Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10
AMU Alm.del Bilag 193
Offentligt
Det frie valg eller det frie fald?- overgangen fra studium til job
Det frie valg eller det frie fald?- overgangen fra studium til jobRapporten er lavet på baggrund af en survey-undersøgelse foretaget af Rambøll Management Consultingog en interview-undersøgelse gennemført af Louise Bjerregaard, AC.Rapporten er skrevet af:Louise Bjerregaard, Jonas Holst-Jensen og Niels Lykke JensenTegninger af: Stine IllumTegningerne må ikke publiceres i trykte eller digitale medier uden forudgående aftale med tegnerenDe kandidatstuderende og dimittender der medvirker i rapporten er alle anonymiseret. Deres navn er ænd-ret, men deres studieretning er korrekt.
Rapporten er færdigredigeret d. 21. april 2010
Det frie valgeller det frie fald?- overgangen frastudium til job
Maj 2010
Sammenfatning ........................................................................................................... 4Undersøgelsens baggrund og formål ......................................................................................... 4Metode ........................................................................................................................................... 5Oversigt over rapportens hovedkonklusioner ......................................................................... 7Refleksioner og perspektiver .................................................................................................... 10Forbedringsmuligheder og forhindringer for de studerende........................................... 10Kulturer der kan hæmme vejen for de nyuddannede? ..................................................... 11De skjulte spilleregler: Krav til dobbeltkvalificering......................................................... 12Hurtigt færdig eller helt færdig? ........................................................................................... 13Hurtigt ud i arbejdsløshedskøen – mødet med beskæftigelsessystemet ........................ 15Fra universiteter for de få til universiteter for de mange ................................................. 16Kapitel 1: Faktorer bag dimittenders ledighed og beskæftigelse ............................. 201.1 Regressionsanalysen............................................................................................................. 221.1.1 Uddannelsesretning...................................................................................................... 251.1.2 Tidlig jobsøgning.......................................................................................................... 251.1.3 Studiejob ........................................................................................................................ 301.1.4 Praktikophold................................................................................................................ 341.1.5 Karaktergennemsnit..................................................................................................... 341.1.6 Jobsøgningsbredde....................................................................................................... 341.1.7 Deltagelse i karrierefremmende aktiviteter på uddannelsesinstitutionen ............. 341.1.8 Studietid ......................................................................................................................... 351.1.9 Etnicitet.......................................................................................................................... 351.1.10 Familiebaggrund, køn og alder................................................................................. 351.2 Den subjektive vurdering af egen ledighedsrisiko........................................................... 35Kapitel 2: Barrierer for den gode arbejdsmarkeds-strategi....................................... 382.1 Barrierer for tidlig jobsøgning ............................................................................................ 402.1.1 Specialeskrivning og jobsøgning samtidig?............................................................... 412.1.2 Manglende kendskab til og præmisser på arbejdsmarkedet ................................... 422.2 Barrierer for studierelevant arbejde ................................................................................... 442.2.1 Forskelle mellem uddannelsesgrupperne .................................................................. 442.2.2 Geografiske barrierer ................................................................................................... 482.2.3 Hvornår er et studiejob relevant for ens uddannelse? ............................................ 502.2.4 Netværk.......................................................................................................................... 50Kapitel 3: Myter og realiteter..................................................................................... 543.1 Praktikophold ....................................................................................................................... 563.2 Karaktergennemsnit............................................................................................................. 593.3 Udlandsophold ..................................................................................................................... 623.4 Virksomhedssamarbejde og frivilligt arbejde ................................................................... 64
2
3.5 Strategisk uddannelsesvalg? ................................................................................................ 65Kapitel 4: De karriereforberedende tilbud på uddannelsesinstitutionen.................. 684.1 Deltagelse i og vurdering af de forskellige tilbud ............................................................ 704.1.1 Forskelle mellem uddannelsesretningerne ................................................................ 724.1.2 Deltagelse i karrierevejledning fordelt efter præstation på uddannelsen.............. 764.2 Uddybende fortællinger om de forskellige tilbud............................................................ 774.2.1 Mentorordning.............................................................................................................. 774.2.2 Jobsøgningskurser og kompetenceafklaring............................................................. 794.2.3 Karrieremesse ............................................................................................................... 804.3 Forslag til ændringer ............................................................................................................ 824.4 Grund til refleksion.............................................................................................................. 82Kapitel 5: Kurs ukendt............................................................................................... 845.1 Forskerspejlet........................................................................................................................ 865.2 Kommunikation og anvendelighed ................................................................................... 895.3 Normeret tid ......................................................................................................................... 94Kapitel 6: Kultur på kollisionskurs ............................................................................ 966.1 ”Det voksne menneske” ..................................................................................................... 986.2 Humanisterne ..................................................................................................................... 1006.3 Det moderne projektmenneske?...................................................................................... 1036.4 Det naturvidenskabelige og tekniske univers................................................................. 1056.5 Det kunstneriske univers .................................................................................................. 1076.6 Statskundskab ..................................................................................................................... 109Kapitel 7: Jobsøgning i modvind.............................................................................. 1127.1 Faglig bredde i jobsøgningen............................................................................................ 1147.2 Sektorbredde....................................................................................................................... 1177.2.1 Gymnasiesektoren...................................................................................................... 1197.3 Geografisk bredde.............................................................................................................. 1217.3.1 I anden landsdel.......................................................................................................... 1227.3.2 I udlandet..................................................................................................................... 1237.4 Jobtypebredde..................................................................................................................... 124Kapitel 8: Det Trehovede Monster ...........................................................................1288.1 A-kassen .............................................................................................................................. 1308.2 Jobcenteret .......................................................................................................................... 1318.3 Anden Aktør ....................................................................................................................... 1338.4 Jobsøgningskurset .............................................................................................................. 1358.5 Akademikerne overfor det trehovede monster.............................................................. 136
3
SammenfatningUndersøgelsens baggrund og formålInitiativet til undersøgelsen blev taget, da der i begyndelsen af 2008 efter flere års højkon-junktur stadig kunne identificeres en relativt høj ledighed blandt dimittender. Det blev bl.a.påpeget fra flere sider, at når sommerdimittenderne fra 2007 havde en ledighed på ca. 10pct. et halvt år efter dimission, tydede det på, at overgangen fra uddannelse til første jobburde kunne optimeres. Den oprindelige interesse fra AC og Beskæftigelsesministeriet togafsæt i det naturlige spørgsmål i højkonjunkturens sidste periode, foråret 2008: ”Hvorfor erder stadig så mange nyuddannede, som vedvarende – og i alt for lang tid – bliver arbejdslø-se, selv under en pæn højkonjunktur?”.Mens undersøgelsen blev tilrettelagt, ændrede virkeligheden sig radikalt. Danmark gik di-rekte fra arbejdskraftmangel i starten af 2008 til stagnation og markant fald i arbejdskraftef-terspørgslen efter akademikere i efteråret 2008 og i 2009. Krisen, og den markant stigendearbejdsløshed til følge, som for alvor ramte Danmark og dimittendernes arbejdsmarked i2009, indebar, at undersøgelsens analysespørgsmål blev flere og bredere end det oprindeligeudgangspunkt. At undersøgelsens bagtæppe er farvet af både de gode og dårlige tider harderfor gjort, at vi har fanget nogle mere strukturelle og blivende problemer i sammenhæn-gen mellem uddannelsesverdenen og arbejdsmarkedet. Undersøgelsens gennemgående inte-ressefelt er, om det ikke er muligt at nedbringe den til enhver tid værende dimittendledig-hed ved at forbedre sammenhængen mellem studieliv og arbejdsliv for de ca. 13.000 nyud-dannede akademikere, der hvert år skal finde fodfæste på arbejdsmarkedet.Hvorfor er det så vigtigt, at netop denne gruppe kommer i arbejde og får en god start påarbejdslivet? Det er det fordi alternativet – langvarig ledighed, tab af selvtillid og kvalifika-tioner og gøgeungeeffekter på det ufaglærte arbejdsmarked - er et tragisk talentspild på alleplaner. En række nye undersøgelser har her i 2010 dokumenteret, at antallet af højtuddan-nede er en af de væsentligste drivkræfter bag virksomheder med høj vækst. Med andre order manglende brug af flere tusinde højtuddannede et samfundsøkonomisk ressourcespild,som Danmark ganske simpelt ikke har råd til.Undersøgelsens overordnede spørgsmål har derfor været:•Hvordan forbereder de studerende sig til arbejdslivet under deres studietid og erder forbedringsmuligheder?•Bidrager universitetsmiljøerne tilstrækkeligt til at give de studerende blik for studi-ernes anvendelsesmuligheder på det efterfølgende arbejdsmarked?•Fordrer systemet en hurtig overgang til beskæftigelse efter endt dimission?Faren ved dette brede perspektiv er dog risikoen for, at meget få interesserer sig for heleundersøgelsens spændvidde, netop fordi der i de politisk/administrative systemer er tilbøje-lighed til søjletænkning i adresseringen af komplekse problemer. Med andre ord kunne inte-
4
ressenter fra det beskæftigelsespolitiske system sige, at de ”fejl og mangler”, som vi harkunnet finde i uddannelsesstedernes eller de studerendes adfærd, ikke er deres anliggende.Og vice versa kunne ledere, undervisere og karrierecentre fra universiteterne blot ryste af-værgende på hovedet i forhold til de ”fejl og mangler”, vi har kunnet identificere i det be-skæftigelsespolitiske system. På den måde udgør selve dimissionstidspunktet – når den stu-derende går fra at være student til at være akademiker med ret til eget a-kassemedlemskab –en veritabel Berlin-mur. Helt nye instanser får ansvaret, og universiteterne m.fl. holder pri-mært kontakten via løst forankrede alumne-netværk.Med denne undersøgelse får alle interessenter lejlighed til at se de dokumenterede mulighe-der og problemer i et samlet forløb, dvs. set fra studenternes og de nye kandidaters per-spektiv. Hvad skete der i studietiden? Hvilken betydning fik de trufne eller ubevidste valg?Og hvad kan gøres bedre, så håbet om ”det frie valg” ikke bliver til truslen om ”det friefald”.
MetodeTil undersøgelsen har vi indsamlet spørgeskemabesvarelser fra 3051 dimittender og kandi-datstuderende og interviewet 78 personer i 28 interview (kombination af fokusgrupper ogpersonlige interview). De kandidatstuderende og dimittenderne er repræsentanter fra føl-gende 12 studieretninger:Statskundskab/forvaltningCand.merc.HistorieDansk/nordiskFilosofi/idéhistorieFilm- og medievidenskabPsykologiBiologiIngeniørArkitektBiblioteks- og informationsvidenskabJournalistik (kun studerende)Rapporten indeholder to overordnede undersøgelsesoptikker:•En brugerundersøgelse: Afdækker snart-dimittender og dimittenders oplevelser ogvurderinger af overgangen fra uddannelse til beskæftigelse på mikroplan. Hvad erdet for dilemmaer og overvejelser, som udspiller sig på individniveau i forhold til atforberede sig til arbejdsmarkedet•En effektundersøgelse: Kortlægger kausalitetsforholdene mellem hhv. forskelligeinitiativer og indsatser der har til hensigt at styrke dimittendernes arbejdsmarkeds-
5
anvendelighed og dimittenders sandsynlighed for at finde job indenfor tre månederefter dimission.Brugerundersøgelsen er især baseret på udsagn fra de kvalitative interview, men der er ogsåinddraget figurer og tabeller baseret på en række vurderingsspørgsmål, som indgår i spørge-skemaundersøgelsen.Effektundersøgelsen er bygget op om en regressionsanalyse af dimittendernes ledighedsri-siko lavet af Rambøll Management Consulting. Der suppleres med et væsentligt antal tabel-ler og figurer for at understøtte og nuancere resultaterne af regressionsanalysen.Undersøgelsens kvantitative resultater bygger på en solid repræsentativitet blandt alle 12uddannelsesgrupper (med undtagelse af dimitterede journalister). Undersøgelsens kvalitati-ve data kan i sagens natur aldrig blive fuldt ud repræsentative, men med grundige udbygge-de svar fra 78 personer indhentet via dybdegående interview, giver det undersøgelsen etganske robust fundament til at kortlægge og analysere de studerendes og dimittendernesadfærd, beskæftigelsessituation og oplevelse af overgangen mellem studium og job.En præcisering og yderligere uddybning af såvel den kvalitative som den kvantitative del afundersøgelsen findes i Bilag A.I de kommende to afsnit vil vi først give en kort oversigt over, hvad undersøgelsen kanpege på af vigtige pointer og tendenser. Dernæst vil vi diskutere, hvilke bredere overvejelsersom undersøgelsens resultater giver anledning til.
6
Oversigt over rapportens hovedkonklusioner•Uanset uddannelsesretning er det nødvendigt for de studerende at udvise en ar-bejdsmarkedsrettet adfærd undervejs i deres studietid for at forøge deres beskæftigelsesmu-ligheder. Undersøgelsens kapitel 1 viser, at tidlig jobsøgning, dvs. jobsøgning inden afslut-ningen af uddannelsen, og studierelevant arbejde mindsker de studerendes ledighedsrisiko.I vores population har 63 pct. af de dimittender, der har søgt job, søgt job inden dimission,mens 56 pct. af hele populationen har haft fagligt relevant studiejob, hvilket vil sige, at deter et mindretal, der kan reducere deres ledighedsrisiko ved at følge disse råd. Kapitel 2 af-dækker væsentlige barrierer for de studerende for at kunne følge en arbejdsmarkedsrettetstrategi.•I kapitel 1 konkluderes der yderligere, at det ikke har nogen betydning for ledighedsrisi-koen, om man har været 5, 6 eller 7 år om sit studium. Står man derfor i en situation, hvorman skal vælge mellem studierelevant arbejde og færdiggørelse af studiet på normeret tid,er det den bedste arbejdsmarkedsstrategi at fokusere på det studierelevante arbejde.•Undersøgelsen afdækker i kapitel 2 de væsentligste barrierer for at have fagligt relevantstudiejob, nemlig manglende kendskab til mulige studierelevante job og manglende udbudaf studierelevante job på grund af enten geografi eller studieretning – eller begge dele. Medhensyn til tidlig jobsøgning er det især det pres, de studerende oplever i forbindelse medderes specialeaflevering, korte ansøgningsfrister i jobopslagene, og ikke mindst de stude-rendes manglende kendskab til, hvordan deres kompetencer passer til arbejdsmarkedet, dersætter en stopper for manges muligheder for at komme tidligt i gang med jobsøgningen.•I kapitel 3 sættes der fokus på betydningen af karakterer og CV-opbyggende elementer,udover studiejob. Overordnet set kan det konkluderes, at det alene er det studierelevantearbejde og den tidlige jobsøgning, der - uanset andre faktorer – mindsker ledighedsrisikoen.Praktik og studieophold i udlandet skal man som studerende ikke vælge alene fordi mantror, at det vil nedsætte ens ledighedsrisiko, for det ser ikke ud til at være tilfældet. Til gen-gæld kan det være udmærkede valg af personlige årsager eller hvis man har en specifik planfor, hvordan man vil bruge enten udlandsopholdet eller praktikforløbet fremadrettet. For atkunne træffe valg om dette, er det dog nødvendigt at have kendskab til arbejdsmarkedet oghave en idé om, hvor man konkret vil søge ansættelse.•Det kan yderligere ses i kapitel 3, at det relevante studiejob er så afgørende, at hvis manhar haft et studierelevant arbejde, så har det ikke nogen selvstændig betydning for ledig-hedsrisikoen, om man har fået høje eller lave karakter på uddannelsen. Har man derimodikke haft et studierelevant arbejde, vil de studerende med høje karakterer have mindre le-
7
dighedsrisiko end de studerende med lave karakterer. For de studerende, der gerne vil haveen ph.d. eller vil have ansættelse i helt specifikt efterspurgte virksomheder, synes der stadigat være grund til at have fokus på høje karakterer. Dog må det understreges, at fokus alenepå karakterer ikke fremstår som en god strategi, uanset hvilken type beskæftigelse, manefterfølgende vil søge. Betydningen af relevant studiejob hænger sandsynligvis også sam-men med skabelse af relevante netværk.•I kapitel 4 redegøres der for de studerendes brug og vurdering af uddannelsesinstitutio-nernes karriereforberedende tilbud. Overordnet set er der større tilfredshed med de tilbud,der er mere individuelt tilpassede, mens der er mindre tilfredshed med de tilbud, der skalfavne meget bredt. De studerende efterspørger generelt set vejledning, der kommer tidligtpå uddannelsen, så de har mulighed for at tilpasse deres profil, og de efterspørger vejled-ning fra de nære studiemiljøer, så rådgivningen kan gøres specifik.•Kapitel 5 viser, at fokus på karriereforberedende tilbud ikke har forplantet sig ned påalle uddannelsesretninger. Ifølge de studerende og dimittenderne fokuseres der mange ste-der fortsat i høj grad på kompetencer, der er relevante, hvis de studerende vil have – og erheldige nok til at få – en forskerkarriere. Men der fokuseres ikke i tilstrækkelig grad på atgøre kandidaterne mere anvendelige til et bredere arbejdsmarked. Mange kandidatstude-rende og dimittender efterspørger mere fokus på karriereforberedelse og karrieremulighe-der, og mere kommunikation – både før studiestart, så man ved, hvad man er på vej til atuddanne sig til, og undervejs i studiet, så man har mulighed for at tilpasse sin uddannelseefter beskæftigelsesønsker.•I kapitel 6 ser vi mere specifikt på de forskellige kulturer på uddannelsesretningerne.Det er tydeligt, at kulturen på uddannelsesstederne er med til at præge de studerendes ar-bejdsmarkedsstrategi eller mange på samme. Nogle steder, såsom på biologi og ingeniørfa-gene, ses der en efterspørgsel efter et mere praksisorienteret fokus. Arkitekterne efterspør-ger et bredere arbejdsmarkedsperspektiv. På humaniora har vi især fokus på skismaet mel-lem de ”klassiske” studerende, som alene vil læse for fagets skyld, og så de ”nye” studeren-de, der vil have mere fokus på, hvordan faget bruges i en større sammenhæng med arbejds-livet. Tilsyneladende er der på mange uddannelsessteder en læringsstrategi, der primærttilgodeser de klassiske studerende. For cand.merc.’erne og statskundskaberne ser det tilgengæld ud til, at kulturen generelt fordrer en arbejdsmarkedsrettet strategi.•Kapitel 7 handler om den økonomiske krises indvirkning på de studerende og dimit-tendernes jobsøgning. Der er ikke noget, der tyder på, at de studerende og dimittendernemærkbart har ændret deres jobsøgningsadfærd i lyset af krisen. Generelt set søges der bredti forhold til branche og sektor både før og under krisen, og den geografiske søgning harheller ikke rykket sig, sandsynligvis fordi krisen er global.
8
•I kapitel 8 belyses dimittendernes syn på det beskæftigelsessystem, de har mødt, mensde har forsøgt at finde en vej ind på arbejdsmarkedet. Det er ikke noget lyst billede, derbliver tegnet. De ledige oplever bureaukrati, kontrol og straf og flere steder en manglendeforståelse for deres situation. De ledige er positive i det øjeblik de enten fra a-kasse, jobcen-ter eller anden aktør bliver mødt med forståelse, men ofte oplever de desværre bare at bliveopfattet som et nummer i rækken. Derudover finder de ledige dimittender det samledebeskæftigelsessystem aldeles ulogisk, hvor de tre forskellige aktører mest af alt fremstårsom havende den samme funktion, bare i forskellige klæder og med forskellige hoveder. Deledige dimittender efterspørger mere fleksibilitet og mere fokus på, hvad den enkelte harbehov for frem for uigennemskuelige regler og meget kontrol.
9
Refleksioner og perspektiverForbedringsmuligheder og forhindringer for de studerendeUndersøgelsen viser, at der er to konkrete håndtag, som de studerende selv kan dreje på forat optimere deres fremtidige beskæftigelsessituation: De kan tage et studierelevant arbejdeog de kan påbegynde deres jobsøgning tidligt. Det virker – statistisk set. Forhåbningen erderfor, at noget af forklaringen på den strukturelle ledighed blandt dimittender kan findesved, at ikke alle studerende tager eller kan få studierelevant arbejde og en del venter medderes jobsøgning, indtil de har afleveret deres speciale eller afgangsprojekt. Men for detførste, så kan vi se, at over halvdelen af den samlede population har haft studierelevantarbejde og næsten to tredjedel påbegyndte deres jobsøgning inden dimission. Der er altsåtale om, at flertallet allerede følger disse råd. For det andet, så ligger der væsentlige barriereri vejen for, at alle studerende kan optimere deres beskæftigelsesmuligheder, enten gennemrelevant studiejob og tidlig jobsøgning, eller gennem øvrig arbejdsmarkedsrettet adfærd.Der er håndgribelige barrierer de fleste steder i form af specialepres og manglende kend-skab til arbejdsmarkedet, og der er mere uhåndgribelige barrierer nogle steder i form afstudiemiljøers påvirkning af de studerende til at fokusere på alt andet end arbejdsmarkedet.Uddannelsesinstitutionerne er blevet mere åbne i form af karrierevejledningstilbud, virk-somhedssamarbejder, praktikordninger etc. Det har gjort, at mange studiemiljøer har fåetbedre muligheder for at få deres studerende hurtigt og godt ud på arbejdsmarkedet.Desværre tyder meget dog på, at nogle studiemiljøer har skabt deres egne elfenbenstårne,hvor den traditionelle dagsorden om faglighed endnu ikke er blevet koblet til den nyeredagsorden om anvendelighed på arbejdsmarkedet. Det går ud over de studerende, ogsåselvom de selv bærer en del af skylden. De studerende har krav på en bredt anvendelig ud-dannelse og inspiration til arbejdslivet, men de skylder også sig selv at reflektere over stu-dievalg og karriereønsker. Kun i kombination med de studerendes egen ansvarstagen ogrefleksion kan studiemiljøerne uddanne de bedste kandidater både i forhold til faglighed oganvendelighed.Studiemiljøerne skal ikke lefle for det omskiftelige arbejdsmarked, for gode kandidater kanogså påvirke efterspørgslen på arbejdsmarkedet, men de skal bestemt heller ikke ensidigtklamre sig til en identitet og kultur, der efterlader de færdige kandidater i et tomrum, hvorderes kompetencer ikke er efterspurgte og de derfor helt må opgive deres faglige identitet.Der er nødt til at være en vekselvirkning mellem studium og arbejdsmarkedet, og den vek-selvirkning er studiemiljøerne i høj grad ansvarlige for. Meget tyder på, at den nødvendig-hed for sjældent tages op som strategisk pejlemærke på de enkelte studier.
10
Kulturer der kan hæmme vejen for de nyuddannede?Hvordan studiemiljøerne skal balancere mellem faglighed og anvendelighed er der dog ikkeén løsning på. Overordnet set er tiden inde til at tage et opgør med forestillingen om”onesize fits all”i den herskende uddannelsespolitik. Der er en tendens til, at man fra politisk sidebetragter problemer og uhensigtsmæssigheder på uddannelser som universelle og man der-for tror, at de kan løses med én kur. En sådan ensidig tilgang gør denne undersøgelse opmed.For der eksisterer vitterligt store kulturforskelle mellem de enkelte uddannelser i forhold til,hvad der ses som god arbejdsmarkedsadfærd, og dermed også store forskelle på, hvilkeudfordringer studiestederne står overfor i forhold til de studerendes jobfokus eller mangelpå samme.Som undersøgelsen viser, er det på statskundskab og cand.merc.-studiet en del af den her-skende kultur, at man skal have et studierelevant arbejde. Det er dér skulderklappene fås. Iden anden yderlighed finder vi historie-, filosofi- og biologiuddannelserne, hvor succeskri-teriet oftest er gode resultater på eksamensbeviset, og man som studerende derfor koncen-trerer sig mest om studiet og i høj grad lukker omverdenen ude.Kulturen på et studiested bæres ikke mindst af underviserne. Derfor er det nok heller ikkeuden betydning, i hvilket omfang de studerende bliver udsat for eksterne undervisere, dvs.undervisere, der har hovedansættelse uden for universitetet.Der er stor forskel mellem hovedområdernes brug af eksterne undervisere. Generelt gør devåde områder, dvs. naturvidenskab, teknisk videnskab og sundhedsvidenskab, i større om-fang brug af forskere som undervisere og i mindre grad eksterne undervisere. Ser man der-imod på humaniora og samfundsvidenskab er der et langt større omfang af eksterne under-visere på uddannelserne. Når der så alligevel er forskel mellem humaniora og samfundsvi-denskabelige uddannelsers arbejdsmarkedsfokus kan en af forklaringerne findes i det for-hold, at en ekstern underviser på samfundsvidenskab typisk har hovedstilling uden for uni-versitetet, mens der på humaniora er tale om deltidsundervisere, der har undervisningstimerpå forskellige institutioner og som sådan ikke ses som et eksternt input, men mere som enfleksibel arbejdskraft.I denne undersøgelse ser vi, at de studerende på biologiuddannelserne vurderer, at denherskende studiekultur i høj grad er rettet mod en fremtidig forskerkarriere og understøttesaf det forhold, at underviserne typisk selv er forskere. På humaniora hersker samme for-skerkultur, også blandt deltidsunderviserne, for disse undervisere er bærere af samme for-skerkultur, idet mange ikke har opgivet håbet om fastansættelse på et universitet. Konse-kvensen af en stærk forskerkultur opleves blot voldsommere blandt de humanistiske stude-rende, når de bliver opmærksomme på, hvor få ph.d.-stillinger, der rent faktisk er at søge
11
efter kandidatgraden er i hus. Med de senere års ph.d.-satsninger på de våde områder, erder skabt et helt andet forskerarbejdsmarked på de naturvidenskabelige uddannelser ogingeniøruddannelserne.Nogle karrierecentre ser det som deres opgave at skulle ”omprogrammere” de studerendeved studietidens afslutning fra et ”forsker-mode” til et bredere ”arbejdsmarkeds-mode”.Men spørgsmålet er, om man ikke på uddannelserne i højere grad bør interessere sig for atfå skabt bedre overensstemmelse mellem de studerendes forventninger til fremtiden og denvirkelighed, der venter dem. Karrierevejledningen og de karriereforberedende tilbud måtilpasses de enkelte faggruppers udgangspunkt, den enkeltes situation og ikke mindst måkarrierevejledningen kobles til det daglige studiemiljø, så vejledningsindsatsen på karriere-centrene ikke foregår isoleret fra de studerendes hverdag. Hvis der skal være mere effekt afkarrierecentrenes store indsats, er det afgørende at få indarbejdet arbejdsmarkedstænknin-gen i det daglige miljø på de enkelte institutter, og det er vigtigt, at arbejdsmarkedstænknin-gen anspores hos de studerende fra den dag, de sætter deres ben på universitetet for førstegang. Her kan uddannelsesstedernes alumnenetværk vise sig at være et nyttigt værktøj til atgive nystartede studerende tidlig inspiration til uddannelsens anvendelighed.Undersøgelsen viser desuden, at der er et behov for en forøget og mere oprigtig kommuni-kationsindsats, både før studievalg og undervejs i studiet. Vejledningen før studievalget skalsikre, at kommende studerende får viden om de reelle beskæftigelsesmuligheder for detenkelte studiums kandidater. Det handler ikke kun om ledighedstal, men i høj grad – hvisikke mere – om de mest oplagte og de mere fjerne aftagermarkeder for netop de kandida-ter. Går man som studerende i gang med et studium med den kommunikation i baghove-det, vil refleksionsprocessen omkring karriereønsker forhåbentlig allerede være gået i gang.Vejledning undervejs i studiet skal holde den refleksionsproces ved lige og udfordre destuderende til at målrette deres læring, så den passer på deres ønsker for fremtiden. Samti-dig skal kommunikationen sikre, at de studerende ikke først ved specialeskrivning eller di-mission forstår, hvad arbejdsmarkedet reelt tillægger værdi.
De skjulte spilleregler: Krav til dobbeltkvalificeringAlle, der har prøvet for første gang at spille et nyt spil, kender betydningen og konsekven-serne af først gradvist at få oplyst og forstå spillets succeskriterier. Taberne findes normalt iden gruppe, der troede, at det handlede om hurtigst muligt at erobre et helt kontinent forderefter at opdage, at andre spillere havde forstået den fulde bredde i spilletsscorecardogspillets langsigtede succeskriterier.På samme måde kan undersøgelsen nu vise, at flere studerende og nyuddannede har kastetsig ud i et ”spil” om deres fremtid, hvor de troede, at den hurtige og succesfulde gennem-førelse af en lang videregående uddannelse var det, der skulle til for at sikre en god start påarbejdslivet. Undersøgelsen viser, at udskilningsløbet mellem vindere og tabere blandt denbrede kandidatmasse er langt mere sofistikeret, og at vindergruppen først og fremmest be-
12
står af kvinder og mænd, som ved tilfældighedens gunst eller bevidst strategi fik sig et stu-dierelevant arbejde sideløbende med deres studium.Mange har intuitivt vidst dette længe, særligt i universiteternes karrierecentre, blandt studie-ledere m.fl.. Men de nye data fra både surveyundersøgelsen fra Rambøll Management Con-sulting og den opfølgende kvalitative analyse giver nu et egentlig vidnesbyrd for, at der harudviklet sig et reelt krav om ”dobbeltkvalificering” for størstedelen af nyuddannede aka-demikere. Adgangskravet til en god karrierestart på de akademiske arbejdsmarkeder er bådeet eksamensbevis og et CV med praktiske ansættelsesforhold i ministerier, kulturinstitutio-ner eller i private virksomheder. Denne firkantede konklusion understøttes eksempelvis af,at tilstedeværelsen af den praktiske del af dobbeltkvalificeringen – studiejobbet – eliminererbetydningen af dårlige karakterer eller forlænget studietid.Undersøgelsens resultater rejser imidlertid spørgsmålet, om der i acceptabel grad foretagesen dækkende vejledning af de studerende ved indgangen til og undervejs i studiet. Pilenpeger ikke kun på uddannelsesstederne og medarbejderne på den enkelte uddannelse. Denpeger i ligeså høj grad på organisationer og politikere som i medierne oftest advokerer forbetydningen af faglighed, studiedisciplin og gennemførelsestid. Særligt i mindre gunstigetider på de akademiske arbejdsmarkeder vil kandidater, der alene har fulgt disse råd, somknytter sig til den ene side afscorecardet,med rette kunne føle sig snydt. Vi taler her ikke omden studiemæssige elite, som både gennemfører på normeret tid eller under, har kvalifice-rende studiejob og får de bedste karakterer. For dem vil der normalt være et fremragendeaftagende arbejdsmarked under alle omstændigheder. Men for alle andre er det altafgøren-de, at vejledningen bliver nuanceret og ærlig, så de har mulighed for at navigere frem modden bedste start på arbejdslivet.
Hurtigt færdig eller helt færdig?Betydningen af de dokumenterede krav til dobbeltkvalificering – dvs. cv-opbygning sidelø-bende med studiet – rejser naturligt spørgsmålet om, hvad der er rigtigt i spørgsmålet omstudietider og studielængder.Resultaterne fra makroøkonomiske analyser af muligheder for et større arbejdsudbud iDanmark peger enstemmigt på krav om hurtigere gennemførelsestider. Nogle taler direktefor kortere normerede studietider eller afstigning på bachelorniveau. Senest har krisen ogberegninger fra DØR og Arbejdsmarkedskommissionen medført en stadig tydeligere ho-vedstrømning i den politiske og administrative virkelighed, at stadig skrappere tempokravtil de studerende kun giver gevinster.Denne undersøgelse viser et noget mere nuanceret billede. Et virkelighedsbillede tegnet udfra arbejdsgivernes de facto efterspørgsel og de studerendes tilkendegivelse af, hvad der idag kræves for at få et akademikerjob på generalistarbejdsmarkederne. Vi påviser, at der eren konkret logik i mange studerendes og nyuddannedes faktiske adfærd og i arbejdsgiver-
13
nes krav til bredt kvalificerede og praksisafprøvede medarbejdere, når de rekrutteres ligeefter sidste eksamen. Markedet har med andre ord ret. Lønforskellene mellem bachelorer,nyuddannede kandidater med kun eksamensbeviset og så nyuddannede med et udbyggetCV er stort set ikke-eksisterende. Derfor synes det kun naturligt og klogt, at danske ar-bejdsgivere i deres praksis vælger de nyuddannede til, som gennem ét eller flere studiejobhar prøvet deres kundskaber af i praksis. Arbejdsgiverne får regulært dobbeltkvalificeredemedarbejdere til samme pris som de enkeltkvalificerede. Logikken i valget er derfor til atforstå i ansættelsesstedernes praktiske dagligdag. Men er det rimeligt, at de studerende reeltmøder skjulte eller dobbelte standarder i forhold til samfundets formulerede krav til dem?Store grupper af nyuddannede bliver taberne i sådant dobbeltspil, hvor den officielle retorikikke svarer til arbejdsmarkedets de facto forventninger.Undersøgelsen viser, at en fornuftig privatøkonomisk kalkule for store grupper kan være atforlænge den normerede studietid med 1-2 år for at gøre sig tilstrækkeligt attraktiv mht. dennødvendige praktiske ballast i CV’et. Undersøgelsen afdækker, at de studerende og nyud-dannede, som ved deres held, netværk eller snusfornuft har valgt at dobbeltkvalificere sig,selvom det har den konsekvens, at studietiden samlet løb op i 6-7 år, meget ofte har ennemmere indgang på arbejdsmarkedet end de studiefæller, der alene levede op til kravet omat nå igennem på normeret tid. For mange grupper er den forlængede studietid – hvis denbruges rigtigt – derfor en forudsætning for at leve op til spillereglerne i det spil, som mankunne kalde for ”den langsigtede arbejdsmarkedsstrategi”.Den normerede studietid for kandidatuddannelserne er typisk på to år. Undersøgelsenspåvisning af et de facto dobbeltkvalificeringskrav rejser specielt spørgsmålstegn ved, omdenne varighed ikke er for kort for meget store grupper af kandidatstuderende, hvis de skalhave mulighed for at blive tilstrækkeligt fagligt og erhvervsmæssigt kvalificerede. I forvejener der betydelig stoftrængsel på kandidatoverbygningen. De nye studiestrukturer og kombi-nationsmuligheder gør, at mange for at udskille sig fra mængden tager forløb på andre insti-tutter eller på universiteter i udlandet. Samtidig er de studerende i den fase den mest attrak-tive arbejdskraft hos de stadig flere arbejdsgivere, som forstår at anvende højt kvalificeretstudenterasssistance. Og endeligt trækker forberedelsen til specialet som nævnt store veks-ler på de kandidatstuderende.Der er derfor behov for at diskutere, om der er mulighed for at lette den stoftrængsel påkandidaten, uden at slække på hverken faglighed eller anvendelighed. De studerende ernødt til at dobbeltkvalificere sig for at finde beskæftigelse, og de er nødt til at have høj fag-lighed for at kunne konkurrere og øge vidensniveauet i samfundet. Men de er ikke nødt tilat færdiggøre deres studium på fem år, hvis de selv vurderer, at en længere studietid er det,der skal til, for at være tilstrækkeligt vidende og kvalificeret til arbejdsmarkedet. Der kanvære brug for en modbølge til kravet om ”hurtig – hurtig”, hvis man vil en samfundsudvik-ling båret af viden.
14
Hurtigt ud i arbejdsløshedskøen – mødet med beskæftigelsessystemetKravet til "hurtigt i gang" møder de nyuddannede også en helt særlig variant af på den an-den side af "Berlin-muren" i beskæftigelsessystemet. Den nye virkelighed for de nyuddan-nede, der ikke allerede har fået job, viser sig, når de første indkaldelser til fremmøde hos a-kasse og jobcenter dukker op. Tendensen til indmeldelse i a-kasser allerede før studieaf-slutning gør, at mødet med beskæftigelsessystemets forskellige ansigter kommer hurtigt. Ognetop disse møder opfattes som overraskende negative for store grupper af ledige nyud-dannede.Undersøgelsen indeholder således en kontant kritik af det etablerede beskæftigelsessystem.De nyuddannede oplever det som ineffektivt, uempatisk og ufleksibelt i forhold til de ud-fordringer, som de står overfor. Udsagnene fra dimittenderne hviler på en oplevelse af etsamlet system, som har den bærende tanke, at ledige nok ikke har den store interesse i at fåsig et job. Derfor skal det ikke være rart at være i systemet. Signaturen er derfor bureaukra-ti, kontrol og sanktionsmuligheder. Der er ringe plads til tillid til den enkeltes egne veje tildet første job. Mulighederne for netværksskabelse og dokumentation af praktiske meritterbegrænses ofte på en – for den nyuddannede - meget regelbundet facon, og afvisningen affleksibilitet virker uforståelig. F.eks. i forhold til deltagelse i frivilligt arbejde, konkrete kur-ser og deltagelse i kvalificerende kurser eller projekter. Endvidere er det betegnende, at denyuddannede ser systemet som et trehovedet monster (a-kasse, jobcenter og anden aktør),hvor hvert hoved ikke snakker med de andre.Dimittenderne fremhæver, at det burde ligge lige for at strømline samarbejdet mellem in-stanserne i systemet; eller som minimum at opnå en bedre funktionsdifferentiering imellemdem. Det nuværende system efterlader et indtryk af et stort ressourcespild, hvor flere in-stanser er sat i verden til at gøre det samme i stedet for at supplere hinanden.I vurderingen af disse udsagn er vi ikke blinde for, at der også kan være attitudeproblemerhos de nyuddannede. Nogle skal måske vænne sig til, at der er direkte forbindelse mellemrettigheder og pligter. Alligevel er det uomgængeligt at stille spørgsmålet, om det samledebeskæftigelsessystem vil kunne forsvare et synspunkt, hvor man hævdede, at der samletbetragtet leveres et ordentligt og professionelt syn på kunden. Dimittendernes overraskelseover, at de tre dele af systemet arbejder uden synlig indbyrdes koordinering er værd at læg-ge til grund for et samlet serviceeftersyn. Vel at mærke, hvis man ønsker at arbejde ud fraen egentlig kundeorientering.Den aktivering, de nyuddannede skal igennem burde gøres mere virksomhedsnær og indi-viduel. Reglerne tilsiger mest aktivering af en bestemt længde på et bestemt tidspunkt udensærlige kvalitetskrav til indholdet af aktiveringsforløbet. Dimittenderne finder, at det ermed til at fastholde dem i klientgørelse, stigmatisering og passivitet.
15
Det er oplagt, at universiteterne i de kommende år påtager sig et stadig større medansvarfor de nyuddannedes veje ud på arbejdsmarkedet. De senere års udvikling har beredt vejen,og forsøget med op til et halv års udslusning som alternativ til beskæftigelsessystemet erværd at afprøve i større og længere skala. Det kræver imidlertid vilje til en ordentlig grund-finansiering af en bredere opgaveportefølje for universiteter og andre højere læreanstalter.
Fra universiteter for de få til universiteter for de mangeUndersøgelsen ser ud til at have udviklet sig til at blive et af de første dokumenterede vid-nesbyrd på, at ikke alt er omkostningsfrit ved udviklingen fra relativt elitære uddannelsermed en begrænset nyproduktion af akademikere og til de ”masseuniversiteter m.v.”, somnu uddanner ca. 13.000 kandidater årligt.Undersøgelsen afspejler, at universiteterne og andre højere læreanstalter fortsat evner atuddanne og udvikle de – i faglig eller kunstnerisk forstand – dygtigste kandidater til dethøjeste internationale niveau. Men hvad med de resterende studerende og kandidater? Detilbydes ganske vist de samme uddannelser og gennemfører uddannelserne så godt sommuligt indenfor 5-7 år. Men dette store flertal af nyuddannede skal finde fodfæste på detbrede arbejdsmarked, hvor der for en stor dels vedkommende ikke er og ikke kommer til atvære en ”én til én”-sammenhæng mellem uddannelsernes faglighed og arbejdslivets efter-følgende krav til kvalifikationer og kompetencer.Uddannelsesstedernes frihed til at skrue på volumenknappen ved optaget til uddannelsernebør følges af en ansvarlighed i forhold til at sikre en vis overensstemmelse mellem uddan-nelsens faglighed og anvendelighed i forhold til et bredere arbejdsmarked. Med øget stu-dentervolumen på uddannelserne opstår der også en ny type studerende, som har andreforventninger til uddannelsens anvendelighed, end den mere klassiske studerende. Derformå man samtidig rejse et kritisk, men nødvendigt spørgsmål, om det er i overensstemmelsemed ærlig kommunikation, når nogle humanistiske uddannelser brander sig som generalist-uddannelser, med henvisning til, at deres dimittender får arbejde på et bredt arbejdsmar-ked? For hvad nu hvis uddannelserne slet ikke er så brede som man som studerende harfået opfattelsen af? Hvad nu hvis uddannelserne retter sig mod en forskerkarriere, og derkun er ph.d.-stillinger til et fåtal?Når ledighedstallene blandt dimittender har fundet vej til overskrifterne har det i alt formange tilfælde alene ført til simple krav om indgreb i optagelsestallene på den eller hin ud-dannelse. Undersøgelsen giver også indikationer af, at uddannelsesstederne kunne værelangt mere bevidste om, hvor mange og hvem de optager og måske mest af alt, hvordan deuddanner i forhold til mulighederne på det aftagne arbejdsmarked. Opgaverne er imidlertidganske vanskelige. Hvem havde eksempelvis forudset, at den største relative ledighedsstig-ning i 2009 ville komme blandt nyuddannede ingeniører og cand.merc.’er, når fokus i såmange år har været på de høje ledighedstal blandt nyuddannede humanister?
16
Universiteterne oplever stadig flere krydspres fra det politiske og administrative system.Med skiftende vægt udmeldes både ønsket om flere studerende og om mere fokus på kvali-teten af uddannelserne. Samtidig betones, at enhedsudgifterne skal holdes nede, og at destuderende skal hurtigere igennem uddannelsessystemet. Endvidere straffes universiteternenu økonomisk for kandidatstuderende, der ønsker at fordybe sig i studiet ud over normerettid. Resultatet af at blive hevet i fra alle sider kan umiddelbart være at blive stående påsamme sted.På den baggrund er der nu et klart behov for en samlet politisk refleksion over de modsat-rettede krav, der i dag stilles til universiteterne – uden at der er blevet stillet flere midler tilrådighed for at kunne imødekomme de høje forventninger til uddannelsernes høje, interna-tionale niveau. Der ønskes både eliteuddannelser og universitetsuddannelser for de mange,men man fastholder en enhedsbetaling, der ligger markant under hvad det reelt koster uni-versiteterne at uddanne sine studerende.Undersøgelsen kan samtidig ses som et vidnesbyrd på et – nu meget i øjenfaldende – sam-menstød af vidt forskellige kulturer hos hhv. de studerende og de videnskabelige medarbej-dere, som de møder og farves af gennem deres studieår. Med de data, som undersøgelsenhar bragt frem i lyset, må man desværre konstatere, at der kan være tale om et langt størresvigt overfor de kommende og nyuddannede akademikere, end man troede var tilfældet.Men problemet med manglende forberedelse til det arbejdsmarked, der venter, er så sam-mensat et problem, at der ikke ligger snuptagsløsninger og venter. Både de tidsmæssigerammer, økonomien og uddannelsesstedernes selvforståelse spiller afgørende ind. Og ogsåde studerende selv kunne uden overdreven merbyrde skærpe deres fokus på, hvordan dekan bruge deres erhvervede kvalifikationer i praksis. Men det kræver sparring, rollemodellerog reel vekselvirkning allerede i studietiden.Universiteterne har igennem de senere år oplevet en enestående succes i tiltrækningen afuddannelsessøgende som andre videregående uddannelsesinstitutioner må misunde dem.Men med den øgede studentervolumen er studentersammensætningen - på godt og ondt -blevet mere heterogen. Både med hensyn til at kunne honorere studiets faglige krav, ogmed hensyn til deres baggrund for at vælge den pågældende uddannelse og ikke mindstmed hensyn til bredden i deres efterfølgende beskæftigelse.Denne undersøgelse bør derfor give anledning til følgende refleksion på landets universite-ter: Når man som uddannelsesinstitution nyder frugterne af øget studentervolumen, børman så ikke i højere grad påtage sig de nødvendige strategiske og faglige overvejelser omsammenhængen mellem uddannelsesvolumen og uddannelseskvalitet, herunder den heltafgørende udslusning af kandidaterne?
17
19
Kapitel 1: Faktorer bag dimittenders ledighed og be-skæftigelse”Lediggang er roden til alt ondt”,ynder man at sige. Det er nok ikke helt rigtigt, og alligevel erdet heller ikke langt fra sandheden. For en ung, nyuddannet akademiker, der gerne vil ud ogbesejre verden, kan det være ualmindelig hårdt aldrig rigtig at komme i gang. Drømmen omdet gode job lider et knæk efter afslag på afslag, og mange begynder at tvivle på deres frem-tid, deres kompetencer og meningen med deres uddannelse. Fem måneder efter dimissioner de måske i job, men for nogle vil den hårde start være svær at ryste af sig. Andre gårlængere tid uden job og for dem lider selvtilliden måske et afgørende knæk. Det er grundentil, at det er så vigtigt at fokusere på, hvordan man - uanset de økonomiske konjunkturer -skaber optimale vilkår for, at nyuddannede kommer hurtigt i relevant beskæftigelse. Og deter grunden til, at AC har lagt fokus på overgangen mellem studium og første job. Andreundersøgelser koncentrerer sig måske om karrieremuligheder på den lange bane, om hvor-dan man får skabt drømmejobbet, om hvordan man starter sit eget firma osv. osv. Listen erlang og mulighederne mange. Men for alle nyuddannede gælder det om at komme bedst frastart, så man har noget at bygge videre på. Vi vil derfor fokusere på de faktorer, der entenmindsker eller øger risikoen for tre måneders ledighed eller derover. Faktorer, som muligviskan gavne på et mere personligt plan eller i forhold til en lang karriere, bliver skubbet lidt ibaggrunden.Rambøll Management Consulting har på baggrund af besvarelserne i spørgeskemaet laveten statistisk model – en regressionsanalyse – der tegner et billede af, hvilke faktorer, der harnegativ, positiv eller ingen betydning for ledighedsrisikoen. Styrken ved en regressionsana-lyse er, at det er muligt at isolere betydningen af de enkelte faktorer samtidig med, at dertages højde for effekten af de andre betydende faktorer. Statistikere vil måske sige, at vi iregressionsanalysen harsvaret:Den statistisk bedste strategi for at begrænse ledighedsrisiko-en. Det er rigtigt, og så er det alligevel langt fra sandheden. Man kunne ud fra regressions-analysens resultater tegne et billede af den ”perfekte” nyuddannede, der så og sige var es-sensen af regressionen – en Mr. Regression. Mr. Regression kan ikke alene genkendes påadfærd, han kan også genkendes på baggrundsfaktorer, såsom forældres uddannelsesbag-grund, alder, køn osv. Men baggrundsfaktorer kan man typisk ikke gøre noget ved, nogetadfærd er svær at rette op på, mens andet er meget svært at forudse konsekvenserne af. Detbetyder, at hvis man alene ud fra regressionen skulle give råd til kommende og nuværendestuderende om, hvordan de skal begrænse deres ledighedsrisiko, så skal man udstyre allemed en krystalkugle, en tidsmaskine og et biologisk vidundermiddel, der kan udfordre Vor-herre. Og selv da ville vi alligevel komme til kort, for hvis alle gjorde præcis det samme oglignede hinanden på en prik, ville det betyde en nulstilling af alle betydningsfulde faktorer.For heldigvis kræver vores samfundsøkonomi mangfoldighed.
20
Velvidende om alle disse begrænsninger, vil vi alligevel tage udgangspunkt i regressionsana-lysen. For den kan trods alt give et ganske solidt fingerpeg om, hvad der for vores popula-tion af nyuddannede akademikere har virket, og hvad der ikke har virket for at komme hur-tigt i job.Det er positivt, at vi i regressionen kan se, at baggrundsfaktorerne generelt set ikke har be-tydning for ledighedsrisikoen. Det ville være ærgerligt, hvis vi ikke kunne pege på andet endalder eller køn eller forældrebaggrund som vigtige parametre, for det er ualmindelig svært atgøre noget ved. Det er ikke sjovt at få at vide, at man statistisk set er dømt til ledighed påbaggrund af faktorer man ikke kan ændre. Den næste kategori i regressionen er den faktor,som vil kræve en krystalkugle for de unge, der endnu ikke har påbegyndt en uddannelse, ogen tidsmaskine for dem, der er gået i gang: nemlig uddannelsesvalg. Det er en faktor, somhar betydning, men den er svær at rådgive om, og ikke bare fordi vi desværre ikke mestrerat rejse frem og tilbage i tiden – den har heller ikke længere betydning, hvis alle følger rådetom at læse det samme. Der er nogle uddannelsesretninger, der muligvis synes at være sikre-re bud mht. efterfølgende jobmuligheder end andre, men det er ikke muligt at vide sig fuld-stændig sikker på forhånd.Sidst, men ikke mindst, kommer de adfærdsfaktorer, hvor de studerende fortsat kan nå atrette op, såsom studiejob, jobsøgningstidspunkt, osv. Her vil vi kunne pege på den såkaldtbedste strategi, og der vil være mulighed for at tage rådet til sig og på den måde mindskesin ledighedsrisiko. Der vil dog typisk for mange være ganske betydelige barrierer for selvden bedste adfærd. Det vil vi komme ind på i kapitel 3, men for nu vil vi præsentere regres-sionsanalysen og derefter dykke ned i faktorer, der ser ud til være betydningsfulde.
21
1.1 RegressionsanalysenI regressionsanalysen undersøges det hvilke faktorer, der har betydning for, om en dimit-tend er ledig tre måneder efter dimission eller ej. De faktorer, der ikke har betydning, erblevet taget ud af regressionen, så den kun indeholder de faktorer, der har signifikant be-tydning – enten positiv eller negativ - for ledighedsrisikoen.Det skal dog bemærkes, at der i forhold til den afhængige variabel – om man er ledig i 3måneder eller mere efter dimission eller ej – må forventes at være en del slør. Vi kan i un-dersøgelsen se, at der går i omegnen af 5 uger, fra de beskæftigede dimittender har fåetlovning på et job, til de er startet i jobbet. Det kan derfor på ingen måde udelukkes, at derer nogle af de beskæftigede, som var ledige i mere end 3 måneder, der allerede havde lov-ning på et job, inden der var gået 3 måneder. Når dette er sagt, så kan det alligevel konsta-teres, at de, der er ledige 3 måneder efter dimission, i langt de fleste tilfælde har oplevet enperiode med ledighed efter dimission1. Derfor mener vi, at den afhængige variabel fint de-finerer, om den enkelte har større eller mindre ledighedsrisiko.I tabellen herunder er der præsenteret en række odds ratio for de faktorer, der har signifi-kant betydning for ledighedsrisikoen. Odds ratio benævner hvor stor over- eller undersand-synligheden for ledighedsrisiko er. Odds ratio på over 1 angiver højere ledighedsrisiko,mens odds ratio på under 1 angiver en lavere ledighedsrisiko. Eksempelvis angiver oddsratio på 4, at der er 4 gange så stor en sandsynlighed for ledighed, hvis man sammenlignermed referencekategorien. Konkret betyder det fx., at arkitekter har lidt over fire gange såstor sandsynlighed for at være ledige tre måneder efter dimission end personer med en ud-dannelse i statskundskab/forvaltning.
1 Det er kun 7 af de beskæftigede dimittender, der har været ledige i mere end 3 måneder efter dimission, harværet ledige i kortere tid, end der gik fra de havde lovning på et job til de startede i det.
22
Tabel 1.1: Ledighedsrisiko. Logistisk regression for ledighed i 12+ uger, reduceret model(Odds ratio over 1 angiver større ledighedsrisiko i forhold til referencekategorien, ’*’ angi-ver, at forskellen er signifikant)VariabelBesvarelseArkitekt vs referenceBiologi vs referenceCand.merc. vs referenceCand.scient.bibl. vs referenceCivilingeniør vs referenceDansk vs referenceFilm- og medievidenskab vs referenceFilosofi/Idéhistorie vs referenceHistorie vs referencePsykologi vs referenceHvornår søgte du dit første job:Ej søgt/havde job på hånden vs Samtidig med afslutning af studieFør afslutning af studie vs Samtidig med afslutning af studieEfter afslutning af studie vs Samtidig med afslutning af studieVed ikke vs Samtidig med afslutning af studieVurdering af studiejobs relevans for uddannelse:Relevant vs ikke relevantIntet studiejob vs ikke relevantVed ikke vs ikke relevantHar haft praktikophold i DanmarkHar haft praktikophold i udlandetHar søgt job i anden landsdelHar søgt job i udlandetTilbud fra uddannelsesinstitution:Individuel rådgivningKarrieremesseKursus/workshop i karriereplanlægningKompetenceafklaringBesøg på virksomhederVirksomhedspræsentationerAnvendelse af jobbankMentorordningAndetStudietid (Normeret tid som reference):Normeret tid +1 år vs referenceNormeret tid +2 år vs referenceNormeret tid +3 år eller mere vs referenceNormeret tid, ej angivet vs referenceHvor afklaret var du om hvilke jobs du ville søge for at få dit første jobForældres højeste uddannelse (den højeste af moders eller faders)Hvad er dit hidtidige karaktergennemsnitAlder (år)Alder kvadreret (år)KønEtnisk oprindelse:Udland vs Danmark0,681*n.s.n.s.1,822n.s.n.s.n.s.n.s.n.s.n.s.n.s.*2,014n.s.n.s.n.s.n.s.n.s.n.s.n.s.n.s.*0,772n.s.n.s.n.s.n.s.1,6852,046***0,1040,641,571n.s.***odds ratio4,2192,1621,697n.s.n.s.1,9184,322n.s.2,533n.s.******5 pct sig.Uddannelsesretning (Statskundskab/forvaltning som reference):
23
Anmærkninger til tabellen på forrige side: Regressionen er gennemført som en logit model, hvor den afhængige variabeler ledighed i mindst 12 uger. '*' angiver signifikant forskel fra referencen på 5 pct. niveau. ’n.s.’ angiver at variablen ikke ersignifikant og dermed ikke indgår i den reducerede model. Et odds ratio over 1 angiver en oversandsynlighed for ledighedsammenlignet med referencen, mens et odds ratio mellem 0 og 1 angiver en mindre sandsynlighed end referencen. Tabel-len gengiver en reduceret model, hvor kun signifikante variable er medtaget. I Bilag B er gengivet den fulde model. Kundimittender indgår i regressionen, n=1.831. Regressionen er gennemført på uvægtede data.Kilde: Rambøll Management Consulting: Undersøgelse af kandidatstuderendes og dimittenders jobfokus, januar 2010.
24
1.1.1 UddannelsesretningHvor meget man end gerne ville, er det svært at forudse, hvad man skal vælge at læse for atvære sikker på at få et job efterfølgende. Forsøger man alligevel at spå om fremtiden, ogrammer man i så fald forbi med et år eller to, kan der være en kraftig overproduktion afkandidater med én uddannelse, som samfundet så – i hvert fald på kort sigt - alligevel ikkehar brug for. Havde vi lavet undersøgelsen og regressionsanalysen i 2002/2003, år, der ogsåvar præget af nedgangstider, ville resultaterne ganske givet have været anderledes, når vi såpå hvilke uddannelsesretninger, der var hårdest ramt af konjunkturerne.I denne undersøgelse er der udvalgt 12 uddannelsesretninger. Der er altså ikke tale om, atvi over hele uddannelsesspektret kan se, hvilke uddannelsesretninger, der har det sværest,og hvilke, der klarer sig bedst igennem krisen. Men ud af de valgte uddannelsesretninger idenne undersøgelse, så er det dimittender fra statskundskab/forvaltning, der har den lave-ste ledighedsrisiko.Lige nu har arkitekterne over 4 gange så stor en sandsynlighed for at være ledige mere end3 måneder efter dimission end statskundskaberne. Cand.merc.’erne har lidt højere ledig-hedsrisiko end statskundskaberne. Ledighedsrisikoen for dimittender med en uddannelsesom enten bibliotekar, civilingeniør eller psykolog adskiller sig ikke signifikant fra ledig-hedsrisikoen for dimittender i statskundskab/forvaltning.Til gengæld har biologerne og humanisterne det i øjeblikket svært i forhold til statskund-skaberne. Personer, der er uddannet i enten biologi, historie, dansk eller film- og medievi-denskab, har således over dobbelt så stor ledighedsrisiko som personer med en uddannelseindenfor statskundskab/forvaltning. Dimittender med en uddannelse i filosofi/idéhistoriehar ikke større ledighedsrisiko: Selvom der er en tendens til, at de har en større ledighedsri-siko end dimittender med en uddannelse i statskundskab/forvaltning er denne forskel ikkesignifikant. Dette kan meget vel skyldes, at gruppen af dimittender i filosofi/idéhistorie ermeget lille.
1.1.2 Tidlig jobsøgningSom regressionsanalysen viser, så er sammenhængen mellem tidspunktet for første jobsøg-ning og ledighedsrisiko signifikant og ganske tydelig, også når der tages højde for en rækkeandre faktorer, heriblandt uddannelsesretning. Det er således en selvstændig vigtig faktor atgå i gang med jobsøgningen før aflevering af specialet. Dimittender, der søgte job, mens destadig var under uddannelse, har en lavere ledighedsrisiko end de dimittender, der påbe-gyndte deres jobsøgning samtidig med dimission. Dimittender, der ventede med at søgederes første job til efter dimission, har yderligere ledighedsrisiko.
25
I Figur 1.1 kan vi danne os et overblik over dimittendernes jobsøgningstidspunkt:Figur 1.1: Tidspunkt for dimittendernes første jobsøgning
Senere end en månedefter afslutning af studiet
11%
Inden for den førstemåned efter afslutning afstuidiet
26%
Samtidig med afslutningaf studiet
14%
Inden afslutningen afstudiet
49%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
N:1.901. Analysen er afgrænset til de 788 ledige dimittender og 1.113 beskæftigede dimittender, der har søgt job. Deresterende dimittender i undersøgelsen har opnået job uden at ansøge eller har endnu ikke påbegyndt deres jobsøgning.Spørgsmål: ”Hvornår søgte du dit første job?”.Kilde: Egne beregninger på undersøgelsesdata indsamlet af Rambøll Management Consulting.
Her kan vi konstatere, at 63 pct. af nuværende dimittender påbegyndte deres jobsøgningenten før de afleverede deres speciale eller samtidig med, at de afleverede. 26 pct. gik i gangmed jobsøgningen umiddelbart efter afleveringen, mens kun 11 pct. ventede mere end enmåned med at søge job. Af de 11 pct. vil der højst sandsynligt være en vis procentdel, derer eller skal på barsel, mens andre vil tage på ferie og derfor ikke vil melde sig ledige.Næsten halvdelen af dimittenderne i undersøgelsen har søgt deres første job inden afslut-ningen af deres studium. Samtidig kan det konstateres, at der er en ganske lille andel af destuderende, der søger job i perioden omkring afslutning af deres studium. I figuren neden-for er dimittenderne delt op på deres beskæftigelsessituation på besvarelsestidspunktet:
26
Figur 1.2: Tidspunkt for dimittendernes første jobsøgning opdelt på beskæftigelsesstatus
Senere end en månedefter afslutning af studiet
15%7%
LedigeBeskæftigede
Inden for den førstemåned efter afslutning afstuidiet
28%20%
Samtidig med afslutningaf studiet
13%14%
Inden afslutningen afstudiet
43%58%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
N:1.901. Analysen er afgrænset til de 788 ledige dimittender og 1.113 beskæftigede dimittender, der har søgt job. Deresterende dimittender i undersøgelsen har opnået job uden at ansøge eller har endnu ikke påbegyndt deres jobsøgning.Spørgsmål: ”Hvornår søgte du dit første job?”.Kilde: Rambøll Management Consulting: Undersøgelse af kandidatstuderendes og dimittenders jobfokus, januar 2010.
Her ses en klar sammenhæng mellem tidlig jobsøgning og beskæftigelsessituation. 58 pct. afde beskæftigede dimittender havde søgt deres første job inden afslutningen af deresstudium, mens det kun gjaldt for 43 pct. af de ledige dimittender. Modsat er de ledigedimittender overrepræsenterede i den sene jobsøgning. Hvis vi kigger på fordelingen afjobsøgningstidspunkt fordelt på uddannelse, kan vi se, at der er stor forskeluddannelsesretningerne imellem.
27
Figur 1.3: Tidspunkt for dimittendernes første jobsøgning opdelt på uddannelsesretningArkitektFilosofi/idéhistorieBiologiHistorieCivilingeniørDanskPsykologiFilm- og medievidenskabBibliotekarStatskundskab/ForvaltningCand.merc.Total0%8%13%9%16%9%15%7%14%5%9%19%15%14%27%9%7%10%15%15%12%39%39%27%41%26%45%25%46%29%48%23%51%24%53%21%57%49%
17%15%
63%
6%11%11%
16%67%26%49%
14%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
Senere end den første måned efter afslutning af studietInden for den første måned efter afslutning af studietSamtidig med afslutning af studietInden afslutning af studiet
N:1.901. Analysen er afgrænset til de 788 ledige dimittender og 1.113 beskæftigede dimittender, der har søgt job. Deresterende dimittender i undersøgelsen har opnået job uden at ansøge eller har endnu ikke påbegyndt deres jobsøgning.Spørgsmål: ”Hvornår søgte du dit første job?”.Kilde: Rambøll Management Consulting: Undersøgelse af kandidatstuderendes og dimittenders jobfokus, januar 2010.
Arkitekterne er åbenlyst sene startere mht. jobsøgning, mens det er mere almindeligt for encand.merc.’er at søge job inden afslutningen af studiet. De humanistiske fag, med
28
undtagelse af film- og medievidenskab, ligger alle i den sene ende af skalaen. Atstatskundskaberne og cand.merc’erne søger tidligt kan meget vel hænge sammen med, at dehar en større grad af én-til-én genkendelighed mellem deres uddannelse og deresarbejdsmarked, i modsætning til nogle af de bredere uddannelser. Det kan også hængesammen med kulturen på uddannelsesstederne, hvor der nogle steder er større tradition forat søge tidligt, end der er andre steder.Tidlig jobsøgning er statistisk set en god strategi. Men hvorfor har det en betydning? Det erder ikke nogen entydning forklarign på, men vi kan se ud fra de beskæftigede dimittendersbesvarelser i surveyen, at de i gennemsnit sendte 25 jobansøgninger af sted, før de fik deresførste job. Og det tager tid. Derfor kan der være god fornuft i at starte tidligt. Samtidig kanvi for nogle grupper se, at det gennemsnitligt krævede færre ansøgninger for at få sit førstejob for dem, der startede før specialeaflevering, end for dem, der startede efter:Tabel 1.2: Gennemsnitligt antal jobansøgninger inden første job fordelt på tidspunkt forpåbegyndt jobsøgning og uddannelsesretningGennemsnitligt antal søgte jobUddannelsesretningHistorieDanskCand.mercStatskundskab/forvaltningPsykologiBiologiCivilingeniørArkitektInden afslut-ning31312213132814*Under afslut-ning**332418***Efterafslutning4430381214251639
N: 667. Analysen er afgrænset til beskæftigede dimittender. Der er kun inddraget grupper, hvor der indgår mindst 20besvarelser. Grupper med færre end 20 besvarelser er markeret med *.Spørgsmål: ”Hvor mange jobs søgte du, inden du fik dit første job efter afslutningen af din kandidatuddannelse?”.Kilde: Rambøll Management Consulting: Undersøgelse af kandidatstuderendes og dimittenders jobfokus, januar 2010.
Men det er ikke nødvendigvis alene antallet af jobansøgninger, der er afgørende. Kvalitetenog fokuseringen af jobansøgninger spiller også en væsentlig rolle. Det er et håndværk,grænsende til en kunstart, at skrive gode jobansøgninger, og derfor er den første som oftestogså den sværeste. Derudover har det stor betydning at have været inde og læse forskelligejobannoncer, som man næsten må formode, at de fleste, der har søgt job, har gjort. Det er iøvrigt et råd, som mange dimittender og kandidatstuderende fra fokusgruppeinterviewenegerne vil give de næste i rækken: Start så tidligt som muligt med at kigge på jobannoncer –for det giver et godt indblik i hvilke muligheder, man har, og hvad man kan søge. Det hæn-ger også sammen med, hvor oplagte mulighederne er på arbejdsmarkedet for ens uddannel-sesprofil og om man kan gennemskue, hvilke kompetencer, man har, og hvordan manbedst sætter dem i spil. Her er der en naturlig sammenhæng med ens valg af studium, fordi
29
nogle uddannelsesretninger, såsom statskundskab, har et forholdsvist veldefineret arbejds-marked.På trods af den store andel, der påbegynder deres jobsøgning tidligt, er der en række barrie-rer for tidlig jobsøgning, der kan være med til at forklare, hvorfor nogle venter til efter di-mission med at søge deres første job. Der er årsager til jobsøgningsmønstrene, der ergenerelle for alle, og årsager, der knytter sig mere til enkelte uddannelsesgrupper. Degenerelle, håndgribelige barrierer vil vi se nærmere på i kapitel 2, mens vi vil dykke ned i demere kulturelt bestemte barrierer i kapitel 5 og 6.
1.1.3 StudiejobDet nedsætter ledighedsrisikoen markant at have et fagligt relevant studiejob. Regressionenviser således, at dimittender, der havde et studiejob, som i nogen eller høj grad var relevantfor deres studium, har lavere ledighedsrisiko end dimittender hvis studiejob i mindre gradeller slet ikke var studierelevant.Af figuren nedenfor kan man danne sig et generelt overblik over hvor mange kandidatstu-derende og dimittender, der har haft henholdsvis fagligt relevant studiejob i forbindelsemed deres studium, mindre eller slet ikke fagligt relevant studiejob, og hvor mange, der sletikke har haft studiejob samtidig med deres studium.Figur 1.4: Studiejob
Ikke studiejob
15%
Ikke eller mindrefagligt relevantstudiejob
28%
Fagligt relevantstudiejob
56%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
N: 3051. Analysen omfatter alle studerende og dimittender i spørgeskemaundersøgelsen (1.444 beskæftigede dimittender,822 ledige dimittender og 785 kandidatstuderende).Spørgsmål: ”I hvilken grad vurderer du, at dit studiejob har været fagligt relevant for din uddannelse?”. Personer medfagligt relevant studiejob er defineret som dem, der har svaret enten ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’.Kilde: Egne beregninger på undersøgelsesdata indsamlet af Rambøll Management Consulting.
30
En væsentlig andel har haft et studierelevant arbejde ved siden af studierne. Der er en lilleandel, der ikke har haft et studiejob, måske fordi det ikke kunne lade sig gøre af praktiskeårsager eller måske fordi de i højere grad ville hellige sig studiet. Den mellemstore gruppe,der har haft et ikke fagligt relevant eller et mindre fagligt relevant studiearbejde, kan havehaft svært ved at finde et, og har derfor taget til takke med et job uden den store fagligerelevans. En anden forklaring kunne være, at der ikke findes særlig mange studiejob til net-op deres uddannelse eller i deres nærområde, eller at der simpelthen ikke er tradition for, atman tager sig et studiejob på den uddannelse, de har valgt. I kapitel 2 vil vi gå meget mere idetaljen mht. hvilke faktorer, der kan spille ind i forhold til relevant studiearbejde; bl.a. vilvi se nærmere på fordelingen mellem uddannelsesretninger.Ifølge regressionsanalysen har det ingen særskilt betydning, om man har haft et studiejobmed lille eller ingen faglig relevans i forhold til, hvis man helt har undladt at have et studie-job. Hvis man vil nedsætte sin ledighedsrisiko efter endt dimission er det altså vigtigt ikkeblot at have et studiejob, men at have et studiejob, der er relevant for den uddannelse, maner i gang med.Nedenstående figur viser, at 63 pct. af de beskæftigede dimittender har haft etstudierelevant arbejde, mens det kun gælder for 46 pct. af de ledige dimittender. Det er enmarkant forskel.Figur 1.5: Studiejob opdelt på relevans for uddannelse og beskæftigelsessituation70%63%60%50%40%30%20%13%10%0%BeskæftigedeLedigeFagligt relevant studiejobIkke eller m indre fagligt relevant studiejobIkke studiejob46%
35%25%19%
N: 2266. Analysen er afgrænset til alle dimittender (1.444 beskæftigede dimittender og ledige dimittender).Spørgsmål: ”I hvilken grad vurderer du, at dit studiejob har været fagligt relevant for din uddannelse?”. Personer medfagligt relevant studiejob er defineret som dem, der har svaret enten ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’.Kilde: Egne beregninger på undersøgelsesdata indsamlet af Rambøll Management Consulting.
31
Det ser også ud til, at det har betydning, hvor mange timer man lægger i sit studiearbejdepr. uge:Tabel 1.3: Gennemsnitligt antal timers studiearbejde om ugen blandt de studerende ogdimittender, der har haft studiearbejde under kandidatuddannelsenGennemsnitligt antal timerbrugt på studiejob pr. ugeKandidatstuderende12,81Ledig11,25Beskæftiget12,74
N: 2559. Analysen omfatter alle kandidatstuderende og dimittender i spørgeskemaundersøgelsen, der har eller har haft etstudiejob.Spørgsmål: ”Hvor mange timer om ugen har dutypiskhaft lønnet arbejde sideløbende med din kandidatuddannelse?”.Kilde: Egne beregninger på undersøgelsesdata indsamlet af Rambøll Management Consulting.
En sandsynlig forklaring, som er illustreret nedenfor, er, at der er sammenhæng mellemstudierelevant arbejde og gennemsnitlig arbejdstid. Mange akademiske arbejdspladserkræver en ugentlig arbejdstid på ca. 15 timer om ugen eller derover. Når vi opdeler dengennemsnitlige arbejdstid på jobbets relevans for ens studium, tegner der sig et billede af, atjo mere studierelevant jobbet er, jo flere timer på arbejdspladsen.Figur 1.6: Gennemsnitligt antal timer brugt på studiejob, opdelt på studiejobbets relevansfor uddannelseAntal timer141312,412111098I høj grad relevant form in uddannelse(1073)I nogen grad relevant for I m indre grad relevant for Slet ikke relevant for m inm in uddannelsem in uddannelseuddannelse(623)(410)(441)10,910,413,7
Gennemsnitlige antal timer brugt på studiejob om ugenN: 2581. Analysen omfatter alle dimittender og kandidatstuderende, der har haft eller har et stuidiejob – og som ikke harsvaret ’ved ikke’ på spørgsmålet: ’I hvilken grad vurderer du, at dit studiejob er/har været fagligt relevant for dinuddannelse.Spørgsmål: ”Hvor mange timer om ugen har dutypiskhaft lønnet arbejde sideløbende med din kandidatuddannelse?” &”I hvilken grad vurderer du, at dit studiejob har været fagligt relevant for din uddannelse?”.Kilde:Egneberegninger på undersøgelsesdata indsamlet af Rambøll Management Consulting.
32
En anden mulig sammenhæng er, at hvis man lægger mange timer på sin arbejdsplads, sågiver det arbejdgiveren mulighed for at tildele én nogle tungere ansvarsområder. Dermedgiver det mere erfaring med forskellige og mere dybdegående emner, og det betyder derfor,at man har mere at skrive på CV’et, når man skal søge et kandidatjob.Endeligt er det muligt, at et fagligt relevant studiejob er med til at arbejdsmarkedsrette deuddannelsesvalg, man foretager. Den enkelte studerende kan gennem sit studiejob findeinspiration og hjælp til at vælge fag, der understøtter og udbygger de kompetencer, som erefterspurgt på arbejdsmarkedet.Udover at passe et fuldtidsstudium, skal de studerende altså også bruge tid og energi på atvaretage et studiejob ved siden af. Det betyder, at det for nogen kan være svært at nå attage sin uddannelse på de normerede 5 år. Af figuren nedenunder fremgår det, at de, derhar haft et studierelevant arbejde, i flere tilfælde bruger ét år mere, end deres studium ernormeret til, set i forhold til dem, der ikke har haft et studierelevant arbejde.Figur 1.7: Studiejobbets relevans fordelt på studietid45%40%35%30%25%20%15%10%5%0%Normeret tidNormeret tid+1 årNormeret tid+2 årNormeret tid+3 år og mereStudietid23%18%17%19%29%39%
32%
22%
Med fagligt relevant studiejob (1153)Uden studiejob eller med studiejob uden faglig relevans (859)N: 2.012. Analysen omfatter alle dimittender som ikke har svaret ’ved ikke’ på spørgsmålet: ’I hvilken grad vurderer du, atdit studiejob har været fagligt relevant for din uddannelse. Samt de dimittender der både har angivet begyndelses- ogsluttidspunkt på deres uddannelse2.Spørgsmål: ”I hvilken grad vurderer du, at dit studiejob har været fagligt relevant for din uddannelse?”. Personer medrelevant studiejob er defineret som dem, der har svaret enten ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’.Kilde:Egneberegninger på undersøgelsesdata indsamlet af Rambøll Management Consulting.
Studietid er baseret på en udregning af perioden mellem tidspunkt for påbegyndt bacheloruddannelse ogdimissionstidspunkt.2
33
Det ses, at 39 pct. af dem med studierelevant arbejde har brugt 1 år ekstra på deresuddannelse. Det samme gælder kun for 32 pct. af dem uden studierelevant arbejde. Tilgengæld har 29 pct. af dem uden studierelevant arbejde klaret deres uddannelse pånormeret tid. Dette gælder kun for 23 pct. af dem hvis studiearbejde har væretstudierelevant.
1.1.4 PraktikopholdRegressionsanalysen viser, at man ikke forbedrer sine jobmuligheder signifikant, hvis manhar været i praktik i løbet af sin uddannelse. At praktik ikke har betydning for ledighedsrisi-koen udelukker dog ikke, at praktik kan gavne på anden vis, fx som en supplerende lærings-type i supplement til den almindelige undervisning. I kapitel 3 vil vi dykke ned i mysterietom praktikopholdets betydning.
1.1.5 KaraktergennemsnitTidligere undersøgelser har peget på, at karaktergennemsnittet fra gymnasiet betyder megetfor efterfølgende jobmuligheder. Men karaktergennemsnittet fra kandidatuddannelsen erifølge regressionen ikke i sig selv en betydningsfuld faktor for, om man har større ellermindre ledighedsrisiko. Der kan dog være tilfælde, hvor karaktererne alligevel har en betyd-ning – det vil vi se nærmere på i kapitel 3.
1.1.6 JobsøgningsbreddeResultatet af regressionsanalysen viser, at der er en øget ledighedsrisiko for dimittender, derhar søgt job i en anden landsdel eller i udlandet. Dette kan meget vel skyldes, at de stude-rende, der ikke i umiddelbar forlængelse af deres dimission havde udsigt til et job i lokal-området, i højere grad har været villige til at søge geografisk bredt. Kausalforholdet er altsåsandsynligvis omvendt, så det er den øgede ledighedsrisiko, der dikterer dimittendernesjobsøgningsbredde, og ikke omvendt.
1.1.7 Deltagelse i karrierefremmende aktiviteter på uddannelsesinstitutionenDet ser ud til, at individuel rådgivning øger ledighedsrisikoen. Dette giver umiddelbart ikkemening, da det er svært at forestille sig, at alene deltagelsen i individuel rådgivning skullepåvirke ens ledighedsrisiko i negativ retning. Igen synes det sandsynligt, at kausalforholdeter omvendt: Der er nok tale om, at de personer, der tilhører særligt udsatte grupper, i høje-re grad deltager i individuel rådgivning på uddannelsen end andre, der ligger mere lunt isvinget i forhold til jobmuligheder.
34
1.1.8 StudietidHvis man har brugt 3 år eller mere end normeret tid på sin uddannelse, har man højereledighedsrisiko, end hvis man klarede uddannelsen på fem år. Til gengæld er det interessant,at det ingen betydning har for ledighedsrisikoen, om man bruger ét eller to år ekstra på sitstudium end normeret tid.
1.1.9 EtnicitetDimittender, der er født i et andet land end Danmark, har signifikant lavere ledighedsrisikoend dimittender født i Danmark. Langt de fleste af dem, der ikke er født i Danmark, er dogfødt i de omkringliggende lande eller i et andet vestligt land. Det er dog også vigtigt at poin-tere, at spørgeskemaet kun er blevet udfærdiget på dansk, og derfor må det formodes, atdem, der har svaret på spørgeskemaet kan læse og skrive dansk i et vist omfang. Etnicitet eraltså ikke et udtryk for ledighedsrisikoen blandt alle ikke-danske kandidater. En sandsynligforklaring kunne alligevel være, at udenlandske kandidater har en tendens til at blive iDanmark, hvis de hurtigt får et job efter dimission, eller har et job på hånden, inden de erfærdiguddannede, mens de vil rejse hjem eller videre til et andet land, hvis de ikke hurtigtfår et job.
1.1.10 Familiebaggrund, køn og alderRegressionsanalysen viser, at det ingen betydning har for ledighedsrisikoen, hvilket uddan-nelsesniveau dimittendernes forældre har. Det har heller ikke nogen betydning, om man ermand eller kvinde, eller hvilken alder, man har på dimissionstidspunktet.
1.2 Den subjektive vurdering af egen ledighedsrisikoI det ovenstående har vi forholdt os til en regressionsanalyse, som er spændt op over enobjektiv målestok for succes – nemlig om man er ledig 3 måneder efter dimission eller ej.Vi har imidlertid også spurgt til, i hvor høj grad den enkelte mener, at deres uddannelse harrustet dem i forhold til at få deres første job. Altså en mere subjektiv vurdering af deresegne jobchancer. Hvis vi sammenligner svarene mellem hhv. den subjektive vurdering ogden mere objektive, kan vi se, at der er et stort sammenfald. Af de personer, der slet ikkeføler sig rustet, er der 57 pct., der er ledige 3 måneder efter dimission. Dette gælder kun for43 pct. af dem, der er beskæftigede 3 måneder efter dimission.
35
Figur 1.8: Dimittenders vurdering af, om deres uddannelse har rustet dem i forhold til at fåderes første job
80%70%60%50%40%30%20%10%0%Slet ikkeI mindre gradI nogen grad57%61%66%
75%
43%
39%34%25%
I høj grad
Ledig 12+ uger efter dimission
Beskæftiget 12+ uger efter dimission
N= 2223. Analysen er ikke omfattet af dimittender, som har angivet ’ved ikke’ spørgsmålet om i hvilken grad deres ud-dannelse overordnet set har rustet dem i forhold til at få deres første job.Spørgsmål: ”I hvilken grad mener du, at din uddannelse overordnet set har rustet dig i forhold til atfådit første job”.Kilde: Egne beregninger på undersøgelsesdata indsamlet af Rambøll Management Consulting.
At der er sammenfald mellem den subjektive og den objektive vurdering af jobchancerbliver også bekræftet, hvis vi laver en regressionsanalyse, hvor vi sætter den subjektive vur-dering som afhængig variabel i stedet for den objektive. Resultaterne viser, at det i det storehele er de samme faktorer, der har betydning for den subjektive vurdering som for denobjektive. Blandt andet ses det, at det er vigtigt at have et studierelevant arbejde i forhold tilat føle sig rustet til at få sit første job. Ydermere er der næsten fuldstændig overensstem-melse mellem de forskellige studieretninger i forhold til, hvordan de subjektive jobchancervurderes, og hvordan de objektive er. Dog er der nogle enkelte forskelle, som vi kort vilpræsentere her.Regressionsanalysen kan ses i Bilag C, og her fremgår det bl.a., at dimittender, der har væretpå praktikophold i udlandet, i meget højere grad føler sig rustet til at få deres første job endpersoner, der ikke har været på praktikophold i udlandet. En yderligere forskel mellem denobjektive og den subjektive opfattelse af jobchancer finder vi hos cand.merc.’erne - objek-tivt set har de en lidt større ledighedsrisiko end statskundskab/forvaltning, mens de – nårman ser på den subjektive opfattelse – ikke adskiller sig signifikant fra statskund-skab/forvaltning.
36
Vi har i dette kapitel dykket ned i de faktorer, der har betydning for ledighedsrisikoen, ogkort skitseret de faktorer, der enten ikke eller kun i begrænset omfang påvirker ledighedsri-sikoen. Adfærd som tidlig jobsøgning og studierelevant arbejde mindsker ledighedsrisikoen.Men vi kan samtidig konstatere, at både fokusgruppeinterviewene og besvarelserne i spør-geskemaet indikerer nogle væsentlige barrierer for at følge disse strategier under studiet.Den såkaldt statistisk set bedste strategi for at mindske ledighedsrisikoen bliver for mangeudfordret af den kultur, der er på uddannelsesstedet, de forventninger, de studerende har,og som de møder fra andre, og de vilkår, arbejdsmarkedet dikterer. Vi vil se nærmere pånogle af de væsentligste barrierer i kapitel 2.
37
Kapitel 2: Barrierer for den gode arbejdsmarkeds-strategiFokus i kapitel 1 var på den ”gode” strategi på uddannelsen vurderet ud fra de muligheder,forskellig adfærd ville give én for at komme hurtigst muligt i gang med relevant beskæftigel-se. Der er altså tale om adfærd, der skal udmønte sig i at nå et mål, der fra studiestart liggermere end 5-6 år ude i fremtiden: Det første job og de første år som akademiker. For atoptimere deres jobchancer skal de studerende i studietiden agere efter en strategi, der erdikteret af en langsigtet og overordnet planlægning med det ene fokus at komme hurtigstmuligt i job.I dette kapitel vil vi se nærmere på hvilke konkrete barrierer, der kan være for at følge denbedste strategi for at komme hurtigst muligt i arbejde. Vi vil følge de faktorer, som ifølgeregressionsanalysen fra forrige kapitel vil nedsætte dimittendernes ledighedsrisiko signifi-kant og se på, hvorfor det for nogle kan være svært ”blot” at følge de anbefalinger, somregressionsmodellen giver udtryk for, er de bedste. I kapitel 5 og 6 vil vi lægge fokus påmere kulturelt bestemte barrierer for at følge en langsigtet strategi.
Den bedste adfærd for at komme hurtigt i relevant job kan man kalde en arbejdsmarkeds-strategi. Men strategien er baseret på en generel fortælling om, hvad der kan betale sig, ogden tager ikke højde for den virkelighed, som den enkelte studerende oplever. Enkelte vilhave en ballast andre steder fra, der gør dem i stand til at holde et mere langsigtet fokus,men på uddannelsesinstitutionerne er der ikke altid fokus på at gøre de studerende op-mærksomme på en overordnet strategi, der handler om forberedelse til arbejdslivet. Noglevil have en adfærd, der i praksis fungerer som en arbejdsmarkedsstrategi, fx ved at have etrelevant studiejob. Men realiteten er, at den såkaldte arbejdsmarkedsstrategi konkurrererhårdt med andre strategier undervejs i studietiden.Der er en mere umiddelbar, nærværende strategi, der helt konkret går på, hvordan mankommer igennem studiet. Afhængig af udgangspunkt, vil der for mange være tale om enregulær overlevelsesstrategi, hvor fokus er på at bestå eksaminerne, mens der for andre vilvære tale om en optimeringsstrategi, hvor fokus vil være på at komme igennem studiet itoppen af årgangen. De fleste vil nok være et sted midt imellem. Yderligere vil evnen til athellige sig studierne være betinget af, om man selv mener, man har fundet sin rette hylde.Mange bruger den første tid på studiet til at føle sig frem og mærke efter, om de har truffetdet rette studievalg. Hvorvidt man stræber efter toppen eller blot forsøger at holde sig ovenvande, kan ændre sig undervejs afhængigt af, hvordan den pågældende enten får eller misterfodfæste på studiet.En helt tredje strategi kan være en meget langsigtet strategi, hvor fokus er på ”Karrieren”.Med det fokus kan studietiden og de første par job alene være skridt på vejen til at ende iden sektor, branche eller funktion, man allerhelst vil være. Der er studerende, der primærttænker så langsigtet, men det billede, der tegner sig fra fokusgruppeinterviewene, viser, atder er tale om et fåtal.AC’s fokus i undersøgelsen er på den mellemlange strategi: Arbejdsmarkedsstrategien.Derfor kan der godt være adfærd, som vi ikke fremhæver som værende ”god” i kapitel 2,som er helt rigtig i forhold til en kortsigtet studiestrategi eller til en meget langsigtet karrie-restrategi. De forskellige strategier behøver ikke være i et modsætningsforhold til hinanden,men der vil være tidspunkter, hvor strategierne kommer på koalitionskurs. Kan man foreksempel forene en god studiestrategi med en god arbejdsmarkedsstrategi i specialetiden?Kan man holde øje på bolden lige foran sig, hvis man primært fokuserer på karrierestrate-gien? Og hvordan påvirker kulturen på de forskellige uddannelsessteder de forskellige stra-tegier? Man studerer inden for en given kulturramme afhængigt af studievalg, der kan på-virke, hvordan man studerer, og hvordan – og om – der fokuseres på langsigtede mål. Detvil vi gå meget mere i dybden med i kapitel 5 og 6.
39
I dette kapitel vil vi fokusere på de faktorer, der indgår i en arbejdsmarkedsstrategi. I reg-ressionsanalysen kan vi konstatere, at den optimale adfærd i en god arbejdsmarkedsstrategier at have et relevant studiejob i studietiden og påbegynde sin jobsøgning tidligt. Men derer barrierer, der kommer i vejen, også for studerende, der er blevet opmærksomme på –enten ved egen hjælp eller ved rådgivning udefra – at relevant studiejob og tidlig jobsøgninger den bedste adfærd ud fra en arbejdsmarkedsstrategi. Derudover er der faktorer, såsomnetværksdannelse, der påvirker arbejdsmarkedsstrategien i positiv retning, men som ikkehar betydning for studiestrategien og derfor kan være vanskelige for nogle studerende atprioritere.
2.1 Barrierer for tidlig jobsøgningTidlig jobsøgning er godt for at mindske ledighedsriskoen. Men hvad kunne årsagerne væretil, at ikke alle begynder at søge job inden specialet er afleveret?Figur 2.1: I hvilken grad vurderer du, at følgende rammer og krav på din uddannelse harværet/vil værre en barriere for samtidig at påbegynde jobsøgning?90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%I høj grad eller i nogen gradI mindre grad eller slet ikke10%12%58%51%43%38%85%
82%
Fremmødekrav/mange undervisningstimerManglende fleksibilitet i afviklingen af kandidatfagArbejdsbyrde i forbindelse med specialeskrivningTidsfrist for specialeaflevering
N: 3051. Analysen omfatter alle studerende og dimittender i spørgeskemaundersøgelsen (1.444 beskæftigede dimittender,822 ledige dimittender og 785 kandidatstuderende).Spørgsmål: ”I hvilken grad vurderer du, at følgende rammer og krav på din overbygningsuddannelse har været/vil værreen barriere for samtidig at påbegynde jobsøgning?”.Kilde: Rambøll Management Consulting: Undersøgelse af kandidatstuderendes og dimittenders jobfokus, januar 2010.
40
Arbejdsbyrde i forbindelse med speciale og tidsfrist for speciale3kan uden de storeproblemer slås sammen til én kategori, der omhandler specialeskrivningen. Og det er udensammenligning specialeskrivningen, der ud af disse valgmuligheder bliver betegnet som denvæsentligste barriere for tidlig jobsøgning. Men det er ikke kun i surveyen, atkombinationen af speciale og jobsøgning bliver problematiseret. I interviewene erspecialestuderende og dimittender slående enige: Det er svært at søge job, mens manskriver speciale.
2.1.1 Specialeskrivning og jobsøgning samtidig?”Jeg har utrolig dårlig samvittighed over, at jeg ikke har overskud til at søge nu. Jeg harfem uger tilbage, og jeg får ikke søgt noget, for jeg synes ikke, jeg kan tage mig tiden. Bådefysisk og mentalt bruger jeg alle mine kræfter på specialet lige nu. Og hvis jeg rent faktisksatte mig ned og skrev ansøgninger, så ville jeg også have dårlig samvittighed over, at jegikke skrev på mit speciale. Det er Catch-22.” (Helen, historiestuderende, KU)”Jeg stoppede faktisk mit studiejob til sidst, fordi vi havde så travlt med specialet.” (Chri-stine, cand.merc.-dimittend, CBS)Jobsøgning under specialeskrivningeneren Catch-22 for rigtig mange studerende. Mangestuderende vil gerne prioritere det, for jobsøgning tager lang tid, særligt i svære tider, hvorkonkurrencen er stor. Man skal lave sit forarbejde ordentligt og man skal være omhyggeligmed ansøgningen, hvis man skal håbe på at kunne konkurrere med alle de andre ansøgere.Men hvis man samtidig gerne vil gøre det godt i sit speciale, og ikke har lyst til at mødespecialekontraktens konsekvenser, så er det en væsentlig beslutning at tage dage ud af spe-cialekalenderen for at søge job. Men det er fremtiden, det gælder. Hvorfor betyder jobsøg-ningen ikke mere for de studerende end specialet?For det første, så er der regulært tale om, at specialet er en helt ny disciplin. Der er storforskel på opgaver på 20-30 sider og så et speciale på omkring 100 sider. Man har aldrigprøvet noget, der ligner, og det gør nogle bekymrede for, om de er i stand til at klare det,og andre nervøse for, om de er i stand til at klare det godt. Derfor vil man naturligt læggeen ekstra indsats i specialeskrivningen. Og har man drømme om en forskerkarriere eller harman forventninger om, at karaktererne er betydningsfulde for en kommende ansættelse, såvil man bestræbe sig ekstra ihærdigt på at klare specialet godt. Det er en naturlig antagelse,Arkitekterne skriver ikke speciale, men tager i stedet for afgang. For overskuelighedens skyld bliver beggeting i teksten dog kaldt specialeskrivning, selvom vi altså også omfatter arkitekternes afgangsprojekt.3
41
at – hvis arbejdsgiverne kigger på karaktererne – så kigger de især på specialet. Og pressetfor en god specialekarakter kommer ikke alene fra de studerende selv - studiemiljøernebidrager også på deres side til at bygge forventningerne op:”Til arrangementet på Nordisk Institut blev der blandt andet sagt, at hvis man havdebørn, skulle man anskaffe sig en barnepige, mens man skrev speciale. Og hvis man varsart overfor støv, måtte man hellere ansatte en rengøringshjælp. Og så var der i øvrigt ikketid til hverken studiejob eller noget som helst andet i hele perioden. Det er tre ting, jeg erfuldstændig uenig i, og som jeg ikke synes matcher, hvad der ellers bliver sagt om den herrelativt vigtige specialeperiode.” (Ditte, danskstuderende, KU)Hvis der bliver pisket en stemning op på uddannelsesinstitutionen om vigtigheden af speci-alet, så kan det være svært at tage tid ud til andre ting, selvom de kan virke nok så vigtige.Og for dem, der stadig under specialeperioden ikke helt har droppet tanken om en forsker-karriere, kan det være ekstra svært:”Jeg synes også, man hører, at hvis man vil holde sine muligheder åbne, også inden forforskerverdenen, så er det vigtigt med en god specialekarakter. Og det kræver altså enindsats.” (Hanne, historiedimittend, KU)Udover forestillingen om enten universitetets eller det øvrige arbejdsmarkeds forventningtil ens specialekarakter, så betyder det også noget for den enkelte at gøre det godt til sidst,så man kan møde verden fuld af selvtillid:”Jeg har søgt et enkelt job, men man bruger mange ressourcer på at skrive ansøgninger oggå til samtaler. Og man har ikke brug for et nederlag med specialet. Så derfor vælger jeg atfokusere på specialet nu, og så koncentrere mig om jobsøgningen, når jeg er færdig.”(Cihan, stud.merc., AAU)Specialeskrivningen er altså en væsentlig årsag til, at mange venter med at søge job eller ihvert fald begrænser deres jobsøgning mærkbart inden dimission. Men det er ikke den ene-ste årsag.
2.1.2 Manglende kendskab til og præmisser på arbejdsmarkedetArbejdsmarkedet for akademikere er en ny verden for mange, men spillereglerne er hellerikke ens i alle brancher og derfor for alle uddannelsesgrupper. Det er ikke underligt, at isærcand.merc.’erne og statskundskaberne søger job tidligt. En stor del af cand.merc.’erne og
42
en væsentlig del af statskundskaberne søger job inden for konsulentbranchen, hvor det ikkeer ualmindeligt at underskrive en ansættelseskontrakt 6-9 måneder inden ansættelsesstart. Iden offentlige sektor ville det være så godt som utænkeligt at ansætte en medarbejder sålang tid i forvejen. I den tidlige jobsøgning er man endvidere afskåret fra at søge en delprojektansættelser og vikariater, da arbejdsgiveren typisk forlanger jobstart nu og her. Fornogle særligt udsatte uddannelsesgrupper er det især problematisk, fordi projektansættelserog vikariater kan være en mulig vej ind på arbejdsmarkedet.”Jeg lod være med at søge i starten af min specialeperiode, fordi jeg tror, det er urealistisk atforestille sig, at de ville ansætte mig, når jeg har 5-6 måneder tilbage. Jeg går bl.a. efterprojektansættelser, og der er det ikke realistisk, for der er typisk et projekt, der skal til og igang. De har ikke tid til at vente.” (Heidi, historiestuderende, KU)På den måde bliver det i flere tilfælde arbejdsmarkedets vilkår og præmisser, eller i nogletilfælde opfattelsen af præmisserne, der dikterer de studerendes jobsøgningsmønstre. Nogleuddannelsesgruppers mest oplagte arbejdsmarked har en specifik kultur, som de studerendeskal indordne sig efter. Vi kan se, at arkitekterne søger deres første job meget sent. Det harbåde noget at gøre med arbejdsbyrden under deres afgangsprojekt, og det har noget at gøremed, at langt de fleste arkitekter søger job netop på deres afgangsprojekt, fordi det er heleportfolien, tegnestuerne ansætter på. Ifølge de interviewede arkitekter, både studerende ogdimittender, så er det almindeligt, at man først søger job på en konkurrenceafdeling på enstor arkitektstue. Lykkes det ikke at få job der, vil man derefter søge anden beskæftigelse.Men fokus på tegnestuerne gør, at jobsøgningsadfærden bliver betinget af traditionerneinden for den branche. Derfor er det helt naturligt for en arkitekt først at søge job, når mankan præsentere sit afgangsprojekt i sin portfolie.For andre grupper er spørgsmålet også, hvor meget titlen betyder for arbejdsgiverne – altsåikke det specifikke speciale og specialekarakteren, men derimod, at man kan kalde sigkandidat. Konsulentbranchen ansætter inden de studerende er færdige – selvfølgelig medden betingelse, at de studerende får deres titel inden for en bestemt periode - men flereinterviewede har haft den opfattelse, at jobmarkedet ville åbne sig betydeligt mere, nårtitlen er i hus:”Det kommer til at gøre en forskel, når man kan sige, at man er kandidat. Der bliverkigget på, om man har titlen.” (Freja, film-og medievidenskabsstuderende, KU)Det er svært at bedømme, hvor vigtig den titel er for arbejdsgiverne, men det er en barrierefor tidlig jobsøgning, hvis den studerende opfatter det som et problem, at titlen skal på
43
plads, inden han eller hun kan påbegynde sin jobsøgning. Alt i alt er der altså tale om nogleganske mærkbare barrierer for tidlig jobsøgning, men alligevel må det anbefales at søge jobfør specialeafleveringen, i det omfang det kan lade sig gøre. For det har en positivbetydning for mulighederne for at få job inden for de første tre måneder af dimission.Vi vil nu behandle endnu en ting, som de studerende kan gøre for at mindske deresledighedsrisiko: Nemlig at tage studierelevant arbejde.
2.2 Barrierer for studierelevant arbejdeSom vi kunne se i figur 1.4, er der tale om ca. 45 pct. af den samlede population, der ikke inoget mærkbart omfang har haft studierelevant arbejde. De har altså ikke valgt en strategipå det her område, der kunne mindske deres ledighedsrisiko. Det til trods for, at ogsåtidligere undersøgelser har betegnet relevant studiejob som betydningsfuldt i forhold tilefterfølgende muligheder på arbejdsmarkedet. Det er altså ikke noget nyt, at relevantstudiejob anbefales. Hvad er det så, der gør, at næsten halvdelen ikke følger den anbefaling?
2.2.1 Forskelle mellem uddannelsesgrupperneDe fleste interviewede i fokusgruppeinterviewene peger på, at der ofte på studiestedetbliver opfordret til, at man tager et relevant studiejob. Så det er ikke fordi beskeden om, atet relevant studiejob kan være en fordel, ikke er nået frem til de fleste studerende.Problemet er nok snarere, at det ikke er tilstrækkeligt med en opfordring, hvis det ervanskeligt at gennemskue, hvordan man får relevant studiejob eller hvad et relevantstudiejob i så fald skulle være. Flere interviewede giver udtryk for, at de egentlig godtvidste, at et studiejob kunne være en fordel, men det var for dem bare ikke oplagt, hvaddet i så fald skulle være. I andre tilfælde er udbuddet af relevante studiejob meget lille. Eteksempel er de interviewede mikrobiologer fra Københavns Universitet:”Studiejob hænger ikke ligefrem på træerne. Man kan ikke blive ansat som student iforskerregi, fordi man ikke er kvalificeret nok. Så skal man vælge noget helt andet og så erdet ikke studierelevant.” (Brian, biologistuderende, KU)Hvis man har drømme om en forskerkarriere og derfor satser på en arbejdsmarkedsstrategi,der bedst betegnes som en forskerstrategi, så er der ikke mange studiejob, der er oplagte,fordi det for mange vil kræve erfaring at få ansættelse på universitetet. Man kan selvfølgeligargumentere for, at studiejob heller ikke er ligeså relevant for studerende med enforskerstrategi som for studerende med en anden arbejdsmarkedsstrategi. Dog vil det væreen ulempe for de studerende med en forskerstrategi ikke at have haft et relevant studiejob,
44
hvis forskerstrategien skulle glippe. Men hvis man ingen strategi har, eller hvis man egentligønsker at følge en bred arbejdsmarkedsstrategi, så kan det være en væsentlig barriere, at deter svært at gennemskue, hvad man har af muligheder for studierelevant arbejde.En anden barriere er det faktiske udbud af relevante studiejob, afhængigt afuddannelsesretning og geografisk placering. Særligt den sidste er mærkbar udenforhovedstadsområdet, hvor fraværet af staten og mange store virksomheder skaber enudfordring.Der er nogle uddannelsesgrupper, hvor det er nemmere at gennemskue, hvad man typiskkan lave som studentermedarbejder. Men det ligger også i den kultur, der hersker påstudiet, om man får ”skulderklappene” på de gode karakterer eller på det gode CV. Det vilvi behandle mere detaljeret i kapitel 5 og 6, men for nu er det nok at konkludere, at årsagertil manglende studiejob i høj grad kan hænge sammen med, at nogle uddannelsesgrupperhar en kultur, der fremmer fokus på studierelevant arbejde, mens andre fremmer fokusmere ensidigt på studierne. Derudover er det for nogle uddannelsesgrupper svært atgennemskue, hvilke muligheder, der er for studierelevant arbejde, mens der for andre vilvære tale om et begrænset udbud af studierelevant arbejde. For nogle særlige uheldige vilder dertil være tale om begge faktorer på én gang.
45
Figur 2.2: Andel med fagligt relevant studiejob fordelt på uddannelsesretningBibliotekarStatskundskab/ForvaltningPsykologiArkitektCand.merc.Film- og medievidenskabDanskHistorieBiologiCivilingeniørFilosofi/idéhistorie0%10%20%30%40%48%50%60%70%80%90%61%60%57%54%70%69%67%80%80%76%
N:2558. Analysen omfatter alle dimittender og kandidatstuderende, der har haft eller har et stuidiejob – og som ikke harsvaret ’ved ikke’ på spørgsmålet: ’I hvilken grad vurderer du, at dit studiejob har været fagligt relevant for din uddannelse.Spørgsmål: ”I hvilken grad vurderer du, at dit studiejob har været fagligt relevant for din uddannelse?”. Personer medrelevant studiejob er defineret som dem, der har svaret enten ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’.Kilde: Egne beregninger på undersøgelsesdata indsamlet af Rambøll Management Consulting.
I figuren ovenfor ses den procentvise andel af studerende og dimittender, der har vurderetderes studiejob til at være relvant i høj eller i nogen grad i forhold til deres studium fordeltpå uddannelsesretning4. Og fordelingen er generelt ikke så mærkelig. Statskundskabere,journalister, bibliotekarer og psykologer er alle uddannelsesgrupper med et forholdsvistveldefineret arbejdsmarked. De kender deres muligheder, og arbejdspladserne kender dem.Andre, såsom filosofferne og biologerne, har sværere betingelser.Kulturen på statskundskab ser ud til at være med til at hjælpe de studerende til at læggefokus på at have et studierelevant arbejde:
I Bilagstabel D.3 er der en fordeling af i hvilken grad studiejobbet er vurderet relevant for uddannelsen –medtaget er også andelen af personer, der ikke har haft et studiejob.4
46
”På statskundskab er det en del af kulturen, at man skal have et godt studiejob, og såkan det godt være, at man skal gøre mindre ud af studiet, for studiejobbet er vigtigere. Deter virkelig en intens og målrettet diskurs på statskundskab.” (Sandra,statskundskabsstuderende, KU)Det – sammen med stor tradition i staten for at bruge studentermedarbejdere frastatskundskab– er sandsynligvis hovedforklaringen på, at studerende frastatskundskab/forvaltning ligger så højt i figuren.Derimod virker det underligt, at civilingeniører og arkitekter befinder sig i den lave ende –fordi deres arbejdsmarkeder synes forholdsvist veldefinerede. Der er flere sandsynligeforklaringer. For ingeniørernes vedkommende kan der være tale om en kultur, hvor detbare ikke er almindeligt at have studiejob:”Der er nogen, der slet ikke har lyst til at have studiearbejde, men det er de færreste. Defleste vil gerne, men det er ikke alle, der kan få taget sig sammen til at få søgt.” (Ib,ingeniørdimittend, DTU)Men der er muligvis også tale om, at grænserne for, hvad ingeniørerne vil betragte somstudierelevant arbejde er forholdsvis snævre:”Jeg havde et studiejob i et lille rådgivende ingeniørfirma, men det var overhovedet ikkerelevant for det område, jeg er uddannet inden for. Slet ikke.” (Ivan, ingeniørdimiitend,AAU)Ingeniørerne bliver uddannet inden for nogle ganske veldefinerede retninger på studiet, ogvil derfor muligvis ikke – som citatet ovenfor giver udtryk for - betragte studiejob inden forandre ingeniørgrene som studierelevante.Det kan også være, at deres branche er én, hvor man ikke i samme grad som andre stederbenytter sig af studentermedhjælpere. Men noget tyder på, at det er et problem forcivilingeniørerne, at de ikke får praktisk erfaring via deres studiejob, når studiet samtidig erså forholdsvist teoretisk orienteret.”I det hele taget er der på langt de fleste af uddannelserne meget lidt praksis og meget lidtsammenhæng med, hvad man egentlig laver ude i en virksomhed. Der erbygningsingeniørerer, der ikke engang ved, hvad en lægtehammer er og som ikke kangebærde sig på et værksted. De mangler praktisk erfaring.” (Ib, ingeniørdimittend, DTU)
47
Som vi kan se i Bilagsfigur D.1, så benytter ingeniørerne sig heller ikke af praktikophold isærlig høj grad i forhold til andre uddannelsesgrupper. Det kan ellers være en måde atkompensere for manglende brug af studierelevant arbejde til at få praktisk erfaring med sitfag. Men arkitekterne, derimod. der ligesom ingeniørererne ikke bruger relevante studiejobmeget, bruger praktik meget set i forhold til andre uddanelsesgrupper. For arkitekterne erdet meget almindeligt at bruge et eller flere semestre på at gå i praktik. Og i praktikkerne fårde mulighed for at arbejde med deres fag ude i den ”virkelige verden”. En anden væsentliggrund til, at så relativt mange arkitekter ikke har studierelevant arbejde, er, at der en kulturpå arkitektskolerne om, at man lægger ualmindeligt mange timer på skolen hver uge.”Da vi startede på arkitektskolen var der en forelæsning, der blev holdt af en megetklassisk underviser, næsten en kliché på en arkitekt. Og han sagde, at når man startedepå arkitektskolen, så havde man ikke længere tid til at have et liv ved siden af. Hvis manskulle studere på hans afdeling, så var det ens liv de næste fem år – der ville ikke være tidtil noget andet.” (Albert, arkitektdimittend, Kunstakademiets Arkitektskole)Hvis der forventes så mange timer på studiet, kan det være svært at passe sammen med etstudierelevant arbejde, hvor der højst sandsynligt også vil blive forventet mange timer.
2.2.2 Geografiske barriererSom vi har været inde på, er der rent geografisk barrierer forbundet med relevantestudiejob. Hvis man studerer i Aalborg eller Odense, er der ikke lige så gode muligheder forstudierelevant arbejde, som hvis man studerer i Hovedstadsområdet. Eller sagt på en andenmåde: Man skal i hvert fald være mere ihærdig og tænke mere kreativt for at få et godt,studierelevant arbejde, hvis man studerer i et område, der ligger udenfor København ogomegn:”I København ligger der mange af de store, internationale virksomheder, som vi ikke påsamme måde har adgang til her. Så det kræver, at man tænker mere kreativt, når manlæser i Odense”. (Svend, statskundskabsdimittend, SDU)
48
Figur 2.3: Andel med fagligt relevant studiejob fordelt på uddannelsesinstitution
Danm arks Biblioteksskole København (49)Copenhagen Business School (226)Københavns Universitet (586)Kunstakadem iets Arkitektuddannelse (152)Roskilde Universitet (110)Danm arks Biblioteksskole Aalborg (9)Danm arks Tekniske Universitet (140)Aarhus Universitet (594)Arkitektskolen Aarhus (104)Syddansk Universitet (301)Aalborg Universitet (287)0%10%20%30%40%48%50%60%70%67%67%63%63%61%74%74%73%
82%81%
80%
90%
N: 2.558. Analysen omfatter alle dimittender og kandidatstuderende, der har haft eller har et stuidiejob – og som ikke harsvaret ’ved ikke’ på spørgsmålet: ’I hvilken grad vurderer du, at dit studiejob har været fagligt relevant for din uddannelse.Spørgsmål: ”I hvilken grad vurderer du, at dit studiejob har været fagligt relevant for din uddannelse?”. Personer medrelevant studiejob er defineret som dem, der har svaret enten ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’.Kilde: Rambøll Management Consulting: Undersøgelse af kandidatstuderendes og dimittenders jobfokus, januar 2010.
Nogle universiteter i provinsen er dog blevet opmærksomme på problematikken og harigangsat større initiativer til at identificere studierelevante job i området, så udbuddet for destuderende bliver større. Det, man dog især skal holde sig for øje, er, at selvom de rentfaktiske muligheder for studierelevant arbejde er dårligere udenfor de største byer, så skalde studerende passe på med på forhånd at regne deres muligheder for studierelevant jobfor ikke-eksisterende. For det er en selvforstærkende effekt:”Jeg har haft studiejob på en tankstation, men det er ikke så relevant. Jeg tror, at mange iAalborg har en formodning om, at man ikke kan få et studiejob, så derfor søger man ikkenoget. Men jeg kunne godt have været mere aktiv for at finde noget, der ville være relevantfor mit fremtidige arbejdsliv.” (Carl, stud.merc., AAU)Manglen på studierelevante job har også betydet, at man på nogle af universiteterne i pro-vinsen forsøger at skaffe praktikpladser til de studerende og i stadig højere grad forsøger atfå de studerende til at lave konkrete projektsamarbejder med det lokale erhvervsliv.
49
2.2.3 Hvornår er et studiejob relevant for ens uddannelse?Der er ikke nødvendigvis altid en klokkeklar adskillelse mellem studierelevant arbejde ogikke studierelevant arbejde. Særligt de steder, hvor udbuddet er relativt lille, tyr mange tilstudiejob, der måskenæstener relevante i håbet om at få i hvert fald lidt ud af det.Og nogle gange kan et ikke-relevant arbejde alligevel være interessant for en potentielarbejdsgiver:”Jeg arbejdede i hjemmeplejen i seks år, og det har de været enormt interesserede i, når jeghar været til samtale. Det viser, at man er villig til at få jord under neglene og man erparat til at stå i nogle til tider vanskelige situationer. Folk spørger tit om jeg har fundet endød person – det synes de er vildt spændende. Så man kan godt have haft noget, der egentligalligevel er relevant, selvom det ikke var i en eller anden fancy virksomhed.” (Christine,cand.merc.-dimittend, CBS)Der er dog ikke nogen tvivl om, at det kræver mere af den jobsøgende at forklare, hvorforman alligevel har fået et stort udbytte af et studiejob, der ikke var studierelevant. Her erfortællingenom ens valg altafgørende – det er vigtigt, at man kan forklare udbyttet af etgivent job, ja faktisk at et hvilket som helst valg, man har foretaget, hvis det ikke er oplagtfor arbejdsgiveren.Men som regressionen viser, så er der gode grunde til at forsøge at overkomme devæsentlige barrierer for studierelevant arbejde, fordi det hjælper til at mindskeledighedsriskoen. Højst sandsynligt fordi det giver erfaring, det giver kendskab tilarbejdsmarkedet, som er vigtigt, når man skal søge sit første kandidatjob, og så giver detkontakter. Netværksetableringen er højst sandsynligt en meget væsentlig faktor; problemeter, at det er vanskeligt at teste,hvorvigtig en faktor det er.
2.2.4 NetværkNetværk er vigtigt. Vi kan bare ikke teste i regressionsanalysen, hvor vigtigt netværk er,fordi vi ikke har en pålidelig indikator for, hvorvidt en dimittend har et netværk eller ej.Men vi kan nærme os betydningen af netværk fra andre vinkler. Figuren nedenfor viser,hvilke faktorer de beskæftigede dimittender anser som afgørende for at opnå deres førstejob:
50
Figur 2.4: Afgørende faktorer for opnåelse af det første job
Jeg havde de rette specifikke faglige kvalifikationer
69%
Jeg havde de rette generelle akademiskekvalifikationer
63%
Jeg havde det rette branche- /virksomhedskendskabfra praktikophold/studiejobJeg fik jobbet gennem netværk (fx de kendte mig iforvejen eller jeg blev anbefalet af andre i mitnetværk)Jeg var villig til at gå på kompromis med indholdetaf mit første job i forhold til mit 'ønskejob'0%
44%
39%
11%
10%
20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%
Andel beskæftigede der angiver faktoren som afgørende
N:1.444. Analysen er afgrænset til beskæftigede dimittender.Spørgsmål: ”Hvilke faktorer mener du var afgørende for, at du fik dit første job?". Det har været tilladt at angive flerefaktorer end én.Kilde: Rambøll Management Consulting: Undersøgelse af kandidatstuderendes og dimittenders jobfokus, januar 2010.
Her kan vi konstatere, at 39 pct. af de adspurgte vurderer netværk til at være en afgørendefaktor for opnåelsen af deres første job. Derudover kan vi se, at 44 pct. vurderer, at detbranche- eller virksomhedskendskab, de opnåede via enten studiejob eller praktik, varafgørende for deres første job. Betydningen af praktik vender vi tilbage til i kapitel 4, menvi kan i hvert fald konstatere vha. af ovenstående figur, at både netværk og kendskab tilarbejdsmarkedet vurderes til at være vigtige faktorer for opnåelsen af det første job.For yderligere at nærme os netværkets betydning og sammenhæng med studiejob, har vikigget nærmere på, hvilke netværk, der giver dimittenderne deres job:
51
Figur 2.5: Hvilket netværk gav det første job?
Netværk fra studiejobog/eller praktiksted
51%
Andet (undervisere,venner udenfor studiet ogfrivilligt arbejde)
24%
Netværk blandtstudiekammerater
16%
Min families netværk
8%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
N: 578. Analysen er afgrænset til beskæftigede dimittender, der har angivet, at netværk var en afgørende faktor for, at defik deres første job.Spørgsmål: ”Hvilken del af dit netværk gav dig dit første job?”.Kilde: Rambøll Management Consulting: Undersøgelse af kandidatstuderendes og dimittenders jobfokus, januar 2010.
Figuren ovenfor viser, at godt halvdelen af de adspurgte, der har fået job gennem netværk,har betnyttet sig af det netværk, der er blevet skabt enten gennem studiejob eller gennempraktik. Netværk og studiejob hænger sandsynligvis sammen i en sådan grad, at det i nogletilfælde kan være svært at adskille om studiejobbets positive effekt primært skyldesnetværksetableringen eller om det skyldes andre ting, såsom oparbejdelse af erfaring. Deinterviewede dimittender er ofte godt klar over, at man kan komme langt med et godtnetværk gennem studiejobbet:”Hvis man gerne vil ind i det offentlige, så gælder det om at have et studiejob på ens sidsteår, for så kan man lige så stille blive sluset ind, når man er færdig. Det har jeg set rigtig,rigtig mange gøre.” (Hans, historiedimittend, KU)
52
Figur 2.5 viser dog, at også andre typer netværk, end det skabt gennem studiejob ellerpraktik, er vigtige. Men etableringen af netværk er ikke altid lige nemt. For mange kommererkendelsen af, hvor vigtigt netværk er, for sent, særligt hvis man har skyndt sig igennemsin uddannelse:”Jeg fik at vide til en såkaldt ’netværksdag’, at det var vigtigt at netværke. De sagde allesammen, at det var ligegyldigt, hvor lang tid, man var om sin uddannelse, så længe man fikskabt et stort netværk. Og det får man så at vide, når man er lige ved at være færdig – pånormeret tid. Universitetet vil bare gerne have os igennem og ud, mens virksomhedernegerne vil have, at vi har en masse erfaring ved siden af. Og der føler man sig lidt snydt, atman ikke får det at vide noget før.” (Birgitte, biologistuderende, SDU)Citatet ovenfor illustrerer meget godt det skisma, der opstår mellem universiteternesstrategi, ansporet af incitamentsstrukturen, og som derfor går ud på at få de studerendehurtigst muligt igennem studiet, og så den arbejdsmarkedsstrategi, der er nødvendig atfølge, hvis man vil have gode chancer for at komme ordentligt i gang med arbejdslivet.Etableringen af netværk gennem forskellige kanaler er vigtig i en arbejdsmarkedsstrategi,men det kan være overordentligt vanskeligt at tage sig tiden til at etablere de netværk, hvisman fokuserer på at komme igennem studiet hurtigst muligt.Derudover kan der være den udfordring, at man gennem fx praktik, udlandsophold, orloveller specialeskrivning har fået skabt sig et netværk i udlandet. Men et udenlandsk netværker ikke meget værd, hvis man ikke ønsker ansættelse i udlandet som nyuddannet:”Det hul, der er mellem bachelor og kandidat, er der mange, der bruger til at skabenetværk. Jeg har en del gode studiekammerater, der tog udenlands i den periode – jeg blevhjemme. Og de har alle sammen haft svært ved at finde arbejde, fordi de i den periode fikdannet sig et netværk udenfor Danamrk. De fleste har ikke lyst til at arbejde i udlandet,når de lige er blevet færdige, og så har de ikke noget netværk, de kan bruge herhjemme.”(Alvin, arkitektdimittend, Kunstakademiets Arkitektskole).Sidst, men ikke mindst, kræver det både held og timing at få job på netværk. Et råd, somflere af de interviewede gav, er at have relevante studiejob flere forskellige steder. Dvs. ladevære med at være ét sted for længe, hvis mulighederne for avancement eller nye typeropgaver er udtømte. Det er vigtigt at komme rundt om flere forskelligekompetenceområder, og hvis du er flere steder i løbet af din studietid, så er der også størresandsynlighed for, at ét af de opnåede netværk lønner sig med en samtale eller ligefrem etjob.
53
Kapitel 3: Myter og realiteterI de foregående kapitler har vi indkredset de faktorer, der ser ud til at virke, hvis man vilmindske sin ledighedsrisiko efter dimission. Samtidig har vi set nærmere på, hvilke barrie-rer, der kan være i vejen for, at man som studerende har mulighed for at vælge den adfærd.I dette kapitel vil vi kigge på andre faktorer, som ofte omtales som gode at have på plads –fortællingen om, hvad der kan betale sig at gøre:---Det er altid godt at tage i praktikDet er altid godt at have gode karaktererDet er altid godt at læse i udlandet
Regressionsanalysen viser noget andet: Det har ikke nogen selvstændig betydning for ledig-hedsrisikoen at have høje karakterer, at have været i praktik eller at have været på studieop-hold i udlandet. Det er ikke det samme som, at man som studerende skal undlade at tage ipraktik eller til udlandet, eller man ikke skal gå efter de høje karakterer. Men det betyder, atman skal reflektere over, hvorfor man vælger at lade de – og andre - elementer indgå i sinstrategi. For at reflektere over, hvorfor man vælger én aktivitet eller adfærd frem for enanden, er det vigtigt, at fortællingen nuanceres, så man som studerende ikke får den opfat-telse, at man skal nå det hele, og at hvert element vægter lige højt. Enhver aktivitet har vær-di, hvis den kan begrundes og er led i en reflekteret plan over, hvad man vil opnå med det.Man behøver ikke vælge en aktivitet, fordi den er et skridt på vejen til karrieren – der kanvære andre, mere personlige årsager til, at man laver forskellige ting ved siden af – eller somled i - sit studium. Til gengæld er det væsentligt, at man ikke gør noget, kun fordi man tror,at det vil mindske ens ledighedsrisiko, hvis det ikke er tilfældet. Det er den nuancering af deforskellige aspekter i uddannelsesforløbet, vi her i kapitel 3 vil bidrage til.
54
3.1 PraktikopholdI figuren nedenfor kan vi se, at 51 pct. af de ledige dimittender har været i praktik undervejsi deres studium, mens det gælder for 53 pct. af de beskæftigede dimittender. Det er ikkenogen stor forskel.Figur 3.1: Andel der har været i praktik
56%
Kandidatstuderende53%Beskæftigede dim ittenderLedige dim ittender
51%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
N: 3.051. Analysen omfatter alle kandidatstuderende og dimittender i spørgeskemaundersøgelsen.Spørgsmål: ”Har du som en del af dit studieforløb haft et praktikophold?”.Kilde: Rambøll Management Consulting: Undersøgelse af kandidatstuderendes og dimittenders jobfokus, januar 2010.
Når vi i regressionsanalysen måler på risikoen for med eller uden praktik at være ledig iover tre måneder, så forsvinder den lille forskel. Man mindsker ikke ledighedsrisikoen vedat tage i praktik under studiet. Det kunne være fordi man ved at tage i praktik mister noglevigtige fag e.l., men det er usandsynligt, at ét semester skulle have en afgørende betydning iden retning. En forklaring kunne nærmere findes i, at arbejdsgiverne ikke umiddelbart serud til at vægte praktik særligt højt. Og derudover vil den fordel, der ligger i forbindelse medstudiejobbet – at det helt naturligt kan overgå til et kandidatjob efter dimission – ikke fin-des i lige så høj i forbindelse med praktik, fordi praktik som oftest ligger tidligere i uddan-
56
nelsen. De studerende, der tager i praktik, vil typisk få en relation til en virksomhed, menden relation afbrydes efter en relativt kort periode, og de studerende går tilbage til bøgerne.Og et eventuelt etableret netværk er måske sværere at bruge, fordi relationen er af ældredato - med mindre man selvfølgelig er meget bevidst om at holde det netværk ved lige. Deter der også nogle, der er, og som er heldige eller ihærdige nok til at få noget ud af et prak-tikophold også efter dimission. Men vi må konstatere, at det ikke er så mange, at det erbetydningsfuldt.Det skal nævnes, at vi ikke direkte spørger til kvaliteten af praktikopholdet, og vi tager hel-ler ikke højde for hvilken virksomhed, den enkelte har været i praktik hos. Der er også flereuddannelser, hvor næsten alle tager et praktikophold. Således er det over 90 pct. af bådearkitekterne og bibliotekarerne i vores undersøgelse, der har været i praktik – jf. BilagsfigurD1. Der er altså stor forskel på tilgangen til praktik på de forskellige uddannelsesretninger.Der er heller ikke testet for, om man har brugt praktikopholdet til at få studiejob sammested. På den måde kan der være en skjult sammenhæng mellem praktik og studiejob, somikke kommer til udtryk gennem regressionsanalysen.Det er som sådan ikke kontroversielt, at praktik ikke umiddelbart har betydning for ledig-hedsrisikoen, men det mærkelige er den uoverensstemmelse, vi kan se, både fra surveyen ogfra interviewene, mellem den reelle betydning af praktikophold og denoplevedebetydning afpraktikophold.
57
Figur 3.2: Oplevelse af at praktikopholdet har en positiv betydning for efterfølgende jobmu-ligheder60%53%50%50%
40%34%30%35%
20%13%10%9%3%0%I høj gradI nogen gradI mindre gradPraktikophold i udland (434)Slet ikke2%
Praktikophold i Danmark (1345)
N: 1620. Analysen omfatter de studerende og dimittender der har været i praktikophold.Spørgsmål: ”I hvilken grad vurderer du, at dit praktikophold har positiv betydning for dine jobmuligheder?”.Kilde: Egne beregninger på undersøgelsesdata indsamlet af Rambøll Management Consulting.
Figuren ovenfor viser, at der ikke er væsentlig forskel på, hvordan hhv. praktikophold iDanmark og i udlandet vurderes. Samlet set oplever omkring 85 pct. af de kandidatstude-rende og dimittenderne, der har været i praktik, at det skulle have positiv betydning forderes jobmuligheder. Men hvorfor? Det er der ikke nogen entydig forklaring på. Man kun-ne forestille sig, atfortællingenom praktik som værende godt for jobmulighederne er blevetså udbredt, at det påvirker besvarelserne. At man har fået overbevist sig selv og hinandenom, at praktik er godt, og derfor er svarene måske ureflekterede overfor de reelle mulighe-der, man skulle have fået ved at være i praktik. Noget kunne i hvert fald tyde på det i inter-viewene, hvor der er en stor andel, der betegner praktikophold som en god ting, uden at deselv har prøvet det.”Jeg har ikke selv været i praktik, men det er en vildt god idé. Det er en god måde at lærerigtig meget på.” (Christine, cand.merc.-dimittend, CBS)
58
Mange har svaret, at de fortryder, at de ikke har været i praktik, og at hvis de skulle vælgeom, så skulle praktikken have været vægtet højere end et specifikt fag e.l. Man skal i hvertfald ikke undervurdere fortællingens kraft – hvis man ofte nok hører, at noget er godt, så erdet godt. Vi vil dog ikke fortsætte den fortælling. Man skal ikke blindt vælge praktikopholdalene pga. CV-opbygning, og fordi man mener, at det vil øge ens jobmuligheder efter di-mission. Hvis man vælger praktik, så skal man være bevidst om, at man skal gøre det rele-vant både i forhold til ens studium og også i forhold til ens muligheder på arbejdsmarkedet.Derudover kan der være godestudiemæssigeårsager til at vælge praktik. Det kan være ensupplerende læringsform, og man kan få lov til at prøve sine kundskaber af i praksis, nogetsom man måske ikke har så gode muligheder for i undervisningslokalerne. Derfor kanpraktik være fornuftigt nok at vælge i nogle tilfælde.
3.2 KaraktergennemsnitOverordnet set viser regressionsanalysen, at karaktererne på eksamensbeviset ikke har ensærskilt betydning for at komme i job inden for tre måneder. Følger man derfor en ”klas-sisk” arbejdsmarkedsstrategi, der går ud på at komme hurtigst muligt i relevant beskæftigel-se, vil der ikke være en fordel i at fokusere på karakterer på bekostning af relevant studiejobog tidlig jobsøgning. Følger man derimod en forskerstrategi, så er der efter al sandsynlighedgod grund til at gå specifikt efter karaktererne, da udskillelsesløbet for en forskerkarriere ihøj grad koncentrerer sig om karaktererne (uden dog at fokusere på karakterer alene).Mange specialestuderende og dimittender er godt klar over, at når det kommer til joban-søgningerne, så er det CV’et, der har den største betydning. Problemet er, at det ikke passertil den fortælling, der er på studiet. De studerende gennemskuer simpelthen spillereglernefor sent.”Ovre hos os er der karakterræs i forhold til de mange, der gerne vil have en ph.d., men jegtror ikke, der er nogen, der tænker det i forhold til job længere. Tidligere i studiet var dernok en del, der troede, at selve specialeopgaven havde en betydning, men det tror jeg også ersmuldret for det fleste. Det handler om kontakter og tilfældigheder, og det går nok op forfolk i løbet af det år, de skriver speciale.” (Benjamin, biologidimittend, AU)”Det er virkelig svært at vænne sig til den virkelighed, der hedder, at det faktisk erfuldstændig ligegyldigt, hvor god en specialekarakter, man får, så længe man består. Jeg erbegyndt at sætte mine kandidatkarakterer ind på mit CV, for så er der da nogen, der serdem.” (Carina, stud.merc, AAU)
59
Og det kan være en brat opvågnen for de dimittender, der har fokuseret på karakterer fremfor erhvervsretning.”Jeg har fået fem 12-taller, inklusiv i mit speciale, og det giver ingen adgang, forkaraktererne gør ingenting, hvis du ikke har erfaringen. Og det vidste jeg intet om, da jeggik på universitetet, helt seriøst. Jeg tænkte, at en god karakter må være vidne om, at jeg ergod til noget, at jeg kan noget fagligt. Men det passer ikke, for det kigger de ikke på. Ogdet synes jeg godt, de kunne have sagt på universitetet. For så havde jeg gjort mindre ud afet par fag og så i stedet havde taget relevant studiearbejde.” (Camilla, cand.mag. ioplevelsesøkonomi, AU)Hvis man har fokuseret på karaktererne som det primære instrument til at komme i arbej-de, og altså har prioriteret de gode karakterer frem for CV-opbygning, så er man statistiskset dårligere stillet, end de studerende, der har lagt fokus på fx studiejob. Kigger man der-imod på gruppen uden relevant studiearbejde, tegner der sig et andet billede for karakterer-nes betydning:
60
Figur 3.3: Andelen af ledige dimittender opdelt på karaktergennemsnit og studiejobbetsrelevans for uddannelseAndel ledigedimittender70%60%50%50%40%30%20%10%0%Mindre end 66 til 7,98 til 9,910 til 12Karakter-gennemsnit28%29%29%38%27%41%65%
Med fagligt relevant studiejob (1194)Uden studiejob eller med studiejob uden faglig relevans (890)
N: 2084. Analysen er afgrænset til dimittender som ikke har svaret ’ved ikke’ på spørgsmålene: ’I hvilken grad vurderer du,at dit studiejob har været fagligt relevant for din uddannelse?” & ”Hvad er dit hidtige karaktergennemsnit frakandidatuddannelsen?”.Spørgsmål: ”Hvad er dit hidtige karaktergennemsnit fra kandidatuddannelsen?” (ikke vægtet, ny skala) & ”I hvilken gradvurderer du, at dit studiejob har været fagligt relevant for din uddannelse?”. Personer med relevant studiejob er defineretsom dem, der har svaret enten ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’.Kilde: Egne beregninger på undersøgelsesdata indsamlet af Rambøll Management Consulting.
Konkret viser figuren, at af dem, der har haft et studiejob, er lige under 30 pct. ledige uan-set karaktergennemsnit. For dem, der ikke har haft et fagligt relevant studiejob, gælder det,at 65 pct. af dem, der har fået dårlige karakterer, er ledige, mens det til sammenligning kuner 40 pct. af dem uden et fagligt relevant studiejob og med høje karakterer, der er ledige.Det betyder umiddelbart to ting: For det første, så nulstiller relevant studiearbejde betyd-ningen af karakterer, og for det andet, så har karakterer stor betydning for gruppen udenstudierelevant arbejde.
61
Dimittender med relevant studiejob er altså lige godt stillede, uanset om de har gode karak-terer eller ej; de er alle sammen bedre stillede end dimittender uden studierelevant arbejde;men af de dimittender, der ikke har studierelevant arbejde, har dem med gode karakterervæsentlig bedre muligheder for at komme i arbejde, end de dimittender, der har dårligekarakterer. Det sidste er godt nyt for de studerende og dimittender, der forfølger en for-skerstrategi: Hvis de vælger at fokusere eksklusivt på karaktererne, og forskerkarrieren ikkelykkes, vil de alligevel have bedre muligheder på det øvrige arbejdsmarked, end de stude-rende, der hverken har haft relevant studiejob eller har fået gode karakterer.Til sidst kan nævnes en anden sammenhæng mellem karakterer og studiejob: Det kan værenemmere at få et relevant studiejob, hvis man har gode karakterer. Det er dog svært at af-gøre, hvor vigtig denne sammenhæng er, også sammenstillet med den omstændighed, atmange har flere studiejob, og det kan være netværket fra første studiejob, der skaffer én detnæste, uafhængigt af karakterer.Overordnet set er der dog klare tal, der viser, at hvis man står i en situation, hvor man skalvælge om man vil koncentrere sig alene om at få gode karakterer eller om man vil koncen-trere sig om generel CV-opbygning med fokus på relevante studiejob, så vil det være ensikrere arbejdsmarkedsstrategi at satse på CV-opbygning generelt og relevante studiejobspecifikt.Det skal afslutningsvis nævnes, at vi i undersøgelsen måler på, om dimittenderne er i job 3måneder efter dimission eller ej. Vi har ikke denne gang undersøgt, om karaktergennem-snittet betyder noget for startlønnen, for typen af job, for typen af den virksomhed, hvorman har fået sit første job, eller for den senere karriere generelt.
3.3 UdlandsopholdDet har ikke været muligt at teste i regressionen, om det har større eller mindre betydningfor ledighedsrisikoen om man har haft et udlandsophold i studietiden. Dette skyldes, atudlandsophold i høj grad er korreleret med uddannelsesretning – jf. Bilag B for en uddyb-ning af dette. Nedenstående tabel viser dog, at det ikke ser ud til, at udlandsophold har denstore betydning for ledigheden efter dimission. Andelen af ledige er mere eller mindre densamme for dimittender, der ikke har været på udlandsophold, som for dimittender, der har.
62
Tabel 3.1: Dimittender fordelt på om de har været på udlandsophold eller ejBeskæftigededimittenderEj udlandsopholdUdlandsophold65%63%Ledigedimittender35%37%
N: 2233. Analysen omfatter alle dimittender.Spørgsmål: ”Har du været på studieophold i udlandet i forbindelse med din kandidatuddannelse?”.Kilde: Egne beregninger på undersøgelsesdata indsamlet af Rambøll Management Consulting.
Som studerende mindsker man altså ikke sin ledighedsrisiko ved at tage et semester eller totil udlandet i forbindelse med sit studium. Man øger trods alt heller ikke sin ledighedsrisikoved det, men det er ikke anbefalelsesværdigt at tage til udlandet alene for at pleje sine job-muligheder. Det er det generelle billede. Men man foretager et valg, når man enten vælgerudlandsophold eller vælger at lade være – og ved ethvert valg er der et fravalg. Derfor erdet alene vigtigt at gøre sig klart, hvad man håber og forventer at få ud af et udlandsophold.For nogen vil det betyde meget at have et udlandsophold på CV’et; for andre vil det måskebetyde, at man mangler noget andet, der kunne have været mere givende.”For mig ville en traineestilling i en stor virksomhed være et drømmejob lige nu. Jeg harsøgt dem flere forskellige steder, bl.a. også hos Vestas, men jeg bliver ikke ringet op, fordijeg ikke har været i udlandet. Sådan som jeg kan forstå det, så laver mange af de storevirksomheder, som fx Novo Nordisk, to bunker – én med dem, der har været i udlandet,og én med dem, der ikke har.” (Ivan, ingeniørstuderende, AAU)”Jeg var af sted et halvt år til udlandet, og jeg synes ikke, at det giver mig bedrejobmuligheder. Men det giver måske noget andet, noget til ens personlighed, som ikkeumiddelbart kan måles.” (Helle, historiedimittend, SDU)Udlandsophold kan være godt for mange ting, især hvis man gerne vil have job i en stor,international virksomhed. Der vil det lønne sig at have ”international erfaring”, øjensynligtfordi det viser interesse for et internationalt miljø, og fordi man har demonstreret, at mankan begå sig på i en international sammenhæng på et fremmed sprog. Men for de fleste vildet primært være personlige gevinster, der kan hentes ved et udlandsophold. Det er på in-gen måde dårligt, så længe man er klar over, at det er det, man henter ved at træffe det valg.Man skal ikke tro, at et udlandsophold i alle tilfælde er så godt som obligatorisk at have påCV’et. Man er nødt til at beslutte sig for, om der kunne være andre og bedre gevinster vedat blive hjemme og bruge det semester på at udbygge sin profil i en anden retning. Typiskvil mange studieordninger være opbygget sådan, at man bruger sit udlandsophold på et
63
såkaldt ”frit område”, designet til at give mulighed for at dreje sin profil i en anden retning,end hovedfaget lægger op til. Den mulighed kan man miste, hvis man tager et udlandsop-hold i stedet for. Derfor skal man tidligt gøre sig klart, om man regner med direkte at skullebruge udlandsopholdet på arbejdsmarkedet, eller om man vil være tilfreds med at få per-sonlige gevinster (og måske også studiefaglige gevinster) ud af det, mod at man mister an-dre muligheder på den danske uddannelsesinstitution, der kunne øge ens jobmuligheder iden anden ende.
3.4 Virksomhedssamarbejde og frivilligt arbejdeVirksomhedssamarbejde og frivilligt arbejde er to yderligere CV-opbyggende aktiviteter,som de studerende kan kaste sig ud i. Dog er der stor forskel på de to aktiviteter: Virksom-hedssamarbejde vil ofte være en måde at erhvervsrette undervisningen på, enten i form afmindre projekter eller i form af samarbejde med en arbejdsplads om sit speciale. Af spørge-tekniske årsager kan vi desværre ikke teste virksomhedssamarbejdets betydning for ledig-hedsrisikoen i regressionen5.Figur 3.4: Andelen af beskæftigede dimittender, der har hhv. haft frivilligt arbejde eller lavetet projektsamarbejde med en virksomhed eller organisation
Frivilligt arbejde
40%
Projektsamarbejdemed virksomhederog organisationer
50%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
N: 1443. Analysen omfatter alle beskæftigede dimittender.Spørgsmål: ”Hvor mange timer om ugen har du typisk haft ulønnet arbejde sideløbende med din kandidatuddannelse?” &”Har du som en del af dit studieforløb haft samarbejde med virksomheder, organisationer eller lign. om konkrete opga-ver/projekter på studiet (udover eventuelt praktikforløb)?”. Personer med frivilligt arbejde er dem, der har angivet mereend 0 i svaret på spørgsmålet: ”Hvor mange timer om ugen har du typisk haft ulønnet arbejde sideløbende med din kan-didatuddannelse?”.Kilde: Egne beregninger på undersøgelsesdata indsamlet af Rambøll Management Consulting.
Desværre er spørgsmålet: ”Har du som en del af dit studieforløb haft samarbejde med virksomheder, orga-nisationer eller lign. om konkrete opgaver/projekter på studiet (udover eventuelt praktikforløb)?”, gledet udaf spørgeskemaet til de ledige dimittender.5
64
I figuren kan vi konstatere, at 50 pct. af de beskæftigede dimittender har lavet et projekt-samarbejde med en virksomhed eller organisation. Ydermere kan det ses, at 40 pct. af debeskæftigede dimittender har haft frivilligt arbejde. Frivilligt arbejde har i sin karakter megettilfælles med studiejob, om end det netop defineres som ulønnet arbejde. Tilknytningen vilderfor ofte – men bestemt ikke altid – være løsere til arbejdspladsen eller organisationen,når der er tale om frivilligt arbejde, end hvis der er tale om lønnet studiejob. Til gengældgiver frivilligt arbejde andre ting. Typisk kan man næsten frit vælge, hvad man vil arbejdemed, hvis man er villig til at gøre det gratis. Det kan give rigtig meget erfaring, og det kangive en personlig tilfredsstillelse at stille sig til rådighed for organisationer, der er økono-misk trængte, men som gør en god gerning. Og så er der også en fortælling om, at arbejds-giverne sætter pris på, at man har vist en anden, mere givende side af sig selv ved at havefrivilligt arbejde.
3.5 Strategisk uddannelsesvalg?Vi har i undersøgelsen spurgt til, i hvor høj grad efterfølgende beskæftigelsesmuligheder varstyrende for den enkeltes valg af uddannelse. Dette har vi gjort, for at kunne identificere ihvor høj grad de kandidatstuderende og dimittenderne allerede inden deres studiestart hav-de fokus på det akademiske arbejdsmarked. Vi har lavet en ekstrakørsel af regressionsanaly-sen, hvor vi har inddraget dette spørgsmål blandt de forklarende faktorer. Det viser sig, atdet ikke har nogen betydning for ledighedsrisikoen, om man har valgt uddannelse ud fraefterfølgende beskæftigelsesmuligheder. Effekten forsvinder i det øjeblik, vi tager højde forbl.a. uddannelsesretning.Men er det så efterfølgende beskæftigelsesmuligheder, som unge, nyudklækkede studentervælger studium efter? Ud fra de 28 fokusgruppeinterviews med studerende og dimittenderfra alle studieretninger er svaret forholdsvist klart: Nej, det er det ikke. For hovedparten afdem, vi har talt med, har det sjældent været efterfølgende jobmuligheder, der var den vig-tigste faktor, mens det for andre slet ingen relevans havde. Vi har at gøre med en generati-on, der lige fra barnsben af har fået at vide, at de skal vælge med hjertet. Og det har de sågjort. Nedenstående figur viser da også, at det for rigtig mange uddannelsesgrupper er etmindretal, der angiver, at de har valgt uddannelse ud fra efterfølgende beskæftigelsesmulig-heder.
65
Figur 3.5: Valg af uddannelse ud fra efterfølgende beskæftigelsesmuligheder – opdelt påuddannelsesretning
Cand.m erc.BibliotekarCivilingeniørStatskundskab/ForvaltningPsykologiJournalistikDanskFilm - og m edievidenskabBiologiHistorieArkitektFilosofi/Idéhistorie0%11%9%10%20%30%40%50%16%23%20%33%31%41%40%46%51%
57%
60%
I høj eller i nogen grad
N: 3051. Analysen omfatter alle studerende og dimittender i spørgeskemaundersøgelsen.Spørgsmål: ”I hvilken grad har gode efterfølgende beskæftigelsesmuligheder været styrende for dit valg af uddannelse?”.Kilde: Rambøll Management Consulting: Undersøgelse af kandidatstuderendes og dimittenders jobfokus, januar 2010.
Figuren ovenfor viser, at cand.merc.’erne og bibliotekarerne i størst omfang har ladet efter-følgende jobmuligheder styre valget af studium. For mange cand.merc.’ere vil det være inte-ressen for erhvervslivet, der driver værket, men der må interesse for faget og efterfølgendebeskæftigelsesmuligheder være tæt på at være det samme. Noget lignende gælder nok ogsåfor bibliotekarerne, fordi deres uddannelse hælder mod en specifik type job (selvom deogså har bredere interessefelter).Hvis man lader blikket glide ned over figuren, vil man se noget ganske slående. Med enkel-te få variationer, er det nøjagtig det billede, som regressionsanalysen tegnede for uddannel-sesretningens betydning for ledighedsrisiko. Vi ved dog, at det ikke har selvstændig betyd-ning, at man har valgt uddannelse ud fra efterfølgende beskæftigelsesmuligheder. Det er idette tilfælde altså ikkebevæggrundenfor valget af uddannelse, der betyder noget for den en-keltes ledighedsrisiko.
66
Der er dog et forholdsvis stort forbehold, som vi også må overveje, når vi kigger på fakto-ren for, om man har valgt uddannelse ud fra efterfølgende beskæftigelsesmuligheder ellerej: Der kan ligge en vis mængde snusfornuftig bagklogskab gemt i svaret. Der er ikke man-ge, der vil påstå, at de valgte deres arkitektstudium pga. de gode efterfølgende jobmulighe-der. Ligeledes med de humanistiske fag – der er ikke mange, der har levet under den illusi-on, at man skulle vælge at læse et humanistisk fag alene fordi det giver gode jobmuligheder.Hvis vi inddrager resultaterne fra fokusgruppeinterviewene, så svarer næsten samtlige inter-viewede, at de har ladet interessen styre deres studievalg. Der er så enkelte outsidere: Et parstykker har valgt at læse statskundskab i stedet for historie, fordi der var bedre jobmulighe-der der, og et par stykker vægtede mulighederne for at tjene gode penge bagefter megethøjt. Men for langt de fleste gælder det, at man har valgt efter, hvad man har interesse forog hvad man er god til. Det giver god mening, da fem år kan føles som lang tid, hvis manikke interesserer sig for det, man uddanner sig i, og der findes vel næppe en bedre motiva-tionsfaktor for at klare sin uddannelse godt, end at have valgt et studium, man er dygtig til.Når det så er sagt, så er der mange, der har et bredt interessefelt, og som måske ville havehaft mere ud af at have læst noget mere arbejdsmarkedsrettet end det, de har valgt. Noglehar måske ikke ladet gode beskæftigelsesmuligheder styre deres uddannelsesvalg, men hav-de måske en forestilling om, at en hvilken som helst akademisk uddannelse ville være etgodt springbræt ind på arbejdsmarkedet. Det kan de jo i princippet have ret i, men de harmåske ikke kunnet se nuancerne mellem de enkelte uddannelser; fx at det vil være et sikrerebud at vælge statskundskab frem for historie, hvis det ikke kun er kernefaget historie, maninteresserer sig for, men generelle samfundsforhold. Man skal dog ikke glemme, at de en-kelte universitetsuddannelser har forskellige adgangskrav, som betyder, at der for mangestudenter ikke er frit valg på alle hylder, når de skal vælge, hvilken uddannelse de vil begyn-de på.Så længe man ved, hvad man går ind til, så har man også et bedre beslutningsgrundlag. Dethandler om ærlig kommunikation, som vi vil vende tilbage til i efterfølgende kapitler.
67
Kapitel 4: De karriereforberedende tilbud på uddannel-sesinstitutionenFormålet med de karriereforberedende tilbud på uddannelsesinstitutionerne er at klæde destuderende praktisk på til at søge og komme i job. Vi vil i dette kapitel se nærmere på,hvordan de studerende vurderer den indsats og hvor meget de egentlig opsøger de tilbud,der bliver lagt frem. Der er mange forskellige typer kurser og tilbud, der hver især krævernoget forskelligt af de studerende og af uddannelsesinstitutionerne. Nogle kræver forholds-vist lidt af både studerende og institutioner – fx skal der ikke meget til at stille et auditoriumtil rådighed for en virksomhed, så den kan præsentere sig selv for de studerende, der måttehave interesse for den. Andre tilbud er mere individorienterede og kræver i sagens naturderfor meget af de studerende: At deltage i en mentorordning er ikke noget, man lige klarerved at møde op i et auditorium i et par timer. Det kræver forberedelse og op til et års bin-ding. Til sidst findes der selvfølgelig også tilbud, der kræver en del af uddannelsesinstitutio-nerne. At tilbyde kursusforløb i jobsøgning eller karriereplanlægning kræver, at institutio-nerne afsætter ressourcer til dette. Det kan derfor ikke afvises, at forskellighederne i tilbud-denes natur betyder noget for, i hvor høj grad de bliver udbudt, og derigennem også for, ihvor høj grad de bliver benyttet.Forventningerne til tilbuddene spiller naturligvis også en væsentlig rolle. Hvis et tilbud erblevet markedsført særligt ihærdigt, vil der sandsynligvis også være opbygget forventningerhos deltagerne, der i nogle tilfælde kan være svære at indfri. Det er vigtigt at holde sig forøje, at vi ikke i denne undersøgelse lægger vægt på nogen objektive kriterier for kvalitet –hvis sådan nogle overhovedet eksisterer – men alene fokuserer på, hvordan de studerendeoplever tilbuddene. Fokusgruppeinterviewene kan bidrage til en forståelse af den karriere-forberedende indsats generelt og nogle enkelte tilbud specifikt, men der er ikke lagt op tilen gennemgribende analyse af hvert tilbud på de forskellige institutioner. Vi efterstræber etgenerelt billede af tilbuddenes værdi – og potentielle værdi - for de studerende og vil dykkened i specifikke tilbud, når der er mulighed og behov for det.
68
4.1 Deltagelse i og vurdering af de forskellige tilbudFigur 4.1. Deltagelse og vurdering af karrierevejledningstilbud på uddannelsen
Kom petenceafklaringAnvendelse af JobbankIndividuel RådgivningJobsøgningskurser/WorkshopsMentorordningBesøg på virksom hederKarrierem esseKursus/workshop ikarriereplanlægningVirksom hedspræsentationer0%5%4%
9%17%9%21%
33%30%29%29%26%20%18%23%45%
8%
17%16%28%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
40%
45%
50%
Andel som har deltagetAndel deltagere m ed positiv vurdering af tilbuddetN: 3.051. Analysen omfatter alle kandidatstuderende og dimittender i undersøgelsen. Vurderingerne er baseret på besva-relser fra de respondenter, der har deltaget i de enkelte tilbud.Spørgsmål: ”Hvilke tilbud vedrørende beskæftigelsesmuligheder fra din uddannelsesinstitution har du deltaget i?” & ”Ihvilken grad vurderer du, at følgende tilbud har givet dig et konkret positivt udbytte i forhold til at få et job?”. Personerder har vurderet tilbuddet positivt har enten svaret ”i meget høj grad” eller ”i høj grad”.Kilde: Rambøll Management Consulting: Undersøgelse af kandidatstuderendes og dimittenders jobfokus, januar 2010.
Der er et mindretal, der generelt benytter sig af de karriereforberedende tilbud. Det enestetilbud, som der er tilnærmelsesvist 50 pct. deltagelse på, er karrieremesserne. Til gengæld erder ikke engang 20 pct. af dem, der har deltaget på en karrieremesse, der vurderer det posi-tivt i enten høj grad eller i meget høj grad i forhold til konkret jobrelateret udbytte. Det
70
tilbud, der bliver vurderet mest positivt - med 33 pct. – er kompetenceafklaring, hvor dogkun 9 pct. af de adspurgte har deltaget. Overordnet set er der en tendens til, at de mestbenyttede tilbud opleves mindst udbytterige for de studerende, mens de mest udbytterige erde mindst velbesøgte. Uden sammenligning er mentorordningen det tilbud, der bliver be-nyttet mindst med deltagelse på 4 pct., mens 26 pct. vurderer udbyttet i forhold til jobmu-ligheder til at være positivt i enten høj grad eller i meget høj grad. Det er lidt overraskende,at så få benytter sig af tilbuddet, fordi fokusgruppeinterviewene giver det indtryk, at defleste er positivt indstillede overfor mentorordningen og gerne ser det brugt mere på ud-dannelsesinstitutionerne. Det er dog ikke et tilbud, som uddannelsesinstitutionerne helt selvkan skrue op for, da de er afhængige af, at villige mentorer vil stille sig til rådighed for ord-ningen.På det overordnede plan kan det konkluderes, at der er en forholdsvis stor andel, der ikkebenytter sig af ét eneste af de karriereforberedende tilbud. Nedenstående figur viser, at om-kring 40 pct. af dimittenderne ikke har benyttet sig af nogen af tilbuddene. Der er en lilletendens til, at de ledige dimittender i højere grad har benyttet sig af flere forskellige tilbud iforhold til de beskæftigede dimittender, hvilket er positivt i den forstand, at noget tyder på,at de karriereforberedende tilbud når de studerende med størst behov.
71
Figur 4.2: Andel kandidatstuderende og dimittender opdelt på antal benyttede tilbud60%56%
50%40%37%
40%
30%21%22%18%12%
20%
16%15%7%11%10%7%
16%13%
10%
0%Ingen12KandidatstuderendeBeskæftiget dimittendLedig dimittend34 eller derover
Antalbenyttedetilbud
N: 3051. Analysen omfatter alle studerende og dimittender i spørgeskemaundersøgelsen (1.444 beskæftigede dimittender,822 ledige dimittender og 785 kandidatstuderende).Spørgsmål: ”Hvilke tilbud vedrørende beskæftigelsesmuligheder fra din uddannelsesinstitution har du deltaget i?”.Kilde: Egne beregninger på undersøgelsesdata indsamlet af Rambøll Management Consulting.
4.1.1 Forskelle mellem uddannelsesretningerneDer er stor forskel på brugen af karriereforberedende tilbud på tværs af studieretningerne.På nogle uddannelsesretninger har de studerende i høj grad deltaget i et karrierevejlednings-tilbud, mens der er andre retninger, hvor det er et fåtal der har deltaget. At forskellen erstor uddannelsesretningerne imellem, kan man se af de efterfølgende tabeller, hvor det bl.a.fremgår, at det kun er 12 pct. af civilingeniørerne, der ikke har deltaget i mindst ét tilbud.Til sammenligning fremgår det også, at der er 69 pct. af kandidatstuderende og dimittenderfra psykologi, der ikke har deltaget i mindst ét tilbud.
72
Tabel 4.1a: Deltagelse i karrierevejledningstilbud på uddannelsen fordelt på uddannelses-retningUddannelsesretningJobsøgnings-kurserKarriere-Kompetence-planlægning afklaringIndividuelrådgivningKarriere-messeN
HistorieFilm- og medievidenskabFilosofi/IdéhistorieDanskCand.mercStatskundskab/forvaltningPsykologiBiologiCivilingeniørArkitektBibliotekarTotal
22%11%12%21%24%15%15%11%32%6%25%19%
11%6%12%10%8%6%2%3%11%13%14%8%
13%9%16%10%9%6%3%4%12%12%25%9%
8%5%13%5%15%5%6%5%7%10%19%8%
26%13%14%25%62%41%7%31%78%5%16%35%
29296114246472376343255418323733008
N: 3008. Analysen omfatter alle studerende og dimittender i spørgeskemaundersøgelsen undtagen journaliststuderende.Spørgsmål: ”Hvilke tilbud vedrørende beskæftigelsesmuligheder fra din uddannelsesinstitution har du deltaget i?”.Kilde: Rambøll Management Consulting: Undersøgelse af kandidatstuderendes og dimittenders jobfokus, januar 2010samt egne beregninger.
Tabel 4.1b: Deltagelse i karrierevejledningstilbud på uddannelsen fordelt på uddannelses-retningVirksomheds- Virksomheds- Anvendelse Mentor- Ej delta-Uddannelsesretningbesøgpræsentation af jobbank ordning getHistorie3%6%9%5%54%Film- og medievidenskab15%9%4%6%64%Filosofi/Idéhistorie4%9%9%8%57%Dansk9%9%9%4%52%Cand.merc25%46%34%5%20%Statskundskab/forvaltning10%11%16%3%43%Psykologi6%5%5%1%69%Biologi15%13%7%2%48%Civilingeniør47%48%16%2%12%Arkitekt28%21%4%3%51%Bibliotekar16%15%16%4%52%Total19%21%13%4%43%N29296114246472376343255418323733008
N: 3008. Analysen omfatter alle studerende og dimittender i spørgeskemaundersøgelsen undtagen journaliststuderende.Spørgsmål: ”Hvilke tilbud vedrørende beskæftigelsesmuligheder fra din uddannelsesinstitution har du deltaget i?”.Kilde: Rambøll Management Consulting: Undersøgelse af kandidatstuderendes og dimittenders jobfokus, januar 2010samt egne beregninger.
73
Noget tyder på, at forskellene ikke udelukkende er et udtryk for forskelligheder mellemuddannelsesretningerne, men også bunder i en forskellighed imellem de udvalgte uddannel-sesinstitutioner. Bilagstabel D.1 viser det præcise billede af hvor mange, der har deltaget ide forskellige karrierevejledningstilbud opdelt på uddannelsesinstitution, men ovenståendetabeller giver alligevel et forholdsvis godt fingerpeg om disse sammenhænge. Fx kan man,ved at kigge på fordelingen for civilingeniører, forholdsvist sikkert udlede, at DTU i højgrad er virksomhedsrettede i deres udbud af karrierevejledningstilbud. Dette ses tydeligt af,at civilingeniørerne i høj grad har besøgt virksomheder, virksomhedspræsentationer ogkarrieremesser. Civilingeniørerne får ofte arbejde i en privat virksomhed, hvorfor det virkerlogisk, at de søger kontakt med disse allerede i studieårene.Tabellerne er altså ikke udelukkende udtryk for forskelligheder mellem uddannelsesretnin-gerne men også et udtryk for, at de kommer fra forskellige uddannelsesinstitutioner. Detteskal man være opmærksom på, når man fortolker ovenstående tabeller. Hvis man laderblikket løbe over den næstsidste søjle i Tabel 4.1b er det – dette forbehold til trods – allige-vel slående, at der på tværs af uddannelsesretningerne er så stor forskel på andelene af kan-didatstuderende og dimittender, der ikke har deltaget i et eneste tilbud.De efterfølgende tabeller viser, hvordan de studerende fordelt på uddannelsesretning vur-derer de karrierevejledningstilbud, som de har deltaget i. Især er det de mere individueltorienterede tilbud – såsom kompetenceafklaring og individuel rådgivning – der vurderesmest positivt. Bilagstabel D.2 viser, hvordan de enkelte karrierevejledningstilbud er blevetvurderet på de forskellige uddannelsesinstitutioner. Også her er det tydeligt, at det genereltset er de individuelle tilbud, der vurderes mest positivt.
74
Tabel 4.2a: Positiv vurdering af karrierevejledningstilbud på uddannelsen fordelt på ud-dannelsesretning– andel der i meget høj grad eller høj grad vurderer, at tilbuddet har givetdem et konkret positivt udbytteJobsøgnings-kurserUddannelsesretningHistorie10% (29)Film- og medievidenskab22% (9)Filosofi/Idéhistorie0% (8)Dansk23% (22)Cand.merc22% (41)Statskundskab/forvaltning29% (31)Psykologi18% (17)Biologi40% (15)Civilingeniør22% (51)Arkitekt31% (13)Bibliotekar17% (6)Total22% (242)Karriere-planlægning15% (19)20% (5)10% (10)6% (17)23% (22)6% (18)0% (4)14% (7)5% (37)20% (35)25% (4)13% (178)Kompetence- Individuel Karrie-afklaringrådgivning remesse30% (20)33% (15)9% (65)67% (6)40% (5)9% (11)19% (16)25% (8)7% (14)29% (14)17% (6)2% (55)21% (28)24% (34) 16% (225)54% (13)42% (12) 14% (142)13% (8)27% (11)0% (22)60% (5)44% (9)14% (69)35% (40)38% (16) 23% (257)29% (35)42% (19)13% (15)30% (10)13% (8)30% (10)31% (195) 31% (143) 16% (885)
Analysen omfatter alle kandidatstuderende og dimittender i undersøgelsen. Vurderingerne er baseret på besvarelser fra derespondenter, der har deltaget i de enkelte tilbud.Tallene i parentes angiver antallet af personer, der har deltaget i de forskellige tilbud på de forskellige uddannelsesinstitu-tioner.Spørgsmål: ”I hvilken grad vurderer du, at følgende tilbud har givet dig et konkret positivt udbytte i forhold til at få etjob?”. Personer der har vurderet tilbuddet positivt har enten svaret ”i meget høj grad” eller ”i høj grad”.Kilde: Survey blandt dimittender og kandidatstuderende efteråret 2009, Rambøll Management Consulting.
75
Tabel 4.2b: Positiv vurdering af karrierevejledningstilbud på uddannelsen fordelt på ud-dannelsesretning – andel der i meget høj grad eller høj grad vurderer, at tilbuddet har givetdem et konkret positivt udbytteVirksomheds-UddannelsesretningbesøgHistorie20% (10)Film- og medievidenskab7% (14)Filosofi/Idéhistorie0% (5)Dansk5% (20)Cand.merc19% (108)Statskundskab/forvaltning13% (38)Psykologi5% (19)Biologi19% (37)Civilingeniør24% (170)Arkitekt18% (89)Bibliotekar18% (11)Total18% (521)Virksomheds-præsentation29% (17)22% (9)0% (10)9% (22)11% (218)18% (39)12% (17)13% (32)21% (199)22% (67)9% (11)16% (643)Anvendelse Mentor-af jobbank ordning23% (26)20% (15)25% (4)33% (6)10% (10)0% (9)18% (22)10% (10)32% (158)33% (24)31% (62)45% (11)19% (16)0% (5)29% (17)40% (5)31% (68)11% (9)8% (12)40% (10)25% (12)0% (3)28% (408) 24% (107)
Analysen omfatter alle kandidatstuderende og dimittender i undersøgelsen. Vurderingerne er baseret på besvarelser fra derespondenter, der har deltaget i de enkelte tilbud.Tallene i parentes angiver antallet af personer, der har deltaget i de forskellige tilbud på de forskellige uddannelsesinstitu-tioner.Spørgsmål: ”I hvilken grad vurderer du, at følgende tilbud har givet dig et konkret positivt udbytte i forhold til at få etjob?”. Personer der har vurderet tilbuddet positivt har enten svaret ”i meget høj grad” eller ”i høj grad”.Kilde: Survey blandt dimittender og kandidatstuderende efteråret 2009, Rambøll Management Consulting.
4.1.2 Deltagelse i karrierevejledning fordelt efter præstation på uddannelsenHvis vi kigger på karaktergennemsnit i forhold til hvor mange, der deltager i karrierevejled-ningstilbud, viser der sig en tendens til, at dem med lavest karaktergennemsnit i højere gradbenytter sig af tilbuddene i forhold til dem med højere karakterer. Det ses af nedenståendetabeller, hvor andelen af personer med lave karakterer, der deltager i de forskellige karriere-vejledningstilbud, ofte er større end andelen med karaktergennemsnit over 6.
76
Tabel 4.3a: Deltagelse i karrierevejledningstilbud fordelt efter karaktererKarakter-gennemsnitpå kandidat- Jobsøgnings- Karriere-uddannelse kurserplanlægningMindre end 621%13%6-824%9%8-1021%8%10-1220%8%Total22%8%
Kompetence- Individuel Karriere-afklaringrådgivning messe12%13%56%9%9%49%9%9%46%9%7%40%9%9%46%
N12872613006512805
N: 2.805. Analysen omfatter alle kandidatstuderende og dimittender, der i spørgeskemaundersøgelsen har angivet dereskaraktergennemsnit fra deres kandidatuddannelse.Spørgsmål: ”Hvad er dit hidtige karaktergennemsnit fra kandidatuddannelsen?” (ikke vægtet, ny skala) & ”Hvilke tilbudvedrørende beskæftigelsesmuligheder fra din uddannelsesinstitution har du deltaget i?”.Kilde: Survey blandt dimittender og kandidatstuderende efteråret 2009, Rambøll Management Consulting.
Tabel 4.3b: Deltagelse i karrierevejledningstilbud fordelt efter karaktererKarakter-gennemsnitpå kandidat- Virksomheds-uddannelse besøgMindre end 622%6-824%8-1022%10-1224%Total23%
Virksomheds-præsentation29%31%28%25%28%
Anvendelse Mentor-af jobbank ordning26%5%23%4%16%3%11%4%18%4%
N12872613006512805
N: 2.805. Analysen omfatter alle kandidatstuderende og dimittender, der i spørgeskemaundersøgelsen har angivet dereskaraktergennemsnit fra deres kandidatuddannelse.Spørgsmål: ”Hvad er dit hidtige karaktergennemsnit fra kandidatuddannelsen?” (ikke vægtet, ny skala) & ”Hvilke tilbudvedrørende beskæftigelsesmuligheder fra din uddannelsesinstitution har du deltaget i?”.Kilde: Survey blandt dimittender og kandidatstuderende efteråret 2009, Rambøll Management Consulting.
4.2 Uddybende fortællinger om de forskellige tilbudVi har spurgt dimittenderne og de kandidatstuderende om, hvordan de har stiftet bekendt-skab med tilbuddene, og til deres umiddelbare vurderinger af nogle af de forskellige tilbud.
4.2.1 Mentorordning”Jeg ved, der er sådan en mentorordning, når man er blevet færdig - den kunne man godthave haft brug for, mens man går på studiet. Så man havde en form for livline ud til den
77
virkelige verden. Jeg føler lidt, at vi sidder i en osteklokke, og kun har fokus på det, dersker inden for skolen.” (Agnes, arkitektstuderende, AAA)Der er ikke mange, der benytter sig af mentorordningen på deres uddannelsesinstitutioner.Det hænger for det første sammen med, at det endnu ikke er alle uddannelsesinstitutioner,der udbyder mentorordningen, og for mange, der gør det nu, er det først blevet indført såsent, at de adspurgte kandidatstuderende ikke har haft mulighed for at få en mentor. Mendet er højst sandsynligt ikke hele forklaringen. Der er mange studerende, der ikke deltager imentorordningen, selvom det bliver udbudt på deres uddannelsesinstitution. Spørgsmåleter hvorfor, især når mentorordningen generelt i fokusgruppeinterviewene bliver vurderetpositivt og som et sted, hvor uddannelsesinstitutionerne kunne lægge mere fokus. Én for-klaring kunne være, at mentorordningerne ikke rammer helt bredt nok, dvs. nogle stude-rende ville være interesserede i tilbuddet, hvis mentorens profil passede bedre til deres:”Jeg synes egentlig, det lød meget godt med den mentorordning, men jeg kunne bare se, at dementorer, jeg kunne vælge, ikke var inden for mine retninger overhovedet. Det var primærtmikrobiologi. Så det burde være lidt bredere. Fx også en biolog, der er endt med ikke atlave så meget biologi, men sidder i et mere generalistjob. For dem er der nok en del af.”(Barbara, biologistuderende, KU)En anden forklaring kunne være, at optaget på mentorordningerne er så begrænset vissesteder, at nogle studerende, trods interesse, ikke kan få lov til at deltage:”Jeg søgte mentorordningen, men jeg fik det ikke. For det ville jeg gerne have været med,men de har åbenbart ikke plads til alle.” (Camilla, cand.mag. i oplevelsesøkonomi, AU)Deltagelsen i de karriereforberedende tilbud handler også om timing. Mange i interviewenehar svaret, at de egentlig gerne ville, men det ikke rigtig passede rent tidsmæssigt. Det erikke nødvendigvis en forklaring, der passer på fx jobsøgningskurser, som der typisk er flereaf fordelt over året, men i forhold til Næsten-kandidat-kurser og andre kompetenceafkla-ringskurser, og ikke mindst i forhold til mentorordningen, kan der være helt reelle timing-problemer.Og apropos timing, så er der en helt tredje dimension i problematikken omkring mentor-ordningen og de karriereforberedende tilbud i øvrigt: De er typisk placeret meget sent iuddannelsestiden. Og det kan være et problem, hvis man vil bruge dem til at blive klogerepå, hvordan man får rettet sin profil til, så den passer til ens drømme om et fremtidigt job:
78
”Hvis man bruger mentorordningen tidligt nok, har man tid endnu til at justere, og til attilrettelægge sit studium efter, hvad man godt kunne tænke sig bagefter. Hvis man førstbegynder at tænke over det på overbygningen, så er det som oftest for sent. Der kører toget,og der har man allerede strikket sin uddannelse sammen.” (Heidi, historiestuderende, KU)Dette bliver også bekræftet, hvis vi for en kort bemærkning kigger tilbage på Figur 4.2. Herer det tydeligt, at andelen af kandidatstuderende, der endnu ikke har deltaget i et karriere-forberedende tilbud er meget større end andelen af dimittender, der ikke har benyttet sig aftilbuddene. Figuren bekræfter, at det først er i den sidste tid inden afslutningen af uddan-nelsen, at de karriereforberedende tilbud benyttes.
4.2.2 Jobsøgningskurser og kompetenceafklaringJobsøgningskurser og kompetenceafklaringskurser er for mange nok en anelse vanskelige atadskille fra hinanden, især fordi mange kurser, såsom Næsten-kandidat-kurser, typisk foku-serer på begge elementer. Også i fokusgruppeinterviewene har de studerende svært vednøjagtig at huske hvilket kursus om ”det at søge job og blive mere afklaret”, de har værettil. Derfor vil vi behandle dem under ét, når vi ser nærmere på de udtalelser og kommenta-rer, der i interviewene kan nuancere besvarelserne i spørgeskemaet. Flere har været gansketilfredse med disse typer kurser – de, der altså har deltaget – men der er også kommet noglekritikpunkter, som kan være med til at forklare, hvorfor tilfredsheden ikke helt i top i spør-geskemaundersøgelsen. For det første, så er der flere, der peger på, at kurserne er for brede,typisk fordi de kommer fra de centrale karrierevejledningscentre, og ikke fra institutterne:”Jeg har været til et karrierearrangement, for nogle år tilbage, og der blev der lagt vægt påalle de klassiske akademiske kompetencer. Men jeg ville gerne vide, hvad jeg kan somstatskundskaber, ikke som akademiker. Det var fuldstændig nytteløst.” (Sandra,statskundskabsstuderende, KU)For det andet, så har flere været inde på, at mange af de informationer, man får på de kur-ser, kommer lidt for sent. Man bliver typisk opfordret til at tage til disse kurser, såsom Næ-sten-kandidat-kurser, når man er meget tæt på dimission, og der derfor ikke er lang tid til, atman skal ud og begå sig på arbejdsmarkedet.”De siger, man først skal melde sig til, når man er ved at nærme sig dimission, så det harjeg overvejet” (Stephan, statskundskabsstuderende, SDU)
79
Det giver nok meget god mening, når det drejer sig om ren jobsøgning (på trods af flere,der siger, at de ville have haft godt af at se nærmere på jobopslag tidligt i deres studium).Men for de arrangementer, der forsøger at samle alt arbejdsmarkedsrettet og karriererettetinformation i ét kursus, som man på mange måder prøver på i Næsten-kandidat-kurser, vilder være informationer, der rent timingmæssigt ikke giver mening. Informationer vil havemindre relevans, hvis man ikke har tid til at rette op. Lidt i tråd med at få at vide på sidstesemester, at et relevant studiejob mindsker ledighedsrisikoen. Godt råd, dårligt tidspunkt atfå råddet på. Det er den form for kritik, der overvejende bliver rettet mod jobsøgningskur-ser og kompetenceafklaring.
4.2.3 KarrieremesseKarrieremesserne er meget velbesøgte, men de besøgende vurderer ikke umiddelbart, at defår det store udbytte ud af dem. Den absolut væsentligste årsag til den lave bedømmelseligger umiddelbart ligefor, hvis man skal tage interviewdeltagernes forklaring for pålydende:Virksomhederne bruger i øjeblikket ikke karrieremesserne til rekruttering, men derimod tilbranding.”Vi kan også se forskellen lige nu på karrieremesserne. Der er stor forskel på, hvordanvirksomhederne agerer i dag i forhold til tidligere. Nu læner de sig tilbage og siger, at deegentlig kun er der for employer-branding.” (Cecilie, stud.merc, CBS)Opfattelsen af karrieremesserne som avancerede reklamesøjler for virksomhederne er me-get udbredt hos kandidatstuderende og dimittender fra alle studieretninger, lige fracand.merc.’erne over statskundskaberne til ingeniørerne. Og det virker meget sandsynligt,at virksomhederne, der for de flestes vedkommende i øjeblikket ikke har brug for ny ar-bejdskraft, mere er på karrieremesserne for at gøre reklame, og ikke for at rekruttere. Fornogle enkelte grupper, såsom stærkstrømsingeniører, ser det ud til, at der fortsat kan værekonkret udbytte ved at gå til karrieremesserne også i den nuværende økonomiske situation:”De første par år synes jeg, at jeg fik noget ud af det, for der var virksomhederne rentfaktisk ude for at fange medarbejdere. I år var der ingen, udoverstærkstrømsvirksomhederne, der råber og skriger på folk, så var der ingen, der havde nogetat tilbyde.” (Ib, ingeniørdimittend, DTU)Men hvis man tilhører en uddannelsesgruppe, der er blevet ramt af konjunkturerne, er nyt-teværdien af karrieremesserne sværere at gennemskue, i hvert fald hvis forventningen hosde studerende er, at virksomhedernes formål med at være der er at rekruttere. Går man ind
80
til en karrieremesse med forventningen om at gå derfra med en samtalebookning eller lige-frem med et job på hånden, vil man i mange tilfælde blive skuffet. Går man derimod tilkarrieremesse, fordi man gerne vil inspireres, så kan man være heldig at støde på virksom-heder, der gerne vil gøre opmærksom på de muligheder, man kan have hos dem. Desværreer der mange fra mindre kendte eller brugte uddannelsesretninger, der typisk vil føle, at deter opad bakke at sælge sig selv:”Jeg var på en karrieremesse, men der er ingen, der kender oplevelsesøkonomi. Og detbliver lidt trættende at skulle gå fra stand til stand og forklare, i stedet for at universitetetsiger, at de har lavet en ny uddannelse, og de studerende fra den kan sådan og sådan.”(Camilla, cand.mag. i oplevelsesøkonomi, AU)Karrieremesserne har svært ved at favne alle uddannelsesretninger og de repræsenteredevirksomheder vil nok være tilbøjelige til at bruge tiden på de studerende, der har en studie-retning, som er genkendelig:”Jeg var til karrieremesse sidste år, og de eneste, som var vilde med mig, det var staten.Alle andre steder, anede ikke, hvad jeg kunne som statskundskaber” (Sandra,statskundskabsstuderende, KU)Citatet ovenfor kommer oven i købet fra statskundskabsstuderende. Det er som oftestendnu vanskeligere for de humanistiske uddannelsesretninger og de nyeste uddannelser,hvor genkendelsen fra arbejdsgiverne ofte helt udebliver. Gåpåmodet fra den enkelte stu-derende vil nok blive lidt tyndslidt efter de første 5-10 arbejdsgivere, der kigger uforståendepå én. En anden løsning kunne måske være, som mikrobiologerne fra KU foreslår, nemligat lave mindre, uddannelsesrettede karrieremesser:”Messerne bliver meget brede. Det er klart en bedre mulighed med en mere specifik messerettet mod vores fag.” (Benjamin, biologistuderende, KU)
Der er i hvert fald under de nuværende konjunkturforhold et misforhold mellem brugen afkarrieremesse som et karriereforberedende tilbud og så det udbytte, deltagerne oplever at fåaf tilbuddet.
81
4.3 Forslag til ændringerFlere studerende gør i fokusgruppeinterviewene opmærksom på, at de gerne vil have, at derbliver gjort mere brug af tidligere studerende eller ældre studerende:”Hvis man havde nogle infomøder med nogle gamle studerende, der havde fået jobs ellerhavde noget erfaring med at søge dem, havde det virkelig været en fordel” (Filip,filosofistuderende, AU)”De skulle bruge sådan nogen som os, der er lige ved at blive færdige eller lige er blevetfærdige, meget mere i forhold til de nye studerende. Sådan at man kan dele sine erfaringer -det virker meget bedre, at det er os, der siger det, end at det er én eller anden studievejleder.Der kommer noget andet hjerteblod ind i det, fordi vi lige har været der, og vi vil garanteretgerne give det videre til de næste. Tænk hvis dem på første semester kunne få alle voreserfaringer! (Beth, biologistuderende, SDU)Beth fra biologi på SDU har derudover et forslag til, hvordan man på anden vis kunne dif-ferentiere imellem de forskellige dimensioner i karrierevejledningen:”Man kunne godt lave en form for 5-trins-raket med mødepligt. Hvor universitetetinsisterer på, at man kommer - at det giver nogle point. Temaer, der kommer alleredetidligt i studiet, hvor man får nogle sandheder at vide, fx det er vigtigt at netværke. Hvorman bruger fire timer én lørdag eftermiddag, og så kommer der et lignede arrangement omet nyt emne senere i studiet. Alle dage med fokus på at få én til at tænke på, hvor mangerne vil ende henne. Det er lettere at få opbygget et godt CV, hvis man starter på andetår, end hvis man starter på fjerde. Der kunne man få tidligere studerende eller andreudefra til at komme og fortælle om arbejdsmarkedet.” (Beth, biologistuderende, SDU)Beths forslag går her ud på at adskille de forskellige karriereforberedende tilbud for at kun-ne tilbyde dem hver især på de tidspunkter, hvor de giver mest mening for de studerende.Fx at give information om betydningen af netværk og arbejdsmarkedsrettede aktiviteter pået tidligt tidspunkt i uddannelsen, for derefter at kunne koncentrere sig om tilbud om job-ansøgninger osv., når tiden rent faktisk er inde til at søge job.
4.4 Grund til refleksionHelt overordnet giver det anledning til overvejelse, hvorfor de karriereforberedende tilbudikke bliver brugt mere af de studerende og hvorfor de ikke bliver vurderet mere positivt.
82
Fokusgruppeinterviewene åbner op for den mulige fortolkning, at det ikke handler om til-buddenes kvalitet og indhold, men derimod om, hvilke forudsætninger de studerende harfor at tage imod dem. Lidt karikeret trukket op, så kan det handle om de studerendes ”pro-grammering”: Hvis de ikke er programmeret til arbejdsmarkedet, så er det meget vanskeligtfor de overordnede vejledningsinstanser at reprogrammere de studerende til at tænke ar-bejdsmarkedsrettet i ellevte time. De studerende og dimittenderne i fokusgruppeinterview-ene giver selv udtryk for et ønske om en tidligere og tættere vejledningsindsats. De har net-op oplevet, hvor frustrerende det kan være at få gode råd på det forkerte tidspunkt, hvorman kun har mulighed for at ærgre sig, og ikke har mulighed for at rette op. I kapitel 5 vilvi derfor gå mere i dybden med, om og hvordan de studerende oplever, at deres studiumforbereder dem på arbejdsmarkedet og på, hvordan man kan nå derhen, hvor man gernevil.
83
Kapitel 5: Kurs ukendtI kapitel 3 opridsede vi kort en række forskellige strategier, de studerende kunne have un-dervejs i studiet, og påpegede, at rigtig mange lægger fokus på den nærliggende, mere kort-sigtede studiestrategi, der handler om at klare studierne på bedste vis. Det er et meget al-mindeligt fænomen, at man løser opgaven foran sig i stedet for at bekymre sig om opgaver,der ligger et godt stykke ude i fremtiden. For mange vil det være en mærkbar udfordring atkomme godt igennem studiet; og at følge en mere langsigtet strategi for, hvordan manbedst kommer i første job, vil for mange kollidere med studiestrategien. Eksempelvis vilnogle finde det svært at lægge mange timer i et studiejob og samtidig holde 100 pct. fokuspå alle fag. Det vil ikke være umuligt, men det vil være vanskeligt.Derudover lægger rigtig mange uddannelsessteder klart op til, at det er fagene, der skal pri-oriteres. Studiemiljøerne vægter i sagens natur fagenes betydning højt, og uddannelsesinsti-tutionerne har, via taxametre og bonus for hurtig færdiggørelse, desuden økonomiske inci-tamenter til at følge en strategi, der handler om at få de studerende hurtigst muligt igen-nem.Men mens man som studerende forsøger at klare sig igennem studiet, og studiestedet op-fordrer én til at lægge så meget indsats i de enkelte fag som muligt, så glemmer mange atstoppe op og reflektere over, hvor de er på vej hen. Det er svært at overskue, hvilken vejman skal følge for at få de bedst mulige chancer på arbejdsmarkedet, når studietiden er såovervældende og kompliceret som den er.Billedligt talt ser man et kæmpemæssigt floddelta for sig, med et næsten uendeligt antalbifloder, vandfald og strømhvirvler. Hver studerende er blevet placeret i en båd, og de skalnu igennem deltaet. Det er ualmindelig svært at danne sig et overblik, for ikke nok med, atdet er umuligt at vide på forhånd, om det er hovedfloden eller én af de utallige bifloder, dervil føre én hurtigst og tørrest igennem deltaet - man skal også holde sig oven vande og for-søge at undgå de værste strømhvirvler. Og hvordan ved man, om hovedfloden og bifloder-ne fører samme sted hen? Langt de fleste vil have så travlt med at holde sig sikkert i båden,at de vil følge hovedstrømmen. Hovedstrømmen er den strategi, som kulturen på det på-gældende uddannelsessted påvirker de studerende til at følge. Men er det den bedste vej?Uddannelsesstederne har set så mange studerende kaste sig ned ad floden, at de kan dannesig et overblik over, hvordan deres studerende bedst navigerer, så de kommer igennem
84
deltaet hurtigt, tørskoet og med deres båd intakt. Men rigtig mange studerende oplever, atder ingen hjælp er at hente, når den rette kurs skal udstikkes. De bliver overladt til sig selv,og resultatet er generel forvirring:”De fleste har gået rundt med sådan et "destination unknown"-skilt i panden. Det gælderi hvert fald for mit vedkommende.” (Cihan, stud.merc., AAU)De fleste studerende er for travlt optagede med at studere til at fokusere på arbejdsmarke-det. Og hvis det at studere ikke hænger sammen med, hvad man efterfølgende skal beskæf-tige sig med, så er der pludselig to ting, man skal fokusere på: fag og fremtiden. De fleste vilorientere sig mod fagene, for det er viden om dem, de studerende bliver bedømt på til ek-samenerne. Viden om jobmulighederne får man ikke gode karakterer af. Skulderklappenefås på mange uddannelsessteder for afviklingen af fag på en tilfredsstillende måde.”Succesen bliver målt på fagene” (Benjamin, biologistuderende, KU)Hvis dét er fokus, så må fremtiden vente. Man kan ikke regne med, at der er nogen på ud-dannelsesstedet, der stopper én undervejs og opfordrer til, at man reflekterer over sin de-stination eller de kompetencer, man skal bruge til at komme ud på arbejdsmarkedet:”Det har været op til én selv at definere, hvilke kompetencer, man skulle have, og finde udaf, hvor man så fik dem henne. Der er ikke nogen, der sætter ord på, hvilke muligheder,man har ved at læse de enkelte fag, eller hvordan man gennem studiet opnår det, man gernevil. Det er meget individuelt og meget selv-planlægning. Man skal blive ramt af en erken-delse på et eller andet tidspunkt, og den erkendelse kommer som oftest for sent.” (Hans,historiestuderende, KU)Der findes selvfølgelig studerende, der hele tiden har vidst, hvad de ville beskæftige sigmed, og som selv var i stand til at afstikke den rette kurs og så følge den i fem-seks år:Jeg er gået rimelig målrettet efter et job i kulturbranchen og skræddersyet mit CV til det,og det er et drømmejob - jeg gik bare og ventede på, at det blev slået op. (Daniel,danskdimittend, AU)Men det overvejende flertal vil gå rundt med et ”destination unknown”-skilt og vælge lidthist og lidt pist. Og det får man lov til, fordi de enkelte institutter heller ikke ser ud til athave fokus på, at de studerende skal kunne anvendes på arbejdsmarkedet:
85
”Man får for meget lov til bare at vælge spændende fag, og det er fint nok, men det gørogså, at det er svært at få en fornemmelse af, hvad der bliver efterspurgt påarbejdsmarkedet” (Barbara, biologistuderende, KU)Især på visse uddannelsessteder bliver der lagt op til et ensidigt fokus på fagene. Her kræverdet ekstra meget af den studerende at bryde væk fra hovedstrømmen og vælge sin helt egenmåde og retning. Kulturen på studiemiljøerne hænger både sammen med tradition og meddet arbejdsmarked, der primært uddannes til. Spørgsmålet er bare, om de studerende kangennemskue studiestedets strategi i forhold til deres egne ønsker.
5.1 ForskerspejletForskerorienteringen er udbredt på alle landets universiteter og forekommer inden for for-skellige uddannelsesretninger:”Underviserne uddanner os til forskere. Det er åbenbart deres funktion, og det kan godtnogle gange være lidt frustrerende. Og hvor mange kommer egentlig til at være forskere?Der mangler fokus på, at de studerende kommer ud i en anden virkelighed.” (Henriette,historiestuderende, KU)
86
”Studiet handler alene om grundforskning. Det er beregnet til, at vi skal være forskere. Såman får ikke rigtig nogle værktøjer til, hvordan man får et andet arbejde, hvis man ikkevil være forsker. Og det er jo også derfor, vi alle sidder her nu og gerne vil have en ph.d. - vihar lært, hvad man skal gøre, hvis man gerne vil være forsker. Hvis man gerne vil have etjob, så er det ikke på KU, man lærer at få det, i hvert fald.” (Berit, biologistuderende,KU)”SDU er ekstremt forskerorienteret. De er orienteret i retning af medieforskning og siddeog lave indholdsanalyser og tage stilling til medierne, men ikke at være en del af dem, ikkeat gå ud og blande sig i medierne. Jo mere jeg har læst på cand.publ., jo mere er jeg blevetorienteret over i retningen af at træde et skridt tilbage og kigge på medierne frem for at gåud og tage et job. (Jette, journaliststuderende, SDU)I citaterne bliver det fremhævet, at de studerende efterspørger fokus på den ”virkelige ver-den” og hjælpemidler i form af værktøjer til at få arbejde andre steder end i universitetsregi.Et bredt aftagermarked er årsagen til, at mange vælger at læse en akademisk uddannelse –de vælger med vilje bredt for ikke at lægge sig fast på én kurs for tidligt. Men det kan væreet problem, hvis uddannelserne slet ikke er så brede, som man havde opfattelsen af. Og detkan være et problem, hvis de mange muligheder i sig selv bliver en sovepude for de stude-rende, så de aldrig tvinger sig selv til at foretage valg – eller fravalg.Men for overhovedet at kunne træffe nogle valg, påpeger mange studerende, at det kunnevære en stor hjælp, hvis der allerede fra starten af uddannelsen er fokus på, hvad uddannel-sen kan bruges til efterfølgende og på hvilke specifikke kompetencer, netop deres uddan-nelse giver dem.Mens biologerne og humanisterne (som illustreret i citaterne ovenfor) generelt ønsker fo-kus på andet end forskerkarrieren, så efterlyser også andre uddannelsesgrupper et brederefokus. På statskundskab og biblioteks- og informationsvidenskab, hvor de interviewedeellers generelt tegner et billede af, at der bliver fokuseret på arbejdslivet, efterlyser de kan-didatstuderende og dimittenderne mere innovation i inspirationen til karrierevalg:”Vi ved jo godt, at vi kan arbejde i et ministerium. Hvad med de 40 pct., der ikkearbejder i ministerierne? Jeg forstår ikke det ensidige offentlig-sektor-fokus.” (Sandra,statskundskabsstuderende, KU)
87
”De vil rigtig gerne fortælle, at vi kan rigtig mange forskellige ting, men fagene er alligevelbiblioteksorienterede. Fx er jeg ved at tage et fag her på kandidaten, der hedder"Biblioteksledelse og -udvikling", hvor jeg ikke forstår, hvorfor de ikke bare kalder det"ledelse og udvikling". Så kunne man gøre det til et bredt organisationsteoretisk fag, ogikke alene mønte det på folkebibliotekerne.” (Bettina, stud.scient.bibl., DB)Også på arkitektskolerne efterlyser de studerende og dimittenderne et bredere fokus enddet nuværende:”De lægger ikke op til meget andet end de traditionelle konkurrencetegnestuejob - det erdet, de uddanner os til, og der bliver ikke rigtig oplyst om andet.”(Anne,arkitektstuderende, AAA)De studerende lægger vægt på, at det især er underviserne, der skal engagere sig mere i atinspirere til en anden type arbejdsliv end forskerkarrieren, fordi det er dem, der er de pri-mære kulturbærere på uddannelsesinstitutionerne. Det er underviserne, som de studerendemøder til hverdag, og det er dem, der kan indprente betydningen af jobfokus i de studeren-des bevidsthed. Forskerne er det spejl, de studerende har at spejle sig i. Spørgsmålet er, omforskerne er klædt godt nok på til opgaven med at inspirere de studerende til arbejdslivet,når deres verden netop er forskningsverdenen.Nogle studerende har været inde på, at eksterne lektorer, hvis hovedansættelse var udenforuniversitetsverdenen kunne bruges til at bidrage med en ny vinkel:”Man skulle forsøge at få fat i flere eksterne lektorer til at komme og køre nogle øvelsermed os eller holde nogle gæsteforelæsninger, så vi kan få noget input udefra.” (Benjamin,biologistuderende, KU)Det generelle forskerfokus synes udbredt på mange uddannelsesretninger, men de inter-viewede oplever samtidig det fokus som uudtalt. Det bliver ikke italesat, at uddannelsen harudpræget forskerfokus. Det virker snarere som en omstændighed, der ganske sent går opfor de studerende: At floddeltaets hovedstrøm teoretisk set fører én hen ad forskersporet –uanset om de studerende har reelle muligheder eller ønsker om en forskerkarriere.Generelt set, så ærgrer de kandidatstuderende og dimittenderne fra fokusgruppeinterviewe-ne sig over, at de ikke selv kom tidligere i gang med at tænke over, hvad de skulle brugederes uddannelse til, andet end at forsøge at få en ph.d. For forskningsverdenen er ikke
88
åben for alle, og på nogle uddannelsesretninger er et bevidst forsøg på at få en forskerkarri-ere en risikabel biflod at kaste sig ned af, fordi succesraten i forhold til antallet af ph.d.-stipendiater er så forholdsvist lille. Men for at træffe et valg om at gå i en anden retning,efterlyser mange studerende mere viden om deres muligheder. For større viden giver an-ledning til mere refleksion, og mere refleksion gør de forskellige valg undervejs i studietmere kvalificerede:”Jeg valgte mit sidefag historie fordi jeg troede, jeg skulle ud og undervise. På det tidspunkttroede jeg ikke rigtig, man kunne andet. Så hvis jeg havde haft en større viden og fået mereinformation om, hvad man også kunne inden for filosofi, så havde jeg valgt noget somkoblede mere op til filosofien.” (Flemming, filosofidimittend, AU)Valg af sidefag er et vigtigt tidspunkt for karriereorienteringen for humanisterne, ligesomvalg af studieretning er det for biologerne, arkitekterne osv. Der skal træffes et valg om,hvilken retning, man vil dreje sin uddannelse: Skal det være mod forskningsverdenen, gym-nasieverdenen, erhvervslivet eller den offentlige sektor? Og ved det valg efterlyser mangemere vejledning.
5.2 Kommunikation og anvendelighedMange vælger at læse brede fag på universiteterne i et håb om, at det også vil give mangemuligheder efterfølgende. Men hvis man vælger ud fra et ønske om brede valgmuligheder,så vil der efterfølgende være skuffelse at spore - og samtidig markante overgangsproblemer- for de studerende, der meget sent finder ud af, at de egentlig er blevet uddannet til et gan-ske snævert arbejdsmarked. I fokusgruppeinterviewene fremhæver mange dimittenderuoverensstemmelsen mellem oplevede muligheder og reelle muligheder som den størsteoverraskelse og skuffelse i overgangen mellem studium og job:”Man møder bare sådan en mur alle steder. Man når lige at sige, at man har enhumanistisk uddannelse og så bliver døren smækket i. Det er virkelig det indtryk, manfår. Jeg har skullet bruge meget krudt på at argumentere for, at jeg godt kan bruges. Og dethar været overraskende.” (Helle, historiedimittend, SDU)”Marketing er meget bredt - der er mange forskellige retninger, man kan gå. Jeg harsindssygt meget matematik, økonomi og statistik, men hvor virksomhederne, der søger, trordet er tættere på en grafisk uddannelse. Jeg er en cand.merc. i økonomi, hvor det mest af altdrejer sig om tal og samfundsøkonomi, og den dimension matcher slet ikke, når de søger encand.merc. i Marketing.” (Christian, cand.merc.-dimittend, AU)
89
Citaterne illustrerer de overgangsproblemer, som ikke er konjunkturbestemte, men som ermere bestemt af en manglende forventningsafstemning mellem de studerende og uddannel-sesstedet på visse uddannelsesretninger. Det handler ikke om, at dimittenderne fortryderderes uddannelsesvalg. Det handler om, at de fortryder, at de ikke foretog andre valg un-dervejs i deres studium, der kunne have lettet overgangen til arbejdsmarkedet. De havde enforventning om, at vejen ind i mange typer beskæftigelse var nemmere, end det viste sig atvære. Ikke kun pga. konjunkturerne, men fordi deres uddannelse ikke åbnede så mangedøre, som de havde forestillet sig. Og den forestilling mener de studerende, at uddannelses-institutionerne i høj grad er med til at skabe:”Jeg tog ud til studievejledningen på historie, da jeg skulle vælge studium, fordi jeg ikke heltvidste, hvad jeg ville. Og hun fortalte mig så, at de havde lavet en undersøgelse, der viste, athalvdelen af kandidaterne fra historie endte med at beskæftige sig med historie og denanden halvdel beskæftigede sig med andre ting. Så mulighederne var fuldstændig åbne ogman kunne så at sige gøre, hvad man har lyst til.” (Hans, historiedimittend, KU)Man vil gerne vide, hvad man får, når man dukker op første dag på studiet. Hvis studieste-dets strategi på eksempelvis et bredt humanistfag i realiteten er at uddanne alle til gymnasie-lærere og universitetsforskere, så vil de studerende gerne have den information på forhånd.Det er ikke tids nok at finde ud af det, når man sender de første ti jobansøgninger af sted tilarbejdsgivere, at ens uddannelse peger i en helt anden retning, end man troede. Disse over-vejelser er det en god idé at have allerede starten af uddannelsen, fordi det er dér, de stude-rende skal begynde at træffe valg. Og de valg vil de studerende gerne have også bliver kvali-ficeret af mulighederne på arbejdsmarkedet:”Nu har jeg godt nok fået arbejde i centraladministrationen, men det er kun pga. destudiejob, jeg har haft. Og pga. mit sidefag på statskundskab. Hvis jeg ikke havde haftdet, var jeg aldrig kommet ind. Jeg var helt overrasket, da jeg mødte en anden humanistderinde.” (Hans, historiedimittend, KU)Citatet ovenfor illustrerer meget godt, hvor meget tilfældighed, der er involveret. Her er dertale om adfærd, der peger i retning af en arbejdsmarkedsstrategi, men en egentlig strategihar der ikke været tale om. Langt de fleste tror, at uddannelsen – og ikke mindst hovedfa-get, hvis man har læst to fag - er kvalificerende i sig selv. Først når de søger deres første jobgår det op for dem, at arbejdsgiverne ikke vurderer det på samme måde. Og overraskelsenover det er let at spore i fokusgruppeinterviewene, hvor flere også spekulerer over, om ud-
90
dannelsesstederne egentlig godt er klar over den uoverensstemmelse, men bare ikke kom-munikerer helt ærligt.Den ærlige kommunikation, hvor kortene lægges på bordet, så de studerende ved, hvaduddannelsesinstitutionerne kan levere og hvad de ikke kan levere, efterspørges fra mangeforskellige uddannelsesgrupper. Ved man dét fra starten, så ved man også, hvor ihærdigtman skal arbejde for at være anvendelig på arbejdsmarkedet – en anvendelighed, som langtde fleste forventer, når de skal ud og søge job.Men det er ikke alene den type kommunikation, de studerende og dimittenderne efterspør-ger. Flere ønsker også mere ”generel” kommunikation, som sætter fokus på, hvad man somkandidat fra den pågældende uddannelsesretning er blevet særlig god til. En kommunikati-on, som det ikke er nok, at karrierecentrene varetager i sidste øjeblik. Der skal fokus på detfra starten af:”Når vi begynder at vælge hovedlinjer - der kunne det være super, hvis de så kunne fortælleos, hvad man kan arbejde hen imod.” (Berit, biologistuderende, KU)”Jeg synes ikke, at man fra universitetet har fået nogle egentlige redskaber til at finde udaf, hvad man kan. Det må man selv tænke sig til. Så der mangler helt klart noget, hvoruniversitet hjælper til at forklare, hvad vi kan bruges til, og at det er det her, vi skal slåpå. Vi har brug for at høre nogle succeshistorier. Og især nogle, der sætter fokus på netopfilosoffernes kompetencer. Jeg var til et infomøde for alle humanister, og det virkede ikkespecielt gennemtænkt. ” (Filip, filosofistuderende, AU)Rigtig mange interviewede efterspørger, at studiemiljøerne bliver bedre til at tænke kompe-tencerne ind i en arbejdsmarkedskontekst, hvor det både handler om at være dygtig og omat kunne sælge sig selv. For som flere dimittender og kandidatstuderende er inde på, så erdet ikke nok at være god til noget, hvis man ikke kan få et job på det. Og det er megetsvært at sælge sig selv på en kompetence, som man ikke kan vise på sit eksamensbevis:”Tit bliver det sådan, at man skal retfærdiggøre og forklare sit studium, fordi de ikkespecifikt leder efter en historiker. Jeg savner nogle ord til at beskrive, hvad man kan somhistoriker. Historie har et kæmpe efterslæb i forhold til de historiestuderende og kandidaterherfra. En kommunikationsbrist, om man vil.” (Heidi, historiestuderende, KU)
91
Kravet om at være anvendelig går for langt de fleste ud på, at de skal kunne markedsføre ogsælge deres uddannelse. Langt størstedelen af de adspurgte føler sig egentlig godt nok ru-stede til at klare det første job – men det betyder bare ikke det store for en nyuddannet,hvis man ikke kan få foden inden for og vise sit værd. Og for manges vedkommende følerde sig meget dårligt rustede til at få deres første job:”Vi er fagligt godt rustede, men arbejdsmæssigt ikke så godt rustede. Vi har sikkert etgodt nok fundament, men det er bare ikke det, der ser ud til at blive efterspurgt” (Bo,biologistuderende, KU)”Jeg synes absolut ikke, de opfylder erhvervslivets krav. Overhovedet ikke, faktisk. Vilærer selvfølgelig nogle vigtige og gode ting, men omvendt skal det hele være så kunstnerisk.Når vi kommer ud, så skal vi lære alt det praktiske, som tegnestuerne egentlig kan brugeos til:Alt hvad der hedder projektering, alle de lidt småtørre ting som 80 pct. af ens tid påtegnestue går med.” (Alma, arkitektdimittend, Kunstakademiets Arkitektskole)Det er vigtigt for en dimittend at kunne sælge sig selv. Det er selvfølgelig rart selv at vide,at man er god til mange ting, og at man vil kunne løse mange typer opgaver, men som ny-uddannet er det ikke en stor trøst, hvis man ikke oplever, at ens profil bliver efterspurgt.Derfor ønsker mange af de interviewede studerende konkrete, værktøjsorienterede fag, somde kan sælge sig selv på overfor arbejdsgiverne:”Når man begynder at søge job, så finder man ud af det, man mangler. Jeg mangler fxrigtig meget om GMP (Good Manufacturing Practice). Hvis man skal ind imedicinalindustrien, så skal man åbenbart kunne enten GMP eller GLP (GoodLaboratory Practice), og det var jeg ikke klar over. Man kunne jo godt ønske, atuniversitetet, der udmærket godt ved, hvad virksomhederne efterspørger, kunne have lavet etkursus i GMP eller GLP. Og hvis de ikke ved,hvad arbejdsgiverne efterspørger, så burdede gøre en indsats for at finde ud af det. Jeg har så efterfølgende fundet ud af, at DTU haret kursus i det. Vi har ikke noget. (Ivan, ingeniørdimittend, AAU)”Man har jo vildt meget brug for kurser i kommunikation og statistik - bare det at kunnebetjene et regneark. Og hvis man ikke har det, så skal virksomhederne betale de kurser forén. Og der ville man klart stå stærkere, hvis man havde det forhånd.” (Hans, historiedi-mittend, KU)
92
Der er altså to ting i det her: Det ene er, at mange efterspørger at have nogle specifikkekompetencer at profilere sig på. Og den anden er, at de også har brug for hjælp til at sætteord på de generelle kompetencer, som kan være nyttige på en arbejdsplads, men som ermeget vanskelige at profilere sig på, uden at man må ty til klichéer, eller i hvert fald til me-get brede vendinger om, hvad man kan som akademiker.Efterspørgslen på ærlig kommunikation og tidlig vejledning betyder ikke, at de studerendeforventer – eller ønsker - at blive holdt i hånden fra første dag, indtil de står med dereseksamensbevis i hånden. Der er mange ting at forholde sig til, når man studerer, og fremti-den er en vigtig del, men trods alt kun en del. Der er ikke ønske om, eller behov for,pacingfra studiemiljøernes side:”Man skal bare tidligt have fremlagt forskellige muligheder. Det er ikke fordi man skalpunkes, men man bliver nødt til at blive inspireret.” (Heidi, historiestuderende, KU)”Vi er jo alle støbt forskelligt. Og ja, enhver er sin egen lykkes smed, men hvis man vedsiden af alt det stress om, at det ikke kan gå hurtigt nok med at komme ud påarbejdsmarkedet, havde nogle kurser, hvor man får det personlige perspektiv ind. Så mankan få hjælp eller gode råd til, hvor man er på vej hen og hvad det hele skal bruges til.Kender du ikke en forlæser, der virkelig kan lave åbenbaringer for dig inden for detpågældende fag? Kunne man ikke få en "mentor" e.l. ind, der kunne hjælpe med denmere personlige del, så der var en større helhed i det? Det kunne jeg i hvert fald godt havehaft glæde af.” (Cihan, stud.merc., AAU)De studerende vil vide, hvad de får ud af deres studium, hvad deres kompetencer er, oghvad deres reelle muligheder er med de fag, der bliver udbudt og med den profil, de får,hvis de følger den slagne vej. Får man de informationer på et tidligt nok tidspunkt i sinuddannelse, så har man muligheden for at tilpasse sin profil til den karriereretning, mankunne ønske sig i forhold til de givne muligheder. Faglighed er godt, men hvis de studeren-de ikke kan sælge den faglighed, så mister den værdi ”i den virkelige verden.” Og ifølgedimittenderne og de kandidatstuderende i fokusgruppeinterviewene, så burde uddannelses-stederne have fokus på, om deres studerende også er anvendelige på arbejdsmarkedet:”Jeg synes, universitetet bør have en kæmpe interesse i, at dem, de uddanner, også kommerud i arbejde. For det er med til atbrandeuniversitetet, det er med til at give dem et godtnavn, det er med til at sprede universitetets studenter i alle mulige virksomheder og på sigtvil det skabe flere nye studerende. Det er en positiv synergi, og de skal interessere sig for, at
93
vi kommer i job. De skal interessere sig for, hvad der sker med os. Deres job er ikke bareat uddanne os, det er også at sørge for, at vi kommer i sving og vi kommer videre. Detsynes jeg, de er forpligtede til.” (Beth, biologistuderende, SDU)Det kan godt være, at studiemiljøerne egentlig interesserer sig for, at alle deres kandidaterfår et godt arbejdsliv og især en god start på arbejdslivet, men udover det skisma, som viallerede har været inde på, at forskerne underviser i eget billede, og derfor ikke har fokusmange andre steder end på forskningsverdenen, så har uddannelsesinstitutionerne ogsåderes egen dagsorden, som ikke nødvendigvis er helt på linje med de studerendes ønsker ogbehov: Færdiggørelse på normeret tid.
5.3 Normeret tid”Der er virkelig sket et kulturskifte herude – det er blevet meget fy-fy ikke at blive færdigpå normeret tid.” (Henrik, historiedimittend, KU)Ifølge mange kandidatstuderende og dimittender fra fokusgruppeinterviewene, er der sketen kulturændring på uddannelsesstederne: Hvor der førhen var tradition for, at det ikke varusædvanligt at forlænge sit studium, og især bruge længere tid på sit speciale, er det ikkelængere ”god tone” at være rigtig lang tid om sit studium – eller som citatet siger ovenfor:Det er blevet ”meget fy-fy” ikke at blive færdig på normeret tid.Det er de interviewedes opfattelse, at der er sket en kulturændring. Incitamentstrukturen iuniversiteternes finansiering gør, at det virker meget sandsynligt, at uddannelsesstedernevha. forskellige virkemidler bidrager til, at de studerende bliver færdige inden for normerettid. Universiteterne får en økonomisk gevinst – en færdiggørelsesbonus – når en studeren-de har færdiggjort sin bacheloruddannelse på normeret tid plus et år og sin kandidatuddan-nelse på normeret tid. Det er implementeret for at uddannelsesinstitutionerne får incita-ment til at få de studerende hurtigere igennem uddannelsessystemet. Universiteterne erpålagt at lave specialekontrakter med de studerende, hvor langt de fleste studerende nu haret halvt år til specialeskrivningen.Der ligger altså et økonomisk incitament for universiteterne i, at deres studerende kommerhurtigt igennem studierne, et incitament som er direkte foranlediget af et politisk ønske omat få de studerende hurtigst muligt igennem hele deres uddannelsesforløb, og som udmøn-ter sig i konkrete initiativer såsom specialekontrakter og hurtigere reeksamen. Men som vikunne se i regressionsanalysen, er der ikke noget, der tyder på, at de studerende mindsker
94
deres ledighedsrisiko ved at blive færdige til normeret tid. Tværtimod fortæller de studeren-de, at netop diskursen om, at man skal være færdig så hurtigt som muligt, bidrager til, atman i væsentlig grad vægter en studiestrategi højere end en arbejdsmarkedsstrategi. Detførste citat præsenteret herunder er en genganger fra side 52, men vi mener at citatet ogsåviser, at fortællingen om at man skal klare sit studium på normeret tid lever hos flere af destuderende:”Jeg har lige været til netværksdag, hvor de personer, de havde hevet ind, alle sammen sag-de, at det ikke betyder noget, hvor lang tid man er om uddannelsen, det vigtige er få et stortnetværk. Og det får man så at vide, når man er lige ved at være færdig. Så der er lidt enkonflikt mellem, hvad arbejdsgiverne gerne vil og hvad staten eller universitetet gerne vil.Universitetet vil bare gerne have os igennem og ud, mens virksomhederne gerne vil have, atvi har en masse erfaring ved siden af. Og der føler man sig snydt, at man ikke får det atvide lidt før.” (Birgitte, biologistuderende, SDU)”Der er mange ting, der er virkelig vigtige, såsom netværk og studiejob, og nej, det siger deikke så meget om. Vi bliver mest rådet til at være her enormt meget.” (Anne, arkitektstu-derende, AAA)Det kan være svært at have relevant studiejob gennem sin studietid, danne sig relevantenetværk og generelt fokusere på, hvordan man bedst kommer ud på arbejdsmarkedet, hvisman hele tiden prioriterer efter, om man kan gøre studiet færdigt inden for normeret tid.Nogle vil kunne nå det hele, mens der for andre vil være tale om, at de muligvis bliver hur-tigere færdige, men ikke nødvendigvis, at de bliver bedre færdige. Det er ikke et mål i sigselv at blive hurtig færdig, hvis der alene er tale om, at man kommer hurtigere ud i arbejds-løshedskøen. Derfor er der brug for en nuanceret diskussion af, at ikke alle kommer igen-nem med de bedste forudsætninger for at få et arbejde ved ensidigt at fokusere på at nåigennem på normeret tid.
95
Kapitel 6: Kultur på kollisionskursVi har i de foregående kapitler været inde på, at tradition og kultur på de forskellige uddan-nelsessteder og inden for de forskellige studieretninger synes at præge de studerendes ad-færd undervejs i studiet. I dette kapitel vil vi dykke længere ned i kulturen på udvalgte stu-dieretninger og se nærmere på, hvordan kulturen påvirker de studerende og sandsynliggørén slags adfærd frem for en anden. For mens der er fællestræk for de nuværende kandidat-studerende og dimittender, er der også væsentlige punkter, hvor de adskiller sig fra hinan-den. Men netop erkendelsen af, at en anden type adfærd kunne have været en fordel i for-hold til beskæftigelse, kommer som oftest først i bagklogskabens klare lys, når man søgerdet første job. Og mens nogle studieretninger vil pege på konjunkturerne som den altover-skyggende årsag til, at de studerende har svært ved at bryde igennem på arbejdsmarkedet,kan andre se mere strukturelle og kulturelle årsager til, at netop de har det lidt sværere endandre akademikere.I kapitel 5 var der fokus på de mange studerende, der var frustrerede over, at hovedstrøm-men på deres uddannelsessted ledte dem mod forskerverdenen – trods et begrænset ar-bejdsmarked - uden at der blev præsenteret nogle åbenlyse veje til at gå efter andre karrie-redrømme. Men ikke alle er frustrerede: Der er nogle, der har haft deres egen plan fra star-ten, og som ikke ønsker, at uddannelsesstederne på nogen måde skal blande sig; andre haringen plan, men ønsker stadig ikke inspiration til at blive afklarede om deres ønsker. De togrupper har det fællestræk, at de ikke ønsker, at uddannelsesinstitutionerne øger fokus påkandidaternes indtog på arbejdsmarkedet. En helt tredje gruppe vil til gengæld have obliga-torisk vejledning, fordi de ikke tror på, at frivillige tilbud vil være tilstrækkeligt synlige til, atde vil blive brugt.Hvis vi fortsætter metaforen om floddeltaet, så vil hovedandelen af de studerende i bådenealtså gerne have hjælp til at overskue, hvor hovedfloden og hvor bifloderne fører én hen,hvordan man undgår de værste strømhvirvler, og hvordan man bliver i båden. Men enmindre del vil overlades til sig selv; for nogle fordi de allerede har gennemskuet den bedsteretning (og måske ikke ønsker konkurrence på bifloden?) for andre måske fordi de mener,at uvisheden og dermed de mange ukendte muligheder netop er grunden til, at de overho-vedet vil være på floden. Og så en helt fjerde gruppe, der synes at ville have andre til attrække båden.Vi vil senere i kapitlet se nærmere på kultur og mindretalskulturer inden for forskellige ud-dannelsesretninger, men der er et overordnet begreb, der binder alle de studerende og di-mittender sammen, der ikke ønsker hjælp til overblik: ”Det voksne menneske”.
96
6.1 ”Det voksne menneske”De to grupper, der ikke ønsker hjælp til at sætte fokus på arbejdsmarkedet – enten fordi, devaretager det fokus på egen hånd, eller fordi de først vil tænke på karriere, når studiet erfærdiggjort - positionerer sig ofte i form af udtrykket ”voksent menneske”. Når man er etvoksent menneske, har man ikke brug for hjælp til at finde ud af, hvad man kan bruge sinuddannelse til:”Jeg syntes, vi er voksne mennesker på det her tidspunkt; jeg synes ikke, at universitetetsopgave til hver tid er at fortælle os, hvad vi skal og holde os i ørerne.” (Stephan,statskundskabsstuderende, SDU)Det store fokus på selvstændighed - i denne kontekst udmøntet i et krav om at få lov til atvære i fred - kan tolkes som en måde atbrandesig på som universitetsstuderende, som etbevis på, at man er rykket fra gymnasiet, hvor der blev holdt styr på én. Nu har man selvfået lov til at vælge, hvad man vil læse, og man demonstrerer den nyvundne selvstændighedved at afvise enhver tanke om, at der skal være andre involveret i ens fremtidsplanlægning.For nogle bliver det en afstandtagen til al vejledningsindsats, mens det for andre primærtdrejer sig om, at der ikke må være obligatoriske elementer i universitetsuddannelsen.Der er dog nogle studerende, der ikke finder problemer i det obligatoriske:”Men hvis det skal virke, så skal det ikke hænge på, at de enkelte studerende er såopsøgende. Det er nødt til at være en del af undervisningen. Der er nogen, der er nødt til atkomme og sige det til mig.” (Berit, biologistuderende, KU)Disse studerende opfatter ikke obligatoriske kurser som udfordrende for deres selvstæn-dighed, men snarere som en praktisk foranstaltning, der skal bevirke, at de kan koncentreresig om deres fag, uden at miste chancen for at orientere sig udadtil.Andre vil betragte ønsket om obligatoriske kurser som forsøg på ansvarsfralæggelse, ognogle vil også betragte flere frivillige initiativer til vejledning som noget, der ikke hørerhjemme et sted, hvor selvstændigheden må være førsteprioriteten:”Men jeg er bare af den overbevisning, at universitetet er for voksne mennesker - ikke atman skal have lov til at rende rundt fuldstændig lost, men det har været rart at opleve, atder bliver stillet krav til én, i form af en vis arbejdsmoral og disciplin.” (Ditte,danskstuderende, KU)
98
”Der kommer ikke noget til én her. Jeg ved heller ikke, om der skal gøre det - vi er trodsalt voksne mennesker, som selv kan bestemme, hvad vi vil gøre.” (Filip, filosofidimittend,AU)Andre igen vil muligvis betragte obligatoriske kurser som problematiske, men er til gengældinteresserede i at få lidt hjælp, vejledning og inspiration, uden at de mener, at de på denmåde mister identiteten som voksne mennesker:”Det kunne være rart at få lidt hjælp, men vi er voksne mennesker efterhånden, og viburde kunne klare det selv.” (Birgitte, biologistuderende, SDU)”Det er ikke fordi jeg mener, at man skal bæres igennem det hele, for vi er også voksnemennesker, men jeg tror, at hvis CBS ønsker, at deres studerende bliver færdige til tiden oggår direkte i arbejde bagefter, så har de en stor opgave foran sig.” (Cecilie, stud.merc.,CBS)Der er absolut intet i vejen med at vægte selvstændighed meget højt, og det er forståeligt, atnogle værdsætter den så højt, at de ikke bryder sig om tanken om obligatorisk vejledning.Problemet opstår, når identiteten som et voksent menneske, der selv har truffet sit valg,kolliderer med udfordringen om at navigere sikkert mod et efterfølgende job. Hvis et flertalønsker mere fokus på anvendelighed på arbejdsmarked og bedre redskaber til at sætte ordpå de opnåede kompetencer, så kan det være svært at forene med mindretallets ønske omat være i fred og først tænke på karriere, når specialet er afleveret. Kun få har vel lyst til atoverveje deres fremtidige karriere hver gang, de åbner en bog. Og ikke alle synes at ønskeobligatoriske kurser. Men mange har indset, at det heller ikke er optimalt i forhold til enarbejdsmarkedsstrategi at gå rundt med et ”destination unknown”-skilt i panden under heleuddannelsen. Den erkendelse er ikke det samme som at læne sig tilbage og håbe på, at an-dre klarer opgaven med at klargøre én til et fremtidigt job. Det er ikke det samme som ikkeat være voksen – det er et spørgsmål om, at disciplinen har ændret sig. For det har ikkeværet på dagordenen at skulle tænke så langt frem i tiden på noget som helst andet tids-punkt i uddannelsesforløbet. I folkeskolen og gymnasiet løser man opgaven foran sig efterbedste evne, og det bedste resultat i et pågældende fag vil også efterfølgende give de bedstemuligheder. Men på universitetet er det grundlæggende anderledes – her er der i realitetentale om dobbeltkvalificering, hvor man efterfølgende bedømmes på en bred vifte af para-metre, hvoraf karakterer i fagene kun er en lille del. Og her er der altså nogle studerende,der efterspørger en hjælpende hånd fra universiteterne, samtidig med, at de godt kan se, atdet havde været mere fornuftigt, at de selv tidligere havde haft tankerne vendt mod karrie-redrømmene.
99
For den gruppe, der modsætter sig mere fokus på karrieren, er der også i høj grad tale omen frygt for nedprioritering af den faglighed, de gennem studiet har sat så høj pris på. Enfrygt for, at man også ved at fokusere på tiden efter studierne glemmer at fokusere på denlæring, man i bund og grund er der for; at man giver køb på uddannelsens grundidé og destuderendes ønsker om fordybelse for at tilgodese arbejdsmarkedets ønsker:”Jeg frygter, at fagligheden ryger, hvis man shopper rundt for at tage karriereorienteredefag.” (Dagmar, danskdimittend, AU)”Jeg tror også, at det kunne være stærkt ødelæggende for uddannelsen, hvis man gør detobligatorisk at have en praktisk vinkel på filosofien fra starten. Der ligger noget almendannelse i selve faget, som der skal være plads til. Ikke at det modsiger, at man kan findeet arbejde bagefter, men det er vigtigt, at man har tiden til at fordybe sig. For ellers er et fagsom filosofi ikke så meget værd.” (Filip, filosofidimittend, AU)
Mens nogle ønsker fokus på, at uddannelsen skal være anvendelig på arbejdsmarkedet, fryg-ter andre altså, at det fokus vil give virksomhederne lov til at diktere, hvad man skal lære,og dermed vil man miste den selvstændighed, der ligger i at gå sine egne veje og skabe sineegne muligheder. På mange måder er de to forskellige måder at anskue uddannelsestiden påen del af en større diskussion om uddannelsesinstitutionernes rolle: Den klassiske opfattel-se, hvor der er fokus på almen dannelse og på forskeraspirationer, og den mere moderne,hvor der skal være en samhørighed med det omkringliggende samfunds kompetenceefter-spørgsel. Man kan se sporene af de to opfattelser på alle uddannelsesretninger, men det erisær på humaniora, skismaet bliver italesat.
6.2 HumanisterneDer synes at tegne sig et billede på humaniora af en institutkultur, der læner sig mod denklassiske universitetsopfattelse. De humaniorastuderende, der ønsker mere inspiration tilarbejdslivet, mener, at det vil kræve en kulturændring på humaniora, hvis det skal lykkesdem at komme igennem med deres ønsker.”Det ville godt nok kræve en kulturændring af de større, hvis underviserne skulle gøre enindsats for at reformere kandidaten, så den giver bedre muligheder på arbejdsmarkedet.”(Hans, historiedimittend, KU)
100
”Det kan godt blive svært at ændre kulturen herude. Og får man ikke den kulturændring,så vil alle nye kandidater få samme overraskelse, som vi har fået.” (Helle, historiedimit-tend, SDU)De er dog klar over, at det bliver vanskeligt, fordi underviserne også skal være med på ide-en. Men kulturen bliver også båret af andre studerende, og her vil deres ønsker som sagtogså være i modstrid med ønskerne hos den mere ”klassiske” humaniorastuderende, derlægger vægt på, at universitetsuddannelsen primært skal være et led i den personlige dannel-se uden udefrakommende indflydelse:”Jeg er synes ikke, at de skal blande sig for meget. Men det er jo en større diskussion om,hvad universitetets rolle er. Man kan tage det helt op på dannelsesdiskussionsniveau: Hvader humanioras opgave? Det er at videregive viden, det er ikke at producere job.Jeg læstedansk, fordi jeg er litteraturnørd, og det skulle jeg bore fuldstændig ned i, og det har jegfokuseret på og fået noget ud af i de fem år, jeg har læst. Og så kan man begynde på alt detandet bagefter.Det er også forskelligt fra fakultet til fakultet, hvad dets opgave skal være.Folk, der læser jura e.l., det er klart, at de skal ud i den "virkelige verden", som mankalder det af en eller anden grund. De skal selvfølgelig have noget helt konkretkarrierevejledning, men folk, der vælger at læse humaniora, de gør det af andre grunde, gårjeg ud fra, når man starter på første år - det er af personlige grunde. Bare fordi der er enkrise nu, så skal man til at omdefinere universitetets opgave. Det er ret snævert, synes jeg.Hvis man vælger at læse humaniora, så har man sine egne bevæggrunde for det, og så måman selv følge med, hvis man alligevel ikke vil være forsker.” (Daniel, danskdimittend,AU)”Jeg søgte bare ind på nordisk, fordi jeg gerne ville skrive og jeg skrev digte. Jeg har heletiden været i tvivl om, hvad jeg vil, og det er jeg stadigvæk. Om de på universitetet kunnehave hjulpet mig med at blive mere afklaret? Nej, det kunne de ikke. Og det ville jeg sletikke have været interesseret i - jeg har jo ikke valgt at gå på seminaret. Jeg ville have haftmeget svært ved, hvis de skulle have blandet sig for meget i det. Den selvstændighed, derligger i universitetsregiet, den har jeg sat meget højt. Den skal man virkelig værne om - derskal ikke for meget ind over - så må man gå på seminaret.” (Diana, danskdimittend,AU)Opfattelsen af, at humanioras opgave er videregivelse af viden og ikke at skabe job, passerglimrende til dengang universiteterne var en uddannelse for de få. Engang skulle der kunuddannes nok kandidater til at holde forskningen i gang.
101
”I det nordeuropæiske system drejer det som om Wissenschaft, altså om faget. Så forbeholdfagene for dem, der vil dem. Og det kan godt være, at det ikke er rationelt for samfundetsskyld, men jeg kan ikke lade være med at holde fast i det for fagenes skyld. Så er det hellerikke så stort et problem. Nu ved jeg så heller ikke, hvor stort problemet er for filosofi, forvi er virkelig ikke mange, der bliver færdige derfra. Men samfundet kan nok heller ikkebære så mange filosoffer.” (Frank, filosofidimittend, KU)Men universiteterne er ikke længere elitens legeplads; det er blevet et uddannelsessted foren bred gruppe unge, der ikke nødvendigvis kan tilslutte sig ideen om, at en universitetsud-dannelse skal foregå isoleret fra det øvrige samfund. Tiderne har ændret sig, og humaniorahar fået en ny type studerende, der læser humaniora, fordi det er en akademisk uddannelsemed hovedvægt på et specifikt område, som de har særlig interesse for. De har valgt faget,fordi det interesserer dem, men formålet med at gå på universitetet for dem er at tage enuddannelse, der kan være springbræt til et job og en karriere. De bliver identificeret – ikkemindst på arbejdsmarkedet – som værende i samme kategori som de ”klassiske” humani-ster, selvom de egentlig har mere til fælles med den brede masse af studerende andre steder,der læser for at komme videre ud i arbejdslivet.Som vi tidligere har været inde på, så vælger langt størstedelen fag efter deres faglige styrkeog kompetencer, og de er som oftest inspireret af fagene i gymnasiet. I gymnasiet er danskog historie to meget store, obligatoriske fag. Hvis man så har flair for det samfundsfaglige,så vil man typisk vælge statskundskab eller historie på universitetet. Er man som nyud-sprunget student klar over, at det ikke altid vil give de samme muligheder at læse historie pådet humanistiske fakultet som at læse statskundskab på det samfundsfaglige fakultet? Ikkenødvendigvis.”Jeg vil mene, at man er meget dårligere gearet til at få job fx i centraladministrationen,hvis man har læst historie, end hvis man har læst statskundskab. Og det var ikke det ind-tryk, jeg fik, da jeg startede på historie.” (Hans, historiedimittend, KU)Det er to kulturer blandt de unge, der mødes på et fakultet, hvor den ”klassiske” kultur harpræget tænkningen meget længe. En ganske betydelig andel af de humaniorastuderende ersandsynligvis ikke længere af den klassiske type, men af den ”nye”, der ikke har valgt hu-maniora af personlige årsager, men fordi de forventer, at mulighederne for at få et godt ogtilfredsstillende arbejdsliv bagefter er store ved at vælge et bredt fag. Det er studerende, dergerne vil have den humanistiske vinkel, hvor mennesket er i forgrunden, og som gerne vilføre den humanistiske ånd ud i centraladministrationen og i den private sektor. De nyetyper humanister efterspørger, at deres institutter forstår dem og klæder dem på til det.
102
Problemet er bare, at de klassiske humanister vender sig mod tanken om at blive klædt påtil arbejdslivet, fordi de ikke ønsker, at arbejdslivet skal diktere deres læring:”Hvis man bare shopper rundt i øst og vest, så risikerer man jo også at smadrefagidentiteten fuldstændig. Og det eksisterer på CBS og RUC, hvor du uddanner detmoderne projektmenneske. Så må man læse det, hvis det er det, man vil.” (Frank,filosofidimittend, KU)
6.3 Det moderne projektmenneske?Kulturen på CBS og RUC har hver deres unikke særpræg, der drejer sig om fagsammen-sætningen, arbejdsformen og om typen af studerende, der vælger at studere der. Selvom destuderende og fagene adskiller sig fra hinanden på hhv. RUC og CBS, så er der alligevelfællestræk ved de to uddannelsesinstitutioner, der begge er projektorienterede med storvægt på gruppearbejde.Cand.merc.-fagene synes dog at pege mere mod erhvervslivet end RUC-fagene gør. Isærkulturen på CBS lægger op til en arbejdsmarkedsstrategi hos de studerende, fordi der synesat være meget fokus på, hvad man kan bruge fagene til i praksis, og fordi mange fag direktehandler om forretningsverdenen. Samtidig har man prioriteret et tæt samarbejde med priva-te virksomheder på CBS:”Man er da ikke i tvivl om, at man går på en skole, hvor der er mange interesser fraprivate virksomheder, når det hele hedder sådan noget som "Novozymes Lounge" og"Vestas Auditorium"” (Christine, cand.merc.-dimittend, CBS)Udover at kulturen og fagene generelt lægger op til en prioritering af studiejob og oriente-ring mod erhvervslivet, synes der også at være en overrepræsentation af studerende, derfokuserer på arbejdsmarkedsstrategien, fordi det er arbejdsmarkedet, der interesserer man-ge CBS-studerende.”Jeg ved præcis, hvor jeg gerne vil arbejde: Jeg vil gerne ind hos PA Consulting Group. Jeghar vidst på det meste af min overbygning, at jeg vil arbejde med Management Consulting,og jeg har så været rundt og forhøre mig og samarbejde med de forskellige virksomheder iDanmark, og faldt pladask for PA. De passer lige til mig. Og jeg passer lige til dem. Sånu tager jeg til workshops hos dem og tager ud og spiser frokost med dem, så jeg kan læredem og deres arbejdsgange bedre at kende.” (Camilla, stud.merc., CBS)
103
Citatet ovenfor illustrerer meget præcist en studerende med en klar arbejdsmarkedsstrategi,hvor den studerende allerede fra starten af overbygningen har reflekteret over, hvad hungerne ville arbejde med. Så har hun sat sig for at undersøge hvilken arbejdsplads, der bedstpasser til hende, for dernæst at lægge en plan for, hvordan hun i hårde konkurrencetideralligevel kan komme til at arbejde netop der.Detdrive,man synes at kunne spore hos nogle cand.merc.-studerende, har sammen med enrække andre faktorer været med til at skabe en fortælling – også på CBS – om, atcand.merc.-studerende generelt og CBS-studerende specifikt, er en helt anden slags stude-rende, der stormer frem med rundsave på albuerne, iklædt dyre jakkesæt og endnu dyrereure, mod en karriere i de store, internationale banker eller konsulenthuse.”Jeg har de sidste par år arbejdet ca. 50 timer om ugen ved siden af mit studium på for-skellige job. Og jeg har ligget i toppen af min årgang hvert år, så det har jeg da kunnet fåtil at fungere. Jeg fik faktisk et tilbud fra en bank i London, som jeg sagde nej til, fordi jeggerne vil blive i Danmark, og fordi jeg gerne vil have et liv ved siden af. Jeg glæder mig tilat komme til at arbejde omkring 70 timer om ugen, men i Londonbankerne forventer deca. 90 timer om ugen, og det er for meget. Så nu har jeg skrevet under med et managementkonsulenthus i Danmark, hvor jeg starter, når jeg har afleveret mit speciale om ni måne-der.”(Carsten, stud.merc., CBS)”Mit perspektiv har muligvis ændret sig lidt nu, men mit udgangspunkt var - og det trorjeg gælder mange – at det bare skulle gå hurtigt med uddannelsen og det var pengene, dertalte, og ikke en skid andet. Jeg gik faktisk hen til sådan et vejledningssted, hvor jegsnakkede med en studievejleder for at høre, om jeg kunne springe det der "bachelorfis" over.Men det kunne jeg ikke... Så måtte jeg jo tage den hårde vej, ligesom alle de andre.” (Ci-han, stud.merc., AAU)Men fortællingen om cand.merc.’erne er dog væsentlig mere nuanceret. Det er ikke en ho-mogen gruppe, der læser cand.merc.:”Der er en masse fordomme om CBS med slipsedrenge, der er karrieremindede fra dag ét,men det passer altså ikke på alle. Vi er ret mangfoldige på CBS, vi har filosofi og sprogosv., der bløder det hele lidt op. Den typiske "CBS-identitet" passer ikke på os. Vi eranderledes ovre på Dalgas Have - der er vi vant til at være de sorte får. I den internekultur er vi vant til at føle, at vi er nederst i fødekæden. Fordi alle dem på Solbjerg Pladsmed deres attache-mapper, det er de rigtige CBS'ere.” (Christina, stud.merc., CBS)
104
Derfor skal man naturligvis være forsigtig med at generalisere over gruppen cand.merc.’er –der kan internt være grupper, der kunne have glæde af mere arbejdsmarkedsinspiration,særligt måske i forhold til de studerende med fagkombinationer, der endnu ikke er fuldtgenkendelige på det private arbejdsmarked.
6.4 Det naturvidenskabelige og tekniske universBiologerne står i deres helt egen, særlige situation. For det første er der igen forskel på bio-loger – selvfølgelig på et individuelt plan – men man kan sagtens argumentere for, at demere generelle forskelle er større inden for biologi end for rigtig mange andre uddannelses-grupper. Firkantet sagt er der tale om gummistøvlebiologer og kittelbiologer. Kulturen ogde studerendes forventninger til fremtiden er mærkbar forskellig alt efter om man vil arbej-de med flora/fauna eller i et laboratorium, i hvert fald malet med den brede pensel. Vi hartalt med både gummistøvlebiologerne og mikro- og cellebiologerne, og overordnet set erder stor forskel på deres arbejdsmarked og tilgangen til arbejdsmarkedet. Og det hænger ihøj grad sammen med kittelbiologernes fokus på forskerverdenen. De betragter i det storehele ph.d.’en som en del af en større CV-opbygning:”At tage en ph.d. er ikke bare en del af en større karriereforbedring – det er rennødvendighed, hvis man vil arbejde med sit fag, og overhovedet få en karriere inden for detfelt.” (Bo, biologistuderende, KU)Der er et udbredt, ensidigt forskerfokus, der gør, at de studerende inden for den retningikke søger job eller karriereorienterer sig for alvor, mens de er kandidatstuderende, fordi deslet ikke oplever, at de er færdige med at studere efter fem år. Og det er til trods for, at deikke forventer, at det bliver let at få en ph.d. Der er til gengæld blandt de interviewede stu-derende en vis frustration at spore, når man spørger ind til, hvad de fremadrettet vil brugederes uddannelse til, fordi der ifølge dem bliver gjort så lidt ud af at præsentere mulighederfor job på studiet:”Der var en enkelt dag, hvor man kunne komme til åbent hus på en virksomhed, men detvar virkelig svært at få øje på. Man burde selvfølgelig selv som selvstændigt menneskekunne opsøge det, men de gemmer det virkelig væk. Et lille opslag ovre i et hjørne om åbenthus på Lundbeck. Det kunne man godt gøre mere ud af. Det eneste, vi i øvrigt lærte påLundbeck var, at de har tre biologer ansat ud af fem tusind mennesker. Men så ved manjo det – der er ingen job til os på Lundbeck” (Benjamin, biologistuderende, KU)”Gummistøvlebiologerne” er ikke primært rettet mod forskning, men det er ikke nødven-digvis nemmere for dem, for de har nogle andre udfordringer:
105
”Det er enormt svært at få et job, særligt for sådan én som mig, der gerne vil ud og havenoget med dyrene at gøre. Så mange dyr er der heller ikke i Danmark, og derfor er derheller ikke så mange job, der går ud på, at man skal lave noget forskning med dem.”(Berta, biologidimittend, AU)”Jeg var ret tidligt klar over, at jeg ville noget andet, noget bredere, og derfor søgte jeg hjælphos studievejlederne. Men der sidder kun biologer, der også har forskerfokus. Så jeg kunneikke bruge dem. Jeg kunne ikke finde nogen med et bredere overblik. Jeg har taget minesidste ECTS-point ude på CBS inden for projektledelse osv., for jeg vil gerne sidde i enmere koordinerende rolle, der har lidt at gøre med biologi, men som ikke er hardcore-biologi- jeg ved bare ikke, hvad det hedder. Havde jeg ikke taget de fag på CBS, havdemin profil alene peget mod spildevandsundersøgelser i en kommune eller mod en ph.d. Nuhar jeg mulighed for at komme i betragtning til nogle andre typer job, tror jeg” (Barbara,biologistuderende, KU)Deres uddannelse er ikke så bred, som mange studerende tror, og en løsning kunne derforvære, at man supplerer med fag andre steder fra, hvis man vil dreje sin profil – lidt ligesomnogle humanister har indset, at de med fordel kan gøre. Det er bare svært for mange atsætte fingeren på, hvordan man kommer derhen, hvor ens interesser ligger, fordi undervi-serne koncentrerer sig om forskningsverdenen og dermed også koncentrerer sig om destuderende, der har forskerinteresse og forskerpotentiale. Og beskeden er klar: Kulturen påuddannelsesstederne belønner de fagligt stærke, der vil gå forskervejen – de vil ikke være itvivl om, hvilken vej, de skal gå, for det er forskervejen, der er hovedstrømmen og så er detbare om at følge efter. Men for alle dem, der har fulgt forskerstrømmen, og ikke kommerigennem nåleøjet, og for dem, der vil bruge deres uddannelse til noget andet, er der ingenhjælp at hente. På den måde ligner de meget humanisterne, med den ene forskel, at flertal-let af humanisterne godt ved, at der ikke er så mange ph.d.’er – de bliver bare for sent klarover, at hovedstrømmen alligevel bærer i den retning.For ingeniørerne er der en lignende og alligevel helt anderledes udfordring: Deres uddan-nelse peger også typisk mod forskerverdenen og for dem er ph.d.’en relativt nem at få – deter bare ikke altid, at det er det, de vil:”Jeg kan få et job på universitetet, ph.d. eller videnskabsassistent eller noget i den dur, menhvis jeg vil ud og arbejde i det private, så er jeg nødt til at flytte et andet sted hen. Jeg vilrigtig gerne arbejde med stamceller, men ikke bare med forskning, jeg kunne godt tænkemig at finde en privat virksomhed, som arbejder med stamceller, så man også arbejder medsalg og rådgivning og de andre aspekter. Og de virksomheder er der - bare ikke i
106
Danmark. Jeg har også overvejet en ph.d., men hver gang jeg nærmer mig er jeg kommetfrem til, at det vil jeg ikke, for jeg ville ikke kunne dedikere mig 100 pct. til det, for jegville altid have i baghovedet, at der er noget, jeg hellere vil.” (Ivan, ingeniørdimittend,AAU)Hvis man gerne vil bruge sin uddannelse i en praktisk sammenhæng efter endt kandidatud-dannelse, får mange ingeniører den udfordring, at mulighederne er stærkt begrænsede, isæri provinsen, men også i København. Uddannelsen peger i en forskningsretning, og mulig-hederne for at blive forsker er ganske betydelige, men dem, der ikke vil have en forskerkar-riere, men derimod en karriere i det private erhvervsliv, vil opleve store udfordringer. Isærfordi kulturen ikke fordrer en adfærd, hvor de studerende fokuserer på en arbejdsmarkeds-strategi:”Fokus var i hvert fald ikke på job, for vi havde fået at vide, at vi kunne vælge og vrage,når vi blev færdige. Så derfor laver man det, man allerhelst vil. Havde man haft lidt mereopmærksom på, at det kunne blive svært, så havde man nok tænkt mere over specialeemneti hvert fald. Jeg lavede ren grundforskning - min uddannelse er i det hele taget nok enforskeruddannelse.” (Ivan, ingeniørdimittend, AAU)Fordi kulturens hovedstrømning typisk fører mange ingeniører mod forskningsverdenen,minder de meget om biologerne og om humanisterne. Væsensforskellen er bare, hvor nemtdet er for ingeniørerne at få en ph.d.:”Der er en del, der gerne vil ud i erhvervslivet, men som bliver ph.d.’er i desperation, fordidet er bedre end at være ledig. Det er enten dagpenge og lave ingenting eller bliveforskningsassistent og så tage en ph.d.” (Ian, ingeniørdimittend, DTU)Selvom det mest optimale er at komme til at beskæftige sig med det, man ønsker, er det joikke dårligt for ingeniørerne, at der bliver kastet så mange ph.d.’er efter dem, at de kan bru-ge tre år med forskning som et alternativ til ledighed. Dog må man konstatere lidt af enskævvridning i forhold til humanisterne og andre på de tørre områder, der sandsynligvis vilhave svært ved at genkende billedet.
6.5 Det kunstneriske universArkitekternes kultur og virkelighed er igen helt anderledes. Det er en del af kulturen påarkitektskolerne, at de studerende er på skolen virkelig meget, faktisk i en sådan grad, at detfor nogle studerende er meget svært at få tid til andre ting, såsom et fagligt relevant studie-job. Det mest almindelige er, at man først søger job, når portfolien er komplet, dvs. når
107
afgangen er med. Konsekvensen af det er, at arkitektstuderende kommer meget sent i gangmed at søge job i forhold til andre studerende, og fokus i jobsøgningen starter ud meresnævert, fordi det er svært at få øje på andre muligheder. Det primære fokus er på job påtegnestuerne, fordi det er den type job, de bliver uddannet til:”Jeg har været i tre praktikker på forskellige tegnestuer, men jeg ser faktisk ikke mig selvret længe på sådan en konkurrenceafdeling, som er det typiske job - det er det job, vi bliveruddannet til. At tegne den type projekter i den detaljeringsgrad, tror jeg faktisk ikke ernoget for mig. Så jeg er meget i tvivl om, hvad jeg helst vil, hvis muligheden skulle bydesig.” (Anne, arkitektstuderende, AAA)Skolen tilrettelægger undervisningen og fagene på en sådan måde, at arkitektstuderendebliver særligt gode til de ting, der peger mod et job på en konkurrenceafdeling på en stortegnestue. Det er der ikke noget i vejen med, men det gør konkurrencen meget stor for atkomme ind enkelte steder, mens der kunne være muligheder andre steder, som er sværereat få øje på. Det er især problematisk i nedgangstider, hvor tegnestuerne ofte vil blive ramthårdt. Derudover efterspørger de studerende mere sammenhæng mellem det, man lærer påskolen og det man rent faktisk skal lave, når og hvis man er heldig nok til at få job på entegnestue:”Man skulle arbejde mere på at lave et overlap mellem de sindssyge ting, der sker påarkitektskolen og de sindssyge ting, der sker i erhvervslivet. For de to ting hænger ikkesammen. Man burde lave en kobling mellem studiet, og det man virkelig laver, fx på entegnestue.” (Alvin, arkitektdimittend, Kunstakademiets Arkitektskole)Udfordringerne for arkitekterne er primært konjunkturbestemte, men der kunne måskevære en mulighed for at lave en blødere landing for mange ved at orientere dem mod etbredere arbejdsmarked. Det gøres både via kommunikation og via en fag-sammensætning,der åbner dørene ind til forskellige verdener.”Man kunne også bruge et semester på studiet, hvor man netop ikke tegner, men man læ-rer om alle de andre sider af faget. Det ville man ikke blive dårligere til at tegne af, detville bare skærpe dit fokus. Et semester, hvor afdelingsstrukturen blev komplet elimineret,og hvor man tog nogle generelle, tværfaglige fag såsom projektstyring eller ”den projekterendearkitekt” e.l. Et semester med erhvervsrettede kurser, og ikke bare flere kurser om kul el-ler lys eller skygge.” (Alvin, arkitektdimittend, Kunstakademiets Arkitektskole)På trods af at de studerende i fokusgruppeinterviewene synes, at arkitektskolerne primærtretter dem mod job på tegnestuerne, oplever dimittenderne en uoverensstemmelse mellem
108
det, man lærer på skolerne, og det man rent faktisk skal kunne, når man får et job på entegnestue. Det virker derfor som om, at kulturen på arkitektskolerne, i lighed med flerekulturer på universiteterne, lever for isoleret i forhold til den verden, deres studerende skalud og møde. Arkitekterne benytter sig meget af praktik og snuser på den måde også til ar-bejdsmarkedet, men praktikken synes ikke at flytte fokus fra tegnestuerne. Fokus på fageter godt, men hvis det ikke er anvendeligt på arbejdsmarkedet, så skaber det frustrationerfor de nyuddannede – og markante overgangsproblemer mellem studium og job.
6.6 StatskundskabKandidater fra statskundskab/forvaltning står i den særlige situation, at de i øjeblikket harden laveste ledighedsrisiko blandt de 12 udvalgte studieretninger i undersøgelsen. Hvad erdet, der gør, at kandidater fra statskundskab er så relativt efterspurgte på arbejdsmarkedet?Noget tyder på, at det ikke alene er uddannelsens indhold, men også kulturen på uddannel-sesinstitutionerne, der er en medvirkende faktor. Flere studerende kommer i hvert fald indpå, at kulturen bidrager til, at man på statskundskab har en adfærd, der gavner i forhold tilat få det første job:”På statskundskab er det en del af kulturen, at man skal have et godt studiejob, og såkan det godt være, at man skal gøre mindre ud af studiet, for studiejobbet er vigtigere. Deter virkelig en intens og målrettet diskurs på statskundskab.” (Sandra, statskundskabs-studerende, KU)Der bliver ifølge de studerende opfordret til, at man tager fagligt relevant studiejob i ensådan grad, at man opprioriterer det, også i det tilfælde, at det koster noget i forhold til stu-diet. Her er der tale om, at man får ”skulderklappene” på baggrund af det studierelevantearbejde og ikke i så høj grad på de gode karakterer. Det er et incitament til at forfølge enarbejdsmarkedsstrategi.Derudover er der naturligvis andre faktorer, der gør sig gældende for statskundskaberne.Deres fag er tydeligvis relevante for arbejdsmarkedet, men ifølge nogle studerende er fage-ne faktisk ikke møntet så meget på arbejdslivet, som de med fordel kunne være:”Den metode, man bliver trukket igennem, er ikke beregnet til, at man skal anvende den ipraksis, fx i et dagligdags driftsarbejde i et ministerium eller som konsulent. Det erberegnet til, at man skal udføre noget relativt avancerede studier som forsker, som jeg serdet. I den forstand er man håndværksmæssigt ikke særligt godt rustet til andre job end atvære forsker.” (Søren, statskundskabsstuderende, KU)
109
”Jeg kunne godt tænke mig flere praksis-nære fag, mindre teori - selvfølgelig er enuniversitetsuddannelse teoretisk, men alting med måde, især med et studium som vores, dervil det ikke gøre noget at have flere værktøjsfag.” (Stephan, statskundskabsstuderende,SDU)Men arbejdsgiveren kender cand.scient.pol.-uddannelsen. De ved, hvad de får, og de ved atde studerende, der kommer ind på statskundskab, har høje karaktergennemsnit fra gymna-sietiden. Der er simpelthen tale om et brand, som arbejdsgiverne – særligt i centraladmini-strationen – efterspørger:”De værner så meget ombrandetcand.scient.pol., at de bare bliver ved med at gentage desamme fag. Det skal åbenbart gerne være sådan, at vores kommende afdelingschef kangenkende vores studium, fordi han selv havde fuldstændig de samme fag.” (Sandra,statskundskabsstuderende, KU)De kan markedsføre sig selv på deres titel, fordi den giver mening for arbejdsgiverne, ogudbuddet er stort for statskundskaberne, fordi fagene synes at matche arbejdsopgaverne icentraladministrationen og kommunerne. Det giver også flere udbud af studiejob og detøger igen kendskabet til statskundskaberne. De har nogle konkrete fag, der bliverefterspurgt og arbejdsgiverne har derudover øjensynligt en formodning om, at det er noglesærligt dygtige kandidater, der kommer fra statskundskab, fordi adgangskriterierne er høje.Og det er noget, der giver selvtillid:”Jeg tror, at grunden til, at vi – berettiget eller uberettigt - har så meget tiltro til vores egneevner er fordi, der er en kultur på statskundskab, hvor vi bliver klappet på skulderen ogfår at vide, at vi er cremen af den danske ungdom.” (Sebastian, statskundskabsstuderende,KU)Der kan godt argumenteres for, at den form for selvtillid også smitter af på de reelle mulig-heder for at komme hurtigt i arbejde. Det giver et godt udgangspunkt at føle sig eftertrag-tet. Det overvældende flertal af de interviewede dimittender og kandidatstuderende er fort-sat glade for deres uddannelsesvalg, også selvom det for mange er svært at komme ind påarbejdsmarkedet. Men kulturen på uddannelsesstederne skal kunne rumme alle deres stude-rende, og ikke bare dem, de er vant til. Og mange efterlyser kulturændringer på uddannel-sesstederne, så der bliver mere fokus på, hvilke kompetencer, man er ved at tillære sig,hvordan man bedst sætter dem i spil, og hvor man eventuelt skal justere sin uddannelses-profil og sin adfærd for at få den karriere, man ønsker sig. Det betyder ikke, at alle stude-rende og kulturer skal være ens. Det er muligt at tage ved lære af andre kulturer, uden atadoptere den kultur som sin egen. På den måde påvirker de studerende lige så meget kultu-
110
ren, som kulturen påvirker dem. Og der vil nok gå ualmindelig lang tid, før nogen vil for-veksle humaniora på Købehavns Universitet med cand.merc.-uddannelsen på CBS. Ogheldigvis for det, for de studerende på humaniora vil nok ikke bryde sig om det, hverken denye eller de gamle typer humanister, og det vil cand.merc.’erne på CBS sandsynligvis hellerikke. Det er positivt, at hvert sted har sin egen kultur, som de studerende selv præger ogbliver præget af. Problemet opstår alene, hvis uddannelsesstedet holder så meget fast påtraditionerne, at de skaber nogle forventninger hos de studerende, som ikke kan indfris, ogkulturen det pågældende sted gør det meget vanskeligt at opdage uoverensstemmelsen, førdet er for sent.
111
Kapitel 7: Jobsøgning i modvindDet er altid nemt at gemme sig bag samfundsøkonomiske udtryk som ”konjunkturbaseretledighed”. Konjunkturerne vender, gode tider forsvinder og bliver efterfulgt af dårlige,hvorefter de gode tider som Fugl Fønix genopstår fra asken. Det er en samfundsmæssigpræmis og man må bare håbe på at kunne følge med og holde sig fri af de værste udfor-dringer. Men bag konjunkturbaseret ledighed og kulturbestemte overgangsproblemer, erder rigtige mennesker af kød og blod, der skal forsøge at få fodfæste på arbejdsmarkedet.Med sig har de deres uddannelse, de valg, de har truffet undervejs og den adfærd, de harudvist, og med det skal de forsøge at tvinge sig ind på et arbejdsmarked, der i øjeblikket ernæsten hermetisk lukket for mange nyuddannede. Det er traditionelt svært at få sit førstejob, men de nyuddannede lige nu skal kæmpe sig ind på arbejdsmarkedet under én af destørste økonomiske kriser, Danmark har stået i siden depressionen”Vi lagde alle kræfter i vores speciale og vi kunne se, hvor let de andre fra studiet kom ijob. 14 dage efter, vi afleverede, krakkede Lehman Brothers, og fra den ene dag til denanden forsvandt markedet fuldstændig. Der var ingen job at søge.” (Christian, cand.merc.-dimittend, AU)Det er en ualmindelig dyster situation, mange pludselig befinder sig i, og som intet har medderes adfærd at gøre. De har gjort præcis det samme som de studerende, der dimitteredeårgangen før, men modsat de forrige, er der ingen virksomheder, der nu skriger på deresarbejdskraft. De har knoklet i fem-seks år for at tage en uddannelse, der skulle kvalificeredem og i øvrigt tjene samfundet, og i stedet bliver de tilovers på et arbejdsmarked, hvoringen synes at have fokus på de nye, unge kræfter. Mareridtsscenariet for dem er, at nårkrisen engang vender, så vil der være et nyt, yngre kuld af studerende, der pludselig haroverhalet dem indenom, fordi virksomhederne helst tager dem med den nyeste viden. Ogmareridtsscenariet for samfundet er, at de, ligesom årgangene fra 2002 og 2003, vil væreoverrepræsenteret i arbejdsløshedsstatistikkerne mange år frem i tiden. Menneskeligt ogøkonomisk spilder vi enorme ressourcer på, at de nyuddannede ikke får et ordentligt fod-fæste på arbejdsmarkedet.Så hvordan får vi dem sparket bedst ind på arbejdsmarkedet i en krisetid? Hvad gør denyuddannede, når den skinbarlige sandhed, at de skal søge deres første job i strid modvind,går op for dem? Der er ikke noget, de kan gøre ved deres uddannelsesretning eller ved de-res adfærd undervejs i studiet. Søger de geografisk bredere eller snævrere? Dropper de tan-kerne om drømmejob? Søger de i stedet alle job? Bliver de iværksættere eller netop ikke?Søger de mere i én sektor frem for en anden? Og er der overhovedet nogen konkrete råd,
112
man kan give de nyuddannede, der ikke er bagudrettede, men derimod produktivt fremad-rettede? Er det entydigt positivt bare at søge mere og søge bredere, både i geografisk hen-seende og i forhold til ens faglige profil? Eller handler det mere om fokus, om at finde fremtil den niche, hvor man kan klemme sig ind på det trængte arbejdsmarkedet? Finde ud af,hvordan man markedsfører sig selv og sin uddannelse bedst muligt?
7.1 Faglig bredde i jobsøgningenFor at komme ind på arbejdsmarkedet kunne man vælge at søge alle job, der overhovedetbliver slået op. Men der er ikke noget, der taler for, at det hjælper at søge med spredehagl.På et tidspunkt vil det muligvis handle om bare at komme i gang, men optimalt set vil mangerne have et job, der - selvom det muligvis ikke er drømmejobbet - dog kan give én star-ten på ens karriere. I figuren nedenfor kan vi se billedet af, hvordan de studerende før ogefter krisen søger job i forhold til deres faglige profil:Figur 7.1: Jobsøgningsadfærd baseret på dimissionstidspunkt
På job, der ligger i direkte forlængelse af m it speciale
12%15%
På job, hvor jeg skal anvende kvalifikationer fra netopm in uddannelse
58%54%
På job, hvor jeg skal anvende generelle akadem iskekvalifikationer fra m in lange videregående udddannelse
28%30%
På ikke-akadem iske job
1%1%0%10%20%30%40%50%60%70%
Dimitteret efter krisen (1004)Dimitteret før krisen (449)
N: 1453. Analysen er afgrænset til dimittender, der er dimitteret i perioden fra januar 2008 til juni 2009. De, der er dimit-teret før krisen, er dimitteret i perioden fra januar 2008 til og med august 2008, mens de, der er dimitteret efter krisen, erdimitteret i perioden fra september 2008 til og med juni 2009.Spørgsmål: ”Hvor har du primært lagt vægten i din jobsøgning?”.Kilde: Egne beregninger på undersøgelsesdata indsamlet af Rambøll Management Consulting.
114
Figuren ovenfor synes ikke at give et billede på, at dimittenderne i kølvandet på krisen ale-ne søger bredere i forhold til deres faglige profil. Der er lidt færre ”krisedimittender”, dersøger job, som ligger i direkte forlængelse af deres speciale, men færre, der søger job, hvorde alene bruger deres generelle, akademiske kvalifikationer. Umiddelbart tyder det derforpå, at strategien for krisedimittenderne går på at finde deres faglige fokus og den rette vin-kel til at komme ind på arbejdsmarkedet på.Yderligere argumenterer nogle dimittender for, at faglig bredde i jobsøgningen rent faktisknytter dårligere i krisetider end i opgangstier, fordi konkurrencen på de opslåede job er såstor, at man ved at søge ”skævt” i forhold til sin faglige profil, aldrig vil have en chance:”Jeg har arbejdet med alt fra programmering til stamceller, og det er jo to vidt forskelligegrene, så jeg kan omstille mig. Problemet er bare, at jeg ikke føler, at jeg får noget ud af atsøge bredt nu, fordi der er så mange ansøgere i øjeblikket, der også kan søge bredt, mensom netop har en profil, der passer bedre. Så jeg prøver stadig at finde nogle stillinger, hvorde ikke behøver at bruge alt for meget tid på at lære mig op. Jeg søger stadig forholdsvistbredt, men hvis det havde været en anden tid, havde jeg nok søgt noget bredere.”(Ivan,ingeniørdimittend, AAU)I et felt med mange konkurrenter vælger nogle nyuddannede altså at snævre deres jobsøg-ning ind, så de ikke kommer i konkurrence med for mange andre. I stedet for søger de stil-linger, hvor netop deres kompetencer kan udnyttes optimalt og hvor arbejdsgiveren derforikke skal bruge ressourcer på at lære dem for meget op.Af figuren kan vi ydermere se, at der ikke er mange dimittender, der lægger deres primærefokus i jobsøgningen på ikke-akademiske job. Det er ikke så underligt, fordi det er svært atse en grund til, at mange dimittender netop primært skulle fokusere på stillinger, som de eroverkvalificerede til. Der er nogle dimittender, der søger ikke-akademiske job, men det vilikke være, fordi de mener, at det er den optimale situation:”Jeg har søgt rigtig meget, også mange forskellige ting, fordi jeg bare gerne vil ud og arbejde- jeg har bl.a. også søgt sekretærstillinger - og der er intet at få.” (Kamilla, kandidat ioplevelsesøkonomi, AU)Man opererer typisk med en tredeling af arbejdsmarkedet for akademikere: akademiske job,ikke-akademiske job, der har potentialet til at blive akademiske job, og ikke-akademiske job,hvor der ikke er udviklingsmuligheder i akademisk retning. Den første kategori er umiddel-bart den mest attraktive for akademikere, men der kan være muligheder i mellemkategorien.Den sidste kategori derimod vil nogle måske føle sig pressede til at søge, fordi de enten
115
økonomisk eller personligt mistrives i en sådan grad med at være ledige, at det er det mind-ste onde. Det er dog ikke nødvendigvis nemt at få ikke-akademiske job som akademiker,fordi arbejdsgiverne udmærket er klar over, at akademikerne søger af nød mere end af lyst,og derfor hurtigt vil forsvinde igen. Og det vil koste arbejdsgiveren penge:”Min specialekammerat søgte job som pædagogmedhjælper, fordi han ikke kunne holde udat være ledig længere, men han kunne ikke få jobbet, fordi de vurderede, at der var for storrisiko for, at han ville være væk om en måned, og så gad de ikke bruge tid eller penge påham.” (Christian, cand.merc.-dimittend, AU)Udover at det kan være svært at få ikke-akademiske job, vil det i nogle tilfælde være en dår-lig idé. For de nyuddannede er der ikke blot tale om, at de skal have et job – de skal haveen karrierestart. Og når man skal have gang i sin karriere, så har man behov for at kunne sevidere perspektiver i det job, man får, selvom man starter et helt andet sted, end man op-rindeligt havde forestillet sig. Man har som nyuddannet behov for at kunne danne sig etnetværk og i hvert fald med tiden kunne sætte sine akademiske kompetencer i spil. Der vilde ikke-akademiske job i den sidste kategori ikke give mange muligheder for at få fodfæstepå det akademiske arbejdsmarked. Ikke et hvilket som helst job er bedre end at være ledigud fra en karrierestrategi:”Jeg tog et job i en smørrebrødsforretning, fordi jeg tænkte, at det ville være nemmere at fået job, hvis man er i arbejde, end hvis man er ledig. Men det er det ikke.” (Bodil,biologidimittend, KU)Det tager lang tid at søge job, og hvis man arbejder på fuld tid, er det ikke altid lige nemt atfå tid til grundig jobsøgning. Derudover kan der være ulemper ved ikke at være meldt ledig,fordi man dermed går glip af nogle muligheder i dagpengesystemet. I denne type ikke-akademiske job vil man derimod være udenfor systemet, officielt i arbejde, men uden mu-ligheder for, at det arbejde kan hjælpe én videre.Der vil være tidspunkter, hvor ikke-akademisk arbejde kan være relevant, og der vil detogså give mening at søge dem. Men generelt set virker det som om, at dimittenderne pri-mært har valgt den strategi, der går ud på at søge relevante stillinger, der skal få dem i gangmed en akademisk karriere, men uden at fokusere snævert på job, der ligger i direkte for-længelse af deres specialeprojekt.
116
7.2 SektorbreddeDer kunne være en logik i, at krisedimittenderne i højere grad søger mod den offentligesektor, fordi den økonomiske krise har ramt særligt hårdt i den private sektor. Nedenforkan vi dog se, at det overordnet set ikke er tilfældet:Figur 7.2. Jobsøgning opdelt på sektorer og dimissionstidspunkt – før og efter den økono-miske krise
27%Organisationer/foreninger28%
79%Private virksomheder76%
71%Den offentlige sektor74%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
Efter krisenFør krisenN:1.574. Analysen er afgrænset til de dimittender, der har søgt job og som er dimitteret i perioden januar 2008 til juni2009. De, der er dimitteret før krisen, er dimitteret i perioden fra januar 2008 til og med august 2008, mens de, der erdimitteret efter krisen, er dimitteret i perioden fra september 2008 til og med juni 2009.Spørgsmål: ”Indenfor hvilke sektorer har du søgt job?”.Kilde: Egne beregninger på undersøgelsesdata indsamlet af Rambøll Management Consulting.
Mens søgningen til organisationer og foreninger er forholdsvis konstant, så er der en lillenedgang i søgningen til den offentlige sektor og en lille stigning i søgningen til den privatesektor. Det kan der være flere årsager til: For det første, så er der ikke nogen decideret job-fest i den offentlige sektor – der bliver generelt slået færre stillinger op på hele arbejdsmar-kedet, og mens man i den private sektor kan have held med uopfordrede ansøgninger, erdet sværere at få job på den måde i den offentlige sektor, hvor alle stillinger skal slås op.For det andet kan vi se i afsnit 7.4, at nogle dimittender tager konsekvensen af de færre
117
opslåede stillinger, og forsøger at skabe deres eget job, enten som freelancer eller ved atblive iværksætter. De dimittender vil teknisk set søge mod det private, men hører alligevelikke med til den bredde gruppe, der søger job i den private sektor.Ydermere kan vi ved at kigge på tabellen nedenfor konstatere, at den lille stigning i søgnin-gen mod den private sektor og faldet i søgningen til den offentlige, ikke gælder for alle ud-dannelsesretninger:Tabel 7.1: Andelen der har søgt job i de forskellige sektorer, opdelt på før og efter den øko-nomiske krise begyndteDen offentligesektorFørEfterHistorieDanskCand.mercStatskundskabPsykologiBiologiCivilingeniørArkitekt95%92%51%97%97%97%53%72%97%99%56%95%96%95%50%68%
Den privatesektorFørEfter80%61%97%32%48%74%85%96%52%62%98%30%54%62%92%94%
Organisationereller foreningerFørEfter49%44%27%46%18%14%12%23%51%45%23%59%25%9%9%10%
NFør4136676361357547
Efter898419012314058153117
Analysen er afgrænset til dimittender, der er dimitteret i perioden fra januar 2008 til juni 2009. Ud er taget de uddannel-sesgrupper, hvor N er mindre end 20. De, der er dimitteret før krisen, er dimitteret i perioden fra januar 2008 til og medaugust 2008, mens de, der er dimitteret efter krisen, er dimitteret i perioden fra september 2008 til og med juni 2009.Spørgsmål: ”Indenfor hvilke sektorer har du søgt job?”.Kilde: Egne beregninger på undersøgelsesdata indsamlet af Rambøll Management Consulting.
Det skal nævnes, at tabellen er en smule misvisende i den forstand, at der vil være ledigedimittender, der dimitterede før krisen, der fortsat er ledige, men som har haft tid til at ori-entere sig mod flere sektorer, alene fordi de har haft mere tid til at søge job. Konsekvensenaf det er fx, at der er flere arkitekter, der kun har sat ét kryds efter krisen, fordi de har væretledige i kortere tid, end arkitekterne fra før krisen har. Til gengæld kan vi se, at arkitekternegenerelt har søgt mindre efter krisen end før. Det er højst sandsynligt også en konsekvensaf, at udbuddet af job for arkitekter er blevet mindre i alle tre sektorer.Der er faktisk flere uddannelsesretninger, der i højere grad har orienteret sig mod den of-fentlige sektor: Dimittenderne fra historie, dansk og cand.merc. har alle orienteret sig meremod den offentlige sektor, end de dimittender, der dimitterede før krisen, gjorde. Det erdog fortsat cand.merc.’erne sammen med ingeniørerne og arkitekterne, der primært harfokus mod den private sektor. Selvom det kan undre en smule, at især ingeniørerne og arki-tekterne ikke søger mere mod den offentlige sektor, så er der i hvert fald to ting, det ervigtigt at være opmærksomme på: For det første, så startede krisen før for mange ingeniø-
118
rer og arkitekter, der har fokus mod byggesektoren – og derfor passer adskillelsen mellemdimittender før krisen og efter krisen ikke nødvendigvis lige så godt på dem, som på deandre uddannelsesgrupper. Og derudover – og det gælder også for cand.merc.’erne – såligger der en stærk kultur på uddannelsesstederne, der påvirker de studerende til at startederes jobsøgning i én sektor frem for en anden:”Jeg startede med at søge de store steder og så gik jeg videre til de små steder og så over i detoffentlige, og jeg har i øvrigt også søgt løntilskudsjob. Der er et par steder, der undersøger,om det kunne være muligt, men også der bliver man udkonkurreret på erfaringen.” (Arne,arkitektdimittend, Kunstakademiets Arkitektskole)Citatet ovenfor opridser ganske klart, hvordan de fleste arkitekter tænker, fordi de føler, atde bliver uddannet til specifikke job, nemlig tegnestuejobbene: Man starter søgningen på destore tegnestuer, bevæger sig over til de små tegnestuer, for derefter at bredde søgningenud til job i den offentlige sektor, for til sidst at forsøge sig med et relevant løntilskudsjob.Det er ikke usandsynligt, at mange ingeniører og cand.merc.’ere har omtrent det sammemønster (selvom de naturligvis ikke søger job på store eller små tegnestuer), fordi uddan-nelserne meget specifikt lægger op til job i den private sektor. Derfor vil det også tage di-mittenderne fra de studieretninger mere tid at bevæge sig over i andre sektorer.
7.2.1 GymnasiesektorenInden for den offentlige sektor finder vi gymnasiesektoren, som især henvender sig tilcand.mag.’erne og ”gummistøvlebiologerne” af de 12 udvalgte studieretninger, men somogså kan have relevans for andre studieretninger. Derfor er der grund til at dvæle lidt vednetop det aftagermarked.For mens noget af humanisternes øgede søgning mod den offentlige sektor kan skyldes, atflere søger gymnasielærerjob, så er det ikke et nemt marked at komme ind på for dimitten-derne. Der er flere udfordringer i det: For det første, så skal man dimittere på et helt særligttidspunkt på året for at kunne komme i betragtning til de faste stillinger på gymnasierne:”Jeg har også søgt gymnasiestillinger, men jeg blev lidt for sent færdig i forhold til dealmindelige stillinger, der bliver opslået. Så der har kun været timerester at søge. Og der vilde typisk gerne have nogle meget specifikke fagkombinationer. Så jeg har kun søgt 3-4steder, hvor de ledte efter min fagkombination. Og dem fik jeg ikke, fordi jeg ikke harundervisningserfaring. Der har de typisk ansat nogle med undervisningserfaring eller etpædagogikum. Det er jo klart - jeg kan godt forstå det.” (Hanne, historiedimittend, KU)
119
Hvis man afleverer speciale i efteråret, vil man typisk være for sent ude, både til pædagogi-kumstillinger og til årsvikariater. Tilbage er timerester, der som eksemplet ovenfor viser,kan være meget fagspecifikke, når de rent faktisk er der. Der sker altså en forfordeling af dedimittender, der ikke kan være klar til et fuldtidsjob, når skoleåret begynder i august.For det andet er det svært for de dimittender, der ikke undervejs i hele studiet har væretklar over, at de kunne være interesserede i et job som gymnasielærer. Det kunne dreje sigom de humanister, der primært orienterede sig mod et job i erhvervslivet, og som derforhar stykket deres eget sidefag sammen, men som senere finder ud af, at et gymnasielærerjobkunne være interessant:”Jeg har læst historie som hovedfag, og så har jeg lavet mit eget sidefag, hvor jeg har læst enblanding af pædagogik og sociologi på KU. Egentlig kunne jeg godt tænke mig at væregymnasielærer, men jeg har så valgt ikke at tage den almindelige pakke medgymnasiesidefag, og det er enormt svært at komme ind i gymnasieverdenen, hvis man ikkehar den rigtige fagkombination.” (Helle, historiedimittend, SDU)Hvis man har eksperimenteret med et mere erhvervsrettet eller skræddersyet sidefag, ogderfor reelt kun har undervisningskompetence i ét gymnasiefag, så vil man typisk opleve etualmindeligt lukket aftagermarked i gymnasieverdenen, der benhårdt prioriterer de kandida-ter, der minimum har haft halvandet års undervisning i to gymnasiefag. Det kan som sagtgå ud over de mere eksperimenterende humanister, men det kan også gå ud over andrefaggrupper, der egentlig gerne vil bruge deres kompetencer til at undervise i gymnasiet:”Jeg er ved at tage min ph.d., men fremadrettet er jeg faktisk begyndt at tænke over, at detkunne være sjovt at blive gymnasielærer, selvom det ikke lige er en ph.d., man normaltbruger på det. Men det er ikke særlig nemt for en molekylærbiolog at blive gymnasielærer.Jeg har ikke et gymnasiesidefag og jeg mener ikke, at jeg kan blive biologilærer. Jeg villekunne undervise i biotek og ellers tror jeg, det er kemi, jeg kan byde ind på. Og sånaturfag.” (Bjørn, biologidimittend, AU)Traditionelt set har det været nemmere for kandidater med naturvidenskabelige fag at fåjob som gymnasielærere, end det har været for de humanistiske kandidater, hvor der er flereom buddet, men det er ikke nemt for kandidater med en skævere fagkombination, såsom fxmolekylærbiologerne. Og for cand.merc.-gruppen er det bestemt ikke nemmere:”Jeg kunne egentlig godt tænke mig at undervise, men det har vist sig, at det kræver to årserhvervserfaring for at kunne undervise på en handelsskole” (Christian, cand.merc.-dimittend, AU)
120
Realiteten er, at hvis man gerne vil være gymnasielærer, så er det for humanisterne nødven-digt at være klar over det allerede på andet år af sit studium, hvor man kan vælge sidefag.Ellers kræver det, at man efteruddanner sig, men det kan man ikke gøre som ledig på dag-penge. Det vil i så fald kræve, at man fandt et andet job først, for derefter at opkvalificeresig i sin fritid. For andre faggrupper er det mindst lige så vigtigt at vide tidligt, at man godtkunne tænke sig at undervise, ellers vil de typisk stå med ét stort fag, som ikke passer direk-te til et gymnasiefag, og som derfor er svært at sælge til gymnasieskolerne. Og handelssko-lerne kræver erhvervserfaring af deres undervisere. Derfor kan nyuddannede cand.merc.’ereikke orientere sig i den retning.Sidst, men ikke mindst, så er konkurrencen benhård for at blive gymnasielærer, selvomman står i den heldige situation, at man har to gymnasiefag på sit eksamensbevis.”Det overraskende for mig var virkelig at finde ud af, hvor absurd mange, der søgergymnasielærerstillingerne. Hvad er der - 400 pædagogikumstilliner om året, på alle landetsgymnasier, på alle fagkombinationer? Og der er vel ca. 200 ansøgere pr. stilling - det varjeg overrasket over. Man kan ikke tage det som en sidste udvej.” (Hector,historiedimittend, SDU)Der er rigtig mange om buddet, og det gælder om at køre sig selv i stilling tidligt til gymna-sieverdenen, hvis det er den vej, man vil gå. Det er for sent at finde ud af, når man har afle-veret speciale.
7.3 Geografisk breddeEn anden strategi, når man får afslag på afslag på ansøgningerne, er at udvide jobsøgningentil også at omfatte andre landsdele og udlandet. Figuren nedenfor viser dog, at der ikke kanmåles en nævneværdig forskel i den geografiske jobsøgningsbredde:
121
Figur 7.3: Dimittenders geografiske jobsøgningsbredde fordelt på før og efter den økono-miske krise begyndte
93%I eget nærområde92%
I anden landsdel (over 100km væk)
40%40%
14%I udlandet15%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Dimitteret efter krisenDimitteret før krisen
N: 1453. Analysen er afgrænset til dimittender, der er dimitteret i perioden fra januar 2008 til juni 2009. De, der er dimit-teret før krisen, er dimitteret i perioden fra januar 2008 til og med august 2008, mens de, der er dimitteret efter krisen, erdimitteret i perioden fra september 2008 til og med juni 2009.Spørgsmål: ”Indenfor hvilke geografiske sektorer har du søgt job?”. Det tyske grænseområde og Skåne regnes ikke somudlandet, hvis du bor i henholdsvis Sønderjylland eller Storkøbenhavn.Kilde: Egne beregninger på undersøgelsesdata indsamlet af Rambøll Management Consulting.
Andelen af dimittender, der har søgt enten i en anden landsdel eller i udlandet, har holdt sigrimelig stabilt på henholdsvis 40 pct. og 14-15 pct. Men heller ikke med hensyn til geogra-fisk bredde kan fortællingen simplificeres ved, at man burde søge så bredt som muligt.
7.3.1 I anden landsdelI de store universitetsbyer vil konkurrencen for at få et job være hård blandt de nyuddan-nede lige meget hvilken by, der er tale om, og der vil derfor ikke nødvendigvis være fordeleved at søge til den ene frem for den anden. Vi kan dog – i Bilagsfigur D.2 – se en tendenstil, at der i højere grad er villighed til at søge job i en anden landsdel, hvis man er bosat iAalborg, Århus eller i Odense. Dette hænger højst sandsynligvis sammen med, at personerbosat i disse byer i højere grad søger mod hovedstaden, end personer bosat i hovedstaden
122
søger den anden vej. At der ikke er forskel på villigheden til at søge i en anden landsdel, førog efter den økonomiske krise indtraf, er ikke overraskende, da krisen har ramt lige hårdtpå begge sider af Storebælt.Når det så er sagt, så er der en vis tøven at spore ved at skulle flytte fra en af de store uni-versitetsbyer til en mindre eller mellemstor by, men for mange nyuddannede vil de ændreopfattelse, jo længere tid de har været ledige:”Men man var lidt mere kæk lige i starten - jeg ville fx ikke søge Vestas, fordi jeg ikkegad flytte til Randers. Men det har jeg da gjort nu. Pludselig lød otte måneder i Randersikke så slemt, men der fik jeg også afslag - de havde fået 6000 ansøgninger til derestraineeforløb.” (Christine, cand.merc.-dimittend, CBS)Hvis det rigtige job byder sig, vil de fleste nyuddannede ledige også søge i anden landsdel;men man søger ikke 100 km væk, bare for at søge bredt. Der skal være et konkret formålog en konkret plan, hvis man skal flytte væk fra familie og venner.
7.3.2 I udlandetAt der skal være et specifikt formål med at søge væk fra venner og familie, gælder i endnuhøjere grad for job i udlandet. Der skal være en plan, og det er der også for nogle, fx dem,der kan se, at deres profil faktisk passer bedre til udenlandske virksomheder end til danske:”Rigtig mange af de job, jeg har søgt, har jeg søgt i udlandet. For de firmaer, der arbejdermed stamceller, de er hovedsageligt i Nordamerika, men det er lidt svært at komme ind der,når man ikke har amerikansk eller canadisk statsborgerskab. Det er praktisk talt umu-ligt.” (Ivan, ingeniørdimittend, AAU)Men for mange er det ikke en nem beslutning at skulle flytte til udlandet, især hvis der ermand/kone og børn involveret:”Jeg synes, jeg har forsøgt at vende de sten, jeg kunne. Jeg har søgt et par job i Sverige, menellers ikke. Jeg har et lille barn, så der er lidt flere, jeg skal lokke med på ideen om atskulle længere væk.” (Arne, arkitektdimittend, Kunstakademiets Arkitektskole)Der er mange overvejelser, når man skal søge job i udlandet: Man skal være forberedt på atskulle bygge et helt nyt netværk op, ens nærmeste familie skal helst kunne flytte med, og såskal man være indstillet på, at man kan komme til at starte forfra, når man kommer tilbagetil Danmark, netop fordi ens netværk og kontakter er blevet skabt i udlandet. Det kan væreen rigtig god karrierestrategi for nogen at tage job i udlandet, men det er ikke en beslutning,
123
der er helt ligetil, og derfor er det heller ikke underligt, at kun 15 pct. søgte job i udlandet,inden krisen slog igennem. Og at krisen ikke har flyttet mærkbart på det tal er heller ikkeuforklarligt i betragtning af, at krisen er global: Det er ikke nødvendigvis nemmere at findejob i udlandet, sådan som arbejdsmarkederne ser ud nu.
7.4 JobtypebreddeDet er også interessant at se på hvilken type job, dimittenderne går efter: Er det fastansæt-telserne, projektansættelserne, job som freelancer eller er der tale om iværksættere, der vilvære selvstændige?I figur 7.4 kan vi se, at mens der er sket nogle forskydninger, så er det primært fastansættel-ser, dimittenderne søger. Og det er måske heller ikke så underligt:”Som akademiker bliver man opflasket meget med en lønmodtager-tankegang” (Julie,journaliststuderende, RUC)Der er ikke en kultur blandt de unge akademikere, der handler om, at man skal væreiværksætter. Nogle driftige, idérige unge gør det, men som vi kan se i figuren nedenfor, såer det ikke det normale:
124
Figur 7.4: Dimittenders jobsøgningsbredde hvad angår jobtype fordelt på før og efter denøkonomiske krise begyndte
Fastansættelse
93%92%
Projektansættelse
50%40%
Freelance
10%7%
Selvstændig
7%4%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Dimitteret efter krisenDimitteret før krisen
N: 1453. Analysen er afgrænset til dimittender, der er dimitteret i perioden fra januar 2008 til juni 2009. De, der er dimit-teret før krisen, er dimitteret i perioden fra januar 2008 til og med august 2008, mens de, der er dimitteret efter krisen, erdimitteret i perioden fra september 2008 til og med juni 2009.Spørgsmål: ”Hvilke af følgende beskæftigelsesmuligheder søgte du eller arbejdede du på at opnå i forbindelse med ditførste job?” eller ”Hvilke af følgende beskæftigelsesmuligheder har du på nuværende tidspunkt søgt eller arbejdet på atopnå?”.Kilde: Egne beregninger på undersøgelsesdata indsamlet af Rambøll Management Consulting.
Overordnet set, så søgte 92 pct. af dimittenderne før krisen fastansættelse, 40 pct. søgteprojektansættelser, 7 pct. af dem søgte job som freelancer, mens 4 pct. forsøgte sig somselvstændige. Det har ændret sig til, at 93 pct. af dimittenderne efter krisen søgte fastansæt-telse, 50 pct. søger projektansættelse, 10 pct. søgte job som freelancer, mens 7 pct. forsøgtesig som selvstændig. Så selvom det generelle billede fortsat er, at akademikere primært sø-ger traditionelle ansættelsesformer, så har krisen har altså orienteret dimittenderne modandre ansættelsestyper og mod iværksætterbranchen. I tabellen nedenfor kan vi se billedetfordelt på studieretningerne:
125
Tabel 7.2: Andelen der har søgt forskellige jobtyper, opdelt på før og efter den økonomiskekrise begyndteSelvstændigFørHistorieDanskCand.mercStatskundskabPsykologiBiologiCivilingeniørArkitekt2%6%2%0%11%4%1%14%
FreelanceFør4%19%0%3%4%2%4%32%
Projektansættelse FastansættelseFør60%42%23%27%24%50%22%65%
NFør4136676361357547
Efter3%6%3%2%11%1%5%19%
Efter8%15%4%3%3%4%6%36%
Efter58%48%29%42%23%44%32%76%
Før82%81%79%90%81%66%66%73%
Efter82%83%79%82%82%68%75%85%
Efter898419012314058153117
Analysen er afgrænset til dimittender, der er dimitteret i perioden fra januar 2008 til juni 2009. Ud er taget de uddannel-sesgrupper, hvor N er mindre end 20. De, der er dimitteret før krisen, er dimitteret i perioden fra januar 2008 til og medaugust 2008, mens de, der er dimitteret efter krisen, er dimitteret i perioden fra september 2008 til og med juni 2009.Spørgsmål: ”Hvilke af følgende beskæftigelsesmuligheder søgte du eller arbejdede du på at opnå i forbindelse med ditførste job?” eller ”Hvilke af følgende beskæftigelsesmuligheder har du på nuværende tidspunkt søgt eller arbejdet på atopnå?”.Kilde: Egne beregninger på undersøgelsesdata indsamlet af Rambøll Management Consulting.
Relativt set, så har psykologerne i høj grad været selvstændige både før og efter krisen –højst sandsynligt åbner de deres egne praksisser – mens arkitekterne før krisen lå højt, ognu ligger endnu højere. Arkitekterne søger i øvrigt både arbejde som selvstændige og somfreelancere, mens psykologerne ikke i synderlig høj grad søger som freelancere. Det gør tilgengæld danskdimittenderne, om end freelancer-orienteringen går lidt tilbage under krisen.En forklaring kunne være, at de danskdimittender, der arbejder på at få job som freelance-re, er orienteret mod kommunikationsbranchen, der har været særligt hårdt ramt underkrisen.Statskundskaberne, biologerne og civilingeniørerne orienterer sig ikke i så høj grad mod dealternative ansættelsesformer, skønt ingeniørerne kommer lidt efter det i forbindelse medkrisen. Statskundskaberne er traditionelt orienteret mod centraladministrationen, hvor derikke er mange alternative ansættelsesformer, og desuden har vi tidligere været inde på, atde, ud af de uddannelsesretninger, undersøgelsen omfatter, har lettest ved at komme ind påarbejdsmarkedet. Derfor har de ikke incitamenter til at søge alternative veje ind på ar-bejdsmarkedet (i modsætning til arkitekterne, hvis høje ledighed sandsynligvis ikke er enubetydelig faktor for, at de søger så mange forskellige ansættelsesformer). Især for biolo-gerne, men sikkert også for nogle typer ingeniører, gælder det dog, at det er meget vanske-ligt for dem at starte noget nyt op selv eller arbejde som freelancer, fordi selve arbejdsfor-men, i hvert fald for mikrobiologerne, kræver stor kapital:
126
”Det kræver godt nok meget kapital at sætte et laboratorium op – man bliver ikke barelige freelancebiolog” (Brian, biologistuderende, KU)Derudover ligger der en generel udfordring for nyuddannede i, at de i sagens natur ikkekender arbejdsmarkedet særlig godt. Og derfor kan det være svært at finde ud af, hvor mankan bidrage med noget nyt:”Det er nok også lettere for en erfaren biolog, der lige netop har fundet en niche. Det erikke noget man lige gør.” (Benjamin, biologistuderende, KU)”Det handler nok også om, at man skal ud i virkeligheden, før man kan se, hvor mankan gøre gavn. Når man lige kommer fra universitetet, så er det svært at se, hvor man ligekan gøre en forskel.” (Hanne, historiedimittend, SDU)Udover erfaring, kræver det som sagt også kapital – for nogle mere kapital end for andre -men det kræver penge at starte sin egen virksomhed. Og alligevel er der nogle nyuddanne-de, der kaster sig ud i stable egen virksomhed på benene, også selvom det er i krisetider:”Jeg er i gang med sammen med en tidligere medstuderende at starte en mindre, selvstændigvirksomhed op, men det er lidt svært i de her tider. Vi har udviklet et softwaresystem tilden offentlige plejesektor, så man bedre kan styre sine ressourcer i forbindelse med dækningaf vagter udenfor det fast personale. Men det er en meget langsom proces, og der kommerikke rigtig nogle penge ind, og det skulle der jo helst på et tidspunkt.” (Imran,ingeniørdimittend, AAU)Det kræver mod, talent og held at starte sin egen virksomhed, men der er altså nogle, dergør det. Mange gør det nok, fordi de har fået en god idé, og de simpelthen ikke kan ladevære, men krisen har også gjort, at man må tænke lidt nyt. Og det på trods af, at en dybtgå-ende, længerevarende økonomisk krise gør en lille, nystartet virksomhed til en noget risika-bel affære.Flere søger projektansættelser, mange sandsynligvis fordi det er svært at få en fastansættel-se, mens andre forsøger sig med freelancererhvervet. Det er nødvendigt, også for nyud-dannede, hvis forudsætninger for at skabe egne nicher må siges at være dårligere, end fordem, der har et årelangt branchekendskab. Men det er nødvendigt for nogle, fordi marke-det simpelthen er så svært. Og de nyuddannede må erkende, at mens samfundet i teorienvil dem alt det bedste, så er det alligevel begrænset, hvad der bliver gjort for, at de får fod-fæste på arbejdsmarkedet.
127
Kapitel 8: Det Trehovede MonsterI de gode tider er der kun en mindre del af dimittenderne, som stifter bekendtskab medbeskæftigelsessystemet, da godt 75 pct. selv finder beskæftigelse uden at være i berøringmed hverken a-kasse, jobcenter eller anden aktør. Med de nuværende konjunkturer er dettil gengæld næsten halvdelen af dimittenderne, som kommer i nærkontakt med beskæftigel-sessystemet. Dette kapitel indeholder en nærmere beskrivelse af dimittendernes oplevelserog vurderinger af beskæftigelsessystemet anno 2009.Beskæftigelsessystemet er meget stærkt detailreguleret med sparsom plads til, at de enkelteaktører kan imødekomme individuelle ønsker og behov hos den ledige akademiker. Regler-ne er stort set ens for alle dimittender, og derfor er det interessant at se på, hvordan denyuddannede føler sig behandlet af beskæftigelsessystemet som helhed. Vi vil i dette kapitelnæsten udelukkende lægge os op ad det kvalitative materiale fra vores 28 fokusgruppeinter-views.De nyuddannede fortæller ikke kun om arbejdsmarkedets lukkede døre, men også omhvordan de overordnet set møder tre ting fra beskæftigelsessystemet, når de bliver ledige:Bureaukrati, kontrol og straf:” Beskæftigelsessystemet? Det er et trehovedet monster, hvor hvert hoved ikke snakker medde andre. Jeg savner koordination, og så synes jeg, at man hører ting nogen gange, der erfuldstændig ligegyldige. Jobcenter, a-kasse, anden aktør, det er tre instanser, der snakker,men som ikke snakker sammen.” (Hector, historiedimittend, SDU)”Jeg havde alle de her ting med, så vi kunne få en snak om mine muligheder, og så viste detsig, at jeg bare skulle have et flueben! Hun havde blot til opgave at spørge, om jeg havdetænkt mig at søge. Hun var automatiseret til at sætte flueben, så længe jeg bare mødte op.Så jeg kan godt forstå, at folk går nedenom og hjem på det her, fordi det var så uværdigt.Jeg havde da ikke troet, at den måde de gjorde det på, var så meget en latterliggørelse afmig.” (Albert, arkitektdimittend, Kunstakademiets Arkitektskole)”Der er et strafmoment i det nuværende system, hvor man skal straffes for ikke at have etarbejde.” (Arne, arkitektdimittend, Kunstakademiets Arkitektskole)Enkelte interviewpersoner beretter, at de har fået brugbar hjælp og vejledning, enten fra a-kasse, jobcenter eller anden aktør – eller i ganske få tilfælde fra flere instanser - men for
128
flertallet af interviewpersonerne bliver frustrationerne ved at være ledighed direkte forstær-ket af den indsats, de møder i systemet. De følgende afsnit går i dybden med dimittender-nes oplevelse hos hhv. a-kassen, jobcenter og anden aktør.
8.1 A-kassenA-kassen er det første sted, man som ledig møder systemet – i hvert fald ansigt-til-ansigt.Man vil modtage information om de gældende regler for jobsøgning, og afhængig af a-kasseog dimissionstidspunkt vil man på et eller andet tidspunkt inden for de første ledighedsmå-neder blive indkaldt til det første møde. De nyeste dimittender har fået et CV-møde indenfor tre uger, men de fleste vil først møde a-kassen til rådighedsmøde, der bliver afholdtinden for de første tre måneders ledighed. På dette rådighedsmøde vil man blive bedt om attage et par eksempler på jobansøgninger med, og der vil blive foretaget en vurdering af, omman har levet op til jobsøgningsreglerne.Typisk vil der på mødet både være fællesorientering og et efterfølgende individuelt møde,hvor man sidder overfor en konsulent, der skal godkende den generelle jobsøgningsadfærdog de specifikke jobansøgninger. Der vil derudover typisk blive lagt en plan for den viderejobsøgning. Der er kurser og tilbud i a-kasse-regi, som de ledige kan benytte sig af, hvis derellers er plads på kurserne.Blandt dimittenderne er der stor forskel på, hvordan de har oplevet den behandling, de harfået fra a-kassen:”A-kassen gør jo bare deres arbejde, der er ikke så meget at sige - de er jo fair nok.”(Frank, filosofidimittend, KU)”De mennesker, der sidder i a-kassen kunne godt være bedre forberedte og meremenneskelige… Konsulenten, jeg sad overfor, forkastede alle muligheder om løntilskud ogpraktik som ubrugbare, havde ikke selv nogen forslag, og synes samtidig ikke, at jeg gjordenok.” (Hector, historiedimittend, SDU)”Jeg har et ganske fint forhold til min a-kasse - jeg har også været til samtaletræning, hvorjeg sad dernede i tre-fire timer, inden jeg skulle til samtale med videokamera på, så jegkunne øve mig.” (Christian, cand.merc.-dimittend, AU)I min a-kasse var det hele meget generelt - de ved jo ikke noget om arkitektbranchen. Minkonsulent sagde bare: "Er det ikke noget med nogle konkurrencer? Eller hvordan er det, Iplejer at få job?" (Abelone, arkitektdimittend, Kunstakademiets Arkitektskole)
130
Citaterne overfor viser en stor forskel på, hvordan dimittenderne oplever a-kassen. Og dentvetydige vurdering er ikke så mærkelig, fordi a-kassens rolle netop er tvetydig i forhold tilmedlemmerne. A-kassen hænger i medlemmernes øjne på mange måder sammen med denfaglige organisation, og det gør forvirringen større for mange nyuddannede, der ikke helthar opdaget forskellen, før man rent faktisk står hos a-kassen – for deres funktion er megetforskellig fra den faglige organisations.Principielt er a-kassen medlemmernes ”egen”, men ikke på samme måde som den fagligeorganisation, hvis primære opgave er at varetage medlemmernes interesser. De faglige or-ganisationer er økonomisk uafhængige af offentlige midler. Det gælder ikke for a-kasserne,som udover medlemmernes basisfinansiering får finansieret resten af deres virksomhed afoffentlige midler. Det medfører, at a-kassen er underlagt en stærk detailregulering fra detoffentlige. A-kassen er mere at betragte som et forsikringsselskab, der primært har fokus påat sikre, at medlemmerne får de ydelser, som de har krav på – men også at sikre, at med-lemmerne opfylder en række krav om at være til rådighed for arbejdsmarkedet.Da a-kassen også rådgiver sine medlemmer om deres jobsøgning og arrangerer jobsøg-nings- og vejledningskurser m.v., får den en dobbelt rolle i forhold til sine medlemmer. Detkan være en svær balancegang at forvalte denne dobbelte rolle, således at medlemmerneføler, at a-kassen primært varetager deres interesser.Det generelle indtryk er, at dimittendernes vurdering handler mere om hvilken konsulent,de har siddet overfor, end hvilken a-kasse de er medlem af og hvilken rolle a-kassen har.Citaterne ovenfor viser tydeligt, at a-kasserne bliver vurderet meget på deres ansigt udadtil.Ikke én vurderer dem efter, hvorvidt a-kassen har kunnet skaffe dem et arbejde. Det hand-ler om den forståelse og støtte – eller mangel på samme – de har fået fra a-kassen. Og for-skellen på, hvordan den enkelte bliver behandlet, hænger højst sandsynligt sammen med,hvordan den enkelte konsulent forstår sin primære rolle: Er han/hun på medlemmets sideeller på forretningens side? Handler det om at få enhver ledig ud af arbejdsløshedskøenhurtigst muligt eller bedst muligt? Mange møder forståelse for deres situation, men a-kassens udfordring er, at alle medlemmer vil forvente den forståelse, netop fordi de ermedlemmer – de opfatter a-kassen som ”deres” og forventer derfor også, at a-kassen agererherefter.
8.2 JobcenteretKontakten til jobcenteret er obligatorisk for alle ledige, og afhænger derfor ikke af, om manindividuelt er medlem af en a-kasse eller ej. Skal man have offentlig understøttelse (og herbliver dagpenge regnet med, selvom det er delvist selvfinansieret), så skal man møde op hosjobcenteret, når man bliver indkaldt, og så kræver de, at man har et tilgængeligt og opdate-
131
ret CV på deres hjemmeside jobnet.dk, hvor man desuden skal melde sig fortsat ledig hveruge.Udover et enkelt møde, hvor man får hjælp til at lave sit CV til hjemmesiden, og så i øvrigtden ugentlige kontrol på hjemmesiden, hvor man skal markere, om man fortsat er aktivtjobsøgende (dvs. at man ikke er doven, syg eller i udlandet), så har nogle ledige akademike-re ikke meget kontakt med jobcenteret, fordi de relativt hurtigt bliver gelejdet videre tilanden aktør. For de dimittender er det svært at gennemskue, hvilken funktion jobcenteretegentlig har andet end at føre kontrol via en hjemmeside og indkalde til et møde, hvor mani det store hele får de samme informationer, som man får hos a-kassen:”Jeg ville gerne være fri for at skulle klikke mig aktiv hver uge på Jobnet. Det er nogetmærkeligt noget - også fordi, hvis jeg glemmer det, så får jeg et brev fra dem næste dag og såspilder de fem kroner på at sende det afsted. Man burde måske bare skære jobcenter-ledetvæk. Det er spild af tid, som jeg ser det.” (Imran, ingeniørdimittend, AAU)”Jeg fik en indkaldelse til jobcenteret, hvor jeg skulle til møde, og på det møde fik jeg atvide, at de ikke kunne hjælpe mig, fordi jeg har en lang videregående uddannelse. De harallesammen været rigtig søde, men jeg synes bare, det var spild af jobcenterets og min tid, atjeg ikke bare fik et brev med det samme om, at jeg skulle sendes videre. Hvorfor skal jeglige forbi dem og så ikke mere?” (Bodil, biologidimittend, KU)De dimittender, der hurtigt ryger videre til anden aktør, får deres aktivering gennem dem.De andre starter deres aktivering hos jobcenteret. Og den mest brugte aktiveringsform hosjobcenteret er længerevarende jobsøgningskurser:”Du får jo ikke et job gennem jobcenteret. De har så mange faggrupper, de skal favne over,så de har jo ikke engang en idé om, hvad du kan, når du kommer ind ad døren. Jeg harikke været så meget i kontakt med dem endnu, men jeg ved, der lurer et 6 ugersjobsøgningskursus. De vil det sikkert godt, men det er så bureaukratisk. De skal vise, atde kan yde en service og det gør bare, at der kommer den her type nyttesløse kurser. Jeg harda tænkt mig at kæmpe en brav kamp for at få det ned på et par dage - 6 uger er jovanvittigt ” (Casper, cand.merc.-dimittend, CBS)”Jjeg var for første gang til en personlig samtale ude på jobcenteret i sidste uge, og det var,hvad man kunne forvente. De var meget kæft-trit-og-retning, og noget firkantede. Hvilketer lidt strengt faktisk, fordi det er dem, der har glemt mig i en bunke og så skulle detpludselig gå så hurtigt. Jeg fik to dage til at finde en praktikplads ellers skulle jeg tiljobsøgningskursus. Der er virkelig problemer med kommunikationen - de kalder ind énselvom man ikke skal være der etc. Jeg er rigtig, rigtig træt af bureaukratiet og af virkeligurimelige folk.” (Christine, cand.merc.-dimittend, CBS)
132
Jobcenteret opleves ikke værende gearet til akademikere, hvilket også er årsagen til, at akti-veringsopgaven i princippet er overgivet til anden aktør. Men dimittenderne oplever stadigmeget bureaukrati, ikke mindst fordi overgangen – selv for dem, der kommer hurtigt videreog altså ikke bliver aktiveret gennem jobcenteret – ikke er smidig; de ledige ryger ikke di-rekte fra a-kassen til anden aktør, men skal et stop forbi jobcenteret, hvilket synes at forvir-re jobcenteret lige så meget som det forvirrer dimittenderne. Og dem, der oplever aktive-ringen gennem jobcenteret, vil typisk få et jobsøgningskursus, der ikke er lavet til akademi-kere, men til en meget bred faggruppe:”Det føles deprimerende at gå på jobcenteret med folk, der er et helt andet sted i deres liv.”(Camilla, cand.mag,-dimittend AU)Nogle få har dog på den anden side været heldige nok til at møde forståelse for deres situa-tion hos jobcenteret, og gør de det, vil de også vurdere dem positivt:”Men da min specialemakker og jeg fandt ud af, at vi manglede den grafiske del i forholdtil, hvad der blev efterspurgt, så kunne vi godt få det kursus, selvom det faktisk var enmåned for tidligt i forhold til reglerne. Så der var de rimelig forstående nede på jobcenteret, ihvert fald hende, vi snakkede med. Jeg har så lade mig høre, at det er meget forskelligt,hvor heldig man lige er.” (Christian, cand.merc.-dimittend, AU)Interviewpersonerne fremhæver, at hvis jobcenteret – og det gælder i og for sig alle aktø-rerne i beskæftigelsessystemet – ser mennesket frem for systemet, og er villige til at tilpassereglerne, så de passer på de enkelte, så er dimittenderne virkelig positive. Flere af dimitten-derne oplever det som nedtrykkende, at systemet ofte signalerer, at de ledige blot er numrei rækken, der nok snylter på samfundet. I stedet for at signalere, at man som ledig er et po-tentiale for samfundet. Dimittenderne giver udtryk for en selvforståelse, der ofte er byggetop omkring, at de har knoklet i mange år for at få et godt job og derigennem bidrage posi-tivt til samfundet; en fortælling, der er opretholdt gennem hele deres studietid. Men nuhvor dimittenderne har svært ved at få deres første job, så føler de sig ofte mistænkeliggjortaf systemet på trods af, at det er en helt ekstraordinær situation, samfundet står i. Den delaf systemet, der kan give et andet indtryk, vil blive oplevet positivt.
8.3 Anden AktørLedige dimittender overgår til et privat firma – en såkaldt ’anden aktør’ – senest efter 7måneders ledighed. For nogle uddannelsesgrupper, der har større risiko for langtidsledig-hed, overgår ledige dimittender allerede efter 4 måneder.
133
Disse andre aktører har kvalificeret sig til opgaven gennem en udbudsrunde, hvor de harskullet demonstrere viden om det akademiske arbejdsmarked og redegøre for, at de kantilbyde en virksomhedsnær indsats til ledige akademikere.Principielt skulle dimittenden således opleve at komme over til en instans, som i højeregrad er gearet til at tackle de beskæftigelsesmæssige udfordringer for ledige med en akade-misk uddannelse. Det burde de andre aktører bl.a. kunne tilbyde gennem et mere udbyggetnetværk af virksomheder, som anvender højtuddannet arbejdskraft end eksempelvis job-centeret og a-kassen.Men hvis de andre aktører har kontakter, så er det gået hen over hovedet på flere af dimit-tenderne:Det er altså lidt irriterende, at man får de samme informationer, når man kommer ud tilanden aktør, som man har fået fra a-kassen og jobcenteret. Måske ville det være smartere -og det sagde jeg også til ham derude - hvis de havde kontakterne til virksomhederne og såkunne de sende ens CV videre, og så kunne man få svar på om den eller den virksomhedkunne være interesseret i at give én en samtale eller tilbyde en praktikplads e.l. De harikke nogen forbindelser til virksomheder, så det virker lidt meningsløst. De har allesammen samme funktion.” (Imran, ingeniørdimittend, AAU)Anden aktør får, ligesom de andre to instanser, en blandet modtagelse af dimittenderne.Også her virker det baseret på, hvem man møder:”Jeg er lige startet ved anden aktør, og der er min konsulent faktisk meget human ogforsøger at se det fra min vinkel. Hvor min opfattelse er, at i a-kassen og ved jobcenteret,der handler det meget mere om systemet.” (Hanne, historiedimittend, SDU)”Jeg synes egentlig, jeg har fået god støtte fra min a-kasse, men det er håbløst hos andenaktør. Jeg føler mig overkvalificeret, når jeg sidder derude - jeg kunne lige så godt sidde ikonsulentens job. Han slog op på Google for at læse om min uddannelse. Det tog ham enmåned ikke at finde frem til noget. Det er virkelig op ad bakke.” (Christian, cand.merc.-dimittend, AU)Anden aktør skulle være direkte udvalgt til at afhjælpe akademikernes udfordringer, mensom ovenstående citater viser, så er det ikke altid det indtryk, de ledige akademiker får. Deter den samme fortælling, der går igen fra oplevelsen af hhv. a-kasse og jobcenter: Hvis kon-sulenten det pågældende sted viser forståelse og omtanke og virker som om vedkommendehar sat sig lidt ind i, hvem han eller hun sidder overfor, så er det nok. Dimittenderne for-venter ikke mere. De forventer ikke at kunne læne sig tilbage og så få en plan og et job ud-leveret. De ved godt, at det er deres ansvar at skaffe et job. Men de håber på at møde for-
134
ståelse, hvis det ikke i første omgang lykkes at finde det job, og i den forbindelse er de ledi-ges oplevelser af de andre aktører meget forskellige.
8.4 JobsøgningskursetLængerevarende jobsøgningskurser bliver flittigt brugt, når beskæftigelsessystemet skal ak-tivere de ledige akademikere. Ifølge de unges erfaringer så er det det principielle krav til,hvor lang tid man skal aktiveres og ikke indholdet på kurset, der får lov til at bestemmekursuslængden. 1-2 dages jobsøgningsinformation bliver især hos jobcenter og anden aktør,der står for aktiveringen, spredt ud over 4-6 uger. Nedenfor har vi samlet de positive vur-deringer af jobsøgningskurserne:Figur 8.1. Positiv vurdering af jobsøgningskurser/workshop fordelt på udbyder
Faglig organisation/a-kasse (324)
28%
Anden aktør (56)
19%
Jobcenter (24)
13%
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
I høj eller i meget høj grad
N: 404. Analysen er afgrænset til respondenter, der kun har deltaget i jobsøgningskursus/workshop hos én af de angivneudbydere.Spørgsmål: ”I hvilken grad vurderer du, at tilbuddet jobsøgningskursus har givet dig konkret positivt udbytte i forhold tilat få et job?”. Personer der har vurderet tilbuddet positivt har enten svaret ”i meget høj grad” eller ”i høj grad”.
Kilde: Survey blandt dimittender og kandidatstuderende efteråret 2009, Rambøll Management Consulting.
Et jobsøgningskursus hos en faglig organisation og a-kasse kan – men behøver ikke – væreet længerevarende forløb. Det er det til gengæld hos jobcenter og anden aktør, og dimitten-derne er ikke begejstrede for at blive sat til opbevaring og overvågning i stedet for rent fak-tisk at lave noget, der kan føre dem tættere på et reelt arbejde:”Hvordan kan man så hurtigt være faldet så langt, så man nu er endt som sådan en taberi systemet, der bare skal overvåges?”(Christine, cand.merc.-dimittend, CBS)
135
”Jeg er som sagt på tvungen 4-ugers jobsøgningskursus. I dag var det bare selvstændigtarbejde, jeg skulle bare sidde og søge. Nogle gange får man noget information, men kanbruge, men ikke meget, man ikke ved i forvejen. Og ikke noget, der ikke kunne skæresned til et 1-dags-kursus. Jeg skal sidde der en måned.” (Frank, filosofidimittend, KU)Nogle dimittender påpeger, hvordan det at skulle sidde sammen med andre og søge jobhele dagen i rigtig mange dage kan være direkte kontraproduktivt:”De [andre deltagere] sidder og spiller 7-kabale og er på Facebook, hvis der ikke er noglejob at søge - for man skal sidde der mellem 9-16 alligevel. Det er virkelig spild af tid. Oghvis man gerne vil ringe ud, så er det anstrengende med alle dem, der snakker ibaggrunden. Det er tusind gange bedre at sidde derhjemme. Hvis man skal have sådan etkursus, så skal det være kortere tid, hvis de ikke er i stand til at fylde ugerne ud.”(Caroline, cand.merc.-dimittend, CBS)Andre undrer sig over, at man ikke fylder tiden ud med brugbare kurser, så jobsøgning skeri nogle tidsrum, mens andre tidsrum bliver fyldt ud med brugbare værktøjskurser:”Hvorfor lægger de ikke nogle relevante fag ind på de der 6-ugers jobsøgningskurser? Såkunne man selv vælge til eller fra, i stedet for, at man bare skal sidde der og glo. Der ermange, der ville have glæde af matematik- eller Excel-kurser.” (Christine, cand.merc.-dimittend, CBS)I andre aktiveringstilbud, såsom job med løntilskud og virksomhedspraktik, oplever deledige i det mindste, at de kan bruge deres tillærte kompetencer produktivt, og måske fånoget erfaring, der vil gøre dem bedre i stand til at få et job på den anden side af forløbet.4-6 ugers jobsøgningskurser, hvor der ikke er information til mere end 1-2 dage, oplevesikke produktivt jobskabende – dimittenderne ser det mere som opbevaring og unødvendigkontrol af, om de yder noget for deres dagpenge. En ydelse, der bare består i at sidde ogkigge, fordi der ingen job er at søge og mange arbejdspladser ligefrem frabeder sig uopfor-drede ansøgninger. Denne type aktivitet, der egentlig er en fastholdelse i passivitet, er me-get symptomatisk for beskæftigelsessystemet. Dimittenderne efterspørger projekter at kastesig over i stedet, såsom frivilligt arbejde eller opkvalificerende kurser, men udbuddet afkurser er begrænset, og deltagelse i frivilligt arbejde er ikke tilladt. i noget mærkbart omfang
8.5 Akademikerne overfor det trehovede monsterUdover jobsøgningskurset, er der flere ting, som dimittenderne påpeger kunne være ander-ledes i det nuværende system. På mange punkter virker det, som om systemet slet ikke for-står akademikerne eller i hvert fald ikke er indrettet, så det virker konstruktivt for de nyud-dannede. Der er tilbud om 6-ugers uddannelseskurser, men udbuddet er stærkt begrænset
136
og passer ikke på alle uddannelsesgrupper. Der er ingen fleksibilitet i forhold til, hvad denenkelte ledige virkelig kunne have brug for:”Jeg synes, det er mærkeligt, at man bliver holdt så passiv, mens man er på dagpenge. Manmå ingenting lave - så det er jo åndssvagt, at jeg ikke kan følge et uddannelsesforløb imens,for så mange job er der heller ikke at søge - jeg ville godt kunne gøre begge ting på éngang.” (Christian, cand.merc.-dimittend, AU)”Der burde være nogle gode kurser, man kan tage. Der er ikke så mange i øjeblikket, ogde er ikke rettet mod arkitekter.” (Abelone, arkitektdimittend, KunstakademietsArkitektskole)Problemet med passiviteten, som nogle akademikergrupper møder ved ikke at kunne få lovtil at lave frivilligt arbejde, selvom det kan betyde, at man kan gøre en forskel (og man somledig har noget at stå op til) bliver endnu mere tydelig, når vi kigger på arkitektgruppen.Arkitekterne har nogle alternative veje ind i beskæftigelse, som systemet ikke tager højdefor:”Man må ikke deltage i konkurrencer, fordi så er man ikke "ledig" mere. Det er jo heltvanvittigt. Det er jo den eneste måde, man kan udvikle sig på som arkitekt, det er atdeltage i nogle konkurrencer og holde sig aktiv og måske blive set, hvis man er heldig. Sålænge man ikke tjener penge på det, burde det jo ikke være noget problem. Det er jo okayat modregne det i dagpengene, hvis man skulle være så heldig at vinde. Man ville også fågenereret nogle nye iværksættere, der satte nogle nye tegnestuer op. Fordi det er den typiskemåde at starte på, at man vinder nogle ting. Og det skal da netop være en mulighed for dearbejdsløse” (Alma, arkitektdimittend, Kunstakademiets Arkitektskole)”Der kunne være rigtig mange gode ting ved, at det var i orden at deltage i konkurrencer.Man ville blive en meget bedre arkitekt af det og man ville blive et gladere menneske.”(Alvin, arkitektdimittend, Kunstakademiets Arkitektskole)Akademikere bliver omfattet af ”one size fits all”-problematikken, som ikke kun findes iuddannelsespolitikken, men som bestemt også findes i beskæftigelsespolitikken. I stedet forkonkret at kigge på, hvad den enkelte ledige har brug for, eller hvad specifikke akademiker-grupper har brug for, så skærer man alle over én kam og skaber derfor unødvendige barrie-rer for de ledige til at komme i beskæftigelse.Det fremgår af fokusgruppeinterviewene, at de ledige dimittender ikke stiller krav om, atbeskæftigelsessystemet altid skal stå parat med nøglen til at løse netop deres beskæftigelses-udfordringer. I stedet for har dimittenderne en forventning om, at systemet som minimumudviser forståelse for den fortvivlelse, der er ved ikke at kunne finde et arbejde indenforens kompetencefelt og ikke at vide, hvornår det overhovedet vil lykkes.
137
Interviewpersonerne fremhæver, at længere tids ledighed for en ung dimittend ofte bliverén af de største, personlige kriser, de har oplevet. De ledige dimittender giver udtryk for, atde starter ud med en lang række nytillærte kompetencer og et stort gåpåmod i forhold til atkomme ind på arbejdsmarkedet og til at få lov til at bruge disse kompetencer. Derfor stårdet for mange af interviewpersonerne som et stort paradoks, at de i beskæftigelsessystemetofte oplever bureaukrati, tidspres og ligegyldighed overfor deres situation. Derigennemoplever de nemlig, at beskæftigelsessystemet er med til at skubbe dem længere ud i derespersonlige krise i stedet for at give dem en håndsrækning. Det opleves direkte stigmatise-rende at blive decimeret til at være ”et nummer i rækken”, der skal ekspederes ud af syste-met hurtigst muligt – i stedet for bedst muligt. Modtagelsen i systemet kan altså have vidt-rækkende konsekvenser for den enkelte, og flere af dimittenderne står uforstående overfor,at beskæftigelsessystemet ikke kan have en mere konstruktiv udformning.F.eks. peger interviewpersonerne på, at det burde være muligt at designe et beskæftigelses-system, hvor der er en bedre balance mellem brugbar hjælp og kontrol. Det nuværendesystems overvægt af bureaukratisk kontrol afføder en tone, som opleves helt unødvendigog i værste fald undergravende for dimittendernes gå-på-mod.Desuden påpeger de interviewede, at det ligger lige for at strømline samarbejdet melleminstanserne (a-kasse, jobcenter og anden aktør) i systemet; eller som minimum at opnå enbedre funktionsdifferentiering imellem dem. Det nuværende system efterlader et indtryk afet stort ressourcespild, hvor flere instanser er sat i verden til at gøre det samme i stedet forat supplere hinanden.Endelig peger de ledige dimittender på, at den aktivering, de tilbydes, kunne tilrettelæggesmere virksomhedsnær og individuel i stedet for blot at ske, fordi reglerne dikterer aktive-ring af en bestemt længde på et bestemt tidspunkt uden øvrige kvalitetskrav. Dimittendernefinder det unødvendigt, at beskæftigelsessystemet binder mange ressourcer til aktivering,som er med til at fastholde de ledige i passivitet og i en fortsat tilværelse på offentlig for-sørgelse i stedet for at finde noget relevant i forhold til de individuelle behov og ønsker.Manglende fleksibilitet, for strikse regler, der for nogle instanser er fuldstændig ubøjelige,samme information flere gange, indkaldelse til møder, der ikke er relevante, og en mang-lende forståelse og medmenneskelighed i systemet; det er det overordnede indtryk af be-skæftigelsessystemet. Men samtidig kan vi se dimittender, der så snart de møder forståelseét sted, kaster alt andet kritik til side. Dimittenderne forstår godt, at der skal opstilles kravtil dem, men hvis kravene er uforståelige, og man ikke kan deltage i aktiviteter, som manmener kunne være fremmende for at få et arbejde, så holder forståelsen også op. Så er derbare skuffelsen tilbage. Og en overhængende fare for et frit fald.
138
Bilag A: MetodeA.1 InterviewundersøgelsenViharinterviewet78kandidatstuderendeogdimittenderfraKøbenhavnsUniversitet,RoskildeUniversi‐tet,DanmarksTekniskeUniversitet,SyddanskUniversitet,AarhusUniversitet,AalborgUniversitet,Dan‐marksBiblioteksskole,KunstakademietsArkitektskoleogÅrhusArkitektskole.Ialterderforetaget28interviews,hvoraf23erfokusgruppeinterviewsog5erdybdeinterviews.Samlebetegnelsenirapportenerfokusgruppeinterviews,fordideterdenovervejendetypeiundersøgelsen.Interviewdeltagerneerudvalgtudfrafølgendekriterier:1)Atdeentenpåuddannelsesstedeterregistreretsomkandidatstuderendemedikkemereend60ECTSpointtilbagepådereskandidatellerdeideresa‐kasseerregistreretsomdimittender,2)Atdelæserénaffølgendestudieretninger:Historie,dansk/nordisk,film‐ogmedievidenskab,filosofi/idéhistorie,statskundskab/forvaltning,cand.merc.,bio‐logi,journalistisk(kandidatstuderende),biblioteks‐oginformationsvidenskab,ingeniør,arkitektellerpsykologi.Allestudieretningererrepræsenteretidekvalitativeinterviews,menikkeiligestortomfang,daantalletafhangaf,hvormangestuderendeellerdimittender,dervarinteresseredeioghavdemulighedforatdeltage.Derforvilderværenoglestudieretninger,derkvantitetsmæssigterstærkererepræsenteretiin‐tervieweneendandre.Deltagerneiintervieweneeranonymiserede;deharhvertfåettildeltetfalsknavn,hvisbegyndelsesbog‐stavsvarertilbegyndelsesbogstavetpåderesstudieretning.Detvilaltsåsige,atarkitekternesnyenavnestartermedA,bibliotekarernemedBogsåfremdeles.Interviewenetogca.1‐1½timeogdeltagernevarmedilodtrækningenomnogetgodvin.Deflestedelta‐gere(ca.60udaf78)erciteretiundersøgelsen.Alleintervieweneerblevettransskriberet.Interviewperso‐nernessvarersåledesgengivettilnærmelsesvistmundretirapporten;dogerdetmundtligesprogsordstil‐lingblevetrettetindtilskriftligordstilling,pauseord(såsom”øh,”ik?”osv.)erudeladt,ogmanglendeord,derkunneudeladesieninterviewsituation,hvorordetgavsigselv,erblevettilføjet,såmeningenkunneforståsirapporten.Viharværetmegetpåpasseligemedikkeatbrugederesudsagniandenkon‐tekst,enddetvartiltænkt.Viharforsøgtatgiveallemulighedforatkommetilorde,mensamtidigharviprioriteretatbrugedeudsagn,dermestpræcistfortaltedet,somflerevarindepå.Deterisagensnaturikkemuligtattageallessynspunktermedienhversituation,menvihartilstræbtatgengivedetbillede,somalleinterviewenesamletgav,ognaturligvisogsågivepladstilmodsatrettedeudsagn.
A.2 SpørgeskemaundersøgelsenRambøllManagementConsultinghariefteråret2009gennemførtenspørgeskemaundersøgelseforACmedgodt3.000kandidaterogdimittender.Ialtblev5049personerkontaktetmedhenblikpåatmedvirke
140
–herafhar3051svaret.Kontaktoplysningerneerblevetstillettilrådighedafdeuddannelsesinstitutioner,hviskandidatstuderendemedvirkeriundersøgelsenogafdea‐kasser,hvisdimittendermedvirker.Demedvirkendeuddannelsesinstitutioneroga‐kassererpræsenteretitabellenherunder:
Bilagstabel A.1: Uddannelsesinstitutioner og a-kasserUddannelsesinstitutionerArkitektskolen ÅrhusCopenhagen Business SchoolDanmarks BiblioteksskoleDanmarks Tekniske UniversitetKunstakademiets ArkitektskoleKøbenhavns UniversitetRoskilde UniversitetSyddansk UniversitetAalborg UniversitetÅrhus UniversitetDererblevetudsendtinvitationeraftoomgange.Mellemdetoomgangeerderblevetlavetenefterstrati‐ficering.Pådenmådesikredesdet,atalledeudvalgteuddannelsesretningererrepræsenteretmedenfornuftigkritiskmasse.Deførsteblevkontaktetd.16.september2009viae‐mail.De,derefterfølgendeerblevetinviterettilatmedvirketelefonisk,erentenblevettilbudtatfåtilsendtinvitationenpr.e‐mailelleratgennemføreinter‐viewettelefonisk.Langtdeflestevalgteatfåtilsendtspørgeskemaetovere‐mail.Efterdenførstedataindsamlingerderlavetenvurderingaf,omdereropnåetentilstrækkeligsvarprocentforhveruddannelsesretningiforholdtil,omdetermuligtatsigenogetstatistiskvalidtbrudtnedpåud‐dannelsesretning.Idenopfølgendedataindsamlingerderderforbevidstblevetudvalgtflerepersonerfradeuddannelsesretninger,hvorderikkevarsærligmange,derhavdesvaretiførsteomgang.Iandeninterviewomganger834blevetinviterettilatmedvirke.Deførsteblevinviteretpr.e‐maild.27.oktober2009.Altialthar3051personersvaretpåspørgeskemaerne.Herundererentabel,dervisersvar‐procenterogfrafaldsårsager.De536,derfalderudenformålgruppen,erfordeflestesvedkommendeper‐soner,dererdimitteretførd.1.januar2008.
A-kasserMagistrenes a-kasseAkademikernes a-kasseCA a-kasseIngeniørernes a-kasse
141
Bilagstabel A.2: SvarprocentKandidat-studerendeBruttostikprøveRespondenter som falder udenfor målgruppenGyldig bruttostikprøveIngen kontaktKan ikke træffes inden for un-dersøgelsesperiodenØnsker ikke at deltageSprogproblemerDelvis besvarelseAndetGennemført besvarelseSvarprocent2.0032771.72664236801425492553,6%Dimittender3.5822623.320979529066702.12664,0%Total5.5855395.0461.62188170209243.05160,5%
Kilde: Rambøll Management Consulting: Undersøgelse af kandidatstuderendes og dimittenders jobfokus, januar 2010.
Antalletafstuderendeogdimittendervariererpåtværsafuddannelsesretning.Derforindgårderhellerikkeetligeantalpersonerfrahverstudieretningispørgeskemaundersøgelsen.Affigurenherunderfrem‐gårdet,atdererflestcand.merc.’erederharsvaretpåskemaet,mensdererfærrestjournalister.
Bilagsfigur A.1: Populationen opdelt på uddannelsesretningCand.merc. (472)Civilingeniør (418)Statskundskab/Forvaltning (376)Psykologi (343)Arkitekt (323)Historie (292)Biologi (255)Dansk (246)Filosofi/Idéhistorie (114)Film- og medievidenskab (96)Cand.scient.bibl. (73)Journalistik (43)0%1%2%4%6%8%10%12%14%16%18%2%4%3%8%8%11%11%10%12%14%15%
N: 3051. Analysen omfatter alle studerende og dimittender i spørgeskemaundersøgelsen (1.444 beskæftigede dimittender,822 ledige dimittender og 785 kandidatstuderende).Kilde: Rambøll Management Consulting: Undersøgelse af kandidatstuderendes og dimittenders jobfokus, januar 2010
142
Atdetkunerlykkedesatfåfatpå43journalisterskyldes,atviikkekunneidentificerejournalist‐dimittender,hvorforderkunermedtagetjournalist‐studerendeiundersøgelsen.Derforerjournalisterneihøjgradtagetudaftabellerogfigurer,ogdefigurererheltnaturligtikkeiundersøgelser,hvorderkunindgårdimittender.Detbetyder,atundersøgelsernederudelukkendekoncentrerersigomkandidatstude‐rendeomfatter12uddannelsesretninger,mensundersøgelserneafdimittenderkunomfatter11.
A.1.2 SpørgeskemaerneDererlavet3forskelligespørgeskemaer–dogmedenfællesgrundstammeafspørgsmål.Éttilkandidat‐studerende,éttilledigedimittenderogéttilbeskæftigededimittender.Detergjortforatkunnetilrette‐læggespørgsmålenesåledes,atdegiverbedstmeningfordenenkeltebesvarer.Dimittenderneharbl.a.fåetendelspørgsmåltilperiodenefterendtstudium,somdetisagensnaturikkegivermeningatstilledekandidatstuderende.
A.2.2 RegressionsanalyserneVedbeggeregressionsanalysererderanvendtbaglænsstepwisemodelsøgning.Deinsignifikantefaktorererblevetfjerneténadgangenindtildenmanueltreduceredemodeludelukkendeindeholdtsignifikantefaktorer.Ydermereeralledefravalgtefaktorerenkeltvistestetidenreduceredemodel.
143
Bilag B: Regressionsanalyse af ledighedsrisiko, fuld mo-delBilagstabel B.1. Ledighedsrisiko: Logistisk regression for ledighed i 12+ uger – fuld modelmed alle de testede variableVariabelBesvarelseHvor afklaret var du om hvilke jobs du ville søge for at få dit første job:I høj/nogen grad vs I mindre grad/slet ikkeVed ikke vs I mindre grad/slet ikkeUddannelsesretning:Arkitekt vs Statskundskab/forvaltningBiologi vs Statskundskab/forvaltningCand.merc. vs Statskundskab/forvaltningCand.scient.bibl. vs Statskundskab/forvaltningCivilingeniør vs Statskundskab/forvaltningDansk vs Statskundskab/forvaltningFilm- og medievidenskab vs Statskundskab/forvaltningFilosofi/Idéhistorie vs Statskundskab/forvaltningHistorie vs Statskundskab/forvaltningPsykologi vs Statskundskab/forvaltningKaraktergennemsnit på kandidatuddannelsen:Under 6 vs 8 til 9,96 til 7,9 vs 8 til 9,910 til 12 vs 8 til 9,9Ved ikke vs 8 til 9,9Hvornår søgte du dit første job:Ej søgt/havde job på hånden vs Samtidig med afslutning af studieFør afslutning af studie vs Samtidig med afslutning af studieEfter afslutning af studie vs Samtidig med afslutning af studieVed ikke vs Samtidig med afslutning af studieVurdering af studiejobs relevans for uddannelse:Relevant vs ikke relvantIntet studiejov vs ikkw relevantVed ikke vs ikke relevantForældres højeste uddannelse (den højeste af moders eller faders)Ingen, folkeskole eller gymnasial vs LVUErhvervsudd. eller KVU vs LVUMVU vs LVUHar haft praktikophold i DanmarkHar haft praktikophold i udlandetHar søgt job i anden landsdelHar søgt job i anden udlandetodds ratio0,750,7095 pct. konfidensinterval0,580,190,982,64*5 pct sig.
3,812,121,621,811,411,784,402,012,350,88
2,191,241,040,730,881,071,400,941,430,54
6,643,612,534,512,252,9513,884,313,881,46
***
**
*
0,980,980,881,56
0,530,740,650,96
1,821,301,172,53
0,100,631,500,45
0,060,451,060,15
0,170,872,111,43
***
0,791,191,93
0,610,840,33
1,021,701,14
1,080,760,781,060,751,622,23
0,720,560,600,820,531,281,57
1,611,021,021,391,062,053,16**
144
BilagstabelB.1, fortsatVariabelBesvarelseodds ratio95 pct. konfidensinterval5 pct sig.Tilbud fra uddannelsesinstitution:Jobsøgningskurser/workshopsKursus/workshop i karriereplanlægningKompetenceafklaringIndividuel rådgivningKarrieremesseBesøg på virksomhederVirksomhedspræsentationerAnvendelse af jobbankMentorordningAndetStudietid (Normeret tid som reference):Normeret tid +1 år vs referenceNormeret tid +2 år vs referenceNormeret tid +3 år eller mere vs referenceNormeret tid, ej angivet vs referenceAlder (år)Alder kvadreret (år)Tid fra dimission til interview (uger)KønEtnisk oprindelse:Udland vs Danmark0,630,430,94*1,061,181,560,891,101,001,001,140,770,811,040,550,941,000,990,901,461,712,341,431,301,001,001,45*1,130,991,401,741,300,920,841,140,631,470,840,640,921,150,980,670,610,810,340,741,531,532,132,621,721,261,151,601,172,91*
*' angiver signifikant forskel fra referencen på 5 pct. niveau. Et odds ratio over 1 angiver en oversandsynlighed for ledig-hed sammenlignet med referencen, mens et odds ratio mellem 0 og 1 angiver en mindre sandsynlighed end referencen.Regressionen er gennemført på uvægtede data. Kun dimittender indgår i regressionen, n=1.833Kilde: Rambøll Management Consulting: Undersøgelse af kandidatstuderendes og dimittenders jobfokus, januar 2010
145
B.1 Yderligere test af faktorer i regressionsanalysenACharyderligeretestettofaktoreridensammeregressionsanalysesomRambøllManagementhargen‐nemført:Studieopholdiudlandetogihvilkengradgodeefterfølgendebeskæftigelsesmulighederharværetstyrendeforvalgafuddannelse.Deerdogikkeblevettagetmediregressioneniførsteomgang.Detteskyldesbl.a.,atdebeggeihøjgraderkorreleredemeduddannelsesretning.Såledeserdermeget,dertyderpå,atdeteruddannelsesretningen,dererstyrendefor,ommanharværetpåstudieopholdiudlandet,ellerommanfølersiggodtrustettilatklaresitførstejobellerej.
B.1.1 Efterfølgende beskæftigelsesmulighederFaktorenfor,ommanharvalgtuddannelseudfraefterfølgendebeskæftigelsesmulighedererinsignifikantiforholdtilledighedsrisiko.Idetøjeblik,atdertageshøjdeforbl.a.uddannelsesretning,hardetaltsåikkenogeneffekt,ommanharvalgtuddannelseudfraefterfølgendebeskæftigelsesmuligheder.Svaretpåihvilkengradgodeefterfølgendebeskæftigelsesmulighederharværetstyrendeforvalgafuddannelsemåogsåsigesatværebaseretpåenvismængdebagklogskab.Deterderforsværtatudlede,omdeterderesarbejdsmarkedssituation,derharaffødtsvaretpåspørgsmålet,elleromderertaleomenreelvurderingaf,hvaddevalgteudfraforover5årsiden.Kausalforholdeteraltsåikkeklartdefinerbart,ogviharder‐forvalgtatudeladefaktorenidenførsteregressionsanalyse.
B.2.1 Studieophold i udlandetStudieopholdiudlandeterstærktkorreleretmeduddannelsesretning.Dererstorforskelpåandelen,derharværetpåudlandsopholdfradeforskelligeuddannelsesretninger.Detteskyldesblandtandet,atderkanværeforskeliantalletafudvekslingsaftaleruddannelsesinstitutionerneimellem.
Bilagstabel B.2: Dimittender der har været på udlandsopholdAndel påudlands-ophold8%14%18%23%23%25%26%28%29%34%39%N275443421265343195404173253228
UddannelsesretningPsykologiFilm- og medievidenskabCand.scient.bibl.HistorieFilosofi/IdéhistorieCivilingeniørDanskCand.merc.BiologiStatskundskab/ForvaltningArkitekt
N: 2233. Analysen er begrænset til alle dimittender.Kilde: Egne beregninger på undersøgelsesdata indsamlet af Rambøll Management Consulting.
Detforholdersigsåledes,atstudieopholdiudlandetersåpræcistkorreleretmeduddannelsesretning,atdensåatsigestjælerforklaringskraftfradenneiregressionen.Derforharvivalgtatudeladestudieophold
146
iudlandetsomforklarendevariabel,dadenikkealeneerudtrykfor,atmanharværetpåudlandsophold,menogsåatmanharvalgtetstudium,hvordetihøjeregradernormen,atmantagertiludlandet.
147
Bilag C: Regression med subjektiv vurdering af egnejobmuligheder som afhængig variabelItabellenherundererderpræsenteretenrækkeoddsratiofordefaktorer,derharsignifikantbetydningforihvilkengradmanmener,atensuddannelseharrusteteniforholdtilatfådetførstejob.Oddsratiobenævnerhvorstorover‐ellerundersandsynlighedenforegnejobchancerer.Oddsratiopåover1angiverenmerepositivvurderingafegnejobchanceriforholdtilreferencegruppen,mensoddsratiopåunder1angiverenmindrepositivvurderingafegnejobchancer.
Bilagstabel C.1: Vurdering af egne jobchancer: Logistisk regression for positiv vurdering afom ens uddannelse har rustet en til at få det første job. Reduceret model med kun de signi-fikante variableOdds 95 pct. konfi-VariabelBesvarelseRelevant vs ikke relevantIntet studiejob vs ikke relevantVed ikke vs ikke relevantUddannelsesretning (Statskundskab/forvaltning som reference)Historie vs referenceFilm- og medievidenskab vs referenceFilosofi/idéhistorie vs referenceDansk vs referenceCand.merc vs referencePsykologi vs referenceBiologi vs referenceCivilingeniør vs referenceArkitekt vs referenceBibliotekar vs referenceHar søgt job i anden landsdel (dummy)Har haft praktikophold i udlandet (dummy)0,2430,3470,2400,4330,9280,6910,3750,8290,2640,7180,7001,4950,1500,1640,1260,2610,5740,4190,2240,5090,1640,2710,5671,0780,394 *0,735 *0,454 *0,718 *1,4991,1420,625 *1,3510,423 *1,8970,865 *2,075 *Ratio densinterval1,6611,2551,2331,3190,9140,2902,092 *1,7235,241Vurdering af studiejobs relevans for uddannelse5 pct.sig.
Anm: regressionen er gennemført som en logit model, hvor den afhængige variabel er ”I hvilken grad mener du, at dinuddannelse overordnet set har rustet dig i forhold til at få dit første job”. Personer, der har vurderet deres subjektivejobchancer positivt, er defineret som personer, der enten har svaret ”i høj grad” eller ”i nogen grad’ til spørgsmålet.'*' angiver signifikant forskel fra referencen på 5 pct. niveau.Et odds ratio over 1 angiver en oversandsynlighed for ledighed sammenlignet med referencen, mens et odds ratio mellem0 og 1 angiver en mindre sandsynlighed end referencen.Tabellen gengiver en reduceret model, hvor kun signifikante variable er medtaget. På efterfølgende side er den fuldemodel præsenteret. Kun dimittender indgår i regressionen, n=2.233,Regressionen er gennemført på uvægtede data.Kilde: Egne beregninger på undersøgelsesdata indsamlet af Rambøll Management Consulting.Regressionsanalysenviser,atdetidetstoreheleerdesammefaktorer,derharbetydningfordensubjekti‐vevurderingsomfordenobjektive.Blandtandetsesdet,atdetervigtigtathaveetstudierelevantarbejde
148
iforholdtilatfølesigrustettilatfåsitførstejob.Ydermereerdernæstenfuldstændigoverensstemmelsemellemdeforskelligestudieretningeriforholdtilhvordandesubjektivejobchancervurderesoghvordandeobjektiveer.Dogfremgårdet,atdimittender,derharværetpåpraktikopholdiudlandet,imegethøjeregradfølersigrustettilatfåderesførstejobendpersoner,derikkeharværetpåpraktikopholdiudlandet.Enyderligereforskelmellemdenobjektiveogdensubjektiveopfattelseafjobchancerfindervihoscand.merc’erne‐objektivtsethardeenlidtstørreledighedsrisikoendstatskundskab/forvaltning,mensde–nårmanserpådensubjektiveopfattelse–ikkeadskillersigsignifikantfrastatskundskab/forvaltning.
149
Bilagstabel C.2: Vurdering af egne jobchancer: Logistisk regression for positiv vurdering afom ens uddannelse har rustet en til at få det første job. Fuld model hvor alle variable ertaget medVariabelBesvarelseHvornår søgte du dit første jobEj søgt/havde job på hånden vs Samtidig med afslutning af studieFør afslutning af studie vs Samtidig med afslutning af studieEfter afslutning af studie vs Samtidig med afslutning af studieVed ikke vs Samtidig med afslutning af studieHar søgt job i anden landsdel (dummy)Har søgt job i anden udlandet (dummy)Har haft praktikophold i Danmark (dummy)Har haft praktikophold i udlandet (dummy)Vurdering af studiejobs relevans for uddannelseI høj/nogen grad vs I mindre grad/slet ikke relevant studiejobIntet studiejob vs I mindre grad/slet ikke relevant studiejobVed ikke vs I mindre grad/slet ikke relevant studiejobDummies for tilbud fra uddannelsesinstitution:Kursus/workshop i jobsøgningskurserKursus/workshop i karriereplanlægningKompetenceafklaringIndividuel rådgivningKarrieremesseBesøg på virksomhederVirksomhedspræsentationerAnvendelse af jobbankMentorordningAndetKønAlder (år)Alder kvadreret (år)Etnisk oprindelseUddannelsesretning:Arkitekt vs Statskundskab/ForvaltningBiologi vs Statskundskab/ForvaltningCand.merc. vs Statskundskab/ForvaltningCand.scient.bibl. vs Statskundskab/ForvaltningCivilingeniør vs Statskundskab/ForvaltningDansk vs Statskundskab/ForvaltningFilm- og medievidenskab vs Statskundskab/ForvaltningFilosofi/Idéhistorie vs Statskundskab/ForvaltningHistorie vs Statskundskab/ForvaltningPsykologi vs Statskundskab/Forvaltning0,2950,4010,8850,720,7810,4450,3530,2560,2490,6950,1780,2360,5420,2650,470,2650,1640,1320,1520,4090,488 *0,682 *1.4461.9551.2980,748 *0,758 *0,494 *0,407 *1.179Udland vs DanmarkKvinde vs mand1.4161.1651.4860,8990,961.3030,3821.2960,9240,6191.0261.0151.0000,650,8560,7080,7730,5740,5360,7440,1310,7720,3070,0480,8210,8830,9980,4122.3451.9172.8561.4091.7182.2811.1162.1762.7827.9751.2841.1661.0021.0271.6051.2381.2041.2680,8980,2652.032 *1.7065.470Odds 95 pct. konfidens- 5 pct.ratiointervalsig1.0921.2930,9142.2330,7030,7481.0361.5570,720,920,6490,5940,5590,5430,8081.1031.6561.8171.2878.3960,885 *1.0311.3272.198 *
N: 2233. Analysen er begrænset til alle dimittender.Kilde: Egne beregninger på undersøgelsesdata indsamlet af Rambøll Management Consulting.
150
Bilag D: Supplerende tabeller og figurerBilagsfigur D.1: Andel der har været på praktikophold i studietiden fordelt på uddannelses-retning
PsykologiArkitektFilm- og medievidenskabStatskundskab/ForvaltningDanskCivilingeniørHistorieCand.merc.Filosofi/IdéhistorieBiologiCand.scient.bibl.Total0%10%20%30%40%18%16%55%50% 60%70%80%25%48%45%39%37%78%74%
91%90%
90% 100%
Praktikophold i studietiden
N: 3051. Analysen omfatter alle studerende og dimittender i spørgeskemaundersøgelsen (1.444 beskæftigede dimittender,822 ledige dimittender og 785 kandidatstuderende).Kilde: Egne beregninger på undersøgelsesdata indsamlet af Rambøll Management Consulting.
151
Bilagstabel D.1a: Deltagelse i karrierevejledningstilbud på uddannelsen fordelt på uddan-nelsesinstitutionUddannelsesretningArkitektskolenÅrhusRoskildeUniversitetDanmarks TekniskeUniversitetKunstakademiets Arki-tektuddannelseKøbenhavnsUniversitetAalborgUniversitetÅrhusUniversitetDanmarks Biblioteks-skole KøbenhavnDanmarks Biblioteks-skole AalborgCopenhagen BusinessSchoolSyddanskUniversitetTotalJobsøgnings- Karriere-kurserplanlægning11%10%31%2%19%26%14%22%42%25%20%21%22%6%16%6%7%7%6%15%8%9%7%8%Kompetence- Individuel Karriere-afklaringrådgivning messe24%5%11%2%8%14%6%23%33%11%7%9%13%5%12%7%5%5%7%20%17%19%7%9%7%11%86%3%14%61%38%18%17%53%40%N1351221661766454046986012242351
45% 3011
N: 3011. Analysen omfatter alle studerende og dimittender i spørgeskemaundersøgelsen undtagen journaliststuderende.Kilde: Rambøll Management Consulting: Undersøgelse af kandidatstuderendes og dimittenders jobfokus, januar 2010samt egne beregninger.
152
Bilagstabel D.1b: Deltagelse i karrierevejledningstilbud på uddannelsen fordelt på uddan-nelsesinstitutionVirksomheds-Uddannelsesretning besøgArkitektskolen36%ÅrhusRoskilde11%UniversitetDanmarks Tekniske46%UniversitetKunstakademiets20%ArkitektuddannelseKøbenhavns8%UniversitetAalborg31%UniversitetÅrhus12%UniversitetDanmarks Biblioteks-15%skole KøbenhavnDanmarks Biblioteks-33%skole AalborgCopenhagen Business17%SchoolSyddansk17%Universitet23%TotalVirksomheds-præsentation30%9%55%13%8%32%15%15%25%44%17%28%Anvendelse Mentor-af jobbank ordning6%11%19%2%7%16%10%17%17%36%20%17%5%1%3%2%6%2%3%5%0%7%2%4%Ej delta-get38%66%8%64%58%26%47%53%33%23%43%N1351221661766454046986012242351
43% 3011
N: 3011. Analysen omfatter alle studerende og dimittender i spørgeskemaundersøgelsen undtagen journaliststuderende.Kilde: Rambøll Management Consulting: Undersøgelse af kandidatstuderendes og dimittenders jobfokus, januar 2010samt egne beregninger.
153
Bilagstabel D.2a: Positiv vurdering af karrierevejledningstilbud på uddannelsen fordelt påuddannelsesinstitution – andel der i meget høj grad eller høj grad vurderer at tilbuddet hargivet dem et konkret positivt udbytteJobsøgnings-Karriere-Kompetence-kurserplanlægningafklaringUddannelsesretningArkitektskolen27% (15)27% (30)41% (32)ÅrhusRoskilde33% (12)29% (7)50% (6)UniversitetDanmarks Tekniske24% (51)4% (26)26% (19)UniversitetKunstakademiets25% (4)0% (10)0% (3)ArkitektuddannelseKøbenhavns Univer-32% (122)13% (47)27% (48)sitetAalborg36% (107)17% (29)42% (55)UniversitetÅrhus30% (100)18% (39)39% (44)UniversitetDanmarks Biblioteks-8% (13)22% (9)36% (14)skole KøbenhavnDanmarks Biblioteks-20% (5)0% (1)25% (4)skole AalborgCopenhagen Business31% (61)38% (21)19% (26)SchoolSyddansk36% (69)23% (26)48% (25)UniversitetIndividuelrådgivning47% (17)50% (6)40% (20)23% (13)44% (32)37% (19)42% (50)17% (12)0% (2)33% (46)27% (26)Karriere-messe25% (8)14% (14)25% (143)0% (4)11% (89)19% (244)9% (265)30% (10)100% (2)16% (129)19% (149)
N: 1.953. Analysen omfatter de kandidatstuderende og dimittender, der har deltaget i de enkelte tilbud på uddannelsesin-stitutionerne.Tallene i parentes angiver antallet af personer, der har deltaget i de forskellige tilbud på de forskellige uddannelsesinstitu-tioner.Kilde: Rambøll Management Consulting: Undersøgelse af kandidatstuderendes og dimittenders jobfokus, januar 2010.
154
Bilagstabel D.2b: Positiv vurdering af karrierevejledningstilbud på uddannelsen fordelt påuddannelsesinstitution – andel der i meget høj grad eller høj grad vurderer at tilbuddet hargivet dem et konkret positivt udbytteVirksomheds-besøgUddannelsesretningArkitektskolen17% (47)ÅrhusRoskilde7% (14)UniversitetDanmarks Tekniske18% (77)UniversitetKunstakademiets26% (35)ArkitektuddannelseKøbenhavns Univer-18% (51)sitetAalborg24% (126)UniversitetÅrhus12% (82)UniversitetDanmarks Biblioteks-33% (9)skole KøbenhavnDanmarks Biblioteks-25% (4)skole AalborgCopenhagen Business20% (41)SchoolSyddansk16% (61)UniversitetVirksomheds-præsentation21% (39)27% (11)15% (92)27% (22)19% (52)25% (130)11% (101)0% (9)67% (3)8% (106)12% (60)Anvendelse afjobbank13% (8)29% (14)28% (32)0% (4)29% (42)24% (62)30% (68)30% (10)0% (2)30% (87)29% (70)Mentor-ordning33% (6)100% (1)0% (5)50% (4)32% (35)14% (7)0% (18)0% (3)- -33% (18)22% (9)
N: 1.953. Analysen omfatter de kandidatstuderende og dimittender, der har deltaget i de enkelte tilbud på uddannelsesin-stitutionerne.Tallene i parentes angiver antallet af personer, der har deltaget i de forskellige tilbud på de forskellige uddannelsesinstitu-tioner.Kilde: Rambøll Management Consulting: Undersøgelse af kandidatstuderendes og dimittenders jobfokus, januar 2010.
155
Bilagsfigur D.2: Geografisk mobilitet opdelt på placering af uddannelsesinstitution
100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%
96% 96%89%86% 88%
58%48%
55%
22% 21%
17%
13% 12% 14%
10%
Eget nærområdeKøbenhavnRoskilde
Anden landsdelAalborgAarhus
UdlandetOdense
N:2.024. Analysen omfatter alle dimittender og kandidatstuderende der har søgt et job.Kilde: Rambøll Management Consulting: Undersøgelse af kandidatstuderendes og dimittenders jobfokus, januar 2010.
Bilagstabel D.3: Studiejobbets faglige relevans fordelt på uddannelsesretningI hvilken grad vurderer du, at dit studiejob er relevant i forhold til dinuddannelse?I højI nogenI mindreSletEjgradgradgradikkestudiejob17%21%17%26%20%21%17%14%20%28%32%14%12%24%18%33%19%15%20%14%33%21%17%17%13%35%30%19%13%3%41%16%12%13%19%41%20%19%11%9%41%22%11%9%17%44%19%7%10%21%51%24%10%9%6%36%21%14%15%15%
UddannelsesretningFilosofi/idéhistorieCivilingeniørBiologiHistorieDanskCand.merc.ArkitektFilm- og medievidenskabPsykologiBibliotekarStatskundskab/ForvaltningTotal
N: 3051. Analysen omfatter alle studerende og dimittender i spørgeskemaundersøgelsen (1.444 beskæftigede dimittender,822 ledige dimittender og 785 kandidatstuderende).Kilde: Egne beregninger på undersøgelsesdata indsamlet af Rambøll Management Consulting.
156
