AMU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 118: Evalueringer, der er gennemført i regi af programmet for evaluering af kommunalreformen, fra beskæftigelsesministeren

3. Jobcentrenes valg af anden aktør ............................................... 243.1. Bevæggrunde for inddragelse af anden aktør underServiceudbuddet ................................................................................ 243.2. Har jobcentrene haft et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag ogbedre valgmuligheder?....................................................................... 263.3. Anden aktørs oplevelse af udbudsprocessen og indgåelse afdelaftaler ............................................................................................ 273.4. Udviklingen i pris og kvalitet ved inddragelsen af anden aktør . 283.5. Markedsudviklingen og koncentration ..................................... 303.6. Grupper af ledige visiteret til anden aktør underServiceudbuddet ................................................................................ 323.7. Delkonklusion ............................................................................. 32

4. Samspillet mellem anden aktør og jobcentrene ......................... 344.1. Introduktion: delaftaler, opfølgning og tilsyn. ............................ 344.2. Samarbejdet mellem anden aktør og jobcentrene ....................... 354.3. It-understøttelsen og den daglige drift ........................................ 384.4. Drifts- og beskæftigelsesregionernes rolle ................................. 414.5. Håndtering af tilsynsforpligtelsen og organisering afsamarbejdet med anden aktør ............................................................ 424.6. Delkonklusion ............................................................................. 48

Deloitte Business Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation, kerne-processer, økonomistyring og it for at bidrage til realisering af kundernes strategiske målsætninger.Vi kender den offentlige sektor til bunds og kombinerer vores faglige kompetencer med evnen til at lede,styre og gennemføre projekter i et politisk miljø. Det kan være som rådgivere eller som ansvarlige forprocesser fra idéstadie til implementering.Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser og kom-binerer konsulentrollen i Deloitte Business Consulting med Deloittes kompetencer inden for revision,skat og finansiering. Det giver vores kunder en unik mulighed for at få integrerede løsninger, som erskræddersyet til de enkelte opgaver.Vi er en del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu med 165.000 medarbejdere på ver-densplan. Vi udvikler og deler viden på tværs af kontorer i mange lande. Inspirationen fra udlandet kom-bineret med systematisk metodeudvikling på tværs af landegrænser sikrer, at vores løsninger altid tagerudgangspunkt i den seneste viden. Det er forudsætningen for, at vi i dag og i fremtiden kan være en at-traktiv og værdiskabende rådgiver.Deloitte Business Consulting A/STlf. 36 10 20 30Fax 36 10 20 40E-mail: [email protected]www.deloitte.dkBesøgsadresseWeidekampsgade 62300 København SPostadresseDeloitte Business Consulting A/SPostboks 16000900 København C

1. Sammenfatning og anbefalingerDenne evaluering indeholder første delevaluering af to landsdæk-kende rammeudbud Serviceudbuddet og LVU-udbuddet - vedrø-rende inddragelse af anden aktør i den statslige beskæftigelsesind-sats. Analysen er udarbejdet for Arbejdsmarkedsstyrelsen af De-loitte Business Consulting (Deloitte).Formålet med evalueringen er at få belyst, hvorvidt de to ramme-udbud fungerer tilfredsstillende, herunder for så vidt angår både deopnåede resultater og tilrettelæggelsen af samarbejdet mellem deoffentlige myndigheder og anden aktør.Evalueringen omfatter erfaringer med inddragelse af anden aktør ilandets 91 jobcentre i perioden 1. januar 2007 1. juli 2008. Eva-lueringens konklusioner er primært baseret på analyser af en lands-dækkende spørgeskema- og interviewundersøgelse blandt ledereog medarbejdere i jobcentre og anden aktør samt relevant statistiskmateriale.Sammenfatningen nedenfor består af to dele. Første del gennemgårhovedkonklusionerne fra evalueringens fem hovedtemaer. Andendel præsenterer en række tværgående anbefalinger for inddragelseaf anden aktør i fremtiden. Disse anbefalinger og deres omfangskal naturligvis ses i lyset af de overvejende positive vurderinger afde to rammeudbud samt behovet for yderligere erfaringer med ud-buddenes effekt.

1.1. Evalueringens hovedkonklusionerDet er overordnet set Deloittes vurdering, at de to landsdækkenderammeudbud af beskæftigelsesindsatsenServiceudbuddet ogLVU-udbuddet fungerer tilfredsstillende og har bidraget positivttil en række af de beskæftigelsespolitiske målsætninger formulereti regeringens handlingsplan for inddragelse af anden aktør i be-skæftigelsesindsatsen.For det første har de landsdækkende udbud efter Deloittes vurde-ring skærpet konkurrencen og lagt et ekstra pres på priserne, somer faldet betydeligt i forhold til tidligere - uden at jobcentrene ge-nerelt set har oplevet en forringet kvalitet. Det er således Deloitteskonklusion, at jobcentrene generelt set har fået den samme kvalitettil færre penge.For det andet viser evalueringen, at samspillet mellem anden aktørog jobcentrene fungerer tilfredsstillende - både hvad angår it-understøttelsen og den løbende dialog. Der er imidlertid plads tilforbedringer, hvad angår kommunikationen mellem anden aktør og

det statslige beskæftigelsessystem. De enkelte jobcentre har i etvist omfang udviklet forskellige sags- og arbejdsgange, som efterDeloittes vurdering kan vanskeliggøre en effektiv indsats.For det tredje viser evalueringen, at rammeudbuddene har haft dentilsigtede effekt på redskabsanvendelsen, idet ansættelse med løn-tilskud er det redskab, som anden aktør anvender i hovedparten afforløbene. Vejledning og opkvalificering samt virksomhedspraktikanvendes i et mere begrænset omfang.For det fjerde fremgår det, at udbetalingen af bonus for henvisteforløb generelt er højere under LVU-udbuddet end under Service-udbuddet. Under LVU-udbuddet er bonusandelen gennemsnitligtpå ca. 37 pct. ni måneder efter et påbegyndt forløb, mens den er 28pct. under Serviceudbuddet. Analysen af anden aktørs effekter vi-ser, at der ikke eksisterer en entydig sammenhæng mellem pris ogeffekt af anden aktørs indsats.Det skal understreges, at det endnu er for tidligt at konkludere en-degyldigt om effekten af anden aktørs indsats, da et centralt ele-ment i incitamentsstrukturen offentliggørelse af bonusandeleførst blev offentliggjort på Jobindsats.dk i juni 2008.For det femte er det Deloittes vurdering, at der med den eksisteren-de betalingsmodel er etableret en stærk incitamentsstruktur, somleder anden aktør til at tilstræbe en effektiv indsats.Generelt set lever anden aktør op til sine forpligtelser. Imidlertidligger aktiveringsgraden fortsat et godt stykke under kravet om 40pct. aktivering. Aktiveringsgraden har til gengæld under begge ud-bud været stigende og den samlede aktiveringsgrad er således i 2.kvartal 2008 35,8 pct. for Serviceudbuddet og 30,3 pct. for LVU-udbuddet. De enkelte hovedkonklusioner uddybes nedenfor.

Jobcentrenes konkrete valg af anden aktørAf Deloittes undersøgelse fremgår det, at jobcentrene oplever, atde med rammeudbuddene har fået øget og i høj grad tilstrækkeliginformation om anden aktør som grundlag for at kunne træffe valgom indgåelse af delaftaler. Spørgeskemaundersøgelsen blandt job-centrene viser, at den hyppigste baggrund for at henvise ledige tilanden aktør under Serviceudbuddet er, at det giver øget fleksibiliteti forhold til ressourcestyringen. Desuden anvendes anden aktør,fordi de vurderes at kunne levere en specialiseret indsats over forkonkrete målgrupper inden for Serviceudbuddets rammer. Herud-over prioriterer jobcentrene generelt anden aktør med både ramme-aftaler under LVU- og Serviceudbuddene, når de indgår delaftaler.Det er Deloittes vurdering, at jobcentrene typisk har baseret detkonkrete valg af anden aktør på det umiddelbare kendskab gennemtilbudsmateriale, interviewsamtaler, tidligere erfaringer og anden

aktørs renommé. Ud over egen erfaring stilles der data til rådighedfra Arbejdsmarkedsstyrelsen i Jobindsats.dk. Oplysninger om an-den aktørs bonusandele har dog ikke i samme grad været tilgænge-lige før juni 2008. Fra juni 2008 er bonusandele for anden aktør så-ledes også offentlige og dermed styrkes jobcentrenes viden om ef-fekten af anden aktørs indsats. Offentliggørelsen af bonusandeleventes, at få indflydelse på anden aktørs fremtidige indsats såvelsom jobcentrenes fremtidige valg af anden aktør.Det er Deloittes vurdering, at en samlet og systematisk landsdæk-kende oversigt over anden aktørs hidtidige resultater og bonusan-dele - i forhold til forskellige målgrupper i høj grad vil imøde-komme jobcentrenes behov for et mere objektivt informationsma-teriale, der kan lægges til grund for indgåelsen af fremtidige delaf-taler.Både jobcentre og anden aktør giver systematisk udtryk for, at pri-serne for anden aktørs ydelser er faldet markant i forhold til tidlige-re udbud. Undersøgelsen viser samtidigt, at jobcentrene genereltikke har oplevet væsentlige ændringer i kvaliteten af anden aktørsydelser. Deloitte konkluderer derfor, at jobcentrene har fået densamme kvalitet for færre penge.Andelen af ledige dagpengemodtagere, der henvises til anden ak-tør, er, reduceret betragteligt og udgør i dag ca. 15 pct. Samtidig erudgifterne til anden aktør i den statslige beskæftigelsesindsats fal-det kraftigt siden 2005. Dette skal naturligvis ses i lyset af regerin-gens handlingsplan, det generelle fald i ledigheden samt implemen-teringen af strukturreformen. Resultatet har blandt andet været fær-re aktører og en koncentration i markedet.

Samspillet mellem anden aktør og jobcentreneDeloittes undersøgelse viser, at dialogen og den løbende kontaktmellem jobcentre og anden aktør fungerer tilfredsstillende. Det erligeledes en udbredt opfattelse, at centrale elementer af den dagligedrift fungerer tilfredsstillende. En række nye arbejdsgange har let-tet administrationen betydeligt for alle parter. Der er samlet set enrelativt stor tilfredshed med it-understøttelsen af anden aktør bå-de blandt jobcentre og anden aktør selv om der stadig er mulig-hed for forbedringer, når det gælder registreringen af jobplaner, le-delsesrapporter samt økonomi. og statistikrapporterne.Især mindre og mellemstore jobcentre oplever, at det - i forhold tilantallet af ledige henvist til anden aktør - ofte er meget ressource-krævende at føre tilsyn og følge konkret op på aktørernes indsats.Hertil kommer, at opkvalificering af aktørernes medarbejdere iinddragelsen af nye regler og arbejdsgange kan være nødvendigtfor at få samarbejdet til at fungere.

Jobcentrenes mulighed for at føre et mere aktuelt og relevant tilsynmed anden aktørs indsats kunne forbedres betydeligt, hvis andenaktørs resultater og bonusandele opdateres hyppigere på Jobind-sats.dk uden en væsentlig forsinkelse.Det er Deloittes vurdering, at samarbejdet mellem jobcentre og an-den aktør generelt set fungerer tilfredsstilende og kunne forbedresyderligere ved tilrettelæggelsen af en mere systematisk og målret-tet kommunikationsindsats.Det fremgår således ikke systematisk og entydigt, hvilke af despørgsmål og svar vedrørende de landsdækkende udbud, som kanhentes på nettet, der er gældende, eller hvornår der er stillet nyespørgsmål og givet nye svar.En mere målrettet kommunikationsindsats vil ikke alene forbedretilsynet, men også styrke grundlaget for dialogen mellem jobcent-ret og anden aktør.Analysen viser samtidig, at Beskæftigelses- og Driftsregionernespiller en beskeden rolle i det daglige samarbejde mellem jobcentreog anden aktør. Det er Deloittes vurdering, at en større opsamlingog udveksling af viden og erfaringer mellem jobcentrene på regio-nalt niveau især hos Driftsregionerne - kan danne grundlaget foret bedre samarbejde og dermed en mere effektiv indsats.Blandt anden aktør opleves jobcentrenes forskellige udmøntning aframmerne for den administrative praksis samt tilsyns- og opfølg-ningsopgaven som en udfordring. Jobcentrenes forskellige sags- ogarbejdsgange kan vanskeliggøre en effektiv indsats hos anden ak-tør. Flere aktører efterlyser derfor en mere ensartet administrativpraksis.Det er Deloittes vurdering, at en række sags- og arbejdsgange mel-lem jobcentre og anden aktør kan forenkles, blandt andet ved atudbrede kendskabet til de eksisterende former for administrativtsamarbejde på tværs af jobcentrene.

Incitamentsstrukturen og anden aktørs indsats over for deledigeSom det fremgår af analysen, er ansættelse med løntilskud det red-skab, som anden aktør anvender i hovedparten af forløbene. Vej-ledning og opkvalificering samt virksomhedspraktik anvendes i etmere begrænset omfang. Det er Deloittes vurdering, at denne red-skabsfordeling er et udtryk for gennemslaget af det strategiske sig-te på en øget anvendelse af virksomhedsrettede tilbud i beskæfti-gelsesindsatsen, samt at anden aktør i vid udstrækning søger atbruge privat løntilskud, fordi det erfaringsmæssigt har en høj be-skæftigelseseffekt. Endvidere er løntilskud for den anden aktør etomkostningseffektivt redskab til at opnå en høj aktiveringsgrad,

hvorimod opkvalificering i form af eksterne uddannelsesforløb ty-pisk vil være et dyrt redskab at anvende.En betydelig andel af de anden aktør i den gennemførte undersø-gelse (43 pct.) finder, at den nuværende redskabsfordeling med enhøj anvendelse af privat løntilskud er hensigtsmæssig. Hertil kom-mer at 29 pct. mener, at løntilskud bør anvendes i endnu højeregrad på bekostning af opkvalificeringstilbud. 24 pct. mener om-vendt, at der bør anvendes færre løntilskud og mere vejledning ogopkvalificering.Det er Deloittes vurdering, at denne redskabssammensætning er etnaturligt resultat af de nuværende rammer og af Arbejdsmarkeds-styrelsens strategi om, at øge arbejdsudbuddet, idet løntilskud erfa-ringsmæssigt har den største beskæftigelseseffekt. Med mindre op-kvalificering gøres til et separat tildelingskriterium, eller at finan-sieringsansvaret i opkvalificeringsforløb ikke i samme grad påhvi-ler de anden aktør, så tyder erfaringerne på, at markedet bl.a.gennem en forstærket priskonkurrence - i sig selv fører til et meresnævert valg af redskaber stort set uden ekstern uddannelse.Et stort flertal af de anden aktør vurderer, at de inden for rammerneaf både LVU- og Serviceudbuddet har fået mulighed for at udvikleog anvende egne metoder. Flere jobcentre og anden aktør bemær-ker i den forbindelse, at anden aktør ofte har mulighed for at tilby-de en mere tæt og hyppig kontakt til de ledige, end jobcentrene har.Blandt jobcentrene er hovedparten enige om, at metodefriheden ik-ke har givet sig udslag i innovative løsninger i indsatsen hos andenaktør. På den baggrund og på baggrund af tilkendegivelser i inter-viewene vurderer Deloitte, at anden aktør har fået mulighed for atudvikle og anvende egne metoder under både LVU- og Serviceud-buddet. Hos anden aktør har dette blandt andet udmøntet sig i enmere individuel og intensiv indsats med tættere og mere hyppigkontakt til de ledige. Det er samtidig Deloittes vurdering, at denneindsats har tendens til at resultere i bedre resultater og højere akti-veringsgrader. I forbindelse med fremtidige udbud kan det dogovervejes at skærpe innovation yderligere som et centralt element ivurderingen af anden aktørs indsats.Der er bred enighed blandt respondenterne om, at betalingsmodel-len med 25 pct. driftsbetaling og 75 pct. bonusbetaling understøtteren effektiv indsats og bidrager til at få de ledige hurtigst muligt ibeskæftigelse. Der er dog også et stort flertal af jobcentrene, dermener, at modellen alt andet lige giver de anden aktør incitamentertil såkaldt creaming1. Det er bl.a. med henblik på at modvirke en1

sådan creaming og sikre en kontinuerlig aktiv indsats også for demindre stærke ledige, at kravet om 40 pct. aktivering er indført.Aktiveringsgraden har under begge udbud været stigende siden 2.kvartal 2007. Imidlertid ligger aktiveringsgraden fortsat et godtstykke under kravet om 40 pct. aktivering. Blot fire aktører underServiceudbuddet og to aktører under LVU-udbuddet overholdt så-ledes kravet i 2. kvartal 2008.Der er desuden stor variation i evnen til at leve op til aktiverings-kravet både fra en aktør til en anden og fra periode til periode forden enkelte aktør. Under serviceudbuddet har aktiveringsgraden ensvag positiv sammenhæng med andelen af virksomhedsrettede red-skaber i indsatsen. Under LVU-udbuddet er sammenhængen i ste-det negativ. Nogle af de interviewede jobcentre har givet udtrykfor, at aktiveringsgraden kan hænge positivt sammen med hvor tætog hyppig en kontakt anden aktør har med de ledige. Flere jobcent-re har også tilkendegivet, at de dyrere aktører også har tendens tilat aktivere de ledige i større omfang. Herudover angiver flere in-terviewpersoner det enkelte jobcenters overvågning og opfølgningpå anden aktørs indsats som en forklarende faktor på de varierendeaktiveringsgrader. Således kan aktørernes aktiveringsomfang hæn-ge sammen med hvilke jobcentre, de samarbejder mest med.En del interviewpersoner har givet udtryk for at aktiveringskravetog betalingsmodellen i praksis ofte kommer til at have modsatret-tede effekter. Således vurderer et flertal af andre aktører, at kravetom 40 pct. aktivering ikke i sig selv bidrager til at få de ledige hur-tigst muligt i beskæftigelse. I visse tilfælde vil aktiveringsgradenblive reduceret, hvis den ledige bringes hurtigt i beskæftigelse. Ogomvendt vil en opfyldelse af aktiveringskravet kunne indebære, atden ledige ikke hurtigst muligt bringes i beskæftigelse.I de gennemførte interview med jobcentre og i den afholdte work-shop er der bredt givet udtryk for, at det nuværende aktiverings-krav er med til at modgå eventuelle incitamenter til creaming. Iden forbindelse påpeger flere deltagere i undersøgelsen, at et kravom 40 pct. aktivering muligvis er for højt. Samtidig giver mangeudtryk for, at der først kan drages konklusioner om incitaments-strukturen, når der er opnået mere erfaring med den, herunder medoffentliggørelse af bonusandele for anden aktørs indsats.Det er Deloittes vurdering, at der med den eksisterende betalings-model er etableret en stærk incitamentsstruktur, som leder andenaktør til at tilstræbe en effektiv indsats. Samtidig vurderer Deloitteogså, at der fortsat vil være et behov for at have et modererende

Blandt de interviewede jobcentre er der bred enighed om, at gen-nemførelsen af LVU-udbuddet som et obligatorisk udbud er hen-sigtsmæssig. Dog gives der udtryk for, at det har betydet, at denekspertise, det har været muligt at opbygge i jobcentrene i de firestore uddannelsesbyer, er reduceret om end dette naturligvis og-så skal ses i lyset af strukturreformens generelle decentralisering.For så vidt angår Serviceudbuddet tilkendegiver et stort flertal afjobcentrene, at den fleksibilitet, det giver, at udbuddet er frivilligt,er ønskværdig.Blandt hovedparten af jobcentrene vurderes det som en styrkelse afindsatsen over for de ledige med en lang, videregående uddannelse,at LVU-udbuddet er landsdækkende, idet de fleste jobcentre kunhar få ledige i målgruppen og derfor ikke er i stand til at yde en til-strækkeligt specialiseret indsats. Omvendt giver mange jobcentreudtryk for, at det er uklart, hvorfor det lige er de pågældende mål-grupper, der er valgt inden for Serviceudbuddet. Med henblik på etfremtidigt udbud giver jobcentrene udtryk for, at en række andregrupper kunne overvejes at indgå. På baggrund af tilkendegivelseri interview og på den afholdte workshop vurderer Deloitte, at rele-vante kriterier ved fastlæggelse af fremtidige målgrupper i lands-dækkende:Målgrupper som jobcentrene selv erfaringsmæssigt har van-skeligt ved at bringe i beskæftigelse.Målgrupper som anden aktør er mere specialiseret i indsatsenover for og erfaringsmæssigt er bedre til at bringe i beskæfti-gelse.Målgrupper af en vis volumen.Målgrupper i forhold til hvilke der kan være et særligt ønskeom at skabe konkurrence.Målgrupper som kunne bidrage til en bedre integration af denstatslige og den kommunale beskæftigelsesindsats.Et flertal af de interviewede jobcentre vurderer, at udlægningstids-punkterne er hensigtsmæssige, idet de giver jobcentrene passendetid til selv at hjælpe de ledige i beskæftigelse, inden de ledige hen-vises til anden aktør. Idet hovedparten af de ledige selv finder be-skæftigelse inden for ledighedsperiodens første måneder, ville entidligere udlægning indebære, at anden aktør i mange tilfælde ville

kunne modtage bonus uden at have skullet yde en indsats i forholdtil den ledige. Samtidig vurderer et stort flertal af jobcentrene, atden nuværende periode for udlægning på 52 uger er hensigtsmæs-sig. Det er på den baggrund Deloittes vurdering, at udlægnings-tidspunkter og udlægningsperiode bør fastholdes.Der er generelt tilfredshed med opdelingen af udbuddene i hhv. 4og 15 geografiske områder. Opdelingen vurderes på passende visat tage hensyn til de karakteristika, der gør sig gældende for hver afmålgrupperne under udbuddene. Dog er der intet, der tyder på, atjobcentrene i væsentlig grad gør brug af mulighederne for at an-vende lokale aktører i forhold til indsatsen over for Serviceudbud-dets målgrupper. Deloitte vurderer i lyset heraf, at det bør tages optil fornyet overvejelse, om der er behov for at gennemføre udbud imere end 4 geografiske områder.

Resultater og effekter af anden aktørs indsatsAnalysen har vist, at udbetalingen af bonus for henviste forløb ge-nerelt er højere under LVU-udbuddet end under Serviceudbuddet.Under LVU-udbuddet er bonusandelen gennemsnitligt på ca. 37pct. ni måneder efter et påbegyndt forløb, mens den er 28 pct. un-der Serviceudbuddet. Dette skal dog ses i lyset af, at de ledige un-der LVU-udbuddet generelt henvises tidligere i ledighedsforløbetend de ledige under Serviceudbuddet. Samtidig dækker disse talover stor variation blandt anden aktør.Endvidere har analysen vist, at der under Serviceudbuddet ikke kanfindes nogen sammenhæng mellem de enkelte andre aktørers valgaf redskaber eller antallet af ledige, de får henvist, og de bonusan-dele, aktørerne får udbetalt. Under LVU-udbuddet er der derimoden klar positiv sammenhæng mellem omfanget af løntil-skud/virksomhedspraktik i indsatsen og de udbetalte bonusandele.Og der er en negativ sammenhæng mellem brugen af vejledning ogopkvalificering og udbetalte bonusandele, hvilket efter Deloittesvurdering underbygger den udbredte vurdering i interviewene, atlængerevarende opkvalificeringsforløb typisk ikke er den kortestevej til at få ledige med en lang, videregående uddannelse i beskæf-tigelse.Jobcentrene tenderer til at vælge andre aktører med priser i den bil-lige ende af markedet. Denne tendens synes at retfærdiggøres afanalysen, som viser, at der ikke er noget, der tyder på, at de dyresteaktører er bedre til at bringe de ledige i beskæftigelse eller til at op-fylde de lediges minimumsrettigheder.Blandt ledige med en lang, videregående uddannelse og en særligtudsat arbejdsmarkedssituation synes dog en vis sammenhæng mel-lem evnen til at bringe de ledige i beskæftigelse og forløbene hospris. For målgruppen af ledige ledere og øvrige ledige over 55 år

ser de dyreste andre aktører tilsvarende ud til at levere bedre resul-tater, hvad angår evnen til at bringe de ledige i beskæftigelse og tilat overholde de lediges minimumsrettigheder.En deltagerevaluering fra oktober 2007 viser generelt høj tilfreds-hed med forløbene hos anden aktør, og særligt er det bemærkelses-værdigt, at relativt få respondenter udtrykker egentlig utilfredshed.Det overordnede billede dækker dog over en ikke ubetydelig varia-tion blandt anden aktør.Undersøges variationen nærmere, kan det konstateres, at der ikkeumiddelbart er nogen sammenhæng mellem aktiveringsgraden hosog tilfredsheden med den enkelte anden aktør, men at der er ensvag negativ statistisk sammenhæng mellem bonusandele og delta-gertilfredshed. Det sidste kunne måske hænge sammen med, at le-dige, der har opnået beskæftigelse, ofte har været udsat for et me-get tæt og intensivt forløb, som de kan have fundet ubehageligt. Iforhold til opfyldelse af de lediges minimumsrettigheder kan derkun findes en sammenhæng mellem "gentagen tilbud om aktive-ring" til tiden og deltagernes tilfredshed. Denne sammenhæng kun-ne indikere, at ledige, der har et længere ledighedsforløb bag sig, ihøjere grad værdsætter en dedikeret hjælp til at finde beskæftigelsefra anden aktør.Evalueringen viser endelig, at der er en positiv statistisk sammen-hæng mellem respondenternes alder og deres tilfredshed, og at derer en negativ korrelation mellem respondenternes uddannelsesni-veau og deres tilfredshed.Det skal bemærkes, at datagrundlaget er begrænset og usikkert,hvorfor ovenstående analyser skal fortolkes med varsomhed.

1.2. Perspektiver og anbefalinger for inddragelse af anden aktør ifremtidenMålrettet kommunikation, bedre videndeling og synliggø-relse af resultaterEfter Deloittes vurdering er inddragelse af anden aktør i beskæfti-gelsesindsatsen kendetegnet ved væsentlige udfordringer i forholdtil kommunikation og videndeling. Der er derfor behov for at styr-ke informationsformidling, vejledning og videndeling. Det er nød-vendigt, at såvel jobcentre som anden aktør har adgang til al rele-vant information med betydning for løsningen af deres opgaver, ogat denne information kommunikeres målrettet og opfattes entydigt.Det kan på den baggrund overvejes at udpege en central superbru-gerenhed i det statslige beskæftigelsessystem med ansvar for in-formationsformidling, afklaring af spørgsmål af praktisk daglig-dags karakter, herunder en juridisk hotline, hvor både medarbejde-

re fra jobcentreoganden aktør kan henvende sig. Denne enhed vilsåledes kunne sikre en ensartet information om regler og tolknin-gen af disse til både anden aktør og jobcentre.Det er ligeledes vigtigt, at den internetbaserede kommunikation ogvidendeling er systematisk og konsistent. Det bør sikres, at allespørgsmål og svar vedrørende de landsdækkende udbudsforretnin-ger er let tilgængelige på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside,og at det er entydigt, hvorvidt et svar er gældende eller er forældet.Med henblik på at sikre, at jobcentrene og anden aktør til stadigheder opdaterede med hensyn til de nyeste spørgsmål og svar anbefa-les det ligeledes, at jobcentrene automatisk modtager e-mails, nåret nyt spørgsmål og svar foreligger.For at styrke dialogen og samspillet mellem jobcentret og andenaktør, er det Deloittes vurdering, at Arbejdsmarkedsstyrelsen i hø-jere grad kunne synliggøre anden aktørs præstationer, blandt andetved udviklingen af en samlet præsentation og vurdering af aktører-nes resultater baseret på aktuelle data fra Jobindsats.dk. I forlæn-gelse heraf bør det overvejes at etablere en landsdækkende inter-netbaseret erfaringsdatabase, hvor jobcentrene kan lægge konkreteerfaringer med bestemte anden aktør ind. Databasen kan medvirketil at styrke en kvalificeret visitation og valg af anden aktør.

Udvikling og forsøg med akkreditering på det beskæfti-gelsespolitiske område: Fokus på kvalitet i anden aktør-indsatsenAnalysen har vist, at træning og opkvalificering af medarbejdernehos anden aktør opleves som en betydelig opgave i mange jobcent-re. Samtidig oplever anden aktør et behov for en mere konsistenttilgang i jobcentrene til arbejdet med anden aktør. Der er således enfælles interesse i at styrke samspillet mellem jobcentrene og andenaktør.Et styrket samspil kan foregå gennem en akkrediteringsordning foranden aktør, som i højere grad vil systematisere den løbende kvali-tetssikring af interne procedurer hos anden aktør. En sådan akkre-diteringsordning skal fungere på nationalt niveau for at sikre enkonsistent og kvalificeret kommunikation af krav og regler fra deoffentlige myndigheders side.Deloitte anbefaler således, at Beskæftigelsesministeriet i samarbej-de med kommunerne overvejer at udvikle og afprøve en model forakkreditering til brug for kvalitetsudvikling på det beskæftigelses-politiske område.En velfungerende akkrediteringsmodel kan på sigt være en admini-strativ lettelse for såvel jobcentre som anden aktør ved at mindsketransaktionsomkostninger i beskæftigelsessystemet blandt andetgennem øget målretning af jobcentrenes tilsyn.

Bedre opfølgning på kontraktopfyldelsenMed henblik på at styrke opfølgningen på anden aktørs opfyldelseaf delaftaler med jobcentrene kan det overvejes, om jobcentreneskal tildeles en bredere og mere fleksibel vifte af sanktioner. Kon-kret kan det overvejes, om det bør være muligt for jobcentrene atreducere betalingen til anden aktør i det omfang, de efterfølgendeviser sig ikke at leve op til de centrale kriterier i udbuddet såsomaktiveringsgrad, opfyldelse af de lediges minimumsrettigheder mv.En sådan mulighed vil supplere de sanktionsmuligheder, der alle-rede eksisterer fra indskærpelser og skærpet tilsyn over midlertidigindstilling af samarbejdet til egentlig ophævelse af delaftalen.

Incitamentsstrukturens fremtidDet er Deloittes vurdering, at en endelig evaluering af incitaments-strukturen bør afvente yderligere erfaringer med offentliggørelse afsammenlignelige effektmålinger (bonusandele) på Jobindsats.dk.Med inddragelse af disse effektmålinger får incitamentsstrukturenet tredje element, som kan understøtte en velfungerende samlet in-citamentsstruktur.Opstår der i fremtiden behov for at justere incitamentsstrukturerne,finder Deloitte imidlertid, at der kan være grund til at overveje,hvordan eventuelle tendenser til creaming kan modgås. Herunderbør blandt andet indgå en nærmere vurdering af, om et aktiverings-krav er et hensigtsmæssigt instrument, om kravet i givet fald skalvære et andet end 40 pct., samt om aktiveringskravet i højere gradkan målrettes de mindre stærke ledige, f.eks. ved at kravet førsttræder i kraft, når den ledige har været visiteret til den anden aktøri en given periode, har opnået en given ledighedsanciennitet ellerlignende.

Brug af administrative fællesskaberPå baggrund af de positive erfaringer med administrative fælles-skaber og forskellige ad-hoc præget samarbejder blandt jobcentrelandet over, anbefaler Deloitte, at Arbejdsmarkedsstyrelsen formid-ler viden om samarbejdsmodellerne, de konkrete samarbejdsformerog fordelene som jobcentrene oplever.Ønskes modellen udbredt kunne Arbejdsmarkedsstyrelsen ogDriftsregionerne endvidere bistå jobcentrene med at etablere ord-ningerne lokalt.Samarbejdet omfatter i dag blandt andet:Indgåelse af fælles delaftalerDen løbende tilsynsopgaveDen årlige tilsynsrapportMøder med anden aktør

2. IndledningDenne rapport indeholder første delevaluering af to landsdækkendeudbud Serviceudbuddet og LVU-udbuddet vedrørende inddragel-se af anden aktør i den statslige beskæftigelsesindsats. Analysen erudarbejdet for Arbejdsmarkedsstyrelsen af Deloitte Business Con-sulting.Den samlede evaluering af rammeudbuddene er opdelt i to deleva-lueringer en evaluering i sommeren 2008, som overvejende erbaseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt alle jobcentre oganden aktør, en række interview med udvalgte jobcentre og andenaktør og forskelligt kvantitativt baggrundsmateriale, samt en opføl-gende evaluering i foråret 2009.Da Arbejdsmarkedsstyrelsen allerede i efteråret 2008 skal træffebeslutning om en eventuel videreførelse af de eksisterende ramme-udbud, er hovedvægten i evalueringen lagt i sommeren 2008.Dette kapitel belyser for det første den beskæftigelsespolitiskebaggrund for evalueringen. For det andet beskriver vi evaluerin-gens formål og fokus. For det tredje redegør vi kort for evaluerin-gens metode og datagrundlag. Endelig præsenterer vi rapportensstruktur.

2.1. Baggrund for evalueringenDen øgede inddragelse af anden aktør i beskæftigelsespolitikkenudspringer først og fremmest af regeringens reformpakkeFlere iArbejde(2002), hvor der ad forskellige veje skabes incitamentertil, at de daværende AF-regioner og kommunerne i dag jobcent-rene i stigende grad benytter anden aktør. Inddragelse af anden ak-tør i beskæftigelsesindsatsen er forankret i en række principper,herunder metodefrihed, lige konkurrence, enkle samarbejdsformerog effektiv indsats.På baggrund af de første års erfaring med brugen af anden aktørfremlagde regeringen i juli 2005 en 4-punktshandlingsplan2mednye rammer for inddragelse af anden aktør i beskæftigelsesindsat-sen. De fire punkter er følgende:1.Ingen minimumskontaktforløb til anden aktør.Andenaktør må ikke bruges til at gennemføre en indsats, som2

jobcentrene lige så godt selv kunne have gennemført,og jobcentrene må ikke længere anvende anden aktørtil de såkaldte minimumskontaktforløb, som alene in-deholder afholdelse af kontaktsamtaler hver tredje må-ned. I stedet skal anden aktør bruges til intensive kon-taktforløb for ledige, hvor der er behov for en speciali-seret indsats for at bringe den ledige tilbage på ar-bejdsmarkedet, og der skal altid være en klar arbejds-markedspolitisk begrundelse for at inddrage anden ak-tør.2.Jobcentrene skal kun betale for resultater.Med hand-lingsplanen blev introduceret én betalingsmodel, somskal anvendes over hele landet. Betalingsmodellen skalsikre, at anden aktør har et klart incitament til at få deledige i beskæftigelse, og den skal samtidig sikre en-kelhed og overskuelighed. Det centrale element i beta-lingsmodellen er, at 25 pct. af betalingen foregår iform af en driftsbetaling, mens 75 pct. udgøres af bo-nusbetaling. Betalingsmodellen er it-understøttet for atlette administrationen.3.Anden aktørs resultater skal frem i lyset.Der skal fore-tages en systematisk og ensartet opfølgning på resulta-ter og effekter af indsatsen hos anden aktør. Der skalvære et ensartet dokumentationsgrundlag for vurderingaf, om anden aktør inddrages i beskæftigelsesindsatsenpå den mest hensigtsmæssige måde, og for at kunneafbryde samarbejdet med de aktører, som ikke lever optil kravene. For at sikre denne opfølgning er der udar-bejdet en enkel resultatopfølgningsmodel, som benyt-tes for alle aktører i alle regioner. I modellen kan aktø-rernes resultater sammenlignes, og tendenser i indsat-sen kan belyses, og resultatopfølgningen skal være of-fentligt tilgængelig for alle via Jobindsats.dk.4.Skærpet tilsyn med brug af anden aktør.Det skærpedetilsyn skal bl.a. sikre, at jobcentrenes brug af anden ak-tør er i overensstemmelse med reglerne og med de ar-bejdsmarkedspolitiske principper samt administrativeretningslinjer.Det er i høj grad 4-punktshandlingsplanen, der har dannet grundlagfor inddragelse af anden aktør i de senere år, herunder gennemfø-relse af de to rammeudbud Serviceudbuddet og LVU-udbuddet.

Boks 2.1. Det nye beskæftigelsessystem og brugen af andenaktørVed kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 blev der skabtet nyt beskæftigelsessystem, hvorved den statslige og kommunale be-skæftigelsesindsats fysisk blev samlet i 91 selvstændige jobcentre. Forden statslige del af beskæftigelsesindsatsen er der således tale om envæsentlig decentralisering i forhold til det tidligere system med 14 AF-regioner. Jobcentrene varetager mødet med ledige borgere og virksom-heder, der søger arbejdskraft. Jobcentret har visitationsansvaret og an-svaret for at sikre den enkelte en sammenhængende indsats i hele ledig-hedsforløbet. Den statslige del af jobcentret tager sig af indsatsen overfor forsikrede ledige, mens den kommunale del af jobcentret tager sig afalle øvrige ledige. 14 af jobcentrene er gjort til pilotjobcentre, hvor detalene er kommunen, som har ansvaret for indsatsen.Jobcentrenes beskæftigelsesindsats understøttes af fire Beskæftigelses-regioner og fire Driftsregioner. Beskæftigelsesregionerne analyserer,overvåger og følger op på indsatsen i jobcentrene og udviklingen på detregionale arbejdsmarked. Driftsregionerne udmelder bevillinger til driftog aktivering til den statslige del af jobcentrene, og de følger op påøkonomi og aktiviteter. Desuden er driftsregionerne med til at godkendejobcentrenes planer for næste års indsats.På nationalt plan har Beskæftigelsesministeren det overordnede ansvarfor beskæftigelsespolitikken. I praksis har Arbejdsmarkedsstyrelsenansvaret for at implementere og følge op på beskæftigelsesindsatsen.Arbejdsmarkedsstyrelsen leder landets fire Beskæftigelsesregioner ogvia de fire Driftsregioner den statslige beskæftigelsesindsats i jobcent-rene.På såvel lokalt som regionalt og nationalt niveau er arbejdsmarkedetsparter inddraget i beskæftigelsesindsatsen via beskæftigelsesråd.Jobcentrene kan bestille forløb hos anden aktør for at nyttiggøre aktø-rernes viden om bestemte delarbejdsmarkeder og særlige grupper afledige. Det overordnede princip er, at der altid skal være en arbejdsmar-kedspolitisk begrundelse for at inddrage anden aktør.Anden aktør kan varetage alle opgaver i beskæftigelsesindsatsen se-nest også myndighedsopgaven. Anden aktør kan tilbyde enkeltståendeforløb eller sammenhængende forløb med afklaring, uddannelse, virk-somhedspraktik, løntilskud og formidling. Anden aktør inddrages i be-skæftigelsesindsatsen under konkurrencemæssige vilkår og med resul-tatafhængig betaling. Det foregår via lokale aftaler og via regionale/landsdækkende rammeaftaler.Kilde:www.ams.dk

LVU-udbuddeter et statsligt rammeudbud efter §9 i styringslovenog omfatter ledige med lange videregående uddannelser (LVU).Udbuddets målgrupper og de rammeaftaler, som Beskæftigelsesre-gionerne har indgået med en række anden aktør, skal anvendes afjobcentrene. Geografisk følger udbuddet inddelingen af de fire Be-skæftigelsesregioner. Alle ledige LVU'ere skal henvises efter hen-holdsvis fire3eller syv4måneders ledighed. I alt 18 anden aktørindgik rammeaftaler under LVU-udbuddet i 2007.5Serviceudbuddeter etrammeudbud, der omfatter to målgrupper:ledige med en erhvervskompetencegivende uddannelse, herunderledige med en mellemlang videregående uddannelse samt ledigeledere og andre ledige, der er fyldt 55 år. Derstilles ikke krav tiljobcentrene om, at de skal benytte udbuddet.Geografisk er ud-buddet opdelt i 15 områder. I alt 22 anden aktør indgik rammeafta-6ler under Serviceudbuddet i 2007.Rammerne for brugen af anden aktør er Bekendtgørelse nr. 1150 af4. oktober 2007 om anden aktør samt regeringens handlingsplanfor brugen af anden aktør fra juli 2005. Begge rammeudbud inde-holder et krav om, at de henviste ledige i gennemsnit skal være ak-tiverede i minimum 40 pct. af tiden hos anden aktør samt overhol-delse af de lediges minimumsrettigheder7. Rammeudbuddene byg-ger endvidere på den fælles resultatafhængige betalingsmodel forinddragelse af anden aktør, som blev fastlagt i forlængelse af hand-lingsplanen.Jobcentrene indgik typisk delaftaler under Arbejdsmarkedsstyrel-sens Serviceudbud og Beskæftigelsesregionernes LVU-udbud iforåret 2007, og fra marts og april 2007 begyndte jobcentrene lan-det over for alvor at henvise ledige til anden aktør under disserammeaftaler.Rammeaftalerne indebærer, at anden aktør varetager hele beskæfti-gelsesindsatsen for de henviste ledige i 52 uger dvs. såvel kon-3

Visse langvarigt uddannede ledige med en udsat arbejdsmarkedssituati-on og behov for tidlig og særlig indsats.4Alle øvrige langvarigt uddannede ledige.5For hele aktørlisten se:http://www.ams.dk/sw21474.asp.6For hele aktørlisten se:http://www.ams.dk/sw21477.asp.7I forbindelse med reformen Flere i arbejde blev der indført minimums-krav i forhold til forsikrede lediges ret til kontakt og aktivering. Mini-mumsrettighederne omfatter afholdelse af 3-måneders kontaktsamtaler(individuel samtale) samt rettidig afgivelse af første tilbud og gentagettilbud om aktivering. Der er administrativt opstillet et krav om, at en ret-tidighed på 90 pct. er en tilfredsstillende målopfyldelse af minimumsret-tighederne. Dette skyldes, at målingerne vedr. minimumsrettighedernerent teknisk ikke tager (fuldt ud) højde for korte ledighedsforløb, syg-dom, udeblivelse fra planlagte samtaler mv. Kilde:www.ams.dk

2.3. Evalueringens formål og fokusDer er på nuværende tidspunkt en forholdsvis solid praktisk erfa-ring med det konkrete samarbejde mellem jobcentre og anden aktørog med størstedelen af det etablerede regelsæt.8I forbindelse med Velfærdsaftalen er det aftalt, at der skal gennem-føres en evaluering "af brugen og effekten af anden aktør i beskæf-tigelsesindsatsen og de forskellige redskabers effekt".9Evalueringen vedrørende brugen og effekten af anden aktør i be-skæftigelsesindsatsen har på denne baggrund to hovedformål:1. At indsamle viden og belyse de foreløbige resultater og er-faringer med brugen og effekten af anden aktør under de torammeudbud Serviceudbuddet og LVU-udbuddet herun-der tilrettelæggelse af samarbejdet mellem de offentligemyndigheder og anden aktør.2. At præsentere input og idéer til tiltag, der kan understøtteog forbedre den fremtidige inddragelse af anden aktør iden kommende beskæftigelsesindsats.Evalueringen har således dels et kortlæggende sigte, dels et analy-serende og fremadrettet sigte. Evalueringen er fokuseret således, atden sætter fokus på fem hovedtemaer, som tilsammen sætter ram-men for belysningen af brugen og effekten af anden aktør. Tema-erne fremgår af nedenstående figur 2.1.

2.Målgrupper:Indsatsen er rettet mod ledige med lang, vide-regående uddannelser, ledige med en erhvervskompeten-cegivende uddannelse samt ledige ledere og andre ledige,der er fyldt 55 år.3.Indsats:Anden aktør bruger forskellige metoder og red-skaber i deres indsats, der har effekt på disse lediges til-knytning til arbejdsmarkedet, herunder indledende jobsam-taler, tilbud om opkvalificering, løntilskud etc.4.Præstationer:Indsatsen resulterer i nogle samlede præsta-tioner fra anden aktør, som fortæller noget om omfanget afderes indsats og produktivitet, herunder aktiveringsgrad,forløbsvarighed etc.5.Effekter:Anden aktørs præstationer antages at have konse-kvenser for antallet af ledige, deres tilknytning til arbejds-markedet og selvforsørgelsesgraden over tid.Effekten af anden aktørs indsats opgøres i form af bonusandele.Anden aktør får kun bonus for ledige, der får en betydelig tilknyt-ning til arbejdsmarkedet. Konkret er kravet, at de ledige skal være ien bonusgivende aktivitet i minimum 13 ud af de seneste 26 uger.10Resultater af anden aktørs indsats opgøres ved henholdsvis retti-dighed, aktiveringsgrad hos anden aktør (i forhold kravet om 40pct. aktivering), deltagerevaluering samt overholdelse af øvrigekrav til aktøren.

2.4. Evalueringens analysetemaer og empiriske metoderEvalueringen er baseret på et ganske stort antal datakilder og for-skellige metoder, der tilsammen tilvejebringer et solidt grundlagfor rapportens analyser, konklusioner og anbefalinger.Der er gennemført en undersøgelse blandt samtlige 91 jobcentre ogsamtlige 30 andre aktører udvalgt til hhv. Service- og LVU-udbuddet. Spørgeskemaundersøgelsen er besvaret af hhv. 70 job-centre, hvilket giver en svarprocent på 77 pct., samt 21 andre aktø-rer, der giver en svarprocent på 70 pct.11I forbindelse med evalueringen gennemførtes interview med ellevejobcentre samt fire andre aktører. På hvert jobcenter i undersøgel-

sen gennemførtes interview med en ledelsesrepræsentant og/elleren sagsbehandler, der arbejder med anden aktør.Jobcentrene blev udvalgt efter en række parametre: 1) store ogmindre jobcentre, 2) jobcentre med erfaring i inddragelse af andenaktør og 3) jobcentre fra hver af de fire beskæftigelsesregioner.Blandt anden aktør blev der udvalgt både store og små aktører medforskellig aktiveringsgrad. Det var primært interview med ledelses-repræsentanter fra de enkelte aktører.Afslutningsvist i dataindsamlingen blev der afholdt en idé-workshop. I idéworkshoppen deltog repræsentanter fra jobcentre,drifts- og beskæftigelsesregioner, anden aktør samt repræsentanterfra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Formålet med workshoppen var atdiskutere de foreløbige observationer og resultater af undersøgel-sen, samt anden aktør-indsatsens resultater og effekter. Desudenvar formålet at foretage en afdækning og udvikling af forbed-ringsmuligheder.

2.5. Rapportens opbygningRapporten er struktureret omkring analysens fem hovedtemaer.Kapitel 3 belyser det konkrete valg af anden aktør.Kapitel 4 omfatter en analyse af samspillet mellem anden aktør ogjobcentrene samt drifts- og beskæftigelsesregionerne.Kapitel 5 belyser aktørernes indsats over for de ledige, herundersammensætningen af redskaber og incitamentsstrukturens indvirk-ning på aktørernes indsats.Kapitel 6 analyserer den praktiske gennemførelse de to rammeud-bud med fokus på centrale grundparametre.Kapitel 7 belyser effekter og resultater af anden aktørs indsats.

3.1. Bevæggrunde for inddragelse af anden aktør under Serviceud-buddetDet er jobcentret, der udvælger og indgår delaftaler med anden ak-tør. Borgerne skal ifølge lovgivningen have mulighed for at vælgeanden aktør, hvis jobcentret har skønnet, at flere andre aktører ernæsten lige effektive.Som nævnt oven for har inddragelsen af anden aktør under LVU-udbuddet været obligatorisk for alle jobcentre, mens det er op tiljobcentrene at vurdere, i hvilket omfang de vil inddrage anden ak-tør under Serviceudbuddet.Jobcentrene vil typisk have flere forskellige grunde til at inddrageanden aktør i indsatsen. I Deloittes undersøgelse angiver 47 pct. afjobcentrene, at de typisk anvender anden aktør under Serviceud-buddet, fordi det giver øget fleksibilitet i forhold til ressourcesty-ring på det enkelte jobcen-Hvad er typisk baggrunden for anvendelse af anden aktør underter.Serviceudbuddet?70605040302010047213At det giver øgetfleksibilitet iforhold tilressourcestyringAnden aktør erspecialiseret iindsats over formålgrupper iServiceudbuddet1Anden aktør erspecialiseret iindsats for ensærlig jobtypeeller erhvervAndet27

Mere end en fjerdedel af jobcentrene peger på andre årsager forinddragelsen af anden aktør under Serviceudbuddet. Nogle job-centre vælger typisk at inddrage anden aktør, fordi der foreliggeren klar beskæftigelsespolitisk forventning fra centralt hold. Andrejobcentre påpeger, at priserne under Serviceudbuddet er på et ni-veau, der gør det økonomisk attraktivt at inddrage anden aktør.Endelig tilkendegiver enkelte jobcentre, at de inddrager anden ak-tør, fordi de har haft positive erfaringer med anden aktør tidligere.Blandt anden aktør fremgår det af både spørgeskemaundersøgelsenog de gennemførte interview, at det først og fremmest har væretprisen for de udbudte ydelser, som har været afgørende for jobcent-renes konkrete valg af anden aktør under Serviceudbuddet. Detteaspekt uddybes nærmere i afsnit 3.4.Hovedparten af de interviewede jobcentre tilkendegiver, at de pri-mært vælger at inddrage anden aktør, fordi det giver øget fleksibili-tet i forhold til ressourcestyringen. Flere jobcentre udtrykker en visskepsis over for anden aktørs evne til at yde en mere effektiv ellermere specialiseret indsats over for de ledige end jobcentrene selv eri stand til. Jobcentrenes skep-sis over for inddragelsen afanden aktør skal dog ses iForetrækker du at indgå delaftale med en aktør, somlyset af, at de mangler et so-har rammeaftale under både Service- og LVU-lidt grundlag at kunne sam-udbuddet? (jobcentre)menligne jobcentrenes ind-sats med anden aktøroganden aktørs indsats indbyr-des.293720104Ved ikke

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 66 pct. af jobcentrene i høj el-ler nogen grad foretrækker at indgå delaftaler med en anden aktør,som har rammeaftale under både Service- og LVU-udbuddet. Idenne sammenhæng understreger flere jobcentre i interviewene, atde af hensyn til de omkostninger, der er forbundet med opfølgningog tilsynet finder det mest hensigtsmæssigt at anvende aktører,som hører under begge udbud.Samlet set er det Deloittes vurdering, at anden aktør typisk anven-des under Serviceudbuddet fordi det giver jobcentrene øget fleksi-bilitet i forhold til ressourcestyringen. Desuden anvendes anden ak-

3.2. Har jobcentrene haft et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag ogbedre valgmuligheder?Der var stor interesse blandt anden aktør for de udbudte opgaverunder Serviceudbuddet og LVU-udbuddet.Arbejdsmarkedsstyrelsen modtog i alt 80 tilbud under Serviceud-buddet og 51 tilbud under LVU-udbuddet. Nogle tilbudsgivere bødind på at varetage indsatsen i en enkelt eller få regioner, mens an-dre gav tilbud på varetagelse af en indsats, som omfattede hele lan-det eller mange jobcentre.Jobcentret har haft et tilstrækkeligt videngrundlag for at indgådelaftaler med de rette andre aktører (jobcentrenes besvarelser)50454035Procent302520151050Meget enigEnig

Når jobcentret skal indgådelaftale eller henvise enledig til anden aktør afhæn-ger valget af det beslut-ningsgrundlag og de valg-Hverken/ellerUenigMeget uenigVed ikkemuligheder, som jobcentre-Serviceudbud LVU-udbudne har haft i forbindelsemed de to rammeudbud Den gennemførte spørgeskemaundersøgel-se viser, at 68 pct. af jobcentrene vurderer, at de har haft et til-strækkeligt vidensgrundlag til at indgå delaftaler med de rette an-dre aktører indenfor rammerne af Serviceudbuddet. Blot 9 pct. ud-trykker egentlig utilfredshed med det tilvejebragte grundlag.Billedet er det samme for så vidt angår LVU-udbudet, hvor 66 pct.af jobcentrene vurderer, at de har haft et tilstrækkeligt grundlag tilat indgå delaftaler med de rette andre aktører. Blot 11 pct. af job-centrene vurderer, at grundlaget har været utilstrækkeligt.Spørgeskemaundersøgelsens resultater understøttes også af degennemførte interview, hvor flere interviewpersoner har givet ud-tryk for, at de tilbud der er modtaget fra anden aktør i forbindelse

med rammeudbuddene, har været mere omfangsrige og fyldestgø-rende end ved tidligere rammeudbud.I flere interview er der givet udtryk for, at tilbuddene indholds-mæssigt er blevet mere ensrettede, og at det har været svært at dif-ferentiere mellem anden aktør alene på baggrund af tilbuddene.Jobcentre har flere steder baseret det endelige valg af anden aktørtil delaftaler på grundige interview.Rammeudbuddene har ifølge et flertal af de interviewede jobcentregivet mulighed for at vælge blandt et større antal andre aktører endtidligere. Således udtrykker især de større jobcentre, at de i højeregrad har fået mulighed for at vælge netop de aktører, de tror, kanlevere en målrettet indsats i forhold til lokale behov.Når det gælder den del af beslutningsgrundlaget, der ligger ud overanden aktørs tilbudsmateriale, fremgår det af interviewundersøgel-sen, at der i visse driftsregioner udarbejdes guides over aktørerne,ligesom der på baggrund af hjemmesider, tilbuds- og reklamemate-riale forefindes information om de enkelte aktørers kompetencer ogerfaringer. Oplysninger om anden aktørs generelle resultater ogbonusandele inddrages i beslutningsgrundlaget i det omfang de harværet tilgængelige for jobcentrene. Således er oplysninger om mi-nimumsrettigheder og aktiveringsgrader offentliggjort på Jobind-sats.dk siden december 2007, mens oplysninger om bonusandele erblevet offentliggjort fra juni 2008. I perioden frem til december2007 fik jobcentrene information om minimumsrettigheder måned-ligt fra driftsregionerne. Indtil da måtte det enkelte jobcenter baserevalget af anden aktør på det umiddelbare kendskab gennem til-budsmateriale, interviewsamtaler, tidligere erfaringer og anden ak-tørs renomme.Samlet set har jobcentrene efter Deloittes vurdering - gennemrammeudbuddene fået et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag stillettil rådighed med flere relevante tilbud fra anden aktør at vælge imellem.

Det er oplevelsen blandt anden aktør, at de enkelte jobcentre tilsy-neladende vælger anden aktør ud fra forskellige kriterier. Ifølgenogle andre aktører vælger flere jobcentre udelukkende ud fra denbilligste pris, mens andre eksempelvis vælger på baggrund af tidli-gere erfaringer med konkrete aktører.Det er Deloittes vurdering, at anden aktør generelt set har oplevetAMS' og Beskæftigelsesregionernes udbudsproces som forståeligog gennemskuelig, men i forlængelse af udbudsprocessen og efter-følgende indgåelse af og levering i henhold til delaftaler er detuhensigtsmæssigt, at flere af kriterierne fra rammeudbuddene erblevet ændret undervejs.

Til gengæld gives der i interviewundersøgelsen bådeblandt jobcentre og anden aktør systematisk udtrykfor, at priserne for anden aktørs ydelser er faldetmarkant under både Service- og LVU-udbuddet i forhold til tidli-gere udbudsrunder. Dette bekræftes også af såvel Arbejdsmarkeds-styrelsen som Jobrådgivernes Brancheforening.Både jobcentre og anden aktør mener, at detteblandt andet skyldes, at man i forbindelse med ram-meudbuddene har fået en markant større priskonkur-rence mellem udbyderne end tidligere. En rækkestørre aktører har sænket priserne så kraftigt i vissedele af landet, at både jobcentre og anden aktør me-ner, at markedet oplever en 'priskrig' mellem udby-derne. De peger ligeledes på, at udbydernes priservarierer mere end tidligere, hvilket har givet et størreudvalg at vælge i mellem.

3.5. Markedsudviklingen og koncentrationMarkedet for inddragelsen af anden aktør har bevæget sig markantsiden "Flere i arbejde" trådte i kraft i 2003. Fra reformens ikraft-træden voksede udgifterne til brugen af anden aktør kraftigt. Såle-des var der på finanslovenUdgifter til andre aktører i den statsligefor 2003 budgetteret medbeskæftigelsesindsatsudgifter for ca. 235 mio. kr.(2008-priser), men de faktisk800afholdte udgifter beløb sig til700600ca. 390 mio. kr. (2008-500priser).13Udgifterne steg400yderligere i 2004 og 2005300for at nå et niveau på200trent 675 mio. kr. (2008-100priser). I 2006 faldt udgifter-0ne lidt for derefter at blive20032004200520062007halveret i 2007. Budgetterin-Årgen for 2008 viser et fortsatfald i udgifterne til anden aktør. Denne udvikling skal naturligvisses i lyset af konjunkturudviklingen og et historisk fald i ledighe-den. Således er bruttoledigheden (ledige og aktiverede) målt i fuld-tidspersoner mere end hal-veret i den pågældende pe-Andel af ledige dagpengemodtagere i aktiveringsforløb hosandre aktørerriode.Samtidig har der været sto-re udsving i andelen af deledige dagpengemodtagere,der er i forløb hos andenaktør. Fra "Flere i arbejde"trådte i kraft i 2003 stegandelen af dagpengemodta-gere i forløb hos anden ak-tør kraftigt for at toppe medgodt 45 pct. i 2. kvartal2005. Herefter begyndteKvartalerandelen af dagpengemodta-gere hos anden aktør at re-duceres særligt efter implementeringen af regeringens handlings-plan for brugen af anden aktør i beskæftigelsesindsatsen så ni-veauet siden begyndelsen af 2007 har ligget omkring 15 pct.. Den-ne udvikling indikerer tydeligt, at handlingsplanen med sin ind-skærpelse af, at anden aktør skal bruges til intensive kontaktforløb13

og ikke skal anvendes til minimumskontaktforløb, har bevirket enmere behersket inddragelse af anden aktør.Det skal samtidig bemærkes, at volumen i indsatsen kan være på-virket af, at det med Strukturreformen blev besluttet, at der ikkelængere skulle meldes et centralt måltal ud. I dag er det jobcentret,der fastlægger et måltal for anvendelsen af anden aktør i beskæfti-gelsesplanen.Samlet set har ledighedsudviklingen og regeringens handlingsplanfor inddragelse af anden aktør ført til en skærpet konkurrence imarkedet, som har givet sig udslag i reducerede priser og færre ak-tører på markedet.14Der synes i forlængelse heraf at være sket envis koncentration i brugen af anden aktør. De tre største aktørertegnede sig således i 2007 for godt 60 pct. af alle ledige, der henvi-ses til anden aktør. Og mens seks aktører gennemførte forløb forflere end 1.000 ledige, havde ni aktører forløb for færre end 500ledige.15Sammensætningen af anden aktør i markedet har også ændret sigsiden implementeringen af "Flere i arbejde". Ved den første ud-budsrunde i foråret 2003Antal ledige i forløb hos andre aktører (2007)blev godt halvdelen af allerammeaftaler indgået med7.0006.208private konsulentfirmaer,6.00020 pct. med uddannelses-5.0004.306institutioner, 13 pct. med4.000fagbevægelsenoga-3.0002.2351.3121.411kasserne, og de resterende2.0001.3991.161721 529 4831.000340 272 222 170 124 81godt 15 pct. med konsortier55 90og andre institutioner. Si-den har de private konsu-lentfirmaer udvidet deresandel af det samlede mar-ked, så de i 2007 udgjordeknap 80 pct. af alle ramme-aftaler. Dette er sket på be-kostning af særligt uddannelsesinstitutioner og fagbevægelsen oga-kasserne, som i 2007 stod for hhv. 5 og 3 pct. af ramme-aftalerne.16

3.6. Grupper af ledige visiteret til anden aktør under Serviceudbud-detMed henblik på at få belyst sammensætningen af de ledige, derhenvises til anden aktør under Serviceudbuddet, har Deloitte fåetforetaget en særkørsel i DREAM-registret.Denne særkørsel viser helt overordnet, at i alt 88 af de 91 jobcentrehar henvist ledige til anden aktør under Serviceudbuddet. Af dissehar 37 jobcentre alene henvist ledige i målgruppen ledige ledere ogandre ledige over 55 år. Kun ét jobcenter har alene henvist ledige imålgruppen ledige med en erhvervskompetencegivende uddannel-se.Mere end to tredjedele af de henviste ledige under Serviceudbuddeter i målgruppen ledige ledere og andre ledige over 55 år, mensmålgruppen ledige med en erhvervskompetencegivende uddannel-se altså udgør mindre end en tredjedel.Idet de ledige over 55 år kan henvises til anden aktør allerede efter4 måneders ledighed har ca. 25 pct. af denne målgruppe en dag-pengeanciennitet på mindre end 26 uger. Samtidig har mere endhalvdelen af de ledige i målgruppen dog en dagpengeanciennitet påmere end 52 uger ved udlægningstidspunktet, og mere end 30 pct.har været ledige i over 2 år. Til sammenligning henvises mere end55 pct. af de ledige med en erhvervskompetencegivende uddannel-se inden for de første 52 ugers ledighed på trods af, at de tidligstkan visiteres til anden aktør efter 6 måneders ledighed.I målgruppen ledige med en erhvervskompetencegivende uddan-nelse er mere end hvert tredje medlem af HK's a-kasse, mens godt10 pct. er medlem af BUPL's. Blandt de ledige over 55 år, somhenvises til anden aktør er den største gruppe medlemmer af 3F's a-kasse. Disse udgør knap 22 pct. af den samlede målgruppe. Andrestørre grupper inden for denne målgruppe er medlemmer af HK'sa-kasse (17 pct.) og medlemmer af Kristelig a-kasse (9 pct.).Endelig viser analysen, at der ikke kan udledes nogen regional sy-stematik ved de jobcentre, som anvender Serviceudbuddet i størreomfang. Der er en stor varians i inddragelsen af anden aktør påtværs af jobcentre, og ifølge interview med både jobcentre og an-den aktør, er det Deloittes klare indtryk, at disse forskelle i lokalpraksis i vid udstrækning skyldes jobcentrets lokale beskæftigel-sesstrategi.

om indgåelse af delaftaler. Spørgeskemaundersøgelsen blandt job-centrene viser, at den hyppigste baggrund for at henvise ledige tilanden aktør under Serviceudbuddet er, at det giver øget fleksibiliteti forhold til ressourcestyringen. Desuden anvendes anden aktør,fordi de vurderes at kunne levere en specialiseret indsats over forkonkrete målgrupper inden for Serviceudbuddets rammer. Herud-over prioriterer jobcentrene generelt anden aktør med både ramme-aftaler under LVU- og Serviceudbuddene, når de indgår delaftaler.Det er Deloittes vurdering, at jobcentrene typisk har baseret detkonkrete valg af anden aktør på det umiddelbare kendskab gennemtilbudsmateriale, interviewsamtaler, tidligere erfaringer og andenaktørs renommé. Ud over egen erfaring stilles der data til rådighedfra Arbejdsmarkedsstyrelsen i Jobindsats.dk. Oplysninger om an-den aktørs bonusandele har dog ikke i samme grad været tilgænge-lige før juni 2008. Fra juni 2008 er bonusandele for anden aktør så-ledes også offentlige og dermed styrkes jobcentrenes viden om ef-fekten af anden aktørs indsats. Offentliggørelsen af bonusandeleventes, at få indflydelse på anden aktørs fremtidige indsats såvelsom jobcentrenes fremtidige valg af anden aktør.Det er Deloittes vurdering, at en samlet og systematisk landsdæk-kende oversigt over anden aktørs hidtidige resultater og bonusan-dele - i forhold til forskellige målgrupper i høj grad vil imøde-komme jobcentrenes behov for et mere objektivt informationsma-teriale, der kan lægges til grund for indgåelsen af fremtidige delaf-taler.Både jobcentre og anden aktør giver systematisk udtryk for, at pri-serne for anden aktørs ydelser er faldet markant i forhold til tidlige-re udbud. Undersøgelsen viser samtidigt, at jobcentrene genereltikke har oplevet væsentlige ændringer i kvaliteten af anden aktørsydelser. Deloitte konkluderer derfor, at jobcentrene har fået densamme kvalitet for færre penge.Andelen af ledige dagpengemodtagere, der henvises til anden ak-tør, er, reduceret betragteligt og udgør i dag ca. 15 pct. Samtidig erudgifterne til anden aktør i den statslige beskæftigelsesindsats fal-det kraftigt siden 2005. Dette skal naturligvis ses i lyset af regerin-gens handlingsplan, det generelle fald i ledigheden samt implemen-teringen af strukturreformen. Resultatet har blandt andet været fær-re aktører og en koncentration i markedet.Det er Deloittes vurdering, at rammeudbuddene i samspil med enrække øvrige faktorer, herunder især regeringens handlingsplanhar bidraget til en skærpelse af konkurrencen mellem anden aktørog dermed lagt et ekstra pres på prisen.

4.1. Introduktion: delaftaler, opfølgning og tilsyn.Rammeaftalerne indebærer, at anden aktør under Service- og LVU-udbuddet skal varetage hele beskæftigelsesindsatsen for de henvi-ste ledige i 52 uger det vil sige såvel kontaktforløb som aktive-ring.17Før starten af forløb udarbejdes en delaftale mellem andenaktør og jobcentret. I delaftalen fastsættes blandt andet et maksi-mum antal deltagere samt øvrige betingelser i henhold til rammeaf-talen. Anden aktør er forpligtet til at levere den ønskede ydelse.Henvisningsbeslutningen tager udgangspunkt i den lediges forud-sætninger og i anden aktørs tilbud. Udover aktiviteter, der er snæ-vert relateret til at understøtte den lediges jobsøgning via kontakt-forløbet, skal aktiveringsredskabet bruges målrettet til at sikre atden ledige hurtigst muligt kommer i job.Anden aktør skal sikre:aktiv jobsøgningmålrettet aktiveringrådighedDet er jobcentret, der fører løbende tilsyn med og følger op på an-den aktørs indsats for at sikre, at aktørerne lever op til:de lovgivningsmæssige kravde øvrige krav der fremgår af kravspecifikationeni øvrigt opnår tilfredsstillende resultater i beskæftigelses-indsatsen17

4.2. Samarbejdet mellem anden aktør og jobcentreneDeloittes interviewundersøgelse viser, at jobcentrene afholder re-gelmæssige møder med aktørerne med henblik på at drøfte indsatsog resultater og samarbejdet generelt. Udover de faste møder, af-holdes en række uformelle drøftelser og dialogmøder, hvor akti-ringsgrader,rettidighed,Hvor tilfreds er du samlet set med dialogen og den løbendekontraktlige forpligtelserkontakt mellem jobcentret og andre aktører?og det daglige arbejde drøf-(jobcentre)tes. De fleste jobcentre pe-66ger på disse møder som engod lejlighed til at sikregensidigerfarings-21udveksling og forvent-76ningsafstemning.00Af spørgeskemaundersøg-elsen fremgår det, at etstort flertal af jobcentrene(72 pct.) samlet set erfredse eller meget tilfredsemed dialogen og denbende kontakt mellem jobcentret og anden aktør.dstilfredstilfreMegetuVedUikkelfredsTi20

I forbindelse med interviewundersøgelsen har flere jobcentre doggivet udtryk for, at samarbejdet vanskeliggøres af behovet for tætopfølgning og tilsyn med anden aktør. Det var især i starten af bru-gen af rammeaftalen, hvordriften, tilsynets procedu-Hvor tilfreds er du samlet set med dialogen og den løbende kontaktmed jobcentrene i forbindelse med LVU-udbuddet?rer og nye arbejdsgange(andre aktører)skulle afklares, lyder vur-70deringen blandt jobcentre-60ne. Transaktionsomkost-5038ninger ved opfølgning og402930tilsynsførelse opleves dog1420stadig som en ganske10510mærkbar ekstra byrde for00nogle jobcentre, især hvisanden aktør ikke levereren tilfredsstillende indsats.lfredsfredsilfredsTitilikke

valgte aktører. For at nedbringe transaktionsomkostninger mestmuligt, vil jobcentret således især henvise ledige til netop de aktø-rer, som jobcentret lokalt oplever, er bedst i stand til at overholderetningslinier og procedurer.Et centralt succeskriterium for anden aktørs samarbejde med job-centrene bliver således aktørens evne til at opkvalificere, træne ogfastholde erfarne og kompetente medarbejdere (især sagsbehandle-re). Det er primært denne faktor, der ifølge et stort flertal af job-centrene - adskiller de bedste aktører fra resten.I forbindelse med interviewundersøgelsen og den afholdte ide-workshop har både jobcentre og anden aktør ligeledes givet udtrykfor, at dialogen og samarbejdet vanskeliggøres af en informations-formidling i det statslige beskæftigelsessystem, som ikke altid fun-gerer tilfredsstillende.Særligt gives der udtryk for vanskeligheder ved at indhente den re-levante opdaterede viden og at få kommunikeret afgørelser og for-tolkninger i tvivlsspørgsmål. I den forbindelse bemærker flere job-centre, at Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside indeholderspørgsmål og svar vedrørende de landsdækkende udbud, men at detikke kommunikeres systematisk og klart, hvornår der er stillet nyespørgsmål og givet nye svar.Endvidere anfører flere respondenter, at det ikke systematisk ogentydigt fremgår, hvilke svar der er gældende, og hvilke der er hi-storiske. Det giver ifølge såvel jobcentre som anden aktør anled-ning til unødvendige frustrationer og transaktionsomkostninger.De ovennævnte udfordringer i samarbejdet søges for nogle jobcent-res vedkommende delvist løst ved hjælp af en mere proaktiv sam-arbejdsstrategi, hvor jobcentret påtager et medansvar for opbyg-ningen af anden aktørs kompetencer gennem blandt andet gensidigopkvalificering, videns- og erfaringsudveksling samt sikringen afen kritisk masse af ledige henvist til anden aktør. Målet er ifølgejobcentrene - på længere sigt, at sikre en høj kvalitet i anden aktørsydelser, og derved vurderes strategien i sidste ende at give et meretilfredsstillende resultat for begge parter, jvf. boks 4.1.

Boks 4.1. Samarbejdsstrategi i praksisFlere jobcentre har udviklet en mere vidtgående samarbejdsstrategi medanden aktør. Jobcenter Aalborg har for eksempel valgt at oprette enegentlig branchegruppe. Gruppen har for eksempel udelukkende medLVU'erne at gøre; det vil sige forestår kontaktsamtaler med disse ogvisiterer dem til aktørerne. Der er i dag omkring fire sagsbehandlere til-knyttet denne funktion, som via LVU-udbuddet henviser ca. 6-7 pct. afledighedsbestanden.Jobcenter Aalborg oplever samtidig en synergieffekt, ved at aktørernehar indgået aftaler på både Service- og LVU-udbuddet. Anden aktør fårdermed en bredere og dybere erfaring samt en mere systematisk tilgangtil hele aktør-arbejdet. Et velfungerende samarbejde med anden aktørforudsætter den nødvendige volumen og ressourcerne hos anden aktør tilat opbygge en fast og rutineret medarbejderstab samt gode interne ar-bejdsgange og opfølgningsprocedurer, lyder vurderingen. Tilsynet medaktørerne foretages primært af en stabsmedarbejder, der i samarbejdemed sagsbehandlerne gennemfører tilsynsbesøg. Hertil kommer, at derløbende føres tilsyn med aktiveringsgrader, rettidighed, og kontraktligeforhold. Tilsynsforpligtelsen opleves ikke som en barriere i forhold til atinddrage anden aktør i indsatsen.Kilde:Jobcenter Aalborg.

4.3. It-understøttelsen og den daglige driftI dette afsnit belyses en række konkrete forhold af den dagligedrift, især hvordan IT-understøttelsen samt ledelsesrapporterne ogafregningen af anden aktør fungerer. Jobcentrenes og anden aktørsregistreringer og udvekslinger af informationer i forbindelse medaktørernes varetagelse af beskæftigelsesindsatsen sker i den brow-serbaserede it-funktionalitetArbejdsmarkedsportalen20somstilles til rådighed af Arbejdsmarkedsstyrelsen. It-understøttelse afsamarbejdet med anden aktør består af fire moduler i Arbejdsmar-kedsportalen:Aftaleregistrering med registrering af målgrupper, priser,bonus, m.v.Henvisning, hvor jobcenteret kan henvise ledige til andenaktør, som man har aftaler med. Henvisningen giver aktø-ren adgang til at registrere i arbejdsmarkedsportalen, her-under i visitationsværktøjet (DRV) om de henviste.

Jobcentrene peger i forbindelse med interviewundersøgelsen på enrække konkrete forhold, der kunne forbedres:stort set alle jobcentre ønsker mere aktuelle målinger påanden aktørs indsats. Det gælder især aktuelle rapporter påbonusandele og resultater, som kan give mulighed for hur-tigere opfølgning og indgriben, hvis det er nødvendigt. Fle-re jobcentre vil gerne kunne følge rettidighed og aktive-ringsgrad løbende på den enkelte aktør.flere jobcentre tilkendegiver, at man konsekvent bør giveanden aktør adgang til samme oplysninger, f.eks. i ar-bejdsmarkedsportalen, som jobcentrene har i dag for at re-ducere dobbeltarbejde. Det gælder blandt andet registre-ringen af jobplaner og notifikationer, som anden aktørkunne udføre på lige fod med jobcentrene. Flere anden ak-tør påpeger ligeledes, at anden aktør ikke har adgang til attrække lister på intensiv aktivering, eller på ferie- og sy-gemelding, og skal håndsortere og slå hver borger op for atkontrollere.der er blandt flere jobcentre ligeledes et ønske om at skabebedre såkaldte overblikbilleder i Jobindsats - på tværs afhenviste, bestand, afgang og økonomi.når det gælder ledelsesrapporterne, udtrykker enkelte job-centre en vis usikkerhed i forhold til validiteten af data.

enkelte jobcentre peger på, at der ikke er direkte kommu-nikation mellem anden aktør og a-kasserne og at jobcent-rets mellemkomst er uhensigtsmæssig.flere anden aktør tilkendegiver, at de mangler viden omuge-ledighed (især fritagelse på grund af 20 timers arbej-de).flere jobcentre peger på uhensigtsmæssigheder ved regi-strering af blandt andet jobplaner og løntilskudsjob, derdog forventes at forsvinde med AMANDA og indkøringenaf et nyt jobplan-modul i oktober 2008.Samlet set viser spørgeskemaundersøgelsen, at der både blandtjobcentre og anden aktør er stor tilfredshed med it-understøttelsenaf anden aktør. Det er Deloittes vurdering, at it-understøttelsen erblevet væsentligt forbedret de senere år og at det har lettet admini-strationen betydeligt for alle involverede parter.

4.4. Drifts- og beskæftigelsesregionernes rolleDet er jobcentrene, der har den direkte kontakt og samarbejdet medanden aktør og derfor også har opgaven med at dokumentere andenaktørs indsats og følge op over for aktørerne. Dette gælder primærtpå delaftaleniveau, men har en aktør væsentlige resultatproblemer,kan der sammenlignes med aktørens resultater i andre jobcentre.Driftsregionerne yder administrativ støtte til jobcentrenes brug afanden aktør, herunder opfølgning og tilsyn. Driftsregionerne vare-tager således blandt andet tilsynet med anden aktørs uddannel-seskøb. Driftsregionerne støtter op om jobcentre, der er interessereti at samarbejde om anden aktør og tilsyn, ligesom de bidrager tilerfaringsudveksling mellem jobcentre i regionen.Hvor enig er du i følgende udsagn: Driftsregionerne har medvirketpositivt til erfarings udveks ling m ellem jobcentre, når det gældersamarbejdet med andre aktører?(jobcentre)7060Procent50403020100Meget enigEnigHverkenellerUenigMegetuenigVed ikke1497272023

positivt til erfaringsudveksling mellem jobcentrene. I forbindelsemed interviewene, tilkendegiver flere jobcentre, et klart ønske om,at Driftsregionen i højere grad bistår med vejledning, erfaringsud-veksling og informationsindsatsen over for anden aktør, når detgælder indførelsen af nye regler og procedurer.Beskæftigelsesregionerne har et overordnet ansvar for at overvågeog dokumentere beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesregionernefører tilsyn med, at jobcentrene henviser til de statslige rammeafta-ler. Beskæftigelsesregionerne inddrager i øvrigt anden aktørs resul-tater og effekter i for-bindelse med overvåg-Hvor enig er du i følgende udsagn: Beskæftigelsesregionerne harning af den statslige ogm e dvirk e t pos itivt til e rfa rings udve k s ling m e lle m jobc e ntre , nårkommunale beskæftigel-det gælder samarbejdet med andre aktører?(jobcentre)sesindsats i det omfang,det er relevant. I det dag-lige arbejde spiller Be-skæftigelsesregionerne,36ifølge jobcentrene en29yderst beskeden rolle.19Jobcentrene påpeger i764interviewundersøgelsen,at beskæftigelsesregio-Meget enigEnigHverkenUenigMegetVed ikkenerne i et vist omfangelleruenigunderstøtter jobcentretmed analyser og fra tidtil anden med juridisk bistand, men det varierer fra region til regi-on.Det er Deloittes vurdering, at Beskæftigelses-kun spiller en beskeden rolle i jobcentrenesmed anden aktør. Som følge deraf foregår påmeget begrænset opsamling og udveksling afmellem jobcentrene.og Driftsregionernedaglige samarbejderegionalt niveau enviden og erfaringer

Det er anden aktørsansvar at levere denkvalitet og dethold i indsatsen,som anden aktørhar forpligtiget sigtil via tilbuddet.Jobcentret skal lø-50bende følge op på,om det faktisk sker.Som led i tilsynet14skal jobcentret der-66for gennemføre enrække tilsynsaktivi-HverkenUenigMeget Ved ikketeter, og følge op påelleruenigde enkelte aktørersbonusandele, op-fyldelse af minimumsrettigheder, aktiveringsgrader og redskabs-fordeling i aktiveringsindsatsen, jvf. tabel 4.1.21Tilsynet bestårdels af dokumentation for indsatsen, dels af opfølgning over for ak-tøren på baggrund af de indhentede data. Jobcentret skal reageremed konsekvens, hvis der blandt andet konstateres utilfredsstillen-de resultater.

Arbejdsdeling og fælles arbejdsgange for jobcentrenes samarbejde.For at beskæftigelsesindsatsen for ledige med lange videregående ud-dannelser (LVU-udbuddet) skal forløbe så enkelt som muligt, har 13jobcentre omkring København indgået en aftale om et samarbejde omLVU-indsatsen og i fællesskab fastlagt en række fælles administrativeretningslinjer. Det gælder blandt andet visitering, rapportering i Ar-bejdsmarkedsportalen, håndteringen af jobplaner og tilsynet med andenaktør. Tilsynsopgaven er opdelt mellem jobcentrene, således at hvertjobcenter har ansvar for tilsynet med en eller flere anden aktør.Der afholdes stormøder hver 3. måned mellem repræsentanter fra de 13jobcentre i samarbejdet og repræsentanter fra de 4 anden aktør. Opgavenmed hensyn til dagsorden, indkaldelse til mødet m.v. går på skift mellemjobcentrene. Jobcentrene skal endvidere én gang årligt udarbejde en til-synsrapport for de 4 aktører, som omfatter:1) Årsplan hvor jobcentret planlægger tilsynet med anden aktør for detkommende år.2) Effekter og resultater (jobcentrene bestemmer selv, hvordan der føl-ges op).3) Klager fra ledige til jobcentret over afgørelser truffet af anden aktør.Jobcentret påser, at der henvises til gældende regler, at der er en begrun-delse og en klagevejledning.4) Deltagerevaluering én gang årligt.5) Stikprøvekontrol af jobplaner og ansættelse med løntilskud.Med den nye tilsynsmanual for 2008 er antallet af klagesager fordelt påhenholdsvis typer samt på jobcentrene og anden aktør ikke længere endel af tilsynet. Tilsynsbesøgene og årets tilsyn udføres i jobcenternet-værket for alle 13 jobcentre af flg.:Jobcenter Frederiksberg fører tilsyn med Alecto og RamsdalJobcenter Ballerup fører tilsyn med IKU ogJobcenter Vallensbæk-Ishøj fører tilsyn med Job Vision.Tilsynet skal sikre, at:aktørerne leverer de ydelser, som er aftalt i ramme- og delaftaleaktørerne i deres beskæftigelsesindsats overholder gældende

regler og retningslinieraktørerne præsterer gode effekter og resultater.Tilsynsbesøg skal som minimum gennemføres én gang pr. delaftale, ogkan være et anmeldt eller et uanmeldt besøg. Ved tilsynsbesøget kontrol-leres det, at anden aktør leverer den ydelse, som der er indgået enighedom. Efter besøget udarbejdes der en besøgsrapport, som sendes til andenaktør, lokale og regionale relevante samarbejdspartnere, og jobcentretaftaler samtidig, hvordan opfølgningen skal foregå.Som led i opfølgningen på anden aktørs resultater og effekter skal job-centret følge op på de enkelte aktørers bonusandele, opfyldelse af mini-mumsrettigheder, korrekt godkendelse af blanketter (herunder løntil-skudsjob), aktiveringsgrader og redskabsfordeling i aktiveringsindsat-sen. Endvidere vil jobcenteret på møderne følge op på eventuelle klagerfra ledige samt deltagerevalueringer.Kilde:'Arbejdsgange for jobcentrenes samarbejde med Anden Aktør',Jobcenter Gentofte.

Som nævnt tidligere, tilkendegiver en række jobcentre, at data forde ovennævnte opfølgningsvariable for de enkelte aktører bliverlagt ud på Jobindsats.dk med store forsinkelser, hvilket samlet setgør tilsyns- og opfølgningsopgaven vanskeligere.Set fra anden aktørs perspektiv, er der i praksis store forskelle mel-lem jobcentrenes konkrete tilsynsførelse. Jobcentrene har ofte me-get forskellige sags- og arbejdsgange, der kan vanskeliggøre en ef-fektiv indsats hos anden aktør. Flere aktører efterlyser derfor enklarere udmøntning af reglerne, der kan fremme administrativ kon-sistens og en mere ensartet praksis landet over.Der er ofte større eller mindre udfordringer i samarbejdet mellemanden aktør og jobcentre, når det gælder resultatopfyldelsen, her-under især kravene til rettidighed og aktivering. Men det er ifølgejobcentrene sjældent, at samarbejdsvanskeligheder af denne art fø-rer til kontraktlig afbrydelse af samarbejdet mellem parterne.Ingen af de jobcentre eller anden aktør, som Deloitte har været ikontakt med, har anvendt denne sanktion. Udskiftning af anden ak-tør har store administrative omkostninger, og det kan gå ud over deledige, der skal flyttes, tilkendegiver flere jobcentre ifølge både in-terviewundersøgelse og ideworkshoppen.Til gengæld peger en række jobcentre på, at det kan være nødven-digt at anvende andre sanktioner. I de tilfælde, hvor anden aktørikke lever op til de aftalte forpligtelser, vil aktøren ofte få et speci-fikt tidsrum til at rette op på forholdet. I dette tidsrum kan jobcen-teret standse henvisningen af ledige til den pågældende aktør. Veden tilfredsstillende håndtering af problemerne vil samarbejdet fort-sætte dog med et ekstraordinært tilsyn med den pågældende ak-tør.

Spørgeskemaundersøgelsen viser således, at et flertalpå 57 pct. af jobcentrene indgår i et administrativtsamarbejde med andre jobcentre. Dette samarbejdekan på et kontinuum variere fra enkeltstående møderpå kvartalsbasis, afholdelsen af fælles seminarer ogerfaringsudvekslingsmøder til egentlig opgavedeling,herunder fælles delaftaler og aftaler om tilsyn. Der ersåledes stor variation i graden af samarbejde mellemjobcentre. Det er Deloittes vurdering, at størstedelenaf samarbejdet er af ad-hoc præget karakter - med enrelativ løst koblet organisering. Ifølge både jobcentreog anden aktør som deltager i disse, fungerer det til-fredsstillende, idet man herigennem har fået bedremulighed for at forenkle sagsgange og skabt bedrekommunikationslinier til blandt andet erfaringsud-veksling jobcentrene imellem, jvf. boks 4.3.

Samarbejde om anden aktør administrativt fællesskab i Nordsjæl-land.Jobcentrene i Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø,Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm har valgt at indgået tæt samarbejde omkring anden aktør. Samarbejdet omfatter:Indgåelse af fælles delaftalerDen løbende tilsynsopgaveDen årlige tilsynsrapportMøder med anden aktørRetningslinjer for indsatsenNetværk for medarbejderneIndgåelse af delaftalerJobcentrene valgte i forbindelse med Service- og LVU-udbuddet at ind-gå fælles delaftaler. Baggrunden var en erkendelse af, at det enkelte job-center ikke kunne sikre et eksistensgrundlag for aktørerne. Jobcentreneønskede samtidig at sikre en valgmulighed for de ledige, hvorfor en afta-le om fælles delaftaler er en fordel for både jobcentre og aktører.Der blev således indgået delaftale med fem aktører med LVU-rammeaftaler og fire i forhold til Serviceudbuddet. Der blev ved udvæl-gelsen af aktører lagt vægt på, at de havde rammeaftaler på begge ud-bud. Fem jobcentre blev samtidig udpeget som ansvarlige for hver sinaktør. Det betyder, at jobcentret er ansvarligt for alle spørgsmål omkringdelaftaler og opfølgning samt spørgsmål af mere generel karakter. Dethenvisende jobcenter er ansvarligt for alle henvendelser omkring denenkelte ledige.Tilsynsopgave og tilsynsrapportDe fem jobcentre, som er ansvarlige for delaftalen, er også ansvarligefor den løbende opfølgning samt for udarbejdelse af den årlige tilsyns-rapport. Det skal bemærkes, at denne opfølgning sker på delaftaleni-veau , dvs. en opfølgning, som viser resultatet af indsatsen for alle ledi-ge henvist under delaftalen.Den lokale opfølgning på rettidighed, aktiveringsgrad, redskabssam-mensætning mv. udarbejder det enkelte jobcenter.Møder med anden aktørFire gange årligt afholder jobcentrene i fællesskab møde med alle aktø-rerne. Hovedpunkterne er dialog om indsats og resultater, men også em-ner som ny lovgivning, nye tiltag, samarbejdet mv. behandles.RetningslinjerJobcentrene har i fællesskab udarbejdet retningslinjer for aktørernesvaretagelse af opgaven, eksempelvis i forhold til blanketgange, tidsfri-ster mv. Målet er at give såvel medarbejdere i jobcentrene som andenaktør et fælles grundlag for varetagelsen af indsatsen.Netværk for medarbejderneDer er etableret et netværk for medarbejdere i jobcentrene, som arbejdermed anden aktør. Baggrunden var et stærkt behov for kompetenceudvik-ling, da mange jobcentre ved opstarten ikke havde medarbejdere somhavde kendskab til samarbejde med anden aktør. Endvidere er ønsket en

4.6. DelkonklusionDeloittes undersøgelse viser, at dialogen og den løbende kontaktmellem jobcentre og anden aktør fungerer tilfredsstillende. Det erligeledes en udbredt opfattelse, at centrale elementer af den dagligedrift fungerer tilfredsstillende. En række nye arbejdsgange har let-tet administrationen betydeligt for alle parter. Der er samlet set enrelativt stor tilfredshed med it-understøttelsen af anden aktør bå-de blandt jobcentre og anden aktør selv om der stadig er mulig-hed for forbedringer, når det gælder registreringen af jobplaner, le-delsesrapporter samt økonomi. og statistikrapporterne.Især mindre og mellemstore jobcentre oplever, at det - i forhold tilantallet af ledige henvist til anden aktør - ofte er meget ressource-krævende at føre tilsyn og følge konkret op på aktørernes indsats.Hertil kommer, at opkvalificering af aktørernes medarbejdere iinddragelsen af nye regler og arbejdsgange kan være nødvendigtfor at få samarbejdet til at fungere.Jobcentrenes mulighed for at føre et mere aktuelt og relevant tilsynmed anden aktørs indsats kunne forbedres betydeligt, hvis andenaktørs resultater og bonusandele opdateres hyppigere på Jobind-sats.dk uden en væsentlig forsinkelse.Det er Deloittes vurdering, at samarbejdet mellem jobcentre og an-den aktør generelt set fungerer tilfredsstilende og kunne forbedresyderligere ved tilrettelæggelsen af en mere systematisk og målret-tet kommunikationsindsats.Det fremgår således ikke systematisk og entydigt, hvilke af despørgsmål og svar vedrørende de landsdækkende udbud, som kanhentes på nettet, der er gældende, eller hvornår der er stillet nyespørgsmål og givet nye svar.En mere målrettet kommunikationsindsats vil ikke alene forbedretilsynet, men også styrke grundlaget for dialogen mellem jobcent-ret og anden aktør.

Analysen viser samtidig, at Beskæftigelses- og Driftsregionernespiller en beskeden rolle i det daglige samarbejde mellem jobcentreog anden aktør. Det er Deloittes vurdering, at en større opsamlingog udveksling af viden og erfaringer mellem jobcentrene på regio-nalt niveau især hos Driftsregionerne - kan danne grundlaget foret bedre samarbejde og dermed en mere effektiv indsats.Blandt anden aktør opleves jobcentrenes forskellige udmøntning aframmerne for den administrative praksis samt tilsyns- og opfølg-ningsopgaven som en udfordring. Jobcentrenes forskellige sags- ogarbejdsgange kan vanskeliggøre en effektiv indsats hos anden ak-tør. Flere aktører efterlyser derfor en mere ensartet administrativpraksis.Det er Deloittes vurdering, at en række sags- og arbejdsgange mel-lem jobcentre og anden aktør kan forenkles, blandt andet ved atudbrede kendskabet til de eksisterende former for administrativtsamarbejde på tværs af jobcentrene.

5.1. Metoder og redskaber redskabssammensætningen i praksisNår anden aktør iværksætter aktivering, kan de anvende de tre red-skaber i lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven):-Vejledning og opkvalificering (herunder også kortere vejled-nings- og afklaringsforløb)-Virksomhedspraktik-Ansættelse med løntilskud.Erfaringsmæssigt giver de virksomhedsrettede aktiverings-redskaber som virksomhedspraktik og løntilskud særligt løntil-skud i private virksomheder størst umiddelbar effekt i form afbeskæftigelse.Inden for rammerne af disse redskaber er anden aktør formelt givetvide rammer for innovation og for anvendelse af de metoder, somaktørerne finder bedst.Som det fremgår af figuren nedenfor, er der på landsplan for bådeService- og LVU-udbuddet sket en væsentlig stigning i anvendel-sen af ansættelse med løntilskud fra 3. kvartal 2007 til 1. kvartal2008, så løntilskud i dag udgør væsentligt mere end halvdelen afalle forløb. Denne udvikling er i tråd med Arbejdsmarkedsstyrel-sens overordnede strategi om at øge arbejdsudbuddet. Det er sær-ligt de private løntilskud, der har oplevet en stigning.Anvendelse af de øvrige redskaber - vejledning og opkvalificeringsamt virksomhedspraktik er også steget siden 3. kvartal 2007,men lå i 1. kvartal 2008 under niveauet for 4. kvartal 2007.

I de gennemførte interview gives der bredt udtryk for, at den ud-bredte anvendelse af løntil-Redskabsfordeling hos andre aktører - LVU- og Serviceudbudskud hænger sammen med,at det er den mest omkost-1400ningseffektive måde at1200imødekomme kravet om 401000pct. aktivering på (densamme logik gælder også8003. kvt 2007for interne vejledningsfor-4. kvt 2007600løb). Endvidere viser un-1. kvt 2008400dersøgelser som nævnt, at200løntilskud og særligt pri-0vate løntilskuder detVejledning ogVirksomhedspraktikLøntilskudmest effektive redskab iopkvalificeringbeskæftigelsesindsatsen.RedskaberEndelig har der gennemgå-ende i centrale beskæftigel-sespolitiske udmeldinger været fokus på en øget anvendelse afvirksomhedsrettede redskaber i beskæftigelsesindsatsen.Under LVU-udbuddet er der tendens til, at anden aktør anvendervejledning og opkvalificering samt virksomhedspraktik i størreomfang end under Serviceudbuddet. Under Serviceudbuddet udgørløntilskud derimod omtrent to tredjedele af alle forløb. Der er dogunder begge udbud betydelig variation i redskabsfordelingen mel-lem de forskellige andre aktører. Dette kan ses som en konsekvensaf metodefriheden.Med den nuværende betalingsmodel påpeger flere interviewperso-ner blandt såvel jobcentre som anden aktør, at der er et ganskestærkt økonomisk incitament for anden aktør til at prioritere disseredskaber frem for ekstern uddannelse.Set snævert ud fra anden aktørs økonomiske hensyn bliver priorite-ringen i anden aktørs aktiveringsstrategi derfor - ifølge både job-centre og anden aktør typisk at det først forsøges, at få den ledigei ordinær beskæftigelse (og for ledige ledere fyldt 55 år ligeledes iordinær uddannelse), idet dette resulterer i fuld bonus. Kan detteikke umiddelbart lade sig gøre, forsøges det typisk at få den ledigeansat i en løntilskudsstilling i en privat virksomhed, da dette eromkostningsfrit (bortset fra administrationsudgifter i forbindelsemed oprettelsen af løntilskudsstillingen) og giver halv bonus. Al-ternativt kan den ledige aktiveres i vejlednings-og opkvalifice-ringsforløb hos aktøren selv, da denne aktivering typisk er billig.Offentlige løntilskudsstillinger er ligeledes en omkostningsfri formfor aktivering, men idet der ikke udbetales bonus herfor, vil denneform for aktivering som oftest kun blive søgt i mangel af privateløntilskudsstillinger. Det er typisk først, hvis alle disse ovenståendeaktiveringsmuligheder viser sig upraktiserbare, at anden aktør un-

der normale omstændigheder vil sende den ledige i eksterne opkva-lificeringsforløb, idet disse ofte er en bekostelig form for aktive-ring, der ikke giver nogen bonus i hvert fald ikke på kort sigt.For så vidt angår vurderingen af redskabsfordelingen, finder en be-tydeligt andel af anden aktør i den gennemførte undersøgelse (43pct.), at den nuværende redskabsfordeling med en høj anvendelseaf privat løntilskud er hensigtsmæssig. Hertil kommer at yderligere29 pct. mener, at løntilskud bør anvendes i endnu højere grad påbekostning af vejledning ogEr det din vurdering, at der generelt i andre aktørers indsats er en hensigtsmæssigopkvalificeringstilbud. Blotbalance mellem brug af vejledning/opkvalificering og løntilskud/virksomhedspraktik?(andre aktører)24 pct. mener, at der børanvendes færre løntilskud4329og mere vejledning og24kvalificering. I forhold til5anden aktørs vurdering afbalancen i redskabssam-mensætningenerdetmærkelsesværdigt, at der eren klar tendens til, at detsærligt er aktører, dervender relativt lidt løntilskud/virksomhedspraktik i indsatsen, somvurderer, at dette redskab bør anvendes i større udstrækning.Nej, der bør væremerevejledning/opkvalificering i den dagligeindsats.Ja, der er enhensigtsmæssigbalance.

Blandt anden aktør er et stort flertal (71 pct.) enten meget enige el-ler enige i, at det har været muligt at tilpasse forløbene til de ledi-ges individuelle behov under de to rammeudbud.Ifølge de interviewede jobcentre vælger anden aktør med de bedsteresultater ofte at indgå i mere intensive og hyppige kontaktforløbmed de ledige. Det gør en forskel og har en større effekt, hvis deledige modtager en tidlig, intensiv og individuel indsats, lyder vur-deringen. Forløbene indeholder typisk en række forskellige aktivi-teter, som for eksempel:en detaljeret afdækning af den lediges kompetencer,hyppige individuelle samtaler med tæt opfølgning over forden ledige (pr. telefon, sms og/eller personlig kontakt),individuel planlægning og direkte rådgivning (coaching)omkring den individuelle jobsøgningsindsats samtet virksomhedsrettet fokus, der gør anden aktør i stand tilat finde private løntilskudsjob.Hvor enig er du i følgende udsagn: Andre aktører har bidragettil, at de ledige får et øget jobfokus? (jobcentre)

øget jobfokus. Halvdelen af jobcentrene (51 pct.) er ikke sikre på,at der er sket en ændring, mens 16 pct. vurderer, at jobfokus ermindsket.Samtidig vurderer jobcentrene bredt i de gennemførte interview, atmetodefriheden endnu ikke har givet sig udslag i innovative løs-ninger i indsatsen hos anden aktør hverken i forhold til metoder-ne eller til redskabsanvendelsen.Jobcentrene vurderer, at mange andre aktører benytter samme op-skrift, som ofte er i tråd med den, de selv benytter. Dette kanifølge jobcentrene - blandt andet henføres til udbuddenes økonomi-ske og administrative begrænsninger på valget af redskaber i be-skæftigelsesindsatsen samt den incitamentsstruktur, der er indbyg-get i udbuddene og betalingsmodellen. Det kan samtidig være enindikation af, at de medarbejderressourcer, som aktørerne er i be-siddelse af, skal have bedre kompetencer til at udvikle nye, innova-tive løsninger.Det er Deloittes vurdering, at metodefriheden ikke i tilstrækkeligtomfang har givet sig udslag i innovative løsninger i indsatsen hosanden aktør. Selv om anden aktør tilbyder en mere tæt og hyppigkontakt til de ledige, er det Deloittes vurdering at innovation somselvstændigt element kunne vægtes højere i fremtidige udbud.

Det er ifølge hovedparten af jobcentrene især kravet om 40 pct. ak-tivering, som skaber udfordringer for anden aktør. Kravet om 40pct. aktivering behandles mere udførligt i afsnit 5.5. Selv om der påen lang række fronter er sket en forbedring af anden aktørs evne tilat leve op til minimumskravene, er der ifølge et flertal af jobcentrefortsat udfordringer for nogle aktører.Som nævnt i afsnit 4.5. har jobcentrene ikke stor interesse i at bry-de det kontraktlige samarbejde, når anden aktør ikke lever op tilkravene. Det vurderes at være en for drastisk sanktion. Desuden erder ifølge flere jobcentre betydelige administrative udgifter for-bundet med at udskifte en aktør midt i et forløb eller en delaftale,ligesom det kan gå ud over de ledige, der skal flyttes til en andenaktør. I stedet vil anden aktør typisk få en chance til at rette op påsituationen ofte i forbindelse med, at henvisning af ledige til denpågældende aktør stilles i bero i en periode. Jobcentrene tager ty-pisk en række alvorlige samtaler med de enkelte aktører og sættersamtidig ind med en særlig overvågnings- og opfølgningsindsats,indtil den pågældende anden aktør er tilbage på sporet.Det er Deloittes vurdering, at anden aktør generelt set lever op tilderes forpligtelser, men at det er et sammensat billede og nogle ak-tører har betydelige vanskeligheder med at leve op til kravene ik-ke mindst når det gælder kravet om 40 pct. aktivering.

Ifølge et markant flertal af job-centreneca. to tredjedelegiver betalingsmodellen et økonomisk incitament for anden aktørtil at gennemføre en effektiv indsats. Kun 13 pct. af jobcentreneerklærer sig uenige heri.Ligeledes peger 49 pct. af jobcentrene på, at den nuværende forde-ling mellem drifts- og bonusbetaling understøtter, at de ledigebringes i beskæftigelse hurtigstDen nuværende fordeling mellem drifts- og bonusbetalingmuligt. I interviewene givesunderstøtter, at de ledige bringes i beskæftigelse hurtigst muligt.der bredt udtryk for, at drifts-(jobcentre)betalingen i dag er så beske-den, at det skaber likviditets-mæssige udfordringer og derforer tvingende nødvendigt for4033anden aktør at sikre beskæfti-gelse til hovedparten af de le-dige, de får udlagt. Uden den119deraf følgende bonus har anden61aktør ikke mulighed for atoverleve i markedet. I det storeMeget enigEnigHverkenUenigMegetVed ikkehele giver både jobcentrene ogellerueniganden aktør udtryk for, at derer et passende forhold mellemdrifts- og bonusbetaling, da det sikrer, at aktørerne har et incita-ment til at få de ledige i beskæftigelse i stedet for at beholde demog blot leve af en høj driftsbetaling som det ifølge flere jobcentrevar tilfældet under de gamle udbud. Imidlertid bemærker flere in-terviewpersoner, at betalingsmodellen særligt giver hensigtsmæssi-ge incitamenter under de nuværende gunstige konjunkturer. De pe-ger på, at incitamentsstrukturen har visse indbyggede uhensigts-mæssigheder, som må forventes at vokse, i det øjeblik konjunktu-

rerne for alvor vender. Således giver betalingsmodellen ifølge etstort flertal af jobcentrene et økonomisk incitament for anden ak-tør til at fokusere på de stærke grupper af ledige inden for mål-gruppen. På den ene sidesikrer forholdet mellemBetalingsmodellen giver et økonomisk incitament for anden aktørtil at fokusere på de stærke grupper af ledige indenfor målgruppen (jobcentre)drifts- og bonusbetalinghermed et mere målret-70tet fokus, men på den5960anden side risikerer man50at fremme tendenser til40både creaming og parke-ring hos anden aktør. De3016sidstnævnte tendenser152010vurderes dog først at1000udgøre en reel udfor-0dring for incitaments-Meget enigEnigHverkenUenigMegetVed ikkestrukturen, hvis kon-elleruenigjunktursituationenforalvor vender, og ledig-heden på ny stiger. Det er netop med henblik på at modvirke disseincitamenter til creaming, at der er indført krav om, at de ledigeskal være aktiverede i mindst 40 pct. af tiden. Aktiveringskravetskal således bidrage til, at anden aktør leverer en kontinuerlig aktivindsats også for de mindre stærke og mere omkostningskrævendeledige. Aktiveringskravet og jobcentres og anden aktørs vurderingheraf behandles i nedenstående afsnit 5.5. Både jobcentre og andenaktør understreger, at udarbejdelse af én fælles betalingsmodel forde to udbud har været en markant administrativ forenkling.

pct. Også under LVU-udbuddet har aktiveringsgraden været sti-gende fra 2. kvartal 2007 og frem. Den samlede aktiveringsgrad for2. kvartal 2008 er 30,3 pct., hvor den i 2. kvartal 2007 lå på 6,7 pct.Det kan således konstateres, at der er en positiv udvikling, men atanden aktør fortsat generelt er et godt stykke fra at leve op til kra-vet om 40 pct. aktivering både under Serviceudbuddet og underLVU-udbuddet.Der er imidlertid markante forskelle mellem den enkelte anden ak-tør. Fire andre aktører under Serviceudbuddet har i 2. kvartal 2008en aktiveringsgrad på overde krævede 40 pct., mensAktiveringsgraden blandt andre aktører under Serviceudbuddethovedparten af de øvrige60anden aktørs aktiverings-50grad ligger i omegnen af4030-35 pct. Enkelte andre30aktører har en aktiverings-20grad på omkring 20 pct. En100nærmere analyse af variati-onen blandt aktørerne viser,at der er en svag sammen-hæng mellem aktørernesredskabssammensætning ogaktiveringsgraden. Såledeser der tendens til, at andreaktører, der anvender devirksomhedsrettede redskaber i relativt høj grad, også har en højereaktiveringsgrad. Analysen viser endvidere, at der ikke er noget, dertyder på, at eventuelle stordriftsfordele hos de store andre aktørergiver sig udslag i højere aktiveringsgrader.isSo ninft A g Apdvic SeRam ApSHJo sdaKblUVi A /Sdvsiikl in ongAog /SVJo ækb D stKAlAec Jers i /Stong-NM etC A/Sercu omInApristituAl Urv StfpaBH or K ha- l A/SGaJ-Ka rrie rupprrrie eud enreud viklivikl nginHR gAM/C SonJo AOsb4 FJ ul tOGBrup p a /senApS

skal ses i lyset af, at en del interviewdeltagere har tilkendegivet, atde ledige med lang, videregående uddannelse ofte har et særligtbehov for vejledningsforløb med henblik på at opnå en størreståelse af, hvordan deres uddannelse kan anvendes og målrettes ar-bejdsmarkedets behov. Heller ikke under LVU-udbuddet er dernoget, der tyder på, at eventuelle stordriftsfordele hos de storetører leder til højere aktiveringsgrader.I forhold til den store variation blandt aktørernes evne til at leve optil aktiveringskravet og den store variation fra ét kvartal til et andetfor den samme aktør peges der i de gennemførte interview på fleremulige forklaringer (foruden potentielle forskelle i de enkelte andreaktørers kapacitet), som er gældende for såvel Service- som LVU-udbuddet.For det første har nogle af de interviewede jobcentre givet udtrykfor, at andre aktører med relativt højere aktiveringsgrader tenderertil at have en tættere og mere hyppig kontakt med de ledige.For det andet tilkendegiver flere jobcentre, at der er en oplevelseaf, at de dyrere aktører også har tendens til at aktivere de ledige istørre omfang. De er således i mindre grad ressourcemæssigt pres-set til at få de ledige hurtigst muligt i ordinær beskæftigelse.For det tredje varierer aktiveringsgraderne også fra jobcenter tiljobcenter selv for de samme aktører. For aktører, der fortrinsvisopererer lokalt, kan der således også være tale om en sammenhængmellem jobcentrenes generelle aktiveringsniveau og aktiveringsni-veauet for de enkelte aktører i det pågældende område. I flere in-terview understreges således den varians, der er i hhv. overvågnin-gen, opfølgningen og anden aktør-indsatsen på det enkelte jobcen-ter. Det er ofte netop i de jobcentre med den tætteste opfølgning ogstørste indsats fra jobcentrets side, at anden aktør præsterer det hø-jeste aktiveringsniveau og de bedste resultater.Endelig skal der tages det forbehold, at aktiveringsgraden hos sær-ligt de mindre aktører kan påvirkes i uforholdsmæssig grad af akti-veringsgraden hos en enkelt eller få ledige.Kravet om, at de ledige skal være aktiverede i mindst 40 pct. af ti-den, er som nævnt primært indført for at modvirke de incitamentertil creaming, som betalingsmodellen kan give anledning til. En delinterviewpersoner har givet udtryk for at aktiveringskravet og beta-lingsmodellen i praksis ofte kommer til at have modsatrettede ef-fekter. Således vurderer et flertal af andre aktører, at kravet om 40pct. aktivering ikke i sig selv bidrager til at få de ledige hurtigstmuligt i beskæftigelse.I interviewene med anden aktør er det bl.a. blevet påpeget, at det atfå en ledig hurtigt i beskæftigelse sommetider vil indebære, at akti-veringsgraden falder. Dette vil f.eks. gøre sig gældende, hvis en le-

dig umiddelbart inden udlægningen til den anden aktør har fået be-skæftigelse med start en måned senere. Den anden aktør vil da ikkekunne sende den pågældende ledige i aktivering, hvorved den ledi-ge af statistikken vil fremgå som ikke-aktiveret i den måned,vedkommende opholderHvor enig er du i følgende udsagn: Kravet om 40 pct. aktiveringsig hos den anden aktør.bidrager til at få de ledige hurtigst muligt i beskæftigelse?Dette indebærer, at andre(andre aktører)ledige udlagt til aktørenskal aktiveres i væsentligtmere end 40 pct. af tiden,hvis det samlede aktive-38ringskrav skal opfyldes.195

5.6. DelkonklusionSom det fremgår af analysen, er ansættelse med løntilskud det red-skab, som anden aktør anvender i hovedparten af forløbene. Vej-ledning og opkvalificering samt virksomhedspraktik anvendes i etmere begrænset omfang. Det er Deloittes vurdering, at denne red-skabsfordeling er et udtryk for gennemslaget af det strategiske sig-te på en øget anvendelse af virksomhedsrettede tilbud i beskæfti-gelsesindsatsen, samt at anden aktør i vid udstrækning søger atbruge privat løntilskud, fordi det erfaringsmæssigt har en høj be-skæftigelseseffekt. Endvidere er løntilskud for den anden aktør etomkostningseffektivt redskab til at opnå en høj aktiveringsgrad,hvorimod opkvalificering i form af eksterne uddannelsesforløb ty-pisk vil være et dyrt redskab at anvende.

En betydelig andel af de anden aktør i den gennemførte undersø-gelse (43 pct.) finder, at den nuværende redskabsfordeling med enhøj anvendelse af privat løntilskud er hensigtsmæssig. Hertil kom-mer at yderligere 29 pct. mener, at løntilskud bør anvendes i endnuhøjere grad på bekostning af opkvalificeringstilbud. Blot 24 pct.mener, at der bør anvendes færre løntilskud og mere vejledning ogopkvalificering.Det er Deloittes vurdering, at denne redskabssammensætning er etnaturligt resultat af de nuværende rammer og af Arbejdsmarkeds-styrelsens strategi om, at øge arbejdsudbuddet, idet løntilskud erfa-ringsmæssigt har den største beskæftigelseseffekt. Med mindre op-kvalificering gøres til et separat tildelingskriterium, eller at finan-sieringsansvaret i opkvalificeringsforløb ikke i samme grad påhvi-ler de anden aktør, så tyder erfaringerne på, at markedet bl.a.gennem en forstærket priskonkurrence - i sig selv fører til et meresnævert valg af redskaber stort set uden ekstern uddannelse.Et stort flertal af de anden aktør vurderer, at de inden for rammerneaf både LVU- og Serviceudbuddet har fået mulighed for at udvikleog anvende egne metoder. Flere jobcentre og anden aktør bemær-ker i den forbindelse, at anden aktør ofte har mulighed for at tilby-de en mere tæt og hyppig kontakt til de ledige, end jobcentrene har.Blandt jobcentrene er hovedparten enige om, at metodefriheden ik-ke har givet sig udslag i innovative løsninger i indsatsen hos andenaktør. På den baggrund og på baggrund af tilkendegivelser i inter-viewene vurderer Deloitte, at anden aktør har fået mulighed for atudvikle og anvende egne metoder under både LVU- og Serviceud-buddet. Hos anden aktør har dette blandt andet udmøntet sig i enmere individuel og intensiv indsats med tættere og mere hyppigkontakt til de ledige. Det er samtidig Deloittes vurdering, at denneindsats har tendens til at resultere i bedre resultater og højere akti-veringsgrader. I forbindelse med fremtidige udbud kan det dogovervejes at skærpe innovation yderligere som et centralt element ivurderingen af anden aktørs indsats.Der er bred enighed blandt respondenterne om, at betalingsmodel-len med 25 pct. driftsbetaling og 75 pct. bonusbetaling understøtteren effektiv indsats og bidrager til at få de ledige hurtigst muligt ibeskæftigelse. Der er dog også et stort flertal af jobcentrene, dermener, at modellen giver de anden aktør incitamenter til såkaldtcreaming24. Det er bl.a. med henblik på at modvirke en sådan

creaming og sikre en kontinuerlig aktiv indsats også for de mindrestærke ledige, at kravet om 40 pct. aktivering er indført.Aktiveringsgraden har under begge udbud været stigende siden 2.kvartal 2007. Imidlertid ligger aktiveringsgraden fortsat et godtstykke under kravet om 40 pct. aktivering. Blot fire aktører underServiceudbuddet og to aktører under LVU-udbuddet overholdt så-ledes kravet i 2. kvartal 2008.Der er desuden stor variation i evnen til at leve op til aktiverings-kravet både fra en aktør til en anden og fra periode til periode forden enkelte aktør. Under serviceudbuddet har aktiveringsgraden ensvag positiv sammenhæng med andelen af virksomhedsrettede red-skaber i indsatsen. Under LVU-udbuddet er sammenhængen i ste-det negativ. Nogle af de interviewede jobcentre har givet udtrykfor, at aktiveringsgraden kan hænge positivt sammen med hvor tætog hyppig en kontakt anden aktør har med de ledige. Flere jobcent-re har også tilkendegivet, at de dyrere aktører også har tendens tilat aktivere de ledige i større omfang. Herudover angiver flere in-terviewpersoner det enkelte jobcenters overvågning og opfølgningpå anden aktørs indsats som en forklarende faktor på de varierendeaktiveringsgrader. Således kan aktørernes aktiveringsomfang hæn-ge sammen med hvilke jobcentre, de samarbejder mest med.En del interviewpersoner har givet udtryk for at aktiveringskravetog betalingsmodellen i praksis ofte kommer til at have modsatret-tede effekter. Således vurderer et flertal af andre aktører, at kravetom 40 pct. aktivering ikke i sig selv bidrager til at få de ledige hur-tigst muligt i beskæftigelse. I visse tilfælde vil aktiveringsgradenblive reduceret, hvis den ledige bringes hurtigt i beskæftigelse. Ogomvendt vil en opfyldelse af aktiveringskravet kunne indebære, atden ledige ikke hurtigst muligt bringes i beskæftigelse.I de gennemførte interview med jobcentre og i den afholdte work-shop er der bredt givet udtryk for, at der er behov for at modgå in-citamenter til creaming evt. via et aktiveringskrav, der sikrer etfokus på en aktiv indsats for alle målgrupper. I den forbindelse på-peger flere deltagere i undersøgelsen, at et krav om 40 pct. aktive-ring muligvis er for højt. Samtidig giver mange udtryk for, at derførst kan drages konklusioner om incitamentsstrukturen, når der eropnået mere erfaring med den, herunder med offentliggørelse afbonusandele for anden aktørs indsats.Det er Deloittes vurdering, at der med den eksisterende betalings-model er etableret en stærk incitamentsstruktur, som leder andenaktør til at tilstræbe en effektiv indsats. Samtidig vurderer Deloitteogså, at der fortsat vil være et behov for at have et modererenderedskab, som sikrer, at anden aktør leverer en aktiv indsats for alleudlagte ledige. Deloitte finder det dog ikke entydigt godtgjort, at et

6.1. Fordelingen mellem et frivilligt og obligatorisk udbudDe to rammeudbud er rettet mod forskellige målgrupper og har for-skellige rammer. LVU-udbuddet er et obligatorisk udbud, som erforestået af de fire Beskæftigelsesregioner, og som omfatter ledigemed lange videregående uddannelser. Serviceudbuddet er gennem-ført af Arbejdsmarkedsstyrelsen og omfatter ledige med en er-hvervskompetencegivende uddannelse, og det er frivilligt for job-centrene om de ønsker at udlægge de ledige i målgruppen.Det er efter langt de fleste interviewede jobcentres opfattelse hen-sigtsmæssigt, at LVU-udbuddet er obligatorisk, dels fordi de ledigemed en lang, videregående uddannelse generelt tilkendegiver etselvstændigt ønske om at blive henvist til anden aktør, og dels fordidet rent administrativt er nemmere at forvalte, når udbuddet er ob-ligatorisk, og der ikke skal foretages et konkret skøn. Interviewenehar dog også afsløret visse forskelle mellem jobcentrene i de firestore uddannelsesbyer (Ålborg, Århus, Odense og København) ogde øvrige jobcentre. I de fire store uddannelsesbyer har LVU'ernetidligere udgjort en så stor målgruppe, at det har været muligt forjobcentrene at opbygge små enheder specialiseret i håndteringen afdisse ledige. Disse enheder er de fleste steder blevet opløst med detobligatoriske LVU-udbud. I de øvrige jobcentre har LVU'erne in-den udbuddet omvendt udgjort en meget lille gruppe, som jobcent-rene af samme grund ikke har været i stand til at specialisere sig ihåndteringen af. I disse jobcentre er oplevelsen derfor, at aktive-ringen af LVU'erne er blevet styrket med det obligatoriske LVU-udbud som følge af, at aktiveringen i dag varetages af anden aktør,som er mere specialiserede heri, end jobcentrene selv er.Hvad angår Serviceudbuddet har flere jobcentre valgt at henvise ennærmere defineret gruppe af ledige. Det bidrager til en vis form forfleksibilitet, at jobcentrene selv kan vælge, hvilke målgrupper derskal henvises , og hvor store de skal være. Anvendelse af Service-udbuddet kan således tilpasses lokale behov. Derfor er det ifølge etstort flertal af jobcentrene et klart ønske, at Serviceudbuddet fortsater frivilligt.

6.2. Målgrupperne status og nye målgrupper.Hvad angår målgrupperne i rammeudbuddene er der generelt til-fredshed. Som beskrevet oven for i afsnit 6.1. vurderes særligt detlandsdækkende LVU-udbud overvejende positivt. Uden for de firestore uddannelsesbyer har jobcentrene selv haft vanskeligt ved atløfte opgaven over for de relativt få ledige med en lang, videregå-ende uddannelse, hvorfor et landsdækkende udbud og obligatoriskudlægning til specialiserede anden aktør vurderes som en styrkelseaf indsatsen. .Hvad angår Serviceudbuddet, er flere jobcentre i tvivl om bag-grunden for de udvalgte grupper, som ikke nødvendigvis er i over-ensstemmelse med de lokale behov. Flere jobcentre giver udtrykfor, at de valgte målgrupper er relativt lette at hjælpe i beskæftigel-se, hvorfor jobcentrene selv kan løse opgaven lige så godt som el-ler bedre end anden aktør.I forhold til fremtidige rammeudbud vurderer 43 pct. af jobcentre-ne, at der eksisterer yderligere målgrupper, det ville være hen-sigtsmæssigt at inddrage. 24 pct. af jobcentrene mener ikke, at dereksisterer yderligere målgrupper, som med fordel kan blive omfat-tet af fremtidige rammeudbud.Med henblik på den konkrete udvælgelse af fremtidige målgrupperfor landsdækkende udbud er flere relevante kriterier blevet nævnt ide gennemførte interview og den afholdte workshop. Disse er bl.a.:Målgrupper som jobcentrene selv erfaringsmæssigt har van-skeligt ved at bringe i beskæftigelse.Målgrupper som anden aktør er mere specialiseret i indsatsenover for og erfaringsmæssigt er bedre til at bringe i beskæfti-gelse.Målgrupper af en vis volumen, så det dels er økonomisk ren-tabelt for anden aktør at byde ind på opgaven, og det dels ikkeer forbundet med alt for store administrative omkostninger pr.ledig for jobcentrene at henvise.Målgrupper i forhold til hvilke der kan være et særligt ønskeom at skabe konkurrence.Målgrupper som kunne bidrage til en bedre integration af denstatslige og den kommunale beskæftigelsesindsats.

Når det gælder de konkrete målgrupper, peger jobcentrene i under-søgelsen på en række alternative bredere målgrupper. Blandt degrupper der nævnes hyppigst kan nævnes unge under 30 år, ufag-lærte (især i randområderne) og ledige med anden etnisk baggrundand dansk.Det gælder for alle disse grupper, at anden aktør forventes at be-sidde en række specifikke kompetencer og forudsætninger for atkomme i dialog med de udvalgte grupper. Kompetencer, som job-centrene ikke i samme omfang vurderer at kunne mønstre på nuvæ-rende tidspunkt.De fleste jobcentre efterlyser mere fleksible rammer for de lands-dækkende udbud, så de hurtigt kan lave lokale udbud til en rækkemålgrupper, hvor der er overledighed. I de gennemførte interviewer det blandt andet blevet nævnt, at man kunne overveje at gen-nemføre rammeudbud med henblik på at udvælge en række andreaktører, som i udgangspunktet ville kunne varetage indsatsen overfor alle målgrupper. Herefter ville jobcentrene selv kunne foretageminiudbud med henblik på varetagelse af indsatsen over for mål-grupper i forhold til hvilke, der måtte opstå lokale behov.

6.3. Udlægningstidspunkterne for de forskellige grupperI forbindelse med gennemførelse af LVU- og Serviceudbuddeneblev udlægningstidspunkterne for de forskellige målgrupper fast-lagt. Under LVU-udbuddet henvises ledige med en lang, videregå-ende uddannelse og en udsat arbejdsmarkedssituation til anden ak-tør efter 4 måneders ledighed, mens alle øvrige ledige med en lang,videregående uddannelse henvises efter 7 måneders ledighed. Un-der Serviceudbuddet kan ledige med en erhvervskompetencegiven-de uddannelse tidligst visiteres til anden aktør efter 6 måneders le-dighed, mens gruppen af ledige ledere og andre ledige, der er fyldt55 år, har en mere udsat arbejdsmarkedssituation og derfor kan vi-siteres til anden aktør efter 4 måneders ledighed.I 2007 var fordelingen i udlægning af LVUere til anden aktør efterhenholdsvis 4 og 7 måneder, som beskrevet i tabellen nedenfor.Tabel 6.1. Udlægningstidspunkt under LVU-udbuddetLVU-udbuddet i alt(Opgjort for 2007)Udlagt efter 4 mdr.Ledige med udsat ar-bejdsmarkedssituationUdlagt efter 7 mdr.Øvrige ledige LVUere

De ledige, der henvises til aktivering hos andenaktør, er henvist i en periode på 52 uger. Etstort flertal af jobcentrene (76 pct.) vurderer, atdenne periode er hensigtsmæssig. Responden-terne tilkendegiver, at den ikke er for lang,samtidig med at den giver anden aktør rimeligtid til at gennemføre en effektiv indsats. 6 pct.af de adspurgte jobcentre vurderer, at periodenburde være længere, mens 4 pct. vurderer, atden burde være kortere. Blandt anden aktør erder derimod 43 pct., der ønsker, at perioden forudlægning forlænges. 38 pct. vurderer, at dennuværende periode er hensigtsmæssig, mens 10pct. mener, at den burde være kortere.

6.4. Opdelingen af udbuddene i hhv. 4 og 15 geografiske områderDen geografiske afgrænsning af LVU-udbuddet fulgte inddelingenaf de fire beskæftigelsesregioner, og anden aktør, der afgav tilbud,forpligtede sig til at kunne gennemføre forløb for ledige i alle job-centerområder i de beskæftigelsesregioner, de afgav tilbud på. Un-der Serviceudbuddet var jobcentrene opdelt i 15 geografiske områ-der inden for hvilke, der kunne indgås rammeaftaler om varetagel-se af beskæftigelsesindsatsen.De fleste jobcentre er tilfredse med opdelingen af udbuddene i hhv.4 og 15 geografiske områder. Idet ledige med en lang, videregåen-de uddannelse typisk er koncentreret om de fire store uddannelses-byer (Ålborg, Århus, Odense og København) og erfaringsmæssigter mere mobile, vurderer jobcentrene generelt, at gennemførelsenaf LVU-udbuddet i 4 geografiske områder er hensigtsmæssig.Samtidig påpeger flere jobcentre, at målgrupperne under Service-udbuddet typisk er mindre mobile og fordrer et større kendskab tildet lokale arbejdsmarked. Her vurderes der at være et behov forflere og mindre geografiske områder også fordi det giver plads tilmindre aktører med lokalt kendskab.

6.5. DelkonklusionBlandt de interviewede jobcentre er der bred enighed om, at gen-nemførelsen af LVU-udbuddet som et obligatorisk udbud er hen-sigtsmæssig. Dog gives der udtryk for, at det har betydet, at denekspertise, det har været muligt at opbygge i jobcentrene i de firestore uddannelsesbyer, er reduceret om end dette naturligvis og-så skal ses i lyset af strukturreformens generelle decentralisering.For så vidt angår Serviceudbuddet tilkendegiver et stort flertal afjobcentrene, at den fleksibilitet, det giver, at udbuddet er frivilligt,er ønskværdig.Blandt hovedparten af jobcentrene vurderes det som en styrkelse afindsatsen over for de ledige med en lang, videregående uddannelse,at LVU-udbuddet er landsdækkende, idet de fleste jobcentre kunhar få ledige i målgruppen og derfor ikke er i stand til at yde en til-strækkeligt specialiseret indsats. Omvendt giver mange jobcentreudtryk for, at det er uklart, hvorfor det lige er de pågældende mål-grupper, der er valgt inden for Serviceudbuddet. Med henblik på etfremtidigt udbud giver jobcentrene udtryk for, at en række andregrupper kunne overvejes at indgå. På baggrund af tilkendegivelseri interview og på den afholdte workshop vurderer Deloitte, at rele-vante kriterier ved fastlæggelse af fremtidige målgrupper i lands-dækkende:Målgrupper som jobcentrene selv erfaringsmæssigt har van-skeligt ved at bringe i beskæftigelse.Målgrupper som anden aktør er mere specialiseret i indsatsenover for og erfaringsmæssigt er bedre til at bringe i beskæfti-gelse.Målgrupper af en vis volumen.Målgrupper i forhold til hvilke der kan være et særligt ønskeom at skabe konkurrence.Målgrupper som kunne bidrage til en bedre integration af denstatslige og den kommunale beskæftigelsesindsats.Et flertal af de interviewede jobcentre vurderer, at udlægningstids-punkterne er hensigtsmæssige, idet de giver jobcentrene passendetid til selv at hjælpe de ledige i beskæftigelse, inden de ledige hen-vises til anden aktør. Idet hovedparten af de ledige selv finder be-

skæftigelse inden for ledighedsperiodens første måneder, ville entidligere udlægning indebære, at anden aktør i mange tilfælde villekunne modtage bonus uden at have skullet yde en indsats i forholdtil den ledige. Samtidig vurderer et stort flertal af jobcentrene, atden nuværende periode for udlægning på 52 uger er hensigtsmæs-sig. Det er på den baggrund Deloittes vurdering, at udlægnings-tidspunkter og udlægningsperiode bør fastholdes.Der er generelt tilfredshed med opdelingen af udbuddene i hhv. 4og 15 geografiske områder. Opdelingen vurderes på passende visat tage hensyn til de karakteristika, der gør sig gældende for hver afmålgrupperne under udbuddene. Dog er der intet, der tyder på, atjobcentrene i væsentlig grad gør brug af mulighederne for at an-vende lokale aktører i forhold til indsatsen over for Serviceudbud-dets målgrupper. Deloitte vurderer i lyset heraf, at det bør tages optil fornyet overvejelse, om der er behov for at gennemføre udbud imere end 4 geografiske områder.

7. Resultater og effekter af anden aktørsindsatsDenne del af evalueringen omfatter analyse af resultater og effekteraf aktørernes indsats herunder analyse af resultater af de alleredegennemførte målinger af de lediges tilfredshed med anden aktørsindsats. På baggrund af allerede eksisterende data gives der samti-dig en præsentation af den generelle udvikling i bestanden hos an-den aktør, både under de to landsdækkende udbud og under øvrigeudbud. Det skal bemærkes, at datagrundlaget er foreløbigt og kunfor en begrænset periode. De følgende analyser bør derfor fortolkesmed varsomhed.

7.1. Effekter af anden aktørs indsatsDa bonus udløses ved selvforsørgelse og/eller ansættelse i privatløntilskud i mindst 13 ud af 26 uger og først opgøres med noglemåneders forsinkelse, kan der på nuværende tidspunkt kun ses op-gørelser af bonusandele op til 9 måneder efter start for forløb, derer påbegyndt hos anden aktør i 2. og 3. kvartal 2007. Resultaternefor bonus vedrører i dette afsnit således de ledige, der har påbe-gyndt et forløb hos anden aktør i hhv. 2. og 3. kvartal 2007, og om-fatter derfor bonusandele hhv. 6 og 9 måneder efter forløbets start.Under LVU-udbuddet ligger bonusandelene generelt på godt 20pct. 6 måneder efter påbegyndt forløb, jf. figur. Dette gælder forledige påbegyndt i både 2. kvartal og 3. kvartal 2007. Efter 9 må-neder er effekten steget til ca. 37 pct. for ledige påbegyndt i 2.kvartal 2007.

Ligeledes kan der heller ikke findes nogen sammenhæng mellemantallet af ledige henvist til den enkelte anden aktør under Service-udbuddet og de udbetalte bonusandele. Der er altså ingen umiddel-bar indikation af, at eventuelle stordriftsfordele hos de største an-den aktør resulterer i bedre resultater for de ledige.Under LVU-udbuddet er der derimod en klar sammenhæng mellemaktørernes valg af aktiveringsredskab og de opnåede bonusandele,når en enkelt aktør med en usædvanlig lav bonusandel udelades afanalysen. Som det fremgår af nedenstående figur, er der en klartendens til, at de aktører, som i særlig grad anvender de virksom-hedsrettede redskaber løntilskud og virksomhedspraktik ogsåopnår de højeste bonusandele.

Pris, markedsandele, minimumsrettigheder og bonusan-deleMed henblik på at analysere sammenhænge mellem anden aktørspris, markedsandele, bonusandele og opfyldelse af de lediges mi-nimumsrettigheder har Arbejdsmarkedsstyrelsen på vegne af De-loitte gennemført et antal særkørsler i DREAM-registret.Disse særkørsler viser, at jobcentrene overordnet tenderer mod atvælge aktører, der hører til i den billigste del af markedet. Dettegælder i særdeleshed under LVU-udbuddet, hvor godt tre fjerdede-le af alle de ledige, der henvises til anden aktør, henvises til aktø-rer, hvis priser er mindre end 90 pct. af gennemsnitsprisen for for-løbene. Under Serviceudbuddet er det tilsvarende ca. 55 pct. af dehenviste ledige, der henvises til anden aktør med priser på under 90pct. af markedets gennemsnitspris. For alle målgrupper er det kunen meget lille andel af de ledige, der henvises til dyre andre aktører(priser på mere end 110 pct. af markedets gennemsnitspris).Blandt ledige med en lang, videregående uddannelse og en særligtudsat arbejdsmarkedssituation kan det konstateres, at evnen til at

bringe de ledige i beskæftigelse umiddelbart synes at øges, jo dyre-re forløbene hos anden aktør er. I den billigste gruppe af anden ak-tør er der således gennemsnitligt udbetalt bonus for 35,1 pct. af for-løbene 9 måneder efter forløbets start. For aktører med priser om-kring gennemsnittet (90-110 pct. af gennemsnitsprisen) er den til-svarende bonusandel 36,5 pct., mens den for de dyreste aktører er44,4 pct. Til gengæld er de dyreste aktører umiddelbart dårligere tilat opfylde de lediges minimumsrettigheder end såvel de billigsteaktører som de aktører, der har priser omkring gennemsnittet. Dettebillede gør sig gældende for rettidig gennemførelse af kontaktsam-taler såvel som for rettidig afgivelse af første tilbud om aktiveringog gentaget tilbud om aktivering.For de øvrige ledige med en lang, videregående uddannelse er bil-ledet markant anderledes. Her har de dyreste aktører opnået den la-veste gennemsnitlige bonusudbetaling på blot 25 pct., mens de bil-ligste aktørers bonusandel er på 39,1 pct., og aktører med priseromkring gennemsnitsprisen har fået udbetalt bonus for 42,5 pct. afde henviste ledige. Også for denne målgruppe har de dyreste aktø-rer overordnet været de dårligste til at opfylde de lediges mini-mumsrettigheder.For ledige med en erhvervskompetencegivende uddannelse er derikke registreret forløb henvist til anden aktør, der har priser på me-re end 110 pct. af gennemsnitsprisen. Til gengæld kan det konstate-res, at den billigste gruppe af andre aktører har en højere gennem-snitlig bonusandel (41,1 pct.) end de aktører, hvis priser ligger tætpå markedets gennemsnitspris (38,1 pct.). Samtidig har andre aktø-rer i den billigste gruppe været bedre til at opfylde de lediges mi-nimumsrettigheder for så vidt angår rettidig gennemførelse af kon-taktsamtaler og afgivelse af første tilbud om aktivering til tiden. Iforhold til rettidig afgivelse af gentaget tilbud om aktivering har debilligste aktører dog været mindre gode.For den sidste målgruppe ledige ledere over 55 år og øvrige ledi-ge over 55 år kan det konstateres, at de dyreste andre aktørerpræsterer bedre resultater end både de billigste konkurrenter og an-dre aktører, der har priser omkring markedets gennemsnit. Såledeser bonusandelene for de dyreste aktører på 28,1 pct. mod hhv. 24,4for de billigste og 24,6 pct. for mellemgruppen. For så vidt angåroverholdelse af de lediges minimumsrettigheder, leverer de dyresteandre aktører også de bedste resultater. Dette gælder for alle tre ret-tigheder.Den ovenstående analyse synes altså at indikere, at når der ses bortfra målgruppen ledige ledere over 55 år og øvrige ledige over 55 årsamt ledige LVU'ere med en særlig udsat arbejdsmarkedssituation,så er der intet der tyder på, at de dyrere andre aktører leverer bedreydelser end de billigere.

Besvarelserne dækker imidlertid over betydelig variation mellemde enkelte aktører. Blandt de aktører, hvor mere end 100 personerhar svaret på spørgeskemaet, svinger andelen af respondenter, derhar svaret, at de i høj eller i nogen grad er tilfredse med deres for-løb, således fra 58 pct. til 83 pct.Der er umiddelbart ingen statistisk signifikant sammenhæng mel-lem aktiveringsgraden for anden aktør og de henviste lediges til-fredshed og kun en svag negativ sammenhæng mellem anden ak-tørs bonusandele og de lediges tilfredshed. Dette sidste forekom-mer umiddelbart overraskende, idet det kunne forventes, at ledige,som kom i beskæftigelse, vurderede forløbet positivt. Der kan na-turligvis være tale om, at de ledige ikke tilskriver deres beskæfti-gelsessituation forløbet hos anden aktør, eller at mange af de ledi-ge, der har opnået beskæftigelse, har været udsat for et ekstra tætkontakt- og opfølgningsforløb, som de kan have fundet ubehage-ligt.Hvad angår sammenhængen mellem anden aktørs opfyldelse af delediges minimumsrettigheder og de lediges tilfredshed med forlø-bet, kan der ikke findes nogen statistisk signifikant sammenhængvedrørende hverken "jobsamtale til tiden" eller "første aktiverings-tilbud til tiden" og tilfredsheden. Derimod er der en positiv stati-stisk sammenhæng mellem, hvorvidt anden aktør giver "gentagettilbud om aktivering" til tiden og de lediges tilfredshed med forlø-bet. Det kunne indikere, at ledige, der har været længere tid i le-dighed, sætter pris på en grundig indsats fra anden aktør.

7.4. DelkonklusionAnalysen har vist, at udbetalingen af bonus for henviste forløb ge-nerelt er højere under LVU-udbuddet end under Serviceudbuddet.Under LVU-udbuddet er bonusandelen gennemsnitligt på ca. 37pct. ni måneder efter et påbegyndt forløb, mens den er 28 pct. un-der Serviceudbuddet. Dette skal dog ses i lyset af, at de ledige un-der LVU-udbuddet generelt henvises tidligere i ledighedsforløbetend de ledige under Serviceudbuddet. Samtidig dækker disse talover stor variation blandt anden aktør.Endvidere har analysen vist, at der under Serviceudbuddet ikke kanfindes nogen sammenhæng mellem de enkelte andre aktørers valgaf redskaber eller antallet af ledige, de får henvist, og de bonusan-dele, aktørerne får udbetalt. Under LVU-udbuddet er der derimoden klar positiv sammenhæng mellem omfanget af løntil-skud/virksomhedspraktik i indsatsen og de udbetalte bonusandele.Og der er en negativ sammenhæng mellem brugen af vejledning ogopkvalificering og udbetalte bonusandele, hvilket efter Deloittesvurdering underbygger den udbredte vurdering i interviewene, atlængerevarende opkvalificeringsforløb typisk ikke er det mest ef-fektive redskab til at få ledige med en lang, videregående uddan-nelse i beskæftigelse.Jobcentrene tenderer til at vælge andre aktører med priser i den bil-lige ende af markedet. Denne tendens synes at retfærdiggøres afanalysen, som viser, at der ikke er noget, der tyder på, at de dyresteaktører er bedre til at bringe de ledige i beskæftigelse eller til at op-fylde de lediges minimumsrettigheder.Blandt ledige med en lang, videregående uddannelse og en særligtudsat arbejdsmarkedssituation synes dog en vis sammenhæng mel-lem evnen til at bringe de ledige i beskæftigelse og forløbene hospris. For målgruppen af ledige ledere og øvrige ledige over 55 årser de dyreste andre aktører tilsvarende ud til at levere bedre resul-tater, hvad angår evnen til at bringe de ledige i beskæftigelse og tilat overholde de lediges minimumsrettigheder.En deltagerevaluering fra oktober 2007 viser generelt høj tilfreds-hed med forløbene hos anden aktør, og særligt er det bemærkelses-værdigt, at relativt få respondenter udtrykker egentlig utilfredshed.Det overordnede billede dækker dog over en ikke ubetydelig varia-tion blandt anden aktør.Undersøges variationen nærmere, kan det konstateres, at der ikkeumiddelbart er nogen sammenhæng mellem aktiveringsgraden hos

og tilfredsheden med den enkelte anden aktør, men at der er ensvag negativ statistisk sammenhæng mellem bonusandele og delta-gertilfredshed. Det sidste kunne måske hænge sammen med, at le-dige, der har opnået beskæftigelse, ofte har været udsat for et me-get tæt og intensivt forløb, som de kan have fundet ubehageligt. Iforhold til opfyldelse af de lediges minimumsrettigheder kan derkun findes en sammenhæng mellem "gentagen tilbud om aktive-ring" til tiden og deltagernes tilfredshed. Denne sammenhæng kun-ne indikere, at ledige, der har et længere ledighedsforløb bag sig, ihøjere grad værdsætter en dedikeret hjælp til at finde beskæftigelsefra anden aktør.Evalueringen viser endelig, at der er en positiv statistisk sammen-hæng mellem respondenternes alder og deres tilfredshed, og at derer en negativ korrelation mellem respondenternes uddannelsesni-veau og deres tilfredshed.Det skal bemærkes, at datagrundlaget er begrænset og usikkert,hvorfor ovenstående analyser skal fortolkes med varsomhed.