AMU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 203: Samlenotat

Forslag til Rådets forordning om udvidelse af bestemmelserne i EF -forordning 883/2004 til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der ikkeallerede er dækket af disse bestemmelser udelukkende på grund afderes nationalitet, KOM(2007)439-FremskridtsrapportForslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet omligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder ellerseksuel orientering, KOM(2008)426-FremskridtsrapportBidrag til Det Europæiske Råd (17. juni 2010): Europa 2020 – En nystrategi for vækst og beskæftigelse. Politisk debat om:a) EU mål for social inklusion, særligt gennem reduktion af fattigdom- Enighed om passende indikatorerb) Forslag til rådsbeslutning om retningslinjer for medlemsstaternesbeskæftigelsespolitikker, KOM(2010)193 final- Generel indstillingc) Bidrag fra beskæftigelseskomiteen (EMCO) om Europa 2020strategien- Præsentation ved formanden for EMCOd) Bidrag fra komiteen for social beskyttelse (SPC) om Europa 2020strategien- Præsentation ved formanden for SPCe) Kommissionens dialog med medlemsstaterne om nationale målfor beskæftigelse og social inklusion / fattigdomsreduktion- Information ved Kommissionen

Rådskonklusioner om bæredygtige og dækkende sociale sikringssystemer,pensionssystemer og inklusion, KOM-dokument foreligger ikkep.60- VedtagelseRådskonklusioner om nye færdigheder til nye jobs, KOM-dokumentforeligger ikke- VedtagelseForslag til Rådets afgørelse om den holdning, som Fællesskabet skalindtage i det associeringsråd, der er oprettet i henhold tilEuro- Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellemDe Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene sideog staten Israel på den anden side, vedrørende vedtagelse afbestemmelser om koordinering af de sociale sikringsordninger,KOM(2007)793 endelig- VedtagelseRådskonklusioner om aktiv aldring, KOM-dokument foreligger ikke- VedtagelseRådskonklusioner om fremme af inklusion af romaer,KOM-dokument foreligger ikke- VedtagelseRådskonklusioner om den europæiske handicapstrategi,KOM-dokument foreligger ikke- Vedtagelse

1. ResuméKommissionen har fremlagt forslag om at udvide rækkevidden af bestemmelserne iEF – forordning nr. 883/2004 til at omfatte tredjelandsstatsborgere. Forslaget eromfattet af Danmarks retlige forbehold, og Danmark deltager derfor ikke i vedta-gelsen heraf.Forhandlingerne om en moderniseret forordning om social sikring til tredje-landsstatsborgere blev ikke afsluttet under det tjekkiske og svenske formandskab,og det spanske formandskab har prioriteret forslaget højt. Det er imidlertid hellerikke lykkedes det spanske formandskab at opnå enighed, især fordi enkelte landeønsker en undtagelse fra deres familierelaterede ydelser. Med de nye afstem-ningsregler i Lissabon-traktaten er der imidlertid mulighed for, at forslaget kanvedtages med kvalificeret flertal.2. BaggrundRådet vedtog den 14. maj 2003 forordning 859/2003 om udvidelse af bestemmel-serne i forordning 1408/71 og forordning 574/72 til at omfatte tredjelandsstatsbor-gere, der ikke allerede er dækket af disse bestemmelser udelukkende på grund afderes nationalitet. Forordning 859/2003 trådte i kraft den 1. juni 2003.Den 29. april 2004 vedtog Rådet forordning 883/2004 om koordinering af de socia-le sikringsordninger. Forordning 883/04 skal erstatte forordning 1408/71. Forord-ning 883/2004 er trådt i kraft 1. maj 2010.Da forordning 859/ 2003 knytter sig til forordning 1408/71, og da forordning1408/71 er afløst af forordning 883/2004, lægges der i forslaget op til at udvide be-stemmelserne i forordning 883/2004 til også at omfatte tredjelandsstatsborgere, derikke allerede er omfattet af disse bestemmelser udelukkende på grund af deres na-tionalitet.3. HjemmelsgrundlagKommissionens forslag er oprindeligt baseret på TEF afsnit IV, artikel 63, stk. 4.Ved Lissabon-traktaten er hjemmelsgrundlaget nu TEUF artikel 79, stk. 2.Rådet træffer afgørelse i fælles beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet.Ifølge Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen afforanstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i TEUF, og ifølge protokollen eringen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende foreller finder anvendelse i Danmark.

4. NærhedsprincippetKommissionen henviser oprindeligt i forslaget til, at Det Europæiske Fællesskabsbeføjelser skal udøves i overensstemmelse med artikel 5 i TEF. Det betyder, at i dettilfælde og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig gradkan opfyldes af medlemsstaterne kan det gennemføres på fællesskabsplan. En for-ordning er samtidig det instrument, der betragtes som det mest egnede til formålet.Regeringen er enig heri.5. Formål og indholdForslaget tilsigter at lade bestemmelserne i forordning 883/2004 gælde for de tred-jelandsstatsborgere, som i henhold til denne forordning ikke allerede vil blive dæk-ket af forordningen på grund af deres nationalitet.Forslaget omhandler de tredjelandsstatsborgere, der tager lovligt ophold på enmedlemsstats område, og som derefter flytter til eller tager beskæftigelse på en an-den medlemsstats område.6. Europaparlamentets udtalelseRådet træffer afgørelse i fælles beslutningsprocedure med Europaparlamentet, derhar fået indført mindre ændringsforslag i præamblen, der mest har karakter af poli-tiske deklarationer, til det samlede forslag.7. Gældende dansk ret og konsekvenser herforDer er ikke regler på området.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøetog beskyttelsesniveauet. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserForslaget medfører ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efterProtokollen om Danmarks stilling, ikke deltager i vedtagelsen af forslaget. Forsla-gets vedtagelse vil derfor ikke indebære ændringer i dansk lovgivning.9. HøringForslaget har været til drøftelse og skriftlig høring i Specialudvalget for Arbejds-markedet og Sociale Forhold.DA har noteret sig, at Danmark på grund af retlige forbehold ikke er omfattet afforordningen. DA kan tilslutte sig, at tredjelandsstatsborgere, der har lovligt opholdpå en medlemsstats område og har midlertidig eller permanent opholdstilladelse,dækkes af forordningen. DA kan også støtte forslaget om, at det undersøges, hvilkekonsekvenser forslaget har for ikke erhvervsaktive personer.KL har noteret sig, at det af forslaget til Rådets forordning fremgår, at kun et ringeantal personer vil blive berørt i forhold til nuværende situation, men der fremgårikke, på hvilke grundlag denne vurdering hviler.Såfremt det retlige forbehold på et givent tidspunkt afskaffes, vil KL forvente, atder fremlægges dokumentation for omfanget, samt at der sker fuld kompensation tilkommunerne for eventuelle merudgifter.

KL støtter forslaget om, at det under forhandlingerne søges afklaret, hvilke konse-kvenser de andre medlemslande ser ved forslaget.10. Regeringens foreløbige generelle holdningPå grund af det danske retlige forbehold deltager Danmark ikke i vedtagelsen afdenne forordning, og forordningen er derfor ikke bindende for og finder ikke an-vendelse i Danmark.Principielt har Regeringen en positiv holdning til, at der skabes mulighed for, attredjelandsstatsborgere, der lovligt opholder sig inden for Unionens område, lige-behandles med EU-statsborgere for så vidt angår koordineringen af de sociale sik-ringsordninger.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer har generelt været tilslutning til forslaget fra medlemslandene. Det er imidler-tid ikke lykkedes at opnå enighed om forslaget, fordi enkelte lande ønsker deresfamilierelaterede ydelser undtaget.12. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forudfor rådsmøderne den 8. juni 2009samt den 30. november 2009.

1. ResuméKommissionen har den 2. juli 2008 for Rådet fremsat et forslag til direktiv om lige-behandling uden for arbejdsmarkedet af alle uanset religion eller tro, handicap,alder eller seksuel orientering. Der er nedsat en tværministeriel følgegruppe medhenblik på at analysere forslagets juridiske og økonomiske konsekvenser. Regerin-gen er som udgangspunkt positiv over for en styrket indsats mod diskrimination ogbakker op om håndhævelsen af menneskerettighederne. Forslaget til direktiv, somdet er fremlagt, giver dog anledning til en række mere specifikke betænkeligheder,særligt af juridisk karakter, idet forslaget indeholder en række vagt afgrænsede be-stemmelser og ligeledes vagt udformede undtagelser for direktivets anvendelses-område. Det er derfor nødvendigt at få belyst en række spørgsmål vedrørende for-slagets nærmere juridiske og økonomiske konsekvenser - herunder rækkevidden afflere mere generelle afgrænsede bestemmelser, inden en nærmere holdning fast-lægges. Regeringen vil arbejde for en afklaring af de afgrænsnings- og fortolk-ningsspørgsmål, der knytter sig til direktivforslaget, navnlig i relation til beskyttel-sen mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap.Forslaget har været behandlet på en række arbejdsgruppemøder under det span-ske formandskab, hvor hele forslaget har været drøftet. Der er fortsat mangeuafklarede spørgsmål om fx direktivets rækkevidde, begrebsanvendelse og juridi-ske fortolkning, og sagen forelægges alene Rådet med henblik på statusrapport.2. BaggrundBaggrunden for forslaget er at gennemføre princippet om ligebehandling mellemmennesker uden for arbejdsmarkedet uanset deres religion eller tro, handicap, aldereller seksuelle orientering. Der fastsættes en ramme for forbud moddiskrimination af de nævnte årsager, og der etableres en ensartet minimumsbeskyt-telse inden for EU af mennesker, som har været udsat for en sådan diskrimination.Forslaget supplerer eksisterende EU-lovgivnings rammer, under hvilke der er for-bud imod diskrimination på grundlag af religion eller tro, handicap, alder eller sek-suel orientering alene i henseende til beskæftigelse, ansættelse og erhvervsuddan-nelse.Forslaget bygger på den strategi, der er udviklet siden Amsterdam Traktaten, om atbekæmpe diskrimination og er konsistent med EU’s tværgående mål, herunder isærLissabon strategien for vækst og beskæftigelse og målene for processen vedrørendesocial beskyttelse og social inklusion.Lignende diskriminationsforbud findes bl.a. i artikel 26 i FN’s konvention om bor-gerlige og politiske rettigheder, hvoraf det fremgår, at alle mennesker er lige for

loven og er berettiget til lovens ligelige beskyttelse uden nogen forskelsbehandling.I denne henseende skal loven forbyde enhver forskelsbehandling og sikre alle lige-lig og effektiv beskyttelse imod forskelsbehandling af nogen grund, herunder race,hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller socialherkomst, formueforhold, fødsel eller anden stilling. Tilsvarende indeholder artikel14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention et generelt diskriminations-forbud, men i modsætning til artikel 26 i FN’s konvention om borgerlige og politi-ske rettigheder finder diskriminationsforbuddet i Den Europæiske Menneskerettig-hedskonvention alene anvendelse i forhold til de rettigheder, der omfattes af dennekonvention med tilhørende protokoller.EU’s Charter om grundlæggende rettigheder indeholder også et generelt diskrimi-nationsforbud i artikel 21. Charteret er imidlertid ikke retligt bindende i dag.3. HjemmelsgrundlagForslaget har hjemmel i Traktatens art. 13. stk.1, der er sålydende:”Med forbehold af denne traktats øvrige bestemmelser og inden for rammerne afde beføjelser, som traktaten tillægger Fællesskabet, kan Rådet med enstemmighedpå forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet træffe hen-sigtsmæssige foranstaltninger til at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn,race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orien-tering.”4. NærhedsprincippetKommissionen har beskrevet forslagets forhold til nærheds- og proportionalitets-princippet således:”Subsidiaritetsprincippetfinder anvendelse, for så vidt som forslaget ikke er omfat-tet af Fællesskabets enekompetence. Målene for forslaget kan ikke i tilstrækkeliggrad opfyldes af medlemsstaterne alene, fordi kun foranstaltninger på fællesskabs-plan kan sikre, at der er et minimumsniveau for beskyttelse mod forskelsbehandlingpå grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering i alle med-lemsstaterne. En fællesskabsretsakt giver retssikkerhed med hensyn til borgernesog de økonomiske aktørers rettigheder og forpligtelser, også hvis de bevæger sigmellem medlemsstaterne. Erfaringerne med de tidligere direktiver, der er blevetvedtaget i henhold til EF-traktatens artikel 13, stk. 1, viser, at de har haft en positivvirkning med hensyn til at opnå en bedre beskyttelse mod forskelsbehandling. Ioverensstemmelse med proportionalitetsprincippet går det foreslåede direktiv ikkeud over, hvad der er nødvendigt for at nå de fastlagte mål.Nationale traditioner og tilgange på områder som f.eks. sundhedsydelser, socialbeskyttelse og uddannelse er desuden generelt mere forskellige end på beskæftigel-sesområdet. Disse områder er kendetegnet ved legitime samfundsmæssige valg påområder, hvor medlemsstaterne har kompetencen.De europæiske samfunds forskelligartethed er en af Europas styrker og skal re-spekteres i henhold til subsidiaritetsprincippet. Spørgsmål som tilrettelæggelse afuddannelsessystemet og undervisningens indhold, anerkendelse af civilstand ellerfamiliemæssig status, adoption, reproduktive rettigheder og andre lignende

spørgsmål afgøres bedst på nationalt plan. Ingen medlemsstat skal derfor som føl-ge af direktivet ændre sin gældende lovgivning eller praksis med hensyn til dissespørgsmål. Det berører heller ikke nationale bestemmelser om kirkers eller andrereligiøse organisationers aktiviteter eller deres forhold til staten. Det vil såledesf.eks. fortsat være medlemsstaterne alene, der træffer afgørelse om spørgsmål somtilladelse til selektiv adgang til skoler, forbud mod eller accept af at bære ellerbruge religiøse symboler i skolen, anerkendelse af ægteskab mellem personer afsamme køn og eventuel regulering af forholdet mellem organiseret religion og sta-ten.”Regeringen kan tilslutte sig denne vurdering.5. Formål og indholdFormålet med direktivet er ifølge forslagets art.1 at bekæmpe forskelsbehandlingpå grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering og at gen-nemføre princippet om ligebehandling uden for arbejdsmarkedet. Direktivet forby-der ikke ulige behandling på grund af køn, som er omfattet af EF-traktatens artikel13 og 141 og dertil knyttet afledt ret.De øvrige artikler:Artikel 2: Begrebet forskelsbehandlingDefinitionen af princippet om ligebehandling er baseret på den definition, derfremgår af de tidligere direktiver, der er vedtaget i henhold til traktatens artikel 13,stk. 1.Direkte forskelsbehandling består i at behandle nogen anderledes udelukkende pågrund af vedkommendes alder, handicap, religion eller tro eller seksuelle oriente-ring. Indirekte forskelsbehandling foreligger, hvor en bestemmelse eller praksis,som forekommer neutral, reelt kan have en særlig ufordelagtig konsekvens for enperson eller en gruppe af personer, for hvem særlige forhold gør sig gældende.Som i direktiv 2000/43/EF, 2000/78/EF og 2002/73/EF er det muligt at retfærdig-gøre indirekte forskelsbehandling, hvis den pågældende bestemmelse, betingelseeller praksis er objektivt begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde dethensigtsmæssige og nødvendige.Chikane er forskelsbehandling, hvis en persons optræden har til formål at krænkeen anden persons værdighed og skabe et truende, nedværdigende eller ubehageligtklima m.v. Denne definition er identisk med definitionerne i de andre direktivervedtaget med traktatens artikel 13 som retsgrundlag.Manglende "tilpasninger i rimeligt omfang" i relation til mennesker med handicapanses for at være forskelsbehandling. Dette er ifølge forslaget i overensstemmelsemed FN-konventionen om handicappedes rettigheder og med direktiv 2000/78/EF.Ulige behandling på grund af alder kan være lovlig, hvis den er begrundet i et legi-timt formål, og hvis midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæs-sige og nødvendige (proportionalitetsprincippet).

De allerede vedtagne direktiver giver mulighed for undtagelser fra forbuddet moddirekte forskelsbehandling i tilfælde af "regulære og afgørende erhvervsmæssigekrav", hvad angår forskelsbehandling på grund af alder og i forbindelse med for-skelsbehandling på grund af køn, med hensyn til adgang til varer og tjenester.Ifølge nærværende forslag kan medlemsstaterne bestemme, at ulige behandling pågrund af alder ikke udgør forskelsbehandling, hvis det er objektivt og rimeligt be-grundet i et legitimt formål inden for rammerne af national ret, og hvis midlerne tilat opfylde det pågældende mål er hensigtsmæssige og nødvendige. Forslaget er så-ledes ikke til hinder for, at der fastsættes en bestemt aldersgrænse for adgang til so-ciale goder, til uddannelse og til visse varer og tjenester, i det omfang ovenståendebetingelser opfyldes.Der er indsat en særlig bestemmelse om finansiel virksomhed, idet alder og handi-cap kan være en afgørende faktor for risikovurderingen i forbindelse med bestemteprodukter og dermed for prisen. Anvendelsen af alder og handicap ved risikovurde-ringen skal være baseret på nøjagtige data og statistikker.Direktivet berører ikke nationale foranstaltninger, der er nødvendige af hensyn tilden offentlige sikkerhed, den offentlige orden, for at forebygge forbrydelser, for atbeskytte sundheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.Artikel 3: AnvendelsesområdeForskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel ori-entering foreslås forbudt i både den offentlige og den private sektor med hensyn tilsocial beskyttelse, herunder social sikring, sundhedsydelser, sociale goder, uddan-nelse, adgang til varer og tjenester, herunder boliger, som er tilgængelige for of-fentligheden.Med hensyn til adgang til varer og tjenester er kun faglig eller erhvervsmæssigvirksomhed omfattet.De forskellige områder er kun omfattet i det omfang, spørgsmålet falder ind underFællesskabets kompetence. Således henhører f.eks. tilrettelæggelsen af skolesyste-met og indholdet af undervisningen og aktiviteter i forbindelse hermed, herundertilrettelæggelsen af undervisning for handicappede, under medlemsstaternes kom-petence, og de kan have bestemmelser om ulige behandling i forbindelse med ad-gang til uddannelsesinstitutioner og indholdet af og aktiviteter i undervisningen,herunder undervisning af personer med særligt behov. Medlemsstaterne kan endvi-dere give mulighed for ulige behandling ved adgang til uddannelsesinstitutionerbaseret på religion eller tro.Teksten gør det klart, at spørgsmål i forbindelse med civilstand og familiemæssigstatus, herunder adoption, falder uden for direktivets anvendelsesområde. Detteindbefatter reproduktive rettigheder. Medlemsstaterne kan frit beslutte, om de øn-sker at indføre og anerkenderetligtregistrerede partnerskaber. Hvis imidlertid så-danne forhold i national ret anerkendes som ligestillet med ægteskaber, finder prin-cippet om ligebehandling anvendelse.

Det foreslås, at direktivet ikke finder anvendelse på national lovgivning om statensog dens institutioners sekulære status eller om religiøse organisationers status.Direktivet omfatter ikke forskelsbehandling på grund af nationalitet og berører ikkebestemmelser og betingelser vedrørende tredjelandsstatsborgeres og statsløse per-soners indrejse og ophold i medlemsstaterne og heller ikke nogen form for behand-ling, der skyldes de pågældendes retsstilling.Artikel 4: Ligebehandling af mennesker med handicapDet forudsættes i forslaget, at der indføres reel og lige adgang for mennesker medhandicap til social beskyttelse, sociale goder, sundhedsydelser og uddannelse samtadgang til varer og tjenester, herunder boliger og transport, som er tilgængelige foroffentligheden. Denne forpligtelse er begrænset i det omfang, den ville medføre enuforholdsmæssig stor byrde eller ville kræve grundlæggende ændringer inden forde pågældende områder. I bestemte tilfælde kan individuelle tilpasninger i rimeligtomfang være nødvendige for at sikre, at en bestemt handicappet har reel adgang.Dette er dog kun tilfældet, hvis det ikke indebærer en uforholdsmæssig stor byrde.Artiklen indeholder en ikke-udtømmende liste over, hvilke faktorer der kan tages ibetragtning ved vurderingen af, om byrden er uforholdsmæssig stor, herunder or-ganisationens størrelse og ressourcer, de skønnede omkostninger og de mulige for-dele ved forbedret adgang for mennesker med handicap.Artikel 5: Positiv særbehandling og særforanstaltningerBestemmelsen er identisk med andre direktiver med artikel 13 som retsgrundlag.Der gives mulighed for at opretholde eller vedtage særforanstaltninger med henblikpå at forebygge eller opveje ulemper knyttet til religion eller tro, handicap, alder el-ler seksuel orientering.Artikel 6: MindstekravBestemmelsen er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens artikel13 som retsgrundlag. Den giver medlemsstaterne mulighed for at fastlægge et høje-re beskyttelsesniveau end garanteret ved direktivet og forbyder omvendt, at med-lemsstaternes niveau for beskyttelse mod forskelsbehandling bør sænkes ved gen-nemførelsen af direktivet.Artikel 7: KlageadgangDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens ar-tikel 13 som retsgrundlag. Det foreslås, at borgere, der mener, at de har været udsatfor forskelsbehandling, bør kunne anvende administrative eller retlige procedurer,også efter at det forhold, under hvilket forskelsbehandlingen angiveligt har fundetsted, er ophørt.Organisationer, der har en legitim interesse i at bekæmpe forskelsbehandling, givesmulighed for at hjælpe ofre for forskelsbehandling i retslige eller administrativeprocedurer. Nationale regler om søgsmålsfrister berøres ikke af denne bestemmel-se.Artikel 8: Bevisbyrde

Bestemmelsen er identisk med tilsvarende bestemmelser i direktiver med EF-traktatens artikel 13 som retsgrundlag samt med bevisbyrdedirektivet, jf. direktiv97/80/EF om bevisbyrden i forbindelse med forskelsbehandling på grundlag afkøn.I alle sager, hvor princippet om ligebehandling hævdes krænket, foreslås det, atprincippet om delt bevisbyrde skal finde anvendelse. Som i de tidligere direktiverfinder delt bevisbyrde ikke anvendelse i tilfælde, hvor den påståede forskelsbe-handling forfølges strafferetligt.Artikel 9: Beskyttelse mod repressalier (victimisering)Bestemmelsen er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens artikel13 som retsgrundlag. Der foreslås indført foranstaltninger til beskyttelse af enkelt-personer mod repressalier som følge af, at de har gjort deres rettigheder i henholdtil direktivet gældende.Artikel 10: Formidling af oplysningerI denne bestemmelse, der er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens artikel 13 som retsgrundlag, foreslås det, at medlemsstaterne skal infor-mere om direktivet og nationale bestemmelser.Artikel 11: Dialog med relevante interessenterDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens ar-tikel 13 som retsgrundlag. Den har til formål at fremme dialogen mellem de rele-vante offentlige myndigheder og organer som f.eks. ngo'er, der har en legitim inte-resse i at bidrage til bekæmpelsen af forskelsbehandling på grund af religion ellertro, handicap, alder eller seksuel orientering.Artikel 12: Organer til fremme af ligebehandlingDenne bestemmelse er den samme som i to andre direktiver vedtaget i henhold tilartikel 13. I henhold til denne artikel skal medlemsstaterne have et eller flere orga-ner ("ligebehandlingsorgan") på nationalt plan til fremme af ligebehandling af alleuden forskel på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.Bestemmelsen er en gengivelse af bestemmelsen i direktiv 2000/43/EF vedrørendeadgang til varer og tjenester og bygger på tilsvarende bestemmelser i direktiv2002/73/EF25 og 2004/113/EF. Den fastsætter minimumskompetencen for organerpå nationalt plan, der bør handle uafhængigt for at fremme princippet om ligebe-handling. Medlemsstaterne kan beslutte, at disse organer skal være de samme somdem, der allerede er oprettet i henhold til de tidligere direktiver.En af ligebehandlingsorganernes opgaver er at give uafhængig bistand til ofre forforskelsbehandling. De skal også kunne foretage uafhængige undersøgelser af for-skelsbehandling og offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger på ligebe-handlingsområdet.Artikel 13: OverholdelseDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens ar-tikel 13 som retsgrundlag. Medlemsstaterne forpligtes til at ophæve alle love og

administrative bestemmelser, der strider mod princippet om ligebehandling. Endvi-dere kan alle aftaleretlige bestemmelser, virksomheders interne regler og vedtægterfor foreninger, der strider mod ligebehandlingsprincippet erklæres ugyldige ellerændres.Artikel 14: SanktionerDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens ar-tikel 13 som retsgrundlag. I overensstemmelse med EF-Domstolens praksis fast-sættes det, at der ikke bør være nogen øvre grænse for den godtgørelse, der skal be-tales i tilfælde af krænkelser af princippet om ligebehandling. Godtgørelsen skalvære effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en præventiv effekt.Artikel 15: GennemførelseDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens ar-tikel 13 som retsgrundlag. Den giver medlemsstaterne en frist på to år til at inkor-porere direktivet i national ret og at meddele Kommissionen teksten til de nationalebestemmelser. Medlemsstaterne kan bestemme, at forpligtelsen til at sikre reel ad-gang for mennesker med handicap først skal gælde fire år efter vedtagelsen af di-rektivet.Artikel 16: RapportDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens ar-tikel 13 som retsgrundlag. Kommissionen skal i henhold til denne artikel aflæggerapport over for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af direktivet pågrundlag af oplysninger fra medlemsstaterne. Der skal i rapporten tages hensyn tilde synspunkter, der fremsættes af arbejdsmarkedets parter, de relevante ngo'er ogDen Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder.Artikel 17: IkrafttrædenDenne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens ar-tikel 13 som retsgrundlag. Direktivet træder i kraft på dagen for offentliggørelsen iDen Europæiske Unions Tidende.Artikel 18: AdressaterDenne bestemmelse, hvoraf det fremgår, at direktivet er rettet til medlemsstaterne,er den samme som i de andre direktiver med EF-traktatens artikel 13 som rets-grundlag.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal høres i medfør af Traktatens art.13.stk.1. Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforSocialministeriets områdeDet må overordnet antages, at aldersbestemmelser i forhold Indenrigs- og Social-ministeriets område er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål og derforikke udgør forskelsbehandling i direktivets forstand. Det vil indgå i regeringenskommende analyse, hvorvidt der måtte blive behov for ændringer som følge af

vedtagelse af direktivforslaget. Det gælder for eksempel pensionsforhold, kontant-ydelser og serviceydelser efter serviceloven.Almene boliger:Almene familieboliger er åbne for alle befolkningsgrupper.Man skal være fyldt 15 år for at kunne blive opnoteret på venteliste til en ledig bo-lig. Denne aldersgrænse er objektiv og rimeligt begrundet i et legitimt formål. Be-stemmelsen udgør derfor ikke forskelsbehandling i direktivets forstand.Herudover er der fastsat regler om boliger specielt for unge og ældre samt handi-cappede (almene ungdomsboliger og almene ældreboliger). Der er her tale om atstille boliger til rådighed for grupper med et særligt boligbehov - dvs. positiv sær-behandling.Der findes ikke regler, der udgør diskrimination eller forskelsbehandling i direkti-vets forstand.Privat udlejningsbyggeriDer er ikke i lejelovgivningen fastsat bestemmelser om udlejningskriterier og ven-telister. I privat udlejningsbyggeri bestemmer ejeren derfor i kraft af ejendomsret-ten, hvem boligerne skal udlejes til, idet dog loven om forbud mod forskelsbehand-ling på grund af race m.v. sætter bestemte grænser herfor.Der findes ikke regler for udlejning af private boliger, der udgør diskrimination el-ler forskelsbehandling i direktivets forstand.HandicapServiceloven indeholder en del bestemmelser om tilbud til personer med handicap,herunder bestemmelser om positiv særbehandling i form af kompensation for atsikre reel ligestilling. Følgende bestemmelsers relation til direktivforslaget vurde-res at skulle undersøges nærmere:Kompensation for merudgifter§§ 41 og 100 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelserne at yde dæk-ning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer under 65 årmed varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer med varigtnedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social pensionhar opsat udbetalingen af folkepensionen.Ledsageordning§ 97 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelserne at tilbyde 15 timersledsagelse om måneden til personer under 67 år, der ikke kan færdes alene pågrund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Stk. 2 fore-skriver, at personer, der er visiteret til 15 timers ledsagelse om måneden ved detfyldte 67. år bevarer denne ret efter det fyldte 67. år.Beskyttet beskæftigelse§ 103 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelsen at tilbyde beskyttetbeskæftigelse til personer under 65 år, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholdebeskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte til-bud efter anden lovgivning.Beskyttet beskæftigelse adskiller sig fra beskæftigelse efter reglerne på Beskæfti-gelsesministeriets område ved at blive betragtet som en social foranstaltning. Detteindebærer bl.a., at personer i beskyttet beskæftigelse ikke har krav på at modtageferiepenge og sygedagpenge mv. i lighed med personer på det ordinære arbejds-marked.BotilbudFor botilbud til længerevarende ophold for personer med betydelig og varigt nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne efter servicelovens § 108, er der ikke fastsat reg-ler om specifikke indretningskrav i lovgivningen, men botilbuddet skal være tilpas-set formålet.For almene ældreboliger, herunder boliger der udlejes til mennesker med handicap,er der derimod fastsat specifikke indretningskrav i lovgivningen, f.eks. at hver bo-lig skal være forsynet med selvstændigt toilet og bad. Det generelle billede er, atalmene ældreboliger har en højere boligstandard end de længerevarende botilbudefter servicelovens § 108.Hjælpemidler og forbrugsgoder§§ 112 og 113 i lov om social service forpligter kommunalbestyrelsen til at ydestøtte til hjælpemidler og hjælp til køb af forbrugsgoder i en række tilfælde. Foræl-dre til institutionsanbragte børn, der besøger forældrene i weekenden, har ikke så-danne støttemuligheder.Handleplaner§ 141 i lov om social service forpligter kommunalbestyrelsen til at skønne, om deter hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, når der ydeshjælp til personer under 65 år efter lovens afsnit 5.Udlandsbekendtgørelsen (BEK 1128 af 13. november 2006)Udlandsbekendtgørelsen indeholder en række bestemmelser om begrænsninger iforhold til at medtage ydelser ved ophold i udlandet (fx § 3).For nogle af disse ydelser gælder, at retten til ydelser er afhængig af, at den enkeltehar opnået myndighedsalderen på 18 år, men endnu ikke pensionsalderen på 65 år.ÆldreGenerelt gives hjælp til ældre borgere i Danmark i vidt omfang på baggrund af enbehovsvurdering og dermed ikke på baggrund af aldersafgrænsning eller anden af-grænsning, såsom køn, etnisk oprindelse eller økonomisk formåen. Kommunalbe-styrelsen skal eksempelvis tilbyde personlig pleje og praktisk hjælp i hjemmet tilborgere, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funk-tionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse træffe afgørelse om tildeling af hjæl-pen på baggrund af en konkret, individuel vurdering.

Forebyggende hjemmebesøgLov om forebyggende hjemmebesøg til ældre forpligter kommunerne til at tilbydeforebyggende hjemmebesøg mindst 2 gange om året til alle over 75 år.Beskæftigelsesministeriets områdeKontantydelserKontantydelser på Beskæftigelsesministeriets område er:Lov om højeste, mellem, forhøjet almindelig og almindelig førtidspensionm.v.Lov om social pensionLov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidragLov om en børnefamilieydelseFor disse ydelser gælder, at retten til ydelser er afhængig af, at den enkelte har op-nået myndighedsalderen på 18 år eller pensionsalderen på 65 år.Gældende dansk retLov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.Forskelsbehandlingsloven indeholder et forbud mod direkte og indirekte forskels-behandling på grund af en række kriterier, bl.a. race og etnisk oprindelse, religioneller tro, handicap, alder eller seksuel orientering på arbejdsmarkedet. Loven base-rer sig bl.a. på EU-direktiv 2000/43/EF og EU-direktiv 2000/78/EF.Lønmodtagere og ansøgere til ledige stillinger er beskyttet mod forskelshandling iforbindelse med ansættelse, under ansættelsen, i forbindelse med afskedigelse, for-flyttelse, forfremmelse og med hensyn til løn og arbejdsvilkår. En arbejdsgiver måikke forskelsbehandle ansatte med hensyn til adgang til erhvervsmæssig videreud-dannelse, omskoling, m.v. Loven gælder for både arbejdsgivere, for enhver, derdriver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed og for enhver, der anviser beskæfti-gelse.Loven indeholder en pligt for arbejdsgiveren til at foretage hensigtsmæssige tilpas-ninger i betragtning af de konkrete behov for at give personen med handicap ad-gang til beskæftigelse. Pligten til at foretage tilpasninger må imidlertid ikke væreurimelig byrdefuld for arbejdsgiveren. Hvis byrden lettes i tilstrækkeligt omfanggennem offentlige foranstaltninger anses byrden ikke for at være uforholdsmæssigstor.Personer, der kræver ligebehandling af sig selv eller af andre, er efter loven beskyt-tet mod repressalier. Loven indeholder endvidere en godtgørelsesbestemmelse. Dergælder delt bevisbyrde i sager efter forskelsbehandlingsloven.ArbejdsløshedsforsikringsområdetArbejdsløshedsforsikringslovgivningen, sygedagpengeloven og kontanthjælpslov-givningen indeholder aldersgrænser på en lang række områder i relation til erhver-velse af ret til fx arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge m.v. Fx ophører retten tilarbejdsløshedsdagpenge/efterløn, når en person når folkepensionsalderen.

Ligeledes findes der aldersbestemmelser i efterlønsordningen, i de særlige ungereg-ler samt i reglerne om medlemskab/optagelse i en arbejdsløshedsforsikringsord-ning.Alder er dermed et vigtigt kriterium og parameter i arbejdsløshedsforsikringslov-givningen, og aldersbetingelserne er fastsat som led i udmøntningen af beskæfti-gelsespolitikken.ArbejdsskadelovgivningenBestemmelser der relaterer sig til handicapkriterietErstatning samt godtgørelse efter lov om Arbejdsskadesikring fastsættes på grund-lag af arbejdsskadens følger. Dette betyder, at erstatningen kan nedsættes eller efteromstændighederne bortfalde, hvis tilskadekomnes aktuelle lægelige og sociale si-tuation ikke udelukkende kan henføres til arbejdsskaden. Der ydes således ikkefuld erstatning, når tilskadekomnes helbredsmæssige og/eller erhvervsevne alleredevar nedsat før skaden. Der ydes heller ikke fuld erstatning, når den forudbeståendesygdom med sikkerhed på et senere tidspunkt ville have medført i det væsentligede samme følger, selvom skaden ikke var sket.Følgerne af forudbestående skader eller handicap kan have betydning for erstat-ningsudmålingen, og der kan ske fratræk i erstatningen, såfremt det er dokumente-ret at hele eller dele af det varige mén/tab af erhvervsevne skyldes andre forholdend arbejdsskadens følger. Det bemærkes, at handicappede kompenseres økono-misk efter anden social lovgivning.Bestemmelser, der relaterer sig til alderskriterietI relation til ménerstatningen, som er en økonomisk kompensation for en tilskade-komnes varige ikke-økonomiske følger, nedsættes godtgørelsen med 1 procent, forhvert år, tilskadekomne er ældre end 39 år ved arbejdsskadens indtræden (tilskade-komne er fyldt 40 år ved arbejdsskadens indtræden). Godtgørelsen nedsættes dogikke yderligere efter det fyldte 69. år. Baggrunden for, at det er valgt at lade godt-gørelsen nedsætte for ældre personer, er, at ældre personer ikke skal leve så længemed det varige mén som yngre personer. Reglen om nedsættelse af godtgørelse erbaseret på statistiske oplysninger om den normale forventede restlevetid for en per-son med en given alder.I relation til erstatning for tab af erhvervsevne er hovedreglen, at erstatning for tabaf erhvervsevne er en løbende erstatning. Den løbende erstatning skal i nogle sager(tab af erhvervsevne på mindre end 50 procent) og kan i andre sager omsættes til etengangsbeløb (kapitalbeløb). Kapitaliseringsfaktorerne fastsættes efter aktuarmæs-sige principper. Dette betyder, at kapitaliseringsbeløbet er forskelligt i forhold tilalder, således at det udbetalte kapitalbeløb er mindre jo ældre tilskadekomne er.BeskæftigelseslovgivningenAdskillige ordninger under beskæftigelseslovgivningen har snæver sammenhængmed fx folkepensionsalderen og retten til førtidspension. Fx bortfalder retten tilfleksjob ved tilkendelse af førtidspension eller opnåelse af folkepensionsalderen.

Retten til fx fleksjob bortfalder, når retten til andre støtte/sikringsordninger (kan)opnås. Afgrænsningen er således ikke i regelsættet knyttet direkte til spørgsmåletom alder/handicap, men til om anden ydelse kan opnås.Derudover indeholder beskæftigelsesindsatsen (lov om en aktiv beskæftigelsesind-sats) en række målgruppeafgrænsninger som knytter sig til alder eller handicap(begrænsninger i arbejdsevnen).Der kan opstilles følgende (foreløbige) liste over beskæftigelsesrelaterede ordnin-ger, der indeholder bestemmelser – direkte eller indirekte – om alder/handicap:OrdningFleksjobLøntilskud til førtidspensi-onister (skånejob)RevalideringAfgræsningVæsentlig og mere end midlertidig begrænsning iarbejdsevnen. Ophører ved folkepensionsalderen.Forudsætter førtidspension (som kræver væsent-lig og varig begrænsning i arbejdsevnen).Væsentlig begrænsning i arbejdsevnen med mu-lighed for selvforsørgelse ved fx skift af er-hvervsområde. Revalideringsydelse er subsidiærift. alle andre former for forsørgelse.Varig og betydelig psykisk/fysisk funk-tionsnedsættelse.Dagpenge-, kontant- og starthjælpsmodtagereover 55 år med mindst et års ledighed, kan bliveansat med et særligt højt løntilskud, såfremt deselv finder arbejde i en privat virksomhed. Ord-ningen bygger på objektive kriterier, og løntil-skuddet kan gives i max 6 måneder.Forsikrede ledige, som efter det fyldte 55. år mi-ster retten til dagpenge på grund af dagpengepe-riodens udløb, har ret til ansættelse i et seniorjob ikommunen. Seniorjobbet ophører, når personennår alderen, hvor personen kan gå på efterløn.Personer med omfattende psykiske, fysiske ellersociale problemer, der kun kan yde en meget be-grænset arbejdsindsats.

Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret i hvilket omfang forslaget giver ad-gang til at opretholde aldersgrænserne og hensynet til tidligere handicap i forbin-delse med arbejdsskadeforsikringslovgivningens regler om fratræk for erstatningog nedsættelse af méngodtgørelse efter det 40. år.Kulturministeriets områdeDer findes ikke på Kulturministeriets område love, der indebærer direkte diskrimi-nation af mennesker som følge af religion eller tro, handicap, alder eller seksuelorientering.OphavsretslovenDer er foreskrevet positiv særbehandling af døve, blinde og ordblinde i ophavsrets-loven, jf. § 17. Ifølge bestemmelsen er det tilladt at gengive og sprede eksemplareraf udgivne værker til brug for blinde, svagtseende, døve mv.:Syns- og hørehandicappede§ 17. Det er tilladt at gengive og sprede eksemplarer af udgivne værker, når gengi-velsen og de spredte eksemplarer er særligt bestemt til brug for blinde, svagtseen-de, døve og talelidende samt personer i øvrigt, der på grund af handicap er ude afstand til at læse trykt tekst. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse på gen-givelse eller eksemplarspredning, der sker i erhvervsøjemed.Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på lydoptagelser af litteræreværker eller på gengivelser, der udelukkende består af lydoptagelser af musikvær-ker.Stk. 3. Lydoptagelser af udgivne litterære værker må gengives og spredes til brugfor syns- og læsehandicappede, når det ikke sker i erhvervsøjemed. Ophavsmandenhar krav på vederlag. Kan der ikke opnås enighed om størrelsen af vederlaget, kanhver af parterne forelægge spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47.Stk. 4. Statslige eller kommunale institutioner og andre sociale eller almennyttigeinstitutioner kan til brug for syns- og hørehandicappede ved lyd- eller billedopta-gelse fremstille eksemplarer af værker, der udsendes i radio eller fjernsyn, såfremtbetingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Sådanne optagelser må kun ud-nyttes inden for virksomhed, som omfattes af den i § 50 forudsatte aftale.Indenrigs- og Sundhedsministeriets områdeSpørgsmål om især alder er reguleret i en række sammenhænge i sundhedslovgiv-ningen. Som eksempler kan nævnes bestemmelserne vedr. mindreåriges adgang tilat samtykke til behandling og aktindsigt (Sundhedslovens § 17), adgangen til at op-rette livstestamenter (Sundhedslovens § 26), transplantation fra levende og afdødepersoner (Sundhedslovens §§ 52 og 53), reglerne vedr. valg af sikringsgruppe ogpraktiserende læge (Sundhedslovens §§ 58 og 59), og en række alderskrav i forbin-delse med vaccinations- og screeningsprogrammer (f.eks. i forbindelse med HPV-vaccine og screening for brystkræft og livmoderhalskræft).Aldersbestemmelserne i sundhedslovgivningen vurderes fortsat at være objektivtog sagligt begrundet i legitime og faglige hensyn. Det kan dog ikke på nuværende

tidspunkt udelukkes, at der vil kunne blive behov for ændringer heri som følge afen vedtagelse af direktivforslaget.I forhold til direktivudkastets forbud mod diskrimination på grund af seksuel orien-tering bemærkes, at ifølge Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 768 af 10. juli2008 om sikkerhed ved bloddonation skal blodbankerne forud for tapning af hu-mant blod undersøge om donor er egnet til donation efter kriterier nævnt i bilag 2til bekendtgørelsen. Et af disse kriterier er seksuel adfærd, og dette kan indebæreudelukkelse af donorer "som på grund af deres seksuelle adfærd er udsat for stor ri-siko for at påføre sig alvorlige smitsomme sygdomme, der kan overføres med blo-det".Begrundelsen for kravene i bekendtgørelsen er dels at sikre bloddonorer bedst mu-ligt mod komplikationer ved tapning, dels at opnå bedst mulig sikkerhed ved an-vendelse af lægemidler, der er fremstillet af humant blod. For at opnå det-te udelukkes personer, hvor der er en potentiel risiko for overførsel af infektionmed blodet.Bekendtgørelsen er gennemførelse af direktiv 2004/33/EF.Fødevareministeriets områdeDirektivet vurderes ikke at have konsekvenser indenfor Fødevareministeriets om-råde.Det kan dog nævnes, at der i Fødevareministeriets lovgivning findes visse regler,som indeholder krav om, at en ansøger skal have en vis alder for at få del i et godeeller lignende. Der kan til eksempel være tale om den såkaldte "Yngre jordbruger-ordning", hvor en ansøger bl.a. skal være under 40 år for at kunne opnå de særligtgunstige lån, som er omfattet af ordningen. Men sådanne eksempler, hvor der erfastsat særlige alderskriterier i national lovgivning på Fødevareministeriets område,er ikke i strid med direktivforslaget, idet kriterierne er objektive, sagligt begrundetog proportionelle, jf. forslagets artikel 2, stk. 6Økonomi- og Erhvervsministeriets områdeAf art. 4.1.a fremgår det, at "Det forudsættes, at der indføres de nødvendige foran-staltninger, herunder ved rimelige ændringer og tilpasninger, så handicappede gi-ves reel og lige adgang til social beskyttelse, sociale goder, sundhedsydelser og ud-dannelse samt adgang til og levering af varer og tjenester, herunder bolig og trans-port, som er tilgængelige for offentligheden. Sådanne foranstaltninger bør ikkemedføre en uforholdsmæssig stor byrde..."Det vurderes, at forslaget gælder både nye og eksisterende bygninger.I art. 4.2. er listet en række forhold, der skal tages i betragtning, når "en uforholds-mæssig stor byrde" skal vurderes. Økonomi-og erhvervsministeriet vil foretage ennærmere analyse af direktivets konsekvenser for ministeriets ressortområde.Justitsministeriets områdeForslaget ses umiddelbart at berøre følgende regler inden for Justitsministerietsområde:

I henhold til spillekasinolovens § 8, stk. 1, må kun personer over 18 år få adgang tilet spillekasino. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen genfindes et sådant krav i an-dre landes lovgivning om spillekasinoer. Det er Justitsministeriets umiddelbare op-fattelse, at bestemmelsen, hvis direktivforslaget vedtages i sin nuværende form, vilkunne opretholdes med henvisning til direktivets artikel 2, stk. 6.Ifølge notarialbekendtgørelsens § 4, stk. 1, skal den, der anmoder om foretagelse afen notarialforretning, om nødvendigt sørge for medvirken af en tolk eller døvetolk,som notaren kan godkende. Det er umiddelbart Justitsministeriets opfattelse, at detmå anses for tvivlsomt, om kravet kan opretholdes, hvis direktivforslaget vedtagesi sin nuværende form.Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv., jf. lovbekendtgørelsenr. 626 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 433 af 31. maj 2000, inde-holder et forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv. inden for erhvervs-mæssig eller almennyttig virksomhed. Det er ifølge denne lov forbudt på grund afen persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle ori-entering at nægte at betjene den pågældende på samme vilkår som andre eller at gi-ve en person adgang på samme vilkår som andre til sted, forestilling, udstilling,sammenkomst eller lignende, der er åben for almenheden. Overtrædelse af dennelov straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.Den nævnte lov omfatter ikke forskelsbehandling på grund af handicap eller alder,og loven omfatter endvidere ikke uagtsomme forhold.De i straffeloven og retsplejeloven (vedrørende behandlingen af straffesager) inde-holdte bestemmelser med aldersgrænser mv., omfattes ikke af direktivforslagetsanvendelsesområde, jf. forslaget til artikel 3, stk. 1. Regulering af disse områder eri øvrigt ikke omfattet af de beføjelser, som EF-traktaten tillægger Fællesskabet.Justitsministeriet har noteret sig, at forslaget ikke berører national ret vedrørendecivilstand eller familiemæssig status, herunder adoption og reproduktive rettighe-der, jf. forslagets artikel 3, stk. 2. Det skal i den forbindelse understreges, at regi-strerede partnerskaber ikke i medfør af lov om registreret partnerskab fuldt ud lige-stilles med ægteskaber.Undervisningsministeriets områdeForbud mod diskrimination for alderFor så vidt angår direktivudkastets forbud mod diskrimination pga. alder skal Un-dervisningsministeriet gøre opmærksom på, at der i love og bekendtgørelser findesalderskrav og aldersbegrænsninger. Som eksempler kan især nævnes bestemmelser,der udgør kriterier for udløsning af statstilskud for eleverne på skoler:¶§ 13, stk. 1, Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og hånd-arbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 18. juli 2008, inde-holder krav til minimums- og maximumsalder for elever på folkehøjskoler, ung-domshøjskoler, efterskoler og husholdningsskoler.¶§ 8, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 702 af 30. juni 2008, om tilskud til friskolerog private grundskoler m.v. indeholder minimums- og maximumsalder for at eleverkan indgå i opgørelsen af skolens elevtal og dermed få statstilskud. Det skal be-

mærkes, at alderskriterierne svarer til folkeskolens, jf. folkeskolelovens § 20, stk.1, om aldersgrænser for kommunernes pligt til at sørge for undervisning.¶§ 1, stk. 1, i lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 6. juli2006, indeholder krav til maximumsalder for deltagere på produktionsskole.På bestyrelsesområdet er der et krav om, at medlemmer i de selvejende uddannel-sesinstitutioners bestyrelser er myndige.Da aldersbestemmelserne i disse love er objektivt og sagligt begrundede i legitimehensyn til undervisningssystemets indretning og sammenhæng i Danmark, forven-tes det ikke, at disse krav vil være i modstrid med direktivet.Forbud mod diskrimination for religion eller troFor så vidt angår direktivudkastets forbud mod diskrimination p. g. a. religion ellertro skal Undervisningsministeriet gøre opmærksom på, at de frie grundskoler somudgangspunkt selv beslutter, hvilke elever skolen vil optage. Det fremgår dog afbemærkningerne til L 105, folketingssamling 2004-05 (2. samling), at: "De friegrundskoler er omfattet af lov om etnisk ligebehandling og lov om inkorporering afDen Europæiske Menneskerettighedskonvention. Skolerne må således ikke for-skelsbehandle på grund af race eller etnisk oprindelse, herunder i forbindelse medbeslutningen om, hvem de vil have som elever. I øvrigt henvises til bemærkninger-ne til forslag 3 nedenfor." Og af bemærkningerne til nr. 3 fremgår det: "Det vil somfølge heraf være i strid med bestemmelsen, hvis skolen i sin optagelsespraksis ud-øver diskrimination på baggrund af køn eller etnisk oprindelse. Bestemmelsen vilderimod ikke afskære skoler, der bygger på en bestemt religiøs overbevisning, frakun at have elever med den samme religiøse overbevisning, som skolen eller kunhave elever, hvis forældre har den samme overbevisning som skolen."Direktivforslaget forventes ikke at få konsekvenser for lov om frie grundskoler.Tilsvarende principper gælder for de frie kostskoler.Forbud mod diskrimination af mennesker med handikapFor så vidt angår direktivforslagets forbud mod diskrimination af mennesker medhandicap, findes på ministeriets område en del regelsæt om tilskud til specialun-dervisning og lignende, der foregår på de selvejende uddannelsesinstitutioner.Det er umiddelbart vanskeligt at vurdere forslagets konsekvenser på området, her-under med hensyn til eventuelle merudgifter i form af krav om større tilskud tilmennesker med handikap.På det frie skoleområde findes følgende tilskudsmuligheder til specialundervisning:I henhold til § 25, stk. 1, i lov om frie kostskoler yder staten tilskud efter en fastsattakst til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for elever medsærlige behov, herunder til skoler med et samlet særligt undervisningstilbud. End-videre afsættes der på de frie kostskolers område på de årlige finanslove særlige til-skud til dækning af ekstraudgifter, der er godkendt af undervisningsministeren, tillærertimer, praktisk medhjælp og hjælpemidler til elever med svære handicap, jf. §25, stk. 2, i lov om frie kostskoler.

På de frie grundskolers område afsættes på de årlige finanslove særlige tilskud tilspecialundervisning og til dækning af ekstraudgifter til lærertimer, praktisk med-hjælp, hjælpemidler og befordring af elever med svære handicap. Styrelsen for Sta-tens Uddannelsesstøtte fordeler tilskuddet mellem skolerne efter ansøgning, jf. §11, stk. 1 nr. 1, og § 11, stk. 2, i lov om friskoler og private grundskoler m.v.I henhold til § 13, stk. 1, i lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kur-ser til højere forberedelseseksamen yder staten tilskud efter en fastsat takst til deprivate gymnasieskoler m.v. til dækning af ekstraudgifter til lærertimer, praktiskmedhjælp, hjælpemidler og befordring af elever og kursister med svære handicap.Tilskuddets størrelse fastsættes på de årlige finanslove.Vedr. produktionsskoler:Ifølge § 2, stk. 6, nr. 3, i lov om produktionsskoler kan specialundervisning og an-den specialpædagogisk bistand indgå i et produktionsskoletilbud. Produktionssko-lerne er dermed ikke ifølge produktionsskoleloven forpligtet til at tilbyde denne ty-pe undervisning og bistand. Der ydes endvidere ikke ekstra statstilskud til skoler,der lader specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand indgå i et pro-duktionsskoletilbud. En sådan produktionsskole må derfor ansøge den unges bo-pæls kommune om at få dækket de meromkostninger, der er ved specialundervis-ning og anden specialpædagogisk bistand til den pågældende unge.I forhold til forslagets forbud mod diskrimination af mennesker med handicap, kandet oplyses, at der i det institutionelle lovgrundlag for ungdomsuddannelsesområ-det findes hjemler til specialpædagogisk støtte. For så vidt angår Åben Uddannelse,hvor der ikke er nogen eksplicit hjemmel til specialpædagogisk støtte, må en nær-mere vurdering af problemstillingen imidlertid bero på en nærmere redegørelse fordirektivets rækkevidde i forhold til eksempelvis den af Danmark undertegnede FN-konvention om rettigheder for personer med handicap og en nærmere udredning afÅben Uddannelseslovens sammenhæng med handicapkompenserende foranstalt-ninger i anden lovgivning.Forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksneLov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne(lovbekendtgørelse nr. 16 af 7. januar 2005, som ændret senest ved lov nr. 557 af 6.juni 2007) indeholder ikke regler om specialpædagogisk støtte. Der er heller ikkemulighed for at yde specialpædagogisk støtte hertil i henhold til lov om specialpæ-dagogisk støtte ved videregående uddannelser (lovbekendtgørelse nr. 210 af 1.marts 2007).Det må imidlertid forventes, at en gennemførelse af forslaget vil kunne medførekrav om en tilsvarende ordning, som er gældende for de videregående uddannelser.Det vil især kunne blive aktuelt for den forberedende voksenundervisning. For ord-blindeundervisningen vil yderligere specialpædagogisk støtte kun blive aktuelt ihelt særlige tilfælde, fx blinde ordblinde.Det fremgår af forslagets artikel 14 om sanktioner, at sanktionerne blandt andet kanbestå af betaling af kompensation. Afdelingen for Grundskole og Folkeoplysning

går ud fra, at sanktionerne i artikel 14's forstand er indeholdt i dansk rets alminde-lige erstatningsregler.Bemærkninger, der vedrører aldersgrænserne i SU- og SVU-lovgivningenSU-Styrelsen har gennemgået aldersgrænserne i lovgivningen inden for Styrelsensområde og er nået til det resultat, at de alle er objektivt begrundet i et legitimt for-mål inden for rammerne af dansk ret:SU-lovenLov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 11. september2003, indeholder 2 aldersgrænser vedrørende den studerende selv, en 18 års grænseog en 20 års grænse.18 års aldersgrænsen: Det er efter § 2, stk. 1, nr.3, i SU-loven en betingelse for at fåSU til ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, at den uddannelsessø-gende er fyldt 18 år. Indtil dette tidspunkt er den uddannelsessøgende omfattet afforældrenes forsørgelsespligt. Der kan tidligst gives SU fra begyndelsen af detkvartal, der følger efter den dato, hvor den uddannelsessøgende er fyldt 18 år. Dethænger sammen med, at ydelser efter reglerne om børnefamilieydelse og børnetil-skud bortfalder med udgangen af det kvartal, hvori den unge er fyldt 18 år. Dennealdersgrænse er således fastsat under hensyntagen til disse forhold.20 års aldersgrænsen - SU til uddannelsessøgende over 20 år og uddannelsessø-gende under 20 år i videregående uddannelse: Uddannelsessøgende over 20 år oguddannelsessøgende under 20 år i videregående uddannelse får tildelt SU uafhæng-igt af forældrenes indkomst, og de får tildelt SU med satsen for hjemmeboende,hvis de er hjemmeboende, eller satsen for udeboende, hvis de er udeboende. Se § 8i SU-loven.20 års aldersgrænsen - SU til uddannelsessøgende under 20 år i ungdomsuddannel-se: Uddannelsessøgende, der er under 20 år og i gang med en ungdomsuddannelse,får tildelt SU på grundlag af forældrenes indkomstforhold, idet det ved tildeling afSU har været nødvendigt at foretage en vurdering af, hvordan de økonomiske mid-ler, der er til rådighed på området, skal fordeles på de uddannelsessøgende. Se § 8,stk. 2, i SU-loven. I den prioritering er der truffet politisk beslutning om, at der skaltages hensyn til forældrenes indkomstforhold ved tildeling af SU til denne gruppeuddannelsessøgende. Det er dog kun tillægget til grundstipendiet, der reguleres iforhold til forældrenes indkomst. Der er mulighed for forhøjet studielån, når sti-pendiet er nedsat på grund af forældrenes indkomst. Endvidere får alle i dennegruppe som udgangspunkt tildelt SU med satsen for hjemmeboende. Se § 8, stk. 3,i SU-loven. Langt de fleste i denne gruppe bor faktisk hjemme. Hensigten med reg-len om at tildele SU med hjemmeboendesatsen til disse unge har været at modvir-ke, at de helt unge støttemodtagere, der typisk er under gymnasial uddannelse elleri en skoleperiode under erhvervsuddannelse, flytter hjemmefra reelt eller proforma,for at opnå højere SU som udeboende. SU-reglerne giver mulighed for dispensati-on, så den uddannelsessøgende får SU med satsen for udeboende i tilfælde, hvordet er forståeligt, at den pågældende flytter hjemmefra, fx i tilfælde, hvor den ud-dannelsessøgendes forældre bor langt fra uddannelsesstedet, eller hvor transport-forholdene mellem hjemmet og uddannelsesstedet er dårlige.

20 års aldersgrænse - SU til udenlandske statsborgere, der rejser ind i landet, før defylder 20 år Efter § 61,stk. 1, nr. 4, i SU-bekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 469af 3. juni 2003, får udenlandske statsborgere, der sammen med deres forældre hartaget fast ophold i Danmark og ved indrejsen i landet ikke var fyldt 20 år, SU påsamme betingelser som danske statsborgere til uddannelser i Danmark. Man harikke ønsket at afskære personer, der i en så ung alder bosætter sig her i landetsammen med deres forældre, fra at få SU.I SU-reglerne indenfor tildelingsområdet findes aldersgrænser vedrørende den ud-dannelsessøgendes familie, herunder søskende og børn, jf. § 25, stk. 4, i SU-lovenom fradrag for søskende i forældreindkomsten, og § 62, stk. 2, nr. 1, i SU-bekendtgørelsen om pasning af egne børn under 12 år, samt § 19 c, stk. 1, nr. 1, iSU-bekendtgørelsen om forsørgertillæg.II. Aldersgrænser i SVUI lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), jf. lovbekendtgørelse nr. 319 af20. marts 2007, findes der både øvre og nedre aldersgrænser.Med voksen- og efteruddannelsesreformen, som blev vedtaget i Folketinget i maj2000, skete der en målretning og forenkling af den offentlige involvering i støtte tildækning af mistet arbejdsfortjeneste i forbindelse med voksnes deltagelse i voksen-og efteruddannelse. Målretningen er bl.a. sket ved, at der til uddannelser i det ordi-nære uddannelsessystem kun gives SU, mens den højere støtte til voksne - SVU el-ler godtgørelse til deltagelse i erhvervsrettet voksen- og erhvervsuddannelse (VEU-godtgørelse) - gives til uddannelser i voksenuddannelsessystemet.Baggrunden for SVU-loven er at skabe rammer for de offentlige uddannelser påvoksen- og efteruddannelsesområdet, som sikrer, at voksne har adgang til at læreog udvikle kompetencer gennem hele livet. Sigtet er at give voksne et økonomiskgrundlag for at deltage i undervisning på folkeskoleniveau, i gymnasial uddannelseog i videregående uddannelse. VEU-godtgørelse gives til voksnes deltagelse i er-hvervsrettet uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau.Det fremgår af § 2, stk. 2, nr. 1, i SVU-loven, at der gives SVU til uddannelsessø-gende, der er i alderen fra 25 år og op til 65 år, jf. dog stk. 2, hvorefter uddannel-sessøgende, der er i alderen 20 og op til 25 år kan få SVU til forberedende voksen-undervisning (FVU) og specialundervisning for voksne. Endelig er der med hjem-mel i § 2, stk. 6, fastsat regler om, at aldersbetingelsen kan fraviges i forbindelsemed jobrotation.Generelle reglerMindst 25 årSom ovenfor nævnt skal man være fyldt 25 år for at få SVU. Baggrunden herfor er,at de unge uddannelsessøgende skal uddanne sig i det ordinære uddannelsessystem,hvor forsørgelses-grundlaget er statens uddannelsesstøtte (SU). SVU dækker pri-mært tabt arbejdsfortjeneste eller arbejdsmulighed ved deltagelse i uddannelse forvoksne personer, der har tilknytning til arbejdsmarkedet. SVU er således for voks-ne, der parallelt med deres beskæftigelse vil videreuddanne sig.Op til 65 år

Den tidligere øvre grænse på 60 år blev med virkning fra 1. januar 2005 ændret til65 år. Formålet med ændringen var at forbedre medarbejdernes mulighed for at be-vare tilknytningen til arbejdsmarkedet, efter de er fyldt 60 år. Loven er efterfølgen-de ændret, således at den øvre aldersgrænse for SVU fra 1. juli 2009 følger pensi-onsalderen. Der er således sikret en sammenhæng mellem den øvre aldersgrænsefor SVU og overgangen til pensionsalderen.Fravigelser af alderskrav20 – 24 årMed SVU-loven er der givet adgang til, at unge uddannelsessøgende kan få SVUtil deltagelse i FVU og specialundervisning for voksne. Alderskravet om at værefyldt 25 år er fraveget for at skabe overensstemmelse med mulighederne for at fåVEU-godtgørelse ved deltagelse i bl.a. kompetenceafklarende forløb under grund-læggende voksenuddannelse, som kan bevirke, at den uddannelsessøgende skalgennemføre et FVU-forløb.Under 25 årFor undervisning, der sker som led i jobrotation, er kravet om at være fyldt 25 årfraveget, fordi man har ønsket at videreføre disse regler fra den tidligere uddannel-sesorlov.Integrationsministeriets områdeLov om etnisk ligebehandlingVed lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling er de af direktiv nr.2000/43/EF omfattede samfundsområder med undtagelse af arbejdsmarkedet gen-nemført i dansk ret.Loven indeholder forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling. Lovens for-bud mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed, for såvidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale go-der, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunderbolig, der er tilgængelige for offentligheden. Forbuddet mod forskelsbehandlinggælder endvidere for medlemskab af og deltagelse i en organisation, hvis medlem-mer udøver et bestemt erhverv, samt de fordele, sådanne organisationer giver med-lemmerne. Loven gælder ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.Loven giver endvidere Institut for Menneskerettigheder kompetence til at behandleindividuelle klager vedrørende racediskrimination uden for arbejdsmarkedet. Indfø-relsen af den individuelle klageadgang ligger ud over det af direktivet krævede.UdlændingelovenSærligt for så vidt angår udlændingeområdet lægger Integrationsministeriet tilgrund, at det fremgår af direktivforslaget, at det ikke omfatter udlændingeområdet,jf. artikel 3, stk. 5 i den danske udgave. I sin nuværende form kan bestemmelsendog forstås således, at det kun er reglerne ommulighedenfor at indrejse og ophol-de sig i staten på, der falder uden for direktivet. Formuleringen bør derfor præcise-res, så det klart fremgår, at også de betingelser, tredjelandsstatsborgere og statsløsepersonersopholder sig på i medlemsstatenfalder uden for direktivet. Det bør lige-

ledes sikres, at "betingelser vedrørende ophold" også omfatter udvisning, afvisning,udrejse.AlderskriterietIntegrationslovenIntegrationsloven indeholder aldersgrænser for så vidt angår tilbud om introdukti-onsprogram, som retter sig mod voksne mennesker og iværksættes med henblik påat skabe mulighed for selvforsørgelse. Aldersgrænsen knytter sig til myndighedsal-deren, men introduktionsprogrammet kan også efter en konkret vurdering tilbydestil uledsagede mindreårige asylansøgere. Disse aldersgrænser findes objektivt ogrimeligt begrundet.Integrationsloven indeholder endvidere enkelte bestemmelser om særlige tilbud ogtilskudsordninger, som kan iværksættes i forhold til bestemte aldersgrupper. Dissebestemmelser er begrundet i behovet for en særlig indsats i forhold til disse alders-grupper med henblik på at hjælpe de pågældende i uddannelse eller beskæftigelse.Bestemmelserne er således udtryk for positiv særbehandling.RepatrieringslovenRepatrieringsloven indeholder en aldersgrænse for så vidt angår udbetaling afhjælp til repatriering. Aldersgrænsen knytter sig til myndighedsalderen. Denne al-dersgrænse findes objektivt og rimeligt begrundet.Repatrieringsloven indeholder endvidere aldersgrænser for så vidt angår mulighe-den for at opnå reintegrationsbistand, som er knyttet til en antagelse om manglendemuligheder for at skaffe sig et forsørgelsesgrundlag i hjemlandet på grund af alderog f.eks. helbredsforhold. Disse aldersgrænser er således udtryk for positiv særbe-handling.Samlet set vurderes forslaget ikke at have konsekvenser indenfor Integrationsmini-steriets område.Det er endvidere Integrationsministeriets opfattelse, at der i visse tilfælde kan væresaglige grunde til forskelsbehandling, f.eks. mellem forskellige trosretninger mv.,og at det derfor er vigtigt, at der er den fornødne fleksibilitet i direktivforslagetsbestemmelser.Skatteministeriets områdeSkatteministeriets lovgivning indeholder ikke bestemmelser med det sigte at dis-kriminere. Forslaget er imidlertid så bredt formuleret, at det umiddelbart kan med-føre en del fortolkningsspørgsmål. Det oplyses, at skattelovgivningen indeholderen række afgrænsninger i forhold til alder. Dette gælder både mht. forholdetbørn/voksne og ældre/pensionister, men også inden for disse kategorier, jf. børne-familieydelsens 3 satser (afhængig af alder), og det i sidste samling gennemførtelovforslag om skattenedslag for seniorer, der fylder 64 år i 2010-16. Sidstnævnteomfatter således ikke andre aldersgrupper, herunder personer, der allerede er fyldt64 år.Transportministeriets områdeUdgangspunktet for tiltag til at fremme ligebehandling uden for arbejdsmarkedetvil fortsat være ”rimelig tilpasning”. Sådanne tilpasninger kan forventes gennem-

ført, hvis de ikke medfører en ”uforholdsmæssig stor byrde” for den part, der haransvaret for/konfronteres med kravet om relevant tilpasning.Transportministeriet vil foretage en nærmere analyse af direktivets konsekvenserfor ministeriets ressortområde.Videnskabsministeriets områdeVidenskabsministeriet vil foretage en nærmere analyse af direktivets konsekvenserfor ministeriets ressortområde.Kirkeministeriets områdeDirektivet vurderes ikke at have konsekvenser indenfor Kirkeministeriets område,idet folkekirkens virksomhed og dens forhold til staten er undtaget fra direktivetsanvendelsesområde.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøeteller beskyttelsesniveauetIndenrigs- og Socialministeriet har nedsat en følgegruppe, som bl.a. har til opgaveat foretage en analyse af forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-nomien, miljøet og beskyttelsesniveauet, herunder tilgængeligheden til offentligebygninger. Når resultatet heraf foreligger, vil det tilgå Folketingets Europaudvalg.9. HøringForslaget er sendt i høring i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forholdog blev drøftet på et møde i udvalget den 17. september 2008. Forslaget, jf. detsanvendelsesområde, vil også blive sendt til andre relevante organisationer i høring.KL finder det problematisk, at alder indgår på lige fod med de resterende rettighe-der. KL anmodede i forbindelse med høringen om EU traktatens artikel 13 om atalderskriteriet udgik. En tilsvarende anmodning fremsatte KL i forbindelse med hø-ringen vedrørende direktiv 2000/78.Løsningen med at indsætte en undtagelsesbestemmelse om at ulige behandling pågrund af alder ikke er forskelsbehandling, såfremt der er et objektivt og rimeligtbegrundet legitimt formål (artikel 6 i direktiv 200/78 og artikel 2 stk. 6 i det nye di-rektivforslag) – er ikke en god løsning. Belært af erfaringerne fra EU retssagerneC-411/05, C-361/07, C-555/07, C88/08 og C-299/08 finder KL det nødvendigt, atder tages et klart forbehold for alder, og at det inddrages som diskriminationskrite-rium i direktivforslaget.Alder bliver ofte brugt som et objektivt kriterium dels i forhold til lovgivning dels iforhold til administration for eksempel: erhvervelse af kørekort, ret til stemmeaf-givning ved demokratiske valg og meget mere. Det er alle disse lovmæssige ogadministrative bestemmelser som efter direktivets vedtagelse pludselig er potentielEF-stridige og ulovlige.Artikel 3 litra c) siger, at uddannelse er et af de områder, hvor direktivet finder an-vendelse. KL finder at uddannelse er et nationalt anliggende at artikel 3 litra c) der-for bør udgå – uanset artikel 3 stk. 3. Derved er artikel 3 stk. 3 redundant og bør li-geledes udgå.

I artikel 7 indføres bestemmelser om klageadgang. KL finder at dette er et nationaltanliggende som allerede er reguleret via EF domstolens afgørelser. Artiklen børudgå.Artikel 8 omhandler i realiteten krav om omvendt bevisbyrde. KL finder, at detteselv om det kendes fra andre direktiver, at det er meget kritisabelt i forhold til rets-sikkerheden. KL skal anmode om at bestemmelsen udgår. KL skal erindre om demeget store betænkeligheder der fra dommers side kom til udtryk efter gennemfø-relsen af omvendt bevisbyrde i ligestillingssagerne.Efter artikel 11 tilføjes: ”Medlemsstaterne tilskyndes at inddrage arbejdsmarkedetsparter, i det omfang arbejdsmarkedet berøres”.Artikel 13 om overholdelse er en nyskabelse. Dette er et nationalt anliggende ogKL skal anmode om, at det udgår.Artikel 14 om sanktioner har vi set flere forslag. Sanktionsbestemmelser er et nati-onalt anliggende i EF retten. Der er en eksisterende EF domstolspraksis der på enbalanceret måde varetager de tværnationale hensyn. Bestemmelsen bør derfor ud-gå.KL skal afslutningsvis takke for fremsendelsen af høringen og anmode om, at sa-gen efterfølgende behandles i Specialudvalget således, at der kan gives et klartmandat i de forestående europæiske forhandlinger til de danske forhandlere.Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har forstået direktivforslaget således, at det skalregulere beskyttelse mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet, og at detskal supplere de eksisterende direktiver for så vidt angår diskriminationskriterierne,religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Det vil sige, at nærvæ-rende direktivforslag vedrører området social beskyttelse, sociale goder, uddannel-se og adgang til varer og tjenesteydelser.DA skal oplyse, at DA på den baggrund vil koncentrere sig om en række princi-pielle væsentlige dimensioner af forslaget og vedrørende forskelsbehandlingsom-rådet, der rækker ud over direktivforslagets direkte og umiddelbare reguleringssig-te, og som efter DA’s opfattelse skal indgå i den danske samt europæiske politiskeproces vedrørende direktivforslaget.Der er efter DA’s vurdering tale om, at man med forslaget bekræfter og forstærkeren udvikling – herunder via EF-Domstolen – der ligger langt ud over den rammefor regulering, der umiddelbart kan læses af direktivet.DA skal på det kraftigste understrege, at DA finder, atallemennesker har ret til enretfærdig, fair og saglig behandling, og atingenskal diskrimineres – det vil sigeuden saglig grund forskelsbehandles. DA tager således afstand fra diskriminationaf mennesker på baggrund af religion, tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Det er derimod efter DA’s opfattelse en forudsætning for civilisation og demokrati,at mennesker legitimt kan behandles forskelligt i varierende retlige og civile sam-menhænge. Efter DA’s opfattelse er det helt nødvendigt, at man fra dansk politiskside fra regeringen til Folketinget gør sig forslaget og dets generelle implikationerpå forskelsbehandlingsområdet helt klart. Forslaget kan efter DA’s opfattelse ogsåfå implikationer for arbejdsmarkedet og det almindelige kernestof i arbejds-og an-sættelsesretten. Det er herunder vigtigt, at man tager EF-Domstolens fortolknings-metode med i betragtning allerede nu, når direktivet skrives og dermed i den politi-ske proces om vedtagelsen af et direktiv. Direktiverne på navnlig diskriminations-området skaber en retsusikkerhed med hensyn til forhold, der i øvrigt i samfundetmå betragtes som legitime. Med hensyn til alderskriteriet vil forslaget f.eks. medfø-re, at sådanne forhold fremover skal bedømmes ud fra et juridisk perspektiv, om de(undtagelsesvis) kan opretholdes og dermed genstand for tvivl og klagemål hosmyndigheder, retsinstanser m.v.Ophøjes til absolut beskyttelseDirektivforslaget henviser bl.a. til Traktatens art. 6 samt forskellige internationaleinstrumenter, herunder i FN samt i den Europæiske Menneskerettighedskonventi-on, EU's charter m.v. særligt med hensyn til de i direktivet nævnte beskyttelseskri-terier. Disse henvisninger er isoleret set korrekte, men det er vigtigt at erkende, atdisse henvisninger ikke alene er ”henvisninger i snæver forstand”. Henvisningerneskal derimod ses som et element, der i sig selv ikke alene bekræfter, men også gi-ver juridisk samt politisk rum for, at man via direktivforslaget bidrager til at regule-re diskriminations- og forskelsbehandlingsområdet mere vidtgående og intenst enddirektivforslaget selv.DA skal bemærke, at disse internationale instrumenter er af mangeartet forskelligkarakter og uens for de forskellige diskriminationskriterier. Dette medfører, at manf.eks. via nærværende direktivforslag giver alle de nævnte kriterier en juridisk ab-solut beskyttelse på allerhøjeste juridiske niveau via den højeste fællesnævner. DAkan konstatere, at man på diskriminationsområdet generelt og fejlagtigt opererermed en teori om, at beskyttelsesniveauer fra grunden må betragtes som et ”retstomtrum”, såfremt et område ikke er eller belægges med eksplicit lovgivning. Et ek-sempel på denne fejlslutning kan f.eks. henvise til almindelige forvaltningsretligeregler – herunder lighedsgrundsætningen og saglighedskravet i dansk offentlig ret,som jo vil være dækkende uanset nærværende direktivforslag!TrædestensprincippetDirektivforslaget vil som nævnt løfte beskyttelse op på det allerhøjeste niveau i denretlige trinfølge. Dette medfører dels den nævnte absolutte karakter af beskyttelsen,men også at det må formodes, at de bagvedliggende instrumenter, som er baggrundfor direktivforslaget samt det nye direktiv, gensidigt anvendes til generelt at fortol-kes gensidigt udvidende, da de jo bekræfter hinanden netop via direktivforslaget.Det medfører f.eks., at beskyttelseselementer, som er eller kan indfortolkes i detene instrument, men ikke i et andet via retspraksis vil blive fortolket ind i det andetinstrument alene ud fra en formålsfortolkning. Det ene instrument anvendes såledessom trædesten for en beskyttelse på et andet område, og omvendt således at beskyt-telsen alt andet lige konstant fremmes på et stadigt højere niveau.

Ingen lukket liste af beskyttelseskriterierDer ligger i selve den nævnte henvisning i direktivforslaget og dermed den angivnebaggrund for direktivforslaget i andre retsinstrumenter en principiel stillingtagenog virkning, som man allerede nu bør gøre sig klart: Der er ikke tale om en lukketliste af diskriminationskriterier heller ikke med vedtagelsen af dette direktivforslag.Det må vurderes, at man med tiden tillige på EU-niveau vil regulere andre af de ik-ke-forskelsbehandlingskriterier, som også ligger i de nævnte internationale instru-menter, hvor man i alt opregner mindst ca. 25 ikke forskelsbehandlingskriterier.Der må således på relativt kortere sigt imødeses et yderligere pres fra EU-niveaufor at indsætte andre diskrimineringskriterier uden for og på arbejdsmarkedet.Hertil kommer, at man som nævnt neden for ikke kan udelukke, at EF Domstolenpå egen hånd – i kraft af bl.a. dette direktiv – lægger nye diskrimineringskriterierind i sin praksis. Dette kan være kriterier, der er opregnet i de internationale in-strumenter, eller det kan være helt nye kriterier, som EF Domstolen måtte findefrem til som forhold, der kan findes af en eller anden art i europæisk ret – herunderi national ret. Se bl.a. herom nedenfor.Yderligere diskriminationsbeskyttelseMan skal også gøre sig klart, at der heller ikke med dette direktivforslag er tale omen slutregulering af diskriminationsområdet. Det må tillige vurderes, at der på rela-tivt kortere sigt må imødeses et yderligere pres fra EU-niveau for at indsætte nyeog strammere diskrimineringsredskaber i direktiverne m.v. uden for og på arbejds-markedet. Hertil kommer, at man som nævnt nedenfor ikke kan udelukke, at EFDomstolen på egen hånd – i kraft af bl.a. dette direktiv – strammer beskyttelsesni-veauet via sin praksis. Dette kan være stramninger, f.eks. forbud, der er opregnet iandre internationale instrumenter, visse medlemsstater, eller det kan være helt nyekrav eller udvidende fortolkninger, som EF-Domstolen måtte kunne finde frem til.Tage højde for EF-Domstolens fortolkningsmetode allerede nuDA skal anbefale, at alle de indledende betragtninger, der skal indskrænke direkti-vets område,flyttesfra direktivets såkaldte betragtninger ogindsættesi selve direk-tivteksten, da man kan frygte, at de ellers ikke tillægges vægt af EF-Domstolen el-ler fortolkes indskrænkende. Omvendt skal man tage højde for, at begreber i øvrigti direktivet, hvis de ikke er meget skarpt formuleret i selve direktivets egentligenormerende tekst, vil blive fortolket udvidende henholdsvis indskrænkende afhæn-gig af sagens karakter. DA skal i den forbindelse f.eks. henvise til EF-Domstolensafgørelser i dels den såkaldte Mangold-sag (C 144/04) fra 2006 og Coleman-sagen(C 303/06) fra 2008. Også andre afgørelser fra EF-Domstolen i og uden for ar-bejdsmarkedet kan dokumentere dette.I Mangold-sagen kom EF-Domstolen frem til, at fællesskabsretten som sådan –som navnlig udviklet via praksis af EF-Domstolen selv – og ikke direktivet om for-skelsbehandling indeholder det egentlig princip om forbud mod forskelsbehandlingpå grund af alder. Den fællesskabsretlige norm udfyldes nok af direktivet, mennormen gælder uanset direktivet. I Coleman-sagen kom EF-Domstolen frem til, atda direktivet om forskelsbehandling skal bekæmpe alle former for forskelsbehand-ling, vil den gælde alle, således også en pårørende til en handicappet, hvor den på-rørende påstod sig forskelsbehandlet på grund af sin tilknytning til en handicappet.

Man kan på baggrund af bl.a. ovennævnte vurdere, at direktiverne og deres udsagnsom sådan ikke er afgørende for EF-Domstolens vurdering af de enkelte sager, oghvor langt beskyttelsesniveauet mod diskrimination reelt kan siges at være i EU.Direktiverne bruges derimod af EF-Domstolen som en bekræftelse af, at den bag-vedliggende ret er en del af EU-retten uanset dens juridiske styrke. Dette er jo bl.a.dette, som bekræftes i f.eks. dette direktivforslag, hvor man fra medlemsstaternesside direkte erklærer, at en række internationale instrumenter og EU-ret uanset for-skellig juridisk styrke i forvejen er og fremover skal og kan anvendes af EF-Domstolen.Det følger heraf, at EF-Domstolen formentlig vil kunne antage den fortolkning, atbeskyttelse med hensyn til de ovennævnte forskelsbehandlingskriterier allerede ek-sisterer, jf. ræsonnementet i Mangold-dommen eller med henvisning til de princip-per i EU-retten, internationale instrumenter m.v., som direktivforslaget selv henvi-ser afhængigt og absolut allerede er gældende i EU-retten og med en styrke, derligger langt ud over f.eks. direktivets direkte udsagn og begrænsninger samt præci-seringer. Allerede nu må man således på grundlag af afgørelsen i ovennævnte Co-leman- sag vurdere, at begrebet ”ingen” i direktivforslaget art. 2 (”1.I dette direktivbetyder princippet om ligebehandling, at ingen må udsættes for direkte eller indi-rekte forskelsbehandling af nogen af de i artikel 1 anførte grunde”) mindstskal for-tolkes i overensstemmelse med denne, således at ”ingen” gælder enhver med nogensom helst tilknytning af nogen art til de pågældende diskriminationskriterier. Isamme retning kan formentlig begrebet ”nogen” i pågældende bestemmelse fortol-kes.På den baggrund må man f.eks. også vurdere, at det forhold, at direktivet betegnersig i art. 1 som givende (alene) en ”ramme for bekæmpelse” af forskelsbehandlingsom værende af meget begrænset juridisk værdi. Som eksempel kan tilsvarendenævnes betragtning 16) hvorefter:”Enhver har frihed til at indgå aftaler, herunderfrihed til at vælge en aftalepartner til en given transaktion. Dette direktiv bør ikkefinde anvendelse på økonomiske transaktioner foretaget af private, for hvem dissetransaktioner ikke udgør en faglig eller erhvervsmæssig virksomhed.”Dette er enklart stærkere bestemmelse end den tilhørende artikeltekst, hvorefter: ”Litrad) fin-der kun anvendelse på privatpersoner i det omfang, de udøver faglig eller er-hvervsmæssig virksomhed.”Her må man f.eks. nødvendigvis forholde sig til spørgsmål om tilfælde, hvor denprivate aktivitet kun udgør eller kan siges at udgøre en mindre eller alene accesso-risk ”faglig eller erhvervsmæssig virksomhed”, ligesom begreberne ”private” og”økonomiske transaktioner” samt ”faglig eller erhvervsmæssig virksomhed” levnerstort rum for fortolkninger.Også andre dele af direktivet må man vurdere vil blive tillagt en udvidende for-tolkning af EF-Domstolen henset til direktivets baggrund og formål. Det gælderf.eks. art. 3, stk. 1 ”social beskyttelse”, ”sociale goder” og ”uddannelse”. Særligtvedrørende alder kan påpeges, at art. 2, stk. 6 tilsvarende indeholder et relativt stortfortolkningsrum.

DA har også noteret sig, at direktivforslaget på en række områder i foranledninggodt nok bygger på elementer i eksisterende direktiver, men der er også nye formu-leringer, der kan have indholdsmæssige betydninger. DA skal heller ikke undladeat bemærke, at man generelt uden refleksion i øvrigt og således også i almindeligeprivatretlige retsforhold overfører princippet om delt bevisbyrde, der er en undta-gelse af det almindelige bevisbyrdeprincip.Danske Handicaporganisationer (DH) takker for muligheden for at fremkommemed bemærkninger til Europa-kommissionens nyligt fremsatte forslag til direktivom ligebehandling udenfor arbejdsmarkedsområdet. DH skal dog fremhæve, at enuges frist for at indkomme med bemærkninger til så omfattende et forslag, er megetuhensigtsmæssig. Det giver os ringe muligheder for at inddrage vores medlemsor-ganisationer, hvilket selvsagt er dybt problematisk. Det er ikke befordrende for dendemokratiske proces, der skal sikre den organisatoriske opbakning til direktivetspecifikt og EU’s initiativer på handicapområdet generelt.Når dette er sagt, vil vi gerne understrege, at vi betragter det som et positivt skridt,at Kommissionen endelig har fremsat et forslag til direktiv på dette område. Vi for-venter, at den danske regering vil arbejde aktivt for vedtagelsen af direktivet, mensamtidig vil vi også understrege, at der er et fundamentalt behov for at styrke vissebestemmelser i direktivforslaget med henblik på en effektiv diskriminationsbeskyt-telse for personer med handicap samt de øvrige grupper, som direktivforslagetdækker.Det er vigtigt at fremhæve, at vores bemærkninger naturligt primært tager ud-gangspunkt i de behov, der er for at sikre personer med handicap imod diskrimina-tion. Det er det område, der interesserer os mest – og det er her, vi har vores særli-ge ekspertise.DH betragter det som et helt nødvendigt skridt at sikre sammenlignelig beskyttelseimod diskrimination for alle grupper, der er dækket af Amsterdam-traktatens arti-kel 13. Det er ikke rimeligt, at man i øjeblikket har et de facto hierarki mellem deforskellige diskriminationsgrunde.Det er positivt, at personer med handicap i fremtiden klart sikres imod de typer afdiskrimination, som er dækket af parallelle direktiver gældende for andre grupper,dvs. direkte og indirekte forskelsbehandling, chikane samt tilskyndelse til forskels-behandling. Desuden må det betragtes som positivt, at manglende rimelig tilpas-ning, som i arbejdsmarkedsdirektivet (2000/78/EF), nu generelt defineres som for-skelsbehandling.Yderligere er der så i direktivforslagets artikel 4 fastsat en forpligtelse til i rimeligtomfang at sikre lige adgang og tilgængelighed til varer, tjenester etc., hvilket set fraDH’s synspunkt er et konstruktivt element.Vi er dog dybt bekymrede i forhold til fortolkningen af og konsekvenserne ved dis-se bestemmelser, ikke mindst undtagelserne fra dem, mere herom nedenfor.DH mener, at dansk støtte til direktivforslaget vil være i overensstemmelse medden øgede vægtning af rettigheder og beskyttelse imod diskrimination, der er blevet

en integreret del af dansk handicappolitik, særligt i lyset af Danmarks tilslutning tilFN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.DH deler Kommissionens opfattelse, som den er fremsat i dennes konsekvensvur-dering af direktivforslaget, nemlig at direktivforslaget på nær meget få detaljer ikkepålægger medlemsstaterne forpligtelser, som ikke er indeholdt i konventionen.Samtidig må det dog understreges, at en gennemførelse af direktivforslaget i danskret, som det fremstår på nuværende tidspunkt, ikke i sig selv vil kunne udgøre enfyldestgørende efterlevelse af FN-konventionen. Områder som eksempelvis adgangtil retsvæsenet, familierettigheder, deltagelse i det politiske liv, adgang til kulturli-vet, tilgængelighed til det offentlige rum samt adgangen til information og kom-munikation, herunder eksempelvis tilgængelige informationsformater og tegnsprog,er ikke dækket af direktivforslaget, men i FN-konventionen findes vægtige be-stemmelser om disse forhold.Derudover er en hel række af de forpligtelser for offentlige instanser til aktivt atfremme deltagelsen for personer med handicap i samfundet, som er indeholdt ikonventionen, ikke dækket af direktivforslaget. Vi mener ikke, at det er tilfredsstil-lende, at direktivforslaget på så mange områder har en lavere overligger end kon-ventionen, når det gælder forebyggelse og bekæmpelse af diskrimination af perso-ner med handicap. Konventionen og direktivet må kunne ses som instrumenter, dersupplerer hinanden og må som sådan ses som retskilder, der til sammen kan væremed til at sætte rammer for dansk lovgivning vedrørende ligebehandling af perso-ner med handicap. Således er der brug for en højere grad af overensstemmelse mel-lem konventionens principper og direktivteksten.Nedenfor følger specifikke bemærkninger til de enkelte bestemmelser i direktivfor-slaget.Artikel 1Det skal bemærkes, at direktivet kun kan dække de områder, der er omfattet afEU’s kompetence, hvilket også anføres i de indledende betragtninger til direktiv-forslaget. Dette er ligeledes illustreret ovenfor under bemærkningerne om sam-menhængen med FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.Det skal således tages med betydelige forbehold, når det i artikel 1 hedder, at helespektret udenfor arbejdsmarkedet er dækket. En yderligere klargøring af anvendel-sesområdet er som følge heraf nødvendig med henblik på en gennemskuelig og ef-fektiv gennemførelse af direktivet i medlemsstaternes lovgivning.Derudover skal kommende dansk diskriminationslovgivning i forhold til handicaptage højde for, at direktivforslaget ikke dækker alle relevante aspekter af FN’skonvention om rettigheder for personer med handicap. I den sammenhæng ville detvære naturligt, og i overensstemmelse med EU’s tilslutning til FN-konventionen,ikke at lade selve direktivteksten anlægge en så indsnævret fortolkning af, hvorlangt EU-kompetencen går, når det gælder vigtige områder for personer med han-dicap, se eksempelvis bemærkningerne vedr. uddannelsesområdet til artikel 3 ne-denfor.

Artikel 2, stk. 2, litra b)DH foreslår, at bestemmelsen præciseres med henblik på at sikre, at den udtrykke-ligt omfatter diskrimination på baggrund af handicap ved associering. Som be-stemmelsen er formuleret nu, kan den læses sådan, at diskrimination kun kan knyt-te sig til en bestemt person med et bestemt handicap. Således vil fx forældre, derdiskrimineres som følge af tilknytningen til et barn med handicap ikke være ekspli-cit dækket af bestemmelsen om indirekte diskrimination. Dette er åbenlyst urime-ligt, jf. den nyligt afsagte kendelse i den såkaldte Coleman-sag, og derfor skal tek-sten formuleres, så der ikke opstår tvivl om dette.Artikel 2, stk. 5Det skal bemærkes, at det, som ovenfor anført, er positivt, at manglende rimeligtilpasning, jf. forslagets artikel 4, stk. 1, litra b), er defineret som forskelsbehand-ling. Det er imidlertid vigtigt at forstå, at manglende adgang og tilgængelighed forpersoner med handicap kan afhjælpes gennem generelle bestræbelser og andre for-anstaltninger (universelt design mv.) på at gøre ligebehandling og tilgængelighedtil en del af de tilbud, der udbydes offentligt. Dette er der taget delvis højde for i ar-tikel 4, stk. 1, litra a), men det er for DH uklart, hvilken retlig status overtrædelseraf disse bestemmelser har. Vil sådanne overtrædelser skulle forstås som forskels-behandling, eller er det noget andet?Det er helt centralt at holde sig for øje, at den diskrimination af personer med han-dicap, som ligger i ikke at tilpasse samfundet til alle mennesker, i lige så høj gradsom andre typer af diskrimination udgør betydelige hindringer for fuld deltagelse isamfundslivet for personer med handicap. Det kan tydeligt ses af de barrierer, derer skabt inden for fx. byggeri, transport og kommunikation gennem de senestemange årtier. Det er den type diskrimination, som artikel 4, stk. 1, litra a) tager del-vist fat få. Det må derfor sikres, at manglende efterlevelse af denne bestemmelse ilige så høj grad som direktivets øvrige anti-diskriminationsbestemmelser har bin-dende retsvirkning, samt at der er knyttet effektive sanktioner til manglende efter-levelse.Artikel 2, stk. 6DH ser det som en risiko, at muligheden for at forskelsbehandle på baggrund af al-der kan benyttes til indirekte at diskriminere personer med handicap. Frekvensen afpersoner med handicap blandt ældre borgere er højere end frekvensen blandt yngreborgere. Der er personer, der først bliver handicappede, efter at de er blevet ”gam-le”. Særligt derfor vil en beskyttelse mod indirekte diskrimination af denne gruppepå grund af handicap være væsentlig.Det skal derfor præciseres, at det udelukkende er kravet om et forbud mod diskri-mination på baggrund af biologisk alder, som der kan gøres undtagelser fra. Detskal også præciseres, at der ikke er mulighed for at diskriminere på baggrund afsammenhængen mellem alder og handicap. Dette vil være i overensstemmelse medden generelle målsætning fra EU's side om at bekæmpe multipel diskrimination.Artikel 2, stk. 7Indskrænkningerne af direktivets gyldighed i forhold til aktuarmæssige og statisti-ske beregninger udgør et væsentligt problem, da sådanne beregninger må forventes

at blive benyttet i forbindelse med fx pensionsordninger, sundhedsforsikringer ogkriterier for långivning.Der synes dermed at opstå en modsigelse af artikel 12 i FN’s konvention om rettig-heder for personer med handicap vedr. retlig handleevne, som også berører den ligeret til at opnå lån og ejendomsret, artikel 25 om lige ret til sundhed samt sammekonventions artikel 28, stk. 2, litra e) om pensionsordninger.Den tilsvarende bestemmelse i det parallelle direktiv, om ligebehandling i forholdtil køn fra 2004, indeholder snævrere muligheder for medlemsstaterne i henseendetil at tillade forskelsbehandling på dette punkt. DH er derfor meget forundret overvalget af et større råderum i forhold til handicap. DH foreslår, at der som minimumspecificeres meget klare kriterier for, hvornår handicap kan indgå som en faktor iaktuarmæssige og statistiske beregninger. Som bestemmelsen er formuleret nu, erdet ikke klart, hvornår handicap kan indgå og under hvilke betingelser.Derudover mener DH, at det er relevant at rejse spørgsmålet om, hvorvidt lige ad-gang til forsikringslignende ordninger ikke er en opgave, der bør løses solidariskenten af forsikringstagerne i fællesskab eller af samfundet som sådan. Dette er ek-sempelvis i overensstemmelse med den nuværende tilgang, når det gælder gruppe-livsforsikringer og øvrige lignende kollektive forsikringer.Artikel 2, stk. 8Det skal bemærkes, at en tilsvarende bestemmelse ikke er fastsat i de parallelle di-rektiver om henholdsvis ligebehandling i forhold til køn og race. For DH er denpraktiske betydning af en sådan bestemmelse uklar i forhold til gruppen af personermed handicap. DH savner en konkret begrundelse for bestemmelsens optræden iforslaget, ikke mindst i forhold til dets konsekvenser for gruppen af personer medhandicap.Artikel 3, stk. 1, litra a)Bestemmelserne vedr. aktuarmæssige og statistiske data i artikel 2, stk. 7, kan tæn-kes at have indflydelse på rækkevidden i forhold til visse sociale sikringsordningerog sundhedsordninger. DH finder en afklaring af dette spørgsmål helt nødvendig.Det er vigtigt, at der ikke kan finde diskrimination sted. Der skal være fuld og ligeadgang for alle til sociale sikrings- og sundhedsordninger.Artikel 3, stk. 1, litra d)En indskrænkning, der ligner den i litra d), findes ikke i de parallelle direktivervedr. henholdsvis race og køn. Indskrænkningen rejser nogle spørgsmål i forholdtil, hvilken status tilbud, som udbydes af eksempelvis private foreninger og andretyper af non-profit foretagender, har i forhold til direktivets anvendelsesområde. IDanmark kunne dette fx være andelsboligforeninger. DH efterlyser en afklaring afdette spørgsmål. DH savner en konkret begrundelse for, at indskrænkningen skullevære særligt relevant i dette direktivforslag.Artikel 3, stk. 2Det skal bemærkes, at dette er et område, hvor FN’s konvention om rettigheder forpersoner med handicap indeholder væsentlige bindende bestemmelser.

Artikel 3, stk. 3En lignende indskrænkning i forhold til uddannelse findes ikke i det parallelle di-rektiv vedr. race.Det skal bemærkes, at indskrænkningen tilsyneladende åbner for, at hensyn til or-ganisering, herunder formentlig også økonomiske hensyn, kan gå forud for eksem-pelvis hensynet til en elev med et handicap, fx i forhold til at sikre inklusion imainstream skolesystemet. Dette finder DH fuldstændig uacceptabelt. Som mini-mum må dette tages i betragtning ved en dansk implementering af direktivet. Detmå ikke være sådan, at man kan diskriminere personer med handicap på nogen må-de eller noget sted i undervisningssystemet. Organiseringen af undervisningen kani sig selv være diskriminerende.Der er fastlagt vigtige bindende rettigheder på uddannelsesområdet i FN’s konven-tion om rettigheder for personer med handicap, og eftersom EU har tilsluttet sigkonventionen, er man i lige så høj grad som medlemsstaterne bundet af denne. DHer opmærksom på, at EU har en begrænset kompetence i forhold til uddannelses-området. Men der er intet i traktaten, der tilsiger, at denne begrænsning lige nøjag-tig er relevant i forhold til specialundervisning og organisationen omkring denne.Det synes på den baggrund at være en fuldstændig uhensigtsmæssigt og arbitrærdisposition at lade en indskrænkning af direktivets rækkevidde gå på dette og påden måde sætte spørgsmålstegn ved den fulde og hele tilslutning til FN-konventionens principper om et inkluderende skole system – disse principper harværet den internationalt anerkendte politiske linje siden først i halvfemserne.I forhold til artikel 3 generelt skal det konkluderes, der må forventes betydelige for-tolkningsproblemer i henseende til afgrænsningen af de politikområder, hvor direk-tivet har gyldighed. Så meget desto vigtigere vil det være at sikre en bred lovgiv-ning i Danmark, der går videre end direktivet, sådan at afgrænsningsproblemer ik-ke kommer til at stå i vejen for en effektiv og gennemskuelig beskyttelse mod dis-krimination af personer med handicap i Danmark.Artikel 4, stk. 1, litra a)Det skal bemærkes, at noget synes at være faldet ud af den danske oversættelse afKommissionens forslag. Af den engelsksprogede version af forslaget fremgår det,at tilpasningerne skal ske ”in anticipation”, dvs. under en generel forudsætning om,at personer med handicap benytter tjenester osv. Dette lille begreb er yderst cen-tralt, idet det introducerer en proaktiv forpligtelse til at sikre ligebehandling af per-soner med handicap. Der må derfor foretages en ændring af den danske oversættel-se!Indskrænkningerne af litra a), der går på tilvejebringelsen af alternativer ellergrundlæggende forandringer, er dybt problematiske. Som eksempel kan nævnestilgængelighed til hjemmesider. Det kan i nogle tilfælde kræve grundlæggende for-andringer at sikre en hjemmesides tilgængelighed. Men tilgængeligheden vil imange tilfælde jo være en forudsætning for, at man kan benytte sig af en offentligeller privat ydelse. DH savner som minimum en klarlæggelse af, hvad disse ind-skrænkninger indebærer.

DH står uforstående overfor, at det mere velkendte kriterium om uforholdsmæssigtstore byrder ikke er tilstrækkeligt i denne sammenhæng, særligt i lyset af at rele-vante tilpasninger langt fra altid koster ekstra ressourcer.Indskrænkningerne af bestemmelsen kan komme til at stå i vejen for, at strukturelforskelsbehandling kan bekæmpes ved hjælp af direktivet. Det er således yderstcentralt, at deres rækkevidde begrænses så meget som overhovedet muligt.DH efterlyser, at bestemmelsen refererer til begrebet universelt design, som ergennemgående i FN-konventionen. En sådan tilgang vil kraftigt nedsætte behovetfor tilpasninger i konkrete tilfælde. En tilgang gående på realisering af universeltdesign i forhold til nye varer og tjenesteydelser ville være et særdeles nødvendigtskridt. Særligt vil det være relevant at koble en sådan tilgang til eksisterende ogkommende europæiske standarder, sådan at tilgængelighed ville være klart define-ret i hele EU. Dette ville også øge gennemskueligheden af bestemmelsen for aktø-rer på markedet. DH foreslår derfor, at manglende efterlevelse af europæiske stan-darder vedr. tilgængelighed for personer med handicap indskrives i artikel 4 somen form for diskrimination.DH ser desuden et behov for at præcisere, at bestemmelsen ikke kun drejer sig omfysisk tilgængelighed for eksempelvis kørestolsbrugere. Personlig assistance, tilve-jebringelsen af information i alternative formater og tolkebistand, herunder tegn-sprogstolkning, er eksempler på relevante tilpasninger, som efter DH’s opfattelseikke må kunne fortolkes ud af direktivet. Derfor bør artikel 4 reformuleres medhenblik på også at inkorporere disse aspekter af adgangen for personer med handi-cap.Artikel 4 stk. 2Det skal bemærkes, at der åbnes for en hel række muligheder for at begrunde und-tagelser fra artikel 4, stk. 1. DH foreslår derfor, at der som en yderligere afbalance-ring af disse mulige begrundelser også indføres et kriterium, der går på de muligefordele for andre borgere og samfundet generelt, som tilpasninger til fordel for per-soner med handicap i rigtig mange tilfælde indebærer. Som eksempel kan blotnævnes, at øget tilgængelighed for kørestolsbrugere og gangbesværede i offentligetransportmidler også kan give betydelige fordele for personer i følgeskab medsmåbørn, med barnevogne, cykler eller bagage. Hertil kommer den ikke ubetydeli-ge effekt i form af forbedring af arbejdsmiljøet i bred forstand.Yderligere står DH i overensstemmelse med bemærkningen ovenfor til litra a) inærværende artikel uforstående overfor, at det er nødvendigt at indføre en rækkeundtagelser udover den velkendte om uforholdsmæssigt store byrder. Vi efterlyserderfor en begrundelse af denne disposition. Man kommer let i tvivl om, hvorvidtman reelt vil afskaffe diskrimination af personer med handicap.Artikel 5 og 6Disse artikler sikrer muligheden for en effektiv dansk lovgivning til fremme af reeltlige muligheder for personer med handicap. Dette betragter DH som meget positivtog opfordrer samtidig indtrængende den danske regering til at følge dette spor i

overensstemmelse med FN’s konvention om rettigheder for personer med handi-cap.Artikel 7, stk. 1Multipel diskrimination skal indgå som et element i klagebehandlingen. Dette skalpræciseres i direktivet.Artikel 7, stk. 2Handicapfaglig ekspertise skal indgå i vurderingen af sager om handicap. Direktiv-forslaget skal åbne for denne mulighed, sådan at vurderingen ikke udelukkende ba-seres på juridisk ekspertise. Behovet kan ikke opfyldes fuldt ud ved at lade fx or-ganisationer af personer med handicap indtræde på klagerens side i en sag. Ogsåselve vurderingen af sagen bør være baseret på handicapfaglig viden. Det er et fak-tum, at kun ganske få juridiske eksperter har viden om handicapområdet, der kansikre, at de særlige forhold/oplevelser ved at have et handicap kommer til vurde-ring i forbindelse med afgørelse af sager om diskrimination.Artikel 10Omfanget af informationsindsatsen skal præciseres yderligere. Det er vigtigt at fåfastslået, at indsatsen ikke kun skal rette sig imod de grupper, som kan komme tilat stå over for diskrimination. Også udbydere af varer og tjenesteydelser skal mod-tage fyldestgørende information om deres proaktive pligter i henhold til direktivet.Desuden foreslår DH, at det overvejes at pålægge medlemsstaterne en forpligtelsetil at udvikle redskaber, der kan støtte offentlige og private vare- og tjenesteudby-dere i at leve op til direktivets bestemmelser.Derudover skal det fremgå klart af direktivet, at informationsindsatsen som helhedskal tilrettelægges på en måde, der sikrer tilgængelighed for personer med handicapaf alle typer, herunder eksempelvis information i tilgængelige formater, på tegn-sprog og forfattet i klar og let forståelig tekst.Artikel 11DH vil opfordre til, at man allerede nu efterlever artiklens ånd og med baggrund idenne indleder en formel og substantiel involveringsproces af organisationer, afpersoner med handicap og andre relevante grupper, både på europæisk og nationaltplan med henblik på at sikre en tæt dialog om direktivets udformning og imple-mentering.Artikel 13DH vil opfordre til, at den gennemgang af dansk lovgivning, som bestemmelsenindebærer, sammentænkes med den gennemgang af dansk lovgivning, som gen-nemføres med henblik på ratifikation af FN’s konvention om rettigheder for perso-ner med handicap. En sådan sammentænkt gennemgang bør bestå i en tæt konsulta-tion af handicapbevægelsen og involvere direkte inddragelse af denne.Artikel 15, stk. 2DH savner i høj grad en begrundelse for, at der kan gives forlængelse af fristen forimplementering, for så vidt angår direktivforslagets artikel 4. Det har ikke væretmuligt at finde en sådan i Kommissionens lovforberedende arbejder. Hvis begrun-

delsen er, at det skønnes at være vanskeligt at leve op til artikel 4, er der så megetdesto større grund til at give dens bestemmelser retlig virkning så hurtigt som mu-ligt. Den reelle forskelsbehandling af personer med handicap, som manglende ef-terlevelse af principperne i artikel 4 indebærer, er nemlig ensbetydende med stærkebegrænsninger for lige samfundsdeltagelse.Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) bemærker, at direktivforslaget regule-rer beskyttelse mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet og således sup-plerer de eksisterende direktiver, for så vidt angår diskriminationskriterierne, reli-gion, tro, handikap, alder eller seksuel orientering. Som konsekvens heraf vil direk-tivforslaget vedrøre området om socialbeskyttelse, sociale goder, uddannelse ogadgang til service- og tjenesteydelser.Indledningsvis skal FA henlede opmærksomheden på, at vi finder det problematisk,at alder indgår på lige fod med de resterende rettigheder. Alder bliver ofte anvendtsom et objektivt kriterium dels i forhold til lovgivning dels i forhold til administra-tion f.eks. af erhvervelse af kørekort, ret til stemmeafgivning ved demokratiskevalg og m.m. Det er alle disse lovmæssige og administrative bestemmelser, som ef-ter direktivets vedtagelse pludselig er potentielt EF stridige og ulovlige.Det betyder også, at forslaget bekræfter og forstærker en udvikling, herunder viaEF domstolen, der ligger langt ud over den ramme for regulering, som umiddelbartkan læses af direktivet. Den forslåede løsning med at indsætte en undtagelsesbe-stemmelse om, at ulige behandling pga. af alder ikke er forskelsbehandling, såfremtder er et objektivt og rimelig begrundet legitimt formål (art. 2 stk. 6 i direktivfor-slaget), er ikke en god løsning. FA finder det derfor nødvendigt, at der tages et klartforbehold for, at alder inddrages som diskriminationskriterium i direktivforslaget.Om uddannelse siger direktivforslagets artikel 3 litra C, at uddannelse er et af deområder, hvor direktivet finder anvendelse. FA finder, at uddannelse er et nationaltanliggende, og at artikel 3 litra C derfor bør udgå.Vedrørende spørgsmålet om klageadgang anføres i artikel 7 en bestemmelse her-om. FA finder, at dette er et nationalt anliggende, som allerede er reguleret via EFdomstolens afgørelser og må derfor anbefale, at artikel 7 udgår af direktivforsla-get.Hvad angår artikel 8 om bevisbyrde, er det FAs opfattelse, at der i realiteten herindføres en omvendt bevisbyrde. FA skal anføre, at vi finder dette kritisabelt, uan-set at det kendes fra andre direktiver, men finder ikke, at det bør anvendes i forbin-delse med dette direktivforslag, og skal derfor bede om at bestemmelsen om bevis-byrde udgår.I artikel 11, der omhandler dialog med relevante berørte parter, skal vi anmode om,at der tilføjes følgende formulering ”medlemsstaterne tilskyndes til at inddrage ar-bejdsmarkedets parter i det omfang arbejdsmarkedet berøres”. Dette harmonererogså med artikel 16 i direktivforslaget, der omhandler arbejdsmarkedets parter iforbindelse med en udarbejdelse af en rapport om anvendelsen af direktivet. Vi serderfor gerne, arbejdsmarkedets parter rykket frem også til artikel 11.

Artikel 13 om overholdelse er en ny bestemmelse, og FA er af den opfattelse, atder her er tale om et nationalt anliggende, og at artikel 13 derfor bør udgå.Om Artikel 14, der handler om sanktioner, skal FA anføre, at dette er et nationaltanliggende i EF retten, og bestemmelsen bør derfor udgå, idet EF domstolspraksisvaretager de tværnationale hensyn, og at der derfor ikke specifikt, som der anføres iforslaget, bør anføres typer af sanktioner.Afslutningsvis anfører FA, at der i direktivforslaget henvises til Traktatens artikel 6samt forskellige internationale instrumenter i FN samt i den Europæiske menneske-rettighedskonvention EU’s charter mv. særligt med hensyn til de i direktivet nævn-te beskyttelseskriterier. Uanset at disse henvisninger er korrekte, er det væsentligt,at der ikke er tale om henvisninger i snæver forstand, men at de skal ses som etelement, der giver juridisk mulighed for, at man via direktivforslaget bidrager til atregulere diskrimination og forskelsbehandlingsområdet mere vidtgående og intensend selve direktivforslagetFA finder det uheldigt, idet direktivforslaget får en meget bredere anvendelse, enddet fremgår af selve direktivforslaget.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er som udgangspunkt positiv over for en styrket indsats mod diskrimi-nation og bakker op om håndhævelsen af menneskerettighederne.På arbejdsmarkedet er der i dag i dansk lovgivning forbud mod forskelsbehandlingpå grund af alder, handicap, køn, race og etnisk oprindelse, religion og tro samtseksuel orientering. Uden for arbejdsmarkedet er der forbud mod forskelsbehand-ling på grund af køn, race og etnisk oprindelse. Der er således ikke i dag forbudmod diskrimination udenfor arbejdsmarkedet i forhold til alder, handicap og religi-on eller tro.Forslaget til direktiv, som det er fremlagt, giver dog anledning til en række merespecifikke betænkeligheder, særligt af juridisk karakter, idet forslaget indeholderen række vagt afgrænsede bestemmelser og ligeledes vagt udformede undtagelserfor direktivets anvendelsesområde. Dette kan medføre, at rettighedernes omfangreelt vil skulle fastlægges ved domstolskontrol. Der bør derfor arbejdes på en afkla-ring af rettighederne under de videre forhandlinger.Endelig er det nødvendigt at få belyst en række spørgsmål vedrørende forslagetsnærmere juridiske og økonomiske konsekvenser - herunder rækkevidden af fleremere generelle afgrænsede bestemmelser, inden en nærmere holdning fastlægges.Regeringen vil arbejde for en afklaring af de afgrænsnings- og fortolkningsspørgs-mål, der knytter sig til direktivforslaget, navnlig i relation til beskyttelsen mod for-skelsbehandling på grund af alder og handicap.11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En enkelt medlemsstat har i første omgang givet udtryk for stor skepsis over for-slaget, mens de øvrige i varierende grad må forventes at støtte forslagets princip-per. Alle forventes dog i lighed med Danmark at have behov for afklaring af enrække elementer i forslaget. Hertil kommer, at det er vurderingen, at der i forbin-delse med forslagets behandling har vist sig en større skepsis end oprindeligt.For-slaget har været behandlet på en række arbejdsgruppemøder under det spanskeformandskab, hvor hele forslaget har været drøftet. Medlemsstaterne har fortsatmange uafklarede spørgsmål om fx direktivets rækkevidde, begrebsanvendelse ogjuridiske fortolkning.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forudfor rådsmøderne (EPSCO) den 8. juni 2008og den 30. november 2009.

Nyt notat1. ResuméUnder dette punkt vil formændene for beskæftigelseskomiteen (EMCO)og komiteenfor social beskyttelse (SPC) præsentere bidrag fra de to komiteer. Formandskabetforventer debat på rådsmødet om målene for social inklusion.2. BaggrundEuropa 2020-strategien forventes i 2010 at afløse Lissabon-strategien for vækst ogbeskæftigelse og bidrage til at styrke rammen for samarbejdet om reformer, der kanøge vækst og beskæftigelse i medlemslandene.Det Europæiske Råd (DER) vedtog på forårstopmødet i marts et første sæt konklu-sioner om den nye strategi, herunder om mål på EU-niveau og forventes at vedtageden samlede strategi på topmødet i juni.Strategien forventes bl.a. at indeholde fem konkrete målsætninger for EU, som skalopfyldes inden 2020, herunder at social inklusion skal fremmes, navnlig gennemreduktion af fattigdom. DER ville på sit møde i juni 2010 vende tilbage til dennærmere udformning heraf.3. HjemmelsgrundlagIkke relevant4. NærhedsprincippetIkke relevant.5. Formål og indholda) Formandskabet har med udgangspunkt i det under e) nævnte papir fra Komitéenfor Social Beskyttelse fremsendt en note til Rådet med spørgsmål om Rådets hold-ning til formuleringen af et EU- mål og de hertil relaterede indikatorer.

c) Beskæftigelseskomitéen forventes at fremlægge synspunkter på flere af strategi-ens elementer, herunder bl.a. nationale beskæftigelsesmål, flaskehalse på arbejds-markedet og styringsmæssige aspekter vedrørende strategien. Komiteen forventessåledes at rådgive Rådet i spørgsmålet om at sikre et passende ambitionsniveau pånationalt niveau i arbejdet med fastlæggelsen af nationale mål med henblik på at nådet overordnede mål for beskæftigelsen på 75 pct. i 2020.d) Komitéen for Social Beskyttelse har foreslået, at målingen af risiko for fattig-dom i EU tager udgangspunkt i følgende indikatorer:I. antallet af personer, som er i risiko for relativ fattigdom og/ellerII. antallet af personer, der lider af materielle afsavn og/ellerIII. antallet af personer boende i husstande, hvor ingen er i beskæftigelse.Medlemsstaterne og Kommissionen anmodes i øvrigt om:oat opdatere deres plan for udvikling af indikatorer med henblik på, at dissefuldt ud reflekterer, at fattigdom og social udstødelse er multidimensionellefænomener;at fremskynde arbejde med at forbedre målemetoder for materielle afsavn,konstant fattigdom, absolut fattigdom, risiko for fattigdom målt over tid,nye målemetoder for eksklusion fra arbejdsmarkedet samt metoder til atmåle de sociale systemers omfordelingseffekt, herunder også for så vidtangår naturalydelser;over tid at forbedre kvaliteten af de underliggende data samt forbedre ka-paciteten til at måle livsvilkårene for de mest udsatte grupper.

Fastsættelsen af et EU-mål giver ikke i sig selv anledning til finansielle konsekven-ser. Den efterfølgende fastsættelse af et dansk mål kan føre til konsekvenser af-hængig af udformningen og opfølgningen heraf.9. HøringSagen forventes drøftet på møde i Specialudvalget den 31. maj.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan generelt tilslutte sig, at der gøres en indsats for at fremme beskæf-tigelse, social inklusion og bekæmpe fattigdom i EU. Regeringen er ikke tilhængeraf, at der fastlægges et mål for fattigdom baseret på et relativt indkomstbegreb.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er principiel enighed om, at der skal gøres en indsats for at fremme beskæfti-gelse, social inklusion og bekæmpe fattigdom i EU.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Nyt notat.1. ResuméKommissionen har den 27. april 2010 fremlagt forslag til retningslinjer for med-lemslandenes beskæftigelsespolitikker. Forslaget til beskæftigelsesretningslinjerforventes godkendt på EPSCO’s møde den 7. juni 2010.Retningslinjerne revideres i forbindelse med, at Europa 2020 strategien afløserLissabon-strategien fra 2000. Sammen med de overordnede økonomisk-politiskeretningslinjer udgør beskæftigelsesretningslinjerne en ramme for koordineringenaf medlemslandenes strategier for vækst og beskæftigelse. Beskæftigelseskomiteen(EMCO) forventes i henhold til traktaten art. 148 at fremlægge en udtalelse omKommissionens forslag til beskæftigelsesretningslinjer.2. BaggrundEuropa 2020 strategien forventes i 2010 at afløse Lissabon-strategien for vækst ogbeskæftigelse og bidrage til at styrke rammen for samarbejdet om reformer, der kanøge vækst og beskæftigelse i medlemslandene.Det Europæiske Råd (DER) vedtog på forårstopmødet i marts et første sæt konklu-sioner om den nye strategi, herunder om målsætninger på EU-niveau, og forventesat vedtage den samlede strategi på topmødet i juni.Strategien forventes bl.a. at indeholde fem konkrete målsætninger for EU, som skalopfyldes inden 2020:Mindst 75 pct. af de 20-64 årige skal være i beskæftigelseMindst 3 pct. af EU’s BNP skal investeres i forskning og udvikling, og dervil i tillæg hertil skulle udvikles en outputbaseret indikator for forskning,udvikling og innovation.De såkaldte 20:20:20 klima- og energimål1skal være opfyldt (inkl. et skifttil 30 pct. reduktion af drivhusgasser, hvis forudsætningerne er opfyldt)Uddannelsesniveauerne skal forbedres, navnlig gennem reduktion af skole-frafald og øget gennemførelse af videregående uddannelserSocial inklusion skal fremmes, navnlig gennem reduktion af fattigdom.

EU2020 strategiens målsætninger vil skulle opfyldes dels gennem en indsats påEU-niveau og dels gennem medlemslandenes udarbejdelse af nationale reformpro-grammer. DER’s konklusioner fra mødet i marts 2010 pålægger i den forbindelseKommissionen at udarbejde et udkast til mere fokuserede integrerede retningslin-jer, herunder beskæftigelsesretningslinjer, der skal understøtte EU2020 strategien,herunder medlemslandenes udarbejdelse af nationale reformprogrammer.Kommissionen offentliggjorde den 27. april 2010 et forslag integrerede retningslin-jer, der som hidtil er sammensat af to separate sæt retningslinjer, der vedtages medhver sin hjemmel i traktaten - dels de overordnede økonomisk-politiske retningslin-jer (BEPG), som er hjemlet i traktatens artikel 121, dels retningslinjerne for med-lemslandenes beskæftigelsespolitikker (EES), som er hjemlet i traktatens artikel148.ECOFIN forventes i juni at indstille de nye integrerede retningslinjer til godkendel-se på DER sammen med EPSCO (beskæftigelses- og socialministrene), der separatbehandler den del af de integrerede retningslinjer, der vedrører beskæftigelsespoli-tikken. Efter DER i juni vil der følge en formel vedtagelse af retningslinjerne iECOFIN og EPSCO.3. HjemmelsgrundlagDe integrerede retningslinjer er sammensat af to sæt retningslinjer: Dels de over-ordnede økonomisk-politiske retningslinjer, der er hjemlet i Traktaten om Den Eu-ropæiske Unions Funktionsmådes artikel 121, stk. 2, dels retningslinjerne for med-lemslandenes beskæftigelsespolitikker, der er hjemlet i traktatens artikel 148, stk.2.Det er i traktaten angivet eksplicit, at beskæftigelsesretningslinjerne skal være ioverensstemmelse med de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer(BEPG). Rådet træffer beslutning om de integrerede retningslinjer på baggrund afDER’s konklusioner herom, jf. proceduren i de nævnte artikler. For så vidt angårretningslinjerne for beskæftigelsespolitikken, skal Rådet forinden høre Europa-Parlamentet.4. NærhedsprincippetMedlemslandene har ansvaret for deres økonomiske politik, herunder beskæftigel-sespolitikken, der henhører under den åbne koordinations metode, og de mikro- ogmakroøkonomiske aspekter af den økonomiske politik. Ifølge traktaten er den øko-nomiske politik dog at betragte som forhold af fælles interesse, som skal samord-nes i Rådet gennem de overordnede økonomisk politiske retningslinjer. Da ret-ningslinjerne er eksplicit hjemlet i traktaten, finder regeringen, at sagen er i over-ensstemmelse med nærhedsprincippet.5. Formål og indholdForslaget til integrerede retningslinjer indeholder bl.a. retningslinjer, som modsva-rer de fem konkrete EU-målsætninger, som forventes fastsat i EU 2020 strategien.Kommissionens forslag indeholder også referencer til de fem konkrete målsætnin-ger i EU2020 strategien, som de oprindeligt blev foreslået af Kommissionen. Deintegrerede retningslinjer ventes konsekvensjusteret, når DER har fastlagt den en-

delige formulering af de konkrete målsætninger. Derudover indeholder forslagetretningslinjer, der vedrører håndteringen af makro-økonomiske ubalancer, som påbaggrund af krisen ventes at blive et større fokus for koordineringen og samordnin-gen af den økonomiske politik i EU. Beskæftigelseskomiteen (EMCO) forventes ihenhold til traktaten art. 148 at fremlægge en udtalelse om Kommissionens forslagtil beskæftigelsesretningslinjerTabel 1: Forslaget til nye integrerede retningslinjer, oversigtOverordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG)1Sikring af kvaliteten og holdbarheden af de offentlige finanser2Adressering af makro-økonomiske ubalancer3Reduktion af ubalancer i euro-området4Optimering af støtte til forskning, udvikling og innovation, styrkelse af vi-dens-trekanten og frigørelse af den digitale økonomis potentiale5Forbedring af ressource-effektivitet og reduktion af drivhusgasudledninger6Forbedring af erhvervslivets og forbrugernes rammevilkår og modernise-ring af det industrielle grundlagBeskæftigelsesretningslinjer (EES)7Forøgelse af deltagelsen på arbejdsmarkedet og nedbringelse af strukturelarbejdsløshed8Udvikling af en kvalificeret arbejdsstyrke der passer til arbejdsmarkedetsbehov samt fremme af kvaliteten af jobs og livslang læring9Forbedring af afkastet af uddannelsessystemer på alle niveauer og størredeltagelse i tertiær uddannelse10Fremme af social inklusion og fattigdomsbekæmpelseAnm.: Ikke-officiel oversættelse til danskRetningslinjerne for medlemslandenes beskæftigelsespolitikkerRetningslinje 7: Forøgelse af deltagelsen på arbejdsmarkedet og nedbringelse afstrukturel arbejdsløshedMedlemslandene skal integrere og anvende de fælles principper for flexicurity,som godkendt af Det Europæiske Råd, i deres arbejdsmarkedspolitik for at øge er-hvervsdeltagelsen, reducere strukturledigheden og bekæmpe segmentering og inak-tivitet.Medlemslandene bør øge dialogen med arbejdsmarkedets parter og bekæmpe seg-mentering på arbejdsmarkedet ved at adressere midlertidig beskæftigelse, underbe-skæftigelse og sort arbejde. Kvaliteten af job og arbejdsforhold bør adresseres vedat bekæmpe lave lønninger, sikre tilstrækkelig dækning af det sociale sikkerheds-system og sikre at arbejdsmarkedssystemet er målrettet og åbent for alle.For at øge konkurrenceevnen og beskæftigelsen, særligt for de lavest uddannede,bør medlemslandene gennemgå skatte- og overførselssystemerne m.v. for at frem-me højere tilbagetrækningsalder, ligestilling og integration af unge, handikappede,legale immigranter og andre udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Der bør arbejdesmed ordninger, der skaber balance mellem arbejde og fritid, og som derfor kan hæ-ve beskæftigelsen særligt blandt yngre, ældre og kvinder, herunder tiltag der kan fåhøjtuddannede kvinder til at blive på arbejdsmarkedet. Medlemslandene bør ogsåfjerne barrierer for jobskabelse inden for f.eks. plejesektoren og grønne industrier.47

Retningslinje 8: Udvikling af en kvalificeret arbejdsstyrke der passer til arbejds-markedets behov samt fremme af kvaliteten af jobs og livslang læringMedlemslandene skal fremme arbejdskraftens produktivitet og beskæftigelsesdue-lighed gennem gode grunduddannelser samt efteruddannelsesmuligheder tilpassetarbejdsmarkedets behov samt øget erhvervsmæssig og geografisk mobilitet. I sam-arbejde med arbejdsmarkedets parter og erhvervslivet bør adgangen til efteruddan-nelse og karrierevejledning forbedres kombineret med bedre information om ledigestillinger og promovering af opstart af egen virksomhed. Oprustningen af uddan-nelser bør finansieres i samarbejde mellem EU, medlemsstater, individer og ar-bejdsgivere. Der bør særligt arbejdes for at hjælpe unge uden for arbejde eller ud-dannelse gennem ordninger, der hjælper nyuddannede i job eller videre uddannelse,og gribe hurtigt ind, når unge bliver arbejdsløse. Uddannelsessystemets evne til atreagere på arbejdsmarkedet behov bør understøttes gennem regelmæssig opfølg-ning.Retningslinje 9: Forbedring af afkastet af uddannelsessystemer på alle niveauer ogstørre deltagelse i tertiær uddannelseFor at sikre adgang til uddannelser af høj kvalitet bør medlemslandene investere ef-fektivt i uddannelsessystemerne for at højne det generelle niveau af arbejdsstyrkenskvalitet. Tiltag bør dække alle uddannelsesniveauer, herunder grundskole, universi-teter og videreuddannelse. Reformer bør tage udgangspunkt i de kvalifikationer,der er nødvendige i et vidensamfund. Medlemslande bør udvikle fleksible indlæ-ringsmetoder og fremme samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og ar-bejdsmarkedet. Medlemslande bør ydermere arbejde for at styrke undervisningser-hvervet, øge mobiliteten af undervisere og unge under uddannelse og sætte ind forat mindske andelen af unge, der hverken er i arbejde eller uddannelse.Retningslinje 10: Fremme af social inklusion og fattigdomsbekæmpelseMedlemslandenes tiltag for at reducere fattigdom bør sigte efter fuld deltagelse isamfundet og økonomien og udvidelse af jobmuligheder. Fokus bør også være atskabe lige muligheder og adgang til f.eks. sundhedsydelser, og bekæmpe diskrimi-nering. Ligeledes for at bekæmpe social udstødelse, bemyndige borgere og fremmedeltagelse på arbejdsmarkedet bør medlemslandene styrke social beskyttelse, livs-lang læring og aktive inklusionspolitikker for at sikre muligheder og skærme folkmod eksklusion. Velfærdsydelser og pensionsordninger bør moderniseres for atsikre, at de kan dække alle og sikre tilstrækkelig høj indkomst og adgang til sund-hedsydelser, og på samme tid være holdbart finansieret. Støtte fra det offentlige børsikre indkomstsikkerhed i overgangsperioder og at reducere fattigdom særligt forgrupper med størst risiko for social udstødelse. Medlemslandene bør også aktivtfremme en social økonomi og social innovation til støtte for de svageste.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal høres vedrørende beskæftigelsesretningslinjerne men ikkevedrørende de overordnede økonomisk politiske retningslinjer. Europa-Parla-mentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget til beskæftigelsesretningslinjerne.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Beskæftigelsesretningslinjerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekven-ser.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøetog beskyttelsesniveauetBeskæftigelsesretningslinjerne har ikke umiddelbart konsekvenser for statsfinan-serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. En bedre koordine-ring af den økonomiske politik i EU på basis af de foreslåede integrerede retnings-linjer forventes imidlertid at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.9. HøringKommissionens forslag til beskæftigelsesretningslinjer har været i høring i Speci-aludvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold.KL kan tilslutte sig indholdet. Det er holdt på det generelle plan, og rigtig mange afdisse ting er allerede en del af den danske beskæftigelsespolitik.FA bemærker, at EU-kommissionens sigt med en ny strategi for at skabe arbejds-pladser og vækst, Europa 2020, er at styrke Europas potentiale for vækst og kon-kurrenceevne. Det er vigtigt, at Guideline 7 slår fast, at medlemsstaterne skal inte-grere flexicurity principper i deres arbejdsmarkedspolitik. Det er også vigtigt, atGuideline 7 opfordrer medlemsstaterne til at gennemgå deres skattesystemer og de-res offentlige sociale ydelser. En lempelse af de byrder, arbejdsgivere er pålagt iskattesystemerne, vil styrke virksomhedernes konkurrenceevne og dermed medvir-ke til at opnå sigtet med den nye strategi. FA har ikke yderligere bemærkninger tilforslaget.Danske Handicaporganisationer henviser til tidligere afgivet høringssvar tilEU2020 strategiplanen, og vil igen understrege vigtigheden af at inddrage perspek-tiver for mennesker med handicap i forhold til hver enkelt af indsatserne i planen.DH vil også henlede opmærksomheden på, at det Europæiske sociale og økonomi-ske udvalg (ØSU) har offentliggjort dets holdning til handicap og beskæftigelse iforhold til en post 2010 Lissabon strategi, og at udvalgets overordnede konklusio-ner ligger i tråd med det behov for mainstreaming, som også DH identificerer.”The European Economic and Social Committee (EESC) calls for a specific sec-tion on disability to be included when the EU 2020 strategy, the EmploymentGuidelines and the Social Agenda are adopted, to ensure that this aspect is main-streamed and better coordinated across all Community policies.”DH har med udgangspunkt i disse generelle bemærkninger følgende specifikkebemærkninger til retningslinjerne, der omhandler beskæftigelse:Retningslinje 7:DH er tilfreds med, at der er fokus på at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen. DH kankun beklage, at mennesker med handicap, i det foreliggende udkast af Europa2020-strategiens overordnede, ikke er decideret nævnt. Mennesker med handicapudgør desværre en meget stor gruppe af de ledige, og massivt fokus på denne ud-

fordring er derfor nødvendig for, i en europæisk sammenhæng, at opnå målsætnin-gen om en beskæftigelsesprocent på 75 %.I Danmark har SFI målt en forskel i beskæftigelsesgraden, for mennesker medhandicap og mennesker uden handicap, på ca. 31 procentpoint (SFI, 2009), svaren-de til henholdsvis 52 % og 83 %. DH er enig med regeringen i, at det er muligt atfremme beskæftigelsesfrekvensen for mennesker med handicap.DH vil derfor opfordre regeringen til at få medtaget handicappede i den overord-nede målsætning såvel som i beskrivelse af retningslinje 7.I beskrivelsen af retningslinje 7 er nævnt, at medlemsstaterne skal revurdere skatte-og overførselssystemerne. I den sammenhæng er det vigtigt at holde for øje, hvilkeinstrumenter der er fornuftige at tage i brug, når det drejer sig om personer med va-rig nedsat arbejdsevne. Her kan DH bakke op om, at medlemslandene skal sikrearbejdsformidling, der tilbyder ”individualiserede tjenester”. Derimod vil DH gerneunderstrege, at drejer det sig om personer med varig nedsat arbejdsevne, går indsat-sen ikke hånd i hånd med en traditionel tækning med udgangspunkt i almindeligeøkonomiske incitamentsstrukturer – man får ikke en forbedret arbejdsevne af atmodtage en lavere ydelse.Retningslinje 8 & 9:Inkluderende uddannelse bør behandles under denne retningslinje. Segregeret un-dervisning giver i alt for mange tilfælde ikke de kompetencer, der er nødvendigefor at komme fra grundskole til ungdomsuddannelse og videregående uddannelse,og kan dermed heller ikke give de fornødne kompetencer i forhold til et vidensba-seret arbejdsmarked.DH er enig i, at retningslinjer, der fokuserer på uddannelse og viden, herunder livs-lang læring, er nødvendige. DH mener, at den danske regering bør sikre, at der erfokus på handicappedes behov for handicaptilgængelig undervisning på alle ni-veauer i uddannelsessystemet, og at det skrives ind i disse to retningslinjer. I Dan-mark viser nye undersøgelser, at der er et aktuelt behov for at sætte ind i forhold tilat sikre, at mennesker med handicap opnår samme kompetenceniveau som andre,der deltager i tilsvarende undervisning – herunder iværksætte tiltag, der betyder, atvejledningssystemets ressourcer rettes mod de mest udsatte og ledighedstruedegrupper.Retningslinje 10:DH er tilfreds med, at bekæmpelsen af fattigdom kædes sammen med beskæftigel-sesindsatsen, og dermed bliver en decideret retningsline. Rigtig mange menneskermed handicap og nedsat arbejdsevne vil som udgangspunkt være truet af ledighed,og deraf medfølgende økonomisk og forsørgelsesmæssig sårbarhed. Beskæftigelsepå ordinære eller særlige vilkår vil give muligheder for at forsørge sig selv helt el-ler delvist samt være et effektivt værn mod social eksklusion.DH vil samtidig pege på vigtigheden af at fastholde fokus på den brede tilgang tilet inkluderende EU for de mest sårbare grupper og for mennesker med handicap,som den adresseres i ”Denationale rapporter om strategier for social beskyttelse

og inklusion”(NAPincl).Det betyder, at det er nødvendigt at emner som udsattebørn og unge, pensioner, sundhed og langvarig pleje fastholdes.Der skal særligt fokus på sammenhængen mellem handicap og fattigdom. Der måskelnes mellem forsørgelse og kompenserende ydelser som følge af den nedsattefunktionsevne. Kompensationsprincippet skal fastholdes, så mennesker med funk-tionsnedsættelser kan modtage den nødvendige kompensation uafhængig af indtægtog formue. Det er forudsætningen for ligestilling af mennesker med handicap.Der skal endvidere fokus på inkludering af mennesker med handicap i almindeligeboligområder frem for segregerende og store botilbud, der er i stigende udviklingmed henvisning til stordriftsfordele.Endelig understreger DH, at organisationer, der repræsenterer personer med handi-cap samt andre dele af det civile samfund bør være involveret i de nationale rappor-teringsmekanismer, der er planlagt til at finde sted som en del af Europa 2020 - ik-ke mindst i processen knyttet til den relancerede koordinationsmetode ang. Socialinklusion.LO bemærker, at da Kommissionen i deres forslag anbefaler, at disse retningslinjerskal gælde frem til 2014, er det centralt, at Rådet vedtager nogle gennemarbejdederetningslinjer. LO mener derfor, at det er af afgørende betydning, at Rådet vedtagerretningslinjer, der stiller ambitiøse krav til medlemsstaterne. Desuden bør retnings-linjerne opfordre medlemsstaterne til at gøre en aktiv indsats for at få ledige løn-modtagere tilbage i varig beskæftigelse. Samtidig er det vigtigt, at Rådet signalererover for Kommissionen, at en række af de foreslåede områder er ansvarsområder,som medlemsstaterne selv har ansvaret for.Guideline 7LO finder, at guideline 7 er den mest centrale af de foreslåede nye beskæftigelses-retningslinjer. Denne har nemlig til formål direkte at understøtte målsætningen omat øge beskæftigelsesfrekvensen til 75 pct. i hele EU. Derfor mener LO, at der erbrug for at styrke de foreslåede retningslinjer, så de kan understøtte medlemsstater-ne beskæftigelsesindsats mere målrettet.Det er for det første vigtigt, at enkelte medlemsstater opsætter selvstændige og am-bitiøse mål for beskæftigelsesfrekvensen. LO har sammen med DA henvendt sig tilstatsministeren den 3. maj, hvor arbejdsmarkedets parter har påpeget behovet for,at medlemsstater som Danmark, der allerede ligger højere end den samlede EU-målsætning, også skal øge deres beskæftigelsesfrekvens betragteligt.For det andet bør medlemsstaternes indsats for at bekæmpe ungdomsarbejdsløshe-den tydeligere frem i guideline 7. De enkelte medlemsstater skal opfordres til atstille en ungdomsgaranti, der skal sikre, at medlemsstaterne aktivt arbejder for jobog praktikpladser til de unge. Da et centralt formål for udarbejdelsen af beskæfti-gelses-retningslinjer netop er at bekæmpe den strukturelle arbejdsløshed, bør be-kæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden stå mere centralt. I disse år er der nemlig enoverhængende risiko for, at nogle medlemsstater taber en hel generation af unge pågulvet. Derved bliver det endnu vanskeligere senere at få de tabte unge tilbage påarbejdsmarkederne.

Kommissionen foreslår, at det skal være en del af beskæftigelsesretningslinjerne, atmedlemsstaterne skal se på deres skatte- og understøttelsessystem. LO mener, atdette helt bør undlades i beskæftigelsesretningslinjerne, da det er et område, der hø-rer under medlemsstaternes suveræne kompetence. Det samme gælder for løn-udviklingen, herunder omkostninger pr. arbejdsenhed for Euro-landene.LO mener, at det er vigtigt at koordinere og udveksle erfaringer om beskæftigelses-politik. Skattesystemer, arbejdsmarkedets regulering og aftalesystemer er dog såforskellige i medlemsstaterne, at det altid skal være op til medlemsstaten selv at re-gulere den del af arbejdsmarkedet.Guideline 8Overordnet er forslagene til guideline 8 gode, og LO er især enige i, at der sættesfokus på nødvendigheden af praktikpladser. Desuden er det meget positivt, atKommissionen foreslår, at EU’s strukturfondsmidler kan bruges til at understøttedette arbejde.LO finder, at guideline 8 kan styrkes, hvor medlemsstater mere aktivt opfordres tilat analysere behovene på fremtidens arbejdsmarked. Dette skal eksempelvis sikre,at medlemsstaternes iværksætter en bred uddannelsesindsats, der aktivt kan under-støtte udviklingen af fremtidens grønne arbejdspladser.Yderligere mener LO, at det kunne styrke guideline 8, hvis medarbejderdreven in-novation blev tænkt ind i udviklingen af bedre job af en høj kvalitet. Der findesnemlig et stort og uopdyrket potentiale i dette. Kommissionen beskriver selv nød-vendigheden af at styrke virksomhedernes innovationsindsats på side 6 i forslaget,og LO vil anbefale at gøre det til en del af guideline 8.Guideline 9LO finder generelt forslagene til guideline 9 relevante og fornuftige til at styrkeuddannelsesindsatsen. LO mener dog at der mangler et mål for hele erhvervs-uddannelsesområdet, og at det er et gennemgående problem i forslaget til Europa-2020-strategien. Dette kan bl.a. forbedres ved, at erhvervsuddannelserne får en ty-deligere plads i guideline 9, der skal medvirke til at styrke medlemsstaternes ud-dannelsesindsats.Guideline 10LO finder som udgangspunkt, at de foreslåede initiativer under guideline 10 er an-vendelige til at reducere fattigdommen. For at give medlemsstaterne et bedre værk-tøj til at iværksætte indsatsen, bør medlemsstaterne opfordres til at sætte en egent-lig fattigdomsgrænse. Dette vil gøre medlemsstaterne i stand til aktivt at forholdesig til, hvornår borgere er ramt af fattigdom, og der derfor skal gøres en særlig ind-sats for denne gruppe.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter generelt de foreslåede integrerede retningslinjer med forbeholdfor den endelige formulering af EU2020 strategiens fem konkrete målsætninger,som endnu udestår, og tilpasningen af de integrerede retningslinjer i lyset heraf.

Regeringen lægger vægt på, at de integrerede retningslinjer bidrager til vækst, be-skæftigelse og finanspolitisk holdbarhed, jf. regeringens høringssvar til Kommissi-onen i februar 2010 vedrørende EU2020 strategien, samt at den understøtter en ef-fektiv koordinering af den økonomiske politik i EU med dette formål, herunder vedat bidrage til en effektiv økonomisk reformstrategi. I forlængelse heraf støttes, at deintegrerede retningslinjer er færre og mere målrettede end de integrerede retnings-linjer var under Lissabon-strategien.Regeringen lægger navnlig vægt på, at retningslinje 10 vedr. social inklusion ud-formes således, at den ikke vanskeliggør udsatte gruppers adgang til arbejdsmarke-det, og at den er forenelig med det i Danmark planlagte arbejde med at bekæmpesocial eksklusion baseret på en bred definition af social eksklusion og fattigdom ogikke alene ved relative indkomstmål, jf. regeringens ”Danmark 2020”.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer forventes generel opbakning til forslaget til de nye integrerede retningslinjer.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for Rådsmøde(ECOFIN) den 18. maj 2010 til orientering.

1. BaggrundDet er besluttet, at der som led i den åbne koordinationsmetode i den kommendetid skal lægges særlig vægt på temaet ulighed i sundhed.2. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.3. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.4. Formål og indholdSPC hilser Kommissionens meddelelse ”Solidaritet på sundhedsområdet: Be-grænsning af uligheder på sundhedsområdet i EU” (KOM(2009)567) velkommensom et værdifuldt og konstruktivt bidrag i forhold til reduktion af social ulighed isundhed og fremme af social inklusion i EU samt til identifikation af de socioøko-nomiske forhold, der spiller en væsentlig rolle i forhold til sundheden. SPC hilsertillige hovedforslagene i Kommissionens meddelelse velkommen, idet man derud-over fremhæver behovet for at sikre adgangen til sundhedsydelser, herunder sund-hedsfremme og forebyggelse, og for at iværksætte særlige indsatser i forhold tilsårbare og udsatte grupper.Der peges også på, at anvendelse af den åbne koordinationsmetode vil kunne bi-drage væsentligt til at fremme lige adgang til sundhedsydelser, og det fastslås, atsocial ulighed i sundhed vil blive et prioriteret område i 2011. I den forbindelseudpeges bl.a. forbedring af indsamling af data og kvaliteten heraf, synliggørelse afbetydningen af andre politikker end sundhedspolitik for fremme af lighed i sund-hed, udveksling af erfaringer og bedste praksis mellem medlemslandene som prio-riteter for det kommende arbejde i SPC med problemstillingen.5. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøeteller beskyttelsesniveauetIkke relevant.8. HøringForslaget vil blive drøftet i Specialudvalget for Beskæftigelse og Sociale forholdden 31. maj 2010.9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegering har en generel positiv holdning til udspillet.

1. ResumeEU’s Udvalg for Økonomisk Politik (EPC) og Udvalget for Social Beskyttelse(SPC) har igangsat et fælles udregningsarbejde vedrørende pensioner.Rapporten og et udkast til konklusioner skal præsenteres for EPSCO og ECOFIN inovember og evt. forelægges det europæiske råd i december 2010. På EPSCO den7. juni behandles en interim rapport.2. BaggrundPå Det Europæiske Råds møde i Laeken i december 2001 blev der vedtaget 11 kva-litative mål på pensionsområdet (der falder ind under 3 overordnede mål: sikre til-strækkelige pensioner, sikre finansielt holdbare pensioner, sikre gennemskuelige ogfleksible pensionsordninger). Disse udmøntes i nationale strategirapporter, dersammenskrives i en fælles rapport.3. HjemmelsgrundlagIkke relevant.4. NærhedsprincippetIkke relevant.5. Formål og indholdEU’s Udvalg for Økonomisk Politik (EPC) og Udvalget for Social Beskyttelse(SPC) har igangsat et fælles udregningsarbejde vedrørende pensioner med fokus påat1) foretage en statusopgørelse over resultaterne af gennemførte pensionsre-former i de sidste 10-15 år,2) vurdere effekten af disse reformer i lyset af de øge udfordringer som følgeaf den finansielle/økonomiske krise og befolkningens aldring m.v.,3) a) redegøre på denne baggrund for de vigtigste politiske udfordringer pålang sigt og b) og de politiske muligheder for forsat at sikre tilstrækkeligeog holdbare pensioner.Det er planen, at rapporten og et udkast til konklusioner skal præsenteres forEPSCO og ECOFIN i november og evt. forelægges det europæiske råd i december2010. Der er udarbejdet en interim rapport, som omfatter pkt. 1-3a ovenfor, sombehandles på ESPCO mødet 7.-8. juni 2010. Formålet med drøftelsen er at godken-de denne, og dermed at arbejdet med den fulde rapport fortsætter af dettes spor.EU-landenes samarbejde vedrørende pensioner finder sted inden for Den ÅbneKoordinationsmetode og sker med udgangspunkt i 3 vedtagne overordnede fællesmål for de enkelte landes pensionssystemer: 1) sikre tilstrækkelige pensioner; 2)sikre finansielt holdbare pensioner; 3) sikre gennemskuelige og fleksible pensions-ordninger.

Interim-Rapporten1. Rapporten viser, at de seneste års pensionsreformer i en række lande (fx i Dan-mark en gradvis forhøjelse af pensionsalderen med 2 år til 67 år og indeksering afpensionsalderen med udviklingen i levetiden) har begrænset den forventede vækst ide offentlige udgifter til pensioner, hvilket har styrket holdbarheden af pensions-ordningerne og dermed deres muligheder for at kunne levere tilstrækkelige pensio-ner på længere sigt.Den øgede holdbarhed er i mange lande især opnået ved at sikre en større sammen-hæng mellem indbetalte bidrag og resulterende pensioner, aktuarmæssige regule-ringsmekanismer (udviklingen i forventet levealder), indekseringsregler m.v. Denhidtidige betydelige fokus på pensionssystemernes finansielle holdbarhed medførerifølge rapporten en øget udfordring med hensyn til fortsat at sikre tilstrækkeligepensioner, fx via længere tid på arbejdsmarkedet m.v.2. Rapporten påpeger, at den større vægt i EU-lande af bidragsbaserede og opspa-ringsbaserede pensionsordninger (jf. arbejdsmarkedspensionerne i Danmark) gørden enkelte pension mere afhængig af udviklingen på arbejdsmarkedet og finans-markederne. Rapporten mener derfor, at krisen har understreget behovet for at senærmere på den risiko m.v., som koblingen til de finansielle markeder udgør.Rapporten mener, at den tredelte strategi, som blev besluttet af det Europæiske Rådi Stockholm i marts 2001 med henblik på at imødegå udfordringerne som følge enaldrende befolkning, forsat er gyldig: 1) reducere offentlig gæld, 2) øge beskæfti-gelse og produktivitet, 3) reformere pensionsordninger, sundhed og langvarig pleje.Rapporten fastslår, at med mindre den enkelte arbejder længere, vil det blive van-skeligt at opnå pensioner, som både er finansielt holdbare og tilstrækkelige. Rap-porten påpeger derfor behovet for at se på incitamenter og barrierer for øget be-skæftigelse.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøeteller beskyttelsesniveauetForslaget har ikke konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøeteller beskyttelsesniveauet9. HøringRapporten har ikke været i høring.10. Regeringens foreløbige generelle holdningInterimrapporten giver et bredt og dækkende overblik over de udfordringer, sompensionssystemerne står over for i lyset af den økonomiske krise etc. Rapportens

påpegning af bl.a. vigtigheden af at øge beskæftigelsen som et middel til både atsikre finansielt holdbare og tilstrækkelige pensioner samt påpegning af de øgede ri-sici som følge af pensionernes stigende afhængig af udviklingen på kapitalmarke-derne, er centrale problemstillinger.Danmark finder, at rapporten er et godt grundlag for den endelige rapport og de po-litiske konklusioner, som skal træffes på dette grundlag. Vi kan derfor tilslutte os,at der arbejdes videre med den endelige rapport på dette grundlag.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDe øvrige lande ventes at kunne støtte rapporten.12. Tidligere forelæggelse fra Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Sagen behand-les ligeledes på ECOFIN den 8. juni 2010.

1. ResuméForslaget til rådskonklusioner opfordrer til øget fokus på pensionssystemernes ev-ne til at levere tilstrækkelige pensioner, herunder på minimumspensionernes rolle.I forslaget opfordres også til at undersøge de private pensionsordninger set i lysetaf behovet for sikkerhed for sin pension. Baggrunden er, at den økonomiske kriseog de senere års pensionsreformer i en række lande kan medføre reducerede pen-sioner.Den rejste problemstilling har mindre betydning for lande som Danmark, hvor denoffentlige pension, folkepensionen, er uafhængig af tilknytningen til arbejdsmarke-det. Midlertidigt fravær fra arbejdsmarkedet indebærer derfor ikke et hul i optje-ningen. Det samme gælder for ATP. Hertil kommer, at de i Danmark gennemførtereformtiltag (forhøjelse og indeksering af pensionsalderen) ikke påvirker folkepen-sionens størrelse. Forslaget om at se nærmere på de private pensionsordninger ilyset af behovet for sikkerhed er relevant for Danmark som følge af de opsparings-baserede arbejdsmarkedspensioners stigende rolle.2. BaggrundForslaget tager udgangspunkt i, at de senere års pensionsreformer i mange lande ogden nuværende økonomiske krise kan få betydning for størrelsen af pensionerne ogdermed deres tilstrækkelighed.Mange pensionsreformer i landene har været kendetegnet ved, at man har tilstræbten større sammenhæng mellem indbetalte bidrag og de optjente pensionsrettighe-der, hvilket kan føre til lavere pensioner end ellers. Det samme kan øget arbejds-løshed og midlertidigt ophør af bidragsbetaling som følge af den økonomiske krise.Den økonomiske krise har endvidere medført et fald i værdien af pensionsopspa-ringen, og mange kan som følge heraf have udsigt til lavere pensioner end forven-tet. Disse forhold har bevirket større usikkerhed om pensionerne.Den grundlæggende indkomstsikring af pensionister i form af minimumspensioner,som er et vigtigt redskab til sikring af social inklusion og fattigdomsbekæmpelse,anses derfor i forslaget for at have fået større rolle i nogle medlemsstater.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indhold

Forslaget opfordrer medlemslandene til at overvåge virkningerne af reformerne ogkrisen på målsætningen om tilstrækkelige pensioner. Medlemslandene opfordresendvidere til at undersøge de private pensionsordninger i lyset af behovet for sik-kerhed med hensyn til optjening af pensionsrettigheder og i lyset af målet om til-strækkelige og holdbare pensioner.Medlemslandende opfordres også til at udvikle en sammenhængende politik, derforbedrer mulighederne for, at mænd og kvinder kan arbejde længere og på denmåde bidrage til tilstrækkelige og finansielt holdbare pensioner. Medlemslandeneopfordres endvidere til at styrke borgernes opmærksomhed på de forskellige mu-ligheder for at sikre sig tilstrækkelige pensioner.Kommissionen opfordres til at udvikle forslag til, hvordan man støtter medlemssta-terne i deres bestræbelser på at opnå målene om tilstrækkelige og holdbare pensio-ner. Kommissionen opfordres også til fortsat at overvåge krisens virkninger påpensionsområdet samt overveje, hvordan man kan opnå et mere koordineret arbej-de vedrørende begreber, mål og data på pensionsområdet. EU’s Udvalg for Socialbeskyttelse opfordres til at følge udviklingen i minimumspensioner og deres virk-ning på risikoen for fattigdom blandt pensionister samt sammenhængen mellem degennemførte pensionsreformer og minimumspensioner for de ældres indkomst.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøeteller beskyttelsesniveauetForslaget har ikke konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøeteller beskyttelsesniveauet9. HøringForslaget har ikke været i høring.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan hilse det velkomment, at forslaget til Rådskonklusioner klart re-spekterer de enkelte landes ret til selv at bestemme indretningen af deres pensions-system. Forslaget går ikke ud over rammerne for den erfaringsudveksling, der skerinden for den åbne koordinationsmetode vedr. pensioner. Dette samarbejde sker ilyset af de i 2001 vedtagne fælles mål for de enkelte landes pensionssystemer. Detre hovedmål er: 1) sikre tilstrækkelige pensioner; 2) sikre finansielt holdbare pen-sioner; 3) sikre gennemskuelige og fleksible pensionsordninger.Forslaget fokuserer på tilstrækkeligheden af pensionerne, herunder på minimums-pensioner, set i lyset af den aktuelle økonomiske krise og de gennemførte reformeraf pensionssystemerne i en række lande, som typisk har haft fokus på at sikre denfinansielle holdbarhed.

Det må anses for positivt og naturligt, at der i denne situation også sættes øget fo-kus på pensionernes tilstrækkelighed, ikke mindst for de dårligst stillede pensioni-ster. Pensionernes tiltrækkelighed og pensionssystemernes finansielle holdbarheder to sider af samme mønt. Det er nødvendig at fastholde begge tilgange i en rime-lig balance. Forslaget skønnes at kunne bidrage positivt til at få bedre indsigt imedlemsstaternes pensionssystemer og dermed forbedre mulighederne for at læreaf hinanden.Danmarks situation adskiller sig fra de fleste andre medlemslande. Den offentligepension i Danmark, folkepensionen, er skattefinansieret og optjeningen er alene ba-seret på bopæl. Folkepensionen berøres derfor ikke af fravær fra arbejdsmarkedetog er ikke afhængig af opsparede pensionsmidler. Velfærdsreformen ændrede end-videre ikke ved pensionernes størrelse men alene ved pensionsalderen (forhøjelsemed 2 år og indeksering af denne). Baggrunden for det foreliggende forslag tilrådskonklusioner er derfor ikke så relevant for Danmark. Det må dog alligevel an-ses for at være en væsentlig og relevant problemstilling at tage op for EU-landene.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDe øvrige medlemslande ventes at kunne støtte forslaget.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Nyt notat1. ResuméDet spanske formandskab har fremlagt forslag til rådskonklusioner om nye færdig-heder til nye jobs. I konklusionerne opfordrer medlemsstaterne til at investere ifærdigheder og modernisere uddannelsessystemerne samt fremme livslang læring.Danmark ventes ligesom de øvrige medlemslande at kunne støtte en vedtagelse afrådskonklusionerne.2. BaggrundDet Europæiske Råd inviterede i marts 2008 Kommissionen til at ”præsentere enomfattende vurdering af de fremtidige kompetencebehov i Europa frem mod 2020under hensyntagen til den teknologiske udvikling og den aldrende befolkning samtat foreslå skridt til at foregribe fremtidige behov”. Kommissionen fremlagde den19. december 2008 som svar herpå - og som del af Kommissionens forslag til DenEuropæiske Genopretningsplan – meddelelsen "Nye kompetencer til nye job: atforudse og imødekomme arbejdsmarkedets kompetencebehov" KOM(2008)868.”En dagsorden for nye færdigheder til nye jobs” er et af de syv foreslåede flag-skibsinitiativer i Europa 2020 strategien.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdI konklusionerne opfordrer medlemsstaterne til at investere i færdigheder og mo-dernisere uddannelsessystemerne samt fremme livslang læring, således at arbejds-markedernes fremtidige kompetencebehov sikres.Som led heri opfordres medlemslandene til at forbedre overgange fra uddannelse tilarbejde for at reducere antallet af unge uden arbejdsmarkedstilknytning eller ud-dannelse samt at fremme deltagelsen af yngre og ældre generationer samt lavt ud-dannede og andre svage grupper på arbejdsmarkedet med henblik på at forbedrederes kvalifikationer.Endelig opfordres landene til at anerkende uformel læring, således at adgangen tilbeskæftigelse og mobilitet øges, at styrke arbejdsformidlingerne samt at involvereparterne i tilpasningen af uddannelsessystemerne.Kommissionen opfordres blandt andet til i løbet af efteråret 2010 at tage skridt til atudvikle initiativet vedrørende nye kompetencer til nye jobs, herunder at sikre detssammenhæng til Europa 2020 strategien og særligt flagsskibsinitiativet ”En dags-

orden for nye færdigheder til nye jobs”. Endvidere opfordres Kommissionen til atforbedre de eksisterende analyser af tendenser på arbejdsmarkederne.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøeteller beskyttelsesniveauetForslaget har ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,miljøet eller beskyttelsesniveauet.9. HøringForslaget har ikke været i høring.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan overordnet støtte udkastet til rådskonklusioner. Udkastet fokusereri høj grad på uddannelse og opkvalificering af fx unge og særligt udsatte, som ergrupper, man også fra dansk side har fokus på.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDe øvrige lande ventes ligeledes at kunne støtte en vedtagelse af rådskonklusioner-ne.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

1. ResuméVed Rådets og Kommissionens afgørelse af 19. april 2000 (Euro - Middelhavsafta-len) om indgåelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deresmedlemsstater på den ene side og staten Israel på den anden side er der truffet af-gørelse om, at Associeringsrådet vedtager passende bestemmelser til implemente-ringen af målene på området for samordning af de sociale sikringsordninger. For-slaget består af en afgørelse om den holdning, som Fællesskabet skal indtage i As-socieringsrådet. Forslaget lægger op til, at bestemmelserne om overførsel af socia-le sikringsydelser som følge af gensidighedsprincippet finder anvendelse både påisraelske arbejdstagere, der lovligt er beskæftiget på en medlemsstats område samtderes familiemedlemmer, der er lovligt bosat i en medlemsstat, og på EU-arbejdstagere, der lovligt er beskæftiget i Israel og medlemmer af deres familie,som lovligt er bosiddende i Israel. Forslaget omhandler både optjening af rettig-heder og overførsel heraf til udbetaling i forbindelse med bopæl i Israel.En række associeringsaftaler med andre tredjelande indeholder lignende bestem-melser om koordinering af sociale sikringsordninger. Forslaget behandles derforsom en samlet pakke med tilsvarende forslag for så vidt angår aftalerne med Ma-rokko, Algeriet, Tunesien, Kroatien og Den tidligere Jugoslaviske Republik Make-donien.2. BaggrundKOM(2007)793 endeligDe Europæiske Fællesskaber har over en årrække indgået Euro – Middelhavsaftalermed en række tredjelande. Det fremgår af disse aftaler, at Associeringsrådet skalvedtage passende bestemmelser til implementering af aftalerne med de enkeltetredjelande. Med udgangspunkt i aftalen med Israel lægges der op til en samletpakke for så vist angår aftalerne med Marokko, Algeriet, Tunesien, Kroatien ogDen tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.Forslaget består af en afgørelse om den holdning, som Fællesskabet skal indtage iAssocieringsrådet. Forslaget lægger op til, at bestemmelserne om overførsel af so-ciale sikringsydelser som følge af gensidighedsprincippet finder anvendelse bådepå israelske arbejdstagere, der lovligt er beskæftiget på en medlemsstats område,samt deres familiemedlemmer, der er lovligt bosat i en medlemsstat, og på EU-arbejdstagere, der lovligt er beskæftiget i Israel og medlemmer af deres familie,

som lovligt er bosiddende i Israel. Forslaget omhandler både optjening af rettighe-der og overførsel heraf til udbetaling i forbindelse med bopæl i Israel.3. HjemmelsgrundlagForslaget er oprindelig baseret på TEF artikel 310 sammenholdt med artikel 300,stk 2. Ved Lissabontraktaten er hjemmelsgrundlagt nu TEUF artiklerne 217 og218, stk. 9. En henvisning til TEUF artikel 79, stk. 2 forventes også at indgå somretsgrundlag.Rådet træffer afgørelse i fælles beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet.Ifølge Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen afforanstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i TEUF, og ifølge protokollen eringen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende foreller finder anvendelse i Danmark.4. NærhedsprincippetMålet med forslaget er en implementering af Euro-Middelhavsaftaler, som De Eu-ropæiske Fællesskaber har indgået med Israel. Forslaget falder ind under EU’senekompetence, en implementering vurderes derfor kun at kunne ske på Fælles-skabsplan. Regeringen er enig heri.5. Formål og indholdFormålet med forslaget er at implementere de Euro-Middelhavsaftaler, som Rådetog Kommissionen har indgået med tredjelande. Det fremgår af de enkelte associe-ringsaftaler, at associeringsrådet skal vedtage passende bestemmelser til implemen-teringen af målene på området for samordning af de sociale sikringsordninger. For-slaget lægger op til, at bestemmelserne om overførsel af sociale sikringsydelsersom følge af gensidighedsprincippet finder anvendelse både på israelske arbejdsta-gere, der lovligt er beskæftiget på en medlemsstats område samt deres familiemed-lemmer, der er lovligt bosat i en medlemsstat, og på EU-arbejdstagere, der lovligter beskæftiget i Israel, og medlemmer af deres familie, som lovligt er bosiddende iIsrael. Forslaget omhandler både optjening af rettigheder og overførsel heraf til ud-betaling under bopæl i Israel.En række associeringsaftaler med andre tredjelande indeholder lignende bestem-melser om koordinering af sociale sikringsordninger. Forslaget behandles derforsom en samlet pakke med tilsvarende forslag for så vist angår aftalerne med Ma-rokko, Algeriet, Tunesien, Kroatien og Den tidligere Jugoslaviske Republik Make-donien.6. Europa-Parlamentets udtalelserRådet træffer afgørelse i fælles beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet. Eu-ropa-Parlamentets holdning foreligger ikke.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDer er ikke danske regler på området.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøeteller beskyttelsesniveauetForslaget medfører ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efterProtokollen om Danmarks stilling, ikke deltager i vedtagelsen af forslaget. Forsla-gets vedtagelse vil derfor ikke indebære ændringer i dansk lovgivning.Såfremt tilsvarende regler skulle gennemføres i dansk lovgivning, er det for så vidtangår de statsfinansielle konsekvenser vigtigt at være opmærksom på, at Danmarkallerede har indgået bilaterale socialsikringsaftaler med en række tredjelande, derer med i Euro-Middelhavsaftalerne, som idémæssigt svarer til forslaget. Der er så-ledes indgået aftaler med Israel, Marokko, Kroatien og Den tidligere JugoslaviskeRepublik Makedonien, der indeholder bestemmelser om eksport af sociale pensio-ner. Dog er ikke alle de sociale ydelser, som er indeholdt i forslaget, dækket af debilaterale socialsikringsaftaler.9. HøringForslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet ogSociale Forhold, hvor der ikke har været bemærkninger.10. Regeringens foreløbige generelle holdningPå grund af det danske retlige forbehold deltager Danmark ikke i vedtagelsen afdisse afgørelser, og afgørelserne er derfor ikke bindende for og finder ikke anven-delse i Danmark.Principielt har Regeringen en positiv holdning til, at der fastlægges afgørelser omimplementering af Euro-Middelhavsaftalerne.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDe øvrige medlemslande forventes at kunne tilslutte sig forslaget. Det er endnu ik-ke afgjort, om Det Forenede Kongerige og Irland deltager i vedtagelsen af afgørel-serne.12. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgForslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

Nyt notat1. BaggrundDet spanske formandskab ønsker med udkastet til rådskonklusioner at fremhævebegrebet ”aktiv aldring” som et vigtigt element i at mindske de demografiske ud-fordringer, som EU vil stå over for indenfor de næste årtier.2. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.3. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.4. Formål og indholdI udkastet foreslås det, at initiativer, der kan sikre aktiv aldring, prioriteres af med-lemslandene de næste år.Aktiv aldring bør først og fremmest sikres gennem fastholdelse af ældre på ar-bejdsmarkedet samt gennem tilbud om deltagelse i frivilligt arbejde. Endvidere op-fordres medlemslandene til at forbedre ældres adgang til uddannelse samt kommu-nikationsteknologier med henblik på at sikre ældres inklusion i samfundet.Kommissionen opfordres til at udarbejde en ny handlingsplan for 2011, der skalhave til formål at fremme værdighed, sundhed og livskvalitet for ældre mennesker.Det foreslås endvidere, at 2012 udpeges til det europæiske år for aktiv aldring.Både Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til at styrke samarbejdet påområdet blandt andet gennem den åbne koordinationsmetode.5. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøeteller beskyttelsesniveauetIkke relevant.8. HøringForslaget har været sendt til Specialudvalget for Beskæftigelse og Sociale forholdtil orientering.9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegering har en generelt positiv holdning til forslaget.

Nyt notat1. ResuméRådskonklusionerne indeholder en opfordring til Kommissionen og medlemsstater-ne til at indtænke romaer i henholdsvis EU-politikken og national politik, herunderi 2020-strategien. Herudover nævnes blandt andet beskyttelse mod forskelsbehand-ling, fattigdom og social udelukkelse samt at sikre romaers adgang til uddannelse,boliger, sundhedsvæsenet, beskæftigelse, sociale ydelser, retsvæsenet samt sport ogkultur.2. BaggrundDer er tale om en opfølgning af Det Europæiske Råds konklusioner fra december2007 og juni 2008 samt konklusioner fra Det Generelle Råd fra december 2008.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. IndholdUdkastet til rådskonklusioner indeholder en opfordring til Kommissionen og med-lemsstaterne til at indtænke romaer i henholdsvis EU-politikken og national politik,herunder i 2020-strategien. Herudover nævnes blandt andet beskyttelse mod for-skelsbehandling, fattigdom og social udelukkelse samt at sikre romaers adgang tiluddannelse, boliger, sundhedsvæsenet, beskæftigelse, sociale ydelser, retsvæsenetsamt sport og kultur.Desuden henvises til de såkaldte 10 fundamentale principper, som tidligere er ved-taget af Rådet:Konstruktive, pragmatiske og ikke-diskriminatoriske politikkerMålrettethed over for romaer uden at udelukke andreInterkulturel tilgangAlle inklusionspolitikker rettes også imod romaerBevidstgørelse om kønsaspekterSpredning af evidensbaseret videnAnvendelse af fællesskabsinstrumenterInvolvering af regionale og lokale myndighederInvolvering af det civile samfundRomaers aktive deltagelse

Endelig opfordres til, at der i strukturfondene, hvor det er hensigtsmæssigt, medta-ges hensynet til nødvendigheden af inklusion af romaer.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøeteller beskyttelsesniveauetRådskonklusionerne har ikke konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-en, miljøet eller beskyttelsesniveauet.9. HøringForslaget har været sendt til EU Specialudvalget for arbejdsmarkedet og socialeforhold til orientering.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan støtte ønsket om at få vedtaget et sæt rådskonklusioner om inklusi-on af romaer.11. Forventninger til de andre landes holdningerAlle medlemsstater forventes at kunne støtte vedtagelsen.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgDette forslag har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

1. BaggrundDet spanske formandskab ønsker med udkastet til rådsresolution at anerkendeKommissionens udspil til en 2020 strategi, hvor det understreges, at handicap-spørgsmål bør være en national prioritet i bekæmpelsen af fattigdom. Medlemssta-terne bør sikre inklusion og deltagelse i samfundet for mennesker med handicap.2. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.3. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.4. Formål og indholdKommissionen og medlemslandene foreslås at sikre en effektiv gennemførelse afFN’s konvention om rettigheder for personer med handicap. Kommissionen opfor-dres til i samarbejde med medlemslandene at påbegynde udarbejdelsen af en ny eu-ropæisk handicapstrategi, som tager afsæt i værdierne indeholdt i de europæisketraktater, Europa 2020 strategien samt FN’s konvention om rettigheder for personermed handicap.Kommissionen inviteres til at fremme tilgængelighed blandt andet gennem udde-ling af en årlig pris til den mest tilgængelige europæiske by for mennesker medhandicap. Kommissionen og medlemslandene tilskyndes til at forbedre infrastruk-turen, for så vidt angår adgang til søtransport, busser og IT-teknologi. Medlems-landene opfordres desuden til at fremme principperne bag universelt design.Kommissionen og medlemslandene opfordres til at forbedre adgangen til uddan-nelsessystemet og arbejdsmarkedet for mennesker med handicap.Fremtidige formandskaber tilskyndes til at styrke samarbejdet på området blandtandet gennem Højniveau gruppen for handicap.5. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøeteller beskyttelsesniveauetForslaget har ikke konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøeteller beskyttelsesniveauet.8. Høring