Referat af årsmødet mandag den 19. april 2010

i Statsforvaltningen Hovedstaden – Det Psykiatriske Patientklagenævn

Inviterede deltagere: Nævnsmedlemmer og suppleanter, patientrådgivere og bistandsværger, alle depsykiatriske centre med tilknytning til Statsforvaltningen Hovedstaden, Landsforeningen afpatientrådgivere og bistandsværger i Danmark ved formand Ole Kølle, Folketingets Ombudsmandved inspektionschef Lennart Frandsen., Folketingets § 71-tilsyn ved formand Karen J. Klint,Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ved direktør Peter BakMortensen, Region Hovedstadens Psykiatri samt Dansk Psykiatrisk Selskab ved formand AndersFink-Jensen.Dagsorden:1: Velkomst ved direktør Bente Flindt Sørensen2: Indlæg ved formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, klinikchef Anders Fink-Jensen3: Spørgsmål til Anders Fink-Jensen4: Introduktion til årsberetning 2009 ved kommitteret Henning Lund-Sørensen5: Spørgsmål og bemærkninger fra plenum til årsberetningen mv.6: Afslutning ved direktør Bente Flindt-Sørensen

Dagsordenens punkt 1: Velkomst ved direktør Bente Flindt-Sørensen (BFS)

BFS bød velkommen til alle og takkede for den store interesse og deltagelse i forbindelse medårsmødet. BFS erindrede om, at det var 3.die gang, at der blev holdt et årsmøde i forbindelse meddet nuværende nævns årsberetninger. Den 1. januar 2007 blev 4 statsamter lagt sammen og blev til1 statsforvaltning og dermed et psykiatrisk patientklagenævn. Der var tale om 4 kulturer med hvertsit særpræg, hvor der nu skulle findes de bedste arbejdsgange. Det system, der blev etableretfungerer i dag godt, hvilket - som BFS udtrykte det – kan kaldes et logistisk mirakel, idet der er taleom koordination og tilrettelæggelse af møder på 14 psykiatriske centre samt de i forbindelse medmøderne involverede personer. BFS takkede Henning Lund-Sørensen, hvis fortjeneste dethovedsageligt er, at møderne i Det Psykiatriske Patientklagenævn i dag fungerer smidigt, ogtakkede også de psykiatriske centre, der i høj grad medvirker til at møderne kører gnidningsløst,ligesom patientrådgiverne bakker op om møderne på en respektfuld måde. BFS understregede, atuden opbakning fra alle havde Patientklagenævnet ikke kunnet håndtere den stigning i sagsantalletpå 39%, der har været fra 2007 til 2009. Stigningen i antallet af afgørelser har i samme periodeværet på 58%, og der er sket en stigning i antal af møder på 15%. Sagsbehandlingstiden er fortsat 7dage, og der er ikke tilført Det Psykiatriske Patientklagenævns sekretariat yderligere ressourcer.Særligt fandt BFS anledning til at rose patientrådgiverne, idet de har fastholdt en fremmødeprocentpå over 90%, uanset stigningen i klagesager, hvilket er meget flot.

BFS nævnte også, at der i dag er etableret en god dialog med Region Hovedstadens Psykiatri,hvilket har medført grobund for et godt samarbejde, bl.a. ved et møde i Region HovedstadensPsykiatri i efteråret 2009.BFS bød herefter velkommen til Anders Fink-Jensen, der er formand for Dansk Psykiatrisk Selskab,og som også er overlæge og klinikchef på Psykiatrisk Center København og ekstern klinisk lektor.

Dagsordenens punkt 2: Indlæg ved formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, klinikchef Anders

Fink-Jensen (AFJ)

AFJ fortalte om sin baggrund, herunder at han også er medforfatter på medicin.dk, og stillede i denforbindelse spørgsmålstegn ved, om oplysningerne i medicin.dk også er den endegyldige sandhed.AFJ orienterede endvidere om, at Dansk Psykiatrisk Selskab er et lægevidenskabeligt selskab, derhar til formål at fremme dansk psykiatri og forskning samt uddannelse af psykiatere. Selskabetudarbejder faglige retningslinier, herunder om medicinsk behandling, udarbejder etiskeovervejelser, høringssvar og har kontakt med nyhedsmedierne og interessegrupper.AFJ oplyste, at han ved sin daglige kliniske tilgang til psykiatrien selv har siddet med mange af deproblemstillinger, der er drøftet i årsrapporten, og at hans indlæg på denne baggrund vil omhandleDet Psykiatriske Patientklagenævn og den kliniske hverdag.AFJ nævnte herefter i relation til spørgsmålet om dosis ved anvendelsen af et bestemt medicinskpræparat, at der skulle være klare retningslinier for, hvilke doser, der kunne bruges. Der er enpraksis for, at lægerne holder sig inden for de i medicinhåndbogen angivne doseringer, men vedflere af de anvendte præparater, er der kliniske data for, at man kan give en højere dosis, end hvadmedicinalfirmaet oprindeligt har undersøgt, idet nogle præparater kun er undersøgt på kortereintervaller. AFJ nævnte i den forbindelse HLS’ brev om ny praksis fra SundhedsvæsenetsPatientklagenævn vedrørende anvendelse af Zyprexa i form af injektion.Med hensyn til etik nævnte AFJ, at Dansk Psykiatrisk Selskab har nedsat et udvalg, hvortvangsbehandling – overordnet set – vil komme ind under, og nævnte også set i relation tiltavshedspligten og pressen, at folk meget hellere vil læse om de selvmordstruede psykiatriskepatienter, og i det hele taget om skandaleprægede historier. Disse historier er salgbare, hvorimod altdet, der fungerer, som er langt den største del af psykiatriens virke, er uden læsernes interesse.Inden for Dansk Psykiatrisk Selskab er Den Retspsykiatriske Interessegruppe, der har en særligekspertise, og som udarbejder høringssvar, og hvor der er en meget givtig faglig interaktion medinteressegrupper etableret i psykiatrisk regi.AFJ stillede herefter ved fremvisning af plancher spørgsmålstegn ved, om der var tilstrækkeligsengekapacitet, tilstrækkeligt personale og tilstrækkelige økonomiske midler på landets lukkedeafdelinger. Herudover stillede AFJ bl.a. spørgsmålstegn ved, om personalet var veluddannet, ombehandlingen såvel ambulant som under indlæggelse var optimeret, om forløbet havde værettilstrækkeligt, herunder sammenhængen mellem indlæggelsesforløbet og det ambulante forløb.

AFJ henviste til Sundhedsstyrelsens udgivelse i 2009 om ”National Strategi for Psykiatri”, oganførte, at det overordnede mål for indsatsen er at styrke udbredelse og implementering af viden omfremme af mental standard og forebyggelse.For AFJ var spørgsmålet, hvordan alt det omkring tvang skal formuleres. Der vælges forskelligevurderinger, der afspejler holdninger. Tvang kan således være en nødvendig del af omsorgen for enpatient, men der er helt klart noget, der kan gøres bedre inden for psykiatrien, og der er også tale omet ressourcespørgsmål.AFJ refererede til, at SF vil halvere tvangsbehandling på 3 år, og oplyste, at der er en bekymrendestigning i tvangsbehandlinger, samt at hver 5’te indlagt er omfattet af en eller anden form fortvangsforanstaltning.For så vidt angår samarbejdet mellem psykiatrien og Det Psykiatriske Patientklagenævn, omtalteAFJ, at der nu er etableret et årligt temamøde mellem Region Hovedstadens Psykiatri, depsykiatriske centre og Patientklagenævnet, hvor der er mulighed for meningsudvekslinger. Der harogså i tvivlstilfælde om enkeltsager været kontakt til Det Psykiatriske Patientklagenævn. Der skalimidlertid være opmærksomhed på, hvor meget kontakt, der må være imellem Regionens psykiatriog Det Psykiatriske Patientklagenævn. Der må således ikke ske en forbrødring, men klinikerne harværet glade for dialogen omkring kringlede sager, og muligheden for at rådspørgePatientklagenævnet. AFJ fandt, at det også vil være en god ide, hvis Dansk Psykiatrisk Selskabhavde kontakt til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn for at få mulighed for at afstemmeholdninger, og udtrykte i den forbindelse overraskelse over Sundhedsvæsenets Patientklagenævnsændring af praksis, for så vidt angår, at nævnet nu godkender injektionsbehandling medZyprexa/Zeldox ud over 3 dage.AFJ pegede på, at psykiatrien skal sikre sig, at ansatte er bekendt med reglerne omtvangsforanstaltninger i psykiatriloven ved introduktionen af personalet og ved undervisningen afpersonalet. Der har imidlertid været stor udskiftning af personalet, hvilket har vanskeliggjortsikringen af kendskabet til reglerne.Psykiatrien skal også i samarbejde med Sundhedsstyrelsen være med til at sikre sig, at denelektroniske indberetning af tvang fungerer, og lavpraktisk få det elektroniske system til at fungere,så der kan laves udskrifter fra EPM. Dette fungerer i dag ikke efter hensigten.Det Psykiatriske Patientklagenævn medvirker til et bedre samarbejde og forståelse ved den årligeudsendelse af årsberetningen, men må også i sit arbejde have forståelse for den kliniske virkelighed.AFJ citerede følgende uddrag af brev af 8. april 2010 fra HLS: ”Vi skal jo ikke blive såformalistiske, at det bliver vigtigere end mennesket.”AFJ nævnte, at motivationstiden muligvis bliver sat til maximalt 3 dage ved den foreslåedelovændring, og gjorde i den forbindelse opmærksom på, at afdelingerne med mellemrum bliverkonfronteret med dødsfald både på og uden for afdelingerne, og at der ofte er tale om svært forpintepatienter, hvor der er stor risiko for uheld, når der går flere uger, inden man kan gå i gang medbehandling efter den nuværende praksis.

Patientrådgiver Per Elvekjær (PE) ønskede under henvisning til en aktuel sag i Århus at få at vide,om Dansk Psykiatrisk Selskab havde en holdning til spørgsmålet om psykiateres fagligeytringsfrihed. PE fandt det bekymrende, hvis man begrænsede psykiateres ytringsfrihed.AFJ svarede hertil, at også Dansk Psykiatrisk Selskab fandt dette bekymrende, men pointerede, atdet er vigtigt at sikre, at den psykiatriske erklæring er på et højt fagligt niveau. Der er ikke foretagethøring af Dansk Psykiatrisk Selskab, og det vil være yderst problematisk, hvis man laver lovgivningpå et for løst grundlag.Overlæge Hans Henrik Ockelmann (HHO), Retspsykiatrisk Center Glostrup forespurgte tilbaggrunden for Sundhedsvæsenets Patientklagenævns ændring af praksis, for så vidt angårbehandling med injektion Zyprexa.AFJ oplyste, at der er en produktbeskrivelse – guidelines - der er imidlertid ikke foretaget nyeforsøg, der viser, at man kan bruge Zyprexa i længere tid.Centerchef Henrik Lublin (HL), Psykiatrisk Center Glostrup henviste til, at der uofficielt er lavet enlang række rapporter, der viser, at Zyprexa i injektionsform og anden medicin bliver anvendt i langtstørre omfang end de rekommandationer, som firmaerne selv udarbejder. Der sker en omgåelse vedbehov ud fra den empiri, der har været inden for de sidste 50 år. Der bør imidlertid være nogen, derpå videnskabelig basis nærmere undersøger medicinpræparat, behandlingsmåde og dosis. HLtilføjede, at en øgning af dosis ikke med sikkerhed kan give en bedre effekt, men helt sikkert giverflere bivirkninger.AFJ påpegede, at der foreligger en vanskelig situation, hvis der sker noget, og medicineringen ikkeligger inden for anvisningerne i produktresumeet.HHO fandt, at problemet ligger i, at nævnet forholder sig til medicineringen, og stilledespørgsmålstegn ved, hvad nævnets kompetence er og afgrænsningen til en kliniske vurdering.HL vurderede, at det må være psykiaterne, der er foregangsmænd ud fra en faglig vurdering og ikkejuristerne.Klinikchef Thomas Middelboe (TH), Psykiatrisk Center Gentofte udtalte, at man på PsykiatriskCenter Gentofte ikke kunne drømme om på grund af praksisændringen fra SundhedsvæsenetsPatientklagenævn at ændre den på de psykiatriske afdelinger anvendte praksis. Eventuelt kunneman i forbindelse med de rejste spørgsmål bede redaktørerne af medicin.dk om et statement.Klinikchef Munthe Suensson (MS), Psykiatrisk Center Hvidovre fandt, at de sidste minuttersdiskussion havde illustreret, at det vil være nyttigt med et møde mellem psykiaterne ogSundhedsvæsenets Patientklagenævn. Således er det juridiske og det lægelige skøn afhængigt afhinanden – ikke mindst når, man skal forholde sig til medicinske spørgsmål. MS anbefalede, atdiskussionen bliver taget op ved et møde i en relevant kreds.

HL nævnte, at der som udgangspunkt foreligger en faglig vurdering af sikkerhed og effekt, derbaserer sig på erfaring igennem en årrække, også i forbindelse med behandling af gravide ogammende. Der foreligger dog ikke eksplicitte undersøgelser.BFS understregede, at der ikke er tvivl om, hvem der er psykiatere, og at der med hensyn tilændringen af udstrækningen af anvendelsen af Zyprexa i injektionsform var tale om en ændring fraSundhedsvæsenets Patientklagenævns side på baggrund af, at henvisningen til mistanke omdødsfald ikke var helt valid. BFS slog fast, at der ikke er nogen af formændene i Det PsykiatriskePatientklagenævn, der tror, at de er klogere end psykiaterne. Det Psykiatriske Patientklagenævnskilde er Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, og Patientklagenævnet retter sig ind efterSundhedsvæsenets Patientklagenævn. Patientklagenævnet lægger i sin vurdering retningslinierne imedicin.dk til grund, og hvis en ordineret dosis er større end anbefalingerne i medicin.dk, så må DetPsykiatriske Patientklagenævn kunne spørge, hvad der er grunden hertil.AFJ oplyste, at der vedrørende Zyprexa ikke er lavet den evidens undersøgelse, der skal laves.BFS erklærede sig enig i, at det ville være rart med Sundhedsvæsenets Patientklagenævnsdeltagelse i møderne mellem Region Hovedstadens Psykiatri, de psykiatriske centre og DetPsykiatriske Patientklagenævns i Statsforvaltningen Hovedstaden. BFS spurgte i øvrigt til årsagentil den store stigning i tvangen, herunder om dette skyldes, at der mangler penge.AFJ udtale, at pengespørgsmålet kun fylder lidt. Stigningen er betinget af en række data, bl.a. erman nu mere opmærksom på at få tvangen registreret, og der har været tekniske problemer, der harsløret virkeligheden. Man er på afdelingerne nu blevet meget omhyggelige med at indrapportere, ogder er en øget fokus på indrapporteringen. Det gennemførte ”Gennembrudsprojekt” bevirkede etfald i tvangsanvendelsen, og der fulgte herefter helt naturligt en stigning. Derfor skal der tilstadighed være fokus på tvang. Endvidere er der et stort behov for intensive senge, og mangel herpåkan føre til mere tvang.Nævnsmedlem for SIND Anders Wildenschild (AW), Det Psykiatriske Patientklagenævnpointerede, at patienterne er bekymrede over bivirkningerne på de høje doser medicin.AFJ forestillede sig, at man kan skifte præparat tidligere, efter at det er blevet vurderet, om der er eneffekt af det anvendte præparat. Der er en viden om, at effekt kan observeres efter 1-2 uger, mentidligere havde man kørt videre med samme præparat i højere dosis, selv om der ikke havde væreteffekt. Ved at skifte præparat kan man anvende en mindre dosis. AFJ bekræftede, at der er storebivirkninger ved høje doser.Formand for Landsforeningen af patientrådgivere og bistandsværger Ole Kølle (OK) gav udtryk for,at der var tale om en spændende diskussion, men ønskede at henlede opmærksomheden på, at detogså er vigtigt, at man husker bistandsvægerne, og at bistandsværgerne ofte bliver glemt, når mantaler om tvang i psykiatrien.Nævnsmedlem udpeget af Lægeforeningen, Jørgen Rosenbeck-Hansen (JR), Det PsykiatriskePatientklagenævn foreslog, at der blev lavet bedre rekommandationer.

HHO mente, at ændringen af samtykkebegrebet i lovændringen pr. 1. januar 2007 har storbetydning for, at der er mere tvang i psykiatrien nu, idet patienter på sin vis tvinges til at sige ”nej”til en tvangsforanstaltning.HL: Understregede, at der var behov for evidens, således at man afvejer effekt over for patienten iforhold til bivirkninger. Patienten er altid i allerhøjeste grad inde i billedet, og selv om der ikke erevidens, så er der empiri. Fandt, at Sundhedsvæsenets Patientklagenævns afgørelser har meget storeffekt på psykiaternes valg.Centerchef Bjørn Holm (BH), Retspsykiatrisk Center Glostrup redegjorde for, at patienterne påRetspsykiatrisk Center Glostrup er blevet misbrugende og følsomme over for misbruget. I denforbindelse er dagbladet Politiken blevet talsmand med hensyn til at orientere om problemer på depsykiatriske afdelinger. For nylig har Politiken omtalt en sag om en ansat.AFJ fandt, at det er meget vigtigt at have fokus på misbrugsproblematikken, og at personaletnaturligvis ikke skal finde sig i at få tæsk på arbejdspladsen. AFJ henviste til en artikel i Ugeskriftfor Læger og til retspsykiater Peter Kramps undersøgelse.Formand for SIND’s Københavnsafdeling, bistandsværge og patientrådgiver Ellinor Palm Pedersen(EPP) fandt, at det kunne være interessant at finde ud af, hvorfor der er så meget tvang, og om dettekunne skyldes dårlig uddannelse.MS syntes, at der havde været tale om en mudret diskussion, og henviste til, at der ikke er tal, derentydigt siger, at tvangen har været voldsomt stigende. Tvangen er således ikke steget nær så meget,som antal af klager over tvang er steget.BFS takkede AFJ for et spændende indlæg.

Dagsordenens punkt 4: Introduktion til årsberetning 2009 ved kommitteret Henning Lund-

Sørensen (HLS)

HLS gav udtryk for, at han fornemmede en god stemning, hvad der er dejligt, især tagetbetragtning, at stemningen ved årsmødet i 2009 ikke havde været helt så god, bl.a. havde dettefundet udtryk i et brev, hvori der var blevet omtalt ”uenighed mellem læger og jurister” og en”voksende mistillid fra Patientklagenævnet over for psykiaterne”. HLS understregede, at det aldrighar været nævnets holdning at have mistillid til lægerne. Nævnet fandt tværtimod, at der bliver gjortet kolossalt arbejde på de psykiatriske centre. Nævnet er imidlertid i kraft af sit opdrag bundet til atlave tilbundsgående undersøgelser og tilføjede, at brevskriveren og han selv efterfølgende harfundet sammen.Med hensyn til indholdet i årsberetningen var der mange tal og få afgørelser. Årsberetningen for2009 indeholder som noget nyt et afsnit om ”Retsenhed i riget”, 2 høringssvar til ministeriet ogreferat af ”Temamøde hos Region Hovedstadens Psykiatri”. Den linie vil nævnet gerne fortsættemed. Nævnet har fået kommentarer til årsberetningen fra Region Hovedstadens Psykiatri, ogkommentarerne bliver optrykt som bilag til årsberetningen. 2009’s store emne er”tvangsfikseringer”, og helt konkret har der været en sag om 321 tvangsfikseringer.

Overlæge Jørn Kragh (JK), Psykiatrisk Center Amager indskød, at man på afdelingerne brugerårsberetningerne som lærestof. Årsberetningen skitserer Patientklagenævnets holdning tiltvangsfikseringer. I anden halvdel af 2010 forventes der derfor nedgang i ændringer aftvangsfikseringer, da afdelingerne har forstået Patientklagenævnets budskab. Overlægen skal påse,at tvangsfikseringerne er beskrevet ordentligt.HLS understregede, at når en tvangsfiksering er beskrevet grundigt på det tidspunkt, fikseringen harfundet sted, så har det en helt anden bevismæssig betydning, end når dokumentationen finder stedsenere. I relation hertil opfordrede HLS til, at personale, der har deltaget ved iværksættelsen ogunder en tvangsfiksering, også deltager i mødet, hvor klagen over tvangsfikseringen behandles.HLS fandt, at hovedproblemet er den manglende dokumentation, og at det er vigtigt, atdokumentationen får et hak opad. Nævnet kan ikke godkende på en fornemmelse af, atbetingelserne er i orden. HLS nævnte, at det er nævnets vurdering, at der ikke kan tvangsfikseresprofylaktisk som behandling. Dette har Region Hovedstadens Psykiatri kommenteret i sinekommentarer til årsberetningen. Der kan som hovedregel heller ikke inddrages tidligere erfaringer.Begreberne ”konkret, aktuelt, og påviseligt” skal være på plads. HLS nævnte 3 sager, hvor patientenvar lagt i håndjern ved ankomsten. Lægen skal i sådanne sager foretage en selvstændig vurdering afpatienten, når denne ankommer til det psykiatriske center. Der er tale om en ny situation, hvor derskal foretages en lægelig vurdering, og denne skal skrives ned. Der er således pligt til at vurderepatienten ved indlæggelsen. Med hensyn til psykiatrilovens krav om anvendelsen af mindstemiddel, skal det psykiatriske center i alle situationer undersøge, om der er et mindre middel. Det erdet psykiatriske centers afgørelse, hvilken foranstaltning, der er den mindst indgribende i denkonkrete situation. HLS nævnte i tilknytning til mindste middel princippet 2 sager, der er omtalt iårsberetningen på side 42, hvor mindste middel princippet ikke vurderes at være opfyldt. I den enesag havde patienten bedt personalet om at gå ud og give ham plads og ro til at håndtere sitangstanfald. Personalet skal således høre på, hvad patienten siger og nærmere begrunde det, hvisman ikke følger patientens ønsker.Med hensyn til den tidsmæssige udstrækning af en tvangsfiksering gjorde HLS opmærksom på, atdette har Folketingets store opmærksomhed. Også derfor sker der en grundig prøvelse afudstrækningen og af de lægelige tilsyn. Mindste middel princippet er ikke anvendt, hvis der ikkehar været lægeligt tilsyn inden for de lovmæssigt fastsatte rammer.I relation til den konkrete sag med de 321 bæltefikseringer udtalte HLS, at nævnet forlanger ensærlig begrundelse for den fortsatte tvangsfiksering med bælte, hvis det undervejs er noteret ijournalen, at patienten er faldet til ro. Prisen for afskaffelse af de lange bæltefikseringer er derfor, atpatienten nogle gange må komme i bælte igen efter at have været løst.HLS fastslog, at beslutningen om anvendelse af remme henhører under overlægens kompetence ogkræver en særlig begrundelse, der for eksempel kan være en kropsbygning, der gør, at patienten kansno sig ud af bæltet. Overlægen skal altid godkende en beslutning om anvendelse af remme. Hvis entvangsfiksering med bælte varer mere end 5 timer, så skal betingelserne for tvangstilbageholdelsevære opfyldt. Dette er fastslået i en dom. Det er i det konkrete tilfælde ikke ensbetydende med, atder skal foretages en tvangstilbageholdelse, men det skal fremgå af journalen, at betingelserne for attvangstilbageholde patienten er opfyldt.

Refererende til Region Hovedstadens Psykiatris kommentarer ved brev af 12. april 2010, hvori deter anført, at der er dissens i 97% af sagerne gjorde HLS opmærksom på, at Region HovedstadensPsykiatri havde vendt tallene på hovedet, idet der rettelig er tale om, at kun 3% af nævnetsafgørelser er truffet af et flertal.HLS tydeliggjorde i øvrigt, at årsberetningen ikke er en lærebog, og at patientklagenævnet ikke altidfår alle hjørner med.Med hensyn til sager, som Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har hjemvist til fornyet behandlingi Patientklagenævnet fortalte HLS, at han har drøftet dette spørgsmål med SundhedsvæsenetsPatientklagenævn. I en konkret sag, havde nævnet ikke godkendt hele beslutningen, og nævnetsafgørelse var truffet for flere måneder siden. Patienten var blevet forvirret over, at der på ny skullevære møde i sagen. Det vil derfor fremover blive overvejet af behandle en hjemvisningssag påskriftligt grundlag. HLS fandt i den henseende, at det fornuftigste vil være, at ankemyndigheden isådanne sager træffer den rigtige afgørelse i stedet for at hjemvise.For så vidt angår bistandsværger udtrykte HLS, at de er ansat af Statsforvaltningen, men efteransættelsen har de ikke kontakt til Statsforvaltningen eller Det Psykiatriske Patientklagenævn,medmindre der klages over en tvangsforanstaltning under indlæggelse. Derimod er derordninger/orienterende møder, der fungerer rigtig godt med patientrådgiverne. Tilsvarende møderbør etableres af domstolene og politiet for bistandsværgerne. Bistandsværgerne føler sig generelttilsidesat, og dette gælder i endnu større omfang for pårørende bistandsværger, som ikke ansættes afStatsforvaltningen.Med hensyn til Psykiatrisk Center København fandt HLS det mærkeligt, at der skulle føres toprotokoller, således at forstå, at en patient, der var tvangsindlagt på Bispebjerg men overført tilRigshospitalet bliver tvangstilbageholdt på Rigshospitalet. Efter sammenlægningen er der tale om étpsykiatrisk center, og der skal derfor ikke foretages en tvangstilbageholdelse, uanset at der er taleom to matrikler. HLS vil skrive til Sundhedsstyrelsen herom.Om samarbejdet med de psykiatriske centre og Region Hovedstadens Psykiatri anførte HLS, atnævnet er meget opmærksom på, at man ikke er ”bonkammerater”. I forbindelse med møderne påde psykiatriske centre er reglen, at patienten og centrets personale kommer ind samtidig.HLS omtalte problemet med EPM, hvor nævnet i dag kontrollerer motivationstiden under mødet,men hvor det burde være noget, der bare kunne checkes af inden mødet.I relation til HLS’ brev af 12. april 2010 om ændret praksis for godkendelse af injektionsbehandlingmed Zyprexa/Zeldox fortalte HLS, at nævnet tidligere har været restriktiv med hensyn tilgodkendelse af injektionsbehandling med disse præparater på grund af udmeldingen om, at der varmistanke om, at en længerevarende injektionsbehandling kunne medføre dødsfald. Nævnet kan ikkegodkende noget, hvor der foreligger livsfare, og har derfor kun godkendt injektionsbehandling i 3dage. En model med pause efter 3 dage og injektionsbehandling på ny er ikke blevet godkendt.Præmisserne er nu ændret i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, og nævnssekretariatet har derforvillet være proaktiv og har valgt at udmelde den nye praksis i stedet for at vente på en afgørelse.Nævnet er forpligtet til at lægge sig op ad de retningslinier, som SundhedsvæsenetsPatientklagenævn udstikker, men nævnet ser også på anbefalingerne i medicin.dk. Dette er nævnets

kilder. Nævnet vil ud fra de konkrete omstændigheder også godkende medicindosis, der går ud overanbefalingerne, hvis ordinationen er velbegrundet.

Dagsordenens punkt 5: Spørgsmål og bemærkninger fra plenum til årsberetningen mv.

EPP redegjorde for sine 20 års erfaringer som bistandsværge. I alle årene havde bistandsværgerneværet udenfor, men det er blevet bedre. EPP’s erfaring er, at lægerne respekterer bistandsværgerne,men det øvrige personale har ikke kendskab til bistandsværgernes funktion. I forbindelse med enretssag modtager bistandsværgerne intet materiale fra domstolene og heller ikke noget fra lægerne,ligesom patienterne ikke modtager noget. Informationen om og af bistandsværgerne halter helevejen igennem systemet. I følge EPP har dommerne forstand på strafferet, og i sager vedrørendebehandlingsdomme hører dommerne på lægerne. Lægerne har således stor magt i retssystemet. EPPkunne ønske sig, at der var kurser for bistandsværger i retspsykiatri, og fandt det ærgerligt, at detførst er pårørende, der spørges, om de vil være bistandsværger.HLS oplyste, at Statsforvaltningen Hovedstaden havde bekendtgørelsen om bistandsværger tiludtalelse, og at man havde anset det som et problem, at der ikke var koordinering mellem det atvære patientrådgiver og det at være bistandsværge, herunder manglede der koordination, for så vidtangår den økonomiske aflønning.Vicedirektør Annette Gjerris (AG), Region Hovedstadens Psykiatri roste årsberetningen, som mankan lære meget af, og oplyste, at der er igangsat en række initiativer med det formål at forbedreforholdene på de psykiatriske afdelinger, og der er lavet handleplaner for en række af initiativerne. IRegion Hovedstadens Psykiatri føres der en systematisk oversigt over Patientklagenævnetsafgørelser. Med hensyn til fusionen af Rigshospitalet og Bispebjerg til Psykiatrisk CenterKøbenhavn håndterer man konkret fusionen. I den forbindelse nævnte AG, at det er lykkedes medPsykiatrisk Center Nordsjælland, der er resultatet af en fusion imellem 3 psykiatriske hospitaler.Psykiatrisk Center København skal fungere som ét behandlingssted, selv om der er tale om 2matrikler.HLS takkede for de pæne ord.Bistandsværge Frits Rose (FR) beklagede, at bistandsværgerne agerer ret alene og nævnte ensituation, hvor han ikke havde fået besked om en tvangsfiksering med bælte. FR fandt det ligeledesutilfredsstillende, at personalet på aftenvagt i en konkret situation havde vurderet, hvorvidt hanmåtte besøge en patient uden for besøgstid.HHO fandt, at problemstillingen om adgang til en patient måtte kunne løses, idet en bistandsværgeskal have fri og uhindret adgang til patienten. Det skal være noget afgørende, der taler imod detteprincip.HL nævnte i samme forbindelse, at hvis bistandsværgen vil besøge patienten kl. 23.00 om aftenen,er der tale om et uhensigtsmæssigt tidspunkt. Der skal således foreligge en rimelighed, ogpersonalet kan i en sådan situation beslutte at udskyde et patientbesøg til næste dag.Lægeligt medlem Torben Nikolaisen (TN), Det Psykiatriske Patientklagenævn orienterede om sitjob igennem de sidste 10 år som lægeligt medlem af det Psykiatriske Patientklagenævn, hvor hanhavde befundet sig som blommen i et æg. TN roste HLS’ smittende lune og faglige kompetence,

men kritiserede honorarudbetalingerne, hvor der er fejl og lønsedlerne, der er for lidtgennemskuelige, idet det ikke er muligt på den månedlige opgørelse at se, hvilke nævnsmøderudbetalingen dækker og til hvilken sats.TN påpegede, at disse elementære forhold skal være i orden, såfremt det skal være attraktivt at væremedlem af patientklagenævnet for såvel SIND- som lægelige medlemmer.HLS sagde, at spørgsmål om lønudbetaling er et fast tema, og han vil prøve at medvirke til, at detbliver bedre.Formand Ole Kølle (OK), Landsforeningen for patientrådgivere og bistandsværger medgav, at detat være bistandsværge er ret problematisk. Pårørende bistandsværger skal også klædes på, så de kanvaretage jobbet. Fra Landsforeningens side arbejder man på at få ændret lovgivningen. OK udtryktei øvrigt glæde over den gode tone på mødet, hvilket ikke havde været tilfældet på årsmødet i 2009.OK undrede sig over den høje tilbagetrækningsprocent af klager til SundhedsvæsenetsPatientklagenævn og til retterne og fandt, at dette kræver en nærmere undersøgelse. Attilbagekaldelserne skulle være udtryk for ambivalens fandt OK var en snæversynet betragtning.Ok nævnte, at det både af årsberetningen for 2008 og nu for 2009 fremgik, at Det PsykiatriskePatientklagenævn har udtalt kritik i mange sager, og ønskede oplyst, hvordan der blev fulgt opherpå.Ok påpegede, at Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at det er vigtigt ved bæltefikseringerat holde øje med, om der sker forbedring af patientens tilstand, medens denne ligger i bælte.HLS havde ingen forklaring på de mange tilbagekaldelser, men foreslog, at patientrådgivernedyrker dette spørgsmål. Det er dog svært, når det var retterne, der er inde i billedet, idet der her erhelt andre personkredse, der er inde over sagen.Med hensyn til kritik oplyste HLS, at der ikke er nogen offentlige myndigheder, der bryder sig omkritik. I Region Hovedstadens Psykiatri bliver der fulgt op på kritik, og det bliver bedre. NårPatientklagenævnet har udtalt kritik, er nævnet ude af billedet, men nævnet vil da gerne være fri forat udtale kritik.Vedrørende opfølgning på bæltefikseringer fandt HLS det klart, at der hele tiden skal følges op påpatientens tilstand, og hvis patienten har det bedre, skal han ud af bæltet.Klinikchef Helle Aggernæs (HA), Psykiatrisk Center Amager nævnte lovforslaget om enmotivationstid på 3 dage, inden der bliver truffet beslutning om tvangsbehandling, og udtalte, at deter meget komplekst, hvad der gør, at patienter fortsætter i behandling efter udskrivelse, derimod erdet påvist, at længere motivationstid fører til flere tvangsforanstaltninger. De sindssygeligesymptomer skal behandles væk og yngre og aggressive personer, der ikke behandles, har en øgetrisiko for at manglende behandling medfører bæltefiksering. HA henviste til, at Patientklagenævnethar givet udtryk for at være imod en motivationstid på 3 dage.

HLS lagde til grund, at rygraden i psykiatriloven er frivillighed. Når HLS argumenterer imod enfast motivationstid på max. 3 dage, er det fordi, det er vigtigt, at man ikke laver en rigid regel på 3dage, men at man tager udgangspunkt i den konkrete patients tilstand.HA erklærede sig enig heri.Overlæge Jeanett Bauer, Psykiatrisk Center København vendte tilbage til fusionen af Rigshospitaletog Bispebjerg, og oplyste, at det alene var af administrative grunde af hensyn til indberetningerne tilSundhedsstyrelsen, at man foretog 2 frihedsberøvelser på grund af de 2 matrikler. Personalet varklar over, at der alene var tale om ét psykiatrisk center.Centerchef Anne-Rose Wang (ARW), Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center København tilføjede,at det er ubehageligt at få kritik, og personligt tager ARW kritik meget alvorligt. ARW er bekendtmed den omhandlede sag med de 321 tvangsfikseringer med bælte, og vil rette sig efter, at hverepisode skal betragtes som en ny episode. ARW stillede dog spørgsmålstegn ved det meningsfuldeheri.HLS svarede, at man skal sætte sig i patientens sted, og at hver gang, der bæltefikseres, er der taleom et alvorligt indgreb i patientens liv. Derfor skal man se konkret på den aktuelle situation hvergang. Der kan heller ikke bæltefikseres med den begrundelse, at man ser patienten løbe ned adgangen skrigende.Med hensyn til kritik, så ved nævnet godt, at det gør ondt. Nævnet kritiserer ikke alle fejl menvælger ud.HA replicerede, at situationen bliver taget alvorligt hver gang, men at det kan glippe med at få dethele skrevet ned.JK sagde, at problemet er vurderingen af, hvornår en patient skal ud af bæltet. Patienten kan liggeog sove og er i en lang periode stille og rolig. Efter at være løsnet af bæltet løber patienten hen ogstikker en medpatient i øjet. Derefter kommer patienten tilbage i bæltet og er nødt til at ligge stilleog roligt i bæltet i flere dage, da der er tale om en faresituation, hvor patienten vurderes til fare forandre. Patienten kan således ligge stille og roligt i bæltet for derefter at fare op, når han bliverløsnet.HLS var enig i, at der indgår mange faktorer i en bæltefiksering og vurderingen af udstrækningenheraf. HLS påpegede dog, at det er vigtigt, at alle vurderingerne bliver tilført journalen med henblikpå at dokumentere beslutningen.Inspektionschef Lennart Fransen (LF), Folketingets Ombudsmand takkede for en interessant debatog for oplægget til årsberetningen 2009 og gav udtryk for, at nævnets årsberetning er et af deområder, hvor der foregår en debat.LF roste afsnittet i årsberetningens side 16 om ”Retsenhed i riget”, og var interesseret i, hvad derkommer ud af de forskellige initiativer.Med hensyn til spørgsmålet om kritik fandt LF, at effekten af kritik kan måles på, at myndighedenfremadrettet søger at ændre sin praksis, så den tager højde for kritikken.

LF havde bemærket sig i den konkrete sag om de 321 bæltefikseringer, at mange af nævnetstilsidesættelser skyldes, at der ikke er forklaring på, hvorfor bæltefikseringen er fortsat, nårpatienten er faldet til ro. Ud fra egne betragtninger overvejede LF om målestokken skal være densamme i sådan en sag, som når der er tale om en enkeltfiksering, eller om man ikke burde se på detsamlet og vurdere situationerne som en helhed.I tilknytning hertil henviste LF til årsberetningens side 53, hvor nævnet i nogle tilfælde udtaltekritik, og stillede spørgsmålstegn til, hvor skillelinien mellem kritik og tilsidesættelse er også set iforhold til de 321 bæltefikseringer, hvor kritik muligvis kunne have været anvendt i stedet fortilsidesættelse.LF udtrykte, at retssikkerhed skal ses både i forhold til patienten men også i forhold til afdelingen.Med hensyn til medierne havde LF konstateret, at Politiken kom på banen med det samme vedomtalen af, at en ung pige, hvis tvangsfikseringer havde været omgjort i 180 tilfælde.HLS fortalte, at vurderingen af de 321 bæltefikseringer har været et kolossalt arbejde.Udgangspunktet for vurderingen havde været, at hver enkelt tvangsfiksering var en særskilt episode,og at episoderne skulle behandles hver for sig. Sagen var behandlet ud fra mindste middelprincippet, og man havde kigget på før og efter i forbindelse med den enkelte episode, herunder setdet som en helhed. Nævnet havde prøvet at stå på begge ben, og havde også set på situationerne udfra personalets synspunkt.EPP oplyste, at hun på sidste årsmøde havde forespurgt, om § 71-tilsynet kunne komme ud på deretspsykiatriske afdelinger.EPP forespurgte endvidere om der nogensinde var tænkt på at etablere et landsdækkendepatientklagenævn.LF orienterede om, at § 71-tilsynet er et administrativt tilsyn, og at de retspsykiatriske patienter harfået en dom. Såfremt § 71-tilsynet skal komme ud på de retspsykiatriske afdelinger, skal grundlovenderfor laves om.BFS omtalte, at bistandsværgernes problemstillinger skal bringes videre.BFS pointerede, at kritik ikke er udtryk for, at tingene ikke sker forsvarligt.

Dagsordenens punkt 6: Afslutning ved direktør Bente Flindt-Sørensen

BFS konkluderede, at der er rigeligt brug for årsmøderne også fremover, og takkede alle forfremmødet og den livlige interesse og debat.BFS fortalte, at hun har besluttet sig for at bruge tiden på anden måde, og at dette årsmøde såledeser hendes sidste. Næste år er der derfor en anden person i BFS’ sted, men da der er behov formøderne er det BFS’ klare mening, at der også bliver et møde i 2011, men der kan ikke sættes datoherpå.