekt efter reglerne om revurdering af retten til fleksjob underledighedsydelse
KAPITEL FORORD
53
5Revurdering af retten tilfleksjob for personer påledighedsydelse – formelvurderingAnkestyrelsen har vurderet formaliteten i de 53 sager, hvor kommunerne har påbegyndteller gennemført revurdering af borgerens fortsatte ret til et fleksjob. Det vil sige envurdering af retssikkerhed i sagsbehandlingen. I 7 sager har kommunerne ikke overholdtpligten til at foretage revurderingen. Disse 7 sager er derfor udeladt i det følgende.Hovedresultaterne i forhold til kommunernes anvendelse af de formelle regler kanopsummeres således:Grundlaget for revurderingen er i de fleste sager tilstrækkelig til at træffe afgørelse.I 50 ud af de 53 sager er sagen oplyst i tilstrækkeligt omfang til at foretage revurderingen.Dette er en klar forbedring i forhold til undersøgelsen i 2008, hvor kun 64 procent afsagerne var oplyst tilstrækkeligt.I 51 ud af de 53 sager indeholder revurderingen tilstrækkelige redegørelser for borgerensressourcer og mulighed for udvikling. I samme antal sager er der en dækkende redegørelsefor, hvorfor arbejdsevnen fortsat er varigt nedsat.I undersøgelsen fra 2008 var redegørelsen om borgerens ressourcer mv. kun tilstrækkelig i56 procent af sagerne, og redegørelsen om arbejdsevne var kun helt i orden i 70 procent afsagerne. Så også her er der tale om klare forbedringer i sagsbehandlingen.
54 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
I 50 ud af 53 sager indeholder revurderingen desuden en fyldestgørende redegørelse for, omder kan være grundlag for at påbegynde en sag om førtidspension.
5.1RegelgrundlagetDer gælder efter § 74 c, stk. 3, særlige sagsbehandlingsregler for revurdering af retten tilfleksjob.Grundlaget for vurderingen skal bestå af:1) en redegørelse for, at der er anvendt tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats2) en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt mulighederne for at anvende ogudvikle dem, som udarbejdes i samarbejde med den pågældende og indeholder dennes egenopfattelse af forholdene3) en redegørelse for, hvorfor den pågældendes arbejdsevne fortsat anses for varigt nedsat4) en redegørelse for, at det er vurderet, om der kan være grundlag for at påbegynde en sagom førtidspension
5.2Krav til sagernes oplysning og dokumentationVed gennemgangen af sagerne er det vurderet om oplysningsgrundlaget samlet set har værettilstrækkeligt til, at kommunerne kunne træffe afgørelse om borgernes fortsatte ret tilfleksjob.I 50 ud af de 53 sager, hvor kommunen har påbegyndt eller gennemført revurderingen, eroplysningerne samlet set tilstrækkelige. I 3 sager svarende til 5 procent mangler væsentligeog/eller afgørende oplysninger,jf. tabel 5.1.Tabel 5.1Oplysningsgrundlagets samlede tilstrækkelighedAntalIngen oplysninger manglerEnkelte mindre oplysninger manglerFlere og/eller væsentlige oplysninger manglerAfgørende oplysninger manglerI alt4732153Procent89632100
KAPITEL FORORD
55
5.2.1Eksempler på utilstrækkeligt oplysningsgrundlagSag 091Revurderingen er meget kortfattet, Det oplyses, at der er anvendt tilbud efter kap. 10 og 11,idet borgeren har været i praktik, men der mangler oplysninger og udtalelser frapraktikstedet. Der er henvist til opdateret ressourceprofil, som imidlertid ikke er med i sagen.Eneste ressourceprofil er fra 2007.Ankestyrelsen bemærker, at der på baggrund af de foreliggende akter ikke kan tages stillingtil, om borgeren fortsat opfylder betingelserne for fleksjob. Vi har derfor vurderet, at sagenikke er tilstrækkeligt oplyst, og at der mangler flere og/eller væsentlige oplysninger.Sag 093Borgeren får ledighedsydelse fra den 1. april 2007. Der er således forløbet 18 måneder den 1.oktober 2008.Den 6. januar 2009 har kommunen skrevet et kortfattet notat, og der er udarbejdetressourceprofil den 20. januar, men der skal først da indhentes lægelige oplysninger ogiværksættes eventuelt praktikophold.Ankestyrelsen bemærker, at der burde være iværksat undersøgelser tidligere, så sagen kunnevære vurderet tidligere.
5.3Krav til grundlaget for revurderingen og arbejdsevnemetodenI 51 af de 53 sager er redegjort i høj eller nogen grad – og dermed tilstrækkeligt – forborgerens ressourcer og mulighed for udvikling,jf. tabel 5.2.Tabel 5.2Redegørelse for borgerens ressourcer og mulighed for udviklingAntalI høj gradI nogen gradI ringe gradIngen redegørelseI alt35161153Procent663022100
56 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
I 51 af de 53 sager er redegjort tilstrækkeligt for, hvorfor arbejdsevnen fortsat må anses forvarigt nedsat,jf. tabel 5.3.Tabel 5.3Redegørelse for væsentlig og varig begrænsning i arbejdsevnenAntalRedegørelse i høj gradRedegørelse i nogen gradRedegørelse i ringe gradIngen redegørelseI alt35161153Procent663022100
Uanset, at der ikke er en udtrykkelig regel herom, finder Ankestyrelsen, at kommunen ikkekan gennemføre de vurderinger og redegørelser, der kræves, uden at reglerne omarbejdsevnemetoden er fulgt.Ankestyrelsen har derfor ved vurderingen af sagerne lagt vægt på, om arbejdsevnemetoden eranvendt, og om der er en ajourført ressourceprofil med klare konklusioner i sagerne.Ankestyrelsen har desuden lagt til grund, at kravet om grundlaget er opfyldt, når det fremgåraf redegørelsen eller ressourceprofilen, at tilbud efter kapital 10 og 11 er anvendt, at borgerenhar været inddraget i processen, og at der foreligger en fyldestgørende dokumentation for, atborgeren arbejdsevne fortsat er varigt og væsentligt nedsat.I 50 af de 53 sager er redegjort tilstrækkeligt for, at det er vurderet, om der kan være grundlagfor at påbegynde en sag om førtidspension,jf. tabel 5.4.Tabel 5.3Redegørelse for om grundlag for sag om førtidspensionAntalRedegørelse i høj gradRedegørelse i nogen gradRedegørelse i ringe gradIngen redegørelseI alt4282153Procent791542100
KAPITEL FORORD
57
Ankestyrelsen anbefaler på baggrund af resultaterne:- at kommunerne fortsætter med at indhente alle relevante oplysninger og redegøre for grundlaget for vurderingen
5.3.1Sager hvor grundlaget ikke er tilstrækkeligtSag 091Revurderingen er foretaget rettidigt. Borgeren er visiteret til fleksjob og får ledighedsydelsefra den 1. januar 2008. Kommunen foretager revurdering den 25. juni 2009.Revurderingen er imidlertid meget kortfattet, Det oplyses, at der er anvendt tilbud efter kap.10 og 11, idet borgeren har været i praktik, men der mangler oplysninger og udtalelser frapraktikstedet. Der er henvist til opdateret ressourceprofil, som imidlertid ikke er med i sagen.Eneste ressourceprofil er fra 2007.Kommunen har ikke foretaget en selvstændig vurdering af borgerens oplysninger. Der er ikommunens journalnotater alene henvist til, at borgeren har oplyst, fortæller osv.Ankestyrelsen bemærker, at der således kun i ringe grad er redegjort for borgerens ressourcer,arbejdsevne og om der er grundlag for førtidspension. Sagen er derfor ikke behandlet korrektefter reglerne om revurdering af retten til fleksjob under ledighedsydelse.Sag 133En tidligere fabriksarbejder på 59 år med diverse ortopædiske problemer får ledighedsydelsefra 1. september 2007. Kommunen orienterer ham i august 2008 om, at han fortsat eromfattet af målgruppen for fleksjob, og at han skal henvises til anden aktør. Der foreligger frasamme tidspunkt et notat i kommunens journal om revurdering efter § 74 c. Det fremgårheraf, at der ikke er anvendt tilbud inden for de sidste 12 måneder, at ressourceprofilen eropdateret, men ikke i samarbejde med borgeren, at arbejdsevnen fortsat er nedsat, og at derikke skal påbegyndes sag om førtidspension. Anden aktør iværksætter et praktikforløb. Derforetages ikke senere inden for 18 måneders fristen nogen yderligere revurdering.Kommunen har løbende fulgt op efter reglerne om sygedagpenge.Ankestyrelsen bemærker, at opfølgning efter reglerne om sygedagpenge ikke kan erstatterevurderingen efter § 74 c og de redegørelser, der skal danne grundlag for revurderingen. Vivurderer ikke, at kommunens foreløbige redegørelser i august 2008 opfylder kravene i § 74 c.Sagen er derfor ikke behandlet korrekt efter reglerne om revurdering af retten til fleksjobunder ledighedsydelse.
58 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
5.3.2Sag om grundlaget for sag om førtidspensionSag 093Borgeren får ledighedsydelse fra den 1. april 2007. Der er således forløbet 18 måneder den 1.oktober 2008.Den 6. januar 2009 har kommunen skrevet et kortfattet notat, og der er udarbejdetressourceprofil den 20. januar, men der skal først da indhentes lægelige oplysninger ogiværksættes eventuelt praktikophold. Først derefter kan kommunen vurdere spørgsmålet omgrundlag for førtidspension.Ankestyrelsen bemærker, at der burde være iværksat undersøgelser tidligere, så sagen kunnevære vurderet tidligere.
KAPITEL FORORD
59
Bilag 1MetodeAnkestyrelsen og beskæftigelsesankenævnene har en forpligtelse til at koordinere, atafgørelser, der kan indbringes for Ankestyrelsen og beskæftigelsesankenævnene, træffes ioverensstemmelse med lovgivningen og praksis. Om lovgrundlaget henvises til §§ 76 - 79a ilovbekendtgørelse nr. 1203 af 10. december 2009 om retssikkerhed og administration på detsociale område og §§ 40 - 45 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 709 af 3. juli 2009 omretssikkerhed og administration på det sociale område.Ankestyrelsen har ansvaret for praksiskoordineringen på landsplan, mens nævnene haransvaret på regionalt plan. Praksisundersøgelser er et redskab, som benyttes med henblik påat få klarhed over, om myndighedernes afgørelser er i overensstemmelse med lovgivningen.Hvis undersøgelserne afdækker fejl og mangler i sagsbehandlingen, giverpraksisundersøgelserne et grundlag for at målrette den fremadrettede vejledningsindsats.Praksisundersøgelsen skal i henhold til retssikkerhedslovens § 79 a behandles på etkommunalbestyrelsesmøde i de deltagende kommuner. Bestemmelsen præciserer detkommunalpolitiske ansvar for at følge op på klageinstansernes praksisundersøgelser ogunderstreger kommunalbestyrelsernes ansvar for at implementere retssikkerhed ikommunerne på det sociale og beskæftigelsesmæssige område.Ved en praksisundersøgelse indkalder Ankestyrelsen et antal sager fra underinstanserne ogforetager en gennemgang af disse med henblik på en legalitetsvurdering.Legalitetsvurderingen indebærer dels en materiel vurdering af afgørelsernes rigtighed iforhold til lovgivning og Ankestyrelsens praksis, dels en formel vurdering af sagerne i forholdtil de forvaltningsretlige regler, og dermed en vurdering af retssikkerhed i sagsbehandlingen.Fokus i denne undersøgelse er, om kommunens og beskæftigelsesankenævnets visitation tilfleksjob er i overensstemmelse med gældende regler og praksis samt om kommunensrevurdering af retten til fleksjob er i overensstemmelse med gældende regler og praksis.
1.1Udvælgelse af stikprøveDer er tale om en stikprøve, som kun omfatter et mindre antal sager fra hver af de deltagendekommuner. Undersøgelsen tager dermed ikke sigte på at vurdere praksis i den enkeltekommune. Fra 2007 vil alle praksisundersøgelser indgå i en benchmarking af den
60 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
kommunale sagsbehandling . Ankestyrelsen giver en konkret tilbagemelding på de enkeltesager i forbindelse med afrapporteringen af den enkelte undersøgelse.Følgende 14 kommuner er udvalgt til at deltage i undersøgelsen: København, Hvidovre, HøjeTåstrup, Hørsholm, Køge, Roskilde, Middelfart, Esbjerg, Sønderborg, Horsens, Odder, Århus,Brønderslev og Frederikshavn.Derudover er alle 5 beskæftigelsesankenævn udvalgt til at deltage i praksisundersøgelsen omfleksjob.De udvalgte kommuner indgår alle i treårs-planen om deltagelse i Ankestyrelsen og nævnenespraksisundersøgelser. Treårs-planen bygger på en inddeling af samtlige kommuner itilnærmelsesvis tre lige store grupper. Hver gruppe indgår kun hvert tredje år ipraksisundersøgelserne, dvs. kommunerne i denne undersøgelse er udvalgt blandt i alt 33kommuner, som alle indgår i praksisundersøgelser i 2010. Kommunerne er udvalgt med vægtpå spredning i forhold til geografisk placering samt indbyggerstørrelse.Hver af de 14 kommuner blev bedt om at indsende henholdsvis 5 sager vedrørende visitationtil fleksjob og 5 sager vedrørende revurdering af retten til fleksjob.Beskæftigelsesankenævnene blev bedt om at indsende 7 sager, hvor nævnet havde ændretkommunens afslag på fleksjob til bevilling af fleksjob. I øvrigt henvises til bilag 3 omindsendelsesbrevene til kommuner og nævn, hvor kriterierne for udvælgelsen af sager tilundersøgelsen er nærmere beskrevet.
2
1.2Præsentation af stikprøvenDer indgår i alt 164 sager i undersøgelsen. Heraf udgør de 132 sager fra kommunerne og 32sager fra beskæftigelsesankenævnene. 72 af kommunesagerne vedrører visitation til fleksjob,og 60 af sagerne vedrører revurdering af retten til fleksjob.Ikke alle kommuner har kunnet indsende henholdsvis fem sager om fleksjob og fem sager omgenvurdering af retten til fleksjob. Fordelingen af de to typer sager er derfor ikke ens for allekommunerne, idet nogle kommuner eksempelvis er repræsenteret ved flere sager om fleksjobog færre sager om revurdering.3 sager fra kommunerne om ledighedsydelse er udgået af undersøgelsen, idet der endnu ikkevar krav om revurdering, fordi de 18 måneder endnu ikke var gået.
2
Der kan læses om benchmarking projektet i Ankestyrelsens rapport”Benchmarking af kommunernessagsbehandling”, Ankestyrelsen, 2006på www.ast.dk
KAPITEL FORORD
61
Køns- og aldersfordelingen på de to typer af sager er præsenteret i figurerne nedenfor. Af figur1 ses det, at der er flest kvinder repræsenteret både i sager med fleksjob og i sager medledighedsydelse.Figur 1Kønsfordeling
Kønsfordeling fleks ledighed80
70
60
50MandKvinde30
40
20
10
0FlexprocentLedighedprocent
Aldersfordelingen er ligeledes forskellig inden for de to typer af sager. Dette fremgår affiguren nedenfor.
62 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
Figur 2Aldersfordeling
Aldersfordeling ProcentProcent
60%
50%
40%FlexprocentLedighedprocent20%
30%
10%
0%18-30 år31-40 år41-50 årÅr51-60 år61-65 år
Udover køn- og aldersfordelingen er der indhentet en række andre oplysninger, dermedvirker til at karakterisere sagerne omhandlende henholdsvis bevilling af fleksjob ogrevurdering af retten til fleksjob.I afgørelserne om bevilling af fleksjob ses det af tabellen nedenfor, at borgerne i 23 pct. af deindhentede sager er bevilliget to tredjedele løntilskud og var på undersøgelsestidspunktet ikonkret job. I 8 pct. af sagerne var borgerne i konkret job bevilliget 50 pct. løntilskud,jf. tabel
1.3Tabel 1.3Fordelingen af fleksjob på bevillingstyperAntalKonkret job, løntilskud 2/3Konkret job, løntilskud ½Konkret job, uoplyst løntilskudSelvstændig erhvervsdrivende, løntilskud 2/3Selvstændig erhvervsdrivende, løntilskud 1/2Selvstændig erhvervsdrivende uden oplysning om løntilskudAndet166240114Pct.238330115
KAPITEL FORORD
63
Fremgår ikke af sagenI altTabellen summer ikke til 100 procent på grund af afrunding.
2072
28100
I størstedelen (92 pct.) af de indhentede sager om bevilling af fleksjob er borgeren bevilgetfleksjob på fuld tid,jf. tabel 1.4.Tabel 1.4Fordelingen af bevillinger på deltidAntalFleksjob er bevilget på deltidFleksjob er bevilget på fuld tidI alt66672Pct.892100
I 8 pct. af disse sager er fleksjob bevilget på deltid.I knap to tredjedele (62 pct.) af sagerne omhandlende revurderinger, modtager borgerenledighedsydelse som følge af, at der mangler et egnet job, og i knap en tredjedel (30 pct.) erårsagen til ledighedsydelse en sygemelding,jf. tabel 1.5.Tabel 1.5Årsager til ledighedsydelseAntalBorgeren mangler egnet jobBorgeren er under arbejdsprøvningBorgeren er sygemeldtBorgeren er på barselAndetI alt331161253Pct.6223024100
1.3MåleskemaI forbindelse med Ankestyrelsens vurdering af de indsendte afgørelser anvendes et måleskema(jf. bilag 6), hvor der indgår de måleelementer, som er relevante for den konkretepraksisundersøgelse. For at styrke læringsaspektet i praksisundersøgelserne senderAnkestyrelsen de af Styrelsen udfyldte måleskemaerne til den enkelte kommune i forbindelsemed afrapportering af praksisundersøgelsen.
64 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
Bilag 2ResultaterVedrørende bevilling af fleksjob - kommunerneTabel 2.1aSager i overensstemmelse med lovgivning og praksis fordelt på kommunerAfgørelsens samlede korrekthedAntalKommuneAfgørelsen er samlet set rigtigAfgørelsen ville være blevetændret eller hjemvist, hvis detvar en klagesagBrønderslevEsbjergFrederikshavnHorsensHvidovreHøje TaastrupHørsholmKøbenhavnKøgeMiddelfartOdderRoskildeSønderborgÅrhusI alt353344543445335330221111211022196555556555555572I alt
KAPITEL FORORD
65
Tabel 2.2aOplysningsgrundlagets samlede tilstrækkelighed fordelt på kommunerOplysning af sagerneAntalKommuneIngen oplysningermanglerEnkelte mindreoplysninger manglerFlere og/ellervæsentligeoplysningermanglerBrønderslevEsbjergFrederikshavnHorsensHvidovreHøje TaastrupHørsholmKøbenhavnKøgeMiddelfartOdderRoskildeSønderborgÅrhusI alt2513335423434143203011101102121500121101210001102000000000100146555556555555572AfgørendeoplysningermanglerI alt
Vedrørende bevilling af fleksjob – nævneneTabel 2.3aSager i overensstemmelse med lovgivning og praksis fordelt på nævnAfgørelsens samlede korrekthedAntalStatsforvaltningAfgørelsen er samlet set rigtigAfgørelsen ville være blevetændret eller hjemvist, hvis detvar en klagesagHovedstadenMidtjyllandNordjyllandSjællandSyddanmarkI alt73644240311387675732I alt
66 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
Tabel 2.4aOplysningsgrundlagets samlede tilstrækkelighed fordelt på nævnOplysning af sagerneAntalKommuneIngen oplysningermanglerEnkelte mindreoplysninger manglerFlere og/ellervæsentligeoplysningermanglerHovedstadenMidtjyllandNordjyllandSjællandSyddanmarkI alt44544213010150110240101027675732AfgørendeoplysningermanglerI alt
Vedrørende revurdering af retten til fleksjob - kommunerneTabel 2.5aSager i overensstemmelse med regler og praksis fordelt på kommunerRevurderingen samlet set rigtigKommuneJaBrønderslevEsbjergFrederikshavnHorsensHvidovreHøje TaastrupHørsholmKøbenhavnKøgeMiddelfartOdderRoskildeSønderborgÅrhusI alt524341340113312141735253011111AntalNej25545420555555560Revurdering sletikke foretagetI alt
KAPITEL FORORD
67
Tabel 2.6aOplysningsgrundlaget samlede tilstrækkelighed fordelt på kommuner – i forhold til sager, hvorrevurderingen er foretagetOplysningsgrundlagets samlede tilstrækkelighedAntalKommuneIngen oplysningermanglerEnkelte mindreoplysninger manglerFlere og/ellervæsentligeoplysningermanglerBrønderslevEsbjergFrederikshavnHorsensHvidovreHøje TaastrupHørsholmKøbenhavnKøgeMiddelfartOdderRoskildeSønderborgÅrhusI alt45254105245514470010000011000030000000020000021000000000000015535410555551453Afgørendeoplysninger manglerI alt
68 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
Bilag 3Indkaldelsesbrev- kommunePraksisundersøgelse om fleksjob og ledighedsydelseAnkestyrelsen gennemfører i 2010 en praksisundersøgelse vedrørende visitation til fleksjobog revurdering af retten til ledighedsydelse. Undersøgelsen sker i forbindelse med justeringenaf fleksjobordningen, hvor det er besluttet, at Ankestyrelsen skal følge op på reglerne ved enpraksisundersøgelse i 2008 og 2010.Vi skal bede X-kommune om at deltage i undersøgelsen og anmoder om følgende:Senest torsdag den 17. december 2009 bedes kommunen oplyse kontaktperson med navn,e-mail, og tlf.nr. til[email protected].med henvisning til Ankestyrelsens j. nr. 473-09.Senest fredag den 15. januar 2010 at indsende 10 sager••5 sager skal vedrøre borgere, der er visiteret til fleksjob5 sager skal omhandle borgere, der har været på ledighedsydelse.
Hvordan skal sagerne udvælges?
De 5 sager om fleksjob:For at sikre en tilfældig udvælgelse af sagerne skal kommunen udvælge 5 sager, hvorborgeren er visiteret til fleksjob senest den 15.oktober 2009 eller tidligere.Den første sag vedrører således den nyeste afgørelse om fleksjob, som kommunen har truffetforud for den 15. oktober 2009. Den anden sag vedrører den næst nyeste sag, hvor kommunenhar truffet afgørelse om fleksjob før den 15. oktober 2009 og så videre, indtil der er fundet 5sager, hvor borgeren er visiteret til fleksjob.
De 5 sager om ledighedsydelse:Skal omhandle borgere, der er visiteret til fleksjob den 30.april 2007, eller umiddelbart efterog som i hele perioden frem til i dag har modtaget ledighedsydelse.
KAPITEL FORORD
69
Den første sag vedrører således den ældste afgørelse om fleksjob, som kommunen har truffetefter den 30. april 2007. Den anden sag vedrører den næstældste sag, hvor kommunen hartruffet afgørelse om fleksjob efter den 30. april 2007 og så videre, indtil der er fundet 5 sager,hvor borgeren er visiteret til fleksjob og i hele perioden frem til i dag har modtagetledighedsydelse.Sagerne må ikke være anket og behandlet af nævnet eller indgået i tidligerepraksisundersøgelser.Kommunen skal indsende sager, uanset om kommunens revision forinden har gennemgåetsagerne.Samtlige akter i sagen skal indsendesSamtlige akter der er anvendt som dokumentation for, hvorfor og på hvilket grundlagkommunen har vurderet, at personen skal visiteres til fleksjob skal indsendes. Endvidere skalindsendes sagsakter, som vedrører opfølgning og kontaktforløb. Såfremt dokumentationforeligger elektronisk anmoder vi om et print af skærmbilleder.Ved undersøgelsen vil vi lægge til grund, at vi har modtaget samtlige sagsakter og at vi derforbedømmer sagen på samme grundlag, som kommunen har haft. Vi indhenter således ikkeyderligere akter.Sagerne bedes indsendt samlet i kopi med samtlige akter, herunder skærmprint, idet akterneikke vil blive returneret. Alle sagsakter skal fortsat indsendes pr. post. Det er ikke nødvendigtat anonymisere akterne. Alle akter makuleres efter den endelige afrapportering afundersøgelsen.Måling af sagerneFokus i undersøgelsen vil dels være, om kommunernes visitation til fleksjob er ioverensstemmelse med gældende regler og praksis, dels om der er foretaget revurdering afretten til fleksjob.
Ankestyrelsen vurderer de enkelte sager og udfylder i den forbindelse et måleskema forhver af de indsendte sager. Der anvendes to forskellige måleskemaer, alt efter omborgeren er visiteret tilfleksjob i 2009eller har modtaget ledighedsydelsesiden 2007.
70 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
Undersøgelsens omfangUndersøgelsen gennemføres i 14 udvalgte kommuner og i de fem beskæftigelsesankenævn.Der indkaldes i alt 175 sager, heraf 140 sager fra kommunerne. En samlet oversigt over de3kommuner, der deltager i undersøgelsen, fremgår af vedlagte bilag 1 .Sagerne fra nævnene omhandler de sager, hvor beskæftigelsesankenævnene har ændretkommunens afgørelse om afslag på fleksjob.
Offentliggørelse af undersøgelsenDet forventes, at resultaterne fra undersøgelsen vil kunne præsenteres for de deltagendekommuner og nævn i 2. kvartal 2010. Den endelige rapport om undersøgelsen vil førstherefter blive offentliggjort. Offentliggørelse af rapporten sker alene elektronisk påAnkestyrelsens hjemmeside
Behandling af undersøgelsen på et kommunalbestyrelsesmødeDet bemærkes i øvrigt, at de praksisundersøgelser, som kommunen har deltaget i, skalforelægges kommunalbestyrelsen på et møde, jf. retssikkerhedslovens § 79 a.
Undersøgelsens baggrundUndersøgelsen sker som led i Ankestyrelsens forpligtelse efter retssikkerhedsloven til pålandsplan at koordinere, at sager, som kan indbringes for Ankestyrelsen, de sociale nævn ogbeskæftigelsesankenævnene, behandles i overensstemmelse med lovgivningen.
Yderligere information om Ankestyrelsens praksisundersøgelser findes på Ankestyrelsenshjemmesidewww.ast.dkunder praksisundersøgelser.Eventuelle spørgsmål vedrørende indsendelse af sagerne bedes rettet til Kirsten Sørensen påtlf. 33 41 15 17 eller til Britta Maar på tlf. 33 41 15 26, e-mail[email protected]
3
Se rapportens bilag 1 hvor navnene på de deltagende nævn og kommuner fremgår.
KAPITEL FORORD
71
Indkaldelsesbrev -nævnPraksisundersøgelse vedrørende fleksjobAnkestyrelsen gennemfører en praksisundersøgelse om visitation til fleksjob og revurderingaf ledigydelse i kommunerne. I den forbindelse indgår også en undersøgelse i nævnene af desager, hvor beskæftigelsesankenævnene har ændret en kommunal afgørelse om afslag ogbevilget fleksjob.Vi skal bede beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltning X om at deltage i undersøgelsen ogsenest:fredag d. 15. januar 2010 at indsende 7 sager, hvor nævnet har ændret kommunensafgørelse om afslag og bevilget fleksjob.
Hvordan skal sagerne udvælges?For at sikre en tilfældig udvælgelse af sagerne skal nævnet udvælge 7 sager, hvor borgeren harfået afslag på fleksjob senest den 15.oktober 2009 eller tidligere.Den første sag vedrører således den nyeste afgørelse om nævnets ændring af et kommunaltafslag på fleksjob, som nævnet har truffet forud for den 15. oktober 2009. Den anden sagvedrører den næst nyeste sag, hvor nævnet har truffet afgørelse om ændring af afslag før den15. oktober 2009 og så videre, indtil der er fundet 7 sager.Sagerne må ikke være anket til Ankestyrelsen.
Samtlige akter i sagen skal indsendesSamtlige akter der er anvendt som dokumentation for, hvorfor og på hvilket grundlag nævnethar vurderet, at personen skal visiteres til fleksjob skal indsendes. Endvidere skal indsendessagsakter, som vedrører opfølgning og kontaktforløb. Såfremt dokumentation foreliggerelektronisk anmoder vi om et print af skærmbilleder.Ved undersøgelsen vil vi lægge til grund, at vi har modtaget samtlige sagsakter og at vi derforbedømmer sagen på samme grundlag, som kommunen har haft. Vi indhenter således ikkeyderligere akter.Sagerne bedes indsendt samlet i kopi med samtlige akter, herunder skærmprint, idet akterneikke vil blive returneret. Alle sagsakter skal fortsat indsendes pr. post. Det er ikke nødvendigt
72 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
at anonymisere akterne. Alle akter makuleres efter den endelige afrapportering afundersøgelsen.
Måling af sagerneFokus i undersøgelsen vil være, hvorvidt bevilling af fleksjob er i overensstemmelse medregler og praksis. Ankestyrelsen vurderer de enkelte sager og udfylder i den forbindelse etmåleskema for hver af de indsendte sager.
Undersøgelsens omfangUndersøgelsen gennemføres i 14 udvalgte kommuner og i de fem beskæftigelses- ankenævn.Der indkaldes i alt 175 sager, heraf 140 sager fra kommunerne. En samlet oversigt over dekommuner og nævn, der deltager i undersøgelsen, fremgår af vedlagte bilag 1.
Offentliggørelse af undersøgelsenDet forventes, at resultaterne fra undersøgelsen vil kunne præsenteres for de deltagendekommuner og nævn i 2. kvartal 2010. Den endelige rapport om undersøgelsen vil førstherefter blive offentliggjort. Offentliggørelse af rapporten sker alene elektronisk påAnkestyrelsens hjemmeside.
Undersøgelsens baggrundUndersøgelsen sker som led i Ankestyrelsens forpligtelse efter retssikkerhedsloven til pålandsplan at koordinere, at sager, som kan indbringes for Ankestyrelsen, de sociale nævn ogbeskæftigelsesankenævnene, behandles i overensstemmelse med lovgivningen.Yderligere information om Ankestyrelsens praksisundersøgelser findes på Ankestyrelsenshjemmeside www.ast.dk under praksisundersøgelser.Eventuelle spørgsmål vedrørende indsendelse af sagerne bedes rettet til Kirsten Sørensen påtlf. 33 41 15 17 eller til Britta Maar på tlf. 33 41 15 26, e-mail [email protected]
KAPITEL FORORD
73
Bilag 4RegelgrundlagUddrag af lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009Ledighedsydelse§ 74. Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der er berettiget til fleksjob, jf.kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ledighedsydelse kan udbetales1) i perioden efter visitationen, indtil den pågældende ansættes i fleksjob,2) ved ledighed efter et fleksjob,3) i perioder med sygdom eller barsel,4) ved afholdelse af ferie eller5) ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.
Stk. 2.Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der har været berettiget tilledighedsydelse eller har været ansat i fleksjob, men som er overgået til ansættelse i ustøttetbeskæftigelse. Ledighedsydelsen kan udbetales1) ved ledighed, der indtræffer efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse,2) i perioder med sygdom eller barsel,3) ved afholdelse af ferie eller4) ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.Ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob§ 74 a. Personer, der er visiteret til et fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, har ret til ledighedsydelse, mens de venter på et fleksjob. Det er enbetingelse for retten til ledighedsydelse efter visitationen, at personen på tidspunktet forvisitationen til fleksjob1) ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret tilorlov og dagpenge ved barsel,2) modtager sygedagpenge,3) deltager i revalidering efter en jobplan efter § 27 og § 28, stk. 3, i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats eller4) modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.
Stk. 2.Personer, der efter stk. 1 er berettiget til ledighedsydelse, har ret til ledighedsydelse vedledighed efter et fleksjob.
74 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
Stk. 3.Personer, der ikke er omfattet af stk. 1, får ret til ledighedsydelse ved ledighed efter etfleksjob, når de har været ansat i fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.
Stk. 4.Personer, der er berettiget til ledighedsydelse, har også ret til ledighedsydelse vedmidlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.
Stk. 5.Modtageren bevarer ledighedsydelsen i perioder med sygdom eller barsel. Reglerne omsygeopfølgning i § 12 b finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ledighedsydelse. Dogforetages den løbende vurdering efter § 12 b, stk. 2, og opfølgningen efter stk. 4 som led i det6)individuelle kontaktforløb efter § 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.§ 74 b. Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse,1) at modtageren opfylder betingelserne for at få et fleksjob,2) at modtageren ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i fleksjob,3) at modtageren tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsatseller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få et arbejde,4) at modtageren ikke er selvforskyldt ledig efter et fleksjob, og5) at modtageren deltager i opfølgningssamtaler efter § 74 c og samtaler i et individueltkontaktforløb.
Stk. 2.Stk. 1, nr. 2, 3 og 4, gælder dog ikke, hvis den pågældende har en gyldig grund til ikkeat udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 4 og 5.
Stk. 3.Opstår der tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen afprøve modtagerensrådighed. Dette kan ske ved tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats. Hvis kommunen vurderer, at den pågældende ikke er til rådighed forfleksjob, mister den pågældende retten til ledighedsydelse. Ledighedsydelse kan fortsatudbetales, hvis kommunen har påbegyndt behandling af en sag om pension. Ledighedsydelsekan udbetales, så længe sagen behandles. Ledighedsydelse skal tilbagebetales, hvis der senereudbetales pension for samme periode.
Stk. 4.Afslår modtageren et rimeligt tilbud om fleksjob, kan der ikke udbetalesledighedsydelse til modtageren i 5 uger. Hvis modtageren 2. gang inden for en periode på 12måneder afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, mister modtageren retten til ledighedsydelse.Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.Afslår eller udebliver en modtager af ledighedsydelse fra en opfølgningssamtale efter§ 74 c eller en samtale i et individuelt kontaktforløb, kan der ikke udbetales ledighedsydelse i3 uger. Hvis modtageren 2. gang inden for en periode på 12 måneder afslår eller udebliver fra
KAPITEL FORORD
75
en opfølgningssamtale efter § 74 c eller samtale i et individuelt kontaktforløb, mistes rettentil ledighedsydelse. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6.En person, der efter stk. 1, nr. 4, og stk. 3, 4 og 5, har mistet retten til ledighedsydelse,kan igen få ledighedsydelse, når den pågældende på ny opfylder kravet i § 74 a, stk. 3.
Stk. 7.Personer, der har nået fleksydelsesalderen som fastsat i lov om fleksydelse, kan højstmodtage ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder.§ 74 c. Kommunen skal vurdere, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt, nåren person har fået ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Herefter skalkommunen revurdere sagen, hver gang personen på ny har modtaget ledighedsydelse i 12måneder inden for 18 måneder. Perioder med ledighedsydelse under barsel medregnes ikke.
Stk. 2.Ved vurderingen skal kommunen anvende tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om enaktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3.Grundlaget for vurderingen skal bestå af1) en redegørelse for, at der er anvendt tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats,2) en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt mulighederne for at anvende ogudvikle dem, som udarbejdes i samarbejde med den pågældende og indeholder dennes egenopfattelse af forholdene,3) en redegørelse for, hvorfor den pågældendes arbejdsevne fortsat anses for varigt nedsat, og4) en redegørelse for, at det er vurderet, om der kan være grundlag for at påbegynde en sagom førtidspension.§ 74 d. Ledighedsydelse ydes for indtil 5 dage om ugen.
Stk. 2.Ydelsen udgør et beløb, der svarer til, hvad den pågældende i gennemsnit har modtageti arbejdsindtægt eller anden indtægt, der træder i stedet for arbejdsindtægt, i de forudgående3 måneder. Perioder med revalidering medregnes ikke. Ydelsen kan dog ikke udgøre mere end91 pct. eller mindre end 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov omarbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 3.Når en person, der modtager ledighedsydelse, samtidig har arbejde af kortere varighed,sker der fradrag i ledighedsydelsen. Fradraget i ledighedsydelsen sker i forhold til denarbejdstid, som den pågældende har i arbejdet. For personer, der ikke har en dokumenterbararbejdstid, beregnes timetallet ud fra indtægten divideret med den omregningsfaktor, som erfastsat efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
76 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
Stk. 4.Ledighedsydelsen nedsættes med det beløb, som den pågældende eventuelt modtagerfra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør af ansættelsen.
Stk. 5.Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for beregning af ledighedsydelse, herunderregler om fradrag i ledighedsydelse. Beskæftigelsesministeren kan herved fravigebetingelserne i stk. 2, 2. pkt., om den periode, der ligger til grund for beregning afledighedsydelse.
Stk. 6.Beskæftigelsesministeren bekendtgør størrelsen af de beløb, der kan udbetales efterstk. 2.§ 74 e. Personer, der er ansat i fleksjob, har ret til ledighedsydelse under ferie.
Stk. 2.Personer, der modtager ledighedsydelse, har ret til at få udbetalt ledighedsydelse underferie.
Stk. 3.Retten til ledighedsydelse under ferie gælder for følgende dage og perioder:1) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden 1. maj til og med31. juli i et ferieår, har pågældende ret til 15 feriedage med ledighedsydelse i det pågældendeferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår.2) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden 1. august til ogmed 31. december i et ferieår, har pågældende ret til 10 feriedage med ledighedsydelse i detpågældende ferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår.3) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden 1. januar til og med30. april i et ferieår, har pågældende ret til 5 feriedage med ledighedsydelse i det pågældendeferieår og 25 feriedage med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår.
Stk. 4.Ferie med ledighedsydelse efter stk. 3 skal afholdes i ferieåret, der går fra 1. maj til 30.april. Ferie med ledighedsydelse, der ikke er afholdt inden ferieårets udløb, bortfalder.
Stk. 5.Der sker fradrag i antallet af feriedage med ledighedsydelse i et ferieår efter stk. 3, i detomfang den pågældende til brug for samme ferieår har optjent ret til ferie medferiegodtgørelse eller løn og den optjente ret til ferie med feriegodtgørelse eller lønsammenlagt med retten til feriedage med ledighedsydelse overstiger 25 feriedage.
Stk. 6.Ledighedsydelsen udbetales efter reglerne i § 74 d, stk. 2. Til en person, der holder feriei perioder med ledighedsydelse, udbetales en ledighedsydelse, der svarer til det, denpågældende hidtil har modtaget. Der skal ikke ske nedsættelse med beløb efter § 74 d, stk. 4.
KAPITEL FORORD
77
Stk. 7.Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om varsling af afholdelse af ferie medledighedsydelse.Ledighedsydelse til personer, der ikke er visiteret til fleksjob§ 74 f. Personer, der er omfattet af § 74, stk. 2, har ret til ledighedsydelse ved ledighed indenfor 78 uger efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse, når personen forinden ansættelse iustøttet beskæftigelse har været visiteret til fleksjob. Inden for de 78 uger kanledighedsydelsen dog kun udbetales, indtil personen har haft beskæftigelse i det omfang, derer en betingelse for optjening af ret til arbejdsløshedsdagpenge efter § 53, stk. 2, i lov omarbejdsløshedsforsikring m.v. Perioder med ledighedsydelse under barsel medregnes ikke.
Stk. 2.Det er en betingelse for retten til ledighedsydelse, at personen var berettiget tilledighedsydelse ved overgang til ustøttet beskæftigelse, eller at personen har været ansat ifleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller ustøttet beskæftigelseefter ophør af fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.
Stk. 3.Personer, der er berettiget til ledighedsydelse efter stk. 1 og 2, har også ret tilledighedsydelse ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes denpågældende.
Stk. 4.Personer, der modtager ledighedsydelse efter stk. 1 og 2, bevarer ledighedsydelsen iperioder med sygdom eller barsel. Reglerne om opfølgning i forbindelse med modtagelse afdagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel findertilsvarende anvendelse.§ 74 g. Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse,1) at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, jf. § 13,2) at ledigheden ikke kan tilregnes personen selv, og3) at personen tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ellerandre tilbud, der kan forbedre mulighederne for arbejde.
Stk. 2.Personen har ikke pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis der foreligger et afde forhold, der er nævnt i § 13, stk. 4.
Stk. 3.Opstår der tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen afprøve rådigheden. Dettekan ske ved tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
78 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
Stk. 4.Afslår modtageren et rimeligt tilbud om arbejde eller et rimeligt tilbud efter lov om enaktiv beskæftigelsesindsats eller andet, der kan forbedre mulighederne for arbejde, kan derikke udbetales ledighedsydelse til modtageren.
Stk. 5.Personer, der har nået fleksydelsesalderen som fastsat i lov om fleksydelse, kan højstmodtage ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder.
Uddrag af Vejledning nr. 114 af 13. juni 2001 om fleksjob og ledighedsydelse4.4. Revisitation af personer, som har fået ledighedsydelse i 18 måneder inden for de seneste24 måneder og den almindelige opfølgningsforpligtelse
§ 10. Kommunen skal løbende følge sager efter denne lov for atsikre sig, at betingelserne for at give hjælp fortsat er opfyldt.Samtidig skal kommunen være opmærksom på, om der er grundlagfor at yde andre former for hjælp.Stk. 2.Kommunen skal foretage opfølgning af en sag, jf. stk. 1,senest 3 måneder efter, at hjælpen er udbetalt første gang ellersagen har været vurderet efter § 7 i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område. Herefter skal opfølgning skesenest 3 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet eller der erlavet en skriftlig plan efter § 9.Stk. 3.Der gælder særlige regler om opfølgning i følgende tilfælde:1) Kommunen skal følge op på en erhvervsplan efter § 50 hver 6.måned.2) I sager efter kapitel 7 skal kommunen foretage opfølgning senest6 måneder efter, at tilskud eller ledighedsydelse er udbetalt førstegang. Herefter skal opfølgningen ske senest 12 måneder efter, atsagen sidst har været vurderet.§ 74 c. Kommunen skal vurdere, om betingelserne for at få etfleksjob fortsat er opfyldt, når en person har fået ledighedsydelse i18 måneder inden for 24 måneder. Perioder med ledighedsydelseunder barsel medregnes ikke.Stk. 2.Ved vurderingen skal kommunen anvende arbejdsprøvning,arbejdspraktik eller lignende.
KAPITEL FORORD
79
Når en person har modtaget ledighedsydelse i 18 måneder inden for en periode på 24måneder, skal kommunen foretage en vurdering af, om den pågældende fortsat er tilrådighed for fleksjob.Kommunen skal således foretage en ny vurdering af pågældendes arbejdsevne samt tagestilling til, om pågældende skal have et andet tilbud end fleksjob. Vurderingen skal væreafsluttet senest, når den pågældende har modtaget ledighedsydelse i alt 24 måneder.I forbindelse med vurderingenskalkommunen anvende arbejdsprøvning, arbejdspraktikeller foranstaltninger af lignende karakter.I den periode, hvor kommunen foretager vurderingen af berettigelsen til fleksjob, bevarer denpågældende retten til ledighedsydelse. Vurderer kommunen, at den pågældende forsat erberettiget til at få et fleksjob, skal kommunen fortsætte udbetalingen af ledighedsydelse.Perioder med ledighedsydelse under barsel medregnes ikke i 18- eller 24-månedersperioden.Orlov til børnepasning medregnes heller ikke. De er såkaldte »døde perioder «.OvergangsregelForpligtelsen til at foretage revisitation finder anvendelse på personer, der, regnet fra den 1.juli 2001, har modtaget ledighedsydelse i 18 måneder inden for 24 måneder.Den almindelige opfølgningsforpligtelseUd over forpligtelsen til at foretage en revisitation af personer, der har modtagetledighedsydelse i 18 måneder, skal kommunen foretage en opfølgning senest 6 måneder efter,at der er udbetalt ledighedsydelse første gang. Kommunen skal herefter foretage opfølgningsenest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet.
Uddrag af loven om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1428 af 14.december 2009Kapitel 10 - Vejledning og opkvalificering§ 32. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5, kan få tilbud om vejledning og opkvalificering,der kan bestå af følgende:1) Korte vejlednings- og afklaringsforløb,2) særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik underuddannelsesforløbet og danskundervisning, eller
80 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
3) ordinære uddannelsesforløb.
Stk. 2.Personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, og som modtager ledighedsydelse eller særligydelse efter §§ 74 og 74 i efter lov om aktiv socialpolitik, kan få tilbud efter stk. 1, nr. 1 og 2.
Stk. 3.Tilbuddet skal udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sprogligekompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet.
Stk. 4.Praktikperioder under særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, jf. stk. 1, nr. 2, kansammenlagt have en varighed på højst 3 måneder, og hver enkelt praktikperiode kan højsthave en varighed på 1 måned. I praktikperioden finder § 43 tilsvarende anvendelse.§ 33. Produktion og afsætning af produkter i forbindelse med særligt tilrettelagte projektereller uddannelsesforløb, jf. § 32, stk. 1, nr. 2, må ikke være konkurrenceforvridende.
Stk. 2.Beskæftigelsesministeren kan efter inddragelse af de kommunale organisationerfastsætte vejledende retningslinjer om, hvornår produktion og afsætning efter stk. 1 kananses for konkurrenceforvridende.Særligt om varighed§ 34. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan der alene gives tilbud om vejledning ogopkvalificering i op til i alt 6 uger1) inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed, hvis personen er under 30 år og haren erhvervskompetencegivende uddannelse,2) inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed, hvis personen er mellem 30 og 60 år,og3) inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed, hvis personen er fyldt 60 år.§ 35. For personer, der er fyldt 30 år, og som er omfattet af § 2, nr. 2, kan der alene givestilbud om vejledning og opkvalificering i op til i alt 6 uger inden for den førstesammenhængende periode på 9 måneder med kontanthjælp eller starthjælp.§ 36. Tilbud om vejledning og opkvalificering, som består af korte vejlednings- ogafklaringsforløb, jf. § 32, stk. 1, nr. 1, medregnes ikke i de 6 uger efter §§ 34 og 35, hvistilbuddet har en varighed på op til 2 uger.
Stk. 2.Ved tilbud om vejledning og opkvalificering, som alene består af danskundervisning, jf.§ 32, stk. 1, nr. 2, gælder varighedsbegrænsningen i §§ 34 og 35 ikke.
KAPITEL FORORD
81
Stk. 3.Tilbud om vejledning og opkvalificering kan have en varighed på over 6 uger, nårdanskundervisning indgår som en betydelig del. Den samlede varighed kan dog ikke overstige26 uger.Særligt om studie- og erhvervskompetencegivende uddannelser§ 37. Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, kan ikke modtage tilbud efter dettekapitel til en studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.Jobcenteret kan fravige bestemmelsen i stk. 1 for personer, der ikke har enerhvervskompetencegivende uddannelse, og som1) har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn,2) er fyldt 25 år og er omfattet af § 2, nr. 1, og som har ret og pligt til efterfølgende tilbud efter§ 89, eller3) er fyldt 25 år og er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, og som har ret og pligt til efterfølgende tilbudefter § 96.
Stk. 3.Ved afgørelse efter stk. 2 om tilbud til en erhvervskompetencegivende uddannelse skaluddannelsen kvalificere til arbejde inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, ogder må ikke være tale om en uddannelse med længere varighed end enprofessionsbacheloruddannelse.Ydelser m.v.§ 38. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, modtager under tilbud om vejledning ogopkvalificering dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 2.Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-5 og 7, modtager under tilbuddet den ydelse, somden pågældende er berettiget til i henhold til lov om aktiv socialpolitik eller lov omsygedagpenge, eller for personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, efter anden lovgivning.§ 39. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, 4, 5 og 7, kan der ved deltagelse i tilbud omvejledning og opkvalificering ydes befordringsgodtgørelse efter § 82.
Stk. 2.For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, kan der ved deltagelse i tilbud omvejledning og opkvalificering ydes godtgørelse efter § 83.§ 40. I forbindelse med tilbud om vejledning og opkvalificering kan der ydes tilskud efterkapitel 14 til hjælpemidler, herunder til køb af undervisningsmateriale og arbejdsredskaber,jf. §§ 76 og 77, samt til mentor, jf. §§ 78-80.
82 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
§ 41. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler efter dette kapitel, herunder omkøb af uddannelse, deltagelse i sprogundervisning samt betaling af kost og logi i forbindelsemed, at personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, deltager i tilbud om vejledning ogopkvalificering.Kapitel 11 - Virksomhedspraktik§ 42. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5, og som enten har behov for en afklaring afbeskæftigelsesmål, eller som på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller socialekompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår ellermed løntilskud, kan få tilbud om virksomhedspraktik på en offentlig eller privat virksomhed.
Stk. 2.Personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, og som modtager ledighedsydelse eller særligydelse efter §§ 74 og 74 i efter lov om aktiv socialpolitik, kan få tilbud omvirksomhedspraktik.
Stk. 3.Tilbuddet gives med henblik på at afdække eller optræne personens faglige, socialeeller sproglige kompetencer samt at afklare beskæftigelsesmål.§ 43. Personer i virksomhedspraktik er ikke omfattet af de for lønmodtagere gældende reglerfastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst m.v.
Stk. 2.Personer i virksomhedspraktik er uanset bestemmelsen i stk. 1 omfattet afarbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.Varighed§ 44. Et tilbud om virksomhedspraktik kan have en varighed, der udgør op til1) 4 uger for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1,2) 4 uger for personer, der er omfattet af § 2, nr. 2,3) 13 uger for personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, hvis personen ikke har erhvervserfaring,har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud,og4) 13 uger for personer, der er omfattet af § 2, nr. 3-5 og 7.
Stk. 2.For personer, der er omfattet af stk. 1, nr. 3 og 4, kan perioden efter en konkretvurdering forlænges op til 26 uger. Hvis personen herefter ud fra en konkret individuelvurdering har særligt behov for en længere periode, kan perioden forlænges yderligere.
KAPITEL FORORD
83
Stk. 3.For personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, og som har fået en jobplan efter § 28, stk. 2,kan varigheden fastsættes ud fra en konkret, individuel vurdering af det i jobplanen fastsattebehov for optræning.Ydelser m.v.§ 45. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, modtager under tilbud om virksomhedspraktikdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 2.Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-5 og 7, modtager under tilbuddet den ydelse, sompersonen er berettiget til i henhold til lov om aktiv socialpolitik eller lov om sygedagpenge.
Stk. 3.Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, og som modtager starthjælp, modtagertillige et beskæftigelsestillæg på 11,87 kr. pr. time (pr. 1. januar 2003) i virksomhedspraktik.Tilsvarende gælder for en person, som modtager kontanthjælp, og som er gift ellersamlevende med en person, der modtager starthjælp eller introduktionsydelse. Tillæggetudbetales uafhængigt af retten til starthjælp henholdsvis kontanthjælp.§ 46. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, 4, 5 og 7, kan der ved deltagelse i tilbud omvirksomhedspraktik ydes befordringsgodtgørelse efter § 82.
Stk. 2.For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, kan der ved deltagelse i tilbud omvirksomhedspraktik ydes godtgørelse efter § 83.§ 47. I forbindelse med tilbud om virksomhedspraktik kan der ydes tilskud efter kapitel 14 tilhjælpemidler, herunder til køb af arbejdsredskaber, jf. §§ 76 og 77, samt til mentor, jf. §§ 78-80.Forholdet til virksomhedens ansatte, konkurrenceforvridning m.v.§ 48. Der skal i såvel private som offentlige virksomheder være et rimeligt forhold mellemantallet af ansatte uden tilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik samt ansattemed løntilskud efter kapitel 12.
Stk. 2.Forud for etablering af virksomhedspraktik i mere end 13 uger skal spørgsmålet ometableringen have været drøftet mellem virksomheden og repræsentanter for virksomhedensansatte.§ 49. Etablering af virksomhedspraktik må ikke være konkurrenceforvridende.
84 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
§ 49 a. Kommunen underretter det lokale beskæftigelsesråd, jf. § 44 i lov om ansvaret for ogstyringen af den aktive beskæftigelsesindsats, om anvendelsen af virksomhedspraktik.
Stk. 2.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om kommunens underretning til detlokale beskæftigelsesråd.§ 50. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler efter dette kapitel, herunder om,at der kan fastsættes nærmere betingelser for virksomhedspraktik hos private arbejdsgivere,om krav til omfanget af et tilbud om virksomhedspraktik samt regler om, hvornårbetingelsen efter § 48 er opfyldt.Kapitel 13 - Fleksjob m.v.§ 69. Jobcenteret sørger for, at personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om socialpension, med varige begrænsninger i arbejdsevnen, jf. § 2, nr. 7, har mulighed for1) ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i fleksjob efter § 70 eller2) støtte til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed efter § 75.
Stk. 2.Beskæftigelsesministeren kan under hensyn til Danmarks internationale forpligtelserfastsætte regler om, at der inden for visse erhvervsområder ikke er adgang til at beskæftigepersoner efter stk. 1.
Stk. 3.Ministeren kan fastsætte regler om tilskud til arbejdsgivere med ansatte i fleksjob, hvorarbejdet udføres i udlandet.§ 70. Jobcenteret giver tilbud om fleksjob til personer, som ikke modtager førtidspension efterlov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindeligførtidspension m.v., og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår påarbejdsmarkedet.
Stk. 2.Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud efter denne lov samt andreforanstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har væretafprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Undtagetherfra er tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltningerforud for visitationen.
Stk. 3.Jobcenteret skal foretage opfølgning i sager efter dette kapitel efter § 10 i lov om aktivsocialpolitik.§ 70 a. Grundlaget for en afgørelse om fleksjob skal bestå af
KAPITEL FORORD
85
1) en redegørelse for, at relevante tilbud efter denne lov samt andre foranstaltninger harværet afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse,2) en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt muligheden for at anvende og udvikledem, som udarbejdes i samarbejde med den pågældende og indeholder dennes egenopfattelse af forholdene,3) en redegørelse for, hvorfor den pågældendes arbejdsevne anses for varigt begrænset, og4) en redegørelse for, hvorfor arbejdsevnen ikke kan anvendes til at opnå eller fastholdebeskæftigelse på normale vilkår.
Stk. 2.Jobcenteret anvender reglerne om krav til undersøgelse af arbejdsevne samt omsagsbehandling i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om fleksjob, som erfastsat i medfør af § 4 a, stk. 3.§ 71. Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte i fleksjob.
Stk. 2.Tilskud til lønnen udbetales til arbejdsgiveren. Tilskuddet er halvdelen ellertotredjedele af lønnen, afhængigt af graden af den nedsatte arbejdsevne.
Stk. 3.Tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samteventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet kan ikke overstige halvdelen ellertotredjedele af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområdeeller af den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter tilarbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet tillønnen kan dog højst beregnes ud fra et beløb på 395.000 kr. (2006-niveau) på årsbasis eller205,30 kr. (2006-niveau) på timebasis.
Stk. 4.Tilskuddet efter stk. 3 nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lovom sygedagpenge. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler herom.§ 72. Når jobcenteret har givet tilbud om fleksjob, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår,herunder arbejdstiden, som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster påansættelsesområdet, herunder efter de sociale kapitler. I ikke overenskomstdækket ansættelseskal overenskomsten på sammenlignelige områder gælde. Fastsættelse af løn og øvrigearbejdsvilkår skal ske i samarbejde med de faglige organisationer.
Stk. 2.Jobcenteret skal give tilbud om fleksjob på fuld tid, medmindre personen foretrækkerdeltidsansættelse eller er omfattet af bestemmelsen i stk. 3.
Stk. 3.Jobcenteret skal give tilbud om fleksjob på deltid, hvis den seneste ordinærebeskæftigelse forud for visitationen til fleksjob var deltidsbeskæftigelse og personen i den
86 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
seneste periode på sammenlagt 12 måneder med beskæftigelse har været deltidsbeskæftiget.Som deltidsbeskæftigelse betragtes beskæftigelse, hvis varighed over en periode på 4 uger igennemsnit er højst 30 timer om ugen.
Stk. 4.Personer omfattet af stk. 3 kan få tilbud om fleksjob på et antal timer svarende til denseneste ordinære ansættelse på deltid.
Stk. 5.Personer, der er omfattet af stk. 3, har dog ret til et tilbud om fleksjob på fuld tid, hvispersonen godtgør, at deltidsbeskæftigelsen har været begrundet i forhold, der også er årsag tilvisitationen til fleksjob.
Stk. 6.Personer, der er omfattet af stk. 3, har endvidere ret til et tilbud om fleksjob på fuld tid,hvis personen kommer ud for samlivsophør eller andre ændringer i sine personlige forhold.§ 73. Personer, der er ansat i fleksjob, bevarer ret til tilskuddet til fleksjob ved flytning til enanden kommune.Kontaktforløb, selvvalgt uddannelse og andre aktører§ 73 a. For personer, der er visiteret til fleksjob, og som modtager ledighedsydelse eller særligydelse efter lov om aktiv socialpolitik, tilrettelægges og gennemføres der et individueltkontaktforløb, med henblik på at personen hurtigst muligt kommer i fleksjob.
Stk. 2.Under kontaktforløbet skal der afholdes individuelle jobsamtaler med personen, senesthver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget ledighedsydelse eller særligydelse regnet første gang fra visitationen til fleksjob. Perioder med ledighedsydelse ellersærlig ydelse under barsel medregnes ikke.
Stk. 3.Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om det individuellekontaktforløb, herunder om sygemelding.§ 73 b. Personer, der er visiteret til fleksjob, kan inden for de første 12 måneders sammenlagtledighed efter eget valg i op til 6 uger deltage i uddannelse på folkeskoleniveau, i gymnasialuddannelse, i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og i videregående uddannelse.
Stk. 2.Under uddannelsen modtager personen den ydelse, som pågældende er berettiget til ihenhold til lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 3.Når en person har været i fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18måneder, har personen igen ret til selvvalgt uddannelse efter reglen i stk. 1.
KAPITEL FORORD
87
Stk. 4.Ordningen administreres efter reglerne i lov om betaling for visseuddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
Stk. 5.Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke uddannelser der kan vælges efterstk. 1, samt regler om støtte til dækning af deltagerbetaling, til betaling af kost og logi samtbefordringsgodtgørelse under deltagelse i uddannelse.
Stk. 6.Under uddannelsen skal den ledige stå til rådighed for fleksjob.§ 73 c. Personer, der er visiteret til fleksjob, har ret til at blive henvist til anden aktør medhenblik på etablering af fleksjob, når personen har modtaget kontanthjælp, starthjælp,ledighedsydelse eller særlig ydelse i 6 måneder inden for 9 måneder efter visitationen tilfleksjob. Det samme gælder, når personen har været i fleksjob eller ordinær beskæftigelse i 9måneder inden for 18 måneder og derefter har modtaget ledighedsydelse i 6 måneder indenfor 9 måneder. Perioder med ydelse under barsel medregnes ikke.
Stk. 2.Personer, der er visiteret til fleksjob, og som jobcenteret har vurderet fortsat opfylderbetingelserne for fleksjob, jf. § 74 c i lov om aktiv socialpolitik, skal henvises til anden aktørmed henblik på etablering af fleksjob, når personen har modtaget kontanthjælp, starthjælp,ledighedsydelse eller særlig ydelse i 12 måneder inden for 18 måneder efter visitationen tilfleksjob. Det samme gælder, når personen har været i fleksjob eller ordinær beskæftigelse i 9måneder inden for 18 måneder og derefter har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder indenfor 18 måneder. Perioder med ydelse under barsel medregnes ikke.
Stk. 3.Personen skal have mulighed for at vælge mellem flere aktører.Stk. 4.Jobcenteret skal vejlede om retten til at blive henvist til anden aktør efter stk. 1 og omhenvisningen til anden aktør efter stk. 2.Arbejdsredskaber, mentor m.v.§ 74. Jobcenteret kan give en person, der er ansat eller som skal ansættes i fleksjob, hjælp tilarbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger samt hjælp til kortvarige kurser, nårhjælpen har afgørende betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå ansættelsei fleksjob. Det er endvidere en forudsætning, at arbejdsredskabet ellerarbejdspladsindretningen kompenserer for den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen.
Stk. 2.Jobcenteret giver hjælp efter stk. 1, når hjælp efter anden lovgivning ikke ertilstrækkelig til at kompensere for den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen.
88 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
Stk. 3.Jobcenteret giver hjælp efter stk. 1 uden hensyn til ansøgerens og ægtefællensindtægts- og formueforhold.§ 74 a. (Ophævet)§ 74 b. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om et fleksjobbevis, som en person, derer visiteret til fleksjob, kan anmode jobcenteret om at udarbejde.Selvstændigt erhvervsdrivende§ 75. Jobcenteret giver tilbud om støtte i form af tilskud til personer, der driver selvstændigvirksomhed som hovedbeskæftigelse, og som på grund af varige begrænsninger iarbejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed.§ 70 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.Tilskuddet ydes afhængigt af graden af den nedsatte arbejdsevne med halvdelen ellertotredjedele af mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende ansættelsesområde fornyansatte uden faglige kvalifikationer. På ikke overenskomstdækkede områder anvendes denoverenskomstmæssige løn på sammenlignelige ansættelsesområder. Tilskuddet kan dog højstberegnes ud fra et beløb på 395.000 kr. (2006-niveau) på årsbasis eller 205,30 kr. (2006-niveau)på timebasis.
Stk. 3.Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om betingelser for og beregning af tilskudtil selvstændigt erhvervsdrivende.Uddrag af kapitel 23§ 121. Staten refunderer 65 pct. af en kommunes udgifter til1) tilskud til fleksjob efter § 71 og2) tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 75.
Stk. 2.Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter efter §§ 73 b og 74.Stk. 3.Staten refunderer 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med tilbud efterkapitel 10 samt udgifter efter § 82 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, og som modtagerledighedsydelse eller særlig ydelse efter §§ 74 og 74 i efter lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 4.Kommunen har ikke ret til statsrefusion i en konkret sag for udgifter til tilskud tilfleksjob, jf. stk. 1, hvis kommunen ikke har tilvejebragt grundlaget for afgørelsen om fleksjob,jf. § 70 a, eller for revurderingen af, om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt, jf. § 74 c i
KAPITEL FORORD
89
lov om aktiv socialpolitik. Retten til statsrefusion bortfalder i en periode på 36 måneder.Perioden beregnes fra det tidspunkt, hvor visitationen eller revurderingen er foretaget ellerskulle være foretaget. Ved beregning af perioden på 36 måneder medregnes perioder, hvorrefusionen er bortfaldet efter §§ 100, 104 og 104 a i lov om aktiv socialpolitik.Uddrag af bekendtgørelse om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne, nr. 1402 af13. december 2006Beskrivelse, udvikling og vurdering af ressourcer§ 7. Udarbejdelsen og anvendelsen af ressourceprofilen skal tage udgangspunkt i en samtalemed borgeren. Denne dialog er afgørende for hvilke elementer i ressourceprofilen, som det errelevant at arbejde videre med, og i hvilket omfang elementerne skal beskrives og vurderes iforhold til kravene på arbejdsmarkedet.
Stk. 2.I beskrivelsen og vurderingen af de udvalgte elementer skal indgå:1) Borgerens faktiske ressourcer, der kan anvendes i forhold til arbejdsmarkedet.2) Mulighederne for yderligere udvikling af borgerens ressourcer i forhold tilarbejdsmarkedet.3) Mulighederne for at reducere eller fjerne de barrierer, der kan gøre det vanskeligt forborgeren at anvende eller udvikle sine ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet.
Stk. 3.Elementerne i ressourceprofilen beskrives og vurderes i en løbende fremadrettet procesi takt med afklaringen og udviklingen af borgerens ressourcer i forhold til kravene påarbejdsmarkedet. Borgerens eget bidrag til oplysning af sagen skal indarbejdes iressourceprofilen.
Stk. 4.Kommunen skal på grundlag af den samlede beskrivelse og vurdering af elementerne iressourceprofilen efter stk. 2 tage stilling til, om der er behov for at indhente yderligereoplysninger eller sætte aktiviteter i gang, der kan afklare eller forbedre borgerensarbejdsevne, jf. § 9.
Stk. 5.Til brug ved beskrivelse og vurdering af elementerne i ressourceprofilen skalkommunen tage stilling til hvilke oplysninger, der skal indhentes fra læge, hospital,revalideringsinstitution, virksomheder, de faglige organisationer, staten i jobcenteret,arbejdsløshedskassen m.fl.
Stk. 6.Der skal ikke indhentes flere oplysninger, end det er nødvendigt for at beskrive,udvikle og vurdere borgerens ressourcer som grundlag for vurdering af borgerensarbejdsevne.
90 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
Stk. 7.Der skal ikke indhentes yderligere oplysninger, hvis kommunen vurderer, atarbejdsevnen er tilstrækkelig til at kunne varetage et job på normale vilkår herunder efteroverenskomsternes sociale kapitler.
Stk. 8.Kommunen skal forelægge den samlede beskrivelse og vurdering af ressourcer,udviklingsmuligheder og barrierer for borgeren. Hvis borgeren er uenig i beskrivelser ogvurderinger, skal kommunen tage stilling til, om der er grundlag for at fastholde beskrivelsenog vurderingen på trods af uenigheden. Hvis kommunen vælger at fastholde beskrivelsen ogvurderingen, skal borgerens bemærkninger tilføjes, således at de kan indgå i den samledevurdering af arbejdsevnen.Vurdering af arbejdsevnen m.v.§ 8. Kommunen vurderer borgerens arbejdsevne på grundlag af den samlede beskrivelse ogvurdering af elementerne i ressourceprofilen, jf. §§ 6-7. Ved vurderingen af arbejdsevnen skalressourceprofilens elementer omsættes til konkrete jobfunktioner, der skal findes i etrimeligt omfang på arbejdsmarkedet.
Stk. 2.Ved bedømmelsen af arbejdsevnen må kommunen ikke tage hensyn til eventuellestrukturproblemer på arbejdsmarkedet.§ 9. Kommunen skal give tilbud om forbedring af arbejdsevnen, hvis kommunen vurderer, atarbejdsevnen ikke er tilstrækkelig til at kunne varetage et arbejde på normale vilkår herunderefter overenskomsternes sociale kapitler, men at arbejdsevnen kan forbedres.§ 10. Kommunen skal visitere en person til fleksjob, hvis kommunen vurderer, atarbejdsevnen er varigt begrænset, og at arbejdsevnen ikke er tilstrækkelig til at kunnevaretage et job på normale vilkår herunder efter overenskomsternes sociale kapitler.Uddrag af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf.lovbekendtgørelse nr. 1203 af 10. december 2009Om inddragelse af borgeren§ 4. Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag.Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgerenkan udnytte denne mulighed.Om sagens oplysning m.v.
KAPITEL FORORD
91
§ 10. Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst itilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse.Koordinering af praksis§ 76. Ankestyrelsen har pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser, som kan indbringesfor Ankestyrelsen, de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene træffes i overensstemmelsemed lovgivningen. Ankestyrelsen følger praksis i kommunerne, jobcentrene, de sociale nævnog beskæftigelsesankenævnene og vejleder om ankeinstansernes praksis.§ 77. Indenrigs- og Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet kan anmode Ankestyrelsenom at gennemgå kommunalbestyrelsernes eller nævnenes afgørelser.§ 78. Det sociale nævn og beskæftigelsesankenævnet har pligt til inden for sit område atkoordinere, at afgørelser, som indbringes for nævnet, træffes i overensstemmelse medlovgivningen.
Stk. 2.Som et led i denne koordinering følger nævnet praksis i kommunerne, jobcentrene ognævnene og vejleder om ankeinstansernes praksis.§ 79. Ankestyrelsen, beskæftigelsesankenævnet og det sociale nævn skal samarbejde om dereskoordinationsopgave efter § 76 og § 78. Som led i denne opgave kan Ankestyrelsen,beskæftigelsesankenævnet og de sociale nævn indhente sager til gennemsyn. Oplysninger omafgørelser kan indhentes i såvel skriftlig som i elektronisk form.§ 79 a. Kommunalbestyrelsen behandler Ankestyrelsens og nævnenes undersøgelser afkommunens praksis på et møde.
Stk. 2.Ankestyrelsen eller det nævn, der har foretaget en undersøgelse som nævnt i stk. 1, kanbeslutte, at kommunalbestyrelsen skal orientere styrelsen eller nævnet omkommunalbestyrelsens behandling, herunder om, hvilke foranstaltninger undersøgelsensresultater har givet anledning til. Styrelsen eller nævnet kan fastsætte en frist for denneorientering.
Uddrag af Forvaltningslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007Om begrundelse§ 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse,medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.
92 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
§ 23. Den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan forlange at få en skriftligbegrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende partmedhold. En begæring herom skal fremsættes over for myndigheden inden 14 dage efter, atparten har modtaget underretning om afgørelsen.
Stk. 2.En begæring om skriftlig begrundelse efter stk. 1 skal besvares snarest muligt. Hvisbegæringen ikke er besvaret inden 14 dage efter, at begæringen er modtaget af vedkommendemyndighed, skal denne underrette parten om grunden hertil samt om, hvornår begæringenkan forventes besvaret.§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henholdtil hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på etadministrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har væretbestemmende for skønsudøvelsen.
Stk. 2.Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for deoplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydningfor afgørelsen.
Stk. 3.§ 24, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, gælder ikke i de sager, der er nævnt i § 9, stk. 4.Begrundelsens indhold kan i øvrigt begrænses i det omfang, hvori partens interesse i atkunne benytte kendskab til denne til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørendehensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, jfr. § 15.
Uddrag af Bekendtgørelse nr. 1305 af 15. december 2009Bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision påIndenrigs- og Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets og Ministeriet for Flygtninge,Indvandrere og Integrations ressortområderJournalen, personsager§ 31. Af hver enkelt sag skal fremgå grundlaget for tildeling af ydelsen eller tilskuddet, jf. § 3,herunder beregningsmetoden, og alle oplysninger om senere ændringer af forholdene, derkan medføre en ændring i tildelingen eller udmålingen af hjælpen, samt dokumentationherfor. Hvis hjælpen er ydet med tilbagebetalingspligt, skal årsagen hertil anføres.
Stk. 2.Boligstøtten, jf. lov om individuel boligstøtte, kan nedsættes foreløbigt på baggrund afboligstøttemodtagerens oplysninger.
KAPITEL FORORD
93
Stk. 3.Hvis en ydelse eller et tilskud er tilkendt eller ændret på et grundlag, som afviger fra denormale regler, skal der anføres særlig bemærkning herom.
Stk. 4.I mere omfattende sager, herunder også mere omfattende boligstøttesager, typisk sagermed flere ydelses- eller foranstaltningstyper, skal der foreligge en samlet oversigt ikronologisk rækkefølge over henvendelser, ydelser/tilskud og afgørelser i et regnskabsår(summarisk datooversigt).
94 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
Bilag 5PrincipafgørelserDe nævnte principafgørelser kan læses i sin helhed på www.ast.dk. Oplysninger om, hvilkesager Ankestyrelsen har antaget til principiel eller generel behandling findes også påwww.ast.dk.Principafgørelse A-9-99Ankestyrelsen har behandlet 4 sager om berettigelse til fleksjob. I 3 af sagerne tiltrådteAnkestyrelsen nævnets afslag på bevilling af fleksjob. I 1 sag ændrede Ankestyrelsen nævnetsafgørelse om bevilling af fleksjob.I sag nr. 1 og 3 og 4 fandt Ankestyrelsen, ud fra en konkret vurdering af de helbredsmæssigeog sociale forhold, ikke at arbejdsevnen var nedsat i et sådant omfang, som det måtteforudsættes ved ansættelse i fleksjob med løntilskud. I sag nr. 4 lagde styrelsen særligt vægtpå, at de helbredsmæssige forhold måtte anses for at kunne tilgodeses i ansøgers nuværendebeskæftigelse.I sag nr. 2 fandt Ankestyrelsen, at revalideringsmulighederne ikke var udtømte, og at der iøvrigt ved vurderingen af berettigelse til fleksjob for allerede ansatte først skulle foretages envurdering af, om det ville være muligt ved revalidering at omskole ansøger med henblik påustøttet arbejde i andet passende erhverv.Principafgørelse N-4-05Ansøger havde ikke ret til fleksjob.Begrundelsen var, at arbejdsevnen på det foreliggende grundlag ikke kunne anses for varigtnedsat i et sådant omfang, som forudsattes ved ansættelse i et fleksjob med løntilskud.Ankestyrelsen lagde vægt på oplysninger om de helbredsmæssige forhold, herunderoplysning om ansøgers nedsatte syn.Ankestyrelsen lagde også vægt på, at der ikke var sket en tilstrækkelig afprøvning til, at derkunne visiteres til fleksjob.Ankestyrelsen fandt ikke, at den afprøvning i forskellige arbejdsfunktioner, der havde fundetsted på ansøgers arbejdsplads, udelukkede iværksættelse af yderligere foranstaltninger medhenblik på beskæftigelse på normale vilkår.
KAPITEL BILAG 5 PRINCIPAFGØRELSER
95
Principafgørelse N-7-05Ansøger havde ikke ret til tilskud til fleksjob i egen virksomhed.Det kunne ikke anses for åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger for at bringeansøger i ordinær beskæftigelse.Kommunen havde derfor ikke pligt til at tilbyde fleksjob på det foreliggende grundlag, idetdet ikke havde været afprøvet at forbedre arbejdsevnen med henblik på beskæftigelse pånormale vilkår.Ankestyrelsen bemærkede, at der ved afprøvning af arbejdsevnen så vidt muligt måtte tageshensyn til den selvstændige erhvervsdrivendes mulighed for fortsat at kunne drive denselvstændige erhvervsvirksomhed. Det fremgik af Beskæftigelsesministeriets vejledenderetningslinier.Der måtte dog også tages hensyn til, at det ifølge aktivloven er en forudsætning forrevalidering, at personen ikke varetager andet arbejde samtidig. Kommunen kan dog tilladeandet arbejde i begrænset omfang, hvis arbejdet kan forenes med jobplanen.Det afhang således af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om jobplanen kunne ansesfor opfyldt, selv om virksomheden ikke blev afhændet.Ankestyrelsen henstillede, at kommunen snarest traf konkret afgørelse om, hvorvidt nogleopgaver i forbindelse med afprøvning kunne ske inden for virksomheden.Principafgørelse N-8-05Der var ikke grundlag for at bevilge fleksjob, når det ud fra en konkret vurdering ikke varformålsløst at iværksætte andre relevante foranstaltninger, herunder arbejdsprøvning, medhenblik på beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.Principafgørelse N-11-05En selvstændig landmand fik afslag på fleksjob på det foreliggende grundlag.Der blev lagt vægt på, at det ikke kunne anses for åbenbart formålsløst at gennemføreforanstaltninger for at bringe ham i ordinær beskæftigelse.Kommunen havde derfor ikke pligt til at tilbyde fleksjob, da det ikke havde været afprøvet atforbedre arbejdsevnen med henblik på beskæftigelse på normale vilkår.Kommunen burde tilbyde revalidering i et individuelt tilrettelagt revalideringsforløb til
96 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
yderligere afklaring af mulighederne for at forbedre arbejdsevnen.Som følge af hans knælidelse kunne arbejdsafprøvningen ikke foregå i virksomheden, idet dernavnlig var tale om fysiske opgaver, som han skulle undgå. Ankestyrelsen fandt derfor, at derkunne stilles krav om arbejdsprøvning uden for virksomheden, selv om han ejedeselvstændigt landbrug.Principafgørelse N-5-06Der var ikke ret til visitation til fleksjob til en 58-årig kvinde med lændesmerter og nakke-skuldersmerter.Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger havde gennemført 3 ugers arbejdsprøvning, og atdette var forløbet godt. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at ansøger var anbefaletintensiv rygtræning.Principafgørelse N-6-06Der var ikke ret til visitation til fleksjob, idet der ikke var dokumentation for at arbejdsevnenvar nedsat i et sådant omfang, at ansøger ikke kunne opnå beskæftigelse på normale vilkår påarbejdsmarkedet.Ankestyrelsen lagde vægt på, at der efter det oplyste var behandlingsmuligheder for denpsykiske lidelse, og at arbejdsevnen skønnedes at kunne forbedres ved revalidering.Principafgørelse N-11-06Det var en forudsætning for fleksjob, at begrænsningen af arbejdsevnen var varig ogvæsentlig.Ved vurdering af arbejdsevnen indgik både antallet af arbejdstimer og arbejdspræstationen,og vurderingen skulle ses i lyset af, at løntilskuddet ikke kunne udgøre mindre end halvdelen.Principafgørelse N-14-06En kvindes arbejdsevne kunne ikke anses for nedsat i så væsentligt omfang, at det gav ret tilfleksjob. Arbejdsprøvning og praktik havde vist, at hun kunne klare en arbejdstid på 32,5timer, dog med strukturerede opgaver og en vis hensyntagen.Principafgørelse N-8-07Det var åbenbart formålsløst at arbejdsprøve ansøger under hensyn til ansøgers alder,tidligere erhvervsforløb og kompetencer samt de lægelige oplysninger om lidelsens art ogomfang. Ansøger var derfor berettiget til fleksjob.
KAPITEL BILAG 5 PRINCIPAFGØRELSER
97
Principafgørelse N-9-07Det var i strid med reglerne, at ansøger havde fået tilkendt fleksjob. Alle muligheder forfortsat udnyttelse af arbejdsevnen var ikke afprøvet. Det var ikke tilstrækkeligt, at ansøger varafprøvet i forskellige arbejdsfunktioner i nuværende job.Principafgørelse P-28-04En 55-årig faglært mand havde ikke ret til pension, da han var fundet berettiget til fleksjob,og det ikke var dokumenteret, at han ikke ville kunne klare det. Der varbehandlingsmuligheder, som skulle kunne gøre ham i stand til at varetage et fleksjob.Principafgørelse P-12-05Afslag på førtidspension til en 31-årig ufaglært ansøger med følger efter piskesmældslæsion.Ankestyrelsen fandt det efter en samlet faglig vurdering dokumenteret, at ansøger kunneblive selvforsørgende ved fysisk let arbejde, som ikke krævede koncentration og indlæring, fxved lette fysiske opgaver, der forudsatte gode sociale kompetencer med udgangspunkt iansøgers interesse.Ankestyrelsen lagde særligt vægt på, at ansøger ifølge alle udtalelser fungerede særdeles godtsocialt både arbejdsmæssigt og privat, og at hun kunne klare meget lette opgaver i et vistomfang.Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at ansøger var blevet visiteret til fleksjob i april 2003.Der forelå ikke oplysninger om helbredsmæssige ændringer.Ankestyrelsen fandt, at der ved den seneste arbejdsprøvning ikke blev taget hensyn tilansøgers kompetencer og interesser og til de begrænsninger, der var dokumenteret vedtidligere arbejdsprøvninger.Principafgørelse P-18-05Det kunne ikke på forhånd anses for udelukket, at ansøger igen ville kunne bliveselvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde i et nyt fleksjob.Dette gjaldt, selvom der var sket en betydelig forværring af helbredstilstanden sidenvisiteringen til fleksjob.Ansøger burde derfor have deltaget i et eller flere særligt tilrettelagte arbejdsprøvningsforsøg,inden der kunne træffes afgørelse om eventuel ret til førtidspension.
98 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
Principafgørelse 110-09En kvindes arbejdsevne kunne ikke anses for nedsat i et så væsentlig omfang, at det gav ret tilfleksjob.Arbejdsprøvning havde vist, at kvinden ved rengøringsopgaver, som hun tidligere havdearbejdet med, var stabil, havde et normalt arbejdstempo og udviste god kvalitet ogomhyggelighed i arbejdet. Hun havde givet udtryk for at komme op på 30 timer ugentligt,hvilket revalideringscentret havde fundet realistisk.Det forhold, at der var problemer i hjemmet med pasning af børn, kunne ikke begrundetilkendelse af fleksjob.
KAPITEL BILAG 5 PRINCIPAFGØRELSER
99
Bilag 6MåleskemaerMåleskema til kommunernes praksis om visitation til fleksjob – 20101. Grundoplysninger1.1. Borgerens fødselsdato1.2. Køn1. Mand2. Kvinde2. Oplysninger om kommunens afgørelse2.1. Dato for kommunens afgørelse?2.2. Hvad går bevillingen ud på?1. Dato2. Dato fremgår ikke af sagen1. Lønmodtager med løntilskud 2/32. Lønmodtager med løntilskud 1/23. Lønmodtager uden oplysning om størrelsen af tilskud4. Selvstændig erhvervsdrivende med løntilskud 2/35. Selvstændig erhvervsdrivende med løntilskud 1/26. Selvstændig erhvervsdrivende uden oplysning omstørrelsen af tilskud7. Andet8. Fremgår ikke af sagen2.3 Er der bevilget fleksjob på deltid?2.4. Hvad er der søgt om?1. Ja2. Nej1. Fleksjob2. Førtidspension3. Revalidering4. Andet -skriv i bemærkningsfeltet hvad5. Fremgår ikke3. Den materielle vurdering af kommunens afgørelse3.1. Er afgørelsen samlet set rigtig?1. Ja, afgørelsen er i overensstemmelse med regler ogpraksis2. Nej, afgørelsen ville blive ændret eller sagen hjemvist,hvis det var en klagesag3.2. Er sagsoplysningerne samlet set tilstrækkelige, jf.retssikkerhedslovens § 10 samtarbejdsevnebekendtgørelse § 7, stk. 4 -7?1. Ingen oplysninger mangler2. Enkelte mindre oplysninger mangler3. Flere/og eller væsentlige oplysninger mangler4. Afgørende oplysninger mangler3.3. Er der dokumentation for, at personen har en varig og1. I høj grad
100 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
væsentlig begrænsning af arbejdsevnen, jf.beskæftigelsesindsatsloven § 69 stk. 1 og § 71 stk. 2 samt§ 75?3.4. Er der dokumentation for, at alle relevante tilbud samtandre foranstaltninger har været afprøvet for at bringeeller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse,jf. beskæftigelsesindsatsloven § 70 stk. 2?3.4.1. Hvor mange tilbud er der givet forud for visitation tilfleksjob?3.4.2. Hvilke tilbud er der givet?
2. I nogen grad3. I ringe grad4. Nej1. I høj grad2. I nogen grad3. I ringe grad4. Nej5. Åbenbart formålsløst1. Antal tilbud2. Fremgår ikke3. Åbenbart formålsløst1. Arbejdsprøvning2. Andet3. Fremgår ikke4. Åbenbart formålsløst
3.5. Er det i overensstemmelse med regler og praksis, atder ikke er påbegyndt pensionssag efter reglerne om lovom social pension?
1. Ja2. Nej
4. Vurdering af særlige sagsbehandlingsregler og formelle regler4.1. Er der udarbejdet en ressourceprofil, jf. lov om enaktiv beskæftigelsesindsats § 70a ogArbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om beskrivelse,udvikling og vurdering af arbejdsevne(Arbejdsevnebekendtgørelsen)?4.2 Er grundlaget for afgørelsen fyldestgørende, jf. lov omen aktiv beskæftigelsesindsats § 70 a1. I høj grad2. I nogen grad3. I ringe grad4. Nej4.3 Hvis, der er svaret ”I ringe grad” eller ”nej” ispørgsmål 4.2, hvilken del af grundlaget er damangelfuldt?4.4 Giver anvendelsen af arbejdsevnemetoden i detkonkrete tilfælde i øvrigt anledning til bemærkninger?4.5 Hvilken form har afgørelsen?1. § 70 a, stk. 1, nr. 12. § 70 a, stk. 1, nr. 23. § 70 a, stk. 1, nr. 34. § 70 a, stk. 1, nr. 41. Ja2. Nej1. Skriftlig afgørelse2. Skriftligt notat i kommunens journal3. Anden form1. Ja2. Nej
KAPITEL BILAG 5 PRINCIPAFGØRELSER
101
4.6 Fremgår det med hvilken hjemmel afgørelsen ertruffet?
1. I høj grad2. I nogen grad3. I ringe grad4. Nej
Måleskema til kommunernes revurdering af retten til fleksjob for modtagere af ledighedsydelse 20101. Grundoplysninger1.1. Borgerens fødselsdato1.2. Køn1. Mand2. Kvinde2. Oplysninger om kommunens afgørelse2.1. Dato for kommunens revurdering, når personen harmodtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18måneder jf. § 74 c, stk.1 i aktivloven?DatoVurderingen er foretaget, men dato fremgår ikkeRevurdering påbegyndt, men ikke afsluttetIkke krav om revurdering (gårtil slut i skema)Revurdering mangler(gårtil slut i skema)2.2 Hvad er resultatet af revurderingen?Fortsat ret til ledighedsydelseOphør af ret til ledighedsydelse på grund af, at denpågældende ikke er til rådighed for fleksjob, jf. § 74b stk.3 i aktivlovenOphør af ret til ledighedsydelse på grund af, atmodtageren afslog et rimeligt tilbud, jf. § 74 b, stk. 4 iaktivlovenPåbegyndelse af pensionssagFremgår ikke af sagenAndet (skrivhvad i bemærkningsfelt)3. Den materielle vurdering af kommunens afgørelse3.1. Er revurderingen samlet set rigtig?1. Ja, revurderingen er i overensstemmelse med reglerog praksis2. Nej, revurderingen ville blive ændret eller sagenhjemvist, hvis det var en klagesag
102 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
3.2. Er sagsoplysningerne samlet set tilstrækkelige, (jf.retssikkerhedslovens § 10)?
1. Ingen oplysninger mangler2. Enkelte mindre væsentlige oplysninger mangler3. Flere og/eller væsentlige oplysninger mangler4. Afgørende oplysninger mangler
3.3. Er betingelserne for fleksjob fortsat opfyldt, jf. § 74 c,stk. 1 i aktivloven sammenholdt med §§ 69-71 ibeskæftigelsesindsatsloven?3.4. Er der anvendt tilbud efter kapitel 10 om vejledningog opkvalificering og kapitel 11 om virksomhedspraktik ibeskæftigelsesindsatsloven, jf. § 74 c, stk.2 i aktivloven?
1. I høj grad2. I nogen grad3. I ringe grad4. Nej1. I høj grad2. I nogen grad3. I ringe grad4. Nej
4. Spørgsmål om opfølgning4.1 Er revurderingen foretaget rettidigt inden for 18måneder, jf. aktivlovens § 74 c, stk.1?4.2. Hvad er den primære årsag til, at borgeren ikkeaktuelt er i fleksjob?JaNej1. Mangler egnet job2. Er under arbejdsprøvning eller revalidering3. Sygemeldt4. Barsel5. Andet4.3. Har kommunen ved jobsamtaler i tilstrækkelig gradhaft fokus på, at personen hurtigst muligt kommer ifleksjob?1. I høj grad2. I nogen grad3. I ringe grad4. Nej5. Vurdering af særlige sagsbehandlingsregler og formelle regler5.1 Hvilken form har afgørelsen?1. Skriftlig afgørelse2. Skriftligt notat i kommunens journal3. Anden form5.2. Er der redegjort for, at der er anvendt tilbud efterkapitel 10 om vejledning og opkvalificering og kapitel 11om virksomheds praktik i beskæftigelsesindsatsloven?1. I høj grad2. I nogen grad3. I ringe grad4. Nej5.3 er der redegjort for den pågældendes ressourcer samtmulighederne for at anvende og udvikle dem, somudarbejdes i samarbejde med den pågældende og1. I høj grad2. I nogen grad3. I ringe grad
KAPITEL BILAG 5 PRINCIPAFGØRELSER
103
indeholder dennes egen opfattelse?5.4 Er der redegjort for, at den pågældendes arbejdsevnefortsat er varigt nedsat?
4. Nej1. I høj grad2. I nogen grad3. I ringe grad4. Nej
5.5 Er der redegjort for, at der er vurderet, om der kanvære grundlag for at påbegynde en sag omførtidspension?
1. I høj grad2. I nogen grad3. I ringe grad4. Nej
Måleskema til nævnenes praksis om visitation til fleksjob - 2010GrundoplysningerBorgerens fødselsdatoKøn1. Mand2 Kvinde2. Nævnets afgørelse2.1 Dato for nævnets afgørelse om visitation til fleksjob2.2 Har nævnet påtalt eventuelle retlige mangler vedkommunens sagsbehandling i sager der ikke harmedført ugyldighed?3. Den materielle vurdering af nævnets afgørelse3.1. Er afgørelsen samlet set rigtig?1. Ja, afgørelsen er i overensstemmelse med regler ogpraksis2. Nej, afgørelsen ville blive ændret eller sagenhjemvist, hvis det var en klagesag3.2. Er sagsoplysningerne samlet set tilstrækkelige, jf.retssikkerhedslovens § 10 samtarbejdsevnebekendtgørelse § 7, stk. 4 -7?3.3. Er der dokumentation for, at personen har en varig ogvæsentlig begrænsning af arbejdsevnen, jf.beskæftigelsesindsatsloven § 69 stk. 1 og § 71 stk. 2 samt§ 75?3.4. Er der dokumentation for, at alle relevante tilbudsamt andre foranstaltninger har været afprøvet for atbringe eller fastholde den pågældende i ordinærbeskæftigelse, jf. beskæftigelsesindsatsloven § 70 stk. 2?1. Ingen oplysninger mangler2. Enkelte mindre oplysninger mangler3. Flere/og eller væsentlige oplysninger mangler4. Afgørende oplysninger mangler1. I høj grad2. I nogen grad3. I ringe grad4. Nej1. I høj grad2. I nogen grad3. I ringe grad4. Nej5. Åbenbart formålsløst1. Dato2. Dato fremgår ikke af sagen1. Ja2. Nej
104 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
3.5. Er det i overensstemmelse med regler og praksis, atder er visiteret til fleksjob og ikke påbegyndt pensionssagefter reglerne om lov om social pension?
1. Ja2. Nej
4. Vurdering af særlige sagsbehandlingsregler og formelle regler4.1 Er der udarbejdet en fyldestgørende ressourceprofil?4.2 Giver anvendelse af arbejdsevnemetoden i detkonkrete tilfælde i øvrigt anledning til bemærkninger?1. Ja2. Nej1. Ja2. Nej
KAPITEL BILAG 5 PRINCIPAFGØRELSER
105
Bilag 7HøringssvarAnkestyrelsen har den 3.juni 2010 sendt den foreløbige rapport om praksisundersøgelsen omfleksjob og ledighedsydelse til høring i de kommuner og beskæftigelsesankenævn, der hardeltaget i undersøgelsen. Samtidig blev vedlagt de udfyldte måleskemaer i de konkrete sagerfra kommunen og nævnet. Eventuelle bemærkninger skulle være Ankestyrelsen i hændesenest den 24. juni 2010 klokken 12.Desuden har de involverede kommuner og nævn været indbudt til et dialogmøde, der blevafholdt den 14. juni 2010 i Odense. I mødet deltog 36 repræsentanter fra kommuner og nævn.Ankestyrelsen fremlagde resultaterne af undersøgelsen, og efterfølgende var der udveksling aferfaringer i grupper.
Høringssvar fra kommunerneAnkestyrelsen har modtaget bemærkninger fra 3 af de 14 kommuner.Københavns Kommune har givet udtryk for, at undersøgelsen er glimrende, og at den vil bliveanvendt i det fortsatte arbejde med at kvalificere sagsbehandlingen. Der sættes pris på, atAnkestyrelsen har anført rosende bemærkninger til sagsbehandlingen, hvor det er fundetrelevant. Det er også anset for prisværdigt, at beskæftigelsesankenævnenes praksis erinddraget i undersøgelsen.Odder Kommune har kommenteret 1 afgørelse om fleksjob og 1 afgørelse om revurdering affleksjob.I begge sager er kommunen ikke enig i Ankestyrelsens vurderinger og har henvist til, atkommunernes revision har anerkendt sagerne uden bemærkninger.Ankestyrelsen har over for kommunen uddybet begrundelsen for vurderingerne i de konkretesager og bemærket, at vi har foretaget en selvstændig vurdering af, om afgørelserne er ioverensstemmelse med regler og Ankestyrelsens offentliggjorte praksis.Hvidovre Kommune havde nogle spørgsmål til markeringer og bemærkninger imåleskemaerne, som Ankestyrelsen har besvaret.
106 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER
Høringssvar fra beskæftigelsesankenævneneAnkestyrelsen har modtaget bemærkninger fra statsforvaltningerne i de 5beskæftigelsesankenævn:Statsforvaltningen Sjælland og Nordjylland har meddelt, at de tager styrelsens vurdering i dekonkrete nævnssager til efterretning.Statsforvaltningen Hovedstaden har takket for en velskrevet og meget anvendelig rapport.Blandt andet de mange eksempler gør rapporten meget lærerig og brugbar i arbejdet meddisse sager i sekretariatet og også i forhold til nævnsmedlemmerne. De er meget glade for, atnævnets afgørelser er fundet i overensstemmelse med lovgivningen og praksis, men synes dogalligevel, at der er plads til forbedring, hvilket de vil kaste sig ud i på baggrund af de givneanbefalinger.Statsforvaltningen Syddanmark har blandt andet bemærket, at 2 afgørelser, somAnkestyrelsen har været uenig i, er fra 2007 og 2008, og at de ikke længere er udtryk fornævnets nuværende praksis. For så vidt angår en afgørelse fra 2009 gav den anledning tildrøftelser i nævnet, og Ankestyrelsens undersøgelse er hjælpsom for det videre arbejde.Statsforvaltningen Midtjylland har som et foreløbigt høringssvar oplyst, at nævnssekretariatetikke er enig i Ankestyrelsens opfattelse i de behandlede sager. Da det først er muligt atforelægge Ankestyrelsens vurderinger for nævnet på møde den 25. august 2010 kan nævnetsendelige høringssvar først foreligge herefter.
