AMU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Notat fra 3F om utilstrækkelig uddannelse af arbejdsløse

Utilstrækkelig uddannelse af arbejdsløseI hovedpunkter viser notatet bl.a.:De nyeste tal fra DREAM viser, at andelen af uddannelsesaktive-ring er faldet markant i 2009 i forhold til 2001. I 2001 var 56 pct.af de aktiverede på uddannelsesaktivering mod kun 36 pct. i2009. Det tyder på, at regeringens ”vend-i-døren” politik for al-vor har slået igennem i den aktive arbejdsmarkedspolitik.Mens andelen af uddannelsesaktivering er faldet, er andelen afansættelser med kommunale løntilskud og korte vejlednings- ogafklaringsforløb steget kraftigt fra 2001 til 2009.3F’erne har i alle årene fået mindre uddannelsesaktivering enddagpengemodtagerne generelt. Det peger i retning af, at der børgøres en større indsats for at hjælpe arbejdsløse ufaglærte i ud-dannelse. Undersøgelser viser, at det netop er de ledige medkortest uddannelse, der kan få mest glæde af opkvalificering un-der deres aktivering.Længden på uddannelsesaktivering har været faldende over peri-oden. I 2001 havde de uddannelsesaktiverede dagpengemodta-gere i uge 27 i gennemsnit været i uddannelsesaktivering i 32uger, mens de tilsvarende i 2009 kun havde været i gang medderes uddannelsesaktivering i 21 uger.På baggrund af udviklingen kræver 3F:oUddannelse skal igen have en central placering i arbejds-markedspolitikken – herunder skal jobcentermedarbejder-ne have kompetencer, vilje og tid til i særlig grad at støtteog vejlede de arbejdsløse, der ikke har kompetencegiven-de uddannelse eller som er kortuddannede.Uddannelsesaktivering skal finansieres direkte af staten,så der ikke går kortsigtet ”kassetænkning” i den kommu-nale indsats.Alle ledige skal have ret til og tilbud om at få udarbejdeten kompetencevurdering og en uddannelsesplan inden forde første 3 måneders ledighed.1

Analyse: Utilstrækkelig uddannelse af arbejdsløseFigur 1 viser andelen af uddannelsesaktivering i forhold til andre typer aktive-ring fra 2001 til 2009. Tallene er et gennemsnit af aktiveringstallene for uge 1og uge 27. Figuren viser bl.a.:Andelen af uddannelsesaktivering er i dag langt lavere, end da rege-ringen kom til i 2001. Andelen af uddannelsesaktivering er faldet fra56 procent i 2001 til 36 procent i 2009.Andelen af uddannelsesaktivering har været varierende over perioden,men overordnet har der været en faldende tendens og den har nået etnyt lavpunkt i 2009. Det tyder på, at regeringens ”vend-i-døren” politikfor alvor har slået igennem i den aktive arbejdsmarkedspolitik.3F’erne har i alle årene fået mindre uddannelsesaktivering end dag-pengemodtagerne generelt. Det tyder på, at der bør gøres en størreindsats for at hjælpe ufaglærte i uddannelsesaktivering. Undersøgelserfra bl.a. Centre for Economic and Business Research1har påvist, atdet netop er arbejdsløse med ingen eller kort uddannelse, der kan fåmest glæde af opkvalificering under deres aktivering.

Tabel 1 viser fordelingen af de forskellige anvendte aktiveringsredskaber i2001 og i 2009. Tallene er et gennemsnit af aktiveringsindsatsen i uge 1 oguge 27. Tabellen viser bl.a.:Mens andelen af uddannelsesaktivering er faldet, er andelen af ansæt-telser med kommunale løntilskud steget kraftigt fra 23 procent i år2001 til 34 procent i 2009. Kommunale løntilskud er en billig form foraktivering, og man må formode at økonomiske overvejelser til delsligger bag denne udvikling.Andelen af korte vejlednings- og afklaringsforløb er blevet næsten for-doblet fra 2001 til 2009. I 2001 var det hver tyvende aktiverede, dervar i gang med et kort vejlednings- og afklaringsforløb, mens det i2009 var mere end hver tiende. De forholdsvis lave procenttal skyldesat disse forløb er meget kortere end ansættelser med løntilskud oguddannelse. Da tallene her viser et øjebliksbillede (i uge 1 og uge 27),vil billedet fange færre på et kort aktiveringsforløb end på længereva-rende forløb. Man må derfor regne med, at det er betydeligt mere endhver tiende ledig, der som aktiveringstilbud har fået et kort vejled-nings- og afklaringsforløb.

Uddannelsesaktivering bliver kortere og kortereFigur 2 viser det gennemsnitlige antal uger, som uddannelsesaktiveringen fo-reløbig havde varet for personer, der var i uddannelsesaktivering i uge 27.Figuren viser bl.a.:Længden på uddannelsesaktivering har været varierende over perio-den men med en overordnet faldende tendens. I 2001 havde de ud-dannelsesaktiverede dagpengemodtagere i uge 27 i gennemsnit væreti uddannelsesaktivering i 32 uger, mens de tilsvarende i 2009 kunhavde været i gang med deres uddannelsesaktivering i 21 uger.Der er lidt udsving over perioden, der tyder på, at uddannelsesaktive-ringens længde til dels har fulgt konjunkturudviklingen. Uddannelses-aktiveringens længde toppede i 2003 og 2004, da ledigheden sidsttoppede i Danmark.Dette mønster har dog ikke gentaget sig i 2009, hvor længden af denigangværende udannelsesaktivering er faldet markant i forhold til detidligere år.Gennem hele perioden har 3F’erne i gennemsnit været kortere på ud-dannelsesaktivering end dagpengemodtagerne generelt, og forskellener vokset de seneste par år.

Udviklingen er en følge af bevidst strategiAnalysen viser, at vægtningen i beskæftigelsespolitikken er blevet ændretmarkant i denne regerings levetid. Uddannelsesaktivering er både kommet tilat fylde mindre i aktiveringsindsatsen og er blevet kortere siden regeringenkom til i 2001.Da Nyrup-regeringen indførte den aktive arbejdsmarkedspolitik i 1990’erne,gik den på to ben. Det ene ben var pligten til at stå til rådighed for arbejds-markedet, mens det andet ben bestod af rettigheden til med offentlig hjælp atopnå kompetencer, der matchede arbejdsmarkedet. Udviklingen under dennuværende regering viser tydeligt, at der i højere og højere grad kun satsespå det første ben i arbejdsmarkedspolitikken. Målet er at få ledige så hurtigtså muligt i arbejde igen – uanset om arbejdet har noget langsigtet perspektiveller ej.Arbejdsmarkedet udvikler sig hurtigt i disse år, og det er derfor helt afgøren-de både for den enkelte og for samfundet, at der satses massivt på at sikre,at arbejdsstyrken følger med kravene på arbejdsmarkedet. Den nuværenderegering har lukreret på den succes det Nyrup-regeringen skabte i 1990’erne,og som skabte fundamentet for den rekordhøje beskæftigelse i Danmark desidste par år. Den aktuelle økonomiske situation understreger den nuværenderegerings manglende evner og vilje til at løse de langsigtede problemer påarbejdsmarkedet.3F ønsker mere uddannelse af arbejdsløseFor at sikre, at de tidligere investeringer ikke tabes på gulvet og at vi kan be-vare et velfungerende arbejdsmarked de kommende år, foreslår 3F følgendetiltag:Uddannelse skal igen have en central placeringi arbejdsmar-kedspolitikken – ikke mindst rettet mod ledige uden kompetencegi-vende uddannelse eller med en forældet uddannelse. Derfor er dernu behov for, at der gøres op med de seneste mange års nedpriori-tering af uddannelse i regeringens beskæftigelsespolitik. Der er ik-ke mindst brug for, at ledige ufaglærte får mulighed for at uddannesig. Hvis der ikke nu skabes mulighed for en massiv uddannelses-indsats, vil vi om få år, når finanskrisen er overstået, igen høre ommangel på kvalificeret arbejdskraft. Det er nu der skal investeresekstraordinært i de voksnes kompetenceudvikling.Uddannelsesaktivering skal finansieres direkte af staten,såder ikke går kortsigtet ”kassetænkning” i den kommunale indsats.Det skal sikres at de ledige bliver tilbudt den typer aktivering, sombedst kan sikre dem fast fodfæste på arbejdsmarkedet igen.

Kompetenceafklaring til arbejdsløse.Arbejdsløse skal have rettil kompetencevurdering og uddannelsesplan inden for de første 3måneders ledighed. Forsikrede ledige skal gives tilbuddet fra deresa-kasse, som skal kompenseres af staten. Planen skal også inde-holde en kortlægning af eventuelle læse- og stavevanskelighederog forslag til uddannelsesindsats, der kan afhjælpe disse. Vurderin-gen skal umiddelbart efter kunne følges op af ordinære uddannel-sesforløb. Retten til kompetenceafklaring skal ikke forbruge af ret-ten til selvvalgt uddannelse.

Boks 1: Måling af uddannelsesaktiveringAndelen og længden af uddannelsesaktiveringer udregnet på baggrund af denyeste tal fra DREAM-registret, der bl.a. indeholder tal for alle ledige og alleaktiverede.Andelen af uddannelsesaktiveringer udregnet som et øjebliksbillede i uge 1og i uge 27 hvert år. I disse to uger er antallet af aktiverede dagpengemodta-gere blevet fordelt på forskellige typer aktivering og andelen af aktiverede påuddannelse er udregnet i forhold til samtlige aktiverede.Længden af uddannelsesaktiveringer udregnet for de ledige, der var på ud-dannelsesaktivering i uge 27 hvert år. Der er blevet målt, hvor mange uger depågældende har modtaget uddannelsesaktivering op til tre et halvt år tilbage itiden. Hvis den aktiverede har været uden for uddannelsesaktivering i mereend to sammenhængende uger, anses forløbet for værende afsluttet.Da der kun måles bagud i tid, kan man ikke sætte lighedstegn mellem denmålte længde og den korrekte gennemsnitlige længde af uddannelsesaktive-ringsforløbene det pågældende år. Den målte længde i dette notat er derforkun interessant i sammenligningen mellem de forskellige år.