AMU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 118: Evalueringer, der er gennemført i regi af programmet for evaluering af kommunalreformen, fra beskæftigelsesministeren

IndledningRapportens opbygningKonklusion og anbefalingerHovedkonklusionerFlaskehalsbevillingenBeskæftigelsesmål i CV’er og i jobplanerAktiveringsredskaberVirksomhedsindsats og -strategiSammenhæng til den øvrige indsatsOversigt over drivkræfter, barrierer og forbedringspotentialeOmfanget af målretningen i beskæftigelsesindsatsenAnvendelse af arbejdsmarkedsbalancen i beskæftigelsesindsatsenMedarbejderes vurdering af målretningen af deres indsatsForskelle mellem aktørgrupperBeskæftigelsesmål i CV’erMålretningen af de lediges CV’erForskelle mellem a-kasserRegionale forskelleBeskæftigelsesmål i jobplanerneMålretning af de forsikrede lediges beskæftigelsesmålBetydningen af individuelle faktorerMålretning i anvendelse af aktiveringstilbudSammenligning af målretning af forskellige aktiveringsredskaberMålretningen af aktiveringsindsatsen for forsikrede ledigeMålretningen af aktiveringsindsatsen over for revalidenderBetydning af målretning som match til arbejdsmarkedsbalancenImplementering og organisering af den målrettedebeskæftigelsesindsatsPrioritering af målretning i beskæftigelsesindsatsenStrategier og indsatsområderRegionernes strategier og indsatsområderJobcentre, andre aktører og a-kassers strategier og indsatsområderVirksomhedssamarbejdeCV og jobplanerAktiveringsredskaberOpfølgning på målretning i indsatsenJobcentres og andre aktørers opfølgning på målretning i indsatsenRegionernes opfølgning på målretning i indsatsen

Brugen og effekten af flaskehalsbevillingenKort om flaskehalsbevillingenBrugen af flaskehalsbevillingenAnvendelse af bevillingen på jobcenterniveauAnvendelse af bevillingen på regionalt niveauUdvælgelse og relevans af flaskehalsområder og aktivitetslisterVurdering af den økonomiske incitamentsstrukturBevillingens effekt og relevansBeskæftigelsesregionernes vurderingerDe 5 %Jobcentrenes vurderingerMuligheder og barrierer for målretning af indsatsenSammenhæng med overordnede beskæftigelsespolitiske målsætningerSamarbejde mellem jobcentre, a-kasser og andre aktørerBeskæftigelsesregionernes opfølgning med jobcentreneMålretningsinstrumenternes anvendelse i jobcentreneMålgruppen – de lediges kvalifikationer og kompetencerAktiveringsindsatsenUndersøgelsens datagrundlag

I denne rapport præsenteres resultaterne af en evaluering af målretningen af denaktive beskæftigelsesindsats mod mangelområder.Undersøgelsen har haft til formål at afdække, i hvor høj grad beskæftigelsesindsat-sen målrettes mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder, samt at kommemed anbefalinger til, hvordan indsatsen i endnu højere grad kan målrettes områdermed mangel på arbejdskraft.Evalueringen bygger på en samlet analyse af et antal datakilder. De primære data-kilder til analysen er en række interviews med centrale aktører i beskæftigelsesind-satsen, herunder jobcenterchefer, andre aktører, beskæftigelsesregionerne og deregionale beskæftigelsesråd (RBR). Herudover er der gennemført en survey blandtsagsbehandlere i jobcentre, a-kasser og andre aktører, ligesom evalueringen inddra-ger en række registerkørsler foretaget af Arbejdsmarkedsstyrelsen.Rapporten har til formål at give et overblik over de centrale erfaringer med og udfor-dringer omkring målretningen af indsatsen mod mangelområder, herunder de in-strumenter der skal understøtte målretningen, dvs. primært arbejdsmarkedsbalan-cen og flaskehalsbevillingen.I rapporten præsenteres gode eksempler med hensyn til organisering, styring, kon-krete indsatser, ligesom de vigtigste udfordringer og barrierer beskrives. På bag-grund af analysen fremsættes en række forslag til forbedringer af målretningsindsat-sen.

I kapitel 2 præsenteres analysens hovedkonklusioner, samt en skematisk oversigtover de væsentligste drivkræfter, barrierer og forbedringspotentialer for en rækkemålsætninger, instrumenter og arbejdsgange i beskæftigelsesindsatsen.Herefter følger tre analysekapitler: kapitel 3 afdækker omfanget af målretning modmangelområder i beskæftigelsesindsatsen via de tilgængelige datakilder. Kapitel 4ser på implementeringen og organiseringen af målretning i beskæftigelsesindsatsen,og kapitel 5 er en særskilt analyse og vurdering af brugen af flaskehalsbevillingen ogde tilhørende instrumenter.I kapitel 6 ses der mere overordnet på evalueringens vurdering af målretning i for-hold til den generelle beskæftigelsesindsats, herunder det beskæftigelsespolitiskestyringssystem og relevansen af målretning mod mangelområder for forskellige be-skæftigelsespolitiske aktører og for forskellige målgrupper blandt de ledige.

Det overordnede formål med målretning af beskæftigelsesindsatsen mod områdermed mangel på arbejdskraft er at forkorte længden af ledighedsperioderne. Målret-ning kan således ses som et naturligt element i indsatsen, som støtter den overord-nende beskæftigelsespolitiske målsætning om at få de ledige hurtigere i arbejde. Ipraksis indgår målretningen i indsatsen gennem en række konkrete instrumenter ogen række mere overordnende målsætninger, der knytter sig til specifikke elementer iden aktive indsats. Evalueringen er derfor struktureret ud fra en række hovedele-menter i målretningsindsatsen. Disse hovedelementer er:•••••FlaskehalsbevillingenBeskæftigelsesmål i CV’er og i jobplanerAktiveringsredskaberVirksomhedsindsats og -strategiMålretningens rolle i styringssystemet.

gennemskuelige bevillingsstruktur kilde til en del undren og frustrationer blandt debeskæftigelsespolitiske aktører. Det er værd at påpege, at den endelige opgørelseover forbruget på flaskehalsbevillingen for 2007 først blev udsendt ultimo december2008, således at jobcentrene på evalueringstidspunktet endnu ikke havde modtagetden endelige opgørelse, og at der derfor ikke er konkrete erfaringer med tilbagebeta-ling og modtagelse af ekstra midler i jobcentrene.Ud fra de nuværende erfaringer med jobcentrenes samlede brug af flaskehalsbevil-lingen tegner der sig ikke desto mindre et billede af flaskehalsbevillingen som uigen-nemskuelig og havende uklare konsekvenser. På den ene side har jobcentrene i vidtomfang taget bevillingen til sig, for så vidt at de udmeldte rammer og acontobeløbbliver brugt af jobcentrene, ligesom jobcentercheferne mener, at de øremærkedemidler sikrer, at der gennemføres aktiviteter på flaskehalsområderne. På den andenside er det en udbredt opfattelse blandt jobcentercheferne, at de gennemførte aktivi-teter ville have fundet sted alligevel (for andre midler), ligesom størstedelen ikkeoplever, at det økonomiske incitament er med til at målrette indsatsen.Hvor der generelt er kritik af den administrative opbygning af flaskehalsbevillingen,er der til gengæld identificeret en række positive aspekter ved flaskehalslisten sommålretningsinstrument:•Flaskehalslisten opleves generelt som dækkende. En del af sagsbehandlerneoplever dog, at listen ikke er tilstrækkelig aktuel, eller at den ikke er dækkendefor det lokale arbejdsmarked.Processen omkring flaskehalslistens tilblivelse vurderes som god af de involve-rede parter. Der er enighed om, at den landsdækkende survey giver en god vi-densbasis, og de interviewede RBR-medlemmer mener generelt, at de har til-strækkelig indflydelse på udvælgelsen af flaskehalsområder.Flaskehalslisten fungerer som en af de vigtigste kilder til information om områ-der med mangel på arbejdskraft i jobcentrene.Flaskehalslisten, og i nogen grad bevillingen, giver et større fokus på målretninggenerelt i jobcentrene.

Samlet er det Rambølls vurdering, at flaskehalsbevillingen ikke bør fastholdes i densnuværende form. Flaskehalsbevillingen er en væsentlig kilde til usikkerhed og til delsfrustration i såvel jobcentre som regioner. Samtidig er den økonomiske bevillings-struktur så kompleks, at kun ganske få aktører kan gennemskue dens konsekvenser.I praksis opleves det økonomiske incitament i flaskehalsbevillingen derfor ikke atføre til en større målretning af indsatsen.De positive elementer der er omkring brugen af flaskehalslisten, og bibringelse affokus på målretning knytter sig tilsyneladende kun i begrænset omfang til selve be-villingsmodellen, og bør derfor kunne implementeres i beskæftigelsespolitikken adanden vej.

Beskæftigelsesmål i CV’er og i jobplanerSom en del af evalueringen er graden af målretning af de obligatoriske beskæftigel-sesmål i CV’er og jobplaner undersøgt. Dette er gjort dels gennem registreringen afde faktisk forekommende mål i alle jobplaner og CV’er, og dels gennem en afdæk-ning af sagsbehandlernes overvejelser omkring deres vejledning i forbindelse medudarbejdelse af CV’er og jobplaner.••Stort set alle CV’er og langt de fleste jobplaner har et beskæftigelsesmål indenfor områder med gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.Arbejdsmarkedets behov vægtes generelt højere end de lediges egne ønsker,ifølge sagsbehandlerne. Opdelt på målgrupper prioriteres arbejdsmarkedets be-hov særligt for unge og ufaglærte, mens lediges egne ønsker og kvalifikationer ihøjere grad prioriteres blandt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodta-gere og blandt akademikere.Der er betydelige regionale forskelle i graden af målretning. Særligt skiller Nord-jylland sig ud, hvilket primært skyldes, at der er færre job med gode eller rigtiggode beskæftigelsesmuligheder i Nordjylland end i øvrige regioner.

Fra sagsbehandlerside nævnes, at en målretning mod mangelområder typisk er mestrelevant for arbejdsmarkedsparate og ufaglærte eller kortuddannede ledige. På bag-grund af evalueringen anbefales det dog, at målretning i højere grad også indtænkesi arbejdet med andre relevante målgrupper under LAB loven.Disse målgrupper skal typisk rådgives og påvirkes gennem indsatsen hos de beskæf-tigelsespolitiske aktører med det formål at komme i ordinær beskæftigelse så hurtigtsom muligt og ideelt set med så gode langsigtede fastholdelsesudsigter som muligt.2.1.3AktiveringsredskaberDet er i evalueringen undersøgt, i hvilket omfang de benyttede aktiverings- og reva-lideringsforløb er målrettet områder med mangel på arbejdskraft. De analyseredeaktiverings- og revalideringsforløb lever i vidt omfang op til målsætningen om atvære målrettet områder med mangel på arbejdskraft.••Generelt prioriterer jobcentermedarbejdere, andre aktører og a-kasser målret-ning af aktiveringsredskaber højt.Særligt i iværksættelse af uddannelsesforløb, vejlednings- og opkvalificerings-forløb, virksomhedspraktik og job med løntilskud lægger medarbejderne vægtpå, at forløbene er målrettet mod områder med gode eller rigtig gode beskæfti-gelsesmuligheder.Af de opkvalificeringsforløb for forsikrede ledige, som kan kobles med arbejds-markedsbalancemodellen (5 pct.), ses en meget høj grad af målretning. Delængerevarende forløb er i højere grad målrettede mod områder med gode ellerrigtig gode beskæftigelsesmuligheder end de kortere forløb.I alt 78 pct. af alle private løntilskudspladser, 71 pct. offentlige løntilskudsplad-ser og 77 pct. af alle virksomhedspraktikker som etableres for forsikrede ledige,er målrettet områder med gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.

Evalueringen påpeger dog også nogle forbehold i forhold til målretningen af aktive-ringstilbud:•En meget stor andel af aktiveringstilbuddene er af almen snarere end fagspecifikkarakter, og deres grad af målretning kan derfor ikke vurderes. Samtidig er re-gistreringen af typen af tilbud meget sparsom, særligt på det kommunale områ-deEn stor andel blandt sagsbehandlerne mener, at der mangler aktiveringstilbudmålrettet flaskehalsområder, som i praksis er tilgængelige for sagsbehandlerne.I iværksættelse af revalideringsforløb og i rekvirering af offentlige løntilskudsjobsynes målretningen at blive prioriteret i mindre grad end ved uddannelsesforløb,vejlednings- og opkvalificeringsforløb, virksomhedspraktik og job med løntil-skud.Der er betydelig forskel på regionerne med hensyn til graden af målretning iaktiveringsindsatsen. I Nordjylland er målretningen i aktiveringsindsatsenmindst. Dette skal dog igen ses i sammenhæng med de færre områder med go-de eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder i arbejdsmarkedsbalancen forNordjylland. Analysen tyder på at det i vidt omfang er de samme konkrete stil-lingsbetegnelser indsatsen rettes imod i alle regionerne, men at disse stillinger imindre omfang er indenfor kategorierne gode eller rigtig gode beskæftigelses-muligheder i Nordjylland.

Der kan være behov for samarbejde mellem jobcentre for at få volumen til målrette-de tilbud. Det nævnes fra flere sagsbehandlere, at det kan være et problem i forholdtil målretning, at man set fra en sagsbehandlers perspektiv ”har de aktiveringstilbud,man har” i jobcentret, hvad enten det er interne tilbud eller tilbud hos eksterne leve-randører og derfor i praksis sjældent overvejer en bredere vifte af aktiveringsmulig-heder, når man sidder med den enkelte sag.2.1.4Virksomhedsindsats og -strategiI praksis har det været vanskeligt i evalueringen at måle omfanget af målretningenaf virksomhedsindsatsen blandt jobcentre og andre aktører, da store dele af virk-somhedsindsatsen ikke registreres. Dette gælder fx virksomhedskonsulenternes op-søgende aktiviteter og jobcentrenes påvirkning af de lediges egen søgeaktivitet.Imidlertid findes der en række indirekte mål for virksomhedsindsatsen, som kan bi-drage til at afklare graden af målretning. Disse mål inkluderer graden af målretning ide virksomhedsrettede aktiveringstilbud, løntilskud og revalidering, der som gengi-vet ovenfor generelt har en relativ høj grad af målretning. Endvidere er der spurgtind til sagsbehandleres og jobcenterchefers vurdering af målretningen i virksom-hedsindsatsen.

En del jobcentre har gode erfaringer med virksomhedsnetværk. Disse netværker dog typisk baseret på lokale relationer og lokal viden om mangelsituationer,snarere end med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbalancen.I forbindelse med lokale mangelsituationer har en del jobcentre gode erfaringermed at etablere specialiserede opkvalificeringsforløb rettet mod specifikke job-typer og virksomheder.En del jobcenterchefer giver udtryk for, at de prioriterer den lokale overvågningaf arbejdsmarkedet ved hjælp af udfarende virksomhedskonsulenter, som følgerden lokale udvikling og de lokale arbejdskraftbehov.I forlængelse heraf pointeres det fra jobcenterchefer såvel som fra en del med-arbejdere, at den enkelte jobcentermedarbejder har pligt til at følge med og ori-entere sig om udviklingen på det lokale arbejdsmarked.

Samlet set tegner der sig på denne baggrund et billede af målretningen af virksom-hedsindsatsen som værende svær at vurdere. Jobcentrenes prioritering af målret-ningen mod områder med mangel på arbejdskraft sker primært gennem bløde sty-ringsinstrumenter, og er i vidt omfang lagt ud til den enkelte virksomhedskonsulent.2.1.5Sammenhæng til den øvrige indsatsI praksis ses målretning af de beskæftigelsespolitiske aktører som et naturligt middeltil at understøtte målsætningen om at få flere i arbejde og øge arbejdsudbuddet. Derer således en meget stor grad af tilslutning blandt alle de involverede aktører i for-hold til den overordnede målsætning om en målrettet beskæftigelsesindsats.Det er i forhold til de enkelte instrumenter og bestemmelser, at der opstår forskel-ligheder i aktørernes vurderinger af målretningen.Særligt flaskehalsbevillingen er, som beskrevet andetsteds, generelt udsat for hårdkritik i forhold til dens funktion som styringsredskab.Til gengæld er der generel tilfredshed med de tilgængelige informationskilder til ar-bejdsmarkedets behov, om end graden af kendskab til og anvendelsen af disse kilderformentlig kan og bør forbedres blandt frontlinjemedarbejderne.Fx er arbejdsmarkedsbalancemodellen ikke – som man kunne forvente – den mestanvendte informationskilde om områder med mangel på arbejdskraft for sagsbe-handlere samlet set. Det er primært statslige sagsbehandlere og a-kasser der brugerarbejdsmarkedsbalancen. Flaskehalslisten er mere anvendt som informationskildeblandt de kommunale sagsbehandlere. Sådanne forskelle i kendskab afhængig afansættelsessted tyder på, at kulturen og informationsniveauet er forskelligt mellemdet statslige og det kommunale system.Generelt gælder, at den ledelsesmæssige prioritering af målretning i jobcentreneprimært kommer til udtryk gennem bløde instrumenter, såsom ”løbende kommuni-kation til medarbejderne” og ”en fælles forståelse”. Dette billede understøttes af så-vel sagsbehandler- som chefniveauet. Der er kun meget få af de interviewede chefer

eller medarbejdere, der kan redegøre for systematiske modeller eller tilgange foropfølgning på målretning af arbejdet i jobcentre eller hos andre aktører.I forhold til beskæftigelsesregionernes opfølgning med jobcentrene gælder det lige-ledes, at opfølgningen på målretning ikke er systematiseret, fx som et fast punkt pådialogmøderne. Målretning tages op som en del af opfølgningen, hvis jobcentreneoplever problemer, eller på anden måde skiller sig ud på en sådan måde, at det hen-leder opmærksomheden på målretning af indsatsen mod mangelområder. Dette erformentlig en naturlig konsekvens af det overordnede fokus på opfølgning på mi-nistermålene, hvor målretning jo ikke direkte indgår. Målretning mod mangelområ-der ses typisk af beskæftigelsesregioner såvel som jobcentre som et naturligt middeltil at opnå de beskæftigelseseffekter, der er den primære målsætning og som ogsåafspejles af ministermålene.Selv om målretning generelt ses som en naturlig strategi i forhold til at få de ledigehurtigt i beskæftigelse, er der en potentiel modsætning mellem målretning og hur-tigst mulig i arbejde, hvor målretning mod mangelområder i nogle tilfælde kan fordreen opkvalificeringsindsats, som tager tid. Dette er et dilemma, som i princippet berø-rer store grupper af ledige. I praksis opleves dilemmaet dog ikke på nuværendetidspunkt som et problem i jobcentrene, hvilket formentlig skyldes, at den megetbrede arbejdskraftmangel igennem højkonjunkturen har givet meget brede alternati-ve beskæftigelsesmuligheder for de ledige.En del jobcentermedarbejdere og medarbejdere hos anden aktør fremfører, at a-kasserne bør stille større krav til deres medlemmer om faglig mobilitet.

Udmøntning, instrumenter og indsatserTilvejebringel-se af informa-tion om man-gelområder tilfrontlinjemed-arbejdereArbejdsmar-kedsbalancenStor enighed om behov forinformation fra alle aktørerGenerel tilfredshed med deeksisterende instrumenter –særligt brugen af virksom-hedssurvey som vidensbasisEnighed om hensigtsmæs-sigheden i at have en samletmodel for den regiona-le/nationale arbejdskraft-mangelOpleves som godt instrumenttil rådgivning af den enkelteledigeFlaskehalsbe-villingBevillingens midler givermulighed for et højere aktivi-tetsniveau på flaskehalsom-råderne i jobcentreneFlaskehalsbevillingen skaberfokus på målretning blandtjobcentercheferneManglende kendskab til og brugaf instrumenter i visse dele afsystemetEn del medarbejdere føler ikke,de har tilstrækkelig videnBedre formidling og tilgæn-gelighed i eksisterende sy-stemerLedelsesfokus og systemati-sering af viden om mangel-områder i jobcentreOverveje strategi for formid-ling til frontlinjemedarbejde-re – særligt de kommunale

Udmøntning, instrumenter og indsatserDrivkræfterFlaske-halslistenFlaskehalslisten har stor gennem-slagskraft som informationskildeProcessen omkring udarbejdelseaf flaskehalslisten opleves gene-relt som velfungerede af såvelregioner som RBRRBR opfattes generelt som ha-vende en konstruktiv rolle i udar-bejdelsen af listerneCV ogjobplanerEn meget stor andel af CV ogjobplaner er målrettedeDet er usikkert, om de registre-rede jobønsker i jobplaner ogCV’er afspejler den reelle søge-aktivitetMange opkvalificeringstilbudkan ikke vurderes på deresmålrettethedEn del virksomhedsrettedetilbud, særligt for de kommu-nale målgrupper, kan ikke vur-deres ifht. målrettethedMålrette tilbud med langsigte-de mål ifht. brancher/-erhvervsområder, også forikke arbejdsmarkedsparateBedre registrering af tilbuds-indhold ville forbedre mulig-heden for at vurdere målret-ningSamarbejde mellem jobcentreom fælles køb af tilbud ogfælles hold kan give bedremulighed for målretningPotentiale for udvikling afregionale strategier for til-budsindhold baseret på man-gelområderneOverveje bedre muligheder forbrug af ordinær uddannelseFokus på motivation af ledigetil at tage udannelser på SUEvt. kan øget brug af sanktio-ner eller etablering af særligtmålrettede tilskud til SU over-vejesTættere opfølgning centralt oglokalt på vejledning og rådig-hedsvurdering i a-kasser medhøj ledighedBarriererRBRs rolle er begrænset, der erkun lille prioritering ifht. brutto-listenForbedringspotentialeRBR’s rolle kan evt. omdefine-res, da de i praksis ikke priori-terer listen, men gerne vilhave mere overordnet indfly-delse på målretningenFortsat involvering af RBR ikvalitetssikring af listerne ogidéudvikling ifht. initiativer

Udmøntning, instrumenter og indsatserDrivkræfterVirksom-heds-samarbej-deNaturlig drivkraft i jobcentre-ne for at målrette mod lokalemangelområderMange steder opleves et vel-fungerende og værdifuldtvirksomhedssamarbejdeMålretning opfattes af sagsbe-handlerne især som relevant iforhold til arbejdsmarkedspa-rate ledige med ingen ellerkort uddannelseBarriererDer mangler ofte sammenhængmellem den lokale indsats ogarbejdsmarkedsbalancenDen lokale indsats bliver de-koblet fra den regionale flaske-halsindsatsMålretning er sværere/mindrerelevant for ikke arbejdsmar-kedsparate og højtuddannedeEn stor andel af sagsbehandle-re mener ikke at de ledige harrette kvalifikationer til mangel-områderForbedringspotentialeØget fokus på samarbejde lokaltog regionaltEtablering af specifikke virksom-hedsrettede opkvalificeringsfor-løb

I det følgende kapitel undersøges omfanget af målretningen i beskæftigelsesindsat-sen mod områder med gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Spørgsmåletsom ønskes besvaret er, i hvor høj grad jobcentrenes, A-kassernes og andre aktø-rers indsats er målrettet områder med gode eller rigtig gode beskæftigelsesmulighe-der.I vurderingen af målretningen mod områder med gode eller rigtig gode beskæftigel-sesmuligheder tages der udgangspunkt i Arbejdsmarkedsbalancemodellen, som an-giver aktuelle beskæftigelsesmuligheder på arbejdsmarkedet.Hver beskæftigelsesregion offentliggør en arbejdsmarkedsbalance to gange årligt.Den viser beskæftigelsesmulighederne for ca. 1.100 stillingsbetegnelser. Modellenbygger på data om udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i regionerne. Modellener vist og forklaret nedenfor.Figur 3.1: Arbejdsmarkedsbalancens opbygningBeskæftigelsesmulighederRigtig godeBalancestatusTværgående og strukturel man-gel på arbejdskraftMangel på arbejdskraftParadoksproblemerGodeBalance mellem udbud og efter-spørgsel på arbejdskraftOverskud af arbejdskraftDefinitionStillinger med særligt omfangs-rige rekrutteringsproblemer ogekstraordinær lav ledighedStillinger med rekrutteringspro-blemer og lav ledighedStillinger med rekrutteringspro-blemer og høj ledighedStillinger uden rekrutteringspro-blemer og med høj jobomsæt-ningStillinger uden rekrutteringspro-blemer og med høj ledighed oglav jobomsætning

Målretningen mod områder med gode eller rigtig gode beskæftigelsesmulighederfinder sted på flere niveauer i beskæftigelsesindsatsen. Målretningsinitiativerne fore-går således i samtalen med den ledige, i vejledningen om jobmuligheder og jobsøg-ning, i planlægningen og iværksættelse af aktiveringstilbud, i etableringen af løntil-skud og virksomhedspraktikker mv. Der er forholdsvis begrænset data til rådighedmed hensyn til en vurdering af målretningsgraden. Dog er der data tilgængeligt omde lediges beskæftigelsesmål i deres CV, samt data om de forsikredes beskæftigel-sesmål i deres jobplaner.Nedenstående analyser baserer sig dels på tilgængelige data fra jobcentrenes øko-nomisystemer, dels på en survey blandt medarbejdere i jobcentre, andre aktører oga-kasser om målretningen af indsatsen.

Medarbejdere i jobcentre, andre aktører og a-kasser indhenter viden om arbejds-markedets behov fra flere forskellige informationskilder.En af de mest anvendte kilder til information om, hvilke brancher eller stillinger derhar gode beskæftigelsesmuligheder, er flaskehalslisten. Derudover anvendes ar-bejdsmarkedsbalancemodellen og positivlisten for voksenlærlinge også relativt me-get.I nedenstående to tabeller ses resultaterne fra surveyen opgjort på forskellige aktør-grupper. Tabel 3.1 præsenterer svarene på spørgsmålet om, hvor medarbejderneindhenter deres viden om, hvilke brancher eller stillinger der har gode beskæftigel-sesmuligheder. Her har medarbejdere haft mulighed for at angive flere informations-kilder. I tabel 3.2 er svarene på spørgsmålet om, hvilken informationskilde de an-vendes mest, angivet. Her har respondenterne kun haft mulighed for at afgive étsvar.Tabel 3.1: Andel medarbejdere, som anvender de angivne informationskilder til indhentning afviden om, hvilke brancher eller stillinger der har gode beskæftigelsesmuligheder, opgjort påforskellige medarbejdergrupperSags-behandler(statslig)Arbejdsmarkedsba-lance-modellenFlaskehalslistenInterne lister udar-bejdet i jobcentrePositivliste for vok-senlærlingeAndetAntal79 %88 %15 %72 %37 %75Sags-behandler(kommu-nal)27 %83 %13 %54 %42 %48Virksom-hedskon-sulent55 %75 %23 %62 %49 %116A-kasserAndreaktørerI alt

Vi har også spurgt til hvilken informationskilde de anvender mest af dem de anven-der. Her er mønstret er nogenlunde det samme. Flaskehalslisten anvendes mest,efterfulgt af ”andre” typer kilder og arbejdsmarkedsbalancemodellen.Forskelle mellem aktørerDer er bemærkelsesværdige forskelle mellem aktørgrupperne i forhold til, hvorfra deindhenter deres viden om mangelområder/gode beskæftigelsesmuligheder. Særlig dekommunale sagsbehandlere skiller sig ud ved at anvende arbejdsmarkedsbalance-modellen i meget lav grad i forhold til de øvrige aktørgrupper. Til gengæld anvenderde i højere grad flaskehalslisten. Eftersom flaskehalslisten er baseret på arbejdsmar-kedsbalancemodellen må det antages, at de kommunale sagsbehandleres videns-grundlag i forhold til, hvor der er gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder, iet vist omfang svarer til det vidensgrundlag, som andre aktørgrupper får gennemarbejdsmarkedsbalancemodellen. Det kan være et problem, at flaskehalslisterne ermindre detaljerede end arbejdsmarkedsbalancen, da der foretages en prioritering afhvilke stillingskategorier fra arbejdsmarkedsbalancen der kommer på flaskehalsli-sten. I praksis kommer de fleste områder med gode eller rigtig gode beskæftigel-sesmuligheder på flaskehalslisterne, således at der kun er mindre forskelle (se afsnit5).En anden forskel, som er værd at bemærke, er, at de statslige sagsbehandlere ogvirksomhedskonsulenterne i højere grad anvender positivlisten for voksenlærlingeend de øvrige aktørgrupper. Dette hænger formentlig sammen med, at disse to ak-tørgrupper i højere grad arbejder med voksenlærlinge-ordningen.Disse forskelle i aktørernes brug af redskaberne har sandsynligvis til dels grund ihistoriske faktorer, ligesom flaskehalslisten og positivlisten muligvis er mere lettil-gængelig end arbejdsmarkedsbalancen. Men der kan også være forskellige informa-tionsbehov for de målgrupper aktørerne arbejder med. Fx kan det være mere rele-vant for de statslige sagsbehandlere at kontrollere beskæftigelsesmulighederne forkonkrete jobønsker fra ledige i arbejdsmarkedsbalancen, end det er for de kommu-nale sagsbehandlere, der typisk arbejder med svagere grupper.Overordnet set kan det konkluderes, at:•Flaskehalslisten er den mest anvendte informationskilde i forhold til viden om,hvilke brancher og stillinger der har gode beskæftigelsesmuligheder.Dernæst følger arbejdsmarkedsbalancemodellen, viden fra andre informationskil-der (såsom jobnet.dk, andre jobdatabaser, aviser, kontakt til virksomheder, ge-nerelt kendskab til det lokale arbejdsmarked), samt positivlisten for voksenlær-linge.

I dette afsnit ses på, i hvor høj grad medarbejdere i jobcentre, andre aktører og a-kasser selv vurderer målretningen af deres indsats i arbejdet med at få den ledige iarbejde inden for områder med gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.I surveyen er medarbejderne blevet bedt om at tage stilling til, i hvor høj grad deprioriterer de lediges egne beskæftigelsesønsker og kvalifikationer over for arbejds-markedets behov (dvs. områder med mangel på arbejdskraft)1. De blev både bedtom at tage stilling generelt i forhold til den målgruppe, de arbejder med til dagligt ogi forhold til særlige målgrupper. Resultatet ses af nedenstående figur, hvor 1 bety-der, at de udelukkende prioriterer de lediges ønsker og kvalifikationer og 10 betyder,at de udelukkende prioriterer arbejdsmarkedets behov.Figur 3.2: Prioritering af de lediges beskæftigelsesønsker og kvalifikationer over for arbejds-markedets behov vurderet for forskellige målgrupper10987654321GenereltLedigematch 1-3Ledigematch 4-5Faglærteunder 30 årUfaglærteunder 30 årLedige over50 årLedige meddanskoprindelseLedige med Akademikere Nyledige (ml. Personerikke-vestlig0 og 6 mdr. med merebaggrundledighed)end ½ årsledighed

Af figuren ses, at medarbejderne i jobcentre, andre aktører og a-kasser i arbejdetmed den ledige tager hensyn til både den lediges egne ønsker og kvalifikationer ogtil arbejdsmarkedsmarkedets behov. Generelt mener medarbejderne dog at de væg-ter arbejdsmarkedets behov højere end den lediges egne ønsker og kvalifikationer.Der kan spores visse forskelle i målretning af indsatsen over for forskellige målgrup-per. Medarbejderne prioriterer således arbejdsmarkedets behov højere i indsatsenover for personer, som har gået ledige længe og over for unge ufaglærte ledige. Der-imod prioriteres arbejdsmarkedets behov mindre i indsatsen over for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (match 4-5) og akademikere. Der ergenerelt tale om relativt små forskelle, som man rent statistisk skal være varsom

med at fortolke. Imidlertid understøttes de beskrevne forskelle også blandt de inter-viewede jobcenterchefer.3.2.1Forskelle mellem aktørgrupperI figurerne nedenfor er svarene opgjort for henholdsvis jobcentermedarbejdere,medarbejdere hos andre aktører og medarbejdere i a-kasser (figur 3.3) og for for-skellige medarbejdertyper i jobcentrene (figur 3.4). For overskuelighedens skyld erkun medtaget besvarelsen på, i hvor grad de forskellige aktører generelt prioritererden lediges ønsker og kvalifikationer over for hensynet til arbejdsmarkedets behov iforhold til den målgruppe, de arbejder med til dagligt.Figur 3.3: Vurdering af graden af målretningopgjort for jobcentermedarbejdere, andreaktører og a-kasser10987654321JobcentreAndre aktørerA-kasser6,25,55,5

Resultaterne viser, kun mindre forskelle i vurderingen af målretningen blandt mellemde tre aktørgrupper. Der er en svag tendens til jobcentermedarbejderne vægter ar-bejdsmarkedets behov højere i arbejdet med de ledige end medarbejdere hos andreaktører og i a-kasserne.Ses på de forskellige medarbejdertyper internt i jobcentrene (figur 3.4) ses ligeledeskun mindre forskelle. De statslige sagsbehandlere vægter arbejdsmarkedets behovhøjere end de kommunale jobcentermedarbejdere. Dette afspejler til en vis gradforskellen i målgrupperne, som de forskellige medarbejdere arbejder med. De kom-munale jobcentermedarbejdere arbejder således også med ikke-arbejdsmarkedsparate ledige, hvor indsatsen ikke synes at være lige så målrettetmod arbejdsmarkedets behov, som de øvrige målgrupper (jf. figur 3.3)

Analysen af medarbejdernes vurdering af målretningen af deres indsats peger påfølgende opmærksomhedspunkter:•Generelt vægtes arbejdsmarkedets behov lidt højere end de lediges beskæftigel-sesønsker og kvalifikationer.Indsatsen er mest målrettet arbejdsmarkedets behov over for unge, ufaglærteledige og personer som har været ledige i længere tid.Indsatsen er mindst målrettet arbejdsmarkedets behov over for ikke-arbejdsmarkedsparate og akademikere.Jobcentermedarbejdere vægter generelt arbejdsmarkedets behov højere end delediges beskæftigelsesønsker og kvalifikationer, når der sammenlignes med andreaktører og a-kasser.De statslige jobcentermedarbejdere prioriterer arbejdsmarkedsbehovet højereend deres kommunale kollegaer.

Alle forsikrede ledige og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere skal indenfor en måned udarbejde et CV på jobnet. I CV’et skal der angives et eller flere be-skæftigelsesmål. For dagpengemodtagere gælder, at a-kasserne skal sikre, at mini-mum et beskæftigelsesmål er indenfor områder med gode eller rigtig gode beskæfti-gelsesmuligheder2.I dette afsnit undersøges, i hvor høj grad beskæftigelsesmålene i de lediges CV’er ermålrettet mod disse områder med gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.Først ses der på målretningen af beskæftigelsesmålene i de lediges CV’er, hvor mål-retningen opgøres for henholdsvis de forsikrede ledige og de arbejdsmarkedsparatekontanthjælpsmodtagere (dvs. match 1-3). Dernæst identificeres forskelle mellem a-kasser og mellem regioner. Det skal bemærkes, at der i opgørelserne kun er medta-get det mest målrettede beskæftigelsesmål i de lediges CV’er.3.3.1Målretningen af de lediges CV’er94 pct. af alle dagpengemodtageres CV’er indeholder minimum ét beskæftigelsesmålinden for områder med gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Heraf er 75pct. inden for områder med rigtig gode. I alt 6 pct. af CV’erne har ikke beskæftigel-sesmål inden for områder med gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.For de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere gælder, at 87 pct. af deresCV’er indeholder minimum ét beskæftigelsesmål inden for områder med gode eller

At dagpengemodtagernes CV’er i højere grad indeholder beskæftigelsesmål inden forområder med gode eller rigtig gode beskæftigelsesområder, understøttes af svarenefra surveyen vedrørende spørgsmålet om, i hvor høj grad de forskellige aktører an-vender deres viden om områder med gode beskæftigelsesmuligheder, når de vejle-der de ledige om beskæftigelsesmål i deres CV’er. Her ses, at de statslige sagsbe-handlere i højere grad anvender denne viden i vejledningen end de kommunalesagsbehandlere.Der er undersøgt for målretningen af beskæftigelsesmålene i CV’erne fordelt på kønog alder. Der ses dog ingen væsentlige forskelle, hverken hvad angår køn eller alder.3.3.2Forskelle mellem a-kasserFra den 1. juli 2007 har a-kasserne skullet leve op til kravet om, at dagpengemodta-geres CV mindst skal indeholde ét beskæftigelsesmål inden for områder med godeeller rigtige gode beskæftigelsesmuligheder.

En analyse af dagpengemodtageres CV’er i jobnet i perioden 1/6 2008 til 15/1120083viser, at a-kasserne ikke fuldt ud lever op til kravet. Generelt gælder, at 6,1pct. af CV’erne ikke indeholder beskæftigelsesmål inden for områder med gode ellerrigtig gode beskæftigelsesmuligheder. I bilag A findes en oversigt over andelen afdagpengemodtageres CV’er, som ikke lever op til kravet om målretning, opgjort forde enkelte a-kasser. Det ses heraf, at det især er Teknikernes A-kasse og A-kassenfor Journalistik, Kommunikation og Sprog, som opretter mange CV’er, der ikke leverop til kravet.3.3.3Regionale forskelleDer er relativt store forskelle mellem beskæftigelsesregionerne i forhold til, hvor storen andel af de lediges beskæftigelsesmål, der er rettet mod områder med gode ellerrigtig gode beskæftigelsesmuligheder.Nedenfor ses fordelinger af de lediges beskæftigelsesmål i CV’erne i forhold til be-skæftigelsesmuligheder i regionerne, først for dagpengemodtagere og dernæst forkontanthjælpsmodtagere.Tabel 3.2: Fordeling af dagpengemodtagernes beskæftigelsesmål i regionerne på ba-lancekategoriNordjyllandMidtjyllandSyddanmarkHovedstadenBalancekategoriog SjællandRigtig godeGodeMindre godeI Alt50,5 %34,2 %15,2 %100 %77,6 %17,9 %4,5 %100 %80,3 %17,0 %2,7 %100 %77,9 %16,4 %5,7 %100 %

Analysen er baseret på personer, som har modtaget a-dagpenge i perioden 1/6 2008 til 18/102008, og som haroprettetet CV i jobnet i perioden 1/6 2008 til 15/11 2008. CV-data er med-taget fire uger længere frem end ledighedsdata, da man derved tager hensyn til, at a-kassernemaksimalt har 4 uger til at afholde en CV-samtale og godkende CV’et, efter en ledig begynderat modtage a-dagpenge. Det betyder, at a-kasserne burde have godkendt de fleste CV’er, somer medtaget i denne undersøgelse, hvis de har overholdt denne frist. De har ydermere ansvaretfor indholdet af disse. Hvis en person modtager a-dagpenge under 4 uger, er der dog en mulig-hed for, at de ikke har fået godkendt deres CV ved en CV-samtale, hvorfor a-kassen ikke kanstå til ansvar for indholdet af dette. I perioden har ca. 100.000 a-dagpengemodtagere oprettetet CV. For hver a-dagpengemodtager er kun medtaget det mest målrettede beskæftigelsesmålud fra rangordningen; rigtig gode, gode og mindre gode beskæftigelsesmuligheder baseret påarbejdsmarkedsbalancemodellen offentliggjort i juni 2008.

og henholdsvis 4,5 pct. og 5,7 pct. i beskæftigelsesregionerne Midtjylland og i Ho-vedstaden.Samme mønstre gør sig gældende, når man ser på beskæftigelsesmål i kontant-hjælpsmodtageres CV’er (se tabel 3.3). Her ses, at målretningen af kontanthjælps-modtagernes beskæftigelsesmål igen er mindst i Nordjylland, hvor i alt 42 pct. af alleCV’erne ikke indeholder beskæftigelsesmål inden for områder med gode eller rigtiggode beskæftigelsesmuligheder. Målretningen i kontanthjælpsmodtagernes CV’er erhøjest i Midtjylland og i Syddanmark, hvor ca. 95 pct. af CV’erne indeholder mål in-den for områder med gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.Tabel 3.3: Fordeling af kontanthjælpsmodtagernes beskæftigelsesmål i regionerne påbalancekategoriBalancekategoriRigtig godeGodeMindre godeI AltNordjylland29,3 %28,7 %42,0 %100 %Midtjylland77,5 %17,9 %4,6 %100 %Syddanmark71,3 %23,7 %5,0 %100 %Hovedstadenog Sjælland74,6 %12,6 %12,8 %100 %

De regionale forskelle afspejler naturligvis forskelle mellem jobcentre. Der er såledesen ganske stor spredning mellem jobcentrene, hvad angår andelen af CV’er, somindeholder beskæftigelsesmål inden for områder med gode eller rigtig gode beskæf-tigelsesmuligheder. De regionale forskelle går igen når man ser på graden af målret-ning i de lediges CV’er fordelt på jobcentre: Det er primært jobcentre fra Nordjyllandder har problemer. Dette gælder både for kontanthjælpsmodtagere og dagpenge-modtagere.De regionale forskelle afspejler til en vis grad de regionale forskelle i arbejdsmar-kedsbalancen. Arbejdsmarkedsbalancemodellen udarbejdes med udgangspunkt i deregionale arbejdsmarkedsbehov, hvilket betyder, at antallet af stillingsbetegnelsersom ligger inden for områder med gode eller rigtig gode beskæftigelsesmulighederkan variere regionerne imellem. En undersøgelse foretaget af Arbejdsmarkedsstyrel-sen4viser således, at der i arbejdsmarkedsbalancemodellen offentliggjort i starten af2008 fandtes 369 stillingsbetegnelser inden for områder med rigtig gode beskæfti-gelsesmuligheder i Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, men kun 196 iNordjylland. Ledige, der udfylder et CV i Nordjylland, har derved som udgangspunkten mindre chance for, at deres beskæftigelsesmål ligger inden for områder med rig-tig gode beskæftigelsesmuligheder.

For alle ledige udarbejdes en jobplan for, hvordan mulighederne for at opnå en varigbeskæftigelse kan forbedres. I jobplanen angives et beskæftigelsesmål, og der angi-ves, hvilke tilbud der kan bidrage til opfyldelse af målet. Jobplanen udarbejdes medudgangspunkt i personens ønsker og forudsætninger og under hensyn til arbejds-markedets behov, og skal sikre, at den ledige hurtigst muligt kommer i ordinærtarbejde.En analyse af, i hvilken grad jobplanerne indeholder beskæftigelsesmål rettet modområder med gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder, kan bidrage til atbelyse omfanget af målretningen.For de forsikrede ledige er der data til rådighed, som kan belyse målretningen afbeskæftigelsesmål i deres jobplaner. Lignende data er dog ikke tilgængelige for kon-tant-/starthjælpsmodtagere og revalidender. Til afdækning af målretningen blandtdisse målgrupper tages udgangspunkt i den gennemførte survey foretaget blandtmedarbejdere i jobcentre, andre aktører og a-kasser.Generel vurdering af målretningen af beskæftigelsesmål i jobplanerI surveyen er der blevet spurgt ind til, i hvor høj grad de forskellige aktører anven-der deres viden om, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder, når de udarbejderjobplaner for de ledige. Resultatet ses i tabellen nedenfor.Tabel 3.4: I hvor høj grad tager du højde for, hvilke brancher og stillinger der hargode beskæftigelsesmuligheder, når du vejleder de ledige?Sagsbehand-Sagsbehand-Virksomheds-Andre aktørerler (statslig)ler (kommu-konsulentnal)I høj gradI nogen gradHverken ellerI ringe gradSlet ikkeI altAntal54,8 %37,3 %5,3 %1,3 %1,3 %100 %7537,0 %50,0 %10,9 %2,2 %0,0 %100 %4628,9 %35,6 %11,9 %1,7 %22,0 %100 %5927,3 %68,2 %4,5 %0,0 %0,0 %100 %22

Ca. 92 pct. af de statslige sagsbehandlere og 95,5 pct. af medarbejdere hos andreaktører angiver, at de i høj grad eller i nogen grad anvender deres viden om områ-der med gode beskæftigelsesmuligheder i udarbejdelse af jobplaner. For de kommu-nale sagsbehandlere og virksomhedskonsulenterne er andelen, som svarer i høj gradeller i nogen grad, lavere (henholdsvis 87 pct. og 76 pct.)5.3.4.1Målretning af de forsikrede lediges beskæftigelsesmålFor de forsikrede ledige er beskæftigelsesmålene i jobplanerne registreret, hvilketgør det muligt at klarlægge, hvorvidt beskæftigelsesmålene rent faktisk er målrettetjobs med gode beskæftigelsesmuligheder. Data viser, at ca. 80 pct. af de forsikredelediges beskæftigelsesmål ligger inden for områder med gode eller rigtig gode be-skæftigelsesmuligheder. Dette ses i tabellen nedenfor.Tabel 3.5: Dagpengemodtagernes beskæftigelsesmål i jobplaner fordelt på beskæfti-gelsesmuligheder i 2007Nordjyl-Midtjyl-Syddan-Hovedsta-Hele lan-Balancekategorilandlandmarkden ogdetSjællandRigtig godeGodeMindre godeI alt29,8 %26,1 %44,1 %100 %59,4 %23,5 %17,1 %100 %62,3 %29,2 %8,5 %100 %63,3 %15,3 %21,4 %100 %58,4 %21,2 %20,4 %100 %

Af ovenstående tabel ses endvidere visse regionale forskelle. I BeskæftigelsesregionSyddanmark er beskæftigelsesmål i jobplanerne mest målrettede og i Beskæftigel-sesregion Nordjylland er de mindst målrettede.De regionale forskelle afspejler som nævnt forskelle i de regionale arbejdsmarkeds-balancer i de forskellige regioner. En opgørelse foretaget af Arbejdsmarkedsstyrelseni juni 20086viser eksempelvis, at 9 ud af de 10 mest angivne beskæftigelsesmål i delediges jobplaner i Beskæftigelsesregion Nordjylland ligger inden for områder medmindre gode beskæftigelsesmuligheder, hvorimod de selv samme beskæftigelsesmålligger inden for gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder i én eller flere af de5

øvrige beskæftigelsesregioner. Eftersom arbejdsmarkedsbalancemodellen er regio-nal, er det dog stadig jobcentrenes ansvar at målrette deres indsats i forhold til job-mulighederne på det regionale arbejdsmarked.3.4.2Betydningen af individuelle faktorerFor de forsikrede ledige kan der identificeres forskelle i målretningen af beskæftigel-sesmål i jobplanerne både i forhold til køn, alder, herkomst og uddannelse.KønDer er en svag tendens til, at kvinder i højere grad end mænd angiver beskæftigel-sesmål, som ligger inden for områder med mindre gode jobmuligheder. Derimod harlangt flere kvinder beskæftigelsesmål inden for områder med rigtig gode beskæfti-gelsesmuligheder. På landsplan drejer det sig om 63 pct. af kvinderne og 53 pct.mændene.Tabel 3.6: Den procentvise fordeling af dagpengemodtagernes beskæftigelsesmål forde enkelte balancekategorier opgjort på køn, hele landetBalancekategoriRigtig godeGodeMindre godeAlleKvinder62,7 %15,9 %21,4 %100 %Mænd52,9 %28,1 %19,0 %100 %I alt58,4 %21,2 %20,4 %100 %

HerkomstIndvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande angiver i højere grad end per-soner med dansk oprindelse og personer fra vestlige lande beskæftigelsesmål indenfor områder med gode/rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Således har 84 pct. afindvandrere fra ikke-vestlige lande beskæftigelsesmål inden for disse områder mod79 pct. af de ledige med dansk herkomst. Ses udelukkende på beskæftigelsesmålinden for områder med rigtig gode beskæftigelsesmuligheder er forskellen endnumere markant. Ca. 70 pct. af alle jobplaner for ledige fra ikke-vestlige lande indehol-der således beskæftigelsesmål inden for områder med rigtig gode beskæftigelsesmu-ligheder. Til sammenligning er blot 56 pct. af jobplanerne for ledige med dansk op-rindelse målrettet disse områder, og 40 pct. for efterkommere fra vestlige lande.Det skal bemærkes, at der kun er 47 efterkommere fra vestlige lande, hvilket bety-der, at procentsatserne skal tolkes varsomt for denne målgruppe.Tabel 3.8: Den procentvise fordeling af dagpengemodtagernes beskæftigelsesmål forde enkelte balancekategorier opgjort på herkomst, hele landetRigtig godeGodeMindre godejobmulighederjobmulighederjobmulighederDansk herkomstVestlige indvandrereVestlige efterkommereIkke-vestlige indvandrereIkke-vestlige efterkommereI alt55,9 %52,6 %39,6 %69,9 %71,0 %58,4 %23,0 %24,7 %20,8 %13,9 %10,8 %21,2 %21,2 %22,7 %39,6 %16,2 %18,3 %20,4 %

Tabel 3.9: Den procentvise fordeling af dagpengemodtagernes beskæftigelsesmål forde enkelte balancekategorier opgjort på uddannelsesniveau, hele landetRigtig go-GodeMindre go-de jobmu-jobmulig-de jobmu-lighederhederlighederGrund- /folkeskole til og med 8. klasseFolkeskole (9/10 klasse)Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-kurser)Gymnasium, HF, HH, HTXErhvervsuddannelserKort videregående uddannelse (2-2½år)Mellemlang videregående uddannelse (3-4½år)Lang videregående uddannelse (5 år)Ph.D., Master mv.Andre kurserManglende data for uddannelsesniveauAlle64,3 %62,6 %56,3 %63,4 %59,2 %54,4 %53,1 %48,2 %59,1 %66,3 %55,4 %58,4 %17,5 %18,7 %25,8 %17,8 %23,8 %22,2 %22,1 %24,1 %25,0 %15,7 %19,8 %21,2 %18,2 %18,7 %17,9 %18,9 %17,0 %23,5 %24,8 %27,7 %15,9 %18,0 %24,8 %20,4 %

Analysen af målretningen af beskæftigelsesmål i de lediges jobplaner peger på føl-gende opmærksomhedspunkter:•De statslige sagsbehandlere og andre aktører er de aktørgrupper, som i størstgrad angiver, at de målretter jobplanerne i forhold til områder med gode beskæf-tigelsesmuligheder. De kommunale sagsbehandlere og virksomhedskonsulenterangiver en lavere grad af målretning.Opgørelse af de forsikrede lediges beskæftigelsesmål i jobplanerne viser, at 80pct. ligger inden for områder med gode eller rigtig gode beskæftigelsesmulighe-der.Blandt de forsikrede lediges jobplaner er målretningen større blandt indvandrerefra ikke-vestlige lande end ledige med dansk oprindelse. Desuden ses, at målret-ningen er større blandt lavtuddannede ledige.

Først behandles resultaterne fra surveyen. Dernæst ses nærmere på målretningen iaktiveringsredskaberne over for de forsikrede ledige, hvor der er yderligere datatilgængeligt.3.5.1Sammenligning af målretning af forskellige aktiveringsredskaberI surveyen er der blevet spurgt til, i hvor høj grad de forskellige aktører anvenderderes viden om områder med gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder i vej-ledningen og anvendelsen af forskellige aktiveringsredskaber.Generelt ses, at der tænkes meget i at målrette aktiveringsredskaber mod områdermed gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder, særligt hvad angår uddannel-sesforløb, vejlednings- og opkvalificeringsforløb, virksomhedspraktik og job medløntilskud. Derimod ses, at der i vejledningen og iværksættelse af revalideringsforløbikke i samme omfang tænkes i, at forløbet skal være målrettet områder med godebeskæftigelsesmuligheder. Dette hænger muligvis sammen med, at der over fordenne målgruppe, som er karakteriseret ved at have varige begrænsninger i ar-bejdsevne i højere grad tages hensyn til de pågældendes muligheder og behov fremfor beskæftigelsesmulighederne.Et andet, om end mindre udpræget, resultat af surveyen er, at der i rekvirering afoffentlige job med løntilskud også synes at være en lidt mindre grad af målretningmod områder med gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Dette kan natur-ligvis hænge sammen med at offentligt løntilskud ofte anvendes som motivations-fremmende redskab.Figur 3.7: Vurdering af målretningen i anvendelsen af forskellige aktiveringsredskaber54,24,24,44,44,33,8

Målretningen af aktiveringsindsatsen for forsikrede ledigeDet er relevant at se på, hvorvidt aktiveringsindsatsen rent faktisk også er målrettetområder med gode beskæftigelsesområder. Desværre er der kun data tilgængeligtpå det statslige område og kun for nogle typer af aktiveringsredskaber.På baggrund af de tilgængelige data ses der i det følgende afsnit på målretningen afvejlednings- og opkvalificeringsindsatsen og målretningen af løntilskud og virksom-hedspraktikker etableret for forsikrede ledige.Vejlednings- og opkvalificeringsindsatsenVejlednings- og opkvalificering dækker over en bred vifte af tilbud gående fra kortevejledningsforløb og jobsøgningskurser til særligt tilrettelagte og ordinære uddannel-sesforløb.En analyse foretaget af Arbejdsmarkedsstyrelsen7viser, at der i 2007 blev påbe-gyndt i alt 39.200 opkvalificerings- og uddannelsesforløb og 21.900 vejledningsforløbfor forsikrede ledige. Forløbene registreres via de såkaldte DUN/AMU-koder. Dissekoder kan være meget generelle såsom ”vejledning”, ”jobsøgning” eller ”almen pc”eller mere konkrete såsom ”sygeplejerske”, ”social- og sundhedshjælper”. Langt defleste af koderne er det dog ikke muligt at koble til arbejdsmarkedsbalancemodellen.Ca. 64 pct. af alle forløbene kan relateres til vejledning og jobsøgning. Eftersom be-tegnelserne her er meget generelle, er det ikke muligt at undersøge målretningen afdisse forløb. Det ville kræve en nærmere undersøgelse af det konkrete indhold i for-løbene.En analyse af de resterende forløb viser, at 5 pct. af samtlige forløb (svarende til3.278 forløb) indeholder DUN/AU-koder, som kan genfindes i arbejdsmarkedsbalan-cemodellen. Undersøges disse forløb nærmere, ses at de i høj grad er inden for om-råder med gode/rigtig gode beskæftigelsesmuligheder (jf. tabel 3.10). Blot 1 pct. afforløbene er inden for områder med mindre gode jobmuligheder.Tabel 3.10: Opkvalificeringsforløb, der matcher arbejdsmarkedsbalancen, opdelt efterbeskæftigelsesmuligheder, 2007Rigtig godeGodeMindre godeI altjobmulighederjobmulighederjobmulighederAntalProcent2.88988 %34110 %481%3.278100 %

Af forløb, som anvendes relativt meget, men som ikke kan relateres direkte til ar-bejdsmarkedsbalancemodellen hører: almen levnedsmiddelhygiejne, kommunikation,almen voksenuddannelse, regnskab, Excel, dansk som andetsprog mv. Disse forløbkan i realiteten udgøre en del af en målrettet indsats, men kan umiddelbart ikkekobles med de stillingsbetegnelser som fremgår af arbejdsmarkedsbalancemodellen.En vigtig observation er, at de længerevarende forløb er mere målrettede mod om-råder med gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder end de korte forløb. Ek-sempelvis er de mest hyppigt anvendte forløb over 52 uger målrettet social- ogsundhedsområdet, og folkeskole- og pædagoguddannelser, som alle er områder medgode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.Løntilskuds- og virksomhedspraktikpladserEn analyse af igangsatte løntilskudsjob for forsikrede ledige i perioden 1. juli til 30.oktober 2008 viser, at 78 pct. af alle private løntilskudspladser og 71 pct. af alle of-fentlige løntilskudspladser er inden for områder med gode eller rigtig gode beskæfti-gelsesmuligheder.Offentlige løntilskudsjob er således mindre målrettede mod områder med gode be-skæftigelsesmuligheder end private løntilskudsjob. Dette kan, som tidligere nævnt,skyldes at offentlige løntilskud i modsætning til private løntilskud også anvendes sommotivationsfremmende redskab.Der er markante regionale forskelle. I Nordjylland er over 78 pct. af de igangsatteoffentlige løntilskud inden for områder med mindre gode beskæftigelsesmuligheder,49 pct. af de private igangsatte løntilskud. Til sammenligning er andelen nede på ca.10 pct. i Syddanmark.Disse meget markante regionale forskelle kan formentlig i langt overvejende gradforklares ud fra forskelle i de regionale arbejdsmarkedsbalancer. Når forløbene iNordjylland i så markant mindre omfang er målrettede, end tilfældet er i den øvrigedel af landet, skyldes det således, at der er færre stillingsbetegnelser med gode ellerrigtig gode beskæftigelsesmuligheder i Nordjylland. Dette kan illustreres med ek-sempelvis de anvendte løntilskudspladser i 2007. Her er de mest anvendte stillings-betegnelser med dårlige beskæftigelsesmuligheder i Nordjylland kontorassistent,specialarbejder, køkkenmedhjælper, servicemedarbejder, omsorgsmedhjælper, hus-assistent, kontormedhjælper og akademisk medarbejder. Disse otte stillingsbeteg-nelser er også blandt de hyppigst anvendte i mindst én af de øvrige regioner, menher har 7 ud af de 8 stillingsbetegnelser gode eller rigtig gode beskæftigelsesmulig-heder8. Kun omsorgsmedhjælper har dårlige beskæftigelsesmuligheder i mindst enanden region.Midtjylland er til gengæld den region, som igangsætter flest private løntilskud indenfor områder med rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Og hvad angår de offentligeKilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen: Baggrundsanalyser – Partsudvalget vedrørende målretning afaktiverings-indsatsen, juni 20088

jylland og Syddanmark ses den største målretning af virksomhedspraktik mod områ-der med gode og rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.3.5.3Målretningen af aktiveringsindsatsen over for revalidenderI det følgende ses på målretningen af revalideringsforløb. Dette gøres ved at sam-menholde revalideringsmodtagere med oplysninger om deres uddannelse9.Det ses, at 83 pct. af revalideringsforløbene på landsplan er målrettet områder medgode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder, mens 17 pct. er målrettet områdermed mindre gode muligheder. Der er altså tale om en forholdsvis høj grad af målret-ning i de igangsatte revalideringsforløb.Tabel 3.14: Revalideringsforløb fordelt på beskæftigelsesmulighederNordjyllandMidtjyllandSyddan-Hovedsta-markden ogSjællandRigtig godeGodeMindre godeI altAntal23,0 %42,5 %34,5 %100 %6.48575,4 %9,7 %14,9 %100 %3.72872,8 %7,1 %20,1 %100 %3.59775,2 %11,2 %13,6 %100 %6.485

Ses der på forskelle mellem regioner, skiller Nordjylland sig ud ved at have en mar-kant lavere grad af målretning af revalideringsforløbene end de øvrige beskæftigel-sesregioner.Det er værd at bemærke, at den generelt høje grad af målretning umiddelbart står ikontrast til sagsbehandlernes egen vurdering af, i hvor høj grad de anvender deresviden om områder med gode beskæftigelsesmuligheder i vejledningen og anvendel-sen af revalideringsforløb, (jf. afsnit 3.5.1). Her giver de udtryk for, at målretningenaf revalideringsforløbene er mindre end ved igangsættelse af andre typer aktive-ringsredskaber. Analysen af de faktiske revalideringsforløb viser dog, at dette ikke ergældende.

Analysen af målretningen af aktiveringsindsatsen peger på følgende elementer:•Generelt prioriterer jobcentermedarbejdere, andre aktører og a-kasser målretningaf aktiveringsredskaber højt.Særligt i iværksættelse af uddannelsesforløb, vejlednings- og opkvalificeringsfor-løb, virksomhedspraktik og job med løntilskud lægger medarbejderne vægt på, atforløbene er målrettet mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder.I iværksættelse af revalideringsforløb og i rekvirering af offentlige lønskudsjob serdet ud til at medarbejderne prioriterer målretningen mindre relativt set.Af de opkvalificeringsforløb over forsikrede ledige som kan kobles med arbejds-markedsbalancemodellen (5 pct.), ses en meget høj grad af målretning. Målret-ningen mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder er mest udpræget i delangvarige forløb.I alt 78 pct. af alle private løntilskudspladser, 71 pct. offentlige løntilskudspladserog 77 pct. af alle virksomhedspraktikker som etableres for forsikrede ledige ermålrettet områder med gode/rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.I alt 83 pct. af alle revalideringsforløb er målrettet områder med gode/rigtig godebeskæftigelsesmuligheder.Ligesom det er gældende for de andre undersøgte områder, er der også i aktive-ringsindsatsen forskel på regionerne med hensyn til graden af målretning. I Nord-jylland er målretningen i aktiveringsindsatsen mindst.

En grundlæggende antagelse i forhold til vurderingen af graden af målretning i detovenstående er, at aktiviteter der retter sig mod mangelområder i arbejdsmarkeds-balancen vurderes som målrettede, mens aktiviteter der retter sig mod ikke-mangelområder vurderes som ikke målrettede.Denne antagelse har nogle implikationer, i og med at arbejdsmarkedsbalancen erforskellig mellem regionerne og udvikler sig over tid. Som tidligere nævnt skyldesden lavere grad af målretning der kan observeres i region Nordjylland i meget vidtomfang at der er betydeligt færre stillingskategorier med arbejdskraftmangel i Nord-jylland sammenlignet med de øvrige regioner. Det er således ikke muligt at vurderejobcentrenes målretningsindsats, som match til arbejdsmarkedsbalancekategoriernepå tværs af regionerne, da jobcentre i nogle regioner vil have betydelig bedre ram-mevilkår for at opnå en høj grad af målretning end andre.Når vi ser på andre indikatorer for prioriteringen af målretning i jobcentrene findesder ikke større forskelle mellem regionerne. Det gælder når man ser på sagsbehand-

lernes prioritering af målretningen (fx figur 3.4 ovenfor viser ingen forskelle når denopdeles på regioner) og sagsbehandlernes vurdering af strategi og ledelsesfokus.Der er heller ikke tegn på at nordjyske jobcentre prioriterer målretning lavere endjobcentre i resten af landet, når man ser på forbruget under flaskehalsbevillingen (sekapitel 5 nedenfor), her har de nordjyske jobcentre faktisk et betydeligt større for-brug end jobcentre i resten af landet.Samlet set indikerer dette, at de regionale forskelle i målretningen i vidt omfangskyldes de regionale arbejdsmarkedsbalancer, snarere end egentlige forskelle i job-centrenes prioritering af målretning. Men i og med at jobcentrene naturligt opererer iregionale og lokale arbejdsmarkeder, er det ikke muligt at foretage en egentlig eva-luering af kvaliteten i målretningsindsatsen i jobcentrene og forskellen mellem job-centre baseret på de registrerede resultater.

Generelt vurderer de beskæftigelsespolitiske aktører, at målretning af indsatsen modområder med gode beskæftigelsesmuligheder er afgørende i forhold til at få ledige ibeskæftigelse. Såvel regioner som jobcentre, andre aktører og a-kasser fremhæversåledes, at målretning af den aktive indsats bidrager til målsætningen om at få ledi-ge hurtigst muligt i job. I forlængelse heraf oplever jobcenterchefer og ledere hosandre aktører, at målretning mod mangelområder er et højt prioriteret fokusområdehos både Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerne. Når målretningenmod mangelområder har høj prioritet hos de forskellige aktører skyldes det ikke, atmålretning er et mål i sig selv, men derimod at det er et middel til at få ledige i ar-bejde hurtigst muligt.At målretning mod mangelområder har høj prioritet i den beskæftigelsespolitiskeindsats bekræftes af medarbejdere i jobcentre og hos andre aktører. Tabel 4.1 ne-denfor viser, at godt 85 % af sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter i jobcentreog hos andre aktører vurderer, at det fra ledelsesmæssig side prioriteres at målretteindsatsen over for ledige mod områder med mangel på arbejdskraft.Tabel 4.1: I hvor høj grad vurderer du, at det fra ledelsesmæssig side prioriteres atmålrette indsatsen over for de ledige mod områder med mangel på arbejdskraft?RespondenterI høj gradI nogen gradHverken ellerI ringe gradSlet ikkeI alt13213234101309Procent42,742,711,03,20,3%%%%%

Adspurgt hvordan den ledelsesmæssige prioritering kommer til udtryk, angiver sags-behandlere og virksomhedskonsulenter, at de oplever, at målretning mod mangel-områder er en grundlæggende og integreret del af deres arbejde med at få ledige ibeskæftigelse. På et mere konkret plan oplever medarbejderne i jobcentre og hosandre aktører generelt, at den ledelsesmæssige prioritering af målretning kommer tiludtryk gennem en klar målsætning om, at al aktivering skal være målrettet modmangelområder. Derudover angiver medarbejderne, at prioriteringen især kommertil udtryk ved at være et tilbagevendende punkt på personale-, informations- og te-mamøder i jobcentre og hos andre aktører. Flere medarbejdere angiver også, at af-

holdelse af kurser i brug af flaskehalslisten og arbejdsmarkedsbalancemodellen –såvel som redskaberne i sig selv – afspejler, at målretning har høj prioritet fra ledel-sens side. Endelig nævner enkelte medarbejdere i surveyen, at omtale af målretningmod mangelområder i den kommunale beskæftigelsesplan, øget fokus på virksom-hedskontakt inden for brancher med mangel på arbejdskraft samt faglige meddelel-ser og kampagner om målretningen er udtryk for indsatsens høje prioritet hos ledel-sen.Der tegner sig således et relativt entydigt billede af, at alle de beskæftigelsespoliti-ske aktører oplever, at målretning mod mangelområder har høj prioritet i den aktivebeskæftigelsesindsats, og at denne prioritering er berettiget, da målretning bidragertil at få ledige i arbejde. Mens prioritering af indsatsen er en ting, er noget andet,hvordan indsatsen implementeres i praksis. Derfor ser vi i det følgende nærmere på,hvilke strategier og indsatsområder aktørerne har for den målrettede indsats.

I dette afsnit beskrives aktørernes strategier og indsatsområder for målretning modmangelområder. Afsnittet behandler først regionernes strategier og indsatsområder,og dernæst strategier og indsatsområder blandt jobcentre, andre aktører og a-kasser.4.2.1Regionernes strategier og indsatsområderRegionernes strategi for målretning mod mangelområder handler overordnet set omat skabe overblik over arbejdsmarkedets udvikling og behov og at understøtte job-centrene i at få de ledige hurtigst muligt i arbejde. I den forbindelse udgør arbejds-markedsbalancemodellen regionernes centrale redskab til løbende overvågning afarbejdsmarkedet. Desuden består regionernes strategi i at formidle viden og analy-ser til jobcentre, andre aktører og a-kasser, sådan at målretning mod mangelområ-der kan ske på et kvalificeret og vidensbaseret grundlag hos de udførende parter.Viden om arbejdsmarkedets behov og konkrete initiativerSom supplement til arbejdsmarkedsbalancemodellen og for at konkretisere den mål-rettede indsats laver regionerne detailanalyser af forskellige mangelområder. Analy-serne vurderer situationen her og nu såvel som de mere langsigtede perspektiver påarbejdsudbud og -efterspørgsel. På baggrund af analyserne går regionerne aktivt indi konkrete initiativer, som har til formål at afhjælpe mangelområder, når de vurde-rer, at der er behov for en særlig indsats fra jobcentrenes side.Nedenfor præsenteres tre eksempler på, hvordan regioner på baggrund af detailana-lyser i samarbejde med relevante parter i lokalområdet igangsætter konkrete initiati-ver for at afhjælpe mangelområder.

I en region samarbejder man med BAT-Kartellet, og har løbende drøftelser med brancher ogtilhørende a-kasser inden for bygge- og anlægsbranchen med henblik på at nedbringe ledighe-den blandt deres arbejdskraftgrupper. På baggrund af en regional analyse af branchens behovog udbud har regionen i samarbejde med BAT-Kartellet og de involverede a-kasser valgt atreducere ledighedsperiodens længde. Det er et tiltag, som meget hurtigt viser sin effekt ved atbidrage til udjævning af eksisterende lokale ubalancer, bl.a. fordi den kortere ledighedsperiodefungerer som incitament for øget mobilitet blandt den relevante arbejdskraft. Ifølge regionen,kunne jobcentrene med fordel spille en større rolle i denne indsats omkring formidling og om-fordeling af arbejdskraft, hvor det ellers primært er brancher og a-kasser, regionen samarbej-der med.

Hvad angår områder med mangel på højt kvalificeret arbejdskraft, fx på sygehusene, har enregion etableret et dialogforum med sygehusledelsen om, hvordan der kan igangsættes initiati-ver for at afhjælpe den store mangel på sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Manhar valgt at bruge en trappemodel for opkvalificering, hvor de dygtigste social- og sundhedsas-sistenter spottes og tilbydes meritforløb for at blive sygeplejersker. Problemet med denne ind-sats er dog, at det kan være svært at forsyne trappen nedefra. For at rekruttere til social- ogsundhedsuddannelserne har regionen derfor igangsat initiativer, hvor især nydanske kvinder ogmænd rekrutteres til uddannelsen. I den forbindelse bidrager jobcentrene med at finde interes-serede ledige.

Formidling til jobcentre, andre aktører og a-kasserDa den målrettede indsats i forhold til den enkelte ledige foregår i jobcentre, a-kasser og hos andre aktører, er et væsentligt element i regionernes målretningsstra-tegi at sørge for, at viden om og prioritering af målretning mod mangelområder for-midles ud til de relevante parter.Arbejdsmarkedsbalancemodellen udgør kernen i regionernes formidling af arbejds-markedets behov til jobcentre, a-kasser og andre aktører. For at udbrede kendska-bet til redskabet har regionerne udgivet foldere om modellen, ligesom de tager påbesøg i jobcentre, a-kasser og hos andre aktører og holder oplæg for medarbejderneom brug af modellen. Målretning er desuden et tilbagevendende tema på regioner-nes dialogmøder med jobcentrene, hvor også arbejdsmarkedsbalancemodellen drøf-tes.

En region har et samarbejde med et større jobcenter, hvor der er etableret en arbejdsgruppemed regionsmedarbejdere og sagsbehandlere i jobcentret, som diskuterer, hvordan arbejds-markedsbalancemodellen bedst kan formidles til sagsbehandlerne. På baggrund af samarbejdeti arbejdsgruppen sammensættes indholdet til et en-dags undervisningsseminar om målretning ijobcentret. Arbejdsgruppen udarbejder desuden casemateriale om brug af arbejdsmarkedsba-lancemodellen i sagsbehandling, som medarbejderne i jobcentret får til opgave at løse på un-dervisningsseminaret. Det er regionens erfaring, at jobcentermedarbejdernes bidrag i arbejds-gruppen hjælper til at kvalificere regionens formidling, sådan at den tilpasses målgruppen afsagsbehandlere bedst muligt.

Jobcentre, andre aktører og a-kassers strategier og indsatsområderMens regionerne som omtalt ovenfor har en overordnet strategi for den målrettedeindsats, som går ud på at skabe overblik over og formidle viden om arbejdsmarke-dets behov, fremstår målretningsperspektivet mere tilfældigt og fragmenteret, nårblikket rettes mod jobcentres, andre aktørers og a-kassers strategier for gennemfø-relse af den målrettede indsats. Her tegner der sig et billede af, at ingen af aktørernehar formuleret en overordnet og samlet strategi for målretning mod mangelområder.Langt størstedelen af de adspurgte jobcenterchefer og ledere hos andre aktører an-giver, at de ikke har nedskrevne retningslinjer for, hvordan målretning mod mangel-områder konkret gennemføres i praksis. Det er derimod de overordnede retningslin-jer for målretning, som de er beskrevet i lovgivningen, der guider sagsbehandlere ogvirksomhedskonsulenter i forhold til at orientere sig mod mangelområder, når devejleder og aktiverer ledige. Som tidligere nævnt, opfattes målretning mod mangel-områder i jobcentre, a-kasser og hos andre aktører som en integreret del af denøvrige beskæftigelsesindsats, hvorfor de ikke har udarbejdet særskilte strategier forimplementering af indsatsen. Den målrettede indsats udføres i praksis i langt over-vejende grad på sagsbehandlerniveau, hvor det er den enkelte medarbejders ansvarat håndhæve målretningen, som dermed i en vis grad bliver kontekstspecifik. I trådhermed angiver størstedelen af både jobcenterchefer, ledere hos andre aktører ogmedarbejdere i a-kasser, at udgangspunktet for deres målrettede indsats er enindi-viduel tilgangtil den enkelte ledige. En sådan individuel tilgang tager højde for denkonkrete lediges situation og kvalifikationer, hvorfor det ifølge aktørerne som oftestikke vil give mening at anlægge en på forhånd fastlagt strategi for et målrettet for-løb.Samtidig med at jobcentre, andre aktører og a-kasser anlægger en individuel tilgangtil den ledige hvad angår målretning mod mangelområder, kombineres dette ud-gangspunkt med brug af de tilgange og redskaber, som vurderes mest hensigts-mæssige i det konkrete tilfælde.Således angiver flere aktører, atden hurtigste vej i jober deres overordnede strategifor indsatsen over for de ledige, hvorunder målrettet vejledning og aktivering indenfor mangelområder fungerer som et middel til målopfyldelse.Når jobcentre, andre aktører og a-kasser åbent spørges om, hvordan de målretterindsatsen mod mangelområder, fremhæves brug af redskaber som arbejdsmarkeds-balancemodellen, voksenlærlingelisten og flaskehalslisten som en form for strategi

for målretning af indsatsen, idet redskaberne betragtes som særdeles velegnede tilat opnå viden om arbejdsmarkedets behov, som kan anvendes i indsatsen over forde ledige. Brugen af disse redskaber formidles af ledelsen i jobcentre og hos andreaktører både via mundtlige orienteringer på personalemøder, temadage og kursersamt via skriftlige meddelelser og orienteringer til medarbejderne, herunder også ibeskæftigelsesplanen. Ledelsens formidling understøttes af regionernes formidling affx arbejdsmarkedsbalancemodellen, hvor regionsmedarbejdere tager ud og holderoplæg for sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter. Flere ledere nævner desuden,at de forsøger at synliggøre redskaberne for medarbejderne, fx ved at have et direk-te link til arbejdsmarkedsbalancemodellen på intranettet.Adspurgt om mere konkrete strategier og indsatsområder i forbindelse med målret-ning mod mangelområder nævner jobcentre, andre aktører og a-kasser især forskel-lige former for virksomhedssamarbejde. I afsnittet nedenfor følger derfor en rækkeeksempler på, hvilke virksomhedsstrategier aktørerne har. Hvad angår strategier formålretning i forhold til CV- og jobplaner samt brug af aktiveringsredskaber, fylderdette langt mindre, når jobcentre, andre aktører og a-kasser beskriver deres målret-ningsindsats. Dette afspejles i to korte afsnit om hhv. CV og jobplaner samt aktive-ringsredskaber, der følger efter afsnittet om virksomhedssamarbejde.4.2.3VirksomhedssamarbejdeMålretning gennem styrkelse afvirksomhedssamarbejdeinden for brancher medgode beskæftigelsesmuligheder er en anden tilgang, der kombineres med den indivi-duelle. Virksomhedssamarbejdet kan tage sig ud på mange forskellige måder, her-under som virksomhedsbesøg med henblik på at styrke personlige relationer ogetablere netværk mellem jobcenter, andre aktører og lokale virksomheder samt in-formationsindsatser over for lokale virksomheder om fx voksenlærlingeordningen,praktik og løntilskud. Virksomhedssamarbejde fremhæves generelt af jobcentre ogandre aktører som særdeles vigtigt i indsatsen for at få ledige i job. Derfor ser vi idet følgende nærmere på jobcentrenes erfaringer med virksomhedssamarbejde.Etablering og vedligeholdelse af virksomhedsnetværkFlere jobcentre har meget gode erfaringer med at styrke og formalisere samarbejdetmed lokale virksomheder gennem etablering af egentlige virksomhedsnetværk.Blandt de repræsenterede virksomheder kan være såvel virksomheder inden for somuden for brancher med mangel på arbejdskraft. Dermed er der ikke tale om brug afvirksomhedsnetværk som en specifik strategi for den målrettede indsats, men der-imod om en generel god erfaring hvad angår muligheden for at få ledige i job. Ikkedesto mindre fremhæver jobcentre og andre aktører virksomhedsnetværk som sær-lig velegnet til at målrette aktivering af de ledige, idet det giver mulighed for direktedialog med virksomheder om og indsigt i konkrete jobåbninger. Virksomhedsnetvær-ket kan bruges som kontaktforum for ledige og arbejdsgivere og til at afholde rele-vante arrangementer som fx jobbørs. En måde at understøtte netværket på kan væ-re at etablere en hjemmeside, som informerer om aktiviteter i netværket og indehol-

der en opdateret liste over ledige, der anonymt lægger CV ind, hvorpå arbejdsgiver-ne kan kontakte dem.En ting er at etablere et virksomhedsnetværk, noget andet er at få det til at fungereog blomstre. Det kræver en løbende indsats at holde netværket opdateret i forholdtil udviklingen på det lokale arbejdsmarked. I et jobcenter benyttes et simpelt it-system til at understøtte kontakten til lokale virksomheder. I systemet registrerersagsbehandlere og virksomhedskonsulenter hver gang de har haft kontakt til envirksomhed – både hvem man har talt med, hvad der er blevet talt om og eventueltaftalt. En sådan slags dagbog og database letter matching af ledige og virksomhedersenere hen, og er med til at sikre, at virksomheden oplever samarbejdet med job-centret eller den anden aktør som sammenhængende. I forlængelse heraf tegner dersig et billede af, at det er vigtigt, at jobcentre og andre aktører har en særlig enhed,et team eller en kontaktperson, som koordinerer kontakten til lokale virksomhedersådan, at der kun er ”én indgang” til kommunen eller den anden aktør for virksom-hederne. I forlængelse heraf er der gode erfaringer med at lave aftaler med virk-somheder i netværket om, at de til hver en tid kan rette henvendelse til deres kon-taktperson i jobcentret eller hos den anden aktør om et konkret behov for arbejds-kraft, som jobcentret eller aktøren dernæst vil forsøge at løse. Som nævnt ovenforomkring etablering af virksomhedsnetværk, er der heller ikke i forhold til vedligehol-delse af virksomhedsnetværk tale om en egentlig målretning mod mangelområder iindsatsen hos jobcentre, andre aktører og a-kasser. Snarere end at de orienterer sigefter arbejdsmarkedsbalancemodellen og lægger den til grund for et strategisk virk-somhedssamarbejde, er der derimod tale om, at de på lokalt plan løser manglen påarbejdskraft ved at imødekomme virksomhedernes behov.Samarbejde om opkvalificering af ledige og medarbejdereFlere jobcentre og andre aktører har gode erfaringer med at samarbejde med detlokale virksomhedsnetværk om direkte rekruttering til mangelområder gennem spe-cialiserede opkvalificerende forløb. Der er fx gode erfaringer med at iværksætte kon-krete projekter med tværgående hold af ledige, som opkvalificeres til at varetage etjob i metalindustrien eller på social- og sundhedsområdet. Samarbejdet kan forudenlokale virksomheder involvere a-kasser, DA, LO og DI. Samarbejdet kan også væremålrettet eksisterende medarbejdergrupper på virksomhederne, som har behov foropkvalificering for at varetage bestemte arbejdsfunktioner. Igen er der dog tale omen del af aktørernes generelle beskæftigelsesindsats, snarere end en særskilt strate-gi for målretning, om end det er sådanne tiltag, der fremhæves, når jobcentercheferog ledere hos andre aktører beretter om, hvordan de målretter indsatsen mod man-gelområder.Overvågning af det lokale arbejdsmarkedFlere jobcentre, andre aktører og a-kasser beretter om gode erfaringer med at fore-tage en intens overvågning af det lokale arbejdsmarkeds udvikling og behov som ledi en målrettet indsats. Et eksempel på, hvordan dette gøres er at have et antal virk-somhedskonsulenter, hvis primære opgave er at være opsøgende over for lokale

virksomheder, og løbende melde tilbage til jobcentret, hvilke konkrete ledige stillin-ger, der er. Disse løbende opdateringer krydstjekkes med flaskehalslisten og funge-rer dermed som et lokalt supplement til de eksisterende redskaber til at målretteindsatsen. Der er forskellige erfaringer med denne sammenhæng blandt de inter-viewede aktører. Nogle ser den lokale overvågning som et supplement til arbejds-markedsbalancemodellen, mens andre nævner den lokale overvågning som det pri-mære, fordi de ikke har tillid til arbejdsmarkedsbalancemodellen eller ikke oplever,at den er dækkende for deres fagområde eller lokalområde.Som led i overvågning af arbejdsmarkedet er der både i a-kasser, jobcentre og hosandre aktører også en forventning om, at medarbejderne løbende holder sig oriente-ret om, hvilke brancher der har gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Forså vidt, at medarbejderne lever op til at være opdaterede om de konkrete arbejds-markedsforhold, kan det muligvis forklare en del af fraværet af retningslinjer for denmålrettede indsats.4.2.4CV og jobplanerMens en samlet strategi og nedskrevne retningslinjer for den målrettede indsats kuni ringe grad er til stede blandt jobcentre, andre aktører og a-kasser, er der tale omen undtagelse hvad angår CV og jobplaner. Her har såvel jobcentre som andre aktø-rer og a-kasser nedskrevne retningslinjer for målretning mod mangelområder i formaf procedurebeskrivelser for afholdelse af CV- og rådighedssamtaler med de ledige.Kravet om angivelse af beskæftigelsesmål inden for områder med gode eller rigtiggode beskæftigelsesmuligheder håndhæves her og afspejles i klare retningslinjer formålretning. Blandt a-kasserne er retningslinjerne for CV og jobvejledning udbredte –i hvert fald, når vi ser på a-kassemedarbejdernes vurdering heraf. Som det ses itabel 4.2 nedenfor, mener knap 60 % af a-kassemedarbejderne, at a-kassen harretningslinjer for, hvordan CV- og jobvejledning målrettes mod områder med mangelpå arbejdskraft.Tabel 4.2: Har a-kassen retningslinjer for, hvordan I målretter CV- og jobvejledningmod områder med mangel på arbejdskraft?RespondenterJaNejVed ikkeI alt3012951Procent58,8 %23,5 %17,6 %100,0 %

Foruden nedskrevne retningslinjer, der afspejler kravet om at a-kasserne sikrer mål-retning af CV'er, samt en forventning om, at medarbejderne holder sig orienteret omarbejdsmarkedets behov, er der generelt set ikke yderligere strategi for målretninghvad angår CV og jobplaner hos de tre typer aktører.4.2.5AktiveringsredskaberGenerelt set har jobcentre, andre aktører og a-kasser ikke nedskrevne retningslinjerfor målretning mod mangelområder hvad angår brugen af de forskellige aktiverings-redskaber. Jobcenterchefer og ledere hos andre aktører fortæller, at målretning erintegreret i medarbejdernes tilgang til brugen af aktiveringsredskaber, hvorfor devurderer, at nedskrevne retningslinjer er overflødige. Fraværet af retningslinjer for,hvordan brugen af aktiveringsredskaber målrettes mod mangelområder, forekommerheller ikke at være til stor bekymring hos sagsbehandlere og virksomhedskonsulen-ter. Stort set ingen sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter nævner i den gen-nemførte survey, at mangel på retningslinjer udgør en barriere i deres arbejde. De erklar over, hvilke fordele der er ved målretning mod mangelområder, og tilstræberderfor af sig selv at målrette indsatsen. Dog angiver enkelte medarbejdere, at klare-re retningslinjer fra ledelsens side eventuelt vil kunne øge målretningen yderligereved at slå linjen fast, og dermed rydde tvivlsspørgsmål og alternative løsninger afbordet. Således foreslår en sagsbehandler, at ledelsen i jobcentret med fordel kan gåtydeligere i spidsen og træffe beslutning om, at der udelukkende skal igangsættespraktik, løntilskud og andre aktiveringsforløb i virksomheder med konkret mangel påarbejdskraft, i stedet for at anvende de samme (ofte offentlige) virksomheder medringe ordinære jobmuligheder på sigt.Opsummerende kan det om strategier og indsatsområder i den målrettede indsatssiges, at der på regionsniveau er en overordnet strategi i forhold til at indsamle ogvidereformidle viden om arbejdsmarkedets behov. I jobcentre, a-kasser og hos an-dre aktører er der derimod ikke en egentlig strategi for, hvordan målretning udføres ipraksis. Derimod opleves målretning mod mangelområder som en integreret del afden generelle indsats, og kun hvad angår CV og jobplaner er det udbredt praksismed nedskrevne retningslinjer for målretning mod mangelområder. Desuden frem-hæver jobcentre, a-kasser og andre aktører især virksomhedssamarbejde som etvæsentligt element i deres målretning af indsatsen, selv om der ikke er en systema-tisk eller strategisk tilgang til målretning i forhold til virksomhedssamarbejde, dersåledes blot indgår i den øvrige indsats.Nedenfor ses der nærmere på om, og hvordan, der følges op på målretning i indsat-sen.

Jobcentres og andre aktørers opfølgning på målretning i indsatsenLangt størstedelen af de interviewede jobcenterchefer og ledere hos andre aktøreroplyser, at de ikke foretager en systematisk opfølgning på den målrettede indsats fraledelsesmæssig side.Begrundelsen herfor er generelt set, at jobcentre og andre aktører anser det for de-res primære opgave og mål at få ledige i job – uanset om det er inden for et man-gelområde eller ej. Et job er et job, og aktørernes opfølgning fokuserer derfor påresultatopnåelse frem for målretning isoleret set. Som led i opfølgningen på resultat-opnåelse i jobcentre og hos andre aktører foretages – i varierende omfang – opfølg-ning på brugen af løntilskud, praktikpladser, revalideringsforløb og øvrige aktive-ringsforløb samt beskæftigelsesmål i CV og jobplaner, men der er her tale om engenerel opgørelse over fordelingen, og ikke hvorvidt indsatsen er målrettet.Flere jobcenterchefer og ledere hos andre aktører angiver dog, at de gennem deresopfølgning på mål- og resultatopnåelse danner sig et indtryk af omfanget af målret-ning i de igangsatte forløb og aktiviteter. Opnås eksempelvis dårlige resultater ellerledelsen får indtryk af, at aktiveringsindsatsen er ude af trit med det lokale arbejds-markeds behov, vil ledelsen se på, om det eventuelt skyldes manglende målretning.På den måde kan man sige, at for så vidt, at der sker en opfølgning af den målrette-de indsats, så sker det som en slags intern ad hoc-revision, når fx resultater udebli-ver.Der er imidlertid også enkelte jobcenterchefer, som foretager en mere systematiskopfølgning af den målrettede indsats. I et par kommunale jobcentre laves der fx må-nedlige opfølgninger på brugen af alle tilbudsformer, hvor der bl.a. ses på, hvormange tilbud, der er igangsat inden for mangelområder. Erfaringen er her, at opgø-relsen giver et godt overblik over, om det er de ”rigtige” tilbud og uddannelser, deledige tilbydes, ud fra en antagelse om, at aktivering inden for mangelområder med-fører bedre resultater.

Regionernes opfølgning på målretning i indsatsenI regionerne er der i højere grad fokus på opfølgning af den målrettede indsats end ijobcentre og hos andre aktører, om end opfattelsen af, at et job er et job, uanset omdet er inden for mangelområder, også kan genfindes i regionerne. Således fortællerflere regionsdirektører, at der fra regionens side ikke følges systematisk op i forholdtil omfanget af målretning i jobcentrene. Derimod følger regionerne op på, at job-centrene sørger for, at de ledige er jobsøgende. Formålet med at følge op på, at job-centrene har fokus på den aktive jobsøgning er at øge udbuddet af arbejdskraft. Re-gionen har dog fokus på den målrettede indsats i deres dialog med jobcentrene, selvom de først og fremmest prioriterer, at de ledige kommer i job, uanset inden forhvilket område. Det er således primært, hvis jobcentrene ikke formår at skabe deønskede resultater, at regionen går ind og blander sig i, hvorvidt indsatsen er til-strækkelig målrettet for at afklare, om det kan forklare dårlige resultater.Årsagen til, at regionerne ikke følger mere systematisk op på jobcentrenes målret-ning mod mangelområder er bl.a., at der ikke foreligger det nødvendige datagrund-

lag. Det eneste, regionerne konkret har adgang til at følge op på, er brugen af fla-skehalsbevillingen, og selv hvad dette angår, er det begrænset, hvilken informationregionerne har adgang til, idet den kommunale del af jobcentrene ikke er forpligtettil at registrere, hvilke aktiviteter de igangsætter under bevillingen. Regionerne harsåledes ikke kendskab til, hvilke aktiviteter der gennemføres som led i de kommuna-le jobcentres målrettede indsats, hvilket fremhæves som særdeles problematisk afsåvel regionsdirektører som regionsmedarbejdere, som gerne vil have mulighed for ihøjere grad at analysere jobcentrenes brug af redskaberne bl.a. med henblik på atfølge op på den målrettede indsats. Også hos de Regionale Beskæftigelsesråd ople-ves det som et problem, at det ikke er muligt at følge op på de kommunale jobcent-res målretning i indsatsen.Fra den statslige del af jobcentrene får regionerne tilbagemeldinger på, hvor mangemidler, der bruges på hvilke redskaber og inden for hvilke brancher, hvorfor det ermuligt at følge op på omfanget af målrettede aktiviteter her.

Kort om flaskehalsbevillingenFlaskehalsbevillingen trådte i kraft 1. januar 2007 og har til formål at forebygge ogafhjælpe mangel på arbejdskraft på det regionale arbejdsmarked. Bevillingen er mål-rettet områder med gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder og bygger på etoverordnet princip om, at jobcentre der målretter deres indsats mod disse områderopnår en bonus. En aktiv indsats på flaskehalsområderne vil således være billigerefor jobcentrene end indsatser på andre områder. Bevillingen udgør et supplement tiljobcentrenes øvrige indsats.Flaskehalsbevillingen tager sit udspring i de såkaldte regionale flaskehalslister, somBeskæftigelsesregionerne udarbejder på baggrund af arbejdsmarkedsbalancemodel-len og overordnede retningslinjer fastlagt af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Flaskehalsli-sten indeholder den enkelte regions fagområder eller stillingsbetegnelser med man-gel på arbejdskraft. Denne liste kvalificeres og godkendes dernæst af det regionalebeskæftigelsesråd i den enkelte beskæftigelsesregion, og regionsdirektøren offentlig-gør herefter den endelige liste.Økonomisk fordeles bevillingen til regionerne efter personer i arbejdsstyrken og om-fanget af mangel på arbejdskraft i flaskehalsområder. Det regionale beskæftigelses-råd har mulighed for at reservere op til 5 % af den regionale bevilling til at afhjælpeakutte flaskehalsproblemer eller til særlige initiativer i årets løb. Det er regionsdirek-tørens opgave i denne forbindelse at udføre rådets beslutninger og iværksætte even-tuelle initiativer ud fra disse midler.Den administrative organisering kan visualiseres på følgende måde:

Med henblik på at give jobcentrene nogle midler at arbejde og planlægge med, udbe-tales der i starten af hvert år et acontobeløb fra flaskehalsbevillingen til den kommu-nale del af det enkelte jobcenter, og der udmeldes en dispositionsret til den statsligedel. Jobcentrene skal indsende kvartalsvise opgørelser til beskæftigelsesregionen,som offentliggør det samlede forbrug. På den måde kan jobcentrene følge med i for-bruget af midlerne og dermed få en indikation om, hvad de kan forvente at få dæk-ket af bevillingen.I praksis udmønter den administrative organisering sig i en administrativ cyklus, derstrækker sig over lidt mere end to år. Cyklusen begyndes med regionsdirektørernesoffentliggørelse af en foreløbig fortegnelse over flaskehalsområder den 30. juni åretfør bevillingsåret og afsluttes med den kommunale restafregning på de statslige re-fusionsordninger i juli/august året efter bevillingsåret – se nedenstående figur:

Figur 5.2: Den administrative cyklusJuniSeptemberRegionsdirektøren offentliggør senest 30. jun. enforeløbig fortegnelseover fag-områder og stillingsbetegnelser der gives tilskud til i det følgende bevillingsår.Regionsdirektøren udmelderforeløbigt acontobeløbfor det efterfølgende bevil-lingsår til henholdsvis den kommunale del af jobcentrene og til den statslige del afpilotjobcentrene i beskæftigelsesregionen samt enforeløbig dispositionsrettilden statslige del af de enkelte jobcentre.Regionsdirektøren offentliggør senest 31. dec. enendelig fortegnelseover fagom-råder og stillingsbetegnelser samt enoversigtover de uddannelser, kurser, ansæt-telser med løntilskud, forløb mv. der gives tilskud til i det følgende bevillingsår.Arbejdsmarkedsstyrelsen udmeldergrundlaget for anvisning af acontobeløbeneog forudmelding af dispositionsretten,samt efter vedtagelsen af det kommendeårs finanslov det beløb, som tilkommer den enkelte beskæftigelsesregion for dettebevillingsår.Regionsdirektørenanviser acontobeløbtil pilotjobcentre og til den kommunale delaf det enkelte jobcenter i beskæftigelsesregionen samt udmelder en dispositionsretfor den statslige del af jobcentrene i regionen.Kommunalkvartalsvis indberetningaf forventede udgifter til flaskehalsindsatsenfor 1. kvartal indeværende år. Regionsdirektøren offentliggør samlede kvartalsviseforventede udgifter.Kommunalkvartalsvis indberetningaf forventede udgifter til flaskehalsindsatsenfor 2. kvartal og faktiske for 1. kvartal. Regionsdirektøren offentliggør samlede kvar-talsvise forventede udgifter.Kommunalkvartalsvis indberetningaf forventede udgifter til flaskehalsindsatsenfor 3. kvartal og faktiske for 2. kvartal. Regionsdirektøren offentliggør samlede kvar-talsvise forventede udgifter.Kommunalkvartalsvis indberetningaf forventede udgifter til flaskehalsindsatsenfor 4. kvartal, faktiske for 3. kvartal samt indsendelse af samletårsopgørelse.Arbejdsmarkedsstyrelsen foretager efter sædvanlig praksisbevillingsafregningforåret før for de statslige bevillinger, herunder for flaskehalsbevillingen og staten i job-centrenes aktiveringsramme. For staten i jobcentrene betyder det, at evt. oversky-dende bevilling i forhold til flaskehalsbevillingen bortfalder.Kommunalkvartalsvis indberetningfaktiske udgifter for 4. kvartal foregående år.Kommunerne foretagerendelig restafregningpå de statslige refusionsordninger ogforetager i denne forbindelse også endelig anmeldelse af forbrug vedrørende flaske-halsbevillingen. Herefter beregner Arbejdsmarkedsstyrelsen det endelige tilskud til destatslige jobcentre og kommunerne, ogoverskydende acontobeløbfor den kom-munale del af jobcentrene samtoverskydende del af dispositionsrettenfor stateni jobcenteretinddrages.

På baggrund af den foreløbige opgørelse kan det konstateres, at bevillingen bliveranvendt. Forbruget, hvad angår de statslige målgrupper, holder sig inden for de ud-meldte rammer med en forbrugsprocent på 94,6 %. Forbruget vedrørende de kom-munale målgrupper er imidlertid langt større. Samlet set har den kommunale del afjobcentrene indberettet et forbrug, som er over tre gange større end det udmeldteacontobeløb.Pilotjobcentrenes anvendelse af flaskehalsbevillingen indgår både i de statslige og dekommunale målgrupper, som angivet ovenfor. Det kan konstateres, at pilotjobcent-renes anvendelse af flaskehalsbevillingen inden for de statslige målgrupper holdesinden for det udmeldte acontobeløb, mens anvendelsen overstiger den udmeldteramme inden for de kommunale målgrupper. På denne vis tegner der sig sammemønster her, som i forhold til de øvrige jobcentre.Samlet set er det de kommunale målgrupper, der anvender bevillingen mest sam-menlignet med de statslige målgrupper. Dette skyldes formentlig forskel i vilkårenefor kontering mellem den statslige og den kommunale del. Staten skal således lø-bende gennem året foretage vurdering af, hvorvidt afholdte udgifter skal konteresunder flaskehalsbevillingen. Kommunen derimod vil typisk først efter årets afslutningtage stilling til, hvilke aktiviteter der anmeldes som flaskehalsudgifter.5.2.2Anvendelse af bevillingen på regionalt niveauLigesom der ovenfor kan registreres forskelle mellem bevillingens anvendelse i for-hold til forskellige målgrupper, kan der være forskelle i brugen af bevillingen de firebeskæftigelsesregioner imellem. Nedenstående tabel sammenfatter de forskelligeregioners forbrug og bevillinger.

Beskæftigelsesregion Nordjylland har den laveste tilskudsprocent med 36,9 %, ogBeskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland har den højeste med hele 92,4 %.Det viser, at overforbruget i forhold til de samlede bevillinger i BeskæftigelsesregionNordjylland er langt større end i Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. Deter bemærkelsesværdigt at Beskæftigelsesregion Nordjylland har det største forbrugpå flaskehalsbevillingen, sammenholdt med konstateringen i kapitel 3 omkring denlave grad af målretning i Nordjylland i forhold til CV og aktiveringstiltag. Det højeforbrug på flaskehalsbevillingen understøtter tesen om at det primært er den mindregunstige arbejdsmarkedsbalance snarere end jobcentrenes indsats, der ligger bagden lave grad af målretning i Nordjylland.Tilskudsprocenterne giver anledning til en omfordeling mellem de kommunale og destatslige målgrupper i hver enkelt region. Reguleringen i de enkelte regioner foregårsom vist i nedenstående tabel:Tabel 5.3: Regional fordeling af regulering (mio.kr.)MidtjyllandStatsligKommunalI alt-21,521,50,0Nordjylland-3,63,60,0Hovedstadenog Sjælland-13,6-8,5-22,1Syddanmark-18,018,00,0I alt-56,834,7-22,1

De økonomiske konsekvenser er forskellige for de kommunale og statslige dele afjobcentrene. De kommunale dele vil opleve, at de med tilskudsprocenterne på under50 % i tre af de fire beskæftigelsesregioner ikke via bevillingen og det almindeligerefusionssystem får dækket hele deres udgift i forhold til de igangsatte aktiviteter.For de statslige dele af jobcentrene vil de lave tilskudsprocenter betyde, at staten ijobcentret ikke modtager nogen omfordeling af midler fra den kommunale del. Detbetyder, at staten i jobcenteret i tre ud af fire beskæftigelsesregioner vil komme tilat stå i en situation, hvor der skal tilbagebetales en del af midlerne. For nærmerebeskrivelse af beregning af tilskud, herunder omfordeling mellem den statslige ogkommunale del se bilag B.

Udvælgelse og relevans af flaskehalsområder og aktivitetslisterDe flaskehalslister og aktivitetslister, der ligger til grund for jobcentrenes brug afflaskehalsbevillingen, udarbejdes i regionerne på baggrund af Arbejdsmarkedsstyrel-sens halvårlige virksomhedssurvey.Grundlæggende er der stor tilfredshed med de resulterende flaskehalslister, såvelsom processen omkring udarbejdelsen af listerne blandt de interviewede aktører.Jobcentercheferne mener generelt, at flaskehalslisten er nyttig, og et godt redskab tilat danne overblik over beskæftigelsesmulighederne. Denne holdning understøttesligeledes ved, at flaskehalslisten er en af de mest anvendte kilder til information omarbejdsmarkedets behov blandt jobcentermedarbejderne.I forhold til den regionale proces omkring udarbejdelserne af listerne er der visseforskelle fra region til region. I tre ud af fire regioner er hovedtendensen dog, at derkun i begrænset omfang prioriteres i listerne. Det vil sige, at regionernes flaskehals-lister i hovedtræk afspejler mangelområderne fra arbejdsmarkedsbalancen. Denprioritering der foregår, består i at justere ind i forhold til den direkte anvendelighedaf listerne i forhold til den konkrete arbejdsmarkedsmæssige situation. Fx frasorteresstillingsbetegnelser, hvor udbuddet helt indlysende ikke kan påvirkes gennem job-centrenes opkvalificesringsindsats. Det kan fx være mangel på universitetsprofesso-rer, speciallæger el. lign. Nogle beskæftigelsesregioner forkorter desuden listerne, såstillingsbetegnelser, der er dækket af mere overordnede betegnelser, fjernes.Udover disse mere praktiske hensyn har regionerne også mulighed for i samarbejdemed de regionale beskæftigelsesråd at foretage prioriteringer i listerne. Denne mu-lighed udnyttes dog primært i én af de fire regioner. I Nordjylland har man i arbejdetmed prioritering af listerne nedsat et ad hoc-udvalg, som består af repræsentanterfra det regionale beskæftigelsesråd, således at rådets prioriteringer tænkes ind såtidligt som muligt i regionens arbejde med listerne. En regionsmedarbejder fortællerom dette samarbejde at:”Ad hoc-udvalget synes stadig ikke, at flaskehalslisten er tilstrækkelig skarp ogfokuseret. Vores idé er at tage udgangspunkt i kompetenceudfordringerne i

Nordjylland, så vil udvalget kunne fokusere på områder, hvor der vil være ud-fordringer i fremtiden.”Overordnet gælder det dog stadig, at repræsentanter for de regionale beskæftigel-sesråd fortæller om prioriteringsprocessen, at den ligger i spændingsfeltet mellembehovet for fokuserede prioriteringer og for samtidig at tilgodese alle ramte bran-cher. En regionsdirektør udtaler i relation til dette:”På baggrund af bruttolisten laver vi flaskehalslisten, som ikke kan have stil-lingsbetegnelser, der ikke er på AMS’ bruttoliste. Men vi kan snævre flaskehals-listen ind. Så det er den proces, hvor Det Regionale Beskæftigelsesråd spiller enrolle. Vi lægger en række principper op til dem, hvor de kan beslutte, hvilke devil bruge. Der er mange politiske interessekonflikter mellem rådsmedlemmerne,og de kan typisk kun blive enige om bruttolisten som laveste fællesnævner. Dennegative udlægning af det er, at RBR ikke kan prioritere. Den positive er, at vifår en bred liste, som stemmer overens med den landsdækkende liste.”Det er således ikke alle de regionale beskæftigelsesråd, der i praksis udnytter mulig-heden for fokuserede prioriteringer af flaskehalslisten. Dette kan selvfølgelig anskuessom en manglende evne til at prioritere. Men der udtrykkes fra flere af de intervie-wede RBR-medlemmer og regionsdirektører også betænkeligheder ved at prioritere,da man på den måde potentielt trækker arbejdskraft væk og tilgodeser et mangel-område på bekostning af andre mangelområder, hvilket ikke opfattes som fair.Denne problemstilling udspringer dog i vidt omfang af de meget brede bruttolister,som er et resultat af de senere års lave ledighed og omfattende arbejdskraftmangel.Når der er arbejdskraftmangel inden for en meget bred vifte af fag, bliver prioriterin-gen igennem flaskehalsindsatsen på den ene side lettere at gennemføre, men på denanden side også noget diffus og uoverskuelig, da flaskehalsindsatsen potentielt kanrette sig mod flere hundrede erhvervsområder på bruttolisterne. I en mindre gunstigkonjunktursituation må man forvente, at flaskehalsindsatsen vil forme sig som enmeget mere håndfast prioritering af de få områder, der stadig måtte opleve arbejds-kraftmangel.Blandt beskæftigelsesregionerne og de regionale beskæftigelsesråd tænkes der til envis grad allerede nu på at bruge flaskehalsbevillingen som et strategisk værktøj til atmøde de arbejdsmarkedsmæssige udfordringer gennem den eventuelle foreståendekonjunkturcyklus. Flaskehalsbevillingen og de herigennem øremærkede midler kansåledes anvendes proaktivt i forhold til arbejdsmarkedets udvikling i den enkelteregion inden for de af Arbejdsmarkedsstyrelsen udstukne rammer. Dette kan særligti en situation med stigende arbejdsløshed få større relevans ved at man gennem eneventuel periode med høj arbejdsløshed målrettet sørger for at få de ledige slusetover i fag, hvor man tror på gode beskæftigelsesmuligheder på længere sigt. Ek-sempler på nogle af de kriterier, der ligger til grund for dette arbejde i Beskæftigel-sesregion Midtjylland, er:

På baggrund af en sådan mere prioriteret flaskehalsindsats i en eventuelt kommendelavkonjunktur håber man at skabe en fremadrettet tilpasning af arbejdsstyrkens kva-lifikationer, sådan at man er bedst muligt forberedt, når arbejdskraftefterspørgslenigen stiger.For nuværende er flaskehalslisterne gældende i hele bevillingsåret. Ifølge medarbej-dere i beskæftigelsesregionerne giver dette nogle vanskeligheder i perioder med sto-re konjunkturmæssige forandringer, hvor listen når at komme ude af trit med virke-ligheden, inden en ny kan træde i kraft. De foreslår derfor, at man kunne overgå tilhalvårlige udgivelser af listerne. De foretager alligevel, fortæller de, det meste afarbejdet i forbindelse med etableringen af den foreløbige liste i juni11, som derforgodt kunne gøres til en egentlig halvårlig udgivelse.En konkret udløber af flaskehalslisten er den dertil knyttede aktivitetsliste, der lige-ledes udformes af beskæftigelsesregionerne. Denne liste indeholder alle de aktivite-ter eller kategorier af aktiviteter, der kan gives midler til via flaskehalsbevillingen. Enaf de udfordringer, beskæftigelsesregionerne har i denne sammenhæng, er ifølgemedarbejdere i Beskæftigelsesregion Syddanmark, at kursusudbyderne ofte byderind med kursustyper til godkendelse, som så efterfølgende ikke oprettes. Det bety-der, at listerne kun kan anvendes af jobcentre til at se mulige kursusområder, menikke til at se, hvilke kurser, der reelt kan købes. Vil man opnå en sådan direkte prak-tisk anvendelighed, må der med godkendelse til listen følge et krav til kursusudby-derne om at udbyde de kurser, der ansøges om godkendelse til.

Vurdering af den økonomiske incitamentsstrukturFormålet med det økonomiske fordelings- og afregningssystem i bevillingen knyttersig op på det overordnede formål for bevillingen, som er at give jobcentrene økono-miske incitamenter til at målrette den aktive indsats mod de brancher og stillingsom-råder, hvor der er eller forventes at blive mangel på arbejdskraft.Undersøgelsen baseret på interviews med beskæftigelsesregionerne og jobcentreneviser dog, at der er uklarheder med den økonomiske afregningsmodel, som gør, atden ikke fungerer efter hensigten.Den væsentligste problemstilling knytter sig til jobcentrenes usikkerhed om, hvorvidtde rent faktisk kan få dækket de udgifter, som anvendes til indsatser inden for fla-skehalsområderne. Det endelige tilskud kendes først længe efter finansårets afslut-

ning. Den endelige opgørelse afhænger nemlig af det samlede forbrug i regionen.Hvis jobcentrene i en region samlet set eksempelvis bruger tre gange så meget, somder er udmeldt, får de enkelte jobcentre kun dækket 33 pct. af deres forbrug. For-bruget i staten kendes ved bevillingsafregningen (februar), mens det kommunaleførst kendes, når der er foretaget endelig restafregning af de kommunale refusioner,hvilket sker i juli/august måned året efter bevillingsårets afslutning. Det betyder, atden endelige opgørelse af tilskuddet først kan beregnes herefter.Eksempel på udbetaling af tilskudRegion A har fået udmeldt en ramme på i alt 50 mio. kr. Jobcentrene i Region A har samledeudgifter til flaskehalsaktiviteter på 100 mio. kr. og den samlede tilskudsprocent er derfor 50pct. Jobcenter A og Jobcenter B har hver fået udbetalt et acontobeløb/udmeldt en dispositions-ret på 3 mio. kr.Jobcenter A har haft udgifter på 8 mio. kr. og Jobcenter B har haft udgifter på 4 mio. kr. Job-center A får dækket 50 pct. af udgifterne og får derfor et tilskud på 4 mio. kr. Jobcenter B fårkun et tilskud på 2 mio. kr. og skal tilbagebetale 1 mio. kr.

Langt de fleste jobcenterchefer giver udtryk for, at det er frustrerende, at penge, derbliver brugt til flaskehalsindsatsen, ikke altid kan finansieres via bevillingen. En job-centerchef udtrykker således:”Tildelingen af midler er meget uigennemsigtig og kompliceret. Man ved jo ikke,hvilket beløb der bliver dækket, og man risikerer tilmed at skulle betale nogettilbage. Der går også for lang tid, inden den endelige opgørelse laves, og hvisman i nogle kommuner ender med at skulle betale penge tilbage, er det ret op-rørende.”En regionsdirektør vurderer situationen således:”Incitamentet til at bruge ordningen falder sammen for jobcentrene, når de nuser, at der skal ske en omfordeling af midlerne.”Usikkerheden om, hvorvidt udgifterne rent faktisk vil blive dækket af bevillingen,udvisker incitamentet til at anvende ordningen. Det er således vanskeligt for job-centrene at vurdere, hvorvidt de med fordel kan iværksætte yderligere flaskehalsak-tiviteter og regne med at få dækket udgiften hertil, eller om de bør stoppe for aktivi-teterne for at undgå at skulle tilbagebetale et endnu større beløb, når det endeligeregnskab gøres op.I princippet skulle forbruget kunne følges hen over året på baggrund af de kvartals-vise indberetninger. Indberetningerne har dog ikke fundet sted, eller de har væretmangelfulde, hvilket har medført, at beskæftigelsesregionerne ikke har kunnet of-fentliggøre regionens samlede forbrug over året.

Bevillingens effekt og relevansBeskæftigelsesregionernes vurderingerGenerelt er det, set fra beskæftigelsesregionernes synspunkt et problem, at der in-gen oplysninger er tilgængelige mht. inden for hvilke områder, der igangsættes akti-viteter på flaskehalsbevillingen i jobcentrene. Beskæftigelsesregionerne og RBR fårførst overblik over brugen af midlerne ved den endelige opgørelse, næsten to år se-nere end de første aktiviteter blev sat i værk, og selv her er der, særligt på detkommunale område, meget begrænsede oplysninger om, hvad det er for konkretetiltag der har været afholdt via bevillingen. Det bliver derfor umuligt for beskæftigel-sesregionerne og RBR at løfte deres ansvar, fastsat i bekendtgørelsen, med at førekvartalsvist tilsyn med forbruget af midlerne.Ligeledes gælder det, at beskæftigelsesregionerne kun i begrænset omfang brugerflaskehalsbevillingen som et redskab til at følge med i indsatsen på brancheniveaueller som input til dialog med jobcentrene.

De 5 %Før jobcentrene modtager deres bevilling, har RBR i den enkelte beskæftigelsesregi-on mulighed for at reservere 5 % af bevillingen til mere overordnede initiativer ellertil pludseligt opståede behov.Denne mulighed har alle de regionale beskæftigelsesråd benyttet sig af. I Beskæfti-gelsesregion Hovedstaden og Sjælland har man benyttet muligheden til at sættefokus på et udvalgt område, mens man i Beskæftigelsesregion Nordjylland harigangsat nogle forskellige kampagner og informationsaktiviteter. Beskæftigelsesregi-onerne fortæller i den forbindelse, at de også i næste bevillingsår vil benytte dennemulighed. To repræsentanter for de regionale beskæftigelsesråd fremfører i inter-views ønsker om råderet over en større del af midlerne end de nuværende 5 %. Deser det som en svaghed ved den økonomiske organisering, at så få af midlerne bru-ges på regionale initiativer.En repræsentant for et RBR foreslår i denne forbindelse, at man samler råderettenover alle midlerne i bevillingen samt overvågning og analyser på det regionale plan,da man efter dennes vurdering her har et større overblik over den arbejdsmarkeds-mæssige situation end ude i de enkelte jobcentre. Kobles dette med en afskaffelse affordelingen af midlerne via andelsprincippet, ville man opnå en mere målrettet ogprioriteret indsats, mener han. Som modvægt til dette står to regionsdirektører, somuafhængigt af hinanden foreslår at lægge pengene ud i jobcentrene fra starten, såle-des at det økonomiske ansvar og tilsyn ikke kanaliseres gennem regionerne. De fo-reslår, at man øremærker midlerne til mangelområder, og lader dem gå direkte tiljobcentrene. En regionsdirektør foreslår i denne sammenhæng, at man kunne give

regionerne mulighed for at skrue de øremærkede midler over i den almindelige akti-vitetsramme, alt efter konjunkturerne. Der er således delte meninger om, hvilkenrolle beskæftigelsesregionerne skal have, og om på hvilket niveau de skal involveresi fordelingen af midlerne. Fælles for udsagnene er en grundlæggende utilfredshedmed den regionale rolle som mellemstation for midlerne uden egentlig råderet overpengene. Rambøll vurderer på denne baggrund, at beskæftigelsesregionernes rollebør tages op til fornyet overvejelse, således at regionernes regionale overblik fortsatbringes i anvendelse, samtidig med at der ikke foretages unødvendige administrativeopgaver.5.5.3Jobcentrenes vurderingerFlaskehalsbevillingen giver som ovenfor beskrevet anledning til en række administra-tive udfordringer i beskæftigelsesregionerne og jobcentrene. Disse udfordringerhandler om at sikre en tilstrækkelig og målrettet brug af midlerne. Jobcentercheferneer dog generelt positive over for, at der er ekstra penge til at sætte indsatser i ganginden for flaskehalsområderne. Dette ses som en konstruktiv og naturlig del af denbeskæftigelsespolitiske indsats.Men spørgsmålet i denne forbindelse må naturligt være, om man igennem bevillin-gen i praksis opnår en højere målretning af ressourcerne ude i jobcentrene, end manhavde gjort, hvis de samme midler var tilgået jobcentrene på anden vis (uden ensærlig adskilt bevilling). Spørger man jobcentercheferne om de igangsatte aktiviteterville finde sted uden flaskehalsbevillingens eksistens, svarer næsten alle, at det villede. Var de samme penge tilgængelige i den almindelige aktivitetsramme, ville detvære de samme aktiviteter, der blev gennemført. En jobcenterchef udtrykker detsåledes:”Vi ville have gjort de samme aktiviteter om det var der, eller ej. Der er jogod sund fornuft i at sætte noget i gang på et område med mangel på ar-bejdskraft.”Flaskehalsbevillingen tillægges imidlertid alligevel af flere respondenter en værdi ikraft af det øgede fokus på området samt flaskehalslistens anvendelighed som stra-tegisk redskab. Denne opfattelse findes såvel hos jobcenterchefer som hos regions-medarbejdere. En regionsmedarbejder udtaler:”Man må da håbe, at masser af aktiviteterne ville finde sted alligevel, da job-centrene jo vil have nemmere ved at få folk i job ad den vej. Men den vidender ligger i listen og det økonomiske incitament, bygger op omkring det.”Samlet set er jobcentrenes brug af flaskehalsbevillingen dog ikke implementeret iformulerede strategier for, hvor og hvordan bevillingen skal anvendes i jobcentret,men snarere i mere generelle målsætninger. I spørgeskemaundersøgelsen blandtmedarbejdere i jobcentre, svarer ca. 67 % af de adspurgte jobcentermedarbejdere,at deres jobcenter har en strategi for brugen af flaskehalsindsatsen. Når man der-imod spørger jobcentercheferne om, hvilke retningslinjer de har i forhold til brugenaf bevillingen, giver de fleste udtryk for, at den stående retningslinje er, at medar-

bejderne i det hele taget altid skal gå efter at iværksætte initiativer inden for man-gelområder, og at midlerne indeholdt i bevillingen ikke adskiller sig fra denne regel.Det må være denne overordnede strategi om målretning af den generelle indsats,jobcentermedarbejderne refererer til i spørgeskemaundersøgelsen.Der styres således i vidt omfang efter mangelområder i de enkelte jobcentre, menprioriteres ikke i udstukne retningslinjer imellem brancher eller fagområder. Flerejobcentre beskriver imidlertid at have etableret særlige samarbejder med bestemtefagområder eller at have igangsat projekter rettet mod fx SOSU-området eller metal-området, men disse aktiviteter har kun i begrænset omfang en sammenhæng til fla-skehalsbevillingen og hægtes ikke sammen med udstukne retningslinjer for områdetmere generelt.Bevillingen sikrer samlet set et vist omfang af aktiviteter målrettet mangelområder ijobcentrenes arbejde, men ikke strategisk brug af midlerne ude i de enkelte jobcent-re. Typisk er der i jobcentrene udmeldt en generel retningslinje om, at medarbejdereskal iværksætte indsatser inden for mangelområder. Dette betyder samtidig, at fla-skehalslisterne i praksis kommer til at fungere som en slags inspirationsliste i forholdtil, hvilke områder der kan etableres aktiviteter inden for, men at flaskehalsbevillin-gen er langt fra at medføre en egentlig strategisk styring af beskæftigelsesindsatsen.Rambøll vurderer derfor, at flaskehalsbevillingen ikke opnår en særlig stor effekt ikraft af de øremærkede midler, men nærmere i kraft af flaskehalslisterne og det medbevillingen følgende fokus på området.Rambøll har desuden som led i undersøgelsen bedt jobcentercheferne vurdere bevil-lingens effekt ved at spørge, om bevillingen har fået flere i arbejde. Ca. to trediedeleaf jobcentercheferne vurderer, at det har den ikke. Den øgede beskæftigelse i perio-den tilskrives blandt jobcentercheferne fortrinsvis andre faktorer såsom udviklingenpå arbejdsmarkedet og jobcentrenes generelle indsats. De, der tilskriver den en ar-bejdsmarkedseffekt, gør det ud fra, at bevillingen tilfører ekstra midler, men dettekunne opnås igennem en forøgelse af den almindelige aktivitetsramme, og kan der-for ikke tilskrives flaskehalsbevillingen som redskab.På denne baggrund er det nærliggende at konkludere, at værdien af bevillingennærmere ligger i de redskaber, som etablerer rammerne omkring bevillingen end iselve bevillingen. Midlerne kunne lige så godt, ifølge de adspurgte respondenter,være tilgængelige som en almindelig del af aktivitetsrammen. Derimod anses flaske-halslisterne og det øgede fokus på flaskehalsområderne som værdifuldt. Disseaspekter kan imidlertid efter Rambølls vurdering opnås med mere enkle midler endmed en særlig bevilling med eget refusionssystem.

Overordnet set anføres det fra de interviewede aktører, at ministermålene er denvigtigste enkeltstående styringsfaktor i den aktuelle beskæftigelsesindsats. Målret-ningsaspektet samtænkes derfor i stort omfang med ministermålene omkring ned-bringelse af arbejdskraftreserven og ungeledigheden12.Populært sagt ses målretning mod mangelområder ikke som et mål i sig selv, menderimod som et middel til at få flere i beskæftigelse. Dette påpeges også gentagnegange i evalueringens datamateriale, fra såvel sagsbehandlere som jobcentercheferog beskæftigelsesregionerne. Målretning er som sådan ikke et element i målstyrin-gen, men indgår derimod i styringen af jobcentrenes indsats.Der forekommer dog enkelte overvejelser om balancen mellem målretning modmangelområder og målsætningen om hurtigst muligt i arbejde.I kraft af inddragelsen af målretningsmålsætningen i de overordnede beskæftigel-sespolitiske målsætninger sker der en mainstreaming af den måde, målretning tæn-kes i jobcentre, a-kasser og hos andre aktører. Denne mainstreaming er i princippetpositiv, men besværliggør evalueringen af det egentlige niveau for målretning i deudførende led, da målretning bliver en integreret, og underforstået del af det dagligearbejde med de ledige, snarere end et selvstændigt koncept, som medarbejderneaktivt og bevidst forholder sig til.Man kan naturligvis stille spørgsmål ved, om det overhovedet er hensigtsmæssigt athave et særligt styringssystem, herunder primært flaskehalsbevillingen, som et selv-stændigt element i beskæftigelsesindsatsen. Jobcentrenes primære mål om at få folki ordinær beskæftigelse opnås selvsagt lettest ved at koncentrere indsatsen om dedele af arbejdsmarkedet, der har gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.En tilstrækkelig effektiv styring på beskæftigelsesmålsætningen kunne derfor i prin-cippet gøre en selvstændig målsætning om målretning af indsatsen mod mangelom-råder overflødig.Det er dog klart fra evalueringens resultater, at formidlingen af information ommangelområder til jobcentrene er en væsentlig, og på mange måder velfungerendedel af den nuværende målretningsindsats. Sagsbehandlerne i de udførende led er i12

vidt omfang positive over for at inddrage den formidlede viden om beskæftigelses-muligheder i deres vejledning og øvrige arbejde med de ledige.I de senere års beskæftigelsespolitik har der været et udpræget fokus på at få deledige hurtigst muligt i arbejde. Målretningen af indsatsen mod mangelområder kanses som en understøttelse eller et potentielt konfliktende element i forhold til mål-sætningen om hurtigst muligt i arbejde.Undersøgelsens resultater tyder dog overordnet set ikke på at et sådant problem ipraksis eksisterer i jobcentrene, bortset fra, at en del sagsbehandlere påpeger, atder burde være bedre muligheder for uddannelse og flere målrettede aktiveringstil-bud.

Opdelingen af opgavevaretagelsen mellem a-kasserne og jobcentrene i relation til deforsikrede ledige har betydelige konsekvenser for målretningen mod mangelområder.A-kasserne er typisk fagligt opdelte og har derfor naturligt deres primære fokus ogrådgivningskompetence inden for en afgrænset del af arbejdsmarkedet. Dette frem-hæves i nogen grad af jobcentercheferne og sagsbehandlerne som problematisk. Defagligt opdelte a-kasser har således en større viden om og fokus på deres ”eget”fagområder, og er, ifølge en del af jobcenterpersonalet, mindre tilbøjelige til at råd-give om jobmuligheder uden for fagområdet, ligesom der i nogen grad efterlyses enstrammere rådighedskontrol fra a-kassernes side i forhold til at sikre en bred job-søgning fra de lediges side.Andre aktørers opgaver i den aktive beskæftigelsespolitik inddrager målretningsmål-sætningen på lige fod med jobcentrene. Der er ikke noget i evalueringens materiale,der tyder på, at andre aktørers grad af målretning afviger væsentligt i hverken posi-tiv eller negativ retning fra jobcentrenes.Dog opererer andre aktører typisk i dag med afgrænsede grupper af ledige (pt. pri-mært højtuddannede som følge af LVU-udbuddet). Dette afgrænser naturligt bred-den i andre aktørernes perspektiv på målretning i deres indsats, da det ofte vil væresværere at flytte fagområde som højtuddannet end som ufaglært.I forhold til virksomhedssamarbejdet påpeges det fra en del sagsbehandlere, at virk-somheder selv på mangelområder burde udvise større åbenhed over for at tage ledi-ge ind i såvel ordinære jobs som praktik. Dette nævnes både i forhold til personermed problemer ud over ledighed og i forhold til overkvalificerede personer fra områ-der med dårlige beskæftigelsesmuligheder.

mangel på samme i målbare størrelser, hvilket naturligvis besværliggør en præcisevaluering af udbyttet og forbedringspotentialet.Målretningsmålsætningen inddrages i noget omfang i beskæftigelsesregionernes dia-logmøder med jobcentrene. Typisk indgår målretning dog ikke som et selvstændigtdagsordenpunkt på dialogmøderne, men inddrages i forbindelse med diskussionen afjobcentrenes resultater på de centrale mål. Beskæftigelsesregionerne følger hellerikke op på den specifikke grad af målretning i fx jobcentrenes tilbudssammensæt-ning eller virksomhedskontakt, men tilgår snarere målretningsdiskussionen ud framålsætningen om at nedbringe arbejdskraftreserven og antallet af ledige generelt.Målretningen af indsatsen mod mangelområder ses som en faktor, der kan bidrage tilat nå den overordnende målsætning.Samtidig gennemfører regionerne i samarbejde med RBR en betydelig analyseind-sats, med henblik på at afdække og pege på løsninger inden for jobområder medmangel på arbejdskraft.

Når blikket vendes mod jobcentrene, peger evalueringen på, at der er et vist behovfor udvikling af arbejdsgange og kompetencer i jobcentrene, hvis målretning modmangelområder i højere grad end i dag skal være et styringsprincip i beskæftigelses-indsatsen.Jobcentermedarbejderne er, som tidligere nævnt, positive over for at målrette ind-satsen mod mangelområder, og mener i vidt omfang, at de allerede foretager enbetydelig målretning for at imødekomme de overordnede beskæftigelsespolitiskemålsætninger. Det er dog kendetegnende, at der er en stor grad af tilfældighed i denbrug af værktøjer og informationskilder, som fremhæves af såvel frontlinjemedar-bejderne, som af jobcentercheferne/cheferne hos andre aktører.Tabellen nedenfor viser sagsbehandlernes egen opfattelse af redskabernes hen-sigtsmæssighed i forhold til at bibringe dem den nødvendige viden om, hvor der ergode beskæftigelsesmuligheder.Tabel 6.1: Synes du, at de tilgængelige lister og redskaber giver dig det nødvendigeoverblik til at målrette indsatsen mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder?Separat for respondenttypeJobcentreJa, i høj gradJa, i nogen gradHverken ellerKun i ringe gradSlet ikkeI altAntal22,7 %58,4 %13,3 %5,6 %0,0 %100 %286A-kasser13,7 %62,7 %13,7 %7,8 %2,0 %100 %51Andre aktører13,0 %65,2 %13,0 %8,7 %0,0 %100 %23I alt20,8 %59,4 %13,3 %6,1 %0,3 %100 %360

vendige overblik fra redskaberne. Op mod 80 pct. mener således, at det i høj gradeller i nogen grad er tilfældet. Der er under 10 pct. af sagsbehandlerne, som mener,at de i ringe grad eller slet ikke får det nødvendige overblik. Det er dog også kun enmindre andel, som mener, at det i høj grad er tilfældet, hvilket kan indikere et for-bedringspotentiale i forhold til at få formidlet målretningsinstrumenterne til sagsbe-handlerniveauet. Der er ingen større forskelle i opfattelsen af redskabernes tilstræk-kelighed mellem sagsbehandlere i jobcentre, a-kasser eller hos andre aktører.En del sagsbehandlere fremfører dog kritik imod arbejdsmarkedsbalancemodellen ogflaskehalslisten. Denne kritik går på en række punkter:••Mangelområderne udpeges regionalt, hvilket ikke altid er relevant. Det relevantearbejdsmarked kan være lokalt eller landsdækkende, afhængigt af målgruppen.Mangelområderne opleves i praksis ikke at være i overensstemmelse med dejobåbninger, sagsbehandlerne ser fx i jobnet, andre jobbaser eller gennemuformelle kontakter. Dette svækker tilliden til instrumenterne.Afhængig af, hvilke ledige sagsbehandlerne arbejder med, anser en del katego-rierne for at være enten for overordnede eller for specifikke.Arbejdsmarkedsbalancen bør gøres mere synlig for sagsbehandlerne, herundernår den opdateres.En del mener at tallene bør være mere opdaterede, ligesom en del er i tvivl om,hvor aktuelle tallene i arbejdsmarkedsbalancen er.

I en standardiseret model som arbejdsmarkedsbalancen og flaskehalslisterne vil dernaturligvis altid være uenighed blandt brugerne omkring opbygning, detaljeringsgradetc. Dette illustreres også ved, at der er stor variation i graden af ris og ros i sags-behandlernes kommentarer til instrumenterne. Det er derfor evaluators vurdering, atdet vil være svært at imødekomme kritikken på alle punkter. Der, hvor der imidlertidser ud til at være et oplagt forbedringspotentiale, er i forhold til informationsniveauetomkring og formidlingen af arbejdsmarkedsbalancen og flaskehalslisten.Fra beskæftigelsesregionerne nævnes det også, at der kan være et behov for kom-petenceudvikling blandt jobcentermedarbejdere i forhold til at fremme kendskabet tilarbejdsmarkedets behov og mekanismerne på arbejdsmarkedsmarkedet, således atsagsbehandlerniveauet bedre forstår baggrunden for den beskæftigelsespolitiskedagsorden, og dermed bedre kan understøtte denne dagsorden direkte i sagsbe-handlingen.Givet de problemer som nærværende evaluering har påpeget i forhold til at formidlemålretningsinstrumenterne (fx arbejdsmarkedsbalancen og flaskehalsbevillingen) tilsagsbehandlerniveauet, kunne en sådan kompetenceudvikling af sagsbehandlerne ievaluators vurdering være en understøttende faktor i at få en større grad af målret-ning ind i den konkrete sagsbehandling.

Tabellen viser, at det ovenfor beskrevne match-problem ikke er helt ubetydeligt. Enmeget stor andel af sagsbehandlerne hos såvel jobcentre som andre aktører er over-vejende uenige i, at de lediges beskæftigelsesønsker harmonerer med arbejdsmar-kedets behov, og stort set ingen er helt enige i, at det er tilfældet. Medarbejderne ia-kasserne er mere positive end jobcentre og andre aktører. Dette kan naturligvisskyldes forskellen på målgrupperne, men det kan også skyldes den anderledes sags-behandlerrolle som a-kassemedarbejderne har, sammenlignet med jobcenter- oganden aktør medarbejderne.Det fremgår af flere dele af evalueringen, at målretning i praksis ikke er lige let atindtænke over for alle målgrupper af ledige. Den mest oplagte målgruppe for mål-retningsindsatser er de arbejdsmarkedsparate ledige med relativt generelle kompe-tencer, som har potentielle jobmuligheder inden for en række brancher. Sagsbe-handlerne giver, som beskrevet i kapitel 3, udtryk for, at arbejdsmarkedets behov istørst grad vægtes over for ufaglærte ledige, og i mindst grad over for ikke-arbejds-markedsparate og over for akademikere. Dette tegner et billede af en omvendt U-formet sammenhæng mellem relevansen af målretning og de lediges kvalifikations-niveau, illustreret ved figur 6.2 nedenfor.

I den ene ende af kvalifikationsspektret er der en gruppe af svage ledige, særligtkontanthjælpsmodtagere i match 4-5, hvis grundlæggende kvalifikationer og kompe-tencer ikke matcher arbejdsmarkedets behov. Dermed bliver indsatsen over for deledige præget af behov for opkvalificering og uddannelse. Denne opkvalificering oguddannelse kan naturligvis målrettes områder med gode beskæftigelsesmuligheder,men ofte vil der for de svageste grupper være tale om opkvalificering af meget ge-nerel karakter, rettet mod personlige og generelle arbejdsmarkedskompetencer.Modsat er der en gruppe af ledige med længerevarende uddannelse, hvis kvalifikati-oner og forventninger til job er rettet mod forholdsvis snævre fagområder, og dehøjtuddannede vil derfor ofte være forbeholdne i forhold til at udvise stor faglig mo-bilitet.Udover den oplagte gruppe af arbejdsmarkedsparate ufaglærte eller kortuddannedeer det dog evaluators vurdering at målretningsmålsætningen med fordel kunne ud-bredes til at omfatte en langt bredere del af LAB lovens målgrupper. En meget stordel af målgrupperne skal typisk rådgives og påvirkes gennem indsatsen hos de be-skæftigelsespolitiske aktører med det formål at komme i ordinær beskæftigelse såhurtigt som muligt og ideelt set med så gode langsigtede fastholdelsesudsigter sommuligt. Dette gør at målretningsindsatsen også bør kunne integreres i indsatsen forlangt de fleste målgrupper. Dette kan eventuelt ske i form af et langsigtet målret-ningsperspektiv, for de grupper hvor en langvarig indsats er påkrævet.Blandt de mest oplagte målgrupper som i evaluators vurdering kunne drage fordel afmålretningsindsatsen, og overfor hvem der i dag tilsyneladende kun i mindre gradtænkes i målretning, kan nævnes:••••Ledige højtkvalificerede inden for fag med udsigtsløse beskæftigelsesmulighederLangsigtede opkvalificeringsmål for ikke-arbejdsmarkedsparateOmplacering ved virksomhedslukninger/lokale strukturproblemerSygefravær og revalidering

Målretning i jobcentrenes tilbudssammensætning indgår som et væsentligt delele-ment i den samlede vurdering af målretningen mod mangelområder. Spørgsmålet eri denne forbindelse, i hvilket omfang jobcentrenes aktiveringsindsats i form af vej-lednings- og opkvalificeringsforløb målrettes at kanalisere de ledige hen mod områ-der med gode beskæftigelsesmuligheder.Aktiveringstilbud kan være specifikke, og dermed vurderes på deres grad af målret-tethed. Men der kan også være aktiveringstilbud, som bibringer den ledige kvalifika-tioner, der kan bruges inden for en lang række jobområder. Fx kan et Excel-kursuseller et generelt jobsøgningskursus være relevant for såvel job inden for mangelom-råder som områder, hvor det er svært at opnå beskæftigelse. Graden af målretning idenne type tilbud afhænger derfor af det konkrete indhold og tilrettelæggelse af kur-set, såvel som den lediges motivation og præferencer, og er ikke muligt at bestem-me alene ud fra tilbuddets titel.Sammenhængen mellem aktiveringstilbuds indhold og målretning mod mangelområ-der kan illustreres i en matrix, som figuren nedenfor.

Den største grad af målretning i aktiveringsindsatsen opnås selvsagt i de projekter,der specifikt retter sig mod mangelområder, det kunne fx være SOSU- uddannelse.Omvendt er den mindste målretning i projekter, der specifikt retter sig mod områdermed dårlige beskæftigelsesmuligheder, som fx tidligere tiders projekter i den kultu-relle sektor. Imellem disse to yderpunkter ligger imidlertid en lang række aktive-ringsforløb, hvis grad af målretning kun vanskeligt kan vurderes, fordi de ikke errettet mod et bestemt jobområder, men snarere mod generel opkvalificering. Dennetype opkvalificering kan både være faglig, som fx et Excel-kursus, men kan også

være i forhold til personlige kompetencer, som kræves på en lang række forskelligejobområder.Det fremhæves blandt sagsbehandlerne, at uddannelsesindsatsen er blevet nedprio-riteret, og at det derfor er blevet sværere at flytte de ledige til andre fagområder.Dette er en naturlig konsekvens af den lave ledighed og målsætningen om hurtigstmuligt i arbejde. Denne målsætning opleves dog af nogle sagsbehandlere som enhindring for en mere målrettet indsats.Det fremhæves generelt blandt sagsbehandlerne, at en del af kontanthjælpsmodta-gerne er så svage, at de ikke hverken kan påtage sig et job på mangelområderneeller gennemføre et målrettet opkvalificeringsforløb. Denne problematik er behandletmere generelt ovenfor i afsnittet omkring målgrupper.En del ledige med uddannelse rettet mod mangelområder har fysiske eller andreproblemer, der gør, at de reelt ikke er i stand til at få et job inden for deres fagom-råde. Der er dog begrænsede muligheder for omskoling, da de jo er på et mangel-område allerede.De klassiske barrierer for uddannelse begrænser, ifølge en del sagsbehandlere, lige-ledes mulighederne for at flytte ledige over mod mangelområder. Mange ledige væg-rer sig mod at gå på SU, da de ofte har faste udgifter, familie mv. En del af de storemangelområder, fx lærere, sygeplejersker, butiksassistent og håndværk er uddan-nelser, hvortil man ikke kan anvende lov om aktiv beskæftigelsespolitik. En målret-ning mod disse områder er derfor afhængig af, at man kan motivere de ledige til attage den nødvendige uddannelse på SU eller lærlingeløn, eller at der kan bevilges etforløb under voksenlærlingeordningen eller som revalidering.Endelig oplever en del sagsbehandlere, at der mangler målrettede forløb, som dekan bruge over for de ledige. Sagsbehandlernes holdninger er gengivet i tabellennedenfor:Tabel 6.3: Der mangler kurser samt vejlednings- og opkvalificeringsforløb, som ermålrettet områder med mangel på arbejdskraft. Separat for sagsbehandlere i job-centre og andre aktørerJobcentreHelt enigOvervejende enigHverken enig eller uenigOvervejende uenigHelt uenigVed ikkeI altAntal18,729,826,716,05,03,8%%%%%%Andre aktører17,426,130,48,74,313,0%%%%%%23I alt18,629,527,015,44,94,6%%%%%%

Der kan være behov for samarbejde mellem jobcentre for at få volumen til målrette-de tilbud. Det nævnes fra flere jobcentre, at det kan være et problem i forhold tilmålretning, at medarbejderne oplever at man ”har de aktiveringstilbud, man har” ogderfor i praksis sjældent overvejer en bredere vifte af aktiveringsmuligheder, nårman sidder med den enkelte sag. Der kan derfor med fordel arbejdes på at gøre demuligheder for ordinær uddannelse der eksisterer let tilgængelige for jobcentermed-arbejderne. Endvidere kunne jobcentrene med fordel samarbejde om fælles indkøbaf tilbud hos eksterne udbydere og oprettelse af fælles hold, således at der kan ska-bes tilstrækkelig volumen også på mere specialiserede tilbud.

Undersøgelsen bygger på en række separate datakilder, som samlet bidrager til atafdække omfanget af målretningen mod mangelområder, samt oplevede barrierer ogmuligheder hos forskellige aktører. Der indgår tre hovedkilder i undersøgelsen:Registerbaseret dataDe i kapitel 3 gengivne tal omkring målretningen i jobplaner, CV, aktivering og reva-lidering mv. stammer fra en række særkørsler foretaget af Arbejdsmarkedsstyrelseni Arbejdsmarkedsstyrelsens databaser og i Danmarks Statistik.SagsbehandlersurveyDer er gennemført en survey blandt sagsbehandlere i jobcentre, a-kasser og andreaktører. Surveyen blev gennemført i september – oktober 2008.Samlet blev der udvalgt 447 respondenter, hvoraf der opnåedes besvarelser fra 360,svarende til en svarprocent på 80,5 pct. Svarene fordeler sig som illustreret i tabel-len nedenfor.Tabel 7.1: Oversigt over respondenter i sagsbehandlersurveyAntal respondenterJobcentermedarbejdere-Statslige sagsbehandlere-Kommunale sagsbehandlere-Virksomhedskonsulenter-AndetAndre aktørerA-kasserI altKilde: Survey blandt medarbejdere i jobcentre, andre aktører og a-kasser foretaget okt/nov. 2008

Mindre gode GodeTeknikernes ArbejdsløshedskasseA-kassen for Journalistik, Kommunikation og SprogFunktionærernes og Servicefagenes ArbejdsløshedskasseHK/Danmarks ArbejdsløshedskasseFaglig fælles (3F) A-kasseTræ-Industri-Byg's ArbejdsløshedskasseFunktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-A-kasse (FTF-A)Kristelig ArbejdsløshedskasseIT-fagets og Merkonomernes ArbejdsløshedskasseDANA Arbejdsløshedskasse for SelvstændigeMetalarbejdernes ArbejdsløshedskasseFrie Funktionærers A-kasse (FLA)ASECA, A-kasseByggefagenes A-kasseNærings- og Nydelsesmiddelarbejdernes A-kasseMagistrenes Arbejdsløshedskasse (MA)Akademikernes Arbejdsløshedskasse (AAK)Arbejdsløshedskassen STADanmarks Læreres Fælles A-kasse (DLF-A)Fag og Arbejdes Arbejdsløshedskasse (FOA)Ledernes ArbejdsløshedskasseDanske Lønmodtageres A-kasse (DLA)Business Danmarsks A-kasseSocialpædagogernes Landsdækkende A-kasseIngeniørernes Arbejdsløshedskasse (IAK)Danske Sundhedsorganisationers A-kasseBørne- og Ungdomspædagogernes Landsdækkende A-kasseEl-Fagets ArbejdsløshedskasseAlle a-kasserKilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen

Bilag B: Flaskehalsbevillingen - beregning af tilskudStørrelsen af tilskuddet fra den regionale flaskehalsbevilling til den kommunale ogstatslige del af det enkelte jobcenter i regionen gøres op i forbindelse med afslutnin-gen af et regnskabsår. Tilskuddet til det enkelte jobcenter vil udgør en andel af denregionale bevilling svarende til jobcentrets andel af de samlede udgifter til flaske-halsindsatsen i beskæftigelsesregionen.Kommunerne hjemtager statslig refusion efter de almindelige regler, hvorfor tilskud-det til den kommunale del højst kan udgøre et beløb svarende til 50 pct. af kommu-nens udgifter til flaskehalsindsatsen. Såfremt tilskudsprocenten overstiger 50 pct.fordeles den resterende del af bevillingen til de statslige dele af jobcentrene i regio-nen ud fra forbrug.Det endelige tilskud modregnes ved årets begyndelse bevilgede acontobe-løb/dispositionsret og eventuelt overskydende midler tilbagebetales til beskæftigel-sesregionen, der udbetaler resttilskud til de jobcentre, hvis endelige tilskud er størreend det udmeldte acontobeløb/den udmeldte dispositionsret.Den økonomiske udregning synliggøres nedenfor i tre tænkte eksempler.Eksempel A - balanceRegion A har fået udmeldt en ramme på 80 mio. kr. for flaskehalsbevillingen. Det samledeforbrug blev 100 mio. kr. hvilket giver en tilskudsprocent på 80 %.Jobcenter A – et jobcenter i Region A - har modtaget acontobeløb på 500.000 kr. til denkommunale del af jobcenteret og en dispositionsret til staten i jobcenteret på 500.000 kr.Såvel den kommunale del af jobcenteret som staten i jobcenteret har registreret udgiftersvarende til den udmeldte ramme. Den kommunale del af jobcenteret vil jfr. tilskudsprocen-ten kunne få dækket 80 % af udgifterne, men rammer loftet på de 50 %, hvorfor 30 % over-går til staten i jobcenteret. Staten i jobcenteret får således i gennemsnit dækket 80 % + 30% af de brugte midler, som rammer et loft på 100 % - med andre ord får staten i jobcenteretdække alle sine udgifter. For den kommunale del af jobcenteret dækkes de resterende 50 %af forbruget ca. ind af det almindelige refusionssystem, hvorfor begge dele af jobcenteret erdækket økonomisk.Resultat for kommunal del: 500.000 kr. (250.000 fra flaskehalsbevilling + 250.000 fra almin-deligt refusionssystem)Resultat for staten i jobcenteret: 500.000 kr.

Eksempel B – regionalt merforbrugRegion B har fået udmeldt en ramme på 80 mio. kr. for flaskehalsbevillingen. Det samledeforbrug blev 160 mio. kr. hvilket giver en tilskudsprocent på 50 %.Jobcenter B – et jobcenter i Region B - har modtaget et acontobeløb på 500.000 kr. til denkommunale del af jobcenteret og en dispositionsret til staten i jobcenteret på 500.000 kr. Denkommunale del af jobcenteret har registreret et forbrug vedr. flaskehalsindsatsen på 1,5 mio.kr. mens staten i jobcenteret har forbrugt de til rådighed stående 500.000 kr. Den kommuna-le del af jobcenteret kan få dækket 50 % af udgifterne, og går derfor ikke over loftet på de 50%, hvorfor der ikke sker nogen omfordeling til staten i jobcenteret. Staten i jobcenteret fårderfor dækket 50 % af forbruget. For den kommunale del af jobcenteret dækkes de resteren-de 50 % af forbruget ca. ind af det almindelige refusionssystem, men for staten i jobcenteretbetyder dette en tilbagebetaling på 250.000 kr. som – på grund af det sene afregningstids-punkt efter den almindelige bevillingsafregning – må tages fra jobcentrets aktiveringsramme idet kommende finansår.Resultat for kommunal del: 1.500.000 kr. (750.000 fra flaskehalsbevilling + 750.000 fra al-mindeligt refusionssystem)Resultat for staten i jobcenteret: 250.000 kr. (500.000 kr. modtaget i år -250.000 kr. tagetfra næste års aktiveringsramme)

Eksempel B repræsenterer en situation med regionalt merforbrug. Dette sænker densamlede tilskudsprocent. Hvor denne tilskudsprocent er 50 pct. eller lavere vil dettekunne ramme de statslige dele af jobcentrene, som ikke vil få nogen penge via om-fordelingen fra de kommunale dele af jobcentrene. Resultatet i eksemplet er, at sta-ten i jobcenteret har brugt 500.000 kr., men samlet set ikke modtager nogen øko-nomisk dækning for denne udgift.Tilsvarende vanskeligheder kan staten i jobcenteret komme i ved lav anvendelse afordningen.Eksempel C – lav anvendelseRegion C har fået udmeldt en ramme på 100 mio. kr. for flaskehalsbevillingen. Det samledeforbrug blev 80 mio. kr. hvilket giver en tilskudsprocent på 100 %. Det vil sige, at det enkel-te jobcenter kan få dækket 100 % af udgifterne i flaskehalsområderne.Jobcenter C – et jobcenter i Region C - har modtaget acontobeløb på 500.000 kr. til denkommunale del af jobcenteret og en dispositionsret til staten i jobcenteret på 500.000 kr.Den kommunale del af jobcenteret har anvendt 300.000 kr. mens staten i jobcenteret sletikke har anvendt ordningen (forbrug lig med 0 kr.). Den kommunale del af jobcenteret kansåledes få dækket 80 % af udgifterne, men rammer loftet på de 50 %, hvorfor 30 % overgårtil staten i jobcenteret. Den kommunale del af jobcenteret får derfor et tilskud på 150.000kr. og skal således tilbagebetale den uforbrugte del af acontobeløbet på 350.000 kr. De re-sterende 50 % dækkes ca. af det almindelige refusionssystem. Da staten i jobcenteret ikkehar registreret et forbrug bliver det endelige tilskud på 0 kr. og den overskydende del afdispositionsretten – svarende til 500.000 kr. – skal derfor tilbagebetales.Resultat for kommunal del: 300.000 kr. (150.000 fra flaskehalsbevilling + 150.000 fra al-mindeligt refusionssystem)Resultat for staten i jobcenteret: -500.000 kr.