AMU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 216: Notat om analyse af personer der ophører med at modtage sygedagpenge på grund af varighedsbegrænsningen, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet har med baggrund i svar på spørgsmål 8 til B 95 af 23.marts 2010 gennemført en analyse af, hvem der ophører med at modtage sygedag-penge på grund af den generelle varighedsbegrænsning (ved 52 uger) eller som føl-ge af, at forlængelsesmulighederne i sygedagpengereglerne er opbrugt.1. Den generelle varighedsbegrænsning og ophør af forlængelsesmuligheder

Antallet af sygedagpengeforløb, der ophører på grund af varighedsbegrænsningener meget begrænset i forhold til, at der årligt påbegyndes knap 700.000 sygedag-pengeforløb. I perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009 ophørte ca. 6.200 sygedag-pengeforløb på grund af varighedsbegrænsningen. Det svarer til under én procentaf de påbegyndte forløb. Heraf ophørte 3.800 forløb pga. den generelle varigheds-begrænsning på 52 uger og ca. 2.400 forløb stoppede efter de var blevet forlængetud over de 52 uger, fordi mulighederne for forlængelse var udtømte.Af tabel 1 fremgår det, at antallet af sygedagpengeforløb, der er ophørt på grund afvarighedsbegrænsningen har været stigende i perioden 2005-2009. Det skal ses ilyset af, at antallet af sygedagpengemodtagere i samme periode er steget, og særligtde længerevarende sygedagpengeforløb er steget, som det også fremgår af tabel 2.Tabel 1. Sygedagpengeforløb, der ophører pga. varighedsbegrænsning og ophør af for-længelsesmulighederne, 2005-juni 2009. Antal.juli 2008-2005200620072008juni 2009Generel varighedsbegrænsningOphør af forlængelses-mulighederI altKilde: KMD’s sygedagpengedata

Særligt fra 2007 til 2008 er antallet af lange sygedagpengeforløb steget. Baggrun-den for dette skal findes i en række faktorer. Blandt andet har den gode konjunk-turudvikling med stigende beskæftigelse betydet, at flere er blevet berettiget til sy-gedagpenge. Samtidig er sygedagpengemodtagelsen pr. beskæftiget steget. Det kanhænge sammen med, at svagere grupper med helbredsproblemer i højere grad harfundet beskæftigelse. Se endvidere Beskæftigelsesministeriets ”Analyse af syge-fraværet” fra april 2008.

Siden 2007 er mulighederne for at forlænge sygedagpengene blevet udvidet fleregange. Af bilag 1 fremgår en oversigt over forlængelsesmulighederne.De to seneste forlængelsesmuligheder er trådt i kraft efter juni 2009 og deres virk-ning afspejles således ikke i datagrundlaget. Det drejer sig om muligheden for atforlænge sygedagpengene i 26 uger, hvis en sygemeldt er under afklaring til entenførtidspension eller fleksjob (trådte i kraft 6. juli 2009) og udvidelse af mulighedenfor at forlænge sygedagpenge, når en sygemeldt er under afklaring med yderligere13 uger (trådte i kraft 1. april 2010). Disse to forlængelsesmuligheder vil have be-tydning for den fremtidige udvikling.2. Hvad sker der, når sygedagpengeretten ophører?

Af tabel 3 fremgår det, at for perioden medio 2008 til medio 2009 er det næsten 50pct. ud af de 6.200 personer, der er blevet selvforsørgende 3 måneder efter, at de erstoppet med at få sygedagpenge. Det svarer til omkring 2.900 personer.De selvforsørgede er personer i beskæftigelse, selvstændige eller personer, der ikkeer berettiget til at modtage en offentlig ydelse og som derfor lever af formue ellerægtefællens indkomst.Det fremgår ligeledes af tabel 3 at omkring en fjerdedel af dem, som ophører medat modtage sygedagpenge, 3 måneder efter modtager kontanthjælp. De øvrige for-deler sig på en række ydelser; ca. 10 pct. overgår til henholdsvis fleks-job/ledighedsydelse, knap 5 pct. til førtidspension og 7-8 pct. til arbejdsløsheds-dagpenge. Det svarer til, at godt halvdelen (3.300 personer) efter sygedagpengeop-hør overgår til anden offentlig forsørgelse.Tabel 3. Forsørgelse 3 måneder efter ophør af sygedagpenge på grund af varighedsbe-grænsning og ophør af forlængelsesmulighederne, 2005-juni 2009. Procent.2005200620072008Juni 2008-juni 2009Selvforsørgende2631343447DagpengeKontanthjælpFleksjob/ledighedsydelseRevalideringFørtidspensionSygedagpengeØvrige ydelserI alt82319964510082314864610072215755510072912543610072594332100

Undersøgelsen viste, at over 50 pct. af de selvforsørgede har en lønindkomst i åretefter, at de ophører med at modtage sygedagpenge. I 2008/2009 svarer det til ca.1.500 personer. De øvrige er selvstændige eller bliver forsørget af deres ægtefælleeller lever af en eventuel formue - eventuelt fordi de ikke er berettiget til kontant-hjælp. I 2008/2009 svarer det til ca. 1.400 personer.Forsørgelsesgrundlag for de, der ikke får en offentlig ydelse eller har lønindkomst

I det følgende undersøges tilknytningen til arbejdsmarkedet på lidt længere sigt.Der ses på de personer, som ophørte med at modtage sygedagpenge i henholdsvis2006 og 2007 og på deres forsørgelsesgrundlag 1 år og 1½ år efter ophør af syge-dagpenge.Blandt dem, der blev selvforsørgende og som ikke havde en lønindkomst efter deophørte med at modtage sygedagpenge, er der omkring to tredjedele, der fortsat erselvforsørgende et år efter de ophører med sygedagpenge, jf. tabel 4.Det fremgår også af tabel 4, at efter halvandet år, er det lidt over halvdelen, der ik-ke modtager en offentlig ydelse. Kun godt 10 pct. er 1½ år efter på førtidspension.Tabel 4. Forsørgelsesgrundlag for dem, der ikke har løn eller en offentlig ydelse efter op-hør med sygedagpenge, fordelt på år for ophør af sygedagpengeret. Procent.Et år efterOphører med sygedagpenge iSelvforsørgendeDagpengeKontanthjælpFleksjob/ledighedsydelseRevalideringFørtidspensionSygedagpengeØvrigeI alt2006603832712610020076528318761001½ år efter20065529429127100200754294213108100

Kilde: KMD’s sygedagpengedata og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM.Anm.: Der vil være personer, der 13 uger efter de er faldet for varighedsbegrænsningen har genoptjent ret til sygedag-penge. Derfor vil nogen igen være på sygedagpenge.

Af tabel 5 fremgår det, at blandt dem, der kom i beskæftigelse med lønindkomst iåret efter, at de ophørte med at modtage sygedagpenge, er det fortsat trefjerdedele,der er selvforsørgende. Selvforsørgelse er her formentlig ensbetydende med ordi-nær beskæftigelse. Så denne gruppe ser ud til at bevare en tæt tilknytning til ar-bejdsmarkedet lang tid efter ophøret af sygedagpenge.

Tabel 5. Forsørgelsesgrundlag for dem, der havde en lønindkomst i året efter ophør af sy-gedagpenge, fordelt på år for ophør af sygedagpengeret. Procent.Et år efterOphører med sygedagpenge iSelvforsørgendeDagpengeKontanthjælpLedighedsydelseFleksjobRevalideringFørtidspensionSygedagpengeØvrigeI alt20067341131110510020077442140195100692115021371001½ år efter2006200769321502117100

Personerne er i det følgende opdelt i tre grupper, der afhænger af deres forsørgel-sesgrundlag året efter de ophører med at modtage sygedagpenge:1) Personer som modtager en offentlig ydelse2) Personer der kommer i lønnet beskæftigelse3) Personer som ikke modtager offentlig forsørgelse eller har lønindkomstI nedenstående ses der på baggrund af de tre kategorier af forsørgelsesgrundlag på,hvordan personerne fordeler sig i forhold til køn, herkomst, alder og a-kassemedlemsskab.Kønsfordeling

Kvinder udgør ca. 55 pct. af alle sygedagpengeforløb, og kvinder udgør 58 pct. afde sygedagpengeforløb, der varer mere end et år. Blandt dem der ophører med atmodtage sygedagpenge på grund af den generelle varighedsbegrænsning og ophøraf forlængelsesmulighederne er der derfor også en overvægt af kvinder, jf. figur1.a.Af de personer, der enten overgår til offentlig forsørgelse eller er kommet i lønnetbeskæftigelse, er mere end 60 pct. kvinder. Blandt dem, der ingen ydelser modtager(inkl. selvstændige) er kønsfordelingen mere ligelig.

Kilde: KMD sygedagpengedata, COR og DREAMAnm.: For personer, der ophører med at modtage sygedagpenge i 2007, kan det ses om de har en arbejdsindkomst i2008. Det er det seneste år, der er indkomstoplysninger for. Personer, der ophører med at modtage sygedagpenge i2006, har også indgået i analysen, men afrapporteres ikke, da der ikke er markante forskelle på resultaterne i de to år.Personerne, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse, er personer, der 3 måneder efter de ophørte med at modta-ge sygedagpenge modtager en offentlig forsørgelsesydelse. For personer, der ikke modtager en ydelse 3 måneder ef-ter de ophører på sygedagpenge, undersøges det, om de har en arbejdsindkomst i det efterfølgende kalender år.

Af figur 1.b. fremgår det, at en større del af dem, der ikke modtager en offentligydelse efter de ophører med at modtage sygedagpenge, er gift. Det hænger for-mentlig sammen med, at personer som er gift ofte ikke er kontanthjælpsberettiget,enten på grund af formue eller fordi ægtefællen har for høj en indkomst.Figur 1.b. Civilstand blandt personer, der er ophørt med at modtage sygedagpenge, særskiltfor forsørgelse efter ophør på sygedagpenge i 2007. Procent80706050UgiftGift

Kilde: KMD sygedagpengedata, COR og DREAM. Anm.: For personer, der ophører med at modtage sygedagpenge i2007, kan det ses om de har en arbejdsindkomst i 2008. Det er det seneste år, der er indkomstoplysninger for. Perso-ner, der ophører med at modtage sygedagpenge i 2006, indgår også i analysen, men afrapporteres ikke, da der ikke ermarkante forskelle på resultaterne i de to år.

Indvandrere udgør ca. 9 pct. af alle sygedagpengeforløb og de udgør ca. 15 pct. afde sygedagpengeforløb, der varer mere end et år. Der er færre med indvandrerbag-grund (8 pct.) blandt dem, der efter de ophører med at modtage sygedagpengekommer i arbejde som lønmodtager og flere med indvandrerbaggrund (18 pct.)blandt dem, som ikke modtager en ydelse efter de ophører med at modtage syge-dagpenge, jf. figur 2.a.Figur 2.a. Herkomst blandt personer, der er ophørt med at modtage sygedagpenge,særskilt for forsørgelse efter ophør på sygedagpenge i 2007. Procent10090807060DanskIndvandrer og efterkommer

Som det fremgår af figur 2.b., så er personer, der ikke modtager en ydelse og ikkekommer i arbejde som lønmodtager efter de ophører på sygedagpenge, i gennem-snit ældre end andre. Over halvdelen af dem, der ikke modtager en offentlig ydelseefter de ophører på sygedagpenge, er over 50 år. En større del, særligt for gruppenpå 60 år og derover, er således i høj grad på vej ud af arbejdsmarkedet. Blandt dem,der enten modtager en offentlig ydelse eller kommer i lønnet arbejde efter de ophø-rer med at modtage sygedagpenge, er kun omkring en tredjedel over 50 år.

Langt de fleste, som ophører med at modtage sygedagpenge på grund af den gene-relle varighedsbegrænsning og ophør af forlængelsesmuligheder, er medlem af ena-kasse, jf. tabel 6.Tabel 6. A-kassetilhørsforhold blandt personer, der er ophørt med at modtage sygedag-penge, særskilt for forsørgelse efter ophør på sygedagpenge i 2007 samt andel af forsikre-de i alt. ProcentModtager Ingen ydelse I arbejde medI altAndel af for-en ydelseinkl. selv-lønindkomstsikrede i altstændigeIkke medlemmer91189-3FFOAHKSelvstændige:DANA og ASEKristeligeAndreI alt2211107113010013872882510015109994010019109101031100138128851100

Personer, der ikke modtager en offentlig ydelse eller har en lønindkomst, efter deophører med at modtage sygedagpenge, er meget hyppigere end andre medlem afa-kasser for selvstændige. 28 pct. af dem som ikke modtager en ydelse, er medlemaf en a-kasse for selvstændige. For de øvrige, der ophører med at få sygedagpenge,er det under 10 pct., der er medlem af de selvstændiges a-kasser. Det indikerer, atder blandt dem, der ikke modtager en offentlig ydelse, er en betydelig andel, dermå formodes at have indkomst fra selvstændig virksomhed.Omkring 22 pct. af dem, der efter de ophører med at modtage sygedagpenge over-går til en anden offentlig ydelse, er medlem af 3F’s a-kasse. Det er en betydeligstørre andel end 3F’erne udgør af arbejdsstyrken. 3F’s medlemmer udgør 13 pct. afde forsikrede i alt. Der er også relativt mange, der er overgået til en anden ydelse,der er medlem af FOA’s, Kristelig og HK’s a-kasser, men de er ikke i sammengrad som 3F’erne overrepræsenteret i forhold til, hvor meget de samme grupperudgør af arbejdsstyrken.4. Opsummering

Omkring 6.200 personer ophører årligt med at modtage sygedagpenge pågrund af den generelle varighedsbegrænsning eller ophør af forlængelsesmu-ligheder. Det svarer til knap 1 pct. af de årlige sygedagpengesager.Efter sygedagpengeophør overgår godt halvdelen (3.300 personer) til andenoffentlig forsørgelse, mens knap halvdelen (2.900 personer) ikke modtageren offentlig forsørgelsesydelse.Af dem der ikke overgår til anden offentlig forsørgelse, er det over halvde-len, der kommer i beskæftigelse som lønmodtagere (1.500 personer).De øvrige er enten selvstændige eller lever af formue eller ægtefællens ind-komst (1.400 personer).Som det fremgår af tabel 6, er det næsten 30 pct. af den gruppe som ingenydelse modtager, der er medlem af en a-kasse for selvstændige i 2007. Hvisde personer, der mister sygedagpengeretten i 2008/2009, har samme karakte-ristika som i de foregående år, vil en stor del arbejde som selvstændige. Detvil således være lidt over 1.000 personer ud af de 6.200 personer, der mistersygedagpengeretten, der efterfølgende lever af formue eller ægtefællens ind-komst. Det svarer til godt 1 promille af alle sygedagpengeforløb på et år.

Gruppen af personer, der ikke bliver lønmodtager eller modtager en offentlig ydel-se efter de ophører på sygedagpenge, er kendetegnet ved:De er ældre end de øvrige, der ophører med sygedagpenge, mange er på vejtil at forlade arbejdsmarkedet.Næsten 30 pct. er medlem af en a-kasse for selvstændige, hvilket er tre gan-ge flere end blandt de øvrige, der ophører med at modtage sygedagpenge.Næsten 20 pct. har indvandrerbaggrund, det er en større andel end blandt deøvrige personer, der ophører med at modtage sygedagpenge.Der er en mindre overvægt af kvinder i gruppen end blandt de øvrige der op-hører med sygedagpenge.

De enkelte forlængelsesregler1 Når det er overvejende sandsynligt, at densygemeldte vil blive revalideret – hermedforstås revalideret til det ordinære ar-bejdsmarked, og altså ikke til støttet be-skæftigelse.2 Når det er nødvendigt med en arbejds-prøvning eller anden afklarende foran-staltning for at klarlægge den sygemeldtesarbejdsevne.

Den oprindelige regel medforlængelse i 26 uger blevindført i januar 2001.Udvidelsen til 39 uger sketei april 2010.Reglen var med i den ”gam-le” sygedagpengelov, dvs.fra april 1990. Der kunne daforlænges med 2 x 26 uger.Udvidelsen til forlængelse i2 x 52 uger skete i april2007.Reglen blev indført i juli2009.

3 Når den sygemeldte er under, eller venterpå lægebehandling, og forventes at kunnegenoptage erhvervsmæssig beskæftigelseinden for 2 gange 52 uger. Det er en be-tingelse, at der efter en lægelig vurderinger en sikker forventning om, at den pågæl-dende kan være arbejdsdygtig indenfordenne periode.4 Når den sygemeldte ikke kan opnå ellerfastholde beskæftigelse på normale vilkår,og dermed ikke kan vende tilbage til detordinære arbejdsmarked, men det endnuikke er endeligt afklaret, om den syge-meldte vil være berettiget til et fleksjob el-ler til førtidspension.5 Når der er rejst sag om ret til erstatning ef-ter lov om sikring mod følger af en ar-bejdsskade.

Sygedagpengene kan for-længes indtil Arbejdsskade-styrelsen har truffet afgø-relse om erhvervsevnetab-serstatning.Sygedagpengene forlængesindtil det tidspunkt, hvorder tilkendes pension ellerder gives afslag på pension.Sygedagpengene kan for-længes uden tidsbegræns-ning.