§71, Alm.del - 2009-10 - Bilag 84: Henvendelse af 4/5-10 fra Statsforvaltningen Midtjylland, Det Psykiatriske Patientklagenævn, om deres årsberetning 2009

1. Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Midtjylland ..............31a. Patientklagenævnets sammensætning i 2009 .............................................31.b. Patientklagenævnets kompetencer og områder..........................................52. Antal sager og sagsfordeling .....................................................................62a. Antal sager...........................................................................................62b. Sagernes fordeling på de enkelte hospitaler i regionen .................................62c. Antal afgørelser .....................................................................................73. Sagsbehandlingstiden ..............................................................................84. Antal møder, mødested m.v. .....................................................................94a. Antal møder..........................................................................................94b. Mødernes fordeling mellem de enkelte psykiatriske hospitaler .......................95. Mødedeltagelse ..................................................................................... 105a. Mødedeltagelse for læger ...................................................................... 105b. Mødedeltagelse for patienter ................................................................. 105c. Mødedeltagelse for patientrådgivere/bistandsværger.................................. 116. Afgørelsernes udfald og omgørelsesprocenten ............................................ 12Samtlige afgørelser har været truffet af et enigt nævn. ................................... 126a. Antal afgørelser og godkendelser........................................................... 126b. Antal tilsidesættelser og omgørelsesprocenten.......................................... 13Der er tale om en markant stigning i antallet af tilsidesatte beslutningervedrørende tvangsfiksering. Der henvises til afsnit 3, hvor dette ernærmere uddybet. 7. Klager over Patientklagenævnets afgørelser..................... 137. Klager over Patientklagenævnets afgørelser............................................... 147a. Antal klager........................................................................................ 147b. Indbringelse for domstolene .................................................................. 147c. Klage til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ......................................... 15Principielle problemstillinger m.v. ................................................................ 17Angivelse af maksimum-dosis i forbindelse med tvangsbehandling .................... 17Klagesagernes oplysning, primært vedr. tvangsbehandling ogtvangsfiksering......................................................................................... 17Politiets medvirken ved tvangsindlæggelser................................................... 18Indlæggende læges habilitet med hensyn til ansættelsessted ........................... 19Afsnit 3.......................................................................................................... 20

ForordHermed afgiver Det Psykiatriske Patient-klagenævn ved Statsforvaltningen Midtjyl-land sin tredje beretning om nævnets virk-somhed, jfr. § 39 i lov om frihedsberøvelseog anden tvang i psykiatrien (lovbekendt-gørelse nr. 1111 af 1. november 2006).Beretningen vedrører 2009, og den er ud-arbejdet i samarbejde med Region Midtjyl-land.Beretningen tjener til formidling af videnom nævnets arbejde både til en bredereoffentlighed og mere specifikt til de impli-ceredepsykiatriskeafdelinger.DeterStatsforvaltningen Midtjyllands indtryk, at årsberetningerne hidtil er indgået i arbejdet påde psykiatriske afdelinger og bliver anvendt i bestræbelserne på at leve op til lovens krav.De 5 statsforvaltninger er enige om, at årsberetningerne skal være direkte sammenligne-lige og indeholde samme statistiske oplysninger. Der er videre enighed om, at årsberet-ningerne så vidt muligt alene skal indeholde de oplysninger om nævnets virksomhed, somfremgår af Indenrigsministeriets brev af 7. januar 2004 om retningslinier for udarbejdelseaf årsberetninger for det psykiatriske patientklagenævn.De nævnte retningslinier fremgår af bilag 1 til årsberetningen. I det omfang, der i årsbe-retningen skal medtages andre oplysninger end dem, der følger af retningslinierne, er derenighed om, at disse skal medtages under et selvstændigt afsnit 4. Statsforvaltningen harogså i 2009 fundet det relevant i det afsnit at beskrive sygehusstrukturen i Region Midt-jylland.Som følge af strukturreformen har det i årsberetningerne for 2007 ikke været muligt atlave sammenlignende statistikker med tidligere år. Det er nu statsforvaltningernes tredjeårsrapport, og der er derfor nu et bedre grundlag for direkte at sammenholde tallene frade 5 nævn og ikke mindst – via almindelig sammentælling – at få et helhedsindtryk af alle5 nævns samlede virksomhed og udviklingen i tvangsindgrebene i de enkelte nævn.

Østafdelingen har sekretariatsbetjening fra afdelingskontoret i Århus og behandler sagerfra•••••Århus Universitetshospital, RisskovÅrhus universitetshospital, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, RisskovRegionspsykiatrien HorsensRegionspsykiatrien RandersRegionspsykiatrien Silkeborg (sengeafsnittet blev nedlagt med virkning fra 1. juli2009)Vi kan fortsat konstatere, at tilrettelæggelsen af arbejdet med en vest- og en østafdelingfungerer ganske tilfredsstillende, hvilket også underbygges af, at den gennemsnitligesagsbehandlingstid for 2009 er 6,3 dage, hvilket er en yderligere reducering i forhold til2008.Denne årsberetning er udarbejdet af fuldmægtig Lena Bodum og fuldmægtig SusanneEldrup.Årsberetningen er sendt til Tilsynet i henhold til Grundlovens § 71, Folketingets Ombuds-mand, Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, Sundhedsstyrelsen, Indenrigs- og Sund-hedsministeriet, de øvrige statsforvaltninger, den lokale presse samt til øvrige samar-bejdspartnere.Årsberetningen kan findes på Statsforvaltningernes hjemmesidewww.statsforvaltning.dkunder publikationer.

Afsnit 11. Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen Midtjylland1a. Patientklagenævnets sammensætning i 2009Det fremgår af psykiatrilovens § 34, at der ved hver statsforvaltning oprettes et psykia-trisk patientklagenævn, bestående af direktøren for statsforvaltningen som formand samt2 medlemmer.Indenrigs- og Sundhedsministeren beskikker et antal medlemmer efter indstilling fra hen-holdsvis Lægeforeningen og fra Danske Handicaporganisationer. Der beskikkes endviderestedfortræder for medlemmerne.Direktøren for statsforvaltningen kan bemyndige ansatte ved statsforvaltningen til at fun-gere som formand for nævnet.I 2009 har nævnets sammensætning været således:Nævnsmedlemmerne ved Århus Universitetshospital, Risskov, Århus Universi-tetshospital Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Risskov, og Regions-psykiatrien Randers:Som formand har fungeret specialkonsulent Mikael Kunst, fuldmægtig Lena Bodum ogfuldmægtig Susanne Eldrup.Nævnets 2 andre medlemmer har været psykiater Peer Liisberg, beskikket efter indstillingfra Lægeforeningen, og Tove Tolstrup, beskikket efter indstilling fra Danske Handicapor-ganisationer.Stedfortræder for psykiater Peer Liisberg har været læge Jakob Græsbøll Svaneborg ogafdelingslæge Ulla Jacobsen.Stedfortræder for Tove Tolstrup har været Lilli Tobiasen, Kim Rattenborg og Gry TrustMertzNævnsmedlemmerne ved Regionspsykiatrien Horsens og Regionspsykiatrien Sil-keborg (sidstnævnte fsv. angår sengeafsnittet er nedlagt med virkning fra den1. juli 2009):Som formand har fungeret specialkonsulent Mikael Kunst, fuldmægtig Lena Bodum ogfuldmægtig Susanne Eldrup.Nævnets 2 andre medlemmer har været afdelingslæge Ulla Jacobsen, beskikket efter ind-stilling fra Lægeforeningen, og Lilli Tobiasen, beskikket efter indstilling fra Danske Handi-caporganisationer.Stedfortræder for afdelingslæge Ulla Jacobsen har været ledende overlæge Lisbeth Uhr-skov Sørensen og læge Jakob Græsbøll Svaneborg.Stedfortræder for Lilli Tobiasen har været Tove Tolstrup og Kim Rattenborg.Formand specialkonsulent Mikael Kunst er fratrådt medio 2009.ÅRSBERETNING 200

Nævnsmedlemmerne ved Regionspsykiatrien, Herning, Børne- og Ungdomspsy-kiatrisk Regionscenter, Herning, og Regionspsykiatrien Holstebro:Som formand har fungeret specialkonsulent Mogens Andersen, specialkonsulent Finn Han-sen og fuldmægtig Ulla Jakobsen.Nævnets 2 andre medlemmer har været læge Asger Thomsen, beskikket efter indstillingfra Lægeforeningen, og Birthe Christiansen, beskikket efter indstilling fra Danske Handi-caporganisationer.Stedfortræder for læge Asger Thomsen har været læge Ole Carstensen, læge Bodil Niel-sen og læge Jakob Græsbøll Svaneborg.Stedfortræder for Birthe Christiansen har været Tove Jensen, Karin Marie Bærendtsen ogFrede Budolfsen.Nævnsmedlemmerne ved Regionspsykiatrien Viborg og Børne- og Ungdomspsy-kiatrisk Regionscenter, Viborg:Som formand har fungeret specialkonsulent Mogens Andersen, specialkonsulent Finn Han-sen og fuldmægtig Ulla Jakobsen.Nævnets 2 andre medlemmer har været læge Michael Christensen, beskikket efter indstil-ling fra Lægeforeningen, og Tove Jensen, beskikket efter indstilling fra Danske Handicap-organisationer.Stedfortræder for læge Michael Christensen har været læge Bodil Bach.Stedfortræder for Tove Jensen har været Hanne Madsen og Ib Hansen.Formand specialkonsulent Mogens Andersen er fratrådt medio 2009.Nævnets sekretariat er Statsforvaltningen Midtjylland.Sekretærer for nævnet har i 2009 været specialkonsulent Finn Hansen, fuldmægtig UllaJakobsen, fuldmægtig Anne Knie Andresen, fuldmægtig Jane Olesen Vang, fuldmægtigLena Bodum, fuldmægtig Birte Brynning, fuldmægtig Jens Søndergård Poulsen, fuldmæg-tig Susanne Eldrup og fuldmægtig Sidsel Rune Bernhard.

1.b. Patientklagenævnets kompetencer og områder.Det fremgår af psykiatrilovens § 35, at sygehusmyndigheden efter anmodning fra patien-ten eller patientrådgiveren indbringer klager over tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdel-se, tilbageførsel, tvangsbehandling, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt, beskyttel-sesfiksering, anvendelse af personlige alarm og pejlesystemer og særlige dørlåse, person-lig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer, samt aflåsning af døre i afdelingen.Klagerne sendes sædvanligvis af patienten eller patientrådgiveren til den enkelte psykia-triske afdeling, som så videresender klagen til nævnet bilagt lægeerklæring og andre re-levante bilag. I enkelte tilfælde er det patienten selv, som retter henvendelse til nævnet.Nævnets møder holdes på den afdeling, som klagen relaterer sig til. Til mødet indkaldesoverlægen, patienten og patientrådgiveren. Nævnet træffer afgørelse i umiddelbar for-længelse af mødet, og det tilstræbes at sende afgørelsen samme dag til sagens parter.De lovmæssige tidsfrister til sagernes behandling stiller særlige krav til organiseringen afarbejdet.Sager fra Århus Universitetshospital, Risskov, Århus Universitetshospital Børne- og Ung-domspsykiatrisk Regionscenter, Risskov, og Regionspsykiatrien Randers behandles fastom torsdagen.Sager fra Regionspsykiatrien Horsens og Regionspsykiatrien Silkeborg (nedlagt fsv. angårsengeafsnittet med virkning fra den 1. juli 2009) behandles fast om onsdagen.I vestafdelingen har sagerne frem til april 2009 været behandlet som i 2008, det vil sigeat sager fra Regionspsykiatrien Holstebro blev behandlet fast om tirsdagen, sager fra Re-gionspsykiatrien Herning og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Herning, blevbehandlet fast om onsdagen, og sager fra Regionspsykiatrien Viborg og Børne- og Ung-domspsykiatrisk Regionscenter, Viborg, blev behandlet fast om torsdagen.Fra april til november er sager fra alle afdelingerne blevet behandlet på samme mødedag,der kunne variere fra uge til uge.Fra november måned er alle sager blevet behandlet om onsdagen, uanset sygehus.Ordningen med faste mødedage betyder forudsigelighed i planlægningen af arbejdet, så-ledes at alle implicerede parter på forhånd ved, hvornår mødernes holdes.Næsten alle sager modtages på fax, og mødeindkaldelse og dagsorden sendes som ho-vedregel samme dag, som klagen modtages eller dagen efter.

*: 5 sager afventer afgørelse.2 af omgørelserne vedrører den samme sag:Patienten klagede over, at hun i forbindelse med indgivelse af 3 beroligende injektionerhhv. den 4., 18. og 23. marts 2009 havde været udsat for tvang.Nævnet godkendte den 2. april 2009 den anvendte tvang i forbindelse med indgivelsen afde 3 injektioner.Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltrådte nævnets afgørelse for så vidt angår indgi-velse af den beroligende injektion den 4. marts 2009, idet Sundhedsvæsenets Patientkla-genævn fandt, at betingelserne herfor var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe pati-enten til ro med henblik på bedring af hendes tilstand. Sundhedsvæsenets Patientklage-nævn lagde vægt på, at patienten ifølge journalen var voldsomt ophidset og udskælden-de.Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt endvidere, at indgivelse af beroligende medi-cin opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Sundhedsvæsenets Patientkla-genævn lagde vægt på, at man forinden havde forsøgt at begrænse og korrigere patien-tens aktiviteter, samt havde forsøgt at tale hende til ro, skærme hende på stuen og tilby-de hende beroligende medicin.For så vidt angår indgivelse af beroligende medicin den 18. og 23. marts 2009 fandtSundhedsvæsenets Patientklagenævn, at betingelserne herfor var opfyldt, idet det varnødvendigt at bringe patienten til ro med henblik på bedring af hendes tilstand. Sund-hedsvæsenets Patientklagenævn lagde vægt på, at patienten den 18. marts 2009 ifølgejournalen råbte og virkede truende i sin adfærd og den 23. marts 2009 ifølge journalenvar tiltagende urolig, truende og havde råbende stemmeføring, ligesom det blev vurderet,at hun var til fare for sig selv og sine omgivelser.Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt imidlertid ikke, at indgivelse af beroligendemedicin den 18. og 23. marts 2009 opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning.Sundhedsvæsenets Patientklagenævn lagde vægt på, at det ikke fremgik af journalen el-ler af sagen i øvrigt, at man forinden havde forsøgt at begrænse og korrigere patientensaktiviteter, at tale hende til ro eller at tilbyde hende beroligende medicin til frivillig indta-gelse.

På den baggrund tilsidesatte Sundhedsvæsenets patientklagenævn nævnets afgørelse forså vidt angår indgivelse af beroligende medicin den 18. og 23. marts 2009.Den sidste omgørelse omhandler en sag, hvor Nævnet den 29. april 2009 stadfæstedeoverlægens beslutning om tvangsbehandling med Risperdal 2 mg x 2, alternativt Trilafon8 mg x 3.Patienten var blevet tvangsbehandlet med Zyprexa. Da patienten fik kraftig hududslæt,og da det blev vurderet, at dette skyldtes behandlingen med Zyprexa, blev det besluttetat behandle patienten med Risperdal.Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt efter en samlet vurdering, at patienten varsindssyg, og at ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle patienten, da udsigten tilhelbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligtforringet. Nævnet lagde herved vægt på, at patienten befandt sig i en psykotisk tilstand,præget af paranoia, og at hun var blevet tiltagende vred og udskældende efter at væreophørt med Zyprexa-behandlingen.Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt imidlertid ikke, at tvangsbehandlingen opfyld-te kravet om mindst indgribende foranstaltning.Nævnet lagde herved vægt på, at patienten alene var motiveret for behandling medRisperdal 2 mg, medens tvangsbehandlingen vedrørte Risperdal 2 x 2 mg. Der var såle-des ikke truffet beslutning om tvangsbehandling med den dosis, der var motiveret for.Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt i denne forbindelse - efter en konkret vurde-ring - at det var tilstrækkeligt at motivere patienten i 5 dage, idet beslutningen omtvangsmedicinering med Risperdal alene blev truffet, da patienten havde behov for et nytpræparat på grund af hududslæt, og da patienten havde haft god effekt af den antipsyko-tiske medicin.

Afsnit 2Principielle problemstillinger m.v.Angivelse af maksimum-dosis i forbindelse med tvangsbehandlingOprindeligt stod der i nævnets koncept til brug for sager om godkendelse af tvangsbe-handling følgende passus: ”Dosis kan justeres inden for almindeligt anvendt doseringsin-terval efter effekt og bivirkninger.”I beretningen for 2008 er anført, at dette afsnit er slettet. Årsagen hertil var, at nævnethavde konstateret, at der havde været sager, hvor det efterfølgende havde været uklart,hvad nævnet præcist havde godkendt.Det var nævnets opfattelse, at det var op til overlægen at formulere sin beslutning klartog præcist eventuelt med angivelse af slutdosis.Ovennævnte passus er imidlertid genindført i nævnets koncept, idet der kan være tvivlom, hvorvidt nævnet har haft hjemmel til at kræve anført en slutdosis som udmeldt inævnets beretning for 2008.Nævnet vender således tilbage til tidligere praksis, hvorefter doseringer inden for sæd-vanligt doseringsområde (som anbefalet af Sundhedsstyrelsen) vil blive godkendt. Næv-net finder dog fortsat at kunne støtte en praksis, hvorefter en maksimum-dosis er angiveti beslutningen, idet det i så fald for patienten vil være muligt at forholde sig til, hvilkendosis pågældende maksimalt vil blive behandlet med. Doseringer udover sædvanligt do-seringsområde vil være undtagelsen og forudsætter en særlig begrundelse.Når det i medicinhåndbogen er anført, at den sædvanlige dosis kan overskrides, hvis deter nødvendigt og forsvarligt, er det en tilkendegivelse af, at der skal foreligge særlige for-hold for, at en sådan overskridelse kan godkendes. Dertil kommer, at disse særlige for-hold skal dokumenteres i journalen og forklares patienten. Alt sammen forhold der talerfor, at en dosisøgning ud over den sædvanlige dosis forudsætter en ny ordinationsbeslut-ning og begrundelse, fx en oplysning om at den sædvanlige dosis ikke har haft den øn-skede effekt. I konsekvens heraf forudsættes at en førstegangsordination skal holde siginden for den ramme som medicinhåndbogen angiver som sædvanlig dosis.Nævnet understreger, at det alene kan godkende eller tilsidesætte, hvad der konkret erbesluttet. Er der fx truffet beslutning om en dosis, der ligger udover sædvanlig doserings-område, og som nævnet ikke kan godkende, da der ikke foreligger en særlig begrundelse,vil nævnet således ikke kunne godkende en mindre dosis, hvorfor beslutningen i sin hel-hed vil blive tilsidesat.Klagesagernes oplysning, primært vedr. tvangsbehandling og tvangsfikseringDet forekommer, at nævnet må underkende beslutninger om tvangsmæssige foranstalt-ninger helt eller delvist på grund af utilstrækkelig dokumentation for, at de nødvendigematerielle og/eller formelle betingelser har været opfyldt.Ved tvangsmedicinering skal der bl.a. foreligge en behørig og utvetydig dokumentation(f.eks. i epj) for motivationsfasens tilstrækkelighed (motiveret dagligt eller næsten dag-ligt), det konkret besluttede præparat og doseringen ved start (som motiveret for). Dose-ringer udover det sædvanlige forudsætter - som ovenfor anført - en særlig begrundelse.ÅRSBERETNING 200

Tvangsfiksering kan være begrundet i farlighed, forulempelse eller hærværk. Ved tvangs-fiksering begrundet i farlighed skal det være beskrevet i journalen, hvorledes der i dengivne situation var tale om en nærliggende fare. Det er således ikke tilstrækkeligt, at detstår anført, at patienten var farlig. Med hensyn til opretholdelse af fikseringen skal detvære beskrevet, hvorledes patienten fortsat vurderes at være til fare for sig selv eller sineomgivelser, såfremt han/hun bliver løsnet.Domstolene har i en sag vedrørende fiksering ændret nævnets afgørelse. Afgørelsen errefereret under principielle afgørelser.Politiets medvirken ved tvangsindlæggelserDet har været omdiskuteret, hvorvidt politiets medvirken efter psykiatrilovens § 7 er på-krævet i den situation, hvor en patient er indlagt på somatisk afdeling og har været un-derlagt behandling efter psykiatrilovens § 13 og herefter skal overføres til psykiatrisk ho-spital.Daværende Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har vejledende udtalt følgende ved-rørende anvendelse af psykiatrilovens § 13:"Psykiatrilovens § 13 anvendes i de tilfælde, hvor en person, der i forvejen er indlagt påsomatisk eller psykiatrisk afdeling, skal tvangsbehandles for en legemlig lidelse. I sådan-ne tilfælde skal den somatiske læge, forinden tvangsbehandlingen gennemføres, udar-bejde en erklæring om tvangsindlæggelse, og overlægen på den psykiatriske afdeling skaltræffe afgørelse om, at betingelserne for tvangsindlæggelse er opfyldt, jf. § 13, stk. 1, 2.pkt. Når den psykiatriske overlæge har truffet beslutning om tvangsindlæggelse, har pati-enten status som tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling (selv om den pågældende eventu-elt allerede befinder sig på somatisk afdeling).Psykiatrilovens § 13, stk. 1, 2. pkt., jf. § 6, stk. 3, henviser ikke til § 7, stk. 1 om, at poli-tiet træffer bestemmelse om tvangsindlæggelsens iværksættelse og yder bistand hertil.Der skal således ikke foreligge en anmodning fra politiet til den psykiatriske afdeling omtvangsindlæggelse.I de tilfælde, hvor en patient, der er indlagt på somatisk afdeling, bliver sindssyg og op-fylder kriterierne for tvangsindlæggelse, skal psykiatrilovens § 5 iagttages. Vurderer læ-gen, at patienten skal tvangsindlægges og overflyttes til psykiatrisk afdeling med henblikpå behandling for sin psykiatriske lidelse, er der i psykiatriloven ikke hjemmel til at fravi-ge den sædvanlige fremgangsmåde for tvangsindlæggelse på psykiatrisk afdeling, jf. psy-kiatrilovens kap. 3. I sådanne tilfælde skal der således udfyldes røde eller gule indlæggel-sespapirer, og politiet skal træffe bestemmelse om tvangsindlæggelsens iværksættelse ogyde bistand hertil, jf. psykiatrilovens § 7. Det kan endvidere oplyses, at det i sådanne til-fælde alene er politiet, der har beføjelse til med magt at føre patienten fra den somatisketil den psykiatriske afdeling.”Der skal således skelnes imellem om patienten på den somatiske afdeling har været ellerikke har været tvangsbehandlet efter psykiatrilovens § 13.Såfremt patienten har været tvangsbehandlet efter § 13 (og betingelserne herfor har væ-ret opfyldt), så er patienten allerede indlagt i henhold til psykiatriloven, men med opholdpå en somatisk afdeling, og § 7 om politiets medvirken skal således ikke iagttages, så-fremt patienten skal overføres til psykiatrisk hospital.ÅRSBERETNING 200

Såfremt patienten ikke har været tvangsbehandlet efter § 13, og patienten under indlæg-gelsen på den somatiske afdeling viser sig at være sindssyg, og der derfor - efter opholdpå den somatiske afdeling - er behov for indlæggelse på den psykiatriske afdeling, skal §7 iagttages, dvs. der skal udfyldes gule/røde papirer på sædvanlig vis, og politiet skalmedvirke ved indlæggelsen på psykiatrisk hospital.Indlæggende læges habilitet med hensyn til ansættelsesstedDet følger af psykiatrilovens § 7, stk. 2, at udfærdigelse af lægeerklæring med henblik påtvangsindlæggelse ikke må ske ved en læge, der er ansat på det psykiatriske hospital el-ler den psykiatriske afdeling, hvor tvangsindlæggelse skal finde sted.

Afsnit 3Principielle afgørelserDette afsnit indeholder anonymiserede resumeer af de afgørelser, som nævnet anser forprincipielle. En afgørelse, der tilsidesætter sygehusets beslutning, er ikke i sig selv princi-piel. En afgørelse, der godkender sygehusets beslutning, kan være principiel. Afgørelser,der tilsidesættes af domstolene og Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, er som ud-gangspunkt principielle.Nedenfor er ganske kort nævnt et antal afgørelser, som nævnet anser for principielle,samt et antal afgørelser, hvor nævnet finder behov for at præcisere gældende ret på om-rådet.TvangsbehandlingMotivering for bestemt dosis:Fra den 31. juli til den 11. august 2008 blev patientendagligt forsøgt motiveret for behandling med Risperdal, hvilket patienten vedvarende af-viste.Den 11. august 2008 blev der truffet beslutning om tvangsbehandling med tablet Risper-dal 6 mg, optrapning efter vanligt skema, alternativt oral opløsning 6 mg. Alternativt in-jektion Zeldox 20 mg i max 3 på hinanden følgende dage, alternativt injektion Abilify 10mg. Justeres efter virkning, bivirkning og serumværdi.Nævnet godkendte afgørelsenAfgørelsen blev ændret af Sundhedsvæsenets PatientklagenævnFølgende fremgår af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns afgørelse:Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder det imidlertid ikke godtgjort, at tvangsbe-handlingen i øvrigt opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning.Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan oplyse, at det fremgår af psykiatrilovens § 4,at tvang ikke må benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt for at opnå patientens fri-villige medvirken.Det er Sundhedsvæsenets Patientklagenævns opfattelse, at patienten ved et konkret be-handlingstilbud skal kunne forholde sig til eksempelvis hvilken dosis, som vil finde anven-delse ved en eventuel beslutning om tvangsbehandling.Det fremgår ikke af sagen, at patienten har haft mulighed for at forholde sig til behand-ling med Risperdal i en bestemt dosis, før beslutning om tvangsbehandling blev truffet.Sundhedsvæsenets Patientklagenævns ændrer på den baggrund den afgørelse, der ertruffet af Nævnet.Det kan udledes heraf, at det skal fremgå af hospitalets beslutning, hvilken dosis patien-ten er motiveret for.

Det psykiatriske Patientklagenævns afgørelse er truffet i 2008, men under hensyn til, atafgørelse fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn først er truffet i 2009, medtages sa-gen i denne beretning.Motiveringsperiodens længde:Fra den 25. januar 2008 blev patienten tilbudt behand-ling med antipsykotisk medicin. Først med tablet Risperdal 1 mg to gange dagligt og fraden 31. januar 2008 med tablet Zeldox op til 80 mg to gange dagligt.Den 27. februar 2008 blev der truffet beslutning om tvangsbehandling med tablet Zeldox80 mg to gange dagligt, alternativt injektion med Zeldox 20 mg dagligt i tre dage, afhæn-gig af serumværdi og reguleret efter bivirkning.Nævnet godkendte afgørelsen.Afgørelsen blev ændret af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.Følgende fremgår af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns afgørelse:Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan oplyse, at det fremgår af psykiatrilovens § 4,at tvang ikke må benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt for at opnå patientens fri-villige medvirken. Når forholdene tillader det, skal patienten gives en passende betænk-ningstid.Det er Sundhedsvæsenets Patientklagenævns opfattelse, at betænkningstiden vedtvangsbehandling regnes fra det tidspunkt, hvor en patient er blevet gjort bekendt med,at lægerne anbefaler et konkret behandlingstilbud, og at en patient som udgangspunktbør motiveres 1-2 uger før en tvangsbehandling kan iværksættes. Motivationstiden kanvære under en uge i tilfælde, hvor patienten enten har været væsentlig aggressiv, der harværet nærliggende fare for, at patienten ville skade sig selv eller andre eller i tilfælde,hvor patienten er væsentlig forpint af sin tilstand. Hvis en patient først har modtaget sinmedicin frivilligt, men senere modsætter sig behandlingen, medregnes ”den frivillige peri-ode” ikke i motivationstidenSundhedsvæsenets Patientklagenævn finder det imidlertid ikke godtgjort, at tvangsbe-handlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Sundhedsvæsenets Pa-tientklagenævn har lagt vægt på, at patienten tog den tilbudte medicin næsten dagligt fraden 1. februar 2008 med enkelte undtagelser og først fra den 25. februar 2008 fuldstæn-dig modsatte sig at tage den tilbudte medicin. Patienten er derfor kun gennem 3 dageforsøgt motiveret for frivillig behandling, før beslutning om tvangsmedicinering blev truf-fet den 27. februar 2008.Sundhedsvæsenets Patientklagenævn lagde endvidere vægt på, at der op til beslutningenom tvangsmedicinering ikke havde været episoder med væsentlig udadreagerende, ag-gressiv eller truende adfærd, at patienten ikke fremstod forpint, samt at der kun i et en-kelt tilfælde havde været nødvendigt at ordinere beroligende injektion med tvang.Det psykiatriske Patientklagenævns afgørelse er truffet i 2008, men under hensyn til, atafgørelse fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn først er truffet i 2009, medtages sa-gen i denne beretning.Motivering for præparat og dosis:Fra den 15. september 2008 havde patienten togange modtaget frivillig behandling med Risperdal depot 37,5 mg hver 14. dag. Den27.oktober 2008 ønskede patienten imidlertid kun at modtage 25 mg Risperdal depot.ÅRSBERETNING 200

Den 12. november 2008 blev der truffet beslutning om tvangsbehandling med 50 mgRisperdal depot.Nævnet godkendte afgørelsen.Afgørelsen blev ændret af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.Følgende fremgår af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns afgørelse:Sundhedsvæsenets Patientklagenævn lagde vægt på, at det ikke af journalen fremgår, atpatienten var søgt motiveret for behandling med Risperdal depot 50 mg, inden der blevtruffet beslutning om tvangsbehandling.Det kan oplyses, at overlægen på nævnets møde forklarede, at patienten siden slutningenaf oktober 2008 havde været motiveret for 50 mg Risperdal depot, hvilket nævnet lagdevægt på, uanset at dette ikke fremgik af journalen.Sundhedsvæsenets Patientklagenævns afgørelse medfører således, at nævnene ikke kanlægge vægt på oplysninger givet af en overlæge på et nævnsmøde vedrørende oven-nævnte problemstilling, medmindre det oplyste tillige fremgår af journal, cardex eller epj.Det psykiatriske Patientklagenævns afgørelse er truffet i 2008, men under hensyn til, atafgørelse fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn først er truffet i 2010, medtages sa-gen i denne beretning.TvangsfikseringFikseringens længde og anvendelse af hånd- og fodremme:Ved dom af 23. marts 2010 har retten ændret nævnets afgørelse af 19. september 2008om fiksering.Patienten var fikseret fra den 26. maj 2007 kl. 22.50 til den 27. maj 2007 kl. 12.15.Nævnet godkendte fikseringen med bælte til om morgenen den 27. maj 2007 og tilside-satte således fikseringen fra om morgenen den 27. maj 2007 til samme dag kl. 12.15.Nævnet tilsidesatte tillige anvendelse af hånd- og fodremme under hele fikseringen.Nævnet lagde vægt på, at patienten ifølge de foreliggende oplysninger var faldet til roden 27. maj 2007 om morgenen, hvilket fremgik af notat fra tilsyn, samt at der ikke fore-lå oplysninger om, at patienten efter anlæggelse af bælte var udadreagerende og til farefor sine omgivelser, ligesom der ikke forelå konkrete oplysninger om, at det var nødven-digt at anlægge én fodrem for at hindre, at patienten skulle krybe ud af bæltet.Patienten har afgivet forklaring i to retsmøder, og sagen har af retten været forelagt forRetslægerådet.Retten godkendte på baggrund af Retslægerådets udtalelse fikseringen, herunder anven-delse af hånd- og fodremme, og ændrede nævnets afgørelse således, at fikseringen i dethele godkendtes.Denne sag er et eksempel på, at nævnets afgørelser i et vist omfang kan blive tilsidesatpå baggrund af en ankeinstans bedre muligheder for at undersøge en sag til bunds.

Høj omgørelsesprocent i fikseringssager:.Nævnet har i 2009 haft en høj omgørelsesprocent i fikseringssagerI omgørelser medregnes også de sager, hvor anvendelse af remme tilsidesættes helt ellerdelvist, men anvendelse af bælte godkendes, samt sager hvor varigheden af fikseringenkun godkendes delvist.Der tegner sig et billede af, at der er en del gengangere blandt de patienter der fikseres,og hvor fikseringerne helt eller delvist tilsidesættes. En del fikseringer tilsidesættes, fordihospitalet ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at fikseringen var nødvendig bl.a.for at afværge, at patienten udsatte sig selv eller andre for at lide skade på legeme ellerhelbred, men at der mere er tale om, at hospitalet har erfaringer med patienten fra tidli-gere indlæggelser.I en konkret sag har nævnet tilsidesat en fiksering med følgende begrundelse:”Patientklagenævnet har herved lagt til grund, at sygehuset ikke i tilstrækkeligt omfanghar dokumenteret, at fikseringen var nødvendig for at afværge, at De udsatte Dem selvfor nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred.Nævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at beslutningen om tvangsfiksering sy-nes at være truffet primært på baggrund af tidligere erfaringer med Deres adfærd i for-bindelse med uenigheder mellem Dem og personalet og ikke på grundlag af Deres adfærdi den konkrete situation.Fikseringen findes at have karakter af en fiksering i behandlings- og opdragelsesøjemed.……På baggrund af patientrådgiver NN´s brev, hvori han skriver, at der er truffet beslutningom, at afdelingen har lov til at fiksere Dem i op til 5 timer, hvis De er voldsomt udadrea-gerende, oplyses, at det er i strid med reglerne i psykiatriloven, hvis man på forhånd hartruffet beslutning om længden af en fiksering. En fiksering skal bringes til ophør, når derkonkret ikke længere er behov for at opretholde den.”Afgørelsen skal ikke tages til indtægt for, at tidligere erfaringer med en patient ikke kanindgå i vurderingen af, hvorvidt det er nødvendigt at fiksere, men alene at dokumentati-onskravet skal være opfyldt, og farekriteriet skal i den konkrete situation være opfyldt.Tidligere erfaringer med en patientkanindgå i vurderingen af, hvornår det er nødvendigtat fiksere en patient, og ligeledes hvornår det er forsvarligt, at fikseringen ophører.Med henblik på nedbringelse af afgørelser, hvor nævnet tilsidesætter hospitalernes be-slutninger om at tvangsfiksere, har der været drøftelser af dokumentationskravet påSymposium i Ebeltoft, som blev afholdt af Retspsykiatrisk Interessegruppe den 14. og 15.januar 2010, og på møde med Region Midtjylland den 9. marts 2010.Ved begge lejligheder blev det tilkendegivet, at omstændighederne op til og under fikse-ringen skal fremgå af journalen eller cardex. Hvis dette ikke er tilfældet, skal den møden-de læge eller andet personale kunne redegøre herfor.

Nævnet har i to sager fundet, at tvangsindlæggelserne har været ulovlige, idet reglerneom fremgangsmåden ved gennemførelse af tvangsindlæggelser ikke er fulgt.Af lovbekendtgørelse nr. 1111 af 1. november 2006, § 9, stk. 2, fremgår, at overlægentræffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for indlæggelse er opfyldt.I henhold til lovens § 4 a er bestemmelsen om overlægens kompetence til at træffe be-slutning om tvangsindlæggelse ikke til hinder for, at en beslutning i overlægens fraværtræffes af en anden læge. I sådanne tilfælde skal overlægen efterfølgende snarest tagestilling til beslutningen.Nævnet finder imidlertid, at lovens § 4 a skal fortolkes indskrænkende og kun skal tages ianvendelse i situationer, der er uopsættelige, eksempelvis fordi patienten bliver bragt tilsygehuset om natten med henblik på tvangsindlæggelse, og der ikke er mulighed for atforelægge spørgsmålet telefonisk for overlægen.Sag nr. 1:Nævnet finder ikke, at lovens krav, om at overlægen ”snarest” skal godkende indlæggel-sen, er opfyldt, idet en overlæge på dagen for indlæggelsen den 22. juli 2009 burde havegodkendt indlæggelsen, henset til at patienten kom til hospitalet omkring kl. 12. Nævnethar herved lagt vægt på, at det var inden for almindelig arbejdstid, og at der ikke er op-lyst om forhold, der kan begrunde, at en overlæge ikke har kunnet godkende indlæggel-sen den 22. juli 2009, men først den 23. juli 2009.Sag nr. 2:Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at betingelserne for tvangsindlæggelsen ikkeblev vurderet af en overlæge umiddelbart efter indlæggelsen den 16. juni 2009, men førstden 17. juni 2009.Nævnet finder det ikke godtgjort, at overlægen som foreskrevet ”snarest” har taget stil-ling til indlæggelsen.Nævnet har herved lagt vægt på, at der ikke har kunnet redegøres for, på hvilket tids-punkt 1. reservelægens beslutning om tvangsindlæggelsen er sket. Såfremt tvangsind-læggelsen måtte være sket inden for almindelig arbejdstid, mangler der oplysning om,hvorfor en overlæge ikke er kontaktet, eller såfremt tvangsindlæggelsen er sket efter al-mindelig arbejdstids ophør, mangler der oplysning om, hvorfor den overlæge, som harbagvagt, ikke er kontaktet. Endvidere er der lagt vægt på, at det ikke har kunnet oplyses,hvorvidt situationen var uopsættelig.AndetDet psykiatriske sygdomskriterium :Nævnet fandt, at patienten befandt sig i en til-stand, der ganske må ligestilles med sindssygdom.Nævnet oplyste i sin afgørelse, at det psykiatriske sygdomskriterium, der skal være op-fyldt som betingelse for frihedsberøvelse, ikke er begrænset til sindssygdom, selv om det-te vil være den praktiske hovedregel. Sygdomskriteriet omfatter også tilstande, der gan-ske må ligestilles med sindssygdom.Det fremgår af bemærkningerne, at udvidelsen af tilstande, der ganske må ligestilles medsindssygdom, navnlig skal ses på baggrund af de praktiske vanskeligheder, der kan væreforbundet med at stille en sikker psykiatrisk diagnose i forbindelse med tvangsindlæggel-se.ÅRSBERETNING 200

Tilstande, der ganske må ligestilles med sindssygdom, undergives dog en restriktiv for-tolkning. Der er tale om en meget snæver udvidelse, hvor betingelserne for at slutte ana-logt fra den foreliggende tilstand til sindssygdom skal opfylde kravene til en fuldstændiganalogi.Efter bemærkningerne til lovforslaget må anvendelsesområdet for begrebet ”tilstande, derganske må sidestilles med sindssygdom” fastlægges under hensyn til de overvejende be-handlingsmæssige formål, som loven forfølger.Som eksempler på tilstande, der ganske kan ligestilles med sindssygdom i psykiatrilovensforstand, nævnes i bemærkningen visse affekteksplosive tilstande og abnorme enkeltre-aktioner, som er ledsaget af bevidsthedsændringer, patologiske reaktioner på alkoholog/eller psykofarmaka samt visse biologisk betingede tilstande og spisevægring – medsvær afkræftelse og livsfare til følge.I en konkret sag havde patienten fået foretaget et operativt indgreb i ryggen og havde etpost-operativt udviklet nyresvigt, hvorfor patienten blev overflyttet til nyremedicinsk af-deling.Som følge af operationen og det efterfølgende nyresvigt udviklede patienten en svær deli-røs tilstand, hvor patienten ikke var orienteret i tid eller sted, var rastløs, urolig, vred,forpint, paranoidt tolkende og synshallucineret.På baggrund heraf blev patienten tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling, men med fortsatophold på nyremedicinsk afdeling. Næste morgen var patienten fuldstændig naturlig, ogtvangsforanstaltningen blev ophævet.Nævnet godkendte tvangsindlæggelsen.

Afsnit 44.a. Ny organisering af psykiatrien i Region MidtjyllandÆndring i ledelse og administration1. januar 2009 trådte en ny organisering i kraft for psykiatri- og socialområdet i RegionMidtjylland. Tidligere var voksenpsykiatrien opdelt i tre distrikter med hver sin ledelse ogadministration. Området er nu samlet under en fælles ledelse og administration.Som øverste ledelse for regionens psykiatriorganisation er en direktør, som også er en delaf direktionen i Region Midtjylland. Dernæst følger en ny firhovedet psykiatri- og socialle-delse, bestående af en driftsdirektør, en cheflæge, en chefsygeplejerske og en socialchef.Den daglige ledelse på afdelingerne og enhederne i psykiatrien refererer herefter direktetil den ny ledelse. Under ledelsen hører også en ny samlet administration. Ledelsen ogstørstedelen af administrationen er placeret i Viborg.Baggrund for ændringenBaggrunden for organisationsændringen er, at Region Midtjylland ønsker at skabe en syn-lig og entydig ledelse, der kan matche og imødekomme de udfordringer, som områdetstår overfor. Bl.a. venter der et stort arbejde med at implementere regionens psykiatri-plan. Dernæst er regionens socialområde blevet væsentligt mindre, fordi kommunernehar valgt selv at drive flere af de sociale tilbud.ArbejdsområderUdover behandlingspsykiatrien for voksne omfatter psykiatri- og socialområdet tre centre:Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC), Center for Voksensocial og Center for Børn,Unge og Specialrådgivning(CBUS). Ledelserne på de tre centre refererer direkte til den nyledelse på samme måde som afdelingerne i behandlingspsykiatrien.BehandlingspsykiatrienBehandlingspsykiatrien dækker den hospitalsbaserede indsats for både børn, unge ogvoksne med psykiatriske problemer. Samtidig med organisationsændringen er der indførtens aldersgrænser i regionen for behandling i henholdsvis voksen- og børne- og ung-domspsykiatrisk regi. Patienter, som på henvisningstidspunktet er fyldt 18 år, behandlesnu som hovedregel i voksenpsykiatrien.Nedenstående kort viser placeringen af behandlingsafdelingerne i psykiatrien i RegionMidtjylland.

Retningslinier for udarbejdelse af årsberetninger for det psykiatriske patientkla-genævnPatientklagenævnet skal hvert år offentliggøre en beretning om sin virksomhed, jf. § 39,stk. 1, i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, jf. lovbekendtgørelse nr.849 af 2. december 1998, som ændret ved lov nr. 377 af 6. juni 2002.Bestemmelsen trådte i kraft den 1. januar 1999, og Sundhedsministeriet meddelte i brevaf 22. december 1998 til de psykiatriske patientklagenævn, at årsberetningen, hvor denførste skulle afgives vedrørende 1999, skulle indeholde statistiske oplysninger om 1) An-tal sager behandlet i nævnet, 2) Fordeling af sager på sagstyper, 3) Sagsbehandlingstid,4) Sagernes udfald, 5) Antal møder i nævnet, 6) Mødested, 7) Deltagelse i nævnets mø-der af patient, patientrådgiver og læge, samt 8) Antal afgørelser der er anket og – ommuligt – angivelse af ankeresultatet og sagsbehandlingstid ved ankeinstansen. Endvidereskulle årsberetningerne indeholde resumé af de afgørelser, som nævnet anser for princi-pielle.Da der har vist sig at være betydelige forskelle i årsberetningerne, som de enkelte pati-entklagenævn har afgivet, har Indenrigs- og Sundhedsministeriet fundet det påkrævet, atder opnås en større ensartethed i bearbejdelsen og beskrivelsen af især de statistiske op-lysninger, således at det bl.a. er muligt at foretage sammenligninger mellem de enkeltenævn. Dette hensyn er, som det er de lokale psykiatriske patientklagenævn bekendt, tilli-ge påpeget i Folketingets Ombudsmands brev af 17. september 2003 til Indenrigs- ogSundhedsministeriet.Formålet med årsberetningerne er, at der herigennem skal opnås en generel viden omanvendelsen af psykiatriloven i praksis. Det er derfor også i § 15 i bekendtgørelse nr. 938af 15. december 1998 fastsat, at årsberetningerne skal udarbejdes i samarbejde med depsykiatriske afdelinger. Det betyder som minimum, at vedkommende psykiatriske afde-linger skal have lejlighed til at udtale sig om nævnets udkast til årsberetning.ÅRSBERETNING 200

Årsberetningen skal således tjene som vejledning til de psykiatriske afdelinger om tvangs-indgreb efter psykiatriloven. Herudover skal årsberetningerne også kunne give informati-on og inspiration til andre patientklagenævn, bl.a. med henblik på at sikre en ensartetpraksis ved administration af psykiatriloven.Endvidere skal årsberetningerne kunne tjene som informations- og oplysningsgrundlag forandre offentlige myndigheder – først og fremmest Tilsynet i henhold til Grundlovens § 71,Folketingets Ombudsmand, Sundhedsstyrelsen og Sundhedsvæsenets Patientklagenævnsamt Indenrigs- og Sundhedsministeriet som ressortministerium for psykiatriloven.Årsberetningerne skal således tjene en flerhed af formål.På denne baggrund og også under hensyn til, at der i de seneste år har været øget foku-sering på anvendelsen af tvangsindgreb efter psykiatriloven, har Indenrigs- og Sund-hedsministeriet fundet det nødvendigt at fastlægge nærmere retningslinier for udformnin-gen af årsberetninger. Generelt er retningslinierne ikke udtryk for en væsentlig ændringaf det koncept, der blev fastlagt i ministeriets ovenfor omtalte brev af 22. december1998. Retningslinierne skal bl.a. sikre, at der sker statistikføring og angivelse af bestemteoplysninger efter ensartede begreber og kriterier.I denne forbindelse er det væsentligste at få fastlagt et ensartet ”sagsbegreb” og ”afgø-relsesbegreb”.

En ”sag” skal i denne sammenhæng defineres som patientens klage (eller klager) til næv-net, som skal optages som et punkt på nævnets dagsorden på et bestemt møde. Detgælder, uanset om klagen omfatter et eller flere klagepunkter. Hvis patienten før (ellerunder) nævnsmødet tilbagekalder sin klage, opgøres dette for sig. Endvidere fratrækkesantallet af afviste sager. Endelig fratrækkes antallet af sager, som er modtaget i nævnet,men ikke kommer på dagsorden i samme kalenderår. Herefter har man antallet af sager,hvori der er truffet realitetsafgørelse, som normalt vil svare til antallet af dagsordens-punkter på nævnets møder (dog med fradrag af eventuelle sager, der er tilbagekaldtumiddelbart før eller under nævnsmødet, og sager der afvises efter nævnsbehandling).Det ovenfor beskrevne kan i skemaform opstilles således:Antal indkomne sager i kalenderåret+ Antal sager, som blev modtaget i nævnet,men ikke sat på dagsorden i foregående kalenderår- Antal tilbagekaldte sager- Antal afviste sager- Antal sager, som er modtaget i nævnet,men ikke sat på dagsorden i samme kalenderårAntal sager med realitetsafgørelsexxxxxxxxxxxx

To afgørelser vedrørende et tvangsindgreb, der både indeholder en godkendelse ogen tilsidesættelse.Hvis nævnsafgørelsen indeholder både en godkendelse og en tilsidesættelse af et tvangs-indgreb, f. eks. en tvangstilbageholdelse (iværksættelsen godkendes og opretholdelsentilsidesættes), tæller nævnsafgørelsen statistisk som 2 afgørelser, fordi der træffes afgø-relser dels om godkendelse, dels om tilsidesættelse. (Der gøres hermed op med begrebet”delafgørelser”, dvs. en delvis godkendelse og en delvis tilsidesættelse).Som typiske – men ikke udtømmende - eksempler herpå kan nævnes-------godkendelse af (iværksættelse af) en tvangstilbageholdelse men tilsidesættelse afden fortsatte tvangstilbageholdelsegodkendelse af (iværksættelse af) en tvangsfiksering men tilsidesættelse af denstidsmæssige udstrækninggodkendelse af tvangsbehandling, men tilsidesættelse af èt eller flere præparater(f. eks. depotmedicin)godkendelse af almindelig tvangsbehandling, men tilsidesættelse af ECT-behandlinggodkendelse af tvangsbehandling, men tilsidesættelse af, at klagen ikke er tillagtopsættende virkninggodkendelse af en tvangsfiksering, men tilsidesættelse af anvendelsen af en ellerflere hånd/fodremmegodkendelse af anvendelse af fysisk magt, men tilsidesættelse af dens tidsmæssi-ge udstrækning

Ligeledes er der kun tale om èn afgørelse, selv om afgørelsen indeholder bemærkningervedrørende følgende typiske, men ikke udtømmende eksempler,-tvangsindgrebets gennemførelse-manglende fast vagt ved tvangsfiksering-manglende eller ikke rettidig efterprøvelse af frihedsberøvelsen-tvangsprotokollens førelse (fejl eller mangler)-lægeerklæringens indhold/udformning (fejl eller mangler)-manglende eller for sen udlevering af sagsmateriale til patienten-andre forhold, f. eks. om klagepunkter, der falder uden for nævnets kompetence(aktindsigt, personalets optræden generelt, terrænfrihed, udgangstilladelse mv.).Det er kun realitetsafgørelser, der tælles med. Klager, der tilbagekaldes, skal selvsagt ik-ke betragtes som afgørelser. Det samme gælder imidlertid også afvisninger af klager, jf.ovenfor under A om afviste sager samt umiddelbart ovenfor om klagepunkter, der falderuden for nævnets kompetence.Med de ovenfor anførte definitioner og præciseringer af henholdsvis sags- og afgørelses-begrebet skal årsberetningerne herefter for 2003 og følgende år udformes efter følgendemodel:

Afsnit I1) Patientklagenævnets sammensætning2) SagsantalHer indsættes det ovenfor under A nævnte skema (Antal indkomne sager, antalsager, som blev modtaget i nævnet, men ikke sat på dagsorden i foregående kalenderår,antal tilbagekaldte sager, antal afviste sager, antal sager, der er modtaget i nævnet, menikke sat på dagsorden i samme kalenderår, antal sager med realitetsafgørelser).3) SagsbehandlingstidHer anføres nævnets (samlede) gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle sagermed realitetsafgørelse. I sagsbehandlingstiden skal medregnes lørdage/-søndage/helligdage.4) MøderHer anføres antallet af nævnsmøder. Hvis nævnsmøder ikke har været afholdt påhospitaler, angives antallet heraf.5) Deltagelse i møderHer anføres for henholdsvis patienter, læge og patientrådgivere (bistandsværger)den procentvise andel af sager med realitetsafgørelse (jf. ovenfor under B), hvori de hardeltaget. I den forbindelse oplyses, at deltagelsesprocenten er beregnet som antallet afsager, hvori den pågældende gruppe har deltaget, i forhold til det samlede antal sager.Særligt for så vidt angår patientrådgivere (bistandsværger) skal dette suppleresmed angivelse af deltagelsesprocent for de enkelte hospitaler (og eventuelt afdelinger).6) Afgørelsernes udfald – omgørelsesprocentAfsnittet indledes med den ovenfor under B nævnte definition. Herefter anføres iskemaform for hver type tvangsindgreb og totalt: Antallet af afgørelser, antallet af god-kendelser, antallet af tilsidesættelser og omgørelsesprocenten. I den forbindelse oplyses,

at omgørelsesprocenten er beregnet som antallet af tilsidesættelser i forhold til antallet afrealitetsafgørelser.Endvidere anføres antallet af flertalsafgørelser (d.v.s. afgørelser hvor der ikke inævnet har været enstemminghed).7) Klager over nævnsafgørelserHer anføres antallet af nævnsafgørelser, der er påklaget til SundhedsvæsenetsPatientklagenævn og antallet af nævnsafgørelser, der er tilsidesat af SundhedsvæsenetsPatientklagenævn. Tilsvarende anføres antallet af nævnsafgørelser, der er indbragt fordomstolene, og udfaldet heraf.Generelt om punkterne 2-7 bemærkes, at fremstillingen (skemaerne) skal indeholde ensammenligning med tidligere år, idet det dog ikke for alle punkterne vil være muligt i be-retningen for 2003 (på grund af den ændrede statistikføring). Endvidere forudsættes det,at væsentlige ændringer i udviklingen kommenteres.

Afsnit IIIDette afsnit indeholder anonymiserede resumeer af de afgørelser, som nævnet anser forprincipielle. En afgørelse, der tilsidesætter hospitalets beslutning, er ikke i sig selv princi-piel. En afgørelse, der godkender hospitalets beslutning, kan være principiel. Afgørelser,der tilsidesættes af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn eller domstolene, er som ud-gangspunkt principielle.De ovenfor nævnte afsnit I og III er obligatoriske, mens afsnit II som nævnt må bero på,om der har foreligget væsentlige retlige tvivlsspørgsmål m.v.I øvrigt kan det enkelte nævn naturligvis som hidtil medtage yderligere oplysninger ogstatistikker i årsberetningen end det ovenfor angivne.Årsberetningerne skal offentliggøres på statsamternes hjemmeside og på det fælles intra-net.

Antal sager .................................................................................... 6Sagernes fordeling på hospitaler ................................................... 6Antal afgørelser i nævnet 2007, 2008 og 2009............................... 7Patientklagenævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid .............. 8Samlet antal møder ....................................................................... 9Mødernes fordeling på hospitaler................................................... 9Mødedeltagelse for læger ............................................................ 10Mødedeltagelse for patienter ....................................................... 10Mødedeltagelse for patientrådgivere/bistandsværger .................. 11Afgørelser og godkendelser ......................................................... 12Antal tilsidesættelser og omgørelsesprocenten ............................ 13Antal klager................................................................................. 14Indbringelse for domstolene........................................................ 14Klage til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn............................ 15