AMU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 118: Evalueringer, der er gennemført i regi af programmet for evaluering af kommunalreformen, fra beskæftigelsesministeren

EVALUERING AF JOBCENTRENES LIGESTILLINGSINDSATSAfdelingsleder: Lisbeth PedersenAfdelingen for beskæftigelse og integrationUndersøgelsens følgegruppe:Helle Rasmussen, ArbejdsmarkedsstyrelsenKaren Ryder, ArbejdsmarkedsstyrelsenAnne Vejen Mathiasen, ArbejdsmarkedsstyrelsenAnne Cathrine Tjellesen, ArbejdsmarkedsstyrelsenSigne Schertiger, ArbejdsmarkedsstyrelsenSusanne M. Nielsen, Beskæftigelsesregion NordjyllandHelle Holt, SFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdMette Deding, SFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdISSN: 1396-1810ISBN: 978-87-7487-929-9Layout: Hedda BankOplag: 600Tryk: Schultz Grafisk A/S� 2009 SFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdSFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdHerluf Trolles Gade 111052 København K33 48 08 00[email protected]www.sfi.dkSFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI’spublikationer, bedes sendt til centret.

I denne rapport præsenteres resultaterne af en evaluering af jobcentrenesligestillingsindsats. Ligestillingsindsatsen på beskæftigelsesområdet skalsikre, at de kvinder og mænd, der stiller deres arbejdskraft til rådighedinden for forskellige jobområder, har lige gode muligheder for at kommei job. Formålet med rapporten er at belyse, om køn udgør en barriere forat få et job, og om jobcentrenes aktive indsats er den samme for kvinderog mænd.Til undersøgelsen har været knyttet en følgegruppe (se kolofo-nen). Medlemmerne af følgegruppen takkes for deres bidrag til projektet.Rapporten er desuden blevet læst og kommenteret af lektor FlemmingLarsen, Aalborg Universitet, som også takkes for nyttige råd og kom-mentarer.Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Arbejdsmarkedsstyrel-sen, og den er gennemført af SFI i afdelingen for beskæftigelse og inte-gration. Rapporten er udarbejdet af stud.polit. Lise Sand Ellerbæk ogseniorforsker Brian Krogh Graversen.København, marts 2009JØRGEN SØNDERGAARD

Målet med ligestillingsindsatsen på beskæftigelsesområdet er at sikre, atde mænd og kvinder, der stiller deres arbejdskraft til rådighed inden forforskellige jobområder, har lige gode muligheder for at komme i job.Jobcentret skal tilbyde både mænd og kvinder en målrettet, aktiv indsats,som er tilpasset deres behov, så de kan fastholde eller opnå beskæftigel-se. I denne rapport undersøges det, om køn udgør en barriere for, atkvinder og mænd kan få et job, og om jobcentrenes aktive indsats er densamme for kvinder og mænd. Analyserne i rapporten er lavet med bag-grund i oplysninger fra Jobindsats.dk, Danmarks Statistiks Statistikbankog Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database.

Aktuelt er ledigheden næsten den samme for kvinder og mænd. Det erdog en ny situation, og det er usikkert om denne situation vil vare ved.Tidligere har kvinderne haft en væsentligt højere ledighed end mændene.Siden starten af 1980’erne har ledighedsprocenten således i gennemsnitværet omkring 2 procentpoint højere for kvinder end for mænd. Det erisær på de mandsdominerede dele af arbejdsmarkedet, dvs. der hvormændene udgør majoriteten af de beskæftigede, at kvinder er mere udsatfor ledighed end mænd. På de kvindedominerede områder af arbejds-markedet, som fx i sundheds- og plejesektoren, har kvinderne ofte denlaveste ledighed.

Overordnet set er der ikke store forskelle mellem beskæftigelsesindsatsenfor kvinder og mænd. Lidt flere kvinder end mænd får deres CV-samtaler og jobsamtaler til tiden. Hyppigheden af jobsamtaler i kontakt-forløbet er relativt ens for de to køn. Der er heller ikke væsentlig forskelpå, i hvilket omfang kvinder og mænd henvises til de ledige job, somvirksomhederne har bedt jobcentrene om at formidle arbejdskraft til.Blandt dagpengemodtagerne påbegynder kvinder oftere endmænd deres aktiveringsforløb til tiden. Blandt kontanthjælpsmodtagerneer det omvendt. Hvad angår sammensætningen af aktiveringsindsatsen,er der flere kvinder end mænd, der deltager i virksomhedspraktik, aktive-ring med offentligt løntilskud og opkvalificering/uddannelsesaktivering.Derimod er der færre kvinder, der deltager i vejlednings- og afklarings-forløb samt aktivering med privat løntilskud.

Effekten af de forskellige aktiveringstyper er stort set ens for kvinder ogmænd. Det viser rapportens gennemgang af tidligere effektstudier afaktiveringsindsatsen. Der er således ikke noget, der tyder på, at effekter-ne af aktiveringsindsatsen ville blive væsentligt større ved generelt at op-eller nedprioritere det ene køns deltagelse i bestemte aktiveringstyper.Kvinder er dog aktuelt underrepræsenteret i aktivering med pri-vat løntilskud. Det er den aktiveringstype, der har den største beskæfti-gelseseffekt. Effekten af aktiveringsindsatsen for kvinderne ville blive lidtstørre, hvis kvinderne i lige så stor grad som mændene deltog i aktiveringmed privat løntilskud. Det er dog ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt, ataktiveringsindsatsen er helt ens for de to køn, da mænd og kvinder kanhave forskellige beskæftigelsesønsker og forudsætninger.

deres til at have sådanne risici, får en tættere sygeopfølgning end andresygedagpengemodtagere.Kvinderne er også i overtal blandt deltagerne i revalidering ogfleksjob og blandt førtidspensionister. Mænd, der visiteres til revalideringeller fleksjob, vurderes til at være længere væk fra arbejdsmarkedet endkvinder, der visiteres til disse foranstaltninger. Dette resultat kunne tydepå, at der anvendes forskellige vurderingskriterier for de to køn ved visi-teringen til revalidering og fleksjob. Det gælder i øvrigt også for mænd,der bliver tilkendt førtidspension, at de vurderes til at være længere vækfra arbejdsmarkedet end kvinder, der får tilkendt førtidspension.

I forbindelse med kommunalreformen blev det bestemt, at jobcentrenesom udgangspunkt skal kunne løse alle opgaver for ledige, jobsøgende ogbeskæftigede, som har behov for hjælp efter de love, som jobcentreneadministrerer. Det indebærer også, at jobcentrene skal varetage ligestil-lingsindsatsen. Målet med ligestillingsindsatsen på beskæftigelsesområdeter at sikre, at de mænd og kvinder, der stiller deres arbejdskraft til rådig-hed inden for forskellige jobområder, har lige gode muligheder for atkomme i job. Jobcentret skal tilbyde både mænd og kvinder en målrettet,aktiv indsats, som er tilpasset deres behov, så de kan fastholde eller opnåbeskæftigelse.Formålet med denne rapport er at belyse, om køn udgør en bar-riere for, at kvinder og mænd kan få job i Danmark, og om jobcentrenesaktive indsats er den samme for kvinder og mænd.

ne udgør majoriteten af de beskæftigede, at kvinder er mere udsat forledighed end mænd. På de kvindedominerede områder af arbejdsmarke-det, som fx i sundheds- og plejesektoren, har kvinderne ofte den lavesteledighed.Kvinderne er i overtal både blandt dagpenge- og kontant-hjælpsmodtagerne. Den kønsmæssige ledighedsstruktur er dog ret for-skellig for de to grupper. Varigheden af ledighedsperioderne for dagpen-gemodtagere er stort set ens for kvinder og mænd. Kvindernes størreledighedsomfang blandt dagpengemodtagerne skyldes således, at de ofte-re bliver ledige. For kontanthjælpsmodtagerne gælder det derimod, atkvinderne er væsentligt længere ledige end mændene. Der er langt flerekvinder end mænd, som har meget langvarige kontanthjælpsperioder.

Overordnet set er der ikke store forskelle mellem beskæftigelsesindsatsenfor kvinder og mænd. Alligevel er der nogle interessante forskelle mellemkønnene, når det drejer sig om de samtaler, der gennemføres med deledige, og den aktiveringsindsats, de ledige modtager. Lidt flere kvinderend mænd får deres CV-samtaler og jobsamtaler til tiden. Hyppighedenaf jobsamtaler i kontaktforløbet er ikke væsentlig forskellig for de to køn.Der er heller ikke væsentlig forskel på, i hvilket omfang kvinder ogmænd henvises til de ledige job, som virksomhederne har bedt jobcent-rene om at formidle arbejdskraft til. Antallet af henvisningssamtaler set iforhold til antallet af ledige er således relativt ens for de to køn.Blandt dagpengemodtagerne påbegynder kvinder oftere endmænd deres aktiveringsforløb til tiden. Blandt kontanthjælpsmodtagerneer det omvendt. Hvad angår sammensætningen af aktiveringsindsatsen,er der flere kvinder end mænd, der deltager i virksomhedspraktik, aktive-ring med offentligt løntilskud og opkvalificering/uddannelsesaktivering.Derimod er der færre kvinder, der deltager i vejlednings- og afklarings-forløb samt aktivering med privat løntilskud. En mulig årsag til, at færrekvinder deltager i aktivering med privat løntilskud (og flere kvinder del-tager i aktivering med offentligt løntilskud), kan være, at mange kvinderhar uddannelser og erhvervserfaring, der retter sig mod den offentligesektor. Det kan være, at disse kvinders beskæftigelsesønsker primærtretter sig mod den offentlige sektor, eller at arbejdsgiverne i den private

sektor foretrækker arbejdskraft med relevant uddannelse og erhvervser-faring, når der ansætter personer med løntilskud. Det forhold, at der ogsåer færre kvinder end mænd i aktivering med privat løntilskud fra a-kasser, hvis medlemmer normalt ansættes i den private sektor, tyderimidlertid på, at andre forhold end kvindernes beskæftigelsesønsker kanhave betydning for den lave kvindeandel blandt aktiverede med privatløntilskud. I hvilket omfang det er arbejdsgivernes ønsker eller jobcent-renes indsats i forbindelse med etableringen af job med privat løntilskud,der mindsker kvindeandelen, belyses ikke nærmere i denne rapport.Endelig gælder det, at kvindernes aktiveringsforløb er længereend mændenes. Kvindernes længere aktiveringsforløb skyldes primært, atkvinder, der deltager i opkvalificering og vejlednings- og afklaringsforløb,har længere forløb end mænd, der deltager i tilsvarende aktiveringsfor-løb.

Forskellige aktiveringstyper ser ud til at have en relativt ensartet beskæf-tigelseseffekt for kvinder og mænd. Tidligere undersøgelser af aktive-ringsindsatsen, som er lavet med udgangspunkt i danske data, findergenerelt også, at effekten af forskellige typer af aktiveringsforløb er retens for de to køn. Det gælder både for de dagpengeberettigede og kon-tanthjælpsmodtagerne. Derimod finder de samme undersøgelser, at derer en betydelig forskel i effekten af at deltage i forskellige aktiveringsty-per. Aktivering med privat løntilskud er i næsten alle effektstudier detmest effektive aktiveringsredskab, hvorimod uddannelsesaktivering oftehar en begrænset effekt.Da effekten af aktivering er meget ens for de to køn, vil det i etligestillingsperspektiv være hensigtsmæssigt med en relativt ensartet for-deling af kønnene på de forskellige aktiveringstyper – med respekt formænds og kvinders forskellige beskæftigelsesønsker og forudsætninger.Der er i hvert fald ikke resultater, der indikerer, at effekterne af aktive-ringsindsatsen ville blive væsentligt større ved at op- eller nedprioriteredet ene køns deltagelse i bestemte aktiveringstyper.

Flere kvinder end mænd modtager sygedagpenge, og kvindernes syge-dagpengeforløb er længere. Når sygedagpengeforløbene afsluttes, er derefterfølgende en mindre andel af kvinderne, der er i ordinær beskæftigel-se, og en større andel af kvinderne, der er ansat i et fleksjob. I overens-stemmelse med disse kønsforskelle vurderer kommunerne i forbindelsemed opfølgningen i sygedagpengesager, at flere kvinder end mænd harrisiko for langvarige sygeforløb eller risiko for reduktioner i arbejdsev-nen. Sygedagpengemodtagere, der vurderes til at have sådanne risici, fåren tættere sygeopfølgning end andre sygedagpengemodtagere.Kvinderne er også i overtal blandt deltagerne i revalidering ogfleksjob og blandt førtidspensionister. Mænd, der visiteres til revalideringeller fleksjob, vurderes til at være længere væk fra arbejdsmarkedet endkvinder, der visiteres til disse foranstaltninger. Dette resultat kunne tydepå, at der anvendes forskellige vurderingskriterier for de to køn ved visi-teringen til revalidering og fleksjob. Det gælder i øvrigt også for mænd,der bliver tilkendt førtidspension, at de vurderes til at være længere vækfra arbejdsmarkedet end kvinder, der får tilkendt førtidspension.

Den overordnede konklusion i denne rapport er, at kvinders og mændssituation på arbejdsmarkedet er forskellig. Færre kvinder end mænd del-tager på arbejdsmarkedet, og kvinder har højere ledighed end mænd.Kvinder har flere sygedagpengeperioder, og de er i overtal blandt delta-gerne i revalidering og fleksjob og blandt førtidspensionisterne. Kvin-derne er især udsat for mere ledighed end mænd på de mandsdominere-de dele af arbejdsmarkedet. På de kvindedominerede områder har kvin-der derimod ofte en relativt lav ledighed, som i mange tilfælde er lavereend mændenes ledighed.En målsætning om at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarkedved at få flere kvinder ind på det private arbejdsmarked i fag og bran-cher, hvor mænd udgør den største del af de ansatte, og ved at få fleremænd ind i de typiske kvindefag, er altså ikke uden omkostninger. Deproblemer, som kvinder og mænd oplever, når de bevæger sig ind på et

fagområde, der domineres af det andet køn, kan være en af grundene til,at kønsfordelingen i de forskellige brancher ikke har ændret sig nævne-værdigt de seneste 10 år, jf. Emerek & Holt (2008).For at undgå, at kvinder og mænd, der bryder de traditionellekønsgrænser på arbejdsmarkedet, oplever overledighed, kan der værebrug for nye virkemidler. Det vil dog formentlig ikke være nogen letopgave at gøre op med mange års indarbejdede kønsforestillinger (dvs.forventninger til, hvad kvinder og mænd er gode til) og den traditionellekønsarbejdsdeling i familien (dvs. at kvinderne i større omfang endmændene tager sig af opgaver i hjemmet og i relation til børnene).Der er ikke noget, der tyder på, at jobcentrenes beskæftigelses-indsats er væsentlig forskellig for kvinder og mænd. Det kan dog diskute-res, hvorvidt der skal gøres en større indsats for at opbløde det kønsop-delte arbejdsmarked gennem påvirkning af de lediges beskæftigelsesmålog arbejdsgivernes eventuelle ønsker om, at arbejdskraften helst skalhave et bestemt køn. For eksempel er kvinderne underrepræsenteret iaktivering med privat løntilskud – også blandt ledige fra a-kasser, hvormedlemmerne typisk finder beskæftigelse i den private sektor. Denneunderrepræsentation af kvinderne kunne skyldes, at en del af de privatearbejdsgivere foretrækker mænd, når der skal ansættes personer medløntilskud.

Analyserne i rapporten er lavet med baggrund i oplysninger fra Jobind-sats.dk, Danmarks Statistiks Statistikbank og ArbejdsmarkedsstyrelsensDREAM-database. Der er primært tale om en deskriptiv kortlægning afforskellene mellem arbejdsmarkedssituationen for kvinder og mænd ogforskellene i den beskæftigelsesindsats, de to køn modtager. Der givesforskellige bud på mulige forklaringer af forskellene, men da der ikkeforetages mere detaljerede statistiske analyser, kan der ikke uddragespræcise konklusioner om, hvorvidt forskellene skyldes en forskellig be-handling af de to køn eller en forskellig sammensætning i forhold til.branchetilknytning, uddannelse, alder, arbejdsmarkedsparathed eller lig-nende. Selv om der ikke er nogen umiddelbare forskelle i beskæftigelses-indsatsen for mænd og kvinder, er det også muligt, at mere avanceredeanalyser vil vise, at der faktisk er en forskel.

I kapitel 2 ses der på, i hvilket omfang kvinder og mænd deltager i ar-bejdsstyrken, og i hvilket omfang, de er udsat for arbejdsløshed. Detundersøges også, om der er områder på arbejdsmarkedet, hvor der ersærligt store ledighedsforskelle mellem kønnene. I kapitel 3 undersøgesdet, om der er forskel på, hvilken beskæftigelsesindsats ledige kvinder ogmænd får. I kapitel 4 belyses det, om de beskæftigelsesfremmende aktivi-teter, som de ledige deltager i, har forskellig effekt for de to køn, og omder derfor er et rationale for at give kvinder og mænd en forskellig be-skæftigelsesindsats. Endelig ses der i kapitel 5 på, om der er forskel på,hvordan kvinder og mænd indplaceres i visitationskategorier, når demodtager sygedagpenge, og om der dermed er forskel på, hvor ofte deskal deltage i opfølgningssamtaler. Det belyses også, om der er forskelle ivurderingskriterierne, når der træffes beslutninger om visitation til revali-dering og fleksjob og tilkendelse af førtidspension.

Kvinder deltager på arbejdsmarkedet i væsentligt mindre omfang endmænd. Erhvervsfrekvensen (dvs. andelen, der deltager i arbejdsstyrken)er 74 pct. for kvinder og 80 pct. for mænd, jf. tabel 2.1. Beskæftigelsesre-gion Hovedstaden-Sjælland er den region, hvor der er mindst forskelmellem andelen af kvinder og andelen af mænd, der deltager i arbejds-styrken. Her er forskellen knap 5 procentpoint. I de øvrige beskæftigel-sesregioner er forskellen godt 7 procentpoint. Især kvindelige indvandre-re fra ikke-vestlige lande har en lav erhvervsfrekvens – kun omkringhalvdelen af denne gruppe deltager i arbejdsstyrken, jf. Beskæftigelsesmi-nisteriet (2008).

Kvinder har generelt en højere ledighed end mænd. Figur 2.1 viser ledig-hedsudviklingen for perioden 1979-2007. I hele perioden ligger kvinder-nes ledighedsniveau højere end mændenes. I 2007 var arbejdsløsheds-procenten 4,1 pct. for kvinder og 2,8 pct. for mænd.Den største grad af overledighed for kvinder findes i Beskæfti-gelsesregion Nordjylland, hvor forskellen mellem arbejdsløshedsprocen-ten for kvinder og mænd er på over 2 procentpoint. I Midtjylland ogSyddanmark er forskellen mellem kvinders og mænds ledighedsprocentpå 1,5 procentpoint, og i Hovedstaden-Sjælland er forskellen under 1procentpoint.

For at få et mere nuanceret billede af kønsforskellen i ledighedsniveauet,ser vi nærmere på kvinders og mænds ledighedsomfang inden for for-skellige uddannelser og a-kasser. Det er således interessant at belyse, påhvilke områder af arbejdsmarkedet kvinderne klarer sig bedst i forhold tilmændene, og på hvilke områder de klarer sig dårligst.Tabel 2.3 viser de 10 uddannelser, hvor kvinders ledighed erstørst i forhold til mænds ledighed, og de 10 uddannelser, hvor mændsledighed er størst i forhold til kvinders ledighed. De største forskellemellem ledighedsomfanget for kvinder og mænd findes på uddannelses-områder, der er domineret af det ene køn. For de uddannelser, hvorkvinders ledighed er størst i forhold til mænds, er der således i de flestetilfælde uddannet langt flere mænd end kvinder. Omvendt er der uddan-net flere kvinder end mænd inden for de uddannelser, hvor kvindernesledighed er lavest. Der er dog et par undtagelser fra dette mønster. Formellemlange videregående kunstneriske og sproglige uddannelser er der

uddannet flere kvinder end mænd, og ledighedsniveauet er størst forkvinderne.Det bør bemærkes, at ledighedsprocenten for en given uddan-nelse ikke nødvendigvis afspejler efterspørgselssituationen for dennetype af arbejdskraft. Mange arbejder således uden for deres uddannelses-område, og personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelsehar ofte job, der typisk varetages af uddannet arbejdskraft. At ledighedener lavere for mænd end for kvinder blandt personer med mellemlangevideregående kunstneriske uddannelser kan fx skyldes, at mændene erbedre til at finde arbejde uden for de typiske jobområder for disse ud-dannelser.For at belyse, om ledigheden generelt er lavest for det køn, somdominerer et uddannelsesområde, ser vi i tabel 2.4 på kønsforskellen iledighedsniveauet for de 10 mest mandsdominerede uddannelser og de10 mest kvindedominerede uddannelser (målt ved hhv. mande- og kvin-deandelen inden for hver uddannelse). For 9 af de 10 mest mandedomi-nerede uddannelser er ledighedsniveauet højst for kvinderne. Merledig-heden for kvinder i disse uddannelser er dog ikke væsentlig forskellig frakvindernes merledighed på arbejdsmarkedet som helhed. I 8 ud af de 10mest kvindedominerede uddannelser er kvindernes ledighed lavest.Figur 2.2 illustrerer sammenhængen mellem kvindeandelen i for-skellige uddannelser og forskellen mellem kvinders og mænds ledighedinden for disse uddannelser. Alle uddannelser, hvor der er minimum 100personer i arbejdsstyrken for hvert køn, er medtaget. Der synes at væreen generel tendens til, at kvinderne klarer sig bedst på de kvindedomine-rede uddannelsesområder. Her har de ofte lavere ledighed end mændene,hvilket adskiller sig fra den generelle situation på arbejdsmarkedet, hvorkvinder er mere udsat for ledighed end mænd. Den negative sammen-hæng mellem kvindeandel og kvindernes merledighed har eksisteret ihvert fald siden 1995 (der findes ikke ældre data på Jobindsats.dk) – sådet er ikke bare et højkonjunkturfænomen. Emerek & Ipsen (1997) harogså for perioden fra starten af 1980’erne til midten af 1990’erne vist, atledighedsniveauet var væsentligt højere for kvinder end for mænd indenfor en række typiske mandefag.

TABEL 2.3De 10 uddannelsesområder, hvor der er størst ledighedsforskelmellem kønnene, 2007.KvinderAntal iarbejds-styrkenKvinders ledighed størst iforhold til mænds ledighedKunstneriske (mvu)Snedker mv.Bygge og anlæg i øvrigtTeknisk i øvrigt (kvu)Jordbrug og fiskeri (kvu)Jordbrug og fiskeri (ef)It (samfundsfaglig kvu)Sprog (mvu)MekanikerJournalist (mvu)Mænds ledighed størst iforhold til kvinders ledighedSundhed i øvrigt (kvu)Levnedsmiddel oghusholdning i øvrigtSamfundsvidenskabeligi øvrigt (mvu)Køkken og serviceassistentmv.Bibliotekar (mvu)Formidling og erhvervssprogi øvrigt (kvu)Håndarbejdslærer (mvu)Tandplejer og tandteknikker(kvu)Social- og sundhedshjælper,sygehjælper, plejehjems-assistentSocialrådgiver (mvu)Ledig-heds-procentMændAntal iarbejds-styrkenLedig-heds-procentForskelLedig-heds-forskel

TABEL 2.4De 10 uddannelsesområder, hvor der er størst forskel i kvinde- ogmandeandelen, 2007.KvinderAntal iarbejds-styrkenMandsdominerede uddannelserTømrer mv.MekanikerMurerElektrikerSmedTransport (mvu)It (teknisk kvu)ElektronikMaskinarbejderMetal i øvrigtKvindedominerede uddannelserKøkken og serviceassistent mv.Sygeplejerske (mvu)Social- og sundhedsassistentSocial- og sundhedshjælper,sygehjælper, plejehjems-assistentSprog (kvu)Tandplejer og tandteknikker(kvu)Levnedsmiddel og husholdning(mvu)Sundhed i øvrigt (kvu)Sundhed i øvrigt (mvu)Frisør1172971262707341901134641.130111Ledig-heds-procent1,73,41,62,23,32,62,73,23,36,3MændAntal iarbejds-styrken38.90666.75616.64732.55947.88110.9515.99719.81338.6063.578Ledig-heds-procent0,81,31,70,91,71,71,92,11,95,4ForskelLedig-heds-forskel0,92,1-0,11,41,61,00,81,11,40,9

TABEL 2.5Den kønsmæssige ledighedsforskel for forskelligeuddannelsesniveauer, 2007.KvinderAntal iarbejds-styrkenGrundskoleKorte videregåendeuddannelserErhvervsfaglige praktik-og hovedforløbLange videregåendeuddannelserBachelorAlmengymnasialeuddannelserErhvervsgymnasialeuddannelserMellemlange videre-gående uddannelser308.92464.137440.15487.76426.36598.92237.081253.583Ledig-heds-procent5,43,12,93,03,02,71,61,7MændAntal iarbejds-styrken378.58195.370562.494119.08722.29579.83040.643140.063Ledig-heds-procent3,61,91,92,22,52,41,31,9ForskelLedig-heds-forskel1,81,20,90,90,50,30,3-0,2

Tabel 2.6 viser de 10 a-kasser, hvor ledighedsforskellen mellem kvinderog mænd er størst. Der er kun fire a-kasser, som har en lavere ledighedfor kvinder end for mænd. Det er bl.a. FOA (Fag og Arbejdes a-kasse)og Danske Sundhedsorganisationers a-kasse. Det er to af de større a-kasser, hvor omkring 90-95 pct. af medlemmerne er kvinder. I Malerfa-gets og Maritim a-kasse samt IT-fagets og Merkonomernes a-kasse, derhar relativt få medlemmer, er kvindernes ledighed også lavest. Andre a-kasser, med en betydelig overvægt af kvindelige medlemmer, har en le-dighedsprocent for mænd og kvinder, der er næsten ens. Det drejer sigom Børne- og ungdomspædagogernes a-kasse, Lærernes a-kasse, Han-dels- og kontorfunktionærernes a-kasse og Socialpædagogernes a-kasse.

TABEL 2.6De 10 a-kasser, hvor der er størst ledighedsforskel mellem kønnene,2007.LedighedsprocentKvinderKvinders ledighed størst i forhold tilmænds ledighedTeknikereFaglig Fælles a-kasse (3F)Nærings- og NydelsesmiddelarbejdereMetalarbejdereTræ-Industri-BygMagistreKristelig a-kasseSelvstændige Erhvervsdrivende (ASE)BusinessEl-fagetMænds ledighed størst i forhold tilkvinders ledighedMalerfaget og MaritimeFag og Arbejde (FOA)Danske SundhedsorganisationerIT-faget og Merkonomer (PROSA)Børne- og UngdomspædagogerLærereHandels- og Kontorfunktionærer (HK)Funktionærer og TjenestemændAkademikereSocialpædagogerKilde: Statistikbanken, Danmarks statistik.MændLedighedsforskel

At kvinderne har en relativ høj ledighed på de mandsdominerede dele afarbejdsmarkedet kan bl.a. skyldes, at kvinderne her møder barrierer ogmodvilje. Det kan være, at de mandsdominerede arbejdspladser har svæ-rere ved at acceptere og håndtere, at kvinder typisk har flere opgaver ihjemmet og i relation til hjemmeboende børn end mænd. Når det især erkvinderne, der skal hente og bringe børn i daginstitution og skole, mind-skes deres geografiske mobilitet og fleksibilitet, se fx Deding & Lausten(2008) og Specialfunktionen for ligestilling (2008). Arbejdsgiverne og demandlige ansatte på de mandsdominerede arbejdspladser kan derformuligvis foretrække, at der ansættes mænd i stedet for kvinder.Omvendt anføres det ofte, at mænd, der finder beskæftigelse ikvindefag, i stedet for at møde begrænsninger i mange tilfælde møder

Både blandt arbejdsløshedsdagpenge- og kontanthjælpsmodtagerne ud-gør kvinder en større andel end mændene, jf. tabel 2.7. Målt i fuldtids-personer udgør kvinderne 59 pct. af dagpengemodtagerne og 56 pct. afkontanthjælpsmodtagerne. For dagpengemodtagerne gælder det, at dengennemsnitlige varighed af ledighedsforløbene kun er lidt længere forkvinder end for mænd, men kvinderne berøres oftere af ledighed. Blandtde personer, der berøres af ledighed på dagpenge i løbet af året, harkvinderne gennemsnitligt 2 dagpengeforløb, hvorimod mændene kun har1,8 forløb. For kontanthjælpsmodtagerne gælder det derimod, at kvin-derne har væsentligt længere ledighedsforløb end mændene. Den gen-nemsnitlige varighed af kontanthjælpsforløbene er godt 35 uger forkvinderne og 31 uger for mændene. Blandt andet på grund af de længerekontanthjælpsforløb har de berørte kvinder lidt færre forløb i løbet afåret end mændene.At kvindernes dagpenge- og kontanthjælpsforløb er længere endmændenes skyldes bl.a., at kvindernes aktiveringsforløb varer længere(uddybes i kapitel 3). Ser vi bort fra aktiveringsperioderne, er kvindernesdagpengeforløb faktisk gennemsnitligt en halv uge kortere end mænde-nes.Tabel 2.8 viser, hvordan varigheden af afsluttede dagpenge- ogkontanthjælpsforløb fordeler sig på forskellige ugeintervaller. For dag-pengemodtagerne er fordelingen meget ens for de to køn, hvilket passergodt med, at den gennemsnitlige varighed for hhv. kvinder og mændligger tæt. For kontanthjælpsmodtagerne er der derimod hos kvinderneen kraftig overrepræsentation af forløb, der varer mere end 52 uger. Derer således 31 pct. af kvindernes forløb, der varer mere end 52 uger, hvor-imod andelen kun er 21 pct. hos mændene. Kvindelige kontanthjælps-modtagere er således i langt større grad end mandlige kontanthjælpsmod-tagere udsat for langtidsledighed.

Tabel 2.9 viser, hvilken arbejdsmarkedsmæssig status dagpengemodta-gerne har 1, 3 og 6 måneder efter, at de har afsluttet et ledighedsforløb.Det ses, at kvinderne i mindre omfang end mændene finder beskæftigel-se, og at kvinderne i større omfang vender tilbage til at modtage arbejds-løshedsdagpenge. Andelen af kvinder i kategorien ’andet’, der inkludererbarselsdagpenge og børnepasningsorlov, er også væsentligt større endandelen af mænd i denne kategori.Tabel 2.10 viser, hvilken arbejdsmarkedsmæssig status kontant-hjælpsmodtagere har i tiden, efter at de har afsluttet et kontanthjælpsfor-løb. Lidt færre kvinder end mænd finder beskæftigelse, mens flere kvin-der vender tilbage til kontanthjælpsydelsen, eller begynder på et revalide-ringsforløb.

TABEL 2.9Status 1, 3 og 6 måneder efter afsluttede arbejdsløshedsdagpenge-forløb (inkl. aktivering), 2007. Procent.1 mdr. efterKvinderBeskæftigelseA-dagpengeKontanthjælp/starthjælp mv.Revalidering/forrevalideringSygedagpengeFleksjobLedighedsydelseFørtidspension mv.AndetI altMændBeskæftigelseA-dagpengeKontanthjælp/starthjælp mv.Revalidering/forrevalideringSygedagpengeFleksjobLedighedsydelseFørtidspension mv.AndetI alt41,845,70,20,06,90,00,02,23,2100,03 mdr. efter51,633,90,30,16,40,00,03,44,4100,06 mdr. efter55,426,50,30,17,20,00,04,65,8100,0

Anm.: ’Beskæftigelse’ omfatter ud over beskæftigelse også SU-godkendte uddannelser, VEUF,VUS og SVU samt selvforsørgelse. ’Kontanthjælp/starthjælp mv.’ omfatter også personer påintroduktionsydelse. ’Førtidspension mv.’ omfatter førtidspension, overgangsydelse og efter-løn. ’Andet’ omfatter død, udvandring, orlov, servicejob, skoleydelse, ydelser efter lov om socialservice (fx tilskud til pasning af syge), barselsdagpenge og folkepension.Kilde: Jobindsats.dk, Arbejdsmarkedsstyrelsen.

TABEL 2.10Status 1, 3 og 6 måneder efter afsluttede kontanthjælpsforløb(inkl. aktivering), 2007. Procent.1 mdr. efterKvinderBeskæftigelseA-dagpengeKontanthjælp/starthjælp mv.Revalidering/forrevalideringSygedagpengeFleksjobLedighedsydelseFørtidspension mv.AndetI altMændBeskæftigelseA-dagpengeKontanthjælp/starthjælp mv.Revalidering/forrevalideringSygedagpengeFleksjobLedighedsydelseFørtidspension mv.AndetI alt43,22,041,93,61,81,00,24,61,8100,03 mdr. efter43,91,641,23,51,91,00,24,72,0100,06 mdr. efter44,51,439,13,22,91,10,25,12,6100,0

Anm.: ’Beskæftigelse’ omfatter ud over beskæftigelse også SU-godkendte uddannelser, VEUF,VUS og SVU samt selvforsørgelse. ’Kontanthjælp/starthjælp mv.’ omfatter også personer påintroduktionsydelse. ’Førtidspension mv.’ omfatter førtidspension, overgangsydelse ogefterløn. ’Andet’ omfatter død, udvandring, orlov, servicejob, skoleydelse, ydelser efter lov omsocial service (fx tilskud til pasning af syge), barselsdagpenge og folkepension.Kilde: Jobindsats.dk, Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Kvinder deltager i væsentligt mindre grad end mænd på arbejdsmarkedet.De kvinder, der er på arbejdsmarkedet, har et større ledighedsomfangend mændene. Kvinderne har det især svært på de mandsdominerededele af arbejdsmarkedet. På de kvindedominerede områder, som fx isundheds- og plejesektoren, har kvinderne derimod ofte en lavere ledig-hed end mændene. Kvinderne er i overtal både blandt modtagerne afarbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp.At der er flere kvindelige end mandlige dagpengemodtagereskyldes især, at kvinderne oftere berøres af ledighed. Varigheden af dag-

Jobcentrene tilbyder de ledige en række aktiviteter for at hjælpe dem medat få et arbejde. De ledige indkaldes fx til forskellige typer af samtaler, ogde tilbydes forskellige aktiveringsforløb. Mange af aktiviteterne har ret ogpligt-karakter. Det vil sige, at de ledige har ret til at modtage tilbud om atdeltage i bestemte aktiviteter efter en nærmere afgrænset ledighedsperio-de, og at de har pligt til at deltage i aktiviteterne – hvis de fortsat ønskerat modtage arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp.I dette kapitel ser vi på, hvorvidt der er forskel på, hvilken be-skæftigelsesindsats kvinder og mænd får. Vi belyser bl.a., i hvilket om-fang CV-samtaler og jobsamtaler gennemføres rettidigt, hvor mangejobsamtaler og henvisningssamtaler, der gennemføres, i hvilket omfangaktiveringsforløb påbegyndes rettidigt, og hvilke aktiveringstyper deledige deltager i.

CV-samtaler, jobsamtaler og henvisningssamtaler gennemføres for de tokøn.Ledige, der modtager dagpenge eller kontanthjælp udelukkendepga. ledighed, skal indlægge et CV i Jobnet. Senest 1 måned efter, at maner registreret som ledig, skal der gennemføres en CV-samtale. For dag-pengemodtagere afholdes samtalen hos a-kassen, og for modtagere afkontanthjælp afholdes samtalen hos jobcentret. Ved CV-samtalen god-kendes den lediges CV, og det aftales, hvordan jobsøgningen kan under-støttes.For knap 90 pct. af de ledige dagpengemodtagere gennemføresCV-samtalen til tiden. Lidt flere kvinder end mænd får en CV-samtale tiltiden. For 88,2 pct. af kvinderne og 87,4 pct. af mændene afholdes CV-samtalen rettidigt, jf. tabel 3.1. For modtagere af kontanthjælp har detikke været muligt at indhente oplysninger om rettidigheden af CV-samtalerne.

lægges kontaktforløbet, indholdet i beskæftigelsesindsatsen fastlægges, ogder følges op på indgåede aftaler.Rettidigheden er lidt højere for kvinder end for mænd. Blandtdagpengemodtagere får 79,3 pct. af kvinderne deres jobsamtale til tiden,hvorimod andelen er 77,6 pct. for mændene, jf. tabel 3.1. Blandt kon-tanthjælpsmodtagere får 62,5 pct. af kvinderne og 61,8 pct. af mændenederes jobsamtaler til tiden. En mulig forklaring på den lavere rettidighedfor mænd kan være, at mænd i større omfang end kvinder udebliver frade samtaler, som de er indkaldt til. Svarer (2007) viser med udgangs-punkt i data fra 2003-2005, at mænd i højere grad end kvinder bliverpålagt rådighedssanktioner, fordi de er udeblevet fra aftalte samtaler.Hyppigheden af jobsamtaler i kontaktforløbet er ikke væsentligtforskellig for kvinder og mænd. For dagpengemodtagere udgør kvinder-nes andel af de afholdte jobsamtaler godt 60 pct., jf. tabel 3.2.1Det sva-rer ca. til kvindernes andel af den samlede ledighed. Kvindernes andel afde afholdte jobsamtaler er også højest i Beskæftigelsesregion Nordjyl-land, som har den største merledighed for kvinder, og lavest i Beskæfti-gelsesregion Hovedstaden-Sjælland, som har den laveste merledighed forkvinder.Jobcentrene hjælper virksomhederne med at skaffe arbejdskraft.Det er interessant at se på, om der er forskel på, i hvilket omfang kvinderog mænd henvises til de ledige job, når virksomhederne placerer job-ordrer hos jobcentrene. Det kan belyses ved at se på antallet af henvis-ningssamtaler. En henvisningssamtale er en samtale mellem en ledig, derer blevet udvalgt af jobcentret i forbindelse med en jobordre, og denarbejdsgiver, der har placeret jobordren hos jobcentret.Kvindernes andel af de afholdte henvisningssamtaler er godt 60pct. (se tabel 3.2), hvilket igen omtrent svarer til kvindernes andel af densamlede ledighed. Det ser således overordnet set ikke ud til, at der er envæsentlig kønsmæssig forskel i jobcentrenes henvisning af arbejdskraft iforbindelse med virksomhedernes jobordrer.

Det primære formål med aktiveringstilbud er at opkvalificere de ledigeskompetencer, så de passer bedre til efterspørgslen på arbejdsmarkedet.De fleste evalueringer af aktiveringsindsatsen viser dog, at der er en me-get begrænset eller slet ingen beskæftigelseseffekt af de fleste aktiverings-typer. Kun aktivering med løntilskud i private virksomheder ser ud til athave en positiv beskæftigelseseffekt, jf. fx Det Økonomiske Råd (2007).Der kan dog være en motivationseffekt af aktivering. Flere un-dersøgelser viser, at de lediges afgang til beskæftigelse stiger, når de stårover for at skulle deltage i aktivering (se fx Geerdsen, 2006; Det Øko-nomiske Råd, 2007; Rosholm & Svarer, 2008; Graversen & van Ours,2008). Hvis der er en motivationseffekt af aktivering, kan det være opti-malt at tilbyde de ledige aktivering relativt tidligt i ledighedsforløbet.OECD (2005) anbefaler således, at aktiveringsindsatsen fremrykkes. Entidlig aktivering indebærer dog også en risiko for, at flere personer fastlå-ses i ledighed. De ledige er således generelt mindre tilbøjelige til at findeet arbejde, mens de deltager i aktivering.Indretningen af aktiveringsindsatsen kan altså have betydningfor, hvor hurtigt de ledige kommer i arbejde, og en evt. opkvalificerings-effekt af aktiveringen kan også have betydning for, hvilken slags arbejdeden aktiverede får. I det følgende ser vi nærmere på, hvilken aktiverings-indsats jobcentrene giver kvinder og mænd, for at afdække, om der skullevære kønsmæssige forskelle i indsatsen.

Dagpengemodtagere har ret og pligt til at deltage i første aktiveringsfor-løb senest efter 9 måneders ledighed, hvis de er mellem 30 og 60 år, ogefter 6 måneder, hvis de er under 30 år eller over 60 år. Kontanthjælps-modtagere skal deltage i første aktiveringsforløb efter 13 ugers ledighed,hvis de er under 30 år, og efter 9 måneder, hvis de er 30 år eller derover.2For alle ledige gælder det, at de efter første aktiveringsforløb har ret ogpligt til et nyt efterfølgende aktiveringstilbud, hver gang de har været påoffentlig forsørgelse i 6 måneder.Tabel 3.3 viser, hvor stor en andel af dagpenge- og kontant-hjælpsmodtagerne, der påbegynder deres aktiveringsforløb rettidigt. Dekvindelige dagpengemodtagere påbegynder oftere et aktiveringsforløb tiltiden end mændene. Godt 80 pct. af kvinderne påbegynder første aktive-ringsforløb rettidigt, mens det kun gælder ca. 75 pct. af mændene. For deefterfølgende aktiveringsforløb er andelen, der påbegynder aktiveringenrettidigt, 82 pct. for kvinderne og 80 pct. for mændene.For kontanthjælpsmodtagerne er det i modsætning til dagpen-gemodtagerne mændene, der i størst omfang påbegynder deres aktive-ringsforløb til tiden. Andelen, der påbegynder deres aktivering rettidigt,er godt 2 procentpoint højere for mændene end for kvinderne – og detgælder både for det første og de efterfølgende aktiveringsforløb.At rettidigheden er størst for kvinder blandt dagpengemodtager-ne kan i et vist omfang skyldes, at kvinderne i større omfang møder optil aftalte jobsamtaler på jobcentret eller hos anden aktør (hvor tidspunktog indhold af evt. aktivering aftales), og at de i mindre omfang bryder deaftaler om aktivering, der indgår i jobplanen, se Svarer (2007). En muligårsag til, at rettidigheden mht. aktivering er lavest for kvinder blandtkontanthjælpsmodtagerne, kan være det forhold, at kvinderne gennem-snitligt set er mindre arbejdsmarkedsparate (flere er fx udsat for langvarigledighed), og at det relevante tilbud for flere kvinder derfor består i reva-lidering eller et fleksjob – og ikke aktivering. For revalidering og fleksjober der ikke på samme måde som for aktivering faste regler for, hvornårforløbene skal påbegyndes.

Brugen af de forskellige aktiveringstyper er ret ens for kvinder og mænd.Blandt dagpengemodtagerne deltager kvinder dog i lidt mindre grad endmænd i vejlednings- og afklaringsforløb samt aktivering med privat løn-tilskud (dvs. ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere), jf. tabel3.4. Omvendt deltager kvinder i lidt større grad end mænd i aktiveringmed offentligt løntilskud og virksomhedspraktik. Blandt kontanthjælps-modtagerne er der relativt set også færrest kvinder, der deltager i vejled-nings- og afklaringsforløb samt aktivering med privat løntilskud. Lidtflere kvinder end mænd deltager i opkvalificering eller virksomhedsprak-tik. Aktivering med offentligt løntilskud bruges meget sjældent. Kun 0,2pct. af de aktiverede kontanthjælpsmodtagere deltager i aktivering medoffentligt løntilskud.

TABEL 3.4Aktiveringsforløb påbegyndt i 2007 fordelt på typer af tilbud. Procent.A-dagpengeKvinderHele landetVejledning og afklaringOpkvalificeringPrivat løntilskudOffentligt løntilskudVirksomhedspraktikØvrige foranstaltningerHovedstaden-SjællandVejledning og afklaringOpkvalificeringPrivat løntilskudOffentligt løntilskudVirksomhedspraktikØvrige foranstaltningerMidtjyllandVejledning og afklaringOpkvalificeringPrivat løntilskudOffentligt løntilskudVirksomhedspraktikØvrige foranstaltningerNordjyllandVejledning og afklaringOpkvalificeringPrivat løntilskudOffentligt løntilskudVirksomhedspraktikØvrige foranstaltningerSyddanmarkVejledning og afklaringOpkvalificeringPrivat løntilskudOffentligt løntilskudVirksomhedspraktikØvrige foranstaltninger25,647,63,612,59,61,1Mænd27,748,06,38,48,21,4KontanthjælpKvinder34,248,21,70,215,50,2Mænd37,045,83,50,213,20,3

ten af de øvrige aktiveringstyper, jf. gennemgangen af effektstudier ikapitel 4. Når kvinder i mindre grad end mænd deltager i aktivering medprivat løntilskud, er det imidlertid ikke klart, i hvilket omfang det skyldesjobcentrenes indsats, kvindernes ønsker og forudsætninger eller virk-somhedernes præferencer. Vi vil ikke gå i dybden med dette spørgsmål,men nøjes med at belyse, i hvilket omfang kvinder og mænd i forskelligeaktiveringstyper adskiller sig fra hinanden i forhold til følgende karakteri-stika: alder, matchgruppekategorisering, herkomst, a-kassemedlemskabog graden af offentlig forsørgelse før aktiveringsforløbet.Som det ofte fremføres, ser deltagerne i aktivering med privatløntilskud ud til at være de mest ressourcestærke blandt de aktiverede.Blandt dagpengemodtagerne gælder det for begge køn, at en relativ storandel af deltagerne i aktivering med privat løntilskud er indplaceret i denbedste matchgruppe (matchkategori 1), jf. tabellerne 3.5 og 3.6. Blandtkontanthjælpsmodtagerne er de mest arbejdsmarkedsparate (matchkate-gorierne 1-3) også overrepræsenteret i den gruppe af aktiverede, derdeltager i aktivering med privat løntilskud, jf. tabellerne 3.7 og 3.8.I a-kasser, der har mange medlemmer med en uddannelse ellererhvervserfaring, som retter sig mod den offentlige sektor (som fx FOA– Fag og arbejdes a-kasse og a-kasser inden for FTF-området), er derrelativt få, der deltager i aktivering med privat løntilskud. For eksempeldeltager kun 3 pct. af de kvindelige dagpengemodtagere, som er med-lemmer af FOA – Fag og arbejdes a-kasse, i aktivering med privat løntil-skud, mens medlemmerne af FOA udgør over 12 pct. af alle aktiveredekvinder, jf. tabel 3.5.3

TABEL 3.5Deskriptiv statistik for dagpengemodtagere, der påbegyndte etaktiveringsforløb i 2007, kvinder.Vejled-ning ogafklaringAlder, gennemsnitMatchkategorier, pct.- 1: Umiddelbart match- 2: Høj grad af match- 3: Delvis match- 4-5: Lav grad afmatch/intet match- Ingen eller foreløbigmatchkategoriHerkomst, pct.- Danskere- Efterkommere- Indvandrere, vestlige- Indvandrere, ikke-vestligeA-kasser, pct.- Akademiske a-kasser- A-kasser inden forFTF-området- A-kasser inden forbyggefagene- Faglig fælles a-kasse (3F)- HK Danmarks a-kasse- A-kasser for selvstændige- Uafhængige a-kasser- FOA – Fag og arbejdesa-kasse- Metalarbejdernes a-kasse- Nærings- og nydelsesmid-delarbejdernes a-kasse- Øvrige a-kasserGraden af off. forsørgelse1 år før aktivering, pct.Graden af off. forsørgelse2 år før aktivering, pct.Graden af off. forsørgelse3 år før aktivering, pct.Antal personer42,956,137,25,60,40,883,91,63,211,28,711,90,919,321,05,214,011,10,41,85,776,559,450,510.569Opkvali-ficering43,050,643,45,30,30,380,81,34,413,59,611,60,719,117,85,413,714,20,51,26,280,263,152,415.897Privatløn-tilskud40,559,037,23,10,10,586,71,03,98,415,55,50,714,424,56,120,43,00,81,28,080,657,845,01.531Off.Løn-tilskud44,948,344,37,10,20,285,51,23,69,710,29,70,820,623,74,111,914,50,31,43,086,067,153,74.764Virksom-heds-praktik43,952,440,46,50,30,487,81,03,47,910,610,80,919,518,86,214,910,70,41,65,782,062,650,84.150Alle

TABEL 3.6Deskriptiv statistik for dagpengemodtagere, der påbegyndte etaktiveringsforløb i 2007, mænd.Vejled-ning ogafklaringAlder, gennemsnitMatchkategorier, pct.- 1: Umiddelbart match- 2: Høj grad af match- 3: Delvis match- 4-5: Lav grad afmatch/intet match- Ingen eller foreløbigmatchkategoriHerkomst, pct.- Danskere- Efterkommere- Indvandrere, vestlige- Indvandrere, ikke-vestligeA-kasser, pct.- Akademiske a-kasser- A-kasser inden forFTF-området- A-kasser inden forbyggefagene- Faglig fælles a-kasse (3F)- HK Danmarks a-kasse- A-kasser for selvstændige- Uafhængige a-kasser- FOA – Fag og arbejdesa-kasse- Metalarbejdernes a-kasse- Nærings- og nydelsesmid-delarbejdernes a-kasse- Øvrige a-kasserGraden af off. forsørgelse1 år før aktivering, pct.Graden af off. forsørgelse2 år før aktivering, pct.Graden af off. forsørgelse3 år før aktivering, pct.Antal personer44,649,642,56,50,60,977,81,74,016,411,87,73,929,28,17,912,12,85,32,09,071,851,03,27.534Opkvali-ficering44,146,746,55,60,50,775,41,64,718,312,78,72,926,88,17,913,33,05,72,09,075,353,544,110.631Privatløn-tilskud42,852,541,65,00,30,582,11,13,913,014,04,73,123,99,49,115,70,96,31,811,076,250,038,71.759Off.løn-tilskud47,641,348,59,60,40,285,00,83,410,912,26,53,632,010,44,99,05,96,12,56,885,764,453,12.096Virksom-heds-praktik45,847,544,86,70,40,683,71,44,210,815,38,04,124,48,08,612,52,65,41,89,278,554,643,52.363Alle

TABEL 3.7Deskriptiv statistik for kontanthjælpsmodtagere, der påbegyndte etaktiveringsforløb i 2007, kvinder.Vejled-ning ogafklaringAlder, gennemsnitMatchkategorier, pct.- 1: Umiddelbart match- 2: Høj grad af match- 3: Delvis match- 4: Lav grad af match- 5: Intet match- Ingen eller foreløbigmatchkategoriHerkomst, pct.- Danskere- Efterkommere- Indvandrere, vestlige- Indvandrere, ikke-vestligeGraden af off. forsørgelse1 år før aktivering, pct.Graden af off. forsørgelse2 år før aktivering, pct.Graden af off. forsørgelse3 år før aktivering, pct.Antal personer34,011,015,717,238,99,37,970,71,83,024,672,369,165,719.899Opkvali-ficering34,48,313,916,645,210,25,964,11,63,031,277,172,968,922.696Privatløn-tilskud36,07,724,727,632,90,76,360,50,73,135,789,082,277,41.190Off.løntil-skud37,720,821,718,331,71,75,866,71,71,730,088,582,282,1120Virksom-heds-praktik34,16,415,720,247,64,75,373,11,22,723,084,076,671,28.124Alle

En forklaring på, at færre kvinder deltager i aktivering med privat løntil-skud, kan være, at relativt mange kvinder har uddannelser og erhvervser-faring, der retter sig mod den offentlige sektor. Det er muligt, at dissekvinder forsat ønsker at arbejde i den offentlige sektor, eller at arbejdsgi-verne i den private sektor foretrækker personer med erhvervsrelevantuddannelse og erhvervserfaring, når der ansættes arbejdskraft med løntil-skud.Det gælder imidlertid for alle de betragtede a-kassegrupperblandt dagpengemodtagerne, at andelen af kvinder, der deltager i aktive-ring med privat løntilskud, er lavere end andelen af mændene, jf. bilags-tabel 3.A. Det tyder på, at andre forhold end kvindernes orientering modden offentlige sektor kan have betydning for den lave kvindeandel blandtaktiverede med privat løntilskud.

TABEL 3.8Deskriptiv statistik for kontanthjælpsmodtagere, der påbegyndte etaktiveringsforløb i 2007, mænd.Vejled-ning ogafklaringAlder, gennemsnitMatchkategorier, pct.- 1: Umiddelbart match- 2: Høj grad af match- 3: Delvis match- 4: Lav grad af match- 5: Intet match- Ingen eller foreløbigmatchkategoriHerkomst, pct.- Danskere- Efterkommere- Indvandrere, vestlige- Indvandrere, ikke-vestligeGraden af off. forsørgelse1 år før aktivering, pct.Graden af off. forsørgelse2 år før aktivering, pct.Graden af off. forsørgelse3 år før aktivering, pct.Antal personer35,213,216,715,935,49,99,075,72,62,818,860,959,357,619.140Opkvali-ficering35,611,815,915,539,710,07,073,32,63,220,966,763,160,320.631Privatløntil-skud36,18,120,224,836,62,08,374,91,82,920,379,868,864,12.215Off.Løntil-skud40,09,822,029,330,52,46,175,60,03,720,786,378,871,782Virksom-heds-praktik35,67,216,219,244,86,16,579,61,82,316,376,167,763,56.582Alle

Aktiveringsforløbene har en længere varighed for kvinderne end formændene. Det gælder for både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagerne,at kvindernes aktiveringsforløb er mere end 2 uger længere end mænde-nes, jf. tabel 3.9. Årsagen er primært, at kvindernes opkvalificeringsfor-løb samt vejlednings- og afklaringsforløb er mere langvarige end mæn-denes, jf. tabel 3.10. Vi har desværre ikke detaljerede oplysninger omindholdet af aktiveringsforløbene, så det er ikke muligt at give en fyldest-gørende forklaring på, hvorfor kvindernes forløb er længere end mænde-nes. En forklaring kunne være, at nogle af de langvarige opkvalificerings-forløb retter sig mod ansættelse i den offentlige sektor. Der er fx mangekvinder, der opkvalificeres til ansættelse som social- og sundhedshjælpereller social- og sundhedsassistent.

Tabel 3.11 viser aktiveringsgraden for dagpenge- og kontanthjælpsmod-tagere. Aktiveringsgraden angiver andelen af tiden som arbejdsløs (inkl.aktivering), der er tilbragt i aktivering. Blandt dagpengemodtagerne eraktiveringsgraden væsentligt højere for kvinder end for mænd. Menskvinder er aktiveret ca. 25 pct. af tiden, mens de er arbejdsløse, er ande-len kun ca. 18 pct. for mændene. For kontanthjælpsmodtagerne er akti-veringsgraden derimod stort set den samme for kvinder og mænd. Detskyldes, at både længden af aktiveringsperioder og passive ledighedsperi-oder er længere for kvinderne end for mændene. For dagpengemodta-gerne er længden af de passive ledighedsperioder faktisk lidt kortere forkvinderne end for mændene.

Overordnet set er der ikke store forskelle mellem beskæftigelsesindsatsenfor kvinder og mænd. Lidt flere kvinder end mænd får deres CV-samtaler og jobsamtaler rettidigt. Hyppigheden af jobsamtaler i kontakt-forløbet er relativt ens for de to køn. Der er heller ikke væsentlig forskelpå, i hvilket omfang kvinder og mænd henvises til de ledige job, somvirksomhederne har bedt jobcentrene om at formidle arbejdskraft til.De kvindelige dagpengemodtagere påbegynder oftere deres akti-veringsforløb til tiden end de mandlige dagpengemodtagere. For kon-tanthjælpsmodtagerne er rettidigheden i forhold til aktivering derimodlidt større for mændene end for kvinderne. Færre kvinder end mænddeltager i vejlednings- og afklaringsforløb samt aktivering med privatløntilskud. Omvendt er der flere kvinder, der deltager i virksomheds-praktik, aktivering med offentligt løntilskud og opkvalifice-ring/uddannelsesaktivering.En mulig årsag til, at færre kvinder deltager i aktivering med pri-vat løntilskud, er, at kvindernes uddannelse og erhvervserfaring ofte errettet mod den offentlige sektor. Det er dog formentlig ikke den enesteårsag. Der er således færre kvinder end mænd i aktivering med privatløntilskud for alle de a-kassegrupper, der betragtes i rapporten. Heraf erder a-kasser, som primært har medlemmer, der normalt ansættes i denprivate sektor. Endelig er kvindernes aktiveringsforløb længere endmændenes, hvilket primært skyldes, at kvinder, der deltager i opkvalifice-

Aktuelt er der ikke den store forskel på, hvilke aktiveringsforløb mændog kvinder deltager i. Kvinderne deltager dog i lidt mindre omfang iaktivering med privat løntilskud og i lidt større omfang i aktivering medoffentligt løntilskud eller virksomhedspraktik, jf. kapitel 3.Det er ikke nødvendigvis optimalt, at sammensætningen af akti-veringsindsatsen er helt ens for de to køn. Hvis nogle aktiveringstypervirker bedre for kvinder end for mænd, vil det være hensigtsmæssigt, atflere kvinder end mænd deltager i disse aktiveringstyper. Omvendt, hvisalle aktiveringstyper virker lige godt, er den kønsmæssige fordeling påforskellige aktiveringstyper ikke vigtig. For at belyse om de forskelligeaktiveringstyper har forskellig effekt for mænd og kvinder, viser vi i tabel4.1 simple effektmål for dagpengeberettigede ledige, der har deltaget iaktivering. Tabel 4.2 viser tilsvarende tal for kontanthjælpsmodtagere.

4. En forudsætning for, at det anvendte effektmål giver et dækkende billede af den faktiske effektaf aktiveringsforløbene, er, at selvforsørgelsesgraden før aktiveringsforløbet er på niveau medden selvforsørgelsesgrad, de ledige ville have oplevet efterfølgende, hvis de ikke havde deltaget iaktivering: Hvis selvforsørgelsesgraden før aktiveringsforløbet er 20 pct., så skal den efterfølgen-de også være 20 pct. i den tænkte situation, hvor de ledige ikke deltager i aktivering. Er den fakti-ske selvforsørgelsesgrad efter aktiveringen 30 pct., er effekten således 10 procentpoint. Hvisselvforsørgelsesgraden uden aktivering også ville have været 30 pct., er der derimod ingen effektaf aktiveringen. Antagelsen om en uændret selvforsørgelsesgrad over tid i fravær af aktivering erimidlertid problematisk. Man skal typisk have været ledig i en længere periode for at blive aktive-ret. Selvforsørgelsesgraden før aktivering vil derfor normalt være ret lav. Mange ledige finder selvet job efter noget tid – selv om de ikke bliver aktiveret – og der vil være en tendens til, at deresselvforsørgelsesgrad stiger til et mere normalt niveau. Kun en del af forbedringen i selvforsørgel-

hjælpsmodtagere er effekten i størrelsesordenen 35-40 procentpoint.Den relativt lave andel i aktivering med privat løntilskud blandt kvinder-ne er med til at mindske effekten af den aktiveringsindsats, kvindernemodtager. Hvis andelen i privat løntilskud blandt kvinderne voksede tilat være den samme som for mændene, ville den samlede beskæftigelses-effekt af aktiveringen for kvinderne være lidt større.De simple effektmål, der er beregnet i tabel 4.1 og tabel 4.2, kankritiseres for ikke i tilstrækkeligt omfang at tage højde for, at deltagerne iforskellige aktiveringstyper ofte har forskellige forudsætninger. Det er fxtypisk de stærkeste ledige, der deltager i aktivering med privat løntilskud– ledige som ofte selv finder et ordinært job, hvis de ikke deltager i akti-vering. Hvis der ikke tages højde for deltagernes forskellige forudsætnin-ger, kan de simple effektmål være misvisende.5Vi har derfor også lavet et mindre litteraturstudie vedrørende ef-fekterne af forskellige aktiveringstyper for mænd og kvinder. Der fokuse-res på forskningsmæssige studier, der bruger danske data. Kun studier,der laver separate analyser for de to køn, og studier, der er gennemførtefter arbejdsmarkedsreformen i 1994, er medtaget. Bergemann & vanden Berg (2006) har set på den internationale litteratur på området, og dekonkluderer, at effekterne af aktivering i de europæiske lande typisk erstørre for kvinder end for mænd. Dette resultat gælder dog især for lan-de, hvor relativt få kvinder deltager i arbejdsstyrken. I lande med en højerhvervsfrekvens for kvinder – som i Danmark – er der generelt mindreforskel i effekterne for mænd og kvinder.Fælles for de fleste af de danske studier, der refereres til i detfølgende, er, at de bruger relativt gamle data fra 1990’erne. Resultaterneer derfor ikke nødvendigvis dækkende for den nuværende situation meden meget lav ledighed og mangel på arbejdskraft.

Effekten af aktiveringsindsatsen for de dagpengeberettigede ledige erblevet belyst i en række undersøgelser over de sidste 10 år. Langagers(1997) evaluering af arbejdsmarkedsreformen i 1994 viser, at der genereltkun er mindre forskel på, hvordan forskellige aktiveringstyper virker formænd og kvinder. Blandt aktiverede i passivperioden er effekten af pri-vat jobtræning lidt større for mænd end for kvinder, mens effekten afuddannelsesaktivering er størst for kvinder. I aktivperioden er effekten afoffentlig jobtræning større for mænd end for kvinder. Arbejdsministeriet(2000) når frem til, at effekten af aktivering er større for mænd end forkvinder. Analyserne tager dog ikke højde for eventuelle forskelle i red-skabssammensætningen mellem de to køn. Graversen & Weise (2001)finder, at effekten af de forskellige aktiveringstyper er relativt ens formænd og kvinder. Det Økonomiske Råd (2002) finder ingen væsentligeforskelle mellem effekten af aktivering for kvinder og effekten af aktive-ring for mænd. Den største forskel mellem effekterne for de to køn fin-des for privat jobtræning (privat løntilskud), hvor effekten er større forkvinder end for mænd. Jespersen et al. (2006) sammenligner effekten afuddannelsesaktivering (ordinær uddannelse med uddannelsesgodtgørelseog særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb) for mænd ogkvinder. Resultaterne tyder imidlertid ikke på, at beskæftigelseseffektenaf uddannelsesaktivering er forskellig for de to køn. Analyserne i Munch& Skipper (2008) viser derimod, at uddannelsesaktivering virker lidt bed-re for kvinder end for mænd. For andre aktiveringstyper findes ingenkønsmæssig forskel i effekterne. Geerdsen & Geerdsen (2006) finder, atkvinder og mænd har stort set samme sandsynlighed for at komme ibeskæftigelse efter et aktiveringsforløb.Med udgangspunkt i et forsøg (Hurtigti gang I),der blev gennem-ført i de tidligere AF-regioner Storstrøm og Sønderjylland i 2005-2006,finder Graversen et al. (2007) og Graversen & van Ours (2008), at effek-ten af en tidlig intensiv indsats bestående af et afklarings- og jobsøg-ningsforløb, hyppige kontaktsamtaler og aktivering er næsten ens for deto køn. Den målte effekt af indsatsen består i dette tilfælde ikke kun afen opkvalificeringseffekt, men også af en motivationseffekt. Motiva-tionseffekten består i, at nogle ledige finder beskæftigelse hurtigere, endde ville have gjort uden udsigten til aktivering, fordi de gerne vil undgå at

deltage i de obligatoriske aktiviteter, der er en del af den tidlige indsats.En undersøgelse lavet af Rosholm & Svarer (2008a) finder, at der er enbetydelig motivationseffekt for mænd, hvorimod der ikke ser ud til atvære en motivationseffekt for kvinder. Taget for pålydende indebærerdette resultat, at det kan være hensigtsmæssigt at tilbyde mændene akti-vering på et tidligere tidspunkt end kvinderne. En foreløbig evaluering afen række nye forsøg med en tidlig intensiv beskæftigelsesindsats (Hurtigtigang II)viser også, at der er en svag tendens til, at udsigten til snarligdeltagelse i aktivering især påvirker mænd – kvinder har derimod i højeregrad gavn af intensive kontaktforløb med hyppige samtaler (se Rosholm& Svarer, 2008b).

Der er også lavet forskningsmæssige studier, der ser på effekterne af deaktiveringsforløb, som kontanthjælpsmodtagerne deltager i. Weise &Brogaard (1997) samt Graversen & Weise (2001) finder, at effekten afforskellige aktiveringstyper er stort set den samme for mænd og kvinder.Bolvig et al. (2003) finder med udgangspunkt i data fra Århus Kommu-ne, at uddannelsesaktivering virker dårligst for mænd, mens beskæftigel-sesaktivering (inkluderer privat og offentlig jobtræning samt beskæftigel-sesprojekter) virker bedst for mænd – i hvert fald hvis aktiveringsforlø-bet påbegyndes tidligt i ledighedsforløbet. Hvis beskæftigelsesaktiveringpåbegyndes efter mere end 1 års ledighed, er effekten størst for kvinder.Graversen & Jensen (2008) sammenligner effekten af privat jobtræningmed effekten af andre aktiveringstyper. Analyserne viser, at privat job-træning har en markant større effekt end de andre aktiveringstyper –men effekten er stort set den samme for mænd og kvinder.

undersøgelser, at der er en betydelig forskel i effekten af at deltage i for-skellige aktiveringstyper. Aktivering med privat løntilskud er i næsten alleeffektstudier det mest effektive aktiveringsredskab, hvorimod uddannel-sesaktivering ofte har en begrænset effekt.Da effekten af aktivering er meget ens for de to køn, vil det i etligestillingsperspektiv være hensigtsmæssigt med en relativt ensartet for-deling af kønnene på de forskellige aktiveringstyper. Kvinder er aktueltunderrepræsenteret i aktivering med privat løntilskud. Det kan i et vistomfang forklares med, at kvinders uddannelse og erhvervserfaring i stør-re omfang end mændenes er rettet mod den offentlige sektor.

Det er også interessant at belyse, om der er forskel på, hvordan kvinderog mænd behandles i forbindelse med sygdom og reduktioner i arbejds-evnen. Anvendes der forskellige vurderingskriterier for de to køn, når detfastlægges, hvilken offentlig indsats der skal gives for at afhjælpe sådanneproblemer? I dette kapitel ser vi bl.a. på, om de to køn indplaceres for-skelligt på visitationskategorier, når de modtager sygedagpenge. Vi un-dersøger desuden, om der er forskelle i vurderingskriterierne, når dertræffes beslutninger om visitation til revalidering og fleksjob og tilkendel-se af førtidspension.

TABEL 5.1Antal modtagere af sygedagpenge, gennemsnitligt antal forløb perperson og gennemsnitlig varighed af forløb, 2007.AntalberørtepersonerHele landetHovedstaden-SjællandMidtjyllandNordjyllandSyddanmarkKvinderMændKvinderMændKvinderMændKvinderMændKvinderMænd259.546219.661112.41490.66459.95450.42429.03726.73559.05952.487Antalfuldtids-personer54.70538.95323.09716.16513.0609.2356.1614.53912.3779.009Fuldtidsper-soner i pct.af arbejds-styrken1,91,41,81,32,01,42,11,62,11,5Gns.varighed,uger11,09,310,79,311,49,611,18,910,99,0Gns. antalforløb perperson1,71,71,61,71,81,81,71,71,71,7

Der sker en tættere opfølgning i sager, der er visiteret til kategori 2, end isager, der er visiteret til kategori 1 eller 3. I sager, der er visiteret til kate-gori 2, skal der således holdes opfølgningssamtaler hver 4. uge mod hver8. uge i de to andre visitationskategorier.Kvinder bliver i lidt større omfang end mænd visiteret til katego-ri 2, jf. tabel 5.2, og vurderes altså i flere tilfælde til at have risiko forlangvarige sygeforløb eller risiko for reduktioner i arbejdsevnen. Kvin-derne oplever derfor også en tættere opfølgning end mændene. Hvorvidtkommunerne benytter ensartede vurderingskriterier for kvinder ogmænd ved visiteringen til de tre visitationskategorier, er det ikke muligt at

TABEL 5.2Fordeling af kvindelige og mandlige sygedagpengemodtagere på de trevisitationskategorier i sygedagpengesystemet, 2007. Procent.Umiddelbar tilbage-venden til arbejds-markedet (kat. 1)KvinderHele landetHovedstaden-SjællandMidtjyllandNordjyllandSyddanmark42,646,444,535,836,3Mænd44,847,547,741,239,0Risiko for langvarigtsygeforløb/påvirkning afarbejdsevnen (kat. 2)Kvinder20,418,818,331,421,5Mænd17,516,315,425,018,8Længerevarendesygeforløb/ alvorliglidelse (kat. 3)Kvinder37,034,937,232,842,2Mænd37,736,236,933,842,2

TABEL 5.3Status 1, 3 og 6 måneder efter afsluttede sygedagpengeforløb, fordeltpå køn, 2007. Procent.1 mdr. efterKvinderBeskæftigelseA-dagpengeKontanthjælp/starthjælp mv.Revalidering/forrevalideringSygedagpengeFleksjobLedighedsydelseFørtidspension mv.AndetI altMændBeskæftigelseA-dagpengeKontanthjælp/starthjælp mv.Revalidering/forrevalideringSygedagpengeFleksjobLedighedsydelseFørtidspension mv.AndetI alt59,29,40,91,09,715,70,91,41,7100,03 mdr. efter58,37,91,01,011,714,81,01,72,5100,06 mdr. efter57,86,21,11,012,514,51,12,03,8100,0

Der er heller ikke stor forskel på, hvilken arbejdsmarkedsmæssig statusde to køn opnår efter et revalideringsforløb. Der er dog lidt færre kvin-der end mænd, som finder ordinær beskæftigelse, jf. tabel 5.5.Tabel 5.6 viser udvalgte karakteristika for personer, der er påbe-gyndt et revalideringsforløb i 2007. Blandt de personer, der er matchka-tegoriseret, er der færre kvinder end mænd i de to dårligste matchkatego-rier, dvs. matchkategorierne 4 og 5. 18 pct. af kvinderne og 23 pct. afmændene er placeret i disse matchkategorier. Kvinderne, der begynderpå et revalideringsforløb, er altså umiddelbart mere arbejdsmarkedspara-te end mændene. Mange (over 50 pct.) er dog ikke matchkategoriseret.Det kan bl.a. skyldes, at mange har været på sygedagpenge i lang tid in-den revalideringsforløbet. Matchkategoriseringen blev først påbegyndt i2004, og kun personer, der har modtaget arbejdsløshedsdagpenge ellerkontanthjælp, er blevet matchkategoriseret. Kvinderne har været underoffentlig forsørgelse en lidt større andel af tiden op til revalideringsforlø-bet. Det skyldes især, at de i højere grad har modtaget sygedagpenge ogbarselsdagpenge.

TABEL 5.5Status 1, 3 og 6 måneder efter afsluttede revalideringsforløb, 2007.Procent.1 mdr. efterKvinderBeskæftigelseA-dagpengeKontanthjælp/starthjælp mv.Revalidering/forrevalideringSygedagpengeFleksjobLedighedsydelseFørtidspension mv.AndetI altMændBeskæftigelseA-dagpengeKontanthjælp/starthjælp mv.Revalidering/forrevalideringSygedagpengeFleksjobLedighedsydelseFørtidspension mv.AndetI alt33,414,015,615,86,84,17,11,81,4100,03 mdr. efter37,310,413,116,77,45,26,02,11,8100,06 mdr. efter40,27,711,415,48,36,25,22,62,9100,0

TABEL 5.6Deskriptiv statistik for personer, der er påbegyndt etrevalideringsforløb i 2007, fordelt på køn.KvinderAlder, gennemsnitMatchkategorier, pct.- 1: Umiddelbart match- 2: Høj grad af match- 3: Delvis match- 4: Lav grad af match- 5: Intet match- Ingen eller foreløbig matchkategoriHerkomst, pct.- Danskere- Efterkommere- Indvandrere, vestlige- Indvandrere, ikke-vestligeGraden af off. forsørgelse 1 år før revalidering, pct.Graden af off. forsørgelse 2 år før revalidering, pct.Graden af off. forsørgelse 3 år før revalidering, pct.Andel af tid på sygedagpenge 1 år før revalidering, pct.Andel af tid på sygedagpenge 2 år før revalidering, pct.Andel af tid på sygedagpenge 3 år før revalidering, pct.Andel af tid på barselsdagp. 1 år før revalidering, pct.Andel af tid på barselsdagp. 2 år før revalidering, pct.Andel af tid på barselsdagp. 3 år før revalidering, pct.Antal personer38,011,36,65,717,21,158,190,60,92,56,087,166,652,854,928,212,32,43,84,84.888Mænd36,89,76,55,720,52,155,589,91,32,36,581,859,945,549,525,411,10,10,20,32.678Forskel1,21,50,10,0-3,4-0,92,60,7-0,40,2-0,55,36,77,45,32,81,32,33,64,6

Fleksjob er job til personer med varig nedsat arbejdsevne, som ikke kanklare beskæftigelse på normale vilkår, og hvor det heller ikke via fx reva-lidering er muligt at omplacere eller opkvalificere til beskæftigelse pånormale vilkår. Der er lidt flere kvinder end mænd i fleksjob. Kvinder ifleksjob udgør 0,9 pct. af arbejdsstyrken, mens mænd udgør knap 0,7pct. af arbejdsstyrken, jf. tabel 5.7.Der er ikke markante forskelle på, hvilken arbejdsmarkedsmæs-sig status kvindelige og mandlige deltagere i fleksjob har efter afslutnin-gen af et fleksjobforløb. Omkring 15 pct. hos begge køn er i ordinærbeskæftigelse 6 måneder efter et afsluttet fleksjobforløb, jf. tabel 5.8.Ligesom det er tilfældet for deltagere i revalidering, er færre kvinder end

TABEL 5.8Status 1, 3 og 6 måneder efter afsluttede fleksjobforløb, 2007.Procent.1 mdr. efterKvinderBeskæftigelseA-dagpengeKontanthjælp/starthjælp mv.Revalidering/forrevalideringSygedagpengeFleksjobLedighedsydelseFørtidspension mv.AndetI altMændBeskæftigelseA-dagpengeKontanthjælp/starthjælp mv.Revalidering/forrevalideringSygedagpengeFleksjobLedighedsydelseFørtidspension mv.AndetI alt19,60,02,80,319,56,337,45,78,4100,03 mdr. efter17,40,02,40,415,914,833,76,59,0100,06 mdr. efter14,50,02,30,413,422,928,67,510,4100,0

TABEL 5.9Deskriptiv statistik for personer, der er påbegyndt et fleksjobforløb i2007, fordelt på køn.KvinderAlder, gennemsnitMatchkategorier, pct.- 1: Umiddelbart match- 2: Høj grad af match- 3: Delvis match- 4: Lav grad af match- 5: Intet match- Ingen eller foreløbig matchkategoriHerkomst, pct.- Danskere- Efterkommer- Indvandrere, vestlige- Indvandrere, ikke-vestligeGraden af off. forsørgelse 1 år før revalidering, pct.Graden af off. forsørgelse 2 år før revalidering, pct.Graden af off. forsørgelse 3 år før revalidering, pct.Andel af tid på sygedagpenge 1 år før revalidering, pct.Andel af tid på sygedagpenge 2 år før revalidering, pct.Andel af tid på sygedagpenge 3 år før revalidering, pct.Antal personer46,63,52,32,37,50,883,794,10,42,43,189,381,470,034,528,422,47.652Mænd47,23,52,32,611,11,778,991,30,42,45,987,278,966,736,026,719,35.062Forskel-0,60,00,0-0,3-3,6-0,94,82,70,00,0-2,82,12,53,3-1,51,73,1

Førtidspension kan tilkendes personer, hvis arbejdsevne er varigt nedsat,og som ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgi-vende arbejde gennem aktivering, behandling, revalidering eller i etfleksjob. Lidt flere kvinder end mænd tilkendes førtidspension. I 2007udgjorde kvinder på førtidspension 4,7 pct. af arbejdsstyrken, mens dentilsvarende andel for mænd var 3,9 pct., jf. tabel 5.10.Blandt de personer, der blev tilkendt førtidspension i 2007, varfærre kvinder end mænd indplaceret i matchkategorierne 4 og 5. Mens 28pct. af kvinderne var indplaceret i disse matchkategorier, var andelen 33pct. for mændene, jf. tabel 5.11. Mænd, der tilkendes førtidspension,vurderes altså tilsyneladende til at være længere væk fra arbejdsmarkedetend kvinder, der får førtidspension. Igen er det det dog mere end halvde-len af de nye førtidspensionister, der ikke er matchkategoriseret.

TABEL 5.10Antal modtagere af førtidspension, antal påbegyndte forløb, 2007.AntalberørtepersonerHele landetHovedstaden-SjællandMidtjyllandNordjyllandSyddanmarkKvinderMændKvinderMændKvinderMændKvinderMændKvinderMænd138.908117.37357.48750.33031.60025.66314.65012.23934.21127.848Antalfuldtids-personer131.107110.28554.16547.18129.42923.72413.69311.35632.01925.830Fuldtidsper-soner i pct.af arbejds-styrken4,73,94,23,74,63,74,73,95,34,3Antalforløbpåbe-gyndt12.20011.4514.3784.1823.1682.8281.2031.1823.1242.867Andel afpåbe-gyndteforløb51,648,451,148,952,847,250,449,652,147,9

Flere kvinder end mænd modtager sygedagpenge, og kvindernes syge-dagpengeforløb er længere. Når sygedagpengeforløbene afsluttes, er derefterfølgende en mindre andel af kvinderne, der er i ordinær beskæftigel-se, og en større andel af kvinderne, der er ansat i et fleksjob. I overens-stemmelse med disse kønsforskelle vurderer kommunerne i forbindelsemed opfølgningen i sygedagpengesager, at flere kvinder end mænd harrisiko for langvarige sygeforløb eller risiko for reduktioner i arbejdsev-nen.Kvinderne er også i overtal blandt deltagerne i revalidering ogfleksjob og blandt personer, der modtager førtidspension. Mænd, dervisiteres til revalidering eller fleksjob, vurderes til at være længere væk fraarbejdsmarkedet end kvinder, der visiteres til disse foranstaltninger. Det-te resultat kunne tyde på, at der anvendes forskellige vurderingskriterierfor de to køn ved visiteringen til revalidering og fleksjob, eller at match-kategoriseringen ikke foretages på samme måde for kvinder og mænd.Det gælder også for mænd, der bliver tilkendt førtidspension, at de vur-deres til at være længere væk fra arbejdsmarkedet end kvinder, der fårtilkendt førtidspension.

TABEL 5.11Deskriptiv statistik for personer, der er påbegyndt et førtidspensions-forløb i 2007, fordelt på køn.KvinderAlder, gennemsnitMatchkategorierne, pct.- 1: Umiddelbart match- 2: Høj grad af match- 3: Delvis match- 4: Lav grad af match- 5: Intet match- Ingen eller foreløbig matchkategoriHerkomst, pct.- Danskere- Efterkommer- Indvandrere, vestlige- Indvandrere, ikke-vestligeGraden af off. forsørgelse 1 år før revalidering, pct.Graden af off. forsørgelse 2 år før revalidering, pct.Graden af off. forsørgelse 3 år før revalidering, pct.Andel af tid på sygedagpenge 1 år før revalidering, pct.Andel af tid på sygedagpenge 2 år før revalidering, pct.Andel af tid på sygedagpenge 3 år før revalidering, pct.Antal personer47,94,62,61,47,520,563,383,20,73,113,090,581,070,635,924,215,29.086Mænd47,04,12,41,78,425,058,480,70,72,516,188,779,570,329,218,410,98.464Forskel0,90,50,2-0,3-0,9-4,55,02,50,00,7-3,11,71,50,36,75,84,3

De følgende tabeller sammenligner andelen af kvinder, der deltager i engiven aktiveringstype, med andelen af mænd, der deltager i samme akti-veringstype. Sammenligningen foretages for grupper af kvinder ogmænd, der er ens mht. en given egenskab – det kan fx kan være medlem-skab af en bestemt a-kasse. Tabel 3.A indeholder tal for dagpengemodta-gerne, og tabel 3.B indeholder tal for kontanthjælpsmodtagerne.Indholdet af tabellerne illustreres bedst ved at give et eksempel. Itabel 3.A er forskellen mellem andelen af kvindelige og mandlige med-lemmer af FOA – Fag og Arbejdes a-kasse, der deltager i korte vejled-nings- og afklaringsforløb, på minus 3,4 procentpoint. Det vil sige, atandelen, der deltager i denne aktiveringstype, er lavere blandt kvinderend blandt mænd. Ser vi på alle aktiverede, er forskellen mellem andelenaf mænd og kvinder, der deltager i korte vejlednings- og afklaringsforløb,på minus 2,3 procentpoint. Kvinderne i FOA – Fag og Arbejdes a-kasseer altså underrepræsenteret i korte vejlednings- og afklaringsforløb sam-menlignet med kvinderepræsentationen for dagpengemodtagerne somhelhed.

AlleMatchkategorier- 1: Umiddelbart match- 2: Høj grad af match- 3: Delvis match- 4-5: Lav grad afmatch/Intet match- Ingen eller foreløbigmatchkategoriHerkomst- Danskere- Efterkommere- Indvandrere, vestlige- Indvandrere, ikke-vestligeA-kasser- Akademiske a-kasser- A-kasser inden forFTF-området- A-kasser inden forbyggefagene- Faglig fælles a-kasse(3F)- HK Danmarks a-kasse- A-kasser forselvstændige- Uafhængige a-kasser- FOA - Fag og arbejdesa-kasse- Metalarbejdernesa-kasse- Nærings- og nydel-sesmiddelarbejdernesa-kasse- Øvrige a-kasser

Arbejdsministeriet (2000):Effekter af aktiveringsindsatsen.København.Bergemann, A & G.J. van den Berg (2006):Active labor market policy effectsfor women in Europe: A survey.IZA Discussion Paper, nr. 2365.Bonn: Forschungsinstitut zur Zukunft der Arbeit.Beskæftigelsesministeriet (2008):Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet 2008.København.Bolvig, I.; P. Jensen & M. Rosholm (2003):The employment effects of activesocial policy.IZA Discussion Paper, nr. 736. Bonn: Forschung-sinstitut zur Zukunft der Arbeit.Deding, M. & M. Lausten (2008): Kønsarbejdsdeling i familien og påarbejdsmarkedet. I R. Emerek & H. Holt (red.):Lige muligheder –frie valg? Om det kønsopdelte arbejdsmarked gennem et årti.København:SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 08:24.Det Økonomiske Råd (2002):Dansk Økonomi, efterår 2002.København.Det Økonomiske Råd (2007):Dansk Økonomi, forår 2007.København.Geerdsen, L.P. (2006): Is there a threat effect of labour market pro-grammes? A study of ALMP in the Danish UI system.EconomicJournal,vol. 116, 738-750.Geerdsen, P.P. & L.P. Geerdsen (2006):Fra aktivering til beskæftigelse – Engennemgang af aktiveringsindsatsen i det danske dagpengesystem.Køben-havn: Socialforskningsinstituttet 06:20.

Graversen, B.K.; B. Damgaard & A. Rosdahl (2007):Hurtigt i gang – Eva-luering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats for forsik-rede ledige.København: Socialforskningsinstituttet 07:10.Graversen, B.K. & P. Jensen (2008):A reappraisal of the virtues of privatesector employment programmes.Manuskript.Graversen, B.K. & J.C. van Ours (2008): How to help unemployed findjobs quickly: Experimental evidence from a mandatory activa-tion program.Journal of Public Economics,vol. 92, 2020-2035.Graversen, B.K. & H. Weise (2001):Effekter af aktiveringsindsatsen over forkontanthjælpsmodtagere.Arbejdspapir 2:2001. København: Social-forskningsinstituttet.Emerek, R. & H. Holt (2008): Det kønsopdelte danske arbejdsmarked. IR. Emerek & H. Holt (red.):Lige muligheder – frie valg? Om detkønsopdelte arbejdsmarked gennem et årti.København: SFI – Det Na-tionale Forskningscenter for Velfærd 08:24.Emerek, R. & S. Ipsen (1997): Mandefagsstrategi – arbejdsmarkedspoli-tik og ideologi? I R. Emerek; V Kold; S. Ipsen & H. Holt (red.):Brydninger – Perspektiver på det kønsopdelte arbejdsmarked.Køben-havn: Arbejdsmarkedsstyrelsen.Jespersen, S.; R.H. Jacobsen & M. Bøge (2006):Evaluering af aktiveringsind-satsen for forsikrede ledige – med særlig fokus på uddannelsesaktivering.København: CEBR, Copenhagen Business School.Langager, K (1997):Indsatsen over for de forsikrede ledige – Evaluering af ar-bejdsmarkedsreformen I.København: Socialforskningsinstituttet97:20.Munch, J.R. & L. Skipper (2008): Program participation, labor forcedynamics, and accepted wage rates. I D. Millimet; J. Smith & E.Vytlacil (red.):Modelling and evaluating treatment effects in econometrics.Advances in Econometrics, vol 21. Amsterdam: Elsevier.Nielsen, S.B. (2008): Mænd i kvindefag. I R. Emerek & H. Holt (red.):Lige muligheder – frie valg? Om det kønsopdelte arbejdsmarked gennem etårti.København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Vel-færd 08:24.OECD (2005):OECD Economic Surveys – Denmark 2005.Paris.Rosholm, M. (2008):Experimental evidence on the nature of the Danish employ-ment miracle.IZA Discussion Paper, nr. 3620. Bonn: For-schungsinstitut zur Zukunft der Arbeit.

Rosholm, M. & M. Svarer (2008a): The threat effect of active labourmarket programmes.Scandinavian Journal of Economics,vol. 110,385-401.Rosholm, M. & M. Svarer (2008b):Midtvejsevaluering af Hurtigt i gang II.Manuskript.Specialfunktionen for ligestilling (2008):Analyse af ledigheden blandt 25-39årige kvinder.Aalborg.Svarer, M. (2007):The effect of sanctions on the job finding rate: evidence fromDenmark.IZA Discussion Paper, nr. 3015. Bonn: Forschung-sinstitut zur Zukunft der Arbeit.Weise, H. & Brogaard, S. (1997)Aktivering af kontanthjælpsmodtagere – enevaluering af lov om kommunal aktivering.København: Socialforsk-ningsinstituttet97:21.

SFI-RAPPORTER SIDEN 2008SFI-rapporter kan købes eller downloades gratis fra www.sfi.dk. Enkelterapporter er kun udkommet som netpublikationer, hvilket vil fremgå aflisten nedenfor.08:0108:02Amilon, Anna:Danskernes forventninger til pension.151 s. ISBN:978-87-7487-885-8. Kr. 150,00.Jæger, Mads M.:Mere attraktive almene boliger? Effektevaluering afOmprioriteringsloven 2000.97 s. ISBN: 978-87-7487-886-5. Kr.100,00.Rosenstock, M., Jensen, S., Boll, J., Holt, H. & Wiese, N.:Virk-somheders sociale engagement. Årbog 2007.202 s. ISBN: 978-87-7487-887-2. Kr. 198,00.Thorgaard, C.H. & Hougaard, I.B.:Fokus på demens. Evaluering afen efteruddannelse i forebyggende hjemmebesøg.62 s. ISBN: 978-87-7487-888-9. Netpublikation.Thorgaard, C.H. & Hougaard, I.B.:Metoder til kvalitet i ældreplejen.Evaluering af et metodeudviklingsprojekt.76 s. ISBN: 978-87-7487-889-6. Kr. 80,00.Olsen, B.M. & Dahl, K.M.:Fritidsliv i børnehøjde. Beretninger fraudsatte børn.124 s. ISBN: 978-87-7487-890-2. Kr. 125,00.Høgelund, J., Boll, J., Skou, M. & Jensen, S.:Effekter af ændringer isygedagpengeloven.178 s. ISBN: 978-87-7487-891-9. Kr. 175,00.

Bach, H.B.:Livet efter en ulykke. Arbejdsliv og forsørgelse efter en ulyk-ke, som blev vurderet i arbejdsskadestyrelsen.114 s. ISBN: 978-87-7487-892-6. Kr. 100,00.Christensen, G.:Hvorfor lejere bliver sat ud af deres boliger. Og konse-kvenserne af en udsættelse.268 s. ISBN 978-87-7487-894-0. Kr.238,00.Larsen, B., Schademan, H.K. & Høgelund, J.:Handicap og beskæf-tigelse i 2006. Vilkår og betingelser for handicappede på arbejdsmarkedet.180 s. ISBN: 978-87-7487-893-3. Kr. 180,00.Jørgensen, M.:Danskernes indbetalinger til pension. Hvordan påvirkertilknytningen til arbejdsmarkedet de fremtidige pensioner?222 s. ISBN:978-87-7487-895-7. Kr. 220,00.Filges, T.:Virksomheders rekruttering.ISBN: 978-87-7487-901-5.146 s. Kr. 150,00.Bonfils, I.S., Bengtsson, S. & Olsen, L. (red.):Handicap og ligebe-handling i praksis.175 s. ISBN 978-87-7487-897-1. Kr. 180,00.Andersen, D.:Anbragte børn i tal. Kvantitative analyser af data ombørn, der er anbragt uden for hjemmet med fokus på skolegang. Delrapport1.76 s. ISBN 978-87-7487-899-5. Netpublikation.Mortensøn, M.D. & Neerbek, M.N.:Fokus på skolegang ved visitati-on til anbringelse uden for hjemmet. Delrapport 2.126 s. ISBN 978-87-7487-900-8. Kr. 125,00.Mattsson, C., Hestbæk, A-D. & Andersen, A.R.:11-årige børnshverdagsliv og trivsel. Resultater fra SFI’s forløbsundersøgelser af årgang1995.181 s. ISBN: 978-87-7487-902-2. Kr. 180,00.Bach, H.B. & Larsen, B.:300-timers-reglen. Betydningen af 300-timers-reglen for gifte kontanthjælpsmodtagere.138 s. ISBN 87-7487-903-9.Kr. 140,00.Bengtsson, S.:Handicap og samfundsdeltagelse 2006.259 s. ISBN978-87-7487-904-6. Kr. 260,00.Beer, F., Winter, S.C., Skou, M.H., Stigaard, M.V., Henriksen,A.C. & Friisberg, N.:Statslig og kommunal beskæftigelsesindsats. Im-plementering af ”Flere i arbejde” før strukturreformen.289 s. ISBN 978-87-7487-905-3. Kr. 278,00Ottosen, M.H. & Christensen, P.S.:Anbragte børns sundhed og sko-legang. Udviklingen efter anbringelsesreformen.129 s. ISBN 978-87-7487-907-7. Kr. 130,00.

Klitgaard, C. & Damgaard, B.:Integrations- og oplæringsstillinger ikommunerne.97 s. ISBN: 978-87-7487-908-4. Kr. 100,00.Egelund, T., Andersen, D., Hestbæk, A.-D., Lausten, M., Knud-sen, L., Fuglsang Olsen, R. & Gerstoft, F.:Anbragte børns udvik-ling og vilkår. Resultater fra SFI’s Forløbsundersøgelser af årgang 1995.327 s. ISBN 978-87-7487-910-7. Kr. 298,00.Emerek, R., & Holt, H.:Lige muligheder – Frie valg? Om det kønspo-litiske arbejdsmarked gennem et årti.369 s. ISBN: 978-87-7487-911-4. Kr. 360,00.Perthou, A.S., Mortensøn, M.D. & Andersen, D.:Skolegang underanbringelse. Delrapport 3.121 s. ISBN: 978-87-7487-913-8. Kr.120,00.Andersen, D., Mortensøn, M.D., Perthou, A.S. & Neerbek,M.N.:Anbragte børns undervisning. Sammenfatning af tre delrapporter.77 s. ISBN: 978-87-7487-914-5. Kr. 70,00.Nielsen, C. & Heidemann, J.:Pengespil blandt unge. En rapport om12-17-åriges spilvaner.117 s. ISBN: 978-87-7487-915-2. Kr. 120.Deding, M. & Larsen, M.:Lønforskelle mellem mænd og kvinder1997-2006.197 s. ISBN: 978-87-7487-916-9. Kr. 190,00.Amilon, A., Bingley, P. & Nielsen T.H.:Opsat folkepension. Øgerden arbejdsudbuddet?166 s. ISBN: 978-87-7487-917-6. Kr. 170,00.Bengtsson, T.T., Knudsen, L., Nielsen, V.L.:Kortlægning af kom-munernes foranstaltninger til udsatte unge. 199s. ISBN: 978-87-7487-918-3.Wüst, M., Thorsager, L. & Bengtsson S.:Indsatsen over for børn medhandicap og træningsbehov.117 s. ISBN: 978-87-7487-919-0. Kr.120.Kløft Schademan, H., Jensen, S., Thuesen, F. & Holt, H.:Virk-somheders sociale engagement.Årbog 2008. 202 s. ISBN: 978-87-7487-920-6. Kr. 200.Mattsson, C. & Munk, M.D.:Social uddannelsesmobilitet på kandidat-og forskeruddannsler.77 s. ISBN: 978-87-7487-921-3. Netpublika-tion.Baviskar, S. & Dahl, K.M.:11-årige børns fritid og trivsel.159 s.ISBN: 978-87-7487-922-0. Kr. 160.Christensen, E., Kristensen, L.G. & Baviskar, S.:Børn i Grønland.En kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel.145 s. ISBN978-87-7487-923-7. Kr. 150,00.

Christensen, E., Kristensen, L.G. & Baviskar, S.:Kalaallitnunaanni meeqqat. Meeqqat 0-imiit 14-it ilanngullugit ukiullitilaqutariillu atugarissaarnerannik misissuineq.172 s. ISBN: 978-87-7487-924-4. Kr. 150,00.Thuesen, F., Schademan, H.K., Jensen, S., Holt, H. & Høst, A.:A-kasserne og den aktive beskæftigelsespolitik.216 s. ISBN: 978-87-7487-928-2. Kr.220,00.Larsen, B. & Høgelund, J.:Handicap og beskæftigelse. Udviklingenmellem 2002 og 2008.98 s. ISBN: 978-87-7487-927-5. Kr. 100,00Ellerbæk, L.S. & Graversen, B.K.:Evaluering af jobcentrenes ligestil-lingsindsats.80 s. ISBN: 978-87-7487-929-9. Kr. 80,00.

EVALUERING AF JOBCENTRENESLIGESTILLINGSINDSATSDenne rapport evaluerer ligestillingsindsatsen på beskæftigelsesområdet. Målet med ligestillingsindsatsener at sikre, at kvinder og mænd, der stiller deres arbejdskraft til rådighed inden for forskellige jobområder, harlige gode muligheder for at komme i job.Evalueringen viser, at beskæftigelsesindsatsen over for de to køn er næsten ens, og at den har samme effektpå kønnene. Det ser dog ud til, at kvinder har lettere ved at få et revalideringsforløb, et fleksjob eller førtids-pension. Kvinder, der visiteres til revalidering eller fleksjob eller får tilkendt førtidspension, vurderes såledestil at være mere arbejdsmarkedsparate end mænd, der overgår til disse foranstaltninger.Undersøgelsen er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen, og den bygger på oplysninger fra Jobindsats.dk,Danmarks Statistiks Statistikbank og Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database.