Socialudvalget 2009-10, Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10
SOU Alm.del Bilag 261, AMU Alm.del Bilag 197
Offentligt
RÅDETfor
SOCIALTUDSATTEFolketingets SocialudvalgChristiansborg20. maj 2010Holmens Kanal 221060 København KTlf. 3392 4704Fax. 3392 9205www.udsatte.dkE-mail: [email protected]OKJ/ J.nr.
Til Folketingets Socialudvalg.
Vedlagt følger til orientering 2 forskningsrapporter:"Levekår og coping - Ressourcer, tilpasning og strategi blandt modtagere afde laveste sociale ydelser", maj 2010 og"Livet på de laveste sociale ydelser - En kvalitativ undersøgelse om livsbe-tingelser og copingstrategier"Der vedlægges også pressemeddelelse og et resumé.Rapporterne fremlægger data, der peger på en række kritiske forhold i relati-on til de laveste kontanthjælpsydelser (starthjælp, kontanthjælpsloft og300/450-timersreglen). Langt hovedparten af modtagerne af de laveste ydel-ser har ikke muligheden for at reagere på incitamentet, da de er syge og/ellermangler kvalifikationer i forhold til at blive selvforsørgende. Det lave leve-niveau gør modtagerne mere modløse og bringer dem i en situation, som deter vanskeligere at komme ud af (psykiske problemer, gæld, social isolationmv.).Rapporterne sendes også til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg.
Med venlig hilsen
Ole KjærgaardRådet for Socialt UdsatteSekretariatet
RAØET• MI
20. maj 2010Kontanthjælpsloft og starthjælp virker ikke -Og ødelægger menneskers liv"Starthjælp og kontanthjælpsloftet skulle få modtagerne i arbejde ved at give etstørre incitament til job. Men lave ydelser får ikke modtagerne i arbejde. Derammer tværtimod mennesker, der er syge og tager modet fra folk. Konsekvensener fattigdom, som ødelægger menneskernes liv. Rådet for Socialt Udsatte menerderfor, at starthjælpen og kontanthjælpsloftet skal afskaffes. "Det siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, på baggrund af todugfriske rapporter, som Rådet offentliggør den 20. maj. Rapporterne om konse-kvenser for modtagerne af de laveste sociale ydelser er udarbejdet af en gruppeforskere under ledelse af Professor Jøm Elm Larsen fra Københavns Universitet.I rapporterne dokumenteres det, at halvdelen af modtagerne af de laveste kon-tanthjælpsydelser har dårligt helbred. De bliver ikke raske af, at kontanthjælpenbliver sat ned, og de kommer heller ikke i job. Halvdelen af modtagerne har in-gen uddannelse og mangler kvalifikationerne til at få et arbejde."Genopretningspakken, som regeringen fremlagde i går, hjælper ikke de dårligststillede kontanthjælpsmodtager på fode igen, men virker kun som et spark ud iyderligere problemer og fattigdom. Der skal i stedet sættes intensivt ind medstøtte og hjælp til mennesker med at få løst de grundlæggende problemer medmangel på kvalifikationer, så man kan blive selvforsørgende. Og syge menneskerskal have nødvendig hjælp og tid til at blive raske ", fastslår Jann Sjursen.Han hæfter sig ved, at regeringen har afsat kr. 3 milliarder kroner til "svage ogudsatte grupper og andre nødvendige merudgifter" i sin krisepakke og opfordrertil, at disse midler målrettes de socialt udsatte og især kompenserer de, der mod-tager de laveste sociale ydelser.For uddybning af ovenstående:Kontakt Jann Sjursen, 38 18 00 24 eller 30 26 49 01
SOCIALTUDSATTEHolmens Kanal 221060 København KTlf. 3392 4704Fax. 3392 9205www.udsatte.dkE-mail: [email protected]
FaktaRapporten "Levekår og coping" (udgivet maj 2010) belyser uddannelse, helbred, økono-mi, barrierer i forhold til job, overlevelsesstrategier mv. blandt modtagere af de lavestekontanthjælpsydelser sammenholdt med beskæftigede og modtagere af almindelig kon-tanthjælp. Et repræsentativt udsnit på 641 kontanthjælpsmodtagere, 140 modtagere afdagpenge og 454 beskæftigede er blevet interviewet.Rapporten "Livet på de laveste sociale ydelser" (udgivet maj 2010) belyser ved grundigedybdegående interviews modtagernes egne overvejelser, tanker om deres situation ogoverlevelsesstrategier.De to forskningsrapporter er delrapporter fra forskningsprojektet "Konsekvenser af athave de laveste sociale ydelser som forsørgelsesgrundlag". Forskningsprojektet er finan-sieret af Rådet for Socialt Udsatte og gennemføres af en forskergruppe under ledelse af
professor Jørgen Elm Larsen, Københavns Universitet med deltagelse af forskere fraKøbenhavns Universitet, Roskilde Universitet, Aalborg Universitet og CASA.Rapporterne kan hentes påwww.udsatte.dk.For yderligere oplysninger kontakt:Konsulent Henning Hansen, CASA, vedr. "Levekår og coping", 5042 5954/3389 0172,forskningsmedarbejder Maja Muller, Københavns Universitet, vedr. "Livet på de lavesteydelser", 2870 0457/ 3532 4380,specialkonsulent Ole Kjærgaard, Rådet for Socialt Udsatte, 3392 9265
20. maj 2010Resume af delrapport 3 og 4 fra forskningsprojektet om konsekvenser af at havede laveste sociale ydelser som forsørgelsesgrundlag.
RÅDET| forSOCIALTUDSATTEHolmens Kanal 221060 København KTlf. 3392 4704Fax. 3392 9205www.udsatte.dkE-mail: [email protected]OKJ/ J.nr.
To nye forskningsrapporter sætter fokus på levekårene for modtagere af de lavestekontanthjælpsydelser (nedsat kontanthjælp, kontanthjælpsloft, starthjælp/ introdukti-onsydelse og 300/450-timers reglen).Rapporten "Levekår og coping - Ressourcer, tilpasning og strategi blandt modtagereaf de laveste sociale ydelser", maj 2010 belyser uddannelse, helbred, økonomi, barrie-rer i forhold til job, overlevelsesstrategier mv. blandt modtagere af de laveste kontant-hjælpsydelser sammenholdt med beskæftigede og modtagere af almindelig kontant-hjælp.Rapportens væsentligste konklusion er, at de laveste ydelser rammer personer, der harmeget ringe chance for at komme i beskæftigelse, først og fremmest fordi de har hel-bredsproblemer. Derudover mangler mange kvalifikationer i forhold til arbejdsmarke-det især uddannelse og/eller sprogkundskaber. De lave ydelser motiverer kun få til atsøge arbejde, men gør til gengæld det store flertal mere modløse. Familierne forsøgerat overleve bl.a. ved at stifte gæld, hvilket forværrer mulighederne for en bedre øko-nomi på længere sigt. Derudover har den meget ringe økonomi en række negativekonsekvenser for familiernes sociale relationer, og mange trækker sig fra sociale sam-menhænge og familien."Livet på de laveste sociale ydelser - en kvalitativ undersøgelse om livsbetingelser ogcopingstrategier", maj 2010, belyser ved grundige interviews modtagernes egne over-vejelser, tanker om deres situation og overlevelsesstrategier.Rapporten belyser med konkrete eksempler de belastninger, som modtagere af de la-veste ydelser udsættes for, og de strategier, som bringes i anvendelse for at klare da-gen og vejen.Delrapport 3 "Levekår og coping"Nogle karakteristika ved modtagere af de laveste sociale ydelserForskerne har spurgt til uddannelse, helbred, etnisk baggrund, sociale relationer og enrække andre forhold, der har betydning for en persons muligheder på arbejdsmarkedetog dermed muligheder for at reagere som ønsket af regeringen på det forøgede incita-mentet som følge af de lavere ydelser. Der er også spurgt til forhold, der ikke direktehar relation til arbejdsmarkedet, men som anses for vigtige for et menneskes levekår.Undersøgelsens fokus er personer på de laveste ydelser, men der indgår en sammen-ligningsgruppe af personer på almindelig kontanthjælp, personer på arbejdsløsheds-dagpenge og personer i beskæftigelse.Modtagerne af de laveste ydelser er dårligere uddannet og har dårligere helbred endbeskæftigede. Modtagere af starthjælp/introduktionsydelse er fortrinsvis af anden et-nisk baggrund end dansk. Med hensyn til dårligt helbred og mangel på uddannelse erforskellene mellem modtagere af nedsatte ydelser og modtagere af almindelig kon-tanthjælp beskedne.
Tabel 1 Uddannelse, etnicitet og helbredNedsatkontant-Start/intro hjælp43271158og psykisk3149555014322354Alm.kontant-hjælp51709152942Dagpenge Beskæftigede67912-6693884-832
Pet.UddannelseIngenEtnicitetDanskIndvandrereFlygtningeHelbred - fysiskGodtDårligt
Kilder: Levekår og coping tabellerne 2.6, 2.9 og 2.14
Ser man på mere bløde forhold som personligt socialt netværk, er billedet også, atmodtagerne af kontanthjælp har svageste netværk. Modtagere af starthjælp har desvageste netværk. Netværk måles på spørgsmål om mulighederne for praktisk hjælpved sygdom, råd ved problemer, hjælp til pasning af børn mv.Tabel 2 Samlet mål for personligt socialt netværkAlm.kon-Nedsat kon-Pct.Start/intro tanthjælptanthjælpGodt30424334Dårligt5139
Dagpenge7613
Beskæftigede.7610
Anm. Middelkategori udeladt.Kilde: Tabel 2.20De svage netværk giver sig også udtryk ved, at mellem 20 pet. og 25 pet. af kontant-hjælpsmodtagere ofte føler sig ensomme mod kun 2 pet. af de beskæftigede.Respondenterne er blevet bedt om at karakterisere deres opvækst. Langt de fleste hu-sker deres opvækst som god, men det er dog markant, at andelen med erindringen omen god opvækst er lavere blandt kontanthjælpsmodtagerne end blandt de beskæftigede,og at andelen med en dårlig opvækst er betydelig højere blandt modtagere af kontant-hjælp end blandt beskæftigede.Tabel 3 Hvordan vil du karakterisere din opvækst?Nedsat kon-Alm. kon-Pet.Start/introtanthjælptanthjælpGod + meget god635464Mindre god + dår-2518lig17
Dagpenge838
Beskæftigede872
Anm. Middelkategori "nogenlunde" er udeladt.Kilde: Tabel 2.41.Personer med børn er blevet bedt om at vurdere børnenes trivsel (Tabel 2.18). Forskel-lene mellem forsørgelseskategorieme er beskedne. Der er dog lidt færre forældre pånedsatte ydelser, der vurdere børnenes trivsel som "virkelig god", men det er mere end80 pet., der vurderer børnenes trivsel som "god" eller "virkelig god".Der er også spurgt til misbrug af alkohol, medicin eller illegale stoffer. 10 pet. af mod-tagerne af nedsat kontanthjælp eller almindelig kontanthjælp svarer, at de har et mis-
brug. Det gælder kun 3 pet. af starthjælpsmodtagerne og 1 pet. af de beskæftigede. Derer i sagens natur knyttet stor usikkerhed til oplysninger om misbrug.Samlet viser undersøgelsen, at modtagere af kontanthjælp og de laveste ydelser har enrække komplekse problemer med fysisk og psykisk helbred, uddannelse, sprog, socia-le netværk, problematisk opvækst mv., som bliver uoverstigelige barrierer i forhold tilbeskæftigelse, og som marginaliserer personerne i mere bred forstand i forhold til etsocialt aktivt liv.Husstandenes økonomiFamilieøkonomien er ikke overraskende meget dårlig blandt kontanthjælpsmodtagere.Det er meget få beskæftigede, 2 pet., der hele tiden har svært ved at få pengene til atslå til og ca. 2/3 af de beskæftigede har aldrig problemer med familieøkonomien. Tal-lene er stort set omvendt for kontanthjælpsmodtagere, hvor 58 til 73 pet. hele tiden harsvært ved at få pengene til at slå til, men kun ca. 4 pet. aldrig har.Tabel 4. Har du svært ved at få pengene til at slå til?Nedsat kon- Alm. kon-Pct.Start/intro tanthjælptanthjælpDagpenge BeskæftigedeHele tiden736058172Aldrig4343768Anm. Mellemkategorieme "ofte", "en gang imellem" og "en sjælden gang" udeladt.Kilde: Tabel 3.3.Det er lidt bemærkelsesværdigt, at der ikke er store forskelle mellem modtagere afalmindelig kontanthjælp og de laveste ydelser. En tidligere rapport fra forskningspro-jektet om økonomi og afsavn viste, at personerne på nedsat kontanthjælp har betyde-ligt flere afsavn og lavere rådighedsbeløb end modtagere af almindelig kontanthjælp.En meget anstrengt økonomi fører let til stiftelse af gæld enten i form af gæld til detoffentlige (børnebidrag, skattegæld mv.) eller optagelse af forbrugslån. Modtagere afkontanthjælp har mere gæld til det offentlige end beskæftigede. Det er særlig markantfor modtagere af nedsat kontanthjælp. Lidt overraskende har næsten halvdelen af kon-tanthjælpsmodtagerne gæld til banker, dog kun en tredjedel af starthjælpsmodtagerne.Undersøgelsen oplyser ikke, hvor stor en del af gælden, der er gammel og evt. stiftet,da husstanden havde et andet forsørgelsesgrundlag.Modtagere på de laveste ydelser bruger i meget større omfang familie og venner somlångivere end beskæftigede. Det kan være en belastning for relationerne, at der bliverbedt om lån - og i nogle tilfælde givet lån - i andre formentlig afslag på lån. Det sidstesiger undersøgelsen ikke noget om.Tabel 5. Har du og din husstand gældNedsatkontant-Pct.Start/intro hjælpOffentlig2540Banker334817Kontokort 0.1.8Familie/venner2826Kilde: Tabel 3.1til følgende?Alm.kontant-hjælpDagpenge28214923133218
Beskæftigede81413
Det fremgår i øvrigt af svar på spørgsmål vedr. belastningsgrad, at ca. 5 pet. af kon-tanthjælpsmodtagerne i undersøgelsen har oplevet at blive sat ud af deres bolig indenfor de sidste 3 år. Det tilsvarende tal for beskæftigede er 1 pet.Barrierer for at komme i beskæftigelseMålet med nedsættelsen af kontanthjælpsydelserne og kontanthjælpsloftet er at givefolk et økonomisk incitament til at finde beskæftigelse og blive selvforsørgende. Re-spondenterne er derfor blevet spurgt om barrierer i forhold til selvforsørgelse. Blandtrespondenterne er der også en gruppe, som på interviewtidspunktet var kommet i be-skæftigelse, men som på udtrækstidspunktet var på kontanthjælp. Denne gruppe ind-går i tabel 6.Tabel 6. Hvad oplever du, er barrierer for, at du og din husstand kan blive selvforsør-gende?Nedsat kon- Alm. kon-Nu i beskæft. -Pet.Start/intro tanthjælptanthjælpfør på ydelseHelbred61776630Uddannelse42464228Sprog54262727Anm. Kun de 3 hyppigste barrierer medtaget.Kilde: tabel 4.1.Personerne opfatter helbredet som den største barriere i forhold til beskæftigelse, menogså uddannelse og sprog opleves af mange som barrierer. Med hensyn til sprog er derdog forskelle på modtagere af starthjælp og de øvrige forsørgelseskategorier. Perso-nerne, der er kommet i beskæftigelse, oplever i mindre grad helbred, uddannelse ogsprog som barrierer, selvom det stadig anføres af en forholdsvis stor andel.Mere end halvdelen af respondenterne oplever ikke, at de har modtaget hjælp fra detoffentlige system til at få job eller uddannelse, der kan gøre husstanden selvforsørgen-de. Kun ca. 10 - 15 pet. oplever, at de i høj grad har fået en sådan hjælp. Det er særligtde unge og raske, der oplever at have fået hjælp, mens de ældre og personer med dår-ligt helbred oplever ikke at have fået hjælp.Overlevelses- og tilpasningsstrategierInterviewpersonerne er blevet spurgt, om de har oplevet at få nedsat en kontanthjælps-ydelse. Overraskende nok er det ikke alle personer, der ifølge registrene er på nedsatkontanthjælp, der svarer ja. Det kan der være flere grunde til, bl.a. at de forstår begre-berne på en anden måde, eller at der ikke er konsistens i besvarelserne. Motivationentil at arbejde aktivt for at komme i beskæftigelse, der skulle være i nedsættelsen afydelserne, forsvinder noget, hvis modtagerne ikke opfatter signalet.De personer, der har svaret bekræftende på, at de har fået nedsat ydelsen, har svaret påspørgsmål om motivationseffekt og andre virkninger.Tabel 7. Hvad betød den nedsatte ydelse?Mere tilskyndet Mere modløs og opgiven-Pct.til at søge jobdeI høj + nogen grad2358Nej7332Anm. Svarkategorien "lille grad" udeladt.Kilde: Tabel 5.4
Cirka en fjerdel af respondenterne svarer, at de blev mere tilskyndet til at søge job,mens det ikke havde nogen effekt på % af personerne. En tredjedel af personerne op-levede, at de blev mere modløse og opgivende. Kombineres de to spørgsmål er dethalvdelen af respondenterne, der blev mere modløse, men ikke mere jobsøgende. Kun5 pet. blev mere jobsøgende og ikke mindre modløse, altså den ønskede reaktion pånedsættelsen af ydelsen.Forskerne har spurgt til, hvordan personerne har håndteret økonomisk dårlige situatio-ner i de sidste 3 år. Svarene er inddelt i 4 forskelle krisestrategier.Tabel 8. KrisestrategiNedsat kon-Pet.Start/intro tanthjælpArbejdsstrategi1425Gældsstrategi557391Genbrugsstrategi78Sælge ud strategi1517Anm. Der kan benyttes flere strategier.Kilde: Tabel 5.10.Alm. kon-tanthjælp15567411Dagpenge28586116Beskæftigede49554814
De beskæftigede bruger arbejdsstrategien, som de også har de bedste muligheder for.Gældsstrategien er stort set benyttet lige meget af alle grupper, men personer på nedsatkontanthjælp bruger den i større omfang end de øvrige grupper. Genbrugsstrategien ermest udbredt blandt kontanthjælpsmodtagerne, især modtagere af starthjælp, men"sælge ud" strategien er benyttet i samme omfang af alle grupper.Støtten fra private velgørende organisationer er forholdsvis begrænset. 16 pet. af mod-tagerne på starthjælp, 7 pet. af modtagerne af nedsat kontanthjælp og 12 pet. af mod-tagerne af almindelig kontanthjælp oplyser, at de har modtaget hjælp fx julepakker, tøjeller ferieophold.MetodeDer er gennemført personlige interview med et repræsentativt udsnit på 641 kontant-hjælpsmodtagere. De 641 kontanthjælpsmodtagere fordeler sig med 209 på start-hjælp/introduktionsydelse, 224 på nedsat hjælp (varighedsbegrænsning, kontant-hjælpsloft eller 300-timers reglen) og 208 på almindelig kontanthjælp. SFI har gen-nemført denne del af dataindsamlingen.Kontrolgruppen eller sammenligningsgruppen består af 140 modtagere af dagpenge og454 beskæftigede indgår i undersøgelsen. Denne gruppe er blevet interviewet via tele-fon. Danmarks Statistik har stået for denne del af dataindsamlingen.Delrapport 4 "Livet på de laveste sociale ydelser"Den kvalitative undersøgelse gennemgår mere detaljeret enkelte personers livsforløbog arbejdsmarkeds- og kontanthjælpskarriere. Modtagerne af de laveste sociale ydel-ser opdeles i:A. Gruppen med tidligere arbejdserfaring og med arbejdsmarkedspotentiale, der beståraf:- "De arbejdsmarkedsparate og arbejdssøgende" - bl.a. ufaglærte arbejdere oghøjt uddannede indvandrere. Der er også desperat arbejdssøgende, som p.g.a.sygdom eller manglende kvalifikationer ikke lykkes i jagten på job.- "Marginaliserede mænd med arbejdsmarkedspotentiale", der ofte har fysiskeeller psykiske helbredsproblemer og/eller misbrugsproblemer. De venter påbehandling, men er i risiko for at glide længere væk fra arbejdsmarkedet.
B. Gruppen uden tidligere arbejdserfaring og begrænset arbejdsmarkedspotentiale, derbestår af:- "De fastlåste mødre", hvor nogle har været på kontanthjælp "altid" - 47-årigkvinde hævede sin første kontanthjælp som 18-årig - og har fundet livsindhol-det i moderrollen. Ofte vil de også have helbredsproblemer.- "De syge og uarbejdsdygtige", der ifølge delrapport 3 er den største gruppe.
Undersøgelsen opstiller på baggrund af de gennemførte interview 4 idealtypiske co-pingstrategier, som modtagerne tager i anvendelse. Strategierne omhandler både,hvordan personerne handler og tænker om arbejdsløshedssituationen, og hvordan dehåndterer hverdagslivet med konstant mangel på penge også ofte til helt basale tingsom mad, husleje, el mv.StrategiHvad der gøres i praksis
Forandringsrettet og problem- Jobsøgning, aktivering, praktik, uddannelse, kurser,ansøgning om økonomiske støtte (julehjælp, fritid-løsende copingsakt. Mv.)Desperado-copingGældsstiftelse, sort arbejde, tyveri, ændre samlivs-og boform, lotto o.lign, samle flasker.
Reflekteret tilpasning og til- Ansøge førtidspension, vente på pensionafgørelsebagetrækningeller alderspension, budget- og økonomisk planlæg-ning, genbrug, tilbudsjagtResigneret tilpasning og tilba- Sygeliggørelse /sygerolle, husmoderrolle, modtagegetrækninghjælp fra familie og venner, laden-stå-til.
Rapporten beskriver en række negative konsekvenser for personernes psykiske velbe-findende og det sociale liv som følge af den meget stramme økonomi, som familiernehar. Det medfører tab af selvværd ikke at kunne skaffe helt basale forbrugsgoder her-under også mad, som andre i samfundet og familien har. Personerne trækker sig frasociale sammenhænge, fordi de synes, det er ydmygende altid at skulle modtage. Bør-nene marginaliserer sig også i skoler og andre sociale sammenhænge, bl.a. for ikke atblive ydmyget ved ikke at have de mest almindelige forbrugsgoder som nyt tøj ellermobiltelefon, eller fordi de ikke har mulighed for at deltage i de samme fritidsaktivite-ter eller holde børnefødselsdag osv.
Den kvalitative undersøgelse bygger på grundige dybdegående interviews med 16husstande bestående af 27 voksne og 29 børn.
Om forskningsprojektetForskningsprojektet "Konsekvenser af at have de laveste sociale ydelser som forsør-gelsesgrundlag" gennemføres af en forskergruppe under Sociologisk Institut ved Kø-behavns Universitet. Forskergruppen består af:Professor Jørgen Elm Larsen, Københavns Universitet,professor John Andersen, Roskilde Universitet,forskningsadj. M. Azhar Hussain, Københavns Universitet,lektor Morten Ejmæs, Aalborg Universitet,konsulent Henning Hansen, CASA,
afdelingsleder Finn Kenneth Hansen, CASA ogforskningsmedarbejder Maja Muller, Københavns Universitet.Forskningsprojektet forløber i perioden 2008 til 2011. Delrapport 1 udkom i april2009 og delrapport 2 i august 2009.Rådet for Socialt Udsatte finansierer forskningsprojektet.
Levekår og coping- Ressourcer, tilpasning og strategi blandtmodtagere af de laveste sociale ydelser
Morten Ejrnæs, Henning Hansen ogJørgen Elm Larsen
Maj 2010
KØBENHAVNSUNIVERSITET"oMOKi-^
AALBORG
UNIVERSITET
CASA
Levekår og coping- ressourcer, tilpasning og strategi blandt modtagere af de laveste sociale ydelser� CASA, Maj 2010ISBN 978-87-92384-54-6Elektronisk udgave; ISBN 978-87-92384-55-3
Forskningsprojektet:"Konsekvenser af at have de laveste sociale ydelser som forsørgelsesgrundlag".Sociologisk Institut, Roskilde Universitet, CASA og Aalborg Universitet
Livet på de laveste sociale ydelser- En kvalitativ undersøgelse omlivsbetingelser og copingstrategier
Maja Muller, John Andersen, Morten Ejrnæsog Jørgen Elm LarsenMaj 2010
KØBENHAVNSUNIVERSITET
" O M « »>
AALBORG
UNIVERSITET
CASA
Livet på de laveste sociale ydelser- En kvalitativ undersøgelse om livsbetingelser og copingstrategier� CASA, Maj 2010ISBN 978-87-92384-56-0Elektronisk udgave: ISBN 978-87-92384-57-7
Forskningsprojektet:"Konsekvenser af at have de laveste sociale ydelser som forsørgelsesgrundlag".Sociologisk Institut, Roskilde Universitet, CASA og Aalborg Universitet
