AMU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 161: Ligestillingsredegørelse 2009 / perspktiv- og handlingsplan 2010 afgivet til folketinget af ministeren for ligestilling den 13. april

Efterlysning!Moderne ligestilling er ikke en kamp mellem kønnene, men et fælles projekt. Udgangspunktet er, at alle, uansetkøn, etnicitet og uddannelsesmæssig baggrund, skal have lige muligheder for at leve deres liv og forfølge deresambitioner.I Danmark er vi kommet langt med ligestilling, men vi må også erkende, at vi ikke er i mål. En bedre brug afallesressourcer og kompetencer er en afgørende forudsætning for, at Danmark kan styre fri af krisen og i 2020 væreblandt de 10 rigeste lande i verden. Det er regeringens ambition, at danske skolebørn skal være blandt dedygtigste i verden, og at mindst ét dansk universitet skal ligge i top 10. De mål kræver, at vi i endnu højere gradfår alle talenter i spil, både piger og drenge, mænd og kvinder. Kort sagt: ligestilling er ikke en særdisciplin, mengår hånd i hånd med regeringens strategi om viden, vækst, velstand og velfærd.I 2010 vil vi iværksætte en omfattende efterlysning af talent. I en tid, hvor den internationale konkurrenceskærpes, og den demografiske udvikling mindsker arbejdsstyrken, har vi brug for alle talenter og ressourcer påarbejdsmarkedet. Det gælder både de varme hænder i omsorgssektoren, og de højtuddannede kvinder og mændi det globale hjernekapløb. De mangfoldige talenter er derude, men kommer ikke altid til udfoldelse. Piger ogdrenge er født lige vakse, og vi har ikke råd til at undvære nogen af dem.Konkret vil vi efterlyse drengene, der for tiden ofte taber terræn i uddannelsessystemet, ligesom vi vil efterlysepiger til de mange job og studieretninger, der pt. tilsyneladende opfattes som ”upigede”. Tilsvarende vil viefterlyse de kvindelige forsknings- og ledelsestalenter, der på grund af forskellige barrierer ikke finder vejen indpå professor- og ledelsesgangene og opspore de mange unge drenge og piger med indvandrerbaggrund, som ikkevinder fodfæste i det danske uddannelsessystem. Og lad det være sagt med det samme: Øget ligestilling må aldrigføre til, at den bedste ikke får uddannelsespladsen eller bestyrelsesposten. Ligestilling, derimod, betyder, at viskaber lige konkurrencevilkår.Men ligestilling handler ikke kun om lige muligheder i uddannelsesvalg og på arbejdsmarkedet. Det handler ogsåom, at kvinder og mænd skal respektere hinanden - og i sin yderste konsekvens om den enkeltes ret til et livuden vold eller for den sags skyld menneskehandel. Vold i nære relationer og handel med mennesker kan aldrighøre til i et frit og ligeværdigt samfund. Regeringen vil derfor fortsætte den målrettede indsats inden for disse toområder. Vi efterlyser derfor alle, der vil bidrage til, at tabuet om vold i hjemmet eller mod kæresten brydes.Perspektiv- og handlingsplanen indeholder ligesom i de forrige år mange konkrete tiltag. I sidste instans er storefremskridt dog også afhængig af, at vi får en bred samfundsdebat om de normer og den vanetænkning, derligeledes fungerer som en barriere. Hvorfor forlanger f.eks. selv højtuddannede kvindelige studerende væsentligmindre i løn end deres mandlige medstuderende, hvorfor er det fortsat primært mænd, der fravælger barsel, oghvorfor vælger så mange kvinder at gå på deltid? Som ligestillingsminister efterlyser jeg derfor også en bredsamfundsdebat om disse emner. Når alt kommer til alt, er alle ligestillingstiltag dybt afhængige af den enkeltesvalg og indsats. De sidste år har der været meget debat og fokus på mænds barsel, og meget tyder på, at dendebat har medført et normskred. Nyeste tal fra landets største kommuner viser nemlig, at flere fædre tager enstørre del af barselen. Den perfekte ligestilling kan ikke skabes fra Christiansborg. Vi har alle et ansvar for atbringe vore egne ressourcer i spil.Jeg er langt fra alene om at sikre ligestilling i Danmark. Regeringen fremlagde sidste år 15 tværministerielle mål,som der arbejdes intensivt for at indfri inden 2015 i de involverede ministerier og andre offentlige institutioner.Mange private organisationer gør en stor indsats for ligestilling og stadig flere virksomheder tager ansvar for atbringe alle talenter og ressourcer i spil.Jeg håber, at årets Perspektiv- og handlingsplan vil være et godt afsæt for en debat, der ikke kun drejer sig omkvoter, lønstatistik og 50-50 procent, men om talenter, respekt for forskellighed, vækst og velfærd.

1. Piger og drenge skal bruge hele uddannelsespalettenRegeringen har opstillet 10 mål frem til 2020, der skal sikre viden, vækst, velfærd og velstand. Ét af disse mål er,at danske skolebørn skal være blandt de ti bedste i verden. Målet er sat, fordi Danmark har brug for kvalificeretog veluddannet arbejdskraft, hvis vi skal komme ud af krisen og tilbage på vækstsporet. Fundamentet bliverstøbt i folkeskolen.Ifølge analyser vil der frem mod 2019 komme til at mangle 45.000 faglærte og 105.000 personer med envideregående uddannelse. Modsat vil der være et overskud på knap 90.000 ufaglærte og knap 35.000 personermed en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse1. Vi står samtidig over for en demografisk udfordring,som betyder, at færre skal forsørge flere. Hver gang otte går på pension, er der kun fem unge til at tage over2.De udfordringer kan vi kun løse, hvis alle ressourcer bliver brugt så godt som muligt. Det kræver blandt andet, atpiger og drenge bruger hele uddannelsespaletten, når de skal vælge uddannelse. Og det kræver, at langt fleredrenge, end det er tilfældet i dag, får en uddannelse.I dag vælger piger og drenge udpræget kønsspecifikt, når de vælger uddannelse. Den generelle tendens er, atpiger er i overtal på social- og sundhedsuddannelserne og på de humanistiske og pædagogiske uddannelser.Modsat er drenge i overtal på ingeniørstudiet, på naturvidenskab, matematik og IT og i fag inden for byggeri ogproduktion. I nogle fag er det lykkedes at skabe en ligelig kønsfordeling. Eksempelvis på desamfundsvidenskabelige uddannelser, hvor der i dag stort set er lige mange piger og drenge. Opdelingen mellemdrenge og piger sker allerede, når der skal vælges valgfag i folkeskolen, og herefter fortsætter piger og drengemed at fordele sig på henholdsvis klassiske kvindefag og mandefag.Kønsopdelingen i uddannelsesvalget, og de konsekvenser det har for det kønsopdelte arbejdsmarked og kvinderog mænds løn, betyder, at ressourcer og talenter ikke bliver anvendt godt nok. Det danske arbejdsmarked er et afde mest kønsopdelte i Europa. Hele 60 procent af alle danskere arbejder i næsten rene kvinde- eller mandejob3.Kønsopdelingen forhindrer, at vi i Danmark kan opnå den gevinst, som ligger i et mere fleksibelt arbejdsmarked.Den skaber mangel på arbejdskraft på vigtige udviklingsområder - som IT og ingeniørområdet - og på voksendevelfærdsområder som f.eks. omsorgssektoren. Ifølge KL vil mere end en fjerdedel af de nuværende lærere, sosu-assistenter og sygeplejersker gå på pension i løbet af de næste fem-syv år, og det vil blive meget vanskeligt atudfylde hullerne efter dem. Ingeniørforeningen vurderer samtidigt, at der i fremtiden vil være mangel på isærspecialiserede ingeniører. Hvis det lykkedes at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked, vil det samtidigbetyde, at lønforskellen mellem kvinder og mænd mindskes. I 2007 var forskellen mellem kvinder og mænds lønpå 9 % i den statslige sektor og 18 % i både den private og den kommunale sektor.Der er ikke nogen entydig forklaring på, at piger og drenge i Danmark vælger uddannelse så kønsspecifikt, somde gør. Men undersøgelser peger på, at uddannelsesvalget blandt andet skyldes, at piger og drenge mødes medforskellige forventninger til, hvad de kan, skal og bør4.Det er ikke en naturlov, at drenge er bedre til naturvidenskabelige fag end piger, eller at det kun er piger, der harpotentialet til at blive gode sosu-assistenter. I lande som Finland og Polen er der f.eks. langt flere piger, der harfået en naturvidenskabelig kandidatgrad inden for fagene datalogi og matematik, end der er i Danmark. Og påIsland er næsten hver fjerde, der får en videregående uddannelse inden for social og sundhed på det tertiæreniveau en mand. Det vidner om, at det er muligt at skabe rammerne for et mindre kønsopdelt uddannelsesvalg.At anvende ressourcer og talenter bedst muligt handler også om at sikre, at flere drenge overhovedet får enuddannelse. Færre drenge end piger får i dag en uddannelse. Det gælder på ungdomsuddannelserne, men især påde videregående uddannelser. 37 procent af drengene får en videregående uddannelse mod 53 procent afpigerne. Drengene har med andre ord langt igen, når målet er, at 50 procent af en ungdomsårgang skal have envideregående uddannelse. Forskellen gør sig gældende både for etnisk danske drenge og drenge med12

indvandrerbaggrund. Samtidig klarer piger sig bedre i uddannelsessystemet, og det er uanset hvilken social elleretnisk baggrund, de har. Og i den anden ende af spektret er to tredjedele af eleverne i de danske specialklasserdrenge5.Regeringen vil arbejde med at nedbryde de strukturelle og kulturelle normer, der i dag hindrer, at drenge ogpiger bruger hele det varierede udbud af uddannelser. Samtidig skal der arbejdes målrettet med at sikre, at fleredrenge gennemfører en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse.InitiativerViden til piger og drenge om uddannelsesmulighederUnge kvinder og mænd, der står over for at skulle vælge uddannelse, skal vide, hvor mange muligheder der er,når man vælger ud fra hele paletten af uddannelsestilbud og ikke kun ud fra den ene halvdel. Studievalg skaludelukkende træffes på baggrund af ønsker og evner og ikke på baggrund af egne eller andres forventninger til,hvad der er det rigtige valg for en dreng/mand eller pige/kvinde. Derfor vil regeringen i 2010 lancere enhjemmeside med viden til unge, der står over for at skulle vælge uddannelse. Hjemmesiden skal – blandt andetved brug af rollemodeller - vise de unge, at det kan lade sig gøre at træffe et utraditionelt valg. Hjemmesiden vilogså rette sig mod forældre og vejledere med gode råd til, hvordan de kan sikre, at den enkelte pige og drengvælger ud fra deres personlige talent og evner.Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet – hvor blev de af?Langt færre drenge end piger tager en videregående uddannelse. Derfor skal det undersøges – blandt andetgennem en stikprøve af en gymnasieårgang - hvor drengene bliver af efter endt gymnasial uddannelse, oghvorfor de fravælger en videregående uddannelse. Undersøgelsen skal også se på, om der er forskel imellemetnisk danske drenge og drenge med indvandrerbaggrund.Grøn IQ-magnetEn tredjedel af landets virksomheder, der arbejder med klima- og cleantech-løsninger, oplyser, at de har sværtved at rekruttere arbejdskraft med relevante kompetencer. Det skyldes primært, at der ikke uddannes nokkandidater på området. Og det er især svært at rekruttere kvinder til de naturvidenskabelige uddannelser ogingeniøruddannelserne. Hvis denne tendens fortsætter, kan det blive et reelt problem, ikke kun for de praktiskepolitiske udfordringer på klima- og energiområdet, men også for muligheden for at gøre Danmark til en grøn IQ-magnet. Der skal derfor, i samarbejde med universiteterne og videnskabsministeren, sættes fokus på, hvad derkan gøres for at tiltrække flere kvinder til området.Pulje til fremme af ligestillingSom led i satspuljeaftalen for 2010 er der afsat 5,0 mio. kr. i hvert af årene 2010 til 2013 til en nyoprettet pulje tilfremme af ligestilling. Puljens formål er at bidrage til at nedbryde kønsbestemte barrierer og dermed sikre, atalle får lige muligheder i forhold til at gennemføre en uddannelse, opnå fast tilknytning til arbejdsmarkedet ogdeltage i samfundslivet generelt. Særligt skal puljen bidrage til at sikre lige muligheder for personer, der ellersville være i risiko for at blive marginaliseret, for eksempel som følge af at miste fodfæstet på arbejdsmarkedeteller i uddannelsessystemet.Finanskrisen og det kønsopdelte arbejdsmarkedI forbindelse med det danske formandskab for Nordisk Ministerråd i 2010 vil ligestillingsministeren stille skarptpå ”Finanskrisen og det kønsopdelte arbejdsmarked” og især på gruppen af ufaglærte mænd, der mister deresjob under finanskrisen. Målet er at samle gode eksempler på, hvordan man i de nordiske lande på forskelligemåder har forsøgt at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked og kanalisere nogle af de arbejdsløse mænd overi omsorgsfagene.

en vigtig del af den fornyelsesproces, som universiteter og de forskningsbaserede virksomheder skal igennemfor at styrke deres innovative styrker og konkurrenceevne. Samtidig har undersøgelser vist, at en mere ligekønsfordeling kan give et bedre arbejdsmiljø, som både kvinder og mænd finder attraktivt6.Kvinder i forskning på universiteterne er blevet beskrevet som en "lækkende rørledning" - der kommer mangeind, men de siver ud på vej imod toppen. På trods af, at der er flere kvinder end mænd, der i dag opnår enkandidatgrad på universitetet; at antallet af kvindelige ph.d.-studerende er steget markant; og at der nu er 28procent kvindelige lektorer, er der kun få kvinder, der opnår at bliver professorer. Det er i dag kun 14 procent afprofessorerne herhjemme, der er kvinder. Og den samme udskillelse af kvinder gør sig gældende i forhold tiluniversiteternes ledelse. I 2008 udgjorde kvinder 17,2 procent af institutlederne og nul procent af rektorerne.Den lave professor- og ledelsesprocentsats skyldes næppe mangel på kvindelige talenter på de danskeuniversiteter. Kvindelige studenter har blandt andet et bedre karaktergennemsnit end de mandlige studerende,og når kvinder søger videnskabelige stillinger, bliver de, i mindst lige så høj grad som mænd, vurderetkvalificerede7. Undersøgelser peger imidlertid på, at kun til hver fjerde forskerstilling har en mand og en kvindeværet i direkte konkurrence med hinanden8. Det er især i overgangen fra lektorstillinger til professorstillinger, atkvinderne opgiver at søge. Derfor er der også indenfor forsknings- og universitetsledelse behov for at efterlyseog eftersøge alle talenter, hvis vi ikke skal smide guld på gaden og miste terræn i det globale hjernekapløb.Undersøgelser viser, at en udpræget individualiseret arbejdskultur i forskningsverdenen, og en ofte storusikkerhed i ansættelsen, er blandt årsagerne til, at kvinderne selv vælger en forskningskarriere fra9. Manglendenetværk, mentorer og rollemodeller samt mindre international erfaring er andre årsager til, at kvinder falder frapå vejen op ad den videnskabelige karrierestige.På de bedste amerikanske universiteter har man erkendt vigtigheden af, at flere kvinder gør karriere inden forforskning, og for eksempel Harvard har taget en række initiativer for at øge antallet af kvinder indenfornaturvidenskab10. Også i EU er mange initiativer sat i søen. Og i Danmark er der gennem de sidste år sat enrække både lokale og nationale initiativer i gang for at fjerne barrierer for, at kvinder kan gøre karriere iforskningsverdenen.Regeringen vil fortsætte arbejdet med at identificere, udvikle og udbrede initiativer, som styrkermangfoldigheden. Arbejdet tager udgangspunkt i en tæt dialog med universiteterne og forskningsinstitutionerne.Målet er ikke, at der skal være en 50-50 fordeling af kvinder og mænd overalt, men at alle talenter anvendesbedst muligt - og at kvinder og mænd har lige adgang til en forskerkarriere. Kvinder skal anspores til i højeregrad at søge de ledige professorater. Men uanset feltet af ansøgere og tiltag for at fremme mangfoldigheden iforsknings- og universitetsledelse, handler det til syvende og sidst om at finde den bedst kvalificerede blandt alleansøgerne, uanset om den bedst kvalificerede er en mand eller en kvinde.InitiativerFlere kvinder i toppen af forsknings- og universitetsledelseLigestillingsministeren og videnskabsministeren vil tage initiativ til et tæt samarbejde med aktører frauniversitets- og forskningsverdenen for i fællesskab at arbejde for, at flere kvinder gør karriere indenforforskning. En af opgaverne i dette arbejde er at afdække, hvilke værktøjer fra tidligere og eksisterende nationaleog internationale initiativer, der har haft den største effekt, samt se på mulighederne for udbredelse af disseinitiativer.Konference med forsknings og universitetsledereLigestillingsministeren og videnskabsministeren vil samle ledelsen på forskningsinstitutionerne oguniversiteterne, f.eks. rektorer, dekaner og institutledere, til en workshop eller konference. Formålet er, at deledelsesgrupper, der skal iværksætte initiativer på egne forskningsinstitutioner, drøfter en strategi for, hvordan67

3. Større mangfoldighed i ledelse og bestyrelserDer skal flere kvinder på de danske ledelses- og bestyrelsesposter. Både virksomhederne og det danske samfundsom helhed er bedst tjent med, at alle ledertalenter, kompetencer og gode evner kommer i spil. Kun ved at åbnedøren for at de bedste talenter bruges på topposterne, kan vi nå målet om at blive blandt de 10 rigeste lande iverden og komme hurtigst muligt ud af krisen. Der skal nytænkning til, hvis vi skal klare os i det globalehjernekapløb. Danske virksomheder vil ikke kunne nå deres mål, hvis de ikke også arbejder med mangfoldighed.En større nordisk undersøgelse viser, at hvis en virksomhed øger sin mangfoldighed hvad angår kvinder ogmænd, mere end fordobles sandsynligheden for, at virksomheden er innovativ11.Danske kvinder er nogle af verdens bedst uddannede, men hverken kvinderne selv eller virksomhederne får idag draget den fulde nytte af deres gode uddannelse. Kun 5,4 procent af toplederne i de danske virksomheder erkvinder, og på niveauet lige under de tværgående direktører er andelen 6,8 procent. Bedre ser det ikke ud i dedanske bestyrelser, hvor andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer i de børsnoterede aktieselskaber er knap10 procent.En undersøgelse har vist, at lige mange kvindelige og mandlige medlemmer af fagforeningen DJØF12harledelsesambitioner. Der er en tydelig indikation på, at der er kvinder derude, som har kvalifikationerne til atblive ledere, og som gerne vil det. Men ifølge en undersøgelse fra IDA13har kvindelige studerende på denaturvidenskabelige uddannelser samtidigt lavere forventninger til at blive ledere, og færre satser på at bliveselvstændige. Så noget tyder altså også på, at kvinder har en lavere forventning til deres eget ledelsespotentialeend mænd. Også når det gælder forventningerne til deres startløn, skyder kvinderne flere tusinde kroner undermændene. Forventningerne ligger endda markant lavere end den løn, kvinderne ender med at få. Det er medandre ord nødvendigt med en holdningsændring hos kvinderne, så de i højere grad kan bringe deres egetledelsespotentiale i spil.Men kvindernes vej til ledelse og bestyrelsesarbejde bremses også af en række strukturelle barrierer, blandtandet i form af normer og uskrevne spilleregler, der direkte eller indirekte favoriserer mænd. En af de barrierer,der er dokumenteret i flere nationale og internationale undersøgelser, er den såkaldte "rip, rap og rup-effekt",som betyder, at når chefer ansætter nye ledere, vil mange bevidst eller ubevidst være tilbøjelige til at vælge enkandidat, der ligner dem selv14. Da der er langt flere mænd end kvinder på ledelses- og bestyrelsesposterne i dag,betyder det en stadig rekruttering af mænd. Samtidig er der mange kvinder, der bremses af frygten for, at enledelsespost vil skabe manglende sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv15.En dansk undersøgelse16viser, at en virksomhed med kvinder i topledelsen generelt ligger syv procentpoint overbruttoavancen hos en konkurrent uden kvinder i ledelsen. Også resultatet efter skat i forhold til egenkapitalenforbedres af kvindelige ledere.Samlet set skal der sættes ind for at nedbryde de barrierer, der i dag står i vejen for, at virksomhederne i endnuhøjere grad kan drage nytte af de mange talentfulde kvinders evner og ressourcer - og som står i vejen for, atkvinderne tager teten og bringer sig selv i spil til lederstillingerne. Det skal understreges, at indsatsen ikkehandler om at gå på kompromis med kvalifikationer eller om at introducere særbehandling. Erhvervsledere skal

”Innovation og mangfoldighed - Ny viden og erfaringer med medarbejderdreven innovation”, Forsknings- ogInnovationsstyrelsen 200712DJØF (Dansk Jurist og Økonom Forbund) har over 69.000 medlemmer, som er beskæftiget indenfor jura, økonomi,administration, forvaltning, forskning, undervisning, kommunikation og ledelse.13Undersøgelsen er gennemført blandt et repræsentativt udsnit af Ingeniørforeningen IDA’s studiemedlemmer.Undersøgelsen er foretaget i december 2009. 1.154 personer har deltaget i undersøgelsen i 2010.14”Køn er ikke relevant her. Den vertikale arbejdsdeling på det danske arbejdsmarked”, Lis Højgaard 200815“One small step for woman - One giant leap towards equality", Protocol 200916”Til gavn for bundlinjen - Forbedrer kvinder i topledelse og bestyrelse danske virksomheders bundlinje?”, professorNina Smith, Nationaløkonomisk Institut, Handelshøjskolen, Århus, udarbejdet for minister for ligestilling 2005.

altid vælges ud fra kvalifikationer og klare kriterier, og der bliver aldrig tale at sænke kvalifikationskravene.Indsatsen handler udelukkende om sund fornuft og bedre udnyttelse af den samlede talentmasse.InitiativerOperation kædereaktion – større mangfoldighed i danske bestyrelser.De seneste års debat om mangfoldighed har endnu ikke udmøntet sig i målbare resultater. Danske bestyrelserligger fortsat efter andre (sammenlignelige) lande, når det kommer til sammensætning af bestyrelser på tværs afkøn og nationalitet. Hvordan kommer vi videre, skaber rollemodeller og sikrer resultater allerede på næste årsgeneralforsamlinger? Aktionærer vælger bestyrelsen på generalforsamlingen. Bestyrelsen konstituerer sig selvog har ansvaret for at ansætte en kompetent ledelse. Derfor skal der fokuseres på aktionærerne. De har denafgørende indflydelse på bestyrelsesvalg og -sammensætning, og de står i sidste ende med afkastet af eller tabetefter bestyrelsens indsats. Der vil blive etableret en tænketank med blandt andre lønmodtagere ogpensionsfonde, investeringsforeninger, bestyrelsesformænd, topchefer i erhvervslivet, headhuntere, forskeremv. Målet er at aktivere hele rekrutteringskæden og få udarbejdet konkrete forslag til, hvordan antallet afkvinder i bestyrelser kan øges.Charter for flere kvinder i ledelseCharter for flere kvinder i ledelse har nu mere end 100 medlemsvirksomheder. Når virksomhederneunderskriver charteret, forpligter de sig til at sætte deres egne mål for arbejdet med at få flere kvinder i ledelse,og virksomhederne får adgang til et netværk med fokus på kvinder i ledelse. I 2010 gøres der en særlig indsatsfor, at flere både store og mellemstore private virksomheder underskriver charteret. Samtidig skal det sikres, atde virksomheder, der allerede har underskrevet charteret, fortsat arbejder målrettet med at få flere kvinder påledelsesposterne. I 2010 vil charteret blive evalueret.Ambassadører for kvinder i ledelseAmbassadører for kvinder i ledelse skal bidrage til en fastholdelse af dagsordenen om kvinder i ledelse og gåforan som gode eksempler. Ambassadørerne er topchefer og udpeget i samarbejde med DI.De ti ambassadører er:Peter Engberg Jensen, koncernchef, NykreditJens Oddershede, rektor, Syddansk UniversitetJytte Lyngvig, direktør, LægemiddelstyrelsenKenneth Plummer, generaldirektør, DRLars Rohde, administrerende direktør, ATPCarsten Bjerg, koncernchef, GrundfosJørgen Bardenfleth, administrerende direktør, Microsoft DanmarkLars-Peter Søbye, koncernchef / CEO, COWIJesper Møller, CEO, Toms GruppenHenrik Poulsen, koncernchef, TDC

4. Hverken køn eller etnicitet må være en barriere for den enkeltes frie udfoldelseLigestilling handler om lige muligheder for kvinder og mænd. Det gælder for etniske danskere såvel som forindvandrere og efterkommere. Kulturelle normer må aldrig blive en undskyldning for at fastholde, hverkenkvinder eller mænd i traditionelle kønsrollemønstre. Samfundet har brug for den mangfoldighed af ressourcer,som begge køn repræsenterer - og alle skal have ret til at bruge deres kompetencer og til frit at kunne vælgehvilket liv, de ønsker at leve. Men nogle indvandrergrupper kan på grund af særlige barrierer ikke udnytte derespotentiale. Derfor, og for at nå regeringens mål om, at Danmark skal blive blandt de mest frie lande og blandt debedste i Europa til integration, er det afgørende at målrette en række initiativer mod de særlige udfordringer,som disse kvinder og mænd står overfor.De sidste år er kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark for alvor kommet ind på arbejdsmarkedet oguddannelsesinstitutionerne. Andelen af kvinder med indvandrerbaggrund i uddannelsessystemet er på niveaumed etnisk danske kvinders. Men det er ikke alle disse kvinder, der efterfølgende får et job, blandt andet fordi deskal tage sig af familien. Erhvervsfrekvensen for indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande med en langvideregående uddannelse er kun 67 procent mod 94 procent for etnisk danske kvinder.

Andre grupper af kvinder med indvandrerbaggrund får aldrig en mulighed for at udnytte deres kompetencereller vælge det liv, de ønsker, fordi de ikke kender til deres rettigheder, har sprogvanskeligheder eller af andregrunde ikke har kontakt til det omgivende samfund. Det hindrer dem i at blive ligestillede og deltage aktivt isamfundet og på arbejdsmarkedet.Derfor kræver det også en særlig målrettet indsats at sikre, at disse kvinder kan nyde den samme grad afligestilling, frihed og lige muligheder som alle andre. Det kræver først og fremmest, at kvinderne lærer deresrettigheder at kende, og at de tør at bruge dem. Og at kvinderne støttes i at tage en uddannelse og i at bruge denpå arbejdsmarkedet. Ligestilling kræver en indsats fra begge køn, og derfor er det nødvendigt at involvere mændmed indvandrerbaggrund i at udbrede kendskabet til ligestilling som noget grundlæggende i det danskesamfund.Også grupper af indvandrerdrenge har brug for en særlig målrettet indsats, for at de kan deltage i det danskesamfund på lige fod med alle andre. Andelen af mænd med indvandrerbaggrund på arbejdsmarkedet er steget,mens andelen af drenge i uddannelsessystemet fortsat er betydeligt lavere end både andelen af etnisk danskedrenge og andelen af piger med indvandrerbaggrund. Derfor skal der arbejdes for, at flere drenge medindvandrerbaggrund gennemfører en uddannelse og herved forhindre, at en generation af ressourcer tabes.InitiativerNy viden om udannelsesmønstre og arbejdslivDer skal igangsættes en undersøgelse af uddannelsesmønstre og arbejdsmarkedstilknytning for henholdsvisdrenge/mænd og piger/kvinder med indvandrerbaggrund, samt en undersøgelse af, i hvilken grad piger medindvandrerbaggrund, der har taget en uddannelse, vender tilbage til traditionelle familiemønstre og kønsroller,når de bliver gift. På baggrund af undersøgelsernes resultater vil regeringen iværksætte initiativer, der skalmedvirke til en højere grad af uddannelse og beskæftigelse for både kvinder og mænd med indvandrerbaggrund.Rettighedskampagne og familiementorprojektLigestillingsministeren iværksatte i 2009 en landsdækkende rettighedskampagne for kvinder medindvandrerbaggrund rettet mod sprogskoler, kvindeforeninger og boligområder. Rigtig mange af de omkring1.000 kvinder, der indtil nu har modtaget undervisning i forbindelse med kampagnen, har vist stor interesse forat blive informeret om deres rettigheder og muligheder, og de har været meget tilfredse med forløbet. Der erstadig mange kvinder, der skal nås. Derfor fortsætter kampagnen i 2010. Målet er, at ca. 2.500 kvinder i alt skalhave modtaget undervisning inden udgangen af 2010.Sideløbende med rettighedskampagnen fortsætter samarbejdet med fire frivilligcentre om etfamiliementorprojekt, der sætter fokus på ligestilling mellem kvinder og mænd, kønsroller, børneopdragelse ogfamilieliv.Fokus på kønsroller og social kontrolNogle kvinder med indvandrerbaggrund er underlagt social kontrol fra deres ægtefælle, bror eller andre affamiliens medlemmer. Der er behov for mere viden om, hvordan den sociale kontrol fungerer, og hvilkekonsekvenser, den har. Det skal afdækkes, hvordan mænd med indvandrerbaggrund kan fås i tale, sådan at ogsåde kan få viden om ligestilling, rettigheder og lige muligheder. Samtidig er der behov for at afdække, om der kangøres mere for at hjælpe og rådgive især de unge etniske kvinder på deres egne præmisser om, hvordan dekan håndtere de kulturelle normer og forventninger, som begrænser dem i deres udfoldelse.Undersøgelse af indsatser, der virkerI 2010 kommer resultatet af en undersøgelse af hvilke indsatser, der har haft en positiv virkning for øgetligestilling mellem kvinder og mænd med indvandrerbaggrund. Målet med undersøgelsen er at skabe et overblikover - og lære af - de indsatser, der virker og dermed få redskaber til at målrette den fremtidige indsats påområdet.

Endvidere vurderes det i evalueringen, at fagfolk og myndigheder fortsat har behov for viden om vold i familien,og at det er nødvendigt fortsat at fokusere på at styrke samarbejdet mellem fagfolk, der arbejder med vold ifamilien. Desuden slår evalueringen fast, at indsatsen har bidraget til en proces, hvor vold mod kvinder er blevetbragt ind i den offentlige sfære og er blevet genstand for debat. En debat og aftabuisering, som har tvungetcentrale aktører og offentligheden i bred forstand til ikke at afskrive fænomenet som noget, der hører til i denprivate sfære.På trods af indsatsen og de gode tendenser er vold i nære relationer stadig et alvorligt problem. Det skønnes, atomkring 28.000 kvinder og næsten 9.000 mænd hvert år rammes af partnervold, og at omkring 21.000 børnlever i familier med vold. Selvom antallet af voldsramte kvinder er faldet, er der altså stadig mænd, der ervoldelige over for deres nuværende eller tidligere partner. Og der findes også kvinder, der slår deres partner.Derfor lancerer regeringen i år en ny ”National strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer” med over 30konkrete initiativer. Den nationale strategi skal sikre, at det gode arbejde fortsætter, og at der sættes ind, hvordet er nødvendigt at gøre indsatsen endnu bedre.Forebyggelse er et af de vigtigste kodeord for indsatsen og derfor et af de steder, hvor der skal sættes målrettetind hurtigst muligt. Forebyggelse handler om at forhindre, at volden fortsætter, og derfor er det også en del afstrategien at finde gode metoder til efterværn og udslusning fra krisecenter. Et godt efterværn ogudslusningsforløb mindsker risikoen for, at den voldsramte kvinde vender tilbage til et liv med vold. Samtidigskal det sikres, at en effektiv håndtering af sager om partnervold bliver en del af de relevante myndighedersnormale procedurer. Det skal være med til at langtidssikre bekæmpelsen af vold i nære relationer.InitiativerNational Strategi til bekæmpelse af vold i nære relationerMed en ny National Strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer, som løber frem til 2012, vil en stor del afden eksisterende indsats fortsætte. Samtidig sættes der endnu stærkere ind på tre kerneområder:Forebyggende og tidlig indsatsStøtte til ofre for vold i nære relationerViden, forankring og tværfagligt samarbejde

Et stort antal unge udsættes for psykisk og fysisk vold i deres kæresteforhold (kærestevold). Derfor harligestillingsministeren i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd, Foreningen for børn og unge i voldsramtefamilier og Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) iværksat en kampagne, som skal bidrage til atforebygge vold i unges kæresteforhold. Initiativet har til formål at skabe større opmærksomhed om og bryde dettabu, det er i dag. Initiativet rummer blandt andet hjemmesiden www.ditforhold.dk, som samler nogle af detilbud, der allerede eksisterer og supplerer med ny rådgivning. I 2010 forstærkes indsatsen. Støtte ogrådgivningstilbud til unge via nettet og telefonisk vil blive udviklet yderligere. Tidligere erfaringer peger i dennesammenhæng på vigtigheden af at kunne henvende sig og få rådgivning anonymt.Efterværn og udslusning til ofre for voldNår kvinder bryder ud af et langvarigt voldeligt forhold, har det ofte store psykiske og fysiske konsekvenser -også efter, at volden er hørt op. Derfor vil minister for ligestilling og integrationsministeren iværksætte enkortlægning af de nuværende erfaringer med efterværn, udslusning og mægling. Kortlægningen vil omfatte bådekvinder med dansk baggrund og nydanske kvinder, ligesom kortlægningen vil omfatte både partnervold ogæresrelaterede konflikter. For så vidt angår æresrelaterede konflikter vil også mandlige ofre være omfattet afkortlægningen. De nuværende erfaringer skal vurderes også i et internationalt perspektiv, så en fremtidigindsats bliver så effektiv som mulig. Formålet er at vurdere, hvordan og hvorvidt et effektivt efterværn ogudslusning kan være med til at sikre, at den voldsramte kvinde ikke vender tilbage til et liv med vold.Støtte på arbejdspladsen.Arbejdsgivere og kollegaer har mulighed for at gribe ind, hvis en medarbejder eller kollega viser tegn på at væreudsat for partnervold. En helhedsorienteret indsats betyder, at den voldsramte kan få hjælp så mange stedersom muligt. At få volden stoppet er samtidig til arbejdspladsens fordel, da vold ofte fører til, at den voldsramtehar vanskeligt ved at fastholde et arbejde. Hvis arbejdsgivere og kollegaer skal være i stand til at opdage tegn påvold og gribe ind, har de behov for mere viden. Arbejdspladser skal derfor tilbydes viden om vold, og omhvordan de kan støtte den voldsramte i at søge hjælp.Opdatering af den nationale database om henholdsvis vold mod kvinder og vold mod mændFor at sikre kvalificeret statistik på området vold i nære relationer samt for at følge udviklingen på området vilde nationale databaser blive opdateret.

Aktivitetsoversigt og publikationsliste 1.marts 2009 – 1. marts 2010.Marts 20098. marts konference om Kvinder i kommunalpolitik.Dansk delegation til FN’s Kvindekommissions samling i New York, nordisk side event om køn ogklimaforandringer.Lancering af ny hjemmeside om kærestevold.DR er vært for møde i minister for ligestillings charternetværk.Iværksættelse af udbud for kampagne om vold målrettet kvinder med indvandrerbaggrund.April 2009Lovforslag om ændring af ligestillingsloven – L 93 vedtages af folketinget (den væsentligste ændring er,at ressortministeren ”skal” beslutte, at et udvalg ”skal” fungere uden de pågældende medlemmer, hvismyndigheder m.v. ikke indstiller medlemmer i overensstemmelse med ligestillingsloven).EU’s formandskab afholder konference i Prag om nedbrydning af traditionelle kønsstereotyper.EU’s High Level Group afholder seminar om god praksis i arbejdet med kønsstereotyper og detkønsopdelte uddannelsesvalg.Vejledning til ligestillingslovens § 8-13 udarbejdes.Juni 2009Dansk oplæg på nordisk seminar om køn og ligestilling i skolen, afholdt på Færøerne.Lancering af statusrapport for bekæmpelse af menneskehandel.Undervisning i kønsmainstreaming af den jordanske Gender Division for Kvinfo.