AMU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 202: Mandatnotits for den danske regerings deltagelse i ILO's 99. Internationale Arbejdskonference i Genéve, fra beskæftigelsesministeren

3. POLITISKE LANDESPØRGSMÅL SOM FORVENTES BEHANDLET PÅKONFERENCEN13a. Burma13b. De besatte palæstinensiske områder15c. Andre lande174. BAGGRUNDa. Den Internationale Arbejdsorganisationb. ILO’s mandatc. ILO-konventioner og henstillingerd. Danmark og ILO, ratificerede konventioner og henstillingere. Dansk programsamarbejde med ILO5. DELEGATIONENa. Regeringsdelegationb. Arbejdstagerdelegationc. Arbejdsgiverdelegationd. Folketingsmedlemmer.Bilag 1Bilag 2Bilag 3Bilag 4Bilag 5ILO-organisationsdiagramOversigt over dansk personale i ILOILO’s strategiske målOmtalen af Danmark i Ekspertkomitéens rapportRapporteringsoversigt for danske rapporter til ILO18181819192021212121222324252627

1. INDLEDNINGMandatnotitsen er udarbejdet til brug for regeringens delegation ved Den 99. InternationaleArbejdskonference, som afholdes den 2. til den 18. juni 2010 i Genève. Mandatnotitsen dækkerde emner, der på forhånd er sat på Konferencens dagsorden. Eventuelle yderligere emner ellerspørgsmål vil blive koordineret i Genève.Dagsordenen for ILO’s Internationale Arbejdskonference indeholder altid tre komitéer medtematiske diskussioner, der skifter fra år til år. I visse tilfælde er der tale om 2. behandlinger afemner, der har været behandlet på tidligere konferencer. Udover de tre temadiskussioner, er deren række faste punkter på dagsordenen, f.eks. den såkaldte Applikationskomité.2. REGERINGSINSTRUKS VEDRØRENDE KONFERENCENS EMNER

Konferencens komitéer med temadiskussioner:a. Komité om HIV/AIDS i arbejdslivetPå arbejdskonferencen skal der være anden drøftelse af emnet HIV/AIDS i arbejdslivet medhenblik på vedtagelse af en henstilling. På baggrund af landenes svar på et spørgeskema ogdiskussionen på arbejdskonferencen i juni 2009, foreligger et forslag til en tekst til enhenstilling.Formålet med henstillingen er at øge fokus både på nationalt og internationalt niveau, atfremme en fælles indsats blandt hovedaktørerne og øge virkningen af ILO’s Code of Practiceom HIV/AIDS and the world of work.Baggrunden for initiativet er dyster. Siden 2001, hvor ILO lavede en Code of Practice omHIV/AIDS and the world of work, er antallet af voksne mellem 15 og 49 år og børn under 15år, der lever med HIV, steget fra 29 millioner til 33 millioner, en stigning på 14 pct. Antallet afbørn og voksne, der lever med HIV i Afrika syd for Sahara, er steget fra 20,9 til 22,5 millioner i2007. 35 pct. af alle HIV smittede bor i det sydlige Afrika, der således er hårdest ramt afepidemien.Adgangen til medicin og behandling er steget de senere år, men det er fortsat kun ca. 28 pct. afde, som har behov for behandling, der faktisk modtager behandling.HIV/AIDS epidemien har og vil fortsat have alvorlige konsekvenser for ”the world of work”og samfundet i det hele taget. HIV/AIDS epidemien er en hindring for at reducere fattigdomog for at opnå bæredygtig udvikling og decent work (ordentligt arbejde).ILO's arbejde på HIV/AIDS-området skal først og fremmest ses i en udviklingskontekst, ogdet er i det lys, at den foreslåede henstilling skal ses.

I henstillingen lægges der op til, at medlemsstaterne vedtager nationale politikker ogprogrammer om HIV/AIDS i arbejdslivet eller sikrer, at de beskæftigelsesmæssige aspekter ermed i de politikker og programmer, der allerede eksisterer. Det foreslås, at alle arbejdstagere,også arbejdsløse, omfattes af henstillingen både på det private og offentlige område og iformelle og uformelle økonomier.I henstillingen foreslås det, at det i nationale politikker og programmer sikres, at der ikke skerdiskrimination af HIV/AIDS-smittede. Henstillingen omhandler endvidere emner somforebyggelse, adgang til medicin og behandling, støtte i form af hvilerum på arbejdspladser,privatliv og fortrolighed (forbud mod krav om testning eller screening), arbejdsmiljø, børn ogunge, uddannelse, public service mm.I henstillingen opfordres der bl.a. til, at nationale politikker og programmer skal gennemføres isamarbejde med arbejdsmarkedets parter og i samarbejde med alle relevante parter, herunderandre myndigheder og implementeres via lovgivning, kollektive overenskomster mm.Parternes holdningDA finder, at sidste års drøftelse viste, at det er højst sandsynligt, at det endelige instrumentbliver af den komplekse karakter, som man fra dansk side har arbejdet imod. DA finder på detgrundlag, at instrumentets nytteværdi formentlig vil være begrænset.LO og FTF kan tilslutte sig beskrivelsen af formålet og det overordnede forslag til danskholdning. Det er helt centralt at støtte ILO's fokus på HIV/AIDS i arbejdslivet, og dermedvære positiv over for et ILO-instrument om HIV/AIDS, idet arbejdspladserne er et centraltsted at sætte ind med viden, forebyggelse samt bekæmpelse af stigmatisering og udstødning.LO og FTF deler derimod ikke Beskæftigelsesministeriets skepsis i forhold til at lade ILO-instrumentet beskæftige sig med adgang til medicin og behandling. Det er vigtigt ikke kun at seHIV/AIDS som et sundhedsproblem. Der er tværtimod et stort og akut behov for at anvendearbejdspladsen som platform for en indsats mod sygdommen og dens udbredelse og for at sikrede ansattes adgang til kvalificeret behandling.I mange udviklingslande anvendes overenskomster allerede i dag som instrument til at sikreadgang til medicinske behandling på området, hvorfor LO og FTF finder det absolut relevant,at ILO beskæftiger sig hermed og opfordrer den danske regering til at støtte dette synspunkt.Dansk holdningDanmark er positiv overfor øgede bestræbelser i kampen mod HIV/AIDS og støtter ILO’sfokus på HIV/AIDS i arbejdslivet.Indsatsen for at bekæmpe HIV/AIDS har høj prioritet i Danmark, og udviklingsbistandenbruges bl.a. til den internationale kamp mod HIV/AIDS.Danmark er også positive overfor vedtagelsen af en ILO-henstilling om HIV/AIDS iarbejdslivet. Arbejdsmarkedets parter har en vigtig rolle til at få udbredt viden om forebyggelse

af HIV/AIDS. Arbejdspladserne et centralt sted at sætte ind med forebyggelse, bekæmpelse afstigmatisering mv., fordi den voksne del af befolkningen har daglig kontakt medarbejdspladserne. Fra dansk side er man derfor helt enig i, at arbejdspladsen er et essentielt stedi det nationale arbejde for at bekæmpe HIV/AIDS i udviklingslandene.Det er endvidere positivt, at ILO i henstillingen sætter særlig fokus på kvinders situation.Fra dansk side støtter man, at der i henstillingen lægges op til, at der i medlemslandeneudarbejdes nationale politikker og programmer om HIV/AIDS i arbejdslivet i samarbejde medblandt andre arbejdsmarkedets parter.Fra dansk side finder man, at henstillingen bør fokusere på HIV/AIDS and the world of work,som er områder, hvor ILO har ”value added”, og hvor ILO er i stand til at yde teknisk bistandtil udviklingslandene. Danmark er derfor skeptisk overfor den fokus, der i henstillingen er påområder, der traditionelt ligger udenfor ILO’s mandat, fx adgang til medicin for arbejdstagerneog deres familier og de nationale sundhedssystemer – på trods af det akutte behov der er påglobalt plan og i det sydlige Afrika i særdeleshed. På sidste arbejdskonference forsøgte manforgæves fra dansk side at foreslå en formulering, der anerkendte behovet for adgang tilmedicin i arbejdsplads-regi, men som ikke lagde op til, at det er ILO’s opgave at fremmeadgang til medicin.For så vidt angår spørgsmålet om at udvide Konvention nr. 111 om forskelsbehandling medhensyn til beskæftigelse og erhverv finder man, at det må være op til medlemsstaterne selv atafgøre, om de ønsker at udvide anvendelsesområdet. I den forbindelse skal man gøreopmærksom på, at ILO konvention 111 ikke forbyder forskelsbehandling på grund af sygdom,og man kan diskutere om det er ligebehandling at fremhæve en alvorlig sygdom frem for andrealvorlige sygdomme, som man også kan dø af.Under sidste års diskussion blev det tydeligt, at især de afrikanske lande ønskede så mangeområder omfattet af henstillingen som muligt, hvilket har medført, at det foreliggende udkast ermeget detaljeret og omfattende. Fra dansk side foretrækker man en henstilling medgrundlæggende principper, der alene fokuserer på HIV/AIDS i arbejdslivet, som kan suppleresaf ILO’s udmærkede og detaljerede Code of Practice.Der vil være EU-koordinering i komitéarbejdet. I 2009 blev EØS-landene inviteret til at deltagei EU-koordineringen på lige fod med EU-medlemmerne. Desuden koordinerede EU med densamlede IMEC-gruppe.b. Komitéen om ordentligt arbejde for hushjælp (domestic workers)På arbejdskonferencen skal der være en første drøftelse af emnet decent work for domesticworkers (ordentligt arbejde for hushjælp) med henblik på vedtagelse af et ILO-instrumentherom. På baggrund af landenes svar på et spørgeskema har ILO-sekretariatet udarbejdetforslag til vedtagelse af en konvention med ledsagende henstilling.

Formålet er en samordnet indsats for at forbedre de lovgivningsmæssige rammer på detteområde, hvor en ny konvention skal etablere principper og rettigheder og tilbyde vejledning omreguleringen af hushjælp.Domestic workers er en særligt sårbar arbejdstagergruppe, som allerede har været genstand forflere ILO-henstillinger og stor bevågenhed.Husligt arbejde er et af de ældste og vigtigste erhverv for millioner af kvinder i hele verden.Dets oprindelse går tilbage til det gamle ”herre-tjener”- forhold, men også med rødder itidligere tiders historie om slaveri og kolonisering.Ikke desto mindre er husligt arbejde som erhverv globalt set forblevet undervurderet og dårligtreguleret. Mange domestic workers oplever i dag at blive overanstrengt, underbetalt og at væreuden reguleret beskyttelse. Regelmæssigt rapporteres om mishandling, misbrug og endogslavelignende tilstande, og i mange lande udføres husligt arbejde tilmed i vid udstrækning afbørnearbejdere og sårbare grupper af vandrende arbejdstagere.Baggrunden er også, at betalt husligt arbejde fortsat er en næsten usynlig beskæftigelsesform imange lande. Dette kan skyldes, at husligt arbejde ikke foregår på fabrik eller kontor, men ihjemmet, hvor de ansatte, der overvejende er kvinder, tit oplever at arbejde i isolation.I ILO-sekretariatets konklusioner lægges der op til, at medlemsstaterne vedtager en konvention,som skal sikre de grundlæggende rettigheder for domestic workers. Husligt arbejde foreslåsdefineret som arbejde, der udføres inden for et ansættelsesforhold i eller for en husstand ellerhustande, mens de omfattede lønmodtagere foreslås defineret som enhver person, der udførerhusligt arbejde mod vederlag. I konventionen foreslås regulering af grundlæggende principper,herunder mindstealder, ansættelsesbevis, beskyttelse mod misbrug og chikane, arbejdstid, løn,arbejdsmiljø og social sikring samt særlig beskyttelse for vandrende arbejdstagere.Konventionen foreslås suppleret af en henstilling, der berører emner såsom fortrolighed ipersonoplysninger og privatlivets fred, særlig regulering for unge arbejdstagere, skriftligkontrakt for huslig arbejde, rådighedstid og natarbejde, betalt kost og logi, nationaleforanstaltninger og politikker med henblik på at sikre en effektiv beskyttelse og overvågning afområdet, herunder i samarbejde med arbejdsmarkedets parter.Parternes holdningDA og KL er imod en detailregulering i form af en konvention, men kan støtte en ILO-henstilling om, at domestic workers ikke ekskluderes fra national ansættelseslovgivning. DA ogKL har imidlertid udtrykt alvorlig bekymring for processen. DA finder, at det er vigtigt, at etinstrument på området i sin reguleringssubstans bygger på eksisterende standarder og ikke”overbyder” eksisterende regulering. KL er alvorligt bekymret for konsekvenserne af endetailregulering i forhold til hjemmehjælpere og tilsvarende offentligt ansatte, der arbejder iprivate hjem.Formålet med ILO-forhandlingerne 2010/2011 er at skabe en række minimumsrettigheder forDomestic Workers, samt at give nationalstaterne et monitoreringsansvar. LO kan tilslutte sig

beskrivelsen af formålet og det overordnede forslag til dansk holdning om at støtte vedtagelsenaf en konvention med ledsagende henstilling.LO deler derimod ikke Beskæftigelsesministeriets skepsis i forhold til at gøre ILO-instrumenterne for omfattende og detaljerede f.eks. i forhold til au-pair-ordningen. EnDomestic Worker arbejder i private hjem og er direkte ansat af beboeren/beboerne ihusstanden. En domestic worker tager sig af husarbejde over en bred kam, samt af omsorg forbørn, ældre og andre personer der ikke kan klare sig selv (ILO’s definition). Herhjemme er dettætteste vi kommer en domestic worker vores au-pair model, som de seneste år har skiftetkarakter, således at den i dag overvejende er at betragte som reel arbejdskraft i private hjemsnarere end som den kulturelle udveksling, som ordningen i udgangspunktet var tænkt som.Vi har herudover hjemmeserviceordningen. Her er man enten selvstændig eller ansat af etsåkaldt hjemmeservicefirma. Hjemmeserviceordningen adskiller sig fra ILO-definitionen vedspecifikt at undtage omsorg.LO støtter derfor formålet med ILO-forhandlingerne, og at der i 2011 vedtages en nykonvention for området med ledsagende henstilling.Dansk holdningDanmark er positiv over for vedtagelsen af et ILO-instrument om decent work for domesticworkers og kan støtte vedtagelsen af en konvention med ledsagende henstilling.På globalt plan ser Danmark behov for bedre regulering, da domestic workers i mange lande idag arbejder under kummerlige forhold og tit står uden for normal arbejdsmarkedslovgivningog uden kollektive overenskomster. I Danmark er der ikke tvivl om, at domestic workers eromfattet af den generelle lovgivning, herunder de allerede vedtagne internationale standarderom decent work.. Domestic workers har derfor krav på rettigheder og beskyttelse på lige fodmed andre lønmodtagergrupper.Danmark finder det også positivt, at ILO sætter særlig fokus på kvinders situation og påindsatsen med at bekæmpe misbrug, diskrimination, tvangsarbejde og børnearbejde.En konvention med ledsagende henstilling ses som et egnet instrument for en samordnet globalindsats i den henseende.Det er til gengæld vigtigt, at en konvention med henstilling bliver generel og fleksibel, ogDanmark vil lægge vægt på, at sådanne standarder siden kan gennemføres ved kollektivoverenskomst. Danmark er skeptisk over for, at reglerne gøres for altomfattende og fordetaljerede. Fx ønsker man i Danmark ikke bestemmelser, der umuliggør en ordning som fx au-pair-ordningen, som giver en ung person mulighed for at bo og arbejde hos en værtsfamilie pålige vilkår med de andre familiemedlemmer.

Det er også afgørende, at teksten indholdsmæssigt i forhold til rettigheder og regulering ikkebliver for detaljeret, da dette kan afspore diskussionen og i sidste ende forhindre en ratificering idet store flertal af medlemslande.Endelig bør det håndteres, at der er nogle helt særlige problemstillinger og forhold knyttet tilden omstændighed, at husligt arbejde udføres i private husstande og hjem. Det gælder ikkemindst i forhold til arbejdsmiljøkrav, håndhævelsen af regler og mulighederne for at foretagekontrolbesøg og myndighedstilsyn.Der forventes EU-koordinering i komitéarbejdet.c. Komitéen om det strategiske mål beskæftigelseILO-konferencen vedtog i 2008 på sin 97. samling en erklæring om social retfærdighed for enfair globalisering. I erklæringen operationaliseres begrebet Decent Work (ordentligt arbejde),som ILO har arbejdet med siden 1999. Decent Work består af følgende fire strategiske ogindbyrdes forbundne mål:1) at fremme beskæftigelsen ved at skabe et bæredygtigt institutionelt og økonomisk miljø(employment)2) at udvikle og forbedre foranstaltninger til social beskyttelse (social protection)3) at fremme social dialog og trepartssamarbejde (social dialogue and tripartism)4) at respektere, fremme og realisere de grundlæggende principper og rettigheder iforbindelse med arbejde (labour standards)Som opfølgning på erklæringen fra 2008 introduceres på dette års konference et nyt systemmed løbende og tilbagevendende rapporteringer og drøftelser af de 4 strategiske målsætninger.Formålet hermed er at få en hurtigere reaktion på realiteterne i landene og at drøfte og anbefalede bedst mulige veje og midler, som ILO kan medvirke med til støtte for landene i det viderearbejde.Den første målsætning, der skal drøftes, er beskæftigelse. Til brug herfor er udarbejdet enomfattende rapport, som fortæller om landenes og ILO’s arbejde med 2008-erklæringen samtskitserer nogle mulige veje med det videre arbejde til drøftelse på konferencen1.Rapportens første del gennemgår 2008-erklæringen samt tendenser og udfordringer ibeskæftigelsessituationen. Anden del ser på nogle nøgletemaer for beskæftigelsesfremme såsomPolitikker til fremme af beskæftigelse; Bæredygtige virksomheder og jobskabelse;Beskæftigelseskompetencer og produktivitet; Handel, internationale finans- ogarbejdsmarkeder; samt Arbejde i den informelle økonomi. Det er alle temaer som ioverskriftsform er relevante også set i et bredere ILO-perspektiv.Tredje del omhandler prioriteter for fremtiden, og her identificeres forventede resultater afdiskussionen og en mulig vej fremad. Prioriteterne er af generel og processuel karakter og1

vedrører arbejdet i ILO og landene. Der peges på behovet for at identificere prioriteringer, atidentificere hvor der skal justeres på indsatsen fra ILO og i landene, at identificere bedre måderat koordinere beskæftigelsesmålsætningen med andre strategiske målsætninger samt at foreslåtemaer til dagsordenen for de kommende konferencer.Mere konkret peges på følgende mulige veje fremad:1) Fremme og implementere den Globale Job Pagt internationalt og nationalt2) Fremme og støtte implementeringen af internationale standarder relateret tilbeskæftigelse3) Udbrede brugen af policy-rammen for den globale beskæftigelsesdagsorden (GEA =Global Employment Agenda), evaluere dens betydning og styrke løbende vurderinger afden4) Kapacitetsopbygning i medlemsstater5) Evaluering af effekter6) Bevare og styrke ILO’s ekspertise i beskæftigelsesspørgsmål7) Opnå bedre policy-sammenhæng, internt og eksternt8) Forbedre vidensbasen.Det strategiske mål beskæftigelse skal efter planen behandles igen i 2014.Parternes holdning:DA kan støtte, at der arbejdes videre inden for de rammer, der er lagt i en global kontekst, deromfatter alle medlemslande – dog med klar understregning af de enkeltes landes forskelligeudgangspunkter.DA lægger vægt på, at der ses nøje på ILO kontorets arbejde med at understøtte beskæftigelse.Særlige fokusområder vil være makroøkonomisk politik, vækstpolitik, beskæftigelsespolitik ogbeskæftigelsesprogrammer og produktivitet.DA lægger vægt på, at resultatet af drøftelserne bliver en plan for det videre arbejde i ILO medfokus på, hvad ILO kan gøre for at bistå medlemslandene.LO kan tilslutte sig beskrivelsen af formålet og det overordnede forslag til dansk holdning omat støtte op om erklæringen og de nævnte overordnede rammer også set i et bredere globaltperspektiv.LO er enige i, at beskæftigelsesområdet bør have høj prioritet på konferencen, og alle punkterpå dagsordenen er elementer, der er indbyrdes afhængige og derfor vigtige.LO støtter sigtet med at aktualisere ILO-instrumenterne i kampen for øget beskæftigelse, samtat ILO bør have en stærkere international rolle.

Dansk holdning:Danmark kan tilslutte sig, at man støtter op om erklæringen og dermed arbejder videre indenfor de nævnte overordnede rammer også set i et bredere globalt perspektiv, der favner allemedlemslande, men samtidig med vægt på medlemslandenes forskellige udgangspunkter.Det er ikke klart, hvad komitéens arbejde nærmere skal munde ud i, men det forventes, at derkommer en form for handlingsplan for det videre arbejde med det strategiske målbeskæftigelse. Denne bør fokusere på ILO’s arbejde, og hvad ILO kan gøre for at biståmedlemmerne. Danmark ønsker ikke, at arbejdet munder ud i yderligere forpligtelser formedlemsstaterne til at rapportere eller lignende.

Øvrige emnerd. Finansielle og administrative spørgsmålILO’s budget og program er 2-årigt. Det seneste budget og program for 2010-2011 blevvedtaget på den 98. Internationale Arbejdskonference i 2009. Budgettet er på sammeudgiftsniveau som i 2008-2009 reguleret til 2010-niveau. ILO’s samlede budget for 2010-11 erpå godt 726 mio. US$2.ILO’s program og budget er centreret omkring 19 delmål under de 4 strategiske mål (senærmere i bilag 3). Fordelingen af midlerne mellem disse strategiske mål er følgende:Beskæftigelse (ca. 159,9 mio. US$).Social beskyttelse (ca. 106,1 mio. US$).Social dialog (ca. 149 mio. US$).Normskabelse om fundamentale principper og rettigheder (ca. 103,6 mio. US$).Til årets konference er der i rapport II3bl.a. et forslag til brug af overførsel af indtægter fravalutaveksling til en fond til renovering af ILO’s hovedkontors bygning i Genève.ILO modtager indbetalinger fra medlemslandene i CHF, som siden veksles til USD til brug fordriften af ILO. Dette giver til tider overskud, som traditionelt tilbagebetales til medlemmerne,hvor medlemmer, der betaler rettidigt, modtager en lidt større andel (Danmark er traditioneltblandt disse lande).På styrelsesrådsmødet i marts 2010 blev der efter intens debat i Finanskomitéen stillet forslagom, at halvdelen af overskuddet fra perioden 2008-094overføres til en fond til renovering afILO’s hovedkontors bygning, ligesom tilfældet var i 2008, mens den resterende halvdeltilbagebetales til medlemmer, der har betalt rettidigt. Dette er en afvigelse fra reglerne, og der eri forslaget opstillet en række betingelser for at gennemføre forslaget. ILO skal bl.a. udarbejde endetaljeret plan for renoveringen og en langsigtet strategi for finansiering af fremtidig

vedligeholdelse og renovering af ILO’s bygninger. Begge skal godkendes på styrelsesrådet imarts 2011, for at beslutningen kan gennemføres.Danmark lægger stor vægt på ordningen, der fremmer rettidig indbetaling af medlemsbidrag,idet det er Danmarks opfattelse, at ILO som organisation har gavn af rettidige indbetalinger,der bidrager til en bedre planlægningshorisont for organisationen. Danmark så helst, at allepengene gik tilbage til medlemsstaterne, men vil ikke stemme imod kompromisforslaget om atlade halvdelen af årets valutafortjeneste tilgå fonden til renovering af ILO’s bygning – ikombination med de opstillede betingelser – og halvdelen til ordningen, der fremmer rettidigindbetaling af medlemsbidrag.e. ApplikationskomitéenSom et fast punkt på Konferencens dagsorden samles Applikationskomitéen hvert år for atgennemgå de modtagne rapporter fra medlemslandene om ratifikation af ILO-konventioner.Komitéen henholder sig i sit arbejde bl.a. til Ekspertkomitéens rapport om medlemslandenesimplementering af konventionerne (se nærmere om danske sager i dette års rapport nedenfor ibilag 4). Applikationskomitéen behandler hvert år 25 individuelle sager på landeniveau.Udvælgelse af sagerne sker i en særlig underkomité (arbejdsmarkedets parter) uformelt ud frasagernes alvor samt en vis geografisk fordeling.Danmarks holdning og eventuelle kommentarer i de enkelte individuelle sager afklares, nårudvælgelsen er gennemført samt løbende på grundlag af drøftelser med EU-landene og ikredsen af nordiske medlemslande.General survey om beskæftigelsesinstrumenterILO’s sekretariat udarbejder hvert år en generel rapport (general survey) om et bestemt emnemed udgangspunkt i en eller flere af de konventioner, der er sat til diskussion iApplikationskomitéen. Den generelle rapport bygger på medlemslandenes afrapporteringer omimplementering – eller mangel på samme – af de konkrete udvalgte konventioner samthenstillinger. Den generelle rapport diskuteres som regel under et af komitéens første møder.Dette års generelle rapport”General survey concerning employment instruments”handler ombeskæftigelsesinstrumenter. Beskæftigelsestemaet i applikationskomiteen skal ses isammenhæng med, at en diskussion af det strategiske mål beskæftigelse i år også er sat pådagsordenen som første opfølgning på ILO’s deklaration om social retfærdighed for en fairglobalisering (se afsnittet om komitéen ovenfor).Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger er desuden meget relevante i lyset af den globaleøkonomiske krise og som opfølgning på den globale job pagt (Global Jobs Pact), som blevvedtaget af ILO i 2009. Pagten opererer med principper til fremme af genopretning ogudvikling, der bygger på de konventioner og anbefalinger, der diskuteres i den generellerapport.

Rapporten tager udgangspunkt i konventionerne 122 (om arbejdsløshedsbekæmpelse), 142 (omerhvervsvejledning og erhvervsuddannelse), 88 (om arbejdsformidlingens organisation) og 181(om privat arbejdsformidling) samt henstillingerne 195 (om personaleudvikling) og 189 (omjobskabelse i små og mellemstore virksomheder). Danmark har ratificeret konventionerne 122,142, og 88, men ikke 181. Det er en målsætning med de anførte konventioner og henstillinger,at de skal udgøre instrumenter til at sikre beskæftigelsesfremme.Rapportens første del giver et overblik over de respektive konventioner og henstillingerefterfulgt af et kapitel om beskæftigelsespolitik globalt set. Endelig evalueres relevansen af deanførte beskæftigelsesinstrumenter. Rapporten indeholder endvidere to forskellige forslag til etnormskabende instrument (”standardsetting”).Det første er forslag til et nyt instrument, derkunne indeholde vejledende principper og politikker til forebyggelse og håndtering af kriser, derskulle ligge i forlængelse af bl.a. den globale job pagt. Det andet forslag går på at skabe et nytinstrument, der samler og konsoliderer alle de allerede eksisterende instrumenter vedrørendebeskæftigelse.Dansk holdningDet er den danske regerings holdning, at eventuelle tiltag for at promovere ratifikationen afkonvention 122, 142 og 88 kan støttes. Den danske regering støtter desuden 2008-deklarationen, som diskussionen tager afsæt i, og dermed det videre arbejde inden fordeklarationens overordnede rammer.Der er den danske regerings holdning, at der ikke er behov for yderligere instrumenter i form afkonventioner eller henstillinger, men at arbejdet med at udbrede kendskabet og opbakningen tilde eksisterende konventioner og henstillinger mv. hellere skal styrkes.f. Generaldirektørens rapportGeneraldirektøren aflægger årligt rapport til konferencen, og i år har rapporten titlen ”XXX”.[rapporten er endnu ikke kommet]g. Den globale rapport om børnearbejdeI mere end ti år er afskaffelse af børnearbejde blevet anerkendt som et centraltmenneskerettighedsområde indenfor arbejdsmarkedsspørgsmål, sammen med foreningsfrihed,retten til kollektive forhandlinger, afskaffelse af tvangsarbejde, og retten til ikke-diskrimineringpå arbejdspladsen. Dette skyldes ikke mindst, at børnearbejde har meget høje menneskeligeomkostningerog betragtelige konsekvenser,hvadangårbredere nationaleudviklingsmålsætninger. Til trods for den megen fokus på børnearbejde findes der stadig mereend 200 millioner børnearbejdere - heraf 115 millioner indenfor de værste former forbørnearbejde. På verdensbasis anslås det, at 215 millioner børn er beskæftiget indenforbørnearbejde, hvilket kun er syv millioner færre end i 2004.Forud for ILO’s 99. Arbejdsmarkedskonference har ILO udsendt rapportenAccelerating actionagainst Child Labour,som er en opfølgning på ILO’s rapport fra 2006,The end of child labour:Within reach,som demonstrerede en positiv udvikling. Den nye rapport fastslår, at der er tegn på

fremgang, hvad børnearbejde angår, men at der også stadig ses bekymrende mangler i denglobale respons på netop børnearbejde. Det nævnes i rapporten, at det momentum, der iforbindelse med lanceringen af 2006-rapporten prægede den globale indsats for at afskaffe deværste former for børnearbejde før 2016, er løjet af. Der sker fremgang, men denne fremganggår for langsomt.Hvis de nuværende tendenser fortsætter, hævdes det, at 2016-målet ikke vil kunne nås. Detestimeres, at antallet af børnearbejdere fortsætter med at falde, men dog kun med 3 % i denfireårsperiode, der er dækket af de nyeste tal (2004-2008). I 2006-rapporten sås et fald på 10 % iperioden 2000-2004.Geografisk set er der sket fremgang i navnlig Asien-Stillehavsregionen samt Latinamerika ogCaribien. Derimod stiger antallet af børn beskæftiget indenfor børnearbejde i Afrika syd forSahara. Her anslås det nu, at hvert fjerde barn i aldersgruppen 5-17 arbejder. De flestebørnearbejdere arbejder stadig i landbrug (60 %). Kun hvert femte barn er i lønnet arbejde. Detovervældende flertal udfører ulønnet arbejde i familieregi.ILO fastslår, at der er sket betragtelig fremgang, hvad angår ratificering af de tokernekonventioner, henholdsvis konvention 182 (værste former for børnearbejde) ogkonvention 138 (minimumsalder), som begge er juridisk bindende. Det er dog et stort problem,at en tredjedel af verdens børn bor i lande, der ikke har ratificeret disse to konventioner.

3. POLITISKE LANDESPØRGSMÅL SOM FORVENTES BEHANDLET PÅKONFERENCENa. BurmaBefolkningen i Burma er frarøvet de friheder og rettigheder, som vi tager for givet. Krænkelseraf menneskerettighederne er udbredt. Politiske fængslinger, tvangsarbejde, vilkårligearrestationer, tvangsflytning af folk og anvendelse af børnesoldater hører til dagens orden.Den Internationale Arbejdskonference vedtog i 2000 en resolution om Burma for overtrædelseaf konvention nr. 29 (forbud mod tvangsarbejde) samt manglende efterlevelse af en rækkehenstillinger. En konsekvens af resolutionen er, at Burma sættes på Konferencens dagsorden,indtil landet opfylder sine forpligtelser.5Resolutionen anbefalede ILO’s medlemmer atgennemgå deres relationer med Burma og tage passende skridt til at sikre, at Burma ikkeudnytter disse relationer til at fortsætte tvangsarbejde i landet.Kort tid efter indledtes forhandlinger mellem Burma og ILO, og ILO’s medlemmer valgtederfor at afvente situationen. Forhandlingerne førte bl.a. til udstationeringen af en ILOforbindelsesofficer til Burma (maj 2002) og enighed om en handlingsplan med sigte på at fjerne5Arbejdskonferencens diskussion af Burma foregår i praksis ved, at Applikationskomitéen afholder en såkaldt ”specialsitting”

tvangsarbejde (maj 2003). ILO har siden 2001 gennemført adskillige besøg til landet oggeneraldirektørens særlige rådgiver har ved adskillige lejligheder afholdt møder med denburmesiske regering. Forhandlinger om en aftale mellem Burma og ILO om afskaffelse aftvangsarbejde blev påbegyndt i januar 2007 og den 26. februar 2007 blev der indgået en et-årigaftale mellem ILO og Burma. Aftalen betød, at ILO's forbindelsesofficer i Burma kunne fåmere personale, og at klager om tvangsarbejde kunne indgives til ham. Aftalen blev forlænget i2008, i 2009 og igen på Styrelsesrådsmødet i marts 2010.Der blev på Styrelsesrådsmødet i marts 2010 aflagt rapport fra ILO’s forbindelsesofficer, somrapporterede om udviklingen i klagesager, der er mulige under den særlige aftale. Der er i altsiden aftalens indgåelse i 2007 anerkendt 198 klagesager. Siden sidste afrapportering omsituationen i november 2009 er der blevet indgivet 65 nye klager, hvoraf 35 skønnes at falde indunder aftalen med ILO. Særligt fremhævedes den positive udvikling i den nylige frigivelse af 13ud af 17 personer fængslet for aktiviteter, som har været sat i forbindelse med klagemulighedenunder aftalen med ILO. Regeringen har godkendt en brochure på lokale sprog med informationom tvangsarbejde og rettigheder. Styrelsesrådet opfordrede til yderligere oplysningsaktiviteter.Der er forsat en række punkter, hvor det burmesiske styre ikke har ageret tilstrækkeligt. Detdrejer sig blandt andet om at frigive fagforeningsfolk, der er holdt fanget for faglige aktiviteterog at garantere fagforeningsfrihed og retten til at indgive klage uden risiko for chikane.Det blev på Styrelsesrådet i marts 2010 besluttet at forlænge den et-årige aftale med et år medforventning om yderligere implementering af de opsatte mål, herunder frihed til at henvende sigtil klageinstans uden frygt for repressalier, oversættelse af aftalen og øvrig oplysningsmaterialetil lokale sprog og frihed for forbindelsesofficeren til at udføre sit arbejde.Burma blev desuden opfordret til at indføre fagforeningsfrihed og til at forbyde tvangsarbejde,herunder rekruttering af mindreårige til militæret.Der vil i applikationskomitéen under konferencen 2010 blive afholdt en særlig session omBurma for at drøfte regeringens opfølgning på anbefalingerne fra undersøgelseskommissionenvedrørende konvention 29 om tvangsarbejde. Styrelsesrådet har desuden bedt om en rapportfra forbindelsesofficeren om udviklingen til Styrelsesrådet i november 2010.Dansk holdningMålet med Danmarks politik og engagement i forhold til Burma/Myanmar er - inden forrammerne af EU’s Fælles Holdning og til støtte for FN-sporet - at bidrage til et fredeligt ogdemokratisk Burma/Myanmar i bæredygtig vækst. Denne politik søges fremmet gennem enkombination af sanktioner rettet mod militærregimet, en styrket humanitær ogudviklingsmæssig indsats til fordel for civilbefolkningen samt en tæt dialog med de asiatiskelande, herunder ASEAN-landene, om en demokratisk løsning i Burma/Myanmar.Danmark arbejder for, at EU opretholder et stramt sanktionsregime, rettet mod generalerne ogderes økonomi baseret på princippet om reciprocitet, således at sanktionerne strammes ellerlempes afhængig af udviklingen i Burma/Myanmar. Det er vurderingen i EU, at der ikke detseneste år er sket afgørende ændringer i Burma/Myanmar, der tilsiger en lempelse eller

stramning af sanktionerne. EU’s Fælles Holdning mod Burma forventes derfor forlængetuændret med endnu et år til april 2011 ved udgangen af april i år. Hvis der sker afgørendeændringer i Burma/Myanmar inden april 2011 - f.eks. i forbindelse med det forventede valgsenere i år - vil Danmark arbejde for, at der sker en tilpasning af Den Fælles Holdning. EU’sFælles Holdning blev første gang vedtaget i 1996 og udgør rammen for EU’s og Danmarkstilgang til Burma. Den Fælles Holdning omfatter bl.a. våbenembargo, begrænsning påsamarbejde og besøg, målrettede sanktioner mod militærregimet samt suspension af bistand tilandet end humanitære og sociale formål.Burma ventes inden udgangen af 2010 at afholde de første valg i 20 år. Valgdatoen er endnuikke annonceret. Regimet fremlagde i marts fem nye valg- og partilove, der bl.a. indfører nye,mere restriktive regler for registrering af politiske partier. Det største oppositionsparti NationalLeague for Democracy (NLD) besluttede den 29. marts at følge partileder Aung San Suu Kyi(ASSK)’s opfordring til ikke at lade partiet registrere i protest mod valglovene, der bl.a.udelukker aktuelt fængslede personer fra deltagelse i valget, herunder også ASSK. Valg- ogpartilovene har afstedkommet international kritik - også fra flere asiatiske lande. På ASEAN-topmødet den 8-9. april vedtog landene en forsigtig henstilling til regimet om at sikre afholdelseaf frie valg.Danmark besluttede sidste år at øge bistandsengagementet i Burma de kommende år. Det skalbl.a. afhjælpe virkningerne af regimets politik på civilbefolkningen. Fokus er på fremme afmenneskerettigheder og demokrati, sundhed og uddannelse samt basale levevilkår, herunderfødevaresikkerhed og ernæring. Den danske bistand ydes primært via FN, danske oginternationale NGO’ere samt til lokale civilsamfundsorganisationer.Konferencen vil bl.a. på baggrund af statusrapporter fra ILO’s forbindelsesofficer vurdere, omBurma overholder sine forpligtelser i forhold til den nyligt forlængede aftale mellem Burma ogILO. Truslen om en ”advisory opinion” fra den Internationale Domstol i Haag gælder – hvisdet skønnes ikke at være tilfældet – stadig.Den danske holdning er:EU bør have en fælles holdning til Burma-spørgsmålet.Forlængelse af aftalen mellem Burma og ILO er et skridt i den rigtige retning og giverBurma mulighed for at vise de ønskede resultater. Hvis ILO vurderer, at Burma ikkeoverholder sine forpligtelser iht. aftalen, bør man fra dansk side støtte, at der skrides tilhandling ift. den internationale Domstol i Haag. Truslen herom bør fastholdes, selv omdet vurderes, at udviklingen indtil videre forløber tilfredsstillende.EU bør søge at opnå bred opbakning til sin linje, specielt fra ASEAN-landene, Kina,Indien og Japan, og i øvrigt opmuntre de asiatiske lande til at gøre deres indflydelse påregimet i Burma gældende.b. De besatte palæstinensiske områderGeneraldirektøren udarbejder hvert år en rapport om forholdene for arbejdstagere i Gaza,Vestbredden, inkl. Øst-Jerusalem og Golan-højderne, hvoraf de palæstinensiske

selvstyreområder formelt udgør ca. 1/3. Baggrunden for rapporten er en resolution vedtaget afArbejdskonferencen i 1980. En forbedring af arbejdsforholdene i områderne ses som et lille,men vigtigt skridt i retning mod fred.Dansk holdningI Israel/Palæstina-konflikten arbejder Danmark og EU for en genoptagelse affredsforhandlingerne inden for rammen af bl.a. UNSCR 1850, Køreplanen for Fred og DenArabiske Ligas fredsinitiativ. Danmark støtter en to-stats-løsning med Israel og en geografisksammenhængende og demokratisk palæstinensisk stat, der eksisterer inden for sikre, anerkendteog garanterede grænser, jfr. sikkerhedsrådsresolution 1397(2002). Danmark hilser de arabiskelandes engagement med Det arabiske Fredsinitiativ og den amerikanske administrationsengagement velkommen. En løsning på konflikten må ses i det bredere regionale perspektiv,herunder også i forhold til fremdrift i de øvrige konfliktspor. Generalforsamlingens drøftelserbør understøtte disse bestræbelser. Danmark og EU vil arbejde for, at vigtigheden afgennemførelsen af Mellemøst-kvartettens køreplan reflekteres i resolutioner vedrørendeMellemøsten/Palæstina.Situationen på jorden, ikke mindst bosættelsesspørgsmålet, og manglende palæstinensiskforsoning er fortsat komplicerende faktorer. Fra israelsk side har man i slutningen af 2009indført et 10-måneders bosættelsesstop for Vestbredden men eksklusiv Østjerusalem. PåVestbredden tegner den økonomiske situation bedre bl.a. som følge af øget donorbistand ogisraelske lettelser af bevægelsesregimet (BNP-vækst skønnet til 7% i 2009).DenPalæstinensiske Autoritet arbejder fortsat med at gennemføre den medio 2009 lancerede 2-årsplan for stats- og institutionsopbygning.EU, herunder Danmark, støtter det amerikanske initiativ til genoptagelse affredsforhandlingerne (også de indirekte som pt. endnu ikke er kommet i gang), opfordrerparterne til at indgå i forhandlinger og skabe de fornødne rammer herfor, samt har ved flerelejligheder over for parterne, herunder den israelske regering, understreget forventningen om, atparterne arbejder for fred, en tostats-løsning samt gennemførelse af Køreplanen for Fred. EUhar med rådskonklusionerne om Mellemøsten af den 8. december 2009 præsenteret klarebudskaber og fremadrettet tekst om EU’s rolle. EU drøfter løbende bidrag til fredsprocessen,og hvordan man kan understøtte de forventede indirekte forhandlinger.Bosættelser:Danmark er imod bosættelser i de besatte områder, idet de er i strid med fjerdeGenève-konvention og udgør en hindring for muligheden for fred. EU-udenrigsministrenegiver løbende i deres rådskonklusioner udtryk for samme holdning. Jf. bl.a. rådskonklusionernefra december 2009.Sikkerhedsmur:Danmark - såvel som det øvrige EU - betragter den såkaldte sikkerhedsmur, somIsrael er ved at opføre, hvor den er placeret på territorium besat af Israel i 1967, som værende istrid med folkeretten, jfr. ovenfor. Generalforsamlingen har med vedtagelse af resolution af 20.juni 2004, som et samlet EU stemte for, behandlet spørgsmålet.

Jerusalem:Danmark anerkender ikke den israelske annektering af Østjerusalem, som er i stridmed Genève-konventionerne. Danmark (og EU) tager kraftigt afstand fra Israels udbygningmv. af bosættelser i Østjerusalem, jfr. også ovenfor underbosættelser.EU har den seneste tidklart tilkendegivet dette overfor den israelske regering, herunder også ifht. husnedrivninger.Palæstinensiske områders økonomiske situation:Danmark støtter de palæstinensiske bestræbelser påat opbygge de palæstinensiske områders økonomi og institutioner og lægger bl.a. vægt på, atIsrael medvirker til en forbedring af den nuværende vanskelige økonomiske situation i depalæstinensiske områder. Der har den seneste tid været visse forbedringer, men der er behovfor en række yderligere forbedringer. Dette kan bl.a. ske gennem fri bevægelighed for personerog varer mellem selvstyreområderne og mellem disse og omverdenen jfr. den amerikanskmæglede aftale om adgang og bevægelse (AMA) fra 2005. Samtidig lægger Danmark vægt på, athumanitær og anden bistand ikke hindres af israelske afspærringer, herunder af Gaza.Palæstinensisk stat:Danmark støtter det palæstinensiske folks ret til selvbestemmelse, herunderoprettelsen af en geografisk sammenhængende og demokratisk palæstinensisk stat ioverensstemmelse med køreplanens mål om dannelsen af en levedygtig palæstinensisk stat.Som led i EU’s kontakt- og bistandspolitik har Danmark ikke kontakter med Hamas, jf. også atHamas er på EU’s terrorliste.Palæstinensiske observatørmissions status i FN:Danmark har støttet forbedringer af palæstinensernesmuligheder for deltagelse i FN. Så længe spørgsmålet om etablering af en palæstinensisk statikke er afgjort, er Danmark imod at give observatørmissionen samme rettigheder som FN’smedlemslande.c. Andre landeAndre landespørgsmål, som kan tænkes at blive rejst under konferencen, er f.eks. Hviderusland.Disse spørgsmål vil blive rejst i Applikationskomitéen (jf. ovenfor), hvor der hvert år udvælges25 individuelle sager på landeniveau.Den danske holdning hertil vil blive koordineret i kredsen af EU-medlemslande samt nordiskelande, ligesom eventuelle indlæg på konferencen om disse lande vil være i form af fælles EU-eller nordiske indlæg.

4. BAGGRUNDa. Den Internationale ArbejdsorganisationDen Internationale Arbejdsorganisation (ILO) oprettedes i 1919 med det formål at fremmesocial retfærdighed og arbejde for en forbedring af arbejdsforholdene verden over. ILO er ensærorganisation under FN, og organisationen tæller i dag 183 medlemslande. ILO opererer meden unik trepartsstruktur, hvor repræsentanter for arbejdstagere og arbejdsgivere fungerer på ligefod med regeringer.Hvert år i juni afholdes Den Internationale Arbejdskonference med deltagelse af alle ILO’smedlemslande. Arbejdskonferencen er ILO’s øverste organ. Hver delegation består afrepræsentanter for regeringen, arbejdstagerne og arbejdsgiverne. En særlig komite (”credentials-komitéen”) sikrer, at der reelt er tale om uafhængige partsrepræsentanter.ILO ledes af en generalsekretær, der vælges af Styrelsesrådet for 5 år ad gangen. Dennuværende generalsekretær er chileneren Juan Somavia, der i 2008 blev genvalgt til en 3.periode i stillingen (2009-2013). Generalsekretæren varetager sammen med Sekretariatet dendaglige ledelse af ILO og rapporterer hvert år til Arbejdskonferencen.Styrelsesrådet består af 56 medlemmer (28 regeringsrepræsentanter (medlemslande), 14arbejdstagerrepræsentanter og 14 arbejdsgiverrepræsentanter) og mødes tre gange årligt (marts,juni og november). Styrelsesrådet har til opgave at fastlægge ILO’s overordnede politik, atvedtage dagsordenen for den årlige Arbejdskonference, at fastlægge ILO’s budget samt at vælgegeneralsekretæren. Der er tradition for et nordisk rotationsprincip i Styrelsesrådet; Danmark varsåledes medlem fra 1999-2002, Norge fra 2002-2005 og Finland fra 2005-2008. Sverige blev påArbejdskonferencen 2008 valgt ind i Styrelsesrådet for en 3-årig periode, og Danmark ventesvalgt i 2011.b. ILO’s mandatDen Internationale Arbejdskonference har til opgave, at:Vedtage internationale arbejdsstandarder i form af konventioner og henstillinger.Overvåge anvendelsen og implementeringen i medlemslandene af de vedtagnekonventioner og henstillinger. Dette foregår i praksis ved, at medlemslandene hvert årrapporterer til ILO.Gennemgå den globale rapport, der (siden 1998) hvert år laves af ILO’s Sekretariat omfundamentale arbejdstagerrettigheder.Fungere som et diskussionsforum for sociale og arbejdsmæssige spørgsmål. I de senereår har Konferencen bl.a. diskuteret emner som globalisering, ordentligt arbejde (decentwork), fremme af beskæftigelse og social retfærdighed i en global økonomi.Vedtage retningslinier for ILO’s generelle politik og aktiviteter i fremtiden.Vedtage ILO’s arbejdsprogram og budget (hvert andet år). ILO’s arbejde finansieres afmedlemslandene.

ILO formulerer internationale arbejdsstandarder i form af konventioner og henstillinger – ogdet er herefter op til medlemsstaterne selv at ratificere konventionerne. Bestemmelserne omarbejdsforhold har oftest karakter af minimumsstandarder.c. ILO-konventioner og henstillingerSiden oprettelsen i 1919 har ILO vedtaget 188 konventioner om en bred vifte af emner samt198 henstillinger. 8 konventioner har status afgrundlæggende ILO-konventioner om principper ogrettigheder på arbejdsmarkedet:Konvention nr. 29 om tvangsarbejde (1930).Konvention nr. 87 om organiseringsfrihed (1948).Konvention nr. 98 om kollektiv forhandling (1949).Konvention nr. 100 om ligeløn (1951).Konvention nr. 105 om afskaffelse af tvangsarbejde (1957).Konvention nr. 111 om diskrimination i ansættelse (1958).Konvention nr. 138 om minimumsalder (1973).Konvention nr. 182 om de værste former for børnearbejde (1999).ILO’s konventioner er ligesom andre FN-konventioner kun bindende for de medlemslande, dervælger at ratificere dem. Når et medlemsland har ratificeret en ILO-konvention, skal derregelmæssigt rapporteres til ILO om anvendelse af konventionen. ILO’s henstillinger er ikkejuridisk bindende for medlemslandene, men fungerer som retningslinier for national handling.d. Danmark og ILO, ratificerede konventioner og henstillingerDanmark har været medlem af ILO siden oprettelsen i 1919. Til dato har Danmark ratificeret716af ILO’s i alt 188 konventioner. Danmark betalte i 2010 ca. 2,9 mio. CHF i medlemsbidragtil ILO. Derudover yder Danmark for 2010/11 et frivilligt bidrag på 40 mio. DKK til ILO.Arbejdskonferencens dagsordenspunkter drøftes nationalt med arbejdsmarkedets parter (i Detfaste ILO-udvalg, der mødes mindst 3 gange årligt). Dansk Arbejdsgiverforening,Kommunernes Landsforening, LO, FTF og AC er repræsenteret i ILO-udvalget. Derudoverforegår der uformel koordinering på nordisk regeringsplan (nordiske ILO-samrådsmøder).Afhængig af dagsordenens emner koordineres der på EU-niveau i Rådets arbejdsgruppe forsociale spørgsmål.I forhold til EU er ILO repræsenteret ved et ”Liaison Office” i Bruxelles, og repræsentanter forEU-kommissionen deltager som observatører i Den Internationale Arbejdskonference.Desuden står det aktuelle EU-formandskab i Genève under Arbejdskonferencen for enomfattende koordination af EU-landenes holdninger. Denne rolle forventes med Lissabon-Grundlæggende konventioner: 29, 87, 98, 100, 105, 111, 138 og 182. Kernekonventioner: 81, 122, 129 og 144. Andrekonventioner: 2, 6, 8, 9, 11, 12, 14, 16, 18, 19, 21 27, 42, 52, 53, 73, 80, 88, 92, 94, 102, 106, 108, 115, 116, 118, 119, 120,126, 130, 133, 134, 135, 139, 141, 142, 147, 148, 149, 150, 151, 152, 155, 159, 160, 162, 163, 167, 169, 180 og 187. Opsagtekonventioner: 5, 7, 15, 32, 58, 62, 63 og 112.6

traktaten at overgå til EU-delegationen, men rollefordelingen mellem EU-delegationen ogformandskabslandet er endnu ikke helt afklaret.Beskæftigelsesministeriet rapporterer hvert år efter Arbejdskonferencen til Folketinget i form afen beretning.e. Dansk programsamarbejde med ILOPå finansloven 2010 udgør den toårige ramme for det danske frivillige bidrag til ILO 40 mio.kroner for 2010-2011. De seneste år har ILO i stigende grad arbejdet for at implementereudviklingsrelaterede aktiviteter i overensstemmelse med Paris-deklarationen, som fremhævermodtagerlandenes større ansvar for egen udvikling, øget harmonisering blandt donorer,tilpasning til modtagerlandenes egne systemer, ledelse med henblik på resultater, og gensidigansvarlighed. FN Generalforsamlingens resolution 62/208 (Triennial Comprehensive PolicyReview, 2007) fremhæver nødvendigheden af pålidelig, fleksibel og ikke-øremærket finansieringaf FN-systemet som forudsætning for, at FN-systemet kan levere bedre resultater.På Den internationale Arbejdskonference i 2009 vedtoges det første sammenhængendeprogram og budget baseret på Decent Work dagsordenen, der indeholder 19 specificerede mål,som skal styre ILO’s aktiviteter. Danmark har herefter i overensstemmelse med deinternationale normsæt for god bistandspraksis valgt at bevæge sig væk fra øremærkning af detløbende frivillige bidrag og alene fremhæve overordnede prioriteter, som Danmark findersærligt væsentlige – fremme af trepartssamarbejde, udvikling baseret på grundlæggendearbejdstagerrettigheder samt ligestilling.

5. DELEGATIONENa. RegeringsdelegationBeskæftigelsesministeren deltager i Arbejdskonferencen den 16.-17. juni 2010. Ministerensdelegation består af departementschef Bo Smith, ministersekretær Kristjan Gundsø Jensen ogkontorchef Lone Henriksen.Regeringsrepræsentanter og rådgivere:Efter særlig aftale er ambassadør Marie-Louise Overvad fra FN-Missionen i Genèvedelegationsleder og regeringsrepræsentant.Chefkonsulent Helle Ekmann Jensen, Beskæftigelsesministeriet, regeringsrepræsentantog stedfortrædende delegationsleder (Komitéen om HIV/AIDS i arbejdslivet).Fuldmægtig Torben Lorentzen, Beskæftigelsesministeriet, rådgiver og stedfortrædenderegeringsrepræsentant (Komitéen om ordentligt arbejde for hushjælp).Attaché Aino Askgaard, FN-Missionen i Genève, rådgiver og stedfortrædenderegeringsrepræsentant (Applikationskomitéen, mv.).Fuldmægtig Zenia J. Liljeqvist, rådgiver, Beskæftigelsesministeriet.Fuldmægtig Uffe B. Rasmussen, Beskæftigelsesministeriet, rådgiver(Applikationskomitéen).Chefkonsulent Leif Christian Hansen, Arbejdsmarkedsstyrelsen, rådgiver (Komitéen omdet strategiske mål beskæftigelse).Praktikant Carina Sørensen, FN-Missionen i Genève, bistår regeringsdelegationen.Grønlands Hjemmestyre deltager i dagene 14.-18. juni 2010 ved fuldmægtig Mia Dorph.b. ArbejdstagerdelegationInternational konsulent Jens Erik Ohrt, LO, arbejdstagerrepræsentant(Applikationskomitéen).LO-sekretær Marie-Louise Knuppert, LO, stedfortrædende arbejdstagerrepræsentant(Komitéen om det strategiske mål beskæftigelse).Konsulent Jette Lykke, LO, rådgiver (Komitéen om ordentligt arbejde for husligtarbejde).Konsulent Jan Kahr Frederiksen, FTF, rådgiver (Komitéen om HIV/AIDS iarbejdslivet).LO-formand Harald Børsting, LO og afdelingsleder for international afdeling AnnetteBerentzen, LO, vil aflægge konferencen et besøg.Konsulent Jørgen Assens, Ulandssekretariatet, vil aflægge konferencen et besøg.c. ArbejdsgiverdelegationAnsættelsesretchef Flemming Dreesen, DA, arbejdsgiverrepræsentant(Applikationskomitéen).

Pr. april 2010 er 12 danskere ansat i AC-personalegruppen i ILO (heraf en fastansat).Herudover er der ansat to danskere i højere ledende stillinger (en fastansat og en tidsbegrænset)samt to danskere på sekretærniveau. Udover syv ansatte på ILO’s faste budget, er der ansat nieksperter i tidsbegrænsede stillinger. Af de i alt 16 danske ILO-ansatte arbejder otte personer iGenève-hovedkvarteret. Kønsfordelingen blandt de danske ansatte er ni kvinder og syv mænd.ILO har en målsætning om 33 % kvinder i stillinger på øverste AC-niveau (P5). Pr. 31.december 2009 var 34,3 % af disse stillinger besat af kvinder, sammenlignet med 32,6 % vedudgangen af 2008. Den samlede kvindelige andel af AC-personalegruppen i ILO var 42,5 % isammenligning med 40,8 ved udgangen af 2008.EfternavnFornavn Køn Stillingskategori KontraktPersonale ansat på det faste budgetHENRIQUESMichael M D 2 Director FastansatKJELDGAARDRie Vejs KP 5 ACFastansatSTAERMOSETineKP 5 ACTidsbegrænsetCHRISTENSEN IngridKP 4 ACTidsbegrænsetMOLLERNiels-M P 4 ACTidsbegrænsetHenrikGener.TidsbegrænsetOLSENChristian M G 5 ServGener.DYRBERGMariela KG 5 ServTidsbegrænsetEkspertansatteHans-KONKOLEWSKY HorstSØRENSENBenteFEIRINGBirgittePeterWICHMANDEricCHRISTENSEN JensKEJSERLotteKROGH-BirgittePOULSENVISTISENHenrikRANKLØVESaraEnhedCABINETILO-HanoiILO-ColomboSRO-New DelhiACT/EMPDTPMIGRANTArbejdsstedGenève HQHanoiColomboNew DelhiGenève - HQGenève HQGenève HQ

ILO’s program for 2010-2011 er som tidligere år centreret omkring 4 overordnede strategiskemål, der hører under dagsordenen for ordentligt arbejde (Decent Work Agenda). ILO vedtogdesuden i 2009 en strategisk ramme for 2010-15, hvori der under de fire strategiske mål blevopstillet 19 specifikke delmål, som skal styre ILO’s aktiviteter i perioden 2010-15. De fireoverordnede strategiske mål er følgende:Beskæftigelse:Målet er at skabe lige muligheder for mænd og kvinder, herunder øgetjobskabelse, støtte til beskæftigelsespolitik samt opbygning af større viden og bedrefærdigheder. Her arbejdes især ud fra konvention nr. 122 fra 1964 omBeskæftigelsespolitik.Social beskyttelse:Målet er at sikre social sikkerhed og ordentlige arbejdsforhold for allesom en del af ”TheGlobal Campaign on Social Security and Coverage for All”,der blev lancereti 2003 som en reaktion på, at kun hver 5. person verden over er omfattet af socialebeskyttelsesordninger. Derudover arbejdes der for bedre arbejdsmiljø særligt styrket afkonvention nr. 187 om rammer for fremme af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsenog den tilhørende anbefaling nr. 197 begge fra 2006. Arbejdet omkring HIV/AIDS ogimplementering af programmer herom ligger også under dette strategiske mål.Social dialog:Målet er at styrke trepartssamarbejdet gennem inddragelse af de socialeparter og regeringsinstitutioner. Social dialog dækker alle former for forhandling ellerudveksling af synspunkter mellem regeringer, arbejdstagere og arbejdsgivere i relation tiløkonomisk og social politik. En lang række af ILO’s konventioner er relevante for dettestrategiske mål: Konvention nr. 11, 84, 87, 98, 135, 141, 144, 151 og 154.Normskabelse om fundamentale principper og rettigheder i arbejdeer ILO’s mest centralestrategiske målsætning. Det handler om at udvikle og realisere normer og standarder foralle former for arbejde, og herunder er der særligt fokus på børnearbejde, tvangsarbejde,foreningsfrihed og diskrimination. ILO vedtog i 1998 ”TheDeclaration on FundamentalPrinciples and Rights at Work”som en hjælp i arbejdet mod dette mål.

Bilag 4Omtalen af Danmark i Ekspertkomitéens rapportILO’s Ekspertkomités rapport for 2010 omtaler Danmark tre steder:Konvention 87 om foreningsfrihed og retten til at organisere sig:Komitéen bemærker med tilfredshed, at Danmark i sin rapport oplyser, at udenlandskesøfolk på danske skibe ifølge DIS aftalen har ret til at være medlem af både danske ogudenlandske fagforeninger. Komitéen udbeder sig i den kommende rapport en kopi afDIS aftalen.Konvention 98 om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger:Komitéen noterer sig, at 5317 ud af 9594 sømænd på danske skibe er udlændinge, og atDanmark i sin næste rapport bør oplyse, hvilke skridt regeringen har taget med henblikpå, at danske fagforeninger kan repræsentere alle deres medlemmer - danske såvel somudenlandske statsborgere.Komitéen opfordrer regeringen til dialog med arbejdsmarkedets parter med henblik påat nå til enighed om DIS sagen samt til at redegøre for udviklingen på området inklusivebehandlingen i det faste ILO-udvalg.Konvention 129 om arbejdstilsyn i landbruget:Komitéen bemærker med tilfredshed, at Danmark i sin rapport oplyser, atArbejdstilsynet har samarbejdet med Landbrugsrådet om at nedbringe antallet af ulykkeri landbruget.Ekspertkomitéens rapport kan i øvrigt læses på:http://www.ilo.org/global/What_we_do/Officialmeetings/ilc/ILCSessions/98thSession/ReportssubmittedtotheConference/lang--en/docName--WCMS_123424/index.htm

Opholdsrum i fiskefartøjerArbejdstilsyn i landbrugetLæge- og hospitalsbehandling samtdagpenge under sygdomMindstealderforadgangtilbeskæftigelseForebyggelse af og kontrol medsundhedsmæssigefarerpåarbejdspladsenforårsagetafkræftfremkaldende stofferLandbrugsorganisationer og deres rolle iden økonomiske og sociale udviklingTresidede forhandlinger til fremme afgennemførelsen af ILO-standarderBeskyttelseafarbejderemodarbejdsmiljøets farer fremkaldt afluftforurening, støj og vibrationSikkerhedogsundhedpåarbejdspladsen og arbejdsmiljøErhvervsmæssigrevalideringogbeskæftigelse af handicappedeSikkerhed ved anvendelse af asbestSikkerhed og sundhed indenfor bygge-og anlægssektorenIndfødte folk og stammefolk iselvstændige staterForbud mod og omgående indsats forafskaffelse af de værste former forbørnearbejdeRammer for fremme af sikkerhed ogsundhed på arbejdspladsen