AMU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 118: Evalueringer, der er gennemført i regi af programmet for evaluering af kommunalreformen, fra beskæftigelsesministeren

IndledningBaggrundFormål med evalueringenEvalueringens datagrundlagLæsevejledningEvalueringens hovedkonklusioner og centrale anbefalingerDen etniske specialfunktion: tilgange, indsatser og prioriteringerKendskab til specialfunktionenBrugen af specialfunktionenTilfredsheden med specialfunktionenGenerel tilfredshed med specialfunktionens tilbudRelevans – sammenhængen mellem jobcentrenes behov og specialfunktionenstilbudEffekt – hvad er virkningen af specialfunktionens indsats?Komplementaritet – supplerer specialfunktionen øvrige tilbud på området?KonklusionAnbefalingerOtte konkrete anbefalinger til den fremadrettede indsats i den etniskespecialfunktionAnbefalinger med henblik på at øge kendskabet til specialfunktionens tilbudAnbefalinger med henblik på at øgebrugenaf specialfunktionens tilbudAnbefalinger med henblik på at øgetilfredshedenmed specialfunktionenstilbudBilag: Evalueringskriterier, indikatorer og deskriptorerEvalueringskriterierIndikatorer og deskriptorer

Specialfunktionens indsats skal rettes mod samtlige jobcentre og andre aktører, som job-centrene har indgået aftale med.Specialfunktionens indirekte målgruppe: ledige med etnisk minoritetsbaggrundForud for kommunalreformen i 2007 var beskæftigelsesindsatsen som bekendt opdelt mel-lem staten (AF) og kommunerne. AF havde ansvaret for indsatsen i forhold til de forsikredeledige, mens kommunerne havde ansvaret for indsatsen over for kontanthjælpsmodtager-ne. En af tankerne med oprettelsen af jobcentrene var at øge integrationen mellem denstatslige og den kommunale beskæftigelsesindsats, og beskæftigelsesindsatsen i forhold tilde to grupper er nu samlet i jobcentrene. Bortset fra 14 pilotjobcentre, hvor hele indsatsener forankret i kommunen, er jobcentrene dog opdelt i henholdsvis en kommunal og enstatslig del.Tabellen neden for viser fordelingen af personer i de to målgrupper (dagpengemodtagereog kontanthjælpsmodtagere) blandt indvandrere og efterkommere.

Formål med evalueringenFormålet med evalueringen er at danne et overblik over specialfunktionens aktiviteter ogjobcentrenes brug af specialfunktionen – for på denne baggrund at vurdere, i hvor storudstrækning specialfunktionen opfylder målsætningen om at understøtte jobcentrenes ind-sats med at integrere og fastholde personer med anden etnisk baggrund, samt at udarbej-de anbefalinger til tilrettelæggelsen af den fremtidige indsats.Specialfunktionens tilbud er overordnet opdelt i tre typer: rådgivning, information og ud-vikling. Specialfunktionens tilbud analyseres i relation til jobcentrenes kendskab, brug ogtilfredshed med tilbuddene. Derudover tager evalueringen udgangspunkt i tre evaluerings-kriterier og vil vurdere den etniske specialfunktion i forhold til følgende aspekter:Relevans:I hvilken grad er der overensstemmelse mellem jobcentrenes behovfor rådgivning, information og udvikling i forhold til den etniske be-skæftigelsesindsats og den etniske specialfunktions aktiviteter?I hvilket omfang indvirker specialfunktionens indsats positivt på denetniske beskæftigelsesindsats i jobcentrene?I hvilken grad udgør specialfunktionens indsats et supplement til an-dre rådgivnings-, informations- og udviklingsindsatser på området?

Evalueringens datagrundlagEvalueringen bygger på både kvantitativt og kvalitativt materiale. De to primære datakilderer en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets jobcentre og casestudier i fire udvalgtejobcentre. Derudover har vi gennemført interviews med den etniske specialfunktions lederog medarbejdere omkring specialfunktionens tilgange, indsatser og prioriteringer.På baggrund af de udvalgte evalueringskriterier har vi udviklet en række målepunkter (in-dikatorer og deskriptorer), som har fungeret som omdrejningspunkt for dataindsamling oganalyse i evalueringen1. Disse indikatorer og deskriptorer har dannet baggrund for voresudvikling af spørgeskema til nøglepersonerne for den etniske beskæftigelsesindsats i job-centrene og interviewguides til interview med nøglepersoner, ledere og øvrige medarbejde-re i fire udvalgte jobcentre.Første skridt i dataindsamlingen var gennemførelsen af spørgeskemaundersøgelsen. 73 afde 92 jobcentre har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på knap 80 pct.Efterfølgende har vi koblet data fra spørgeskemaundersøgelsen med registeroplysningerom kommunestørrelse og andelen af ledige og kontanthjælpsmodtagere (herefter benævntblot som ledige) med etnisk minoritetsbaggrund, for at muliggøre analyser af betydningenaf disse faktorer for kendskab, brug og tilfredshed med specialfunktionen, samt forskelle ioplevede behov for rådgivning mv.Med afsæt i resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen gennemførte vi derefter casestudi-erne i de udvalgte jobcentre. Casestudierne er gennemført i fire jobcentre med følgendekarakteristika for at sikre bredde i videnindsamlingen:Tabel 1.1. Udvalgte jobcentre til casestudieJobcenterets størrelse– antal borgere i kommunenAndel af ledige ogkontanthjælpsmodta-gere, der har etniskminoritetsbaggrundStort jobcenterHøj andelLav andelMindre jobcenter

Ud over resultaterne i forhold til de tre evalueringskriterier viser denne evalueringsrapport,at jobcentrene i vid udstrækning både kender, bruger og er tilfredse med specialfunktionenfor den etniske beskæftigelsesindsats.Evalueringsrapporten fremkommer også med en række anbefalinger i forhold til den etni-ske specialfunktion. Den mest centrale af vores anbefalinger til den etniske specialfunktionomhandler behovet for at differentiere tilbuddene til jobcentrene. Analyserne peger på etbehov for at differentiere såvel netværksmøderne som de øvrige tilbud i forhold til de tofølgende områder:••Erfarne og mindre erfarne jobcentre (jobcentre med hhv. høj og lav andel ledigemed etnisk minoritetsbaggrund)Medarbejdere i den statslige henholdsvis den kommunale del af jobcentrene.

Analyserne viser, at medarbejdernes behov i forhold til specialfunktionens indsats adskillersig væsentligt på tværs af de to ovennævnte forhold. De statslige medarbejdere generelt –og de erfarne medarbejdere i jobcentre med en høj andel af etniske minoriteter er i mindregrad end de øvrige medarbejdere tilfredse med specialfunktionens tilbud. De statsligemedarbejdere oplever, at specialfunktionens tilbud er målrettet indsatsen over for kontant-hjælpsgruppen, mens de erfarne medarbejdere oplever, at specialfunktionens tilbud ertilrettelagt, så det matcher de nye og mindre erfarne medarbejdere på området.I nedenstående tabel præsenterer vi evalueringens centrale konklusioner og anbefalinger:KonklusionKendskab•Samlet set har strategien med attilknytte nøglepersoner i alle job-centrene været effektiv i forhold tilat skabe synlighed omkring special-funktionens tilbud90-96 pct. af jobcentrene har kend-skab til specialfunktionens centraletilbud, mens en række andre tilbud– særligt udviklingstilbuddene – ermindre kendte fx ’best practice’-eksempler og erfaringer fra andrejobcentreDer er mindre kendskab til special-funktionen i de små jobcentreAnbefaling••Fasthold og udbyg nøglepersonersom indgangen til jobcentreneAnvend netværksmøder som plat-form for synliggørelse af øvrige til-budInddrag jobcenterchefer for atsikre formidling bredt i jobcentreneAnvend besøgsrunder til at øgesynligheden – særligt i de småjobcentre

Netværksmøderne er det mest an-vendte af specialfunktionens tilbud –83 pct. af nøglepersonerne har an-vendt dette tilbud67 pct. af nøglepersonerne anvenderspecialfunktionens informationstil-bud40 pct. anvender rådgivnings- ogudviklingstilbuddeneJobcentre med stor erfaring på om-rådet anvender specialfunktionenmindre end jobcentre med begræn-set erfaring64 pct. af nøglepersonerne er til-fredse eller meget tilfredse med spe-cialfunktionens informationstilbud59 pct. udtrykker tilfredshed medrådgivningstilbuddet, mens 49 pct.er tilfredse med udviklingstilbuddene(best practice cases mv)Kun 4 pct. udtrykker utilfredshedmed specialfunktionens tre overord-nede tilbudstyperDe kommunale medarbejdere ermarkant mere tilfredse end de stats-ligeEt flertal på 60 pct. oplever et godtmatch mellem deres behov og spe-cialfunktionens tilbud, men de stats-lige medarbejdere oplever et mar-kant ringere matchOgså medarbejdere med erfaringoplever et ringere matchFlertallet af nøglepersonerne ople-ver, at specialfunktionen gavner denlokale etniske beskæftigelsesindsats59 pct. af nøglepersonerne mener,at specialfunktionen gavner den lo-kale beskæftigelsesindsats. Dettesker gennem forøgelse af vidensni-veauet, erfaringsudvekslingen mel-lem jobcentrene og ved at give in-spiration til den lokale indsats – dogoplever de statslige medarbejdere iringere grad denne inspiration80 pct. af nøglepersonerne vurderer,at specialfunktionen udgør et positivtbidrag til andre tilbud i forhold tilden beskæftigelsesrettede integrati-on

Den etniske specialfunktion: tilgange, indsatser og prioriteringerSpecialfunktionens overordnede formål er som nævnt at understøtte jobcentrenes indsatsmed at integrere og fastholde ledige med anden etnisk baggrund end dansk på arbejds-markedet via målrettede rådgivnings-, informations- og udviklingstilbud.Nøglepersonerne – specialfunktionens primære målgruppeMålgruppen for specialfunktionens tilbud og aktiviteter er samtlige jobcentre og andre ak-tører, som jobcentrene har indgået aftale med. Den primære målgruppe kan beskrives somde jobcentermedarbejdere, der i hvert jobcenter er blevet udpeget som nøglepersoner iforhold til den etniske beskæftigelsesindsats. Den overordnede strategi for kontakten tiljobcentrene er således nøglepersonen, der er den faste kontaktperson til specialfunktionen,bindeleddet til ledelsen i jobcentrene og som har til opgave at videreformidle viden, meto-der m.m. fra specialfunktionen til kolleger i den etniske beskæftigelsesindsats. Nøgleperso-nerne spiller således en central rolle i denne organisering, hvilket sætter fokus på dereskompetencer som forandringsagenter og på specialfunktionens evne til at opbygge dissekompetencer.Det er jobcentrenes ansvar, at udvælge kvalificerede nøglepersoner, mens specialfunktio-nen har ansvaret for at klæde dem på til at varetage rolle og løbende udvikle dem i dennefunktion. For at fungere som nøgleperson kræves dels et stort engagement, dels at der ertale om en type, der kan bringe sig selv i spil hos jobcenterchefen, dels at personen vil ogkan videnformidle, påpeger specialfunktionens leder.Indtil nu har der primært været tale om envejskommunikation fra specialfunktionen til job-centrene, men ved at evaluere netværksmøderne prøver specialfunktionens medarbejdereat pejle sig ind på nøglepersonernes behov. I 2008 er der planlagt en møderække medsamtlige nøglepersoner og deres ledere med henblik på at øge kendskabet til de enkeltejobcentre og deres lokalområder3og med henblik på at komme med ideer til, hvordan denenkelte nøgleperson kan være mere aktiv. Desuden planlægger specialfunktionen et 2-dages seminar, som skal ruste nøglepersonerne bedre til rollen.Organisering og samarbejdspartnereSpecialfunktionen består af en leder og syv medarbejdere. Lederen vægter en flad organi-sationsstruktur med ’selvkørende’ konsulenter. De fleste medarbejdere har en akademiskbaggrund kombineret med forskellig praktisk erfaring fra området. Efter et par medarbej-derudskiftninger i foråret har bemandingen været stabil og velfungerende. Arbejdstilgan-gen er projektorienteret og interessebetonet, og medarbejderne fremhæver hinandensforskellige interesse- og kompetenceområder som en force.For at sikre en geografisk dækning af hele landet, er jobcentrene blevet inddelt i det, dersvarer til de fem beskæftigelsesregioners geografiske opdeling. Hvert område varetages afto faste medarbejdere med henblik på at opbygge relationer og erfaring i hver region. Iføl-ge medarbejderne fungerer denne opdeling godt, og der meldes om forskellige dynamikkeri de forskellige netværk på tværs af landet.

Specialfunktionen samarbejder primært med CABI og Integrationsservice og har endvideregode samarbejdsrelationer med VIP24og med specialfunktionen for ligestilling.På trods af faren for et temamæssigt overlap i forhold til andre rådgivnings- og informati-onstiltag på området, mener lederen af specialfunktionen, at specialfunktionen supplererde øvrige indsatser på grund af det entydige fokus på jobcentrene og denetniske beskæf-tigelsesindsats.Specialfunktionen har fokus på jobcentrene og bruger bevidst jobcentreneseget logo for at signalere dette tilhørsforhold, mens Integrationsservice eksempelvis harvalgt at lægge fokus på den overordnede integrationsindsats og koordination på tværs afforvaltninger, påpeger hun. Det er oplevelsen blandt specialfunktionens ansatte, at samar-bejdet med Integrationsservice forløber fint og gnidningsløst. Der er en løbende kontaktmellem de to enheder i forhold til koordinering af opgaverne, videndeling og intern spar-ring.Lederen af specialfunktionen fremhæver, at samarbejdet med CABI kunne øges, så detkommer på højde med de samarbejdsrelationer, der eksisterer med Integrationsservice.CABI har mange års erfaring med skriftlig formidling på området, og denne erfaring ogproduktion kunne der med fordel trækkes på i specialfunktionens arbejde.Tilgang og prioriteringerSpecialfunktionens tilgang kan overordnet betegnes sombrugerorienteret.Inden for alletre indsatsområder er der fokus på at inddrage og opsøge nøglemedarbejdere – og øvrigejobcentermedarbejdere, der har den etniske beskæftigelsesindsats som deres primærearbejdsområde.Lederen af specialfunktionen vurderer, at ressourcerne indtil videre primært har været for-delt på netværksaktiviteter og på videnindsamling, mens den almindelige rådgivningsind-sats og formidlingen på hjemmesiden har fyldt mindre (sidstnævnte til dels på grund afmangel på ressourcer).Specialfunktionens tilbud er netop blevet udvidet med yderligere to årsværk, så special-funktionen nu råder over samlet 10 årsværk. Hensigten er at de tilførte ressourcer skalanvendes til at udvikle arbejdet omkring kompetenceredskaber.De udadvendte aktiviteter – og afrapporteringen heraf – har generelt fyldt meget i special-funktionens første levetid. De ansatte vurderer, at det fremover vil være metodebeskrivel-se og arbejdet med udsatte ledige, der kommer til at fylde. Det gælder organiseringen afindsatsen, metoder til at gennemføre ”den gode samtale” med borgeren, og arbejdet medudsatte unge. Kompetenceafklaring er også prioriteret højt, og det skal gerne være mereend kun rådgivning og selve kompetencekortet, idet flere medarbejdere og informantervurderer, at der særligt er behov for udviklingstiltag, der omhandler vanskelige samtalermed ledige med etnisk minoritetsbaggrund. Mangfoldighedsledelse vil også blive en del afsamarbejdet med virksomhederne, og hele fastholdelsesområdet er der også behov for athave mere fokus på, lyder vurderingen.

Kendskab til specialfunktionenI dette afsnit præsenterer vi Rambøll Managements analyse af jobcentrenes kendskab tilspecialfunktionen. Analysen fokuserer både på det generelle kendskab til specialfunktionenog kendskabet til specialfunktionens konkrete rådgivnings-, informations- og udviklingstil-bud. Vi gennemfører analyser af sammenhængene mellem kendskabet til specialfunktionenog baggrundsvariable som fx jobcenterstørrelse, jobcentertype, andel af ledige5med etniskminoritetsbaggrund i kommunen og nøglepersonens erfaring på området. Endelig inddra-ges det kvalitative materiale til at beskrive,hvordankendskabet til specialfunktionen eropstået.Mere end 80 pct. af nøglepersonerne kender specialfunktionens tilbudNøglepersonernes umiddelbare kendskab til specialfunktionen er etableret via en præsen-tations-mail, der blandt andet indeholdt en invitation til første netværksmøde. Casebesø-gene viser, at yderligere kendskab til specialfunktionens tilbud er etableret efterfølgendevia netop netværksmøderne og ved hjælp af hjemmesiden. Samlet set har henholdsvis 88og 89 pct. af nøglepersonerne kendskab til specialfunktionens rådgivnings- og informati-onstilbud. Tallet er en anelse lavere for specialfunktionens udviklingstilbud, hvor 83 pct.har kendskab. Fordelingen fremgår af nedenstående figur.Figur 4.1I hvilken grad har du kendskab til specialfunktionens rådgivnings-, informations- ogudviklingstilbud?60Andel af respondenter i pct.50403020100I høj grad eller imeget høj gradI nogen gradI ringe grad ellerslet ikkeRådgivningInformationUdvikling

Vores analyser viser, at det i meget vid udstrækning er de samme nøglepersoner, der harkendskab til alle specialfunktionens tre tilbudsformer – de, der har kendskab til udviklings-tilbuddet, kender eksempelvis også til rådgivningstilbuddet. Samlet set er det mindre end18 pct. af jobcentrene, der ikke har kendskab til alle specialfunktionens tre tilbudstyper.Casebesøgene demonstrerer ligeledes, at deltagelse i netværksmøder fx øger kendskabettil hjemmesiden osv., således at de forskellige tilbud gensidigt forstærker hinandens ud-bredelse.En central forklaring på, at nogle nøglepersoner ikke har kendskab til specialfunktionensforskellige tilbud, lader til at bestå i, at 35 pct. af svarpersonerne har fungeret som nøgle-person i mindre end 10 mdr. Det betyder, at de har overtaget rollen fra en kollega og afsamme grund ikke har modtaget den introduktion til specialfunktionen, der blev gennem-ført i forlængelse af oprettelsen i 2007. Ofte har disse nøglepersoner derfor kun en enkeltgang eller slet ikke deltaget i netværksmøderne, og der har endnu ikke været den fornød-ne tid til at sætte sig ind i specialfunktionens tilbud. Eksempelvis forklarer en nøgleperson iet af de mindre jobcentre, at han aldrig havde hørt om specialfunktionen, før han selv blevnøgleperson i februar 2008. Specialfunktionen har imidlertid netop besøgt det pågældendejobcenter, og efter dette besøg oplever nøglepersonen, at han er velinformeret om special-funktionens tilbud.Spørgeskemaundersøgelsen viser da også tydeligt, at jo længere den ansatte har fungeretsom nøgleperson, jo større er kendskabet til specialfunktionen – både på overordnet ni-veau og mht. de konkrete tilbud. Flertallet af de nyeste nøglepersoner (1-3 mdr.) har ikkekendskab til tilbuddene med undtagelse af hjemmesiden og nyhedsbrevet, som 60 pct. afdem kender.17 pct. af de adspurgte har desuden mindre end ét års erfaring med beskæftigelsesindsat-sen over for borgere med etnisk minoritetsbaggrund i det hele taget. Disse nøglepersonerviser sig tilsvarende at have mindre kendskab til specialfunktionens rådgivnings-, informa-tions- og udviklingstilbud end nøglepersoner med mere erfaring.Ud over forskelle i kendskabet, der kan henføres til medarbejderens erfaring, viser analy-serne også en forskel mellem ansatte i henholdsvis den statslige og den kommunale del afjobcentrene. Samtlige af de statslige ansatte har kendskab til specialfunktionens informati-onstilbud, hvor tilsvarende gælder for 83 pct. af de kommunale ansatte og for 89 pct. afmedarbejderne i et pilotjobcenter. Dette skyldes givetvis, at ansatte i den statslige del haret tættere, organisatorisk samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen som følge af netopansættelsesforholdet. Der er ingen tydelig forskel på kommunalt og statsligt ansatteskendskab til rådgivnings- og udviklingsindsatsen.Næsten alle nøglepersoner kender de mest centrale af specialfunktionens konkre-te tilbudStort set alle nøglepersoner kender til den etniske specialfunktions kernetilbud. De mestkendte, konkrete tilbud er netværksmøder, seminarer, nyhedsbrevet og specialfunktionenshjemmeside, som 94-96 pct. af nøglepersonerne kender eller har anvendt. Dette markerer,at kendskabet til informationsmaterialerne tilsyneladende er endnu højere, når responden-terne præsenteres for og genkender de konkrete tilbud.

Nøglepersonerne har også et udbredt kendskab til en række tilbud, der i mindre omfangbliver anvendt. Det gælder fx kendskabet til jobbørser (78 pct.) og jobbørsguides (73 pct.)samt redskaber til kompetenceafklaring (67 pct.). Specialfunktionen har haft meget fokuspå jobbørser det første år, hvilket også fremgår af sigtelinierne for specialfunktionen (Jf.Sigtelinjer, prioriteringer og indsatsområder for Specialfunktionen for den etniske beskæf-tigelsesindsats).Arbejdsmarkedsstyrelsen, dec. 2006) og indsatsen omkring jobbørser fun-gerede godt mht. erfaring og netværksskabelse, beretter lederen af specialfunktionen. Dervar imidlertid ikke meget efterspørgsel omkring jobbørserne fra jobcentrenes side, og der-for blev indsatsen med jobbørser nedprioriteret allerede i efteråret 2007. Set i lyset af job-centrenes vurdering af tilbuddets ringe anvendelighed (se afsnit 5), virker dette som enhensigtsmæssig disposition.I relation til ønsket om at markedsføre jobbørserne og redskaber til kompetenceafklaringmå det betragtes som en succes, at mere end 80 pct. af nøglepersonerne har kendskab tilspecialfunktionens tilbud på disse områder. Ikke mindst set i lyset af, at størstedelen af de,der ikke har kendskab til disse tilbud, er medarbejdere med mindre end ét års erfaringmed området.Med hensyn til kompetenceafklaring er der en vis usikkerhed i forhold til, om responden-terne kan skelne, om deres kendskab stammer fra specialfunktionen eller fra videncentre-ne, som tidligere informerede om kompetenceafklaring. Men under alle omstændigheder

indikerer besvarelserne, at nøglepersonerne nu ved, at specialfunktionen kan informere ogrådgive på området.De mindst kendte af tilbuddene er ifølge resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen speci-alfunktionens indsats på lovgivningsområdet omkring forskelsbehandling samt specialfunk-tionens rådgivning og information om metoder og analyser, som henholdsvis 31 og 26 pct.ikke kender til. Der er således et forholdsvis stort flertal, der har brugt eller har kendskabtil selv de mindst kendte tilbud.Behovet for rådgivning om ligestilling er forventeligt lavere i perioder med højkonjunktur,hvor efterspørgslen efter arbejdskraft er højere. Det er således muligt, at behovet for den-ne rådgivning vil stige, hvis efterspørgslen efter arbejdskraft aftager. Kendskabet til råd-givningen om dette emne skal også ses i lyset af, at specialfunktionen på evalueringstids-punktet endnu ikke havde sat fokus på at udbyde rådgivning vedrørende dette emne.Især de store jobcentre vurderer, at specialfunktionen er synligIfølge resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen er 46 pct. af nøglepersonerne enige ellermeget enige i, at specialfunktionen er synlig i markedsføringen af sine tilbud, mens 19 pct.er uenige eller meget uenige. Ligesom de statsligt ansatte giver udtryk for et større kend-skab til specialfunktionens tilbud end de kommunalt ansatte, vurderer de også, at special-funktionens generelle synlighed er højere. Det gælder endvidere, at det i højere grad erjobcentrene i de små og mellemstore kommuner (under 50.000 indbyggere), der vurderer,at specialfunktionenikkeer synlig (gennemsnitligt 24 pct. imod 6 pct. i de større kommu-ner). Eksempelvis fremhævede nøglepersonerne i de mindre jobcentre, at de ikke kunnehuske, hvornår de sidst havde modtaget et nyhedsbrev fra specialfunktionen, og heller ikkejobcentercheferne mente, man hørte meget til specialfunktionen.Forskellen mellem de store og de mindre jobcentre er også synlig i forhold til kendskabet tilspecialfunktionens tilbud. I de mindste jobcentre (i kommuner med maximalt 25.000 ind-byggere) har 74 pct. af nøglepersonerne kendskab til specialfunktionens rådgivnings- ogudviklingstilbud, og 78 pct. har kendskab til informationstilbuddet. I mellemstore jobcentre(25-50.000 indbyggere i kommunen) har 90 pct. kendskab til rådgivnings- og informati-onstilbuddet, mens 83 pct. kender til udviklingstilbuddet. I de større jobcentre (i kommu-ner med over 50.000 indbyggere) angiver samtlige respondenter derimod at have kend-skab til rådgivnings- og informationstilbuddet, og 95 pct. har kendskab til udviklingstilbud-dene. Fordelingen mht. rådgivning fremgår af nedenstående figur.

Kollegernes kendskab til specialfunktionen er størst i de store jobcentreSynligheden relaterer sig imidlertid også til andre ansatte i jobcentrene, der arbejder medden etniske beskæftigelsesindsats. Mere end halvdelen af nøglepersonerne vurderer, atderes kolleger har kendskab til specialfunktionens rådgivnings-, informations- og udvik-lingstilbud, men de fleste af disse vurderer, at kollegerne kun i nogen grad kender til til-buddene. Dette betyder også, at omkring 40 pct. vurderer, at deres kolleger slet ikke ellerkun i ringe grad har kendskab til specialfunktionen. Synligheden i henhold til markedsfø-ringen afhænger selvfølgelig udelukkende af specialfunktionen selv, hvorimod kollegerneskendskab også er betinget af nøglepersonernes videreformidling.Det er i særdeleshed nøglepersonerne i de største jobcentre, som vurderer, at deres kolle-ger i høj grad har kendskab til specialfunktionens tilbud. I de største jobcentre (i kommu-ner med mere end 50.000 indbyggere) vurderer 76-83 pct. af nøglepersonerne, at kolle-gerne har kendskab til de tre tilbudstyper, mens det kun gælder 47-55 pct. i de mindrejobcentre (i kommuner med mindre ned 50.000 indbyggere).

Casebesøgene viser i den forbindelse, at nøglepersonernes kolleger i jobcentre med en højandel ledige med etnisk minoritetsbaggrund fx kender specialfunktionens netværksmøderog informationsmateriale, hvorimod de interviewede kolleger i jobcentrene med lavere an-del ikke havde hørt om specialfunktionen. I det mindre jobcenter med en lav andel af etni-ske minoriteter var kollegerne fx ikke informeret om, at specialfunktionen netop havdebesøgt jobcenteret. Resultatet tyder på, at det primært er i jobcentre med en høj andel afledige med etnisk minoritetsbaggrund, specialfunktionens indsats formidles videre til deandre medarbejdere i jobcentrene. På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen er det dogikke muligt at påvise en signifikant sammenhæng mellem nøglepersonernes vurdering afkollegernes kendskab og jobcentrets andel af etniske minoriteter. Dette kan imidlertidskyldes, at der ikkeerså mange kolleger, der arbejder med området i jobcentre med enlav andel, således at nøglepersonen vurderer, at udbredelsen af kendskabet er tilstrække-ligt.Opsummering og mulige indsatsområder mht. nøglepersonernes kendskab tilspecialfunktionenTilgangen med at have tilknyttede nøglepersoner i samtlige jobcentre har resulteret i etomfattende kendskab til specialfunktionen både mht. rådgivnings-, informations- og udvik-lingstilbud. Det altovervejende flertal af nøglepersonerne har således kendskab til special-funktionen og dens tilbud på både det overordnede og konkrete niveau. De få nøgleperso-ner, der har et manglende kendskab, er for langt de flestes vedkommende ansatte, der harfungeret i rollen i mindre end tre mdr. I kraft af nøglepersonerne er der altså et bredtkendskab til den etniske specialfunktion i landets jobcentre.

Brugen af specialfunktionenI det følgende afsnit analyserer vi jobcentrenes brug af den etniske specialfunktion. Detundersøges, i hvilket omfang jobcentrene gør brug af specialfunktionens forskellige tilbud.Også i denne del af analysen vil betydningen af de forskellige baggrundsfaktorer blive ind-draget. De kvalitative analyser vil i dette afsnit bl.a. blive anvendt til at undersøge årsagertil manglende brug af specialfunktionens tilbud og til at pege på, hvilke faktorer der er af-gørende for, om jobcentrene anvender de forskellige tilbud.To tredjedele af nøglepersonerne bruger specialfunktionens informationstilbudSpørgeskemaundersøgelsen viser, at informationstilbuddene er de mest anvendte af speci-alfunktionens tilbud. 67 pct. af nøglepersonerne har anvendt denne tilbudstype. Tilsvaren-de har godt 40 pct. af nøglepersonerne anvendt specialfunktionens rådgivnings- og udvik-lingstilbud. Fordelingen ses i figuren herunder.Figur 5.1I hvilken grad har du brugt specialfunktionens rådgivnings-, informations- og udvik-lingstilbud?70Andel af respondenter i pct.6050403020100I høj grad eller imeget høj gradI nogen gradI ringe gradeller slet ikkeRådgivningInformationUdvikling

Som nævnt i foregående afsnit benytter nøglepersonerne sig mest af netværksmøderne,samt informationsmaterialer fra hjemmesiden og nyhedsbrevet. 83 pct. af nøglepersoner-ne6angiver at have deltaget i netværksmøderne, hvilket gør det til det absolut mest an-vendte af specialfunktionens tilbud. Casestudierne viser, at flere kolleger har deltaget påmøderne. Dette område har været specialfunktionens vigtigste opgave i løbet af deres før-ste år, forklarer lederen af specialfunktionen, og hun skønner, at de har brugt ca. halvde-len af deres ressourcer på netop oprettelse af nøglepersoner, netværksdannelse og net-værksmøder. Af de nøglepersoner, der har fungeret i rollen i mere end 10 mdr., har 94 pct.deltaget i netværksmøderne, hvilket må betegnes som en særdeles høj deltagelsesprocent.Nyhedsbrevet og hjemmesiden anvendes også af et stort flertal af nøglepersonerne, hhv.74 og 69 pct., hvorimod de mindst brugte tilbud er jobbørsguides (9,8 pct.) og jobbørserafholdt i samarbejde med den etniske specialfunktion (4,9 pct.). Disse tilbud er som tidli-gere nævnt også et nedprioriteret indsatsområde.De mest erfarne jobcentre bruger specialfunktionen mindstNøglepersonerne i det jobcenter, der i vores casestudier repræsenterer et stort jobcentermed mange ledige med etnisk minoritetsbaggrund, har deltaget i netværksmøderne, menhar ikke brugt specialfunktionens tilbud yderligere. På baggrund af jobcenterets størrelseog den høje andel af ledige med etnisk minoritetsbaggrund, har jobcenteret selv megetstor erfaring med området, og medarbejderne oplever ofte, at de i forvejen sidder indemed den viden, specialfunktionen præsenterer.Et sådant erfarent jobcenter benytter sig i langt mindre grad af specialfunktionens tilbud,og resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen viser da også, at jobcentre med en høj andelaf etniske minoriteter benytter informationstilbuddene mindre. 48 pct. af jobcentrene medhøj andel (over 20 pct. af de ledige) anvender disse tilbud, mens det samme gælder for 73pct. af de øvrige jobcentre.

Det er imidlertid også primært i jobcentre med en høj andel af ledige med etnisk minori-tetsbaggrund, at nøglepersonerne bruger andre kolleger i jobcenteret/kommunen som råd-givere på området. Det samme gælder for de største jobcentre. Dette skyldes formentlig,at der i disse jobcentre er flere kolleger, der arbejder med området, og man har derforflere at søge rådgivning hos. Denne interne rådgivning kan være en forklaring på, at destørste jobcentre samt jobcentre med en høj andel anvender specialfunktionen mindre.Mindre erfarne har behov for rådgivning – de erfarne bruger udviklings- og in-formationstilbuddeneNår vi ser på betydningen af nøglepersonernes erfaring på området, er det ikke overra-skende de mest erfarne, der er mest interesserede i nye metoder og udvikling på området.Udviklingsmaterialet bruges primært af ansatte med allermest erfaring (dvs. mere end 5år), hvor 53 pct. har brugt udviklingstilbuddet i nogen eller i høj grad mod gennemsnitligt43 pct. Spørgeskemaundersøgelsen indikerer også, at ansatte med mere erfaring i højeregrad bruger informationsmaterialet.Dét at deltage i et netværksmøde eller at få nyhedsbrevet tilsendt er imidlertid ikke detsamme som at omsætte informationerne og idéerne til handling i det daglige arbejde. Vi vilderfor behandle effekten af specialfunktionens tilbud i afsnit 6, senere i rapporten.I forlængelse af ovenstående skal det nævnes at rådgivningstilbuddet i langt højere gradbenyttes af de mindst erfarne medarbejdere. En af de nøglepersoner, vi har interviewet iforbindelse med casestudierne, har arbejdet med området i bare et enkelt år og har mar-kant mindre erfaring med området end hans kolleger i den etniske beskæftigelsesindsats.Han beretter, at han har haft stor glæde af at have personlig kontakt med specialfunktio-

nens ansatte. Han har desuden modtaget forskelligt materiale fra specialfunktionen, fx etslideshow og en mappe i forbindelse med et jobbørsprojekt.De øvrige nøglepersoner i det pågældende jobcenter beretter derimod om et mindre vel-lykket eksempel på rådgivning. De har taget kontakt til specialfunktionen vedrørende lov-givningsfortolkning, hvor specialfunktionens ansatte ikke kunne hjælpe, og jobcenteretendte derfor med at få de nødvendige oplysninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen i stedet.Når det gælder lovgivningsfortolkning, finder både de og nøglepersonerne i det andet storejobcenter i casestudierne det generelt mere oplagt at rådføre sig direkte med Arbejdsmar-kedsstyrelsen, da styrelsen besidder en formel kompetence i forhold til fortolkning af lov-givningen. (Komplementariteten omkring rådgivningstilbuddet og de andre indsatser vilblive behandlet særskilt i afsnit 6).Jobcentertype og brugen af den etniske specialfunktionResultaterne af spørgeskemaundersøgelsen viser ingen forskelle i brugen af specialfunktio-nens tilbud i hhv. den statslige og kommunale del af jobcentrene – på trods af, at de stats-ligt ansatte har et større kendskab til informationsmaterialerne end de kommunalt ansatte.Hverken jobcenterstørrelse eller andelen af ledige med etnisk minoritetsbaggrund viser sigifølge spørgeskemaundersøgelsen at spille en rolle i forhold til, om medarbejderne oplever,at de hartidtil at bruge specialfunktionen. 38 pct. af nøglepersonerne har problemer medat finde tid til at anvende specialfunktionens tilbud, og 38 pct. forholder sig neutrale. Dettebetyder, at kun 23 pct. af nøglepersonerne let kan finde tiden til at undersøge og brugespecialfunktionens tilbud.Heller ikke når vi ser på nøglepersonernesbrugaf tilbuddene, er det muligt at påvise for-skelle mellem de store og de mindre jobcentre. Dette til trods for, at de mindre jobcentrehar et ringere kendskab til tilbuddene. De store og små jobcentre anvender altså special-funktionen lige meget. Fx har begge de to små jobcentre i caseundersøgelsen brugt speci-alfunktionen i forbindelse med afholdelse af jobbørser, og begge jobcentre har deltaget pånetværksmøderne. De små jobcentre fra casestudierne vil generelt gerne bruge metoder,som andre har afprøvet, da de ikke har meget tid til at selv at fordybe sig og udvikle nogetpå området.Casebesøgene viser samtidig, at den manglende brug af udviklingstilbud og nye metoderkan afhænge af jobcenterstørrelsen. Lederen af et mindre jobcenter vurderer, at de som etlille jobcenter generelt har svært ved at iværksætte større projekter, og derfor ikke harbenyttet sig af specialfunktionens udviklingstilbud. I det andet mindre casejobcenter, på-peges samme problemstilling ud fra et økonomisk perspektiv – jobcenteret har svært vedat afsætte medarbejdertimer og ressourcer til det. Her prioriteres andre indsatser højere ihverdagen, særligt fordi de har en lav andel af ledige med etnisk minoritetsbaggrund.Indtrykkene fra casestudierne er således, at det særligt er i mindre jobcentre og i jobcent-re med en lille andel ledige i målgruppen, at det er vanskeligt at finde tid til at anvendespecialfunktionens tilbud. Dette indtryk understøttes som tidligere nævnt imidlertid ikke afresultaterne af spørgeskemaundersøgelsen.

Opsummering og mulige indsatsområder mht. nøglepersonernes brug af special-funktionenSom analyserne i dette afsnit har vist, anvender mere end 40 pct. af alle nøglepersonerspecialfunktionens 3 overordnede tilbudstyper. Hertil kommer, at stort set alle nøgleperso-ner bruger specialfunktionens kerneaktivitet, netværksmøderne. Analyserne viser ligeledes,at anvendelsen af tilbuddene er lige stor på tværs af karakteristika som jobcenterstørrelse,andel ledige med etnisk minoritetsbaggrund og jobcentertype (kommunalt, statsligt ellerpilot jobcenter). Derimod er det i høj grad de mindre erfarne medarbejdere, der anvenderspecialfunktionens rådgivningstilbud, mens de erfarne i højere grad gør brug af udviklings-tilbuddene og informationstilbuddene.Som vi senere skal se i afsnittet om komplementaritet (afsnit 6.4), er brugen af special-funktionen fuldt på højde med andre aktører på området, der rådgiver om beskæftigelses-rettet integration. Dette må betragtes som et tilfredsstillende resultat, især når man harspecialfunktionens relativt korte levetid in mente.Analysen viser samtidig, at der kan gøres en indsats for i højere grad at målrette informa-tionstilbuddene til netop de mere erfarne aktører på området. Det viser sig, at erfarings-grundlaget i jobcenteret og hos den enkelte medarbejder er afgørende for i hvilken gradspecialfunktionens tilbud anvendes. De erfarne jobcentre i casestudierne mener fx ikke, atde kan bruge de nuværende tilbud fra specialfunktionen til meget. De vurderer, at de oftehar større erfaring på området, end de metoder og best practice-eksempler, som special-funktionen præsenterer, hvilket peger på, at der er behov for at tilføre de mere erfarnejobcentermedarbejdere et videnløft, hvis man ønsker at tiltrække og fastholde denne mål-gruppe.

Tilfredsheden med specialfunktionenI dette afsnit analyserer vi jobcentrenes tilfredshed med specialfunktionens rådgivnings-,informations- og udviklingstilbud, og igen indgår baggrundsvariablerne som en væsentligdel af analysen. Foruden den mere overordnede tilfredshed vil vi i særskilte afsnit relatereanalyseresultaterne til følgende tre evalueringskriterier: Relevans, effekt og komplementa-ritet. Relevansen af specialfunktionens tilbud vedrører relationen mellem udbuddet af tilbudog jobcentrenes behov. I afsnit 6.3., der omhandler effekten af indsatsen, fokuserer vi på,hvilket udbytte jobcentrene oplever af specialfunktionens indsats (fx videnforøgelse, inspi-ration etc.). Endelig analyserer vi i afsnit 6.4. jobcentrenes brug af andre tilbud på områdetsamt jobcentrenes vurdering af specialfunktionen i relation til disse øvrige eksisterendetilbud. Det kvalitative materiale vil fortsat indgå løbende for at uddybe jobcentrenes ople-velse af anvendelighed og kvalitet af specialfunktionens indsats.

De få nøglepersoner, der udtrykker utilfredshed med tilbuddene, har alle mere end fem årserfaring med den etniske beskæftigelsesindsats. Dette gælder altså ikke blot store jobcent-re eller jobcentre med en høj andel af ledige med etnisk minoritetsbaggrund. En megeterfaren medarbejder i et mindre jobcenter med få etniske minoriteter mener fx ikke, athun kunne få ny viden fra specialfunktionens best practice-tilbud.Når det gælder specialfunktionens udviklingstilbud er der betydelig større tilfredshed blandtde kommunalt ansatte (61 pct. tilfredse) end blandt de statsligt ansatte (35 pct.). Dettemarkerer de statsligt ansattes oplevelse af, at den best practice, der behandles på fx net-værksmøderne, i højere grad henvender sig til de kommunalt ansatte (se også afsnit 4). Iforhold til rådgivnings- og informationstilbuddene er der dog ingen væsentlige forskelle itilfredshedsgraden på tværs af jobcentertype.Mere direkte adspurgt omkring anvendeligheden af specialfunktionens tilbud mener flertal-let af nøglepersonerne (64 pct.), at specialfunktionen giver brugbar rådgivning, og endnuflere (66 pct.) mener, at specialfunktionen leverer information og materiale, der er anven-delige for dem. Kun henholdsvis 2 og 6 pct. oplever ikke specialfunktionens tre overordne-de tilbudstyper som anvendelige.Specialfunktionen er opdateret, og deres tilbud er anvendeligeDe konkrete tilbud, som flest nøglepersoner finder anvendelige, er netværksmøder (71pct.) og seminarer, konferencer, foredrag e.l. (67 pct.). Også hjemmesiden og nyhedsbre-

vet vurderes i høj grad som værende anvendelig. Her opfatter godt 60 pct. af nøgleperso-nerne, at tilbuddene i høj eller i meget høj grad er anvendelige.Samtlige af de nyeste nøglepersoner (1-3 mdr.) finder i høj eller i meget høj grad net-værksmøder og seminarer, konferencer, foredrag e.l. anvendelige, og de er også alle enigeeller meget enige i, at specialfunktionen leverer information og materiale, der er brugbarefor dem. Flere nøglepersoner udtrykker fx meget stor tilfredshed med de foredragsholdere,de er blevet præsenteret for på specialfunktionens seminarer, og mange af kollegerne erligeledes meget tilfredse med, at det er praktikere, der medvirker som oplægsholdere idisse sammenhænge.Det konkrete tilbud, som færrest finder anvendeligt, er ’oplysning og rådgivning om lovgiv-ningen vedrørende forskelsbehandling’, hvor 34 pct. i mindre grad eller slet ikke findertilbuddet anvendeligt. Sammenlignet med de øvrige af specialfunktionens tilbud er der og-så relativt få, der mener, at de kan anvende jobbørser afholdt i samarbejde med den etni-ske specialfunktion (32 % mener slet ikke eller i ringe grad, at dette tilbud er anvendeligt).Redskaber til kompetenceafklaring findes i mindre grad eller slet ikke anvendelige af 26pct. af nøglepersonerne, og enkelte medarbejdere giver udtryk for, at kompetenceafkla-ringskortet er anvendeligt i sin nuværende form.At det er redskaber til kompetenceafklaring og lovgivningsmateriale, at der er de mindstanvendte tilbud, skyldes imidlertid ikke, at nøglepersonerne vurderer, specialfunktionenmangler opdatering inden for områderne. 73 pct. af nøglepersonerne er enige eller megetenige i, at specialfunktionen er opdateret mht. nye metoder og redskaber i den etniskebeskæftigelsesindsats, og 22 pct. forholder sig neutralt. De 5 pct., der ikke mener, at spe-cialfunktionen er tilstrækkeligt opdateret, har alle mere end fem års erfaring på området,som det fremgår af nedenstående figur.

Nøglepersonerne mener på tilsvarende vis, at specialfunktionen er opdateret i forhold tillovgivningen på området. Mønstrene i disse svar er stort set identiske med nøglepersoner-nes besvarelser omkring specialfunktionens viden om metoder og redskaber (præsenteret ifigur 6.2 ovenfor).Specialfunktionen er lydhør over for input og let at komme i kontakt medHvad kommunikationsmuligheder angår, er 73 pct. af nøglepersonerne enige i, at det er letat komme i kontakt med medarbejdere i specialfunktionen. Kun 3 pct. af nøglepersonernemener ikke eller i mindre grad, at det er let at komme i kontakt med specialfunktionensmedarbejdere. Det er især nøglepersonerne i de allerstørste jobcentre, der mener, at spe-cialfunktionens medarbejdere er tilgængelige for dem. Blandt nøglemedarbejderne i dissejobcentre er 89 pct. enige i, at det er let at få kontakt. Der er imidlertid også markant flerenøglepersoner i de små jobcentre, der aldrig har søgt rådgivning, hvilket kan være årsagentil, at de mindre jobcentre har en mere neutral svarafgivelse.Hvad angår den modsatrettede kommunikation tilbage til specialfunktionen, vurderer 65pct. af nøglepersonerne, at specialfunktionen er lydhør over for deres input og behov. An-delen af nøglepersoner, der har svaret ’ved ikke’, er forholdsvis høj i dette tilfælde (34pct.), hvilket kan skyldes, at ganske mange ikke har haft behov for at komme med input tilspecialfunktionen. Alligevel kan det ud fra besvarelserne og de respondenter, derharytretsig omkring deres behov, konstateres, at størstedelen oplever lydhørhed fra specialfunktio-nens side.

Samtidig er det udelukkende personer med mere end fem års erfaring, der er uenige. Foreksempel angiver en nøgleperson i et casejobcenter med en høj andel af ledige med etniskminoritetsbaggrund, at specialfunktionen godt kunne være mere opsøgende mht. videnind-samling fra de erfarne jobcentre. Dette modsvares dog af oplevelsen i et andet af casejob-centrene – et stort jobcenter med en høj andel -, hvor en leder derimod mener, at special-funktionen ofte kontakter dem for at få del i deres erfaringer. Denne udlægning stemmeroverens med spørgeskemaundersøgelsen, hvor det viser sig, at de største jobcentre i langthøjere grad har haft kontakt med specialfunktionen via telefon eller mail.Den generelle tilfredshed med specialfunktionens tilbudNøglepersonerne mener, at specialfunktionen er opdateret på området, og at det er let atkomme i kontakt med specialfunktionens medarbejdere. Tilsvarende finder det overvejen-de flertal specialfunktionens tilbud anvendelige. Tilfredsheden er særlig udpræget, når detgælder netværksmøderne.De, der udtrykker utilfredshed med specialfunktionens tilbud, har alle mere end fem årserfaring med den etniske beskæftigelsesindsats. Dette resultat peger på, at specialfunktio-nens primære udfordring er at skabe tilbud, der opleves relevante af netop de erfarnemedarbejdere.Dog er tilfredsheden også i høj grad afhængig af de øvrige baggrundsvariable, som det vilfremgå af de følgende tre afsnit. Her behandles evalueringskriterierne: Relevans, effekt ogkomplementaritet.

Relevans – sammenhængen mellem jobcentrenes behov og specialfunkti-onens tilbudRelevansen af specialfunktionens tilbud afhænger af matchet mellem jobcentrenes behovog de rådgivnings-, informations- og udviklingstilbud som specialfunktionen giver. Det er isærlig grad i casestudierne, at det har været muligt at afdække jobcentrenes behov. Derforvil dette materiale være det primære grundlag for analyserne i det følgende.På det overordnede niveau mener 47 pct. af alle nøglepersoner, at specialfunktionen harfokus på emner, der matcher deres behov. Det er i særlig grad de mindst erfarne, der op-lever et match mellem de udbudte tilbud og deres behov (67 pct.). Dette resultat afspejlerikke overraskende mønstret i forhold til den generelle tilfredshed med specialfunktionenstilbud, hvor de mindste erfarne er de mest tilfredse (se afsnit 6.1 ovenfor).Statsligt ansatte mener ikke, specialfunktionen matcher deres behovPå trods af et større kendskab til specialfunktionen i den statslige del af jobcentrene, er dermarkant færre statsligt ansatte (25 pct.), der mener, at specialfunktionens tilbud matcherderes behov. Mens en fjerdedel af de statsligt ansatte oplever et match, gælder det for etflertal af de kommunalt ansatte (61 pct.). Lidt under halvdelen af nøglepersonerne i pilot-jobcentrene (44 pct.) oplever, at specialfunktionens tilbud matcher deres behov. Fordelin-gen fremgår af nedenstående figur.Figur 6.4Hvor enig er du i, at specialfunktionen har fokus på emner, der matcher dit behov?

væsentlig forskel på de arbejdsmarkedsparate forsikrede ledige i den statslige del af job-centeret og kontanthjælpsmodtagerne i den kommunale del. Dels er problemstillingerneforskellige, og dels er der med den aktuelle arbejdsmarkedssituation ikke grundlag for atoprette længerevarende projektforløb for forsikrede ledige. De statslige jobcentermedar-bejdere oplever, at der stort fokus på de tunge kontanthjælpsmodtageres behov og mulig-hederne for projektforløb i specialfunktionens tilbud.En teamleder i et statsligt jobcenter udtrykker et ønske om en større opdeling i special-funktionens tilbud, således at de målrettes hhv. den kommunale og den statslige del. Op-fattelsen er, at beskæftigelsesindsatsen i de to dele af jobcentrene er meget forskellig.Dette skyldes både store forskelle imellem de to målgrupper og forskelle i lovgivningen forkontanthjælpsmodtagere og forsikrede ledige. Resultaterne fra casebesøgene viser, at derer et udbredt ønske om en opdeling af tilbuddene i forhold til de to målgrupper. Dette gæl-der særligt de statsligt ansatte, som generelt mener, at specialfunktionens tilbud er rettetmod den kommunale del.Specialfunktionens medarbejdere anerkender også selv, at de statslige og kommunalemedarbejdere til en vis grad har forskellige behov, men den grundlæggende ambition er atgennemføre netværksmøder, der har relevans for begge målgrupper. Som tidligere nævnthar en af tankerne med etableringen af jobcentrene netop været at øge samarbejdet mel-lem den statslige og den kommunale beskæftigelsesindsats. Ud fra denne ambition er detnærliggende, at specialfunktionen har valgt at fokusere på tilbud, der kan anvendes afbegge grupper frem for at differentiere indsatsen. Ikke desto mindre er det tydelige signalfra de statslige medarbejdere, at det er ganske vanskeligt at finde tilbud, der har relevansfor både den statslige og den kommunale beskæftigelsesindsats. De kommunale jobcen-termedarbejderes udprægede tilfredshed med specialfunktionens tilbud underbygger destatslige jobcentermedarbejderes opfattelse af, at specialfunktionen i højere grad har foku-seret på kontanthjælpsmodtagerne i tilrettelæggelsen af deres tilbud.Der er en række forhold, der kan indikere, at specialfunktionens fokus på den kommunalebeskæftigelsesindsats er hensigtsmæssig. Som det fremgår af det indledende afsnit 1 erstørstedelen af de ledige med etniske minoritetsbaggrund kontanthjælpsmodtagere, hvilketberettiger et større fokus herpå. Selvom forskellen ikke er større end 10 procentpoint erkontanthjælpsmodtagerne generelt længere fra arbejdsmarkedet og har derfor et størrebehov for en specialiseret beskæftigelsesindsats. Endelig viser evalueringens analyser, aten stor del af de statslige jobcentermedarbejdere har stor erfaring med den etniske be-skæftigelsesindsats – blandt andet i kraft af ordningen med etniske konsulenter i jobcent-rene (tidligere AF). På den baggrund kan der argumenteres for, at specialfunktionen børfastholde sit fokus på kontanthjælpsmodtagergruppen. På den anden side udgør de forsik-rede ledige også en væsentlig del af målgruppen og de statslige medarbejdere udtrykker etbehov for et udviklings- og erfaringsudvekslingsforum, som specialfunktionen ville havemulighed for at facilitere. Disse overvejelser lægger dermed op til en mere principiel drøf-telse af specialfunktionens målgrupper.Behovet afhænger af jobcenterstørrelse og andel ledige med etnisk minoritets-baggrundForuden ønsket om en differentiering mellem den statslige og den kommunale del af job-centrene er der også et klart budskab fra jobcentrene om, at specialfunktionens tilbud skal

målrettes lokale forhold. Casestudierne viser i denne sammenhæng et behov for at tilpassetilbuddene i forhold til jobcentrenes erfaring med den etniske beskæftigelsesindsats. Job-centrene i de store kommuner og i kommuner med en høj andel af ledige med etnisk mino-ritetsbaggrund har en større erfaring og viden på området og har derfor andre behov endjobcentre med mindre erfaring.Casestudierne viser fx, at et stort jobcenter med en høj andel af ledige med etnisk minori-tetsbaggrund allerede har et omfattende erfaringsgrundlag og ligeledes har mange interneressourcer på området. Jobcenteret i denne kommune har stor ekspertise i forhold til denetniske beskæftigelsesindsats og råder fx over flere etniske konsulenter end specialfunkti-onen selv. Medarbejderne i dette jobcenter rådfører sig derfor også primært hos disse in-terne konsulenter og mener, at kontakten til specialfunktionen skal ske gennem de etnisketeamledere – ikke den almene jobcentermedarbejder.En af nøglepersonerne udtrykker det således: ’Vihar prøvet alverdens værktøjer før, så deter ikke fordi, vi ikke vil bruge dem – det er fordi, vi har prøvet det hele før. Vi er jo nøgle-personer og ligger selv inde med meget viden om området. Vi har opfordret folk [de øvrigeansatte] til at henvende sig til os, for hvis vi ikke selv kunne svare, kunne vi spørge speci-alfunktionen. Men ingen har henvendt sig med noget, vi ikke selv kunne klare, og det sigerjo mig, at folk ved det meste, og vi har en stor viden her i jobcenteret.’Kollegerne giverham ret i, at det er mere naturligt for dem, at kontakte jobcenterets egne integrationseks-perter.Jobcentrenes oplevelse af et konkret oplæg på et netværksseminar omkring et projektmålrettet kvinder med etnisk minoritetsbaggrund illustrerer forskellene mellem de mereerfarne og de mindre erfarne jobcentre. Det mest erfarne jobcenter i casestudierne frem-hæver oplægget som eksempel på den manglende anvendelighed af specialfunktionenstilbud – jobcenteret havde mange år tidligere afprøvet den samme tilgang i et lignendeprojekt. Helt modsat fremhævede et jobcenter med langt mindre erfaring på området op-lægget som meget relevant og nyskabende i forhold til de aktuelle behov i deres jobcenter.Eksemplet illustrerer, at der er meget forskellige informations- og udviklingsbehov afhæn-gigt af erfaringsgrundlaget i det enkelte jobcenter.Også i casestudiernes mindre jobcentre ønsker medarbejderne at få en målrettet indsatsmod netop deres jobcenter. I jobcentre med få ledige med etnisk minoritetsbaggrund un-derstreger såvel nøglepersoner som ledere, at det er nødvendigt at tilpasse information ogsærligt udviklingstilbud til jobcentre med mindre erfaring og kapacitet på området. Heroplever man, at det er vanskeligt at finde ressourcer til at ’oversætte’ eksemplerne fra an-dre jobcentre til praksis i egen kontekst.Lidt under halvdelen af nøglepersonerne mener, at specialfunktionens information og råd-givning er direkte omsættelig i deres daglige arbejde. 15 pct. mener ikke eller i mindregrad, det er tilfældet. Om informationen og rådgivningen er omsættelig, drejer sig bl.a.netop om, hvorvidt tilbuddene er tilpasset det enkelte jobcenters lokale kontekst. I denforbindelse mener 10 pct., at specialfunktionens emner er for specifikke i forhold til deresbehov, og 17 pct. vurderer, at emnerne er for generelle.

Sammensætning af deltagere i netværksmøderneJobcentrenes ønske om mere differentierede og målrettede tilbud har også indflydelse påjobcentrenes behov i forhold til netværksmøderne. Da behovene er forskellige alt efter job-centerstørrelse og andel af ledige med etnisk minoritetsbaggrund, ønsker jobcentrene ogsåprimært at indgå i netværk med jobcentre, der ligner dem selv.I ét enkelt af lokalområderne omkring et jobcenter, der indgår i casestudierne, er der alle-rede et velfungerende lokalt netværk nabokommunerne imellem i form af såkaldte erfa-møder, som understøttes af Integrationsservice. Dette samarbejde gør det muligt for job-centrene at etablere forløb for ledige på tværs af kommunerne, hvilket er altafgørende, nårantallet af ledige med etnisk minoritetsbaggrund er lavt. Ud over dette nødvendige lokalenetværk ønskes der også inspiration fra andre mindre jobcentre rundt om i landet.En nøgleperson i et større jobcenter fremlægger det geografiske perspektiv således: ’Manhar i forvejen en fornemmelse af sit lokalområde, så det er mere landsdækkende, vi harbehov for videndeling. Man kunne både have noget regionalt og nationalt…’.Han efter-spørger et netværk bestående af de største jobcentre i landet, som meningsfuldt vil kunneerfaringsudveksle på grund af en række centrale ligheder disse jobcentre imellem. En delaf de problemstillinger, der bringes frem på netværksmøderne, har fortrinsvis relevans forde mindre jobcentre, mener han. Også medarbejderne i det andet store jobcenter, derindgår i casestudierne, efterspørger et netværk bestående af jobcentre fra store kommunereller kommuner med mange borgere i målgruppen.Specialfunktionen kunne i den forbindelse sikre en videnudveksling på tværs af disse net-værksgrupper ved at involvere de erfarne jobcentre som oplægsholdere på netværksmøderfor jobcentre med mindre erfaring. Her er udfordringen naturligvis, at tilpasse erfaringsud-vekslingen, så erfaringerne bliver relevante i jobcentre med en anden etnisk sammensæt-ning og størrelse.På baggrund af interviewet med lederen af specialfunktionen er det vores indtryk, at speci-alfunktionen er opmærksom på denne udfordring. Lederen udtrykker, at den direkte om-sættelighed af tilbuddene er helt afgørende, og at det vil være forskelligt fra jobcenter tiljobcenter, hvad der skal til for at inspirere til udvikling af indsatsen.Specialfunktionen har i forbindelse med bevillingen af etniske konsulenter som led i Vel-færdsforliget etableret en seminarrække for de kommuner, der har fået del i denne bevil-ling. De kommuner, der har modtaget denne bevilling er fem af landets største kommunerog 10 mindre kommuner, der alle har en meget høj andel af etniske minoriteter. På denmåde har specialfunktionen taget initiativ til netværksdannelse mellem jobcentre, der harstor erfaring med den etniske beskæftigelsesindsats.Relevansen af specialfunktionens tilbudAnalyserne i dette afsnit peger på, at jobcentrene generelt oplever, at specialfunktionenstilbud er relevante. Analyserne viser dog også, at der er et potentiale i forhold til at øgedifferentieringen af specialfunktionens tilbud. Det drejer sig især om at udvikle og målrettetilbud til medarbejdere med forskellig erfaring på området, og medarbejdere der arbejdermed forskellige indvandrermålgrupper. Denne differentiering af tilbuddene skal ske underhensyntagen til ønsket om at styrke samarbejdet mellem de statslige og kommunale med-arbejdere og mulighederne for at lade erfarne medarbejdere øse af deres erfaringer til de

mindre erfarne. I forhold til erfaring er det dog værd at understrege, at jobcentre med højandel i målgruppen og dermed stor erfaring står over for andre problemstillinger, end job-centre hvor målgruppen udgår en mindre del.Behovet for differentiering gælder i forhold til specialfunktionens tilbud generelt, men ikkemindst i forhold til netværksseminarerne. Her efterlyser jobcentrene i casestudierne, atnetværksseminarerne etableres ud fra jobcenterets karakteristika – dels ud fra geografi,som er organiseringskriteriet i dag, og dels ud fra størrelse og erfaring med målgruppen.Særligt jobcentre i de to store kommuner i casestudiet efterlyser et netværk for store job-centre og jobcentre med stor erfaring med målgruppen.

Effekt – hvad er virkningen af specialfunktionens indsats?Det andet evalueringskriterium omhandler effekten af specialfunktionens indsats. Når ef-fekten af specialfunktionens indsats skal vurderes er det væsentligt at have funktionensforholdsvis korte levetid og omfanget af ressourcer (8 fuldtidsmedarbejdere) in mente. Iforhold til dette kriterium undersøges omfanget og den emnemæssige karakter af en evt.videnforøgelse hos jobcentrenes medarbejdere. Et andet vigtigt fokus vil ligge på indsat-sens effekt med hensyn til erfaringsudveksling på tværs af jobcentrene. Endelig vurderesdet, hvorvidt specialfunktionen har medvirket til at inspirere jobcentrene til udvikling i for-hold til den etniske beskæftigelsesindsats.Flertallet mener, specialfunktionen gavner den etniske beskæftigelsesindsatsEt flertal på 59 pct. af nøglepersonerne mener, at specialfunktionens indsats gavner denetniske beskæftigelsesindsats i deres lokale jobcenter. Vurderingerne fordeler sig således,at 17 pct. af nøglepersonerne i høj eller i meget høj grad er enige i, at specialfunktionengavner den lokale indsats, mens 42 pct. vurderer, at det i nogen grad er tilfældet. De re-sterende 41 pct. mener kun i mindre grad eller slet ikke, at specialfunktionen gavner be-skæftigelsesindsatsen i deres jobcenter. Dette skal som nævnt ses i lyset af specialfunktio-nens relativt begrænsede levetid, men det skal også ses i lyset af, at de større og mereerfarne jobcentre, samt de statslige jobcentre i mindre grad end de øvrige jobcentre findertilbuddene relevante.Specialfunktionen tilfører jobcentrene ny videnSpørgeskemaundersøgelsen viser videre, at specialfunktionens indsats har øget nøgleper-sonernes viden på en række områder. Det drejer sig især om erfaringer fra andre kommu-ner/jobcentre, hvor 47 pct. i høj eller i meget høj grad angiver at have fået øget deres vi-den. 33 pct. mener i høj eller i meget høj grad at have fået øget viden om metoder og red-skaber til den etniske beskæftigelsesindsats, mens 22 pct. mener at have fået øget videnom målgruppen og dens behov. Fordelingen fremgår af nedenstående figur.

Figur 6.5 viser også, at lidt mere end halvdelen af nøglepersonerne (52 pct.) vurderer, atderes viden om lovgivning på integrations- og beskæftigelsesområdet ikke eller kun i ringegrad er øget som følge af specialfunktionens indsats. Casestudierne og spørgeskemaunder-søgelsen viser, at de erfarne medarbejdere ikke ønsker at anvende specialfunktionens til-bud om rådgivning i forhold til lovgivningen. Flere tilkendegiver som tidligere nævnt, at deføler sig godt klædt på i forhold til lovgivningen, og at de i tvivlstilfælde hellere modtagerrådgivning direkte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, der har kompetencen på området. En afde erfarne nøglemedarbejdere i casestudierne beretter da også, at han og hans kollegerfandt lovgivningsgennemgangen på et netværksmøde overflødig.Resultatet viser på den anden side, at 48 pct. i nogen eller høj grad oplever, at special-funktionen har øget deres viden i forhold til lovgivningen. Specialfunktionen oplever tilligeselv en stor efterspørgsel efter denne form for rådgivning. Forskellen i de erfarne og demindre erfarne jobcentermedarbejderes oplevelse af denne rådgivning peger i denne sam-menhæng på, at specialfunktionen spiller en positiv rolle i forhold til den mere basale lov-givningsfortolkning, mens Arbejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigelsesministeriet kommerpå banen, når det er mere komplicerede forhold, der skal afklares.Især jobcentre i små og mellemstore kommuner oplever videnforøgelseAnalysen viser, at specialfunktionen har sværere ved at bibringe de største jobcentre nyviden om målgruppen, mens jobcentrene i de små og mellemstore kommuner i højere gradoplever en videnforøgelse. I de største jobcentre (i kommuner med over 100.000 indbyg-gere) er der langt flere nøglepersoner, som vurderer, at specialfunktionens indsatsikkeharøget deres viden om målgruppen og dens behov, end i de mindre jobcentre. 55 pct. af

Den samme tendens genfindes i forhold til øget viden om ’metoder og redskaber til denetniske beskæftigelsesindsats’, hvor 56 pct. af nøglepersoner i de største jobcentre kun iringe grad eller slet ikke mener, de har fået forøget deres viden. Blandt nøglepersonerne ide små og mellemstore kommuner oplever 28 pct. ingen eller en ringe videnforøgelse pådette område.En gruppe nyansatte etniske konsulenter i et mindre jobcenter med stor erfaring med be-skæftigelsesindsatsen over for ledige med etnisk minoritetsbaggrund beretter om, at spe-cialfunktionens tilbud har givet dem ny viden. De nyansatte kolleger har deltaget i net-værksmøder, og nævner fx samtaleteknikker og ’kulturelle spilleregler’ som en ny viden,de har tilegnet sig på baggrund af netværksmødet. Lederen og nøglepersonerne fra dettejobcenter fremhæver også netværksmøderne som inspirerende for deres kolleger, men demener ikke selv, at de har fået ny viden.De to store casejobcentre, som ikke mener, at specialfunktionen og de mindre jobcentreserfaringer tilfører dem ny viden på området, fremhæver i den forbindelse ekspertforedragsom værende det mest givtige i forhold til deres behov.Nøglepersonernes lokale videreformidling af videnNy viden på området kan naturligvis også være relevant for de øvrige ansatte i jobcente-ret, og her vurderer næsten halvdelen (47 pct.) af nøglepersonerne, at specialfunktionen

understøtter deres opgave med at videreformidle informationer internt i jobcenteret. 21pct. er uenige eller meget uenige.Specialfunktionens hjemmeside indeholder bl.a. referater og slideshows fra de forskelligenetværksmøder, og flere nøglepersoner roser specialfunktionen for disse referater og andetopfølgende materiale. Casestudierne peger på, at der sjældent foregår systematisk videre-givelse af information og materiale fra nøglepersonerne til kollegerne, men at viderefor-midlingen fortrinsvis sker uformelt.I enkelte tilfælde formidles viden fra specialfunktionen også videre til andre aktører, somjobcentrene samarbejder med. Casestudierne vidner om andre aktører – bl.a. et AMU-center, der har kendskab til specialfunktionens materiale og arrangementer gennem nøgle-personerne i det lokale jobcenter.Videndeling på tværsSom nævnt oplever nøglepersonerne især, at specialfunktionen bidrager til videnforøgelsegennem erfaringsudvekslingen med andre jobcentre. 78 pct. af nøglepersonerne er enigeeller meget enige i, at specialfunktionen sikrer videndeling og erfaringsudveksling på tværsaf jobcentre og kommuner, mens kun 4 pct. er uenige.Der er en tendens til at betragte specialfunktionen som en mindre betydningsfuld aktør,hvad angår videndeling og erfaringsudveksling, i de jobcentre, der har flest ledige medetnisk minoritetsbaggrund. I jobcentre med den største andel er 56 pct. af nøglepersoner-ne enige i, at specialfunktionen sikrer videndeling og erfaringsudveksling. I det øvrige job-centre gælder det 86 pct. Fordelingen ses af nedenstående figur, som også illustrerer, atganske få nøglepersoner – uafhængigt af andel af borgere i målgruppen – direkte er uenigei, at specialfunktionen sikrer videndeling mv.

Dette skal desuden ses i lyset af, at ansatte i jobcentre med en større andel ledige medetnisk minoritetsbaggrund i forvejen rådfører sig mere internt med deres kolleger og må-ske derfor ikke har samme behov for at søge ekstern rådgivning. Resultaterne fra spørge-skemaundersøgelsen viser, at jo større andelen af ledige med etnisk minoritetsbaggrunder, jo mere benytter nøglepersonerne sig af de etniske konsulenter og andre kolleger i job-centeret/kommunen som rådgivere på beskæftigelses- og integrationsområdet. Det aspektvender vi tilbage i til i analysen af komplementariteten af specialfunktionens tilbud i afsnit6.4.Specialfunktionen giver inspirationAnalysen viser i forlængelse af ovenstående, at videndeling og øvrig ny viden fra special-funktionen desuden kan give inspiration til det daglige arbejde i jobcentrene. Bl.a. visercasestudierne, at mange i høj grad føler sig inspireret af specialfunktionen, selvom de ikkealle har anvendt konkrete tilbud.Ifølge spørgeskemaundersøgelsen mener mere end halvdelen (55 pct.) af nøglepersonerne,at specialfunktionens tilbud giver dem inspiration til deres daglige arbejde, mens 11 pct. eruenige eller meget uenige. I den kommunale del og i pilotjobcentrene oplever det storeflertal af medarbejderne, at de får inspiration til deres arbejde i specialfunktionens tilbud,kun en mindre del af de statslige medarbejdere (25 pct.) oplever denne inspiration. For-skellen mellem de forskellige typer jobcentre fremgår af nedenstående figur.

Dette resultat kan ud fra medarbejdernes udsagn i casestudierne fortolkes således, at det ihøj grad er udviklingstiltag rettet mod de ledige kontanthjælpsmodtagere, der har kunnetinspirere jobcentrene.Men også netværksskabelsen i sig selv kan inspirere. En jobcentermedarbejder udtaler fx:’Detat møde andre og snakke med dem om, hvordan de gør, er også inspirerende. Det atman møder folk, som har samme arbejdsproblematikker med målgruppen, det giver rigtigmeget inspiration. Man kan også skabe kontakter, som man efterfølgende kan bruge i detdaglige arbejde.’Specialfunktionens indsats har betydning for den lokale beskæftigelsesindsatsAnalyserne i dette afsnit har vist, at det allerede godt et år efter etableringen af den etni-ske specialfunktion er muligt at dokumentere betydningen af dens indsats. Nøglemedar-bejderne tilkendegiver, at de oplever en videnforøgelse og inspiration til udvikling som føl-ge af specialfunktionens indsats. Videnforøgelsen er både generel i form af erfaringsud-veksling mellem jobcentrene, og mere specifik i forhold til viden om målgruppen og meto-der i indsatsen. Derimod giver nøglepersonerne til kende, at de har lært betydelig mindreomkring lovgivning.Tendensen er igen, at nøglepersoner med mindre erfaring på området og nøglepersoner framindre jobcentre og jobcentre med få ledige i målgruppen har fået det største udbytte afindsatsen. Derimod oplever medarbejdere i de statslige jobcentre ikke i samme grad athave udbytte af specialfunktionens tilbud.

Komplementaritet – supplerer specialfunktionen øvrige tilbud påområdet?I dette afsnit behandler vi det tredje evalueringskriterium, som vedrører komplementarite-ten af specialfunktionens tilbud. I denne del af analysen afdækkes jobcentrenes brug afforskellige rådgivnings-, informations- og udviklingstilbud, og vi undersøger i hvilket om-fang specialfunktionen supplerer eller overlapper disse øvrige tilbud på området.Specialfunktionens leder påpeger, at selvom hun også ser mange farer for overlap på om-rådet omkring beskæftigelsesindsatsen over for etniske minoriteter, så er specialfunktionenden aktør, der har den største tilknytning til jobcentrene. Som nævnt tidligere har special-funktionen desuden et samarbejde med øvrige aktører på området – fx Integrationsser-vice, CABI og Foreningen Nydansker og på den måde bidraget til, at tilbuddene på områdetkan supplere hinanden frem for at overlappe.Omkring halvdelen (51 pct.) af nøglepersonerne mener i høj eller i meget høj grad, at spe-cialfunktionen udgør et positivt supplement til andre institutioner og hjemmesider, somformidler information om beskæftigelsesrettet integration. Hertil kommer 29 pct., der me-ner, at det i nogen grad er tilfældet.Foruden specialfunktionen og andre eksterne tilbud søger nøglepersonerne i overvejendegrad rådgivning om beskæftigelse og integration hos andre kolleger i jobcente-ret/kommunen, hvorimod andre eksterne tilbud generelt benyttes i langt mindre grad. 52pct. af nøglemedarbejderne benytter sig i høj eller i meget høj grad af rådgivning fra kolle-ger i eget jobcenter eller kommune. Til sammenligning benytter fx 20 pct. sig i høj eller imeget høj grad af Arbejdsmarkedsstyrelsen som rådgivningstilbud, og for Integrationsser-vice gælder det 23 pct., hvilket fremgår af nedenstående figur. Angivelsen for specialfunk-tionen er her et gennemsnit af brugen af de tre tilbudstyper.

Vores analyser viser, at der ikke er signifikant sammenhæng mellem brugen af andre til-bud og brugen af den etniske specialfunktion. Dette resultat indikerer, at det erforskelligenøglepersoner, der anvender de forskellige tilbud. De, der anvender Integrationsservicemeget, anvender ikke i så høj grad den etniske specialfunktion og visa versa. Det betyder,at specialfunktionen i høj grad anvendes af medarbejdere, der i mindre omfang anvenderandre tilbud på området, og at specialfunktionen dermed supplerer de øvrige tilbud.En jobcenterchef påpeger fx, at netværksmøderne giver medarbejderne – ikke kun lederne– en vigtig mulighed for at møde hinanden på tværs af jobcentrene. Hun tror mere på ud-vikling og erfaringsudveksling gennem møder og dialog end gennem best practice-rapporter, og medarbejderne giver hende ret i, at netværksmøderne er essentielle. De erderfor også meget tilfredse med, at også nøglepersonens kolleger kan deltage. De flestenøglepersoner i casestudierne fremhæver ligeledes netværksmøderne som specialfunktio-nens vigtigste tilbud til jobcentrene. Her får de ansatte føling med området og nye ind-faldsvinkler på deres arbejde, mener de.Det tilbud, som nøglepersonerne derimod vurderer til at være mindst anvendeligt, er somnævnt rådgivning om lovgivningen, hvor de erfarne medarbejdere finder det mere oplagtat tage direkte kontakt til Arbejdsmarkedsstyrelsen. Her skal det dog understreges, at demindre erfarne medarbejdere oplever et godt udbytte af denne rådgivning. Tilsvarendeoplever jobcentrene, at der i forvejen er tilstrækkeligt statistisk materiale tilgængeligt for

jobcentrene. Dette materiale leveres både af Arbejdsmarkedsstyrelsen på fx’www.jobindsats.dk’ og af beskæftigelsesregionerne.Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser også, at det er de største jobcentre, somi videst omfang benytter sig af eksterne rådgivningstilbud. Der er 67 pct. af nøgleperso-nerne i de største jobcentre, der bruger Arbejdsmarkedsstyrelsen til rådgivning, imod gen-nemsnitligt 20 pct. Som flere nøglepersoner påpeger, har Arbejdsmarkedsstyrelsen et bre-dere og ikke kun et integrationsrettet fokus. Det samme gør sig gældende for KL, som na-turligvis i højere grad bruges af de kommunalt ansatte.Specialfunktionen supplerer de øvrige tilbud på områdetFlertallet af nøglepersonerne oplever specialfunktionens tilbud som et positivt supplementtil øvrige eksisterende tilbud på området. Det er i særdeleshed netværksmøderne, der op-leves som et unikt tilbud fra specialfunktionens side. Derimod vurderes det ikke, at special-funktionen kan bidrage med en relevant indsats i forhold til statistisk materiale, da der iforvejen er tilstrækkelige muligheder på dette område.Analyserne i dette afsnit viser endvidere, at specialfunktionen til trods for sin forholdsviskorte levetid anvendes i omtrent samme omfang som sammenlignelige tilbud på området.

KonklusionAnalyserne af jobcentrenes kendskab, brug og tilfredshed med den etniske specialfunktionviser, at jobcentrene i vid udstrækning både kender, bruger og er tilfredse med special-funktionen for den etniske beskæftigelsesindsats. Dertil kommer, at specialfunktionenstilbud i vid udstrækning matcher jobcentrenes behov for rådgivning og information på om-rådet, og at tilbuddene fungerer som et relevant supplement til eksisterende tilbud. Endeligpeger analyserne på, at jobcentrene oplever, at specialfunktionens tilbud har en positiveffekt på den lokale etniske beskæftigelsesindsats i form af øget viden og inspiration tildette arbejde.Den væsentligste afvigelse for den generelle positive vurdering af specialfunktionens ind-sats gælder de statslige medarbejderes og de meget erfarne medarbejderes oplevelse aftilbuddene. Disse to grupper af medarbejdere oplever i mindre grad et match mellem deresbehov og specialfunktionens tilbud og oplever ikke den samme positive effekt af special-funktionen, som de øvrige medarbejdergrupper.Jobcentrenes kendskab til specialfunktionenSpørgeskemaundersøgelsen blandt nøglepersoner for den etniske beskæftigelsesindsatsviser, at stort set alle jobcentrene (90-96 pct.) har kendskab til specialfunktionens centraletilbud vedrørende information og rådgivning om den etniske beskæftigelsesindsats.I forhold til specialfunktionens udviklingstilbud, som fx best practice-materiale og andetudviklingsorienteret informationsmateriale, er kendskabet en smule lavere (83 pct.). Det erisær de erfarne medarbejdere, der har kendskab til denne type af tilbud.

Generelt har de større jobcentre et bedre kendskab til specialfunktionen, ligesom medar-bejderne i den statslige del af jobcentrene kender mere til specialfunktionens tilbud endderes kommunale kolleger.Samlet set kan det konkluderes, at tilgangen med at tilknytte nøglepersoner i hvert enkeltaf de 92 jobcentre har været succesfuld i forhold til at skabe synlighed omkring funktio-nens tilbud.Brugen af specialfunktionenDet er langt fra alle de jobcentre, der kender til den etniske specialfunktions tilbud, derogså anvender disse tilbud. Omkring 40 pct. af nøglepersonerne bruger specialfunktionenstilbud inden for rådgivning og udvikling, mens 67 pct. anvender informationstilbuddene.Dog er specialfunktionens kernetilbud, netværksmøderne, blevet benyttet af hele 83 pct. afnøglepersonerne. Også øvrige seminarer og konferencer samt specialfunktionens nyheds-brev og hjemmeside anvendes af et stort flertal blandt nøglepersonerne, mens mindre endhalvdelen af nøglemedarbejderne bruger specialfunktionens øvrige tilbud.Der er en generel tendens til, at de mest erfarne medarbejdere (fortrinsvis medarbejdere istore jobcentre og jobcentre med høj andel i målgruppen) benytter specialfunktionens til-bud mindre end deres mere uerfarne kolleger. Et andet mønster er, at de mindre erfarne ihøj grad benytter sig af rådgivningstilbuddet, mens det er de erfarne, der anvender udvik-lingstilbuddene.I forlængelse heraf viser analyserne, at jobcentre med høje andele af ledige med etniskminoritetsbaggrund benytter specialfunktionens tilbud mindre end jobcentre med lavereandele. Resultatet kan være en indikation af, at jobcentre i byer med høj koncentration afetniske minoriteter har opbygget stor kompetence inden for den etniske beskæftigelsesind-sats og derfor i mindre grad har behov for rådgivning og information. Samtidig indikererresultatet, at jobcentre med lave andele af ledige med etnisk minoritetsbaggrund i høj gradgør brug af specialfunktionens tilbud. Ikke desto mindre kan der på denne baggrund væreet behov for at udbygge specialfunktionens tilbud til de mere erfarne medarbejdere og job-centre.Når brugen af specialfunktionens tilbud sammenlignes med brugen af andre informations-og rådgivningstilbud på området, kan det konstateres, at den etniske specialfunktion an-vendes i samme omfang som sammenlignelige tilbud. I betragtning af specialfunktionensnylige etablering (i 2007) må dette resultat betegnes som en succes.Tilfredshed med den etniske specialfunktionEvalueringsrapporten viser, at der generelt er en høj grad af tilfredshed med specialfunkti-onens tilbud. Omkring halvdelen af nøglepersonerne udtrykker tilfredshed med de treoverordnede typer af tilbud, specialfunktionen udbyder, og kun 4 pct. udtrykker utilfreds-hed. Tilfredsheden er størst med informationstilbuddene (64 pct. tilfredse) og rådgivnings-tilbuddene (59 pct. tilfredse), mens tilfredsheden med udviklingstilbuddene ligger nogetlavere (49 pct. tilfredse).Der er en markant forskel mellem de kommunale og statslige medarbejdere i relation tiltilfredsheden med udviklingstilbuddene, som de statslige medarbejdere oplever som mål-

rettet kontanthjælpsmodtagergruppen. Kun en tredje del af de statslige medarbejdere ertilfredse med specialfunktionens udviklingstilbud.Derimod er der stor og generel tilfredshed med specialfunktionens netværksmøder, konfe-rencer og foredrag, som 67-71 pct. af nøglemedarbejderne er tilfredse med. Flertallet ud-trykker også tilfredshed med specialfunktionens hjemmeside og nyhedsbrevet. Omvendtoplever kun et mindretal på omkring en tredjedel af nøglepersonerne, at specialfunktionensrådgivning omkring lovgivningen og jobbørserne er anvendelig. Heller ikke rådgivningenomkring redskaber til kompetenceafklaring opleves relevant, hvilket kan hænge sammenmed en skepsis i jobcentrene omkring anvendelsen af kompetencekort.Specialfunktionens tilbud opleves relevante, men for generelleGodt 60 pct. af nøglepersonerne oplever, at specialfunktionen leverer brugbar rådgivningog anvendelig information og materiale. Og omkring halvdelen af nøglepersonerne mener,at specialfunktionen har fokus på emner, der matcher deres behov. Dette resultat dækkerover en markant forskel på de statslige og de kommunale medarbejdere. Mens 61 pct. Afde kommunale jobcenter medarbejdere oplever et godt match, gælder det kun for 25 pct.af de statslige medarbejdere.Trods den overordnede anerkendelse af relevansen af specialfunktionens tilbud peger eva-lueringen på, at der er et behov for at målrette specialfunktionens tilbud i videre udstræk-ning, end tilfældet er i dag. Det er de statslige jobcentermedarbejdere generelt og jobcen-termedarbejdere med stor erfaring på området, der oplever et udækket behov i forhold tilspecialfunktionens tilbud.Specialfunktionens tilgang har været at fokusere på tilbud, der har bred relevans for bådestatslige og kommunale medarbejdere. Tilgangen er valgt ud fra et ønske om at understøt-te samarbejdet mellem de to dele af jobcentrene, hvilket er godt i tråd med hensigterneomkring etableringen af jobcentrene i 2007. De statslige medarbejderes tilbagemeldingerindikerer dog, at der er et behov for at integrere denne målgruppes behov bedre i special-funktionens tilbud, hvis man ønsker at specialfunktionens tilbud også skal have relevansfor denne gruppe. Eftersom forsikrede ledige generelt er tættere på arbejdsmarkedet endikke-forsikrede ledige, kan der muligvis være behov for en principiel drøftelse – og dermeden præcisering – af specialfunktionens målgrupper i jobcentrene. Her kan en mulighed væ-re kun at henvende sig til statslige jobcentermedarbejdere, der arbejder med forsikredeledige i matchgruppe 3, idet denne gruppe i højere grad end ledige i matchgruppe 1 og 2har brug for en specialiseret indsats.I anbefalingsafsnittet fremkommer vi med konkrete forslag til differentieringen af special-funktionens tilbud.Effekt: Specialfunktionen bidrager til erfaringsudveksling, inspirerer og øger vi-densniveauetAnalyserne af specialfunktionens betydning for den lokale beskæftigelsesrettede integrationviser, at specialfunktionens indsats bidrager til øget viden blandt jobcentermedarbejderneog inspirerer dem til udvikling af den lokale indsats. Et flertal på 59 pct. af nøglepersoner-ne mener, at specialfunktionens indsats gavner jobcenterets beskæftigelsesindsats over foretniske minoriteter.

Videnforøgelsen gælder især for medarbejdere i små og mellemstore jobcentre og især iforhold til emner omkring målgruppen og dens behov samt metoder og redskaber i indsat-sen. En central kilde til videnforøgelsen er specialfunktionens netværksmøder, hvor medar-bejderne i høj grad oplever sig beriget af erfaringsudvekslingen med kolleger fra andrejobcentre.Et stort flertal af medarbejderne i de kommunale jobcentre og pilotjobcentrene oplever, atspecialfunktionen inspirerer til det daglige arbejde med målgruppen, mens det kun gælder27 pct. af medarbejderne i den statslige del af jobcentrene. Dette er igen en indikation af,at specialfunktionens tilbud i mindre grad matcher behovene i den statslige del af beskæf-tigelsesindsatsen.Komplementaritet – specialfunktionen supplerer øvrige tilbud på området80 pct. af nøglepersonerne i landets jobcentre oplever, at den etniske specialfunktion ud-gør et positivt supplement til andre tilbud, der informerer og rådgiver i forhold til den be-skæftigelsesrettede integration.Derudover viser analyserne, at specialfunktionen anvendes i samme grad som tilsvarendetilbud på området. Set i lyset af at specialfunktionen kun har eksisteret siden 2007, mådette regnes for et flot resultat.

AnbefalingerSom analyserne har vist, har specialfunktionen realiseret gode og synlige resultater i for-hold til målgruppernes kendskab til, anvendelse af og tilfredshed med specialfunktionenstilbud. Den overordnede oplevelse er, at specialfunktionen er rigtig godt på vej, både hvadangår den overordnede strategi og hvad angår tiltagene i forhold til videreudviklingen aftilbudene. Rambøll Managements anbefalinger skal derfor ses som forslag til, hvorledesspecialfunktionen kan forbedre en i forvejen velfungerende indsats.I det nedenstående præsenterer vi de anbefalinger, der har til formål at øge henholdsviskendskab, brug og/eller tilfredshed med specialfunktionens tilbud. Anbefalingerne er base-ret på en videreførelse af den etniske specialfunktion med en bemanding på 10 årsværk ogskal ses i relation til specialfunktionens eksisterende ramme. De fleste anbefalinger vedrø-rer flere af disse tre elementer, men præsenteres i relation til det element, anbefalingenhar størst betydning for. Først præsenteres den mest centrale af de 8 anbefalinger.

Såvel analyserne af jobcentrenes brug af og tilfredshed med specialfunktionens tilbud un-derstreger et behov for at differentiere specialfunktionens tilbud. Medarbejdere i den stats-lige del af jobcentret oplever i mindre grad et match mellem deres behov og specialfunkti-onens tilbud. Disse medarbejdere oplever, at tilbuddene er målrettet medarbejdere, derarbejder med beskæftigelsesindsatsen over for kontanthjælpsmodtagere, og at disse tilbudrammer en smule skævt i forhold til de opgaver og den situation, der gør sig gældende iforhold til de forsikrede ledige.Tilsvarende oplever erfarne medarbejdere herunder en stor del af medarbejdere i jobcentremed en høj andel af ledige med etnisk minoritetsbaggrund – at specialfunktionens tilbud ermålrettet medarbejdere med mindre erfaring på området.De to medarbejdergruppers oplevelse underbygges af, at medarbejderne i den kommunaledel og medarbejdere med mindre erfaring generelt udtrykker stor tilfredshed med tilbud-dene.For at øge de statsligt ansattes brug af specialfunktionens tilbud, anbefales det derfor, atspecialfunktionen foretager en behovsafdækning blandt denne gruppe for at identificereindsatsområder og behovet for metoder og best practice, specifikt i forhold til de match-grupper, der er tættest på arbejdsmarkedet.Et væsentligt hensyn i denne forbindelse, er hensynet til specialfunktionens bidrag til atunderstøtte samarbejdet mellem den statslige og kommunale beskæftigelsesindsats. I for-hold til netværksmøderne kan hensynet til at understøtte samarbejdet og hensynet til denmålrettede information fx tilgodeses ved at afholde fælles netværksmøder, hvor dele afprogrammet differentieres gennem workshops eller lignende, der er målrettet hhv. statsli-ge og kommunale jobcentermedarbejdere.For at øge brugen af specialfunktionens tilbud blandt erfarne aktører kan det endvidereanbefales, at man inviterer disse aktører til at indgå i en særlig udviklingsgruppe, som mø-des 1-2 gange årligt og drøfter tendenser og behov på området – eventuelt med indlæg fraforskere og praktikere fra ind- og udland. På denne måde vil specialfunktionen have mulig-hed for at give de erfarne aktører et vidensløft samtidig med, at gruppen vil kunne giveinspiration til udviklingen af metoder, indsamling af best practice og planlægningen af net-værksmøder i øvrigt. Dette netværk kan evt. tilrettelægges i forlængelse af den seminar-række specialfunktionen har gennemført for de jobcentre, der i forbindelse med Velfærds-forliget har fået del i bevillingen til etniske konsulenter til en særlig håndholdt indsats overfor målgruppen.8.1.1Anbefalinger med henblik på at øge kendskabet til specialfunktionens tilbudFor at øgekendskabettil specialfunktionens tilbud kan det anbefales at•Fastholde og udbygge nøglepersonernes funktion som indgangen til jobcentrene

Analyserne viser, at strategien med at tilknytte nøglepersoner i jobcentrene har været ef-fektiv i forhold til at skabe et bredt kendskab til funktionen rundt om i landets jobcentre.På den baggrund anbefaler vi, at nøglepersonernes funktion i jobcentrene fastholdes.Analyserne har imidlertid også vist, at der er et potentiale i forhold til at udbygge nøgle-personernes rolle og tilknytning til specialfunktionen. En måde at underbygge nøgleperso-nernes rolle i jobcentrene kan være at inddrage jobcentercheferne i samarbejdet med spe-cialfunktionen, som det eksempelvis sker gennem den igangværende besøgsrunde. Derud-over kan det være en mulighed at udvide tilbudsporteføljen med kortere, kompetencegi-vende kurser til opkvalificering af nøglemedarbejdere og øvrige jobcentermedarbejdere,der har brug for mere viden i arbejdet med beskæftigelsesindsatsen over for etniske mino-riteter. Analysen har fx vist, at der kan være potentiale for at afholde kurser i samtaletek-nikker og i brugen af kompetenceafklaringsværktøjer. Man kunne også forestille sig, atkurser i rollen som forandringsagenter – til nøglemedarbejdere - og i brugen af jobpakker– til øvrige medarbejdere – kunne indgå i en sådan sammenhæng. Kurserne vil – forudenspecialfunktionens velbesøgte netværksmøder – kunne bidrage til at fastholde og positio-nere den etniske specialfunktion som formidlere og kompetenceudviklere inden for denetniske beskæftigelsesindsats, ligesom de vil kunne være med til at udvikle nøglemedar-bejdernes kompetencer.•Anvende netværksmøder som platform for synliggørelse af øvrige tilbud

Analysen af kendskabet til specialfunktionen viser endvidere, at der er behov for at styrkekendskabet til den etniske specialfunktion blandt de øvrige jobcentermedarbejdere, derarbejder med den etniske beskæftigelsesindsats. Leder og medarbejdere i specialfunktio-nen har i denne sammenhæng påpeget, at der er behov for at styrke nøglemedarbejderneskompetencer som forandringsagenter, idet indholdet på netværksmøderne ofte ikke for-midles videre til de øvrige ansatte. Her virker specialfunktionens strategi med at udvikle ogformidle egne proceskonsulentkompetencer som en strategi, der netop vil kunne bærefrugt over for de øvrige ansatte, når først nøglemedarbejderne har fået styrket deres for-midlingskompetencer. Strategien bør formentlig gå hånd-i-hånd med en øget inddragelseaf jobcentercheferne vedrørende specialfunktionens arbejde og tilbud med henblik på atstyrke opmærksomheden over for nøglemedarbejdernes rolle og den viden de viderefor-midler til de øvrige medarbejdere.•Anvende besøgsrunder til at øge synligheden – særligt i de små jobcentre

interesse for nyhedsbrevene og hjemmesiden, hvis de i forvejen havde haft besøg af speci-alfunktionen.Analysen viser, at det særligt er i de små jobcentre, der er behov for at øge kendskabet tilspecialfunktionens aktiviteter. Specialfunktionen bør i denne sammenhæng være opmærk-somme på at øge formidlingen af sine aktiviteter til nøglepersoner i små jobcentre, hvorkendskabet til funktionen er langt mindre end i de større jobcentre. Der er dog årsag til atantage, at den igangværende besøgsrunde i sig selv vil være med til at udbrede kendska-bet – ikke mindst fordi et øget kendskab og opmærksomhed blandt ledelsen i disse job-centre formentlig vil sprede sig til nøglemedarbejderne.8.1.2Anbefalinger med henblik på at øgebrugenaf specialfunktionens tilbudFor at øgebrugenaf specialfunktionens tilbud kan det anbefales at•Fastholde fokus på netværksmøderne

Evalueringen viser, at netværksdannelsen er meget eftertragtet blandt jobcentrenes med-arbejdere. Da medarbejderne oplever et stort udbytte af netværksseminarerne kan detnaturligvis anbefales, at specialfunktionen fastholder fokus på denne aktivitet. Specialfunk-tionen kan endvidere undersøge mulighederne for at systematisere netværksdannelsenyderligere. Analysen viser, at flere aktører knytter relationer til ansatte i andre jobcentrepå netværksmøderne som de siden kontakter med henblik på videndeling. Ved at systema-tisere denne kontaktdannelse, kunne specialfunktionen sikre, at jobcentermedarbejdere påtværs af landet havde en ressourceperson i et andet jobcenter som de kan kontakte i for-hold til videndeling og samarbejde. I forlængelse heraf skal det nævnes, at nogle nøgle-medarbejdere fra mindre jobcentre desuden har foreslået, at specialfunktionen tager initia-tiv til at koordinere faktiske forløb for etniske minoriteter på tværs af mindre jobcentre,som sjældent har mulighed for at visitere nok ledige til et forløb og til at koordinere dettearbejde. Herved kunne specialfunktionen spille en yderligere rolle i netværksarbejdet –selvom en afgrænsning af funktionens rolle i den sammenhæng ville være nødvendig.Også i forhold til netværksseminarerne bør specialfunktionen være opmærksom på behovetfor at i mødekomme såvel erfarne som mindre erfarne jobcentermedarbejderes behov ogstatslige såvel som kommunale jobcentermedarbejderes behov. Differentieringen kan somnævnt eksempelvis ske ved at etablere et netværk for jobcentre med stor erfaring på om-rådet, og ved at køre både et fælles og et sideløbende program for hhv. statslige og kom-munale jobcentermedarbejdere på de regionale netværksmøder. Men denne differentieringafhænger som nævnt af, om indsatsen over for ledige i matchgruppe 1-2 skal prioriteres ispecialfunktionens tilbud fremover.Netværksdannelse og netværksmøder for jobcentermedarbejdere på tværs af landet ervigtige indsatser at fastholde, da disse tilbud ikke på tilsvarende vis udbydes af andre in-stanser. Netop disse er da også de mest anvendte tilbud, og den indsats, som nøgleperso-nerne vurderer, er den mest brugbare.8.1.3Anbefalinger med henblik på at øgetilfredshedenmed specialfunktionens tilbudFor at øgetilfredshedenmed specialfunktionens tilbud kan det anbefales at•Fokusere på praktisk omsættelige metoder i det skriftlige materiale

Såvel casestudier, spørgeskemaundersøgelse som interviews med specialfunktionens lederog medarbejdere peger i retning af, at der i den skriftlige formidling kan være ræson i atafgrænse sig til formidling af metoder og best practice og nedtone formidling, der vedrørerlovgivning og statistik vedrørende den etniske beskæftigelsesindsats. Analysen har vist, atder i specialfunktionens målgruppe er behov for praktisk omsættelige metoder, der er ud-viklet og afprøvet særligt i forhold til ledige med etnisk minoritetsbaggrund. Via netværks-møderne og den løbende kontakt med jobcentrene, får specialfunktionen et godt indblik idisse behov og det praktiske og metodiske spor virker således centralt at holde fast i. Om-vendt viser analysen, at nøglemedarbejdere og de øvrige jobcentermedarbejdere henterinformation om lovgivning og statistik fra andre kanaler – fx fra AMS, hvorfor formidling afdette i mindre grad virker central at bruge ressourcer på.•Revidere indholdet af nyhedsbrevet

Evalueringsrapporten viser desuden, at der på trods af stor generel tilfredshed med speci-alfunktionens nyhedsbrev kan være et behov for at arbejde med indholdet af denne kom-munikationsform. Medarbejderne beretter om, at de generelt oplever en stor og uover-skuelig informationsstrøm i form af nyhedsbreve og pjecemateriale o.lign. Revisionen afnyhedsbrevet skal tage højde for, at medarbejderne ikke prioriterer at læse større tekst-mængder i dette format, men i højere grad er interesserede i målrettet at søge informationfx på hjemmesiden, når et konkret informations- eller inspirationsbehov melder sig. Revisi-onen af specialfunktionens nyhedsbrev kan derfor med fordel ske på med inddragelse afudvalgte nøglemedarbejdere landet rundt.

Bilag: Evalueringskriterier, indikatorer og deskriptorerEvalueringskriterierPå baggrund af Arbejdsmarkedsstyrelsens oplæg til evalueringen og kontrakten mellemArbejdsmarkedsstyrelsen og den etniske specialfunktion har vi identificeret følgende treevalueringskriterier:Relevans:I hvilken grad er der overensstemmelse mellem jobcentrenes behovfor rådgivning, information og udvikling i forhold til den etniske be-skæftigelsesindsats og den etniske specialfunktions aktiviteter?Herunder også fokus på specialfunktionens emnemæssige priorite-ring.I hvilket omfang indvirker specialfunktionens indsats positivt på denetniske beskæftigelsesindsats i jobcentrene?Oplever jobcentrene en vidensforøgelse eller inspiration til det dagli-ge arbejde med den etniske beskæftigelsesindsats? Effekten skal na-turligvis vurderes ud fra det faktum, at specialfunktionen kun har ek-sisteret i en relativ kort periode.I hvilken grad udgør specialfunktionens indsats et supplement til an-dre rådgivnings-, informations- og udviklingsindsatser på området?Fx ordningen med de etniske konsulenter i jobcentrene ogIntegrationsservice.

Hvilke konkrete informationsaktiviteter kenderjobcentrene til? (temamøder, guide til jobbørser,inspirationskataloger o.a. publikationer, hjem-meside og nyhedsbrev)I hvilket omfang gør jobcentrene brug af special-funktionens informationsmaterialer og -arrangementer?Hvilke typer information er mest efterspurgt oganvendt?Når informationen ud til det yderste led – job-formidlere m.v.?Opleves specialfunktionens informationer somkonkrete, praktisk orienterede og direkte om-sættelige til jobcentrenes daglige arbejde?Hvilke styrker og svagheder oplever jobcentrenei forhold til specialfunktionens informationstil-bud?Hvilke elementer i specialfunktionens udviklings-indsats kender jobcentrene til?Hvilken viden på udviklingsområdet har jobcent-rene konkret ladet sig inspirere af?Hvilke formidlingskanaler oplever jobcentrenesom de mest hensigtsmæssige?Hvilke styrker og svagheder oplever jobcentrenei forhold til specialfunktionens udviklingsindsats?Oplever jobcentrene, at specialfunktionen erlydhør overfor deres input og behov?Hvordan fungerer netværksdannelsen på tværsaf jobcentrene?