AMU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 118: Evalueringer, der er gennemført i regi af programmet for evaluering af kommunalreformen, fra beskæftigelsesministeren

4. Implementeringsmæssige rammer og udfordringer ................................. 174.1. Fusions- og implementeringsarbejdet i de nye kommuner og jobcentre............ 184.2. Forskellige interesser og fokus i dialogprocessen .............................................. 194.3. Beskæftigelsesregionens mission og roller i dialogprocessen............................ 214.4. Den konjunkturelle udvikling i opbygningsfasen............................................... 214.5. Resultatbaseret ledelse, resultatoversigt og fælles dialogkoncept...................... 224.5.1. Udvikling af resultatoversigten..................................................................... 224.5.2. Det fælles dialogkoncept .............................................................................. 244.6. Sammenfatning: Centrale rammer og udfordringer............................................ 25

6. Det individuelle dialogmøde ........................................................................ 376.1. Sammenfatning og anbefalinger ......................................................................... 386.2. Etablering af et fælles billede af status og resultater .......................................... 426.3. Fokus på de vigtigste resultatområder og resultatproblemer.............................. 446.4. Drøftelse af sammenhænge mellem indsats og resultater................................... 476.5. Erfaringsudveksling om indsatsen på tværs af jobcentre ................................... 496.6. Dialogens karakter og kvalitet ............................................................................ 516.7. Dagsorden og mødemateriale ............................................................................. 546.8. Deltagerkreds og mødeforberedelse ................................................................... 566.9. Information og dialog på tværs af beskæftigelsessystemet ................................ 586.10.Opfølgning på dialogen ...................................................................................... 59

8. Sigtelinjer og centrale temaer i den fremtidige dialogproces................... 698.1. Præcisering af og forventningsafstemning om dialogmødets formål og rolle idialogprocessen .................................................................................................. 718.2. Systematisk metodeudvikling og erfaringsudveksling ....................................... 728.3. En differentieret dialogproces – lokalt og regionalt ........................................... 748.4. Dialogmødernes hyppighed, form og indhold .................................................... 758.5. Koncept for dialog og indgreb ift. jobcentre med resultatproblemer ................. 77

1. Indledning og sammenfatning1.1. BaggrundI forbindelse med kommunalreformen 1. januar 2007 blev der gennemført store æn-dringer i det beskæftigelsespolitiske system.Som led i reformen blev etableret 91 lokale jobcentre – ét jobcenter i hver af de nyesammenlagte kommuner (med undtagelse af de mindste kommuner omfattet afkommunale samarbejdsordninger).For at sikre en fortsat statslig styring af og opfølgning på beskæftigelsesindsatsenblev der endvidere etableret 4 statslige beskæftigelsesregioner.Et centralt element i reformen var etablering af en dialogbaseret styringsmodel mel-lem beskæftigelsesregionerne og jobcentrene.Modellen skulle grundlæggende bidrage til følgende:•••at samspillet mellem beskæftigelsesregionen og det lokale niveau bygger på en pådialog om mål og resultaterat der sker en overvågning af og opfølgning på udviklingen af resultaterne i den lo-kale beskæftigelsesindsats – både den statslige og kommunaleat resultatudviklingen synliggøres på et dokumenteret og gennemsigtigt grundlag,herunder at der sker en dokumentation for lokale resultatproblemer (dvs. situationerhvor resultatudviklingen i et jobcenter afviger væsentligt fra sammenlignelige job-centre).at der blandt de politisk og administrativt ansvarlige på lokalt niveau sættes vedva-rende fokus på de vigtigste resultatområder, herunder ministerens udmeldte målat viden om arbejdsmarkedsudviklingen og indsatsen formidles og omsættes til deansvarlige på lokalt niveauat der sker en dialog om samt understøtning og afprøvning af, hvordan resultaternekan forbedres i beskæftigelsesindsatsen – og hvad der virker og ikke virkerat der på tværs af beskæftigelsessystemet sker en udveksling af erfaringer og meto-der, som kan forbedre resultaterne i indsatsenat beskæftigelsesregionen griber ind i situationer med alvorlige resultatproblemer iden lokale indsats

Rapporten har følgende indhold:Evalueringsrapportens indholdI afsnit 1 indledes med en kort redegørelse for evalueringens formål, metode og data-grundlag.I afsnit 2 foretages en sammenfatning af evalueringens resultater og anbefalinger.I afsnit 3 gennemgås de lovgivningsmæssige mål og rammer for dialogprocessens op-bygningI afsnit 4 gennemgås nogle af de centrale implementeringsmæssige rammer og udfor-dringer for opbygningen af dialogprocessen.I afsnit 5 gives en status på dialogprocessens resultater ultimo 2008, herunder en vurde-ring af dialogprocessens betydning for beskæftigelsesindsatsen og resultatudviklingen.I afsnit 6 sker en uddybende gennemgang af evalueringen af det individuelle dialogmø-de. Der foretages en identifikation af styrker og opmærksomhedspunkter og der oplistesen række genveje og faldgruber for en succesfuld gennemførelse af dialogmøder. Påbaggrund af de udpegede styrker og opmærksomhedspunkter angives en række anbefa-linger til den fremadrettede udvikling af dialogmødet. Afsnittet indledes med et resume.I afsnit 7 foretages en afdækning af erfaringer med øvrige aktiviteter i dialogprocessen,herunder konferencer, analyseaktiviteter, erfaringsudveksling m.v. Afsnittet indledesmed et resume.I afsnit 8 foretages en afsluttende perspektivering af evalueringens resultater. Der opstil-les en række sigtelinjer og anbefalinger til hvordan dialogprocessen kan udvikles fremad-rettet og hvad der bør være fokus på.

1.2. Formål med evalueringenEvalueringen skal afdække jobcentrenes og beskæftigelsesregionernes erfaringermed og vurderinger af den igangværende dialogproces, herunder især de individuel-le dialogmøder mellem beskæftigelsesregionerne og jobcentrene.Evalueringen har et fremadrettet og udviklende sigte. Det er således evalueringensmål at bidrage med konkrete anbefalinger til, hvordan dialogen mellem jobcentre ogbeskæftigelsesregioner kan styrkes fremadrettet, så dialogen bedst muligt medvirkertil at udvikle indsatsen og skabe resultater lokalt og regionalt.Det centrale fokus i evalueringen er en afdækning af, i hvilket omfang dialogproces-sen vurderes som udbytterig og værdiskabende for parterne, samt hvordan man kanjustere og forbedre dialogprocessen og dialogmødet, så udbyttet øges til gavn forbeskæftigelsesindsatsen og dens resultater.

Evalueringen omfatter udelukkende dialogprocessen mellem beskæftigelsesregio-nerne og jobcentrene og er således ikke en evaluering af den samlede styringsmodelfor beskæftigelsesindsatsen, ligesom den ikke er en generel vurdering af beskæfti-gelsesregionernes indsats og resultater.Det er ikke et selvstændigt formål i evalueringen at påvise forskelle i erfaringer medog vurderinger af dialogprocessen blandt de 4 beskæftigelsesregioner. De regionalevariationer indgår dog i afdækningen af resultaterne – og regionale forskelle er ind-draget i evalueringen i det omfang de vurderes som givende i forhold til den fremad-rettede udvikling af dialogprocessen.Undervejs i evalueringsprocessen er der i forbindelse med finansforhandlingerne for2009 indgået en politisk aftale om kommunalisering af beskæftigelsesindsatsen, somtræder i kraft pr. 1. august 2009. Den politiske aftale omfatter blandt andet nye for-slag og tiltag vedrørende dialogprocessen mellem beskæftigelsesregioner og job-centre. Aftalen er udmøntet i et lovforslag, som er offentliggjort medio februar 2009,i forbindelse med den eksterne høringsproces.Den politiske aftale om det enstrengede beskæftigelsessystem er inddraget i nærvæ-rende evaluering, men det har samtidig ikke været evalueringens opdrag at kommemed konkrete forslag til udmøntning af aftalens forskellige elementer. Endvidere hardet kun været muligt at inddrage lovforslaget i evalueringens allersidste fase – dvs.fra og med lovforslagets offentliggørelse medio februar 2009.Det vurderes dog samtidig, at evalueringens resultater og anbefalinger med fordelkan anvendes i det videre arbejde med at implementere de elementer i den politiskeaftale, som vedrører dialogprocessen og beskæftigelsesregionernes opgaver.

1.3. Evalueringsmetode og datagrundlagDialogen mellem beskæftigelsesregionerne og jobcentrene foregår i dag i en langrække forskellige sammenhænge og på forskellige niveauer.Den helt centrale ramme om og omdrejningspunkt for dialogen mellem beskæftigel-sesregionerne og jobcentrene er de løbende dialogmøder, hvor beskæftigelsesregio-nen og det enkelte jobcenter mødes og drøfter resultater og indsats.Da dialogmødet vurderes at være et centralt omdrejningspunkt for den samlede dia-logproces, vil hovedfokus i evalueringen derfor være på dialogmødet og samspillet iforhold til øvrige udvalgte elementer af dialogprocessen, f.eks. konferencer, tema-møder, analyseaktiviteter, nøgletalssystemer m.v.Evalueringen har taget udgangspunkt i en afdækning af lovgivningens intentioner ogformål med dialogprocessen samt en afdækning af øvrige mål og rammer, som påforskellig vis har betydning for en vurdering af dialogprocessens praksis og resulta-ter. De opstillede mål har herefter fungeret som omdrejningspunkt for evaluerings-arbejdet og afdækningen af styrker og opmærksomhedspunkter i dialogprocessen.

Det er en grundlæggende problemstilling for evalueringen, at dialogprocessen eromgivet af en række forskellige interesser fra jobcentre, kommuner og beskæftigel-sesregioner – i og med dialogprocessens placering som en del af den statslige sty-ringsstrategi på beskæftigelsesområdet.Der er derfor i evalueringen lagt vægt på at anvende forskellige datakilder i under-søgelsen. Endvidere er anvendt en helhedsorienteret tilgang til undersøgelsens data-materiale, således at eksempelvis fortolkningen af spørgeskema-undersøgelsens re-sultater er sket i lyset af de gennemførte interview og observationer – og omvendt.Evalueringen er gennemført som en kombination af kvantitative og kvalitative me-toder. Der er som led i evalueringen udsendt et spørgeskema til alle kommunale ogstatslige jobcenterchefer, og der er gennemført semistrukturerede interviews og fo-kusgruppeinterview med både de 4 beskæftigelsesregioner og udvalgte jobcentre.Mploy har desuden som led i evalueringen observeret en række dialogmøder.Evalueringen har omfattet følgende elementer:TidDecember 2008AktivitetSpørgeskemaundersøgelse hos alle statslige og kommunale jobcenter-chefer om erfaringer med dialogprocessen og dialogmødet (116 besva-relser ud af 166 mulige)Interview med ledelsesrepræsentanter i de 4 beskæftigelsesregioner omtilrettelæggelse af og erfaringer med dialogprocessen og dialogmødetObservation af 8 dialogmøder (2 i hver region) og efterfølgende semi-struktureret interview med deltagerne4 fokusgruppeinterview med 15 udvalgte jobcentre (ét interview i hverregion) og 4 fokusgruppeinterview med ledelsen i beskæftigelsesregi-onen (ét interview i hver region) om de foreløbige resultater af evalue-ringenFælles workshop med de 4 beskæftigelsesregioner

2.1. Resultater i opbygningen af dialogprocessenEn vurdering af status for og resultater af dialogprocessen mellem beskæftigelsesre-gioner og jobcentre skal ses i sammenhæng med de mål, rammer og udfordringer,som opbygningen af dialogprocessen har været underlagt.Grundlaget for dialogprocessens opbygning har været de mål og rammer, som blevfastsat i den ny styringslov som led i kommunalreformen, jf. afsnit 3.Derudover har der været en række udfordringer og øvrige forhold, som har haft væ-sentlig betydning for opbygningen af dialogprocessen mellem beskæftigelsesregio-nerne og jobcentrene:Udfordringer og rammer, som har haft væsentlig betydning for opbygningen afdialogprocessen fra 2006 til 2008•Den udbredte ”fusions- og implementeringstilstand” i 2007 betød, at dialogprocessenskulle opbygges som et helt nyt samspil mellem helt nye organer.•Opbygning af dialogprocessen har skullet balancere mellem en række forskellige inte-resser, roller og forventninger.•Regionen har skullet afklare egen mission og den konkrete håndtering af de forskelli-ge roller og opgaver, som regionen skal varetage i processen.•De positive konjunkturer i opbygningsfasen har betydet, at regionen har kunnet læggevægt på at etablere en positiv og udviklingsorienteret dialog – frem for en dialog præ-get af resultatproblemer og indgreb.•Det fælles projekt mellem AMS, regionerne og jobcentrene vedrørende resultatbaseretledelse (fælles dialogkoncept og resultatoversigt) har medvirket til at rammesætte ogunderstøtte dialogprocessens opbygning og indhold

Det vurderes, at det i høj grad er lykkes:•at skabe en kontinuerlig dialog med jobcentrenes ledelse baseret på en velfunderetdokumentation for jobcentrenes indsats og resultater•at skabe en høj grad af legitimitet omkring dialogprocessen med en anerkendelse afden gensidige rollefordeling og med en høj deltagelse blandt jobcentrene•at sikre fælles fokus på de væsentligste beskæftigelsespolitiske mål og udfordringer•at udpege eventuelle resultatmæssige udfordringer i det enkelte jobcenter•at levere dokumentation for indsats og resultater i det enkelte jobcenter – og sættedisse i forhold til sammenlignelige jobcentre•at sikre at der i stigende grad på dialogmøderne sker en drøftelse af indsatsstrategierpå de områder med størst udfordringer•at formidle information mellem det centrale og lokale niveau•at implementere det fælles dialogkoncept

Fase 1 udgør opstartsfasen ultimo 2006 og primo 2007, hvor kommunalreformentrådte i kraft – og hvor opbygningen af dialogprocessen havde fokus på at jobcentreog regioner mødtes og drøftede opgaver, roller og forventninger til den kommendedialogproces.I fase 2 har der været fokus på at skabe et koncept for dialogmødernes tilrettelæggel-se og skabe et fælles billede mellem jobcenteret og beskæftigelsesregionen af detenkelte jobcenters målgrupper, indsats og resultater. Dialogen har endvidere haftfokus på at skabe et fælles ”sprog” i forhold til målinger, definitioner og opfattelseraf indsats- og resultatmålinger på beskæftigelsesområdet.

I fase 3 har dialogprocessen haft øget fokus på drøftelse af det enkelte jobcentersindsatsmæssige udfordringer og resultatudvikling.I den 4. fase bevæger dialogen sig over i det egentlige løsningsspor ved at udpege ogdrøfte mulige strategier, som kan omsættes til konkret indsats i jobcentrene og der-med bidrage til at forbedre resultaterne.På baggrund af evalueringen er det mploy’s vurdering, at dialogprocessen aktueltprimo 2009 er på vej ind i fase 4.Evalueringen viser således, at udfordringerne i dialogprocessen aktuelt knytter sig tilat rykke skridtet videre fra en systematisk gennemgang af udfordringer i resultatud-viklingen og til en systematisk og proaktiv proces med fokus på at omsætte viden tilhandling og udvikle jobcentrets indsatser (jf. afsnit 6, 7 og 8).

2.2. Dialogprocessens betydning for resultatudviklingenDet er mploy’s vurdering, at dialogprocessen og den hertil knyttede indsats har haften positiv betydning for resultatudviklingen i de enkelte jobcentre, i regionerne og ilandet som helhed i 2007 og 2008, herunder i særlig grad i forhold til at fremme enpositiv resultatudvikling på de tre ministermål, jf. afsnit 5.Det er mploy’s vurdering, at beskæftigelsesregionerne via dialogprocessen har bi-draget til:•At udbrede kendskabet til ministerens tre mål blandt lokalpolitikere, LBR-medlemmer, den administrative ledelse af jobcenteret og øvrige interessenter•At fastholde fokus blandt de politisk og administrativt ansvarlige på at sikre en positivresultatudvikling på ministerens tre mål•At etablere og fastholde et styringspres på det lokale niveau i forhold til at sikre resul-tatudvikling inden for ministermålene m.v.•At understøtte at ministermålene har haft en central placering i den årlige planpro-ces/udarbejdelse af beskæftigelsesplanen•At medvirke til at der blandt jobcentrene er sat fokus på hvordan der konkret kan ska-bes resultater inden for de tre ministermål, indsatsstrategier, virkemidler m.v.

Det er imidlertid vanskeligt at opgøre, hvor stor en betydning dialogprocessen isole-ret set har haft for den konkrete resultatudvikling. For det første skal dialogproces-sen ses som ét element i det samlede nationale styringssystem på beskæftigelsesom-rådet, og for det andet har den positive konjunkturelle udvikling i 2007 og 2008 ud-gjort et særdeles gunstigt rammevilkår for jobcentrenes beskæftigelsesindsats.Samlet set kan det dog konstateres, at der i dialogprocessens ”levetid” har været enpositiv udvikling inden for de 3 ministermål – i hvert tilfælde frem til slutningen af2008, hvor der sker et skift i konjunkturerne, jf. afsnit 4.

2.3. Evaluering af det individuelle dialogmødeDet helt centrale omdrejningspunkt for dialogen mellem beskæftigelsesregionerneog jobcentrene er de individuelle dialogmøder, hvor beskæftigelsesregionen og detenkelte jobcenter mødes og drøfter resultater og indsats.Evalueringen viser blandt andet, at dialogens metode er af stor betydning for delta-gernes udbytte og resultater af mødet.Evalueringen har således afdækket en række ”genveje” til et godt og konstruktivtdialogmøde samt en række ”faldgruber”, der kan bremse dialogen eller bringe denpå afveje, jf. afsnit 6.1.”Genveje”•Sparring/coachingSparring/coaching ift. at udpege og ska-be fælles forståelse for eventuelle pro-blemområder i jobcentret samt løsnin-gen heraf•Fokus på idéudvikling og løsningerift. at udvikle og forbedre indsatsen•Lokal viden og fokusift. at gøre dialo-gen mere nærværende og anvendelig forjobcentrene•Historik og kontinuitet dialogen,såden ”bygger ovenpå” sidste møde – ogman ikke starter forfra hver gang•”Håndholdt” dialog og differentieringift. jobcentrenes konkrete og forskelligebehov

”Faldgruber”•••••Interview/forhørder bringer job-centret i ”forsvarsposition”For høj standardiseringaf dagsor-denen som gør den uvedkommendefor jobcentretEn dagsorden med”alt godt fra ha-vet”uden fokus og relevansBrug af mange klichéerog banaleudsagn i sparringen med jobcentrenesom får karakter af ”ligegyldigheder”Tekniske diskussionerom datakvali-tet og definitioner der afsporer di-skussionen og fjerner fokus fra de re-elle udfordringer og problemstillingerLærings-skepsis hos jobcentresombesværliggør dialogen og forringerudbyttet herafAt dårligere rammevilkår fortolkessom resultatproblemerog dermedafsporer dialogen

Evalueringen viser desuden, at beskæftigelsesregionerne har udviklet og opbyggeten møderække, der er blevet ”hverdag” for både jobcentre og beskæftigelsesregionerift. indhold, materiale, roller m.v.Det betyder blandt andet, at der er stor tilslutning til og accept af dialogmøderne,samt at møderne har medvirket til at skabe et fælles sprog og et fælles billede af re-sultater og udfordringer i jobcentrene. Evalueringen viser også, at dialogen i højgrad er baseret på tillid og åbenhed.At dialogmøderne nu er nået en driftsfase, vurderes at være en styrke i forhold tildialogprocessens samlede betydning i beskæftigelsessystemet, herunder mødetsfunktion som en vigtig platform for at sikre fokus på de centrale resultatområder ogskabe udvikling i indsatsen.

Centrale anbefalinger til den fremadrettede udvikling af dialogmødet1. Dialogmødets fokus og indholdDet anbefales:•at dialogmødet forsat baseres på et fælles billede af rammevilkår, indsats og resultater•at dialogmøderne fokuseres på de vigtigste mål og resultatområder•at der på dialogmøderne sættes fokus på sammenhænge mellem indsats og resultater pået strategisk niveau, men at en dybere afdækning heraf sker i andre fora•at der fremadrettet sættes massiv fokus på at styrke en systematisk og dokumentereterfaringsudveksling mellem jobcentre•at der bør ske en præcisering af resultatoversigtens funktion og rolle på dialogmødet•at der arbejdes med at inddrage beskæftigelsesplanen på de løbende dialogmøder

5. Udvikling af modeller og koncepterDet anbefales:•at det fælles dialogkoncept fastholdes som minimumsstandard for dialogmøderne•at der udvikles fælles modeller for, hvordan beskæftigelsesregionerne skal håndtereforskellige situationer, hvor jobcentre har resultatproblemer, og at der sker en forvent-ningsafstemning med jobcentrene herom•at der udvikles modeller for samtale-hyppighed og samtale-indhold, som understøtterdialogmødets formål og hensynet til at sikre en differentieret indsats•at der udvikles modeller, som kan understøtte en systematisk og dokumenteret erfa-ringsudveksling mellem jobcentrene

2.4. Perspektiver og anbefalinger om den fremadrettede udviklingaf dialogprocessenEvalueringen af dialogprocessen har afdækket en række styrker og opmærksom-hedspunkter, som kan danne udgangspunkt for en videre udvikling af dialogproces-sen.Dialogprocessen står samtidig over for en række udfordringer, som skal imødegåsinden for de kommende 1-2 år, for at processen mellem jobcentrene og beskæftigel-sesregionerne kan bidrage til at skabe fortsat udvikling og bedre resultater i beskæf-tigelsesindsatsen.Det er mploy’s vurdering, at det kommende års største udfordringer for dialogpro-cessen mellem jobcentrene og beskæftigelsesregionerne knytter sig til følgende for-hold:•Tilpasning af dialogprocessen til den nye rolle i det enstrengede beskæftigelsessystem•Håndteringen af udfordringer som følge af den aktuelle lavkonjunktur og jobcentreneskommende resultatudvikling•Forventninger om en snarlig udvikling af dialogprocessens form og indhold – hvis denfortsat skal opleves som udbytterig af deltagerne.

De fem anbefalinger er uddybet i nedenstående afsnit 8. I det følgende gengives cen-trale budskaber under hvert enkelte punkt:1. Præcisering og forventningsafstemning om dialogmødets formål og rolle idialogprocessenDet anbefales, at der sker en tydeliggørelse og forventningsafstemning om dialog-mødets fremtidige formål og rolle i dialogprocessen.De løbende dialogmøder bør fremadrettet have fokus på følgende tre elementer:•Fokus på de vigtigste resultatområder, drøftelser af sammenhænge mellem ind-sats og resultater og opfølgning herpå m.v.•Facilitering, koordination og aftaler om forskellige rækker af aktiviteter og tiltag,som igangsættes for at styrke jobcenterets indsats (herunder systematisk erfa-ringsudveksling)•En systematisk opfølgning og løbende evaluering af de aftaler og samarbejdsak-tiviteter, som jobcenteret og regionen er involveret i.Det anbefales, at der sker en præcisering af dialogmødets rolle i dialogprocessen:•At dialogmøderne – ud over fokus på jobcenterets resultatudvikling – i større omfangend i dag bliver omdrejningspunkt for koordinering, facilitering, samarbejde og opfølg-ning på en systematisk erfaringsudveksling og udvikling af den lokale beskæftigelses-indsats•At der sker en forventningsafstemning og tydeliggørelse af dialogmødernes formål ogrolle i dialogprocessen blandt alle dialogprocessens interessenter, herunder især i forholdtil jobcentre og de politisk og administrativt ansvarlige i kommunerne

Udover ovenstående anbefales, at der udarbejdes et særskilt koncept for tilrettelæg-gelse af dialog og eventuelle indgreb i forhold til jobcentre, som oplever betydeligeresultatproblemer, jf. neden for.2. Systematisk metodeudvikling og erfaringsudvekslingEvalueringen har vist, at der er behov for og et stort ønske om øget fokus på meto-deudvikling og erfaringsudveksling i dialogprocessen.Et øget fokus på erfaringsudveksling forventes at skabe større afkast af dialogpro-cessen i form af systematisk viden om nye metoder og optimering af indsatsen – ogdermed bidrage til at skabe bedre resultater i den lokale indsats.Det anbefales, at der sker et styrket fokus på erfaringsudveksling i dialogprocessenved:•at beskæftigelsesregionerne varetager en rolle som facilitator og koordinator i forhold tilat drive en erfaringsudveksling på tværs af jobcentrene•at der er fokus på både at opbygge, fastholde og udvikle netværks-aktiviteter•at forsøgs- og udviklingsaktiviteter indgår som et centralt element til at udvikle, afprøveog evaluere forskellige indsatser med henblik at skabe systematisk læring og bedre re-sultater i jobcentrene.•at erfaringsudvekslingen i vidt omfang baseres på systematik – vidensopsamlinger, for-søg, analyser, cases, dokumentation m.v.

3. En differentieret dialogproces – lokalt og regionaltEvalueringen har vist, at en væsentlig del af dialogprocessens styrker beror på, at der- inden for rammerne af et fælles tværregionalt dialogkoncept - er opbygget regiona-le koncepter for dialogmødernes form, indhold m.v..Opbygningen af dialogprocessen har således været båret af en vis standardisering,hvor regionale koncepter for målinger, opfølgningsnotater, dagsordener m.v. harstruktureret møderækken og det enkelte møde med jobcenteret samt har medvirkettil at skabe en generel accept og fortrolighed i dialogprocessen.Samtidig peger evalueringen på, at der er et stort behov for, at der sker en differenti-ering i dialogprocessens form og indhold i forhold til de mange forskellige behov ogresultatmæssige situationer, som jobcentrene enkeltvis er præget af.Det anbefales, at der udvikles en mere differentieret dialogproces kendetegnet ved:•En dialog der i højere grad tilpasses jobcentrenes ønsker, behov og rammer – f.eks. storevs. små jobcentre, udkantskommunen vs. vækstkommuner m.v.•En ”dosering” af ressourcerne ift. jobcentrenes forbedringspotentialer og betydning forresultatudviklingen i regionen•En øget udnyttelse af jobcentre med en positiv resultatudvikling ift. erfaringsudviklings-processer

4. Dialogmødernes hyppighed, form og indholdDet er vurderingen, at dialogmøderne fremadrettet bør være omdrejningspunktet forigangsættelse og opfølgning på en række aktiviteter, som foregår omkring det enkel-te jobcenter.Samtidig peger evalueringen på, at der er behov for at kunne tilrettelægge en dialog-proces, som er tilpasset det enkelte jobcenters behov og i forhold til jobcenteretsresultatmæssige situation.Neden for er givet et eksempel på en differentieret model for en tilrettelæggelse afdialogmøderne, hvor der på den ene side sker en styrket og hyppig kontakt med detenkelte jobcenter, og hvor der samtidig sker en variation af mødernes indhold, form,deltagerkreds m.v. – afhængig af det enkelte jobcenters situation m.v.Eksempel på en differentieret model for tilrettelæggelse af dialogmøder mellem job-centre og beskæftigelsesregioner•Der gennemføres dialogmøder mellem jobcentre og beskæftigelsesregioner, så alle job-centre deltager mindst 4 gange om året på dialogmøder

Dialogmøder kan både være individuelle eller kollektive:oIndividuelle dialogmøder (gennemføres minimum 2 gange årligt med hvert jobcen-ter)oKollektive dialogmøder med f.eks. 2-4 jobcentre med fokus på systematisk erfa-ringsudveksling og med en længere varighed af mødet (herunder f.eks. kort indivi-duel seance med hvert jobcenter om resultatstatus)Mødernes indhold varieres i forhold til:oResultatopfølgning – og sammenhænge mellem indsats og resultateroKoordinering, facilitering, opfølgning på aktiviteter ift. jobcenteretoSystematisk erfaringsudveksling og ”dybe” temaer”Håndholdt” sammensætning af møderne – herunder proces vedr. fastsættelse af dagsor-denSærskilte forløb for jobcentre som har resultatproblemerDialogkonceptets minimumskrav fastholdesSystematisk skriftlig opfølgning på møderne (resultatmæssig status og forventninger,aftaler om aktiviteter og opfølgning herpå m.v.)Forløbets intensitet afhænger af jobcentrets situation og resultatpotentiale

5. Koncept for dialog og indgreb ift. jobcentre med resultatproblemerDet anbefales, at der udvikles fælles modeller på tværs af alle 4 beskæftigelsesregi-oner for tilrettelæggelsen af forløb i forhold til jobcentre med resultatproblemer, dvs.et forløb karakteriseret ved intensiveret dialog, krav, aftaler, indgreb m.v.Det anbefales, at der i konceptudviklingen sættes fokus på at identificere flere for-skellige virkemidler og aktiviteter, som beskæftigelsesregionen kan tilbyde det en-kelte jobcenter at sætte i værk og stille krav om i forhold til forskellige resultatmæs-sige situationer og på forskellige resultatområder. En intensiveret dialog, tættere oghyppigere opfølgning i forhold til jobcenteret samt krav om at jobcenteret udarbejderen skriftlig handlingsplan for forbedring af resultaterne kan f.eks. være nogle af deførste aktiviteter, som indgår i konceptet.Det anbefales, at der udvikles et koncept for dialog og indgreb ift. jobcentre med resul-tatproblemer ved:•udvikling af et fælles koncept på tværs af alle 4 beskæftigelsesregioner•at konceptet præciserer hvornår der er tale om et resultatproblem, hvornår der skal ske etindgreb, hvordan det skal ske, hvilken hjælp regionen kan tilbyde jobcentret m.v.•at der sættes fokus på at identificere flere forskellige virkemidler og aktiviteter, sombeskæftigelsesregionen kan tilbyde det enkelte jobcenter at sætte i værk og stille kravom•at konceptet udvikles med henblik på at etablere en balance mellem indgrebets størrelseog karakter og regionens tilbud om understøtning til jobcentret•at konceptet på den ene side bør have en rummelighed, så der ud fra en skønsmæssigvurdering kan vælges mellem forskellige typer af aktiviteter og virkemidler, og på denanden side en klarhed om hvornår og hvordan der skal ske indgreb•at der sker en forventningsafstemning på tværs af jobcentre og regioner om indgrebsmo-dellen

3.1. Kommunalreformen og det ny beskæftigelsessystemI forbindelse med kommunalreformen 1. januar 2007 blev der gennemført store æn-dringer i det beskæftigelsespolitiske system.Som led i reformen blev der etableret 91 lokale jobcentre – ét jobcenter i hver af denye sammenlagte kommuner1. Hvert jobcenter blev organiseret, så det kunne vare-tage alle dele af beskæftigelsesindsatsen, og borgere og virksomheder fik derved énindgang til beskæftigelsesindsatsen.Som led i reformen blev det statslige arbejdsformidlingssystem, som hidtil havdeværet organiseret i 14 regionale enheder, nedlagt. Den statslige indsats for borgereog virksomheder blev i stedet organiseret i de nye lokale jobcentre.Kommunalbestyrelsen og staten bibeholdt ansvaret for henholdsvis de kommunaleog statslige målgrupper i jobcentrene, men fik sammen ansvaret for den samledebeskæftigelsesindsats. De nye jobcentre skulle derved danne ramme for en meresammenhængende indsats på tværs af målgrupper og tæt på brugerne. Samtidig blevarbejdsmarkedets parter inddraget i den lokale beskæftigelsesindsats ved etableringaf lokale beskæftigelsesråd.For at sikre en fortsat statslig styring af og opfølgning på beskæftigelsesindsatsensamt for at understøtte, at der alle steder lokalt skete en udmøntning af den nationalebeskæftigelsespolitik, blev der endvidere etableret 4 statslige beskæftigelsesregio-ner.Et centralt element i udmøntningen af den nationale beskæftigelsespolitik var, atbeskæftigelsesministeren årligt skulle udmelde beskæftigelsespolitiske mål for detkommende år, som blev retningsgivende for jobcentrenes planlægning af indsatsen.Endvidere blev www.jobindsats.dk etableret med henblik på at sikre fælles standar-diserede målinger af beskæftigelsesindsatsen og dens resultater lokalt, regionalt ogcentralt.Endelig blev arbejdsmarkedets parter repræsenteret i styringen i form af et regionaltbeskæftigelsesråd tilknyttet hver enkelt beskæftigelsesregion. Det regionale rådskulle årligt indgå en kontrakt med beskæftigelsesministeren om mål for den regio-nale beskæftigelsesindsats og for beskæftigelsesregionens virke.1

3.2. De lovgivningsmæssige mål og rammer for dialogprocessenDet følger af lovgivningen, at samspillet mellem beskæftigelsesregionerne og detlokale niveau (jobcenteret, det kommunalpolitiske udvalg, de lokale beskæftigelses-råd m.v.) skal bygge på en dialog om mål og resultater i beskæftigelsesindsatsen, jf.bemærkningerne til styringsloven.Den enkelte beskæftigelsesregion skal dermed indgå i en dialog med det lokale ni-veau om, hvordan resultater og effekter kan forbedres lokalt. Og dialogen skal base-res på dokumentation om den aktuelle udvikling i resultaterne.Det fremgår endvidere af lovgivningen, at regionen skal reagere, hvis et jobcenterhar alvorlige resultatproblemer, f.eks. hvis lovgivningen ikke opfyldes, eller hvisresultaterne af indsatsen er væsentligt dårligere end i sammenlignelige jobcentre.I så fald skal beskæftigelsesregionen indgå i en tættere dialog med de ansvarlige ijobcentret og foretage en vurdering af, om der er behov for at indgå en konkret aftaleom forbedring af indsatsen. I situationer, hvor det ikke er muligt at opnå en aftale,eller hvor resultaterne ikke forbedres, kan beskæftigelsesregionen indstille til mini-steren, at jobcentrene pålægges at benytte andre aktører i dele af indsatsen.Samlet set skal beskæftigelsesregionens overvågning og offentliggørelse af jobcent-renes resultatudvikling medvirke til at skabe et vedvarende styringspres på de an-svarlige for den lokale beskæftigelsesindsats.De centrale formålsbestemmelser for beskæftigelsesregionernes opgaver i tilknyt-ning til dialogprocessen med jobcentrene fremgår af nedenstående boks:Uddrag af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats om beskæfti-gelsesregionernes opgaver:§ 8.Beskæftigelsesregionen overvåger og analyserer udviklingen på det regionale arbejdsmarked og stillersin viden til rådighed for de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen og andre relevante interessenter påarbejdsmarkedet.Stk. 2.Beskæftigelsesregionen overvåger og tilvejebringer dokumentation for resultater og effekter af denstatslige og kommunale beskæftigelsesindsats i jobcentre, herunder dokumentation for resultatproblemer ienkelte jobcentre.§ 11.Hvis regionsdirektøren konstaterer, jf. § 8, stk. 2, at den statslige eller kommunale beskæftigelsesind-sats i et jobcenter ikke opfylder lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen, eller at resultater af indsat-sen afviger væsentligt fra resultater i sammenlignelige jobcentre, kan regionsdirektøren indgå en skriftligaftale med de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret om at forbedre indsatsen.Stk. 2. Hvis der ikke kan opnås enighed om en aftale, eller beskæftigelsesindsatsen ikke forbedres somaftalt, jf. stk. 1, kan beskæftigelsesministeren efter indstilling fra regionsdirektøren pålægge de ansvarligefor beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret at benytte andre aktører i beskæftigelsesindsatsen.

3.3. Sammenfatning: Dialogprocessens formål og rammerDet grundlæggende formål med opbygningen af en dialogproces mellem beskæfti-gelsesregionerne og de ansvarlige for den lokale kommunale og statslige beskæfti-gelsesindsats har været at bidrage til at skabe bedre resultater i beskæftigelsesindsat-sen – lokalt, regionalt og nationalt.Grundlæggende skal dialogprocessen således bidrage til:•••••••at samspillet mellem beskæftigelsesregionen og det lokale niveau bygger på en på dia-log om mål og resultaterat der sker en overvågning af og opfølgning på udviklingen af resultaterne i den lokalebeskæftigelsesindsats – både den statslige og kommunaleat resultatudviklingen synliggøres på et dokumenteret og gennemsigtigt grundlag, her-under at der sker en dokumentation for lokale resultatproblemer (dvs. situationer hvorresultatudviklingen i et jobcenter afviger væsentligt fra sammenlignelige jobcentre).at der blandt de politisk og administrativt ansvarlige på lokalt niveau sættes vedvarendefokus på de vigtigste resultatområder, herunder ministerens udmeldte målat viden om arbejdsmarkedsudviklingen og indsatsen formidles og omsættes til de an-svarlige på lokalt niveauat der sker en dialog om og afprøvning af, hvordan resultaterne kan forbedres i beskæf-tigelsesindsatsen – og hvad der virker og ikke virkerat der på tværs af beskæftigelsessystemet sker en udveksling af erfaringer og metoder,som kan forbedre resultaterne i indsatsenat beskæftigelsesregionen griber ind i situationer med alvorlige resultatproblemer i denlokale indsats

4. Implementeringsmæssige rammer og udfordringerUd over lovgivningens mål og rammer for dialogprocessen er der en lang rækkeudfordringer og øvrige forhold, som har haft væsentlig betydning for opbygningenaf dialogprocessen mellem beskæftigelsesregionerne og jobcentrene.I det følgende drøftes udvalgte udfordringer og rammer, som mploy - på baggrund afde gennemførte interviews, spørgeskemaundersøgelse og observationer – vurdererhar haft særlig stor betydning for beskæftigelsesregionernes implementeringsarbejdei 2007 og 2008.I afsnittet foretages således en overordnet afdækning af den implementeringskon-tekst, som beskæftigelsesregionerne og jobcentrene har været placeret i under op-bygningsperioden.Afdækningen vil sammen med de udpegede formål i afsnit 3 fungere som afsæt forevalueringen af, hvordan dialogprocessen fungerer i praksis i dag, og hvad der kanstyrke dialogprocessen fremadrettet.

4.1. Fusions- og implementeringsarbejdet i de nye kommuner ogjobcentreOpbygningen af dialogprocessen mellem beskæftigelsesregionerne og de lokale job-centre m.v. har været en implementeringsmæssig opgave, som de 4 beskæftigelses-regioner har skullet løse fra og med deres etablering medio 2006 og frem.Det er mploy’s vurdering, at opbygningen af dialogprocessen har været præget af, atstort set alle de involverede aktører og organer har været nyetablerede som led ikommunalreformen. Det gælder både beskæftigelsesforvaltningerne i de nye sam-menlagte kommuner, de nye jobcentre, de kommunalpolitiske beskæftigelsesudvalg,de lokale beskæftigelsesråd m.v. og ikke mindst beskæftigelsesregionerne selv.Den udbredte ”fusions- og implementeringstilstand” i 2007 har betydet, at dialog-processen har skullet opbygges som et helt nyt samspil mellem helt nye organer. Ogvel og mærke et samspil mellem nye organer, som i store dele af opbygningsperio-den har skullet bruge mange kræfter på at afklare egen ”mission” og afklare og løseegne opgaver og roller.Nogle af de centrale udfordringer for beskæftigelsesregionernes arbejde med at op-bygge dialogprocessen ved indgangen til 2007 vurderes på baggrund af evalueringenat have været:•”Fusionstilstanden” i de fleste jobcentre har krævet mange ledelseskræfter frajobcentrene fra starten af 2007. Mange steder har man prioriteret at få styr påegen organisation og egen ”sikker drift” hurtigst muligt, og haft stor fokus på det”indre liv” – og først i anden række haft fokus på samspillet med eksterne sam-arbejdspartnereDen sammenbragte ledelse og medarbejdere i jobcenteret – fra forskellige kom-muner og fra den statslige og kommunale indsats – har typisk ikke haft et samletog helhedsorienteret overblik over den nye kommune og statens målgruppe-sammensætning, indsats og resultatudvikling på beskæftigelsesområdetDe nye jobcentre har typisk manglet konkrete data og metoder til at kunne bely-se indsats og effekter for det samlede beskæftigelsesområde i den nye kommune.I jobindsats.dk var der f.eks. primo 2007 ikke mulighed for at trække data omflere af de centrale kommunale indsatsområderUdover at mangle et fælles billede af indsats og resultater i den nye kommune,har man også typisk manglet et fælles sprog og en fælles tilgang til hvordan manopgør, måler, drøfter og følger op på indsats og resultater

Den store udfordring med jobcenteretableringen har betydet, at samspillet mellemjobcentrene og beskæftigelsesregionerne har været underlagt et ressource- og priori-teringsmæssigt pres fra begyndelsen – med risiko for en nedprioritering af samspilletmed beskæftigelsesregionerne fra jobcentrenes side til fordel for organisationens”indre liv”.Det er derfor mploy’s vurdering, at der i opbygningen af dialogprocessen – især i2007 – har været stort fokus fra jobcentrene side på, i hvilket omfang dialogen ogdialogmaterialet fra beskæftigelsesregionens side har kunnet anvendes direkte til atunderstøtte det enkelte jobcenters igangværende implementeringsarbejde.

4.2. Forskellige interesser og fokus i dialogprocessenDe organisatoriske rammer for dialogprocessen og processens indplacering som endel af den statslige styringsstrategi på beskæftigelsesområdet har samtidig betydet,at dialogprocessen i sagens natur har været omgivet af en række forskellige interes-ser.Siden etableringen af beskæftigelsesregionerne medio 2006 og med kommunalre-formens ikrafttræden primo 2007 har der således skullet ske en opbygning af dialog-processen, som har skullet balancere mellem en række forskellige roller og forvent-ninger.Statslig styring versus kommunalt selvstyreEn central og latent interessekonflikt i opbygningen af dialogprocessen er mellem påden ene side det kommunale selvstyre - dvs. de politisk og administrativt ansvarligefor den kommunale beskæftigelsesindsats - og på den anden side den statslige sty-ring repræsenteret ved beskæftigelsesregionens overvågningsfunktion og indgrebs-mulighed over for den enkelte kommune.Beskæftigelsesregionens valg af ”roller” i dialogprocessen vurderes således at havestor betydning for, i hvilket omfang den latente interessekonflikt mellem stat ogkommune kommer i spil og eventuelt breder sig blandt regionens kommuner.Beskæftigelsesregionens ”rolle-register” kan blandt andet omfatte roller som ”over-vågningsmyndighed”, ”vagthund”, ”vidensbank”, ”facilitator”, ”koordinator”, ”spar-ringspart”, ”samarbejdspart” m.v. Og beskæftigelsesregionens valg af rollesammen-sætning i dialogprocessen – herunder især håndteringen af rollen som ”overvåg-ningsmyndighed” og ”vagthund” - vurderes således at have stor betydning for, hvor-dan den kommunale ledelse i de enkelte jobcentre ønsker at samarbejde med be-skæftigelsesregionen, og hvordan kommunen vil indgå i dialogprocessen.Evalueringen viser, at der i opbygningen af dialogprocessen har været en vis skepsisog - hos enkelte kommuner - ligefrem modvilje ved at skulle indgå i dialogprocessenmed beskæftigelsesregionen.De 14 pilotjobcentreSom led i kommunalreformen er der i 14 kommuner gennemført forsøg med en en-strenget beskæftigelsesindsats, hvor kommunen har det fulde ansvar for den samledebeskæftigelsesindsats, idet varetagelsen af den statslige indsats er delegeret til kom-munen (”pilotjobcentre”).I og med at kommunerne i pilotjobcentrene har forsøgsstatus i forhold til et enstren-get beskæftigelsessystem – og den heraf følgende politiske opmærksomhed omkringpilotjobcentrenes indsats og resultater – vurderes det at have været en særlig udfor-dring for beskæftigelsesregionerne at tilrettelægge dialogprocessen i forhold til dissekommuner.19

Driftsfokus versus strategisk fokus på beskæftigelsesindsatsen og resultaterEvalueringen har vist, at en tredje udfordring i opbygningen af dialogprocessen er deforskellige fokus og faglige tilgange, som opgavefordelingen mellem jobcentre ogbeskæftigelsesregioner kan give anledning til.De foretagne interviews og observationer viser, at jobcentrets driftsmæssige ansvarfor den lokale beskæftigelsesindsats og varetagelse af den borger- og virksomheds-rettede indsats indebærer, at ledelsen typisk har et mere ”drifts- og produktionsorien-teret” fokus på beskæftigelsesindsatsen og dens resultater end beskæftigelsesregio-nen, som ikke varetager et driftsansvar for beskæftigelsesindsatsen.Beskæftigelsesregionen analytiske og mere stabs-/sekretariatsmæssige opgaver be-tyder derimod, at regionen typisk antager et mere strategisk, overordnet og analytiskfokus på beskæftigelsesindsatsen og dens resultater.De forskellige ledelsesmæssige opgaver og tilgange til beskæftigelsesindsatsen ijobcentre og regioner vurderes dermed at være en udfordring i forhold til at etablereen fælles dialogproces med en adækvat forventningsafstemning om, hvad man reali-stisk hver i sær kan og bør opnå af udbytte fra dialogen.Store versus små jobcentreEn fjerde udfordring for beskæftigelsesregionens opbygning af dialogprocessen harifølge evalueringen været de mange forskellige behov og forventninger, som statenog kommunen i jobcentrene har haft til beskæftigelsesregionen i forbindelse medetableringsfasen.Særligt er der typisk forskelle på hvilke behov, forventninger og problemtyper, sommindre jobcentre har i forhold til større jobcentre. Større jobcentre har typisk adgangtil en egen stab, som kan bistå ledelsen med egne analyser og ledelsesinformation,bistand til mødeforberedelse m.v. I mindre jobcentre skal jobcenterchefen ofte løsealle sekretariatsopgaver selv – og der er ikke ressourcer til selv at udvikle koncepterfor ledelsesinformation, resultatopfølgning m.v.I større jobcentre vil ledelsesgruppen typisk bestå af flere niveauer – og de drifts-mæssige udfordringer er anderledes end i de mindre jobcentre, hvor der ofte er taleom en mere ”håndholdt” indsats med langt færre borgere, som skal betjenes af langtfærre medarbejdere.For beskæftigelsesregionen er det således en udfordring at opbygge en dialogproces,som kan favne de forventninger og behov som henholdsvis små og store jobcentrehar til beskæftigelsesregionen i forhold til at bidrage til at udvikle resultaterne i ind-satsen. Hertil kommer forskelle i forventninger og indsatsvilkår mellem land- ogbykommuner, mellem udkants- og vækstkommuner m.v.Forskelligheden i behov og forventninger fra jobcenter til jobcenter vurderes blandtandet at have betydning for, hvordan og i hvilket omfang beskæftigelsesregionenmed fordel kan konceptualisere og standardisere dialogprocessens materiale, dags-orden, dialogform m.v. på tværs af alle regionens jobcentre.

4.3. Beskæftigelsesregionens mission og roller i dialogprocessenEvalueringen har vist, at en stor udfordring for beskæftigelsesregionernes arbejdemed opbygningen af dialogprocessen har været at afklare egen mission og den kon-krete håndtering af de forskellige roller og opgaver, som regionen skal varetage iprocessen.Det er mploy’s vurdering, at et centralt dilemma har været at finde den rette balancemellem på den ene side beskæftigelsesregionens rolle som overvågningsmyndighedog ”vagthund” i forhold til jobcentre med reelle eller potentielle resultatproblemer,og på den anden side rollen som serviceunderstøttende sparringspart for det enkeltejobcenter.En anden central udfordring har været, at få fastlagt den konkrete proces for dialog-møderne ift. indhold, deltagerkreds, hyppighed, mødelogistik, materiale m.v. En heltcentral overvejelse har derfor været, hvordan regionens ressourcer kan udnyttesbedst muligt – i forhold til at imødegå de mange forskellige behov og forventninger,jf. afsnit 4.2..Det er vurderingen, at det særligt i Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjællandhar der været en logistisk udfordring i forhold til at skulle overvåge og afholde lø-bende møder med 44 jobcentre, herunder med deltagelse af regionens ledelse. Oguanset størrelse har alle regioner måtte overveje at finde den rette balance mellem påden ene side ressourceoptimering i form af standardisering af møder, dagsordener,mødemateriale, opsamlingspapirer m.v. og på den anden side hensynet til at sikre ennærværende og lokalt tilpasset dialog.Beskæftigelsesregionerne har typisk fra begyndelsen været bemandet med ansattefra det tidligere AF-system. I den forbindelse viser evalueringen, at det har været enudfordring at sikre en tilstrækkelig dyb viden om den kommunale beskæftigelses-indsats til at indgå i en nærværende og udfordrende dialog med de ansvarlige for denkommunale indsats.Opbygningen af viden om den kommunale beskæftigelsesindsats, lovgivning, resul-tatudvikling og om de kommunale interesser og tænkning på området har såledesværet et afgørende element i regionernes opbygningsfase.Det vurderes samtidig at have været en helt central udfordring for beskæftigelsesre-gionen at opnå en tæt og ”dyb” viden om de beskæftigelsespolitiske udfordringer ogløsninger i jobcentrene, når regionen samtidig ikke har direkte adgang til den drifts-mæssige virkelighed i beskæftigelsesindsatsen.

De gode konjunkturer har betydet, at jobcentrene generelt har haft gode rammevilkårfor at lykkes med beskæftigelsesindsatsen. Dog har sygedagpengeområdet væretunder pres – og givet en række jobcentre særligt store udfordringer.Den positive resultatudvikling har samlet set været en fordel i opbygningen af dia-logprocessen og har i stort set alle jobcentre har betydet, at der i perioden ikke harværet jobcentre med resultatproblemer af så alvorlig karakter, at regionerne har vur-deret det nødvendigt at gribe ind.Evalueringen viser, at man dermed i opbygningsfasen har kunnet lægge vægt på atetablere en positiv og udviklingsorienteret dialog mellem beskæftigelsesregionerneog jobcentrene – frem for en dialog præget af resultatproblemer og indgreb.

4.5. Resultatbaseret ledelse, resultatoversigt og fælles dialogkonceptPå baggrund af interviewene med beskæftigelsesregioner og jobcentre kan der iagt-tages en række lighedspunkter i dialogprocessens opbygningsforløb – og i de for-skellige aspekter af dialogprocessen, jf. afsnit 5-7.De mange lighedspunkter afspejler, at der i implementeringsprocessen har pågået etsamarbejde om forskellige udviklingsprojekter på tværs af regionerne og med Ar-bejdsmarkedsstyrelsen, ligesom implementeringen løbende er blevet drøftet og af-stemt på møder med Arbejdsmarkedsstyrelsens ledelse.Samtidig har opbygningsprocessen været præget af, at den enkelte region har haft etråderum til at tilrettelægge den detaljerede udmøntning af dialogprocessen i den re-spektive region. Der kan således konstateres nuanceforskelle imellem regionerne,hvad angår den konkrete tilrettelæggelse og gennemførelse af dialogprocessen.I løbet af 2007 er gennemført et fælles projekt vedrørende resultatbaseret ledelse/performance management, som på forskellig vis har medvirket til at rammesættedialogprocessens opbygning og indhold på tværs af regioner. Projektet er gennem-ført i 2. halvår 2007 i et samarbejde mellem Arbejdsmarkedsstyrelsen, beskæftigel-sesregionerne og jobcentrene og med mploy som konsulent.Projektet har først og fremmest medvirket til at værdisætte og konceptualisere ideenom, at en dialogproces kan skabe udvikling og værditilvækst, såfremt den baseres påen fokuseret dialog om de vigtigste resultater på et dokumenteret og gennemsigtigtgrundlag og med fokus på at identificere løsningsstrategier.Hovedelementerne i projektet vedrørende resultatbaseret ledelse har været udviklin-gen af en resultatoversigt samt et fælles landsdækkende dialogkoncept.4.5.1. Udvikling af resultatoversigtenFormålet med udviklingen af resultatoversigten har været at understøtte og styrkedialogen i hele det beskæftigelsespolitiske system og sætte fokus på, hvordan indsatsog resultater kan forbedres på beskæftigelsesområdet.Resultatoversigten er først og fremmest udviklet for at understøtte dialogen mellembeskæftigelsesregioner og jobcentre, men også med henblik på at indgå som en del22

af grundlaget for dialogen mellem jobcenterets ledelse og medarbejdere, og mellemjobcentret og det politisk udvalg i kommunen.Formål med udviklingen af resultatoversigtenResultatoversigten skal bidrage til at:•••••Sætte fokus på de vigtigste resultat- og indsatsområder på beskæftigelsesområdetUnderstøtte dialogen i hele beskæftigelsessystemet om prioritering og forbedring afindsatsenStimulere til et lokalt ”detektiv-arbejde” – en søgen efter sammenhæng mellem indsatsog resultaterSikre gennemsigtighed på resultatområdet via fælles standardiserede målinger og dataVære et dialogredskab, der understøtter udviklingen af beskæftigelsesindsatsen

går derfor som et et centralt element i det aftalte dialogkoncept for dialogmødernemellem beskæftigelsesregioner og jobcentre.4.5.2. Det fælles dialogkonceptDet fælles dialogkoncept for dialogmøder mellem jobcentre og beskæftigelsesregio-ner blev udviklet ultimo 2007/primo 2008 i et samarbejde mellem beskæftigelsesre-gionerne og Arbejdsmarkedsstyrelsen.Konceptet er udarbejdet i forlængelse af udviklingsarbejdet med resultatoversigtenog på baggrund af de hidtidige erfaringer med dialogprocessen.Dialogkonceptet består af en række fælles principper, som dialogen mellem beskæf-tigelsesregioner og jobcentre skal tilrettelægges efter i hele landet, jf. neden for.Centrale principper for det fælles dialogkoncept•••••Dialogen med jobcentrene skal fastholde et fokus på de vigtigste resultatområder ogskal derfor tage afsæt i resultatoversigtenDialogen med jobcentrene skal være kendetegnet ved kontinuitetDer skal være et klart signal om, at beskæftigelsesregionen prioriterer dialogen og kon-takten med det enkelte jobcenter meget højtDialogmøderne skal have en høj kvalitet båret af dokumentation og videnDialogen med jobcentrene skal understøtte erfaringsudveksling og ”best practice”

Med afsæt i de fælles principper for dialogkonceptet er aftalt følgende minimums-standarder for beskæftigelsesregionernes dialog med jobcentreneFælles minimumsstandarder for beskæftigelsesregionernes dialog med jobcentrene•Der gennemføres mindst to gange årligt individuelle møder med samtlige jobcentre ihver beskæftigelsesregion.•Repræsentanter fra beskæftigelsesregionens ledelse deltager altid ved individuelle dia-logmøder med jobcentrene.•Beskæftigelsesregionens direktør møder som minimum samtlige jobcentre ved indivi-duelle dialogmøder mindst én gang om året•Alle individuelle dialogmøder tager afsæt i en drøftelse af resultatoversigten. Dialogenhar fokus på udviklingen af de vigtigste resultatområder i beskæftigelsesindsatsen. Re-sultatoversigten suppleres med andet relevant materiale efter behov.•Der udsendes et forslag til dagsorden forud for dialogmøderne, som afstemmes medjobcentrene. Resultatoversigten indgår altid som et fast dagsordenspunkt. Jobcentrenehar adgang til at sætte problemstillinger på dagsordenen.•Regionen udarbejder et mødemateriale som dokumenterer og belyser dagsordenensudvalgte problemstillinger. Jobcenteret bidrager tilsvarende til at belyse de udvalgteproblemstillinger. Det fælles mødemateriale fungerer som supplement til resultatover-sigten. Mødematerialet fremsendes i god tid forud for mødet.•Der udarbejdes altid referat af de individuelle dialogmøder med angivelse af, hvad derhar været drøftet, og hvad der er aftalt i perioden frem til næste dialogmøde. Referatetanvendes som input og fælles afsæt for det næste dialogmøde

4.6. Sammenfatning: Centrale rammer og udfordringerSamlet er det mploy’s indtryk efter evalueringsarbejdet, at følgende udfordringer ogrammer har været væsentlige i forbindelse med beskæftigelsesregionernes arbejdemed opbygningen af dialogprocessen:•••••••Jobcenterledelsens ressourcer har fra starten af 2007 været under pres på grund af job-center-implementering og kommunesammenlægning. Opbygningen af dialogprocessenhar dermed fra start været underlagt et prioriterings- og ressourcemæssigt presDer er en latent interessekonflikt mellem beskæftigelsesregionerne og især den kom-munale del af jobcenteret om dialogprocessens rollefordeling, indhold og virkemidler.Beskæftigelsesregionerne må forvente at blive mødt med en vis skepsis.Konjunktursituationen har været meget gunstig i opbygningsfasen – og konfliktniveau-et omkring mulige lokale resultatproblemer i jobcentrene har derfor været lavtDer er mange forskellige forventninger og ønsker til beskæftigelsesregionen som skalhåndteres – herunder fra jobcentre og forvaltninger i store og små kommunerAfklaring af beskæftigelsesregionens egen mission og håndtering af forskellige roller idialogprocessen, herunder fastlæggelse af proces for dialogenJobcentrenes ledelse har typisk primo 2007 manglet et overblik over den samlede resul-tatudvikling i den nye kommune – jobcentrene har typisk både manglet data, fællessprog, metoder og tilgange til resultatovervågning og -opfølgningDet fælles datagrundlag i beskæftigelsessystemet og adgangen til fælles målinger afmålgrupper, indsats og resultater er først gradvist kommet på plads i jobindsats.dk senti 2007 og i 2008 – dermed risiko for et begrænset datagrundlag at føre dialog på vedstarten af processenBeskæftigelsesregionerne har – af hensyn til egne ressourcer - skulle finde den rettebalance mellem standardisering af dialogkoncepter og hensynet til at gøre det enkeltemøde med jobcentrene ”håndholdt” og nærværendeBeskæftigelsesregionerne har typisk været bemandet med tidligere ansatte i AF-systemet – og det har været en udfordring at styrke regionens viden og kompetencer iforhold til den kommunale beskæftigelsesindsatsDer er i opbygningsfasen foregået et samarbejde på tværs af regionerne og Arbejds-markedsstyrelsen på en række områder, men den enkelte region har samtidig selv skul-le fastlægge og gennemføre den konkrete tilrettelæggelse af dialogprocessen i regionenDer er med virkning fra primo 2008 aftalt et fælles dialogkoncept for de individuelledialogmøder med jobcentrene, som har rammesat dialogmøderne på tværs af alle 4 re-gionerm.v.

5. Status på dialogprocessenI det følgende foretages en vurdering af dialogprocessens opbygning og resultaterneheraf med afsæt i den afdækkede kontekst af mål, udfordringer og rammer, som erbeskrevet i de foregående afsnit 3 og 4.Vurderingsgrundlaget for dialogprocessens resultater udgør dermed først og frem-mest de mål og intentioner, som er formuleret i lovgivningen. Endvidere foretagesstatus-vurderingen af dialogprocessen med afsæt i de identificerede udfordringer,som har kendetegnet opstartsprocessen. Endelig skal dialogprocessens resultaterogså ses i lyset af, i hvilket omfang processen lever op til de principper og standar-der, som er formuleret i det fælles dialogkoncept.Samlet set kan der formuleres følgende centrale spørgsmål, som dialogprocessensopbygning og resultater er vurderet i forhold til:••••••I hvilket omfang er det lykkes at realisere lovgivningens overordnede styrings-mæssige mål og intentioner med dialogprocessen?I hvilket omfang er det lykkes at håndtere opstartsudfordringerne – dvs. byggeen dialogproces op fra så at sige ”ingenting” ved opstarten af et helt nyt beskæf-tigelsessystem?I hvilket omfang er det lykkes at håndtere udfordringen med at bygge en konkretproces op – og afklare, hvem der skal mødes, hvornår, hvor tit, og om hvad?I hvilket omfang er det lykkes, at afklare og afstemme beskæftigelsesregionensog jobcentrenes roller og forventninger til deltagelse og udbytte af processen?I hvilket omfang er det lykkes at introducere resultatoversigten i dialogproces-sen?I hvilket omfang lever dialogprocessen op til det formulerede dialogkoncept?

I det følgende foretages en vurdering af dialogprocessens opbygning og de resultatersom er opnået med afsæt i ovenstående spørgsmål.Først foretages i afsnit 5.1 en sammenfattende status for dialogprocessen ved udgan-gen 2008, idet der sættes fokus på de forskellige faser, som har kendetegnet opbyg-ningsprocessen og håndteringen af udfordringer undervejs.I afsnit 5.2. og 5.3. uddybes det nærmere indhold af dialogprocessen. I afsnittenebelyses indholdet og tilrettelæggelsen af de individuelle dialogmøder samt de for-skellige øvrige aktiviteter i dialogprocessen.Endelig foretages i afsnit 5.4. en sammenfattende vurdering af, hvad dialogproces-sen har betydet for den egentlige resultatudvikling i jobcentrene.

at skabe en kontinuerlig dialog med jobcentrenes ledelse baseret på en velfunde-ret dokumentation for jobcentrenes indsats og resultaterat skabe en høj grad af legitimitet omkring dialogprocessen med en anerkendelseaf den gensidige rollefordeling og med en høj deltagelse blandt jobcentreneat sikre fælles fokus på de væsentligste beskæftigelsespolitiske mål og udfor-dringerat udpege eventuelle resultatmæssige udfordringer i det enkelte jobcenterat levere dokumentation for indsats og resultater i det enkelte jobcenter og sam-menholde disse med sammenlignelige jobcentreat sikre at der i stigende grad på dialogmøderne sker en drøftelse af indsatsstra-tegier på de områder med størst udfordringerat formidle information mellem det centrale og lokale niveauat det fælles dialogkoncept er implementeret

I fase 2 har der været fokus på at skabe et fælles billede af målgrupper og indsatser ijobcentret. Man har skullet opbygge et fælles datagrundlag og et fælles ”sprog” ommål og resultater på beskæftigelsesområdet på tværs af de mange sammenbragtekommunale praksisser og på tværs af stat og kommune. Dette omfatter bl.a. fællesforståelse og anvendelse af dokumentation på alle jobcenterets indsatsområder, her-under f.eks. målinger af indsats og effekter, definitioner af klynger, rammevilkår,benchmarking samt vurderinger af, hvad en ”positiv” og ”negativ” udvikling på etområde er.Evalueringen peger på, at det er lykkedes beskæftigelsesregionen og jobcentrene atopbygge et fælles billede af de vigtigste udfordringer i indsatsen og et billede af job-centerets målgrupper, indsats og resultater samt at skabe en bred ”accept” at det op-stillede datagrundlag som det fælles grundlag for dialogen.Som led i etableringen af et fælles billede og fælles sprog har det desuden været af-gørende, at regionerne har fået opbygget et koncept for dialogmødernes proces (mø-defrekvens, dagsorden, varighed m.v.) samt for dialogmødernes materiale (opfølg-ningsnotater, nøgletalsrapporter mv.).Fase 3 i dialogprocessen sætter øget fokus på drøftelse af resultatudviklingen – medudgangspunkt i det fælles billede, som blev etableret i fase 2. Udover et fælles bille-de af udfordringer og indsats, et fælles sprog m.v. har det været afgørende at skabeen tillid og åbenhed i dialogen, så jobcentrene har været villige til reelt at drøfte re-sultater og resultatproblemer samt mulige årsager hertil.Det er mploy’s vurdering, at det er lykkes at opbygge en dialog, hvor tillid og åben-hed har været i centrum, og hvor jobcentrene ikke har været ”utrygge” ift. at meldeklart ud om udfordringer og reelle problemstillinger i indsatsen.I den 4. fase bevæger dialogen sig over i det egentlige løsningsspor ved at udpegemulige strategier, som kan omsættes til konkret indsats i jobcentrene og dermed bi-drage til at forbedre resultaterne. Et væsentligt element i denne fase er at sikre erfa-ringsudveksling på tværs af jobcentre med henblik på inspiration og læring samt atmedvirke til at udpege og afprøve nye metoder for indsatsen.På baggrund af evalueringsarbejdet er det mploy’s vurdering, at dialogprocessenaktuelt er på vej ind i denne fase. Evalueringen viser således, at udfordringerne idialogprocessen aktuelt knytter sig til at rykke skridtet videre fra en systematiskgennemgang af udfordringer i resultatudviklingen og til en systematisk og proaktivproces med fokus på at omsætte viden til handling og udvikle jobcentrets indsatser,jf. afsnit 8.

Alle beskæftigelsesregioner afholder mindst 2 møder årligt med hvert jobcenter, jf.boksen nedenfor. Nogle regioner afholder hyppigere møder med alle jobcentre,mens andre regioner mødes hyppigere med udvalgte jobcentre, f.eks. store jobcentreeller jobcentre med resultatproblemer. Det skal i den forbindelse bemærkes, at antal-let af jobcentre i de enkelte beskæftigelsesregioner varierer fra 10 til 44, hvilket gi-ver forskellige grundlæggende forudsætninger for tilrettelæggelse af en tæt og indi-viduel dialog med jobcentrene, herunder med deltagelse af regionens ledelse.Selvom forskellene med hensyn til antallet af jobcentre i regionerne er afspejlet i densamlede tildeling af ressourcer i beskæftigelsesregionen, er den ikke på samme mådeafspejlet i tildelingen af lederressourcer.Evalueringen viser, at der i alle regioner udsendes en dagsorden forud for mødet,som jobcentrene får mulighed for at komme med bemærkninger til. Det er dog sjæl-dent, at jobcentrene har bemærkninger. I nogle regioner er dagsordenen kommente-ret, mens der i andre regioner henvises til status-/opfølgningsrapporten, jf. nedenfor.Beskæftigelsesregionerne udarbejder et status- eller opfølgningsnotat til dialogmø-det, der gennemgår resultaterne for det enkelte jobcenter, herunder de tre minister-mål, over tid og i forhold til sammenlignelige jobcentre. I notaterne er der en oprids-ning af de vigtigste udfordringer for jobcentret. Opfølgnings-/statusrapporterne of-fentliggøres i nogle beskæftigelsesregioner på regionens hjemmeside i forlængelseaf dialogmødet.Resultatoversigten udsendes sammen med dagsorden og det øvrige mødemateriale.I nogle regioner er den indbygget som en del af opfølgningsnotatet, i andre regionerudsendes den separat. Resultatoversigten drøftes på møderne som et led i den gene-relle drøftelse af status og resultater for det enkelte jobcenter.Fra beskæftigelsesregionerne deltager mindst én leder (kontorchef og/eller direktør).Evalueringen peger på, at der er forskelle regionerne imellem med hensyn til, hvorofte direktøren deltager, men generelt er det ca. hver anden gang. Der deltager typisken medarbejder fra regionen, som er kontaktperson og ansvarlig for det pågældendejobcenter, og dermed har en relativ specifik viden om jobcentret.Fra jobcentret er deltagerkredsen mere forskellig. Jobcentercheferne deltager somudgangspunkt altid, og derudover kan deltage teamledere, stabsmedarbejdere, for-valtningsdirektører m.v.Der udarbejdes en skriftlig opfølgning på dialogmøderne, som opsummerer drøftel-ser og aftaler. Referaterne anvendes som dokumentation for mødet og skal samtidigsikre kontinuitet fra møde til møde. Den skriftlige opfølgning godkendes enten påselve mødet eller sendes ud til jobcentrene til godkendelse efterfølgende.Tilrettelæggelsen af dialogmøderne kan sammenfattes i nedenstående boks:

Faktaboks om de individuelle dialogmøder (ultimo 2008)Antal møderDer afholdes 2-4 møder årligt med hvert jobcenter. Der afholdes typisk flestmøder med de store jobcentre, pilotjobcentre og jobcentre med resultatpro-blemerCa. 2 timerBeskæftigelsesregionerne udarbejder en standardiseret dagsorden og udsenderden til jobcentrene til kommentar. Nogle regioner udsender en kommenteretdagsorden, mens andre sender en ukommenteret dagsorden, der henviser tilstatus-/opfølgningsrapporten.Alle regioner udsender en status-/opfølgningsrapport for det enkelte jobcen-ter. Rapporten gennemgår de vigtigste fokusområder, herunder de tre mi-nistermål. Der sker en konkret udpegning af de vigtigste udfordringer forjobcentret.Resultatoversigten udsendes til mødet i alle regioner – enten separat eller somen del af status-/opfølgningsrapporten – og indgår i drøftelserne.Der deltager mindst én leder fra beskæftigelsesregionen. Direktøren deltagerca. hver anden gang (forskelligt fra region til region). Derudover deltager denjobcenteransvarlige medarbejder fra beskæftigelsesregionen.Fra jobcentret deltager de to jobcenterchefer. Derudover kan der deltageteamledere, stabsmedarbejdere og forvaltningsdirektører (meget forskelligtfra jobcenter til jobcenter)Alle regioner udarbejder en skriftlig opfølgning på mødet - i én region anven-des opfølgningen dog kun internt.

5.3. Tilrettelæggelse og gennemførelse af øvrige aktiviteter i dialog-processenUd over det individuelle dialogmøde består den samlede dialog mellem jobcentreneog beskæftigelsesregionerne af en række forskellige elementer.Alle beskæftigelsesregioner gennemfører en lang række aktiviteter og arrangementeri løbet af et år, ligesom der udarbejdes analyser og materialer målrettet jobcentrene,de lokale beskæftigelsesråd, beskæftigelsesudvalg og øvrige interessenter.Nedenstående tabel viser det samlede felt af aktiviteter i dialogprocessen samt hyp-pigheden heraf fordelt på regioner2, ligesom den viser størrelsen på de enkelte be-skæftigelsesregioner.Som det fremgår af tabellen, er der mange aktiviteter og arrangementer, hvor be-skæftigelsesregionen og jobcentrene mødes, og der er samlet set mange kontakter iløbet af et år.Regionerne afholder bl.a. årligt en række temamøder og seminarer, hvor jobcenter-cheferne mødes og drøfter aktuelle beskæftigelsespolitiske problemstillinger, f.eks.sygefravær og opfyldelse af rettidighed. Derudover afholdes der seminarer/mødermed teamchefer og medarbejder i jobcentrene, f.eks. ifm. opstart af netværk ellerforsøgs- og udviklingsaktiviteter.

Arrangementer, aktiviteter, analyser m.v. i beskæftigelsesregionerne i 2008NordMidtSydØstI altAntal jobcentre1018194491Antal kommuner1119224698Årsværk1418193384Aktiviteter/arrangementer i 2008NordMidtSydØstI altIndividuelle dialogmøder m. jobcentreKollektive dialogmøder med jobcentreDvs. dialogmøder, hvor f.eks. 2-3 job-centre deltagerTemamøder/seminarer med deltagelseaf alle regionens jobcentercheferTemamøder med udvalgte jobcentreF.eks. erfaringsudveksling om særligemålgrupper, indsatser m.v.Seminar/møder med teamchefer ellermedarbejdere i jobcentreMøder med Det lokale Beskæftigelses-råd/kommunale udvalgMøder med borgmestre/kommunaledirektører/forvaltningscheferMøder med a-kasser, uddannelsesinsti-tutioner, øvrige interessenterKonferencer (større) med deltagelse afjobcentre, øvrige interessenter mv.Møder i Det regionale Beskæftigelses-råd (inkl. underudvalg)Igangsatte forsøgs- og udviklingspro-jekterAndre tiltag i dialogprocessen**Analyser og materialerArbejdsmarkedsoverblikOverblik over arbejdsmarkedssituationen

Der foregår også en dialog med det øverste administrative ledelsesniveau i kommu-nen (borgmestre, kommunaldirektører, forvaltningsdirektører m.v.), samt med politi-ske udvalg (det lokale beskæftigelsesråd og det fagpolitiske udvalg i kommunen),f.eks. om samspillet mellem regionalt og lokalt niveau samt om særlige beskæftigel-sespolitiske problemstillinger.Der afholdes desuden møder med a-kasser, uddannelsesinstitutioner m.v. om f.eks.nedbringelse af arbejdskraftreserven og udfordringer på områder hvor der er ellerkan forventes mangel på arbejdskraft.Endvidere afholdes der hvert år større konferencer med deltagelse af jobcentre ogandre interessenter. Bl.a. afholdes der en større beskæftigelsespolitisk konference,ligesom der afholdes en årlig konference om indsatsen for handicappede.Endelig har beskæftigelsesregionen etableret en række forsøgs- og udviklingsprojek-ter i jobcentrene, f.eks. ”Hurtigt i gang” for ledige samt ”Aktiv – hurtigere tilbage”for sygedagpengemodtagere.Udover de ovennævnte aktiviteter og arrangementer udarbejder beskæftigelsesregio-nerne også en lang række analyser og materialer, bl.a. arbejdsmarkedsanalyser, nøg-letalsrapporter, debatoplæg og skriftlige vidensopsamlinger, som omsættes i dialog-processen, bl.a. via de individuelle dialogmøder, seminarer, temamøder m.v.Beskæftigelsesregionerne har desuden en stor mængde information om bl.a. jobcent-renes resultater og indsats, arbejdsmarkedsudviklingen, nye tiltag m.v. tilgængeligepå deres respektive hjemmesider, ligesom der formidles information til jobcentre ogandre interessenter via elektroniske nyhedsbreve.

5.4. Dialogprocessens betydning for resultatudviklingenDet er mploy’s vurdering på baggrund af den gennemførte evaluering, at dialogpro-cessen og den hertil knyttede indsats har haft en positiv betydning for resultatudvik-lingen i de enkelte jobcentre, i regionerne og i landet som helhed i 2007 og 2008.Det er imidlertid vanskeligt at opgøre, hvor stor en betydning dialogprocessen isole-ret set har haft for den konkrete resultatudvikling.For det første skal dialogprocessen ses som ét element blandt andre i det samledenationale styringssystem på beskæftigelsesområdet. Der er således en række øvrigeelementer i styringen, som også må vurderes at have stor betydning for den lokaleresultatudvikling på beskæftigelsesområdet. Det gælder f.eks. lovgivningens krav tilindsats og metoder, økonomistyringen (refusion/incitamenter for kommuner og stat ijobcenteret), forskellige former for tilsyn/revision, krav til IT og standardisering,kompetenceudviklingstiltag, forsøgsvirksomhed m.v.For det andet har den konjunkturelle udvikling stor betydning for, hvordan resultat-udviklingen på beskæftigelsesområdet udvikler sig. I perioden 2006 til 1. halvår2008 har konjunkturerne været særdeles gunstige for jobcentrenes beskæftigelses-indsats og har været karakteriseret ved overefterspørgsel efter arbejdskraft og re-kordlav ledighed i stort set hele landet.

De vigtigste resultatområder omfatter i særlig grad ministerens årligt udmeldte mål,som i 2007 og 2008 var rettet mod tre forskellige målgrupper:Ministerens 3 mål i 2007 og 2008•Mål 1: Arbejdskraftreserven-Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige medmere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt•Mål 2: Ny chance til alle-Jobcentrene skal have særlig fokus på indsatsen over forde kontant- og starthjælpsmodtagere, der har gået passive i mindst et år og de mål,der er for indsatsen i forbindelse med ”En ny chance til alle”oDelmål 1:Flere skal i job og ordinær uddannelse(25 pct.)oDelmål 2:Flere skal kunne forsørge sig selv(15 pct.)oDelmål 3:Flere skal være i gang(40 pct.)•Mål 3: Unge:Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, start-hjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragti forhold til året førUdviklingen inden for de tre ministermål har i perioden fra ultimo 2006 til ultimo2008 været positiv:Arbejdskraftreserven (ministerens mål 1) er i løbet af de to år faldet med 51 procentfra et niveau på 70.000 i december 2006 til et niveau på 34.000 i december 2008, jf.figur 1. Faldet i arbejdskraftreserven er fundet sted for både dagpenge- og kontant-hjælpsmodtagere i alle kommuner – spændende fra 30 pct. til 70 pct., jf. figur 2.Spredningen mellem jobcentrene afspejler dels, at konjunkturer og rammevilkår slårforskelligt igennem i de enkelte jobcentre – og at jobcentrene ved måletidspunktetultimo 2006 har haft forskellige udgangspunkt for at sikre et højt procentuelt fald.Udover konjunkturer og rammevilkår må spredningen også formodes at afspejleforskelle i indsats – og i det fokus som jobcentrets politisk og administrativt ansvar-lige har haft på at nedbringe arbejdskraftreserven.Uanset spredningen jobcentrene imellem, er der for alle jobcentre tale om store re-duktioner i arbejdskraftreserven.Figur 1: Udviklingen i arbejdskraftre- Figur 2: Det procentvise fald i ar-serven i hele landet. Januar 2006 – de- bejdskraftreserven i de enkelte job-cember 2008centre fra december 2006 til december2008Personer100.00080.00060.00040.00020.0000janm -06arm - 06aj-ju 06l- 0se 6pno -06vja -06n-m 07arm - 07aj-ju 0 7lse -07pno -07vja -07n-m 08arm -08aj-ju 08l- 0se 8pno -08v-08

Endelig er der i perioden fra december 2006 til juli 2008 sket et markant fald i antal-let af unge under 30 år, som modtager offentlig forsørgelse. Antallet af unge offent-ligt forsørgede er i perioden faldet med 18 pct., jf. figur 4. Antallet af unge offentligtforsørgede er herefter steget i 2. halvår 2008, hvilket blandt andet kan tilskrives denigangværende nedgang i konjunkturerne.Særligt udviklingen i det seneste halve år betyder, at nogle kommuner samlet set haroplevet en stigning i antallet af unge offentligt forsørgede fra ultimo 2006 til ultimo2008 på over 20 pct., mens andre kommuner har oplevet et kraftigt fald på op til 20pct., jf. figur 5.Figur 4: Udviklingen i antallet af unge Figur 5: Den procentvise udvikling iydelsesmodtagere (ministerens mål 3). ministerens mål 3 (unge) i de enkelteJanuar 2006 – december 2008jobcentre fra december 2006 til de-cember 2008Personer80.00070.00060.00050.00040.00030.00020.00010.0000janm -06arm - 06aj-0ju 6l- 0se 6pno -06v-ja 06n-m 07arm -07aj-0ju 7l-0se 7pno -07v-ja 07n-m 08arm -08aj-0ju 8l- 0se 8pno -08v-08

Hvad har dialogprocessen betydet for resultatudviklingen?Evalueringen viser, at beskæftigelsesregionernes arbejde med opbygningen af dia-logprocessen i høj grad har haft de tre ministermål som det helt centrale omdrej-ningspunkt. Derudover har regionerne også sat fokus på andre områder, herunderisær sygedagpengeområdet, som siden hen er blevet omfattet af ministerens udmeld-te mål for årene 2009 og 2010.Beskæftigelsesregionernes fokus på at sikre jobcentrenes prioritering og indsats in-den for de 3 ministermål og sygedagpengeindsatsen afspejler blandt andet de krav,som er fastsat i regionernes årlige resultatkontrakter med ministeren, hvor der såle-des i samme periode har været fastsat konkrete måltal for, hvilke resultater som for-ventes realiseret inden for ministermålene på regionalt niveau.Det er mploy’s vurdering på baggrund af den gennemførte dataindsamling og evalu-ering, at beskæftigelsesregionerne via dialogprocessens møder, seminarer, opfølg-ningsmateriale, debatoplæg, analyser m.v. har bidraget til:•••••At udbrede kendskabet til ministerens tre mål blandt lokalpolitikere, LBR-medlemmer, den administrative ledelse af jobcenteret og øvrige interessenterAt fastholde fokus blandt de politisk og administrativt ansvarlige på at sikre enpositiv resultatudvikling på ministerens tre målAt etablere og fastholde et styringspres på det lokale niveau i forhold til at sikreresultatudvikling inden for ministermålene m.v.At understøtte at ministermålene har haft en central placering i den årlige plan-proces/udarbejdelse af beskæftigelsesplanenAt medvirke til at der blandt jobcentrene er sat fokus på hvordan der konkret kanskabes resultater inden for de tre ministermål, indsatsstrategier, virkemidler m.v.

Det er vurderingen, at dialogprocessen har bidraget til ovenstående ved blandt andetfølgende elementer:•••••På dialogmøderne er der arbejdet med at opnå et fælles billede og fælles drøftel-se af, hvad ministermålene går ud på, hvorfor de er vigtige lokalt m.v.Der er sket en fælles drøftelse af ministermålenes nærmere definitioner, hvilkevirkemidler jobcentrene har for at påvirke målingerne, overvejelser om indsats-strategier inden for de enkelte mål m.v.Offentliggørelse og udsendelse af kontinuerlige nøgletal om udvikling i mi-nistermål på lokalt niveau, herunder benchmarking af jobcentreneUdarbejdelse af skriftlige debatoplæg om de lokale udfordringer i beskæftigel-sesindsatsen og inden for ministermålene m.v. til brug for de lokale beskæftigel-sesråd og fagudvalgenes årlige udarbejdelse af beskæftigelsesplaner.Ministermålene har været præsenteret på møder og seminarer med en række ak-tører inden for beskæftigelsesområdet, f.eks. a-kasser, fagforeninger, branche-foreninger, uddannelsesinstitutioner m.v.

Det vurderes derfor, at dialogprocessen har haft en positiv betydning for den faktiskeresultatudvikling i jobcentrene, især for de udmeldte ministermål.Også på andre områder vurderes dialogprocessen og indsatsen i forbindelse hermedat have bidraget positivt til jobcentrenes resultatudvikling. Det gælder på sygefra-værsområdet og ”rettidighed i indsatsen”, hvor der i alle regioner – især i 2008 -været stort fokus på at tilvejebringe analyser, systematisk viden, erfaringsopsamlin-ger m.v. som kan understøtte jobcentrenes indsats og resultatudvikling.Dialogprocessen vurderes således at bidrage til at flytte og fastholde fokus på devigtige resultatområder i den lokale beskæftigelsesindsats og at skabe bedre forud-sætninger for resultatudvikling via dialog og omsætning af analyser, viden og sy-stematik. Dette uddybes i de nedenstående afsnit.

6. Det individuelle dialogmødeI det følgende belyses evalueringens mere detaljerede resultater vedrørende det indi-viduelle dialogmøde.I afsnittet sættes fokus på beskæftigelsesregionernes og jobcentrenes vurderinger afdialogmødets forskellige elementer, og der foretages en identifikation af styrker ogopmærksomhedspunkter. Afsnittet er dermed opbygget som en analyse af, hvordancentrale elementer i det individuelle dialogmøde fungerer, og hvordan det individu-elle dialogmøde kan styrkes fremadrettet.De centrale elementer i det individuelle dialogmøde fremgår af nedenstående figur,svarende til afsnit 6.2.-6.10:Centrale elementer i det individuelle dialogmødeDrøftelse afsammenhænge mellemindsats og resultater

6.1. Sammenfatning og anbefalingerDet er mploy’s vurdering, at det i vidt omfang er lykkes at etablere en dialogprocesog en afvikling af individuelle dialogmøder, der lever op til de mål og rammer, somfølger af lovgivningen og det fælles dialogkoncept, jf. afsnit 3 og 4.Dette afspejler sig blandt andet i den gennemførte spørgeskemaundersøgelse samtfra interviews og observationer.Godt halvdelen (57 pct.) af alle jobcenterchefer angiver, at de forud for det senesteindividuelle dialogmøde3i havde høje eller meget høje forventninger, mens 39 pct.angav deres forventninger til ”middel”, jf. figur 6. Kun 4 pct. af jobcenterchefernehavde lave forventninger til dialogmødet.Samtidig viser spørgeskemaundersøgelsen, at respondenterne i høj eller nogen gradfår deres forventninger indfriet (90 pct.), jf. figur 7.Figur 6: Respondenternes forventnin-ger til dialogmødet6050Procent403020100MegethøjeIh

Det er mploy’s vurdering, at det relativt høje forventningsniveau til dialogmødet ogden høje indfrielsesgrad afspejler, at dialogmøderne ultimo 2008 nu er nået ud overetableringsfasen og er kommet ind i en egentlig ”driftsfase”. Heri ligger først ogfremmest, at deltagerne nu er fortrolige med konceptet for dialogmødet: Dagsorden,materialer, forberedelse, dialogens karakter, spilleregler m.v.Evalueringen indikerer, at møderækken er blevet ”hverdag” for jobcentre og beskæf-tigelsesregioner med hensyn til, hvad der skal ske på møderne og det dokumentati-onsgrundlag, som danner udgangspunkt for dialogen på møderne.At dialogmøderne nu er nået en driftsfase, vurderes at være en styrke i forhold tildialogprocessens samlede betydning i beskæftigelsessystemet, herunder mødetsfunktion som en vigtig platform for at sikre fokus på de centrale resultatområder ogskabe udvikling i indsatsen.Den aktuelle ”driftssituation” for dialogmøderne rummer imidlertid også en rækkeudfordringer og opmærksomhedspunkter. Bl.a. vurderes det f.eks. at være en grund-3

læggende udfordring vedvarende at skabe fornyelse i dialogen – og opretholde dia-logens vitalitet og relevans for deltagerne.Evalueringen af dialogmødet har afdækket en række styrker og opmærksomheds-punkter. Nedenfor er sammenfattet de væsentligste:Overordnede styrker og opmærksomhedspunkter for dialogmødetStyrker:•Der er opbygget en møderække medstor tilslutning til og accept fra jobcen-tercheferne•Dialogmødet har været en succes ift.etablering af et fælles sprog og et fæl-les billede af resultater og udfordrin-ger i jobcentrene, et fælles fokus på devigtigste resultatområder samt fællesdrøftelser af løsningsstrategier•Der er opbygget en stor tillid og åben-hed i dialogen på møderne, hvilket be-tyder, at jobcentrene er villige til atdrøfte resultater, herunder resultatpro-blemer og løsninger herpå.•Dialogmøderne er blevet ”hverdag”.Både regionerne og jobcentrene er nufortrolige med dagsorden, materiale,”spilleregler”, dialogform, opfølgningm.v.•Det fælles dialogkoncept fungereroverordnet set godt som fælles mini-mumsstandard for dialogmødetOpmærksomhedspunkter:•At videreudvikle dialogmødet fra det nu-værende kendte koncept, så dialogens vita-litet og relevans for deltagerne fastholdes•At understøtte større fokus på sammen-hænge mellem indsats og resultater og enøget udvikling af jobcenterets indsats•At understøtte en øget og systematisk erfa-ringsudveksling mellem jobcentrene•At øge differentieringen i indsatsen ift. atfinde den rette balance mellem standardi-sering og ”håndholdt” tilpasning af dia-logmødets dagsorden, materiale og formtil det enkelte jobcenter•At fastholde tillid og åbenhed i balancemed myndighedsudøvelse i dialogen medjobcentre, som har resultatproblemer•At fokus på tillid og åbenhed i dialogenikke reducerer jobcentrets oplevelse afmodspil og udfordring i forhold til egenresultatudvikling•At der sker en differentieret indsats, hvormødehyppighed og møderelevans optime-res ift. det enkelte jobcenter

Ud over at afdække styrker og opmærksomhedspunkter ved dialogmøderne, har eva-lueringen også afdækket en række ”genveje” til et godt dialogmøde og en række”faldgruber”.Neden for er oplistet, hvilke virkemidler på det konkrete dialogmøde som kan frem-me en god og konstruktiv dialog:En god dialog – genveje•Sparring/coachingJo mere man benytter sig af sparring og coaching i dialogen, jo mere åben bliverden, og jo større er sandsynligheden for at man får udpeget og skabt en fælles for-ståelse for eventuelle problemområder i jobcentret samt løsningen heraf. Dette skaldog ske i overensstemmelse med den myndighedsrolle, som regionen har og kanblive nødt til eksplicit at bringe i spil i konkrete situationer.•Idéudvikling og løsningerDet er vigtigt at dialogen udover identificering af udfordringer også medvirker tilidéudvikling og løsninger, da værdien for jobcentret ellers vil falde.

Lokal videnDet er vigtigt, at beskæftigelsesregionerne har viden om lokale forhold i jobcent-ret/kommunen, og at det afspejles i dialogen. Selvom der er grænser for, hvor me-get detailkendskab regionen kan have, så vil selv et minimum af lokalkendskab gø-re dialogen mere nærværende og anvendelig for jobcentrene.Historik/KontinuitetJo større grad af historik i dialogen, jo mere opfattes dialogen som relevant. Det erafgørende at dialogen ”bygger ovenpå” sidste møde – og at man ikke starter forfrahver gang. Det signalerer interesse i og ”respekt for” jobcentrenes løbende indsats,og det er samlet set afgørende for resultaterne af dialogen.”Håndholdt” dialog/differentieringJobcentrene er meget forskellige og har derfor forskellige behov. Man kan øge ud-byttet af dialogen, hvis man engagerer jobcentrene i at sætte dagsordenen – ogsåpå selve dialogmødet. Selvom der er en udsendt dagsorden, kan det virke befor-drende for dialogen, hvis man undervejs prioriterer emnerne efter behov – menuden at det går ud over de budskaber og bidrag, som regionen i form af myndighedskal have indhentet og belyst.

Neden for er vist, hvilke virkemidler der har den modsatte effekt og kan bremse dia-logen eller bringe den på afveje:En god dialog – faldgruber•Interview/forhørEn dialog, der er bygget meget op om spørgsmål/svar, kan i bedst fald virke som etinterview – og i værste fald som et forhør. Begge dele er - i forskellig grad - uhen-sigtsmæssige, hvis man ønsker en dialog, der skal medvirke til en løbende udvik-ling af jobcentrenes indsats, da man risikerer, at jobcentrene bliver bragt i ”for-svarsposition”. Det kan desuden medføre, at jobcentrene forsøger at ”tale sig ud afresultater og udfordringer”.•Standardisering vs. håndholdt tilrettelæggelse af dialogmødetEn standardisering af dialogen er langt hen af vejen både fordelagtig og nødven-dig, bl.a. for at sikre en effektiv ressourceanvendelse i regionerne. Faren ved forhøj grad af standardisering er imidlertid, at dagsordenen kan virke for uvedkom-mende for jobcenteret, som kan føle, at der bruges tid på at diskutere emner, somikke afspejler den konkrete situation og det konkrete behov hos dem. Endvidere erdet vigtigt, at der sker en løbende optimering af mødehyppighed og møderelevans iforhold til det enkelte jobcenter”Alt godt fra havet”Det er vigtigt, at der sker en fokusering af dagsordenen på dialogmødet, så drøftel-sen centrerer sig om de vigtigste udfordringer og resultatområder for det enkeltejobcenter. Hvis dagsordenen får karakter af ”alt godt fra havet”, vil der være risikofor, at man ikke når langt nok i dialogen om at udvikle den konkrete indsats.KlichéerMan skal være opmærksom på brugen af ”banale” vendinger i dialogen. Hvis be-skæftigelsesregionen bruger mange ”alment kendte” udsagn i sparringen med job-centrene, kan det virke ”ligegyldigt”.

Tekniske diskussioner om datakvalitet og definitionerDet skal undgås, at dialogen udvikler sig til en diskussion om datakvalitet, defini-tioner, opgørelsesmetoder, validitet m.v., da dette kan afspore diskussionen ogfjerne fokus fra de reelle udfordringer og problemstillinger.Lærings-skepsisNogle jobcentre kan være skeptiske overfor, om andre kan ”lære dem noget” – ilyset af at ingen har kendskab til deres helt specifikke organisation. Hvis der skalopnås udbytte af dialogmødet, er det vigtigt, at jobcentrene er åbne ift. at tageimod inspiration og ”gode råd”, og at beskæftigelsesregionen understøtter detteAt dårligere rammevilkår fortolkes som resultatproblemerDet er vigtigt, at der i drøftelsen af en evt. negativ resultatudvikling skelnes mel-lem, hvad der alene skyldes dårligere rammevilkår, og hvad der skyldes egentligeresultatproblemer – og dermed forhold som jobcentret kan påvirke i sin indsats. Engenerel betragtning af den samlede resultatudvikling som et indsatsrelateret pro-blem alene vil virke unuanceret og kan afspore dialogen.

Centrale anbefalinger til den fremadrettede udvikling af dialogmødet1. Dialogmødets fokus og indholdDet anbefales:•at dialogmødet forsat baseres på et grundlæggende fælles billede af det enkelte jobcen-ters rammevilkår, indsats og resultater•at dialogmøderne fokuseres på de vigtigste mål og resultatområder for det enkelte job-center – og ikke bliver en gennemgang af alle områder i indsatsen•at der på dialogmøderne sættes fokus på sammenhænge mellem indsats og resultater pået strategisk niveau, men at en dybere afdækning heraf sker i andre fora•at der fremadrettet sættes massiv fokus på at styrke en systematisk og dokumentereterfaringsudveksling mellem jobcentreoat erfaringsudvekslingen mellem jobcentrene sker i forskellige fora og aktiviteteruden for dialogmødets regioat dialogmødet understøtter den konkrete erfaringsudveksling via dialog, koordina-tion, igangsættelse og opfølgning på initiativer i forhold til det enkelte jobcenter•at der bør ske en præcisering af resultatoversigtens funktion og rolle på dialogmødet•at der arbejdes med at inddrage beskæftigelsesplanen på de løbende dialogmøder

6.2. Etablering af et fælles billede af status og resultaterEt vigtigt udgangspunkt for en værdifuld dialog om jobcentrenes indsats og resulta-ter er et fælles billede om jobcenterets rammevilkår, indsats og resultater. Det ersåledes afgørende for dialogens kvalitet og udbytte, at der helt grundlæggende erenighed om og forståelse af, hvordan jobcentrets arbejdsmarkedssituation og mål-grupper, indsats og resultater ser ud, og hvor ”skoen trykker”.Evalueringen viser, at stort set alle jobcentre (93 pct.) er helt enige eller enige i, atder på dialogmødet opnås et fælles billede af resultatudviklingen i jobcentret, jf.figur 8.

Det er mploy’s vurdering, at dialogprocessen har medvirket til at skabe et fællesbillede af status og resultater i den lokale beskæftigelsesindsats, som er accepteret afjobcentrene, og som giver et godt udgangspunkt for en dialog om indsats og resulta-ter.Evalueringen peger på, at det er lykkedes beskæftigelsesregionerne at tilvejebringedokumentation for resultater og effekter af indsatsen i jobcentrene, som kan skabegrobund for at udvikle indsatsen. Det er desuden lykkedes at skabe gennemsigtighedmed hensyn til resultatudviklingen på tværs af jobcentre.Citater om et fælles billede af status og resultater:•”Vi forsøger at skabe en fælles accept og et konkret fælles billede af situationen, da detgiver det bedst udgangspunkt for dialogen”(beskæftigelsesregion).•”I starten brugte vi meget tid på at drøfte tal, men nu er vi ”kommet videre” og harfundet en fælles accept af beskæftigelsesregionens opfølgningsrapporter”(jobcenter)

Der var i starten af dialogprocessen meget fokus på opgørelsesmetoder, definitionerog validitet af beskæftigelsesregionens materiale. Det er mploy’s vurdering, at dia-logen er ”kommet videre” til nu at dreje sig om indsats og resultater, og det er vig-tigt, at både jobcentre og beskæftigelsesregioner holder fast i denne udvikling.Samlet set peger evalueringen på følgende styrker og opmærksomhedspunkter i for-hold til at skabe et fælles billede af status og resultater på dialogmødet.Styrker:•Der er skabt et fælles billede afstatus og resultater i jobcentre-nes beskæftigelsesindsats•Det fælles billede vedligeholdesvia kontinuerlige dialogmøderog det hertil hørende materialeOpmærksomhedspunkter:•Det skal undgås at vedligeholdelsen afdet fælles billede indebærer en alt for”dyb” gennemgang af jobcenterets mål-grupper og indsatser på hvert dialogmø-de•Der skal holdes fast i det fælles billede –også i en situation hvor resultatudviklin-gen går den ”forkerte vej”

6.3. Fokus på de vigtigste resultatområder og resultatproblemerHvis dialogmødet skal være med til at skabe resultatudvikling i jobcentret, er detafgørende, at der på mødet sættes fokus på de vigtigste resultatområder og mål forindsatsen – med udgangspunkt i det fælles billede heraf. Hvis man ikke på mødetkan konkretisere, hvor jobcentret aktuelt har de største udfordringer og vigtigsteresultatområder, er der risiko for, at drøftelsen bliver bred og uvedkommende, og atder kastes ressourcer og energi efter ”problemstillinger”, som ikke eksisterer.Fokus på de vigtigste resultatområderEvalueringen viser, at stort set alle jobcentre (91 pct.) er helt enige eller enig i, at derpå dialogmødet sættes fokus på de indsatsområder, hvor de aktuelle udfordringer erstørst, jf. figur 9. Blandt jobcentrene er knap halvdelen (47 pct.) helt enige eller eni-ge i, at der på dialogmødet opnås ny viden om indsats og resultater, mens 15 pct. eruenige heri, jf. figur 10. Sidstnævnte resultat kan blandt andet afspejle at nogle job-centerchefer i forvejen har et detaljeret billede af resultatsituationen i eget jobcentervia egen resultatovervågning.Figur 9: Enighed i at dialogmødet sæt- Figur 10: Enighed i at der på dialog-ter fokus på de indsatsområder hvormødet opnås ny viden om jobcentretsde aktuelle udfordringer er størstresultater6050ProcentProcent403020100720385350,040,030,020,010,010,015133932

aktuelle udvikling i de resultater og udfordringer, som er dialogens omdrejnings-punkt.Det vurderes derfor, at de kontinuerlige dialogmøder bidrager til at målrette, flytteog fastholde jobcentrenes fokus på hvilke resultatområder, som anses som vigtige.Det er dog vigtigt, at være opmærksom på at skabe tilstrækkeligt rum til både at ha-ve centralt udpegede mål på dagsordenen og samtidig lokale problemstillinger. Detgælder f.eks. væsentlige resultatområder af lokal karakter, som kan være fastsat iden lokale beskæftigelsesplan eller via det kommunale udvalg/det lokale beskæfti-gelsesråd m.v.F.eks. har kommunale indsatsområder som sygedagpenge og fleksjob stået højt påde kommunalpolitiske dagsordener i 2007 og 2008, hvor de ikke har været udpegetsom ministermål (sygedagpengeområdet er dog blevet det i 2009). Indsatsen for atmindske sygefraværet har derfor også været på dagsordenen på dialogmøderne, uag-tet at det ikke har været et ministermål.Citater om fokus på de vigtigste resultatområder og resultatproblemer•”Vi bruger regionens nøgletalsrapport til at følge udviklingen i vores resultater og tilden løbende orientering af udvalg og LBR”(jobcenter)•”Vi fik fornemmelse af, at jobcentret selv forstod, hvor de store udfordringer er, og at deogså selv var bekymrede”(beskæftigelsesregion).•”Vi har skabt succes i forhold til at alle er fokuseret på ministermålene og ikke kun påde lokale dagsordener”(beskæftigelsesregion)•”Vi kunne godt tænke os, at beskæftigelsesplanen fik mere fokus på dialogmøderne”(jobcenter)

Dialogen i situationer med resultatproblemerUdover at dialogmødet fokuserer på de vigtigste resultatområder, er det også vigtigt,at der er en fælles forståelse af, hvornår en resultatudvikling anses som positiv ellernegativ samt opgørelsesgrundlaget herfor.En fælles forståelse af hhv. positive og negative resultater er en væsentlig forudsæt-ning for, at der kan foregå en konstruktiv og værdiskabende dialog om mulige løs-ninger. Endvidere er en fælles forståelse heraf vigtig for, at det enkelte jobcenterved, hvad der – i målte størrelser - skal til for at resultaterne i almindelighed ansessom positive eller negative.Regionernes grundlag for vurdering af det enkelte jobcenters resultatudvikling pådialogmøderne er at sammenholde det enkelte jobcenters resultatniveau og udviklingmed egen tidligere udvikling samt med sammenlignelige kommuner, f.eks. klynge-eller regionsgennemsnit.Regionerne har udviklet forskellige koncepter for opfølgningsrapporter i forhold tiljobcentrene - men de centrale definitioner og opgørelsesprincipper for målinger samtdatagrundlaget er ensartet regionerne imellem4. Endvidere indgår resultatoversigten

i alle regioner som en del af vurderingsgrundlaget for det enkelte jobcenters resul-tatudvikling.På baggrund af dokumentationsgrundlaget skønner regionerne i hvert enkelt tilfælde,om det enkelte jobcenters resultatudvikling har været positiv eller negativ. På dia-logmødets kvalificeres vurderingen heraf ved at jobcentret og regionen drøfter kon-krete årsagsforklaringer til resultatudviklingen, og hvad man lokalt har gjort for atgenoprette resultaterne.Som tidligere nævnt har de gode konjunkturer i 2007 og 2008 betydet, at jobcentre-ne generelt har haft gode rammevilkår for at lykkes med beskæftigelsesindsatsen, ogat regionerne derfor ikke i denne periode har kunnet konstatere resultatproblemer afså alvorlig karakter, at regionerne har fundet det nødvendigt at foretage egentligeindgreb.Samtidig har regionerne lagt stor vægt på at opbygge dialogprocessen på basis aftillid og åbenhed.Situationer med resultatproblemer – i den størrelsesorden der har været tale om i2007 og 2008 – er således typisk blevet mødt med en hyppigere og intensiveret dia-log med jobcenterets ledelse om, hvilke tiltag og ændringer som jobcenteret harigangsat for at skabe bedre resultater – frem for et egentligt indgreb.I et fremadrettet perspektiv vurderes der at være en række opmærksomhedspunkterforbundet med situationer med resultatproblemer og mulige indgreb, jf. i øvrigt af-snit 8.Det vurderes således, at der er behov for på tværs af regionerne at afklare, hvad derkonkret skal ske, såfremt der opstår alvorlige resultatproblemer i et jobcenter. End-videre peger evalueringen på, at der er behov for en forventningsafstemning herommed jobcentrene, herunder at der sker en tydeliggørelse af, hvornår der er tale omresultatproblemer, hvilket sammenligningsgrundlag der anvendes for det enkeltejobcenter, betydningen heraf samt hvordan det enkelte jobcenter kan påvirke resul-tatmålingerne.Citater om vurderingen af resultatproblemer•”Vi har ikke fundet grundlag for egentlige indgreb over for jobcentre på grund af resul-tatproblemer i perioden. Men vi har haft situationer, hvor vi har intensiveret mødehyp-pigheden og sammen med jobcenteret drøftet en handlingsplan for, hvordan de vil retteop på resultaterne”(beskæftigelsesregion)•”Der er behov for at tydeliggøre, hvad der menes med resultatproblemer – og hvad dergør at vi placeres, hvor vi gør i beskæftigelsesregionens benchmarking. Hvad er grund-laget og hvordan kan vi påvirke målingerne”(jobcenter)

Opmærksomhedspunkter:•Fortsat opmærksomhed på at dialog-møderne har fokus på de vigtigste ud-fordringer og resultatområder – og ikkebliver en gennemgang af ”det hele”•Der efterspørger større rum på dialog-møderne til at drøfte de lokalt fastsattemål, herunder lokale mål og strategier ibeskæftigelsesplanen•Der efterspørges en tydeliggørelse ogforventningsafstemning af vurderingenaf, hvornår der er tale om resultatpro-blemer i et jobcenter•Der er ikke udarbejdet en egentlig mo-del for, hvordan dialog- og indgrebs-processen over for jobcentre med resul-tatproblemer skal finde sted

På denne baggrund anbefales følgende i forbindelse med det videre arbejde med enstyrkelse af de individuelle dialogmøder:Det anbefales•at dialogmøderne fortsat fokuseres på de vigtigste mål og resultatområder – og ikkebliver en gennemgang af alle områder i indsatsen•at der arbejdes med systematisk at inddrage jobcentrets beskæftigelsesplan på dialog-møderne – set i lyset af beskæftigelsesplanens status som omdrejningspunktet for denlokale mål- og strategifastsættelse på beskæftigelsesområdet•at der udarbejdes fælles modeller for, hvordan beskæftigelsesregionerne skal håndtereforskellige situationer med resultatproblemer, og at der sker en forventningsafstemningmed jobcentrene herom

6.4. Drøftelse af sammenhænge mellem indsats og resultaterFor at dialogprocessen skal bidrage konkret til at forbedre indsatsen i jobcentrene, erdet vigtigt, at der sker en systematisk drøftelse af sammenhænge mellem indsats ogresultater. En sådan systematisk drøftelse omfatter blandt andet en identifikation afde rette udfordringer/problemer på et dokumenteret grundlag, årsagerne hertil samtløsningsstrategier.Ca. halvdelen af jobcentrene (49 pct.) er helt enige eller enige i, at der på dialogmø-det sættes fokus på konkrete løsningstiltag, og tilsvarende 43 pct. mener, at dialog-mødet giver inspiration og gode idéer til indsatsen, jf. figur 11 og 12. Ca. 14 pct. afjobcentrene mener ikke, at dialogmødet sætter fokus på konkrete løsningstiltag ellerbidrager til inspiration eller gode ideer.

Det er mploy’s vurdering, at der er sket en udvikling over tid i forhold til dialogmø-dernes fokus og drøftelser.Hvor man på de første dialogmøder primært brugte tid på at skabe et fælles billedeaf status og resultater indsatsen, sker der nu i højere grad en drøftelse af sammen-hængen mellem indsats og resultater på de områder, hvor jobcenteret har de størsteudfordringer. Der sker f.eks. på møderne drøftelser af årsagen til eventuelle resultat-problemer, ligesom der også drøftes forbedringsinitiativer. Beskæftigelsesregionernefungerer derfor i højere og højere grad som sparringspartner i forhold til de strategi-ske overvejelser om jobcenterets tilrettelæggelse af indsatsen.En udfordring for beskæftigelsesregionerne er, hvor langt ned i den konkrete indsatsog de konkrete løsninger, man kan komme på dialogmødet. For det første er tids-rammen for mødet begrænset (ca. 2 timer), og for det andet er deltagere på møderneikke altid de rette til at drøfte sammenhænge mellem indsats og resultater på et de-taljeret niveau.Det er derfor mploy’s vurdering, at det individuelle dialogmøde bør kombineres medandre aktiviteter, der kan understøtte et systematisk arbejde med sammenhænge mel-lem indsats og resultater. Det fremgår af evalueringsmaterialet, at beskæftigelsesre-gionerne allerede arbejder med at udbygge forskellige former for erfaringsudveks-ling mellem jobcentre i form af seminarer, netværk, erfagrupper m.v.Citater om drøftelse af sammenhænge mellem indsats og resultater:•”Regionen er en væsentlig sparringspartner, der yder et stort bidrag til indsatsen”(job-center).•”Beskæftigelsesregionen hjælper med at synliggøre resultater og talstørrelser, men derer grænser for hvor langt ned i indsatsen man kan komme på dialogmødet”(jobcenter)

sats m.v. til at levere en tilstrækkelig nærværende og værdiskabende sparring til job-centeret om indsats og resultater.Samlet peger evalueringen på, at der er behov for en mere systematisk afdækning afsammenhænge mellem indsats og resultater som led i dialogprocessen. Endviderepeger evalueringen på, at den løbende dialog og udvikling heraf bør ske i flere for-skellige fora – hvor både beskæftigelsesregionen, jobcentre og eksterne bidragsydereer i spil, jf. afsnit 6.5.Samlet set peger evalueringen på følgende styrker og opmærksomhedspunkter i for-hold til dialogmødets fokus på at drøfte sammenhænge mellem indsats og resultater.Styrker:•Beskæftigelsesregionerne er en vigtigsparringspartner ift. jobcenterets over-vejelser om indsatsen•Drøftelser af sammenhæng mellemindsats og resultater spiller en større ogstørre rolle på dialogmøderne•Der er generelt en stor imødekommen-hed fra jobcentrene med hensyn til at”åbne” op for at drøfte sammenhængemellem indsats og resultaterOpmærksomhedspunkter:•Der er grænser for hvad man kan nå på etdialogmøde – og dermed hvilket ambiti-onsniveau man bør have ift. at identificeresammenhænge mellem indsats og resulta-ter•En afdækning af typiske sammenhængemellem indsats og resultater kræver bådedialog mellem jobcentre og mellem detenkelte jobcenter og beskæftigelsesregio-nen•Beskæftigelsesregionen har ikke direkteadkomst til den driftsmæssige virkelighed– men har adgang til at samle viden indfra alle jobcentre, systematisere, initiereog formidle

6.5. Erfaringsudveksling om indsatsen på tværs af jobcentreFor at dialogprocessen kan bidrage til at skabe resultatudvikling i det enkelte jobcen-ter, er det afgørende at der sker en udveksling af erfaringer, metoder, ”succeshistori-er” m.v. på tværs af jobcentre. En effektiv erfaringsudveksling kan f.eks. sikre, atjobcentre med resultatproblemer hurtigt får adgang til gode idéer fra andre jobcentre,der har skabt gode resultater på området.Beskæftigelsesregionerne har igennem deres kontakt med samtlige jobcentre en storviden om indsatsen på tværs af jobcentre. En viden som på forskellig vis formidlestil jobcentrene, herunder på dialogmøderne.Spørgeskemaundersøgelsen viser, at ca. en tredjedel af jobcentrene (36 pct.) er enigeeller helt enige i, at der på dialogmødet inddrages konkrete cases og erfaringer, som49

Det er mploy’s vurdering, at ovenstående billede dels afspejler, at beskæftigelsesre-gionerne aktuelt er i en proces med fokus på at øge og styrke erfaringsudvekslingenpå tværs af jobcentre, og dels at der er grænser for, i hvilket omfang der kan finde eneffektiv erfaringsudveksling sted på de individuelle dialogmøder.Evalueringen peger på, at regionerne i dag blandt andet anvender dialogmøderne tilat indsamle erfaringer, idéer, nye initiativer m.v. fra de enkelte jobcentre. Endvidereer det indtrykket, at regionerne i stigende grad anvender dialogmødet til eksempelvisat opfordre jobcentre med resultatproblemer til at tage kontakt til andre jobcentre,der har haft tilsvarende resultatproblemer, og som har formået at skabe forbedringer.I den forbindelse skal man dog være opmærksom på, at det at henvise ét jobcenter tilet andet jobcenter ikke altid er nok. Det kræver en indsats at søge ”hjælp”, og detkræver en indsats at give ”hjælp”. Og det er vurderingen, at jobcentrene ikke selvhar ressourcer til at få igangsat og fastholdt en sådan kontakt og dialog med hinan-den.Endvidere kræver en erfaringsudveksling, som skal føre til konkrete indsatsforbed-ringer i et jobcenter, typisk at der arbejdes systematisk og analytisk med problem-stillingerne.Det er derfor vurderingen, at der er et stort behov for, at beskæftigelsesregionerne ihøjere grad faciliterer kontakt og igangsætter og driver systematisk erfaringsudveks-ling på tværs af jobcentre.Samtidig peger evalueringen på, at en sådan systematisk erfaringsudveksling i højgrad bør ske ved andre aktiviteter og i andre fora end de individuelle dialogmøder.F.eks. i form af forskellige former for netværksdannelse/erfa-grupper, seminarer,forsøgs- og udviklingsaktiviteter, dokumenterede erfaringsopsamlinger m.v.

Citater om erfaringsudveksling af indsatsen på tværs af jobcentre•”Vi vil gerne udbrede viden fra jobcentre med gode resultater på et konkret område tiløvrige jobcentre”(beskæftigelsesregion)•”Vi har en oplevelse af, at beskæftigelsesregionerne på møderne indsamler en masseviden fra jobcentrene om indsats og initiativer. Der er behov for at vi i højere grad fårdenne viden tilbage og får konkrete ideer til forbedringer ud fra hvad de andre jobcentregør”(jobcenter)•”Konkrete cases og løsningsforslag skal ikke være en del af dialogmødet. Dette skal skei andre fora, f.eks. netværk og erfa-grupper”( jobcenter)

Samlet set peger evalueringen på følgende styrker og opmærksomhedspunkter i for-hold til dialogmødets erfaringsudveksling om indsatsen på tværs af jobcentre.Styrker:•Beskæftigelsesregionerne har igennemdialogen med jobcentrene opbygget enstor viden om tilrettelæggelse af ind-satsen i jobcentrene•Beskæftigelsesregionerne har fokus påat indsamle og formidle cases på tværsaf jobcentre på dialogmødet•Beskæftigelsesregionerne har i stigen-de grad gennemført større skriftligevidensopsamlinger, afholdt seminarermed erfaringsudveksling som temam.v.Opmærksomhedspunkter:•Behov for at regionen i øget omfang vare-tager en rolle som koordinator og facilita-tor for jobcentrenes erfaringsudveksling•Behov for en systematisk og dokumenteretvidensopsamling på tværs af jobcentre•Behov for fokus på at omsætte viden til detlokale niveau – så det bliver nærværendeog kan omsættes til handling

Samlet er det vurderingen, at en egentlig erfaringsudveksling mellem jobcentre omindsatsstrategier mv. først og fremmest bør ske i andre fora end på dialogmødet.Erfaringer fra andre jobcentre kan med fordel indgå i den strategiske dialog om re-sultatudviklingen – men dialogmødets funktion bør i den sammenhæng først ogfremmest være at koordinere, facilitere, igangsætte og følge op på initiativer, jf. af-snit 8.På denne baggrund anbefales følgende i forbindelse med det videre arbejde med atstyrke erfaringsudvekslingen på tværs af jobcentre.Det anbefales•at der fremadrettet sættes massiv fokus på at styrke en systematisk og dokumentereterfaringsudveksling mellem jobcentre•at beskæftigelsesregionerne varetager en koordinerende og faciliterende funktion ift.jobcentrenes erfaringsudveksling•at erfaringsudvekslingen mellem jobcentrene sker i forskellige fora og aktiviteter udenfor dialogmødets regi – og at dialogmødet understøtter den konkrete erfaringsudveks-ling via dialog, koordination, igangsættelse og opfølgning på initiativer i forhold til detenkelte jobcenter

ringen har således afdækket en række ”genveje” til et godt dialogmøde og en række”faldgruber”, jf. den gengivne tabel i afsnit 6.1. oven for.Dialogens form afspejler blandt andet at både beskæftigelsesregionen og jobcentrenekan antage forskellige roller og tilgange til dialogmødet – og at valget heraf er afgø-rende for dialogens karakter og kvalitet. Nogle af de centrale roller i beskæftigelses-regionens regi er eksempelvis myndighed, sparringspartner, vidensbank, facilitator,samarbejdspart m.v., mens jobcentrene tilsvarende kan antage forskellige roller – ogsætte dem defensivt eller offensivt i spil i forhold til dialogens drøftelser.For at dialogmødet skal generere værdi for jobcenteret og beskæftigelsesregionen - iform af handlingsorienteret viden om indsats og resultater - er det vigtigt at dialogener båret af tillid og åbenhed. Tillid og åbenhed er det bedste udgangspunkt for enkonstruktiv dialog, hvor jobcentrene kan være ærlige i forhold til resultatudviklingenog udfordringerne – og hvor dialogen kan koncentrere sig om at skabe idéer og ud-vikling i forhold til reelle problemer. Uden tillid og åbenhed er der risiko for at dia-logen bliver overfladisk og strategisk – og ikke bidrager til en egentlig indholds-mæssig udvikling af indsatsen.Evalueringen viser, at det indtil nu i høj grad er lykkes at skabe en sådan tillid ogåbenhed i dialogprocessen. 84 pct. af jobcentrene er helt enige eller enige i, at dia-logmødet er båret af tillid mellem deltagerne, mens 85 pct. er helt enige eller enige i,at dialogmødet er præget af åbenhed i forhold til at drøfte reelle problemstillinger, jf.figur 14 og 15.Figur 14: Enighed i at dialogmødet erbåret af tillid mellem deltagerne605050ProcentProcent

Det er mploy’s vurdering, at det i høj grad er lykkedes beskæftigelsesregionerne atskabe en dialogform, der er båret af tillid og åbenhed. Tonen på møderne er genereltbehagelig og uformel, og jobcentrene oplever, at det er tilladt at ”udstille sig selv”,uden at beskæftigelsesregionen bruger ”de løftede pegefingre”.Beskæftigelsesregionerne har meget bevidst valgt denne tilgang til dialogen, bl.a. forat imødegå den skepsis, som nogle kommuner har haft i forhold til regionens rollesom myndighed og ”vagthund”. Mploy vurderer, at dette har været en tilgang, somhar haft stor betydning for at det er lykkes at opbygge en dialogproces, hvor der i

dag er en kontinuerlig og kvalificeret dialog om indsats og resultater mellem be-skæftigelsesregionerne og samtlige jobcentre.Fokus på tillid og åbenhed skal samtidig ses i lyset af den gunstige konjunktur-situation frem til ultimo 2008, hvor regionerne ikke har kunnet konstatere resultat-problemer af så alvorlig karakter, at regionerne har fundet det nødvendigt at foretageegentlige indgreb.Citater om dialogens karakter:•”Regionen har fra starten lagt vægt på, at dialogen skulle være åben og tillidsfuld – ogikke kontrollerende”(beskæftigelsesregion)•”Vi oplever et god og tillidsfuld stemning på møderne. Men vi ved godt at den dag, hvorresultaterne svigter, så kommer pisken frem”(jobcenter)•”Vi vil gerne udfordres – det er vigtigt at vi får et modspil, når vi mødes – ellers kan detvære lige meget”(jobcenter)

Det er imidlertid fremadrettet vigtigt at være opmærksom på, at fokus på tillid ogåbenhed ikke medfører, at dialogen bliver for svag med hensyn til at sikre, at job-centrene udfordres og gives modspil i forhold til egen indsats og resultatudvikling.I takt med det igangværende konjunkturomslag, vil der være en risiko for at der op-står større forskelle på jobcentrenes resultatudvikling, og at flere jobcentre vil oplevestørre resultatproblemer. I en sådan situation vil beskæftigelsesregionens ”myndig-hedsrolle” alt andet lige i langt højere grad og mere intensivt skulle i spil.Det er derfor vigtigt, at der vedvarende arbejdes med at finde den rette balance ikrydspresset mellem beskæftigelsesregionernes håndhævelse af myndighedsrollenog behovet for en fortsat åben og tillidsfuld dialog.Samlet set peger evalueringen på følgende styrker og opmærksomhedspunkter i for-hold til at understøtte dialogens karakter og kvalitet.Styrker:•Der er skabt en åben og tillidsfulddialog, hvor jobcentrene kan væreærlige om udfordringer og problemer•Dialogens karakter har åbnet dørenfor en række forskellige samarbejderog initiativer mellem jobcentre ogbeskæftigelsesregionerOpmærksomhedspunkter:•Det er vigtigt at der vedvarende arbejdesmed at finde den rette balance i dialogenkendetegnet ved udfordring og modspil ogen tillidsfuld og åben dialog•Den aktuelle konjunkturudvikling kan ænd-re dialogens karakter – såfremt flere job-centre oplever større resultatproblemer

6.7. Dagsorden og mødematerialeDa dagsordenen for dialogmødet og det hertil knyttede materiale i høj grad er ud-gangspunktet for dialogen, er relevansen og kvaliteten heraf af stor betydning fordialogmødet.Hvis jobcentrene ikke finder emnerne relevante, er der en risiko for, at de misterengagementet, og at møderne dermed mister værdi. Og hvis mødematerialet ikkeopfattes som kvalificeret og tilgængeligt, kan diskussionen nemt afspores.I figur 16 kan det ses, at 84 pct. af jobcentrene er helt enige eller enige i, at dialog-mødets dagsordenspunkter er nærværende og relevante, og 91 pct. mener, at kvalite-ten af mødematerialet er meget høj eller høj (figur 17).Figur 16: Enighed i at dialogmødetsFigur 17: Respondenternes vurderingdagsordenspunkter er nærværende og af kvaliteten af regionernes fremsend-relevantete forberedelsesmateriale til dialogmø-derne605040Procent302012100402955

Det er mploy’s vurdering, at der med tiden er opbygget et koncept for dagsorden ogmødemateriale, der generelt fungerer godt. Alle beskæftigelsesregioner udsender endagsorden til jobcentrene forud for mødet. Jobcentrene har mulighed for at kommen-tere på denne og komme med ønsker til yderligere punkter, men det sker megetsjældent. Alle beskæftigelsesregioner udarbejder desuden status-/opfølgnings-rapporter, som udsendes forud for mødet, og som danner udgangspunkt for drøftel-serne. Endelig udsendes resultatoversigten altid forud for mødet, enten separat ellersom en del af opfølgnings-/statusrapporterne.Evalueringen har vist, at det er vigtigt at arbejde med at gøre dagsordenen vedkom-mende og fokuseret i forhold til det enkelte jobcenter. Det er således et opmærk-somhedspunkt at finde balancen mellem behovet for standardisering/koncep-tualisering og en ”håndholdt” afstemning af dagsordenen i forhold til det enkeltejobcenter.Det er vurderingen, at det udsendte materiale fra regionen i form af status-/opfølg-ningsrapporter er af høj kvalitet og giver et godt udgangspunkt for drøftelser af sta-tus og resultater. Det kan desuden konstateres, at det dækker et helt konkret behov ijobcentrene, idet mange – især små – jobcentre ikke selv er i stand til at udarbejdetilsvarende materiale.54

Evalueringen har endvidere vist, at der er behov for at få afklaret resultatoversigtenspræcise funktion på dialogmøderne sammenholdt med regionernes eget materiale.Resultatoversigten fungerer godt i forhold til at skabe et hurtigt overblik over resul-taterne og til at sikre en større tidsnærhed i dialogmaterialet – hvor regionernes op-følgning er mere detaljeret og kan have et ældre datagrundlag, men ofte med en stør-re historik. Evalueringen viser endvidere, at resultatoversigten ikke kan stå alene –uden at blive set i sammenhæng med at uddybende statusnotat - som grundlag for endialog om jobcentrenes resultatudvikling. Som udgangspunkt supplerer materialetsåledes hinanden godt i forhold til at sikre både overblikket og detaljen samttidsnærhed og historik.Det kan dog skabe ”forvirring”, at der er tale om forskellige opgørelsestidspunkterfor de to typer af materialer, ligesom der ikke altid anvendes et fælles sammenlig-ningsgrundlag for jobcenterets resultatudvikling. I resultatoversigten bruges delandsdækkende klynger ved benchmarking, hvor det regionale materiale i nogle til-fælde bruger andre sammenligningsgrundlag (regionsgennemsnittet, nabojobcentre,særlige regionale grupper m.v.). Det kan derfor være vanskeligt for jobcentrenekonkret at forholde sig til grundlaget for vurderingen af resultaterne. Omvendt kander være specifikke grunde til det valgte sammenligningsgrundlag i det regionalemateriale, herunder at de valgte grupperinger svarer til nedsatte erfa-grupper.Evalueringen viser i øvrigt, at mange jobcentre har vanskeligt ved at relatere sig tilklyngerne, og at de langt hen af vejen opfattes som et statistisk begreb, som er van-skeligt at fortolke for jobcentrene og anvende til erfaringsudveksling. Der pegesogså på, at datagrundlaget for klyngeinddelingen er flere år gamle – og at inddelin-gen af jobcentre i rammevilkår derfor ikke nødvendigvis har den samme statistiskevaliditet i dag.Citater om dagsorden og materiale:•”Beskæftigelsesregionen leverer rigtigt godt materiale til møderne, som vi ikke selv vilkunne producere i jobcentrene”(jobcenter)•”Vi har brugt meget tid på dialogmøderne med generelt at snakke om tolkning af resul-tatoversigten, bl.a. ift. sammenligningsgrundlaget. Det kan hurtigt blive et væsentligeretema end at snakke om resultater. Men den er god som en løbende overordnet oversigtover, om man er på rette vej”(beskæftigelsesregion).

Samlet set kan der opstilles en række styrker og opmærksomhedspunkter i forhold tildialogmødets dagsorden og materiale.Styrker:•Regionerne har fået opbygget etkoncept for dagsordener og materia-le til dialogmøderne, der genereltfungerer godt•Materialet er af høj kvalitet og dæk-ker et konkret behov i jobcentrene,som de ikke selv kan opfyldeOpmærksomhedspunkter:•Dagsordenen skal balancere mellem centraleog lokale fokusområder og mellem standar-disering og ”håndholdt” dialog•Resultatoversigtens rolle på dialogmødetfremstår ikke klar•Resultatoversigtens sammenhæng til regio-nens materiale kan give anledning til uklar-hed, herunder den forskellige anvendelse afbenchmarking m.v.

6.8. Deltagerkreds og mødeforberedelseDeltagerkredsen på dialogmødet har stor betydning for dialogen, herunder for mu-ligheden for at drøfte konkret indsats samt for at kunne lave konkrete aftaler.Af tabel 1 fremgår det, at beskæftigelsesregionerne i næsten alle tilfælde er repræ-senteret ved en kontorchef på mødet, og på knap halvdelen af møderne er der endirektør til stede. Fra jobcentrene deltager de to jobcenterchefer som hovedregel,mens der i en fjerdedel af tilfældene deltager en forvaltningschef eller –direktør.Evalueringen peger således på, at beskæftigelsesregionerne ved udgangen af 2008lever op til det fælles dialogkoncept om ledelsesrepræsentanter ved dialogmødernem.v.Evalueringen og observationer af dialogmøderne viser, at der er store forskelle mel-lem jobcentrene ift. deltagerkreds. I nogle jobcentre er det ”kun” de to jobcenterche-fer, der deltager, mens der i andre jobcentre er forvaltningsdirektører og /eller team-ledere med. Denne forskel kan også medføre en forskel i karakteren af og tilgangentil dialogen.Det har desuden betydning for mødet, hvor meget tid de enkelte mødedeltagere bru-ger på forberedelsen heraf. Det er beskæftigelsesregionen, der står for indkaldelse tilmødet samt udarbejdelse af materiale, så regionerne anvender i sagens natur relativtmeget tid på forberedelsen.Som det fremgår af figur 18 bruger 61 pct. af jobcentercheferne 2 timer eller derun-der på forberedelsen. Det skal dog bemærkes, at jobcentret samlet set kan bruge me-re tid, idet nogle jobcenterchefer f.eks. har stabsmedarbejdere til at hjælpe med for-beredelsen.

Det er mploy’s vurdering at det fælles dialogkoncept fungerer godt – for så vidt an-går kravet om at der altid bør deltage lederrepræsentanter på de individuelle dialog-møder. Dette signalerer, at møderne har høj prioritet for regionen og sikrer, at denfornødne beslutningskompetence er til stede på mødet, herunder til at indgå aftalerom initiativer og aktiviteter m.v.Udover ledelsen deltager endvidere ressourcepersoner fra regionerne. Det er vurde-ringen, at det styrker kontinuiteten og progressionen mellem dialogmøderne, at endel af deltagerkredsen er gennemgående fra møde til møde.Det er endvidere vurderingen, at balancen mellem mødedeltagernes forberedelsestidog ambitionsniveauet for udbyttet af de individuelle dialogmøder skal overvejes.Ved vurdering af jobcenterchefernes tidsforbrug til mødeforberedelse skal man dogvære opmærksom på, at mange af jobcentercheferne har deltaget i 3-4 dialogmøderog derudover hele tiden følger løbende med i deres resultater. De kender derfor tal-lene og udfordringerne, og det er ikke nødvendigt at bruge meget tid på mødemate-rialet.Det er imidlertid mploys’ vurdering, at der sker et større udbytte af mødet, hvis le-delsesgruppen internt i jobcentret har haft en fælles drøftelse af dagsorden og mø-demateriale inden mødet.Citater om deltagerkreds og mødeforberedelse:•”Der bør være en leder fra regionen med på møderne for at signalere, at det har højprioritet”(jobcenter)•”Det er vigtigt med et gennemgående persongalleri”(jobcenter)•”Vi kender og følger løbende med i vores egne resultater, så vi behøver ikke forberedeos så meget”(jobcenter)

6.9. Information og dialog på tværs af beskæftigelsessystemetUd over at drøfte status og resultater i jobcentret kan dialogmødet have til formål atsikre information og dialog på tværs af beskæftigelsessystemet, dvs. fra ministerenog Arbejdsmarkedsstyrelsen via beskæftigelsesregionerne til jobcentrene og om-vendt. På den måde kan dialogmødet være med til at forbedre implementering af nyetiltag og skabe idéudvikling.Jf. figur 19 er 58 pct. af jobcentrene er helt enige eller enige i, at der på dialogmødetorienteres om aktuelle om kommende tiltag på beskæftigelsesområdet, mens 59 pct.af jobcentrene jf. figur 20 er helt enige eller enige i, at dialogmødet giver mulighedfor at bringe budskaber videre til ministeren og Arbejdsmarkedsstyrelsen.Figur 19: Enighed i at der på dialog-mødet orienteres om aktuelle og kom-mende tiltag4035302520151050nite

Det er vurderingen, at det er vigtigt for jobcentrene at mødes med beskæftigelsesre-gionerne og blive orienteret om status og proces ift. nye tiltag - f.eks. aftalen om detenstrengede system - og at regionerne virker godt ”klædt på” ift. hertil. Evalueringenviser også, at jobcentrene lægger vægt på, at de får mulighed for at bringe budskaberden anden vej til Arbejdsmarkedsstyrelsen og ministeren.Generelt er det indtrykket, at jobcentrene i høj grad opfatter beskæftigelsesregioner-ne som ”talerør” ift. det centrale niveau, og det er vigtigt, at regionen fortsat lever optil denne rolle.Citater om information og dialog på tværs af beskæftigelsessystemet:•”Vi har en fordel af at kunne gå til møderne med regionen og gennem dem have en mu-lighed for at få bragt forslag og ideer og ønsker videre til AMS”(jobcenter).•”Beskæftigelsesregionen er ”den korteste vej til København” for jobcentrene, og vi harderfor en rolle som talerør for jobcentrene”(beskæftigelsesregion)•”Vi oplever, at det nogle gange kan være svært at få mulighed for at drøfte emner, somregionen ikke har direkte indflydelse på”(jobcenter)

På baggrund af ovenstående kan der opstilles en række styrker og opmærksomheds-punkter for dialogmødets rolle ift. information og koordination på tværs af beskæfti-gelsessystemet.Styrker:•Dialogmødet fungerer bl.a. somformidlende og koordinerende mel-lem det lokale og centrale niveau –og på tværs af jobcentre•Regionen har stor viden om nyetiltag på beskæftigelsesområdetOpmærksomhedspunkter:•Beskæftigelsesregionens rolle som budbrin-ger mellem det lokale og centrale niveau bli-ver vigtigere fremover i lyset af kommunali-seringen•Jobcentrene har et stort behov for lydhørhedoverfor lokale udfordringer med at implemen-tere centrale tiltag

6.10. Opfølgning på dialogenHvis dialogmødet skal have en funktion ift. at forbedre resultaterne af beskæftigel-sesindsatsen, er det vigtigt, at man på møderne kan indgå konkrete aftaler om tiltagm.v., som kan forbedre indsatsen. Endvidere er opfølgningen på det enkelte mødeafgørende for at sikre kontinuitet og progression i dialogen mellem møderne. Det erderfor af betydning, hvilken form for opfølgning, der foregår på møderne.Alle regioner udarbejder i dag skriftlige opfølgninger på de individuelle dialogmø-der. Èn region anvender alene referaterne internt, mens de øvrige sender dem ud tiljobcentrene.

Det er mploy’s vurdering, at skriftlige opsamlinger er med til at sikre dokumentationog kontinuitet i dialogen. Det er desuden vurderingen, at skriftlige opsamlinger kangive en mere forpligtende dialog og kan være centrale for at udbygge et løbendekonkret samarbejde mellem regionerne og jobcentrene om at udvikle resultaterne.Det er lykkedes regionerne at opbygge et opfølgningskoncept, der giver et billede afdrøftelserne på mødet, herunder en vurdering af status og resultater. De skriftligeopfølgninger skaber desuden kontinuitet mellem møderne.Citater om opfølgning på dialogen:•”Skriftlighed i opfølgningen er en selvfølge for os, og det er vel også en del af regionensdokumentation” (jobcenter)•”Der skal være en balance mellem skriftlighed og åbenhed. For faste koncepter forskriftlig opfølgning kan blive for revisionspræget”(beskæftigelsesregion)•”Beskæftigelsesregionens produkter er under udvikling og er blevet meget bedre, ogsåift. at sikre kontinuitet mellem møderne”(jobcenter).

Det vurderes, at opfølgningerne ikke i særlig høj grad bruges til at indgå aftaler om,hvilke aktiviteter og initiativer der er behov for ift. at udvikle den lokale indsats.Mploy vurderer, at et centralt formål med dialogmøderne fremover bør være at sikrebehovsafdækning, koordinering og aftaler i forhold til dette. Herunder at opfølgnin-gen understøtter en systematisk erfaringsudveksling mellem jobcentrene.Der er heller ikke i særlig høj grad indgået forpligtende aftaler på dialogmøderne,hvilket bl.a. hænger sammen med, at der ikke indtil nu har været et udtalt behovherfor på grund af den positive resultatudvikling i 2007 og 2008. Det er dog mploy’svurdering, at behovet for at indgå forpligtende aftaler kan stige i 2009 i lyset af deændrede konjunkturer.60

Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at der kan være grænser for, hvorforpligtende aftaler der reelt kan indgås på dialogmødet – ud fra mødedeltagernesbeslutningskompetence.Samlet set kan der opstilles følgende styrker og opmærksomhedspunkter:Styrker:•Der udarbejdes skriftlige opsamlin-ger, der medvirker til at sikre konti-nuitet i og dokumentation for dialo-gen, og som giver en vurdering afstatus og resultater•De skriftlige opfølgninger anvendesaf jobcentrene til at søge inspirationsamt til at drøfte eventuelle ændrin-ger af indsatsenOpmærksomhedspunkter:•Opfølgningen indeholder ikke p.t. i særlighøj grad aftaler om konkrete initiativer, derskal medvirke til at udvikle den lokale ind-sats•Opfølgningerne har ikke p.t. i særlig højgrad haft en forpligtende karakter•Behovet for at indgå konkrete aftaler påmøderne vil formentlig øges fremover•Der er grænser for hvor forpligtende afta-ler, der kan indgås med jobcentrene på dia-logmødet

På baggrund af de opstillede styrker og opmærksomhedspunkter har mploy følgendeanbefalinger:Anbefalinger vedr. opfølgning på dialogen:•at der sker en styrkelse af den skriftlige og processuelle opfølgning på det enkelte dia-logmøde med fokus på:oVurdering af status på resultater og drøftelsen af den fremadrettede udvikling af re-sultateroAftaler og opfølgning på initiativer og aktiviteter som skal udvikle den lokale ind-sats (mindre analyser, deltagelse i forsøg, temamøder, erfaringsudveksling m.v.)oAftaler og opfølgning på tiltag til forbedring af resultater (i situationer med resultat-problemer)

7. Evaluering af øvrige aktiviteter i dialogprocessen7.1. Sammenfatning og anbefalingerSom tidligere nævnt er der en række aktiviteter i dialogprocessen ud over det indivi-duelle dialogmøde. Dette kan være konferencer, temamøder, netværk, analyser, for-søgs- og udviklingsprojekter m.v.Disse aktiviteter har også været en del af evalueringen, men de har ikke været be-handlet i samme omfang som dialogmødet, da dialogmødet har været det centraleomdrejningspunkt for evalueringen. Der kan dog udledes en række styrker, opmærk-somhedspunkter samt anbefalinger ift. de forskellige aktiviteter.Det er mploy’s vurdering, at det samlede felt af aktiviteter dækker meget bredt og påhver sin måde medvirker til at fremme dialogprocessen. Der er dog nogle af aktivite-terne, der er relativt nye og som derfor ikke har haft så stor anvendelse og effektendnu.Evalueringen viser følgende styrker og opmærksomhedspunkter ift. dialogproces-sens aktiviteter:Styrker:•Der er opbygget en samlet dialogprocesmed en bred vifte af aktiviteter, der til-sammen kvalificerer og understøtter dia-logen mellem beskæftigelsesregionerneog jobcentrene•Mange af aktiviteterne anvendes i højgrad af jobcentrene, og der er overord-net et stort udbytte heraf.•Der er generelt stor tilslutning til konfe-rencer og temamøder samt et relativtstort udbytte heraf•Der er meget høj deltagelse i og udbytteaf netværk og erfaringsudveksling påtværs af jobcentre•Regionernes analyser og resultatopfølg-ninger anvendes i meget høj grad ogdækker et konkret behov i jobcentrenefor viden om arbejdsmarkedet samt re-sultater af indsatsen•Der er etableret ad-hoc kontakt mellemregionen og det enkelte jobcenter, hvil-ket er med til at skabe en tættere dialogog giver mulighed for en hurtig indsatseller reaktion på en konkret udfordringeller et konkret problem.Opmærksomhedspunkter:•En række aktiviteter er relativt nye, oghar p.t. ikke haft så stor anvendelse og ef-fekt, men de vurderes på længere sigt atfå stor betydning for dialogprocessensudbytte (særligt forsøgs- og udviklings-projekter)•Fokus på at sikre at de mange aktiviteterbliver formidlet og fulgt op på en måde,der gør dem konkret anvendelige i job-centrene•Risiko for at netværksdannelse og erfa-ringsudveksling ikke vedligeholdes, hvisjobcentrene selv skal bruge mange res-sourcer herpå•Anvendelsen af forsøgs- og udviklings-aktiviteter er p.t. kun i en opstartsfase, oganvendelsen heraf bør øges•Fokus på at regionens analyser og resul-taterne heraf formidles til jobcentrene påen måde, der gør dem konkret anvendeli-ge•Dialogen mellem LBR og RBR giver isin nuværende form kun begrænset ud-bytte, hvilket medfører en risiko for, atdialogen ”dør ud”

Anbefalinger til aktiviteter i dialogprocessen•Der bør generelt ift. regionernes aktiviteter arbejdes på at sikre en fortsat systematiskomsætning af viden til lokal handling i jobcentrene•Beskæftigelsesregionen bør i højere grad facilitere netværksdannelse og erfaringsud-veksling mellem jobcentrene, da jobcentrene har vanskeligt ved selv at holde disse net-værk ved lige•Der er behov for en øget anvendelse af forsøgs- og udviklingsaktiviteter, hvis man ihøjere grad vil udvikle og afprøve forskellige indsatser med henblik at skabe systematisklæring og bedre resultater i jobcentrene.•Skriftlige erfaringsopsamlinger bør kombineres med konkrete seminarer og formidlings-processer, hvis erfaringerne systematisk skal omsættes til handling og aktiviteter i denlokale indsats.•Dialogen mellem de regionale og lokale beskæftigelsesråd bør udvikles for at sikre etstørre udbytte og engagement, f.eks. ved at samle flere lokale råd til fælles dialogmøder

7.2. Anvendelse og udbytte af øvrige aktiviteter i dialogprocessenNedenfor gennemgås jobcentrenes anvendelse af dialogprocessens aktiviteter samtvurderingen af udbyttet heraf.Konferencer/temamøderSom det ses i figur 23 angiver 98 pct. af jobcentrene, at de i høj grad eller nogengrad deltager i konferencer og temamøder arrangeret af beskæftigelsesregionen. 56pct. af jobcentrene mener, at disse konferencer og temamøder giver et meget storteller stort udbytte (jf. figur 24).Figur 23: Deltagelse i temamø-der/konferencer arrangeret af beskæf-tigelsesregionen706050Procent403020100I høj gradI nogengradI mindregrad200

Det er mploy’s vurdering, at beskæftigelsesregionen er lykkedes med at engagerejobcentrene i deltagelsen i konferencer og temamøder om aktuelle beskæftigelsespo-litiske temaer. Udfordringen ligger nu i at fastholde denne tilslutning ved at sikre, atkonferencerne løbende justeres og forbedres, så de i højere grad kan bibringe job-centrene konkret udbytte i form af ny viden og inspiration til indsatsen. Hvis detteikke sker, er der risiko for, at jobcentrene på længere sigt nedprioriterer deltagelsen.Netværk og erfaringsudvekslingEt andet element i dialogprocessen er etablering af netværksgrupper og andre formerfor erfaringsudveksling mellem jobcentrene. Iflg. figur 25 deltager 91 pct. af job-63

Mploy vurderer, at der fortsat er stort behov for netværksdannelse og erfaringsud-veksling, da det er en af de aktiviteter, som iflg. jobcentrene giver det største udbyt-te. Hvis anvendelsen og udbyttet heraf skal fastholdes, er det vigtigt, at beskæftigel-sesregionen i højere grad faciliterer disse netværk, da der ellers er risiko for at deikke vil kunne holdes ved lige. Det skal i den forbindelse overvejes, om man skalopdyrke netværksdannelsen på tværs af regioner, da nogle jobcentre – især i de min-dre regioner – efterspørger dette. En tværregional netværksdannelse og erfaringsud-veksling foregår kun i meget begrænset omfang.Forsøgs- og udviklingsaktiviteterEn aktivitet, der fylder mere og mere i dialogen og samarbejdet mellem beskæftigel-sesregionen og jobcentrene, er forsøgs- og udviklingsaktiviteter. 59 pct. af jobcent-rene deltager i høj grad eller nogen grad i denne aktivitet (jf. figur 27). Jf. figur 28har 38 pct. af jobcentrene et meget stort eller stort udbytte heraf.Figur 27: Deltagelse i for-søgs/udviklingsaktiviteter arrangeretaf beskæftigelsesregionen50,040,0Procent30,020,010,00,0I høj gradI nogengradI mindregradSlet ikke1874134Procent

Mange forsøgs- og udviklingsaktiviteter er relativt nye, og deltagelse i samt det op-levede udbytte heraf har derfor endnu ikke været så stort. Det er dog mploy’s vurde-ring, at der er behov for en øget anvendelse af denne type aktivitet til at udvikle ogafprøve forskellige indsatser med henblik at skabe systematisk læring og bedre re-sultater i jobcentrene. Det er afgørende for tilslutningen til og udbyttet af forsøgs- ogudviklingsaktiviteter, at beskæftigelsesregionen er den primære drivkraft på projek-terne.ArbejdsmarkedsanalyserIflg. figur 29 anvender 97 pct. af jobcentrene diverse analyser udarbejdet af beskæf-tigelsesregionen, og 71 pct. får et meget stort eller stort udbytte heraf (jf. figur 30).Figur: 29: Anvendelse af analyser afarbejdsmarkedsudviklingen fra be-skæftigelsesregionen706050Procent403020100I høj gradI nogengradI mindregrad30Slet ikke36Procent61

Analyser af arbejdsmarkedsudviklingen bruges bl.a. til den overordnede planlæg-ning af indsatsen i jobcentrene, herunder til udarbejdelse af den lokale beskæftigel-sesplan. Mange jobcentre har ikke selv ressourcer til at udarbejde disse analyser, sådet er vurderingen, at det fortsatte behov for arbejdsmarkedsanalyser er stort, ogkvaliteten af analyserne er generelt høj.For at styrke udbyttet af analyseaktiviteterne er det vigtigt, at der fortsat arbejdes påat sikre en systematisk omsætning af viden fra analyserne til lokal handling i job-centrene.ResultatopfølgningerBeskæftigelsesregionerne udarbejder forskellige former for opfølgninger på jobcent-renes resultater, bl.a. til brug for dialogmødet. 92 pct. af jobcentrene anvender i højgrad eller nogen grad resultatopfølgningerne (figur 31), og 79 pct. vurderer udbyttetmeget stort eller stort (figur 32).

Det er vurderingen, at resultatopfølgningsmaterialet i høj grad bidrager til at sættefokus på resultater og indsats i jobcentrene og til at sikre en løbende opfølgning her-på. Også på dette område dækker materialet et behov i jobcentrene, som de ikke selvvil være i stand til at dække, da de færreste jobcentre har ressourcer til denne opga-ve.Skriftlige erfaringsopsamlingerEn metode til at øge erfaringsudvekslingen på tværs af jobcentre er via skriftligeerfaringsopsamlinger. Beskæftigelsesregionerne anvender i højere og højere gradsystematiske erfaringsopsamlinger indenfor relevante områder til at bidrage til ud-viklingen af indsatsen. Jf. figur 33 bruger 37 pct. af jobcentrene i høj grad eller no-gen grad disse erfaringsopsamlinger.Figur 33: Anvendelse af skriftlige er-faringsopsamlinger fra jobcentre in-denfor beskæftigelsesregionen

Også her vurderes det, at det udarbejdede forberedelsesmateriale dækker et stortbehov i jobcentrene, og det er med til at kvalificere indholdet i de lokale beskæfti-gelsesplaner og understøtte at planerne har fokus på de vigtige resultatområder.Ad hoc kontaktMange beskæftigelsesregioner har forskellige grader af ad hoc kontakt med jobcent-rene. Det kan f.eks. være om konkret forståelse og tolkning af beskæftigelsesregio-nens analyser og materiale, men det kan også være andre former for bistand og råd-givning til jobcentrene. Iflg. figur 36 gør 54 pct. af jobcentrene i høj grad eller nogengrad brug af ad hoc kontakt til beskæftigelsesregionerne, og 56 pct. mener, at udbyt-tet er stort eller meget stort (jf. figur 37).Figur 36: Anvendelse af ad hoc kon-takt til beskæftigelsesregionen6050Procent403020100I høj gradI nogengradI mindregradSlet ikke7114734

Det er vurderingen, at ad-hoc kontakten er med til at skabe en tættere dialog med detenkelte jobcenter, og den giver mulighed for en hurtig indsats eller reaktion på enkonkret udfordring eller et konkret problem.Dialog mellem de regionale og lokale beskæftigelsesrådDialogprocessen foregår også på det politiske niveau mellem det lokale og regionalebeskæftigelsesråd. Der er i regionerne gennemført dialogmøder, hvor de to råd mø-des og drøfter aktuelle beskæftigelsespolitiske udfordringer (figur 38). 15 pct. me-ner, at udbyttet har været meget stort eller stort (figur 39).Figur 38: Har der fundet RBR-LBRdialog sted?90807060Procent403020100JaNejMøder erplanlagtVed ikke1540Procent508150454035302520151050

Det er vurderingen, at de gennemførte dialogmøder er relevante i forhold til at skabeengagement og opbakning til beskæftigelsesindsatsen og de vigtige resultatområderblandt arbejdsmarkedets parter lokalt og regionalt.Det er dog vurderingen, at dialogen endnu ikke har fundet sin rette form, idet et op-levede udbytte heraf er relativt lavt. Især er det vanskeligt at ”klæde de lokale be-skæftigelsesråd på” til dialogen, og der udestår således et udviklingsarbejde på detteområde.En mulighed som allerede anvendes i enkelte regioner er dialogmøder, hvor flerelokale beskæftigelsesråd samles og drøfter relevante beskæftigelsespolitiske pro-blemstillinger med det regionale beskæftigelsesråd. Dette vil også understøtte erfa-ringsudveksling på tværs af den lokale beskæftigelsesindsats.

8. Sigtelinjer og centrale temaer i den fremtidige dialogpro-cesEvalueringen af dialogprocessen har afdækket en række styrker og opmærksom-hedspunkter, som kan danne udgangspunkt for en videre udvikling af dialogproces-sen.Dialogprocessen står samtidig over for en række udfordringer, som skal imødegåsinden for de kommende 1-2 år, for at processen mellem jobcentrene og beskæftigel-sesregionerne kan bidrage til at skabe fortsat udvikling og bedre resultater i beskæf-tigelsesindsatsen.Det er mploy’s vurdering, at det kommende års største udfordringer for dialogpro-cessen mellem jobcentrene og beskæftigelsesregionerne knytter sig til følgende for-hold:1. Tilpasning af dialogprocessen til den nye rolle i det enstrengede beskæftigelses-system2. Håndteringen af udfordringer som følge af den aktuelle lavkonjunktur og job-centrenes kommende resultatudvikling3. Forventninger om en snarlig udvikling af dialogprocessens form og indhold –hvis den fortsat skal opleves som udbytterig af deltagerneDialogprocessens betydning i det enstrengede beskæftigelsessystemDet er vurderingen, at implementeringen af det enstrengede beskæftigelsessystem i2009 og 2010 vil rammesætte dialogprocessen mellem jobcentre og beskæftigelses-regionerne på en ny og anderledes måde, end det sker i dag.Det politiske og økonomiske ansvar for hele den lokale beskæftigelsesindsats place-res fremover entydigt i den enkelte kommune. Samtidig er der lagt op til en styrketovervågning og understøttelse af den lokale indsats og resultatudvikling fra beskæf-tigelsesregionernes side.Dialogprocessen får således en endnu mere central rolle i den statslige styringsstra-tegi på beskæftigelsesområdet, herunder ved at beskæftigelsesregionerne har en hyp-pigere og tættere dialog med jobcentrene om resultatudviklingen og ved etableringaf en særlig rådgivningsfunktion i hver enkelt beskæftigelsesregion. Samtidig er derrisiko for at en række interesser vil gøre sig gældende i dialogprocessen på nye må-der, f.eks. i interessefeltet mellem ”kommunalt selvstyre” og ”statslig overvågningog styring”.Med det enstrengede system vurderes det derfor at blive en central udfordring atunderstøtte en dialogproces med den rette balance mellem statslig myndighed, kom-munal interessevaretagelse, tillid og ”faglighed” som grundlag for de aktiviteter ogaftaler, som skal bære processen.Disse udfordringer vil blandt andet skulle håndteres som led i implementeringen afden ny lovgivning, herunder i relation til elementerne om:•Beskæftigelsesregionen skal gennemføre en hyppigere og mere intensiv opfølg-ning overfor jobcentrene ift. indsats og resultater69

Jobcentrenes resultatudvikling i den aktuelle lavkonjunkturDen aktuelle lavkonjunktur skaber et øget pres på de enkelte jobcentres indsats ogresultater. Udviklingen øger risikoen for, at flere jobcentre vil opleve alvorlige resul-tatproblemer i den kommende periode, og at der generelt vil blive en større spred-ning med hensyn til jobcentrenes resultatudvikling end de foregående år.Udviklingen kan føre til, at der – i modsætning til perioden 2007-2008 – kan opståbehov for, at beskæftigelsesregionerne i forskelligt omfang skal gribe ind i forholdtil jobcentre/kommuner, som oplever resultatmæssige problemer.Der vurderes således at være behov for en afklaring på tværs af regioner og jobcent-re/kommuner om, hvornår og hvordan et intensiveret dialogforløb og eventuelle ind-greb skal finde sted i forhold til jobcentre med resultatproblemer. Der vurderes ogsåat være behov for at sætte fokus på at sikre en sondring mellem situationer medegentlige resultatproblemer og situationer, som skyldes ændringer i rammevilkår.En udvikling, hvor beskæftigelsesregionerne i et vist omfang gennemfører forskelli-ge former for indgreb over for enkelte jobcentre/kommuner, vil samtidig være enudfordring i forhold til at sikre de grundlæggende balancer i dialogprocessen mellemmyndighed, tillid, åbenhed, dialog m.v.Udvikling af dialogprocessens form og indhold – hvis den fortsat skal oplevessom udbytterigEvalueringen har afdækket, at dialogprocessen ultimo 2008 er blevet ”hverdag” forjobcentre og beskæftigelsesregioner i den forstand, at der er etableret en møderækkemed en forholdsvis fast deltagerkreds, og hvor deltagerne er fortrolige med, hvad derskal ske på møderne, herunder dialogens form og ”spilleregler”, indhold, materiale,dokumentationsgrundlag m.v.Det er imidlertid vurderingen, at der er behov for at udvikle dialogprocessens formog indhold, hvis den fortsat skal opleves som udbytterig og relevant for deltagerne.Evalueringen viser, at de anvendte koncepter for dialogmøderne har fungeret godtindtil nu. Men samtidig peger evalueringen på, at en anvendelse af de nuværendekoncepter møde efter møde i den fremadrettede dialogproces med hvert enkelt job-center næppe vil være hensigtsmæssig.Det er således en udfordring at sikre en løbende udvikling af dialogen – så møde-rækken hele tiden er ”levende” for deltagerne og byder på nye udfordringer, mod-spil, faglighed, støtte, idéer, ny viden, nye samarbejdsformer, aftaler m.v.Med afsæt i ovenstående udfordringer og på baggrund af evalueringens resultater erder i det følgende angivet en række anbefalinger til, hvordan dialogprocessen kanvidereudvikles fremadrettet, og hvad det er vigtigt at have fokus på.70

8.1. Præcisering af og forventningsafstemning om dialogmødetsformål og rolle i dialogprocessenEvalueringen har vist, at det er lykkes at opbygge en dialogproces mellem jobcent-rene og beskæftigelsesregionerne, så den i dag fremstår som en integreret og accep-teret del af styringen af beskæftigelsesindsatsen.Den hidtidige dialogproces har i høj grad haft fokus på at etablere et fælles billede afbeskæftigelsesindsatsen samt drøfte det enkelte jobcenters udfordringer og resultateri indsatsen, herunder ministerens mål.Det er vurderingen, at der i den kommende periode er behov for at styrke dialogpro-cessens fokus på systematisk erfaringsudveksling og metodeudvikling samtidig med,at der sker en fastholdelse af dialogmødernes fokus på de vigtige resultatområderm.v.

Samlet set anbefales det derfor, at dialogmødet bør betragtes som omdrejningspunk-tet for dialogprocessens forskellige aktiviteter, jf. figuren ovenforDe løbende dialogmøder bør fremadrettet have fortsat og øget fokus på følgende treelementer:•••Fokus på de vigtigste resultatområder, drøftelser af sammenhænge mellem ind-sats og resultater og opfølgning herpå m.v.Facilitering, koordination og aftaler om forskellige rækker af aktiviteter og tiltag,som igangsættes for at styrke jobcenterets indsats (herunder systematisk erfa-ringsudveksling)En systematisk opfølgning og løbende evaluering af de aftaler og samarbejdsak-tiviteter, som jobcenteret og regionen er involveret i.

Det anbefales endvidere, at der sker en forventningsafstemning mellem jobcentreneog regionerne om dialogmødernes formål, ambitionsniveau og rolle.Udover ovenstående anbefales, at der udarbejdes et særskilt koncept for tilrettelæg-gelse af dialog og eventuelle indgreb i forhold til jobcentre, som oplever betydeligeresultatproblemer, jf. afsnit 8.5.Det anbefales, at der sker en præcisering af dialogmødets rolle i dialogprocessen:•At dialogmøderne – ud over fokus på jobcenterets resultatudvikling – i større omfangend i dag bliver omdrejningspunkt for koordinering, facilitering, samarbejde og opfølg-ning på en systematisk erfaringsudveksling og udvikling af den lokale beskæftigelses-indsats•At der sker en forventningsafstemning og tydeliggørelse af dialogmødernes formål ogrolle i dialogprocessen blandt alle dialogprocessens interessenter, herunder især i forholdtil jobcentre og de politisk og administrativt ansvarlige i kommunerne

8.2. Systematisk metodeudvikling og erfaringsudvekslingEvalueringen har vist, at der er behov for og et stort ønske om øget fokus på meto-deudvikling og erfaringsudveksling i dialogprocessen.Et øget fokus på erfaringsudveksling forventes at skabe større afkast af dialogpro-cessen i form af systematisk viden om nye metoder og optimering af indsatsen – ogdermed bidrage til at skabe bedre resultater i den lokale indsats.For at styrke en øget erfaringsudveksling på tværs af jobcentre om indsats og resul-tater anbefales det:•at erfaringsudvekslingen baseres på forskellige former for fora, aktiviteter ogmaterialer og med forskellige deltagere•at erfaringsudvekslingen baseres på systematik, dokumentation og opfølgning ogmed fokus på at kunne omsætte viden til konkret handling i den lokale beskæfti-gelsesindsats.•at beskæftigelsesregionerne påtager sig rollen og opgaven med at facilitere, ko-ordinere og dokumentere de netværk og aktiviteter, som skal bære vidensdelin-gen og udviklingsaktiviteterne.

Et øget aktivitetsniveau med fokus på systematisk erfaringsudveksling og metode-udvikling på tværs af jobcentre vurderes således at kræve et øget ressourceforbrugfra regionernes side i forhold til de pågældende aktiviteter og opfølgningen herpå.Forskellige former for fora og deltagereDet vurderes, at en effektiv erfaringsudveksling og metodeudvikling bør foregå iforskellige fora og med forskellige deltagere.Det er vurderingen, at de individuelle dialogmøder kun i begrænset omfang kan bi-drage til en egentlig ”dyb” erfaringsudveksling om sammenhænge mellem indsatsog resultater og nye metoder i indsatsen m.v. De individuelle dialogmøder mellemregioner og jobcentre har således en begrænset varighed og forberedelsesomfang oghar samtidig et strategisk fokus, som i nogen sammenhænge ikke vil være detaljeretnok til at nå ned til de rette problemer/løsninger og konkret idéudvikling.Endvidere vurderes der at være behov for, at erfaringsudvekslingen både foregår i endialog mellem jobcentre og regioner og på tværs af jobcentre.De individuelle dialogmøder bør derfor suppleres med aktiviteter og fora, hvor job-centre (chefer, afdelingsledere og evt. udvalgte medarbejdere) kan arbejde med me-todeudvikling m.v.Der kan f.eks. være tale om:•Erfaringsudveksling på kollektive dialogmøder – med deltagelse af 2-4 jobcentre•Erfaringsudveksling på seminarer mellem jobcenterchefer fra flere jobcentre•Erfaringsudveksling i faste erfa-grupper – eller klyngegrupper•Erfaringsudveksling på tværs af teamledere/koordinatorer m.v. i jobcentreForsøgs- og udviklingsaktiviteterDet er endvidere mploy’s vurdering, at forsøgs- og udviklingsaktiviteter bør indgåsom et centralt element til at udvikle, afprøve og evaluere forskellige indsatser medhenblik at skabe systematisk læring og bedre resultater i jobcentrene.Beskæftigelsesregionerne har allerede iværksat nogle forsøgs- og udviklingsaktivite-ter, og det er vurderingen, at der vil være behov for at igangsætte flere, jf. afsnit 7.Det er dog afgørende for tilslutningen til og udbyttet af forsøgs- og udviklingsaktivi-teter, at beskæftigelsesregionen er den primære drivkraft på projekterne igennem allefaserne, og derfor bør omfanget af aktiviteterne ske under hensyntagen til, at der kanafsættes de tilstrækkelige ressourcer til en tæt og systematisk opfølgning på aktivite-terne.Vidensopsamlinger, analyser m.v. og den lokale omsætning heraf i jobcentreneBeskæftigelsesregionerne har igennem de sidste to år udarbejdet et stort antal analy-ser og materialer om forskellige beskæftigelsespolitiske udfordringer og problemstil-linger. Beskæftigelsesregionen har desuden via dialogen med jobcentrene samtskriftlig indsamling af cases m.v. fra jobcentrene opbygget en stor viden om jobcent-renes resultater, indsats, organisering m.v.Der vurderes, at være behov for en øget fokus på formidling af analyser og viden, så

den konkret kan omsættes til indsats i jobcentrene og ikke ”samler støv på hylder-ne”. Beskæftigelsesregionerne kan desuden spille en mere aktiv rolle ift. at synliggø-re ”succeshistorier” fra jobcentrene.Det skriftlige materiale kan således i stigende omfang suppleres med en række for-midlingsaktiviteter, hvor beskæftigelsesregion og jobcentrene drøfter, hvordan mankonkret kan anvende den pågældende viden.De individuelle dialogmøder som omdrejningspunkt for igangsættelse af ogopfølgning på erfaringsudveksling m.v.Det anbefales som nævnt, at de individuelle dialogmøder gøres til omdrejningspunk-tet for en styrket erfaringsudveksling og metodeudvikling på tværs af jobcentre. Det-te sker ved at der på møderne igangsættes, aftales og følges op på forskellige aktivi-teter og samarbejder, som er relevante i forhold til det enkelte jobcenters udfordrin-ger i indsatsen.Det anbefales, at der sker et styrket fokus på erfaringsudveksling i dialogprocessenved:•at beskæftigelsesregionerne varetager en rolle som facilitator og koordinator i forhold tilat drive en erfaringsudveksling på tværs af jobcentrene•at der er fokus på både at opbygge, fastholde og udvikle netværks-aktiviteter•at forsøgs- og udviklingsaktiviteter indgår som et centralt element til at udvikle, afprøveog evaluere forskellige indsatser med henblik at skabe systematisk læring og bedre re-sultater i jobcentrene.•at erfaringsudvekslingen i vidt omfang baseres på systematik – vidensopsamlinger, for-søg, analyser, cases, dokumentation m.v.•at der sker en styrket indsats for at gøre eksisterende og ny viden ”omsættelig” i forholdtil den lokale situation i kommuner og jobcenter – at formidle handlingsorienteret•at erfaringsudvekslingen bæres af en række forskellige aktiviteter og fora – udover deenkelte dialogmøder mellem regioner og jobcentre•at dialogmøderne med jobcentrene anvendes som omdrejningspunkt for koordinering,facilitering, samarbejde og opfølgning på erfaringsudvekslings-aktiviteter•m.v.

8.3. En differentieret dialogproces – lokalt og regionaltEvalueringen har vist, at en væsentlig del af dialogprocessens styrker beror på, at der- inden for rammerne af et fælles tværregionalt dialogkoncept - er opbygget regiona-le koncepter for dialogmødernes form, indhold m.v..Opbygningen af dialogprocessen har således været båret af en vis standardisering,hvor regionale koncepter for målinger, opfølgningsnotater, dagsordener m.v. harstruktureret møderækken og det enkelte møde med jobcenteret samt har medvirkettil at skabe en generel accept og fortrolighed i dialogprocessen.En standardisering af dialogmødernes form og indhold vurderes også at være nød-vendig for at optimere beskæftigelsesregionernes og jobcentrenes ressourcer og sikreen effektiv forberedelse til løbende dialogmøder med de 91 jobcentre.Samtidig peger evalueringen på, at der er et stort behov for at der sker en differentie-ring i dialogprocessens form og indhold i forhold til de mange forskellige behov ogresultatmæssige situationer, som jobcentrene enkeltvis er præget af.74

Der er således typisk store forskelle mellem de enkelte jobcentre med hensyn til be-hov og ønsker til dialog og samarbejde med beskæftigelsesregionen og med hensyntil den resultatmæssige og ledelsesmæssige situation i jobcenteret.Forskellene jobcentrene imellem kan blandt andet omfatte:•Små og store jobcentre•Udkantskommuner og vækstkommuner•Jobcentre med resultatproblemer og jobcentre i ”smørhullet”Evalueringen viser, at det enkelte jobcenters engagement i dialogprocessen og ud-bytte heraf i høj grad beror på, om dialogmøderne opleves som nærværende og rele-vante i forhold til de specifikke indsatsmæssige udfordringer og behov for hjælp,som den enkelte jobcenterledelse oplever aktuelt.Det anbefales derfor, at dialogmøderne i øget omfang differentieres i både indholdog mødeform – tilpasset det enkelte jobcenter eller tilpasset udvalgte grupper af job-centre.Endvidere anbefales, at der i dialogprocessen ske en ”dosering” af ressourcerne, såbeskæftigelsesregionerne kan anvende forholdsvis mange ressourcer i forhold til dejobcentre, som har store forbedringspotentialer og som har stor betydning for resul-tatudviklingen i regionen – frem for jobcentre, som aktuelt oplever en positiv resul-tatudvikling.Jobcentre med en positiv resultatudvikling kan imidlertid spille en central rolle ierfaringsudvekslingsprocesser, hvor de kan medvirke til at udbrede viden om resul-tatforbedrende løsningstiltag på tværs af jobcentrene.Det anbefales, at der udvikles en mere differentieret dialogproces ved:•En dialog der i højere grad tilpasses jobcentrenes ønsker og behov – f.eks. store vs. småjobcentre, udkantskommunen vs. vækstkommuner m.v.•En ”dosering” af ressourcerne ift. jobcentrenes forbedringspotentialer og betydning forresultatudviklingen i regionen•En øget udnyttelse af jobcentre med en positiv resultatudvikling ift. erfaringsudviklings-processer

8.4. Dialogmødernes hyppighed, form og indholdDet er vurderingen, at dialogmøderne fremadrettet bør være omdrejningspunktet forigangsættelse og opfølgning på en række aktiviteter, som foregår omkring det enkel-te jobcenter.Samtidig peger evalueringen på, at der er behov for at kunne tilrettelægge en dialog-proces, som er tilpasset det enkelte jobcenters behov og i forhold til jobcenteretsresultatmæssige situation.Neden for er givet et eksempel på en differentieret model for en tilrettelæggelse afdialogmøderne, hvor der på den ene side sker en styrket og hyppig kontakt med detenkelte jobcenter, og hvor der samtidig sker en variation af mødernes indhold, form,deltagerkreds m.v. – afhængig af det enkelte jobcenters situation m.v.75

Eksempel på en differentieret model for tilrettelæggelse af dialogmøder mellem job-centre og beskæftigelsesregioner•Der gennemføres dialogmøder mellem jobcentre og beskæftigelsesregioner, så alle job-centre deltager mindst 4 gange om året på dialogmøder•Dialogmøder kan både være individuelle eller kollektive:oIndividuelle dialogmøder (gennemføres minimum 2 gange årligt med hvert jobcen-ter)oKollektive dialogmøder med f.eks. 2-4 jobcentre med fokus på systematisk erfa-ringsudveksling og med en længere varighed af mødet (herunder f.eks. kort indivi-duel seance med hvert jobcenter om resultatstatus)•Mødernes indhold varieres i forhold til:oResultatopfølgning – og sammenhænge mellem indsats og resultateroKoordinering, facilitering, opfølgning på aktiviteter ift. jobcenteretoSystematisk erfaringsudveksling og ”dybe” temaer•”Håndholdt” sammensætning af møderne – herunder proces vedr. fastsættelse af dagsor-den•Særskilte forløb for jobcentre som har resultatproblemer•Dialogkonceptets minimumskrav fastholdes•Systematisk skriftlig opfølgning på møderne (resultatmæssig status og forventninger,aftaler om aktiviteter og opfølgning herpå m.v.)•Forløbets intensitet afhænger af jobcentrets situation og resultatpotentiale

Det anbefales således, at der systematisk som led i dialogprocessen indføres kollek-tive dialogmøder med deltagelse af f.eks. 2-4 jobcentre, hvor der kan ske en tæt og”dybere” erfaringsudveksling om sammenhænge mellem indsats og resultater ogløsningsstrategier på bestemte områder.Der kan f.eks. være tale om jobcentre med resultatproblemer, som mødes med job-centre, som har en meget positiv udvikling på samme indsatsområde. Deltagerkred-sen kan foruden jobcenterchefer og regionerne være afdelingsledere/teamledere m.v.fra jobcentrene.Det kan overvejes, om der som led i et kollektivt dialogmøde skal være en kort se-ance mellem beskæftigelsesregionen og hvert enkelt jobcenter, hvor man drøfter denseneste udvikling på de vigtige resultatudvikling og følger op og ajourfører aftaler.Dette kan f.eks. ske ved, at regionen afholder korte møder med 2 jobcentre forud fordet kollektive møde og endnu to korte møder med 2 jobcentre ved afslutningen afdet kollektive møde. På denne måde vil de kollektive møder få en individuel dimen-sion, hvor der kan følges op på det enkelte jobcenters resultatudvikling.Det anbefales, at der som hidtil afholdes mindst to individuelle dialogmøder medalle jobcentre om året, jf. det fælles dialogkoncept.Det er desuden vurderingen, at tilrettelæggelsen af de enkelte møder i større omfangbør differentieres det enkelte jobcenters behov. Dialogmødernes indhold kan såledesvarieres i forhold til, hvor meget følgende dimensioner skal ”fylde” på mødet:•Resultatopfølgning – og sammenhænge mellem indsats og resultater•Koordinering, facilitering, opfølgning på aktiviteter ift. jobcenteret•Systematisk erfaringsudveksling og ”dybe” temaer

Det foreslås samtidig, at der tilrettelægges særskilte koncepter for forløb for jobcent-re, som oplever resultatproblemer – og at disse processer forløber i et individueltsamspil mellem jobcenteret og beskæftigelsesregionen uden for den ordinære dia-logproces.Det anbefales, at dialogmødets hyppighed, form og indhold justeres ved:•at der indføres kollektive dialogmøder med deltagelse af f.eks. 2-4 jobcentre, hvor derkan ske en tæt og ”dybere” erfaringsudveksling•at der evt. som led i et kollektivt dialogmøde skal være en kort seance mellem beskæfti-gelsesregionen og hvert enkelt jobcenter•at der som hidtil afholdes mindst to individuelle dialogmøder med alle jobcentre om året•at tilrettelæggelsen af de enkelte møder i større omfang differentieres det enkelte jobcen-ters behov ift. dimensionering af de enkelte elementer på mødet•at der sker en øget engagering af jobcentrene i forbindelse med dagsordens-fastsættelsenog forberedelsen af møderne•atder sker en skriftlig opfølgning minimum indeholdende resultatsituation og forvent-ninger hertil samt aftaler om og opfølgning på disse•at der uden for den ordinære dialogproces tilrettelægges særskilte koncepter for forløbfor jobcentre, som oplever resultatproblemer

8.5. Koncept for dialog og indgreb ift. jobcentre med resultatpro-blemerDet anbefales, at der udvikles fælles modeller på tværs af alle 4 beskæftigelsesregi-oner for tilrettelæggelsen af forløb i forhold til jobcentre med resultatproblemer, dvs.et forløb karakteriseret ved intensiveret dialog, krav, aftaler, indgreb m.v.Et koncept for dialogen med jobcentre som oplever resultatproblemer skal blandtandet give svar på følgende:•••••••Hvad definerer et resultatproblem?Hvornår skal der gribes ind?Hvordan skal det foregå?Hvad skal regionen tilbyde jobcenteret?Hvordan skal aftaler og opfølgning finde sted?Hvem skal aftaler indgås mellem?Materiale og dokumentation?

kelte jobcenter at sætte i værk og stille krav om i forhold til forskellige resultatmæs-sige situationer og på forskellige resultatområder. En intensiveret dialog, tættere oghyppigere opfølgning i forhold til jobcenteret samt krav om at jobcenteret udarbejderen skriftlig handlingsplan for forbedring af resultaterne kan f.eks. være nogle af deførste aktiviteter, som indgår i konceptet.Det er vurderingen, at konceptet med fordel kan udvikles med henblik på at etablereen balance mellem indgrebets størrelse og karakter (og de krav, som stilles til detenkelte jobcenter/kommune med hensyn til at forbedre resultater) og på den andenside regionens tilbud om understøtning i forhold til at opnå en positiv resultatudvik-ling. Jo større indgreb, des større palet af virkemidler og bistand kan tilbydes job-centeret.Det vurderes endvidere, at konceptet på den ene side bør have en rummelighed, såder ud fra en skønsmæssig vurdering kan vælges mellem forskellige typer af aktivi-teter og virkemidler, som kan sættes i værk i forhold til en specifik situation, hvor etjobcenter har resultatproblemer. Omvendt bør konceptet have en klarhed, som gørdet muligt at identificere, hvornår der er tale om et resultatproblem, hvornår der børgribes ind og i hvilket omfang, hvad rammerne er m.v.Der bør på baggrund af konceptet ske en forventningsafstemning på tværs af job-centre og regioner om, i hvilke typiske situationer regionerne forventes at gribe indover for jobcentre samt proceduren herfor.Udviklingen af et fælles koncept og en forventningsafstemning herom kan medvirketil at fastholde dialogprocessens hidtidige fokus på en åben dialog om de vigtigeresultatområder, og om hvordan disse kan udvikles.Det anbefales, at der udvikles et koncept for dialog og indgreb ift. jobcentre med resul-tatproblemer ved:•udvikling af et fælles koncept på tværs af alle 4 beskæftigelsesregioner•at konceptet præciserer hvornår der er tale om et resultatproblem, hvornår der skal ske etindgreb, hvordan det skal ske, hvilken hjælp regionen kan tilbyde jobcentret m.v.•at der sættes fokus på at identificere flere forskellige virkemidler og aktiviteter, sombeskæftigelsesregionen kan tilbyde det enkelte jobcenter at sætte i værk og stille kravom•at konceptet udvikles med henblik på at etablere en balance mellem indgrebets størrelseog karakter og regionens tilbud om understøtning til jobcentret•at konceptet på den ene side bør have en rummelighed, så der ud fra en skønsmæssigvurdering kan vælges mellem forskellige typer af aktiviteter og virkemidler, og på denanden side en klarhed om hvornår og hvordan der skal ske indgreb•at der sker en forventningsafstemning på tværs af jobcentre og regioner om indgrebsmo-dellen