AMU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 19: Oversendelse af notater som opfølgning på den tekniske gennemgang af forslag til finanslov for 2010.

Der er ikke sket materielle ændringer i reglerne vedrørende betingelserne for atkunne få revalidering. Derimod er der sket ændringer på andre områder, som harpåvirket brugen af revalidering, bl.a. fordi en række ordninger er blevet forbedretog formentligt er brugt i de tilfælde, hvor man tidligere ville have revalideret. Sær-ligt kan fire forhold fremhæves:

Regler om SU til forsørgereFra den 1. august 2004 har forsørgere fået mulighed for at få højere SU. Da dis-se forbedrede muligheder for SU blev indført, var forventningen, at det villemedføre et fald i brug af revalidering. Det skyldes, at det fremover i en rækketilfælde ikke vil være nødvendigt at etablere en revalidering for at sikre gen-nemførelsen af et uddannelsesforløb.Mulighed for uddannelse på kontanthjælpMed aftalen om ”Flere i Arbejde” er der fra den 1. juli 2003 skabt mulighed for,at kommunerne i højere grad kan give tilbud om uddannelse til personer, sommodtager kontanthjælp. Det ”gamle skel” mellem kontanthjælp og uddannelseer således brudt ned.Finansieringsomlægning af uddannelsesudgifter til revalidenderMed aftalen ”Flere i arbejde” blev der gennemført en finansieringsomlægningaf driftsudgifterne til uddannelse i forbindelse med revalidering. Fra 1. januar2007 har kommunerne således skullet betale for uddannelse til revalidender, derunder revalideringen modtager revalideringsydelse eller starthjælp, med statsligrefusion på 50 pct. på samme måde, som kommunerne i øvrigt betaler for denaktive beskæftigelsesindsats. Omlægningen var udgiftsneutral, og formålet varat sikre en forenkling og samtidig styrke kommunernes incitamenter til at mål-rette revalideringsindsatsen mod uddannelser eller andre former for revalideringmed en god beskæftigelseseffekt.Den generelt gode beskæftigelsessituation i hovedparten af periodenDen generelle beskæftigelsessituation har også haft betydning for en mindrebrug af revalidering. De senere års stigende beskæftigelse har således gjort, atdet er blevet lettere for flere at få et arbejde uden først at skulle uddanne elleromskole sig.

Revalidering retter sig mod personer, der har begrænsninger i arbejdsevnen af fysi-ske, psykiske og/eller sociale årsager. Det er en forudsætning for at igangsætterevalideringen, at der er en realistisk mulighed for, at den kan føre til hel eller del-vis selvforsørgelse. Det er ligeledes en forudsætning for at give tilbud om revalide-ring, at andre erhvervsrettede aktiviteter efter lov om aktiv socialpolitik eller andenlovgivning – fx lov om en aktiv beskæftigelsesindsats – ikke er tilstrækkelige til atbringe personen tilbage i beskæftigelse.Revalideringen skal tilrettelægges, så den kan gennemføres på så kort tid som mu-ligt. Kommunen kan således højst planlægge, at revalidenden får revaliderings-ydelse i 5 år. Der er i særlige tilfælde muligheder for at forlænge revalideringsperi-oden.Reglerne om revalidering er subsidiære i forhold til andre foranstaltninger, hvorforrevalidering kun kommer på tale, hvis andre foranstaltninger og muligheder ikkekan bringe en person med nedsat arbejdsevne ud i beskæftigelse.

Fleksjob er et tilbud til personer, der har en væsentlig og varig begrænsning i ar-bejdsevnen, og pågældende dermed ikke kan klare et job på ordinære vilkår. Detvil sige, at det ikke er muligt for personen at passe sit eventuelle nuværende arbej-de eller fx via revalidering at blive i stand til at passe et ordinært arbejde inden foret hvilket som helst andet erhverv.Fleksjob kan således kun komme på tale, hvis kommunen vurderer, at revalideringikke er en mulighed for den pågældende. Faldet i antallet i revalideringer bør derforikke kunne forklares ud fra, at kommunerne fravælger revalideringsordningen tilfordel for fleksjobordningen.Forud for visitationen til fleksjob skal kommunen fx via arbejdsprøvning få fast-lagt, hvor meget personen med sit helbred og sine ressourcer kan arbejde, samthvilken type af arbejde personen kan varetage, så kommunen får grundlag for attage stilling til, hvilken indsats der er behov for. Nedsættelsen af arbejdsevnen skalvurderes i forhold til ethvert erhverv, da personen skal have det job, hvor personenkan bruge sin arbejdsevne bedst muligt.5. Budgettering af revalidering på FFL10

Budgetteringen af udgifterne til revalideringsydelse, revalideringsydelse ved virk-somhedspraktik samt kontanthjælp under forrevalidering på FFL10 tager bl.a. ud-gangspunkt i et aktivitetsskøn for 2010 ganget med en enhedsomkostning, somgiver det samlede udgiftsskøn for 2010.AktivitetsskønAktiviteten for personer, som modtager revalideringsydelse, revalideringsydelseved virksomhedspraktik samt kontanthjælp under forrevalidering i 2010 er bereg-net på baggrund af aktivitetstal fra Danmarks Statistik. Til fremskrivning af aktivi-teten er der taget udgangspunkt i udviklingen i aktiviteten for de to seneste kendteår, dvs. 2007 og 2008.EnhedsomkostningerEnhedsomkostningen for 2010 er beregnet på grundlag af den faktisk opgjorte en-hedsomkostning i regnskabet for 2008 opregnet til 2010-priser.Udgifter i alt til revalidering i 2010De statslige udgifter til revalideringsindsatsen i 2010 skønnes til 1.866 mio. kr.,hvilket omfatter revalideringsydelse, revalideringsydelse ved virksomhedspraktik,kontanthjælp under forrevalidering, løntilskud og udgifter til hjælpemidler vedaktivering af revalidender. Hertil kommer driftsudgifter til aktivering af revaliden-der, hvor udgifterne ikke kan opgøres særskilt.