Samrådsspørgsmål AO:”Der har været en del sager om underbetalt østeuropæiskarbejdskraft i forbindelse med brug af underentreprenører,senest i forbindelse med Harboe Bryggeriet i Skælskør, dertangerer kolonnearbejde. Vil ministeren tage initiativ til atstoppe dette misbrug af arbejdskraft, og i givet fald, hvad ag-ter ministeren af foretage sig?”

Tale:

Siden EU-udvidelsen i 2004 har der – både indenfor ogudenfor landets grænser – været øget fokus på de mulighe-der, som EU-samarbejdet giver for at man som arbejdstagerfrit kan bevæge sig derhen, hvor der er arbejdsopgaver.Vi er et lille land, som har klaret sig godt ved at have enåben økonomi og en åben holdning til globaliseringen – detskal vi holde fast i.Men vi skal samtidig også værne om det danske arbejdsmar-ked, hvor arbejdstagere har en sundt og godt arbejdsmiljø ogen god løn, og hvor arbejdsmarkedets parter har et væsentligtansvar for at sikre dette. Derfor skal udenlandske virksom-heder overholde de spilleregler, der er på det danske ar-bejdsmarked.Eller sagt med andre ord: vi går ind for konkurrence, menikke unfair konkurrence.

Jeg er fuldt opmærksom på de pressehistorier, som med jæv-ne mellemrum dukker op om underbetalte lønmodtagere fraØst-Europa, som arbejder på vilkår som ligger milevidt frade vilkår, som danske lønmodtagere arbejder under.Udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft og dårlige løn- og ar-bejdsvilkår er uacceptabelt både i forhold til de berørte løn-modtagere, men også fordi det er udtryk for unfair konkur-rence i forhold til danske lønmodtagere og arbejdsgivere.Det er kun godt, at disse sager kommer frem i lyset, så der påforskellig vis kan blive sat en stopper for udnyttelse af uden-landsk arbejdskraft.Når vi taler om sikring af løn- og arbejdsvilkår på danske ar-bejdspladser, så vil jeg henvise til, at Folketinget og ar-bejdsmarkedets parter har en mangeårig arbejdsdeling, somindebærer, at arbejdsmarkedets parter er ansvarlige for atsikre løn- og arbejdsvilkår primært via kollektive overens-komster, og at Folketinget sikrer de nødvendige rammer.Arbejdsmarkedets parter kan gøre brug af kollektive kamp-skridt, når det handler om at sikre ordentlige løn- og arbejds-vilkår - både i forhold til danske arbejdsgivere og udenland-ske arbejdsgivere uanset om det er kolonnearbejdere - oguanset om de ansatte på den konkrete arbejdsplads er dan-skere eller udlændinge.Jeg går ud fra, at der fortsat er bred opbakning til, at det erarbejdsmarkedets parter, som har hovedansvaret for regule-ring af løn- og arbejdsvilkår i Danmark, og at parterne fortsatselv er i stand til at modvirke social dumping ved blandtbrug af kollektive kampskridt.Det er op til arbejdsmarkedets parter at vurdere, hvornår derer grundlag for at kræve overenskomst og dermed bedst er istand til at modvirke social dumping. Hvornår arbejdsmar-2

kedets parter kræver overenskomst blander regeringen sigikke i.Men regeringen vil selvfølgelig gerne imødekomme ar-bejdsmarkedets parter, hvis de har nogle fælles ønsker til enlovgivning, som kan hjælpe dem til at varetage deres interes-ser – fx ved at lette deres arbejde ved at give adgang til visseoplysninger i registeret over udenlandske tjenesteydere(RUT).Dette har vi netop gjort med det lovforslag om ændring afudstationeringsloven, som blev 1. behandlet i går om enrække stramninger i forhold registeret over udenlandske tje-nesteydere (RUT). Ændringerne vil gøre det lettere for ar-bejdsmarkedets parter at finde frem til og komme i kontaktmed udenlandske tjenesteydere i Danmark.Lovforslaget er en udmøntning af den politiske aftale af 3.december 2009, som regeringen, Venstre, Konservative, So-cialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det RadikaleVenstre indgik om at styrke Registeret for Udenlandske Tje-nesteydere – også kaldet RUT.Etableringen af RUT og de foreslåede stramninger er udtrykfor et samspil mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter,som kan sikre de nødvendige rammer for parternes arbejdemed at sikre løn- og arbejdsvilkår.Jeg er overbevist om, at stramningerne af udstationeringslo-ven vil bidrage til ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Detvil både være til gavn for danske lønmodtagere og danskevirksomheder, samt for de udenlandske virksomheder, somfølger spillereglerne.I forhold til forholdene på Harboe Bryggeriet i Skælskørkender jeg kun til forholdene på virksomheden via omtalen ipressen, men efter det oplyste er der tale om udstationering3

af lønmodtagere, som via en underentreprenør udfører ar-bejdsopgaver for en dansk virksomhed.Jeg kan også forstå af omtalen i pressen, at sagen netop erløst på sædvanlig vis ved at 3F, Dansk Industri og Harboehar indgået en aftale, som sikrer ”dansk løn” til alle ansatte –også dem som er ansat via underentreprenører.Sagen viser, at arbejdsmarkedets parter igen har været i standtil at løse problemerne selv.