IndledningFormålet med barriereanalysenDefinition af handicapDatagrundlagLæsevejledningSammenfatning og hovedkonklusionerIndledningPersoner med handicapLovgivningenJobcentrenes indsatsOrganiseringen af handicapindsatsenForslag til en fremadrettet strategi for beskæftigelsesindsatsenover for ledige med handicapPersoner med handicap: tilknytning til arbejdsmarkedet ogjobsøgningsstrategierMotivation, jobsøgning og rummelighedØnske om job, men manglende jobsøgningJob kræver initiativ fra den enkelte og rummelige virksomhederVirksomhedernes rummelighedLedige efterspørger fleksibilitet og rummelighed påarbejdspladsenJobcenter er den væsentligste kilde til råd og vejledning om jobVurdering af egen arbejdsevne skifter over tidTilknytning til arbejdsmarkedetSammenhængen mellem handicap og selvforsørgelsesgradYdelsessammensætningYdelsessammensætning varierer med vurdering af egenarbejdsevnePersoner på førtidspension: en femtedel ønsker jobKonklusionLovgivningen: de kompenserende ordningerIndledningVirker ordningerne?Manglende dækning på enkelte områderKendskabet til de kompenserende ordninger blandtjobcentermedarbejdereJobcentrenes brug og forståelse af ordningerneKendskab til de kompenserende ordninger blandt personer medhandicapKonklusionJobcentrenes indsatsUnderstøtter organiseringen af indsatsen i jobcentrene aktivjobsøgning blandt ledige med handicap?Ledige med handicap mødes af den ordinærebeskæftigelsesindsats

… men de ledige er kritiske over for jobcentrenes evne til atvejlede demDen ordinære indsats skal styrkesTilfælde, hvor dererbehov for en supplerende indsatsJobcentermedarbejdere føler sig godt klædt på mht. identifikationog vejledning af målgruppen – men mangler viden om udvalgtegrupperJobcentermedarbejdere skal kunne vurdere, hvornår ensupplerende indsats er nødvendigNøglepersonernes indsatsBaggrundOpgaverNøglepersonerne – central kilde til information og vejledningBarrierer relateret til nøglepersonernes indsatsManglende ressourcer blandt nøglepersonerUsystematisk formidling og samarbejde med sagsbehandleremed ansvar for ikke-forsikrede ledigeManglende kendskab til regler på det sociale områdeKonklusionOrganisering af handicapindsatsenIndledningOrganiseringen i dagRolle- og ansvarsfordeling fungerer…… men behov for styrket fokus på implementering aforganiseringenEnkelte mindre barriererManglende viden om organiseringen og aktørernes rollerØget behov for vejledning mht. fortolkning og anvendelse afreglerneManglende netværksstyringKoordination i forhold til socialområdetSpecialfunktionens indsatsGod dækning i forhold til nøglepersonerManglende kendskab og udækkede behov blandt øvrigejobcentermedarbejderePrimært målrettet jobcentermedarbejdere med ansvar forforsikrede ledigeKonklusion

INDLEDNINGDet overordnede formål med handicapindsatsen på beskæftigelsesområdet er at få flere personermed handicap i beskæftigelse. Udgangspunktet for indsatsen er, at der er et fælles ansvar hosvirksomheder, jobcentre og den enkelte for at fastholde og inkludere personer med handicap påarbejdsmarkedet. Barriererne i forhold til at få personer med handicap i job kan ligge hos mål-gruppen selv, hos virksomhederne og i jobcentrene. Derudover kan organiseringen af indsatsenog de lovgivningsmæssige rammer, herunder de handicapkompenserende ordninger, rumme bar-rierer i forhold til, at flere personer med handicap får et job.Dette er illustreret i nedenstående figur.Jobcentrenes indsatsUnderstøtter indsatsen en aktiv jobsøgning blandt ledigemed handicap?

I dette notat præsenterer Rambøll Management Consulting en analyse af barrierer i forhold til, atpersoner med handicap opnår beskæftigelse på det danske arbejdsmarked. Barriereanalysen erled i en samlet evalueringen af handicapindsatsen for Arbejdsmarkedsstyrelsen. Foruden barrie-renotatet omfatter evalueringen et statusnotat af foreliggende undersøgelser samt et løsningska-talog, der er udarbejdet på baggrund af barrierenotatet.Med begrebet "handicapindsatsen" refereres der i denne sammenhæng til hele den indsats, der ibeskæftigelsesøjemed ydes til personer med handicap, herunder fra jobcentre og Specialfunktio-nen. Fokus er således ikke kun på de særlige handicapkompenserende ordninger.

Mere specifikt har vi undersøgt:Hvad ledige med handicap gør for at opnå beskæftigelse samt, hvilke jobsøgningsstrategierbeskæftigede med handicap har anvendt, herunder:oHvilken tilknytning personer med handicap har til arbejdsmarkedet?oHvilke jobsøgningsstrategier de anvender?oHvad behovene er i forhold til at opnå beskæftigelse?oHvilken rolle vurderingen af egen arbejdsevne spiller?Hvorvidt de lovgivningsmæssige rammer (personlig assistance, hjælpemidler, isbryderord-ningen og fortrinsadgang), er effektive og dækker behovene blandt personer med handicapog hvordan kendskabet er til ordningerneHvordan jobcentermedarbejdere og nøglepersoner varetager handicapindsatsen lokalt, her-under:oOm jobcentrene understøtter aktiv jobsøgning blandt ledige med handicap?oOm jobcentermedarbejdere har viden og kompetencer til at håndtere de tilfælde,hvor ledige med handicap ikke kan komme i job via den ordinære indsats?oOm nøglepersonernes formidlingsindsats til kollegaerne i det enkelte jobcenter er til-strækkelig?Om organiseringen af handicapindsatsen fungerer på en hensigtsmæssig måde, herunderoOm nøglepersoner og jobcentermedarbejdere får dækket deres behov for rådgivning,sparring, information og netværk via Specialfunktionen?oOm den overordnede organisering af handicapindsatsen er dækkende, tilstrækkeligog relevant?

Definition af handicapVi bygger i analysen på en bred definition af handicap, hvor handicap kan være alle former forlængerevarende funktionsnedsættelser, som kan være en barriere i forhold til job. Det svareroverordnet til den definition, der findes i FN’s konvention om rettigheder for personer med handi-cap – dog i denne analyse med det mere specifikke mål at deltage på arbejdsmarkedet på ligefod med andre. Ifølge den danske oversættelse af konventionen omfatter personer med handicap”personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse,som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfunds-livet på lige fod med andre”.1DatagrundlagBarriereanalysen bygger på en bred vifte af datakilder og dataindsamlingsmetoder af såvel kvan-titativ som kvalitativ art, blandt andet:Spørgeskemaundersøgelse blandt jobcentermedarbejdereSpørgeskemaundersøgelse blandt personer med handicapRegisteranalyser foretaget i DREAM og koblet med baggrundsdata fra spørgeskemaundersø-gelsen blandt borgere med handicapKvalitative telefoninterviews med personer med handicap, Specialfunktionen, Arbejdsmar-kedsstyrelsen, handicaporganisationer, beskæftigelses- og driftsregioner og jobcenterchefer

LæsevejledningRapporten er struktureret med udgangspunkt i trekantsfiguren:I kapitel 2 præsenteres indledningsvis en sammenfatning af analysen og af hovedkonklusionerne.I kapitel 3 sætter vi fokus på personer med handicap. Hvad kendetegner gruppen og deres til-knytning til arbejdsmarkedet? Hvilke jobsøgningsstrategier anvendes, og hvilke behov er der iforhold til at opnå og fastholde beskæftigelse?I kapitel 4 analyseres lovgivningen med fokus på de handicapkompenserende ordninger. Konkretser vi på kendskabet til og brugen af ordningerne såvel som ordningernes anvendelighed ogdækning i forhold til de eksisterende behov.I kapitel 5 ser vi nærmere på jobcentrenes indsats. Hvordan har de organiseret handicapindsat-sen? Hvordan er praksis i forhold til borgere med handicap? Hvilken rolle spiller nøglepersonerneift. indsatsen?Endelig vedrører kapitel 6 organiseringen af handicapindsatsen. Dette gælder dels de forskelligeaktører på området og deres indbyrdes samspil, dels Specialfunktionens indsats i forhold til in-formation, rådgivning og netværk.

SAMMENFATNING OG HOVEDKONKLUSIONERIndledningI dette kapitel præsenteres resultaterne af analysen for hvert af de fire fokusområder: 1) Perso-ner med handicap, 2) lovgivningen, 3) jobcentrenes indsats og 4) organiseringen. Efterfølgendepræsenteres for hvert afsnit de konklusioner, som vi har draget på baggrund af analyseresulta-terne. Konklusionerne bruger vi afslutningsvis til at formulere et forslag til en fremadrettet stra-tegi for beskæftigelsesindsatsen over for ledige med handicap.Overordnet viser analysen, at der er et paradoks i mellem de faktorer sombeskæftigedemedhandicap finder afgørende for at komme i job med handicap, og de faktorer somledigemed han-dicap oplever som afgørende:For det førsteviser analysen, at eget initiativ i forhold til jobsøgning er den væsentligste år-sag til, at personer med handicap som er i beskæftigelse i dag, har fået job. Samtidig harmange ledige med handicap ikke søgt job, indenfor det seneste år og mener ikke selv, at dekan gøre mere.For det andetviser analysen, at mens ledige med handicap oplever deres funktionsnedsæt-telse som en barriere for at komme i beskæftigelse, giver personer med handicap, der er ibeskæftigelse, udtryk for, at der på arbejdsmarkedeterrummelighed i forhold til at ansættepersoner med handicap. Hertil kommer, at kontakt til arbejdsmarkedet tilsyneladende påvir-ker den enkeltes vurdering af egen arbejdsevne i positiv retning.

Vi konkluderer derfor, at der er et stort potentiale i en øget jobsøgning blandt ledige med handi-cap og i at gøre den ordinære indsats til omdrejningspunkt for handicapindsatsen i jobcentrene.Vi vurderer endvidere, at det i strategien på handicapområdet er væsentligt at have fokus på etholdningsskifte blandt ledige med handicap fra et barriereperspektiv til et mulighedsperspektiv.Dette med henblik på at styrke de lediges tro på, at det er muligt at få et job på trods af en givenfunktionsnedsættelse.Analysen viser desuden, atDe kompenserende ordninger i overvejende grad er tilstrækkelige og dækkende, der hvorden ordinære indsats ikke kan stå alene. Der er dog enkelte områder, hvor der kan være be-hov for supplerende tiltag, herunder en styrket formidling om ordningernes anvendelse. Detgør sig særligt gældende i forhold til situationer med vekslende kompensationsbehov overtid, og i de situationer, hvor der behov for at understøtte sociale relationer på arbejdsplad-sen.Jobcentrene behandler ledige med handicap på lige fod med andre ledige, men der er brugfor at styrke den ordinære indsats over for ledige med handicap. Dvs. understøtte jobsøgnin-gen og give aktive tilbud.Den overordnede rolle- og ansvarsfordeling på handicapområdet fungerer, herunder Special-funktionens formidling af viden til nøglepersonerne. Dog har implementeringen af nøgleper-sonernes rolle i flere tilfælde været utilstrækkelig og præget af manglende systematik, hvor-ved adgangen til information og sparring for øvrige jobcentermedarbejdere i flere tilfælde ik-ke lever op til det ønskede.

Personer med handicapI forhold tilpersoner med handicapviser analysen, at:Beskæftigede med handicapBeskæftigede med handicap har genereltikke oplevet vanskeligheder med at få etjob. Den vigtigste faktor for opnåelsen afjob, har været eget initiativ.Ledige med handicapSyv ud af ti ledige med handicap øn-sker i høj eller meget høj grad at fået job, men halvdelen har ikke søgtjob inden for det seneste år. Og kunen femtedel mener, at de selv kangøre mere for at få et job.Ledige med handicap oplever deresfunktionsnedsættelse som den stør-ste barriere for at komme i beskæfti-gelse.

Konklusion angående personer med handicapAnalysen viser, at eget initiativ i forhold til jobsøgning er den væsentligste årsag til, at perso-ner med handicap, er i beskæftigelse. Alligevel er der mange ledige med handicap, der ikkehar søgt job inden for det seneste år, og som ikke mener, at de selv kan gøre mere for atkomme i beskæftigelse.Vi konkluderer derfor, atDer er et stort potentiale i at øge jobsøgningen blandt ledige med handicap, og i atgøre den ordinære indsats til omdrejningspunktet for handicapindsatsen.Analysen viser endvidere, at ledige med handicap oplever deres funktionsnedsættelse som enbarriere for at komme i beskæftigelse, men at personer med handicap, der er i beskæftigelse,giver udtryk for, at der på arbejdsmarkedeterrummelighed i forhold til at ansætte personermed handicap. Endelig peger analysen på, at kontakt til arbejdsmarkedet påvirker den enkel-tes vurdering af egen arbejdsevne i positiv retning.Vi vurderer derfor, at et vigtigt aspekt ift. strategien for handicapindsatsen på beskæftigel-sesområdet, er at:Sætte fokus på at vende holdningen blandt ledige med handicap fra et barriereper-spektiv til et mulighedsperspektiv ift. jobsøgning ved at understøtte de lediges tro på,at det er muligt at få et job på trods af en given funktionsnedsættelse, og ved atStyrke kontakten til arbejdsmarkedet for ledige med handicap.

LovgivningenSer vi på lovgivningens effektivitet i forhold til at understøtte at personer med handicap kommeri beskæftigelse, viser analysen, at:Mere end halvdelen af jobcentermedarbejdere vurderer personlig assistance og hjælpemidlersom de mest effektive særlige instrumenter i forhold til at få personer med handicap i jobJobcentermedarbejderne fremhæver ordningen om fortrinsadgang som mindre brugbar ipraksis og som havende primært symbolsk værdiSyv ud af ti jobcentermedarbejdere fremhæver fleksjobordningen som et effektivt instrumenti forhold til at få personer med handicap i job.En række interessenter fra handicaporganisationer og jobcentre har peget på enkelte områder,hvor de gældende ordninger ikke dækker fuldt ud. Konkret viser analysen, at:Flere interessenter fremhæver, at de handicapkompenserende ordninger ikke i tilstrækkeliggrad giver mulighed for at skrue op og ned for støtten, hvilket særligt kan være et problemfor personer, der har varierende kompensationsbehov over tid, fx personer med sindslidelserFlere interessenter peger på, at de eksisterende handicapkompenserende ordninger ikke ta-ger tilstrækkeligt hensyn til de behov, der eksisterer i forhold til at håndtere sociale relationerpå arbejdspladsen, som ikke har med den konkrete opgaveløsning at gøre.I forhold til jobcentermedarbejdernes kendskab til de kompenserende ordninger viser analysen,at:Stort set alle nøglepersoner angiver, at de kender og er i stand til at anvende de kompense-rende ordninger. Syv ud af ti af nøglepersonerne mener samtidig, at de har de rette fagligeforudsætninger for at rådgive de øvrige jobcentermedarbejdere om ordningerneBlandt de øvrige jobcentermedarbejdere kender næsten alle de kompenserende ordninger ompersonlig assistance og hjælpemidler, men mellem en tredjedel og halvdelen af jobcenter-medarbejderne kan ikke anvende ordningerne, eller har svært ved det. Afhængig af jobtypeer det mellem en femtedel og halvdelen af de øvrige jobcentermedarbejdere, der slet ikkekender reglerne om fortrinsadgang og isbryderordningen.

Konklusion vedr. lovgivningenI forhold til de kompenserende ordninger vurderer vi, at:De i langt overvejende grad dækker de behov, som findes blandt personer med handi-cap i de tilfælde, hvor den ordinære indsats ikke kan stå alene. For så vidt angår per-sonlig assistance og hjælpemidler er det indtrykket, at ordningerne i dag især anven-des til fastholdelse.Personlig assistance og tilskud til hjælpemidler er de mest effektive ordninger, hvor-imod reglerne om fortrinsadgang er mindre relevanteDer er enkelte områder, hvor der kan være behov for supplerende tiltag. Det gør siggældende i forhold til situationer med vekslende kompensationsbehov over tid og i si-tuationer, hvor der er behov for at understøtte sociale relationer på arbejdspladsenKendskabet til de væsentligste kompenserende ordninger (hjælpemidler og personligassistance) er tilstrækkeligt blandt jobcentermedarbejdere, menDer er behov for mere information til jobcentermedarbejdere om, hvor supplerende in-formation og sparring kan findes.

Jobcentrenes indsatsI forhold til jobcentrenes indsats viser analysen, at:Knap ni ud af ti ledige med handicap har været i kontakt med det lokale jobcenter det sene-ste år. Her har de ledige primært fået hjælp til jobsøgning, information om konkrete job,hjælp til udarbejdelse af CV og jobplaner samt forskellige tilbud om aktiveringLedige med handicap er kritiske i forhold til jobcentrenes indsats. Omkring halvdelen vurde-rer, at det lokale jobcenter slet ikke eller kun i mindre grad har hjulpet med at afklare deresjobmuligheder. Mellem to tredjedele og tre fjerdedele er kritiske overfor jobcentrenes evne tilat målrette de lediges jobsøgning til realistiske jobs, samt deres evne til at målrette vejled-ningen til den enkeltes situation og skabe motivationJobcentrene primært anvender vejlednings- og opkvalificeringsforløb i aktiveringsindsatsenoverfor ledige med handicap, hvorimod virksomhedspraktik og løntilskud ikke anvendes isærlig stor udstrækning.I forhold til de enkelte jobcentermedarbejdere og deres vurdering af arbejdet med personer medhandicap viser analysen, at:Hovedparten af jobcentermedarbejderne generelt følger sig godt klædt på mht. at identifice-re, vejlede og tale direkte med en borger om handicapPrimært adfærds- og intellektuelle handicap er vanskelige at håndtere for medarbejderne.I forhold til nøglepersonerne viser analysen, at:Nøglepersonerne i jobcentrene opfattes som centrale kilder til information og vejledning ift.indsatsen overfor borgere med handicapHovedparten af nøglepersonerne varetager også den praktiske del af indsatsen i forbindelsemed bevilling af kompenserende ordninger, fastholdelse m.m.En del nøglepersoner oplever, at deres arbejde er nedprioriteret, hvilket betyder, at de ikkebruger den tid, de mener, er nødvendig på opgaven – navnlig mht. formidlingen til de øvrigejobcentermedarbejdere.

Konklusion vedr. jobcentrenes indsatsI forhold til jobcentrenes indsats er det vores konklusion, at jobcentrene behandler ledigemed handicap på lige fod med andre ledige. Der er dog brug for at styrke den ordinære ind-sats ved at øge de lediges jobsøgning og supplere med aktive tilbud.Mht. jobcentermedarbejdernes indsats peger analysen på, atDer er brug for, at jobcentrene i højere grad arbejder med at målrette de lediges job-søgning mod mere realistiske job og med at styrke de lediges motivationDer er behov for at styrke brugen af virksomhedsrettede tilbud til målgruppen. Virk-somhedsrettede tilbud er erfaringsmæssigt de mest virkningsfulde aktiveringsredska-ber, men bruges samtidig relativt lidt (både ift. ledige med handicap og ledige gene-relt)Jobcentermedarbejdere i højere grad skal være i stand til at vurdere,omder er brugfor en supplerende indsats og på hvilket tidspunkt en indsats er nødvendig.Mht. nøglepersonerne peger analysen på, atNøglepersonernes formidling til - og samarbejde med jobcentermedarbejdere medansvar for ikke-forsikrede ledige bør styrkesNøglepersonernes kendskab til centrale regler på socialområdet bør øges med henblikpå at understøtte en bedre koordination mellem socialområdet og beskæftigelsesom-rådetEn styrkelse af nøglepersonernes ansvarsområde og indsats samtidig kræver en høje-re prioritering af nøglepersonernes arbejde blandt jobcenterledelsen i form af fleremedarbejderressourcer til nøglepersonernes formidlingsindsats.

Organiseringen af handicapindsatsenHovedparten af de interviewede interessenter vurderer, at den overordnede organisering af han-dicapindsatsen med Specialfunktionen og nøglepersoner i de enkelte jobcentre fungerer på enhensigtsmæssig måde. Herudover viser analysen, at:Netværk på tværs af jobcentrene blandt nøglepersonerne er vigtige i forhold til at kunne va-retage indsatsen på en hensigtsmæssig måde og at der kan være behov for mere centralnetværksstyringDer kan være snitfladeproblemer i forhold til socialområdet. Kun en femtedel af jobcenter-medarbejderne mener, at samspillet mellem socialforvaltning og jobcenter fungerer tilfreds-stillende. Konkret peger interessenterne på snitfladeproblemer i forhold til bevilling af støttetil transport mellem hjem og arbejde samt i forhold til udarbejdelsen af arbejdsevnevurderingi jobcenteret og funktionsevnevurdering efter serviceloven.I forhold til Specialfunktionen viser analysen, at:Næsten alle nøglepersoner kender og har anvendt Specialfunktionens ydelser i form af råd-givning, netværk og information. Et flertal af nøglepersonerne vurderer, at de med Special-funktionen får dækket deres behov for rådgivning, sparring, information og netværkDet blandt de øvrige jobcentermedarbejdere er mere end halvdelen, der slet ikke kenderSpecialfunktionens ydelser og under en femtedel, der har anvendt dem, ligesom mindre enden fjerdedel af de øvrige jobcentermedarbejdere føler, at de med Specialfunktionen får dæk-ket deres behov for rådgivning, information, sparring og netværk.

Konklusion vedr. organiseringen af handicapindsatsenVi vurderer på baggrund af analysen, at den overordnede rolle- og ansvarsfordeling på handi-capområdet fungerer.Samtidig vurderer vi, at:Implementeringen af nøglepersonernes rolle i flere tilfælde har været utilstrækkelig ogpræget af manglende systematik, hvorved adgangen til information og sparring forjobcentermedarbejdere i flere tilfælde ikke lever op til det efterspurgteSpecialfunktionen endnu ikke har opnået tilstrækkelig gennemslagskraft og synlighed iforhold til de øvrige jobcentermedarbejdereEn formalisering af de tværgående netværk blandt nøglepersoner vil kunne understøt-te den lokale indsatsDer er på undersøgelsestidspunktet var behov for et styrket samspil mellem den ordi-nære beskæftigelsesindsats, Specialfunktionen og nøglepersonerne ved at tydeliggørekoblingen mellem Specialfunktionen og BeskæftigelsesregionerneDe snitfladeproblemer, der er mellem beskæftigelsesområdet og socialområdet førstog fremmest er et organisatorisk spørgsmål, som kræver en nærmere analyse mhp.at kunne udpege løsninger.

Forslag til en fremadrettet strategi for beskæftigelsesindsatsen over for ledige medhandicapPå baggrund af ovenstående konklusioner anbefaler vi, at jobcentrene som udgangspunkt giverledige med handicap den sammeordinære indsatssom andre ledige med det formål at styrke de-res jobsøgning. Dvs. at der i kontaktforløbet arbejdes med at styrke de lediges jobsøgning, og atder suppleres med aktive tilbud, hvis dette ikke er nok.Når en sagsbehandler er i tvivl om, hvorvidt et handicap kan være en barriere for at den ledigekan komme i beskæftigelse eller fastholde et job, anbefales det herefter, at vedkommendetræk-ker på specialvidenpå handicapområdet enten ved at søge informationer på ww.bmhandicap.dk,eller ved at kontakte nøglepersonen på handicapområdet i pågældende jobcenter.I de tilfælde, hvor det står klart, at handicap er en barriere for beskæftigelse, anbefales det, atjobcentrene giver ensupplerende indsatsi form af aktiveringstilbud, der er målrettet den ledigeshandicap, og/eller i form af tilbud om en handicapkompenserende ordning.Den foreslåede indsatsstrategi fremgår nedenfor:

PERSONER MED HANDICAP: TILKNYTNING TIL AR-BEJDSMARKEDET OG JOBSØGNINGSSTRATEGIERI dette kapitel sætter vi fokus på personer med handicap. Hvilken tilknytning har de til arbejds-markedet? Hvilke jobsøgningsstrategier anvendes? Hvilke behov skal opfyldes for, at de kankomme i beskæftigelse? Hvilken rolle spiller vurderingen af egen arbejdsevne?Overordnet viser analysen, at:Ledige med handicap ønsker et arbejde, men samtidig er der behov for, at de søger flere jobend tilfældet er i dagEget initiativ samt virksomhedernes rummelighed, er afgørende for succes med jobsøgningErfaringerne fra de beskæftigede med handicap tyder på, at virksomhederne generelt errummelige overfor ansættelse af ledige med handicapVurderingen af egen arbejdsevne skifter over tid og ikke nødvendigvis afhænger af den fakti-ske funktionsevnePersoner med adfærdsproblemer har særlige udfordringer i forhold til at opnå beskæftigelse.I denne analyse ser vi ikke på alle personer med handicap, men derimod på personer i den ar-bejdsduelige alder, der i 2006 angav, at de havde et handicap og som ikke samtidig var på før-tidspension.2Årsagen er, at vi i analysen har ønsket at sætte fokus på personer med handicap,der er i beskæftigelse eller har mulighed for at opnå beskæftigelse.

Det tyder på, at den manglende jobsøgning bl.a. skyldes, at den enkelte ikke selv tror på mulig-hederne for at opnå beskæftigelse, hvilket understøttes af, at ledige med handicap oplever han-dicappet eller funktionsnedsættelsen som den største barriere i forhold til at få et arbejde.4Dehyppigste begrundelser for afslag ved konkret jobsøgning som de ledige oplever, er imidlertidmanglende kvalifikationer og manglende uddannelse frem for manglende arbejdsevne som følgeaf funktionsnedsættelsen.Som beskrevet nedenfor tyder analysen samtidig på, at beskæftigelsesmulighederne findes og atvirksomhederne generelt udviser en stor grad af rummelighed, men at beskæftigelse samtidig istor udstrækning forudsætter en aktiv indsats af den enkelte.4

Erfaringerne fra de beskæftigede med handicap viser som nævnt, at den enkeltes indsats er cen-tral for at opnå beskæftigelse. Som det fremgår af figuren nedenfor fremhæves eget initiativ somden vigtigste faktor for opnåelsen af job blandt beskæftigede med handicap. Det gælder uansetgraden af funktionsnedsættelse.En anden meget væsentlig faktor for opnåelsen af beskæftigelse, der fremhæves af de beskæfti-gede med handicap, er rummelighed fra arbejdspladsens side. Med rummelighed menes bl.a., atden enkelte har fået mulighed for kortere arbejdstid, at der er accept af øget sygefravær og mu-lighed for at hvile indimellem i løbet af arbejdsdagen.Ser vi på andre faktorer, der har betydning for opnåelse af job, fremgår det af figuren, at hjælpog rådgivning fra jobcentret nævnes af relativt få. Lægger man de elementer sammen, som in-volverer jobcentret - fx rådgivning, løntilskud og virksomhedspraktik - peger det på, at den ordi-nære beskæftigelsesindsats har haft større betydning for gruppens adgang til arbejdsmarkedetend kompenserende ordninger i form af støtte til arbejdspladsindretning, hjælpemidler og for-trinsadgang. Det er et billede, der svarer til det, de ledige efterspørger.

Betydningen af funktionsnedsættelsens omfang afspejles til dels også i, hvilke jobsøgningsaktivi-teter der fører til job. Personer med handicap med store funktionsnedsættelser, som er i job i2009, har i mindre grad fået jobbet via almindelig søgning af opslåede stillinger i aviser, fagbladeog på internettet, end personer med små funktionsnedsættelser. Derimod vægter den personligeog uopfordrede ansøgning mere for personer med store funktionsnedsættelser. Det samme gørbrugen af personlige kontakter i omgangskredsen og hjælp fra eksempelvis handicaporganisatio-ner. Dertil kommer, at en dobbelt så stor andel af personer med store funktionsnedsættelser, seti forhold til personer med handicap uden målelige funktionsnedsættelser, har fået deres job igen-nem jobcentret, deres sagsbehandler eller kommunen. For ledige med store funktionsnedsættel-ser kræver jobsøgning således en ekstra indsats, eller en ekstra håndsrækning udefra.3.1.3Virksomhedernes rummelighed

Virksomhedernes rummelighed er en væsentlig faktor for opnåelse af beskæftigelse. Undersøgel-ser fra bl.a. SFI viser, at virksomhederne i stigende omfang udviser socialt engagement, og at deer blevet mere positive overfor at have personer med nedsat funktionsevne ansat. Samtidig op-fatter lønmodtagere generelt deres arbejdspladser som rummelige. Bedømt på medarbejdernesvurdering er 52 % af virksomhederne i dag kendetegnet ved høj rummelighed, 43 % ved middelrummelighed og 6 % ved lav rummelighed.5Set i sammenhæng med de oplevelser som beskæftigede med handicap har gjort i forbindelsemed opnåelse af job, tyder det på, at der er en betydelig grad af rummelighed i virksomhederne.Som det fremgår af nedenstående figur, har de beskæftigede med handicap generelt ikke haftvanskeligheder ved at få et job, uanset graden af funktionsnedsættelse.

At virksomhederne er rummelige understøttes endvidere af, at langt hovedparten af gruppen(80-90 %) hverken oplever negativ eller positiv diskrimination på arbejdspladsen. Det gør siggældende uanset om der er tale om løn, opgaver, ansvar, stillingstyper, udviklingsmuligheder el-ler socialt. Der er ikke forskel på oplevelsen af diskrimination ift. graden af handicap og heller ik-ke markante forskelle, når man ser på de forskellige typer af handicap. Det tyder med andre ordpå, at langt hovedparten af virksomhederne behandler folk med handicap helt på linje med deresandre medarbejdere når først de har valgt at ansætte dem.Ca. lige mange beskæftigede med handicap er ansat i hhv. offentlige og private virksomheder.Det gør sig gældende uanset graden af funktionsnedsættelse og uanset om, der er tale om enmedfødt funktionsnedsættelse eller ej. Dette skal ses i sammenhæng med, at andelen af offent-ligt ansatte i befolkningen som helhed udgør omkring 35 %, hvilket kunne tyde på, at den offent-5

Spørger man ledige med handicap om deres vurdering af, hvilke ting der kunne gøre det letterefor dem at opnå beskæftigelse, er det først og fremmest rummelighed/skånehensyn på arbejds-pladsen, der nævnes. Det omfatter bl.a. kortere arbejdstid, større accept af forøget sygefraværsamt mulighed for at hvile indimellem på arbejdet. Dernæst nævnes elementer, der er omfattetaf den almindelige beskæftigelsesindsats som fx mulighed for job med løntilskud og rådgivningom jobsøgning. Forhold der bl.a. er omfattet af de handicapkompenserende ordninger (personligassistent, hjælpemidler m.m.), efterspørges i mindre omfang.

Vurdering af egen arbejdsevne skifter over tidGenerelt er der en klar sammenhæng mellem vurderingen af egen arbejdsevne blandt personermed handicap og den enkeltes arbejdsmarkedstilknytning. Analysen viser endvidere, at vurderin-gen af egen arbejdsevne er foranderlig over tid, og at den lader til at blive påvirket af arbejds-markedstilknytningen. Ledighed kan således i sig selv være medvirkende til, at den enkelte vur-derer sin arbejdsevne negativt, mens beskæftigelse omvendt kan føre til, at den enkelte vurderersin arbejdsevne positivt.Sammenholder vi den enkeltes vurdering af arbejdsevne med den, som vedkommende gav SFI i2006, er der ganske betydelige forskydninger. Som det fremgår af nedenstående figur er der ek-sempelvis 27 % af de personer med handicap, der i 2006 vurderede, at de havde en lav arbejds-6

Ser vi i stedet på, hvordan selvforsørgelsesgraden er for personer med forskellige handicaptyperfindes den laveste selvforsørgelsesgrad blandt personer med funktionsnedsættelser relateret tilben (0,2) og adfærd (0,4), mens de højeste selvforsørgelsesgrader omvendt findes i forhold tilsyn (0,6) og hørelse (0,7). Selvforsørgelsesgraden er i vidt omfang sammenhængende med gra-den af funktionsnedsættelse. Personer med adfærdsrelaterede funktionsnedsættelser er dog enundtagelse, idet gruppen både har en lav grad af funktionsnedsættelse og samtidig en lav selv-forsørgelsesgrad. Det tyder på, at personer med adfærdsrelaterede funktionsnedsættelser harsærlige udfordringer og barrierer i forhold til at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Denne sam-menhæng svarer i øvrigt til mønstret i SFI's undersøgelse fra 2006.93.3.2Ydelsessammensætning

Går man bag om tallene viser det sig, at personer i selvforsørgelse har en mere positiv vurderingaf deres arbejdsevne end andre. Eksempelvis er det kun 19 % i den gruppe, som vurderer deresarbejdsevne som lav, der har været selvforsøgende på et tidspunkt inden for det seneste år. Om-vendt har 46 % modtaget sygedagpenge og 36 % har været i fleksjob eller modtaget ledigheds-ydelse.I forhold til alderssammensætningen er der blandt ældre med handicap en langt mindre andel,der har været selvforsørgende i løbet af året end blandt yngre med handicap.10Det kunne umid-delbart tyde på, at de ældre har ekstra behov for hjælp med jobsøgning m.m. Forskellene afspej-ler dog også, at graden af funktionsnedsættelse er højere for de ældre, ligesom en del af de ungekan være hjemmeboende, som er forsørget af forældrene og dermed ikke er i beskæftigelse.

Personer på førtidspension: en femtedel ønsker jobAfslutningsvis ser vi på den mindre gruppe af personer med handicap, der siden 2006 er kommetpå førtidspension. Blandt denne gruppe er der omkring en femtedel, der ønsker et job på trods afden varige forsørgelse som førtidspensionist.Det tyder på, at der er et vist beskæftigelsespotentiale blandt førtidspensionister. Dette giverblandt andet et godt udgangspunkt for et af initiativerne i den nye handicapstrategi, der netopfokuserer på at hjælpe førtidspensionister til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.11Ser vi på, hvad personer med handicap på førtidspension vurderer vil gøre det lettere for dem atbestride et arbejde, er mønstret det samme som for ledige med handicap generelt, idet det ogsåher er forhold relateret til fleksibilitet og rummelighed fra arbejdspladsen, der i særlig grad næv-nes sammen med muligheder for løntilskud.

Det resultat står i skarp kontrast til, at mange ledige med handicap ikke aktivt søger job. Der la-der således til at være et stort potentiale i at styrke jobsøgningen blandt ledige med handicap.Analysen viser endvidere, at ledige med handicap oplever deres funktionsnedsættelse som enbarriere for at komme i beskæftigelse, men at denne oplevelse modsvares af, at beskæftigedemed handicap oplever, at der på arbejdsmarkedeterrummelighed i forhold til at ansætte perso-ner med handicap. Endvidere viser analysen, at udviklingen i vurderingen af egen arbejdsevneblandt personer med handicap lader til at blive påvirket positivt af kontakten til arbejdsmarkedet.Vi vurderer på den baggrund, at det er vigtigt at vende holdningen blandt ledige med handicapfra et barriereperspektiv til et mulighedsperspektiv, ved at understøtte de lediges tro på, at deter muligt at få et job på trods af en given funktionsnedsættelse.

LOVGIVNINGEN: DE KOMPENSERENDE ORDNINGERIndledningI dette kapitel sættes fokus på de lovgivningsmæssige ordninger, der muliggør en supplerendeindsats i de tilfælde, hvor den ordinære indsats viser sig at være utilstrækkelig.Kapitlet analyserer både de særlige handicapkompenserende ordninger, der sigter på at give per-soner med nedsat funktionsevne samme muligheder for erhvervsudøvelse som personer med fuldfunktionsevne. Dette omfatter fortrinsadgang, isbryderordningen, personlig assistance og tilskudtil hjælpemidler (arbejdspladsindretning og arbejdsredskaber). Endvidere inddrages fleksjobord-ningen samt revalidering.Overordnet viser analysen, at:De kompenserende ordninger i langt overvejende grad er effektive og dækker de behov, somfindes blandt personer med handicap i de tilfælde, hvor den ordinære indsats ikke kan ståalene, men atDer er enkelte områder, hvor der kan være behov for supplerende tiltag. Dette gør sig gæl-dende i forhold til situationer med vekslende kompensationsbehov over tid og behov i forholdtil at understøtte sociale relationer på arbejdspladsen.Det primære spørgsmål vi har set på er, om ordningerne er effektive, relevante og dækkendesamt, hvordan kendskabet er til ordningerne. Det skal samtidig nævnes, at da fokus er på de be-skæftigelsesmæssige ordninger, har vi kun i begrænset omfang sat fokus på den tilgrænsendelovgivning og de snitflader, der eksempelvis er til lovgivningen på det sociale område, herunderserviceloven (jf. dog kapitel 6).

Virker ordningerne?Samlet set vurderer vi, at de kompenserende ordninger virker efter hensigten og dermed dækkerde behov, som findes blandt personer med handicap i de tilfælde, hvor den ordinære indsats ikkekan stå alene. Set under et bidrager ordningerne med andre ord til formålet om, at personer mednedsat funktionsevne får de samme muligheder for erhvervsudøvelse som personer med fuldfunktionsevne.På baggrund af interviews med interessenter på handicapområdet vurderer vi, at det særligt erpersonlig assistance og tilskud til hjælpemidler, der gør en forskel mht. at give personer medhandicap samme muligheder på arbejdsmarkedet som personer med fuld funktionsevne. Dettesvarer ligeledes til vurderingen blandt jobcentermedarbejderne, hvor 57 % hhv. 53 % betragterdem som effektive instrumenter. Derimod anser få jobcentermedarbejdere isbryderordningen ogreglerne om fortrinsadgang som værende blandt de mest effektive instrumenter til at få personermed handicap i job. Det er i den forbindelse vores indtryk, at ordningerne især finder anvendelseoverfor personer med handicap, der allerede er i beskæftigelse og dermed i høj grad anvendes iforbindelse med fastholdelse af job.

Vurderingen af isbryderordningen og reglerne om fortrinsadgang kan hænge sammen med et be-grænset kendskab til ordningerne blandt jobcentermedarbejderne (jf. afsnittet herom nedenfor)og dermed begrænset brug af ordningen. Tal fra beskæftigelsesregionerne viser eksempelvis, atder i 2007 kun var 12 tilskudsmodtagere under isbryderordningen.For så vidt angår fortrinsadgang fremhæver en del interessenter samtidig ordningen som mindrebrugbar i praksis, forældet og primært havende signalværdi. Eksempelvis vil en arbejdsgiver, derikke ønsker at ansætte en given person, der er indkaldt til samtale via fortrinsadgang, i praksisnæsten altid kunne finde argumenter for, at en anden person er mere kvalificeret end den per-son, der er indkaldt via fortrinsadgang. Hertil kommer, at en del personer med handicap hellerikke selv er interesserede i at komme under ordningen, da de opfatter fortrinsadgangen som væ-rende i strid med ønsket om at opnå beskæftigelse på lige vilkår, idet funktionsnedsættelsen ak-tivt anvendes som redskab til at få et job frem for de kompetencer, den enkelte har. Relevansenaf reglerne om fortrinsadgang er derfor begrænsede, og understøtter i øvrigt et fokus på den en-keltes barrierer frem for på de ressourcer, den enkelte har.Jobcentermedarbejderne vurderer fleksjobordningen som det mest effektive instrument. 70 % afjobcentermedarbejderne peger således på denne ordning. Vurderingen af ordningerne skal dogses i sammenhæng med målsætningerne for handicapindsatsen, hvor fleksjob kun er beregnet påde situationer, hvor en person med handicap ikke kan komme i ordinær beskæftigelse, herundervia de handicapkompenserende ordninger. Fleksjobordningen er således ikke direkte sammenlig-nelig med de kompenserende ordninger og vurderingen af ordningens effektivitet er ikke nød-vendigvis ensbetydende med, at brugen af ordningen bør øges.

Manglende dækning på enkelte områderVi har identificeret enkelte afgrænsede områder og behov, hvor ordningerne ikke dækker fuldtud, som situationen er i dag:I forhold til især personer med sindslidelser kan kompensationsbehovet være vekslende over tid.I nogle perioder kan der være behov for betydelig støtte, mens der i andre perioder ikke er be-hov for støtte. Der peges i den forbindelse på, at de handicapkompenserende ordninger ikke i til-strækkelig grad giver fleksibilitet mht. at skrue op og ned for støtten.Flere interessenter peger på, at de eksisterende handicapkompenserende ordninger ikke altid ta-ger tilstrækkelig hensyn til de behov i forhold til samvær og fællesskab på arbejdspladsen, dereksisterer blandt nogle personer med sindslidelser og som ikke har med den konkrete opgaveløs-ning at gøre. Der peges på, at problematikken primært gør sig gældende i forhold til reglerne om

personlig assistance. Efter reglerne kan en personlig assistent også hjælpe med at strukturerearbejdsdagen eller støtte personen socialt i arbejdssituationen. Bevillingen af personlig assistanceer imidlertid knyttet til funktioner, der følger af beskæftigelsen og dermed til udførelse af de ar-bejdsfunktioner, som den enkelte person med handicap ikke selv kan klare. For nogle personermed eksempelvis ADHD er det ikke den konkrete opgaveløsning, der står i vejen for at opnå ellerfastholde ordinær beskæftigelse, men derimod netop de sociale relationer på arbejdspladsen,som personen har vanskeligt ved at tackle. Det skal bemærkes, at støtte hertil formenligt vilkunne falde ind under den generelle mentorordning. På tidspunktet for dataindsamlingen, varmentorordningens anvendelsesområde imidlertid begrænset til introduktion og ikke til fastholdel-se.Flere interessenter peger på, at kravet i lovgivningen om, at ordningerne er knyttet op på en va-rig funktionsnedsættelse, i nogle tilfælde kan være en hindring for, at personer med sindslidelsekan blive omfattet af de kompenserende ordninger. Efter kompensationslovens § 10 kan der ydespersonlig assistance til personer, der på grund af varig og betydelig fysisk eller psykisk funkti-onsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand. Specialfunktionen har i den forbindelseoplyst, at det i praksis ikke betyder, at funktionsnedsættelsen skal være permanent. I konkretesituationer kan der eksempelvis ydes personlig assistance, hvis prognosen er usikker og tids-punktet for evt. bedring ikke kan forudses.Flere interessenter peger på, at den faktiske støtte, der ydes til transport mellem hjem og arbej-de ikke er tilstrækkelig. I dag gives evt. støtte til transport mellem hjem og arbejde som støtte tilkøb af bil eller støtte til individuel befordring. I begge tilfælde ydes hjælpen efter serviceloven.12Som det fremgår af kapitel 6 vedr. organisering af handicapindsatsen, betyder snitfladeproblemermellem social- og beskæftigelsesområdet imidlertid, at en bevilling til transport ofte kommer forsent i forhold til det aktuelle job eller tilbud, eller slet ikke bevilges. Dette vurderer vi først ogfremmest er et organisatorisk spørgsmål mellem beskæftigelsesområdet og socialområdet. Mankan dog også anskue det således, at det er manglende støttemuligheder efter beskæftigelseslov-givningen, der er årsag til snitfladeproblemerne. Valget af løsningsform kræver imidlertid ennærmere analyse.

Kendskabet til de kompenserende ordninger blandt jobcentermedarbejdereDet er efter vores vurdering nødvendigt at skelne mellem nøglepersonerne og de øvrige jobcen-termedarbejdere i vurderingen af jobcentermedarbejdernes kendskab til de kompenserende ord-ninger.Som ressourcepersoner på området bør nøglepersonerne have et dybt kendskab til de kompense-rende ordninger, der gør at de kan anvende dem i praksis samt rådgive andre medarbejdere omordningerne. For hovedparten af de øvrige jobcentermedarbejdere vurderer vi, at det er tilstræk-keligt, at medarbejderne har et mere generelt kendskab til ordningerne samt ved, hvor de i kon-krete tilfælde kan hente rådgivning og sparring samt finde supplerende information. Det er såle-des næppe hensigtsmæssigt, at samtlige jobcentermedarbejdere har et dybt kendskab til dekompenserende ordninger, da det vil medføre en risiko for, at fokus flyttes fra den ordinære ind-sats.Tilstrækkeligt kendskab blandt nøglepersonerNøglepersonerne kender og føler sig generelt i stand til at anvende de forskellige kompenserendeordninger. Stort set alle nøglepersoner angiver, at de både kender og kan anvende de kompense-rende ordninger. Samtidig angiver 70 % af nøglepersonerne, at de i høj eller i meget høj grad fø-ler, at de har de rette faglige forudsætninger for at rådgive de øvrige jobcentermedarbejdere ombrugen af de kompenserende ordninger, mens under 10 % mener, at de slet ikke eller kun i ringegrad har forudsætningerne. Disse 10 % udgør dog en udfordring for indsatsen i de pågældendejobcentre.Kendskabet blandt de øvrige jobcentermedarbejdereSer vi på de øvrige medarbejdergrupper, er det et fåtal, der slet ikke kender ordningerne ompersonlig assistance og tilskud til hjælpemidler. Det er imidlertid mellem en tredjedel og halvde-12

len af de øvrige jobcentermedarbejdere, der ikke kan anvende ordningerne eller har svært veddet.Et manglende detailkendskab er som sagt ikke nødvendigvis problematisk, hvis jobcentermedar-bejderne ved, hvor de kan få information og rådgivning i konkrete tilfælde, eller de kan overladeadministrationen til nøglepersonerne. Der er imidlertid mange jobcentermedarbejdere, sommangler viden om, hvor der findes information om ordningerne. Hertil kommer, at samarbejdetmellem især nøglepersoner og jobcentermedarbejdere med ansvar for ikke-forsikrede ledige imange steder er utilstrækkeligt, og at der ofte er tale om usystematisk formidling af viden franøglepersoner til denne gruppe af jobcentermedarbejdere, jf. kapitel 5 om jobcentrenes indsats.I forhold til isbryderordningen og ordningen vedr. fortrinsadgang er det mellem en femtedel oghalvdelen af jobcentermedarbejderne, der slet ikke kender ordningerne. Dette udgør alt andet li-ge en barriere for ordningernes anvendelse. Det skal dog ses i lyset af, at det er uklart hvorvidtreglerne om fortrinsadgang i realiteten er et godt instrument til at fremme beskæftigelsen blandtpersoner med handicap.For så vidt angår fleksjob og revalidering viser spørgeskemaundersøgelsen en stor grad af kend-skab blandt de forskellige medarbejdergrupper inklusive en vurdering af, at man kan anvendeordningerne i praksis. En undtagelse er dog muligheden for at give støtte til fastholdelse af be-skæftigelse i egen virksomhed efter reglerne om fleksjob, hvor omtrent en tredjedel af såvelsagsbehandlere med ansvar for ikke-forsikrede ledige og sygedagpengesager ikke kender ordnin-gen.

Jobcentrenes brug og forståelse af ordningerneSkøn og fortolkningsmuligheder kan være vanskelige i anvendelsen af ordningerne. Hovedpartenaf de jobcentermedarbejdere, der kender de kompenserende ordninger vurderer, at ordningerneer tilstrækkeligt lette at anvende i det daglige arbejde. Ordningerne har imidlertid en række for-tolkningsmuligheder. På den ene side giver dette grundlag for en fleksibel og individuel sagsbe-handling. På den anden side giver fortolkningsmulighederne visse vanskeligheder for en del med-arbejdere og kan ligeledes gøre det vanskeligt at videreformidle ordningerne til personer medhandicap og virksomhederne.Relateret til fortolkningsmuligheder og skøn kan der peges på:Tilskud til udgifter til hjælpemidler:Fortolkningen af en "mindre arbejdspladsindretning" giveranledning til nogen vanskelighed. Tilsvarende bestemmelsen om, at udgiften skal ligge "udover, hvad arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutionen forudsættes at afholde…"13Tilskud til personlig assistance:Det kræver en betydelig faglig indsigt for at foretage en vur-dering og fastsættelse af, hvilket timeantal der er nødvendigt som følge af en given funkti-onsnedsættelse.

Det er vores vurdering, at mulighederne for skøn og fortolkning er nødvendige som følge af om-rådets kompleksitet. Dette underbygger endvidere nødvendigheden af, at der er adgang til in-formation og sparring fra nøglepersoner og Specialfunktionen. Imidlertid viser analysen, at derblandt en del jobcentermedarbejdere er et begrænset kendskab til, hvor de kan hente mere in-formation om ordningerne. Det tyder på, at der er behov for øget kendskab til de steder, hvorder kan findes information om retningslinjer samt kendskab til de rådgivningsmuligheder, derfindes – eksempelvis kendskabet til Specialfunktionens hjemmeside bmhandicap.dk.

Der er ikke umiddelbart sammenhæng mellem graden af funktionsnedsættelse og kendskabet tilde forskellige ordninger. Dette er lidt overraskende, da det må formodes, at ordningerne alt an-det lige stiger i relevans med graden af funktionsnedsættelse. Kendskabsgraden kunne umiddel-bart pege på et behov for øget information om ordningerne. Det er dog vores vurdering, at detførst og fremmest er nødvendigt, at jobcentrene kender ordningerne, hvorfor informationsbeho-vet heroverfor bør prioriteres.Omgangskreds og jobcenter er vigtigste informationskanalDe primære informationskanaler vedr. de kompenserende ordninger er i dag omgangskreds (40%) samt jobcenter (24 %). Det gælder uanset graden af funktionsnedsættelse. For personer meden stor grad af funktionsnedsættelse er der en tendens til, at de i større grad har fået kendskabgennem handicaporganisationer og patientforeninger end personer med lav grad af funktionsned-sættelse. Dette kan hænge sammen med, at medlemskabet af og interessen for handicaporgani-sationer og patientforeninger er stigende med graden af personens funktionsnedsættelse.

KonklusionSamlet vurderer vi, at de eksisterende ordninger i langt overvejende grad virker efter hensigtenog er dækkende, der hvor den ordinære indsats ikke kan stå alene. Ordningerne anvendes i dagdog primært til fastholdelse. Vi vurderer, at personlig assistance og tilskud til hjælpemidler er devigtigste ordninger blandt de kompenserende ordninger, hvorimod reglerne om fortrinsadgang ermindre relevante og sjældent brugt. Princippet i ordningen om fortrinsadgang kan endvidere sy-nes at være i modstrid med ønsket om ligebehandling og fokus på den enkeltes ressourcer fremfor begrænsninger.Mens vi overordnet set vurderer, at ordningerne virker og dækker de behov som personer medhandicap har, er der samtidig enkelte områder, hvor der kan være behov for supplerende tiltag.Dette gør sig gældende i forhold til situationer, hvor der er tale om en person med handicap, somhar vekslende kompensationsbehov over tid samt behov i forhold til at understøtte sociale relati-oner på arbejdspladsen.Slutteligt er det vores konklusion, at kendskabet til eksistensen af de væsentlige kompenserendeordninger blandt jobcentermedarbejdere (hjælpemidler og personlig assistance) er tilstrækkeligt.En effektiv anvendelse af ordningerne forudsætter imidlertid et kendskab til, hvor supplerende in-formation og sparring kan findes. Dette er ikke altid tilfældet i dag og vi vurderer derfor, at derer behov for mere information til jobcentermedarbejdere herom, for at sikre en effektiv anven-delse af ordningerne.

JOBCENTRENES INDSATSUnderstøtter organiseringen af indsatsen i jobcentrene aktiv jobsøgning blandt ledigemed handicap?I dette kapitel ser vi nærmere på den indsats som ledige med handicap modtager i jobcentrene,samt på jobcentermedarbejderes kompetencer i forhold til indsatsen over for personer med han-dicap. Desuden ser vi nærmere på nøglepersonernes indsats med at formidle viden om handicap-området til kollegaerne i det enkelte jobcenter.Med udgangspunkt i analysen i de foregående kapitler, er det afgørende, at ledige med handicapviser initiativ og aktivt søger job. Jobcentrenes opgave er derfor som udgangspunkt at understøt-te en aktiv jobsøgning. Såfremt dette ikke er tilstrækkeligt skal jobcentrene følge op med aktiveog primært virksomhedsrettede tilbud, og hvis dette ikke virker og det vurderes at være nødven-digt, skal de yde en supplerende indsats via de handicapkompenserende ordninger.Formålet med kapitlet er derfor at vurdere, hvorvidt indsatsen i jobcentrene understøtter en aktivjobsøgning blandt ledige med handicap, samt hvorvidt jobcentermedarbejdere er klædt på til athåndtere de tilfælde, hvor ledige med handicap ikke kan komme i job via den ordinære indsatsog derfor har brug for en supplerende indsats.

Eksempelvis Christensen og Jacobsen (2009): "Analyse af effekten af aktivering og voksen- og efteruddannelse for forsik-rede ledige", Aarhus School of Business Jespersen og CEBR, Jacobsen, R. H. og Bøge, M. (2006): "Evaluering af aktiverings-indsatsen for forsikrede ledige – med særlig fokus på uddannelsesaktivering", Centre For Economic and Business Research,CEBR, Copenhagen Business School, Jespersen, S., Munch, J.R. og Skipper, L. (2004): "Costs and benefit of Danish activelabour market programmes", Det Økonomiske Råds sekretariat, Københavns Universitet og Århus Universitet samt Rambøll,"Evalueringen af NY CHANCE TIL ALLE".

Fordelingen mellem de forskellige tilbud, som ledige med handicap modtager, adskiller sig ikkevæsentligt fra de tilbud, andre ledige modtager. Det virker dog sandsynligt, at betydningen afvirksomhedsrettede tilbud er endnu større for ledige personer med handicap, da de i en del til-fælde står overfor flere barrierer end andre ledige. Oplevelserne blandt beskæftigede med handi-cap (jf. kapitel 3) tyder ligeledes på, at betydningen af virksomhedsrettede tilbud stiger medgraden af funktionsnedsættelse. Det peger på, at der ligger et betydeligt potentiale i at øge bru-gen af de virksomhedsrettede tilbud overfor målgruppen.5.2.1… men de ledige er kritiske over for jobcentrenes evne til at vejlede dem

Når de ledige skal vurdere jobcentrenes indsats, tegner der sig et varieret billede. Overordnetkan man konstatere, at lidt under en tredjedel hverken er tilfreds eller utilfreds med indsatsen.Endnu en tredjedel er utilfreds eller meget utilfreds med indsatsen, mens den sidste tredjedel ertilfreds eller meget tilfreds med indsatsen.Ledige, der har haft positive oplevelser af jobcentrenes indsats, fremhæver især, at tildelingen afen handicapkompenserende ordning har haft en positiv indvirkning på deres situation, idet de harfået mulighed for at fortsætte i deres jobfunktion eller gennemføre en uddannelse vha. en ord-ning (fx hjælpemidler eller personlig assistance). Enkelte fremhæver det også som positivt, nårjobcentermedarbejderne er gode til at lytte og har et godt netværk.Ser man på de lediges vurdering af den generelle beskæftigelsesindsats, fremkommer der et me-re negativt billede. Halvdelen af de ledige mener, at jobcentretslet ikkeeller kuni mindregradhar hjulpet med at afklare deres jobmuligheder, mens kun 16 % mener, at dette i høj grad er til-fældet.Som det fremgår af nedenstående figur er mellem to tredjedele og tre fjerdedele af de ledigedesuden kritiske i forhold til jobcentrets evne til at målrette de lediges jobsøgning til realistiskejob (70 %), evne til at målrette vejledning til den enkeltes situation (67 %) samt til at skabe mo-tivation (76 %).

En af årsagerne til lav jobsøgningsfrekvens blandt ledige med handicap er formentlig målgrup-pens egen oplevelse af handicap som en barriere. Det peger på, at der er behov for at gøre opmed denne oplevelse blandt ledige med handicap – eksempelvis ved at fremhæve den positiveindstilling blandt virksomheder og ved at understrege, at den strategi, der har hjulpet andre per-soner med handicap i beskæftigelse, er en aktiv, uopfordret indsats med brug af netværk.Sammenhængen mellem en lav selvvurderet arbejdsevne og ledighed peger desuden på, at job-centermedarbejderne med fordel kan motivere ledige i målgruppen til at se de muligheder, derfindes i forhold til få et job. Det kan fx ske ved at lade ledige med handicap prøve kræfter medarbejdsmarkedet via virksomhedspraktik eller løntilskud.Endvidere viser analysen, at jobcentermedarbejdere med fordel kan styrke arbejdet med at mål-rette de lediges jobsøgning efter realistiske job.Endelig må det betragtes som en barriere, at ledige med handicap ikke i høj nok grad får virk-somhedsrettede tilbud, da tilbud af denne karakter netop har en positiv effekt på deres jobsitua-tion. Det peger på, at jobcentrene med fordel kan styrke den virksomhedsrettede indsats overforledige med handicap.5.2.3Tilfælde, hvor der

er

behov for en supplerende indsats

Analysen viser også, at nogle personer med handicap har problemer med at komme i beskæfti-gelse via den ordinære indsats og derfor kan have behov for en supplerende indsats. Særligt per-soner med adfærdsproblemer står overfor udfordringer og barrierer i forhold til at finde fodfæstepå arbejdsmarkedet. Endvidere er der tegn på, at også personer med intellektuelle og ikke-synlige handicap kan have særlige behov. Det skal dog understeges, at en supplerende indsatsprincipielt kan være relevant for alle handicaptyper.Personer med ADHD kan fx have behov for, at jobcenteret understøtter dem i at indfri de kravom initiativ og selvstændighed, der stilles i forbindelse med jobsøgningen. Ligeledes kan psykisksyge personer have behov for, at jobcentermedarbejderne målretter aktiveringstilbuddene efterderes handicap og eksempelvis arbejder med at placere dem i arbejdsmiljøer, som ikke risikererat forværre deres tilstand. Endvidere kan der være behov for, at den beskæftigelsesmæssige ind-

Jobcentermedarbejdere føler sig godt klædt på mht. identifikation og vejledning afmålgruppen – men mangler viden om udvalgte grupperHovedparten af jobcentermedarbejderne føler sig godt klædt på mht. at identificere, vejlede ogtale direkte med en borger omkring handicap15. Nogle nøglepersoner vurderer, at sagsbehandlereigennem erfaring har lært at se bag om ledighed og identificere fx ikke-erkendte handicap.Af spørgeskemaundersøgelsen blandt jobcentermedarbejdere fremgår det imidlertid, at jobcen-termedarbejdere mangler information og rådgivning i forhold til personer med ikke-erkendtehandicap. Desuden fremgår det, at det primært er adfærds- og intellektuelle handicap, som kanvære vanskelige at håndtere for medarbejderne. 44 % ser adfærdsrelaterede handicap som van-skelige, mens 30 % ser intellektuelle handicap som vanskelige16.

Selvom hovedparten af sagsbehandlerne mener, at de er opmærksomme på handicap i deres ar-bejde, peger det altså på, at de ikke nødvendigvis er klædt ordentligt på mht. vejledning af bor-gere med handicap, deikkekan se, eller som de mangler viden om, og hvor handicappet samti-dig betyder, at en supplerende indsats er nødvendig. Eftersom ledigheden blandt personer medadfærdsrelaterede handicap er forholdsvis høj set i forhold til deres funktionsnedsættelse, pegerdet på, at der er et potentiale i at give jobcentermedarbejdere adgang til viden om, hvorledespersoner med adfærdsrelaterede handicap er kommet i beskæftigelse, og hvad jobcenteret kangøre for at understøtte dette.

vendigDe fleste jobcentre er forsigtige mht. at formulere eksplicitte retningslinjer og procedurer mht.identifikation og rådgivning af personer med handicap. De fleste begrunder forsigtigheden med,at de ønsker at undgå en stigmatisering af ledige med handicap ved at fokusere på handicappet iforbindelse med sagsbehandlingen. I stedet forsøger de at betragte og behandle personer medhandicap ud fra et normalitetsbegreb.Ovenstående peger dog på, at der er behov for at øge viden blandt jobcentermedarbejdere om,at nogle ledige med handicap har brug for en supplerende indsats. Endvidere kan det være cen-tralt, at medarbejderne via nøglepersonerne får adgang til viden om forhold, der eventuelt børtænkes ind, når man tilrettelægger et aktivt tilbud til personer med denne type af handicap, såman i disse tilfælde kan sikre en mere optimal matchning mellem ledig og virksomhed.Eftersom behovet for en supplerende indsats er varierende, er det vores vurdering, at sagsbe-handlere selv skal være i stand til at vurdere, hvornår der er brug for en supplerende indsats.Nogle informanter fremhæver fx, at det kan være hensigtsmæssigt med en tidlig afklaring i til-fælde, hvor det er den lediges handicap der kan være årsagen til, at vedkommende ikke er i job.Det kræver efter vores vurdering, at jobcentermedarbejdere klædes på til selv at foretage skønihvilke tilfældeogpå hvilke tidspunkter,der skal sættes ind med en supplerende indsats over forden ledige. Det er derfor væsentligt, at den lokale formidlingsindsats gør jobcentermedarbejderei stand til at foretage et individuelt skøn og herunder at de ved, hvor de kan søge mere viden oghjælp i forbindelse med deres skøn.Med dette in mente, ser vi i næste afsnit nærmere på nøglepersonernes formidlingsindsats i job-centrene. Løfter de på tilfredsstillende vis jobbet med at være lokale formidlere og tovholdere påhandicapområdet? Sikrer de, at kollegerne i jobcenteret ved, hvordan de skal forholde sig mht.indsatsen over ledige med handicap, og hvilke indsatsmuligheder der er?

Nøglepersonernes indsatsNøglepersoner skal arbejde for hele jobcenteret. Indsatsen over for personer med handicap er ik-ke bestemt af, om man er førtidspensionist, kontanthjælpsmodtager, på ledighedsydelse eller ibeskæftigelse. Nøglepersonernes opgave er atsikre, at informationen fra Specialfunktionen blivervidereformidlet til medarbejderne på jobcentret. Nøglepersoner skalkontakte Specialfunktionenmed spørgsmål omkring beskæftigelse for personer med handicap. De skal videreformidlespørgsmål omkring beskæftigelse for personer med handicap fra kolleger i jobcentret til Special-funktionen, og de skal bidrage til at arbejdsfastholdelse og integration af personer med handicapbliver en prioriteret del af beskæftigelsesindsatsen i jobcentret.17

Alle landets 91 jobcentre havde på undersøgelsestidspunktet en nøgleperson på handicapområ-det. Der er fortrinsvis én nøgleperson per jobcenter, idet kun 9 jobcentre angiver, at de har nøg-lepersoner på både det statslige og det kommunale område. Det skal bemærkes, at undersøgel-sen er gennemført inden kommunaliseringen af jobcentrene. Med ”statslig” menes nøglepersonermed ansvar for forsikrede ledige og med ”kommunal” menes nøglepersoner med ansvar for ikke-forsikrede ledige.Det er jobcenterledelserne, som har stået for udvælgelsen af nøglepersonerne. Undersøgelsen vi-ser, at der er en tydelig overvægt af nøglepersoner med ansvar for forsikrede ledige i jobcentre-ne. Som det fremgår af nedenstående figur er 72 % af nøglepersonerne statslige, 15 % er kom-munale, mens 13 % er fra et pilotjobcenter, hvorfor de repræsenterer jobcentermedarbejdere påtværs af ydelsestyper. I udvælgelsen har der således primært været fokus på jobcentermedar-bejdere med ansvar for forsikrede ledige.

Mange nøglepersoner fortæller, at deres vigtigste opgave er at bringe viden ind i ”huset” og vide-regive viden til de andre sagsbehandlere om ordninger og nye tiltag. Selvom nogle fremhæver, atnøglepersonen ideelt set bør være ekspert og kunne rådgive sagsbehandlere i administrative op-gaver, udfører hovedparten af nøglepersonerne også praktisk administrative opgaver. De flestenøglepersoner sidder således med hele indsatsen: fra rådgivning om ordningerne til fastholdel-sesarbejde på virksomheder og administration af ordningerne (navnlig personlig assistance).5.4.3Nøglepersonerne – central kilde til information og vejledning

Jobcentermedarbejderne får især information og vejledning til indsatsen over for borgere medhandicap via kurser og seminarer; eksempelvis kurser omhandlende stress og depressioner. Der-udover fremhæves Specialfunktionen og nøglepersonerne på jobcentrene som særligt centrale in-formations- og vejledningskilder.De fleste sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter spørger nøglepersonen i jobcentret til rådsom handicap. Dette underbygger jobcenterchefernes vurdering af, at især nøglepersonerne ercentrale kilder til information og vejledning ved indsatsen over for borgere med handicap.

Flere jobcentermedarbejdere fremhæver, at de er glade for at kunne sparre med deres nøgleper-son, når behovet opstår. Nogle medarbejdere giver i denne sammenhæng udtryk for, at det be-tyder noget, at nøglepersonen sidder fysisk tæt på.Behovet for sparring kan fx opstå i tilfælde, hvor en sagsbehandler har en borger med problemer,somkunnevære handicaprelateret, og vedkommende ikke ved, hvad der skal/kan gøres. Det kaneksempelvis være en borger, som bliver sygemeldt flere gange og måske har brug for et hjæl-pemiddel.Formidling til sagsbehandlereFokus i nøglepersonernes formidling til de øvrige sagsbehandlere er på de handicapkompense-rende ordninger og i nogle tilfælde fortolkning og formidling af ny lovgivning. Det gøres primærtvia informationsmøder, hvor nøglepersonen fortæller, hvad ordningerne kan bruges til, og hvadmedarbejderne skal gøre for at gøre brug af dem.Den mundtlige formidling til de øvrige sagsbehandlere er vigtig, ligesom det pga. udskiftningblandt medarbejderne er vigtigt, at formidlingen gentages løbende. Endelig er det centralt, atnøglepersonen er tilgængelig, så der kan være løbende kontakt, når sagsbehandlerne har behovfor sparring til konkrete forløb.Formidling til borgereNøglepersonernes indsats over for borgere er primært rettet mod borgere, der er sygemeldte fraet job. Desuden henvender nogle sig også til beskæftigede der har risiko for at miste jobbet pga.handicap. Indsatser over for øvrige ledige med handicap fylder mindre. Dette kan hænge sam-men med, at det er meget sjældent, at nøglepersoner møder en forsikret ledig, som har et han-dicap.Over for borgerne handler formidlingen primært om at fortælle, hvilke muligheder der findes i dekompenserende ordninger og at ”skrue ordningen sammen” for borgeren. Det er praksis, at fore-tage afklarende arbejde med virksomheden og undersøge, hvad det er borgerne skal udføre ivirksomheden, og hvad han/hun har brug for støtte til. Desuden hjælper nogle nøglepersonerborgeren med at udfylde ansøgningsskemaer.Nogle nøglepersoner udfører også forebyggende arbejde ved at formidle mulighederne i de han-dicapkompenserende ordninger på virksomheder.

Barrierer relateret til nøglepersonernes indsats5.5.1Manglende ressourcer blandt nøglepersonerDet fremgår, at handicapindsatsen i mange jobcentre ikke er højt prioriteret. Nogle nøgleperso-ner erkender, at både de selv og andre kolleger nedprioriterer området og fremhæver, at de hardårlig samvittighed over, at de ikke i tilstrækkelig grad videreformidler til kolleger, herunder ikkemindst kolleger med ansvar for ikke-forsikrede ledige.Den manglende prioritering blandt nøglepersonerne lader til at hænge sammen med de signaler,der kommer fra ledelsen vedrørende handicapområdet. De fleste nøglepersoner anfører, at om-rådet er nedprioriteret i deres jobcenter, og at dette skyldes manglen på konkrete målsætningerpå området i jobcentret. Sagsbehandlingen på handicapområdet er ofte tidskrævende, og fordider ikke er måltal på handicapindsatsen, er det disse sager, der prioriteres lavest. Det tolker visåledes, at de betragter det som en barriere for indsatsen, at der mangler data og gennemsigtig-hed om handicapindsatsen og resultaterne.Det er imidlertid ikke alle borgere med handicap, for hvem handicappet er en barriere for be-skæftigelse. Registrerer man alle borgere med handicap, vil det dels blive en ressourcekrævendeopgave, dels risikerer man at sætte unødigt fokus på handicap i forbindelse med de borgere imålgruppen, som godt kan varetage et almindeligt job på trods af et handicap. Omvendt vil dataom indsats og resultater (fx resultater af bevilling af personlig assistance og hjælpemidler) givejobcenterledelsen et bedre grundlag for at vurdere udbyttet af handicapindsatsen i det enkeltejobcenter, ligesom det vil være nemmere at opstille målsætninger og følge op på indsatsen.Som situationen er i dag skal oplysninger om personlig assistance indberettes elektronisk til AMSinklusiv identifikationsoplysninger for modtageren. Det er dog ikke umiddelbart muligt at trækkedata til brug for analyser af indsats og resultater, hvilket peger på at der kan være potentiale i atforbedre ledelsesinformationen på området.Uanset manglen på data må det betragtes som en barriere for indsatsen, at mange jobcenterle-delser ikke prioriterer området, fordi det lader til at smitte negativt af på nøglepersonernes hold-ning og indsats mht. formidlingen til sagsbehandlerne om området. Da organiseringen af indsat-sen er afhængig af, at viden når ud til sagsbehandlerne, peger det på et behov for at fastsætte,hvilke opgaver nøglepersonerne som minimum bør varetage, for at der er tale om en acceptabelimplementering af opgaven. Herunder ikke mindst, hvilke medarbejdergrupper, der bør væreomfattet af formidlingen.5.5.2Usystematisk formidling og samarbejde med sagsbehandlere med ansvar for ikke-

forsikrede ledigeAnalysen afspejler endvidere, at den tidligere rollefordeling mellem den statslige og kommunaledel i jobcentret smitter negativt af på indsatsen over for sagsbehandlere med ansvar for ikke-forsikrede ledige.18Den ulige fordeling mellem nøglepersoner med ansvar for forsikrede ledige ognøglepersoner med ansvar for ikke-forsikrede ledige betyder, at nøglepersonernes formidlingprimært rettes mod sagsbehandlere med ansvar for forsikrede ledige. Dvs. sagsbehandlere derstår for samme ydelsesmodtagere som nøglepersonerne selv. Blandt nøglepersoner, som tidligerevar ansat i den statslige del af jobcentret, er formidling og rådgivning til sagsbehandlere, der stårfor kontakten med ikke-forsikrede ledige sjældent sat i system. I nogle tilfælde betragter nøgle-personerne ganske enkelt ikke formidling og rådgivning til sagsbehandlere med ansvar for de tid-ligere kommunale målgrupper som en del af deres område.Der er dog tydelige tegn på, at man vil kunne høste fordele af en mere systematisk formidlings-indsats og samarbejde med de sagsbehandlere, som står for kontakten med ikke-forsikrede ledi-ge. Det gælder navnlig sagsbehandlere, der arbejder med sygedagpengeområdet – men kan og-18

så gælde for dem, der sidder med ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (match-gruppe 4-5), fleksjob og afklaring til førtidspension. Det er vigtigt, at sagsbehandlere med ansvarfor disse målgrupper kender den lokale nøgleperson på handicapområdet, og ved hvad de skalgøre, hvis der er tale om, at et handicap står i vejen for borgerens integration på arbejdsmarke-det.Selvom det må antages, at kommunaliseringen af jobcentrene i nogen grad vil mindske udfor-dringerne med formidling til sagsbehandlerne med ansvar for ikke-forsikrede ledige, er der flereinteressenter der påpeger, at en enkelt specialist på området er for lidt, og at løsningen derforkan være at udpege to nøglepersoner. En nøgleperson der står for formidling til sagsbehandleremed ansvar for ikke-forsikrede ledige kan være central, idet gruppen af borgere med handicap erhøjere blandt kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere og eftersom der samtidig er en størreusikkerhed og uvidenhed omkring eksempelvis de kompenserende ordninger og Specialfunktio-nens ydelser blandt sagsbehandlere på dette område. Med to nøglepersoner ville der endviderevære mulighed for parløb om indsatsen. Udpegning af to nøglepersoner vil i de fleste tilfældekræve en opnormering af indsatsen.5.5.3Manglende kendskab til regler på det sociale område

En anden udfordring er, at nøglepersonernes kendskab til handicapordningerne under servicelo-ven ofte ikke er særlig stort, idet de står for formidling og bevilling af de ordninger, som er rettetmod arbejdsmarkedet. Behovet for koordination mellem socialområdet og beskæftigelsesområdettaler for, at nøglepersonerne også bør kende til centrale regler på socialområdet, hvor en hel-hedsorienteret indsats kan øge borgerens vej ud på arbejdsmarkedet. Det gælder navnlig i for-bindelse med bevilling af transport og hjælpemidler, hvor der er chance for, at borgeren faldermellem to stole.

KonklusionAnalysen viser, at jobcentrene behandler ledige med handicap på lige fod med andre ledige. Doger der brug for at styrke den ordinære indsats over for ledige med handicap mhp. at øge de ledi-ges jobsøgning. Jobcentrene skal i højere grad arbejde med at målrette jobsøgningen mod reali-stiske job, ligesom de i højere grad skal motivere ledige med handicap til aktivt at søge job.Analysen viser endvidere, at nogle ledige kan have brug for støtte fra jobcentret i forbindelsemed deltagelse i aktive tilbud, evt. suppleret af en kompenserende ordning. Det forudsætter, atjobcentermedarbejderne er i stand til at vurdere,omder er brug for en supplerende indsats ogpå hvilket tidspunkt en indsats er nødvendig. Ligeledes forudsætter det, at jobcentermedarbejde-re har kendskab til de kompenserende ordninger og ved, at de skal kontakte deres nøgleperson,hvis de har brug for hjælp med at få en ordning i stand.Analysen viser i denne sammenhæng, at jobcentermedarbejderne ofte spørger nøglepersonen tilråds om handicap, og at nøglepersonerne opfattes som centrale kilder til information og vejled-ning. Samtidig er der dog en række indsatsområder, som kunne øge udbyttet af nøglepersoner-ne: For det første er der behov for en tydeliggørelse af nøglepersonernes ansvarsområde og enhøjere prioritering af nøglepersonernes arbejde i form af flere medarbejderressourcer til nøgle-personernes formidlingsindsats. For det andet er der behov for en opprioritering af formidlings-indsatsen og af samarbejdet med jobcentermedarbejdere, der har ansvar for ikke-forsikrede ledi-ge (kontanthjælpsmodtagere, fleksjob og sygedagpengemodtagere), således at jobcentermedar-bejdere med ansvar for disse grupper har den relevante viden om handicapindsatsen. For dettredje bør nøglepersonernes viden vedr. centrale regler på socialområdet styrkes mhp. at under-støtte en bedre koordination mellem socialområdet og beskæftigelsesområdet.

ORGANISERING AF HANDICAPINDSATSENIndledningI dette kapitel analyserer vi den overordnede organisering af beskæftigelsesindsatsen over forpersoner med handicap. Som det foregående kapitel har vist, er det nødvendigt, at den overord-nede organisering af indsatsen kan styrke den ordinære beskæftigelsesindsats over for ledigemed handicap.Såfremt de ledige ikke kommer i job via den ordinære indsats er det centralt, at den enkelte job-centermedarbejder er i stand til at skønne, om der er behov for en supplerende indsats over forledige med handicap i form af en kompenserende ordning, ligesom de skal have adgang til infor-mation og rådgivning om, hvordan de kan løse situationen og hvem de kan kontakte for yderlige-re rådgivning– dvs. jobcenterets nøgleperson på handicapområdet.Formålet med kapitlet er derfor at vurdere, om den overordnede organisering understøtter dennepræmis, og om organiseringen er dækkende, tilstrækkelig og relevant.Overordnet viser analysen, at:Den overordnede rolle- og ansvarsfordeling på handicapområdet fungerer og dermed under-støtter indsatsenSpecialfunktionen har opnået god gennemslagskraft i forhold til nøglepersonerne, men atImplementeringen af nøglepersonernes rolle i flere tilfælde har været utilstrækkelig og præ-get af manglende systematik, hvorved adgangen til information og sparring for jobcenter-medarbejdere i flere tilfælde ikke lever op til det ønskede.

Rolle- og ansvarsfordeling fungerer…Med udgangspunkt i den nævnte præmis er det samlet set vores vurdering, at den overordnederolle- og ansvarsfordeling fungerer og dermed understøtter indsatsen. Organiseringen med Spe-cialfunktionen og nøglepersoner i de enkelte jobcentre forekommer at være en hensigtsmæssigramme til at sikre, at den enkelte jobcentermedarbejder har mulighed for at indhente informationog trække på rådgivning i de tilfælde, hvor der er særlige beskæftigelsesmæssige barrierer ogden ordinære indsats ikke kan stå alene. Det drejer sig eksempelvis om rådgivning af personermed handicap, videreformidling og administration af de handicapkompenserende ordninger.Det fremgår, at særligt Specialfunktionen og netværkene på tværs af jobcentrene er vigtige foren hensigtsmæssig indsats i forbindelse med den nuværende organisering. Specielt nøgleperso-nerne i jobcentrene har således stor gavn af at have et samlet sted at henvende sig i forbindelsemed informationsbehov, tvivlsspørgsmål mv. Sparring, erfarings- og vidensudveksling i de tvær-gående netværk mellem jobcentrene har endvidere væsentlig betydning for, at nøglepersonernekan varetage indsatsen over for borgerne på hensigtsmæssig vis. Netværksdannelsen vurderessom vigtig, da der er stor forskel på, hvor erfarne de forskellige nøglemedarbejdere er. Netvær-kene skaber mulighed for, at de mindre erfarne nøglepersoner kan trække på de mere erfarnesviden, selvom de ikke er ansat i samme kommune. På samme måde kan netværkene bidrage til,at nye nøglepersoner hurtigt bliver opdateret om den nyeste viden.

… men behov for styrket fokus på implementering af organiseringenMens vi vurderer, at organiseringen er hensigtsmæssig er det samtidig vores vurdering, at der erelementer i organiseringen, der ikke fungerer optimalt. Vi vurderer, at dette primært er udtrykfor, at implementeringen visse steder har været mangelfuld, snarere end at selve organiserings-principperne er problematiske.Som det fremgår i et senere afsnit, er det vores vurdering, at Specialfunktionen, når der ses bortfra nøglepersonerne, endnu ikke har opnået tilstrækkelig med gennemslagskraft og synlighed tilat sikre de enkelte jobcentermedarbejdere adgang til information og rådgivning. Tilsvarende erimplementeringen af nøglepersonernes rolle i mange tilfælde utilstrækkelig og præget af mang-lende systematik, hvorved adgangen til information og sparring i flere tilfælde ikke lever op tildet ønskede.

På undersøgelsestidspunktet var der således behov for et styrket samspil mellem på den ene sideden ordinære indsats og på den anden side Specialfunktionen og nøglepersonerne. På det tids-punkt var Specialfunktionen tilknyttet Jobcenter Vejle gennem en kontrakt mellem vejle Kommu-ne og Beskæftigelsesregion Syddanmark. Kontrakten tog udgangspunkt i regeringens beskæfti-gelsesstrategi for personer med handicap. Der var imidlertid ingen direkte organisatorisk koblingmellem Specialfunktionen og de instanser, der følger op på beskæftigelsesindsatsen. Der var der-for behov for at tydeliggøre denne kobling, hvilket siden er sket med den direkte kobling til Be-skæftigelsesregion Syddanmark.

Organiseringen med mange forskellige aktører på handicapområdet gør det for især jobcentreneuklart, hvilke aktører der har hvilke roller og interesser. Her tænkes både på de formelle aktører(Arbejdsmarkedsstyrelsen, regionerne, Specialfunktionen og jobcentrene) og på de uformellesom handicaporganisationerne, herunder Vidensnetværket. Denne uklarhed virker uhensigts-mæssig, idet den besværliggør jobcentrenes arbejde og informationssøgning i forbindelse medindsatsen.Det er vores vurdering, at der mangler en overordnet formidling til jobcentrene om organiserin-gen af handicapindsatsen på beskæftigelsesområdet og præmisserne for indsatsen. Det omfatterbl.a. en tydeliggørelse af de forskellige aktørers roller. Navnlig lader det til at være vigtigt at ty-deliggøre, at jobcentermedarbejdere kan søge information på Specialfunktionens hjemmeside, oghvornår jobcentermedarbejderne skal kontakte den lokale nøgleperson. Men det kan også værerelevant at tydeliggøre forventningerne til jobcentermedarbejderne i forbindelse med den konkre-te indsats, herunder, at den enkelte jobcentermedarbejder selv skal vurdere, hvorvidt en ledigmed handicap har behov for en supplerende indsats i form af en kompenserende ordning, samtat de skal tage kontakt til nøglepersonen, hvis de har behov for rådgivning om handicapkompen-serende ordninger.6.4.2Øget behov for vejledning mht. fortolkning og anvendelse af reglerne

Den øgede decentralisering af administrationen af reglerne på området efter strukturreformenhar endvidere øget behovet for vejledning mht. anvendelse af reglerne i jobcentrene. Manglendeviden blandt jobcentrene kan resultere i, at den enkelte borger ikke alle steder får den støtte,som kan bidrage til at øge jobmulighederne.Især små jobcentre kan have svært at oparbejde den nødvendige ekspertise, fordi der kan gålang tid imellem, at de møder selv de mere udbredte handicap. Det peger på, at organiseringen ihøjere grad end nu, skal kunne sikre adgang til information og vejledning om administrationenog brugen af reglerne blandt jobcentrene. Eksempelvis ved at styrke nøglepersonernes formidlingog rådgivning mht. reglerne og ved at forbedre formidlingen af ordningerne på Specialfunktio-nens hjemmeside.6.4.3Manglende netværksstyring

De fleste jobcentre deltager i en form for netværk med andre jobcentre, men der er stor forskelpå, hvordan de er organiserede og på, hvor formaliserede de er. Mens nogle netværk er initieretaf Specialfunktionen eller beskæftigelsesregionerne, er andre opstået på jobcentrenes eget initia-tiv. De tværgående netværk mødes typisk en gang i kvartalet. Enkelte af de mindre formalisere-de netværk mødes efter behov eller består i, at nøglepersoner anvender deres eget faglige net-værk, når de har brug for sparring.Netværk på tværs af jobcentrene anvendes navnlig af nøglepersonerne til sparring og erfarings-udveksling på handicapområdet. Netværkene bruges fx til tolkning af lovgivning og mere specifikti forhold til sparring i konkrete sager. Derudover giver netværkene mulighed for, at der i fælles-

skab kan afvikles kurser, arrangeres faglige udflugter og inviteres oplægsholdere til netværks-møderne.Netop fordi deltagerne i netværkene vurderer dem som centrale, kunne det formentlig styrkeindsatsen, hvis jobcentrene i større omfang deltog i mere formaliserede, tværgående netværk.Netværkene er fx et oplagt forum, hvori roller og ansvar i forbindelse med indsatsen blandt job-centrene kan synliggøres. Ligeledes er det oplagt at bruge netværkene til at sætte fokus på,hvorledes en systematisering af formidlingen til jobcentermedarbejdere med ansvar for kontant-hjælpsmodtagere, fleksjobmodtagere og sygedagpengemodtagere kan styrkes. Endelig vil detogså være relevant via netværkene at formidle centrale regler på socialområdet til nøgleperso-nerne så en bedre koordination mellem socialområdet og beskæftigelsesområdet kan opnås.6.4.4Koordination i forhold til socialområdet

Med strukturreformen er det blevet muligt at øge fokus på den beskæftigelsesmæssige indsats ijobcentrene. Samtidig øger skellet mellem beskæftigelsesområdet og socialområdet behovet forkoordination i indsatsen over for borgere med handicap, som modtager ydelser på tværs af de toområder.To konkrete problemstillinger fremhæves flere gange af forskellige informanttyper. For det førsteproblemet med at afgøre, hvem der skal dække borgerens transport til og fra arbejde og for detandet bevilling af hjælpemidler, som borgeren har brug for både i hjemmet og på arbejdsplad-sen. For så vidt angår transport mellem hjem og arbejde gives evt. støtte til køb af bil eller støttetil individuel befordring som nævnt i afsnit 4.3 efter serviceloven, hvilket kan føre til snitfladepro-blemer, så en bevilling kommer for sent i forhold til konkrete behov eller at en bevilling slet ikkegives. For så vidt angår hjælpemidler er der tilfælde, hvor borgeren skal have bevilliget hjælpe-midlet fra to forskellige steder, selvom det er det samme hjælpemiddel, der er tale om.Endvidere nævnes det som uhensigtsmæssigt, at den samme borger ofte får udarbejdet både enarbejdsevnevurdering i jobcentret og en funktionsevnevurdering efter serviceloven. Pga. forvalt-ningslovens bestemmelser om udveksling af oplysninger skal de udarbejdes adskilt, selvom dehar mange overlap, og begge tager lang tid at udarbejde.Derudover er der med adskillelsen af områderne en risiko for, at der kan træffes beslutninger påde to områder, som er i strid med hinanden. Fx hvis man på det sociale område beslutter, at derskal være ro om en familie i en periode, mens man i jobcentret beslutter, at der skal ydes enekstra indsats for at få et af familiemedlemmerne i job.Spørgeskemaundersøgelsen blandt jobcentermedarbejderne viser i denne sammenhæng, at kun23 % af de adspurgte jobcentermedarbejdere mener, at samspillet mellem socialforvaltning ogjobcenteret fungerer tilfredsstillende i forhold til at få personer med handicap i job. Ligeledes an-giver 30 % af de adspurgte jobcentermedarbejdere, at de i særlig grad mangler information ogrådgivning i forhold til reglerne på det sociale område, og 17 % angiver, at de i særlig gradmangler information og rådgivning i forhold til borgerens transport til og fra arbejde.For at sikre en større helhed i indsatsen over for borgere med handicap og forebygge, at sagertrækkes i langdrag eller bliver unødigt ressourcekrævende, kan der derfor være behov for at øgesamspillet mellem de to områder samt viden om de regler på det sociale område, hvor der er ri-siko for overlap med reglerne på beskæftigelsesområdet.

Nøglepersonernes brug af SpecialfunktionenKender og har du anvendt følgende informationer og tiltag fraSpecialfunktionen Job og Handicap?Konferencer eller temamøder arrangeret afSpecialfunktionen?Visiteret ledige til projekt "Opkvalificering af læse-stave svage"NøglepersonerNetværk mellem nøglepersoner i jobcentrene tilsikring af ensartethed i indsatsen.Hotline: service til styrkelse afbeskæftigelsesindsatsen overfor personer med…Uddannelse af nøglepersoner på handicapområdetMateriale tilgængeligt på www.bmhandicap.dkStartpakke: pjecer, ringbind, DVD sendt tiljobcentrene.0%Har anvendtKender, men har ikke anvendt20%40%Kender ikke60%80%100%

Samtidig vurderer nøglepersonerne Specialfunktionens indsats positivt. Spørgeskemaundersøgel-sen viser, at et flertal af nøglepersonerne i meget høj eller i høj grad vurderer, at de får dækketderes behov for både rådgivning, sparring, information og netværk.I forhold til Specialfunktionens rådgivende funktion fremhæver nøglepersonerne denne som me-get vigtig i det daglige arbejde. Det skal ses i sammenhæng med, at handicapområdet er et lov-tungt område, og det kan være vanskeligt for især små jobcentre at oparbejde den nødvendigeviden om alle handicaptyper. Hovedparten af nøglepersonerne vurderer, at Specialfunktionen va-retager den rådgivende funktion godt, blandt andet fordi de selv er praktikere og har erfaring påområdet.I forhold til Specialfunktionens informationsindsats fremhæver flere nøglepersoner de grundkur-ser som Specialfunktionen tilbyder i forhold til at sikre oplæring af nye nøglepersoner, opdateringved lovændringer og en ensretning i brugen af ordningerne på tværs af kommuner.I forhold til netværksdelen fremhæves blandt andet muligheden for sparring i konkrete sager.

HotlineSpecifikt i forhold til hotlinen fremgår det af Specialfunktionens årsberetning (2008), at den ikkeblot er et vigtigt redskab i forhold til information og rådgivning. Den er også Specialfunktionensvigtigste kontakt til jobcentrene og andre aktører, idet de via den daglige dialog bliver opmærk-somme på problemstillinger og positive udviklingstendenser på handicapområdet. Specialfunktio-nen registrerer samtlige henvendelser til hotlinen, hvorfor det er muligt at følge med i hvem oghvor mange, der henvender sig. Det fremgår af Specialfunktionens årsberetning (2008), at der i2008 i alt har været 1062 henvendelser til Specialfunktionens hotline, hvilket svarer til en stig-ning på 5 % set i sammenligning med 2007.6.5.2Manglende kendskab og udækkede behov blandt øvrige jobcentermedarbejdere

I forhold til de øvrige jobcentermedarbejdere er der er et betydeligt potentiale i at styrke videnom Specialfunktionen og i at styrke Specialfunktionens elektroniske vidensspredning. Det er ikkenødvendigvis problematisk, at der er forskel i kendskabsgrad og brug mellem nøglepersoner ogøvrige jobcentermedarbejdere, da en række af ydelserne netop er målrettet nøglepersonerne.Det vil dog være vanskeligt for jobcentermedarbejdere at skaffe sig den relevante information ien given sag, hvis de slet ikke har kendskab til eksistensen af www.bmhandicap.dk eller hotline-funktionen, hvilket er tilfældet for mere end halvdelen af medarbejderne.Ser vi nærmere på tallene fremgår det, at mere end halvdelen af de øvrige jobcentermedarbejde-re slet ikke kender Specialfunktionens ydelser, og det er i snit under en femtedel, der har an-vendt dem.

Samtidig er det under en fjerdedel af jobcentermedarbejderne, når man fraregner nøglepersoner,der føler, at de får dækket deres behov via Specialfunktionen. En stor del svarer "ved ikke" tilspørgsmålet, hvilket skal ses i sammenhæng med det manglende kendskab til Specialfunktionensydelser. Den manglende dækning og kendskab til Specialfunktionens ydelser må betegnes somproblematisk, når man sammenholder med, at en del jobcentermedarbejdere samtidig efterspør-ger information og rådgivning på handicapområdet. Problematikken skal ses i sammenhængmed, at nøglepersonernes formidling til jobcentermedarbejdere med ansvar for ikke-forsikredeledige i mange tilfælde er utilstrækkelig og foregår usystematisk.

Endelig vurderer vi, at det er en barriere for den samlede indsats, at Specialfunktionen primærtlader til at være målrettet jobcentermedarbejdere med ansvar for forsikrede ledige. Ifølge flerenøglepersoner og jobcenterchefer betyder det, at der blandt jobcentermedarbejdere med ansvarfor ikke-forsikrede ledige er nogle behov for information og rådgivning, som ikke bliver dækket.Spørgeskemaundersøgelsen understøtter dette. Således angiver 20 % af de tidligere kommunalesagsbehandlere mod 7 % af de tidligere statslige sagsbehandlere, at de slet ikke føler, at de medtiltagene fra Specialfunktionen får dækket deres behov for information. Dette udækkede behovkan ramme især de ikke-forsikrede ledige i form af en mindre målrettet sagsbehandling.

KonklusionDet er vores vurdering, at den overordnede rolle- og ansvarsfordeling vedr. handicapindsatsenfungerer og understøtter indsatsen. Organiseringen med Specialfunktionen og nøglepersoner i deenkelte jobcentre forekommer at være en hensigtsmæssig ramme til at sikre, at den enkelte job-centermedarbejder har mulighed for at indhente information og trække på rådgivning i de tilfæl-de, hvor den ordinære indsats ikke kan stå alene.Særligt Specialfunktionen og netværkene på tværs af jobcentrene er vigtige for en hensigtsmæs-sig indsats i forbindelse med den nuværende organisering. Dog vurderer vi, at der er elementer iorganiseringen der ikke fungerer optimalt, hvilket vi primært tager som udtryk for, at implemen-teringen visse steder har været mangelfuld og trænger til en ”opstramning”. Blandt andet er derbehov for en overordnet formidling til jobcentrene om organiseringen af handicapindsatsen påbeskæftigelsesområdet, samt en tydeliggørelse af de forskellige aktørers roller. En formaliseringaf de tværgående netværk blandt nøglepersonerne vil formentlig kunne hjælpe med at styrkeden lokale indsats.Endelig ville det kunne bidrage til en større helhed i indsatsen over for borgere med handicap ogforebygge, at sager trækkes i langdrag, hvis der var et øget samspil mellem social- og beskæfti-gelsesområdet i kommunerne samt en øget viden blandt nøglepersonerne om relevante regler pådet sociale område.Samtidig er der behov for at styrke kendskabet til Specialfunktionen samt styrke Specialfunktio-nens elektroniske vidensspredning i forhold til de øvrige jobcentermedarbejdere. Selvom Special-funktionens primære interessenter er nøglepersonerne vurderer vi derfor, at det er væsentligt, atde øvrige medarbejdere har adgang til supplerende information og rådgivning. Det forudsætter

Hjælp fra jobcentretHvad har jobcenteret hjulpet dig med?0%Information om ledige jobsInformation og hjælp til jobsøgningHjælp til udarbejdelse af CVTilbud om aktivering, herunder…Tilbud om kurser eller kortere uddannelsesforløbUdarbejdelse af jobplanKompensationsmulighederVejledning eller tilbud om revalideringVejledning eller tilbud om fleksjobRådgivning om job og handicapVejledning omkring handicap og jobsamtaleVejledning om handicap og jobsøgningHjælp til andetEr ikke blevet hjulpet med nogetKilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt personer med handicap 2009. SFI Survey. N=60.

BILAG 2: DATAGRUNDLAGBarriereanalysen bygger på såvel kvalitativ som kvantitativ dataindsamlingblandt de forskellige respondentgrupper med tilknytning til handicapindsatsenpå beskæftigelsesområdet. Disse omfatter:Spørgeskemaundersøgelse blandt jobcentermedarbejdereUndersøgelsens er gennemført i foråret 2009 med en stikprøve på 516 respon-denter, således at hvert jobcenter var repræsenteret med en kommunal sags-behandler, der primært arbejder med matchgruppe 4-5, en kommunal sagsbe-handler, der primært arbejder med sygedagpengesager, en statslig sagsbe-handler, en virksomhedskonsulent samt en nøgleperson.Der blev opnået 324 hele besvarelser, og renset for respondenter uden formålgruppen og dubletter blev svarprocenten 66 %.Spørgeskemaundersøgelse blandt personer med handicapDer blev i foråret 2009 foretaget en spørgeskemaundersøgelse af SFI-Survey,som tog udgangspunkt i populationen beskrevet i SFI’s rapport ”Handicap ogbeskæftigelse 2006”. Stikprøven blev stratificeret i forhold til kriterierne ”be-skæftigelsesstatus i 2006” og ”selvvurderede arbejdsevne i 2006”. I alt ud-gjorde den aktive stikprøve 702 personer ud af en population på 2000 perso-ner.Der blev gennemført telefoninterviews som CATI-interview med respondenter-ne, og der blev opnået en svarandel på 84 %.Det skal bemærkes, at antallet af besvarelser fra ledige i undersøgelsen harvist sig noget lavere ned forventet. Således er der kun 60 ledige på dagpengeeller kontanthjælp blandt dem, der har besvaret spørgeskemaet. Dette bety-der, at analysemulighederne for de ledige har været begrænsede.RegisteranalyserMed udgangspunkt i samme stikprøve som i spørgeskemaundersøgelsen blandtde ledige har SFI Survey foretaget registeranalyser i DREAM. Der er foretagetanalyser af:Selvforsørgelsesgraden for målgruppen for det seneste årAktiveringsgraden (uger pr. år) for modtagere af dagpenge, kontant-og starthjælp for det seneste årLedighedslængden (uger pr. år) for det seneste år for ledigeFordelingen på ydelsessammensætning for det seneste årTypen af aktiveringsredskaber brugt på modtagere af dagpenge, kon-tant- og starthjælp for seneste år.

Fokusgrupper med nøglepersonerDertil kom gennemførelsen af 4 fokusgrupper med i alt 12 nøglepersoner påhandicapområdet fra såvel kommunale som statslige jobcentre udvalgt efter envægtning af deres jobcentres anvendelse af de kompenserende ordninger,geografisk fordeling, jobcenterstørrelse samt Specialfunktionens viden om job-centre med bemærkelsesværdig praksis på området.CasebesøgEndelig blev der gennemført 5 casebesøg på udvalgte jobcentre, hvor denkommunale og den statslige jobcenterchef samt nøglepersoner på såvel denkommunale og statslige side deltog. Casejobcentrene blev ligeledes udvalgt ef-ter en vægtning af jobcentres anvendelse af de kompenserende ordninger,geografisk fordeling, jobcenterstørrelse samt Specialfunktionens viden om job-centre med bemærkelsesværdig praksis på området.